WOFIE og innovationsdiamanten

Transkript

1 WOFIE og innovationsdiamanten Eksamensoplægget til Lærings og forandringsprocesser i praksis Rasmus Petrussen Dette eksamensoplæg behandler workshoppen for Innovation og Entrepreneurship kritisk ved at anskue det ud fra en innovationsproces kaldet innovationsdiamanten. Innovationsdiamanten beskriver en social læringsproces der henvender sig til deltagere der ønsker at styrke deres innovationskompetencer og læse en problemstilling.

2 Indholdsfortegnelse Indledning opdraget... 2 Kort om Wofie... 2 Metode... 3 Problemfelt... 3 Metodisk fremgang... 3 Problemformulering... 4 Teori... 5 WOFIE WOFIE gennem innovationsdiamanten Det der mangler Det der er overskydende Det der er til stede Tanker vedrørende læringsprocessen WOFIE Litteraturliste

3 Indledning opdraget Denne rapport er oplægget til min eksamen på niende semester på kandidaten i Lærings og Forandringsprocesser i modulet Læring og forandring i praksis. Målsætningen med dette modul på 20 ects. Er at kunne styre et komplekst undersøgelsesarbejde, at designe eller implementere et læringsforløb, at evaluere og kvalificere et læringsforløbet samt at gennemføre analyser læringsbaserede forandringsforløb 1. Konteksten jeg vil arbejde ud fra er AAU CPH innovationsafdeling, der først er ved at tage form i Altså en ny afdeling med en række opgaver på bordet, som jeg vil kunne være med løfte med min baggrund. Netop min baggrund som Business Development Engineer kvalificerer mig til at arbejde med innovation og entreprenørskab i et uddannelsessammenhæng, qua min faglige profil men også gennem mit arbejde som koordinator imellem studie og undervisningsteam i tre år på mit studie. Jeg er blevet ansat til at skulle bistå i planlægningsarbejdet til en stor workshop for 400 studerende på 8 semester på tværs af AAU. Dette giver mig den perfekte case at skrive oplægget ud fra, da jeg skal implementere workshoppen i marts måned 2012, og bistå som vejleder. Kort om Wofie Den workshop jeg er blevet ansat til hedder Workshop og Innovation and Entrepreneurship (WOFIE), og har til formål at give studerende på kandidatniveau et indblik i innovation. AAU brander sig bl.a. på tværfaglighed, innovation og problembaseret læring. WOFIE inkorporerer alle disse elementer, og fra rektors side er denne workshop højt prioriteret. Da WOFIE overordnet set bliver planlagt rent fagligt af en central styret gruppe, er det ikke min opgave at designe et forløb fra bunden men at have fokus på selve implementeringen. Dermed ikke sagt at vi har en række muligheder for at påvirke pædagogikken, da de fra central side har givet os frie hænder til at implementere WOFIE bedst muligt i Campus København. Jeg vil derfor komme med en række kritikpunkter af WOFIE, som jeg vil anbefale AAU Innovation Cph tager højde for. Det er ikke min intention med oplægget at komme med løsningsforslag, men at anskue WOFIE kritisk. WOFIE vare fire dage og vil blive nærmere beskrevet. 1 Som beskrevet i studieordningen for LFP 2

4 Metode Problemfelt Der er adskillige problemstillinger i forbindelse med at få WOFIE forankret og implementeret i København. WOFIE er relativt nyt i København, og fagmiljøerne skal inddrages i højere grad. Samtidig er der markedsføringsmæssige tiltag der skal effektueres overfor de studerende. Fokus i oplægget er dog på den pædagogiske del, hvor vi skal have tilpasset WOFIE bedst muligt. Dette skyldes specialeretningen pædagogisk innovation som jeg har valgt, der netop har fokus på den problematik. Metodisk fremgang For at kunne rejse en række kritikpunkter vil jeg benytte en metodisk fremgang, hvor jeg betragter WOFIE gennem et optik på basis af en innovationsmodel. Til det formål vælger jeg at benytte Lotte Darsøs innovationsdiamant som optik. Jeg vælger netop Lotte Darsø, da hun har et solidt kendskab til de pædagogiske processer i workshops. Jeg har tidligere arbejdet med mange såkaldte stage-gate modeller, der beskriver en innovationsproces som man skal gennemføre. Disse modeller er typisk designet til og benyttet af erhvervslivet. Innovationsgraden er oftest inkremental innovation, hvor man gradvist innoverer. Lotte Darsø inddrager og fremhæver dog et element som jeg anser som det vigtigste i en innovationsproces. Hendes fokus er i særdeleshed på de menneskelige processer og hvordan man få deltager i spil. Lotte Darsø er ph.d., lektor i innovation og leder af på masteruddannelsen Leadership and Innovation in Complex Systems LAICS 2. Hun er netop aktuel med bogen Innovations pædagogik kunsten at fremelske innovationskompetencer. Helt centralt i denne bog er innovationsdiamanten der vil fungere som kritisk ståsted. Problemformulering Teori WOFIE behandlet Konkludering Problemfelt problemformulering Innovationsdiamanten Lederroller WOFIE grundlaget WOFIE i innovationsdiamanten En række kritikpunkter 2 3

5 Problemformulering Min problemformulering bliver dannet ud fra det givne problemfelt sammenholdt med mine krav i henhold til studieordningen. Min undren i forhold til dette oplæg vil være centreret omkring det at styrke innovationskompetencerne gennem Wofie, kritisk set gennem innovationsdiamanten. Innovationsdiamanten fungerer derfor som teoretisk ståsted og min problemformulering er sammensat til at være flg. Spørgsmål: Hvilke elementer af det nuværende læringsforløb WOFIE, er til stede i innovationsprocessen defineret ud fra Lotte Darsøs Innovationsdiamant? Som tidligere nævnt er WOFIE stort set fastlagt fra den pædagogiske gruppe, der håndterer meget det faglige indhold i workshoppen. Målsætningen med den opstillede problemformulering er dog at forholde sig kritisk til WOFIE og i den grad det nu er muligt, at tilpasse WOFIE så vi giver de studerende de bedste muligheder for at styrke deres innovationskompetencer. Naturligt afledt af problemformuleringen er også de elementer der ikke er til stede, og at få behandlet relevansen af disse blinde pletter. Med blinde pletter menes områder som WOFIE af den ene eller anden grund ikke medtager i læringsforløbet. Min problemformulering deles op i en række underspørgsmål der understøtter min hovedundren: 1. Hvordan defineres læringsprocessen ud fra innovationsdiamanten, og hvilke kompetencer kræver det? 2. Hvordan er WOFIE struktureret, og hvilke elementer indgår også i innovationsdiamanten? 3. Hvilke blinde pletter er der omkring WOFIE, og hvad er relevansen af disse? 4

6 Teori I forhold til at definere innovationskompetencer benyttes Lotte Darsøs 3 innovationsdiamant, og den proces hun beskriver som danner innovationsfeltet. Innovationsdiamanten er god i forhold til at skildre netop kompetencerne, da denne model ud over at beskrive en innovationsproces, også tager højde for de deltagere der gennemfører processen. Det er formålet at man ved at styrke de innovationskompetencer der er nødvendig, opnår en bedre proces, og dermed i sidste ende også et bedre erfaringsgrundlag for at kunne arbejde med innovation. Innovationsdiamanten Innovationsdiamanten beskriver fire parametre der danner innovationsfeltet 4. Disse fire parametre deles op af to dimensioner hhv. viden/ikke viden-aksen og relationer/koncepter. Selvom disse parametre til dels er modsætninger eksisterer de samtidigt i processen. Eksempelvis kan man på samme tid godt kan have viden og ikke-viden på et område. Viden/ikke-viden dimension Viden er nødvendigt for at skabe innovation, men samtdig kan det også være en hæmsko i en innovationsproces. Udtalelser fra en ekspert inden for et givent område kan hurtigt indgå som viden i en innovationsproces. Derfor skal der konstant tages højde for hvad der er reel data fra forskning og undersøgelser og viden baseret på en blanding af erfaring, formodninger og subjektive opfattelser. Overfor det komplekse felt, viden, sættes ikke-viden op. Ikke-viden er det som vi ikke ved, efterfulgt af det som vi ikke ved vi ikke ved. Længst modsat viden er der det felt hvor vi slet ikke ved at man kan vide noget. Til at åbne ikke-viden feltet er spørgsmål helt essentielt. Relationer/Koncepter Relationer kan defineres som den måde vi forholder os til hinanden på. Dette kan gøres åbent eller lukket og med intentioner om kort eller langvarige relationer. Samtidig er graden af sympati og antipati vigtigt i forhold til at få relationer til at opstå. Lotte Darsø fremhæver relation som værende helt afgørende for innovationsskabelse. Hvor relationer er en uhåndgribelig størrelse er koncepter mere begribeligt. Det kan både fungere som udgangspunkt for en innovationsproces, og som slutproduktet af processen. Koncepterne kommer til udtryk igennem en konceptualiseringsproces hvor der bliver beskrevet, illustreret og anskueliggøre det centrale emne i innovationsprocessen. 3 Lotte Darsø er lektor i innovation og leder af Masteruddannelsen LAICS på DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 4 Innovationspædagogik s.67 5

7 Fire vidensformer Til læringsbegrebet knytter dig sig viden, der fremtræder i innovationsdiamanten igennem de to dimensioner koncepter kontra relationer og viden kontra ikke-viden. De danner tilsammen fire parametre i innovationsdiamanten som vist i figur 1. Lotte Darsø definerer disse ud fra Michael Heron og Peter Reasons vidensepistemologi 5 som værende hhv.: Oplevelsesviden: At vide ved at opleve noget direkte Videnskonceptualisering: At vide ved at udtrykke det, man ikke ved, man ved, nonverbalt Eksplicit viden: At vide ved at udtrykke det, man ved, verbalt Praksisviden: At vide ved at gøre det, man ved Koncepter Videnskonceptualisering Eksplicit viden Ikke-viden Viden Oplevelsesviden Praksisviden Relationer Figur 1 Innovationsdiamantens fire vidensformer Oplevelsesviden knytter sig til noget der er erfaret her og nu. På egen krop oplever man en hændelse der er grundlaget for denne form for viden. Lotte Darsø anser denne vidensform for næsten at være en forudsætning for at vide noget. Oftest vil denne viden være tavs. Den danner desuden grundlag for videnskonceptualisering. Med videnskonceptualisering menes det at udtrykke oplevelser og forståelser i billeder og andre repræsentationsformer, vel og mærke nonverbalt. I højere grad handler det om at bearbejde indtrykket eller oplevelsen igennem udtryksformen. Lotte Darsø mener denne del er vigtigt inden man udtrykker det verbalt. Videnskonceptualisering handler derfor om at bearbejde den tavse viden. Eksplicit viden opererer på det intellektuelle niveau. Viden på dette niveau er enten ideer eller teorier som man kan udtrykke med ord. Ofte behæftes eksplicit viden med ordene fakta, viden, information og 5 Innovationspædagogik s. 87 6

8 ekspertise. Eksplicit viden er ofte en viden om noget, eksempelvis et fagligt emne. Et mere komplekst emne, som ens værdisæt, kan være sværere at eksplicitere verbalt. Komplekse emner kan derfor med fordel behandles igennem den erfaring og de oplevelser man har med emnet, inden det udtrykkes. Fordelen ved eksplicit viden, er at det er lettere for medmennesker at diskuterer den viden man har ekspliciteret, og eventuelt teste den eksplicitte viden i praksis. Praksisviden er placeret i det sidste parameter imellem relationer og viden. Praksisviden forekommer på mange forskellige niveauer fra simple færdigheder til mere komplekse kompetencer. I forhold til innovationsfeltet, der rummer stor usikkerhed, er praksisviden sværere at føre ud i livet. Besidder man praksisviden inden for et felt der er dynamisk og i forandring, skal ens praksisviden kontinuerligt fornys. I forandringsprocesser der ligger op til fornyelse, bliver praksisdelen ofte udeladt, og dermed forbliver forandringen udvendig og overfladisk 6. De fire lederroller i innovationsdiamanten I de fire parametre i innovationsdiamanten, er der en form for arketype der passer til den respektive parameter. Disse roller er med til at lede processen og Lotte Darsø er meget bevidst om at definere dem som roller, da de beskriver som noget man tager på sig i processen. Den form adskiller sig fra den mere klassiske måde at kategorisere sig efter typer, som eksempelvis Belbintesten og MBTI. De fire roller der knytter sig til dimensionerne er vist i figur 4: Koncepter Ikke-Viden Hofnar Viden Konceptudfolder Vidensdetektiv Relationer Gartner Figur 2 - De fire roller 6 Innovationspædagogik s. 90 7

9 Konceptudfolderrollen Konceptudfolderen er den der får kommunikationen til at flyde. En god konceptudfolder, forstår at afkode konceptet og gjort håndterbart for alle deltagere i processen. Dette kan eksempelvis ske igennem ved at skitsere op på en tavle, spørge ind til emner og konceptualisere de emner der er på bordet. Fysiske manifestationer såsom modellering af materielle på den ene eller anden måde, kan også legemliggøre konceptet. En god konceptudfolder, formår også at afklare uenighed og enighed i gruppen. Dette skal ikke forstås på den måde at der skal enighed om alting i gruppen, da der ligger et potentiale og en dynamik i uenigheden. Men uenigheden skal afdækkes eller afklares så den er synlig for alle, og helst så tidligt som muligt. Vidensdetektivrollen En god vidensdetektiv varetager og udfordrer gruppens viden. De kompetencer det kræver for at være en god vidensdetektiv, indebærer en kritisk sans og en flair for at stille spørgsmål til den viden gruppen sidder inde med. Rollen har en tosidet dimension i forhold til både at skulle opbygge vidensindholdet i projektet men samtidig skulle forholde sig kritisk til udsagn fra gruppemedlemmerne. En god vidensdetektiv er undersøgende og opnår typisk en dybere indsigt igennem spørgsmål. Gartnerrollen En god innovationsproces er afhængig af at relationerne gruppemedlemmerne imellem fungerer godt. Gartnerrollen har til formål at fokusere på disse relationer. Er gruppen sammensat af medlemmer der ikke kender hinanden er gartnerrollen eksempelvis enormt vigtigt for at få brudt isen. Afstemning af forventning i forhold til projektet og hinanden vil typisk også være noget gartnerrollen er fokuseret på. Fokus kan også være på hvilke kompetencer gruppen ligger inde med, og at få afdækket disse gennem en tilrettelagt proces er oplagt for gartnerrollen at have styr på. Kort sagt har gartnerrollen fokus på de menneskelige relationer, kompetencer og processer, hvorimod de tre andre roller fokuserer mere på indholdet i projektet. Hofnarrollen Gartnerrollen har lidt samme dimension som vidensdetektiven. Men hofnarrollen trækker i retning af at få gruppen ind i ikke-videns feltet, hvor vidensdetektiven søger vidensfeltet. Det er ikke nødvendigvis hofnarren selv der skal stille spørgsmål til selvfølgeligheder, men hofnarren skal i lige så høj grad sørge for at skabe en stemning og en kultur hvor det kendte udfordres. 8

10 Innovationskompetencer De fire vidensparametre skaber tilsammen innovationsfeltet kaldet innovationsdiamanten. For at manøvrere rundt i dette innovationsfelt benytter Lotte Darsø sig af de fire lederroller. De skal tilsammen sikre at innovationsprocessen, der indebærer usikkerhed, bliver gennemført på bedst mulig vis. Lotte Darsø fremhæver at det er evnen til at udfylde de fire roller, og hvor bekendt man er med innovationsprocessen, der afgørende for hvor succesfuld en proces er. Hun adskiller det at lære om innovation som modus 1 undervisning, hvor man får kendskab til begreberne. Eksempelvis giver dette oplæg en modus 1 undervisning om innovationsdiamanten 7. For at styrke innovationskompetencerne er man nød til at blive undervist på modus 2, hvor man bliver undervist i innovation, hvilket kræver at man oplever det på kroppen og indgår i processen. Modus 3 undervisning er rettet imod en forankring af innovation i ens egen dannelse. På modus 3 niveau er man i stand til at abstrahere og undre sig over underet. Innovationskompetencer er opsummeret set evnen til at kunne manøvrere rundt i innovationsdiamantens fire parametre, og kunne benytte de forskellige lederroller i den rette kontekst. Lotte Darsø angiver at det er svært at være mindre end fire personer i den innovationsdiamant hun er fortaler for, og ser dermed også en innovationsproces som værende en social proces, hvor tavs viden deles blandt deltagerne. En del af hendes arbejde og teori bygger desuden på Nonaka og Takeuchis vidensgenereringsmodel, som jeg ikke vil behandle nærmere i dette oplæg. Dog skal det nævnes at jeg selv er tilhænger af dette fundament til innovationsdiamanten. 7 Innovationspædagogik s. 82 9

11 WOFIE For at komme med en kritik af WOFIE, skal læseren have en nærmere beskrivelse af denne workshop. Det skal nævnes at WOFIE er under stadig udvikling, men ligger fast til at være en firedages workshop i slutningen af marts måned Workshoppen kører på tværs af de tre campusser i Aalborg, København og Esbjerg og tilbydes alle kandidatstuderende. Formålet med WOFIE er at give de studerende en forståelse for hvad innovationsprocesser kræver, og undersøge deres egen ides forretningspotentiale. I forhold til innovation og tværfaglighed, er dette et af de få tiltag til de studerende på AAU Cph, hvilket gør at den prioriteres højt af ledelsen og rektor. Workshoppen har hvert år et tidssvarende tema. I år er temaet Social innovation og entrepreneurship hvilket betyder at de ideer og løsninger de studerende skal præsentere skal bære præg af temaet. WOFIE foregår hele ugen på campusserne, og de studerende er centreret omkring store undervisningslokaler, men med mulighed for at trække sig væk og arbejde gruppeorienteret på de respektive campusområder. WOFIE var sidste år sat sammen som vist i figur 3 8. Til at styre hele forløbet er der på hver campus en lokationsleder der få støtte af en vejleder. Vejledere bliver allokeret per 30 studerende der deltager. Dag 1 - Uniquify Dag 2 - Verify Dag 3- Businessfy Dag 4 - Convincify Idegenerering Behov Forretningside WOFIESTA Research Marked WOFIESTA Forretningskoncept Kritik Profit WOFIESTA Potentiale Strategi Præsentation WOFIESTA Figur 3 WOFIE Dag 1 Uniquify Den første dag i på WOFIE bliver de studerende sat sammen i forudbestemt hold, der skal sikre at de bliver blandet ud fra deres studieretning. Der sammensættes grupper så de rummer 3-4 mand pr. gruppe, og de varer hele ugen igennem. Temaet for den første dag hedder Uniquify og skal ende med disse grupper få specificeret en forretningside. Forretningsideen dannes på baggrund af en idegeneringsproces inden for et specifikt område som gruppen vælger. Dette skal dog skal relatere sig til det overordnede emne, der i år omhandler social innovation. Samtidig skal gruppen tage højde for om forretningsideen dækker et behov. Til slut rundes dagen af med WOFIESTA, en sammentrækning af WOFIE og SieSTA. WOFIESTAen har til formål at eksterne personer kan inviteres og evt. give feedback til de studerende om deres ideer. Samtidig 8 WOFIE 2012 rummer nogle ændringer, men disse er ikke bestemt endnu, men som udgangspunkt har den pædagogiske gruppe meldt ud at designet nogenlunde er det samme. 10

12 er der mulighed for at de studerende kan socialisere sig med hinanden. WOFIESTAen er ikke en styret proces. Dag 2 Verify Temaet for dag 2 er Verify. Her skal grupperne researche og inddrage viden om deres forretningsfelt, for at se om forretningsideen rummer en dybde der kan bære to yderligere dages arbejde. Dernæst skal de formulere hvilket marked deres forretningside skal sælges til. Der vil være mulighed for at inddrage de eksperter der er tilknyttet WOFIE. Det er typisk undervisere der har knowhow indenfor forretningsskabelse, men eksterne eksperter såsom investment managers vil også være til stede, for at støtte op omkring gruppernes arbejde. Dagen rundes igen af med WOFIESTA, som de øvrige dage. Dag 3 Businessfy På tredjedagen skal grupperne yderligere konkretisere deres forretningside imod økonomi og rentabilitet. Derfor er tematikken til tredjedagen Businessfy. Denne dag skal grupperne konceptualisere forretningsideen ud fra den kritik og den viden som de har modtaget. Dernæst skal der inddrages økonomiske modeller for at vurdere om forretningsideen har et økonomisk potentiale hvor omsætningen dækker omkostningerne og forhåbentlig giver profit. Da størstedelen af de studerende på AAU ikke har en forretningsbaggrund, inddrages dette faglige område netop for at give de studerende en indsigt i driftsøkonomi og de termer der benyttes i det regi. Dag 4 Convincify Fjerdedagen skal binde alle dagene sammen og afdække det potentiale forretningskonceptet rummer, hvad enten det er en service eller et produkt. Samtidig skal forretningskonceptet bindes op på en strategi for at få grupperne til at tænke implementering ind i forretningskonceptet. Slutteligt skal grupperne forberede en præsentation til en panel af eksperter der skal bedømme hvorvidt forretningskonceptet i sin helhed dækker de krav og forventninger der stilles til grupperne. De bedste forretningskoncepter går videre til en finale, hvor der skal findes tre vindere. Vinderne præmieres med enten en finansiel støtte eller på et materielt plan af nogle sponsorgaver. Til sidst rundes hele WOFIE af med et eller andet form for socialt arrangement, hvor alle deltagere, vejledere, jurymedlemmer og dets lignende fejrer at WOFIE forhåbentlig er vel overstået. Oplægsholdere og eksperter Igennem WOFIE er der indlagt seks foredrag fra relevante oplægsholdere. Disse oplægsholdere er eksperter indenfor de områder som WOFIE er bygget op af. Tidligere har der også været fagspecialister indenfor gruppeprocesser. Omkring grupperne er der arrangeret forskellige enheder der skal hjælpe de studerende 11

13 hver gang de enten sidder fast, eller hvis de skal have sparring. En af disse enheder kaldes Business Booth, og den henvender sig til forretningsområdet. Derudover tænkes bibliotekarerne ind over i forhold til at hjælpe de studerende med at indhente information igennem de mange artikeldatabaser AAU er tilknyttet. Da WOFIE henvender sig til 8 semesters studerende forventes det at grupperne på egen hånd kan indhente information, men der er stadig et krav til styregruppen at sørge for at grupperne har så megen viden tilgængelig som muligt. 12

14 WOFIE gennem innovationsdiamanten For at undersøge hvilke områder der dækkes af WOFIE ift. Innovationsdiamanten indsættes de forskellige delelementer fra designforløbet som beskrevet i afsnit WOFIE. Når to modeller kombineres, der har rod i hver deres epistemologi, vil der med stor sandsynlighed være uoverenstemmelser i forhold til at kunne overføre den ene term til den anden. Jeg har dog så vidt muligt prøvet at tage elementerne og anigve deres placering med markeing efter hvert element om hvilken dag de var designet til at skulle indgå i WOFIE. Elementer hvor jeg har vurderet at de ikke er direkte overførbare, har jeg markeret i en parentes. Figur 4. Viser denne kombination af WOFIE i innovationsdiamanten. Videnskonceptualisering Idegenerering 1 (Behov) 1 Forretningside 1 Forretningskoncept 3 Eksplicit viden Research 2 Marked 2 Kritik 3 Profit 3 Potentiale 4 Strategi 4 Oplevelsesviden (Gruppegenerering) WOFIESTA Praksisviden Figur 4 - WOFIE i innovationsdiamanten Denne kombination afdækker en række områder som WOFIE har med som innovationsdiamanten som udgangspunkt ikke medtager. Samtidig afslører den også nogle mangler ved WOFIE set i forhold innovationsdiamanten. Jeg vælger at kategoriserer disse betragtninger i tre kategorier. Disse tre kategorier er hvad WOFIE mangler, hvad WOFIE har til stede og til sidst hvad WOFIE har der ikke er nævnt i innovationsdiamanten. Dette felt kalder jeg det overskydende. Disse tre felter ses i figur 5. 13

15 Mangler Til stede "Overskydende" Rasmus Petrussen Eksamensoplæg LFP i praksis 9. Semester Oplevelsesviden Læringsrummet De fire lederroller Praksisviden Føre ideen ud i virkeligheden Idegenering (Behov) Research Marked Forretningskoncept Kritik Profit Potentiale Strategi Præsentation (WOFIESTA) Figur 5 - De tre felter Hvorvidt man kan kategorisere de elementer der er til stede i det ene eller andet parameter kan diskuteres. Meget af det WOFIE rummer handler om eksplicit viden i den ene eller anden forstand. Jeg har angivet mit bud på placeringen i de forskellige parametre, men uanset denne placering viser figur 4 WOFIE i innovationsdiamanten at oplevelsesviden og praksisviden ikke er repræsenteret i nogen grad andet end i WOFIESTAen og gruppesammensætningen. Mit oplæg til eksamen fokuser på manglerne og det overskydende. Dette på trods af at jeg også ser en relevans i at diskutere det der er til stede. Det der mangler Mit første fokus i forhold til det der mangler vil være på oplevelsesviden. Måden WOFIE er sat sammen på, vil den oplevelsesviden de studerende får være påvirket af det læringsrum vi skaber. WOFIEs fysiske rammer er begrænset til de lokaler vi afsætter til WOFIE, og de studerendes oplevelse af deres problemfelt vil derfor være begrænset til et mere teoretisk område, hvis de ikke kan være i felten. Et andet aspekt ved læringsrummet, ud over parameteren omkring oplevelsesviden, er de gruppeprocesser der sker under WOFIE. Ansvaret for at sørge for gode gruppeprocesser ligger hos tre aktører. Lokationslederen, vejlederne og gruppedeltagerne. De studerende på AAU bør i forvejen have indsigt i gruppeprocesser, men som lokationsleder og vejleder er der muligheder for at fokusere på dette område. Eksempelvis ved at benytte de fire lederroller, som beskrevet tidligere. Dette vil give et mere konkret udgangspunkt for at eksplicitere og italesætte den måde gruppeprocessen skal fungere på. Både internt i gruppen og i forhold til de muligheder lokationslederen og vejlederen har. Dette også i forhold til at benytte oplægsholdere med faglig indsigt i gruppeprocesser. Et andet punkt der også relaterer sig til oplevelsesviden, er aspektet vedrørende 14

16 praksisviden og måden at erhverve denne form for viden på. WOFIE giver en praksisviden i innovative processer, men ikke i det problemfelt de respektive grupper arbejder inden for. Formålet med WOFIE er dog at give indsigt i innovative processer, men parameteren omkring praksisviden rummer stadig et potentiale, der dog ikke vil blive behandlet i dette oplæg. Det der er overskydende Jeg har valgt at kategorisere præsentation som værende et overskydende element. Med overskydende menes ikke ordet i bogstavelig forstand som at der er for meget af det. Det er holdt op imod at det ikke indgår i WOFIE på samme måde som i innovationsdiamanten. I innovationsdiamanten er der også rum til at man eksplicitere sin tavse viden igennem præsentationer. I WOFIE forstand menes præsentation som værende en metode at sælge forretningskonceptet. I innovationsdiamanten er fokus i højere grad på processen og ikke produktet, som WOFIE på sin vis bliver målt på. Dog er der indlagt fokus på processen ved at skabe det sociale rum kaldet WOFIESTA. På samme måde som præsentation også kan repræsenteres i innovationsdiamanten kan WOFIESTA også læses ind i innovationsdiamanten under de relationsskabende aktiviteter som specielt gartnerrollen vil have ansvaret for. Det der er til stede Jeg vil ikke i dette oplæg behandle det der er til stede. Derimod vil jeg gerne ligge op til en diskussion under eksamen, om indholdet af WOFIE kontra de æstetiske og kunstneriske processer Lotte Darsø beskriver. WOFIE benytter nogle af de samme værktøjer for at gennemføre en læringsproces som innovationsdiamanten, men min problemformulering går uden om dette område. Tanker vedrørende læringsprocessen WOFIE Jeg har i de sidste tre måneder arbejdet med at få WOFIE forankret på AAU campus København, og søgt at finde løsninger på de problemstillinger vi står overfor. Hvad enten det har været markedsføring til fagmiljøerne, sponsorarbejde eller design af hjemmeside. Den mest underholdende og udfordrende opgave, er dog hvordan vi med det råderum vi har i København at kunne skabe et attraktivt læringrum der giver de studerende nogle af de innovationskompetencer jeg tror alle har brug for i de danske samfund anno At inddrage innovationsdiamanten giver et andet perspektiv på læringsprocessen, som kan forbedre WOFIE. Et fokus på gruppeprocessen, og at få de studerede til at indgå i og arbejde for bedre gruppeprocesser er et fokusområde vi går videre med. Det samme med at se på hvordan vi i højere grad kan udnytte at vi får en løsninger inden for et felt der er relevant for både de studerende men også for samfundet. Hvis vi i højere grad får skabt en praksisviden, ser jeg også et bedre udbytte i forhold til at undervise i innovation og ikke om innovation. Praksiselement skal der også følges op på med de muligheder vi har hos AAU Innovation Cph. 15

17 Litteraturliste Darsø, Lotte. (2011). Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur 16