Social- og sundhedsudvalget

Transkript

1 Social- og sundhedsudvalget Dagsorden til mødet den 31. maj 2011 kl i mødelokale A. Medlemmer: Ole Christensen Elsebeth Nielsen Ida Pedersen Jørgen Østerby Pedersen Peter Sørensen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Pkt. nr. Sag Sidetal Orientering 50. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren. 3 Åbne efterretningssager 51. Budget Budgetopfølgning på social- og sundhedsudvalgets område Oplæg investeringsoversigt Tilsyn på ældrecentre i Forebyggende hjemmebesøg til ældre i Venteliste til plejeboliger og ældreboliger Afregning og statistik udeområdet Status for hjemmeplejen Forvaltningens opfølgning på revisionsbemærkning Praksisundersøgelse vedrørende hjælp til boligændringer Befolkningsundersøgelsen - Hvordan har du det. 17 Åbne beslutningssager 62. Indkøb af IT-systemer vedr. MedCom-standarder og arkivering Projekt "Selvhjulpen i eget liv" Kvalitetsstandarder Udkast til demenspolitik Besøgsrunde på ældreområdet Anskaffelse af PDA'er Orettelse af integrationsråd i Thisted Kommune Den selvejende institution Enggården. Ombygning, 35 energioptimering, låneoptagelse. 70. Bostedet Algade - anvendelse af et antal lejligheder på 39 Solsikkevej til eksterne brugere. Lukkede beslutningssager 71. Budgetomplacering pga. opgaveflytning. 41 Social- og sundhedsudvalget Side 2

3 Orientering 50. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren. J.nr.: P35-T79366 SagsID: Sagsbeh.: JHJ Åbent 1. Formanden. 2. Medlemmerne. 3. Direktøren. Social- og sundhedsudvalget Side 3

4 Åbne efterretningssager 51. Budget J.nr.: Ø SagsID: Sagsbeh.: JHJ Åbent Forvaltningens forslag til besparelser, jf. den af økonomiudvalget udmeldte besparelsesramme. Fagcheferne deltager og forelægger besparelsesforslag på egne områder. Social- og sundhedsudvalget Side 4

5 52. Budgetopfølgning på social- og sundhedsudvalgets område J.nr.: Ø SagsID: Sagsbeh.: EMOE Åbent HISTORIK Som følge af finanslovens regler om økonomisk styring, herunder reglerne om sanktioner, hvis kommunerne ikke overholder servicerammen, har økonomikontoret udviklet en elektronisk budgetopfølgningsmodel, som månedligt vil vise det forventede regnskab både totalt for kommunen, men også specificeret for de enkelte fagudvalg. Herudover viser budgetopfølgningsmodellen aktivitets- og nøgletal for fagudvalgene samt kommentarer til udviklingen. Budgetopfølgningen opdateres en gang månedlig og vil som hovedregel være tilgængelig elektronisk den 15. i hver måned via ikon på skrivebordet. Der udarbejdes dog ikke budgetopfølgning i juli måned. REDEGØRELSE Den seneste budgetopfølgning for social- og sundhedsudvalgets område kan ses på ikonet på skrivebordet. Else Marie Østergård fra økonomikontoret vil gennemgå budgetopfølgningen på mødet. INDSTILLING Til efterretning. Social- og sundhedsudvalget Side 5

6 53. Oplæg investeringsoversigt J.nr.: Ø SagsID: Sagsbeh.: EMOE Åbent REDEGØRELSE Forslag til investeringsoversigt Det bemærkes, at anlægsønsker som følge af den ældreboligplan, som er under udarbejdelse pt., ikke er indarbejdet i forslaget til investeringsoversigten. Materiale vil blive udleveret på mødet INDSTILLING Til efterretning Social- og sundhedsudvalget Side 6

7 54. Tilsyn på ældrecentre i 2010 J.nr.: K09-T78184 SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Hvert år udføres der tilsyn på kommunens ældrecentre. Der udføres dels et uanmeldt tilsyn fra Sundhedsstyrelsen og dels kommunale tilsyn. Fra 2010 blev de lovpligtige tilsyn reduceret fra at bestå af både et anmeldt tilsyn og et uanmeldt tilsyn til kun at bestå af et uanmeldt kommunalt tilsyn. Ligeledes blev der fra Sundhedsstyrelsens side åbnet op for muligheden for dispensation for tilsyn, hvis ældrecentret ved tilsynet i 2009 kun havde få uvæsentlige fejl og mangler. Således blev der dispenseret for tilsyn på 11 af kommunens 19 ældrecentre i REDEGØRELSE Sundhedsstyrelsens tilsyn I 2010 foretog Sundhedsstyrelsen plejehjemstilsyn på 8 af kommunens 19 centre. På 3 af centrene blev der fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer en meget ringe risiko for patientsikkerheden. Disse centre skal først have tilsyn igen i På de sidste 5 centre blev der fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Disse centre skal have tilsyn igen i I 2011 er der således 16 centre, der skal have tilsyn, idet de 11 centre, som ikke fik tilsyn i 2010, skal have det i I det følgende trækkes de væsentlige kritikpunkter fra tilsynet i 2010 frem. 1. Fagprofilerne anses for at være for brede og generelle til at gøre det ud for instruks for kompetence, ansvars og opgavefordeling. 2. Der mangler instruks for vikarer og ufaglært personales kompetence, ansvars og opgavefordeling. 3. Der mangler instruks for ansvar og opgaver i forhold til smitsomme sygdomme. 4. Instrukserne ligger for spredt på intranettet. 5. Forbedringspotentiale indenfor dokumentation, her tænkes specielt indenfor medicin, fokusområder, patientrettigheder samt ansvar i forhold til varetagelse af den enkelte beboers sundhedsforhold. Som opfølgning på dette har ældreafdelingen nu lavet instrukser for kompetence-, ansvars- og opgavefordeling for alle faggrupper inklusiv vikarer og ufaglærte. Ligeledes er der udarbejdet instruks for ansvar og opgaver i forhold til smitsomme sygdomme. Endvidere er alle sundhedsfaglige instrukser og retningslinjer nu samlet ét sted på intranettet under Sundhedsfaglige instrukser. Punkt 5 skal der arbejdes med på det enkelte center ud fra de beskrevne instrukser på de respektive områder. Ovenstående er gennemgået og diskuteret på områdeledermøder med henblik på udbredelse og implementering hos medarbejderne. Samlet rapport fra Sundhedsstyrelsens uanmeldte tilsyn kan læses på Thisted Kommunes hjemmeside under Om dig> Ældre> Tilsyn Social- og sundhedsudvalget Side 7

8 Temaet for Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn i 2011 Temaet for tilsynene i 2011 handler om fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning. Der sættes fokus på vurdering af beboernes træningsbehov og belysning af, hvordan behovet vurderes og af hvem. Der lægges vægt på plejepersonalets rolle på træningsområdet. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden på området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det kommer ikke til at indgå i hovedkonklusion og beskrivelse af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Thisted Kommunes uanmeldte tilsyn i 2010 I 2010 er der gennemført uanmeldte tilsyn på samtlige 19 ældrecentre i Thisted Kommune. Pga. lovændring har det været muligt at undlade de anmeldte tilsyn i For de tilsynsførende for ældreafdelingen har det generelt været en meget positiv oplevelse at besøge de enkelte centre. Der har været talt med såvel beboere og medarbejdere som områdeledere. Overordnet set er det indtrykket, at beboerne trives og får den personlige pleje og praktiske hjælp, der er behov for. Der er fokus på både den sundhedsfaglige indsats og det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Især den ældrepædagogiske tilgang skal fremhæves her. Der har på alle centre været arbejdet meget med at forbedre dokumentationen, men dette område bør der fortsat arbejdes på at forbedre. Der skal især arbejdes på: Oprettelse af fokusområder samt opfølgning på disse. Udfyldelse af samtlige punkter i omsorgsjournalen samt ajourføring af disse. Der er ligeledes stor opmærksomhed på at undgå magtanvendelse. På mange centre kan dette helt undgås. Der bør dog fortsat være fokus på at sikre, at alle medarbejdere ved, hvad magtanvendelse omfatter, og hvordan reglerne herom skal forstås og anvendes. Rapport fra de uanmeldte kommunale tilsyn kan læses på Thisted Kommunes hjemmeside under Om dig> Ældre> Tilsyn RETSGRUNDLAG Lov om Social Service 151 foreskriver, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Tilsynet skal ske ved ét årligt uanmeldt tilsyn. HØRING OG KOMMUNIKATION Til orientering i Ældrerådet efter social- og sundhedsudvalgets behandling af sagen. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Social- og sundhedsudvalget Side 8

9 55. Forebyggende hjemmebesøg til ældre J.nr.: A26-T74237 SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Indtil 11. juni 2010 har ældreafdelingen tilstræbt at tilbyde ældre over 75 år de 2 årlige forebyggende besøg, som var lovpligtige. Med lovændring pr. 11. juni 2010 blev det muligt at tilrettelægge disse besøg efter behov, dog skal alle borgere over 75 år fortsat tilbydes mindst ét forebyggende besøg årligt. REDEGØRELSE Besøgene i tal I 2010 var der 1985 borgere i Thisted Kommune over 75 år, som var berettiget til forebyggende hjemmebesøg. Der er afviklet 677 forebyggende hjemmebesøg borgere er enten frasorteret, idet de modtager to ydelser fra hjemmeplejen og/eller hjemmesygeplejen, eller har frabedt sig besøget ved den telefoniske henvendelse eller henvendelsen pr. brev. 2 borgere har afvist besøget ved fremmøde. Antallet af borgere kombineret med det timeantal, der er afsat til opgaven, har ikke gjort det muligt at nå at tilbyde besøg til de sidste 100 borgere i Tilrettelæggelse af besøgene Til alle nye 75-årige, der har krav på tilbud om forebyggende hjemmebesøg, udsendes der brev med tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Borgeren skal herefter selv kontakte forebyggende sygeplejerske med henblik på aftale. Efterfølgende vil borgeren blive kontaktet pr. telefon, når borgeren er fyldt 76 år. Denne procedure forventes at medføre, at alle de borgere, som er berettiget til et forebyggende hjemmebesøg, vil modtage et sådant i Fokus ved besøgene i 2010 De forebyggende hjemmebesøg har fokus på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre. Der tages udgangspunkt i borgerens helhedssituation, ressourcer og hverdagsliv. Der motiveres til selvhjælp, og der ydes råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder i kommunen med det formål, at borgeren kan klare sig selv så længe som muligt, trives og føle sig tryg i eget hjem. Der samarbejdes med træningssektionen, når der opleves faldende funktionsniveau, eller der er brug for et rehabiliteringsforløb, med demenskoordinatorer ved tegn på hukommelsesproblemer, med visitation med henblik på praktisk hjælp/personlig pleje, med praktiserende læger, hjælpemiddelsektionen, aktivitetsmedarbejderne på områdecentrene og de frivillige organisationer. Samarbejdet med disse instanser sker altid efter aftale med borgerne. Der er yderligere fokus på efterladte efter dødsfald af ægtefælle/samlever, hvor der så vidt muligt tages kontakt til den efterladte med tilbud om et besøg. De forebyggende sygeplejersker følger op på tiltag og eventuelle problemstillinger, der er fremkommet under besøget, enten ved telefonisk kontakt eller ved efterfølgende besøg. Social- og sundhedsudvalget Side 9

10 Det opleves, at borgerne efterfølgende selv kontakter de forebyggende sygeplejersker ved behov for råd og vejledning. Fokus for de forebyggende hjemmebesøg i 2011: Udover de ovenfor beskrevne fokusområder vil der yderligere i 2011 komme fokus på ældre og brandsikkerhed. Der er indledt et samarbejde med brandvæsenet og beredskabschefen i Thisted Kommune, hvor der påtænkes en kampagnedag i efteråret RETSGRUNDLAG Lov nr. 629 af 11. juni HØRING OG KOMMUNIKATION Til orientering i Ældrerådet efter social- og sundhedsudvalgets behandling af sagen. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Social- og sundhedsudvalget Side 10

11 56. Venteliste til plejeboliger og ældreboliger. J.nr.: P05-T79819 SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Hver måned udarbejdes en venteliste til henholdsvis ældreboliger og til plejeboliger. Ventelisterne fremsendes til social- og sundhedsudvalgets orientering. REDEGØRELSE Ældreboliger er boliger, hvortil der er visitation. Ældreboligerne kan ligge i tilknytning til et ældrecenter, men kan også ligge andre steder. Beboerne modtager hjælpen fra hjemmeplejen. I Thisted Kommune er ældreboligerne en del af de almene boligselskabers boliger. Ældreboligerne ligger geografisk fordelt over hele i kommunen. Plejeboliger er boliger, hvortil der er visitation. Plejeboligerne ligger som en del af et ældrecenter, og beboerne modtager hjælpen fra ældrecentret. Der er i Thisted Kommune 19 ældrecentre, som er ejet og drevet af Thisted Kommune, og som geografisk er fordelt over hele kommunen. Plejeboliger er omfattet af reglerne om plejeboliggaranti. I henhold til reglerne om plejeboliggaranti skal kommunalbestyrelsen tilbyde ældre, der har et særligt behov for en almen plejebolig eller for en plads på et plejehjem, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en generel venteliste. Garantien gælder ikke for ældre, der har valgt en bestemt plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne om frit valg af plejeboliger. Disse borgere kommer i stedet på en specifik venteliste til det ønskede ældrecenter. I praksis og jf. BEK nr af vedr. plejehjem og beskyttede boliger - betyder dette, at hvis borgeren, som er visiteret til en plejebolig, kun ønsker at bo ét bestemt sted, så kan vedkommende komme til at vente flere måneder, indtil en plejebolig i det ønskede ældrecenter bliver ledig, idet vedkommende ikke er omfattet af garantien. På den specifikke venteliste tildeles ledige boliger til de personer, der har størst behov for det pågældende botilbud. Har borgeren ønsket mere end ét bestemt ældrecenter (eksempelvis 2 konkrete ældrecentre), så vil borgeren blive tilbudt en plejebolig inden for 2 måneder. Det er ikke nødvendigvis en plejebolig på et af de ældrecentre, borgeren har ønsket, men den plejebolig, der først bliver ledig. Takker borgeren nej til dette tilbud, vil en ny 2 måneders frist begynde. Hvis borgeren ikke fremsætter ønsker til, hvor plejeboligen skal være beliggende, er borgeren fuldt ud omfattet af plejeboliggarantien og vil få tilbudt en plejebolig inden for 2 måneder. De seneste ventelister pr. 30. april 2011 viser følgende: Plejeboliger omfattet af plejeboliggarantier: 2 personer, har i gennemsnit ventet 35 dage. Hertil kommer følgende, der ikke er omfattet af plejeboliggarantien: Skærmede pladser: 4 personer, har i gennemsnit ventet 14 dage. Psykiatriske pladser (ældreområdet):1 person, har ventet 213 dage. Somatiske pladser: 16 personer, har i gennemsnit ventet 41 dage. Social- og sundhedsudvalget Side 11

12 Ældreboliger: 6 personer, har i gennemsnit ventet 108 dage. Ledige ældreboliger: 12 lejligheder har været ledige sammenlagt 34 måneder. Dette svarer nogenlunde til ventelisterne fra marts måned Ventelisterne er vedlagt som bilag, brevid og i FICS. RETSGRUNDLAG Plejeboliggaranti: Lov om almene boliger 54a, stk. 1 og stk. 2. THISTED KOMMUNE HØRING OG KOMMUNIKATION Til orientering i Ældrerådet efter social- og sundhedsudvalgets behandling af sagen. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, at ventelisterne tages til efterretning. Bilag til punkt nr. 56: - Plejeboliger pr. 30. april Ældreboliger pr. 30. april 2011 Social- og sundhedsudvalget Side 12

13 57. Afregning og statistik udeområdet J.nr.: P05-T79845 SagsID: Sagsbeh.: JABJ Åbent HISTORIK Til orientering for social- og sundhedsudvalget fremlægges oversigter: Visiterede ydelser for april 2010 april Oversigt over forbrug på udeområdet januar april INDSTILLING Til orientering. Bilag til punkt nr. 57: - Visiterede ydelser april april 2011 ekskl. aften og nat - Forbrug på udeområdet januar - april 2011 Social- og sundhedsudvalget Side 13

14 58. Status for hjemmeplejen. J.nr.: G SagsID: Sagsbeh.: JABJ Åbent REDEGØRELSE Som efterspurgt af udvalget har lederen af hjemmeplejen udarbejdet en status over hjemmeplejen. INDSTILLING Til orientering. Bilag til punkt nr. 58: - Status hjemmeplejen 1. maj 2011 Social- og sundhedsudvalget Side 14

15 59. Forvaltningens opfølgning på revisionsbemærkning. J.nr.: K01-T79105 SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent HISTORIK I forbindelse med forvaltningsrevision på voksen-handicapområdet, revisionsberetning nr. 7, bemærker revisionen: På baggrund af forvaltningsrevision på voksen-handicapområdet, området med borgere i kommunens egne botilbud og øvrige ydelser til målgruppen, er det vores opfattelse, at sagsbehandlingen på området ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. Vi er bekendt med, at kommunen har iværksat en række tiltag på området med henblik på at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. REDEGØRELSE Anledningen til revisionens bemærkninger er, at der ikke hvert år er sket en individuel opfølgning vedr. borgere, som er i længerevarende botilbud i kommunens egne tilbud. Der har været tale om en ledelsesmæssig (ned)prioritering, begrundet i: det faglige ansvar for indsatsen for disse borgere er lagt ud til institutionslederne. der føres tilsyn med institutionerne, herunder det faglige indhold og ressourceforbruget. ønsket om at anvende de administrative ressourcer der, hvor de har den største effekt i forhold til borgerne. institutionernes budgetter er rammestyrede, hvorfor ændringer i borgernes behov som udgangspunkt skal kunne rummes inden for denne ramme. at der i alle tilfælde er tale om borgere, hvis funktionsnedsættelser er varige og betydelige, hvorfor sigtet med træningsindsatsen primært består i vedligeholdelse af færdigheder. Forvaltningens opfølgning: Forvaltningen tager revisionens bemærkninger til efterretning og har påbegyndt en systematisk opfølgning af alle sager, hvor borgere er anbragt i længerevarende botilbud. I den forbindelse er der udarbejdet et opfølgnings- og dokumentationsskema. Målet er at nå en opfølgning i alle sager inden 1. maj RETSGRUNDLAG Forvaltningsrevision. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiftsneutral. ANDRE KONSEKVENSER Indsatsen kan betyde, at der vil være behov for ressourcetilførsel til specialrådgivningen. HØRING OG KOMMUNIKATION Orientering i Handicaprådet. INDSTILLING Forelægges udvalget til orientering. Social- og sundhedsudvalget Side 15

16 60. Praksisundersøgelse vedrørende hjælp til boligændringer J.nr.: G01-T77946 SagsID: Sagsbeh.: ISH Åbent HISTORIK Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Nordjylland, har i 2010 lavet en praksisundersøgelse vedrørende hjælp til boligændringer, og konklusionen af denne er, at der i det samlede materiale fra Vesthimmerlands Kommune, Thisted Kommune, Læsø Kommune, Brønderslev Kommune og Frederikshavn Kommune er fundet fejl i hver tredje sag. Sagerne, der er fremsendt til Det Sociale Nævn, måtte ikke være anket. REDEGØRELSE Thisted Kommune, hjælpemiddelsektionen, har fremsendt 13 sager, hvoraf Det Sociale Nævn har fundet, at 10 afgørelser er rigtige. Dette betyder, at det fremgår af sagen, at ansøger har en varig nedsat funktionsevne, og at nødvendigheden for indretning af boligen er dokumenteret. Sag nr. 7 ville være blevet hjemvist til nærmere undersøgelse af, om den bevilgede løsning er den rigtige og nødvendige løsning for borgeren. Der mangler dokumentation for funktionsnedsættelsen og nødvendigheden for indretningen. Sag nr. 13 ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag. Der mangler dokumentaiton for funktionsnedsættelsen samt dokumentation for nødvendigheden af indretningen. Sag nr. 15 ville været blevet hjemvist til indhentning af oplysninger om borgerens funktionsniveau og til nærmere undersøgelse af udformning. Kommunalbestyrelsens kommentarer skal fremsendes til Det Sociale Nævn. INDSTILLING Til efterretning. Forvaltningen skærper opmærksomheden på tilvejebringelse af dokumentation for funktionsnedsættelse og nødvendighed for indretning af bolig. Sagen fremsendes byrådet til efterretning. Bilag til punkt nr. 60: - Praksisundersøgelse Hjælp til boligændringer - Pressemeddelelse - Det Sociale Nævn - Hjælpemiddelsektionens kommentarer til DetSociale Nævns Praksisundersøgelse af boligområdet - Måleskema til undersøgelse af boligindretning Social- og sundhedsudvalget Side 16

17 61. Befolkningsundersøgelsen - Hvordan har du det. J.nr.: P05-T77122 SagsID: Sagsbeh.: HJR Åbent HISTORIK For anden gang siden etableringen af Thisted Kommune præsenteres en befolkningsundersøgelse om borgernes sundhed repræsentativt udvalgte borgere modtog et spørgeskema, hvoraf 2012 svarede på de 76 spørgsmål om trivsel, sundhed og sygdom. En del af spørgsmålene i undersøgelsen er de samme som i Alle spørgsmålene er stillet i samtlige nordjyske kommuner, og 51 kernespørgsmål er stillet i den samtidige landsdækkende undersøgelse. Dermed kan den første sten lægges i kortlægningen af, hvordan sundheden udvikler sig i kommunerne, og det er muligt at sammenligne Thisted Kommune med hele Region Nordjylland og på visse punkter med resten af Danmark. REDEGØRELSE En forudsætning for en god kommunal planlægning på sundhedsområdet er, at man har en grundlæggende viden om, hvordan befolkningen har det. En viden, som man blandt andet kan få ved at spørge borgerne de ved nu engang bedst, hvordan de har det. Svarerne på spørgsmålene i undersøgelsen Hvordan har du det er dermed vigtige i den fremtidige planlægning af sundhedstilbuddene i kommunen. Kun med dybdegående analyser kan der prioriteres og målrette indsatserne i forhold til det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde. Undersøgelsen skal derfor på den ene side give mest mulig sundhed for pengene og på den anden side give pejlemærker for, hvordan borgerne i Thisted Kommune har det, så kommunen kan leve op til visionen om at være et godt sted at leve og arbejde og en kommune, der sætter sundheden højt på dagsordenen. Som ovenfor nævnt kan undersøgelsen sammenlignes med tal for hele regionen og på visse punkter med resten af Danmark. I Region Nordjylland er der tilføjet 25 ekstra spørgsmål, da undersøgelsen i Nordjylland bygger på et bredt og rummeligt sundhedsbegreb, der definerer sundhed som andet og mere end blot fravær af sygdom. Sundhed handler om fysisk, psykisk og social trivsel og påvirkes af kontakten mellem mennesker, den generelle tillid og tryghed samt af samfundets og lokalsamfundets rammer og muligheder også kaldet social kapital. Der er udarbejdet en kort pjece Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010, hvor fokus er undersøgelsesresultaterne i Thisted Kommune, derudover er der udarbejdet en uddybende rapport i Region Nordjylland Sundhedsprofil 2010 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, samt en landsdækkende rapport Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?, herunder er der udviklet en national database. Der henvises til pjecen fra Thisted Kommune, som på overskuelig vis præsenterer resultaterne. I undersøgelsen spørges der ind til borgernes selvvurderede helbred. Konkret bliver borgeren spurgt: Hvordan har du det? Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt, for den enkeltes svar på, hvordan han eller hun har det, er en meget god indikator på sundhed. Hvis man trives, synes man har det godt og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom, og et godt selvvurderet helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital Social- og sundhedsudvalget Side 17

18 er selvvurderet helbred et vigtigt parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen. Undersøgelsen dokumenterer, at en meget stor del af befolkningen i Thisted Kommune og befolkningen i Danmark generelt vurderer, at de har et godt helbred. Forskellene i befolkningsgrupperne er derfor ikke på det geografiske område men i høj grad på alder, køn, uddannelse og erhvervsstatus. Således stiger oplevelsen af at have et dårligt helbred med alderen, og der er flere kvinder end mænd, der vurderer deres helbred mindre godt eller dårligt. I forhold til borgere uden erhvervsuddannesle er der en markant forskel her, idet disse borgere i langt højere grad oplever at have et dårligt helbred, og endelig er området med størst udsving i besvarelsen i forhold til borgere på førtidspension, herunder til dels også borgere, der er ikke-erhvervsaktive. Der er direkte sammenhæng mellem kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) og en lang række alvorlige livsstilssygdomme. En vigtig del af den borgerrettede sundhedsfremmende indsats retter sig derfor mod KRAM-faktorerne, da en sundere levevis med færre risikofaktorer kan betyde både flere leveår og flere gode leveår uden alvorlige sygdomme. Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjerte-kar sygdomme samt en lang række andre sygdomme herunder en række kræftformer. Næsten alle organer påvirkes af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre prognosen for en lang række sygdomme, hvor det ikke er den direkte årsag. Antallet af rygere er faldet lidt siden Thisted Kommune ligger en smule over regionens og det gennemsnitlige nationale niveau. Undersøgelsen viser, at borgere under uddannelse eller med en lang eller mellemlang uddannelse har en langt mindre rygefrekvens. Samtidig viser undersøgelsen, at arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere har en langt højere rygefrekvens, herunder har borgere på førtidspension næsten en dobbelt så stor rygefrekvens i forhold til gennemsnittet. Endelig viser undersøgelsen, at borgere, der er separerede eller skilte, har en stor rygefrekvens. Holdes disse statistikker op mod det faktum, at rygere i gennemsnit dør 7-10 år tidligere end ikke rygere og har flere leveår med langvarig belastende sygdom, synes tallene at indikere, at der på dette område er stor ulighed i sundhed. Alkohol er et nydelsesmiddel, der i dansk tradition og kultur for mange hænger sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest. Et storforbrug kan dog have negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger er, at mænd højest drikker 14 genstande om ugen og kvinder højest 7. Det anbefales at stoppe før fem genstande ved samme lejlighed. Børn og unge under 16 år anbefales slet ikke at drikke alkohol og det samme gælder gravide. Overholdes Sundhedsstyrelsens udmeldinger om 14/7, har man lav risiko for at udvikle sygdom som følge af alkohol. Overstiger forbruget 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder, har man et højrisikoforbrug, og det vurderes, at der er høj risiko for at udvikle sygdomme på grund af alkohol. Undersøgelsen viser, at borgerne i Thisted Kommune generelt drikker mindre end regionens og det landsdækkende gennemsnit på såvel højrisiko- som lavrisikoniveauet. Især de unge fra år har et højrisiko niveau. Derudover ses der her den omvendte tendens i forhold til de to ovenfor opridsede områder i forhold til uddannelsesniveauet, idet det er borgere under uddannelse, faglærte og borgere med lang uddannelse, der drikker mest. Social- og sundhedsudvalget Side 18

19 Endelig drikker arbejdsløse og ugifte forholdsvis mere end gennemsnittet. Selvom Thisted Kommune har et forholdsvist lavt alkoholforbrug målt i forhold til de nationale tal, så er et højrisikoniveau på 8 % og et lavrisikoniveau på 20 % et relativt højt tal. Der er evidens for, at højrisikoforbrugere af alkohol i gennemsnit dør 4-5 år tidligere og har færre gode leveår. Derudover kan stort alkoholforbrug have store sociale og familiemæssige konsekvenser i form af øget kriminalitet, arbejdsskader, anbringelser af børn m.v. Andelen af fysisk inaktive i Thisted Kommune er på niveau med regionen som helhed, herunder stiger andelen af inaktive med alderen. Desværre har Region Nordjylland den største procentandel i forhold til resten af landet. Især borgere uden uddannelse og på førtidspension udgør en stor andel på dette område. Både øget intensitet og tid forøger den sundhedsfremmende effekt, og fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom. Fysisk inaktive dør således gennemsnitligt mellem fem og seks år tidligere end fysisk aktive. Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Uhensigtsmæssige kostvaner og usund kost med for meget sukker og mættet fedt og/eller for lidt frugt og grønt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme, type 2 diabetes og visse kræftsygdomme. Indirekte øger usund kost uhensigtsmæssige kostvaner og for stort energiindtag risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med. Usund kost nedsætter både levetiden og giver flere leveår med alvorlig sygdom. Kostvanerne blandt borgerne i Thisted Kommune ligner kostvanerne i regionen som helhed. Borgere med lang eller mellemlang uddannelse har forholdsvis sundere kostvaner end den øvrige befolkning, mens især arbejdsløse og tildels efterlønsmodtagere har forholdsvis mere usunde kostvaner. Overvægt er i modsætning til de øvrige KRAM-faktorer ikke en vane eller risikoadfærd i sig selv, men er for langt de fleste menneskers vedkommende en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved uhensigtsmæssig kost og fysisk inaktivitet i sig selv, og der er andre risici alene ved overvægt. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser forkert, forøges risikoen for livsstilssygdomme, hvilket kan nedsætte antal leveår og kan give flere år med alvorlig sygdom. Sammenlignes tallene fra 2007 med tallene fra 2010, ses det, at der i Thisted Kommune er sket en stigning i antallet af borgere med svær overvægt. Samme tendens gør sig i øvrigt gældende for hele regionen. Herunder er der dog en større andel af svært overvægtige i Thisted Kommune sammenlignet med regionen. Derudover viser den nationale undersøgelse, at andelen i Region Nordjylland sammenlignet med de nationale tal er større både i forhold til overvægt og svær overvægt. Den største procentdel af svært overvægtige findes i forhold til borgere på førtidspension, mens borgere med lang uddannelse har langt den mindste frekvens. Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Det er summen af tillid, nomer og netværk inden for et givent lokalsamfund, og det omfatter både de uformelle sociale bånd mellem mennesker og de mere formelle bånd, der knytter mennesker til samfundet via skoler, klubber, foreninger, arbejdpladser m.m. Sociale relationer er en indikator på social kapital. Social- og sundhedsudvalget Side 19

20 Sociale relationer har betydning for vores sundhed og helbred. Det har vist sig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det at indgå i sociale relationer kan være med til at fastholde og forbedre sunde vaner. Social isolation kan have den modsatte effekt. Her skal det også tilføjes, at sygdom kan føre til social isolation og dermed fjerne muligheden for at drage nytte af den sociale kapital. En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk, er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, at de kan stole på andre mennesker. Borgerne i Thisted Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra regionens niveau på dette område, idet niveauet gennemsnitligt begge steder ligger på 73 %. Også her er det de højt uddannede, der har størst tillid, herefter borgere på førtidspension efterfulgt af arbejdsløse, der har den laveste frekvens. En vigtig del af befolkningens sociale netværk og rammer for hverdagslivet er de offentlige institutioner. Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet, mens tilliden til både skole og de sociale myndigheder er forholdsvis lidt lavere. Generelt ligger tilliden til institutioner på linie med regionsgennemsnittet. Som ovenfor er det blandt de højtuddannede, der er størst tillid, mens tilliden er faldende i forhold til borgere på førtidspension og arbejdsløse. Udover tilliden til andre mennesker og samfundets institutioner er de sociale netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp. Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgerne er alene, selvom de mest havde lyst til at være sammen med andre. Det at være uønsket alene er ikke noget stort problem hos kommunens borgere generelt, men der er alligevel 10 % over 65 år, der giver udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst ville være sammen med andre. Endvidere er der mange borgere, der svarer positivt på tilfredsheden med at benytte naturområder og parker, idrætsanlæg m.m., og ligesom på deltagelse i foreningslivet følger statistikken på området regionens niveau. I forhold til sygdomsområdet er der markante forskelle på dette niveau i forhold til borgernes uddannelsesniveau, idet sygdomsfrekvenserne stiger i takt med, at uddannelsesniveauet falder. Den stigende levealder, borgernes livsstil og udviklingen i sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder har stor betydning for andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen vurderer således, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for presset på kommunale kerneopgaver som praksisk bistand og pleje, rehabiliteringsindsats m.v. Udviklingen af kroniske lidelser hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorerne som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og over vægt. Den forventede vækst i antallet af borgere med kroniske lidelser sætter derfor fokus på tilrettelæggelse af den forebyggende indsats for at påvirke denne udvikling. Undersøgelsen viser generelt, at borgerne i Thisted Kommune oplever, at de har et godt helbred, at de trives, og at de er godt tilfredse med livet. Men desværre er der også en del Social- og sundhedsudvalget Side 20

21 af borgerne, der har en usund livsstil, der er syge og heller ikke trives socialt. Sundhedsprofilen viser, at sundhed og trivsel ikke er ligelig fordelt, og i forhold til borgernes sundhedsvaner er der plads til forbedringer. RETSGRUNDLAG Befolkningsundersøgelsen er en del af sundhedsaftalerne. Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er beskrevet i Sundhedslovens samt i Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr. 778 af 13. august 2009). Sundhedsarbejdet generelt har hjemmel i Sundhedslovens 119, stk. 1 og 2. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Thisted Kommune har haft udgifter til trykning af den kommunale pjece. Udgiften har været ca kr. Derudover vil de afledte økonomiske konsekvenser afhænge af, hvilke af indsatsområderne der prioriteres. På sigt vil manglende fokus på de emneområder, hvor undersøgelsen viser, at der er behov for bevågenhed, medføre betydelige samfundsudgifter, herunder kommunale udgifter i form af medfinansiering til sygehusene, stigende medicin udgifter, stigning i tilgang til sygedagpenge- og førtidspensionsområdet m.v. ANDRE KONSEKVENSER Undersøgelsens formål er målrettet sundhedsmæssige udfordringer i kommunen, hvor der fremadrettet kan være fokus på fysiske, psykiske og sociale delelementer, hvor dette er relevant og naturligt i den løbende drift. INDSTILLING Til orientering. Social- og sundhedsudvalget Side 21

22 Åbne beslutningssager 62. Indkøb af IT-systemer vedr. MedCom-standarder og arkivering J.nr.: A SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Den 25. januar 2011 godkendte byrådet sundhedsaftalen mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Denne aftale indebærer blandt andet, at kommunerne og regionen skal kunne kommunikere elektronisk om indlæggelser og udskrivninger. Som påpeget i sagsfremstillingen om sundhedsaftaler indebærer dette, at der skal tilkøbes et modul til kommunens elektroniske omsorgssystem. Endvidere er Thisted Kommune (jf. Persondatalovens 5 og Arkivlovens 21) forpligtet til at arkivere alle ikke-aktive personjournaler efter 5 år. Dette lever vi ikke op til i dag, idet der først for nyligt er blevet udviklet en løsning til dette. REDEGØRELSE For at Thisted Kommune kan leve op til sundhedsaftalen, skal kommunens elektroniske omsorgsjournal opgraderes til at kunne kommunikere via den såkaldte MedCom7- standard. Dette vil sikre, at kommunikationen mellem kommunen, sygehuset og praktiserende læger kan foregå elektronisk frem for via fax. Arkiveringsmodulet er en forudsætning for, at Thisted Kommune kan arkivere alle ikkeaktive personjournaler. Der er indhentet vejledende tilbud på de to løsninger, som viser, at indkøbet af MedComstandarderne beløbsmæssigt vil overstige kr., og indkøbet er derfor omfattet af annonceringspligt. Dette gælder ikke arkiveringsmodulet, som derfor vil kunne indkøbes umiddelbart. RETSGRUNDLAG Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er beskrevet i Sundhedslovens samt i Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler (BEK nr. 778 af 13. august 2009). ØKONOMISKE KONSEKVENSER Prisen på indkøbet vil afhænge af de tilbud, som vil komme ind ved udbuddet. Både engangsudgiften til indkøb samt den løbende årlige driftsudgift søges indarbejdet i budget HØRING OG KOMMUNIKATION Sagen skal ikke i høring. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, 1. at modul til det elektroniske omsorgsjournalsystem indeholdende MedComstandarderne indkøbes efter udbud. 2. at arkiveringsmodulet købes. 3. at udgift til indkøb samt årlig driftsudgift indarbejdes i budget Social- og sundhedsudvalget Side 22

23 63. Projekt "Selvhjulpen i eget liv" J.nr.: A SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Social- og sundhedsudvalget besluttede den 25. januar 2011, at projekt Selvhjulpen i eget liv skulle igangsættes. Projektet er nu nærmere bearbejdet i både projekt- og følgegruppe. REDEGØRELSE Projekt Selvhjulpen i eget liv starter op hos borgere i eget hjem i Thisted by, som enten er eller bliver visiteret til personlig og/eller praktisk hjælp, og som vurderes at have et træningsspotentiale. Projektet starter som 1-årigt forsøgsprojekt med ansættelse af terapeutisk personale den 1. oktober 2011 og opstart hos borgerne den 1. november Et forløb i projektet vil kort beskrevet være omtrent således: Borger henvender sig til visitator med ønske om at modtage personligt og/eller praktisk hjælp -> Borgeren visiteres til projektet af visitator -> Der afholdes møde hjemme hos borgeren med træningsterapeut, sosu-personale og visitator -> Eventuelle behov for hjælpemidler afdækkes, borgerens funktionsevne og træningspotentiale vurderes, plan for indsatsen aftales -> ved yderligere 2 besøg træner borgeren sammen med både terapeut og sosu-personale og der foretages eventuelle justeringer i træningsplanen -> borgeren fortsætter træningen sammen med sosu-personale -> 1-2 midtvejsbesøg af terapeut -> efter 12 uger: afslutningsbesøg med terapeut, sosu-personale og visitator. Projektgruppen har udarbejdet forslag til 2 forskellige modeller. Model 1: Personale: Projektleder + 2 rehabiliteringsterapeuter med et samlet timetal på 74 timer ugentlig. Der ansættes en terapeut som projektleder. Projektleder vil i projektets opstartsfase overvejende beskæftige sig med planlægning, koordinering, information og implementering. Projektleder fører statistik på projektet og er ansvarlig for dokumentation. Projektlederen er den daglige leder af projektet, er ansvarlig for samarbejdet mellem terapeuter og sosugruppen og refererer til følgegruppen. I takt med at projektet kommer ud af opstarts-fasen, kan projektlederen tage del i selve rehabiliteringsforløbene og på den måde dække en eventuel udvidelse af projektet. Rehabiliteringsterapeuterne skal være henholdsvis en fysioterapeut og en ergoterapeut. Det er væsentligt for projektets faglige kvalitet, at de to faggruppers forskellige indgang til rehabiliteringsbegrebet er repræsenteret. Terapeuterne gennemfører samtale og vurdering af borgeren, som af visitationen er henvist til hverdagsrehabilitering. De laver skriftlig handlingsplan og deltager i hverdagsrehabiliteringen sammen med sosupersonalet. Ved afslutning på forløbet laver terapeuterne ny vurdering og afrapporterer til visitationen. Målgruppe: Alle borgere, der ved visitation til praktisk og/eller personlig hjælp vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Målgruppen omfatter således både nye henvendelser og revurderinger. Social- og sundhedsudvalget Side 23

24 Model 2: Personale: Projektleder + 2 rehabiliteringsterapeuter med et samlet timetal på 42 timer ugentlig. Projektleder deltager ikke i rehabiliteringsforløbene, men afholder fællesmøder for terapeuter og sosu-personale og afrapporterer til følgegruppen. Rehabiliteringsterapeuterne skal være henholdsvis en ergoterapeut og en fysioterapeut. Terapeuterne forventes selv at skulle koordinere arbejdet og selv være tovholdere på projektet. Med et samlet timeforbrug på 42 timer ugentlig vil alle tre stillinger være deltidsstillinger. Målgruppe: Borgere, der ved visitation til praktisk og/eller personlig hjælp vurderes at have et rehabiliteringspotentiale og som ikke i forvejen modtager hjælp. Dvs., kun nye henvendelser. Sammenligning af de 2 modeller: Projektet i model 2 har et væsentligt mindre omfang end model 1. I begge modeller planlægges opstart i området Thisted by. Model 2 vil give en langsommere start, idet terapeuterne selv skal stå for administration og planlægning. Det vil betyde væsentligt færre borgerforløb. Model 1 giver mulighed for at ansætte en projektleder, som kan involvere sig i projektet helt og fuldt. Projektlederen sikrer det faglige indhold og følger økonomien. Projektleder bør være en terapeut så vedkommende kan supplere de øvrige terapeuter. Hvis det efter evalueringen besluttes, at projektet skal fortsætte og udvides til resten af kommunen, giver model 1 mulighed herfor. Følgegruppen anbefaler Model 1. Mange mennesker og mange faggrupper er involveret i dette projekt. Erfaringer fra andre kommuner (Fredericia og Frederikshavn) viser, at det er af væsentlig betydning, at der ansættes nogle personer, som udelukkende har fokus på dette projekt. Endvidere vil projektet kunne udvides ud over Thisted by med de personaleressourcer, der er beskrevet i Model 1. For begge modeller gælder, at træningsterapeuterne ansættes i træningssektionen i en 1- årig projektansættelse. Terapeuterne skal medvirke ved planlægning og opstart af projektet. Terapeuterne udarbejder standardmaterialet, udvælger relevante tests, planlægger det tværfaglige forløb og er med til oplæring af sosu-gruppen. Plan for opkvalificering af medarbejdere i hjemmeplejen: I september 2011 skal frontpersonale fra hjemmeplejen i Team Thisted (ca medarbejdere) på kursus i ældrepædagogik på Sosu-skolen. Kurset strækker sig over 5 undervisningsdage og skal kobles med teori og øvelser omkring genoptræningsprincipper. Dermed opkvalificeres personalet til at varetage opgaver og være tovholdere i dette projekt. I 2012 planlægges opkvalificering af den resterende del af medarbejdere i hjemmeplejen som en del af jobrotationsprojekt. Idet kurset også indeholder andre elementer end genoptræning/hverdagsrehabilitering, vurderes kurset at være givtigt, uanset om Projekt Selvhjulpen udbredes til hele kommunen eller ej. Det anbefales, at projekt Selvhjulpen i eget liv midtvejsevalueres efter ½ år og evalueres endeligt efter 1 år. Følgegruppen er ansvarlig for denne evaluering. Projektets succeskri- Social- og sundhedsudvalget Side 24

25 terium er, at projektet efter 1 år som minimum skal hvile i sig selv økonomisk. Evalueringen vil tage udgangspunkt i et skyggeregnskab, som både indeholder den rehabiliteringsydelse, som den enkelte borger er visiteret til, samt den ydelse, som borgeren ellers ville være blevet visiteret til. Målemetoder til måling af projektets øvrige positive gevinster i form af øget selvhjupenhed og øget livskvalitet hos borgere vil blive taget op i forbindelse med midtvejsevalueringen. RETSGRUNDLAG Træning i projekt selvhjulpen i eget liv med henblik på hverdagsrehabilitering gives i henhold til 86 i Serviceloven. Hvis der er behov for varig hjælp efter rehabiliteringsperioden, gives denne i henhold til 83 i Serviceloven. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Model 1: Engangsudgift på kr. Løbende udgift på kr., hvis projektet fortsætter ud over 1 år. Samlede udgifter på kr. Model 2: Engangsudgift på kr. Løbende udgift på kr., hvis projektet fortsætter ud over 1 år. Samlede udgifter på kr. Udgifterne til projektet afholdes af kontoen til fritvalgsydelser, idet de forventede besparelser som følge af projektet vil være på dette område. HØRING OG KOMMUNIKATION Handicaprådet og Ældrerådet har behandlet sagen tidligere. Rådene modtager sagen til orientering igen efter social- og sundhedsudvalgets behandling af sagen. INDSTILLING Det indstilles, at Projekt Selvhjulpen i eget liv starter op med udgangspunkt i model 1, at udgiften på ca kr. i 2011 og ca kr. i 2012 finansieres af kontoen til fritvalgsydelser og at personale ansættes fra 1. oktober Social- og sundhedsudvalget Side 25

26 64. Kvalitetsstandarder 2011 J.nr.: P23-T79754 SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Kommunalbestyrelsen skal én gang om året udarbejde kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. REDEGØRELSE Hermed foreligger kvalitetsstandarder for fritvalgsområdet for 2011 (bilag nr i FICS ) samt kvalitetsstandarder for træningsområdet for 2011 (bilag nr , og i FICS) til udvalgets godkendelse. Fritvalgsområdet: Der er ikke foretaget store ændringer i forhold til kvalitetsstandarderne for Ændringerne er kort beskrevet: Madservice: Tilbud om varm mad er ophørt, og afsnittet er derfor tilrettet. Oplysning om antal private leverandører er tilføjet: Thisted Kommune har p.t. 3 private leverandører af praktisk hjælp og 1 privat leverandør af madservice. Robotstøvsugere: Under ydelsen Praktisk hjælp er det skrevet ind, at det skal vurderes, om en del af opgaven kan løses af robotstøvsuger. Hverdagsrehabilitering: Det er flere steder skrevet ind, at det skal vurderes, om hverdagsrehabilitering vil medvirke til, at borgeren selv kan udføre opgaven. Hverdagsrehabilitering er ikke beskrevet som en selvstændig ydelse, der kan visiteres til. Denne ydelse vil blive tilføjet i kvalitetsstandarderne for Træningsområdet: Der er ikke foretaget nogle ændringer i forhold til kvalitetsstandarderne for RETSGRUNDLAG I medfør af 1 i Bek. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er ikke i kvalitetsstandarderne for 2011 væsentlige ændringer i serviceniveauet, som vil kunne medføre økonomiske ændringer i forhold til HØRING OG KOMMUNIKATION Kvalitetsstandarder 2011sendes til høring i Ældrerådet og i Handicaprådet. INDSTILLING Forvaltningen indstiller at: 1. Sagen høres i Ældrerådet og i Handicaprådet. 2. At kvalitetsstandarder 2011 både for fritvalgsområdet og for træningsområdet efter indarbejdelse af eventuelle høringssvar igen forelægges social- og sundhedsudvalget med indstilling om godkendelse. Bilag til punkt nr. 64: - Kvalitetsstandarder 2011 Social- og sundhedsudvalget Side 26

27 - Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdelsestræning - Kvalitetsstandard for daggenoptræning - Kvalitetsstandard for døgngenoptræning (2) Social- og sundhedsudvalget Side 27

28 65. Udkast til demenspolitik J.nr.: P22-T79263 SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent REDEGØRELSE En arbejdsgruppe bestående af Thisted Kommunes fagfolk på demensområdet, områdeledere for ældrecentre med skærmede afsnit, demenskoordinatorer, sygeplejefaglige leder og ældreafdelingens udviklingskonsulent har udarbejdet udkast til demenspolitik. Thisted Kommune yder særlig hjælp og støtte til mennesker med demens og deres familier. Med demenspolitikken sættes der yderligere fokus på demensområdet, og indsatsen for demensramte borgere og deres pårørende styrkes. Udkastet til demenspolitik er vedlagt som bilag (brevid ). Demenspolitikken beskriver dels status over allerede eksisterede tilbud og tiltag og dels tiltag, der anbefales iværksat. Mange af de nye tiltag, der foreslås, kan indføres ved en ændring af nuværende arbejdsgange, mens andre vil medføre merudgifter. I nedenstående er lavet en kortfattet vurdering af tiltagene: Omlægning eller etablering af arbejdsgange: Samarbejde med de praktiserende læger omkring demensudredning og behandling udbygges bl.a. via den kommunale praksiskonsulent. Der skal udvikles arbejdsgange mellem praktiserende læger, regionen og kommune i forhold til udredning. Information om og eventuel hjælp til udarbejdelse af plejetestamente. Information om og eventuel hjælp til udarbejdelse af livstestamente. Dagtilbud specielt til demente. I dagtilbuddet vil der være mulighed for hverdagsaktiviteter, socialt samvær og målrettet fysisk og kognitiv træning. Der laves særlige demensteams inden for hjemmeplejen til at varetage den personlige og praktiske hjælp hos demente. Penge til uddannelse af disse teams er bevilget af puljen til Udvikling af Bedre ÆldrePleje. Forslag til nye tiltag: Tilbud om hverdagsaktiviteter, socialt samvær og målrettet fysisk og kognitiv træning særligt målrettet den enkelte. Tilbud om aflastning i tilbud i tilknytning til specialenhed, hvor personalet er særligt uddannet inden for demens. Tilbud om aften- og nataflastning, herunder også akut nataflastning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der fremsendes særskilt sagsfremstilling ved etablering af tiltag, som medfører nye udgifter. HØRING OG KOMMUNIKATION Demenspolitikken sendes til høring i Ældrerådet. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, at: 1. Demenspolitikken sendes til høring i Ældrerådet. 2. Demenspolitikken efter endt høring og indarbejdelse af eventuelle høringssvar godkendes. Social- og sundhedsudvalget Side 28