AFGØRELSE i sag om Frederiksberg Kommunes dispensation til opsætning af altaner på Sankt Thomas Allé 11-13

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 7. februar 2014 J.nr.: NMK Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om Frederiksberg Kommunes dispensation til opsætning af altaner på Sankt Thomas Allé Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 9. oktober 2013 om dispensation fra lokalplan nr. 79, inklusive tillæg. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Omboende til altanprojektet har den 3. november 2013 klaget over Frederiksberg Kommunes byggetilladelse og dispensation af 9. oktober 2013 fra lokalplan nr. 79. Der er anmodet om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Klager gør gældende, at dispensationen er i strid med lokalplan nr. 79. Formålet med lokalplanen er at beskytte kvarteret og ejendommene i kvarteret, hvoraf de fleste er opført i 1800-tallet. Der kan ikke dispenseres i strid med de bevaringshensyn der fastlægges i lokalplanen. Klager påpeger desuden risikoen for dispensationens præcedensvirkning. Klager gør desuden gældende, at kommunen burde have inddraget hensyn til det omkringliggende område, som klagerne bor i, der er omfattet af lokalplan nr. 64. De fire kolonner med 4 altaner i hver vil væsentligt forringe udseendet af det område, som klagerne bor i, samt området omfattet af lokalplan nr. 79. Kommunen har således ikke foretaget den helhedsvurdering, der skal ligge til grund for en byggetilladelse, jf. hertil BR10 2.3, stk. 1 og 2. Herudover gør klager gældende, at der vil være betydelige indbliksgener forbundet med opsætning af altanerne, og at hensynet til disse bagatelliseres i byggetilladelsen. Sagens oplysninger Ejendommen, hvorpå der ønskes opsat altaner på gårdsiden, er omfattet af lokalplan nr. 7 for et område begrænset af Gammel Kongevej, Sankt Thomas Allé, Frederiksberg Allé og Mynstersvej, vedtaget i Denne lokalplan regulerer ejendommenes anvendelse til boligformål m.v. og ikke områdets og bebyggelsernes ydre fremtræden. Ejendommen er yderligere omfattet af lokalplan nr. 79 fra Lokalplanens område er i 1995 udvidet ved tillæg til lokalplanen til at omfatte dels et kerneområde afgrænset af Frederiksberg Allé, Værnedamsvej, Gammel Kongevej og Allégade med undtagelse af villabebyggelsen på Hauchsvej, dels ejendommene langs Henrik Steffens Vej 1-7 og 2-6, Gammel Kongevejs nordside vest for Svanholmsvej, Frederiksberg Allés sydside og Pile Allés østside nord for Vesterbrogade. Klagers bebyggelse grænser op til lokalplanområdet. Om formålet med lokalplan nr. 79 er det i 1 anført: Lokalplanens formål er at hindre kvalitetsforringende ændringer af områdernes bebyggelses ydre fremtræden, at sikre bevaringen af karakteristiske bygningsdele og væsentlige dekorative elementer samt at sikre, at ny bebyggelse gives en tilfredsstillende arkitektonisk udformning og indpasning i eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om bebyggelsens ydre fremtræden i 3, stk. 1 er ændret ved tillægget fra 1995: 3.1 Kerneområdernes forhuse, havehuset på ejendommen matr. nr. 74b, Gammel Kongevej 119 A-B, og anden bebyggelse inden for disse områder, der er synlig fra vej, plads eller anlæg, hvortil der er offentlig adgang, samt bebyggelse langs Gammel Kongevejs nordside, Frederiksberg Allés sydside, Pile Allés østside nord for Vesterbrogade og Henrik Steffens Vej, der er markeret ved skravering på kortbilagene 1 og 2, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse nedrives eller ombygges. 2

3 Den eksisterende bebyggelse skal bevares i overensstemmelse med den hidtidige karakter således, at der ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse må foretages ændringer af bygningssiders, vinduers, døres, portes, skiltes, tages, kvistes og skorstenes form, farve eller materiale. Bebyggelsens rigdom på detaljer i form af udvendige trapper, rækværker, karnapper, altaner, gavlkviste, frontispicer, tårne og spir samt dekorative elementer som søjler, pilastre, karyatider, relieffer, keramiske dekorationer etc. skal ligeledes bevares og må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse gives nye former og farver eller erstattes med andre materialer. Kommunen har meddelt dispensation fra 3, stk. 1, idet kommunen har vurderet, at altanerne i materiale, dimensioner og farve er tilpasset ejendommen. Den 13. marts 2013 er klagerne blevet partshørt, og den 26. marts 2013 har klagerne gjort indsigelse mod altanprojektet. De har særligt haft indvendinger i forhold til indbliksgener, bevaringsværdighed i forhold til lokalplan 64, side 2, 1. pkt., samt til værdiforringelse af klagernes boliger. Ansøger har, for så vidt angår placeringen af altaner på ejendommens gårdside ud mod den lavere liggende bebyggelse, anført, at netop denne placering skyldes hensynet til lokalplanens formålsbestemmelse om bevaring af bebyggelsernes karakter. Kommunen har i bemærkningerne til nævnet anført, at det er vurderet, at altanerne er tilpasset området og ejendommens gårdfacade, både hvad angår materiale, størrelse og placering. Der er lagt vægt på, at de fremtidige altandørspartier er tilpasset de eksisterende vinduespartier på en sådan måde, at ejendommens vindues- og dørpartier fremstår meget ens og dermed også i harmoni med hinanden, hvilket er medvirkende til at fastholde bygningens arkitektur. Selve altanerne og tilpasningen af disse til ejendommens facade er ligeledes vurderet til at medvirke til at bevare ejendommens arkitektoniske udtryk. Kommunen har overordnet vurderet, at Hauchsvejområdet, der er omfattet af en anden lokalplan, ikke forringes ved opsætning af altaner på ejendommen i lokalplanområde nr. 79. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel i lokalplanen til at meddele dispensation til opsætning af altaner. I det omfang, det ligger inden for kommunens dispensationskompetence at tillade, at en lokalplanbestemmelse fraviges, er det imidlertid kommunens skønsmæssige vurdering, om dispensation skal gives eller afslås. Resultatet af denne skønsmæssige vurdering kan ikke efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen, herunder om der er foretaget en helhedsvurdering, jf. BR10 2.3, stk. 1 og 2, og om der vil være indbliksgener som følge af opsætningen af altanerne. Der henvises for så vidt angår disse klagepunkter til Statsforvaltningen. 3

4 Nævnet har været i telefonisk kontakt med en repræsentant for ejerforeningen, der har oplyst til sagen, at byggetilladelsen ikke vil blive udnyttet før nævnets afgørelse foreligger. Nævnet har derfor realitetsbehandlet sagen i stedet for forinden at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Planlovens 15 regulerer udtømmende, hvad der kan og skal fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. I 15, stk. 2 angives de emner, der kan optages bestemmelser om. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 14 kan en lokalplan indeholde bestemmelser, der regulerer bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. En bestemmelse i en lokalplan kan være formuleret som en såkaldt kompetencenorm, som giver mulighed for en konkret fravigelse af en lokalplanbestemmelse. Bestemmelsen kan være formuleret som en hovedregel, hvormed en disposition er umiddelbart tilladt, men med en mulighed for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade også andre dispositioner. Bestemmelsen kan også være formuleret sådan, at hovedreglen er et forbud, men at kommunen har mulighed for efter en konkret vurdering alligevel at tillade bestemte dispositioner. Kommunens udnyttelse af sådanne kompetencenormer skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter bestemmelserne i planlovens 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i planlovens 20 om forudgående naboorientering. Den bebyggelsesregulerende bestemmelse i lokalplanens 3, stk. 1 er en sådan kompetencenorm, idet forhuse og anden bebyggelse inden for kerneområdet, som afgrænset i kortbilag 1 og 2, efter bestemmelsens 1. led ikke må nedrives eller ombygges uden kommunalbestyrelsens tilladelse, og hvor ændringer af fx bygningssiders, vinduers og døres former, farver og materialer ikke må ske, medmindre der opnås godkendelse hertil, jf. bestemmelsens 2. led. Ved opsætning af altaner ændres ejendommens facade (dvs. bygningsside), samt vinduer og døre. Kommunen har foretaget partshøring af klagerne samt nabohøring af andre omboende i forbindelse med gennemførelsen af dispensationsproceduren efter planlovens 19. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. At en bebyggelsesregulerende bestemmelse i en lokalplan må anses for at være en del af principperne i planen kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen. 4

5 Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i 3, stk. 1 må anses for at være en del af principperne i planen, og dispensationen er derfor ikke i strid med lokalplanens principper. Kommunens afgørelse er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Naturog Miljøklagenævnet. Nævnet kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig i forhold til klagers interesser. Natur- og Miljøklagenævnet kan herefter ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 9. oktober 2013 om dispensation fra lokalplan nr. 79, inklusive tillæg. Nina Herskind Kst. ankechef / Karen Guldberg Rasmussen Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Advokat Niels Henrik Christensen, j.nr. 1830, nielshenrikcc@yahoo.dk Altan.dk, info@altan.dk Frederiksberg Kommune, j.nr , bpm@frederiksberg.dk; grge01@frederiksberg.dk og med alm. post til: Ejerforeningen v/rune Petersen Sankt Thomas Allé 11, 4. tv Frederiksberg C 5