Selvhjulpne borgere og. stærke fællesskaber

Transkript

1 Rapport Selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber fase 1 Furesø Kommune Oktober 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Anbefalinger Status på borgerprofil og sundhed i Furesø Kommune Borgerprofil for Furesø Kommune Borgernes sundhedstilstand Lederes og medarbejderes synspunkter Konklusion ledere og medarbejderes synspunkter Borgerinterviews borgere der modtager ydelser fra kommunen Konklusion - borgerinterviews Sagsaudit Tværgående sagsaudit Sagsaudit i Center for Social og Sundhed Sagsaudit i Center for Børn og Familie Sagsaudit i Jobcentret Analyse af udgiftsområder Analyse af udgiftsområder borgergrupper Top 50 udtræk Konkusion - udgifter Furesøs egne tilbud Samlet analyse og anbefalinger Bilag 1. Politikker, Strategier, handleplaner Bilag 2. Evidens Bilag 3. Interviewguide Indledende interviews Bilag 4. Interviewguide - borgerinterviews Bilag 5. Uddrag af borgerinterviews Bilag 7. Auditskema Bilag 8. Tværfaglig audit observationer og vurderinger Bilag 9. Sagsaudit CSS observationer og vurderinger Bilag 10. Sagsaudit i Børn og Familie observationer og vurderinger Bilag 11. Sagsaudit i Jobcenter observationer og vurderinger Bilag 12. Kommunale tilbud Furesø (liste ikke udtømmende) Bilag 13. Katalog over idéer fremkommet i løbet af processen Bilag 14. Udvalgte sygdomsgrupper Bilag 15. Indhold af udvalgte ydelsestyper

3 1. Indledning Furesø Kommune skal sikre en sammenhængende indsats på sundhedsområdet, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og problemstilling snarere end den organisatoriske opbygning. Vi skal sikre én indgang til systemet, så indsatserne koordineres og fokuserer på at skabe effekt. Vi skal skabe gode effektfulde tilbud i egen kommune, og samarbejde på tværs af andre kommuner, når det giver den bedste effekt. Kilde: Input til effektiviseringsspor Selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber notat om ekstern analyse, Furesø Kommune, 18. marts 2015 Ovenstående er formålet med den ambitiøse og fremtidssikrende proces, Furesø har sat i gang, under overskriften Selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber. Denne rapport udgør første skridt på den rejse, Furesø har begivet sig ud på, og danner baggrund for de næste faser. Projektet er et tværgående projekt, der rækker ind over flere centre i Furesø Kommune. Projektet omfatter: Center for Børn og Familie (CBF) Jobcenter Furesø Center for Social og Sundhed (CSS) Projektet har som formål at vurdere potentiale og metode for processuelle, organisatoriske, faglige forbedringer og muligheder for omkostningsstyring på tværs af Center for Social og Sundhed, Jobcenter og Center og Børn og Familie. Endvidere er det formålet at give helt konkrete forslag, anbefalinger og indspil til budgetprocessen for 2016, hvor det er forudsat, at der sker en reduktion af de sundhedsrelaterede udgifter på 5 mio. kr. Furesø er, som andre kommuner, udfordret af dels de økonomiske rammevilkår, dels en demografi med stigende ældrebefolkning. Derfor har kommunen også iværksat en række initiativer og forudsætninger i budgettet for 2016 med henblik på besparelser. Konklusioner, anbefalinger og besparelsesforslag i denne rapport skal derfor ses i sammenhæng med de initiativer og handleplaner, som Furesø Kommune selv har iværksat og der tages forbehold for, at der kan være overlap mellem besparelsesforslag i indeværende rapport og initiativer og besparelser, der allerede planlægges med i kommunen. Det er tydeligt for MUUSMANN, at Furesøs tilgang til arbejdet har været dedikeret og fokuseret på, at tilvejebringe relevante data for analysen og processen. Det er MUUSMANNs opfattelse, at den tilgang, Furesø lægger for dagen i forhold til på alle ledelsesniveauer at introducere datadrevet ledelse til at understøtte sammenhæng og ressourceoptimering, er nytænkende og at den fremadrettet vil kunne føre til en yderligere professionalisering af arbejdet med at forbedre arbejdet på velfærdsområderne til gavn for selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber. Rapporten vedrører fase 1 i projekt Selvhjulpne borger og stærke fællesskaber, ud af et samlet projekt på fire faser: 3

4 Figur 1.1 Flowet i projektet Vi finder mønstre i borgernes ydelsestræk Fase 1 Dataanalyse Faglig afdækning Furesø Kommune har i september et grundlag for at vurdere potentiale og metode for forbedringer (processuelle, organisatoriske, faglige) og omkostningsstyring på og på tværs af sundheds-, børn og familie og arbejdsmarkedsområdet Budgetbeslutning Fase 2 og 3 Organisatorisk analyse, generering af løsninger, vurdering og anbefalinger. Implementering I januar 2016 har Furesø påbegyndt implementering af forbedrede interne processer og ydelsesforløb. Samtidigt formuleres potentiale i øget samspil og samarbejde med andre aktører (Region/sundhedsaftale, praksis sektor involveres tidligt i dialogen, virksomheder mv.) Furesø er en stærk samarbejdspartner Fase 4 Evaluering, opfølgning og modelprojekt I januar 2017 er Furesø kendt som den kommune i Danmark, der har høstet flest erfaringer og størst nytte af at arbejde datadrevet med ydelsesforløb ud fra big data på tværs af forvaltninger og sektorer. Nytten er tydelig for borgerne, medarbejderne, samarbejdsparterne og kommunens økonomi Der er meget på spil, og der vil naturligt være mange modsatrettede holdninger og meningsudvekslinger i forhold til om projektet reelt rykker noget, om der skal flere data til at overbevise og sandsynliggøre potentialerne om der reelt er den implementerings- og ledelseskraft, der skal til hele vejen fra borgeren til den administrative og politiske ledelse. I denne del af projektet fase 1 er der valgt en 360 graders -analyse, 4

5 dvs. at det er data fra flere kilder, der giver baggrunden for de vurderinger og estimater, der foreligger. MUUSMANN vurderer, at det er vigtigt, at Furesø Kommune anvender fase 1 som afsæt for en yderligere operationalisering og basis for at arbejde konsistent og sikkert videre ad de spor, som allerede er lagt i Furesø. Anbefalingerne i rapporten er baseret på de forskellige aktiviteter, der er gennemført i løbet af projektperioden. Der er tale om en bredt sammensat vifte af aktiviteter, resultater og vurderinger, som samlet set leder frem til anbefalingerne. Der er således tale om potentialer for besparelser, baseret på MUUSMANNs vurdering af den samlede analyses resultater. MUUSMANN har således ikke mellemregninger i form af konkrete beregninger, der leder frem til besparelsesforslagene. En tilgang, hvor man eksempelvis i højere grad benchmarkede Furesø Kommunes fagområders udgiftsniveau med andre sammenlignelige kommuners udgiftsniveau, kunne have været et alternativ, som havde givet besparelsesforslag, og som byggede på tal og sammenligninger. Dette ville efter vores opfattelse ikke have været hensigtsmæssigt, men derimod give nogle mekaniske besparelsesforslag. MUUSMANNs tilgang har derimod været at pege på områder, som ud fra den samlede analyse, vurderes at indeholde et besparelsespotentiale af den angivne størrelsesorden. De områder, hvor der peges på besparelsespotentialer, er på samme tid både specifikke og brede. Områderne er specifikke, fordi der peges på konkrete områder, som Furesø Kommune kan iværksætte indsatser i forhold til og selv gå i dybden med mulighederne i. Områderne er brede, fordi der ikke peges på et bestemt hjørne eller element, som er dér, besparelsen skal hentes. At beskrivelsen af besparelsesområderne både er specifikke og brede er netop hensigten. Det afspejler MUUSMANNs intention om at give Furesø Kommune en retning for besparelsespotentialerne, men ikke låse kommunen fast i, at det er sådan besparelserne konkret opnås. Dermed gives der, efter vores vurdering, de bedste muligheder for ledelsesmæssig prioritering af de konkrete indsatser. Det giver efter MUUSMANNs opfattelse en mulighed for at foreslå de mest intelligente besparelser, herunder at se på tværs af områder. Undervejs er der sket en tilpasning af forventninger og fokus, således at sammenhæng, indsatser og ressourceforbrug i forhold til udsatte borgere og familier har fået en større vægt end oprindeligt. MUUSMANN har derfor tilpasset og skærpet fokus i den retning. Rapporten er struktureret således: I afsnit 2 gives en samlet oversigt over anbefalinger og besparelsesforslag. I afsnit 3 gives en overordnet beskrivelse af Furesø Kommunes borgerprofil og sundhedsprofil. Der sammenlignes med en række andre kommuner, som Furesø Kommune har udvalgt som sammenligningsgrundlag. I afsnit 4-8 præsenteres de væsentligste fund i de aktiviteter, som er gennemført i projektet. Det drejer sig om interviews med ledere og medarbejdere, borgerinterviews, sagsgennemgange/audits, dataanalyse, evidens/litteratur/erfaringer og viden om kommunens tilbud. I afsnit 9 præsenteres udviklingsperspektiver og besparelsesforslag med baggrund i de fund, der er gjort i afsnit 4-8. I en række bilag er der værdifuld information, der understøtter og udbygger anbefalingerne, herunder evidens, oversigter mv., som uddyber analysens områder. 5

6 2. Anbefalinger Furesø er en kommune med et særdeles højt potentiale. Kommunen har et solidt og sundt borgergrundlag og har etableret en række gode tilbud. Furesø er imidlertid, som andre kommuner, udfordret af dels de økonomiske rammevilkår, dels en demografi med stigende ældrebefolkning. MUUSMANNs forundersøgelse peger på, at der er udfordringer for Furesø Kommune at tage fat på indenfor en række områder, hvis Furesø vil sikre selvhjulpne borgere og stærke fællesskaber. Det drejer sig om: Der er generelt en god ånd for samarbejde, men det tværgående samarbejde hæmmes af, at mange ansatte i centrene ikke kender hinanden Styringen i Furesø Kommune er generelt robust, men er qua de forskellige lovområder og incitamenter meget siloopdelt og med økonomi som en dominerende faktor Beslutningshensigterne er gode, men beslutnings- og implementeringskraft er ikke tilstrækkelig Der arbejdes i Furesø Kommune med at have et borgerfokus, men der er behov for kulturudvikling i forhold til at sætte borgeren i centrum på tværs af centre Tilbuddene i kommunen er udbygget, men kendskabet til tilbud på tværs af centre er begrænset Furesø Kommune har en betydelig projektportefølje, der kan udnyttes bedre hvis projekter i højere grad koordineres og resultater formidles. I rapportens afsnit 9 er der en uddybet gennemgang af vurderinger og anbefalinger på baggrund af dataindsamling og analyse. Det er vigtigt at understrege, at det organisatoriske potentiale i ovenstående seks punkter ikke skal undervurderes, og områderne spiller sammen med og ind i vurderinger og anbefalinger vedrørende besparelsespotentialer. Nedenfor er en overordnet oversigt over MUUSMANNs vurderinger og anbefalinger, som ligger inden for 4 områder: Ressourcekrævende borgere og familier Tilbud internt i kommunen Medfinansiering Organisation og ledelse af indsatserne Mest ressourcekrævende borgere og familier: MUUSMANN anbefaler: Furesø Kommune foretager en systematisk og kritisk gennemgang af sagerne for de 50 dyreste familier, de 50 dyreste par og de 50 dyreste borgere med henblik på at sikre koordinerede, gennemtænkte og sammenhængende tilbud til disse borgere og familier. Gennemgangen foretages af en tværgående taskforce med tilstrækkelig ledelseskraft til at træffe beslutninger på baggrund af gennemgangen af sagerne. Gennemgangen skal samtidig fungere som metodeudvikling til en fremtidig organisering af tværgående samarbejde eller fælles visitationsmodel. Furesø Kommune henter inspiration til fremtidige indsatser/metoder i forhold til opsporing af og indsatser for ressourcekrævende borgere og familier fra de erfaringer, der blandt andet er gjort i Torbay og Nottinghamshire. Samtænke støttekontaktperson med mentorer og/eller eventuelt andre fagprofessionelle/kommunalt ansatte. 6

7 MUUSMANN vurderer: Det er MUUSMANNs vurdering, at der kan opnås en besparelse på 3 mio. i 2016 ved kritisk gennemgang og koordinering af indsatser over for de dyreste enkeltpersoner, par og familier. Indsatsen vurderes at få helårseffekt fra 2017, svarende til 7 mio. kr. Endvidere er det forventningen, at der opnås en besparelse på 1 mio. årligt fra 2017 ved en konsekvent forhandlingsstrategi over for udbydere af botilbud og døgninstitutioner. Endelig er det vurderingen, at der er et besparelsespotentiale ved samtænkning af støttekontaktpersoner og mentorer på 0,5-1,0 mio. kr. Tilbud internt i kommunen: MUUSMANN anbefaler: Furesø Kommune foretager en systematisk og udtømmende gennemgang af de tilbud, som kommunen har og skaber et samlet overblik over tilbuddene. Furesø Kommune foretager i forlængelse af gennemgangen af tilbuddene og skabelsen af overblikket over tilbuddene en kritisk vurdering af omfanget af tilbud, der overlapper hinanden. Endvidere opgøres eller vurderes i hvilket omfang tilbuddene benyttes. Tilbud der overlapper hinanden eller kun i begrænset omfang benyttes, sammenlægges eller afvikles. Det undersøges, i hvilket omfang der for konkrete tilbud er økonomi i at drive tilbud sammen med andre kommuner. At gennemgang og kritisk vurdering af tilbuddene foregår i samspil med MUUSMANN som ekstern og uvildig, faglig kompetent sparringspartner. MUUSMANN vurderer: MUUSMANN vurderer, at der ligger et besparelsespotentiale på minimum 1,5-2,0 mio. kr. ved at gennemføre en grundig kortlægning af kommunens tilbud og i sammenhængen sikre, at kendskabet til den samlede vifte af tilbud øges markant hos de ledere og sagsbehandlere, som skal visitere/henvise til tilbuddene. Besparelsen består dels af reducerede lønudgifter ved sammenlægning af tilbud og lukning af tilbud, der ikke bruges/bruges i begrænset omfang, og dels af reducerede udgifter ved i mindre grad at bruge eksterne tilbud. Furesø Kommune ligger relativt lavt i medfinansieringsudgifter og har relativt få genindlæggelser. Samtidig har kommunen selv udarbejdet analyse og handleplan for opbremsning i stigningen i disse udgifter. Ikke desto mindre vurderes det, at kommunen har et betydeligt potentiale for yderligere nedbringelse af udgifterne til medfinansiering, hvis der reageres hurtigere på sygdomstegn og/eller hvis der sker en stærkere forebyggende indsats. Der er udgifter vedrørende forebyggelige indlæggelser på 7,3 mio. kr., hvoraf plejen, plejecentre og sygeplejen vurderes at have kontakt til halvdelen af disse borgere. Den gennemførte audit af indlæggelser, der er gennemført som del af dette projekt, peger på, at samarbejdet og koordineringen mellem sygeplejen og hjemmeplejen bør forbedres. Samtidig viser dataanalysen, at plejen og sygeplejen har kontakt med et meget stort antal borgere, som trækker udgifter i det regionale sundhedsvæsen. Tilsvarende gælder for Jobcenter og Center for Børn og Familie. Det er derfor væsentligt, at alle centre kan se deres rolle i forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Det er på den baggrund MUUSMANNs vurdering, at der kan ske en nedbringelse af udgifterne til medfinansiering med minimum 3 mio. kr. om året i helårlig effekt, selv med en stigende ældrebefolkning. Reduktionen omfatter ikke alene forebyggelige indlæggelser. Medfinansiering: MUUSMANN anbefaler: Der arbejdes målrettet med øget koordinering, opsporing og indsats i alle tre centre overfor de borgere, som centrene er i kontakt med MUUSMANN vurderer: Udgifterne til kommunal medfinansiering vurderes at kunne reduceres med 3 mio. kr. 7

8 Organisation og ledelse af indsatser: MUUSMANN anbefaler: Furesø Kommune indleder et arbejde med at omlægge sine indsatser i retning af forebyggelse og i sammenhængen fastsætter direktionen mål og indikatorer. Der etableres en styregruppe i forhold til implementering af anbefalingerne i denne rapport. Det er afgørende for realiseringen af de potentialer, der er i kommunen, at der er den nødvendige implementerings- og ledelseskraft, og MUUSMANN kan kun indestå for anbefalingerne under forudsætning af, at disse nødvendige forudsætninger opfyldes. Det er MUUSMANNs vurdering, at der findes et betydeligt potentiale for optimering og besparelser i kommunen, men at potentialet ikke kan realiseres uden at der sker en yderligere konkretisering og udvikling af anbefalingerne og en meget høj grad af opfølgning. Oversigt over besparelsespotentialer, i mio. kr. Område og frem Samordning og vurdering af de 50 dyreste enkeltpersoner, par og familier, 3,0 7,0 herunder metodeudvikling Samtænkning SKP og mentor mv. 0,5 1,0 Forhandlingsstrategi over for udbydere af botilbud og døgninstitutioner 0 1,0 Kritisk gennemgang og justering af tilbud og udbredelse af kendskab til tilbud 1,5 2,0 Kommunal medfinansiering ved omlægning til forebyggelse og tidlig opsporing 3,0 3,0 i alle 3 centre I alt 8,0 14,0 8

9 3. Status på borgerprofil og sundhed i Furesø Kommune 3.1 Borgerprofil for Furesø Kommune Dette afsnit giver en beskrivelse af Furesø Kommunes borgerprofil. Figur 3.1. Aldersfordeling for Furesø Kommune og sammenligningskommuner, 4. kvartal 2014 Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1 Figuren viser, at Furesø i forhold til sammenligningskommunerne: har forholdsvis mange børn og unge i alderen 0-19 år har forholdsvis få borgere i alderen år har forholdsvis mange ældre i alderen >65 år og >75 år Tabel 3.1. Uddannelsesprofil 2014 Længste uddannelse Furesø Ballerup Lyngby- Gentofte Gladsaxe Taarbæk Allerød Egedal Fredensborg Hørsholm Rudersdal H10 Grundskole 23% 30% 17% 25% 18% 22% 24% 25% 20% 19% H20 Gymnasiale uddannelser 8% 8% 12% 10% 12% 8% 8% 9% 11% 11% H30 Erhvervsfaglige uddannelser 22% 32% 15% 26% 19% 27% 37% 27% 22% 18% H35 Adgangsgivende uddannelsesforløb 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% H40 Korte videregående uddannelser, KVU 4% 4% 4% 4% 4% 5% 6% 4% 5% 4% H50 Mellemlange videregående uddannelser, MVU 18% 13% 15% 14% 16% 18% 15% 16% 16% 16% H60 Bacheloruddannelser, BACH 2% 1% 3% 2% 3% 2% 1% 2% 2% 3% H70 Lange videregående uddannelser, LVU 16% 7% 23% 11% 20% 15% 7% 11% 18% 22% H80 Ph.d. og forskeruddannelser 2% 1% 2% 1% 2% 2% 1% 1% 1% 2% H90 Uoplyst mv. 4% 4% 8% 6% 6% 2% 2% 5% 5% 5% Kilde: Danmarks Statistik, HFUDD10 Note: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter tid, højeste fuldførte uddannelse, alder, bopælsområde og socioøkonomisk status, 2014 Som det fremgår af ovenstående tabel ligger Furesø Kommune sammen med Allerød Kommune højest i andelen af borgere, som har mellemlange videregående uddannelser som højeste uddannelse. Hvis der ses bort fra Gladsaxe Kommune og Ballerup Kommune som i er i henholdsvis kommunesocialgruppe 2 og 3, så er 9

10 Furesø Kommune blandt de kommuner, som har den højeste andel af borgere, der har grundskole som højeste uddannelse. Tabel 3.2. Socioøkonomisk status 2014 Andel i Furesø Ballerup Gentofte Gladsaxe Lyngby- Taarbæk Allerød Egedal Fredensborg Hørsholm Rudersdal Under uddannelse 15% 16% 15% 17% 18% 14% 13% 13% 13% 15% Beskæftigede 63% 57% 62% 59% 61% 66% 67% 61% 63% 63% Arbejdsløs 2% 3% 2% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 2% Udenfor arbejdsstyrken 20% 24% 21% 20% 19% 18% 18% 24% 23% 20% Kilde: Danmarks Statistik, HFUDD15 Som det fremgår af ovenstående tabel adskiller Furesø Kommune sig ikke i forhold til sammenligningskommunerne i forhold til socioøkonomisk status. Tabel 3.3. Udgift pr. indbygger for udvalgte udgiftsposter, 2014 Udvalgte udgiftsposter Furesø Ballerup Lyngby- Gentofte Gladsaxe Taarbæk Allerød Egedal Fredensborg Hørsholm Rudersdal Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester Andre sundhedsudgifter Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forbyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Dagpenge til forsikrede ledige Løntilskud mv Kilde: Danmarks Statistik, REG31 Note: Det skal bemærkes, at der kan være forskel i konteringspraksis mellem de enkelte kommuner. Som ovenstående tabel viser, ligger Furesø gennemsnitligt på niveau med andre kommuner, når man ser på en række udgiftsområder. Der er dog en variation, og på en række områder ligger Furesø enten i den høje eller den lave ende af udgiftsskalaen. Furesø Kommune ligger ikke højest på nogen af områderne, men på områderne vedr. Aktivitets- og samværstilbud og Døgninstitutioner for børn og unge ligger Furesø højt. At Furesø Kommune ligger relativt højt i udgifter til Døgninstitutioner til børn og unge, kan indikere, at der kan findes en besparelse. Furesø Kommune har her med 655 kr. pr. indbygger de næsthøjeste udgifter pr. borger blandt de 10 kommuner. Hvis Furesø Kommune havde udgifter pr. indbygger svarende til Gladsaxe Kommune, der ligger tredjehøjest, kunne der spares 7 mio. kr. årligt. MUUSMANN er bekendt med, at Furesø Kommune har indsatser i gang på områder, hvor kommunen ligger højt, og at prognosen for 2015 for Døgninstitutioner til børn og unge peger på, at der sker et fald i udgifterne i På områderne kommunal genoptræning og sundhed og forebyggelse ligger Furesø til gengæld lavest. Der kan for både de høje og lave udgiftsområder være tale om forskelle i kontering, og relaterede udgifter kan derfor ligge på andre områder, men det er værd at have in mente, da et stærkere forebyggende fokus kan virke udgiftsdæmpende på senere, dyrere indsatser. 10

11 3.2 Borgernes sundhedstilstand Regionerne udarbejder hvert 4. år sundhedsprofiler for kommunerne i den enkelte region og for regionen samlet. Sundhedsprofilen er en gennemgang af borgernes sundhedstilstand, baseret på spørgeskemaundersøgelser. Den nyeste sundhedsprofil er udarbejdet i 2013 og udgivet i Der er tidligere udarbejdet sundhedsprofiler i 2007 og Undersøgelsen indeholder oplysninger om borgernes adfærd og holdninger inden for kost, rygning, alkohol, motion og stress. Tabel 3.4. Borgernes sundhedstilstand, 2013 Kommune socialgrup pe År Ryger dagligt Kilde: Sundhedsprofil for regioner og kommuner 2013 Stort alkoholfor brug Tegn på alkoholafhæ ngighed Risikabel alkoholadfærd som bor sammen med børn Meget usunde kostvaner Svært overvægtig Kommune Furesø % 13% 17% 16% 7% 9% % 9% 16% 12% 7% 9% Lyngby-Taarbæk % 11% 18% 15% 10% 8% % 10% 19% 15% 9% 7% Allerød % 10% 17% 19% 7% 9% % 10% 18% 11% 8% 10% Egedal % 10% 16% 12% 11% 11% % 8% 15% 8% 10% 13% Rudersdal % 12% 19% 18% 8% 8% % 9% 19% 11% 7% 11% Ballerup % 13% 16% 12% 12% 16% % 8% 15% 9% 12% 13% Gladsaxe % 12% 17% 16% 11% 12% % 9% 16% 10% 9% 12% Hørsholm % 13% 20% 19% 8% 9% % 10% 17% 10% 7% 9% Fredensborg % 12% 18% 13% 8% 11% % 11% 16% 10% 9% 11% Gentofte % 14% 21% 20% 7% 8% % 11% 22% 19% 6% 7% Andelen af daglige rygere er faldet fra 14% i 2010 til 11% 2013 og følger dermed udviklingen i sammenligningskommunerne. Tilsvarende gælder for stort alkoholforbrug. Andelen af borgere med meget usunde kostvaner er uændret på 7% i både 2010 og For sammenligningskommunerne har de fleste et mindre fald i andelen af borgere med meget usunde kostvaner. Andelen af borgere i Furesø Kommune, som er svært overvægtige, er ligeledes uændret fra 2010 til For sammenligningskommunerne er der ikke noget fast mønster: nogle har en mindre stigning, mens andre har et mindre fald i andelen. 11

12 Tabel 3.5. Forekomst af udvalgte kroniske sygdomme, 2013 Kommune Kommune socialgrup pe År Diabetes Hjertesyg dom Apopleksi KOL Kræft Svær psykisk lidelse Demens Furesø ,7% 4,3% 2,1% 2,8% 3,9% 2,3% 0,6% Lyngby-Taarbæk ,2% 4,5% 2,1% 2,5% 3,6% 2,6% 0,9% Allerød ,4% 4,1% 1,9% 2,9% 3,9% 1,7% 0,7% Egedal ,6% 4,0% 1,9% 2,5% 3,6% 1,8% 0,6% Rudersdal ,4% 5,0% 2,3% 2,5% 4,1% 2,3% 0,9% Ballerup ,1% 4,6% 2,4% 3,3% 3,3% 3,2% 0,7% Gladsaxe ,6% 4,3% 2,2% 2,9% 3,7% 3,3% 1,0% Hørsholm ,0% 5,2% 2,4% 3,2% 4,8% 2,2% 0,7% Fredensborg ,6% 4,4% 1,9% 3,3% 3,8% 2,8% 0,7% Gentofte ,3% 4,3% 2,1% 2,1% 3,9% 2,2% 1,0% Kilde: Forekomst af kroniske sygdomme Furesø Kommune er placeret i kommunesocialgruppe 1, hvilket også viser sig i billedet af kroniske sygdomme. Det betyder dog ikke, at der ikke er et potentiale for forebyggelse på området, da Furesø fx vedr. KOL og apopleksi ligger ret højt, og da man ved, at der med alderen udvikles flere kroniske sygdomme skal kroniske sygdomme medregnes som en faktor i forhold til potentielle udgifter til den ældre del af befolkningen. Tabel 3.6. Samlede udgifter til kommunal medfinansiering, Furesø Kommune Område Somatik stationær 56,1 60,1 64,2 Somatik ambulant 43,4 47,5 53,8 Somatik genoptræning 1,4 1,7 1,8 Psykiatri stationær 1,7 1,7 1,9 Psykiatri ambulant 2,8 3,2 3,9 Sygesikring 13,9 14,0 14,3 I alt (løbende priser) 119,3 128,2 139,8 I alt (2014-priser) 121,9 129,9 139,8 Heraf forebyggelige indlæggelser (løbende priser) 6,0 6,5 7,3 Heraf forebyggelige indlæggelser (2014-priser) 6,1 6,6 7,3 Som det ses af ovenstående tabel 3.6 er der fra 2012 til 2014 en større stigning i udgifterne til indlagte og ambulante patienter på det somatiske område. Furesø Kommune har i 2015 udarbejdet en analyse af udgifterne til den kommunale medfinansiering, hvor det blandt andet er vist, at de +65 årige, der udgør 21 % procent af befolkningen i kommunen, trækker 47 % af udgifterne til kommunal medfinansiering på det somatiske område og at det derfor er væsentligt at have fokus på denne aldersgruppe for at kunne nedbringe udgifterne til den kommunale medfinansiering. Analysen er fulgt op af handleplan for nedbringelse af udgifter til aktivitetsbaseret medfinansiering. Forventningen i Forvaltningen i Furesø Kommune er, at handleplanen nedbringer det forventede merforbrug for 2015 nedbringes fra 7. mio. kr. til 4,4 mio. kr. Blandt initiativerne i handleplanen til nedbringelse af udgifter til kommunal medfinansiering er implementering af Triage, faldforebyggelse blandt ældre borgere samt specialiseret hjemmesygepleje (SHS team). 12

13 Det fremgår af tabel 3.7 at Furesø Kommune er blandt de af sammenligningskommunerne, som har lavest udgifter til den kommunale medfinansiering pr indbyggere. Tabel.3.7 Udvalgt aktivitet i det regionale sundhedsvæsen i 2014, værdier er pr indbyggere Kommune Antal indlæggelser (somatik) Samlet kommunal medfinansiering i mio. kr. Antal forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering forebyggelige indlæggelser, i mio. kr. Furesø 212 3,6 22 0,19 Lyngby ,8 24 0,21 Taarbæk Allerød 212 3,5 20 0,17 Egedal 213 3,6 19 0,15 Rudersdal 205 3,7 23 0,20 Ballerup 247 4,2 27 0,22 Gladsaxe 231 3,8 26 0,22 Hørsholm 229 3,8 24 0,20 Fredensborg 246 3,8 25 0,20 Gentofte 193 3,5 22 0,19 Tabel.3.8. Kommunal medfinansiering, udvalgte forebyggelige diagnoser, > 65 år, pr indbyggere Kommune Blærebetændelse Forstoppelse Knoglebrud Nedre luftvejssygdom Tarminfektion Væskemangel Furesø Lyngby Taarbæk Allerød Egedal Rudersdal Ballerup Gladsaxe Hørsholm Fredensborg Gentofte Som det fremgår af tabel 3.8. har Furesø Kommune de næstlaveste udgifter pr indbyggere for borgere (>65 år) indlagt med knoglebrud og forstoppelse, men ligger relativt højt på områder som væskemangel. På øvrige områder er Furesø placeret gennemsnitligt. Furesø kunne med fordel have en mere målrettet strategi vedrørende konkrete og/eller relaterede sygdomme og sætte sig mål for indsatsen. Hvis Furesø bliver ligeså god som den bedste kommune på alle områder vil der være et betydeligt besparelsespotentiale og det kunne samtidigt være fagligt stimulerende for de fagområder og enheder, der skal bidrage til en nedbringelse af de forebyggelige indlæggelser. Det vil oplagt være Visitationen, der skal gå foran i en sådan indsats. Indsatser kan være inspireret af svenske erfaringer og opsamlinger fra bl.a. Socialstyrelsen (se bilag 2 for oversigt over evidens på området). 13

14 Tabel 3.9. Udgifter på områder med fuld kommunal finansiering, , i mio. kr., 2014-priser Område Færdigbehandlede patienter - somatik 0,9 0,5 1,1 Færdigbehandlede patienter psykiatri 0,2 0,3 0,2 Patienter på hospice 1,0 1,2 1,1 Specialiseret ambulant genoptræning 0,7 0,7 0,9 Som det fremgår af ovenstående tabel 3.9, er udgifterne på områder, hvor det alene er kommunen, der finansierer, relativt små. Vedrørende nedbringelse af antal færdigbehandlede patienter er MUUSMANN bekendt med, at der allerede er en indsats i gang i Furesø, som har vist sig at være effektfuld. Nedbringelse af antallet af færdigbehandlede opvejes desuden oftest af udgifter på andre områder. Mht. specialiseret genoptræning kan der være et vist potentiale til nedbringelse af udgifterne, evt. ved at gå sammen med andre kommuner. MUUSMANN er bekendt med, at Furesø har iværksat en række indsatser for at nedbringe udgifterne til medfinansiering og sikre høj kvalitet i tilbuddene. I en række tilfælde er tilbud tværkommunale og/eller tværsektorielle. Det drejer sig bl.a. om projekt vedrørende plejehjemslæger, projekt vedrørende specialiseret sygeplejeteam og projekt vedrørende kræftrehabilitering. Det er vurderingen, at Furesø med disse indsatser har satset rigtigt, og at der vil være behov for yderligere indsatser af den type i takt med at sundhedsopgaven ændrer sig. Furesø vil med fordel kunne udvikle sit samarbejde med de praktiserende læger. I denne rapport er der et særligt fokus på borgere og familier med særligt komplekse problemstillinger og dette felt kunne oplagt danne baggrund for et særligt samarbejdsområde med de praktiserende læger. Det er vurderingen, at der er tilvejebragt en række nødvendige forudsætninger for at optimere indsatserne i Furesø Kommune, men at der udestår en række mere interne øvelser. Furesø har med Familiens Fremtid arbejdet sig ind i feltet omkring at samarbejde systematisk omkring særlige borgergrupper. Det er vurderingen, at dette også vil være nødvendigt i forhold til andre borgergrupper, og at hjemmepleje og sygepleje bl.a. har behov for en tættere sammenhæng, jf. afsnit 6 og 7. Furesø står langt fra alene med udfordringen om at sikre sammenhæng på tværs. En række kommuner har etableret lignende projekter, der helt eller delvist går på tværs af søjler. En række af disse fremgår af bilag 2. I forhold til især de svageste grupper er det karakteristisk, at der i en række kommuner er forskellige tiltag, der vedrører beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet, eller beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Karakteristisk er dog, at der er meget få håndfaste evalueringer af disse projekter. Nogle af de projekter, der kan drages læring af kunne være: Slagelse kommune, der arbejder med en implementeringsguide på tværs af sektorer Aarhus kommune, der har uddraget læring af en børne-familiesag (se bilag 2) Vordingborg Kommune Aabenraa Kommune. Endelig er en række kommuner i gang med eller overvejer en sammenlægning af myndighedsområder på tværs af social- og sundhedsområdet og/eller på tværs af børn- og voksenområdet. Det drejer sig bl.a. om Hedensted Kommune. Internationalt er der i sær fokus på Torbay i Syd-England, der samtænker deres social- og sundhedsområde, med gode resultater og er blandt dem, der er længst på området. 14

15 Projekterne har dels fokus på en bedre ressourceudnyttelse, dels på at skabe sammenhængende borgerforløb. Furesø vil i sit fremadrettede arbejde kunne hente inspiration hos flere af kommunerne og i KL, men hvilken indsats, der i sær skal ses på, afhænger af hvilket fokus, der ønskes. I forhold til sundhedsområdet er det indtrykket, at Furesø allerede har hentet inspiration i andre kommuner, og at Furesø på dette område selv vil kunne være inspirator for andre, men det er ikke ensbetydende med, at de hidtidige erfaringer ikke kan udbygges og overføres til andre områder. 15

16 4. Lederes og medarbejderes synspunkter MUUSMANN har som led i analysen afholdt i alt 12 interviews/fokusgruppeinterviews og to workshops med ledere og medarbejdere fra Furesø Kommune. Formålet med disse interviews har været at indhente viden om, hvor ledere og medarbejdere selv oplever, at der er udfordringer i forhold til ambitionen om et sammenhængende borgerforløb og selvhjulpne borgere. I det følgende præsenteres en række temaer fra disse interviews. Temaerne er ikke nødvendigvis repræsentative for alle 3 centre, alle faggrupper eller alle samarbejdsrelationer, men de repræsenterer et udsnit af synspunkter og holdninger, som er gentaget af flere personer og/eller som MUUSMANN vurderer, kan være væsentlige i forhold til sammenhængende forløb for borgerne og i nogle tilfælde også for mulighederne for at reducere udgifterne. Tværgående samarbejde Flere interviewpersoner har givet udtryk for, at det tværgående samarbejde om borgere i nogle tilfælde hæmmes af, at man på tværs af geografier og centre ikke har tilstrækkeligt kendskab til hinanden. Den enkelte sagsbehandler ved derfor ikke altid, hvem man kan skal/kan kontakte, hvis man sidder med en sag, hvor tværgående sparring eller indsatser vurderes relevant. Nogle interviewpersoner har i den forbindelse udtrykt en bekymring for, at borgerne derfor ikke altid tilbydes de rigtige tværgående løsninger og tilbud, men at løsninger/tilbud derimod bliver ukoordinerede og i nogle tilfælde for dyre. Der efterspørges fra flere sider, at centrene åbner mere op i forhold til hinanden og det indbyrdes samarbejde. Styring Der er hos flere interviewpersoner givet udtryk for, at der er for meget kasse- eller silotænkning i styringen i Furesø Kommune og at styringen langt overvejende omhandler økonomisk styring, mens styring rettet mod effekt, kvalitet eller tværgående samarbejde opleves som mangelfuldt. Der er givet udtryk for, at silotænkningen kan have som konsekvens, at det enkelte center retter indsatser og løsninger for borgerne mod de områder, som er dækket af egne paragraffer eller procedurer og at det tværgående fokus derfor mistes. Yderligere er det blevet nævnt, at silotænkningen kan have som konsekvens, at borgere, der får reduceret/ændret i deres ydelser i det ene center, genererer nye ydelser/udgifter i et andet center og dermed, at sparrede udgifter i det ene center opvejes af øgede udgifter i det andet center. Der er endvidere givet udtryk for, at grundlaget for at foretage datadrevet styring ikke er tilstrækkeligt tilstede, men at styringen i højere grad baserer sig på sund fornuft. Som eksempel på det mangelfulde styringsgrundlag er nævnt, at der er begrænset viden om, hvilke borgere, der er de mest ressourcekrævende og hvilke ydelser de trækker. Beslutnings- og implementeringskraft Der efterspørges hos flere interviewpersoner større beslutnings- og implementeringskraft og nogle angiver, at der bruges for lidt tid på implementering. Nogle interviewpersoner har givet udtryk for, at det genererer udgifter og dyrere løsninger, at man ikke i tide laver planer om rækkefølger af tiltag for relevante borgere. Det efterlyses, at der ledelsesmæssigt i højere grad træffes beslutninger om, at nu stopper denne aktivitet eller dette projekt. Kultur Flere interviewpersoner har givet udtryk for, at der bør arbejdes med at skabe en kultur, som i højere grad understøtter, at der iværksættes koordinerede og gennemtænkte tilbud for de mere komplekse borgere. Det er således holdningen, at der i en række tilfælde iværksættes ukoordinerede tilbud, uden at der altid er taget stilling til, om det er det rigtige for borgeren. Der er endvidere givet udtryk for, at man ved kan-tilbud nogen gange giver for hurtigt op i forhold til borgerne, der eksempelvis ikke er dukket op til et aftalt møde. Det er hos nogle en opfattelse af, at fællesmøder om borgerne/sagerne på tværs af centre i et vist omfang be- 16

17 grænses af, at man i det enkelte center oplever sin centerkultur som anderledes end de andre centres kulturer: De er også sådan der ovre. Kendskab til tilbud MUUSMANN kan konstatere, at der samlet set er et meget stort antal tilbud inden for Jobcentret, CMF og CSS, men at det gensidige kendskab til hinandens tilbud på tværs af centre ikke er ret stort, ligesom tilgængeligheden af beskrivelser af formål, målgruppe og indhold af tilbud er varierende. I bilag 12 er angivet en række af de tilbud, som MUUSMANN har kunnet identificere. For nogle af de angivne tilbud viser søgning på kommunens hjemmeside, at der ligger yderligere tilbud som undertilbud/deltilbud til de angivne. De gennemførte interviews viser, at der blandt medarbejderne generelt er begrænset kendskab til tilbud på tværs af centre og at det begrænsede kendskab har som konsekvens, at man i nogle tilfælde, visiterer/henviser til tilbud i andre kommuner eller hos private leverandører. Der er samtidig givet udtryk for, at det begrænsede kendskab til hinandens tilbud kan have som konsekvens, at det er vanskeligt at guide borgerne videre i systemet, hvorfor man ikke altid kan yde den bedste støtte og hjælp til borgere, der har brug for tværgående indsatser. Der efterspørges i den forbindelse et fælles, lettilgængeligt system, hvor man som medarbejder/sagsbehandler kan se den samlede vifte af tilbud og herunder også, at det fremgår, hvis/når et tilbud starter eller ophører. Projekter Furesø Kommune har etableret en række tværgående projekter og initiativer, som omhandler tidlig opsporing, forebyggelse, koordinering og samarbejde i forhold til borgere og familier, som vurderes at have behov for dette. Et eksempel på dette er Familiens Fremtid, hvor casemanagers laver relationsarbejde med 25 udsatte familier med henblik på at gøre borgerne mere selvhjulpne. Projektet slutter i december 2016, hvorefter der tages stilling til, om det efterfølgende skal i drift. Et andet eksempel er hjerneskadekoordinatorfunktionen, der startede som satspuljefinansieret projekt og siden sat i drift. Formålet er her, at borgere med hjerneskade opnår højest mulige funktionsniveau og eventuelt vender tilbage til arbejdsmarkedet og bliver mest muligt selvhjulpne. Andre eksempler på projekter/initiativer er triage i hjemmeplejen, Furesø Familieliv for 1. gangsforældre og Kvalitetsudviklingsprojektet i Voksen Handicap i forhold til sagsbehandling. Hos nogle interviewpersoner har der været udtrykt ønske om øget grad af projektstyring, idet det er oplevelsen, at projekterne nogle gange nærmest snubler over hinanden. Der efterspørges i den forbindelse fælles viden om, hvilke projekter der aktuelt kører, samt om resultater af afsluttede projekter og hvad disse resultater giver anledning til. Der har også været udtrykt det synspunkt, at når projekter afsluttes, kommer der enten ikke nok ud af projekterne eller også formidles resultaterne ikke i tilstrækkelig grad. Udsagn om specifikke områder og om samarbejdet mellem specifikke områder Forskellige interviewpersoner har udtrykt holdninger og vurderinger af samarbejdsrelationer mellem specifikke områder/centre. Disse holdninger og vurderinger udtrykker ikke nødvendigvis de faktiske forhold og samarbejdsrelationer, men MUUSMANN vurderer, at de kan spille en rolle i forhold til ambitionen om styrkelse af samarbejdet om komplekse borgere og i forhold til øget selvhjulpenhed hos borgerne. Nogle interviewpersoner har den opfattelse, at der mellem de 3 centre er forskellig prioritering og tilgang i forhold til samspillet mellem drift og udvikling, og at centrene derfor går i forskellig takt. Andre giver udtryk for, at det er deres oplevelse, at centrene tildeles forskellige vilkår og opmærksomhed, eksempelvis at børn- og unge området oppefra prioriteres højere end ældreområdet. Flere interviewpersoner har givet udtryk for, at samarbejdet med Voksen Handicap er noget præget af, at Voksen Handicap i en periode har været presset opgavemæssigt. Det beskrives, at dette i en række tilfælde blandt andet har haft som konsekvens, at man ikke altid får svar, når man henvender til Voksen Handicap. Det er også beskrevet, at samarbejdet mellem hjemmeplejen og sygeplejen ikke er tilstrækkeligt udbygget, og at der er behov for øget og forbedret samarbejde om borgerne mellem de to områder. 17

18 Det er endvidere beskrevet, at der er lange ventetider på støttekontaktperson og på udredning, hvilket kan medvirke til, at borgerne bliver fastholdt i det kommunale system og derfor muligvis trækker flere ydelser. Udsagnene er blevet udbygget med en række iagttagelser. Om sammenhæng og kendskab på tværs fremgår det fra lederne, at det kunne underbygge samarbejdet, hvis der var en stærkere sammenhæng på ledelsesniveau og hvis der i højere grad var fælles visitationsprocedurer, eller kendskabet til hinandens visitationsprocedurer var større. Der bliver også peget på, at uklarhed i forhold til hvilket budget der skal betale, giver uklarhed i organisationen og dermed i de beslutninger, der skal træffes. Det manglende kendskab til hinanden og til tilbud på tværs bekræftes. Der ses dog at være et større kendskab, hvis man har opgaver, der går på tværs, som fx Sundhedsstrategisk Enhed og Ungeenheden. I forhold til styring bliver det fremhævet, at der ikke ses at være fokus på den faglige kvalitet og effekt, men i høj grad primært fokus på økonomi og kvantitet. Dermed er der stor risiko for, at der ikke kommer tilstrækkelig fokus på effekt og kvalitet i organisationen, hvilket tilsvarende har negative økonomiske konsekvenser. Det genkendes i høj grad, at Furesø er en projektkommune og at projekterne ikke synes at give den værdi, de skal. Den manglende implementering og sammenhæng i projekterne nævnes, og der efterlyses porteføljeledelse og sammenhæng til overordnede mål. Desuden peges der på, at Furesøs organisering måske skaber et (unødigt) stort behov for koordinering. Samlet set peges der på, at følgende temaer er væsentlige at løse eller forholde sig til: Tidlig indsats i forhold til borgerne Bedre kendskab til hinandens tilbud, muligheder og kompetencer Blive mere fælles om opgaven bryde med siloerne Entydig/fælles indgang for borgerne Behov for særlig organisering i forhold til særligt komplekse borgere Fælles incitamenter/budgetter Behov for inddragelse af skoleområdet. 4.1 Konklusion ledere og medarbejderes synspunkter På baggrund af de indsamlede data fra medarbejder- og lederinterviews og fra workshops blev der identificeret en række temaer. Det overordnede, generelle billede fra disse interviews er: Der er generelt en god ånd for samarbejde, men det tværgående samarbejde hæmmes af, at mange ansatte i centrene ikke kender hinanden Styringen i Furesø Kommune er generelt robust, men er qua de forskellige lovområder og incitamenter meget siloopdelt og med økonomi som en dominerende faktor Beslutningshensigterne er gode, men beslutnings- og implementeringskraft er ikke tilstrækkelig Der arbejdes i Furesø Kommune med at have et borgerfokus, men der er behov for kulturudvikling i forhold til at sætte borgeren i centrum på tværs af centre Tilbuddene i kommunen er udbygget, men kendskabet til tilbud på tværs af centre er begrænset Furesø Kommune har en betydelig projektportefølje, der kan udnyttes bedre hvis projekter i højere grad koordineres og resultater formidles. Desuden fremkom nogle udsagn om specifikke områder. Det er karakteristisk, at der i mange forskellige sammenhænge, også på tværs af temaerne, peges på et manglende kendskab til hinanden, til opgaverne og målene og til de tilbud, som kommunen har. Alt andet 18

19 lige må det vurderes, at den oplevede mangel på sammenhæng og gensidigt kendskab også har betydning for de ydelser og den kontakt medarbejdere og ledere har til borgerne og de løsninger, der kan sammensættes dels for borgeren, dels organisatorisk. Dette bekræftes også af de gennemførte audits (se afsnit 6). Der synes ikke ledelsesmæssigt at være skabt den sammenhæng og det fællesskab om samme mål, der skal bære, at der skabes fælles løsninger. Når incitamenterne samtidig ikke er til stede for at se på tværs bliver løsningerne fragmenterede. Det er desuden fremtrædende, at den manglende implementerings- og ledelseskraft optræder hyppigt i tilbagemeldingerne og at det synes som om de mange kræfter, der lægges i projekter, ikke giver tilstrækkelig værdi i organisationen. Projekternes skæbne lider under manglen på beslutnings- og implementeringskraft, formentlig både politisk og administrativt, idet de ofte kræver nye investeringer og faste budgetter. Omvendt kan det synes som om, der sættes projekter i gang for at gøre noget og fordi muligheden for at søge puljemidler er til stede, hvilket er en anledning til at sætte skub i udviklingen. 19

20 5. Borgerinterviews borgere der modtager ydelser fra kommunen Der er i forbindelse med analysen gennemført borgerinterviews med i alt 8 borgere fra Furesø Kommune, med henblik på at få et indblik i borgernes oplevelser af sammenhæng, koordinering og kvalitet i ydelser fra og kontakt til Furesø Kommune. 3 af interviewene blev gennemført ved fremmøde, mens 5 interviews blev gennemført som telefoninterviews. 2 borgere mødte ikke op til aftalt interview. Interviewene havde en varighed på minutter og tog udgangspunkt i en spørgeguide (bilag 4). Fælles for alle de interviewede brugere er, at de generelt også er godt tilfredse med omfang og kvalitet af de ydelser, de aktuelt modtager fra kommunen. Flere beskriver dog, at der i dele af deres forløb har været forskellige forhindringer og forsinkelser, som fra borgernes perspektiv kunne være undgået. Uddrag af de 8 interviews findes i bilag 5. Nedenfor er samlet et overblik over forskellige karakteristiske udsagn og konklusioner fra interviews: Det er rart at kende navnet på den, der træffer store beslutninger om mit liv. Borgeren har en oplevelse af, at der nogle gange kigges for lidt på den enkeltes situation og ressourcer og for meget på paragraffer. Tilfredshed med koordinerende tilbud Familiens fremtid og hjerneskadekoordinator nævnes eksplicit af flere. Faktisk synes koordinatoren/den koordinerende funktion i nogle sammenhænge at have været en forudsætning for at komme ind ad den rette indgang eller få de rette tilbud til tiden. For borgere, som har prøvet ikke at have en koordinator, opleves der en markant forskel i håndtering af borgerens sag og forløb til det meget positive og optimistiske. Problemer med kontakt til og kommunikation med Jobcenter, Hjemmepleje og til Hjælpemidler nævnes af flere Større proaktivitet og evne til at forudse fra kommunen efterlyses både i forhold til opsøgning, men også konkrete tilbud om fx rygestop og i forhold til andre tilstande end den primære (somatik>psykiatri), i forhold til genoptræning mv. Forholdet nævnes af flere. 5.1 Konklusion - borgerinterviews Der tegner sig et billede af, at borgernes oplevelse af kontakten til kommunen afhænger kraftigt af oplevelsen af kontinuitet, én indgang og at der bliver lyttet og gjort noget. Det er således karakteristisk, at borgerne er meget tilfredse med hjerneskadekoordinatorfunktionen og med Familiens Fremtid. Der ses at være en vis tilfredshed med nogle tilbud (fx Center for Hjerneskade), men at det er svært at komme igennem. Borgerinterviews understøtter, at der bør skabes bedre sammenhæng på tværs og højere grad af koordinering. Desuden er det meget udtalt, at borgerne efterlyser mere viden om de tilbud, der findes i kommunen og/eller efterspørger, at de medarbejdere, de kommer i kontakt med, har overblik over tilbuddene. 20

21 Konklusionen fra borgerinterviewene er således, at der peges på nogle af de samme temaer som medarbejdere og ledere også peger på, mest udtalt om sammenhæng og kendskab på tværs, hvilket understøtter at der bør arbejdes med disse områder. 21

22 6. Sagsaudit Der er gennemført sagsaudit af en række sager, der går på tværs af Jobcenter, CBF og CSS, ligesom der i hvert af centrene er gennemført audits på en række sager, som alene omhandler ét center. Furesø Kommune har selv valgt de sager der skulle gennemgås, idet udgangspunktet har været, at der skulle udvælges forholdsvis komplekse forløb med henblik på at indhente viden om, hvordan disse borgeres sager håndteres med hensyn til samarbejde, koordinering, sammenhæng og valg af tilbud. Da fokus har været på komplekse sager, er de observationer og vurderinger, som foretages i forhold til disse sager ikke nødvendigvis repræsentative for sagerne i centrene generelt. Auditeringen er foretaget af Furesø Kommune med baggrund i et auditskema, som MUUSMANN har udarbejdet i samarbejde med auditørerne. 6.1 Tværgående sagsaudit Den tværgående audit kan bidrage til at skabe viden om Furesø Kommunes samlede koordinering, initiativer, tilbud og samarbejde til/om borgere, der går på tværs af flere centre. Dermed kan tværgående audit bidrage til at pege på potentialer både økonomiske og i forhold til øget selvhjulpenhed for borgerne ved øgede eller ændrede koordineringsindsatser eller andre initiativer. Der er foretaget audit af 11 sager, der går på tværs af Center for Social og Sundhed, Jobcenter og Center for Børn og Familie. Overordnet kan der uddrages en række karakteristika og/eller forhold, der går igen i flere sager: Relativt lange forløb i nogle sager ingen dokumenteret tidsafgrænsning Mangelfuld dokumentation i en række sager kan betyde manglende intervention, koordinering, opfølgning, effektvurdering eller/og manglende dokumentation af samme Mangel på mål og delmål Mangelfuld koordinering og fælles opfølgning, effektvurdering og justering af fælles indsats Det er også karakteristisk, at der er nogle der har haft tilfredsstillende og veldokumenterede forløb i ét af centrene, men at der så er mangler i et af de andre centre. Dermed bliver 2+2 ikke 4. I en række af sagerne er der tale om samlet set meget dyre foranstaltninger, der dækker en hel familie. Nedenfor ses et eksempel på en sag, hvor en samlet gennemgang på tværs af centre kunne være hensigtsmæssig: Sag 4. Barn med ADHD, søskende og far med ADHD, forældre fraskilt, bor hos sin mor som er på kontanthjælp med diagnosen PTSD og har diverse somatiske lidelser Center Auditørernes observationer og vurdering CSS Barnets forløb i CSS har bestået i bevilling af kugledyne. Mor er startet på træning flere gange, men er stoppet igen. Hjemmesygeplejen styrer mors insulin. Sagen er kompleks, men afspejles ikke i arbejdet CSS. Det er svært sige, hvad der kunne være gjort mere i CSS, muligvis aflastende rengøring, men det er der ikke lovhjemmel til at bevilge, da mor raskmeldt (fra 2013). Familier som denne kunne måske have gavn af at samle alle indsatser omkring familien. CBF Familien har været fulgt gennem mange år. Bekymring over, om det vil blive nødvendigt at anbringe barnet uden for hjemmet. Der er sat ind med praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet og familiebehandling. Barnet er i specialskoletilbud og aflastning hver 4. uge. 22