Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge

Transkript

1 Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus Horsens, VIA University College Dato: D. 12 / Antal anslag:

2 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på VIA University College - Pædagoguddannelsen i Horsens. Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde, og den er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsesstedets side. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er hele produktet. Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder, ekstern censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Jens Norup Simonsen Uddannelsesleder Side 1 af 35

3 I mit bachelor projekt har jeg valgt at have fokus på socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge. Disse børn og unge har haft svære opvækstvilkår, hvilket har påvirket deres udvikling og sociale færdigheder. Ved at læse opgaven, får man indsigt i hvilke udfordringer omsorgssvigt kan medføre i forhold til børnenes socialisering, samt hvilke udfordringer pædagoger møder i arbejdet med socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge. Derudover bliver der beskrevet hvordan en miljøterapeutisk behandling, vil kunne skabe en positiv udvikling for omsorgssvigtede børn og unge. Af Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Side 2 af 35

4 Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse... 4 Problemstilling... 6 Metode... 6 Omsorgssvigtede børn og unge... 7 Vanrøgt... 8 Fysiske overgreb... 8 Psykiske overgreb... 8 Seksuelle overgreb... 8 Konsekvenser af omsorgssvigt... 9 Socialisering i det senmoderne samfund... 9 Bourdieus perspektiver Begrebernes betydning for individets socialisering i samfundet Barnets tilknytning En sikker base Tilknytningsmønstre Overlevelsesstrategier Omsorgssvigtede børn og unges tilknytningsmønstre Miljøterapi Struktur som forudsætning for det grundlæggende behandlingsarbejde Pædagogens kontakt til barnet Spejling At se mening i adfærd Undersøgelse af barnets fortællinger igennem SUT-metoden Miljøterapi en behandlingsform med udviklingsmuligheder Udfordringer i arbejdet med miljøterapi Konklusion Litteraturliste Side 3 af 35

5 Emnebegrundelse Tobias er blevet anbragt på et behandlingshjem. Før boede han ved sin mor, hvor han opvoksede op i et voldeligt miljø. Når pædagogerne kom tæt på ham, holdte han hænderne op foran ansigtet. Pædagogerne begyndte at spejle Tobias adfærd. Du holder dine hænder foran dit ansigt, måske tror du, at jeg vil slå dig?. Pædagogen beskriver det, som hun fornemmer, at Tobias tænker. I stedet for at ændre på Tobias adfærd, forsøger pædagogen, at se meningen i hans adfærd. Meningen pædagogen så, var at Tobias måtte beskytte sig, da han havde en formodning om, at voksne slår. Ovenstående eksempel oplevede jeg i min praktik på en døgninstitution for anbragte børn og unge. Institutionen anvender særlige metoder fra miljøterapi i deres arbejde med at socialisere omsorgssvigtede børn og unge. I praksisfortællingen spejler pædagogen drengens adfærd. Spejling er en af metoderne i miljøterapi med omsorgssvigtede børn og unge. I Danmark var der i udgangen af 2013 anbragt børn og unge udenfor hjemmet (Ankestyrelsen, 2013, s. 28). Anbringelserne skyldes primært omsorgssvigt. Når børn og unge anbringes udenfor hjemmet, er deres problematikker langt fra løst. De børn og unge jeg fik kendskab til, havde udviklet personligheds- eller tilknytningsforstyrrelser samt havde en problematisk adfærd, grundet de svigt eller overgreb de havde været udsat for. Dette kan medføre, at de ikke vil indgå i hensigtsmæssige relationer. De ser ofte voksne som fjender, og vil typisk møde nye mennesker med mistillid, da de har erfaret, at mødet med nye mennesker kan betyde yderligere svigt (Rasborg, 2007, s. 8). Når omsorgssvigtede børn og unge anbringes på institutioner, er det dermed pædagogernes opgave, at støtte børnene i en positiv udvikling ved at afhjælpe Side 4 af 35

6 dem med deres problematikker samt at regulere deres adfærd, så de kan få de bedste vilkår til, at blive socialiseret i samfundet igen. Begrebet socialisering kan beskrives som følgende: Socialisering er den proces, der fører til det nødvendige grundlag for at kunne fungere i (en specifik) samfundssammenhæng (Mørch S. I., 2011, s. 25). Omsorgssvigtede børn og unge er ofte svært ved at begå sig i specifikke samfundsmæssige sammenhænge, da de ikke har fået den opdragelse og støtte af deres forældre, som er nødvendig for at lære samfundets regler og normer (Mørch I., 2011, s. 26). Jeg finder det interessant at undersøge, hvilke udfordringer pædagoger kan møde i arbejdet med socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge, samt hvordan pædagoger kan støtte børn til, at blive socialiseret i samfundet. I opgaven vil jeg undersøge, hvordan en miljøterapeutisk behandling, vil kunne hjælpe børn og unge med, at løse de problematikker som omsorgssvigtene har medført dem. Jeg blev i min anden praktik introduceret for behandlingsformen miljøterapi, og finder denne interessant at blive mere bevidst omkring, da de metoder jeg stiftede kendskab til, ofte havde en god indvirkning på børnene. Jeg vil udelukkende beskæftige mig med, hvordan man kan anvende miljøterapi i arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge. I opgaven vil jeg anvende praksisfortællinger, fra det behandlingshjem jeg var i praktik. På behandlingshjemmet bor 30 anbragte børn og unge, som alle har behov for et langvarigt behandlingstilbud. Børnene kan have diagnoser eller symptomer på reaktiv tilknytningsforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse, ADHD, OCD, m.m. Formålet med anbringelsen er at skabe et helhedsorienteret miljøterapeutisk tilbud til det enkelte barn/ung, hvor behandling, skolegang og fritid er organiseret og hænger sammen således, at der bliver skabt muligheder for udvikling for den enkelte. Med udgangspunkt i ovenstående, vil jeg i opgaven have fokus på anbragte børn og unge i alderen 6-18 år. Side 5 af 35

7 I opgaven er alle steder og navne anonymiseret med afsæt i forvaltningslovens 27 (Jappe, 2012, s. 92). Problemstilling Hvilke udfordringer kan opstå i det pædagogiske arbejde med socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge i alderen 6-18 år? Hvilke konsekvenser har omsorgsvigt for børn og unges udvikling? Hvordan kan pædagoger anvende miljøterapi til at fremme omsorgssvigtede børn og unges udvikling? Metode Indledningsvis vil jeg redegøre for begrebet omsorgssvigt, hvor jeg vil tage udgangspunkt i socionomen Kari Killens, fire former for omsorgssvigt. For at blive mere bevidst om omsorgssvigtede børns udvikling og socialisering, finder jeg det betydelig, at få en forståelse og viden om omsorgssvigt. Dernæst vil jeg definere det senmoderne samfund, og undersøge hvilke krav samfundet stiller til individet. Jeg vil anvende Professoren Thomas Ziehes teori om den kulturelle frisættelse, som han mener, at samfundet er kendetegnet under i dag. Derudover vil jeg redegøre for sociologen Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapitalformer, og undersøge begrebernes betydning for individets socialisering i samfundet. Her efter vil jeg lave en analyse, hvor jeg vil undersøge hvilken betydning begreberne har for børn og unges socialisering i samfundet. For at klargøre hvilke konsekvenser omsorgssvigt har for børn og unges udvikling, vil jeg anvende, børnepsykiater og psykoanalytiker, John Bowlbys tilknytningsteori. Bowlby har udviklet teorien, gennem sit arbejde med børns tilknytning og adskillelse fra moderen. Jeg vil undersøge hvordan pædagoger kan anvende miljøterapi som behandlingsform, i arbejdet med at socialisere omsorgssvigtede børn og unge. Jeg vil redegøre for de metoder jeg stiftede kendskab til i mit praktikforløb på et Side 6 af 35

8 behandlingshjem. Ydermere vil jeg undersøge hvilke udfordringer, der kan forekomme i arbejdet med miljøterapi. I opgaven vil jeg løbende anvende korte praksisfortællinger. Afslutningsvis vil jeg lave en konklusion. Omsorgssvigtede børn og unge For at kunne forstå hvad omsorgssvigt er, finder jeg det betydeligt først at vide hvad omsorg er. Lars Rasborg beskriver omsorg som følgende (Rasborg, 2007, s. 65) 1. At tilfredsstille barnets væsentlige behov 2. At tage ansvar for barnets samlede udvikling 3. At tage ansvar for, at barnet bliver selvhjulpent og lærer at begå sig i samfundet At give et barn omsorg, handler om, at kunne dække barnets basale behov som mad, rent tøj, søvn m.m. Derudover skal man kunne vise barnet interesse, opmærksomhed og kunne fornemme barnets behov i al almindelighed. Barnets omsorgsperson skal kunne se hvornår barnet trænger til trøst, kærlighed, ro eller andet. Omsorg handler om, at kunne varetage et andet menneske, når mennesket har behov for det. Anbragte børn og unge har ikke fået den tilstrækkelige omsorg, de fleste har været udsat for omsorgssvigt, hvilket i nogle tilfælde ender med en anbringelse udenfor hjemmet. Omsorgssvigt kan forklares som følgende; Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979) (Killén, 2012, s. 32). Side 7 af 35

9 Begrebet omsorgssvigt spænder i dag ikke blot over fysiske overgreb, men også over vanrøgt samt psykiske og seksuelle overgreb. Kari Killén, skelner mellem fire former for omsorgssvigt, vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. De forskellige former udelukker ikke hinanden, et barn bliver ofte udsat for mere end én af formerne for omsorgssvigt (Killén, 2012, s. 32). Vanrøgt Vanrøgt bliver ofte opfattet som en af de mindre dramatiske former for omsorgssvigt og er den mest almindelige form for omsorgssvigt. Det er dog den mest alvorlige, når det handler om barnets fysiske, sociale, følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige udvikling. Barnets forældre er ikke i stand til at engagerer sig tilstrækkelig følelsesmæssigt. Vanrøgt påvirker barnets udvikling, barnets behov bliver ikke registreret, denne understimulering og manglende gensvar fra barnets forældre, kan medføre forsinket sproglig og psykomotorisk udvikling samt dårlig kontaktevne (Killén, 2012, s. 33). Fysiske overgreb Børn der er udsat for fysiske overgreb er børn der lider skade, dette ses ved tegn på mishandling som f.eks. blå mærker på kroppen. Den smerte, angst og fortvivlelse som barnet oplever, kan medføre alvorlige psykiske skader (Killén, 2012, s. 36). Psykiske overgreb Børn der har forældre hvis forhold er præget af vold eller alkohol/misbrugsproblemer, eller børn hvis forældre har psykiske lidelser, har større risiko for, at blive udsat for psykisk omsorgssvigt. Børn der udsættes for psykisk omsorgssvigt, bliver udsat for en adfærd fra deres forældre, som er ødelæggende eller forhindrende for deres udvikling af et positivt selvbillede. Barnet vil leve med bekymringen, om forældrene vil kunne beskytte det, samt være i stand til at beskytte dem selv (Killén, 2012, s. 40). Seksuelle overgreb Børn som udsættes for seksuelle overgreb af voksne omsorgspersoner fra enten familien eller netværket, bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de ikke er Side 8 af 35

10 udviklingsmæssigt modne til. Børn forstår ikke betydningen af disse aktiviteter, og kan derfor ikke give samtykke til at deltage i dem (Killén, 2012, s. 51). Konsekvenser af omsorgssvigt Omsorgssvigt kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge, det kan have konsekvenser for hjernens udvikling, barnets tilknytning til dets forældre og andre omsorgspersoner samt udvikling af psykopatologi hos børn. Fysiske og seksuelle overgreb i barndommen, kan udvikle posttraumatisk stress hos børn. Posttraumatisk stress er forstyrrelser, som man ser hos personer, som har oplevet krig, voldtægt, terror og naturkatastrofer. Man har nu erfaret, at børn der har været udsat for omsorgssvigt, også er sårbare overfor udviklingen af posttraumatisk stress (Killén, 2012, s. 56). Derudover kan personer der har været udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb i barndommen, senere udvikle angstlidelser, depressioner, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, dissociative forstyrrelser og rusmiddelproblemer. Derudover har børn der har været udsat for omsorgssvigt, har fire gange så stor chance for at udvikle personlighedsforstyrrelser i voksenalderen, end dem som har fået en tilstrækkelig mængde omsorg (Killén, 2012, s. 57). Det er dokumenteret, at de børn der har været udsat for vold og andre overgreb i hjemmet, risikere at blive både krænkere og ofre (Killén, 2012, s. 57). Ydermere viser forskning, at jo tættere forholdet er mellem barnet og krænkeren, jo større bliver de psykiske problemer, samt, at hvis overgrebene indledes tidligt, vil det medføre større problemer (Killén, 2012, s. 58). Socialisering i det senmoderne samfund Det senmoderne samfund stiller høje krav til individet om, at kunne begå sig. Samfundet er under en konstant forandring og er i dag kendetegnet ved en kulturel frisættelse. Thomas Ziehe (1947-) beskriver den kulturelle frisættelse, som opbruddet fra det traditionelle samfund, hvor traditioner, normer og værdier havde betydning for individets forståelse af verden og sig selv, til, et senmoderne samfund, hvor individet selv har råderetten over eget liv. Individet skal nu selv finde sin placering i samfundet og selv skabe værdier og normer. Hvor samfundet Side 9 af 35

11 førhen var et skæbnesamfund, har frisættelsen skabt et valgsamfund, hvor individet ikke længere er bundet på tidligere generationers beskæftigelse, til, at individet skal træffe egne valg (Ziehe, 2007, s. 69). Det senmoderne samfund stiller dermed højere krav til individet, da individet nu selv skal vide, hvordan det skal opføre sig i en given situation, da det ikke længere kan læne sig op ad traditioner. Individet skal i det senmoderne samfund kunne omstille sig, alt efter hvilken social arena individet befinder sig i, da der er forskellige normer for, hvilken adfærd man ønsker i de forskellige arenaer. Alle sociale areaner har nogle regler/normer for, hvad der er rigtig og forkert. Det kan f.eks. være, at man ikke taler når man er i biografen. Det er en uformel regel, som er vigtig for de fleste. Hvis man ikke kender til denne, risikerer man at blive udelukket i det sociale fællesskab. Derudover er der de formelle regler, f.eks. at man ikke må stjæle, hvis man gør dette, træder samfundet i karakter i form af straf eller bøde (Mørch S. I., 2011, s. 70). Individet bliver socialiseret i alle de sociale arenaer det befinder sig i, det kan være familien, skolen, fritidsaktiviteter m.m. Igennem disse, tillærer individet sig nogle værdier og normer for, hvordan man skal opføre sig i bestemte arenaer. Socialiseringen er ikke altid hensigtsmæssig udviklende for barnet, da den kan være negativ, i form af krænkelse og ødelæggelse (Mørch S. I., 2011, s. 26). Et barn der opvokser i en belastet familie, kan tillære sig en adfærd, som på nuværende tidspunkt er nødvendig, men som senere hen, ikke vil være hensigtsmæssig. Samfundet stiller i dag krav til individet om, at skulle besidde kompetencer, der gør det muligt, at kunne agere i mange sociale sammenhænge og at kunne tilpasse sig efter, hvilke normer og værdier der gør sig gældende i den bestemte arena, som individet befinder sig i. Omsorgssvigtede børn er sjældent opvokset med de normer og værdier som samfundet har opstillet. De kender derfor ikke til de sociale spilleregler, og vil ofte have en uhensigtsmæssig adfærd i sociale arenaer (Mørch S. I., 2011, s. 83). Side 10 af 35

12 Bourdieus perspektiver Pierre Bourdieu ( ) var en af det 20. århundredes mest omtalte og indflydelsesrige sociologer. Hans nøglebegreber er habitus, felt, kapital, symbolsk vold og doxa. Hans begreber bruges til forståelse af den menneskelige ageren (Mik-Meyer & Villadsen, 2012, s. 68). Jeg vil redegøre for begreberne felt, habitus og Bourdieus tre centrale kapital former, da jeg mener, at disse har betydning for, hvordan individet bliver socialiseret i samfundet. Bourdieu mener, at samfundet er mere og mere differentieret, og udvikles i felter, der har dets egne værdier og logikker. Felter kan også forstås som sociale arenaer, et område, en kontekst eller en lokalitet (Wilken, 2012, s. 51). I et felt, forekommer der kampe mellem de nytilkomne og de dominante, hvor der kæmpes om enten at ændre eller bevare et felt. I et felt, er der nogle normer og værdier for, hvad der er rigtig og forkert, disse kaldes doxa. Doxa er et udtryk for det selvfølgelige eller naturlige, som vi tager for givet. Bourdieu betegner doxa som den almindelige mening. Disse regler fastholdes, hvor nytilkomne i feltet, skal socialiseres og tilpasse sig til doxaen (Mik-Meyer & Villadsen, 2012, s. 73). Hvis man ifølge Bourdieu skal forstå individers handlinger og ageren, skal man undersøge, hvordan strukturer i samfundet, bliver internaliseret. Habitus skal ses, som et produkt af den socialisering, som det enkelte individ gennemlever. Individets habitus udvikles gennem livet, den udvikler holdninger, viden, kompetencer, følelser og adfærd (Jerlang, 2009, s. 114). Det er de erfaringer individet har fået igennem livet, der sætter sig i individets tankegang og tankemønstre og er med til, at påvirke de valg individet tager. Individer har forskellige opvækstvilkår. Det bliver præget af opvæksten, familien, skolegangen og andre sociale felter. Dette skaber forskellige vilkår for internalisering. Dette medvirker, at individer har forskellige kapitalformer, som giver forskellige vilkår til at handle og gøre sig gældende i en bestemt arena (Mik-Meyer & Villadsen, 2012, s. 76). Side 11 af 35

13 Bourdieu beskriver tre former for kapital, den økonomiske, som betragtes som adgang til penge og materielle goder, den sociale som henviser til individets værdi i kraft af dets sociale netværk og den kulturelle som indbefatter goder i form af dannelse og uddannelse (Schou & Pedersen, 2011, s. 92). Derudover er der den symbolske kapital, som opstår, hvis individet besidder nogle stærke og anerkendte kapitalformer, som vil have en værdi indenfor et specifikt felt. Begrebernes betydning for individets socialisering i samfundet De omsorgssvigtede børn og unge jeg fik kendskab til, var ikke i besiddelse af en kapitalsammensætning, der vil give dem status eller en anerkendt plads i sociale felter. De kom fra socialt belastede familier, hvor forældrene ikke har en høj uddannelse, et stabilt netværk eller høj økonomi. De har dermed sværere vilkår end andre børn for, at blive anerkendt i et felt, da de ikke vil have status og dermed vil blive set som værende ubetydelige i et felt. De uhensigtsmæssige kapitaler, vil præge børnenes habitus og dermed gøre det svært for dem, at blive socialiseret i et felt. Som tidligere nævnt, har ens habitus betydning for, hvilke værdier og normer man har tilegnet sig, disse vil udspringe i måden man agere på i et socialt felt. Omsorgssvigtede børn vil typisk have et værdisæt, der ikke stemmer overens med det værdisæt der kendetegner samfundet. Bourdieu mener, at individet altid vil færdes i forskellige felter, hvor individet skal have evnen til, at kunne tilpasse sig de normer og værdier, der er tillagt feltet. Jeg oplevede, at børnene på behandlingshjemmet havde svært ved, at socialisere sig med andre, og dermed havde svært ved at indgå i sociale felter, da de ikke kendte til feltets ønskede adfærd. Omsorgssvigtede børn og unge vil ofte opsøge mennesker, med en kapitalsammensætning lignende deres egen. De vil her kunne opnå en plads i fællesskabet, hvilket kan være uhensigtsmæssig for barnets udvikling. Dette kan være, at et barn stjæler for at få accept og ros i et socialt felt. Ifølge Bourdieu, stjæler barnet, for at tilpasse sig den doxa, der er i feltet. Barnet vil forsøge, at tilegne sig de kapitaler, som vil give det accept i feltet. Dette vil påvirke barnets habitus, da den accept barnet opnår i feltet, vil blive lagret som noget positivt i Side 12 af 35

14 barnets hukommelse, da barnet vil have tilegnet sig en symbolsk værdi, fra de andre i feltet. Da barnet ikke har modtaget den rette støtte og opdragelse fra sine forældre, vil det have svært ved at bryde den negative udvikling. Barnet udvikler en problematisk adfærd, men netop denne adfærd giver barnet accept og en social relation, som barnet muligvis ikke har været i besiddelse af før. De svigt børn og unge oplever i hjemmet, vil have stor betydning for, hvordan barnet bliver socialiseret i samfundet. Når børn og unge bliver anbragt på institutioner, har pædagogerne en udfordring i, at få socialiseret barnet, så det kan få en normal og positiv tilværelse i samfundet. Pædagogerne skal hjælpe og guide de børn og unge som har svært ved at agere i et socialt felt med at udvikle den ønskede adfærd i det givne felt. Grundet børnenes habituelle erfaringer, kræver det tillid mellem barn og pædagog før, at guidningen kan finde sted. Eftersom at barnet har oplevet en utryg tilknytning til dets primære omsorgspersoner, vil det påvirke barnets tilknytning og relation til andre. Jeg vil i næste afsnit undersøge, hvilken betydning tilknytningen mellem et barn og dets omsorgsperson har for barnets senere udvikling. Barnets tilknytning Barnets første leveår har en afgørende betydning for barnets senere udvikling. Det er i denne periode, at barnet udvikler en grundlæggende tilknytning og tryghed til dets forældre eller andre omsorgspersoner. Barnets udvikler i denne fase også en oplevelse af tillid eller mistillid til omverdenen, afhængigt af, om dets behov opfyldes på en tilfredsstillende måde eller ej (Killén, 2012, s. 114). John Bowlby ( ) var børnepsykiater og psykoanalytiker. Han arbejde i en kort periode på en skole for utilpassede børn. Han blev her opmærksom på, at nogle af de børn han beskæftiget sig med, undgik at knytte sig til nogen. Dette fangede hans interesse og var medvirkende til, at han efterfølgende specialiserede sig som børnepsykiater. Bowlby oprettede senere en forskningsenhed, som havde til mål, at undersøge Side 13 af 35

15 betydningen af moderens fravær for småbørns udvikling samt at undersøge hvad der var vigtigt for personlighedsudviklingen, i det tidlige mor-barn forhold (Hart & Schwartz, 2008, s. 69). Ifølge Bowlbys tilknytningsteori, er spædbarnet født med en tilbøjelighed til, at knytte nære følelsesmæssige bånd til personer, der kan give beskyttelse, trøst og ro. Teorien ser mennesket, som et grundlæggende socialt væsen, som kan kommunikere og forbinde sig med andre. Bowlby skelner mellem tilknytning og tilknytningsadfærd. Ved tilknytning forstås der, at et barn er stærkt disponeret til, at komme i tæt kontakt med et andet menneske under bestemte betingelser. Tilknytningsadfærd er derimod alle former for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder en tæt kontakt, til et andet individ. Det giver barnet motivation til at fastholde relationen, at vide, at tilknytningspersonen, er til rådighed når der skulle være brug for det. Tilknytningsadfærden er mest tydelig i barndommen, men ville kunne ses livet igennem (Bowlby, 1998, s ). Et af nøglebegreberne i tilknytningsteorien er adfærdssystem. Adfærdssystemet beskriver hvordan barnet bevarer forbindelsen til sin tilknytningsfigur inden for tilgængeligheden. Dette kan fx være, at når barnet er ked af det, søger sin mor, og når barnet er trygt, tør at udforske verdenen. Bowlby beskriver flere adfærdssystemer som fx omsorgssystemet, disse kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i barnets liv, men tilknytningen er medfødt. Tilknytningssystemets overordnede mål er beskyttelse, derudover har det også til formål, at sikre tilknytningspersonens tilgængelighed for barnet (Bowlby, 1998, s ). En sikker base I barnets første år, udvikles nogle færdigheder. Hvis barnets omsorgsperson er til rådighed, når barnet har brug for det, vil der opstå en sikker base. Basen udgør en platform, hvorfra barnet kan udforske verdenen, og trygt kan vende tilbage til, hvis det får brug for fysisk og emotionel støtte. Den sikre base, opstår som en funktion i barnet, i takt med, at barnets tilknytningserfaringer dannes og barnet finder balancen mellem at udforske verdenen og søge tryghed ved dets Side 14 af 35

16 omsorgspersoner. En tryg tilknytning skaber gode vilkår for barnet i form af høj selvtillid, mindre hjælpeløshed og større evne til at indgå i tilfredsstillende relationer (Hart & Schwartz, 2008, s. 78). Tilknytningsmønstre Vi har erfaret, at den trygge tilknytning opstår, når barnet har en sikker base, altså, når det oplever at have adgang til omsorgspersonen. Tilknytningen er i nogle tilfælde så ringe, at barnet vil finde det umuligt eller vanskeligt, at opleve en tryg base i omsorgspersonen, hvilket bliver betegnet som en utryg tilknytning. Mary Ainsworth var i en periode knyttet til Bowlbys forskningsenhed. Hun lavede observationer i Uganda, om småbørns reaktion ved adskillelse fra deres mor. I undersøgelsen blev hun opmærksom på tre tilknytningsmønstre, et trygt mønster og to utrygge. Bowlby lavede en sammenfatning af sin forståelse af de tre tilknytningsmønstre (Hart & Schwartz, 2008, s ). Den trygge tilknytning er karakteristeret ved, at barnets omsorgsperson er til rådighed når barnet har brug for det. Barnet vil opleve en tryg base, hvor det kan finde hjælp og trøst. Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster er karakteristeret ved en ængsteligt mønster, hvor barnet vil være usikker, og konstant søge nærhed, dog uden at det hverken tilfredsstiller barnet eller giver det tryghed. Barnet vil ikke kunne finde hjælp fra omsorgspersonen, i sin undersøgelse af verdenen. Derudover vil det klynge sig til omsorgspersonen samtidig med, at det vil være overvældet af egne følelser og vise vrede. Dette mønster vil opstå, hvis barnet ikke har rådighed til omsorgspersonen. Omsorgspersonen vil i nogle situationer være tilgængelig, og i andre situationer være utilgængelig. Det utrygge undvigende tilknytningsmønster er kendetegnet ved, at barnet ikke vil søge nærhed fra dets omsorgspersoner eller andre. Det vil forsøge at være følelsesmæssigt selvforsynende. Barnet vil beskytte sig selv mod at blive afvist. Det vil dermed ikke søge trøst og vil undlade at vise egne behov. Børn med dette Side 15 af 35

17 tilknytningsmønster er ekstra sårbare overfor stress, da det kun har en begrænset fornemmelse af egne og andres følelser. Alt efter hvilket tilknytningsmønster et barn har, vil det blive en arbejdsmodel for, hvordan barnet vil opfatte sig selv, sine forældre og andre mennesker. Hvis et barn har et tryg tilknytningsmønster, vil barnet udvikle selvtillid og tillid til omverdenen. Hvis et barn derimod har et utrygt tilknytningsmønster, vil det undgå kontakt med andre, for at beskytte sig selv mod afvisninger. Tilknytningsmønstre kan ændres, hvor tab og traumer vil påvirke mønstret negativt, vil stabile relationer kunne påvirke det positivt (Hart & Schwartz, 2008, s ). Eftersom at anbragte børn og unge ofte har et utrygt tilknytningsmønster, vil jeg nedenstående beskrive de overlevelsesstrategier som omsorgssvigtede børn har udviklet for, at beskytte sig mod yderligere svigt. Overlevelsesstrategier Når børn lever i et omsorgssvigtet miljø, vil deres behov ikke blive mødt i tilstrækkelig grad af deres omsorgspersoner. De vil derfor få en oplevelse af, at voksne er fjender. For at kunne klare sig bedst muligt i det omsorgssvigtede miljø, vil de udvikle overlevelsesstrategier. Disse vil komme til udtryk ved kamp eller overtilpasning eller en vekslen mellem begge strategier (Rasborg, 2007, s ). Kamp: I denne strategi vil barnet kæmpe mod de voksne. Det vil barnet gøre ved at true, råbe, slå, sparke, stjæle, ødelægge ting m.m. De børn der benytter kamp som strategi, skal kunne klare den angst og konflikt som kampen kan medfører. Målet med at kæmpe mod den voksne er både at beskytte sig mod svigt og mishandling samt at få egne behov tilfredsstillet. På det behandlingshjem hvor jeg var i praktik, fik vi en dreng på 6 år, som i sit korte liv, allerede havde oplevet mange svigt. Han var blevet udsat for fysisk omsorgssvigt af forældrene, men også svigtet af kommunen, i form af, at være blevet flyttet fra diverse opholdssteder og plejefamilier. Drengen havde i et år været forsvundet, hvor man formoder, at han har været i Afrika. Drengen havde også en kæmpende adfærd, da han flyttede ind på det behandlingshjem, hvor jeg Side 16 af 35

18 var i praktik. Mit første møde med drengen, foregår på hans værelse. Drengen sidder rolig på sin seng, og spiller på hans Ipad. Jeg går rolig indtil ham, hvor jeg præsenterer mig selv. Han adfærd ændrer sig fra at være rolig, til at være aggressiv. Han kaster ting efter mig, hvorefter han råber, hvornår angriber du mig?, jeg fortæller ham, at jeg ikke angriber ham, at jeg bare kommer for at tale med ham. Han fortsætter med at kaste legetøj og andre ting efter mig, igen mens han råber Hvornår angriber du mig? Hvor meget skal jeg gøre, for at du angriber mig?. Jeg spejler drengens adfærd, og siger, Du er måske vant til, at andre angriber dig, det er måske derfor, du tror, at jeg også vil?. Drengen havde på daværende tidspunkt ikke roen til at lytte til spejlingen, og var svær at få ud af den kæmpende adfærd. Overtilpasning: Barnet overtilpasser sig, for ikke at være til besvær. Det forsøger at fornemme hvad de voksne ønsker. Barnet kan også hjælpe den voksne, dette kan være i form af at passe mindre søskende, så den berusede mor kan sove. Jeg spiser aftensmad med en pige. Pigen er lige flyttet ind på behandlingshjemmet. Pigen blev tvangsfjernet fra hjemmet som et årig, grundet vanrøgt og mistanke om seksuelle misbrug. Hun har årene inden anbringelsen på behandlingshjemmet, boet i en plejefamilie. Under maden fortæller hun om plejefamilien, især hendes plejemor som hun savner. Derefter fortæller hun om hendes far. Hun fortæller, at hun ikke må være alene med ham, da han engang har givet hende et stort blåt mærke. Da jeg spørger indtil, om hun er bange når hun er sammen med hendes far, svarer hun Nej, for nu har jeg jo lært, at jeg bare skal opføre mig ordentlig, så gør han mig ikke noget. På baggrund af dette eksempel, er det tydeligt, at pigen overtilpasser sig, når hun er med hendes far. Normalt er pigen meget impulsstyret og bliver ofte hysterisk når man stiller krav, som f.eks. at vaske hænder inden aftensmad. Når pigen er ved hendes far, holder hun på hendes impulser, og overtilpasser sig for, at beskytte sig selv mod mishandling. De to ovenstående praksisfortællinger er eksempler på de to strategier. Omsorgssvigtede børn kan veksle imellem de to strategier (Rasborg, 2007, s. 36). Side 17 af 35

19 De vælger den strategi, som er mest fordelagtig i den givne situation. Børn bliver født med forskellige temperamenter. Man antager, at de børn med et voldsomt temperament, benytter sig af strategien kamp, og at børn med et mildere temperament overtilpasser sig. Hvis et barn bruger overtilpasning som strategi, skal der meget til, før at barnet kæmper. Det barn der anvender kamp som hovedstrategi, vælger at anvende overtilpasning, når kampen bliver for farlig (Rasborg, 2007, s. 38). Fælles for de to strategier er, at barnet forsøger at klare sig selv. Ved begge strategier har barnet et ønske om at få det godt, og i bedste fald fjerner de lidt af omsorgssvigtet. Kamp er det sunde forsøg på at genoprette tab, hvor overtilpasning for det meste, har baggrund i angst (Rasborg, 2007, s ). Omsorgssvigtede børn og unges tilknytningsmønstre Når børn og unge anbringes på døgninstitutioner, vil de ofte have et utrygt tilknytningsmønster. De vil ikke have fået en tilstrækkelig nærhed fra deres omsorgspersoner, hvilket medfører, at de laver en indre arbejdsmodel for, hvordan de opfatter sig selv og andre. I Bowlbys teori, blev vi opmærksomme på, at børn og unge med et utrygt tilknytningsmønster, vil undgå kontakt med andre, for at beskytte sig selv. Grundet den undgående kontakt til andre, vil omsorgssvigtede børn og unge, ofte være relations forstyrrede. De vil have svært ved at indgå i en længerevarende relation til andre. Grundet den manglende relation og tillid fra det omsorgssvigtede barn, vil pædagogen have en udfordring i, at støtte barnets udvikling og socialisering, da relationen ofte er det bærende i behandlingsarbejdet. Jeg har i mit arbejde med omsorgssvigtede børn og unge, stiftet bekendtskab til børn med et utrygt tilknytningsmønster. Disse børn har svære opvækstvilkår, da de vil blive møde af mange mennesker, som de skal forholde sig til. Når børn og unge bliver anbragt, skal de forholde sig til mange nye pædagoger, som på et senere tidspunkt, forsvinder fra deres liv. Som pædagog kan det derfor være en udfordring, at få en relation til børnene, da de har erfaret, at mennesker som de kommer til at holde af, kun er der for dem i en periode. Side 18 af 35

20 Da jeg præsenterede mig for børnene på mit praktiksted, blev jeg afbrudt af en dreng, som udtalte, Hvis du er studerende er det fucking latterligt. Og så gider jeg ikke lære dig at kende, for så skrider du jo bare alligevel. Denne dreng beskytter sig selv mod at blive svigtet af nye omsorgspersoner. Derudover har drengen en væsentlig pointe, for han havde ret, efter 6 måneder, vil jeg ikke være der mere. Derudover blev jeg også mødt af et barn, der ikke havde noget hæmninger overfor nye, inden der var gået to minutter søgte hun knus og ville gerne holde i hånden. De to utrygge tilknytningsmønstre ses tydeligt ved børnene, dog i forskellige udstrækninger. Drengen vil ikke søge nærhed, han vælger i stedet at distancerer sig, for at beskytte sig selv mod at blive yderligere svigtet eller afvist. Pigen havde derimod et utrygt ambivalent tilknytningsmønster, hvilket kunne ses i hendes søgen på nærhed, der ikke ville give hende en tilfredsstillende tryghed, da hun ikke kendte mig og ikke viste, hvilken hjælp hun kunne finde ved mig. For at arbejde med pigens utrygge ambivalente tilknytningsmønster, blev hun afvist når hun ville give knus, holde i hånden eller blive nusset. Hun fik besked om, at pædagogerne ikke gav knus og kram, men at knus er noget man giver til personer som man kender godt, f.eks. familien, venner osv. Hun blev præsenteret for andre måder, at møde hinanden på, f.eks. ved at anvende sproget frem for kropslig kontakt. Det er en udfordring for pædagoger at arbejde med socialiseringen af børn og unge med et utrygt tilknytningsmønster, da de vil have mistillid til verdenen og andre personer, da de ikke er opvokset med en tryg base. Disse børn og unge vil have svært ved at bede om hjælp, samtidig med, at de vil have vanskeligt ved at modtage hjælp, da de forsøger at klare sig selv og forsøge at være følelsesmæssigt selvforsynende. Jeg ser det som en udfordring for pædagoger, at tilbyde børnene et trygt tilknytningsmønster. Hvis et barn knytter sig til en pædagog, er det ikke muligt for pædagogen, altid at være tilgængelig for barnet. Dette kan bekræfte barnet i dets utrygge tilknytningsmønster. Side 19 af 35

21 Derudover har omsorgssvigtede børn og unge udviklet overlevelsesstrategier for, at kunne klare sig bedst muligt i det omsorgssvigtede miljø. Disse strategier tager børnene ofte med sig, når de bliver anbragt udenfor hjemmet. De tør ikke stole på nogen, da de ikke før har oplevet, at voksne er til, for at hjælpe og give dem omsorg. På behandlingshjemmet hvor jeg var i praktik, boede en dreng, som før havde boet i en plejefamilie. I plejefamilien fortsatte hans overlevelsesstrategi, som han medbragte fra det omsorgssvigtene miljø. En nat gik han ned og tissede på plejeforældrene mens de sov. Til sidst blev drengens kæmpende adfærd for voldsom, og plejeforældrene valgte derfor at stoppe samarbejdet med kommunen. I denne sammenhæng, ser jeg drengens kæmpende adfærd, som en måde at finde ud af, om han kunne stole på plejeforældrene. Hvis han viste sig fra sin værste side, og at de stadig ville holde af ham, tænker jeg, at drengens kæmpende adfærd ville stoppe. Han vil vise hvilken adfærd han kunne tilbyde dem, hvorefter han vil se, om de kunne acceptere denne. Hvis de kunne, ville han opleve følelsen af, at kunne stole på sine omsorgspersoner. Vi har i dette afsnit erfaret, at omsorgssvigtede børn og unge, har mistillid til omverdenen og voksne omsorgspersoner. De har udviklet overlevelsesstrategier, så de kan overleve forholdene i de omsorgssvigtede miljøer. Grundet deres habituelle erfaringer med omverdenen samt de svigt de er blevet mødt med, vil de have svært ved, at skabe relationer til andre. De vil derfor opleve det svært at fungere i samfundet, og svært ved, at opnå tillidsfulde relationer, som er væsentlige, for at kunne trives i de sociale felter man befinder sig. Man kan derfor konkludere, at når et omsorgsvigtet barn anbringes på et behandlingshjem grundet omsorgssvigt, har pædagogen en udfordring i at arbejde mod, at få en relation til barnet, så det er muligt, at arbejde med barnets problematikker. En manglende relation til barnet, vil betyde, at barnet ikke vil bede eller være modtagelig overfor hjælp, hvori den negative udvikling barnet befinder sig i højest sandsynligt vil fortsætte. Jeg vil i næste afsnit undersøge, hvordan pædagoger kan anvende miljøterapi i arbejdet med socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge. Side 20 af 35

22 Miljøterapi Miljøterapi er en behandlingsform, man bl.a. anvender i arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge. Disse børn vil ikke udvikle sig i anvendelsen af almindelige pædagogiske metoder, da de er velegnet til normalt udviklede børn. Normalt udviklede børn har modtaget en omsorg og støtte, der gør, at de har tillid til, at voksne vil hjælpe dem (Christiansen & Mårtensson, 2013, s. 139). Som tidligere beskrevet i opgaven, har omsorgssvigtede børn udviklet mistillid til voksne, der gør, at de ikke stoler på, at de voksne vil eller kan hjælpe dem. I det indledende eksempel i opgaven om Tobias, der holder hænderne foran ansigtet, når pædagogen kommer for tæt på, er et eksempel på, at pædagogikken ikke er tilstrækkelig for omsorgssvigtede børn. Tobias gik i børnehave før han blev anbragt. Da han her beskyttede sit ansigt, fortalte pædagogerne Tobias, at de ikke slog i børnehaven. Tobias fortsatte med at tage hænderne op foran ansigtet, pædagogerne prøvede at hjælpe ham, men det ændrede ikke hans adfærd. Da Tobias blev anbragt på behandlingshjem, blev hans adfærd spejlet i stedet for, at blive forsøgt ændret. Miljøterapi er et længerevarende behandlingsforløb, som bliver anvendt på fængsler, psykiatriske hospitalsafdelinger, sociale institutioner og i forbindelse med børn og unges anbringelse på opholdssteder eller i familiepleje (Kornerup, Miljøterapi med børn, 2003, s. 13). Når et barn anbringes på et behandlingshjem, skal pædagogerne yde en professionel indsats. Institutionen skal lave nøje overvejelser omkring det miljø, som de etablere i institutionen, da dette har betydning for, at det enkelte barn får de optimale udviklingsmuligheder (Kornerup, Miljøterapi med børn, 2003, s. 37). Der er mange definitioner af, hvad miljøterapi kendetegner. Jeg har valgt at benytte Hans Kornerups definition af miljøterapi: Miljøterapi er en række gennemtænkte, sammenhængende og tilbagevendende strukturer i miljøet, hvor opgave, tid, sted og roller nærmere er præciseret og afgrænset (Kornerup, 2003, s. 40). Side 21 af 35

23 Når man arbejder på et miljøterapeutisk behandlingshjem, skal man derfor tilrettelægge miljøet om barnet, så det består af gennemtænkte, tilbagevendende og sammenhængende strukturer. Dette skal skabes som en ramme omkring pædagogens kontakttilbud til barnet. Når behandlingshjemmet arbejder med en gennemtænkt tilrettelæggelse af miljøet, menes der, at der etableres et sæt af tilbagevendende hændelser i hverdagen. Behandlingshjemmet skal give børnene en hverdag, der er præget af rutiner og stabilitet, da det kan skabe ro for dem. Dette gør, at børnene kan bruge deres tid på at være børn og har mulighed for, at ændre den fejludvikling de er inde i. Miljøterapi er et bredt begreb med mange muligheder for behandling. Jeg vil koncentrere mig om de miljøterapeutiske metoder jeg fik kendskab til i mit praktikforløb. Behandlingshjemmet tænkte overordnet på en miljøterapeutisk behandling, hvor man skulle opbygge et miljø, hvor der var en systematisk og gennemtænkt tilrettelæggelse af rammerne for børnenes liv. Jeg vil nedenstående redegøre for de metoder jeg stiftede kendskab til. Struktur som forudsætning for det grundlæggende behandlingsarbejde Struktur og kontakt kan i et miljøterapeutisk behandlingsforløb ikke adskilles. Kontakt uden struktur, ses som et tilbud om grænseløshed. Arbejdet med struktur og kontakt er dermed kernen i miljøterapeutisk behandling. Struktur er dermed den grundlæggende forudsætning for behandlingsarbejdet kan finde sted. Strukturen skal være så stram, at barnet over tid, oplever at den er troværdig. Den skal samtidig kunne holde til det pres, som børnenes følelsesmæssige kaos pålægger det. Børnene skal få den oplevelse, at uanset hvilken adfærd de har, vil miljøet ikke blive nedbrudt. Man kan dog afvige fra strukturen, hvis det giver mening. Strukturen skal ikke overholdes for strukturens skyld, men fordi at den skal give mening. Pædagogerne skal have evnen til, at ændre på strukturen, i takt med barnets udvikling. Strukturen bidrager både til at mindske barnets fornemmelse af kaos, da den indre uro bliver dæmpet af den ydre stabilitet. Derudover får pædagogerne også mulighed for, at få en relation til barnet gennem strukturen, da børnene ofte Side 22 af 35

24 kæmper mod den stramme struktur, og dermed tvinges til at tage kontakt til pædagogen. Pædagogen får derved en mindre kontakt til barnet, der gør det muligt, at observere og påvirke det kontaktforsøg som barnet har (Pedersen & Pedersen, s. 3). Hvis man arbejder med relation uden struktur, vil arbejdet blive baseret på empati og kompleksitet. Dette kan bringe følelser frem i barnet, men også i den voksne. Man vil kunne opleve sorg, skyld og afmagt. Hvis man lader sig styre at disse følelser, vil man kunne komme til, at afvige fra de fælles aftaler. Man vil i stedet for at være styret af faglige overvejelser, blive styret af personlige holdninger. Forudsigeligheden vil dermed forsvinde for barnet, og det vil opleve en følelse af kaos (Pedersen & Pedersen, s. 7). Pædagogens kontakt til barnet Børn søger voksne, der er tydelige og entydige i deres beskeder og holdninger. Når en voksen er rolig, er det en tryg person at være sammen med, for et angst barn. Forholdet mellem barn og voksen, skal ikke være et magtforhold, men et forhold, hvor den voksne fortæller sine synspunkter og meninger, på en måde så det er forståelig for barnet. Derudover er det vigtigt, at alle pædagoger bidrager til, at behandle ens på det enkelte barn, så rollen ikke skifter, afhængigt af, hvilken pædagog der er på arbejde (Kornerup, 2003, s. 54). Børn er gode til, at vurdere om voksne siger hvad de mener, samt om de er usikre. De har oplevet svigt, der gør, at de konstant tænker, om de voksne bryder sig om dem. Pædagogerne skal derfor have en glæde i, at arbejde på et behandlingshjem, de skal have lysten til at være sammen med børnene. Når man arbejder med miljøterapi, skal man bruge sine følelser og personlighed i samværet, uden at være privat. Hvis man skal være autentisk i samværet med barnet, skal man vise glæde, vrede og humor (Pedersen & Pedersen, s. 6). Når man laver et forløb, skal forløbet være set i forhold til tre elementer, tid, sted og opgave. Pædagogerne skal gøre sig overvejelser om hvor langtid et forløb skal finde sted, hvilket område der giver den bedst mening samt hvor længe forløbet skal vare. Overvejelserne skal gøres, efter hvad der er gavnligt for det enkelte barn. Dette kan være i forhold til lege og spisesituationer m.m. Side 23 af 35

25 Spejling At se mening i adfærd Spejling er en af grundmetoderne i det miljøterapeutiske arbejde. Omsorgssvigtede børn og unge har typisk ikke modtaget den spejling og støtte fra deres forældre, som normalt udviklede børn har modtaget. Når et lille barn f.eks. græder, vil barnets mor typisk tale til det, og forsøge at berolige barnet samt ved at fortælle, at det er træt og har brug for at sove. Moderen går i situationer som disse ind og spejler barnets følelser. Omsorgssvigtede børn har sjælendt fået spejlet deres følelser i barndommen og har derfor svært ved, at fornemme hvad de føler og hvordan de skal reagere i forskellige situationer. Når man spejler et barn, fortæller man barnet det, som man formoder at barnet oplever. Man lever sig ind i barnet, og giver igennem spejlingen barnet en formodning om hvad man tror, det tænker eller føler (Rasborg, 2007, s. 113). I eksemplet med Tobias, blev hans adfærd spejlet, da han blev anbragt på behandlingshjemmet. Når Tobias holdte hans hænder op foran ansigtet, spejlede pædagogen hans adfærd ved f.eks. at sige; Du holder dine hænder op foran ansigtet, det gør du måske, fordi at du tror at jeg vil slå dig. Pædagogen forsøgte at se meningen i Tobias adfærd, i stedet for at forsøge at ændre den. Når man anvender spejling som en behandlingsmetode, forsøger man, at hjælpe barnet til at blive bevidst omkring barnets adfærd, samt at være anerkendende og forstående overfor denne. Ved en vellykket spejling, skal barnet opfatte spejlingen som noget der omhandler barnet, eller lærer barnet noget nyt omkring sig selv (Rasborg, 2007, s. 116). Undersøgelse af barnets fortællinger igennem SUT-metoden SUT-metoden blev præsenteret for behandlingshjemmet, af en psykolog der underviste pædagogerne i miljøterapi. S står for at spejle barnet, U står for at undersøge barnets oplevelse og T står for, at tilbyde en alternativ virkelighedsopfattelse (Avnesø, 2005). Mange af de børn og unge, der var anbragt på behandlingshjemmet, fortalte historier, som man kunne høre ikke var sande. Side 24 af 35

26 På min første køretur med en dreng, fortæller han, at han engang har skudt en, han overlevede heldigvis, derefter kørte de på trehjulet cykel over Storebæltsbroen. Jeg forsøgte forgæves at standse historien ved, at stille undrende spørgsmål, hvilket medførte, at historien blev kørt længere ud. Senere præsenterede en af pædagogerne mig for SUT-metoden, som man kan anvende i situationer som denne. Når en pædagog anvender SUT-metoden skal denne forsøge at spejle barnet, derefter undersøge hvilken oplevelse eller opfattelse barnet har af situationen samt tilbyde en alternativ virkelighedsopfattelse. Man arbejder herved med børnenes kommunikation og forsøger at hjælpe børnene ved at spejle og sætte ord på deres følelser og behov, for at give dem mulighed for, at lære sig selv bedre at kende, samt at få nye erfaringer i deres samspil med andre. Da jeg en aften ser TV med en ung, kommer der et klip fra Titanic. Drengen fortæller, at han engang har været på et lignende skib med sine to brødre. Han fortæller med store armbevægelser om episoden, hvor de sejlede hele jorden rundt og hyggede sig, men lige pludselig sejlede de ind i et isbjerg. Jeg spejlede først drengen ved at sige, Du ser meget alvorlig ud, når du fortæller om det. Drengen kigger på mig og siger Det er sgu også alvorligt, der var mange der døde!. Derefter undersøgte jeg drengens fantasi ved at sige, Man kan også komme langt omkring med sådan et skib, hvad kunne være fedt at opleve?. Han fortæller derefter hvad han kunne tænke sig at opleve. Til sidst tilbød jeg ham en alternativ virkelighedsopfattelse, Nu fortæller jeg dig hvad jeg tænker, om det du fortæller mig. Jeg tænker, at du vil synes det kunne være rigtig fedt, at komme ud og sejle og opleve verden med dine brødre. Herefter siger drengen, Ja det tror jeg faktisk at du har ret i. Jeg har ikke set dem i mange år, jeg savner dem sgu da. Ved at undersøge drengens historie, føler han, at han bliver taget alvorligt, samtidig med, at han får en større forståelse af sig selv. Derudover lærer han, at de voksne interesserer sig for ham, og at det han fortæller, måske ikke er helt meningsløst. Side 25 af 35

27 Miljøterapi en behandlingsform med udviklingsmuligheder Når børn og unge bliver anbragt på en institution, skal institutionen opfylde nogle politiske målsætninger og love. Servicelovens kap beskriver formålet med anbringelsen således: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. (Jappe E., 2011, s. 53). Regeringen har lavet en 2020-plan med særligt fokus på unges uddannelse. Målet med 2020-planen er, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 % skal have en videregående uddannelse og 25 % en lang videregående uddannelse (Ritzau, 2012). Til udsatte børn og unge er der dog lavet en anden plan. Målet for 2020-planen lyder, at 50 % af udsatte unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse som 25 årige (Ritzau, 2013). I dag gennemfører 36 % af udsatte unge en ungdomsuddannelse. Regeringen vil ikke øge bevillingerne, men i stedet forsøge at skabe bedre resultater med de penge der er afsat (Ritzau, 2013). Jeg ser ikke målet som værende realistisk, med de børn og unge jeg fik kendskab til, hvis ikke regeringen er villig til, at investere flere penge på området. Når et barn eller ung bliver anbragt, bliver de placeret med børn med kapitalsammensætninger lignende deres egen, hvilket ikke er hensigtsmæssig for barnets udvikling. Desuden finder jeg det ikke nødvendigt, at 50 % af udsatte unge får en ungdomsuddannelse Når unge har det vanskeligt med sig selv og sine omgivelser, vil de have svært ved at overskue at tage en uddannelse.. De børn og unge jeg fik kendskab til, havde mange psykosociale problemer, hvilket jeg ser som det væsentlige først og fremmest at arbejde med. Som pædagog på en døgninstitution har man til opgave, at skabe rum og rammer, der giver det enkelte barn mulighed for, at komme i en positiv udvikling. I denne proces har socialiseringen en stor betydning, da det er igennem denne, at barnet udvikler sociale færdigheder, der er karakteristiske for det samfund, som barnet Side 26 af 35