Behandling af orale planocellulære karcinomer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af orale planocellulære karcinomer"

Transkript

1 1. udgave 24. juni 2003 Behandling af orale planocellulære karcinomer Nationale retningslinier Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi 2003 Tilgængelig i pdf format på

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 BAGGRUND... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 ÆTIOLOGI OG PATOLOGI... 3 LOKAL BEHANDLING... 3 REGIONAL BEHANDLING... 4 ANTIBIOTIKA PROFYLAKSE... 6 PROGNOSE... 6 ANBEFALINGER... 7 UDREDNING FØR BEHANDLING... 7 VALG AF BEHANDLINGSMODALITET... 7 PRIMÆR TUMOR RESEKTION... 9 REKONSTRUKTION... 9 HALSDISSEKTION... 9 INDIKATION FOR BEHANDLING AF ELEKTIVE LYMFEKNUDEREGIONER... 9 ANTIBIOTIKA PROFYLAKSE STRÅLEBEHANDLING PATOLOGI DENTAL REHABILITERING PATIENTFORENING REFERENCELISTE APPENDIKS 1: TNM-KLASSIFIKATION UICC APPENDIKS 2: REKONSTRUKTION APPENDIKS 3: DENTAL REHABILITERING

3 FORORD Planocellulære karcinomer i mundhulen behandles som øvrig hoved-hals cancer på specialafdelinger ved de fem onkologiske centre i Danmark. Det foregår i et multidisciplinært samarbejde mellem øre-næse-hals kirurger, plastikkirurger, onkologer, tandlæger, patologer, radiologer og kliniske fysiologer. Disse faggrupper samarbejder i Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi (DSHHO). Ved årsmødet 2002 i DSHHO blev det besluttet at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra de fem onkologiske centre med det formål at udarbejde nationale retningslinier for behandling af orale planocellulære karcinomer. Retningslinierne tænkes anvendt i de lokale tværfaglige teams, som er involveret i håndtering af denne patientgruppe. Retningslinierne repræsenterer et kompromis mellem de forskellige centres hidtidige strategier og praktiske/ logistiske muligheder. Resultatet er i overensstemmelse med de internationale rekommandationer. I forhold til aktuel behandlingsstrategi anbefales mere primær kirurgi og i mere fremskredne stadier kombinationsbehandling med radioterapi. Oplægget blev diskuteret på årsmødet 2003 i DSHHO og efterfølgende godkendt af selskabets bestyrelse. Arbejdsgruppen og bestyrelsen håber, at de nye retningslinier vil finde nytte i den daglige klinik. Marts 2003 Arbejdsgruppe Christian Buchwald (formand) Anders Bilde (sekretær) Cai Grau Jørgen Johansen Jens Ahm Sørensen Peter Marker Jørgen Kirkegaard Lena Specht Hanne Sand Hansen Christian Hjort-Sørensen Jens Bentzen Elo Andersen Lars Bastholt Bent Agathon Nielsen Lisbeht Juhler Andersen Troels Bundgaard Bestyrelsen for DSHHO Marie Overgaard Christian Buchwald Annelise Krogdahl Christian Godballe Cai Grau 2

4 BAGGRUND Epidemiologi Tumorerne i mundhulen er lokaliseret i mundbunden, orale tunge (forreste 2/3 af tungen), kindslimhinden, over- og undermunds gingiva, den hårde gane og trigonum retromolare. Der ses ca. 280 (1997) nye tilfælde af planocellulære karcinomer per år i Danmark [1]. 95% af karcinomerne opstår hos patienter over 40 år og den mediane alder er omkring 60 år. Incidensen har været konstant frem til omkring Siden er der sket en fordobling i incidensen af tungekræft hos mænd. I samme periode er der sket en tredobling i incidensen af øvrige cancere i mundhulen. Denne stigning tilskrives først og fremmest et øget alkohol- samt tobaksforbrug, idet der i nævnte periode er sket en tredobling af alkoholforbruget og en fordobling af tobaksforbruget [2]. Ætiologi og patologi Cancer i mundhulen er relateret til tobaks- og alkoholforbrug (synergistisk effekt) [3]. Omkring 95 % af alle karcinomerne er planocellulære karcinomer, der omfatter de mere eller mindre sjældne varianter, som verrukøst karcinom, spindle celle karcinom, basaloidt karcinom, papillært planocellulært karcinom og adenoidt (akantolytisk) planocellulært karcinom. De resterende cancere omfatter udifferentieret karcinom og spytkirtelkarcinomerne. Andre sjældent forekomne maligne tumor er malignt melanom, malignt lymfom og sarkom. Lokal behandling Kirurgi og strålebehandling udgør de etablerede behandlingsmodaliteter, evt. i kombination [4]. Ved primær radikal kirurgi behandles en begrænset vævsmængde og behandlingstiden er relativ kort. Samtidig er histopatologisk vurdering af radikalitet mulig, hvilket klarificerer beslutningsprocessen vedrørende behov for supplerende behandling. Ved primær radikal strålebehandling undgår man substanstab, men behandlingen er langvarig, belastende og medfører ofte kroniske bivirkninger som f.eks. mundtørhed. Ved avanceret oral cancer (stadium 3-4) kan der opnås bedre resultater ved kombinationsbehandling, oftest i form af primær kirurgi efterfulgt af postoperativ strålebehandling mod tumorleje og/eller halsens lymfeknuder. Lundahl et al. [5] har vist at loko-regional tumor kontrol hos patienter med lymfeknudemetastaser forbedres ved postoperativ stråleterapi. Med hensyn til prognostiske faktorer ved postoperativ stråleterapi har Peters et al [6] i en prospektiv opgørelse fundet at lymfeknudemetastase med ekstranodal vækst var den væsentligste prognostiske faktor for lokoregional kontrol. Peters et al [6] testede stråledosis på tre dosisniveauer mellem 52,5-68,4 Gy givet med 1.8 Gy/fraktion over 6½-7½ uger. Man fandt ingen dosis-respons relation for hverken lokal eller regional kontrol ved doser over 57,6 Gy. Dog var recidivraten højere ved 57,6 Gy end 63 Gy for patienter med lymfeknudemetastaser med ekstranodal vækst, mens yderligere dosisøgning over 63 Gy ingen effekt havde. Den samlede behandlingstid for den kombinerede primærbehandling og postoperativ stråleterapi er af prognostisk betydning for behandlingsresultatet [7,8,9,10], hvilket også er velkendt for ekstern stråleterapi alene. I de nævnte studier medførte påbegyndelse af postoperativ strålebehandling efter mere end 4-7 uger en signifikant forværring af behandlingsresultaterne. Ydermere har man vist en forbedret behandlingseffekt ved accelereret postoperativ strålebehandling, som synes at kunne kompensere for en eventuelt behandlingsforsinkelse [9,11]. Samstemmende antyder disse undersøgelser, at tidsforløbet mellem kirurgi og påbegyndelse af stråleterapi samt den samlede behandlingstid ikke bør overstige Brachyterapi henholdsvis er et muligt 6 og alternativ 10 uger. til ekstern stråleterapi og eventuelt til kirurgi. 3

5 Regional behandling The Committee for Head and Neck Surgery and Oncology of the American Academy of Otolaryngology Head and Neck Surgery (AAO-HNS) har udviklet et standardiseret klassifikationssystem af halsens lymfeknuderegioner med seks regioner (levels) [12]. I den samme artikel foreslås en nomenklatur for den kirurgiske behandling af halsens lymfeknuder. Radikal halsdissektion (RND) refererer til fjernelse af lymfeknuder i regionerne I til V, n. accessorius (SAN), v. jugularis interna (IJV) og m. sternocleidomastoideus (SCM). Modificeret halsdissektion (MRND) refererer til rømning af regionerne I til V, men med bevarelse af en eller flere ikke-lymfatiske strukturer (SAN, IJV, SCM). Mindre radikale indgreb betegnes selektive halsdissektion (SND) efterfulgt af en angivelse af de dissekerede regioner, f.eks. SND (I,II,III). I tilfælde med store lymfeknudemetastaser (N3) eller ekstranodal vækst, kan der være behov for udvidet radikal halsdissektion (ERND). ERND refererer til RND med udvidet fjernelse af ikke lymfatiske strukturer som hud, spytkirtler eller fjernelse af ekstra lymfeknuderegioner for eksempel retropharyngeale metastaser. Det skal anføres, at der ved elektiv strålebehandling af halsen benyttes samme principper for udvælgelse og benævnelse af den elektive lymfeknuderegion. Der foreligger detaljerede DAHANCA retningslinier for CT-baseret targetdefintion. Frekvensen af klinisk lymfeknudemetastaser for T1 tumorer er ca %. Shah et al [13] fandt på baggrund af klinisk undersøgelse af 501 patienter med i alt 516 radikale halsdissektioner en sensitivitet og specificitet af den klinisk metastasevurdering på henholdsvis 70% og 65%. Sandsynligheden for subklinisk halsmetastase fra en T1 tumor - alt andet lige - er således omkring 10-15%, mens den skønsmæssigt er omkring 30% for T2 tumorer. For cavum oris cancer gælder, at lymfeknudemetastaser næsten udelukkende optræder i region I og II, henholdsvis i 20% og 17% af profylaktisk halsdissektioner udført på 73% (140 patienter) T1-T2 og 27% (52 patienter) T3-T4 tumorer [14]. Region III var involveret i 16% af tungecancerne, mens region IV og V kun var involveret i 0-6% af tilfældene. Profylaktisk behandling af halsen hos N0-patienter bør kun omfatte region I, II og III, samt ved anterior tungecancer desuden region IV, da skip lesions forekommer i 2,5-12 % [14]. Ovenstående data samt en nyere undersøgelse antyder, at indikationen for profylaktisk behandling af region IV er svag [15]. Behovet for profylaktisk behandling af kliniske negative lymfeknudestationer på halsen baseres på frekvensen af subkliniske metastaser [16]. Incidens af lymfeknudemetastaser ved primære planocellulære karcinomer i mundhulen er som følger i Tabel 1.

6 Tabel 1. Hyppighed af lymfeknudemetastaser på halsen ved planocellulære karcinomer i mundhulen Site N+ at presentation (%) N0 clinically N+ pathologically (%) Floor of mouth Gingiva Hard palate No data 22 Buccal mucosa 9-31 No data 16 Oral tongue Anterior tonsillar or retromolar No data trigone Perez and Brady, Principles and Practice of Radiation Oncology, 3 rd Edition, 1998 Nodes negative initially, becoming positve with N0 neck treatment (%) Sentinel lymfeknude biopsi (SNB), den eller de lymfeknuder der først modtager lymfedrænagen fra tumor, er et nyt tiltag. Identifikation af SN ved brug af farvestof, isotop eller en kombination, og efterfølgende kirurgisk fjernelse til histologisk undersøgelse kan afgøre om, der er metastaser fra primær tumor. Derved vil alene de patienter, som har lymfeknudemetastaser, få foretaget en modificeret radikal halsdissektion. Ved brug af sentinel lymfeknude biopsi vil det kunne betyde at mellem 67-76% af patienter med T1-T2 tumorer vil blive sparet for halsdissektion [17,18]. Ved profylaktisk behandling af den klinisk negative hals nedsættes risikoen for regionalt recidiv. Om dette har påviselig indflydelse på patienternes overlevelse er endnu uvist % af tilfældene med klinisk recidiv kan behandles med succes [19]. Omvendt er en subklinisk metastase et potentielt fokus for disseminering af den maligne sygdom. Selv om profylaktisk halsdisssektion eller halsbestråling nedsætter frekvensen af lokalrecidiv, er der endnu ikke ført bevis for, at det forbedrer overlevelsen signifikant. En sådan undersøgelse kan ikke gennemføres i forbindelse med strålebehandling af cavum oris cancer, da den første lymfeknudestation så godt som altid er inkluderet i strålefelterne og ofte tillige i boostfeltet. Der foreligger to randomiserede undersøgelser, som omhandler profylaktisk versus terapeutisk halsdissektion (dissektion kun ved recidiv) ved cavum oris cancer [20,21]. Ingen af disse har kunnet dokumentere en signifikant forbedret overlevelse som følge af profylaktisk halsdissektion, men undersøgelserne var af en så begrænset størrelse, at en evt. gevinst kunne være overset (type II fejl). I studiet udført af Vandenbrouck et al [21] analyseredes specifikt recidivfrekvensen i de regionale lymfeknuder i relation til enten profylaktisk halsdissektion (39 patienter) eller watch policy (36 patienter). Undersøgelsen omhandlede 75 patienter med T1-3, N0 cavum oris cancer, og ved profylaktisk halskirurgi havde 49% (19/39) af patienterne lymfeknudemetastase(r), mens 47% (27/36) fik lymfeknudemetastaser i opfølgningsperioden. Resultaterne er forenelige med resultaterne fra Turner et al. [19], der fandt 31% recidiver (84/268) efter ekstern stråleterapi uden regional bestråling og fra Fujita et al. [22], der fandt 36/127 (28%) N-recidiver efter interstitiel brachyterapi af tungecancer (T1-2) uden profylaktisk behandling af halsens lymfeknuder. Tilsvarende tal fra Pernot et al. [23] viste, at 13/39 (33 %) med T2, N0 cancer i orale tunge uden halsdissektion fik N-recidiv. Turner et al. påviste en loko-regional kontrol efter salvage kirurgi på 21/84 (25%), mens N-kontrol efter salvage kirurgi hos patienter udelukkende med N-recidiv var 21/42 (50%) [19]. Samstemmende tyder disse resultater på, at man bør sikre loko-regional kontrol allerede ved den primære behandling. 5

7 Antibiotika profylakse Patienter som skal have foretaget kirurgi inkl. rekonstruktion og halsdissektion har gavn af perioperativ profylaktisk antibiotisk behandling for at mindske infektionsrisikoen [24,25,26,27]. De bakterier, der forårsager infektion i forbindelse med det kirurgiske indgreb, er både Gramnegative, Gram-positive og anaerobe bakterier [28]. En kombination af cefuroxim og metronidazol kan derfor forebygge infektionsrisiko [29]. Flere studier har undersøgt betydningen af varigheden af det givne antibiotika og infektionsrisikoen. Samstemmende har de fundet at der ikke er signifikant forskel på en dags dosering i forhold til flere dages dosering med samme antibiotika [24,25,26,27]. Flere dages dosering kan desuden danne grundlag for resistensudvikling. Prognose Prognostiske faktorer for oral cancer er tumorlokalisation, tumorudbredelse, tilstedeværelse af lymfeknudemetastaser samt patientens almentilstand og (fortsatte) livsstil først og fremmest forbrug af tobak og alkohol. Synkron lungecancer findes i op til 15 % af disse patienter [30]. Den relative 5-års-overlevelse for patienter med cancer i mundhulen inkl. tunge er 45 %. Visse histopatologiske faktorer er i forskellige studier blevet forbundet med forværret prognose både med hensyn til lokalkontrol og overlevelse. Det gælder bl.a. positiv resektionsrand, vaskulær invasion, invasionsmåde, perineural spredning, differentieringsgrad og lymfeknudemetastaser med ekstranodal vækst. Flere forhold medfører at en resektionsrand opfattes som positiv; enten at tumor findes indenfor 5 mm af resektionsranden, at der findes præmaligne forandringer, karcinoma in situ eller at der findes invasiv vækst af tumor ved resektionsranden [31,32]. The Royal College of Pathologists i England definerer i publikationen Minimum dataset for head and neck carcionma histopathology reports en resektionsrand > 5mm som clear, 1-5 mm som close og <1 mm som involved. At et resektat reduceres i størrelsesordenen 31 til 47 % afhængig af lokalisation i mundhulen bevirker at in-situ resektionsranden tilstræbes at være mindst 1 cm for at kunne opnå 5 mm patologisk negativ resektionsrand [33]. Tumortykkelse og lymfeknudemetastaser med ekstranodal vækst har generelt vist sig at være associeret med dårlige prognose [6,34,35,36,37]. Imidlertid er det vanskeligt at måle eksakt tumortykkelse klinisk. Risiko for subklinisk sygdom i regionale lymfeknuder er angivet helt op til 44-53% ved eksempelvis tungecancer > 3 mm tykkelse [35]. Der ses hyppigere subklinisk lymfeknudemetastasering ved cancer i mundbund og tunge end i gingiva, hårde gane eller kind. 6

8 ANBEFALINGER Udredning før behandling Et minimumsprogram for udredning omfatter klinisk inspektion og palpation (bidigital), bioptering, billeddiagnostik og blodprøver. Der tages biopsi fra primærtumor og der tilstræbes cytologisk verifikation af lymfeknuder suspekt for regional metastasering ved brug af finnålsbiopsi. Der suppleres med indirekte/direkte faryngolaryngoskopi for at vurdere eventuel faryngeale udbredning. Stadiebestemmelse foretages i henhold til TNM klassifikationen. En tegning med angivelse af kliniske fund kan være nyttig. Der tages røntgen af thorax for at vurdere evt. associeret lungepatologi. Røntgenbillede af kæberne bruges til at vurdere evt. ossøs indvækst og tandstatus. MReller evt. CT-skanning af primærtumorområde og halsens lymfeknuderegioner anbefales som en rutine. Brug af UL til vurdering af eventuel metastasering til halsen og dennes omfang anbefales ligeledes. Der skal tilstræbes mindst mulig tidsinterval mellem de enkelte undersøgelser for derved ikke at forsinke behandlingen unødigt. Der tages som minimum hæmoglobin, albumin, lever-, væsketal og se-calcium. Specialtandlægeundersøgelse i forbindelse med den diagnostiske udredning omfatter dels en registrering af tandstatus med henblik på at identificere dentale og peridentale infektiøse tilstande, dels en forløbig planlægning af den senere dentale rehabilitering. Hvis der planlægges strålebehandling skal der foretages præirradiativ eliminering af dentale infektiøse tilstande. Formålet er at undgå dentalt associeret osteoradionekrose (ORN). Indikation for tandekstraktion er, som vedtaget på årsmødet i foreningen Specialtandlæger i Tand-, Mund og Kæbekirurgi i oktober 1999 følgende: pocher > 4-5 mm furkaturinvolvering kompliceret caries apicale parodontiter semiretinerede tænder cyster Da præirradiatorisk tandeksaktioner ligeledes er en hyppig årsag til ORN, bør man sikre sig en tilstrækkelig heling uden blottet knogle på tidspunktet for start af strålebehandlingen. Ekstraktioner og eventuelle mindre operative indgreb bør foretages så skånsomt som muligt. Behovet for antibiotikadække er uafklaret. Tidsrummet fra ekstraktion til strålebehandlingens start bør være dage. Valg af behandlingsmodalitet Stadium I (T1NO), stadium II (T2N0) og visse stadium III (T1N1,T2N1) kan behandles med monoterapi. Kirurgi og strålebehandling er ligeværdige hvad angår tumor kontrol og overlevelse. For stadium III og IV anvendes som hovedregel kombinationsbehandling (Tabel 2). Kirurgi foretrækkes som primær behandling i alle de situationer, hvor det ud fra de kliniske fund og supplerende undersøgelser er overvejende sandsynligt at der kan opnås radikalitet i både T og N position med acceptabelt kosmetisk og funktionelt slutresultat. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at den rekommanderede, tilstræbte resektionsafstand er uanset lokalisationen i mundhulen er 1 cm. Postoperativ strålebehandling er indiceret ved mikro- eller makroskopisk uradikalitet, pn2 eller højere; eller såfremt der findes ekstranodal vækst. Ved ikke-operable tumorer eller patienter uegnet til generel anæstesi anvendes primær kurativ strålebehandling mod både tumor og halsens lymfeknuder. Hos primært strålebehandlede N3 patienter planlægges selektiv halsdissektion til gennemførelse maksimalt indenfor 2 måneder efter strålebehandlings afslutning. Hos primært strålebehandlede N0-N2 patienter anvendes kirurgi desuden ved eventuel resttumor eller recidiv. 7

9 Figur 1. Beslutningsdiagram for behandling af kræftsygdomme i mundhulen Tumor + hals operabel; rekonstruktion mulig? Ja Patient AT tillader den nødvendige kirurgi? Nej Nej Primær strålebehandling Ja Resektion af primær tumor og halsdissektion Indikation for elektiv halsdissektion? Nej: N0-N2 Nej: Radikal operation; T1 T2 og < pn1 uden ekstranodal vækst Indikation for strålebehandling? Ja: Uradikalitet i T eller N position; T>T3, pn>pn2 og eller alle N-stadier med ekstranodal vækst Starte 3-4 uger efter op. Postoperativ strålebehandling Ja: alle N3 max 2 mdr. efter RT Selektiv halsdissektion (SND) Behandling afsluttet. Kontrol på hoved-halsonkologisk center

10 Tabel 2. Behandlingsmodalitet ved forskellig stadier Stadium I II III IV TNM T1,N0 T2, N0 T1,N1 T2,N1 T3, N0 T3, N1 >T4,> N0 T position N position Monoterapi Kirurgi eller strålebehandling Kombinationsbehandling Kirurgi og strålebehandling Primær tumor resektion Den rekommanderede resektionsafstand er uanset lokalisationen i mundhulen 1 cm. CO 2 laserresektion kan anvendes ved tunge- og mindre mundbundscancere, der ikke involverer mandibel eller maksil. Resektionen bør om muligt ske under vejledning af peroperativ frysemikroskopi. Til endelig histopatologisk undersøgelse følges resektatet af en rekvisition, der som mindste krav bør indeholde oplysning om lokalisation og sideangivelse. Tumorresektatet bør være retningsorienteret med angivelse af nål/suturmarkering og tilsendes ufikseret, så resektatet kan opspændes og vurderes med henblik på korrekt orientering, resektionsrande og evt. nedfrysning af væv i tumorbank. Af operationsbeskrivelsen skal det klart fremgå om operationen skønnes makroskopisk radikal (minimum 1 cm til tumor og/eller lymfeknude uden ekstranodal vækst) eller det drejer sig om makroskopisk uradikal dissektion (R2). Rekonstruktion Rekonstruktion af defekter efter tumorresektion i mundhulen kan være afgørende for hvilket funktionsniveau patienten vil opnå. Direkte lukning anvendes til mindre defekter. Rekonstruktion med lokal lap eller fri mikrovaskulær lap inklusive knogletransplantat anvendes ved større defekter. Appendix 2 gennemgår en række forhold af betydning for rekonstruktion. Det enkelte tværfaglige team må vælge de metoder og teknikker, som man lokalt vil arbejde med. Halsdissektion Den kirurgiske standardbehandling er selektiv halsdissektion (SND). I tilfælde med store metastaser (N3) eller lymfeknudemetastase med ekstranodal vækst, kan der være behov for modificeret radikal halsdissektion. På rekvisitionssedlen anføres typen af halsdissektion og de resecerede regioner samt de ikke-lymfatiske strukturer, der er fjernet i.e. vena jugularis interna, musculus sternocleidomastoideus, nervus accessorius, hud etc. I resektatet skal lymfeknuderegionerne med deres afgrænsninger kunne identificeres uden mulighed for fejltagelse. Resektatet anbefales fikseret med nåle til en skabelon, der forestiller de seks regioner (levels) og som er aftegnet på en gennemsigtig akrylplade med præfabrikerede nålehuller. Alle kritiske resektionsrande skal være markerede på præparatet og den markerede rand skal anføres på rekvisitionen. Af operationsbeskrivelsen skal det klart fremgå om operationen skønnes makroskopisk radikal (minimum 1 cm til tumor) eller det drejer sig om makroskopisk uradikal dissektion (R2). Indikation for behandling af elektive lymfeknuderegioner Retningslinier for elektiv behandling af halsens lymfeknuder afhænger af primær tumors lokalisation, den initiale lymfeknudestatus og hvorvidt behandlingen er kirurgi eller strålebehandling. Ved elektiv kirurgisk behandling gælder følgende: 9

11 Hvis primærtumor makroskopisk involverer midtlinien skal der foretages bilateral SND (I,II,III). Det drejer sig om tumorer i orale tunge, mundbund og hårde gane. Ved anterior tungetumor behandles region IV også. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid reseceres. Hvis tumor ikke vokser over midtlinien skal der foretages ipsilateral SND (I,II,III). Ved anterior tungetumor behandles region IV også. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid reseceres. Ved elektiv strålebehandling af halsen kan man vanskeligt behandle ipsilaterale regioner uden at medbestråle de modsidige regioner i et vist omfang. Dette kan vanskeliggøre senere strålebehandling af den kontralaterale hals i en evt. recidivsituation. Derfor er det rationelt at give primær bilateral elektiv lymfeknudebestråling i flere situationer end ved kirurgisk behandling af halsen. Ved alle tumorer i orale tunge, mundbund og den hårde gane samt de tumorer, der strækker sig ind i disse regioner er strålebehandles bilaterale region I, II og III. Ved anterior tungetumor behandles region IV også. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid behandles. Ved lateralt beliggende tumorer forstås tumorer i kind, gingiva og trigonum retromolare med minimum 1 cm afstand til midtlinien uden spredning til kontralaterale lymfeknuder. I disse tilfælde er der alene indikation for ipsilateral strålebehandling af halsen. Tungecancer og tumorer der vokser ind i tungemuskulaturen skal altid - uanset tumors faktiske lokalisation - strålebehandles som midtlinietumor. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid behandles. Antibiotika profylakse Ved indledningen af det kirurgiske indgreb gives en kombination af inj. cefuroxim 1,5 g i.v. og inj. metronidazol 500 mg i.v. Ved længerevarende operationer over to til tre timer gives endnu en dosis. Der gives ikke antibiotika udover den tid operationen varer. Strålebehandling Principper for strålebehandling er fastlagt i DAHANCAs vejledninger (www.dahanca.dk). Der kan anvendes følgende volumina med tilhørende stråledosis: GTV/CTV-T: område med kendt makroskopisk (R2), efterladt mikroskopisk tumorvæv (R1) eller regioner med kapselgennemvækst. Dosis Gy. CTV-E-højrisiko: områder tæt på GTV/CTV-T, bestemt af onkologens erfaring og vurdering af de enkelte tumorlokalisationer, radikalt opereret primær tumorområde (R0), og evt. 1. ikke involverede lymfeknudestation. Dosis 60 Gy. CTV-E-lavrisiko: områder med lavere risiko for subklinisk spredning, f.eks. elektive lymfeknuderegioner ud over 1. ikke involverede station. Dosis Gy. Bemærk følgende generelle forholdsregler: Hvis indikationen for postoperativ strålebehandling alene er pga. uradikalitet i T-position (f..eks. efter sufficient halsdissektion uden faktorer der indicerer behov for strålebehandling) skal der ikke gives elektiv bestråling af halsen. Selv om indikationen for postoperativ strålebehandling alene er pga. uradikalitet i N- position, kapselgennemvækst eller N2-N3 sygdom skal primærtumorlejet (R0) generelt inkluderes, da senere recidivbehandling i T-position er vanskelig. Efter operation og halsdissektion for T3-T4 tumorer er der altid indikation for postoperativ strålebehandling af både T og N regioner uanset den opnåede radikalitet. Patologi Ved udskæring af primærtumor måles og beskrives tumor, som enten er exofytisk, ulcererende 10

12 eller verrukøs. Resektatet tuschmarkeres så alle resektionsrande kan vurderes. Udskæringen af resektatet skal være tilstrækkelig til at de spørgsmål, som histologirapporten omfatter, kan besvares korrekt. Halsglandelresektatet skal være markeret så de enkelte regioner kan identificeres med sikkerhed. Kritiske resektionskanter skal være suturmarkerede og markeringen skal fremgå af rekvisitionen. Antallet af lymfeknuder registreres for hvert enkelt anatomisk level. Anatomiske strukturer så som spytkirtel, musculus sternocleidomastoideus og vena jugularis interna skal identificeres og metastasernes relation til disse strukturer anføres. Størrelsen skal angives på største metastase (konglomerat). Lymfeknuderne deles gennem hilus eller indstøbes hele. Flere lymfeknuder i samme anatomiske region må indstøbes i een kapsel. Er der usikkerhed om ekstranodal vækst anføres denne som værende til stede. Eventuelle mikrometastaser anføres og tælles som metastaser. Histologiskema udfyldes og vedlægges besvarelsen. Patologirapporten skal indeholde Tumortype og grad (WHO grad I, grad II, grad III) Dybeste tumorinfiltration (mm) Indvækst i kar og nervebaner Knogleinvasion Korteste afstand til resektionsrand (mm) Antal lymfeknuder i hver anatomisk region (level) Antal positive lymfeknuder i hver region (level) Totalt antal lymfeknuder Totalt antal positive lymfeknuder Forekomst af ekstranodal vækst Af histologirapportens konklusion skal det fremgå, om det drejer sig om en mikroskopisk radikal (R0) eller mikroskopisk uradikal (R1) resektion. Resektionsafstanden defineres mikroskopisk som: > 5mm fri rand (M09400), 1-5 mm tæt på (kan kodes M0940B, resektionsafstand ikke tilstrækkelig), < 1 mm ikke fri rand (M09401). Dental rehabilitering Formålet med denatl rehabilitering er så vidt muligt at reetablere anatomien og de orale funktioner. I Lov om Tandpleje angives de socioøkonomiske og juridiske aspekter for dental rehabilitering (www.sst.dk). Patienter med store anatomiske forandringer behandles så vidt muligt i hospitalsregi med implantatbaseret protetisk rekonstruktioner. I appendix 4 er der en detaljeret gennemgang af disse forhold. Patientforening Under Kræftens Bekæmpelse er der i København og på Frederiksberg oprettet en patientforening (Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft), hvor kontaktpersonerne er Britta Dueholm (tlf.: ) og Finn V. Larsen (tlf.: ). 11

13 REFERENCELISTE [1] Sundhedsstyrelsen. Cancer Incidence in Denmark [2] Møller H. Changing incidence of cancer of the tongue, oral cavity, and pharynx in Denmark. J Oral Path Med 1989; 18: [3] Bundgaard T, Wildt J, Frydenberg M, Elbrønd O, Nielsen J-E. Case-control study of squamous cell cancer of the oral cavity in Denmark. Cancer Causes Control 1995; 6: [4] Robertson et al, Clin Oncol, 1998 [5] Lundahl RE, Foote RL, Bonner JA, Suman VJ, Lewis JE, Kasperbauer JL, McCaffrey TV, Olsen KD. Combined neck dissection and postoperative radiation therapy in the management of the high-risk neck: a matched-pair analysis. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 1998; 40: [6] Peters LJ, Goepfert H, Ang KK, Byers RM, Maor MH, Guillamondegui O, Morrison WH, Weber RS, Garden AS, Frankenthaler RA, et al. Evaluation of the dose for postoperative radiation therapy of head and neck cancer: first report of a prospective randomized trial. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 1993; 26: [7] Vikram B, Strong EW, Shah JP, Spiro R. Failure in the neck following multimodality treatment for advanced head and neck cancer. Head Neck Surg. 1984; 6: [8] Trotti A, Klotch D, Endicott J, Ridley M, Cantor A. Postoperative accelerated radiotherapy in high-risk squamous cell carcinoma of the head and neck: long-term results of a prospective trial. Head Neck. 1998; 20: [9] Ang KK, Trotti A, Brown BW, Garden AS, Foote RL, Morrison WH, Geara FB, Klotch DW, Goepfert H, Peters LJ. Randomized trial addressing risk features and time factors of surgery plus radiotherapy in advanced head-and-neck cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 2001; 51: [10] Muriel VP, Tejada MR, de Dios Luna del Castillo J. Time-dose-response relationships in postoperatively irradiated patients with head and neck squamous cell carcinomas. Radiother Oncol. 2001; 60: [11] Awwad HK, Lotayef M, Shouman T, AC Begg, Wilson G, Bentzen SM et al. Accelerated hyperfractionation (AHF) compared to conventional fractionation (CF) in the postoperative radiotherapy of locally advanced head and neck cancer: influence of proliferation. British Journal of Cancer 2002; 86: [12] Robbins KT et al. Neck dissection classification update. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2002; 128: [13] Shah JP, Candela FC, Poddar AK. The patterns of cervical lymph node metastases from squamous carcinoma of the oral cavity. Cancer. 1990; 66: [14] Gregoire V, Coche E, Cosnard G, Hamoir M, Reychler H. Selection and delineation of lymph node target volumes in head and neck conformal radiotherapy. Proposal for standardizing terminology and procedure based on the surgical experience. Radiother Oncol 2000; 56: [15] Khafif A, Lopez-Garza JR, Medina JE. Is dissection of level IV necessary in patients with T1-T3 N0 tongue cancer? Laryngoscope 2001; 111: [16] Perez and Brady, Principles and Practice of Radiation Oncology, 3 rd Edition, 1998 [17] Buchwald C, Bilde A, Shoaib T, Ross G. Sentinel Node Biopsy the Technique and the Feasibility in Head and Neck Cancer. ORL 2002; 64: [18] Pitman KT, Johnson JT, Brown ML, Myers EN. Sentinel lymph node biopsy in head and neck squamous cell carcinoma. Laryngoscope 2002; 112: [19] Turner SL, Slevin NJ, Gupta NK, et al. Radical external beam radiotherapy for 333 squamous carcinomas of the oral cavity - evaluation of late morbidity and a watch policy for the clinically negative neck. Radiother Oncol 1996; 41: [20] Fakih AR, Rao RS, Borges AM, et al. Elective versus therapeutic neck dissection in early 12

14 carcinoma of the oral tongue. Am J Surg 1989; 158: [21] Vandenbrouck C, Sancho-Garnier H, Chassagne D, et al. Elective versus therapeutic radical neck dissection in epidermoid carcinoma of the oral cavity: results of a randomized clinical trial. Cancer 1980; 46: [22] Fujita M, Hirokawa Y, Kashiwado K, et al. Interstitial brachytherapy for stage I and II squamous cell carcinoma of the oral tongue: factors influencing local control and soft tissue complications. Int J Radiat Oncol Biol Phys 1999; 44: [23] Pernot M, Malissard L, Aletti P, et al. Iridium-192 brachytherapy in the management of 147 T2N0 oral tongue carcinomas treated with irradiation alone: comparison of two treatment techniques. Radiother Oncol 1992; 23: [24] Bhathena HM, Kavarana NM. Prophylactic antibiotics administration head and neck cancer surgery with major flap reconstruction: 1-day cefoperazone versus 5-day cefotaxime. Acta Chir Plast 1998; 40: [25] Johnson JT, Schuller DE, Silver F, Gluckman JL, Newman RK, Shagets FW, Snyderman NL, Leipzig B, Wagner RL. Antibiotic prophylaxis in high-risk head and neck surgery: one-day vs. five-day therapy. Otolaryngol Head Neck Surg 1986; 95: [26] Maier W, Strutz J. Perioperative single dose prevention with cephalosporins in the ENT area. A prospective randomized study. Laryngorhinootologie 1992; 71: [27] Righi M, Manfredi R, Farneti G, Pasquini E, Romei Bugliari D, Cenacchi V. Clindamycin/cefonicid in head and neck oncologic surgery: one-day prophylaxis isas effective as a three-day schedule. J Chemother 1995; 7: [28] Becker GD, Welch WD. Quantitative bacteriology of intraoperative wound tissue in contaminated surgery. Head Neck 1990; 12: [29] Johnson JT, Yu VL, Myers EN, Wagner RL. An assessment of the need for gramnegative bacterial coverage in antibiotic prophylaxis for oncological head and neck surgery. J Infect Dis 1987; 155: [30] Dhooge IJ. Multiple primary tumors in the head and neck: an epidemiological study. Thesis. Groningen, [31] Loree TR, Strong EW. Significance of postive margins in oral cavity squamous carcinoma. AM J Surg 1990; 160:410-4 [32] Ord RA, Aisner S. Accuracy of frozen sections in assessing margins in oral cancer resection. J Oral Maxillofac Surg 1997; 55: [33] Johnson RE, Sigman JD, Funk GF et al. Quantification of surgical margin shrinkage in the oral cacity. Head Neck 1999; 21: [34] Martinez-Gimeno C, Rodriguez EM, Vila CN, Varela CL. Squamous cell carcinoma of the oral cavity: a clinicopathologic scoring system for evaluating risk of cervical lymph node metastasis. Laryngoscope 1995; 105: [35] Po Wing Yuen A, Lam KY, Lam LK, Ho CM, Wong A, Chow TL, Yuen WF, Wei WI. Prognostic factors of clinically stage I and II oral tongue carcinoma - A comparative study of stage, thickness, shape, growth pattern, invasive front malignancy grading, martinez-gimeno score, and pathologic features. Head Neck 2002; 26: [36] Troels Bundgaard, Søren M. Bentzen, John Wildt, Flemming B. Sørensen, Helmer Søgaard, Jens Erik Nielsen. Histopathologic, stereologic, epidemiologic, and clinical parameters in the prognostic evaluation of squamous cell carcinoma of the oral cavity. Head Neck 1996; 18: [37] Bundgaard, T, Rossen K, Henriksen SD, et al. Histopathologic parameters in the evalueation of T1 squamous cell carcinomas of the oral cavity. Head and Neck 2002; 24: [38] Cohen IK, Edgerton MT. Transbuccal flaps for reconstruction of the floor of the mouth. Plast Reconstr Surg. 1971;48:8-10. [39] Brent B, Upton J, Acland RD, Shaw WW, Finseth FJ, Rogers C, Pearl RM, Hentz VR. Experience with the temporoparietal fascial free flap. Plast Reconstr Surg. 1985;76:177-13

15 88. [40] McGregor IA. The temporal flap in intra-oral cancer. British Journal of Plastic Surgery 1963; 16: 318 [41] Ariyan S. The pectoralis major myocutaneous flap. Plastic and Reconstructive Surgery 1979; 63: 73 [42] Yan G et al: Forearm free skin flap transplantation. Nat Med J China 1981; 61:139 [43] Soutar DS, Scheker LR, Tanner NS, McGregor IA. The radial forearm flap: a versatile method for intra-oral reconstruction. Br J Plast Surg Jan; 36: 1-8. [44] Soutar DS, Widdowson WP: Immediate reconstruction of the mandible using a vascularized segment of radius. Head Neck 1996; 8: [45] Demirkan F, Chen HC, Wei FC, Chen HH, Jung SG, Hau SP, Liao CT. The versatile anterolateral thigh flap: a musculocutaneous flap in disguise in head and neck reconstruction. Br J Plast Surg. 2000; 53: 30-6 [46] Kuriloff DB, Sullivan MJ. Mandibular reconstruction using vascularized bone grafts. Otolaryngol Clin North Am. 1991;24: [47] Hidalgo DA. Fibula free flap mandibular reconstruction. Clin Plast Surg Jan; 21: [48] Taylor GI, Townsend P, Corlett R. Superiority of the deep circumflex iliac vessels as the supply for free groin flaps. Clinical work. Plast. Reconstr. Surg. 1979; 64: 745 [49] Reychler H, Ortabe LI, Pecheur A, Brogniez V. Mandibular reconstruction with a free vascularized fibula flap and osseointegrated implants. A report of four cases. J Oral Maxillofac Surg 1996; 54: [50] Hansen HJ, Ahlmann S, Bundgaard T, Kjeldsen H, Kofod T. Tandprotetisk rekonstruktion efter resektion og rekonstruktion af mandiblen med frie, mikrovaskulært anastomoserende transplantater. Tandlægebladet 2000; 104: [51] Granström G, Jacobson M, Tjellström A. Titanium implants in irradiated tissue: Benefits from hyperbaric oxygen. J Oral Maxillofac Implants 1992; 7: [52] Eckerst SE, Desjardins RP, Keller E, Tolman DE. Endosseous implants in an irradiated tissue bed J Prosthet Dent 1996; 76: [53] Granström G, Tjellström A, Brånemark P. Osseointegrated implants in irradiated bone: A case-controlled study using adjuncive hyperbaric oxygen therapy. J Oral Maxillofac Surg 1999; 57:

16 APPENDIKS 1: TNM-klassifikation af læbe og oral cancer, UICC 1997 T primær tumor T1 Tumor 2 cm eller mindre i største diameter T2 Tumor mere end 2 cm, men ikke mere end 4 cm i største diameter T3 Tumor mere end 4 cm i største diameter T4 Tumor involverer nærliggende strukturer N3 N regionale lymfeknuder NX Regionale lymfeknude metastaser kan ej vurderes N0 Ingen regionale lymfeknude metastaser N1 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude, 3 cm eller mindre i største diameter N2 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude, mere end 3 cm, men ikke mere end 6 cm i største diameter; eller metastase i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter; eller metastase i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter N2a Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude mere end 3 cm, men ikke mere end 6 cm i største diameter N2b Metastase i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter N2c Metastase i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter Metastase i en lymfeknude mere end 6 cm i diameter M fjernmetastaser MX Fjernmetastaser kan ej vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmestastaser Stadieinddeling Stadie I T1 N0 M0 Stadie IVA T4 N0 M0 Stadie II T2 N0 M0 T4 N1 M0 Stadie III T3 N0 M0 T N2 M0 T1 N1 M0 Stadie IVB T N3 M0 T2 N1 M0 Stadie IVC T N M1 T3 N1 M0 15

17 APPENDIKS 2: Rekonstruktion Følgende stilkede eller frie lapper kan indgå i rekonstruktion af orale defekter: Faciale lapper: Nasolabial lappen kan både anvendes uni- og bilateralt. Er specielt anvendelig til mundbund, anterolateral alveolus og kindslimhinde. Såfremt lappen bruges bilateralt kan hele mundbunden dækkes [38]. Temperoparitale lap: Den superficielle fascia temporalis lap er tynd og velegnet til dækning af ganen samt buccale slimhinde. Som stilket lap kan den føres under arcus zygomaticus. Ved at fjerne den laterale del af arcus kan man forøge rækkevidden af lappen. Dog er der en mindre risiko for alopecia fra donorområdet [39]. Temporale muskellap: Musklen er brugbar til rekonstruktion i maksilregionen, i det retromolare område og bagtil submandibulært [40]. Stilkede trunkale lapper: Pectoralis major lappen er den mest anvendelige af de trunkale lapper [41]. Den kan nå overalt i mundhulen, og donorstedet kan lukkes direkte. Lappen, der er med større volumen, bør anvendes til defekter hvor man ønsker fylde (volumen), eksempelvis ved større tungedefekter. Frie lapper: Den faciocutane radialislap har en lang stilk med velkalibrerede kar som matcher donorkarrene på halsen [42,43]. Lappen er tynd og formbar og kan evt. anvendes som osteocutan lap med en bræmme af radius knoglen til erstatning af mindre mandibeldefekter [44]. Andre muligheder er en lattisimus dorsilap, rectuslap og jejunumlap. Perforantlapper, såsom den anterolaterale thighflap, har et stort anvendelsespotentiale, idet man kan høste meget store vævsmængder, med meget lille donormorbiditet [45]. Ulempen er en vanskelig dissektion, forholdsvis kort stilk, og lappen kan være ganske voluminøs. Rekonstruktion af mandiblen med vaskulariseret knogletransplantat er første valg ved kontinuitetsdefekter over 4 cm [46]. Mandibulær genopbygning med skinner medfører gennembrud af denne til hud/slimhinde i det bestrålede område. Anvendelsen af vaskulariseret knogletransplantat foranlediger primær heling, muliggør hurtigt postoperativ strålebehandling og tillader dental rehabilitering med osseointegrede implantater. Fibulalappen, med eller uden hud-ø, anbefales til oromandibulær rekonstruktion [47]. Der kan høstes en meget stor lap, som i realiteten kan dække enhver defekt. Der kan foretages multiple osteotomier pga den segmentale blodforsyning. Knoglen er tyk og stærk nok til at man kan isætte osseointegrerede tandimplantater. Crista iliacalappen kan ligeledes anvendes, da knoglen er velegnet, men hudøen er med stor fylde [48]. Ved denne procedure er der risiko for donorproblemer med abdominal svækkelse, hernie samt konturirregulariteter. 16

18 APPENDIKS 3: Dental rehabilitering Formålet er så vidt muligt at reetablere anatomien og de orale funktioner. For at opnå tilfredstillende protetisk funktion anvendes implantat forankrede tanderstatninger. Af belastningsmæssige og hygiejniske grunde foretrækkes ofte faste skruefixerede broløsninger i underkæben. Til rekonstruktion af kæber efter det ablative indgreb anvendes oftest fibula, crista iliaca eller radius med eller uden hudø. Fibulagraften er den mest hensigtsmæssige. Den er en lang bikortikal rørknogle, der er velegnet til implantatindsættelse. Den er imidlertid kun ca 10 mm høj, hvorfor den er særligt egnet til rekonstruktion af tandløse mandibler; knoglen kan dog placeres ovenpå hinanden for at opnå større højde. Crista iliaca er høj og dermed velegnet til betandede kæber, men mindre velegnet til indsættelse af implantater. Derfor benyttes fibulagraften også ofte hos betandede patienter. Radialisknoglen er ikke anvendelig til indsættelse af implantater [49,50]. I forbindelse med den diagnostiske udredning, foretages: Den primære planlægning for den protetiske rehabilitering. Omfatter følgende: - aftryk til studiemodeller - sammenbidsregistrering - Røntgen med OPR og evt tandfilm - klinisk foto - vurdering af behovet for protetisk rehabilitering i antagonerende kæbe Den endelige planlægning af den protetiske rehabilitering efter konference med plastikkirurg/ønh-læge og onkolog Følgende forhold skal afklares med henblik på den fremtidige implantatindsættelse: - type og omfang af det ablative indgreb. - type af fri lap og evt lokale, stilkede lapper. - placering og vinkling af ossøse rekonstruktion. - type og placering af osteosyntesemateriale - sikring af ledfunktion. Protetiske rehabilitering Der laves en individuel behandlingsplan på baggrund af ovennævnte registreringer. Antal og placering af implantater samt valg af protesetype afhænger således, dels af det forhåndenværende tandsæts stand, dels af omfanget af det ablative indgreb og typen af efterfølgende rekonstruktion Ved større broer kan man tage aftryk på fixturniveau eller på abutments afhængig af valg af implantattype. Det vil ofte være nødvendigt at abutmentoperationen og aftryk foregår i GA. Implantatindsættelse i strålebehandlede kæber Med hensyn til proceduren ved indsættelse af implantater i strålebehandlede kæber, er der bred enighed om, at der bør være skærpet krav om omhyggelig planlægning og skånsom teknik (skarpe, langsomt roterende instrumenter; effektiv afkøling). Simultan antibiotikaadministration anbefales. Nogle forfattere anfører, at prognosen bedres ved at indsætte så lange implantater som muligt, samt ved at anvende barekonstruktioner frem for kugler eller magneter i forbindelse med hybridprotetik [51]. Der er i litteraturen generel enighed om, at efter bestråling er prognosen for implantaterne bedre i mandiblen end i maksillen [52,53]. 17

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Behandling af planocellulært karcinom i mundhulen

Behandling af planocellulært karcinom i mundhulen 3. udgave Version 8. marts 2016 Behandling af planocellulært karcinom i mundhulen Nationale retningslinjer DAHANCA og Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi 2003, 2016 Tilgængelig i pdf format på www.dahanca.dk

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion..

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion.. DAHANCA 2002 PRIMÆRE BEHANDLING Prægeplade CPR - Randomiseringsnr.: RÆKKEFØLGE AF BEHANDLINGSMODALITETER Strålebehandling Kemoterapi Kirurgi (udover biopsi) STRÅLEBEHANDLING Primær strålebehandlings intention

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Mundhulens regioner udgøres ved tumorklassifikation

Mundhulens regioner udgøres ved tumorklassifikation Abstract Diagnose og behandling af mundhulekræft I Danmark diagnosticeres årligt omkring 360 tilfælde af mundhulekræft, hvoraf 95 % udgøres af planocellulære karcinomer. Diagnostik og behandlingen følger

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING

CPRNUMMER EFTERNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING DATHYRCA CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING OPERATIONSSTED (1. KIRURGISKE BEHANDLING) (SÆT RING OM SVARET) 1 = HOVED-HALSKIRURGISK AFD F, RH 2 = HOVED-HALSKIRURGISK AFD, GENTOFTE AMTSSYGEHUS

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor

Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Nationale retningslinjer vedrørende Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Udredning, behandling og efterkontrol Udarbejdet af udvalg nedsat af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi og

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

mandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn

mandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Referat fra DAHANCA møde mandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn Deltagere: Jesper Grau Eriksen, Ulrik Pedersen, Christian

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER 3. UDGAVE DAHANCA 2004. Indhold

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER 3. UDGAVE DAHANCA 2004. Indhold DAHANCA 2004 3. udgave 14. september 2004 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) inklusiv IMRT vejledning Fås i pdf-udgave på www.dahanca.dk Revideret på

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2011 Årsrapporten 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010 Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III

Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III Vejle Sygehus Region Syddanmark Linda Busk Linnebjerg, MD Peter Schousboe, MD, phd. Dansk Otokirurgisk Selskab Årsmøde Hotel Hesselet, 9-10.oktober 2014

Læs mere

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 16 Planlagt postirradiatorisk halsdissektion vs. salvage halsdissektion hos patienter med N2/N3 planocellulært hoved/hals karcinom behandlet med primær

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

DAHANCA 22. Sentinel node biopsi ved behandling af oral planocellulært karcinom

DAHANCA 22. Sentinel node biopsi ved behandling af oral planocellulært karcinom DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 22 Sentinel node biopsi ved behandling af oral planocellulært karcinom ( lægmandstitel : Skildvagtknudeprøve ved behandling af kræft i munden). Denne

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Kodevejledning for vulvacancer

Kodevejledning for vulvacancer Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

DMG-Nyhedsbrev nr. 7 Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004

REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 1. FORMANDENS BERETNING Forretningsudvalget har afholdt fire møder i årets løb. Der er blevet behandlet sager vedrørende organisation og drift af DMG. Alle

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2013 Årsrapporten 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

DATHYRCA KOMMENTARER TIL SKEMAER

DATHYRCA KOMMENTARER TIL SKEMAER DATHYRCA KOMMENTARER TIL SKEMAER 4. REVIDEREDE UDGAVE 20. maj 2005 Web udgave INTRODUKTION: Formålet med udarbejdelsen af dette kommentarhæfte/vejledning har været at forebygge nogle af de tvivlsspørgsmål,

Læs mere

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

DAHANCA.dk. Danish Head and Neck Cancer Group. Referat af DAHANCA møde Torsdag den 22. marts 2007 Hotel Kong Arthur, København

DAHANCA.dk. Danish Head and Neck Cancer Group. Referat af DAHANCA møde Torsdag den 22. marts 2007 Hotel Kong Arthur, København DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Referat af DAHANCA møde Torsdag den 22. marts 2007 Hotel Kong Arthur, København Mødedeltagere: Dorte Klitgaard, Jens Overgaard, Cai Grau, Kenneth Jensen, Birgitte

Læs mere

12 Onkoplastisk mammakirurgi

12 Onkoplastisk mammakirurgi 12 Onkoplastisk mammakirurgi 12.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål Målet er, ved brug af onkoplastiske teknikker at tilbyde flere patienter brystbevarende behandling med et godt kosmetisk resultat.

Læs mere

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning Hjernemetastaser Behandlingsvejledning Marts 2010 Hjernemetastaser Forekomst Hjernemetastaser optræder hos 20-30 % af patienterne med systemisk cancer og er den hyppigst forekommende intrakraniale tumor.

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere