Behandling af orale planocellulære karcinomer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af orale planocellulære karcinomer"

Transkript

1 1. udgave 24. juni 2003 Behandling af orale planocellulære karcinomer Nationale retningslinier Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi 2003 Tilgængelig i pdf format på

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 BAGGRUND... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 ÆTIOLOGI OG PATOLOGI... 3 LOKAL BEHANDLING... 3 REGIONAL BEHANDLING... 4 ANTIBIOTIKA PROFYLAKSE... 6 PROGNOSE... 6 ANBEFALINGER... 7 UDREDNING FØR BEHANDLING... 7 VALG AF BEHANDLINGSMODALITET... 7 PRIMÆR TUMOR RESEKTION... 9 REKONSTRUKTION... 9 HALSDISSEKTION... 9 INDIKATION FOR BEHANDLING AF ELEKTIVE LYMFEKNUDEREGIONER... 9 ANTIBIOTIKA PROFYLAKSE STRÅLEBEHANDLING PATOLOGI DENTAL REHABILITERING PATIENTFORENING REFERENCELISTE APPENDIKS 1: TNM-KLASSIFIKATION UICC APPENDIKS 2: REKONSTRUKTION APPENDIKS 3: DENTAL REHABILITERING

3 FORORD Planocellulære karcinomer i mundhulen behandles som øvrig hoved-hals cancer på specialafdelinger ved de fem onkologiske centre i Danmark. Det foregår i et multidisciplinært samarbejde mellem øre-næse-hals kirurger, plastikkirurger, onkologer, tandlæger, patologer, radiologer og kliniske fysiologer. Disse faggrupper samarbejder i Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi (DSHHO). Ved årsmødet 2002 i DSHHO blev det besluttet at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra de fem onkologiske centre med det formål at udarbejde nationale retningslinier for behandling af orale planocellulære karcinomer. Retningslinierne tænkes anvendt i de lokale tværfaglige teams, som er involveret i håndtering af denne patientgruppe. Retningslinierne repræsenterer et kompromis mellem de forskellige centres hidtidige strategier og praktiske/ logistiske muligheder. Resultatet er i overensstemmelse med de internationale rekommandationer. I forhold til aktuel behandlingsstrategi anbefales mere primær kirurgi og i mere fremskredne stadier kombinationsbehandling med radioterapi. Oplægget blev diskuteret på årsmødet 2003 i DSHHO og efterfølgende godkendt af selskabets bestyrelse. Arbejdsgruppen og bestyrelsen håber, at de nye retningslinier vil finde nytte i den daglige klinik. Marts 2003 Arbejdsgruppe Christian Buchwald (formand) Anders Bilde (sekretær) Cai Grau Jørgen Johansen Jens Ahm Sørensen Peter Marker Jørgen Kirkegaard Lena Specht Hanne Sand Hansen Christian Hjort-Sørensen Jens Bentzen Elo Andersen Lars Bastholt Bent Agathon Nielsen Lisbeht Juhler Andersen Troels Bundgaard Bestyrelsen for DSHHO Marie Overgaard Christian Buchwald Annelise Krogdahl Christian Godballe Cai Grau 2

4 BAGGRUND Epidemiologi Tumorerne i mundhulen er lokaliseret i mundbunden, orale tunge (forreste 2/3 af tungen), kindslimhinden, over- og undermunds gingiva, den hårde gane og trigonum retromolare. Der ses ca. 280 (1997) nye tilfælde af planocellulære karcinomer per år i Danmark [1]. 95% af karcinomerne opstår hos patienter over 40 år og den mediane alder er omkring 60 år. Incidensen har været konstant frem til omkring Siden er der sket en fordobling i incidensen af tungekræft hos mænd. I samme periode er der sket en tredobling i incidensen af øvrige cancere i mundhulen. Denne stigning tilskrives først og fremmest et øget alkohol- samt tobaksforbrug, idet der i nævnte periode er sket en tredobling af alkoholforbruget og en fordobling af tobaksforbruget [2]. Ætiologi og patologi Cancer i mundhulen er relateret til tobaks- og alkoholforbrug (synergistisk effekt) [3]. Omkring 95 % af alle karcinomerne er planocellulære karcinomer, der omfatter de mere eller mindre sjældne varianter, som verrukøst karcinom, spindle celle karcinom, basaloidt karcinom, papillært planocellulært karcinom og adenoidt (akantolytisk) planocellulært karcinom. De resterende cancere omfatter udifferentieret karcinom og spytkirtelkarcinomerne. Andre sjældent forekomne maligne tumor er malignt melanom, malignt lymfom og sarkom. Lokal behandling Kirurgi og strålebehandling udgør de etablerede behandlingsmodaliteter, evt. i kombination [4]. Ved primær radikal kirurgi behandles en begrænset vævsmængde og behandlingstiden er relativ kort. Samtidig er histopatologisk vurdering af radikalitet mulig, hvilket klarificerer beslutningsprocessen vedrørende behov for supplerende behandling. Ved primær radikal strålebehandling undgår man substanstab, men behandlingen er langvarig, belastende og medfører ofte kroniske bivirkninger som f.eks. mundtørhed. Ved avanceret oral cancer (stadium 3-4) kan der opnås bedre resultater ved kombinationsbehandling, oftest i form af primær kirurgi efterfulgt af postoperativ strålebehandling mod tumorleje og/eller halsens lymfeknuder. Lundahl et al. [5] har vist at loko-regional tumor kontrol hos patienter med lymfeknudemetastaser forbedres ved postoperativ stråleterapi. Med hensyn til prognostiske faktorer ved postoperativ stråleterapi har Peters et al [6] i en prospektiv opgørelse fundet at lymfeknudemetastase med ekstranodal vækst var den væsentligste prognostiske faktor for lokoregional kontrol. Peters et al [6] testede stråledosis på tre dosisniveauer mellem 52,5-68,4 Gy givet med 1.8 Gy/fraktion over 6½-7½ uger. Man fandt ingen dosis-respons relation for hverken lokal eller regional kontrol ved doser over 57,6 Gy. Dog var recidivraten højere ved 57,6 Gy end 63 Gy for patienter med lymfeknudemetastaser med ekstranodal vækst, mens yderligere dosisøgning over 63 Gy ingen effekt havde. Den samlede behandlingstid for den kombinerede primærbehandling og postoperativ stråleterapi er af prognostisk betydning for behandlingsresultatet [7,8,9,10], hvilket også er velkendt for ekstern stråleterapi alene. I de nævnte studier medførte påbegyndelse af postoperativ strålebehandling efter mere end 4-7 uger en signifikant forværring af behandlingsresultaterne. Ydermere har man vist en forbedret behandlingseffekt ved accelereret postoperativ strålebehandling, som synes at kunne kompensere for en eventuelt behandlingsforsinkelse [9,11]. Samstemmende antyder disse undersøgelser, at tidsforløbet mellem kirurgi og påbegyndelse af stråleterapi samt den samlede behandlingstid ikke bør overstige Brachyterapi henholdsvis er et muligt 6 og alternativ 10 uger. til ekstern stråleterapi og eventuelt til kirurgi. 3

5 Regional behandling The Committee for Head and Neck Surgery and Oncology of the American Academy of Otolaryngology Head and Neck Surgery (AAO-HNS) har udviklet et standardiseret klassifikationssystem af halsens lymfeknuderegioner med seks regioner (levels) [12]. I den samme artikel foreslås en nomenklatur for den kirurgiske behandling af halsens lymfeknuder. Radikal halsdissektion (RND) refererer til fjernelse af lymfeknuder i regionerne I til V, n. accessorius (SAN), v. jugularis interna (IJV) og m. sternocleidomastoideus (SCM). Modificeret halsdissektion (MRND) refererer til rømning af regionerne I til V, men med bevarelse af en eller flere ikke-lymfatiske strukturer (SAN, IJV, SCM). Mindre radikale indgreb betegnes selektive halsdissektion (SND) efterfulgt af en angivelse af de dissekerede regioner, f.eks. SND (I,II,III). I tilfælde med store lymfeknudemetastaser (N3) eller ekstranodal vækst, kan der være behov for udvidet radikal halsdissektion (ERND). ERND refererer til RND med udvidet fjernelse af ikke lymfatiske strukturer som hud, spytkirtler eller fjernelse af ekstra lymfeknuderegioner for eksempel retropharyngeale metastaser. Det skal anføres, at der ved elektiv strålebehandling af halsen benyttes samme principper for udvælgelse og benævnelse af den elektive lymfeknuderegion. Der foreligger detaljerede DAHANCA retningslinier for CT-baseret targetdefintion. Frekvensen af klinisk lymfeknudemetastaser for T1 tumorer er ca %. Shah et al [13] fandt på baggrund af klinisk undersøgelse af 501 patienter med i alt 516 radikale halsdissektioner en sensitivitet og specificitet af den klinisk metastasevurdering på henholdsvis 70% og 65%. Sandsynligheden for subklinisk halsmetastase fra en T1 tumor - alt andet lige - er således omkring 10-15%, mens den skønsmæssigt er omkring 30% for T2 tumorer. For cavum oris cancer gælder, at lymfeknudemetastaser næsten udelukkende optræder i region I og II, henholdsvis i 20% og 17% af profylaktisk halsdissektioner udført på 73% (140 patienter) T1-T2 og 27% (52 patienter) T3-T4 tumorer [14]. Region III var involveret i 16% af tungecancerne, mens region IV og V kun var involveret i 0-6% af tilfældene. Profylaktisk behandling af halsen hos N0-patienter bør kun omfatte region I, II og III, samt ved anterior tungecancer desuden region IV, da skip lesions forekommer i 2,5-12 % [14]. Ovenstående data samt en nyere undersøgelse antyder, at indikationen for profylaktisk behandling af region IV er svag [15]. Behovet for profylaktisk behandling af kliniske negative lymfeknudestationer på halsen baseres på frekvensen af subkliniske metastaser [16]. Incidens af lymfeknudemetastaser ved primære planocellulære karcinomer i mundhulen er som følger i Tabel 1.

6 Tabel 1. Hyppighed af lymfeknudemetastaser på halsen ved planocellulære karcinomer i mundhulen Site N+ at presentation (%) N0 clinically N+ pathologically (%) Floor of mouth Gingiva Hard palate No data 22 Buccal mucosa 9-31 No data 16 Oral tongue Anterior tonsillar or retromolar No data trigone Perez and Brady, Principles and Practice of Radiation Oncology, 3 rd Edition, 1998 Nodes negative initially, becoming positve with N0 neck treatment (%) Sentinel lymfeknude biopsi (SNB), den eller de lymfeknuder der først modtager lymfedrænagen fra tumor, er et nyt tiltag. Identifikation af SN ved brug af farvestof, isotop eller en kombination, og efterfølgende kirurgisk fjernelse til histologisk undersøgelse kan afgøre om, der er metastaser fra primær tumor. Derved vil alene de patienter, som har lymfeknudemetastaser, få foretaget en modificeret radikal halsdissektion. Ved brug af sentinel lymfeknude biopsi vil det kunne betyde at mellem 67-76% af patienter med T1-T2 tumorer vil blive sparet for halsdissektion [17,18]. Ved profylaktisk behandling af den klinisk negative hals nedsættes risikoen for regionalt recidiv. Om dette har påviselig indflydelse på patienternes overlevelse er endnu uvist % af tilfældene med klinisk recidiv kan behandles med succes [19]. Omvendt er en subklinisk metastase et potentielt fokus for disseminering af den maligne sygdom. Selv om profylaktisk halsdisssektion eller halsbestråling nedsætter frekvensen af lokalrecidiv, er der endnu ikke ført bevis for, at det forbedrer overlevelsen signifikant. En sådan undersøgelse kan ikke gennemføres i forbindelse med strålebehandling af cavum oris cancer, da den første lymfeknudestation så godt som altid er inkluderet i strålefelterne og ofte tillige i boostfeltet. Der foreligger to randomiserede undersøgelser, som omhandler profylaktisk versus terapeutisk halsdissektion (dissektion kun ved recidiv) ved cavum oris cancer [20,21]. Ingen af disse har kunnet dokumentere en signifikant forbedret overlevelse som følge af profylaktisk halsdissektion, men undersøgelserne var af en så begrænset størrelse, at en evt. gevinst kunne være overset (type II fejl). I studiet udført af Vandenbrouck et al [21] analyseredes specifikt recidivfrekvensen i de regionale lymfeknuder i relation til enten profylaktisk halsdissektion (39 patienter) eller watch policy (36 patienter). Undersøgelsen omhandlede 75 patienter med T1-3, N0 cavum oris cancer, og ved profylaktisk halskirurgi havde 49% (19/39) af patienterne lymfeknudemetastase(r), mens 47% (27/36) fik lymfeknudemetastaser i opfølgningsperioden. Resultaterne er forenelige med resultaterne fra Turner et al. [19], der fandt 31% recidiver (84/268) efter ekstern stråleterapi uden regional bestråling og fra Fujita et al. [22], der fandt 36/127 (28%) N-recidiver efter interstitiel brachyterapi af tungecancer (T1-2) uden profylaktisk behandling af halsens lymfeknuder. Tilsvarende tal fra Pernot et al. [23] viste, at 13/39 (33 %) med T2, N0 cancer i orale tunge uden halsdissektion fik N-recidiv. Turner et al. påviste en loko-regional kontrol efter salvage kirurgi på 21/84 (25%), mens N-kontrol efter salvage kirurgi hos patienter udelukkende med N-recidiv var 21/42 (50%) [19]. Samstemmende tyder disse resultater på, at man bør sikre loko-regional kontrol allerede ved den primære behandling. 5

7 Antibiotika profylakse Patienter som skal have foretaget kirurgi inkl. rekonstruktion og halsdissektion har gavn af perioperativ profylaktisk antibiotisk behandling for at mindske infektionsrisikoen [24,25,26,27]. De bakterier, der forårsager infektion i forbindelse med det kirurgiske indgreb, er både Gramnegative, Gram-positive og anaerobe bakterier [28]. En kombination af cefuroxim og metronidazol kan derfor forebygge infektionsrisiko [29]. Flere studier har undersøgt betydningen af varigheden af det givne antibiotika og infektionsrisikoen. Samstemmende har de fundet at der ikke er signifikant forskel på en dags dosering i forhold til flere dages dosering med samme antibiotika [24,25,26,27]. Flere dages dosering kan desuden danne grundlag for resistensudvikling. Prognose Prognostiske faktorer for oral cancer er tumorlokalisation, tumorudbredelse, tilstedeværelse af lymfeknudemetastaser samt patientens almentilstand og (fortsatte) livsstil først og fremmest forbrug af tobak og alkohol. Synkron lungecancer findes i op til 15 % af disse patienter [30]. Den relative 5-års-overlevelse for patienter med cancer i mundhulen inkl. tunge er 45 %. Visse histopatologiske faktorer er i forskellige studier blevet forbundet med forværret prognose både med hensyn til lokalkontrol og overlevelse. Det gælder bl.a. positiv resektionsrand, vaskulær invasion, invasionsmåde, perineural spredning, differentieringsgrad og lymfeknudemetastaser med ekstranodal vækst. Flere forhold medfører at en resektionsrand opfattes som positiv; enten at tumor findes indenfor 5 mm af resektionsranden, at der findes præmaligne forandringer, karcinoma in situ eller at der findes invasiv vækst af tumor ved resektionsranden [31,32]. The Royal College of Pathologists i England definerer i publikationen Minimum dataset for head and neck carcionma histopathology reports en resektionsrand > 5mm som clear, 1-5 mm som close og <1 mm som involved. At et resektat reduceres i størrelsesordenen 31 til 47 % afhængig af lokalisation i mundhulen bevirker at in-situ resektionsranden tilstræbes at være mindst 1 cm for at kunne opnå 5 mm patologisk negativ resektionsrand [33]. Tumortykkelse og lymfeknudemetastaser med ekstranodal vækst har generelt vist sig at være associeret med dårlige prognose [6,34,35,36,37]. Imidlertid er det vanskeligt at måle eksakt tumortykkelse klinisk. Risiko for subklinisk sygdom i regionale lymfeknuder er angivet helt op til 44-53% ved eksempelvis tungecancer > 3 mm tykkelse [35]. Der ses hyppigere subklinisk lymfeknudemetastasering ved cancer i mundbund og tunge end i gingiva, hårde gane eller kind. 6

8 ANBEFALINGER Udredning før behandling Et minimumsprogram for udredning omfatter klinisk inspektion og palpation (bidigital), bioptering, billeddiagnostik og blodprøver. Der tages biopsi fra primærtumor og der tilstræbes cytologisk verifikation af lymfeknuder suspekt for regional metastasering ved brug af finnålsbiopsi. Der suppleres med indirekte/direkte faryngolaryngoskopi for at vurdere eventuel faryngeale udbredning. Stadiebestemmelse foretages i henhold til TNM klassifikationen. En tegning med angivelse af kliniske fund kan være nyttig. Der tages røntgen af thorax for at vurdere evt. associeret lungepatologi. Røntgenbillede af kæberne bruges til at vurdere evt. ossøs indvækst og tandstatus. MReller evt. CT-skanning af primærtumorområde og halsens lymfeknuderegioner anbefales som en rutine. Brug af UL til vurdering af eventuel metastasering til halsen og dennes omfang anbefales ligeledes. Der skal tilstræbes mindst mulig tidsinterval mellem de enkelte undersøgelser for derved ikke at forsinke behandlingen unødigt. Der tages som minimum hæmoglobin, albumin, lever-, væsketal og se-calcium. Specialtandlægeundersøgelse i forbindelse med den diagnostiske udredning omfatter dels en registrering af tandstatus med henblik på at identificere dentale og peridentale infektiøse tilstande, dels en forløbig planlægning af den senere dentale rehabilitering. Hvis der planlægges strålebehandling skal der foretages præirradiativ eliminering af dentale infektiøse tilstande. Formålet er at undgå dentalt associeret osteoradionekrose (ORN). Indikation for tandekstraktion er, som vedtaget på årsmødet i foreningen Specialtandlæger i Tand-, Mund og Kæbekirurgi i oktober 1999 følgende: pocher > 4-5 mm furkaturinvolvering kompliceret caries apicale parodontiter semiretinerede tænder cyster Da præirradiatorisk tandeksaktioner ligeledes er en hyppig årsag til ORN, bør man sikre sig en tilstrækkelig heling uden blottet knogle på tidspunktet for start af strålebehandlingen. Ekstraktioner og eventuelle mindre operative indgreb bør foretages så skånsomt som muligt. Behovet for antibiotikadække er uafklaret. Tidsrummet fra ekstraktion til strålebehandlingens start bør være dage. Valg af behandlingsmodalitet Stadium I (T1NO), stadium II (T2N0) og visse stadium III (T1N1,T2N1) kan behandles med monoterapi. Kirurgi og strålebehandling er ligeværdige hvad angår tumor kontrol og overlevelse. For stadium III og IV anvendes som hovedregel kombinationsbehandling (Tabel 2). Kirurgi foretrækkes som primær behandling i alle de situationer, hvor det ud fra de kliniske fund og supplerende undersøgelser er overvejende sandsynligt at der kan opnås radikalitet i både T og N position med acceptabelt kosmetisk og funktionelt slutresultat. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at den rekommanderede, tilstræbte resektionsafstand er uanset lokalisationen i mundhulen er 1 cm. Postoperativ strålebehandling er indiceret ved mikro- eller makroskopisk uradikalitet, pn2 eller højere; eller såfremt der findes ekstranodal vækst. Ved ikke-operable tumorer eller patienter uegnet til generel anæstesi anvendes primær kurativ strålebehandling mod både tumor og halsens lymfeknuder. Hos primært strålebehandlede N3 patienter planlægges selektiv halsdissektion til gennemførelse maksimalt indenfor 2 måneder efter strålebehandlings afslutning. Hos primært strålebehandlede N0-N2 patienter anvendes kirurgi desuden ved eventuel resttumor eller recidiv. 7

9 Figur 1. Beslutningsdiagram for behandling af kræftsygdomme i mundhulen Tumor + hals operabel; rekonstruktion mulig? Ja Patient AT tillader den nødvendige kirurgi? Nej Nej Primær strålebehandling Ja Resektion af primær tumor og halsdissektion Indikation for elektiv halsdissektion? Nej: N0-N2 Nej: Radikal operation; T1 T2 og < pn1 uden ekstranodal vækst Indikation for strålebehandling? Ja: Uradikalitet i T eller N position; T>T3, pn>pn2 og eller alle N-stadier med ekstranodal vækst Starte 3-4 uger efter op. Postoperativ strålebehandling Ja: alle N3 max 2 mdr. efter RT Selektiv halsdissektion (SND) Behandling afsluttet. Kontrol på hoved-halsonkologisk center

10 Tabel 2. Behandlingsmodalitet ved forskellig stadier Stadium I II III IV TNM T1,N0 T2, N0 T1,N1 T2,N1 T3, N0 T3, N1 >T4,> N0 T position N position Monoterapi Kirurgi eller strålebehandling Kombinationsbehandling Kirurgi og strålebehandling Primær tumor resektion Den rekommanderede resektionsafstand er uanset lokalisationen i mundhulen 1 cm. CO 2 laserresektion kan anvendes ved tunge- og mindre mundbundscancere, der ikke involverer mandibel eller maksil. Resektionen bør om muligt ske under vejledning af peroperativ frysemikroskopi. Til endelig histopatologisk undersøgelse følges resektatet af en rekvisition, der som mindste krav bør indeholde oplysning om lokalisation og sideangivelse. Tumorresektatet bør være retningsorienteret med angivelse af nål/suturmarkering og tilsendes ufikseret, så resektatet kan opspændes og vurderes med henblik på korrekt orientering, resektionsrande og evt. nedfrysning af væv i tumorbank. Af operationsbeskrivelsen skal det klart fremgå om operationen skønnes makroskopisk radikal (minimum 1 cm til tumor og/eller lymfeknude uden ekstranodal vækst) eller det drejer sig om makroskopisk uradikal dissektion (R2). Rekonstruktion Rekonstruktion af defekter efter tumorresektion i mundhulen kan være afgørende for hvilket funktionsniveau patienten vil opnå. Direkte lukning anvendes til mindre defekter. Rekonstruktion med lokal lap eller fri mikrovaskulær lap inklusive knogletransplantat anvendes ved større defekter. Appendix 2 gennemgår en række forhold af betydning for rekonstruktion. Det enkelte tværfaglige team må vælge de metoder og teknikker, som man lokalt vil arbejde med. Halsdissektion Den kirurgiske standardbehandling er selektiv halsdissektion (SND). I tilfælde med store metastaser (N3) eller lymfeknudemetastase med ekstranodal vækst, kan der være behov for modificeret radikal halsdissektion. På rekvisitionssedlen anføres typen af halsdissektion og de resecerede regioner samt de ikke-lymfatiske strukturer, der er fjernet i.e. vena jugularis interna, musculus sternocleidomastoideus, nervus accessorius, hud etc. I resektatet skal lymfeknuderegionerne med deres afgrænsninger kunne identificeres uden mulighed for fejltagelse. Resektatet anbefales fikseret med nåle til en skabelon, der forestiller de seks regioner (levels) og som er aftegnet på en gennemsigtig akrylplade med præfabrikerede nålehuller. Alle kritiske resektionsrande skal være markerede på præparatet og den markerede rand skal anføres på rekvisitionen. Af operationsbeskrivelsen skal det klart fremgå om operationen skønnes makroskopisk radikal (minimum 1 cm til tumor) eller det drejer sig om makroskopisk uradikal dissektion (R2). Indikation for behandling af elektive lymfeknuderegioner Retningslinier for elektiv behandling af halsens lymfeknuder afhænger af primær tumors lokalisation, den initiale lymfeknudestatus og hvorvidt behandlingen er kirurgi eller strålebehandling. Ved elektiv kirurgisk behandling gælder følgende: 9

11 Hvis primærtumor makroskopisk involverer midtlinien skal der foretages bilateral SND (I,II,III). Det drejer sig om tumorer i orale tunge, mundbund og hårde gane. Ved anterior tungetumor behandles region IV også. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid reseceres. Hvis tumor ikke vokser over midtlinien skal der foretages ipsilateral SND (I,II,III). Ved anterior tungetumor behandles region IV også. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid reseceres. Ved elektiv strålebehandling af halsen kan man vanskeligt behandle ipsilaterale regioner uden at medbestråle de modsidige regioner i et vist omfang. Dette kan vanskeliggøre senere strålebehandling af den kontralaterale hals i en evt. recidivsituation. Derfor er det rationelt at give primær bilateral elektiv lymfeknudebestråling i flere situationer end ved kirurgisk behandling af halsen. Ved alle tumorer i orale tunge, mundbund og den hårde gane samt de tumorer, der strækker sig ind i disse regioner er strålebehandles bilaterale region I, II og III. Ved anterior tungetumor behandles region IV også. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid behandles. Ved lateralt beliggende tumorer forstås tumorer i kind, gingiva og trigonum retromolare med minimum 1 cm afstand til midtlinien uden spredning til kontralaterale lymfeknuder. I disse tilfælde er der alene indikation for ipsilateral strålebehandling af halsen. Tungecancer og tumorer der vokser ind i tungemuskulaturen skal altid - uanset tumors faktiske lokalisation - strålebehandles som midtlinietumor. Ved makroskopisk lymfeknudemetastasering skal den næste mere distale region altid behandles. Antibiotika profylakse Ved indledningen af det kirurgiske indgreb gives en kombination af inj. cefuroxim 1,5 g i.v. og inj. metronidazol 500 mg i.v. Ved længerevarende operationer over to til tre timer gives endnu en dosis. Der gives ikke antibiotika udover den tid operationen varer. Strålebehandling Principper for strålebehandling er fastlagt i DAHANCAs vejledninger (www.dahanca.dk). Der kan anvendes følgende volumina med tilhørende stråledosis: GTV/CTV-T: område med kendt makroskopisk (R2), efterladt mikroskopisk tumorvæv (R1) eller regioner med kapselgennemvækst. Dosis Gy. CTV-E-højrisiko: områder tæt på GTV/CTV-T, bestemt af onkologens erfaring og vurdering af de enkelte tumorlokalisationer, radikalt opereret primær tumorområde (R0), og evt. 1. ikke involverede lymfeknudestation. Dosis 60 Gy. CTV-E-lavrisiko: områder med lavere risiko for subklinisk spredning, f.eks. elektive lymfeknuderegioner ud over 1. ikke involverede station. Dosis Gy. Bemærk følgende generelle forholdsregler: Hvis indikationen for postoperativ strålebehandling alene er pga. uradikalitet i T-position (f..eks. efter sufficient halsdissektion uden faktorer der indicerer behov for strålebehandling) skal der ikke gives elektiv bestråling af halsen. Selv om indikationen for postoperativ strålebehandling alene er pga. uradikalitet i N- position, kapselgennemvækst eller N2-N3 sygdom skal primærtumorlejet (R0) generelt inkluderes, da senere recidivbehandling i T-position er vanskelig. Efter operation og halsdissektion for T3-T4 tumorer er der altid indikation for postoperativ strålebehandling af både T og N regioner uanset den opnåede radikalitet. Patologi Ved udskæring af primærtumor måles og beskrives tumor, som enten er exofytisk, ulcererende 10

12 eller verrukøs. Resektatet tuschmarkeres så alle resektionsrande kan vurderes. Udskæringen af resektatet skal være tilstrækkelig til at de spørgsmål, som histologirapporten omfatter, kan besvares korrekt. Halsglandelresektatet skal være markeret så de enkelte regioner kan identificeres med sikkerhed. Kritiske resektionskanter skal være suturmarkerede og markeringen skal fremgå af rekvisitionen. Antallet af lymfeknuder registreres for hvert enkelt anatomisk level. Anatomiske strukturer så som spytkirtel, musculus sternocleidomastoideus og vena jugularis interna skal identificeres og metastasernes relation til disse strukturer anføres. Størrelsen skal angives på største metastase (konglomerat). Lymfeknuderne deles gennem hilus eller indstøbes hele. Flere lymfeknuder i samme anatomiske region må indstøbes i een kapsel. Er der usikkerhed om ekstranodal vækst anføres denne som værende til stede. Eventuelle mikrometastaser anføres og tælles som metastaser. Histologiskema udfyldes og vedlægges besvarelsen. Patologirapporten skal indeholde Tumortype og grad (WHO grad I, grad II, grad III) Dybeste tumorinfiltration (mm) Indvækst i kar og nervebaner Knogleinvasion Korteste afstand til resektionsrand (mm) Antal lymfeknuder i hver anatomisk region (level) Antal positive lymfeknuder i hver region (level) Totalt antal lymfeknuder Totalt antal positive lymfeknuder Forekomst af ekstranodal vækst Af histologirapportens konklusion skal det fremgå, om det drejer sig om en mikroskopisk radikal (R0) eller mikroskopisk uradikal (R1) resektion. Resektionsafstanden defineres mikroskopisk som: > 5mm fri rand (M09400), 1-5 mm tæt på (kan kodes M0940B, resektionsafstand ikke tilstrækkelig), < 1 mm ikke fri rand (M09401). Dental rehabilitering Formålet med denatl rehabilitering er så vidt muligt at reetablere anatomien og de orale funktioner. I Lov om Tandpleje angives de socioøkonomiske og juridiske aspekter for dental rehabilitering (www.sst.dk). Patienter med store anatomiske forandringer behandles så vidt muligt i hospitalsregi med implantatbaseret protetisk rekonstruktioner. I appendix 4 er der en detaljeret gennemgang af disse forhold. Patientforening Under Kræftens Bekæmpelse er der i København og på Frederiksberg oprettet en patientforening (Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft), hvor kontaktpersonerne er Britta Dueholm (tlf.: ) og Finn V. Larsen (tlf.: ). 11

13 REFERENCELISTE [1] Sundhedsstyrelsen. Cancer Incidence in Denmark [2] Møller H. Changing incidence of cancer of the tongue, oral cavity, and pharynx in Denmark. J Oral Path Med 1989; 18: [3] Bundgaard T, Wildt J, Frydenberg M, Elbrønd O, Nielsen J-E. Case-control study of squamous cell cancer of the oral cavity in Denmark. Cancer Causes Control 1995; 6: [4] Robertson et al, Clin Oncol, 1998 [5] Lundahl RE, Foote RL, Bonner JA, Suman VJ, Lewis JE, Kasperbauer JL, McCaffrey TV, Olsen KD. Combined neck dissection and postoperative radiation therapy in the management of the high-risk neck: a matched-pair analysis. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 1998; 40: [6] Peters LJ, Goepfert H, Ang KK, Byers RM, Maor MH, Guillamondegui O, Morrison WH, Weber RS, Garden AS, Frankenthaler RA, et al. Evaluation of the dose for postoperative radiation therapy of head and neck cancer: first report of a prospective randomized trial. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 1993; 26: [7] Vikram B, Strong EW, Shah JP, Spiro R. Failure in the neck following multimodality treatment for advanced head and neck cancer. Head Neck Surg. 1984; 6: [8] Trotti A, Klotch D, Endicott J, Ridley M, Cantor A. Postoperative accelerated radiotherapy in high-risk squamous cell carcinoma of the head and neck: long-term results of a prospective trial. Head Neck. 1998; 20: [9] Ang KK, Trotti A, Brown BW, Garden AS, Foote RL, Morrison WH, Geara FB, Klotch DW, Goepfert H, Peters LJ. Randomized trial addressing risk features and time factors of surgery plus radiotherapy in advanced head-and-neck cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 2001; 51: [10] Muriel VP, Tejada MR, de Dios Luna del Castillo J. Time-dose-response relationships in postoperatively irradiated patients with head and neck squamous cell carcinomas. Radiother Oncol. 2001; 60: [11] Awwad HK, Lotayef M, Shouman T, AC Begg, Wilson G, Bentzen SM et al. Accelerated hyperfractionation (AHF) compared to conventional fractionation (CF) in the postoperative radiotherapy of locally advanced head and neck cancer: influence of proliferation. British Journal of Cancer 2002; 86: [12] Robbins KT et al. Neck dissection classification update. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2002; 128: [13] Shah JP, Candela FC, Poddar AK. The patterns of cervical lymph node metastases from squamous carcinoma of the oral cavity. Cancer. 1990; 66: [14] Gregoire V, Coche E, Cosnard G, Hamoir M, Reychler H. Selection and delineation of lymph node target volumes in head and neck conformal radiotherapy. Proposal for standardizing terminology and procedure based on the surgical experience. Radiother Oncol 2000; 56: [15] Khafif A, Lopez-Garza JR, Medina JE. Is dissection of level IV necessary in patients with T1-T3 N0 tongue cancer? Laryngoscope 2001; 111: [16] Perez and Brady, Principles and Practice of Radiation Oncology, 3 rd Edition, 1998 [17] Buchwald C, Bilde A, Shoaib T, Ross G. Sentinel Node Biopsy the Technique and the Feasibility in Head and Neck Cancer. ORL 2002; 64: [18] Pitman KT, Johnson JT, Brown ML, Myers EN. Sentinel lymph node biopsy in head and neck squamous cell carcinoma. Laryngoscope 2002; 112: [19] Turner SL, Slevin NJ, Gupta NK, et al. Radical external beam radiotherapy for 333 squamous carcinomas of the oral cavity - evaluation of late morbidity and a watch policy for the clinically negative neck. Radiother Oncol 1996; 41: [20] Fakih AR, Rao RS, Borges AM, et al. Elective versus therapeutic neck dissection in early 12

14 carcinoma of the oral tongue. Am J Surg 1989; 158: [21] Vandenbrouck C, Sancho-Garnier H, Chassagne D, et al. Elective versus therapeutic radical neck dissection in epidermoid carcinoma of the oral cavity: results of a randomized clinical trial. Cancer 1980; 46: [22] Fujita M, Hirokawa Y, Kashiwado K, et al. Interstitial brachytherapy for stage I and II squamous cell carcinoma of the oral tongue: factors influencing local control and soft tissue complications. Int J Radiat Oncol Biol Phys 1999; 44: [23] Pernot M, Malissard L, Aletti P, et al. Iridium-192 brachytherapy in the management of 147 T2N0 oral tongue carcinomas treated with irradiation alone: comparison of two treatment techniques. Radiother Oncol 1992; 23: [24] Bhathena HM, Kavarana NM. Prophylactic antibiotics administration head and neck cancer surgery with major flap reconstruction: 1-day cefoperazone versus 5-day cefotaxime. Acta Chir Plast 1998; 40: [25] Johnson JT, Schuller DE, Silver F, Gluckman JL, Newman RK, Shagets FW, Snyderman NL, Leipzig B, Wagner RL. Antibiotic prophylaxis in high-risk head and neck surgery: one-day vs. five-day therapy. Otolaryngol Head Neck Surg 1986; 95: [26] Maier W, Strutz J. Perioperative single dose prevention with cephalosporins in the ENT area. A prospective randomized study. Laryngorhinootologie 1992; 71: [27] Righi M, Manfredi R, Farneti G, Pasquini E, Romei Bugliari D, Cenacchi V. Clindamycin/cefonicid in head and neck oncologic surgery: one-day prophylaxis isas effective as a three-day schedule. J Chemother 1995; 7: [28] Becker GD, Welch WD. Quantitative bacteriology of intraoperative wound tissue in contaminated surgery. Head Neck 1990; 12: [29] Johnson JT, Yu VL, Myers EN, Wagner RL. An assessment of the need for gramnegative bacterial coverage in antibiotic prophylaxis for oncological head and neck surgery. J Infect Dis 1987; 155: [30] Dhooge IJ. Multiple primary tumors in the head and neck: an epidemiological study. Thesis. Groningen, [31] Loree TR, Strong EW. Significance of postive margins in oral cavity squamous carcinoma. AM J Surg 1990; 160:410-4 [32] Ord RA, Aisner S. Accuracy of frozen sections in assessing margins in oral cancer resection. J Oral Maxillofac Surg 1997; 55: [33] Johnson RE, Sigman JD, Funk GF et al. Quantification of surgical margin shrinkage in the oral cacity. Head Neck 1999; 21: [34] Martinez-Gimeno C, Rodriguez EM, Vila CN, Varela CL. Squamous cell carcinoma of the oral cavity: a clinicopathologic scoring system for evaluating risk of cervical lymph node metastasis. Laryngoscope 1995; 105: [35] Po Wing Yuen A, Lam KY, Lam LK, Ho CM, Wong A, Chow TL, Yuen WF, Wei WI. Prognostic factors of clinically stage I and II oral tongue carcinoma - A comparative study of stage, thickness, shape, growth pattern, invasive front malignancy grading, martinez-gimeno score, and pathologic features. Head Neck 2002; 26: [36] Troels Bundgaard, Søren M. Bentzen, John Wildt, Flemming B. Sørensen, Helmer Søgaard, Jens Erik Nielsen. Histopathologic, stereologic, epidemiologic, and clinical parameters in the prognostic evaluation of squamous cell carcinoma of the oral cavity. Head Neck 1996; 18: [37] Bundgaard, T, Rossen K, Henriksen SD, et al. Histopathologic parameters in the evalueation of T1 squamous cell carcinomas of the oral cavity. Head and Neck 2002; 24: [38] Cohen IK, Edgerton MT. Transbuccal flaps for reconstruction of the floor of the mouth. Plast Reconstr Surg. 1971;48:8-10. [39] Brent B, Upton J, Acland RD, Shaw WW, Finseth FJ, Rogers C, Pearl RM, Hentz VR. Experience with the temporoparietal fascial free flap. Plast Reconstr Surg. 1985;76:177-13

15 88. [40] McGregor IA. The temporal flap in intra-oral cancer. British Journal of Plastic Surgery 1963; 16: 318 [41] Ariyan S. The pectoralis major myocutaneous flap. Plastic and Reconstructive Surgery 1979; 63: 73 [42] Yan G et al: Forearm free skin flap transplantation. Nat Med J China 1981; 61:139 [43] Soutar DS, Scheker LR, Tanner NS, McGregor IA. The radial forearm flap: a versatile method for intra-oral reconstruction. Br J Plast Surg Jan; 36: 1-8. [44] Soutar DS, Widdowson WP: Immediate reconstruction of the mandible using a vascularized segment of radius. Head Neck 1996; 8: [45] Demirkan F, Chen HC, Wei FC, Chen HH, Jung SG, Hau SP, Liao CT. The versatile anterolateral thigh flap: a musculocutaneous flap in disguise in head and neck reconstruction. Br J Plast Surg. 2000; 53: 30-6 [46] Kuriloff DB, Sullivan MJ. Mandibular reconstruction using vascularized bone grafts. Otolaryngol Clin North Am. 1991;24: [47] Hidalgo DA. Fibula free flap mandibular reconstruction. Clin Plast Surg Jan; 21: [48] Taylor GI, Townsend P, Corlett R. Superiority of the deep circumflex iliac vessels as the supply for free groin flaps. Clinical work. Plast. Reconstr. Surg. 1979; 64: 745 [49] Reychler H, Ortabe LI, Pecheur A, Brogniez V. Mandibular reconstruction with a free vascularized fibula flap and osseointegrated implants. A report of four cases. J Oral Maxillofac Surg 1996; 54: [50] Hansen HJ, Ahlmann S, Bundgaard T, Kjeldsen H, Kofod T. Tandprotetisk rekonstruktion efter resektion og rekonstruktion af mandiblen med frie, mikrovaskulært anastomoserende transplantater. Tandlægebladet 2000; 104: [51] Granström G, Jacobson M, Tjellström A. Titanium implants in irradiated tissue: Benefits from hyperbaric oxygen. J Oral Maxillofac Implants 1992; 7: [52] Eckerst SE, Desjardins RP, Keller E, Tolman DE. Endosseous implants in an irradiated tissue bed J Prosthet Dent 1996; 76: [53] Granström G, Tjellström A, Brånemark P. Osseointegrated implants in irradiated bone: A case-controlled study using adjuncive hyperbaric oxygen therapy. J Oral Maxillofac Surg 1999; 57:

16 APPENDIKS 1: TNM-klassifikation af læbe og oral cancer, UICC 1997 T primær tumor T1 Tumor 2 cm eller mindre i største diameter T2 Tumor mere end 2 cm, men ikke mere end 4 cm i største diameter T3 Tumor mere end 4 cm i største diameter T4 Tumor involverer nærliggende strukturer N3 N regionale lymfeknuder NX Regionale lymfeknude metastaser kan ej vurderes N0 Ingen regionale lymfeknude metastaser N1 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude, 3 cm eller mindre i største diameter N2 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude, mere end 3 cm, men ikke mere end 6 cm i største diameter; eller metastase i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter; eller metastase i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter N2a Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude mere end 3 cm, men ikke mere end 6 cm i største diameter N2b Metastase i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter N2c Metastase i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største diameter Metastase i en lymfeknude mere end 6 cm i diameter M fjernmetastaser MX Fjernmetastaser kan ej vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmestastaser Stadieinddeling Stadie I T1 N0 M0 Stadie IVA T4 N0 M0 Stadie II T2 N0 M0 T4 N1 M0 Stadie III T3 N0 M0 T N2 M0 T1 N1 M0 Stadie IVB T N3 M0 T2 N1 M0 Stadie IVC T N M1 T3 N1 M0 15

17 APPENDIKS 2: Rekonstruktion Følgende stilkede eller frie lapper kan indgå i rekonstruktion af orale defekter: Faciale lapper: Nasolabial lappen kan både anvendes uni- og bilateralt. Er specielt anvendelig til mundbund, anterolateral alveolus og kindslimhinde. Såfremt lappen bruges bilateralt kan hele mundbunden dækkes [38]. Temperoparitale lap: Den superficielle fascia temporalis lap er tynd og velegnet til dækning af ganen samt buccale slimhinde. Som stilket lap kan den føres under arcus zygomaticus. Ved at fjerne den laterale del af arcus kan man forøge rækkevidden af lappen. Dog er der en mindre risiko for alopecia fra donorområdet [39]. Temporale muskellap: Musklen er brugbar til rekonstruktion i maksilregionen, i det retromolare område og bagtil submandibulært [40]. Stilkede trunkale lapper: Pectoralis major lappen er den mest anvendelige af de trunkale lapper [41]. Den kan nå overalt i mundhulen, og donorstedet kan lukkes direkte. Lappen, der er med større volumen, bør anvendes til defekter hvor man ønsker fylde (volumen), eksempelvis ved større tungedefekter. Frie lapper: Den faciocutane radialislap har en lang stilk med velkalibrerede kar som matcher donorkarrene på halsen [42,43]. Lappen er tynd og formbar og kan evt. anvendes som osteocutan lap med en bræmme af radius knoglen til erstatning af mindre mandibeldefekter [44]. Andre muligheder er en lattisimus dorsilap, rectuslap og jejunumlap. Perforantlapper, såsom den anterolaterale thighflap, har et stort anvendelsespotentiale, idet man kan høste meget store vævsmængder, med meget lille donormorbiditet [45]. Ulempen er en vanskelig dissektion, forholdsvis kort stilk, og lappen kan være ganske voluminøs. Rekonstruktion af mandiblen med vaskulariseret knogletransplantat er første valg ved kontinuitetsdefekter over 4 cm [46]. Mandibulær genopbygning med skinner medfører gennembrud af denne til hud/slimhinde i det bestrålede område. Anvendelsen af vaskulariseret knogletransplantat foranlediger primær heling, muliggør hurtigt postoperativ strålebehandling og tillader dental rehabilitering med osseointegrede implantater. Fibulalappen, med eller uden hud-ø, anbefales til oromandibulær rekonstruktion [47]. Der kan høstes en meget stor lap, som i realiteten kan dække enhver defekt. Der kan foretages multiple osteotomier pga den segmentale blodforsyning. Knoglen er tyk og stærk nok til at man kan isætte osseointegrerede tandimplantater. Crista iliacalappen kan ligeledes anvendes, da knoglen er velegnet, men hudøen er med stor fylde [48]. Ved denne procedure er der risiko for donorproblemer med abdominal svækkelse, hernie samt konturirregulariteter. 16

18 APPENDIKS 3: Dental rehabilitering Formålet er så vidt muligt at reetablere anatomien og de orale funktioner. For at opnå tilfredstillende protetisk funktion anvendes implantat forankrede tanderstatninger. Af belastningsmæssige og hygiejniske grunde foretrækkes ofte faste skruefixerede broløsninger i underkæben. Til rekonstruktion af kæber efter det ablative indgreb anvendes oftest fibula, crista iliaca eller radius med eller uden hudø. Fibulagraften er den mest hensigtsmæssige. Den er en lang bikortikal rørknogle, der er velegnet til implantatindsættelse. Den er imidlertid kun ca 10 mm høj, hvorfor den er særligt egnet til rekonstruktion af tandløse mandibler; knoglen kan dog placeres ovenpå hinanden for at opnå større højde. Crista iliaca er høj og dermed velegnet til betandede kæber, men mindre velegnet til indsættelse af implantater. Derfor benyttes fibulagraften også ofte hos betandede patienter. Radialisknoglen er ikke anvendelig til indsættelse af implantater [49,50]. I forbindelse med den diagnostiske udredning, foretages: Den primære planlægning for den protetiske rehabilitering. Omfatter følgende: - aftryk til studiemodeller - sammenbidsregistrering - Røntgen med OPR og evt tandfilm - klinisk foto - vurdering af behovet for protetisk rehabilitering i antagonerende kæbe Den endelige planlægning af den protetiske rehabilitering efter konference med plastikkirurg/ønh-læge og onkolog Følgende forhold skal afklares med henblik på den fremtidige implantatindsættelse: - type og omfang af det ablative indgreb. - type af fri lap og evt lokale, stilkede lapper. - placering og vinkling af ossøse rekonstruktion. - type og placering af osteosyntesemateriale - sikring af ledfunktion. Protetiske rehabilitering Der laves en individuel behandlingsplan på baggrund af ovennævnte registreringer. Antal og placering af implantater samt valg af protesetype afhænger således, dels af det forhåndenværende tandsæts stand, dels af omfanget af det ablative indgreb og typen af efterfølgende rekonstruktion Ved større broer kan man tage aftryk på fixturniveau eller på abutments afhængig af valg af implantattype. Det vil ofte være nødvendigt at abutmentoperationen og aftryk foregår i GA. Implantatindsættelse i strålebehandlede kæber Med hensyn til proceduren ved indsættelse af implantater i strålebehandlede kæber, er der bred enighed om, at der bør være skærpet krav om omhyggelig planlægning og skånsom teknik (skarpe, langsomt roterende instrumenter; effektiv afkøling). Simultan antibiotikaadministration anbefales. Nogle forfattere anfører, at prognosen bedres ved at indsætte så lange implantater som muligt, samt ved at anvende barekonstruktioner frem for kugler eller magneter i forbindelse med hybridprotetik [51]. Der er i litteraturen generel enighed om, at efter bestråling er prognosen for implantaterne bedre i mandiblen end i maksillen [52,53]. 17

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 16 Planlagt postirradiatorisk halsdissektion vs. salvage halsdissektion hos patienter med N2/N3 planocellulært hoved/hals karcinom behandlet med primær

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer

DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer The Danish Head and Neck Cancer Study Group November 2002

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark Kliniske retningslinier for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA Juni 2009 1 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPER... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER... 9 Follikulært

Læs mere

Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA

Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA 2013 DAHANCA 0 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2. KOMPATIBILITET MED TIDLIGERE RETNINGSLINJER... 5 3. UDREDNING FØR BEHANDLING... 5 4. TERAPISKANNING...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer.

Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. Udarbejdet af DAHANCA s recidivgruppe 2010 Baggrund

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK Dansk Selskab

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

5 Postoperativ strålebehandling

5 Postoperativ strålebehandling 5 Postoperativ strålebehandling Dette kapitel omfatter 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling 5.2 CT-baseret postoperativ strålebehandling 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

DAHANCA 21. Behandling af mandibulær osteoradionekrose med hyperbar oxygen vs. pentoxifyllin. Et klinisk randomiseret studie.

DAHANCA 21. Behandling af mandibulær osteoradionekrose med hyperbar oxygen vs. pentoxifyllin. Et klinisk randomiseret studie. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 21 Behandling af mandibulær osteoradionekrose med hyperbar oxygen vs. pentoxifyllin. Et klinisk randomiseret studie. ( Lægmandstitel : Behandling af

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

5 Postoperativ strålebehandling

5 Postoperativ strålebehandling 5 Postoperativ strålebehandling 5.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger for adjuverende strålebehandling. 5.1.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud

Læs mere

IMPLEMENTERING AF EN KLINISK DATABASE PÅ EN KIRURGISK AFDELING

IMPLEMENTERING AF EN KLINISK DATABASE PÅ EN KIRURGISK AFDELING PRÆGRADUATAFHANDLING IMPLEMENTERING AF EN KLINISK DATABASE PÅ EN KIRURGISK AFDELING Kirstine Rødsten Stud. Med Plastikkirurgisk afdeling Z Odense Universitetshospital Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

17 Lokoregionært recidiv

17 Lokoregionært recidiv 17 Lokoregionært recidiv 17.1 Introduktion 17.1.1 Definition af lokoregionært recidiv Lokoregionært recidiv defineres som recidiv i regio mammaria (inkl. residuale mamma efter brystbevarende behandling)

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone!

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få en tandimplantatløsning fra BIOMET 3i Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Som underdirektør i et stort finansieringsselskab

Læs mere

Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi

Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/25 Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse

Læs mere

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005 Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord... 7 Arbejdsgruppe... 9 Introduktion...

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI

RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI 2010 DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) DANSKE MULTIDISCIPLINÆRE CANCER GRUPPER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1. DANSK

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Udredning af knude på halsen hos voksne

Udredning af knude på halsen hos voksne Udredning af knude på halsen hos voksne Christian Grønhøj Larsen *1, Hani Ibrahim Channir *1, Katalin Kiss 2, Birgitte Charabi 1, Christel Lajer 1 & Christian von Buchwald 1 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Indholdsfortegnelse

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Den indledende konsultation...1 Klinisk undersøgelse...1 Røntgen undersøgelse...2 Behandlingsplanlægning...2 Papilmorfologien...3 Guideskinne...3 Behandlingsplan & Timing...3 Immediat

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse

Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse Puredent ApS Okseholm 25 4000 Roskilde w w w. puredent. dk Dr. Patrick Palacci kirurgisæt - guide til anvendelse Implantologisæt udviklet af Dr. Patrick Palacci til optimal placering af implantater med

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark 1 DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark Lidt om DAHANCA The Danish Head and Neck Cancer Study Group (DAHANCA) blev etableret i september 1976 som er

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT

APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT ODONTOLOGISK INSTITUT D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T APNØBØJLENS PRINCIP PALLE SVANHOLT Specialtandlæge i Ortodonti 14. Marts

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft

Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (TH, AB, ISH, TSN, KHR, MDN,

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter.

Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter. Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter. Indholdsfortegnelse Den indledende konsultation... 2 Klinisk undersøgelse... 2 Røntgen undersøgelse... 3 Behandlingsplanlægning... 3 Papilmorfologien...

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Efteruddannelseskursus 2014

Efteruddannelseskursus 2014 Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi s Efteruddannelseskursus 2014 Fredag d. 29/8 og lørdag d. 30/8 Hotel Koldingfjord, Kolding Sidste tilmeldingsfrist d. 1. juni 2014 Kære medlemmer!

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

DAHANCA.dk. Hanne Sand Hansen. En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006. ved. Danish Head and Neck Cancer Group

DAHANCA.dk. Hanne Sand Hansen. En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006. ved. Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006 ved Hanne Sand Hansen 1 Syv år efter dannelsen af Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere