Den økonomiske situa.on i Grønland

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Den økonomiske situa.on i Grønland"

Philippa Poulsen
8 år siden
Visninger:

1 Den økonomiske situa.on i Grønland Foredrag, Niels Brock, lokale 013, kl. 13, d.28/ Lise Lyck Centerleder, lektor, cand.polit Center for (TCM) Copenhagen Business School (CBS) Solbjerg Plads 3 DK Frederiksberg C Denmark E- mail: ll.tcm@cbs.dk Tlf: ll.tcm@cbs.dk 1

2 Overview 1. Min baggrund 2. Basal viden om Grønland 3. Den økonomiske situaton i Grønland de sidste og de næste år 4. Grundlæggende problemstllinger i Grønland a) Det forfatningsmæssige set- up b) Fiskeriet c) RåstofakTviteter d) Uddannelse og brain drain e) Energiforbrug f) Boligområdet g) Offentlige finanser h) PoliTk i) Skandaler 5. Kilder Tl viden om Grønland (aktuel) 6. Sammenfatning ll.tcm@cbs.dk 2

3 Fulgt Grønland siden 1973 Min baggrund HovedpublikaToner af særlig relevans for de`e foredrag: Lyck, Lise.: "Grønlands økonomi og rela1onerne 1l Danmark"" Copenhagen: Academic Press. 238 s, 1986 Lyck, Lise: Greenland Almost 10 years with Home Rule. Paper presented at the 6 th Inuit Studies Conference at Copenhagen in October, Lyck, Lise, (ed.)" Socio- economic Developments in Greenland and in other Nordic Jurisdic1ons". Copenhagen: New Social Science Monographs, 1997, 237 p. Lyck, L.: Greenland and Natural Resources. Saarbrücken: LAP Lambert Academic Publishing, 2013, ISBN: , (77 pages) Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland 8 år Løbende deltagelse i Grønlands debat og møder etc. 3

4 Basal viden om Grønland Befolkningen 2013: RelaTvt stabilt folketal Flere mænd Mange flytninger mellem Danmark og Grønland og mellem kommuner Aldersfordeling Ledighed 2013: 3413, heraf 2795 i byerne Beskækigelse: BNP: Vækst Tl 2011, bortset fra Fra 2012 nedgang. 4

5 Årlig realvækst Tl

6 Forsyningsbalancen med skøn Tl

7 Basal viden om Grønland (forts.) Betalingsbalancen Underskud på vare/tjeneste- balancen: ca. 2 milliarder kr. 2003/04, 9 milliarder kr. i 2011 (specielt) - Underskud 2012: 2,2 milliarder kr. Alkohol og spiritusforbrug gået ned Overførsler fra den danske stat var i millioner kr. Fiskeri største eksport indkomst 7

8 Den økonomiske situa.on i Grønland de sidste og de næste år Grønland kom relatvt godt gennem den finansielle og økonomiske krise, der startede i september 2008 med Lehman & Brothers kollaps Kun 2009 gav negatv vækst Problemer fra 2012 og de kommende år, væsentligst som følge af nedgang i råstofekerforskningsaktviteterne og ressourcemæssige grænser for fiskeriet Underfinansiering årligt 90 millioner kroner - kræver reformer og nedskæringer 8

9 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Det forfatningsmæssige set- up: 1. Rigsfælleskabets historiske baggrund 2. Hjemmestyreloven Udmeldelsen af EU i Selvstyreloven Mineloven vedtaget december 2009 med ikraktræden 1.januar Storskalaloven

10 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Fiskeriet: En rejeøkonomi I mange år årlig fangst af fisk tons, i 2012 og tons. Forhøjede fiskepriser har kunnet kompensere for de mindre mængder Eksport værdi i 2012: 2500 millioner kr. (uden prisstgninger ville beløbet være 600 millioner kr. mindre) Klimaændringer Kvoter 10

11 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Råstofak1viteter Generelt: Centralt emne fra Hjemmestyrelovens gennemførelse i 1979 Minelov og Storskalalov Storskalalov 2012: For anlæg større end 5 milliarder kr: import af udenlandsk arbejdskrak Tlladt, hvis lønnen svarer Tl grønlandsk minimalløn minus kost og logi Investeringer i råstofaktviteter 2010 og 2011 årligt mere end 5 milliarder kr., især vedrørende olieforskning ud for Vestgrønland Påvirkning på transportnvesteringer og forbrug Jernminen ved Nuuk, uran og sjældne jordarter ved Kvanepældet Usikkerhed pga. fracking i USA Timing og lavere aktviteter i globale mineaktviteter Slowdown i kinesisk vækstrate Grønlandsk indenrigspolitk og dansk- grønlandske relatoner 11

12 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Uddannelse og brain drain: 2012 var der personer født i Grønland. Heraf opholdt sig i Danmark. De 80 % grønlændere i Danmark har god uddannelse og indgår i det danske arbejdsmarked på linje med danskere. De resterende 20 % omfa`er studerende og grønlændere på kontanthjælp. I 2012 havde 53 % af grønlænderne i Grønland en folkeskoleuddannelse som minimum. Uddannede bor især i byerne. Der er et betydeligt uddannelsesbehov i Grønland 12

13 Uddannelsesniveau i 2012 som årig for årgang Fordelt på bosted i

14 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Energiforbrug Selvforsyningen steg 17,4 % i 2012 Årsager: 1) Nyt vandkratværk i Ilulissat September 2013, så nu 5 vandkratværker. Det første BukseZorden ) Fald i energiforbrug som følge af lavere olieeterforskningsak1viteter - Samlet grønlandsk energiforbrug 2012: TJ (ton joule=10 12) - - CO2 emission pr. indbygger i 2012: 10,2 tons Stor redegørelse forventes foråret

15 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Boligområdet: TradiTonelt et statsområde og senere et hjemmestyre- selvstyre anliggende I de senere år stor vækst i ejerboliger og realkredit Boliglån er normalt rente- og afgiksfri i 20 år, hereker forrentes de med NaTonalbankens diskonto plus en rente på 3 %, og lånet afdrages over 15 år Realkredit i Grønland vokset fra 2,2 milliarder kr. i 2003 Tl over 5 milliarder i

16 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Offentlige finanser: FinanspoliTsk holdbarhed kan diskuteres. I de kommende år er der årligt 90 millioner, der skal finansieres ekstra gennem nedskæringer og reformer samtdig med, at ændringen i befolkningen betyder flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Vedrørende offentlige finanser se følgende slide 16

17 Landskassens hovedposter 17

18 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Poli1k: I mange år stor politsk stabilitet med Siumut- ledet styre (Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen). IA- ledet styre frem Tl valget marts 2013 (Kuupik Kleist) Perioden frem Tl 2013 var god for Grønlands økonomi, idet mange aktviteter blev igangsat, og minelovgivningen kom på plads Eker valget 2013 kom Siumut Tl som ny ledelse (Aleqa Hammond). Det nye styre har betydet forsinkelse af minelovgivning og råstofaktviteter og flere konflikter med Danmark (kontroversen om ArcTc Council, spørgsmålet om nultolerance ifm. uran, egen repræsentaton i New York, flere skandaler i forvaltningen). 18

19 Grundlæggende problems.llinger i Grønland Skandaler: Der har i Tdens løb været en række skandaler i form af politsk lovstridigt overforbrug, udbetaling af gyldne håndtryk og mismanagement. Alt de`e ophørte stort set under Kuupik Kleists ledelse. Siden det ny styre trådte Tl, har der været 1) Aleqa Hammonds brug af kreditkort, 2) udnævnelse af departementschef for det grønlandske finansområde. En person, der kom fra en dansk sparekasse og var anklaget for svindel. Han er nu gået af. 3) Fyringen af KNIs direktør og afgangen af tre bestyrelsesmedlemmer 19

20 Kilder.l aktuel viden om Grønland Lise Lyck: PublikaToner fra , se CBS bibliotek, især: Lyck, Lise.: "Grønlands økonomi og rela1onerne 1l Danmark"" Copenhagen: Academic Press. 238 s, 1986 Lyck, Lise: Greenland Almost 10 years with Home Rule. Paper presented at the 6 th Inuit Studies Conference at Copenhagen in October, Lyck, Lise, (ed.)" Socio- economic Developments in Greenland and in other Nordic Jurisdic1ons". Copenhagen: New Social Science Monographs, 1997, 237 p. Lyck, L.: Greenland and Natural Resources. Saarbrücken: LAP Lambert Academic Publishing, 2013, ISBN: , (77 pages) Grønlands StaTsTk og Grønlands StaTsTk Bank Orienteringer fra NaTonalbankens kvartalsoversigter udarbejdet af Anders Møller Christensen Rapporter fra Økonomisk Råd i Grønland om Grønlands økonomi fra 2010 Tl 2013 og Tdligere fra Statsministeriets Rådgivende Udvalg for Grønland Tl de`e blev nedlagt i Endvidere har MarTn Paldam skrevet om Grønlands Økonomi i Grønlands økonomiske udvikling i

21 Sammenfatning Den økonomiske situaton er mere usikker end den har været de senere år, og der vurderes at komme en negatv eller nul vækst Finansiel holdbarhed er ikke på plads Der er ikke taget initatver Tl offentlige besparelser Råstofområdet og dets udvikling er blevet ret usikker, og da de`e område er en nødvendighed for en mere selvbærende grønlandsk økonomi, er de`e yderst problematsk Overførslerne fra Danmark forventes fremover at ligge på stort set uændret niveau. Beløbet var i millioner kr. Partnerskabs- og fiskeriakalerne med EU forventes også på samme niveau. Beløbet var i millioner kr. 21

Relaterede dokumenter

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund