Lovligheden af informationsudveksling i brancheforeninger

Transkript

1 Forfatter: Anders Steffen Vejledere: Pernille W. Jessen, Juridisk institut Valdemar Smith, Økonomisk institut Lovligheden af informationsudveksling i brancheforeninger Information exchange in trade associations Bachelorafhandling, Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences) Dato: 4. Maj 2015 Antal tegn: Studienummer:

2 Side 2 af 44 Abstract The subject of this thesis is the legality of information exchange between trade associations and their members. Agreements, decisions by associations of undertakings or concerted practices that will have restrictive effects on competition, are illegal according to the Law of Competition 6. This is not only confined to companies but also to trade associations. Trade associations are important to the companies. For example they help the companies understand new regulations, conduct courses for the members or help them understand the market. But statements and information exchanges from trade associations also increase the risk of collusive outcome. Therefore it is necessary to regulate the behavior of trade associations. The purpose of the Law of Competition is to make sure that companies make their own decisions. If anything reduces the parties decision-making independence it will be unhealthy for the competition. This can lead to higher prices or a lag in product quality. Therefore it is important that it is not possible to identify individual companies from the information. This will increase the risk of concerted practices and lead to collusive outcome. This thesis does not only investigate the legality of information exchange between trade associations and their members, but also general statements made by trade associations. Therefore the analysis is divided into two sections; section 4.2 which deals with the information exchange and section 4.3 which deals with the general statements made by trade associations. At first the effects of increased market transparency is analyzed. This will be used in the analysis to assess the restrictive effects on competition. A rise in market transparency for the consumers will lead to a more healthy competition, but a rise in market transparency for the companies will increase the risk of collusive outcome. When analyzing whether the information exchange will have restrictive effects on competition or not, it is essential to assess whether the information will have impact on one of the parameters of competition, for example price, output or product quality. If this is the case it is more likely that the information exchange or statement will have restrictive effects on competition. Part one in the analysis concerns the competitive assessment of information exchange, and deals with information about price, sales and production and costs. When trade association exchange information with their members the information must be genuinely aggregated. This makes the recognition of individualized company level information difficult. Also the information must be historic, because present and future data will have a bigger impact on the behavior of the companies than past data. The reason for this is that the companies must not predict each other s behavior, because it will lead to collusive outcome. Therefore the information exchange must not

3 Side 3 af 44 be done frequently. If the information is already public available, the information change will not increase the market transparency for the companies. Part two in the analysis concerns the general messages or statements from trade associations. This is not information created with contribution from the members, but it is still relevant to assess whether the statement will have impact on one of the parameters of competition and whether it will cause a standardized behavior among the companies. In all cases it is relevant to assess the market characteristics. This will have a say to whether the information exchange will have restrictive effects on competition. If the competition for instance is characterized by a small number of firms with big market shares, the information exchange will cause bigger problems than on a market with healthy competition. Also the market transparency is decisive to whether the companies can use the information to create and maintain concerted practices. Finally this thesis tries to tell trade associations what to keep in mind when they exchange information or send messages to their members. It is not possible to state a general line for what is legal for the trade associations because each statement or information exchange needs to be assessed on its own facts, for instance the type of information and the market characteristics. But there are some specific facts that the trade associations can keep in mind. Overall the thing that trade associations must ask them self, is whether the information exchange or statement will cause a standardized behavior among the companies. If this is the case the information exchange will probably be an agreement with restrictive effects on competition and therefore contravene the Law of Competition 6.

4 Side 4 af 44 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Struktur De retlige rammer Horisontale aftaler i forhold til brancheforeninger Brancheforeningers medvirken til markedskoordinering Samfundsøkonomiske tab Analyse af den juridiske grænse for brancheforeningernes informationsudveksling Markedsgennemsigtighed Forbrugergennemsigtighed Producentgennemsigtighed Markedsstrukturelle forhold ift. gennemsigtighed Brancheforeningers egentlige informationsudveksling Prisinformationer Salgs- og produktionsinformationer Omkostningsinformationer Brancheforeningers envejskommunikation Udmeldinger om priser Udmeldinger om produktion og salg Udmeldinger om omkostninger Udmeldinger om markedsføring Hvad skal brancheforeningerne holde sig for øje, for ikke at overtræde konkurrencelovens 6? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1:... 44

5 Side 5 af Indledning I Danmark findes der en lang række brancheforeninger, som hver især repræsenterer en række virksomheder inden for en konkret branche. I 2006 var der op i mod 500 brancheforeninger 1 i Danmark. Brancheforeningerne varierer meget i størrelsen. Mange af dem er små og har kun få medlemmer, mens andre repræsenterer en stor del af markedet. Et eksempel på en brancheforening, der dækker en stor del af markedet er Dansk Ejendomsmæglerforening, der repræsenterer ca. 89 % af samtlige ejendomsmæglere i Danmark 2. Et andet eksempel på en brancheforening er Lokale Pengeinstitutter, der repræsenterer knap 70 lokale banker 3. Brancheforeningerne spiller en vigtig rolle for deres medlemmer, men også for konkurrencen som helhed. De kan nemlig hjælpe medlemmerne til at optimere deres virksomhed, hvilket i sidste ende kan komme forbrugerne til gavn. Dette kan for eksempel ske i form af kurser og uddannelser, som kan sikre en høj produktkvalitet. Brancheforeningerne varetager en lang række opgaver, der varierer fra brancheforening til brancheforening. Generelt kan de være behjælpelige med at forstå og overholde ny lovgivning, hvilket klart vil være i samfundets interesse. Brancheforeningerne kan udsende vejledninger, anbefalinger, statistikker mv. til medlemmerne, men de kan også udsende mere konkret information om eksempelvis salgstal. Og dette er et af punkter, hvor der blive problemer i forhold til konkurrencen. Netop fordi brancheforeningernes medlemmer er uafhængige og dermed konkurrenter, kan brancheforeningernes adfærd få en negativ effekt på konkurrencen og dermed virke konkurrencebegrænsende, hvilket er i strid med konkurrencelovens 6, stk. 1. Informationer der udveksles mellem brancheforeningerne og deres medlemmer, vil kunne øge markedsgennemsigtigheden for producenterne, mens forbrugerne ikke opnår samme gennemsigtighed. Dette kan sætte konkurrencen ud af spil, fordi virksomhederne vil få et indblik i konkurrenternes ageren på markedet, hvilket vil få en ensrettende effekt. Det kan dog være svært for brancheforeningerne selv at se om deres adfærd er en overtrædelse af konkurrenceloven. Siden forbuddet blev indsat i konkurrenceloven i 1998, har brancheforeninger tiltrukket stor opmærksomhed fra konkurrence- og forbrugerstyrelsen, som har grebet ind i en lang række sager, hvor brancheforeningerne har overtrådt konkurrenceloven. En af grundene til at brancheforeningerne selv kan have svært ved at se, om deres adfærd er ulovlig, kan være den manglende mulighed, for at lave en facitliste over de lovlige hhv. ulovlige handlinger. I mange tilfælde vil det således være op til de konkrete omstændigheder, om en informationsudveksling eller informationsudmelding, vil kunne virke konkurrencebegrænsende. Hvad brancheforeningerne selv ser som uskyldig adfærd, kan vise sig at være i 1 Analyse foretaget af ECON: Brancheorganisationers aktiviteter og placering i forhold til konkurrencen i Danmark, s Tal fra ultimo Kan findes på: 3 Tal fra

6 Side 6 af 44 strid med konkurrenceloven. I 2007 forsøgte konkurrencestyrelsen at skabe klarhed over emnet med et kapitel omkring brancheforeningers informationsudvekslinger 4. Det virkede dog ikke til at være tilstrækkeligt for virksomhederne og konkurrencestyrelsens udsendte derfor en konkret vejledning om emnet i Om denne er tilstrækkelig til at hindre brancheforeninger i at overtræde konkurrencelovens 6, stk. 1, er for tidligt at sige. Vejledningen bruger i høj grad tid på at eksemplificere hvad brancheforeninger ikke må, mens den ikke overordnet kommer med nogle guidelines til brancheforeningerne. Formålet med denne opgave er derfor dels at forsøge, at finde den juridiske grænse for hvilke slags informationer brancheforeninger må og ikke må udveksle, og dels at give et bud på hvilke parametre brancheforeninger skal holde sig for øje, for ikke at overtræde konkurrencelovens 6, stk. 1. Dette leder mig frem til min problemformulering. 1.1 Problemformulering Min problemformulering lyder: Hvor går den juridiske grænse for brancheforeningers egentlige informationsudveksling samt grænsen for brancheforeningers envejskommunikation, og hvilke parametre skal brancheforeninger holde sig for øje, for ikke at overtræde denne grænse? Med egentlig informationsudveksling menes der information der udsendes på baggrund af medlemsoplysninger. Her vil der blive fokuseret på salgs- og produktionsinformation, omkostningsinformation samt prisinformation. Med envejskommunikation menes der henstillinger, anbefalinger og vejledninger, som brancheforeningen udsender til sine medlemmer. Afsnit 1.4 giver et illustrativt overblik over analysen samt opgaven som helhed. 1.2 Afgrænsning Mit fokus vil dels ligge i lovligheden af den egentlige informationsudveksling, hvor jeg vil tage udgangspunkt i de væsentlige konkurrenceparametre salgs- og produktionstal, omkostningsinformationer og prisinformationer, og dels i brancheforeningernes envejskommunikation, som kan foregå via henstillinger, anbefalinger og vejledninger. Jeg vil dog også berøre nogle andre typer af informationer, som jeg vil bruge til at belyse lovligheden af udvekslingen af de informationstyper jeg har fokus på. Jeg vil også skitsere de retlige rammer, da det er væsentligt at få afdækket, hvad der præcis menes med forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1 i forhold til brancheforeninger. Jeg vil kort komme ind på straffen for at overtræde konkurrencelovens 6, stk. 3, men dette vil jeg ikke gå yderligere i dybden med, da det ikke er mit henblik med opgaven, at behandle sanktionsmulighederne. 4 Konkurrenceredegørelse 2007 kapitel 5. 5 Vejledning fra konkurrence- og forbrugerstyrelsen: Informationsaktiviteter i brancheforeninger (2014).

7 Side 7 af 44 Jeg vil kort komme ind på de undtagelsesmuligheder, der kan være til forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 3; nemlig bagatelgrænsen i konkurrencelovens 7 og fritagelse efter konkurrencelovens 8. Mens jeg kun kort vil nævne bagatelgrænserne i konkurrencelovens 7, vil jeg gå lidt mere i dybden med effektivitetsfritagelsen efter konkurrencelovens 8. Dette vil særligt blive gjort under analysepunkter og Metode I opgaven vil der både blive anvendt juridisk og økonomisk teori og metode. Først og fremmest vil der blive anvendt den retsdogmatiske metode, hvor jeg ved hjælp af gældende ret finder ud af hvad retsfaktum er i forhold til brancheforeningernes informationsudveksling. Jeg anvender konkurrenceloven af 18. juni 2013, som er den nyeste lovbekendtgørelse. Den eneste senere ændring af konkurrenceloven omhandler en ændring fra konkurrencerådet til konkurrencestyrelsen. Jeg anvender samtidig også konkurrenceloven fra 1997 samt forarbejder til denne, da det var her forbudsbestemmelserne omkring brancheforeningers informationsudveksling, blev indsat i konkurrenceloven. Derudover benytter jeg også analyser og vejledninger fra konkurrencestyrelsen, som sekundært kan belyse retsfaktum yderligere. Jeg anvender også afgørelser fra konkurrence- og forbrugerstyrelsen, hvilket dog blot er administrative afgørelser og ikke på domsniveau. Konkurrencestyrelsen bestræber at gribe ind i sager, hvor brancheforeninger overtræder konkurrenceloven, hvorefter konkurrencestyrelsen kan give påbud til foreningerne om at ophøre deres adfærd. Derfor kommer mange afgørelser ikke videre til domstolene. I større og principielle afgørelser behandler konkurrencerådet sagen, mens statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet får overdraget sagen, hvis overtrædelsen er særligt grov 6. Der vil også blive brugt vejledende udtalelser fra konkurrencestyrelsen, som kan være med til at give et billede af, hvad brancheforeninger må. Det er dog vigtigt at påpege, at disse ikke er bindende for konkurrencestyrelsen, men blot vejledende udtalelser. Opgaven bygger på dansk ret, da det er danske brancheforeningers adfærd, der vil blive fokuseret på. Dog benytter jeg domme fra EU-retten samt forskellige retningslinjer fra kommissionen til artikel 101 TEUF, som svarer til konkurrencelovens 6, som kilde, da dansk konkurrencelovgivning ifølge forarbejderne i vid udstrækning skal forstås og fortolkes i overensstemmelse med EU-reglerne 7. Det skal dog påpeges, at vedtagelser eller aftaler, der kan påvirke samhandlen mellem medlemslandene, ligeledes skal vurderes efter EUF-traktaten. Denne påvirkning skal dog være mærkbar, jf. kommissionens De Minimis-meddelelse 8. Der vil blive benyttet nyere såvel som ældre domme og afgørelser. Grundlaget for at benytte retspraksis af 6 Se 7 Jf. FT 1996/97, tillæg A, s Meddelelse fra kommissionen om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer mærkbar påvirkning af konkurrencen i henhold til artikel 101, stk. 1 TEUF (2014/C 291/01).

8 Side 8 af 44 ældre dato er, at der ikke har været nyere retspraksis, der strider imod disse domme og dermed gør dem ugyldige. Jeg anvender også den mikro-økonomiske tilgang til analysen, hvor jeg vil med en positiv analyse vil vurdere hvorledes forskellige markedsforhold vil kunne påvirke konkurrencesituationen. Ligeledes vil der blive vist, hvordan prisaftaler og lignende konkurrencebegrænsende adfærd påvirker markedet i form af samfundsøkonomiske tab. I min perspektivering, anvender jeg derudover også den retspolitiske metode, hvor jeg ud fra min økonomiske analyse vurderer om juraen rent faktisk er sådan, som den burde være i forhold til samfundseffektiviteten. 1.4 Struktur Opgaven er bygget op således, at der først vil blive gjort rede for det retlige grundlag for brancheforeningers informationsudveksling. Dette vil blive gjort i afsnit 2. Loven samt forarbejderne til loven giver det retlige overblik, men går ikke i dybden med hvad brancheforeninger må. Det er derfor nødvendigt at analysere ud fra sekundær lovgivning, retspraksis samt generel økonomisk teori, hvad der helt konkret gælder om forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1. for brancheforeninger. Konkurrenceret er en disciplin der specielt har sin grobund i økonomisk teori. Derfor vil der i afsnit 3 blive gjort rede for brancheforeningers medvirken til markedskoordinering ud fra en økonomisk synsvinkel. Samtidig vil de samfundsøkonomiske tab blive eksemplificeret ud fra kartelteori. Om end ikke alle konkurrencebegrænsende aftaler udgør et kartel, vil der i mange tilfælde være de samme virkninger på markedet. Afsnit 4 udgør den egentlige analyse. Først og fremmest vurderes markedsgennemsigtighedens betydning dog i afsnit 4.1. Markedsgennemsigtighed udgør nemlig stadig et vigtigt forhold for de konkurrencebegrænsende virkninger. Afsnit 4.1 danner således grundlag for nogle af de overvejelser, der vil blive gjort i den egentlige analyse. Afsnit 4.2 omhandler den egentlige informationsudveksling og vil være delt op i 3 underafsnit, nemlig i forhold til information vedrørende de væsentlige konkurrenceparametre pris, salg og produktion samt omkostninger. Under prisinformationer vil der dog være et selvstændigt underafsnit omhandlende prisportaler oprettet af brancheforeninger. Afsnit 4.3 omhandler udmeldinger fra brancheforeninger og vil ligesom afsnit 4.2 være opdelt i udmeldinger om pris, salg og produktion og omkostninger. Der vil dog være et separat underafsnit til sidst, der omhandler udmeldinger om markedsføring, da dette har dannet grundlag for en del problematik i brancheforeningerne. Til sidst bliver der i afsnit 5 givet et bud på nogle guidelines, som brancheforeninger kan forsøge at følge.

9 Side 9 af 44

10 Side 10 af De retlige rammer I konkurrencelovens 9 6, stk. 1 finder vi det generelle forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Dette forbud gælder for erhvervsvirksomhed af enhver karakter, hvilket betyder at al økonomisk aktivitet på markedet for varer og tjenesteydelser, vil være omfattet af begrebet. Begrebet erhvervsvirksomhed skal fortolkes bredt jf. forarbejderne til konkurrenceloven 10. Forbuddet gælder også for vedtagelser indenfor sammenslutninger af virksomheder, jf. 6, stk. 3, og netop brancheforeninger falder herunder., jf. forarbejderne til konkurrenceloven: Som eksempel på vedtagelser kan nævnes brancheforeningers vedtagelser, hvad enten de er bindende eller vejledende for medlemmerne. 11 Brancheforeninger må dermed ikke indgå aftaler, der direkte eller indirekte kan begrænse konkurrencen, jf. stk. 3. Dog skal det bemærkes, at forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1 ikke gælder, hvis konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens 2, stk. 2. Ikke bare aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen, vil være omfattet af konkurrencelovens 6. Også aftaler der har konkurrencebegrænsende virkninger, vil være omfattet af forbuddet 12. Det er dog nødvendigt at se på om aftalen vil påvirke konkurrencen på det relevante marked mærkbart, da den ellers ikke vil kunne blive anset for at have konkurrencebegrænsende formål eller følge 13. Begrebet aftaler omfatter ikke kun skriftlige aftaler, men også mundtlige såvel som stiltiende aftaler, jf. forarbejderne til konkurrenceloven 14. Der er ikke noget krav om at en aftale skal være af juridisk karakter og eftersom aftalebegrebet skal fortolkes bredt 15, vil en standardsalgsbetingelse kunne være omfattet af aftalebegrebet i konkurrencelovens 6. Aftalens karakter i forhold til brancheforeninger, vil blive udvidet yderligere senere i opgaven; nærmere bestemt under analysen af brancheforeningernes envejskommunikation. Begrebet aftaler bliver brugt gennemgående i opgaven, men det skal påpeges, at der med dette også menes samordnet praksis og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. 9 Lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni 2013 om konkurrenceloven. 10 Jf. FT 1996/97, tillæg A, s venstre spalte (herefter v. sp.). 11 Jf. FT 1996/97, tillæg A, s Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Så således Palle Bo Madsen: Markedsret del 1 (2014) side 118 nederst (herefter n.). 14 Jf. FT 1996/97, tillæg A, s n. 15 Jf. FT 1996/97, tillæg A, s øverst (herefter ø.).

11 Side 11 af 44 Undtagelser til forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1 Der findes også en række andre undtagelser til forbuddet om konkurrencebegrænsende aftaler. I konkurrencelovens 7 findes bagatelgrænserne, som kan fritage virksomhederne fra forbuddet. Dette kan enten ske ved at virksomheden eller sammenslutningen af virksomhederne har en samlet årlig omsætning på under 1 milliard kroner og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 %, jf. konkurrencelovens 7, stk. 1, nr. 1. Hvis der er tale om en sammenslutning af virksomheder, f.eks. en brancheforening, kigges der på den samlede omsætning for medlemmerne plus brancheforeningens egen omsætning 16. Forbuddet i 6, stk. 1 gælder ikke for virksomheder eller vedtagelsen indenfor sammenslutninger af virksomheder, der har en samlet årlig omsætning på under 150 millioner kroner, jf. konkurrencelovens 7, stk. 1, nr. 2. Dog skal der tages forbehold for konkurrencelovens 7, stk. 2-4, som kan hindre fritagelse efter bagatelgrænserne i stk. 1. Dette vil ikke blive behandlet yderligere i opgaven. Forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1 kan også blive tilsidesat, hvis virksomheden eller vedtagelsen indenfor sammenslutninger af virksomheder, opfylder betingelser i 8, stk. 1, nr Disse betingelser er kumulative, hvilket betyder, at de alle sammen skal være opfyldt, for at forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1, ikke finder anvendelse. Denne fritagelsesmulighed vil jeg vende tilbage til i min analyse. Straf for overtrædelse af konkurrencelovens 6, stk. 1 i forhold til brancheforeninger Ved overtrædelse af konkurrencelovens 6, stk. 1, kan virksomheder blive straffet med bøde, jf. konkurrencelovens 23, stk. 1. Det skal bemærkes, at dette kun gælder ved forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse. Som nævnt under afsnit 1.3 er flere sager om brancheforeningers adfærd stoppet efter konkurrencestyrelsens afgørelser. Her har konkurrencerådet blot givet påbud efter 6, stk. 4 om for eksempel at fjerne en bestemmelse eller lignende 17, hvilket måske kan skyldes den for brancheforeninger lidt utydelige grænse, for hvad der er lovligt hhv. ulovligt, som det også påpeges i afsnit 1. Hvis brancheforeningerne ikke overholder påbuddet, vil der kunne blive givet bøde. Ved bedømmelsen af bødens størrelse kigges der på tre faktorer, nemlig varigheden og grovheden af lovovertrædelsen samt brancheforeningens omsætning 18. Som nævnt i min afgrænsning, vil sanktionsmuligheder for overtrædelse af konkurrencelovens 6, stk. 1, ikke blive behandlet yderligere i opgaven. 16 Jf. FT 1996/97, tillæg A, s Se eksempelvis konkurrencestyrelsens afgørelse af 27. marts 2006 (DK Camp) og afgørelse af 30. januar 2006 (LOPI). 18 U H side 4 v. sp.

12 Side 12 af Horisontale aftaler i forhold til brancheforeninger I det følgende afsnit bliver der gjort rede for, hvorfor det ud fra et økonomisk synspunkt er nødvendigt, at have en konkurrencelov, der også omfatter brancheforeningers adfærd. Det vil blive vurderet, hvordan en brancheforening kan medvirke til, at konkurrencen på et marked lider skade. Herunder vil der blive gjort rede for, hvorledes en brancheforenings ulovlige informationsudveksling kan skabe ensretning af virksomhedernes adfærd, som kan føre til ulovlige horisontale aftaler, hvilket i værste tilfælde vil kunne udgøre et kartel. 3.1 Brancheforeningers medvirken til markedskoordinering Som nævnt i afsnit 1 er en væsentlig del af brancheforeningernes rolle, at udveksle information med medlemmerne. Men i nogle tilfælde vil informationsudvekslingen kunne være skadelig for konkurrencen på det pågældende marked. I dette afsnit vil der således blive taget udgangspunkt i information, der kan være til skade for konkurrencen, uden konkret at forholde sig til, hvilken slags information, der er tale om. For en behandling af dette punkt samt den generelle analyse af, hvilke typer informationsudvekslinger brancheforeninger skal være påpasselige med, henvises der til afsnit 4. Først og fremmest er det væsentligt at skelne mellem horisontale aftaler og vertikale aftaler. Horisontale aftaler er en aftale mellem virksomheder på samme omsætningstrin, hvorimod vertikale aftaler foregår på forskellige omsætningstrin, altså for eksempel mellem en producent og en forhandler 19. Det vurderes således at horisontale aftaler vil være til større skade for konkurrencen end vertikale aftaler 20. Fordi der ikke ses så strengt på vertikale aftaler som på horisontale aftaler, kan det tænkes at brancheforeninger vil forsøge, at undskylde ulovlig informationsudveksling med, at der blot har været tale om en vertikal aftale. Dette vil imidlertid dog aldrig kunne være tilfældet, da en brancheforening ikke befinder sig på et andet omsætningstrin end virksomhederne selv og selve aftalen (red. den samordnede praksis) vil foregå mellem virksomheder, der er direkte konkurrenter. Horisontale aftaler kan have negativ betydning for konkurrencen, idet de kan mindske eller helt fjerne usikkerhed blandt markedets aktører og skabe en ensretning af konkurrenternes priser 21. Horisontale aftaler omfatter informationsudvekslinger 22 og netop derfor er det relevant at vurdere effekten af brancheforeningernes adfærd, da dette er en af deres væsentlige opgaver. Som nævnt i afsnit 2, vil det ikke blot være aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen, der er omfattet af konkurrencelovens 6, 19 Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 101, stk. 3, artikel 1, nr. 1 litra a. 20 Kommissionens retningslinjer for vertikale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt 5.

13 Side 13 af 44 men også aftaler, der har konkurrencebegrænsende virkninger. En konkurrencebegrænsende virkning kan være, at aftalen har en negativ effekt på for eksempel pris, produktion eller produktkvalitet, og denne effekt skal være mærkbar, for at konkurrencemyndighederne skal gribe ind over for adfærden 23. En aftale kan begrænse konkurrencen på forskellige måder, for eksempel ved at være ekskluderende, så den holder nye aktører ude fra markedet eller gør det svært for nogle virksomheder, at agere på markedet. Dette kan ske i form af markedsbarrierer, som gør det vanskeligt for andre virksomheder, at udfordre kartellet 24. Når der på et marked er kunstigt høje priser, vil det nemlig efterlade en mulighed for nye virksomheder til at etablere sig på markedet, fordi man ved lavere priser stadig kan få profit, men markedsbarrierer vil kunne hindre denne mulighed og dermed skabe stabilitet for den hemmelige samordning. Hvis aftalens indhold er, at udveksle strategiske oplysninger om for eksempel priser eller salgstal, vil dette øge sandsynligheden for samordning mellem parterne 25. Det kan skabe en klar fordel for virksomhederne, fordi konkurrencen konkurrenterne imellem bliver mindsket eller helt forsvinder. Konkurrencepresset på virksomhederne vil dermed blive lettet, hvilket kan give virksomhederne mulighed for at hæve priserne 26. Brancheforeningerne kan altså via deres informationsudveksling med medlemmer, indskrænke virksomhederne mulighed for at træffe selvstændige beslutninger og dermed ensrette virksomhedernes adfærd. Hvis parterne allerede har en hemmelig samordning, vil informationsudvekslingen således også kunne gøre denne endnu mere stabil eller effektiv 27. For at man kan opretholde en stabil aftale kræver det gennemsigtighed blandt virksomhederne, så de har mulighed for at holde øje med, om der er nogen der bryder ud af aftalen 28. Derfor vil det være et skærpende moment, hvis en brancheforening forsøger at skabe en gennemsigtighed for producenterne uden om forbrugerne. I byggebranchen er det meget anvendt at der bliver afholdt licitationer, hvilket giver kunden mulighed for at vælge den billigste producent. Men sker det, at udbyderne indbyrdes afholder for-licitationer, vil medlemmerne allerede kende hinandens priser, inden den egentlige licitation. Dette vil derfor kunne skabe en gennemsigtighed blandt medlemmerne og dermed gøre en hemmelig samordning lettere og mere stabil. For at informationsudvekslingen kan være konkurrencebegrænsende, er det nødvendigt at markedet er tilstrækkeligt dækket altså at de deltagende virksomheder besidder en væsentlig del af markedet. Hvis 23 Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt 67 samt Konkurrenceredegørelse 2004 side 213 n.

14 Side 14 af 44 det ikke er tilfældet, kan de virksomheder, der ikke deltager i samordningen, blot sætte sine priser under det kunstige prisniveau, og dermed true samordningens stabilitet 29. Normalt vil De Minimis-reglerne eller bagatelgrænserne være tilstrækkelige til at fastslå om markedsandelen er stor nok. Det kræver en konkret vurdering af markedet såvel som den informationstype, der udveksles 30. Mærkbarhedskriteriet kan dog benyttes. Dette siger, at deltagerne i en hemmelig samordning skal have en markedsandel på over 5 % for at aftalen vil kunne have betydning for konkurrencen. Dette bør ikke stå alene, men vurderes sammen med andre markedsstrukturelle karakteristika. Det vil i alle tilfælde være relevant at kigge på forskellige markedsstrukturelle forhold, for at vurdere effekten af den horisontale aftale. For eksempel kan det vurderes om kunderne har mulighed for at skifte til andre leverandører eller ej. Her spiller efterspørgselselasticiteten også en stor rolle. Hvis efterspørgselselasticiteten er lav, vil det kræve mere for at kunderne skifter leverandør, da de er villige til at betale ekstra for produkterne. Omvendt vil kunderne ikke være villige til at blive ved de samme leverandører, hvis de hæver deres priser, når efterspørgselselasticiteten er høj. Dette vil derfor være godt for konkurrencen. Parternes markedsmagt eller markedsandel er ligeledes vigtig at tage i betragtning, da denne siger noget om deres mulighed for at influere på et marked. Også produkternes karakter vil kunne udgøre et væsentligt forhold, der kan skærpe situationen omkring de konkurrencebegrænsende virkninger. Hvis der er tale om et marked med homogene produkter, kan det således tænkes, at det vil blive nemmere for virksomhederne, at danne en hemmelig samordning, hvorimod differentierede produkter vil betyde, at virksomhederne har forskellige tilgangsvinkler til konkurrencen på markedet. Det vil derfor være nemmere at forudsige eller bestemme en fælles pris på varen, hvis der er tale om homogene produkter 31. De markedsstrukturelle forhold vil blive behandlet yderligere i afsnit Samfundsøkonomiske tab Informationsudvekslingen mellem brancheforeningerne og deres medlemmer vil i værste tilfælde kunne udgøre et kartel. For at eksemplificere de samfundsøkonomiske virkninger på markedet, vil der derfor blive kigget på de økonomiske effekter af kartelaftaler. Et eksempel på en brancheforening, der har stået bag en kartelaftale, kan nævnes konkurrencestyrelsens afgørelse om danske kroer og hoteller, som fastsatte minimumspriser, hvilket dermed udgjorde en kartelaftale Se således Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Se således Kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt Quantifying Antitrust Damages (2009), side Konkurrencestyrelsens afgørelse af 21. december 2005.

15 Side 15 af 44 En kartelaftale er defineret som en aftale mellem virksomheder, der befinder sig i samme omsætningsled, som fastsætter for eksempel priser eller begrænser produktionen 33. Aftalen kan også bestå i, at markedet opdeles. Formålet med at danne et kartel eller en hemmelig samordning, er at optimere og øge profitten 34. På et marked med fuldkommen konkurrence, vil prisen svare til de marginale omkostninger, mens prisen på et marked med monopol vil være højere 35. Dog vil fuldkommen konkurrence næsten aldrig være tilfældet, og en pris der nøjagtigt svarer til de marginale omkostninger, vil dermed ikke findes. Denne vil derimod ligge et stykke over prisen på et marked med fuldkommen konkurrence 36. Et velfungerende priskartel vil opføre sig som monopolister, da prissætningen vil ske til én fælles pris 37. Dette dog forudsat, at de har en stor markedsandel. Den kunstigt høje pris vil herved give virksomhederne overnormal profit. Ligevægtsprisen vil nemlig være højere på et marked med monopol, end på et marked med sund konkurrence, som det ses på figur 2.1 (bilag 1). Samtidig vil den afsatte mængde være mindre på et marked med monopol, men monopolistens indtjening vil alt i alt være højere, end samtlige virksomheder på markedet med fuldkommen konkurrence. For at prisen vil være helt den samme som prisen på et marked med monopol, kræver det at kartellet dækker hele markedet. Prisen vil dog altid ligge over det niveau, som findes på et marked med virksom konkurrence. Prisstigningen betyder at forbrugerne skal betale et ekstra beløb for varen, svarende til afstanden mellem counterfactual price og cartel price. Stigningen i prisen betyder, at efterspørgslen efter den pågældende vare vil falde. Herved vil der ske et tab for forbrugerne i form af feltet A i figur 2.1. Derudover lider forbrugerne et dødvægtstab, som er illustreret ved feltet B i samme figur. For karteldeltagerne vil feltet A udgøre den øgede indtjening, som virksomhederne får, mens de dog også vil lide et tab i form af feltet B. Hvis der er virksomheder, der står uden for kartellet, vil der stadig være højere priser på varerne, om end ikke så høje, som hvis aftalen omfattede alle virksomheder på markedet 38. Hvis der er tale om Gournout-konkurrence eller mængdekonkurrence, som går ud på at virksomhederne kører med en fælles høj pris, men selv bestemmer mængden, vil prisen på markedet blivehøjere, end hvis der havde været fuldkommen konkurrence, men dog ikke så høj, som på et marked med monopol. Dette vil dog kun finde sted på markeder, hvor der er et relativt lille antal virksomheder Konkurrencelovens 23, stk. 3. Se også Palle Bo Madsen, markedsret del 1 (2014), side London Economics (2011), side Quantifying Antitrust Damages (2009), side 76 n. & London Economics (2011), side London Economics (2011), side Quantifying Antitrust Damages (2009), side Quantifying Antitrust Damages (2009), side 99 ø. 39 Quantifying Antitrust Damages (2009), side 77.

16 Side 16 af 44 Selvom virksomhederne vil øge deres profit, vil det gå ud over forbrugerne i form af højere priser. Hvis der ikke er andre udbydere af samme produkt, vil forbrugerne eventuelt også miste muligheden for at købe den pågældende vare. Kartellet vil være forbundet med ineffektivitet, da der ikke vil blive produceret den mængde, der egentlige bliver adspurgt på markedet, fordi de høje priser skræmmer forbrugerne væk. 4. Analyse af den juridiske grænse for brancheforeningernes informationsudveksling Behovet for en håndhævelse af brancheforeningernes adfærd har altså vist sig at være nødvendigt, hvilket måske specielt kan skyldes brancheforeningernes problemer med at se, hvor den juridiske grænse præcis går. Når det skal påvises, hvorledes en bestemt aktivitet påvirker konkurrencen, er det nødvendigt at inddrage flere forskellige faktorer. Det kan være den generelle struktur på markedet og produktets art, men det vil også være vigtigt at kigge på selve informationen, der er blevet udsendt. Selvom det er muligt at nævne nogle bestemte informationstyper, der sandsynligvis vil skade konkurrencen, vil der i mange tilfælde være behov for en vurdering af de faktiske forhold, før det er muligt at give et svar på, om informationsudvekslingen vil kunne skade konkurrencen, og dermed være i strid med konkurrenceloven. Hele grundtanken bag konkurrencelovens formål om effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence 40 er, at virksomhederne skal kunne træffe beslutninger om markedsadfærden uafhængigt af konkurrenterne 41. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det have negativ betydning for konkurrencen. Hvis en brancheforening f.eks. kommunikerer alle medlemmernes priser ud, vil det skabe producentgennemsigtighed. Dermed kan man risikere, at informationen kan ensrette medlemmernes markedsadfærd, hvilket vil være til skade for konkurrencen. I det følgende vil jeg forsøge at analysere, hvor den juridiske grænse for informationsudveksling i brancheforeninger går. Først vil der blive forsøgt klargjort, hvorledes markedsgennemsigtigheden kan have betydning for vurderingen af lovligheden af en informationsudveksling (afsnit 4.1). Jeg vil derfor både vurdere gennemsigtigheden på forbrugernes side, men også på producentsiden. Dette vil være med til at danne grundlag for selve analysen af informationstyperne, som er delt op i egentlig informationsudveksling (afsnit 4.2) og envejskommunikation (afsnit 4.3). Herunder vil jeg blandt andet tage udgangspunkt i markedsforholdene, se på den konkrete informationstype, samt inddrage relevant retspraksis og relevante afgørelser fra konkurrencestyrelsen, som kan være med til at belyse, hvad brancheforeningerne må og ikke må. 40 Konkurrencelovens FT 1996/97, tillæg A, s v. sp.

17 Side 17 af Markedsgennemsigtighed Tidligere var et af de bærende principper i konkurrenceloven, princippet om markedsgennemsigtighed. Man mente, at desto større markedsgennemsigtighed der var, desto mindre behov var der for, at konkurrencemyndigheden skulle gribe ind 42. Dette princip er i imidlertid blevet afskaffet (og afløst af forbudsprincippet 43 ), således at markedsgennemsigtigheden ikke længere kan være en facitliste i forhold til konkurrencepåvirkningen. Det vil dog stadig være et væsentligt parameter at inddrage, når der ses på konkurrencen på et marked. Markedsgennemsigtighed kan være meget væsentligt, når man skal vurdere effekten af en brancheforenings informationsudveksling med sine medlemmer. En brancheforening kan f.eks. skabe øget markedsgennemsigtig ved at udsende prisinformationer til medlemmerne eller offentligheden. Hvor man tidligere snakkede om markedsgennemsigtighed som helhedsbegreb, kan det være relevant at dele det op i forbrugergennemsigtig og producentgennemsigtighed. I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i to af de mest væsentlige konkurrenceparametre; nemlig pris og kvalitet Forbrugergennemsigtighed Øget forbrugergennemsigtighed vil alt andet lige have positiv effekt på konkurrencen 44. Markedsgennemsigtigheden i sig selv vil øge forbrugernes evne til at reagere på forskelle i priser og kvaliteter, og netop forbrugernes evne til at reagere på ændringer i de væsentlige konkurrenceparametre, har stor betydning for konkurrencen. For hvis forbrugerne ikke reagerer på en prisændring, hvorfra får virksomhederne så deres incitament til at konkurrere på netop dette parameter? Muligheden for afsøgning af markedets priser spiller en stor rolle for konkurrencens effektivitet. Dette bakkes op i konkurrencestyrelsens analyse konkurrencefremmende forbrugeradfærd 45, hvor konkurrencestyrelsen ser på hvilke faktorer, der er med til at gøre en forbruger konkurrencefremmende. Her er den grundlæggende tanke, at forbrugerne skal kunne gennemskue de forskellige virksomheders priser, samt indholdet/kvaliteten af produkterne, således at de tvinger virksomhederne til at konkurrere på disse parametre. Det altovervejende udgangspunkt må altså være, at øget information om priser og kvalitet, vil gøre forbrugerne i stand til at reagere på ændringer eller forskelle, og dermed skabe en sundere konkurrence på markedet. Markedsstrukturen vil dog have stor betydning for, hvorledes markedsgennemsigtigheden rent faktisk kommer forbrugerne til gode. Det er derfor vigtigt at kigge på, hvor hurtigt forbrugerne vil reagere på en pris- eller kvalitetsændring på produkterne. Forbrugergennemsigtighed vil altså være positivt for 42 FT 1996/97, tillæg A, s v. sp. 43 FT 1996/97, tillæg A, s v. sp. 44 Se hertil Konkurrenceredegørelse 2004 side 211 n. 45 Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 (2011)

18 Side 18 af 44 konkurrencen, hvis vi er på et marked, hvor forbrugerne reagerer hurtigt på ændringer i f.eks. pris eller kvalitet, hvorimod det kan tænkes, at gennemsigtigheden ikke vil spille en lige så stor rolle for konkurrencen, hvis forbrugerne ikke reagerer hurtigt på sådanne ændringer. Lige ledes vil det ikke være i alle tilfælde, at fuld gennemsigtighed for forbrugerne vil gavne konkurrencen. Hvis der er få udbydere på markedet, kan det tænkes at fuldkommen markedsgennemsigtighed ikke vil være det optimale for forbrugeren. Det er nemlig vigtigt at huske på, at øget forbrugergennemsigtighed også vil betyde øget producentgennemsigtighed, da virksomhederne herved også vil få adgang til konkurrenternes prisinformationer og kvalitetsinformationer. Fuldkommen markedsgennemsigtighed for forbrugerne vil altså betyde fuldkommen markedsgennemsigtighed for producenterne. Hvis dette sker på et marked med få udbydere, kan det tænkes, at virksomhederne vil indrette sig efter hinanden til en vis grad, hvilket kan skade konkurrencen. At fuldkommen markedsgennemsigtighed ikke vil være det optimale for forbrugerne, hvis der er få virksomheder på markedet, bakkes også op af Møllgaard og Overgaard i Market transparency and competition policy Producentgennemsigtighed Hvor øget markedsgennemsigtighed på forbrugersiden kan være godt for konkurrencen, kan øget producentgennemsigtighed have den modsatte effekt, da det kan øge risikoen for, at virksomhederne ensretter deres priser. Der vil være større risiko for tacit collusion, hvor virksomhederne ved stiltiende aftale indretter sig efter hinanden, hvis virksomhederne kan gennemskue hinandens priser, kvalitet, rabatter eller lignende konkurrenceparametre. Som nævnt under afsnit 3, er producentgennemsigtighed nødvendigt for et effektivt kartel 47. Der ses altså strengt på øget eller høj producentgennemsigtighed, da dette kan betyde stor risiko for højere priser og dermed lavere velfærd 48, som det også er beskrevet i opgavens afsnit 3. I UK Tractor-sagen, hvor brancheforeningen udsendte oplysninger om medlemmernes salg, blev det ligeledes vurderet, at den øgede gennemsigtighed ville ødelægge konkurrencen, fordi det fjernede enhver usikkerhed om konkurrenternes adfærd Markedsstrukturelle forhold ift. gennemsigtighed Hvilken betydning øget markedsgennemsigtighed har, kan ikke vurderes uden at man foretager en konkret vurdering af de markedsstrukturelle forhold. Specielt følgende forhold er væsentlige at inddrage i vurderingen af konkurrenceeffekten ved øget markedsgennemsigtighed Møllgaard og Overgaard: Market transparency and competition policy side Se også Konkurrenceredegørelse 2004 side 213 n. 48 Konkurrenceredegørelse 2004 side 214 n. 49 UK Tractor-sagen præmis 87.

19 Side 19 af 44 Som nævnt under afsnit kan antallet af virksomheder (1) have betydning for, hvorledes forbrugerne får gavn af den øgede markedsgennemsigtighed. Udgangspunktet må være, at få virksomheder på et marked, vil kunne udnytte oplysninger om markedet til at skade konkurrencen i højere grad end de kunne, hvis der var mange virksomheder på markedet 51. Dette teoretiske udgangspunkt bakker konkurrencestyrelsen op om 52, men et mere praktisk argument findes også. Som beskrevet indledende i afsnit 4.1, var principperne i konkurrenceloven anderledes i midten af 1990 erne og med dette udgangspunkt valgte konkurrencestyrelsen i 1995 at offentliggøre prisen på fabriksbeton 53. Herved fandt man dog ud af, at den øgede producentgennemsigtighed betød at priserne i en årrække steg, fordi antallet af virksomheder på markedet var lavt. Havde der været tale om et marked, hvor der var et stort antal udbydere, kunne effekten have været en anden, men fordi der var få udbydere, kom den øgede markedsgennemsigtighed ikke forbrugerne til gode. Hvis det er lykkedes for virksomhederne at opretholde et kunstigt prisniveau, kan adgangsbarriererne (2) have stor betydning for vurderingen af markedsgennemsigtigheden. Som beskrevet i afsnit 3 vil kunstige høje priser betyde, at nye virksomheder vil kunne gå ind på markedet og sætte priserne lavere, mens de stadig får profit. Men hvis der på grund af høje adgangsbarrierer ikke er mulighed for, at en ny virksomhed kan etablere sig på markedet, vil det betyde, at virksomhederne vil kunne begrænse konkurrencen, når markedsgennemsigtigheden bliver øget. Dog vil øget markedsgennemsigtighed i sig selv kunne skabe en adgangsbarriere, da de eksisterende virksomheder vil have fuld indsigt i nye indtrængere på markedet. Dermed kan de eksisterende virksomheder udkonkurrere den nye virksomhed 54. Også forskelle i virksomhedernes produkter (3) og virksomhedernes konkurrencemæssige udgangspunkt (4), vil have betydning for, hvorledes øget gennemsigtighed kan påvirke konkurrencen. Her må det vurderes, at homogene produkter og ligheder i virksomhedernes størrelse, effektivitet mv., vil betyde, at øget markedsgennemsigtighed ikke vil gavne konkurrencen. Dette skyldes, at virksomhederne som regel vil få mest ud af et prissamarbejde, hvis de ligner hinanden, som beskrevet i afsnit Øget markedsgennemsigtighed vil være mest nødvendigt på de såkaldte søgemarkeder, hvor produkterne er meget forskellige og søgeomkostningerne er høje. Det er altså ikke så ligetil for forbrugerne at afsøge 50 Konkurrenceredegørelse 2004 side Møllgaard og Overgaard: Market transparency and competition policy side Konkurrenceredegørelse 2004 side 219 n. 53 Konkurrenceredegørelse 2004 side 220 boks Konkurrenceredegørelse 2004 side 221 m. 55 Dette bakkes også op af konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelse 2004 side 221 n.

20 Side 20 af 44 markedet for priser, og dermed vil forbrugerne måske ikke kunne træffe en optimal løsning, da de ikke har nok indsigt i udbuddet på markedet. Som nævnt i afsnit 3, vil høj producentgennemsigtighed gøre det lettere at opretholde et stabilt kartel. Men er forbrugergennemsigtigheden tilsvarende høj, har forbrugerne mulighed for at opdage kartellets adfærd, og der vil derfor være større incitament for den enkelte virksomhed til at bryde ud af kartellet. 4.2 Brancheforeningers egentlige informationsudveksling I dette afsnit vil brancheforeningers egentlige informationsudveksling blive behandlet. Dette vil være delt op i prisinformationer, salgs- og produktionsinformationer og omkostningsinformationer. Fokus vil være på disse tre grupper af informationer, da det er nogle af de grundlæggende strategiske oplysninger, der dermed vurderes at kunne have den største indflydelse på konkurrencen 56. Med egentlig information menes der tovejskommunikation, hvilket betyder at medlemmerne er med til at give brancheforeningen de tal, som brancheforeningen bruger til informationsudvekslingen. Det kan for eksempel være produktionstal, priser eller omkostningstal. Som nævnt i afsnit 3, er det nødvendigt, at brancheforeningernes medlemmer, repræsenterer en tilstrækkelig stor del af markedet, for at informationsudvekslingen overhovedet kan få en konkurrencebegrænsende virkning. Dette vil således altid kunne være en undtagelse, der fritager virksomhederne fra at overtræde konkurrenceloven Prisinformationer Det måske mest væsentlige konkurrenceparameter er prisen. Derfor er informationer omkring de forskellige konkurrenters priser nok det, der ses strengest på fra konkurrencemyndighederne. Men hvad må brancheforeninger, når det kommer til udveksling af prisinformationer hvis de overhovedet må noget? Forbuddet i konkurrencelovens 6 siger, at det er forbudt at lave aftaler, som vil begrænse konkurrencen, og som beskrevet i afsnit 2, gælder dette forbud også for brancheforeninger. Det er altså nødvendigt, at vurdere om den pågældende information, kan skade konkurrencen. Det gælder ikke kun for aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen men også for aftaler, der har til følge at begrænse konkurrencen, jf. afsnit 2. Uanset om brancheforeningerne har til hensigt at begrænse konkurrencen eller ej, vil det altså kunne være i strid med konkurrenceloven. 56 Se således kommissionens retningslinjer for horisontale aftaler punkt 86.

21 Side 21 af 44 Information omkring den aktuelle prissituation vil næsten altid blive anset for at kunne begrænse konkurrencen. Hvis en brancheforening har indhentet oplysninger fra medlemmerne omkring deres priser, og brancheforeningen herefter udsender en oversigt over disse priser, kan det betyde en ensretning af virksomhedernes priser. Det behøver ikke nødvendigvis at ske gennem en decideret aftale mellem virksomhederne, men kan for eksempel ske stiltiende, jf. tacit collusion. Dette vil være i strid med hele grundtanken bag konkurrenceloven, som siger, at virksomhedernes strategi og adfærd på markedet skal være uafhængigt af konkurrenternes adfærd, jf. tidligere i opgaven. Udveksling af aktuelle priser kan kun vurderes at have ét formål, som er at ensrette virksomhedernes priser 57. En undtagelse til dette kan dog findes, nemlig hvis informationen omkring de aktuelle priser, også stilles til rådighed for forbrugerne. Dermed vil det ikke kun være producentgennemsigtigheden der øges, men også forbrugergennemsigtigheden. Dette kan for eksempel ske gennem en prisportal. Da dette vurderes at kunne være en selvstændig diskussion, vil det blive behandlet for sig selv i afsnit Ligesom der ses strengt på information omkring aktuelle priser, vil også information omkring fremtidige priser som regel være i strid med konkurrenceloven. Fremtidige priser vil altovervejende have samme formål, som aktuelle priser - nemlig at ensrette virksomhedernes adfærd. Dette bakkes op af konkurrencestyrelsen i frisør-sagen 58, hvor en brancheforening årligt udsendte en avisannonce, hvori de skrev, at forbrugerne kunne se frem til en prisstigning, hvilket blev anset for værende en indirekte opfordring til at hæve priserne. Udveksling af historiske priser vil derimod ikke nødvendigvis være i strid med konkurrenceloven. Det er dog op til en konkret vurdering at bestemme om informationsudvekslingen er egnet til at begrænse konkurrencen. Konkurrencestyrelsen opstiller nogle kriterier, der kan tillade en udveksling af historiske priser 59. Det er ikke en kumulativ liste over forhold der skal være til stede. Selv om enkelte forhold ikke er opfyldt til fulde, kan informationsudvekslingen alligevel være lovlig, men det kræver at et af de andre forhold i særlig grad er opfyldt 60. For det første er det vigtigt, at informationerne er aggregerede i en sådan grad, at virksomhederne ikke kan identificere hinanden altså se hvor de enkelte tal kommer fra. Hvis dette er tilfældet, vil det betyde at markedsgennemsigtigheden bliver så stor, at der vil være risiko for, at virksomhederne ensretter priserne, hvilket kan føre til et højere prisniveau, jf. tidligere i opgaven. Hvis en brancheforening derfor ønsker at 57 Se således kommissionens beslutning af 8. september i COBELPA/VNP-sagen, præmis Konkurrencestyrelsens afgørelse af 24. oktober Konkurrenceredegørelse 2007 (kap. 5) side 26 boks Konkurrenceredegørelse 2007 (kap. 5) side 26 boks 5.17.