Remote Services for CHP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Remote Services for CHP"

Transkript

1 Remote Services for CHP ForskEL projekt nr Teknisk og økonomisk analyse for fællesdrift af decentrale kraftvarmeværker

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INTRODUKTION... 3 HOVEDFORMÅLET MED PROJEKTET REMOTE SERVICES FOR CHP... 3 KONKLUSION... 4 PROJEKTRESULTAT... 4 RESULTAT AF COST BENEFIT ANALYSEN... 5 RESULTATER AF INTERVIEWS:... 7 PROJEKTDELTAGERE OG BAGGRUND... 9 OFFENTLIGGØRELSE - WORKSHOP... 9 BAGGRUND OG INTERVIEW FOR COST BENEFIT ANALYSE INTERVIEWLISTE COST BENEFIT ANALYSE ANALYSE OG BESKRIVELSE AF ANVENDELSESOMRÅDER FOR GATEWAY FÆLLESDRIFT SPØRGESKEMA TEKNISK OVERSIGTSDIAGRAM Alarmhåndtering Signalliste IEC DATA SERVER (GATEWAY) ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 2 af 29

3 Introduktion Datakommunikation er en væsentlig parameter for at den decentrale produktion kan indgå som et afgørende element i fremtidens elsystem og elmarked men hvad er der brug for og hvilket udfordringer betyder det for kraftvarmeværkerne, set fra et teknisk økonomisk synspunkt? Dette er nogle af de overordnede problemstillinger som dette projekt har til formål at besvarer. Projektgruppen er bredt repræsenteret fra kraftvarmeværk (Brædstrup Totalenerg og Dansk Fjernvarmes Projektselskab) og balanceansvarlig (Nordjysk Elhandel) til tekniske og økonomiske sepecialister (EURISCO og RAMBØLL). Projektperioden har været fra 1. April 2011 til 31. Marts 2011 Hovedformålet med projektet Remote Services for CHP Formålet med den tekniske del af projektet er grundlæggende at analysere og udvikle et koncept for, hvorledes kraftvarmeværker kan benytte kommunikation med omverdenen til forskellige ydelser. Ydelser kan f.eks. være: Via en balanceansvarlig at deltage i SPOT og regulerkraftmarkederne Leverer systemydelser i form af reaktiv effekt og anden støtte for elsystemet Indgå i en klynge med andre værker for levering af fælles alarmhåndtering, fælles teknologiinvesteringer, drift og vedligehold Analysedelen har grundlæggende det formål gennem interview med værker, distribution, system- og balanceansvarlige at få et grundlag for at vurdere følgende: 1. Hvilke tekniske, ledelsesmæssige, organisatoriske og teknologiske muligheder, udfordringer og barrierer ligger der for de decentrale værker i relation til det at være aktiv på elmarkedet? 2. Hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med etablering af udstyr mm. for at et mindre-, mellemstort- eller stort værk kan deltage i elmarkedet? 3. Hvad vil det både teknisk og organisatorisk kræve for en gruppe af værker, at indgå et driftmæssigt samarbejde for at styrke deres fælles fremtidige position? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 3 af 29

4 Konklusion Den overordnede konklusion kan sammenfattes i følgende hovedpunkter, som uddybes nærmere i rapporten: Stor forskel på udbyttet fra elmarkedet imellem mindre og store værker. Der er en faktor 2 til forskel imellem den bedste og dårligste indtjening. Fællesdrift eller andre organisatoriske tilpasninger er nødvendig, fordi ovenstående forskel i høj grad kan begrundes i organisatoriske kapacitetsbegrænsninger Ovenstående kan ikke begrundes med tekniske barrierer, men derimod organisatoriske og strukturelle forhold. Fælles tekniske snitflader er nødvendige for at data kommunikationen imellem værkerne kan være optimal. Det gælder både alarmhåndtering og signallisterne generelt internationale standarder. Projektresultat Projektgruppen har fungeret rigtig godt, hvilket også har resulteret i gode resultater, herunder: Vellykket workshop med stor deltagelse fra branchen (80 deltagere) Interview af 16 værker med rigtig gode tilbagemeldinger, som har dannet grundlag for resultaterne i analysedelen. Projektrapport med interessante konklusioner for koblingen imellem den tekniske informationsudvksling og den teknisk økonomiske analyse, herunder hvad resultaterne vil betyde for de decentrale værker, balanceansvarlige og elsystemet generelt. Efterhånden som projektet udviklede sig, blev det klart, at de tekniske komponenter som oprindeligt var tiltænkt projektet, ikke kunne fremskaffes indenfor projektperioden og samtidig var der for stor afstand imellem den tekniske implementering og den teknisk-økonomiske del, til at det ville give mening med en praktisk implementering. Det blev derfor besluttet og godkendt af Energinet.dk, ikke at gennemfører denne del af projektet. Projektresultaterne er meget fokuseret på de resultater der er frembragt via interview med værkerne og konklusionerne herfra må siges at være interessant for både elsystemaktører generelt, men ikke mindst for kraftvarmebranchen i forhold til fremtidens udfordringer. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 4 af 29

5 Resultat af Cost benefit analysen Der er gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker, som er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene er suppleret med dataindhentning fra yderligere 10 værker. Det skal dog understreges at den gennemførte interviewrunde ikke er statistisk repræsentativ, dertil er stikprøven alt for lille. Derfor skal denne sammenfatning betragtes som indikationer af nogle gruppeinddelte aktørers holdninger, som dog ikke kan betragtes som udsagn generelt dækkende for hele sektoren. TESE for data-analyse og interviews: Gennem dataanlyse (31 i alt) og interviews (16 i alt) at belyse evt. fordele ved en bredere anvendelse af fjernstyringsteknologi eksempelvis: 1. Øget fleksibilitet i driften 2. Bedre udnyttelse af det enkelte værks ressurcer 3. Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer 4. Bedre indtjening på el-markedet 5. Forbedret mulighed for regulering af el-systemet (samfundsbenefit) 6. Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet 7. Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne Resultater af data-analyse Overordnet set kan man fra data-analysen konkludere, at små værker udnytter deres produktionskapacitet godt, men har vanskeligere ved at opnå gode priser for deres el-produktion! Større værker opnår bedre priser, men det forudsætter tilsyneladende en relativ mindre produktion, sandsynligvis begrundet i, at en del af indtjeningen hentes på regulérkraftmarkedet. Gruppe Gns El-prod per El-effekt Gns el-indtj per El-effekt Gns el-salgspris MWh/MW 1 Kr./MW 1 Kr./MWh 2 Lille ,23 Mellem ,91 Stor ,67 Note 1. Gennemsnit over tre år: 2006, 2007, 2008, Note 2. Inkl. el-produktionstilskud, produktionsuafhængig pristillæg og balanceomkostninger. Som det fremgår af figuren for gruppen af mindre værker nedenfor, indikerer data-analysen endvidere, at god udnyttelse af el-kapacitet ikke nødvendigvis betyder lavere varmepriser. Det hænger sammen med at værker med høj udnyttelse af anlægskapacitet typisk tjener mindre per produceret MWh el. for at sikre det nødvendige sammenligningsgrundlag er varmeprisen, der anvendes her, en beregnet variable varmepris ( fiktiv varmepris altså ikke den reelt afregnede varmepris) beregnet ud fra el-indtjening på gas-motor og vedrører således kun varmeproduktion fra motor-drift. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 5 af 29

6 Gruppe Lille Total 500 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh Total , ,9 2905, , , , , , , , , , , ,08 El-prod MWh (gns) per El-effekt MW På baggrund af data fra værkerne over tre år, er det muligt at lave et forsigtigt skøn for forbedringspotentialet alt andet lige. Det skal dog understreges, at der er tale om en benchmark - beregning og ikke en decideret model-beregning. En benchmarkberegning tager eksempelvis ikke højde for at jo flere aktører, der melder sig ind på et lukrativt marked jo lavere er gevinsten for den enkelte aktør. Ud fra oplyste data fremgår det at den procentmæssige forskel, der adskiller de bedste 50 % i den halvdel med lave opnåede priser fra de dårligste 50 % i den halvdel med høje opnåede priser, er ca. 13 %. Ved sammenligning af værker som opererer på de tre niveauer: 3-led, spot og regulering er det en meget forsigtig vurdering, at minimum halvdelen af denne forskel sandsynligvis kan begrundes i bedre udnyttelse af markedsmuligheder for de små værkers vedkommende, mens det er ca. en fjerdedel for mellemstore værker. Denne benchmark resulterer i nedenstående skøn over forbedret årlig indtjening per installeret el-effekt fordelt på de tre grupper: Lille Mellem Stor Gns. merindtjening per MW el ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 6 af 29

7 Resultater af interviews: Værkerne blev spurgt om i hvilken grad regulérkraftmarkedet udnyttes til at skabe bedre økonomi? Dataanalysen indikerer, at der er et uudnyttet potentiale i udnyttelse af regulérkraftmarkedet, især for de mindre værker. Interviewene indikerer også, at mange som reelt har mulighed for regulering, benytter sig tilsyneladende ikke af det! Og endelige er manglende ressourcer dvs. mandskab og kapital hovedbegrundelsen for ikke at benytte sig af muligheden. Adspurgt om nuværende omfang af samarbejde, kan følgende konkluderes: Den uforpligtende samarbejdskultur er klart foretrukken. Driftssamarbejde mellem værkerne er begrænset. Samarbejde tyder på at være en klar fordel for de fleste værker især de små værker, da det lader til, at samarbejdet mellem værkerne bliver vidtgående, når først samarbejdet påbegyndes. Det indikeres at samarbejde med PBA forekommer at være det mest nærliggende i forhold til at udnytte regulérkraftmarkedet - men ikke i forhold til drift, vedligehold, overvågning og vagt. I forlængelse af ovenstående blev der konkret spurgt til værkernes parathed for fællesdrift? Overvejelserne er sporadiske, men tanken er tilsyneladende ikke fjern, da alle kan pege på én eller flere potentielle samarbejdspartnere. Fælles investeringsstrategi med andre værker overvejes overhovedet ikke. Der lægges op til, at det hovedsageligt er værkernes bestyrelser, der bør være initiativtagerne til evt. mere vidtgående samarbejde med andre værker. Overvejelser om udfordringer i fremtiden? Fjernevarmeteknologien vurderes at komme under pres Store udfordringer med mere vindenergi i nettet. Stigende gaspriser Energibesparelser Prioritering af investeringer i ny teknologi herunder energilagring NB! Lønpres, fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft og generationsskifte anses ikke som væsentlige udfordringer! Bestyrelsens rolle? Mindre værker har en meget pragmatisk og uformel tilgang til ledelse og selskabsstyring. For de mindre værkers vedkommende lader det til, at bestyrelsen i udstrakt grad anvendes til at bistå den daglige ledelse. Mellemstore og store værker har som hovedregel fastlagte forretningsordner med et veldefineret ansvar ifht. sondring mellem ledelse og styring. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 7 af 29

8 Hvad kan konkluderes forhold til den opstillede tese? Kan vi på baggrund af besvarelserne konkludere, at man gennem anvendelse af fjernstyringsteknologi kan forvente at opnå: Øget fleksibilitet i driften? o sandsynligvis, men ikke entydig tilkendegivelse! Bedre udnyttelse af det enkelte værk? o målt i kr. er svaret JA! - men produktionsmæssigt (målt i MWh) er svaret NEJ! Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer? o sandsynligvis, men ikke entydig tilkendegivelse! Bedre indtjening på el-markedet? o JA! Forbedret mulighed for regulering af el-systemet? o JA! Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet? o JA! Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne? o JA! Ovenstående konklusioner følges op af nogle perspektiverende kommentarer fra projektgruppen i forhold til interviewresultaterne: Først og fremmest er det væsentligt at holde sig for øje, at nok ligger der et potentiale for især de mindre værker, men potentialet er for mange ikke stort (og sikkert) nok i forhold til at værket skal kunne løfte investeringer i ny kommunikationsteknologi og samtidig øger kompetencer og kapacitet ved nyansættelser. For dem er der tydeligvis kun to veje at gå såfremt deres eksistens skal sikres i fremtiden: enten øget integration med andre værker eller sourcing af styring og markedsaktivitet til tredjepart. Vælger man integration med andre værker, åbnes der samtidig mulighed for at investere i ny teknologi på tværs af værkerne. Denne klyngestrategi har den fordel, at investeringerne kan planlægges på baggrund af de enkelte værkers forskellige styrke- og svaghedspositioner og herved kan opnås en større gevinst for det enkelte værk. Det er vores opfattelse at værkernes selvstændighedstrang stadig er udtalt. Denne holdning er ikke alene misforstået, men den kan også være fatal for det enkelte værk og hermed varmeforbrugerne. Vi agiterer ikke for centraliseringer eller storstilede privatiseringer, men derimod for klyngedannelser, hvor det stadig er varmeforbrugeren, der sidder for bordenden. Klyngedannelser kan indfri potentialerne i markedet og teknologierne for både store og små værker og samtidig være et væsentlig led i bestræbelserne for et mere intelligent forsyningssystem. Vi finder det bemærkelsesværdig at bestyrelserne i mange tilfælde bærer præg af en afventende holdning i en periode, hvor der et udpræget behov for handling. Det er væsentligt for værkernes bestyrelser, at de motiveres og ledes ind i en proces med fokus i retning af mere langsigtede strategier, der afspejler både forbrugernes behov/ønsker og samfundets generelle krav til branchens udvikling. Flyt fokus i retning af mere langsigtede strategier! ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 8 af 29

9 Projektdeltagere og baggrund Projektparnter Beskrivelse Projektansvarlig EURISCO ApS Forskerparken 10, Odense Brædstrup Totalenergianlæg A/S Fjernvarmevej 2, Brædstrup Dansk Fjernvarmes Projektselskab Amba Merkurvej 7, Kolding Nordjysk Elhandel A/S Skelagervej 1, Aalborg Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25, Odense C EURISCO er en forsknings- og udviklingsvirksomhed med speciale i datakommunikation og standardisering indenfor elsystemer. Brædstrup Totalenergianlæg A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Brædstrup Fjernvarme og dermed også af forbrugerne i Brædstrup. Selskabet ejer det produktionsapparat på Fjernvarmevej 2, der producerer elektricitet og varme. DFP er fjernvarmeværkernes eget rådgivningsselskab, der i tæt samarbejde med kunderne udvikler og leverer konkurrencedygtige og altid opdaterede ydelser til fremme af optimale fjernvarmeleverancer. Nordjysk Elhandel er et af Skandinaviens førende energiselskaber indenfor rådgivning og handel med el, gas og CO2. Rambøll er en international virksomhed med stærke referencer og et bredt netværk af specialister. Det kommer alle vores kunder til gode, uanset om de skal have bygget et hospital eller foretaget energieftersyn af boliger. Claus Amtrup Andersen Per Kristensen Viktor Jensen Søren Rygaard Anders Chr. Ulrich Christian Teil Nielsen Offentliggørelse - Workshop En workshop er blevet gennemført sammen med projektet Naturgassens afløser den 6. Januar 2011, med 80 deltagere. Det var en rigtig god dag med spændende indlæg (se agenda for mødet) og med både en visionær og aktuel debat ind imellem indlægsholderne og deltagerne. Nogle kommentarer fra deltagerne var bla.: Analysen som var baseret på data (elpriser, varmepriser mm.) fra kunne godt gentages med mere opdateret materiale. Der var flere tilkendegivelser for at resultaterne omkring driftsforhold var korrekte. F.eks. det forhold at det er en stor udfordring at erstattet det nuværende driftsansvarlige personale. Gasprisen er en væsentlig faktor i hele varmeprisproblematikken i relation til fællesindkøb Behov for at bestyrelsen fokuserer på det strategiske og ikke så meget det daglige og driftsmæssige Der er behov for frit brændselsvalg Tak for en rigtig god workshop det var ikke kun kagen der var brugbar ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 9 af 29

10 ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 10 af 29

11 Baggrund og interview for Cost benefit analyse Vi har gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker De er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene er suppleret med dataindhentning fra yderligere 15 værker. Interviewrunden er ikke er statistisk repræsentativ, dertil er stikprøven alt for lille. Derfor skal denne sammenfatning betragtes som indikationer af nogle gruppeinddelte aktørers holdninger som dog ikke kan betragtes som udsagn generelt dækkende for hele sektoren. Interviewene blev udvalgt på baggrund af: Geografi: DK1 inddelt i postnr. Teknologi: naturgasbaseret kraftvarme Størrelse: installeret effekt inddelt i flg.: < 5 MW 5-10 MW >10 MW Vi valgte at gennemføre 16 interviews udfra flg. fordeling: 8 interviews af værker < 5 MW 5 interviews af værker på 5-10 MW 3 interviews af værker > 10 MW Halvdelen af interviewene blev gennemført som personlige interviews, men resterende blev gennemført som telefoninterview. Hver gruppe blev fordelt ud på postnr. Der blev valgt et backup-værk for hvert værk = 32 værker i alt. Det enkelte værk blev tilfældigt udvalgt ud fra de valgte kriterier. Fl.g professioner deltog i interviewene (ved flere interviews deltog to el. flere personer): Driftledere Varmemestre Kasserer Direktører ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 11 af 29

12 Interviewliste ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 12 af 29

13 Cost benefit analyse Udgifterne i forbindelse med overgang til markedet for et værk. Såfremt et værk ønsker via en balanceansvarlig at indgå i elmarkedet, kræver det en investering i teknisk udstyr mm. I projektet har vi valgt at kategorisere i 3 forskellige niveauer af teknisk investering, hvor hver gruppe tilfører værket en række nye muligheder for kommunikation med omverdenen. 1. Overgang til markedet (SPOT) 2. Overgang til markedet (SPOT + regulerkraft) 3. Overgang til markedet (SPOT + regulerkraft) samt fællesdrift med andre værker Omkostningerne som er forbundet med overgangen til markedet, er estimeret til følgende: Kr Kr Kr. Det skal bemærkes at der er tale om et kvalificeret skøn, baseret på erfaringer fra Nordjysk Elhandel. Indtægterne i forbindelse med overgangen til markedet for et værk ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 13 af 29

14 Analyse og beskrivelse af anvendelsesområder for Gateway Fællesdrift Strukturer og rationaler i fjernvarme- og kraftvarmesektoren Af den seneste offentliggjorte prisstatistik fra Dansk Fjernvarme fra oktober 2010 fremgår det, at det billigste decentrale kraftvarmeværk opkræver knap kr. alt. incl. for opvarmning af et reference-hus på 130 m 2, der forbruger 18,1 MWh varme pr. år. Til sammenligning opkræver det dyreste værk op mod kr. for den samme varmeleverance. De dyreste decentrale kraftvarmeværker er typisk de såkaldte barmarksværker. Ved en analyse af ovenstående meget voldsomme prisforskel kan det konstateres, at de billigste decentrale kraftvarmeværker har flere ansatte, har relativt små driftsomkostninger, relativt lave varmetab og forholdsvis store indtægter i elmarkedet, hvor en pallet af forretnings-potentialer udnyttes. De værker, der ligger i den dyre ende af skalaen er typisk karakteriseret ved at være belastet af forholdsvist store kapitalomkostninger og værkerne har en enkelt eller ganske få ansatte. Samtidig har værkerne generelt relativt store varmetab og de får ikke det fulde økonomiske udbytte af salg af elektricitet og reguleringsydelser i elmarkedet. Alle fjernvarmeværker går store udfordringer i møde i fremtiden. Gradvist lavere varmeforbrug i bygninger som følge af skærpede energiramme-krav vil alt andet lige og hvis intet gøres - medføre forholdsvist større og større varmetab og ringere økonomi for de enkelte fjernvarmeværker. Dette forhold vil betyde, at fjernvarmepriserne vil stige over tid og at fjernvarme på sigt potentielt vil tabe terræn i forhold til den individuelle opvarmning, hvor varmepumper, biobrændsler og solenergi vil vinde yderligere indpas. Det samme kan være tilfældet, når og hvis højeffektive brændselscelleanlæg udvikles til at kunne anvendes i de enkelte boliger. En ændret struktur i fjernvarmesektoren vurderes at kunne forbedre effektiviteten, indtjeningen og dermed driftsøkonomien ganske betragteligt for en række fjernvarme- og kraftvarmeværker: 1. En model (måske som indledende model til model 2 eller 3) kunne være at etablere forpligtende samarbejder mellem udvalgte værker. Her kunne der etableres fælles indkøb af f.eks. naturgas, fjernvarmerør m.v. og der kunne foretages centrale engagementer i elmarkedet incl. de daglige indmeldinger. 2. En anden model kunne være at etablere et fælles driftsselskab, der i givet fald kunne ejes af de værker, der tilknyttes driftsselskabet. I driftsselskabet kunne alle medarbejdere puljes og alle såvel administrative som driftstekniske aktiviteter samles i driftsselskabet, som så udfører alle opgaver for de tilknyttede værker. 3. En tredje model kunne være at foretage egentlige fusioner i fjernvarmesektoren. Det kunne f.eks. være klynger af 6-8 værker med omkring 25 medarbejdere. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 14 af 29

15 Fordelen ved etablering af et fælles driftsselskab er: - At den samlede medarbejderkreds vil opleve et forstærket kollegialt samarbejde og fællesskab - At kvaliteten og effektiviteten af de enkelte arbejdsprocedurer og opgaver samlet set vil kunne forbedres. Dette gælder bl.a. de arbejdsopgaver, der i de enkelte selskaber i dag udelukkende refererer til enkeltpersoner og hvor den eller de enkeltpersoners forfald vil betyde en væsentlig mistet ressource og viden for det enkelte værk - At fællesindkøb og fælles håndtering af arbejdsrutiner herunder engagementer i elmarkedet - vil kunne rationaliseres og at de samlede omkostninger vil kunne reduceres væsentligt. De samlede indtægter vil tilsvarende kunne øges væsentligt. - At kraftvarmeværkernes evne til at tilbyde kendte og fremtidige reguleringsydelser til Energinet.dk forbedres væsentligt. Dette vil være til gavn for Energinet.dk (samfundet) og for økonomien i de enkelte kraftvarmeværker - At varmeprisen for de i driftsselskabet engagerede værker vil kunne reduceres væsentligt og udfordringerne i de fremtidige markeder vil generelt kunne håndteres mere kvalificeret, end hvis den nuværende struktur fastholdes - At samarbejdet og engagementet i et fælles driftsselskab kan være en døråbner for egentlige fusioner Offentlige myndigheder Leverandører (fælles indkøb) Driftsselskab XXX (Ledelse, medarbejdere og bestyrelse) Samarbejds.- partnere, og lign. Fælles actions i f.eks. elmarkedet Kraftvarmeværk 1 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 2 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 3 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 4 (Bestyrelse) 1. Der kan som noget ret naturligt konstateres en væsentlig træghed i forbindelse med dette, at tage initiativer til nye selskabsdannelser og nye, forpligtende samarbejder. Små selskaber er tilsyneladende på vagt, når talen falder på forpligtende samarbejder eller fusioner med større selskaber (lillebroder-syndromet). Omvendt føler større selskaber, at de kan det hele selv og at der ikke er grund til at ofre kræfter på at supportere andre selskaber. Ofte viser det sig, at selskaber principielt er åbne for samarbejder men ikke altid med nabo-værket! ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 15 af 29

16 2. Der er ingen tvivl om, at branchen er meget opmærksom på, at større selskaber og større selskabsdannelser kan bibringe en merværdi men også, at alt stort ikke altid er godt. Dette forstået på den måde, at man er meget opmærksom på, at selv samarbejdende eller fusionerende organisationer ikke må blive så store rent organisatorisk, at byrokratiet tager over og at dynamikken går tabt. Generelle kommentarer fra projektgruppen: Der kan indenfor de seneste år konstateres en vis bevægelse i etablering af nye selskabsdannelser, forpligtende samarbejder og fusioner i dan danske fjernvarme- og kraftvarmebranche. Initiativet til nye strukturer herunder fællesdrift kommer ikke nødvendigvis naturligt fra værkerne selv. Der kan derfor være brug for at en neutral tredjepart, der kan indgå i det grundlæggende udredningsarbejde, der skal ligge til grund for fællesdrift-samarbejder. En neutral tredjepart kunne brancheforeningerne Dansk Fjernvarme, Danske Kraftvarmeværkers Forening eller måske endnu bedre: Repræsentanter for nye selskabsdannelser, der kan fungere som fødselshjælpere i konkrete situationer. Udviklingen bør kunne iværksættes uden lovmæssige initiativer. Det er projektgruppens opfattelse, at de generelle og klart stigende - krav til øget effektivitet og rimelige varmepriser og de samtidig kraftigt stigende administrative byrder, stiller større og større krav til medarbejdere og ledelser i de enkelte selskaber. Der kan konstateres en tildens til, at de rige selskaber bliver rigere og de fattige selskaber bliver fattigere. Ovenstående resulterer i, at der er en potentiel risiko for, at forskellen mellem ellers sammenlignelige selskabers varmepriser bliver endnu større, end tilfældet er i dag. Dette forhold skyldes, at mange små og til dels også mellemstore kraftvarmeværker ikke får det fulde udbytte ud af den totale palet af de til enhver tid eksisterende el-markeder. Ligeledes kan i mange tilfælde konstateres manglende udbygnings- og renoveringsplaner med deraf følgende manglende økonomiske henlæggelser til investering i nye teknologier og til renovering af de eksisterende. Den helt store udfordring for de dyre selskaber er, at tilbøjeligheden for forbrugerne til at melde sig ud af fjernvarmeselskabet her er alt andet lige betydelig mere udtalt end tilfældet er for de billige selskaber. Hvis disse udmeldelser fuldbyrdes, reduceres antallet af forbrugere hvorpå de faste omkostninger kan fordeles de enkeltes varmeregning stiger, hvilket igen appellerer til forbrugernes interesse i at finde alternative opvarmningsformer. Opfattelsen i projektgruppen er bl.a. efter at have analyseret resultaterne af spørgeundersøgelsen, at der bør iværksættes en analyse af strukturen af den danske fjernvarme- og kraftvarmebranche. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de generelle ønsker om at reducere og på længere sigt helt udfase alle fossile brændsler. I dette forløb tillægges fjernvarmebranchen med rette en endnu større rolle end tilfældet er i dag. Så meget desto mindre skal den samlede sektor være klædt på til at håndtere udfordringerne og de bliver ganske omfattende! For at fastholde el-reguleringspotentialet bør der ligeledes være fokus på en opretholdelse af den decentrale kraftvarmestruktur i Danmark. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 16 af 29

17 Eksempel for tidslinje for strukturudviklingen i fjernvarme- og kraftvarmesektoren Spørgeskema Inteviewguide Remote Services Dato: Navn på værk: Navn og funktion på deltagere i interview Navn Funktion Navn Funktion Navn Funktion 1. Stamoplysninger for værket Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 17 af 29

18 Teknologi: (angiv effekt og evt. installationsår) Overskudsvarme Kedel Motor Solvarme Varmepumpe El-patron Andet (anfør hvilken) Brændsel Naturgas Biogas Biobrændsel Gasolie Kul Andet Gns. virkningsgrad (forgange år) Elvirkningsgrad varmevirknignsgrad KV anlæg. eller Totalvirkningsgrad KV anlæg Kedelvirkningsgrad for hver kedel. %: Akkumulering o kapacitet MWh og m3 Afsætning af el o MWh i alt (gerne seneste 3 år) ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 18 af 29

19 Afsætning (varme) o antal husstande (små forbrugere), institutioner og virksomheder o MWh i alt (gerne seneste 3 år) Bemanding o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) Marked eller 3-ledstarif? o Hvorfor? El-indtjening pr. år (kr./installeret effekt)? o Historik for varmesalgsprisen (kr./mwh) og (kr./standardhus)? o Historik for den variable varmeproduktionspris? o Ledningstab pr. km ledning [MWh/km] o Investeringsplaner (konkrete investeringer som er lagt i pipeline ) o 2. Reguleringsevne Kan I regulere (både op og ned)? o Ja o ja men vi gør det ikke Hvorfor? o Nej Hvorfor? (Hvis der blev svaret ja på foranstående) Hvilke muligheder har I for nedregulering (elpatron, varmepumper, og lign.)? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 19 af 29

20 o Ingen o Angiv muligheder Hvor ofte har det været anvendt det seneste år? Aldrig, sjældent, flere gange, ofte I hvilken grad opererer I på regulér markedet? o Manuel reserve ja/nej hvorfor/hvorfor ikke? o Primær reserve ja/nej hvorfor/hvorfor ikke? Hvorledes håndteres jeres indmelding? o Indmelder selv o Indmelder i samarbejde med andre værker o Outsourcet til tredjepart 3. Balanceomkostninger Angiv omkostninger på ubalance (sættes i forhold til totale elindtjening). o Kr. i alt (gerne seneste 3 år) Samarbejde Eksisterende samarbejde (udover brancheforening/erfaringsudveksling/videndeling) med andre værker? o Nej o Ja hvilke? Hvad samarbejdes der om? Øvrige samarbejdspartnere o PBA er o o Andre hvilke? o ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 20 af 29

21 5. Parathed for fællesdrift (med kollegaselskaber eller via PBA) I hvilken udstrækning har man inden for det seneste år overvejet/diskuteret fællesdrift? o Aldrig, få gange, ofte Hvilken form for fællesdrift kunne være aktuel? (brug evt. Viktors tidslinie) o fælles indkøb o fælles salg (el) o deling af medarbejderressourcer o Andet (hvad?) Hvad skal der til for at I evt. vil overveje at overgå til fælles drift? o Hvilke værker kunne være relevant at arbejde sammen med? o 6. Åbent spørgsmål/kommentarer Hvilke udfordringer står værket overfor? Hvilke udfordringer står branchen overfor? Hvilke muligheder står værket overfor? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 21 af 29

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

CHPCOM project CHPCOM. Combined Heat and Power Communication. IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst

CHPCOM project CHPCOM. Combined Heat and Power Communication. IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst project Combined Heat and Power Communication IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst Erfatræf i Kraftvarmegruppen v. Anne B. Holm, Grøn Energi 20. Maj 2014 Erfatræf i Kraftvarmegruppen 1

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Koncernen Brædstrup Fjernvarme

Koncernen Brædstrup Fjernvarme Bilag BF 976 A Koncernen Brædstrup Fjernvarme Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. CVR. nr. 64.72.82.10 Brædstrup Totalenergianlæg A/S CVR. nr. 10.41.90.34 Overordnede politikker Formål Mål og Midler Godkendt

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Koncernen Brædstrup Fjernvarme. Overordnede politikker. Formål. Mål og Midler

Koncernen Brædstrup Fjernvarme. Overordnede politikker. Formål. Mål og Midler Bilag BF 911 A Koncernen Brædstrup Fjernvarme Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. CVR. nr. 64.72.82.10 Brædstrup Totalenergianlæg A/S CVR. nr. 10.41.90.34 Overordnede politikker Formål Mål og Midler Godkendt

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding Indholdsfortegnelse Produktionsplanlægning fra ét skærmbillede... 3 1 Produktionsplanlægning... 4 1.1 Indmelding af spot-produktion, blokbud og systemydelser... 4

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Horsens Varmeværk A.m.b.a. Onsdag, den 29. april 2015 kl. 19:00 Hotel Opus Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forslag fra bestyrelsen om fusion med Dagnæs-Bækkelund Varmeværk

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Fyringssæson 2014: Efter en særdeles dejlig solrig, og varm sommer kan vi nu gøre status på en fyringssæson og vinter som viste sig fra den absolut

Læs mere