Remote Services for CHP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Remote Services for CHP"

Transkript

1 Remote Services for CHP ForskEL projekt nr Teknisk og økonomisk analyse for fællesdrift af decentrale kraftvarmeværker

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INTRODUKTION... 3 HOVEDFORMÅLET MED PROJEKTET REMOTE SERVICES FOR CHP... 3 KONKLUSION... 4 PROJEKTRESULTAT... 4 RESULTAT AF COST BENEFIT ANALYSEN... 5 RESULTATER AF INTERVIEWS:... 7 PROJEKTDELTAGERE OG BAGGRUND... 9 OFFENTLIGGØRELSE - WORKSHOP... 9 BAGGRUND OG INTERVIEW FOR COST BENEFIT ANALYSE INTERVIEWLISTE COST BENEFIT ANALYSE ANALYSE OG BESKRIVELSE AF ANVENDELSESOMRÅDER FOR GATEWAY FÆLLESDRIFT SPØRGESKEMA TEKNISK OVERSIGTSDIAGRAM Alarmhåndtering Signalliste IEC DATA SERVER (GATEWAY) ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 2 af 29

3 Introduktion Datakommunikation er en væsentlig parameter for at den decentrale produktion kan indgå som et afgørende element i fremtidens elsystem og elmarked men hvad er der brug for og hvilket udfordringer betyder det for kraftvarmeværkerne, set fra et teknisk økonomisk synspunkt? Dette er nogle af de overordnede problemstillinger som dette projekt har til formål at besvarer. Projektgruppen er bredt repræsenteret fra kraftvarmeværk (Brædstrup Totalenerg og Dansk Fjernvarmes Projektselskab) og balanceansvarlig (Nordjysk Elhandel) til tekniske og økonomiske sepecialister (EURISCO og RAMBØLL). Projektperioden har været fra 1. April 2011 til 31. Marts 2011 Hovedformålet med projektet Remote Services for CHP Formålet med den tekniske del af projektet er grundlæggende at analysere og udvikle et koncept for, hvorledes kraftvarmeværker kan benytte kommunikation med omverdenen til forskellige ydelser. Ydelser kan f.eks. være: Via en balanceansvarlig at deltage i SPOT og regulerkraftmarkederne Leverer systemydelser i form af reaktiv effekt og anden støtte for elsystemet Indgå i en klynge med andre værker for levering af fælles alarmhåndtering, fælles teknologiinvesteringer, drift og vedligehold Analysedelen har grundlæggende det formål gennem interview med værker, distribution, system- og balanceansvarlige at få et grundlag for at vurdere følgende: 1. Hvilke tekniske, ledelsesmæssige, organisatoriske og teknologiske muligheder, udfordringer og barrierer ligger der for de decentrale værker i relation til det at være aktiv på elmarkedet? 2. Hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med etablering af udstyr mm. for at et mindre-, mellemstort- eller stort værk kan deltage i elmarkedet? 3. Hvad vil det både teknisk og organisatorisk kræve for en gruppe af værker, at indgå et driftmæssigt samarbejde for at styrke deres fælles fremtidige position? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 3 af 29

4 Konklusion Den overordnede konklusion kan sammenfattes i følgende hovedpunkter, som uddybes nærmere i rapporten: Stor forskel på udbyttet fra elmarkedet imellem mindre og store værker. Der er en faktor 2 til forskel imellem den bedste og dårligste indtjening. Fællesdrift eller andre organisatoriske tilpasninger er nødvendig, fordi ovenstående forskel i høj grad kan begrundes i organisatoriske kapacitetsbegrænsninger Ovenstående kan ikke begrundes med tekniske barrierer, men derimod organisatoriske og strukturelle forhold. Fælles tekniske snitflader er nødvendige for at data kommunikationen imellem værkerne kan være optimal. Det gælder både alarmhåndtering og signallisterne generelt internationale standarder. Projektresultat Projektgruppen har fungeret rigtig godt, hvilket også har resulteret i gode resultater, herunder: Vellykket workshop med stor deltagelse fra branchen (80 deltagere) Interview af 16 værker med rigtig gode tilbagemeldinger, som har dannet grundlag for resultaterne i analysedelen. Projektrapport med interessante konklusioner for koblingen imellem den tekniske informationsudvksling og den teknisk økonomiske analyse, herunder hvad resultaterne vil betyde for de decentrale værker, balanceansvarlige og elsystemet generelt. Efterhånden som projektet udviklede sig, blev det klart, at de tekniske komponenter som oprindeligt var tiltænkt projektet, ikke kunne fremskaffes indenfor projektperioden og samtidig var der for stor afstand imellem den tekniske implementering og den teknisk-økonomiske del, til at det ville give mening med en praktisk implementering. Det blev derfor besluttet og godkendt af Energinet.dk, ikke at gennemfører denne del af projektet. Projektresultaterne er meget fokuseret på de resultater der er frembragt via interview med værkerne og konklusionerne herfra må siges at være interessant for både elsystemaktører generelt, men ikke mindst for kraftvarmebranchen i forhold til fremtidens udfordringer. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 4 af 29

5 Resultat af Cost benefit analysen Der er gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker, som er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene er suppleret med dataindhentning fra yderligere 10 værker. Det skal dog understreges at den gennemførte interviewrunde ikke er statistisk repræsentativ, dertil er stikprøven alt for lille. Derfor skal denne sammenfatning betragtes som indikationer af nogle gruppeinddelte aktørers holdninger, som dog ikke kan betragtes som udsagn generelt dækkende for hele sektoren. TESE for data-analyse og interviews: Gennem dataanlyse (31 i alt) og interviews (16 i alt) at belyse evt. fordele ved en bredere anvendelse af fjernstyringsteknologi eksempelvis: 1. Øget fleksibilitet i driften 2. Bedre udnyttelse af det enkelte værks ressurcer 3. Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer 4. Bedre indtjening på el-markedet 5. Forbedret mulighed for regulering af el-systemet (samfundsbenefit) 6. Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet 7. Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne Resultater af data-analyse Overordnet set kan man fra data-analysen konkludere, at små værker udnytter deres produktionskapacitet godt, men har vanskeligere ved at opnå gode priser for deres el-produktion! Større værker opnår bedre priser, men det forudsætter tilsyneladende en relativ mindre produktion, sandsynligvis begrundet i, at en del af indtjeningen hentes på regulérkraftmarkedet. Gruppe Gns El-prod per El-effekt Gns el-indtj per El-effekt Gns el-salgspris MWh/MW 1 Kr./MW 1 Kr./MWh 2 Lille ,23 Mellem ,91 Stor ,67 Note 1. Gennemsnit over tre år: 2006, 2007, 2008, Note 2. Inkl. el-produktionstilskud, produktionsuafhængig pristillæg og balanceomkostninger. Som det fremgår af figuren for gruppen af mindre værker nedenfor, indikerer data-analysen endvidere, at god udnyttelse af el-kapacitet ikke nødvendigvis betyder lavere varmepriser. Det hænger sammen med at værker med høj udnyttelse af anlægskapacitet typisk tjener mindre per produceret MWh el. for at sikre det nødvendige sammenligningsgrundlag er varmeprisen, der anvendes her, en beregnet variable varmepris ( fiktiv varmepris altså ikke den reelt afregnede varmepris) beregnet ud fra el-indtjening på gas-motor og vedrører således kun varmeproduktion fra motor-drift. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 5 af 29

6 Gruppe Lille Total 500 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh Total , ,9 2905, , , , , , , , , , , ,08 El-prod MWh (gns) per El-effekt MW På baggrund af data fra værkerne over tre år, er det muligt at lave et forsigtigt skøn for forbedringspotentialet alt andet lige. Det skal dog understreges, at der er tale om en benchmark - beregning og ikke en decideret model-beregning. En benchmarkberegning tager eksempelvis ikke højde for at jo flere aktører, der melder sig ind på et lukrativt marked jo lavere er gevinsten for den enkelte aktør. Ud fra oplyste data fremgår det at den procentmæssige forskel, der adskiller de bedste 50 % i den halvdel med lave opnåede priser fra de dårligste 50 % i den halvdel med høje opnåede priser, er ca. 13 %. Ved sammenligning af værker som opererer på de tre niveauer: 3-led, spot og regulering er det en meget forsigtig vurdering, at minimum halvdelen af denne forskel sandsynligvis kan begrundes i bedre udnyttelse af markedsmuligheder for de små værkers vedkommende, mens det er ca. en fjerdedel for mellemstore værker. Denne benchmark resulterer i nedenstående skøn over forbedret årlig indtjening per installeret el-effekt fordelt på de tre grupper: Lille Mellem Stor Gns. merindtjening per MW el ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 6 af 29

7 Resultater af interviews: Værkerne blev spurgt om i hvilken grad regulérkraftmarkedet udnyttes til at skabe bedre økonomi? Dataanalysen indikerer, at der er et uudnyttet potentiale i udnyttelse af regulérkraftmarkedet, især for de mindre værker. Interviewene indikerer også, at mange som reelt har mulighed for regulering, benytter sig tilsyneladende ikke af det! Og endelige er manglende ressourcer dvs. mandskab og kapital hovedbegrundelsen for ikke at benytte sig af muligheden. Adspurgt om nuværende omfang af samarbejde, kan følgende konkluderes: Den uforpligtende samarbejdskultur er klart foretrukken. Driftssamarbejde mellem værkerne er begrænset. Samarbejde tyder på at være en klar fordel for de fleste værker især de små værker, da det lader til, at samarbejdet mellem værkerne bliver vidtgående, når først samarbejdet påbegyndes. Det indikeres at samarbejde med PBA forekommer at være det mest nærliggende i forhold til at udnytte regulérkraftmarkedet - men ikke i forhold til drift, vedligehold, overvågning og vagt. I forlængelse af ovenstående blev der konkret spurgt til værkernes parathed for fællesdrift? Overvejelserne er sporadiske, men tanken er tilsyneladende ikke fjern, da alle kan pege på én eller flere potentielle samarbejdspartnere. Fælles investeringsstrategi med andre værker overvejes overhovedet ikke. Der lægges op til, at det hovedsageligt er værkernes bestyrelser, der bør være initiativtagerne til evt. mere vidtgående samarbejde med andre værker. Overvejelser om udfordringer i fremtiden? Fjernevarmeteknologien vurderes at komme under pres Store udfordringer med mere vindenergi i nettet. Stigende gaspriser Energibesparelser Prioritering af investeringer i ny teknologi herunder energilagring NB! Lønpres, fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft og generationsskifte anses ikke som væsentlige udfordringer! Bestyrelsens rolle? Mindre værker har en meget pragmatisk og uformel tilgang til ledelse og selskabsstyring. For de mindre værkers vedkommende lader det til, at bestyrelsen i udstrakt grad anvendes til at bistå den daglige ledelse. Mellemstore og store værker har som hovedregel fastlagte forretningsordner med et veldefineret ansvar ifht. sondring mellem ledelse og styring. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 7 af 29

8 Hvad kan konkluderes forhold til den opstillede tese? Kan vi på baggrund af besvarelserne konkludere, at man gennem anvendelse af fjernstyringsteknologi kan forvente at opnå: Øget fleksibilitet i driften? o sandsynligvis, men ikke entydig tilkendegivelse! Bedre udnyttelse af det enkelte værk? o målt i kr. er svaret JA! - men produktionsmæssigt (målt i MWh) er svaret NEJ! Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer? o sandsynligvis, men ikke entydig tilkendegivelse! Bedre indtjening på el-markedet? o JA! Forbedret mulighed for regulering af el-systemet? o JA! Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet? o JA! Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne? o JA! Ovenstående konklusioner følges op af nogle perspektiverende kommentarer fra projektgruppen i forhold til interviewresultaterne: Først og fremmest er det væsentligt at holde sig for øje, at nok ligger der et potentiale for især de mindre værker, men potentialet er for mange ikke stort (og sikkert) nok i forhold til at værket skal kunne løfte investeringer i ny kommunikationsteknologi og samtidig øger kompetencer og kapacitet ved nyansættelser. For dem er der tydeligvis kun to veje at gå såfremt deres eksistens skal sikres i fremtiden: enten øget integration med andre værker eller sourcing af styring og markedsaktivitet til tredjepart. Vælger man integration med andre værker, åbnes der samtidig mulighed for at investere i ny teknologi på tværs af værkerne. Denne klyngestrategi har den fordel, at investeringerne kan planlægges på baggrund af de enkelte værkers forskellige styrke- og svaghedspositioner og herved kan opnås en større gevinst for det enkelte værk. Det er vores opfattelse at værkernes selvstændighedstrang stadig er udtalt. Denne holdning er ikke alene misforstået, men den kan også være fatal for det enkelte værk og hermed varmeforbrugerne. Vi agiterer ikke for centraliseringer eller storstilede privatiseringer, men derimod for klyngedannelser, hvor det stadig er varmeforbrugeren, der sidder for bordenden. Klyngedannelser kan indfri potentialerne i markedet og teknologierne for både store og små værker og samtidig være et væsentlig led i bestræbelserne for et mere intelligent forsyningssystem. Vi finder det bemærkelsesværdig at bestyrelserne i mange tilfælde bærer præg af en afventende holdning i en periode, hvor der et udpræget behov for handling. Det er væsentligt for værkernes bestyrelser, at de motiveres og ledes ind i en proces med fokus i retning af mere langsigtede strategier, der afspejler både forbrugernes behov/ønsker og samfundets generelle krav til branchens udvikling. Flyt fokus i retning af mere langsigtede strategier! ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 8 af 29

9 Projektdeltagere og baggrund Projektparnter Beskrivelse Projektansvarlig EURISCO ApS Forskerparken 10, Odense Brædstrup Totalenergianlæg A/S Fjernvarmevej 2, Brædstrup Dansk Fjernvarmes Projektselskab Amba Merkurvej 7, Kolding Nordjysk Elhandel A/S Skelagervej 1, Aalborg Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25, Odense C EURISCO er en forsknings- og udviklingsvirksomhed med speciale i datakommunikation og standardisering indenfor elsystemer. Brædstrup Totalenergianlæg A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Brædstrup Fjernvarme og dermed også af forbrugerne i Brædstrup. Selskabet ejer det produktionsapparat på Fjernvarmevej 2, der producerer elektricitet og varme. DFP er fjernvarmeværkernes eget rådgivningsselskab, der i tæt samarbejde med kunderne udvikler og leverer konkurrencedygtige og altid opdaterede ydelser til fremme af optimale fjernvarmeleverancer. Nordjysk Elhandel er et af Skandinaviens førende energiselskaber indenfor rådgivning og handel med el, gas og CO2. Rambøll er en international virksomhed med stærke referencer og et bredt netværk af specialister. Det kommer alle vores kunder til gode, uanset om de skal have bygget et hospital eller foretaget energieftersyn af boliger. Claus Amtrup Andersen Per Kristensen Viktor Jensen Søren Rygaard Anders Chr. Ulrich Christian Teil Nielsen Offentliggørelse - Workshop En workshop er blevet gennemført sammen med projektet Naturgassens afløser den 6. Januar 2011, med 80 deltagere. Det var en rigtig god dag med spændende indlæg (se agenda for mødet) og med både en visionær og aktuel debat ind imellem indlægsholderne og deltagerne. Nogle kommentarer fra deltagerne var bla.: Analysen som var baseret på data (elpriser, varmepriser mm.) fra kunne godt gentages med mere opdateret materiale. Der var flere tilkendegivelser for at resultaterne omkring driftsforhold var korrekte. F.eks. det forhold at det er en stor udfordring at erstattet det nuværende driftsansvarlige personale. Gasprisen er en væsentlig faktor i hele varmeprisproblematikken i relation til fællesindkøb Behov for at bestyrelsen fokuserer på det strategiske og ikke så meget det daglige og driftsmæssige Der er behov for frit brændselsvalg Tak for en rigtig god workshop det var ikke kun kagen der var brugbar ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 9 af 29

10 ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 10 af 29

11 Baggrund og interview for Cost benefit analyse Vi har gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker De er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene er suppleret med dataindhentning fra yderligere 15 værker. Interviewrunden er ikke er statistisk repræsentativ, dertil er stikprøven alt for lille. Derfor skal denne sammenfatning betragtes som indikationer af nogle gruppeinddelte aktørers holdninger som dog ikke kan betragtes som udsagn generelt dækkende for hele sektoren. Interviewene blev udvalgt på baggrund af: Geografi: DK1 inddelt i postnr. Teknologi: naturgasbaseret kraftvarme Størrelse: installeret effekt inddelt i flg.: < 5 MW 5-10 MW >10 MW Vi valgte at gennemføre 16 interviews udfra flg. fordeling: 8 interviews af værker < 5 MW 5 interviews af værker på 5-10 MW 3 interviews af værker > 10 MW Halvdelen af interviewene blev gennemført som personlige interviews, men resterende blev gennemført som telefoninterview. Hver gruppe blev fordelt ud på postnr. Der blev valgt et backup-værk for hvert værk = 32 værker i alt. Det enkelte værk blev tilfældigt udvalgt ud fra de valgte kriterier. Fl.g professioner deltog i interviewene (ved flere interviews deltog to el. flere personer): Driftledere Varmemestre Kasserer Direktører ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 11 af 29

12 Interviewliste ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 12 af 29

13 Cost benefit analyse Udgifterne i forbindelse med overgang til markedet for et værk. Såfremt et værk ønsker via en balanceansvarlig at indgå i elmarkedet, kræver det en investering i teknisk udstyr mm. I projektet har vi valgt at kategorisere i 3 forskellige niveauer af teknisk investering, hvor hver gruppe tilfører værket en række nye muligheder for kommunikation med omverdenen. 1. Overgang til markedet (SPOT) 2. Overgang til markedet (SPOT + regulerkraft) 3. Overgang til markedet (SPOT + regulerkraft) samt fællesdrift med andre værker Omkostningerne som er forbundet med overgangen til markedet, er estimeret til følgende: Kr Kr Kr. Det skal bemærkes at der er tale om et kvalificeret skøn, baseret på erfaringer fra Nordjysk Elhandel. Indtægterne i forbindelse med overgangen til markedet for et værk ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 13 af 29

14 Analyse og beskrivelse af anvendelsesområder for Gateway Fællesdrift Strukturer og rationaler i fjernvarme- og kraftvarmesektoren Af den seneste offentliggjorte prisstatistik fra Dansk Fjernvarme fra oktober 2010 fremgår det, at det billigste decentrale kraftvarmeværk opkræver knap kr. alt. incl. for opvarmning af et reference-hus på 130 m 2, der forbruger 18,1 MWh varme pr. år. Til sammenligning opkræver det dyreste værk op mod kr. for den samme varmeleverance. De dyreste decentrale kraftvarmeværker er typisk de såkaldte barmarksværker. Ved en analyse af ovenstående meget voldsomme prisforskel kan det konstateres, at de billigste decentrale kraftvarmeværker har flere ansatte, har relativt små driftsomkostninger, relativt lave varmetab og forholdsvis store indtægter i elmarkedet, hvor en pallet af forretnings-potentialer udnyttes. De værker, der ligger i den dyre ende af skalaen er typisk karakteriseret ved at være belastet af forholdsvist store kapitalomkostninger og værkerne har en enkelt eller ganske få ansatte. Samtidig har værkerne generelt relativt store varmetab og de får ikke det fulde økonomiske udbytte af salg af elektricitet og reguleringsydelser i elmarkedet. Alle fjernvarmeværker går store udfordringer i møde i fremtiden. Gradvist lavere varmeforbrug i bygninger som følge af skærpede energiramme-krav vil alt andet lige og hvis intet gøres - medføre forholdsvist større og større varmetab og ringere økonomi for de enkelte fjernvarmeværker. Dette forhold vil betyde, at fjernvarmepriserne vil stige over tid og at fjernvarme på sigt potentielt vil tabe terræn i forhold til den individuelle opvarmning, hvor varmepumper, biobrændsler og solenergi vil vinde yderligere indpas. Det samme kan være tilfældet, når og hvis højeffektive brændselscelleanlæg udvikles til at kunne anvendes i de enkelte boliger. En ændret struktur i fjernvarmesektoren vurderes at kunne forbedre effektiviteten, indtjeningen og dermed driftsøkonomien ganske betragteligt for en række fjernvarme- og kraftvarmeværker: 1. En model (måske som indledende model til model 2 eller 3) kunne være at etablere forpligtende samarbejder mellem udvalgte værker. Her kunne der etableres fælles indkøb af f.eks. naturgas, fjernvarmerør m.v. og der kunne foretages centrale engagementer i elmarkedet incl. de daglige indmeldinger. 2. En anden model kunne være at etablere et fælles driftsselskab, der i givet fald kunne ejes af de værker, der tilknyttes driftsselskabet. I driftsselskabet kunne alle medarbejdere puljes og alle såvel administrative som driftstekniske aktiviteter samles i driftsselskabet, som så udfører alle opgaver for de tilknyttede værker. 3. En tredje model kunne være at foretage egentlige fusioner i fjernvarmesektoren. Det kunne f.eks. være klynger af 6-8 værker med omkring 25 medarbejdere. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 14 af 29

15 Fordelen ved etablering af et fælles driftsselskab er: - At den samlede medarbejderkreds vil opleve et forstærket kollegialt samarbejde og fællesskab - At kvaliteten og effektiviteten af de enkelte arbejdsprocedurer og opgaver samlet set vil kunne forbedres. Dette gælder bl.a. de arbejdsopgaver, der i de enkelte selskaber i dag udelukkende refererer til enkeltpersoner og hvor den eller de enkeltpersoners forfald vil betyde en væsentlig mistet ressource og viden for det enkelte værk - At fællesindkøb og fælles håndtering af arbejdsrutiner herunder engagementer i elmarkedet - vil kunne rationaliseres og at de samlede omkostninger vil kunne reduceres væsentligt. De samlede indtægter vil tilsvarende kunne øges væsentligt. - At kraftvarmeværkernes evne til at tilbyde kendte og fremtidige reguleringsydelser til Energinet.dk forbedres væsentligt. Dette vil være til gavn for Energinet.dk (samfundet) og for økonomien i de enkelte kraftvarmeværker - At varmeprisen for de i driftsselskabet engagerede værker vil kunne reduceres væsentligt og udfordringerne i de fremtidige markeder vil generelt kunne håndteres mere kvalificeret, end hvis den nuværende struktur fastholdes - At samarbejdet og engagementet i et fælles driftsselskab kan være en døråbner for egentlige fusioner Offentlige myndigheder Leverandører (fælles indkøb) Driftsselskab XXX (Ledelse, medarbejdere og bestyrelse) Samarbejds.- partnere, og lign. Fælles actions i f.eks. elmarkedet Kraftvarmeværk 1 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 2 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 3 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 4 (Bestyrelse) 1. Der kan som noget ret naturligt konstateres en væsentlig træghed i forbindelse med dette, at tage initiativer til nye selskabsdannelser og nye, forpligtende samarbejder. Små selskaber er tilsyneladende på vagt, når talen falder på forpligtende samarbejder eller fusioner med større selskaber (lillebroder-syndromet). Omvendt føler større selskaber, at de kan det hele selv og at der ikke er grund til at ofre kræfter på at supportere andre selskaber. Ofte viser det sig, at selskaber principielt er åbne for samarbejder men ikke altid med nabo-værket! ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 15 af 29

16 2. Der er ingen tvivl om, at branchen er meget opmærksom på, at større selskaber og større selskabsdannelser kan bibringe en merværdi men også, at alt stort ikke altid er godt. Dette forstået på den måde, at man er meget opmærksom på, at selv samarbejdende eller fusionerende organisationer ikke må blive så store rent organisatorisk, at byrokratiet tager over og at dynamikken går tabt. Generelle kommentarer fra projektgruppen: Der kan indenfor de seneste år konstateres en vis bevægelse i etablering af nye selskabsdannelser, forpligtende samarbejder og fusioner i dan danske fjernvarme- og kraftvarmebranche. Initiativet til nye strukturer herunder fællesdrift kommer ikke nødvendigvis naturligt fra værkerne selv. Der kan derfor være brug for at en neutral tredjepart, der kan indgå i det grundlæggende udredningsarbejde, der skal ligge til grund for fællesdrift-samarbejder. En neutral tredjepart kunne brancheforeningerne Dansk Fjernvarme, Danske Kraftvarmeværkers Forening eller måske endnu bedre: Repræsentanter for nye selskabsdannelser, der kan fungere som fødselshjælpere i konkrete situationer. Udviklingen bør kunne iværksættes uden lovmæssige initiativer. Det er projektgruppens opfattelse, at de generelle og klart stigende - krav til øget effektivitet og rimelige varmepriser og de samtidig kraftigt stigende administrative byrder, stiller større og større krav til medarbejdere og ledelser i de enkelte selskaber. Der kan konstateres en tildens til, at de rige selskaber bliver rigere og de fattige selskaber bliver fattigere. Ovenstående resulterer i, at der er en potentiel risiko for, at forskellen mellem ellers sammenlignelige selskabers varmepriser bliver endnu større, end tilfældet er i dag. Dette forhold skyldes, at mange små og til dels også mellemstore kraftvarmeværker ikke får det fulde udbytte ud af den totale palet af de til enhver tid eksisterende el-markeder. Ligeledes kan i mange tilfælde konstateres manglende udbygnings- og renoveringsplaner med deraf følgende manglende økonomiske henlæggelser til investering i nye teknologier og til renovering af de eksisterende. Den helt store udfordring for de dyre selskaber er, at tilbøjeligheden for forbrugerne til at melde sig ud af fjernvarmeselskabet her er alt andet lige betydelig mere udtalt end tilfældet er for de billige selskaber. Hvis disse udmeldelser fuldbyrdes, reduceres antallet af forbrugere hvorpå de faste omkostninger kan fordeles de enkeltes varmeregning stiger, hvilket igen appellerer til forbrugernes interesse i at finde alternative opvarmningsformer. Opfattelsen i projektgruppen er bl.a. efter at have analyseret resultaterne af spørgeundersøgelsen, at der bør iværksættes en analyse af strukturen af den danske fjernvarme- og kraftvarmebranche. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de generelle ønsker om at reducere og på længere sigt helt udfase alle fossile brændsler. I dette forløb tillægges fjernvarmebranchen med rette en endnu større rolle end tilfældet er i dag. Så meget desto mindre skal den samlede sektor være klædt på til at håndtere udfordringerne og de bliver ganske omfattende! For at fastholde el-reguleringspotentialet bør der ligeledes være fokus på en opretholdelse af den decentrale kraftvarmestruktur i Danmark. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 16 af 29

17 Eksempel for tidslinje for strukturudviklingen i fjernvarme- og kraftvarmesektoren Spørgeskema Inteviewguide Remote Services Dato: Navn på værk: Navn og funktion på deltagere i interview Navn Funktion Navn Funktion Navn Funktion 1. Stamoplysninger for værket Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 17 af 29

18 Teknologi: (angiv effekt og evt. installationsår) Overskudsvarme Kedel Motor Solvarme Varmepumpe El-patron Andet (anfør hvilken) Brændsel Naturgas Biogas Biobrændsel Gasolie Kul Andet Gns. virkningsgrad (forgange år) Elvirkningsgrad varmevirknignsgrad KV anlæg. eller Totalvirkningsgrad KV anlæg Kedelvirkningsgrad for hver kedel. %: Akkumulering o kapacitet MWh og m3 Afsætning af el o MWh i alt (gerne seneste 3 år) ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 18 af 29

19 Afsætning (varme) o antal husstande (små forbrugere), institutioner og virksomheder o MWh i alt (gerne seneste 3 år) Bemanding o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) Marked eller 3-ledstarif? o Hvorfor? El-indtjening pr. år (kr./installeret effekt)? o Historik for varmesalgsprisen (kr./mwh) og (kr./standardhus)? o Historik for den variable varmeproduktionspris? o Ledningstab pr. km ledning [MWh/km] o Investeringsplaner (konkrete investeringer som er lagt i pipeline ) o 2. Reguleringsevne Kan I regulere (både op og ned)? o Ja o ja men vi gør det ikke Hvorfor? o Nej Hvorfor? (Hvis der blev svaret ja på foranstående) Hvilke muligheder har I for nedregulering (elpatron, varmepumper, og lign.)? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 19 af 29

20 o Ingen o Angiv muligheder Hvor ofte har det været anvendt det seneste år? Aldrig, sjældent, flere gange, ofte I hvilken grad opererer I på regulér markedet? o Manuel reserve ja/nej hvorfor/hvorfor ikke? o Primær reserve ja/nej hvorfor/hvorfor ikke? Hvorledes håndteres jeres indmelding? o Indmelder selv o Indmelder i samarbejde med andre værker o Outsourcet til tredjepart 3. Balanceomkostninger Angiv omkostninger på ubalance (sættes i forhold til totale elindtjening). o Kr. i alt (gerne seneste 3 år) Samarbejde Eksisterende samarbejde (udover brancheforening/erfaringsudveksling/videndeling) med andre værker? o Nej o Ja hvilke? Hvad samarbejdes der om? Øvrige samarbejdspartnere o PBA er o o Andre hvilke? o ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 20 af 29

21 5. Parathed for fællesdrift (med kollegaselskaber eller via PBA) I hvilken udstrækning har man inden for det seneste år overvejet/diskuteret fællesdrift? o Aldrig, få gange, ofte Hvilken form for fællesdrift kunne være aktuel? (brug evt. Viktors tidslinie) o fælles indkøb o fælles salg (el) o deling af medarbejderressourcer o Andet (hvad?) Hvad skal der til for at I evt. vil overveje at overgå til fælles drift? o Hvilke værker kunne være relevant at arbejde sammen med? o 6. Åbent spørgsmål/kommentarer Hvilke udfordringer står værket overfor? Hvilke udfordringer står branchen overfor? Hvilke muligheder står værket overfor? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 21 af 29

Resultater af dataindsamling og interviews. Remote Services for CHP 6. januar 2011

Resultater af dataindsamling og interviews. Remote Services for CHP 6. januar 2011 Resultater af dataindsamling og interviews Remote Services for CHP 6. januar 2011 TESE: Gennem dataanlyse (31 i alt) og interviews (16 i alt) at belyse evt. fordele ved en bredere anvendelse af fjernstyringsteknologi

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

REMOTE SERVICE FOR CHP INTERVIEWRUNDE 2011-01-06 INTERVIEWS

REMOTE SERVICE FOR CHP INTERVIEWRUNDE 2011-01-06 INTERVIEWS REMOTE SERVICE FOR CHP INTERVIEWRUNDE INDLEDNING Vi har gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker De er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

2

2 2 3 4 5 6 Figur 1. Illustration af CHPCOM løsningens IT-kommunikation [kilde: Eurisco] 7 8 9 Figur 2 Oversigt over hovedaktørerne i interessentanalysen omkring IEC 61850 10 11 Aktør: Minimumkrav: Ønskescenarier:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Fremtidens KV - Anlæg

Fremtidens KV - Anlæg Fremtidens KV - Anlæg - Et kludetæppe af produktionsanlæg Kraftvarmeværk anno 2005 Før alt skulle liberaliseres Typisk kraftvarmeværk 8 Naturgasbaseret produktionsanlæg 8 Gasmotor 8 Drift på tre-ledstarif

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding Indholdsfortegnelse Produktionsplanlægning fra ét skærmbillede... 3 1 Produktionsplanlægning... 4 1.1 Indmelding af spot-produktion, blokbud og systemydelser... 4

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

- JA/th-711-14-10-2011

- JA/th-711-14-10-2011 Næstved Kommune Økonomiudvalget Rådmandshaven 20 4700 Næstved - JA/th-711-14-10-2011 Vedr.: Prisniveauet for fjernvarmepris i Næstved. I henhold til Økonomiudvalgets skrivelse af 24. august 2011 har den

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Solvarme på kraftvarmeværker

Solvarme på kraftvarmeværker Solvarme på kraftvarmeværker Per Kristensen a.m.b.a. Brædstrup Totalenergianlæg A/S Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for skal med effektiviseringer samt engagementer i nye forretningsområder

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Kate Wieck-Hansen NYT FRA FJERNVARMENS HUS Nye medarbejdere Lars Blunck Kommunikationschef, er startet 1. februar Anita Unnerup ny uddannelseskonsulent

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2016

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2016 Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2016 Fyringssæson 2015: Vinteren 2015 krævede en større varmeproduktion end den foregående fyringssæson 2014. I fyringssæsonen er der således i alt

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016. Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere