Remote Services for CHP

Transkript

1 Remote Services for CHP ForskEL projekt nr Teknisk og økonomisk analyse for fællesdrift af decentrale kraftvarmeværker

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INTRODUKTION... 3 HOVEDFORMÅLET MED PROJEKTET REMOTE SERVICES FOR CHP... 3 KONKLUSION... 4 PROJEKTRESULTAT... 4 RESULTAT AF COST BENEFIT ANALYSEN... 5 RESULTATER AF INTERVIEWS:... 7 PROJEKTDELTAGERE OG BAGGRUND... 9 OFFENTLIGGØRELSE - WORKSHOP... 9 BAGGRUND OG INTERVIEW FOR COST BENEFIT ANALYSE INTERVIEWLISTE COST BENEFIT ANALYSE ANALYSE OG BESKRIVELSE AF ANVENDELSESOMRÅDER FOR GATEWAY FÆLLESDRIFT SPØRGESKEMA TEKNISK OVERSIGTSDIAGRAM Alarmhåndtering Signalliste IEC DATA SERVER (GATEWAY) ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 2 af 29

3 Introduktion Datakommunikation er en væsentlig parameter for at den decentrale produktion kan indgå som et afgørende element i fremtidens elsystem og elmarked men hvad er der brug for og hvilket udfordringer betyder det for kraftvarmeværkerne, set fra et teknisk økonomisk synspunkt? Dette er nogle af de overordnede problemstillinger som dette projekt har til formål at besvarer. Projektgruppen er bredt repræsenteret fra kraftvarmeværk (Brædstrup Totalenerg og Dansk Fjernvarmes Projektselskab) og balanceansvarlig (Nordjysk Elhandel) til tekniske og økonomiske sepecialister (EURISCO og RAMBØLL). Projektperioden har været fra 1. April 2011 til 31. Marts 2011 Hovedformålet med projektet Remote Services for CHP Formålet med den tekniske del af projektet er grundlæggende at analysere og udvikle et koncept for, hvorledes kraftvarmeværker kan benytte kommunikation med omverdenen til forskellige ydelser. Ydelser kan f.eks. være: Via en balanceansvarlig at deltage i SPOT og regulerkraftmarkederne Leverer systemydelser i form af reaktiv effekt og anden støtte for elsystemet Indgå i en klynge med andre værker for levering af fælles alarmhåndtering, fælles teknologiinvesteringer, drift og vedligehold Analysedelen har grundlæggende det formål gennem interview med værker, distribution, system- og balanceansvarlige at få et grundlag for at vurdere følgende: 1. Hvilke tekniske, ledelsesmæssige, organisatoriske og teknologiske muligheder, udfordringer og barrierer ligger der for de decentrale værker i relation til det at være aktiv på elmarkedet? 2. Hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med etablering af udstyr mm. for at et mindre-, mellemstort- eller stort værk kan deltage i elmarkedet? 3. Hvad vil det både teknisk og organisatorisk kræve for en gruppe af værker, at indgå et driftmæssigt samarbejde for at styrke deres fælles fremtidige position? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 3 af 29

4 Konklusion Den overordnede konklusion kan sammenfattes i følgende hovedpunkter, som uddybes nærmere i rapporten: Stor forskel på udbyttet fra elmarkedet imellem mindre og store værker. Der er en faktor 2 til forskel imellem den bedste og dårligste indtjening. Fællesdrift eller andre organisatoriske tilpasninger er nødvendig, fordi ovenstående forskel i høj grad kan begrundes i organisatoriske kapacitetsbegrænsninger Ovenstående kan ikke begrundes med tekniske barrierer, men derimod organisatoriske og strukturelle forhold. Fælles tekniske snitflader er nødvendige for at data kommunikationen imellem værkerne kan være optimal. Det gælder både alarmhåndtering og signallisterne generelt internationale standarder. Projektresultat Projektgruppen har fungeret rigtig godt, hvilket også har resulteret i gode resultater, herunder: Vellykket workshop med stor deltagelse fra branchen (80 deltagere) Interview af 16 værker med rigtig gode tilbagemeldinger, som har dannet grundlag for resultaterne i analysedelen. Projektrapport med interessante konklusioner for koblingen imellem den tekniske informationsudvksling og den teknisk økonomiske analyse, herunder hvad resultaterne vil betyde for de decentrale værker, balanceansvarlige og elsystemet generelt. Efterhånden som projektet udviklede sig, blev det klart, at de tekniske komponenter som oprindeligt var tiltænkt projektet, ikke kunne fremskaffes indenfor projektperioden og samtidig var der for stor afstand imellem den tekniske implementering og den teknisk-økonomiske del, til at det ville give mening med en praktisk implementering. Det blev derfor besluttet og godkendt af Energinet.dk, ikke at gennemfører denne del af projektet. Projektresultaterne er meget fokuseret på de resultater der er frembragt via interview med værkerne og konklusionerne herfra må siges at være interessant for både elsystemaktører generelt, men ikke mindst for kraftvarmebranchen i forhold til fremtidens udfordringer. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 4 af 29

5 Resultat af Cost benefit analysen Der er gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker, som er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene er suppleret med dataindhentning fra yderligere 10 værker. Det skal dog understreges at den gennemførte interviewrunde ikke er statistisk repræsentativ, dertil er stikprøven alt for lille. Derfor skal denne sammenfatning betragtes som indikationer af nogle gruppeinddelte aktørers holdninger, som dog ikke kan betragtes som udsagn generelt dækkende for hele sektoren. TESE for data-analyse og interviews: Gennem dataanlyse (31 i alt) og interviews (16 i alt) at belyse evt. fordele ved en bredere anvendelse af fjernstyringsteknologi eksempelvis: 1. Øget fleksibilitet i driften 2. Bedre udnyttelse af det enkelte værks ressurcer 3. Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer 4. Bedre indtjening på el-markedet 5. Forbedret mulighed for regulering af el-systemet (samfundsbenefit) 6. Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet 7. Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne Resultater af data-analyse Overordnet set kan man fra data-analysen konkludere, at små værker udnytter deres produktionskapacitet godt, men har vanskeligere ved at opnå gode priser for deres el-produktion! Større værker opnår bedre priser, men det forudsætter tilsyneladende en relativ mindre produktion, sandsynligvis begrundet i, at en del af indtjeningen hentes på regulérkraftmarkedet. Gruppe Gns El-prod per El-effekt Gns el-indtj per El-effekt Gns el-salgspris MWh/MW 1 Kr./MW 1 Kr./MWh 2 Lille ,23 Mellem ,91 Stor ,67 Note 1. Gennemsnit over tre år: 2006, 2007, 2008, Note 2. Inkl. el-produktionstilskud, produktionsuafhængig pristillæg og balanceomkostninger. Som det fremgår af figuren for gruppen af mindre værker nedenfor, indikerer data-analysen endvidere, at god udnyttelse af el-kapacitet ikke nødvendigvis betyder lavere varmepriser. Det hænger sammen med at værker med høj udnyttelse af anlægskapacitet typisk tjener mindre per produceret MWh el. for at sikre det nødvendige sammenligningsgrundlag er varmeprisen, der anvendes her, en beregnet variable varmepris ( fiktiv varmepris altså ikke den reelt afregnede varmepris) beregnet ud fra el-indtjening på gas-motor og vedrører således kun varmeproduktion fra motor-drift. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 5 af 29

6 Gruppe Lille Total 500 Sum of Fiktiv varmepris kr/mwh Total , ,9 2905, , , , , , , , , , , ,08 El-prod MWh (gns) per El-effekt MW På baggrund af data fra værkerne over tre år, er det muligt at lave et forsigtigt skøn for forbedringspotentialet alt andet lige. Det skal dog understreges, at der er tale om en benchmark - beregning og ikke en decideret model-beregning. En benchmarkberegning tager eksempelvis ikke højde for at jo flere aktører, der melder sig ind på et lukrativt marked jo lavere er gevinsten for den enkelte aktør. Ud fra oplyste data fremgår det at den procentmæssige forskel, der adskiller de bedste 50 % i den halvdel med lave opnåede priser fra de dårligste 50 % i den halvdel med høje opnåede priser, er ca. 13 %. Ved sammenligning af værker som opererer på de tre niveauer: 3-led, spot og regulering er det en meget forsigtig vurdering, at minimum halvdelen af denne forskel sandsynligvis kan begrundes i bedre udnyttelse af markedsmuligheder for de små værkers vedkommende, mens det er ca. en fjerdedel for mellemstore værker. Denne benchmark resulterer i nedenstående skøn over forbedret årlig indtjening per installeret el-effekt fordelt på de tre grupper: Lille Mellem Stor Gns. merindtjening per MW el ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 6 af 29

7 Resultater af interviews: Værkerne blev spurgt om i hvilken grad regulérkraftmarkedet udnyttes til at skabe bedre økonomi? Dataanalysen indikerer, at der er et uudnyttet potentiale i udnyttelse af regulérkraftmarkedet, især for de mindre værker. Interviewene indikerer også, at mange som reelt har mulighed for regulering, benytter sig tilsyneladende ikke af det! Og endelige er manglende ressourcer dvs. mandskab og kapital hovedbegrundelsen for ikke at benytte sig af muligheden. Adspurgt om nuværende omfang af samarbejde, kan følgende konkluderes: Den uforpligtende samarbejdskultur er klart foretrukken. Driftssamarbejde mellem værkerne er begrænset. Samarbejde tyder på at være en klar fordel for de fleste værker især de små værker, da det lader til, at samarbejdet mellem værkerne bliver vidtgående, når først samarbejdet påbegyndes. Det indikeres at samarbejde med PBA forekommer at være det mest nærliggende i forhold til at udnytte regulérkraftmarkedet - men ikke i forhold til drift, vedligehold, overvågning og vagt. I forlængelse af ovenstående blev der konkret spurgt til værkernes parathed for fællesdrift? Overvejelserne er sporadiske, men tanken er tilsyneladende ikke fjern, da alle kan pege på én eller flere potentielle samarbejdspartnere. Fælles investeringsstrategi med andre værker overvejes overhovedet ikke. Der lægges op til, at det hovedsageligt er værkernes bestyrelser, der bør være initiativtagerne til evt. mere vidtgående samarbejde med andre værker. Overvejelser om udfordringer i fremtiden? Fjernevarmeteknologien vurderes at komme under pres Store udfordringer med mere vindenergi i nettet. Stigende gaspriser Energibesparelser Prioritering af investeringer i ny teknologi herunder energilagring NB! Lønpres, fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft og generationsskifte anses ikke som væsentlige udfordringer! Bestyrelsens rolle? Mindre værker har en meget pragmatisk og uformel tilgang til ledelse og selskabsstyring. For de mindre værkers vedkommende lader det til, at bestyrelsen i udstrakt grad anvendes til at bistå den daglige ledelse. Mellemstore og store værker har som hovedregel fastlagte forretningsordner med et veldefineret ansvar ifht. sondring mellem ledelse og styring. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 7 af 29

8 Hvad kan konkluderes forhold til den opstillede tese? Kan vi på baggrund af besvarelserne konkludere, at man gennem anvendelse af fjernstyringsteknologi kan forvente at opnå: Øget fleksibilitet i driften? o sandsynligvis, men ikke entydig tilkendegivelse! Bedre udnyttelse af det enkelte værk? o målt i kr. er svaret JA! - men produktionsmæssigt (målt i MWh) er svaret NEJ! Lavere lønomkostninger og/eller bredere kompetencer? o sandsynligvis, men ikke entydig tilkendegivelse! Bedre indtjening på el-markedet? o JA! Forbedret mulighed for regulering af el-systemet? o JA! Styrkelse af den decentrale kraftvarmesektors rolle i energimarkedet? o JA! Potentielt lavere varmepriser og bedre service for varmekunderne? o JA! Ovenstående konklusioner følges op af nogle perspektiverende kommentarer fra projektgruppen i forhold til interviewresultaterne: Først og fremmest er det væsentligt at holde sig for øje, at nok ligger der et potentiale for især de mindre værker, men potentialet er for mange ikke stort (og sikkert) nok i forhold til at værket skal kunne løfte investeringer i ny kommunikationsteknologi og samtidig øger kompetencer og kapacitet ved nyansættelser. For dem er der tydeligvis kun to veje at gå såfremt deres eksistens skal sikres i fremtiden: enten øget integration med andre værker eller sourcing af styring og markedsaktivitet til tredjepart. Vælger man integration med andre værker, åbnes der samtidig mulighed for at investere i ny teknologi på tværs af værkerne. Denne klyngestrategi har den fordel, at investeringerne kan planlægges på baggrund af de enkelte værkers forskellige styrke- og svaghedspositioner og herved kan opnås en større gevinst for det enkelte værk. Det er vores opfattelse at værkernes selvstændighedstrang stadig er udtalt. Denne holdning er ikke alene misforstået, men den kan også være fatal for det enkelte værk og hermed varmeforbrugerne. Vi agiterer ikke for centraliseringer eller storstilede privatiseringer, men derimod for klyngedannelser, hvor det stadig er varmeforbrugeren, der sidder for bordenden. Klyngedannelser kan indfri potentialerne i markedet og teknologierne for både store og små værker og samtidig være et væsentlig led i bestræbelserne for et mere intelligent forsyningssystem. Vi finder det bemærkelsesværdig at bestyrelserne i mange tilfælde bærer præg af en afventende holdning i en periode, hvor der et udpræget behov for handling. Det er væsentligt for værkernes bestyrelser, at de motiveres og ledes ind i en proces med fokus i retning af mere langsigtede strategier, der afspejler både forbrugernes behov/ønsker og samfundets generelle krav til branchens udvikling. Flyt fokus i retning af mere langsigtede strategier! ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 8 af 29

9 Projektdeltagere og baggrund Projektparnter Beskrivelse Projektansvarlig EURISCO ApS Forskerparken 10, Odense Brædstrup Totalenergianlæg A/S Fjernvarmevej 2, Brædstrup Dansk Fjernvarmes Projektselskab Amba Merkurvej 7, Kolding Nordjysk Elhandel A/S Skelagervej 1, Aalborg Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25, Odense C EURISCO er en forsknings- og udviklingsvirksomhed med speciale i datakommunikation og standardisering indenfor elsystemer. Brædstrup Totalenergianlæg A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Brædstrup Fjernvarme og dermed også af forbrugerne i Brædstrup. Selskabet ejer det produktionsapparat på Fjernvarmevej 2, der producerer elektricitet og varme. DFP er fjernvarmeværkernes eget rådgivningsselskab, der i tæt samarbejde med kunderne udvikler og leverer konkurrencedygtige og altid opdaterede ydelser til fremme af optimale fjernvarmeleverancer. Nordjysk Elhandel er et af Skandinaviens førende energiselskaber indenfor rådgivning og handel med el, gas og CO2. Rambøll er en international virksomhed med stærke referencer og et bredt netværk af specialister. Det kommer alle vores kunder til gode, uanset om de skal have bygget et hospital eller foretaget energieftersyn af boliger. Claus Amtrup Andersen Per Kristensen Viktor Jensen Søren Rygaard Anders Chr. Ulrich Christian Teil Nielsen Offentliggørelse - Workshop En workshop er blevet gennemført sammen med projektet Naturgassens afløser den 6. Januar 2011, med 80 deltagere. Det var en rigtig god dag med spændende indlæg (se agenda for mødet) og med både en visionær og aktuel debat ind imellem indlægsholderne og deltagerne. Nogle kommentarer fra deltagerne var bla.: Analysen som var baseret på data (elpriser, varmepriser mm.) fra kunne godt gentages med mere opdateret materiale. Der var flere tilkendegivelser for at resultaterne omkring driftsforhold var korrekte. F.eks. det forhold at det er en stor udfordring at erstattet det nuværende driftsansvarlige personale. Gasprisen er en væsentlig faktor i hele varmeprisproblematikken i relation til fællesindkøb Behov for at bestyrelsen fokuserer på det strategiske og ikke så meget det daglige og driftsmæssige Der er behov for frit brændselsvalg Tak for en rigtig god workshop det var ikke kun kagen der var brugbar ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 9 af 29

10 ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 10 af 29

11 Baggrund og interview for Cost benefit analyse Vi har gennemført interviews med i alt 16 decentrale kraftvarmeværker De er forsøgt udvalgt i forhold til størrelse, teknologi og geografisk dækning. Interviewene er suppleret med dataindhentning fra yderligere 15 værker. Interviewrunden er ikke er statistisk repræsentativ, dertil er stikprøven alt for lille. Derfor skal denne sammenfatning betragtes som indikationer af nogle gruppeinddelte aktørers holdninger som dog ikke kan betragtes som udsagn generelt dækkende for hele sektoren. Interviewene blev udvalgt på baggrund af: Geografi: DK1 inddelt i postnr. Teknologi: naturgasbaseret kraftvarme Størrelse: installeret effekt inddelt i flg.: < 5 MW 5-10 MW >10 MW Vi valgte at gennemføre 16 interviews udfra flg. fordeling: 8 interviews af værker < 5 MW 5 interviews af værker på 5-10 MW 3 interviews af værker > 10 MW Halvdelen af interviewene blev gennemført som personlige interviews, men resterende blev gennemført som telefoninterview. Hver gruppe blev fordelt ud på postnr. Der blev valgt et backup-værk for hvert værk = 32 værker i alt. Det enkelte værk blev tilfældigt udvalgt ud fra de valgte kriterier. Fl.g professioner deltog i interviewene (ved flere interviews deltog to el. flere personer): Driftledere Varmemestre Kasserer Direktører ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 11 af 29

12 Interviewliste ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 12 af 29

13 Cost benefit analyse Udgifterne i forbindelse med overgang til markedet for et værk. Såfremt et værk ønsker via en balanceansvarlig at indgå i elmarkedet, kræver det en investering i teknisk udstyr mm. I projektet har vi valgt at kategorisere i 3 forskellige niveauer af teknisk investering, hvor hver gruppe tilfører værket en række nye muligheder for kommunikation med omverdenen. 1. Overgang til markedet (SPOT) 2. Overgang til markedet (SPOT + regulerkraft) 3. Overgang til markedet (SPOT + regulerkraft) samt fællesdrift med andre værker Omkostningerne som er forbundet med overgangen til markedet, er estimeret til følgende: Kr Kr Kr. Det skal bemærkes at der er tale om et kvalificeret skøn, baseret på erfaringer fra Nordjysk Elhandel. Indtægterne i forbindelse med overgangen til markedet for et værk ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 13 af 29

14 Analyse og beskrivelse af anvendelsesområder for Gateway Fællesdrift Strukturer og rationaler i fjernvarme- og kraftvarmesektoren Af den seneste offentliggjorte prisstatistik fra Dansk Fjernvarme fra oktober 2010 fremgår det, at det billigste decentrale kraftvarmeværk opkræver knap kr. alt. incl. for opvarmning af et reference-hus på 130 m 2, der forbruger 18,1 MWh varme pr. år. Til sammenligning opkræver det dyreste værk op mod kr. for den samme varmeleverance. De dyreste decentrale kraftvarmeværker er typisk de såkaldte barmarksværker. Ved en analyse af ovenstående meget voldsomme prisforskel kan det konstateres, at de billigste decentrale kraftvarmeværker har flere ansatte, har relativt små driftsomkostninger, relativt lave varmetab og forholdsvis store indtægter i elmarkedet, hvor en pallet af forretnings-potentialer udnyttes. De værker, der ligger i den dyre ende af skalaen er typisk karakteriseret ved at være belastet af forholdsvist store kapitalomkostninger og værkerne har en enkelt eller ganske få ansatte. Samtidig har værkerne generelt relativt store varmetab og de får ikke det fulde økonomiske udbytte af salg af elektricitet og reguleringsydelser i elmarkedet. Alle fjernvarmeværker går store udfordringer i møde i fremtiden. Gradvist lavere varmeforbrug i bygninger som følge af skærpede energiramme-krav vil alt andet lige og hvis intet gøres - medføre forholdsvist større og større varmetab og ringere økonomi for de enkelte fjernvarmeværker. Dette forhold vil betyde, at fjernvarmepriserne vil stige over tid og at fjernvarme på sigt potentielt vil tabe terræn i forhold til den individuelle opvarmning, hvor varmepumper, biobrændsler og solenergi vil vinde yderligere indpas. Det samme kan være tilfældet, når og hvis højeffektive brændselscelleanlæg udvikles til at kunne anvendes i de enkelte boliger. En ændret struktur i fjernvarmesektoren vurderes at kunne forbedre effektiviteten, indtjeningen og dermed driftsøkonomien ganske betragteligt for en række fjernvarme- og kraftvarmeværker: 1. En model (måske som indledende model til model 2 eller 3) kunne være at etablere forpligtende samarbejder mellem udvalgte værker. Her kunne der etableres fælles indkøb af f.eks. naturgas, fjernvarmerør m.v. og der kunne foretages centrale engagementer i elmarkedet incl. de daglige indmeldinger. 2. En anden model kunne være at etablere et fælles driftsselskab, der i givet fald kunne ejes af de værker, der tilknyttes driftsselskabet. I driftsselskabet kunne alle medarbejdere puljes og alle såvel administrative som driftstekniske aktiviteter samles i driftsselskabet, som så udfører alle opgaver for de tilknyttede værker. 3. En tredje model kunne være at foretage egentlige fusioner i fjernvarmesektoren. Det kunne f.eks. være klynger af 6-8 værker med omkring 25 medarbejdere. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 14 af 29

15 Fordelen ved etablering af et fælles driftsselskab er: - At den samlede medarbejderkreds vil opleve et forstærket kollegialt samarbejde og fællesskab - At kvaliteten og effektiviteten af de enkelte arbejdsprocedurer og opgaver samlet set vil kunne forbedres. Dette gælder bl.a. de arbejdsopgaver, der i de enkelte selskaber i dag udelukkende refererer til enkeltpersoner og hvor den eller de enkeltpersoners forfald vil betyde en væsentlig mistet ressource og viden for det enkelte værk - At fællesindkøb og fælles håndtering af arbejdsrutiner herunder engagementer i elmarkedet - vil kunne rationaliseres og at de samlede omkostninger vil kunne reduceres væsentligt. De samlede indtægter vil tilsvarende kunne øges væsentligt. - At kraftvarmeværkernes evne til at tilbyde kendte og fremtidige reguleringsydelser til Energinet.dk forbedres væsentligt. Dette vil være til gavn for Energinet.dk (samfundet) og for økonomien i de enkelte kraftvarmeværker - At varmeprisen for de i driftsselskabet engagerede værker vil kunne reduceres væsentligt og udfordringerne i de fremtidige markeder vil generelt kunne håndteres mere kvalificeret, end hvis den nuværende struktur fastholdes - At samarbejdet og engagementet i et fælles driftsselskab kan være en døråbner for egentlige fusioner Offentlige myndigheder Leverandører (fælles indkøb) Driftsselskab XXX (Ledelse, medarbejdere og bestyrelse) Samarbejds.- partnere, og lign. Fælles actions i f.eks. elmarkedet Kraftvarmeværk 1 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 2 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 3 (Bestyrelse) Kraftvarmeværk 4 (Bestyrelse) 1. Der kan som noget ret naturligt konstateres en væsentlig træghed i forbindelse med dette, at tage initiativer til nye selskabsdannelser og nye, forpligtende samarbejder. Små selskaber er tilsyneladende på vagt, når talen falder på forpligtende samarbejder eller fusioner med større selskaber (lillebroder-syndromet). Omvendt føler større selskaber, at de kan det hele selv og at der ikke er grund til at ofre kræfter på at supportere andre selskaber. Ofte viser det sig, at selskaber principielt er åbne for samarbejder men ikke altid med nabo-værket! ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 15 af 29

16 2. Der er ingen tvivl om, at branchen er meget opmærksom på, at større selskaber og større selskabsdannelser kan bibringe en merværdi men også, at alt stort ikke altid er godt. Dette forstået på den måde, at man er meget opmærksom på, at selv samarbejdende eller fusionerende organisationer ikke må blive så store rent organisatorisk, at byrokratiet tager over og at dynamikken går tabt. Generelle kommentarer fra projektgruppen: Der kan indenfor de seneste år konstateres en vis bevægelse i etablering af nye selskabsdannelser, forpligtende samarbejder og fusioner i dan danske fjernvarme- og kraftvarmebranche. Initiativet til nye strukturer herunder fællesdrift kommer ikke nødvendigvis naturligt fra værkerne selv. Der kan derfor være brug for at en neutral tredjepart, der kan indgå i det grundlæggende udredningsarbejde, der skal ligge til grund for fællesdrift-samarbejder. En neutral tredjepart kunne brancheforeningerne Dansk Fjernvarme, Danske Kraftvarmeværkers Forening eller måske endnu bedre: Repræsentanter for nye selskabsdannelser, der kan fungere som fødselshjælpere i konkrete situationer. Udviklingen bør kunne iværksættes uden lovmæssige initiativer. Det er projektgruppens opfattelse, at de generelle og klart stigende - krav til øget effektivitet og rimelige varmepriser og de samtidig kraftigt stigende administrative byrder, stiller større og større krav til medarbejdere og ledelser i de enkelte selskaber. Der kan konstateres en tildens til, at de rige selskaber bliver rigere og de fattige selskaber bliver fattigere. Ovenstående resulterer i, at der er en potentiel risiko for, at forskellen mellem ellers sammenlignelige selskabers varmepriser bliver endnu større, end tilfældet er i dag. Dette forhold skyldes, at mange små og til dels også mellemstore kraftvarmeværker ikke får det fulde udbytte ud af den totale palet af de til enhver tid eksisterende el-markeder. Ligeledes kan i mange tilfælde konstateres manglende udbygnings- og renoveringsplaner med deraf følgende manglende økonomiske henlæggelser til investering i nye teknologier og til renovering af de eksisterende. Den helt store udfordring for de dyre selskaber er, at tilbøjeligheden for forbrugerne til at melde sig ud af fjernvarmeselskabet her er alt andet lige betydelig mere udtalt end tilfældet er for de billige selskaber. Hvis disse udmeldelser fuldbyrdes, reduceres antallet af forbrugere hvorpå de faste omkostninger kan fordeles de enkeltes varmeregning stiger, hvilket igen appellerer til forbrugernes interesse i at finde alternative opvarmningsformer. Opfattelsen i projektgruppen er bl.a. efter at have analyseret resultaterne af spørgeundersøgelsen, at der bør iværksættes en analyse af strukturen af den danske fjernvarme- og kraftvarmebranche. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de generelle ønsker om at reducere og på længere sigt helt udfase alle fossile brændsler. I dette forløb tillægges fjernvarmebranchen med rette en endnu større rolle end tilfældet er i dag. Så meget desto mindre skal den samlede sektor være klædt på til at håndtere udfordringerne og de bliver ganske omfattende! For at fastholde el-reguleringspotentialet bør der ligeledes være fokus på en opretholdelse af den decentrale kraftvarmestruktur i Danmark. ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 16 af 29

17 Eksempel for tidslinje for strukturudviklingen i fjernvarme- og kraftvarmesektoren Spørgeskema Inteviewguide Remote Services Dato: Navn på værk: Navn og funktion på deltagere i interview Navn Funktion Navn Funktion Navn Funktion 1. Stamoplysninger for værket Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 17 af 29

18 Teknologi: (angiv effekt og evt. installationsår) Overskudsvarme Kedel Motor Solvarme Varmepumpe El-patron Andet (anfør hvilken) Brændsel Naturgas Biogas Biobrændsel Gasolie Kul Andet Gns. virkningsgrad (forgange år) Elvirkningsgrad varmevirknignsgrad KV anlæg. eller Totalvirkningsgrad KV anlæg Kedelvirkningsgrad for hver kedel. %: Akkumulering o kapacitet MWh og m3 Afsætning af el o MWh i alt (gerne seneste 3 år) ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 18 af 29

19 Afsætning (varme) o antal husstande (små forbrugere), institutioner og virksomheder o MWh i alt (gerne seneste 3 år) Bemanding o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) o (roller/ansvar/tid) Marked eller 3-ledstarif? o Hvorfor? El-indtjening pr. år (kr./installeret effekt)? o Historik for varmesalgsprisen (kr./mwh) og (kr./standardhus)? o Historik for den variable varmeproduktionspris? o Ledningstab pr. km ledning [MWh/km] o Investeringsplaner (konkrete investeringer som er lagt i pipeline ) o 2. Reguleringsevne Kan I regulere (både op og ned)? o Ja o ja men vi gør det ikke Hvorfor? o Nej Hvorfor? (Hvis der blev svaret ja på foranstående) Hvilke muligheder har I for nedregulering (elpatron, varmepumper, og lign.)? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 19 af 29

20 o Ingen o Angiv muligheder Hvor ofte har det været anvendt det seneste år? Aldrig, sjældent, flere gange, ofte I hvilken grad opererer I på regulér markedet? o Manuel reserve ja/nej hvorfor/hvorfor ikke? o Primær reserve ja/nej hvorfor/hvorfor ikke? Hvorledes håndteres jeres indmelding? o Indmelder selv o Indmelder i samarbejde med andre værker o Outsourcet til tredjepart 3. Balanceomkostninger Angiv omkostninger på ubalance (sættes i forhold til totale elindtjening). o Kr. i alt (gerne seneste 3 år) Samarbejde Eksisterende samarbejde (udover brancheforening/erfaringsudveksling/videndeling) med andre værker? o Nej o Ja hvilke? Hvad samarbejdes der om? Øvrige samarbejdspartnere o PBA er o o Andre hvilke? o ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 20 af 29

21 5. Parathed for fællesdrift (med kollegaselskaber eller via PBA) I hvilken udstrækning har man inden for det seneste år overvejet/diskuteret fællesdrift? o Aldrig, få gange, ofte Hvilken form for fællesdrift kunne være aktuel? (brug evt. Viktors tidslinie) o fælles indkøb o fælles salg (el) o deling af medarbejderressourcer o Andet (hvad?) Hvad skal der til for at I evt. vil overveje at overgå til fælles drift? o Hvilke værker kunne være relevant at arbejde sammen med? o 6. Åbent spørgsmål/kommentarer Hvilke udfordringer står værket overfor? Hvilke udfordringer står branchen overfor? Hvilke muligheder står værket overfor? ForskEL project nr.: Remote Services for CHP side 21 af 29