M-learning i Lumesse Humanistisk Informatik, 5. semester Informatik, 7. semester Aalborg Universitet Gruppenummer: Gruppe 21 Gruppemedlemmer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M-learning i Lumesse Humanistisk Informatik, 5. semester Informatik, 7. semester Aalborg Universitet Gruppenummer: Gruppe 21 Gruppemedlemmer:"

Transkript

1 ML ear ni ngi L umes s e V U R DE R I NG S Y NT E S E ANAL Y S E ANV E NDE L S E F OR S T ÅE L S E V I DE N Hum I nf5.s emes t er I nf or mat i k7.s emes t er Okt ober2012

2 NIL 2

3 Titelblad Projekttitel: Semester: Universitet: M-learning i Lumesse Humanistisk Informatik, 5. semester Informatik, 7. semester Aalborg Universitet Gruppenummer: Gruppe 21 Gruppemedlemmer: Mads Smed Sahlholdt René Kjær Pedersen Nirojan Srikandarajah Henriette Kruse Jungersen Christoffer Hviid Poulsen Afleveringsdato: 10. oktober, 2012 Vejleder: Omfang: Jens Vilhelm Dinesen anslag (inkl. mellemrum) / 14,9 normalsider 30 sider NIL René Kjær Pedersen Nirojan Srikandarajah Mads Smed Sahlholdt Henriette Kruse Jungersen Christoffer Hviid Poulsen 3

4 NIL 4

5 Indhold 1 Indledning Problemafgrænsning Teoretisk fundament M-learning i forhold til smartphones som teknologi M-learning ud fra læringsperspektiver Teorikritik Blooms Taksonomi Analyse Lumesses e-learningskurser M-learning Konklusion 24 5 Diskussionen 25 6 Perspektivering 26 Litteratur 28 A Conflict Handling 29 B Motivation 30 5

6 1 Indledning Hvordan lærer vi bedst og hvordan undervises vi bedst? Som studerende bliver vi hele tiden stimuleret med ny viden! Men hvad sker der, når man kommer ud på arbejdsmarkedet? Hvorledes holder man sine medarbejder bedst opdateret med den nyeste viden og teknologi, inden for deres branche, uden de store økonomiske omkostninger? Og hvordan sørger man for, at medarbejderne husker det, de har tillært sig? Undervisningsmetoden e-learning er blevet meget eftertragtet og bliver benyttet som en meget populær undervisningsmetode på mange arbejdspladser. Denne form for indlæring udføres via computerbaseret undervisning, hvor der gøres brug af materialer, der er tilgængelige via internettet eller fra læringsmedier, som eksempelvis cd er. Brugen af e-learning ses især inden for efteruddannesele af it-fag og inden for salg og produktviden i internationale orienterede virksomheder. Derudover gør e-learning det muligt for medarbejderne at samles om et uddannelsesforløb på trods af afstande, tid og rum. 1 2 Det kan som arbejdsgiver være svært at finde rundt i de mange forskellige e-learningsystemer, da visse systemer er skræddersyet til en bestemt branche eller læringsstil. Det er derfor vigtig for indlæring/udbytte, at det rigtige system indenfor netop deres branche er valgt korrekt. Derfor er der ofte behov for at studere og vurdere disse systemer, på baggrund af andet end funktionalitet. Derudover kan det være en god idé at tage kontakt til et bureau, som arbejder med at skræddersy e-learningsystemer. Bureauet kan således være behjælpelige med til at løse de problemer, som arbejdspladsen netop står med. 3 Lumesse er en sådan virksomhed, der på nuværende tidspunkt har 28 kontorer, i 18 lande. 4 Lumesse arbejder overordnet med integreret talent management, hvor der blandt andet arbejdes med læring og kompetenceudvikling gennem e-learning. Endvidere tager Lumesse udgangspunkt i kundernes behov og udarbejder skræddersyet løsninger til deres kunder. Lumesse har indtil nu arbejdet med standard e-learning, som foregår over deskop/laptops. Lumesse har indgået et samarbejde med Danske Bank, og har udviklet en række af e-learning kurser, der skal indgå i et længere kursusforløb i Danske Bank uddannelse/undervisningsmetoder_og_-teorier/e-learning 3 uddannelse/undervisningsmetoder_og_-teorier/e-learning 4 6

7 Dette kursusforløb hedder New In Management, og skal træne nye managere i en række problemstillinger inden for management og ledelse. I forbindelse med dette samarbejde har Danske Bank præsentret en række ønsker om bla. at overfører deres nuværende e-learningsforløb til mobil og/eller tablets. Lumesse ønsker i den forbindelse forslag til, hvordan mobile enheder kan anvendes til e-learning, eftersom Lumesse ikke har arbejdet med disse enheder før. Med udgangspunkt i Lumesses eksisterende e-learningskurser til Danske Bank og deres respektive indhold, vil vi se på smartphone i forbindelse med e-learning, og som kan støtte op omkring de eksisterende kurser og læringsforløbet. Alt dette leder os til denne problemformulering: Med udgangspunkt i Blooms kognitive taksonomi og research inden for læring på mobil, analyseres nuværende brug af smartphones som læringsplatform. Dette sættes også i forhold til Lumesses eksisterende e-learningskurser For at kunne besvare vores problemformulering har vi valgt at strukturere opgaven udfra tre overordnede teoriafsnit; M-learning i forhold til smartphones som teknologi, M-learning ud fra læringsperspektiver og Blooms Taksonomi. Vi har ud fra vores teoriafsnit valgt at lave en to-delt analyse, hvor den første del vil omhandle en analyse af Lumesses nuværende e-learningskurser i forhold til Blooms taksonomi. Her vil vi undersøge, hvordan kurserne fra Lumesse afdækker de forskellige trin i Blooms taksonomi. I anden del af analysen vil vi udarbejde en analyse af læringstrinene, hvor eksisterende m- learningssystermer sammenholdes med Blooms taksonomi. Dette vil vi gøre ud fra eksisterende research. Ud fra vores analyse og konklusion vil vi præsentere en diskussion og perspektivering om, hvilke læringstrins Lumesse kan have til fordel i at udnytte smartphone til deres eksisterende e-learningskurser, samt forslag til hvordan dette praktisk kan ske. 7

8 1.1 Problemafgrænsning Vi har valgt at begrænse nærværende undersøgelse til smartphones, da vi mener, at eksempelvis tablets som ipads ikke er ideelle til at løse den problemstilling, som vi har valgt at behandle. Vi har endvidere valgt at se bort fra konkret inddragelse af en videnskabelig metode, og valgt at være praktisk orienteret, da vi har valgt at lægge vores fokus på det praktiske i forhold til denne opgave. Vi er dog stadigvæk bevidste om, at der er videnskabelige metoder til stede. Det har ydermere været udfordrende at vælge, hvad dette projekt skulle indeholde, men vi har valgt kun at tage det med, som vi finder relevant i forhold til at kunne løse vores problemformulering på bedst mulig vis. 8

9 2 Teoretisk fundament På baggrund af den enorme vækst og udvikling af internettet og computere i de seneste årtier, opstod e-learning som et læringsbegreb i 1990 erne, og er vokset til en globalt accepteret, og endda måske nødvendig form for læring i mange institutter og virksomheder. Siden ankomsten af den første iphone i 2007 har der været en overflod af nye kraftfulde mobiltelefoner, som er ligeså kraftige som tidligere computere. I dag tilbyder alle telefonselskaber data-pakker, så det er muligt at koble på trådløs internet ved hjælp af mobiltelefonen. Endvidere bliver der hele tiden udviklet nye apps /applikationer til smartphones, som er med til at gøre, at de nye smartphones funktioner bliver uendelige. Det er derfor ingen overraskelse, at der i dag er et voksende ønske om læring ved hjælp af mobile enheder. Denne type for læring er kendt under begrebet m-learning (mobile learning). M-learning er en særlig type for e-learning, som er en fjernundervisningsmetode ved brugen af computerog internetteknologi. Der findes flere definitioner på, hvad m-learning er. Vi tager udgangspunkt i at m-learning indbefatter anvendelse af smartphones til en hvilken som helst form for læring. Her behøver den lærende ikke at befinde sig på et fast, forudbestemt sted, men kan lære i den kontekst, som han eller hun nu befinder sig i [Georgiev et al., 2004]. Ved tidlige eksempler på brug af m-learning indbefattede dette blandt andet brugen af SMS beskeder til at etablere kommunikation mellem lærer og elever, hvor eleverne fik tilsendt quiz, som de skulle svare på, hvorefter de fik feedback. I dag kan mobiltelefoner meget mere end blot at sende SMS beskeder og foretage opkald - mobiltelefoner er mobile computere, som man næsten altid har i lommen. Derfor handler m-learning ikke om at komprimere e-learning kursusmaterialer til små pakker, som kan afspilles på en mobil enhed, men derimod om at udnytte mobilens mange muligheder. Fordelene ved brug af smartphones til e-learning er mange, såvel er udfordringerne. [Wains og Mahmood, 2008], [Woodill, 2010], [Ellis, 2003] 2.1 M-learning i forhold til smartphones som teknologi Vi vil i det dette afsnit præsentere en opsummerende gennemgang af det inddragede research relateret til m-learning og smartphones som teknologisk platform. Under enhver designopgave vil et konkret produkt næsten altid være begrænset af de tekniske muligheder, som det valgte medie har. Dette er også gældende for design af læringssystemer til smartphones, hvorfor det også her er vigtigt at holde mediets karakteristika og egenskaber for øje. Et af de tekniske aspekter, der er fælles for de forskellige typer af smartphones, er, at de er udstyret med et relativt begrænset skærm-areal, og ofte har en begrænset internet hastighed til rådighed. Det er derfor vigtigt at have særligt 9

10 fokus på indhold og brugervenlighed for at undgå unødvendige interaktioner og informationer [Čović et al., 2010]. Smartphones har specielle tekniske karakteristika i forhold til desktops og bærbare computere. Smartphones bruger blandt andet simplere applikationer i forhold til applikationer på almindelige computere. I artiklen [Haag, 2011] vises det blandt andet, at der kan være problemer med videoafspilning, skærmberørings tilbagemelding, brugergrænsefladen og dataforbindelsen. Det er derfor nødvendigt at designe mindre ressourcekrævende applikationer til mobiltelefonen sammenlignet med normal e-learning til desktops og bærbare computere, som kan være tungere, blandt andet med masser af videoindhold [Korucu og Alkan, 2011]. 2.2 M-learning ud fra læringsperspektiver Vi vil i dette afsnit præsentere en opsummerende gennemgang af det inddragede research relateret til m-learning ud fra læringsperspektiver. En smartphone er altid lige ved hånden, og kan i princippet bare tages op af lommen, og læringen kan finde sted med det samme. At smartphonen kan tages med ud i en kontekst gør, at der kan laves realistiske situationer i forhold til simulerede, som bruges til traditionel e-learning [Korucu og Alkan, 2011]. I artiklen [Haag, 2011] beskrives en undersøgelse omkring m-learning i den amerikanske hær. Undersøgelsen viste, at efter afprøvningen af en mobiludgave af hærens normale e-learningssystem, syntes over 50%, at der var to primære fordele ved brug af mobiludgaven; man kunne selv bestemme, hvornår man ville lære (Time management), og, at det var meget bekvemt (Convenience) at bruge en mobiludgave, i forhold til den normale version på en computer. [Fotouhi-Ghazvini et al., 2011] og [Korucu og Alkan, 2011] skriver også omkring den ovenstående fordel, nemlig at læringen reelt altid kan finde sted, og at det ikke kun er bestemt til et afgrænset tidspunkt og sted som med traditionel e-learning. Et af karakteristikaene ved smartphones er evnen til at skabe kontinuerlig læring ved at give mulighed for, at læring kan ske i fysisk kontekst, hvor de endvidere er redskaber, der understøtter situeret læring, og ikke blot er transmission af information. Der findes to forskellige tilgange til en læringsmæssig brug, hvor den første tilgang kan være en åben anvendelse af mediet, hvor det er den enkelte situerede kontekst, der bestemmer brugen af smartphonen. Den anden tilgang er derimod en regelbaseret tilgang, hvor eksempelvis brugen af smartphone på forhånd er bestemt af en underviser [Seipold, 2010]. 10

11 Vi vil nu kort redegøre for et eksempel, hvor et studie har gjort brug af m-learningssystemer. Studiet har forsøgt sig med følgende tilgang Formative Assessment-based Mobile Learning (FAML), hvor to grupper af elever brugte hver deres m-learningssystem til historieundervisning, hvor eleverne på forhånd var blevet bedt om at forberede sig til et bestemt emne. I undersøgelsen kunne det konkluderes, at tilgangen med FAML, ansporer eleverne til at sætte sig bedre ind i emnet ved forkerte svar, hvilket resulterede i en større motivation og bedre indlæring. Ved afgivelse af et forkert svar præsenterede systemet hints eller supplerende materialer til eleverne, i stedet for at give dem ligegyldige besvarelser, som ved et mere konventionelt system. Eleverne fik således mere ud af at blive opfordret til at undersøge emnet, frem for at få testet deres viden omkring et emne med indholdsfattige svar [Hwang og Chang, 2011]. Da smartphones er i stand til at dokumentere og formidle fra en kontekst, kan de derved bruges som et personligt refleksionsværktøj. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at det ikke er teknologien men formidlingsprocessen, der er central ved læring på smartphones. Dette ses i artiklen [Bang et al., 2010], hvor en gruppe elever benytter smartphones til at dokumentere en række udstillinger på et museum med henblik på at formidle materialet videre til andre elever. Eleverne skulle selv vurdere hvilke dele af udstillingerne der var relevante, og som derfor skulle dokumenteres. Gennem analyse af to cases om m-learning foreslås det i [Bachmair et al., 2010], at der er tre didaktiske dimensioner, der gør sig gældende for læring på mobile enheder: Mediekarakteristika, lærer- og elevdiskurser samt den overordnede uddannelsesmæssige og didaktiske diskurs. Der bør således fokuseres på, hvilke teknologiske egenskaber mediet har, hvor forholdet mellem undervisere og elever skal tilpasse brugen af mobile funktioner, og den generelle læringsmæssige tilgang, som der også bør indgå i det mobile system. [Nataatmadja og Dyson, 2008] undersøger betydningen af podcasting til studier, ud fra et eksperiment med podcasting til studerende på University of Technology i Sydney. Det konkluderes at podcasting ligger på et lavt læringsniveau. De beskriver et framework for m-learning, der udover podcasting også sammenligner andre former for m-learning med, hvilken læringstype der er tale om, som også ses i figur 1. 11

12 Podcasting Adgang til materialer når som helst og hvor som helst via smartphones, tablets, PDA og bærbare computere Interaktive undervisningslokaler med brug af personal response systems Kommunikation via mobiltelefoner/smartphones Mobilt feltarbejde Indsamling af multimedie data af studerende til læringsformål; deltagende simulationer Absorber eller revurder information fra underviser Visning af eller refleksion over læringsmateriale? Øvelser eller interaktiv social læring? Kollaborativ læring Kontekstuel/situeret læring Konstruktivistisk læring M-Learning Læringstype Læringsniveau Lavt Dybt Figur 1: Model fra [Nataatmadja og Dyson, 2008], der sammenligner forskellige former for m-learning med læringstyper. [Dalsgaard, 2004] påpeger at genbrug af eksisterende materiale på nye platforme eller medier i bedste fald kun medfører effektivisering, mens kvalitet bevares. Der sker ikke en forbedring af kvaliteten med mindre der foretages et reelt redesign af læringssystemet. 12

13 Applikationer Hvor E-learning Potentielt tunge multimedie applikationer Fast, forudbestemt placering M-learning Oftest kun lette multimedie applikationer Overalt, i konteksten Hvornår Fastlagte tidspunkter Frit tilgængeligt Kontekst Simuleret kontekst Potentielt i den faktiske kontekst Skærm Ingen begrænsning Begrænset skærmareal Dataforbindelse Stabil og kraftig Risiko for ustabilitet og lille forbindelse Video Kan indeholde meget videomateriale Risiko for ustabil videoafspilning Figur 2: Opsummering af karakteristika ved e-learning og m-learning ud fra teoriafsnittet. 2.3 Teorikritik Der findes mange forskellige definitioner af både e-learning og m-learning, hvor nogle mener, at m-learning er e-learning konverteret til at virke på en smartphone, mens andre mener, at det er to forskellige ting. Dette har vi i opgaven været meget opmærksomme på, og har derfor forsøgt at skelne mellem de forskellige forklaringer. Derved har vi søgt en bestemt afklaring på e-learning og m-learning, hvilket har gjort, at vi har kunne adskille dem. Vi er dog opmærksomme på, at dette ikke er den gængse mening blandt alle. Endvidere har vi også været opmærksomme på valget af forskningsartikler, eftersom at det ikke er alle af artiklerne, som er af den nyeste forskning, dog har vi stadig fundet dem relevant i forhold til vores opgave. 13

14 2.4 Blooms Taksonomi Benjamin Blooms taksonomi er en hierarkisk opstilling af indlæringsforståelse 5. Bloom udviklede taksonomien i 1956, publiceret i bogen Taxonomy of Educational Objectives. I bogen bliver vi præsenteret for de seks trin, der angiver en stigende læringsdybde, hvori der kan forekomme en overlappende overgang mellem de enkelte trin: Figur 3: Blooms kognitive taksonomi. Som illusteret i figur 3, er viden første trin. Viden er det, der gør folk i stand til at genkende og gengive det personen søger at beskrive. Her er det ikke en nødvendighed at forstå men blot at kunne genfortælle 5. Et eksempel på viden kunne være en borgers kendskab til smartphones. Her vil denne person være i stand til at kunne genkende en smartphone og gengive produktet, men nødvendigvis ikke være i stand til at finde ud af at bruge en smartphone. Det næste trin stiller et krav, ud over viden, om forståelse. Her skal personen med egne ord og eksempler sætte sig ind i emnet og forklare emnet ud fra egen forståelse. Derved har man tilegnet sig en viden og forståelse, af det emne der undersøges. Ud for ovenstående eksempel en borgers kendskab til smartphone, vil denne person på dette trin være i stand til at forstå, hvad en smartphone er og kan. Ved hjælp af næste trin kan man, ud fra den netop tilegnet viden og forståelse, anvende emnet i bestemte situationer som f.eks. ved at sætte andre ind i brugen af smartphones og dens muligheder

15 Forrige trin, hvor der er tilegnet viden og forståelse og derudfra en anvendelse af emnet, gør næste trin analysen muligt. Analysen indebærer nemlig en nærmere undersøgelse af emnet. Her skal emnet nedbrydes i elementer for at kunne analysere helheden. På dette trin vil den ældre ud fra eksemplet med smartphone være i stand til at kunne gå i dybden med de mange applikationer en smartphone har. Det vil sige, at denne borger her har undersøgt og skilt smartphonen fra helheden for at få en bedre indblik i, hvad en smartphone kan. Syntese er det modsatte af analysen. Her skal man, ud fra elementerne, danne helheder. Det vil sige, at personer skal kombinere og se sammenhængene i emnet 5. Her vil man f.eks. kunne danne en sammenhæng af forskellige smartphones og se sammenhænge i forskellige modeller. Sidste trin i Blooms taksonomi er vurderingen. Her skal personen bedømme og vurdere, hvilket omfang løsningsforslagene er gode eller dårlige. Derudover skal personen også diskutere løsningsforslagene og selve forløbet 5. Det vil sige, at borgeren her, ud fra det gennemgående eksempel, vurdere deres egenskaber og eventuelle fordele og ulemper ved netop denne form for teknologi. Blooms taksonomi vil i opgaven bruges til at analysere de trin i taksonomien, som Lumesse står stærkt i. Derudover vil taksonomien være anvendelig til at identificere eventuelle svagheder for Lumesse, og på hvilke trin Lumesse kan fokusere mere fremover. Blooms taksonomi vil ligeledes bruges overfor m-learning. Her skal analyseres, hvad m-learning kan tilbyde i de forskellige trin, samt sammenligne steder hvor m-learning og hvor Lumesses e-learning er stærke og svage. 15

16 3 Analyse Vi har ud fra vores teoriafsnit valgt at lave en to-delt analyse. Her vil første analyse del bestå af en analyse af Lumesses nuværende e-learningskurser i forhold til Blooms taksonomi. Vi vil undersøge, hvordan kurserne fra Lumesse ligger i forhold til læringstrinene. I vores anden analyse del vil vi analysere læringstrinene, hvor vi vil holde m-learningssystemerne fra teoriafsnittet op mod Blooms taksonomi. 3.1 Lumesses e-learningskurser E-learning har en markant plads inden for begrebet læring og kan identificeres i de fleste trin i Blooms taksonomi, hvilket vi også vil vise i analysen. Grundet bredden på begrebet e-learning har vi valgt, at fokusere på Lumesses form for e-learning frem for at afdække hele begrebet. Ud fra dette har vi valgt at tage udgangspunkt i Lumesses to kursusgange: Lumesses Conflict Handling samt Lumesses Motivation. I analysen vil vi have fokus på hvilke trin i taksonomien e-learningskurserne afdækker. Videnstrinnet Ud fra Blooms kognitive taksonomi og Lumesses to e-learningskurser kan viden beskrives som værende deltagernes forhåndsviden om emnerne. Derved har dette trin som sådan ikke noget med e-learning at gøre. Det er dog vigtigt, at personerne har denne forhåndsviden til Conflict Handling og Motivation, da e-learningskurserne er udviklet til personer, der netop har et kendskab, og kan genfortælle disse begreber. Lumesse ser viden om for eksempel Conflict Handling som en basal ting samt at de lærende har kendskab til hvad konflikt indebærer. Dette kan give startvanskeligheder i opstartsforløbet med e- learning. Screenshots fra kurserne kan ses i bilag A og B. Dette kan ligeledes ses på flere af de e-learningskurser, Lumesse har givet adgang til. 6 6 https://dkdemo.edvantage.net/portal/#searchfilter: 16

17 Forståelsestrinnet Ud fra de to e-learningskurser, der er taget udgangspunkt i, er første spørgsmål i Conflict Handling, hvad personerne selv forbinder med ordet konflikt. Ligeledes skal man i e-learningen omhandlende Motivation have en forståelse for, hvad netop dette ord dækker over. Deltagerne skal derfor selv kunne give en fortolkning af ordet, hvilket netop dette trin søger at afklare. I tråd med teorien er dette ligeledes noget af det første, man som lærende skal gennemgå i e-learning. Figur 4: Eksempel på kursus. Herved skal man med egne ord beskrive konflikt, hvilket ligeledes afspejler andre af Lumesses e-learningskurser. 7 7 https://dkdemo.edvantage.net/portal/#course:

18 Anvendelsestrinnet Ved dette trin søger personerne at anvende den viden og forståelse, der er tilegnet. Ud fra Lumesses e-learning er denne del vigtig, da de på denne måde kan teste personernes forståelse både af deres e-learning og begrebet. I testen Conflict Handling skal personerne, der tager kurset, trække beskrivelser der passer på Conflict Handling over. Således kan Lumesse her teste om emnet er forstået korrekt. Derved skal personer selv interagere under e- learningsforløbet, da man kan svare forkert og korrekt i forhold til de opstillede scenarier, der udspiller sig under forløbet. Figur 5: På ovenstående billede ses en tydelig multiple choice test, hvilket anvendes af Lumesse for at personerne, der tager testen, skal vide, forstå og her anvende. Analysetrinnet Ud fra studiet af de to e-learningskurser fremstår det tydeligt, at der er fokuseret på at inkorporere dette læringstrin i kurset. I begge kurser bliver den lærende præsenteret for diverse teorier, modeller og begreber relateret til emnet læringen drejer sig om. Dernæst bliver den lærende præsenteret for relevante hverdagssituationer enten i form af tekst eller video, og bliver herefter bedt om at placere en række situationer i en model eller afkrydse de begreber og udsagn, der passer til den fremviste kontekst. Her er der således fokus på evnen til at nedbryde et objekt og identificere de forskellige komponenter for at bidrage til en bedre indsigt i forholdet mellem de enkelte dele. 18

19 Figur 6: Eksempel på præsentation af teori. Figur 7: Eksempel på at placere objekter i en model. 19

20 Syntesetrinnet På dette læringstrin skal den lærende kunne samle individuelle komponenter for at opnå en helhed. I kurset bliver den lærende præsenteret for problematikker, karakstikker og oplysninger enten i form af tekst eller i en videofortælling, hvor der til sidst bliver fremlagt en problematik. Den lærende skal derefter tage stilling til de oplysninger, der er blevet introduceret, og ud fra sin analytiske viden komme frem til en konkret løsning på problematikken. Vurderingstrinnet På dette niveau skal den lærende kunne vurdere og reflektere. Det er samtidig taksonomiens højeste niveau. Dog er der ikke sat det store fokus på dette trin i kurserne. Det bliver dog berørt i mindre grad. Når kursusforløbet er slut bliver den lærende gjort opmærksom på at han eller hun kan reflektere over hvad der er blevet lært og relatere til de oplevelser og erfaringer den lærende har haft. Figur 8: Efter kursusforløbet er det muligt at reflektere over det lærte. 20

21 Opsummering Ud fra ovenstående analyse af Lumesses e-learningskurser der er udarbejdet ud fra Blooms taksonomi, kan der vurderes sider Lumesse fokusere mere på end andre. I analysen er der, i taksonomien, fundet stærke og svage sider af fokusområder i Lumesses e-learning, hvilket kort vil opsummeres her: Stærke sider Forståelse Anvendelse Analyse Syntese Svage sider Viden Vurdering Figur 9: Opsummering af hvor Lumesses e-learningssystem har sit fokus i forhold til Blooms taksonomi. 21

22 3.2 M-learning For at analysere hvor m-learning typisk bruges læringsmæssigt, sammenholder vi i dette afsnit erfaringerne fra den research, der blev præsenteret under teori afsnittet, med Blooms Taksonomi. Opsummering af cases [Hwang og Chang, 2011] I casen blev en forsøgsgruppe testet af et m- learningssystem, der gav negativ respons ved forkerte svar, og fik umiddelbart kun testet omfanget af deres viden. En anden gruppe blev testet af et m-learningssystem der i stedet for kun at teste viden opfordrede eleverne til at undersøge emnet grundigere, hvis de ikke kunne svare korrekt. Dette garanterede ikke et forståelsesniveau, men det øgede motivationen til at sætte sig ind i emnet. [Nataatmadja og Dyson, 2008] Podcasting er i denne case en måde at tilegne sig viden på, fra eksempelvis forelæsninger, hvorfor det er overladt til den studerende selv at bevæge sig til forståelse eller videre i de kognitive trin - der kommer ikke højere niveauer af læring på. Det blev også hæmmet af at en del af de studerende udelukkende anså det for bare at være en repetition af forelæsninger. Artiklen fremhæver dog andre former for m-learning, de mener medfører en dybere læring, uden at referere til konkrete cases. [Bang et al., 2010] Casen omhandler en gruppe elever, der skulle dokumentere en række museumsudstillinger ved hjælp af smartphones. Målet var at videreformidle udstillingerne til de andre elever. Eleverne skulle selv vælge hvilke dele af de forskellige udstillinger der var relevante at dokumentere. Det indebar en refleksiv proces over hvad der var relevant og hvad der ikke var relevant at formidle videre, og indebar derfor nødvendigheden af en forståelse for emnet. 22

23 Blooms taksonomi Cases Viden [Hwang og Chang, 2011] [Nataatmadja og Dyson, 2008] Forståelse [Hwang og Chang, 2011] Anvendelse Analyse Syntese Vurdering [Nataatmadja og Dyson, 2008] [Bang et al., 2010] Ingen cases Ingen cases Ingen cases Ingen cases Figur 10: Tabel der viser hvor de undersøgte cases ligger i forhold til Blooms taksonomi. Som det ses i figur 10 er det kun på de to første trin i Blooms kognitive taksonomi, at vi har kunne placere de fundne m-learningssystemer. På første trin, viden, har vi placeret m-learningsforløb, som tager udgangspunkt i at give simpel viden til den lærende. På andet trin, forståelse, har vi placeret systemer der giver mere til den lærende end bare simpel viden. På de fire øverste niveauer har vi ikke placeret nogle m-learningssystemerne. Dette betyder, at vi ikke mener, at nogle af systemerne er med til give den lærende et højere niveau, end at kunne forstå det lærte. 23

24 4 Konklusion På baggrund af teoriafsnittet kan vi konkludere det indlysende, at der er umiddelbare forskelle på e- og m-learningsplatforme af både teknisk og brugsmæssig karakterer. Mobile enheder er ofte teknisk mere begrænsede, hvor klassisk e-learning har rigeligt med tekniske ressourcer at trække på. Tilgengæld er mobile enheder i modsætning til klassiske e-learningsplatforme potentielt til stede i faktiske kontekster, og er ikke nødvendigvis låste til forud definerede tidspunkter og lokationer. Ud fra analysen kan vi konkludere, at smartphones i de konkrete cases ikke anvendes i de høje trin på Blooms taksonomi. Dette er vi kommet frem til ved hjælp af diverse forskningsartikler, der har dannet baggrund for analysen af m-learning ud fra Blooms taksonomi. M-learningssystemerne bruges udelukkende til at give og teste viden samt forståelse hos de lærende, og bevæger sig dermed ikke længere op på Blooms taksonomi. Dette er med til, at personer kun opnår den basale læring vha. m-learning. Ligeledes kan vi ud fra Lumesses e-learningskurser konkludere, at deres e-learningssystems fokus ligger på forståelses-, anvendelses-, analyse- og synteseniveau. Her foregår læringen på flere niveauer af Blooms taksonomi, hvilket er med til at gøre, at personer kan opnå en dybdegående form for læring ved brug af e-learningskurserne. Blooms taksonomi E-learning M-learning Viden (Lumesse) (Undersøgte cases) Forståelse X X Anvendelse Analyse Syntese Vurdering X X X Figur 11: Opsummering af hvor henholdsvis Lumesses e-learningskurser og de undersøgte m-learninscases ligger i forhold til Blooms taksonomi. X Som beskrevet i både teorien og i diskussionen er m-learningssystemer, som vi har fundet frem til, simple. Basalt set er systemerne bare forsimplede e- learningssystemer, som er gjort tilgængelige på den mobile platform og ikke systemer, der differentiere sig fra traditionel e-learning på andre måder end at systemet kører på en håndholdt enhed. 24

25 5 Diskussionen Vi vil her diskutere mulighederne ved m-learning, samt hvorfor netop denne form for læring ikke anvendes på de høje trin i Blooms taksonomi, samt en diskussion om hvordan m-learning kan anvendes. Vi havde en forventning om, at m-learning ville placere sig på højere læringstrin i Blooms Taksonomi. Endvidere havde vi en opfattelse af, at klassisk e-learning primært fokuserede på at formidle læring på et videns- og forståelsesniveau. Det viste sig dog, at i det konkrete tilfælde med Lumesses e-learningsystem lå på højere læringsniveauer end de eksempler på m-learning, der er blevet præsenteret, hvor ingen af systemerne befandt sig på et højere niveau end forståelse. Vores opfattelse, at m-learningssystemer ville befinde sig højere i Blooms taksonomi, blev endvidere forstærket af modellen, som beskriver sammenligningen mellem m-learning og læringstyper i [Nataatmadja og Dyson, 2008]. I denne model vurderes social og kontekstuel brug af m-learning til at være den dybeste form for læring indenfor m-learning. Dette harmonerer med den opfattelse, vi selv har haft om, at smartphonens platform har potentiale til at ligge højere på læringsniveauerne. Ud fra analysen kan vi se, at m-learning primært bevæger sig i de lave trin af Blooms taksonomi. Grunden til dette kan have flere aspekter, hvoraf en af grundene kan være at ny teknologi skal modnes. Endvidere synes vi, det er bemærkelsesværdigt, at m-learning ikke er udforsket mere, end hvad tilfældet er. M-learning er i vores optik en spændende og innovativ form for læring, hvor man kan udnytte alt hvad en smartphone har at tilbyde. Endvidere diskuteres det også hvorvidt m-learning kan understøtte eller helt erstatte former for e-learning, samt hvor m-learning ikke kan erstatte e-learning. Ud fra analysen fandt vi frem til, at Lumesses e-learning har trin i Blooms taksonomi, der fokuseres mere på end andre. Ud fra figur 9 kan der aflæses stærke og svage fokuspunkter, her ville det være spændende, at diskutere om m-learning kan understøtte de svagere punkter. Videnstrinnet i Blooms taksonomi er et punkt, e-learningen ikke har nævneværdig fokus på. Under analysen af m-learning fandt vi frem til, at videnstrinnet var en af de punkter hvor m-learning kunne udnyttes. Derfor kunne et understøttende m-learningskursus være spændende at arbejde videre med, her kunne der f.eks. udvikles en undersøgelse indenfor m-learning for at afprøve ideen. Sidste trin i Blooms taksonomi, vurdering, er noget man ikke nødvendigvis skal lave, for at opfylde kursusgangen. Derved kunne det her være spændende at se hvilke muligheder der kunne være ved at benytte m-learning for derved at sikre sig, at de lærende reflekterer over det færdiggjorte e-laerningskursus. Eftersom der ikke er eksisterende m-learningskurser, der ligger på vurde- 25

26 ringstrinet, skal der her laves egne programmer til m-learning, hvilket kan resultere i stigende omkostninger. Hvad kan der gøres for at udnytte det potentiale og muligheder smartphones bringer, og hvilke økonomiske konsekvenser vil der være. Hvis en virksomhed vælger at udvikle m-learning, så dette til fulde udnytter smartphones potentiale, skal der så gøres forskellige overvejelser om hvad vil det koste og om de lærende er tilfredse. Ligeledes skal der overvejes om teknologien kan udvikles til de højere trin, eller om dette blot ville forvirre de lærende. 6 Perspektivering Perspektiverne inden for m-learning er mange, både når vi ser på muligheder for Lumesse og inden for emnet generelt. I forhold til Lumesse, så skal de finde ud af, hvordan de vil bruge smartphones i forhold til deres eksisterende e-learningskoncept, hvor der enten kan laves m-learning der understøtter, eller m-learning der skræddersys så dette udnytter en smartphones muligheder, dette koncept skal modnes og udvikles, så forskellen mellem e-learning og m-learning bliver klar, hvilket også er beskrevet i diskussionen. Lumesse ønsker at tilføje smartphones til deres eksisterende katalog af muligheder inden for læring. Grundet dette har Lumesse opstillet problemstillinger omkring udnyttelsen af smartphones til læring. Den primære problemstilling handlede om enten at bruge smartphones til at understøtte deres eksisterende e-learningskurser eller udvikle deres e-learnings-kurser til smartphones. Derudover var der også problemstillinger om formålet med brugen af smartphones, brugssituationerne og teknologien. Den måde Lumesse har set på de primære problemstillingerne, har en begrænsning, nemlig at udviklingen af læringsmateriale, til smartphones tager udgangspunkt i allerede eksisterende e-learningskurser lavet til computere. At tage dette udgangspunkt giver altså ikke muligheden for at starte helt på en frisk og tage udgangspunkt i smartphones. Lumesse bør genoverveje, hvordan de vil gribe introduktionen af smartphones til deres eksisterende e-learningskurser an. De kan vælge at lave hybride e/m-learningskurser, som er lavet til både computere og smartphone, eller om de kan tage skridtet helt ud og lave kurserne, så de eksklusivt er lavet til enten computere eller smartphones. De generelle perspektiver i udnyttelse af smartphones inden for læring handler om at tage udgangspunkt i smartphones og mulighederne i disse. De cases med smartphones som medie til læring, vi har fundet, har generelt taget udgangspunkt i at være e-learning, hvor det er lavet om så det passer til størrelsen på smartphone, og at man kan tage kurset med overalt. En smartphone er dog 26

27 meget mere end blot en håndholdt computer. Det er en mobiltelefon, en GPS, en musikafspiller, en enhed med mange trådløse teknologier og et kamera, og det er faktisk mere end blot dét, da det er en enhed, som kan udnytte alle teknologierne samtidig, mens man kan have den i hånden. Forskningen inden for m-learning bør derfor fokusere på at undersøge mulighederne inden for at lave læringssystemer til smartphones, som tager udgangspunkt i, hvilke muligheder der er i smartphones, så læring på smartphone kan bevæge sig endnu højere op på Blooms taksonomi, og dermed frembringe en mere dybdegående læring. 27

28 Litteratur Bachmair, B., Cook, J. og Pachler, N. [2010], Mobiltelefoner som kulturelle ressourcer, Læring og Medier (5). Bang, J., Dalsgaard, C. og Skaanes, T. [2010], Kan mobiltelefonen skabe refleksion i undervisningen?, Læring og Medier (5). Dalsgaard, C. [2004], Pædagogisk vurdering af e-læringssystemer, Fleksibel læring og undervisning-erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt. Ellis, K. [2003], Moving into m-learning, TRAINING-NEW YORK THEN MINNEAPOLIS THEN NEW YORK. Fotouhi-Ghazvini, F., Earnshaw1, R. A., Moeini, A., Robison, D. og Excell, P. S. [2011], From e-learning to m-learning - the use of mixed reality games as a new educational paradigm, ijim 5(2). Georgiev, T., Georgieva, E. og Smrikarov, A. [2004], M-learning - a new stage of e-learning, International Conference on Computer Systems and Technologies. Haag, J. [2011], From elearning to mlearning - the effectiveness of mobile course delivery, Interservice/Industry Training, Simulation, and Education Conference. Hwang, G.-J. og Chang, H.-F. [2011], A formative assessment-based mobile learning approach to improving the learning attitudes and achievements of students, Computers & Education 56 pp Korucu, A. T. og Alkan, A. [2011], Differences between m-learning (mobile learning) and e-learning, basic terminology and usage of m-learning in education, Procedia Social and Behavioral Sciences 15. Nataatmadja, I. og Dyson, L. E. [2008], The role of podcasts in students learning, ijim 2(3). Seipold, J. [2010], Kan brugen af mobiltelefoner i undervisningen styrke elev-centrerede læreprocesser?, Læring og Medier (5). Wains, S. I. og Mahmood, W. [2008], Integrating m-learning with e- learning, Proceedings of the 9th ACM SIGITE conference on Information technology education. Woodill, G. [2010], Getting started with mobile learning, T+D. Čović, Z., Cinger, N. H. og Ivković, M. [2010], Development of a system for mobile learning, 2010 IEEE 8th International Symposium on Intelligent Systems and Informatics pp

29 A Conflict Handling Figur 12: Eksempel på kursus - Conflict Handling. 29

30 B Motivation Figur 13: Eksempel på kursus - Motivation. 30

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Overblik Introduktion til m-læring: Hvad er det? Definitioner Hvad kan det? Eksempler Hvad er relationen

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D

MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D MERE MOODLE DITTE KOLBÆK, ADJUNKT, ILD FORMÅL AT DELE ERFARINGER MED INTERAKTIVITET I UNDERVISNINGEN MED BRUG AF MOODLE Præsentation Ditte Kolbæk 10 år i Oracle Online Erfaring Online samarbejde Online

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere