M-learning i Lumesse Humanistisk Informatik, 5. semester Informatik, 7. semester Aalborg Universitet Gruppenummer: Gruppe 21 Gruppemedlemmer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M-learning i Lumesse Humanistisk Informatik, 5. semester Informatik, 7. semester Aalborg Universitet Gruppenummer: Gruppe 21 Gruppemedlemmer:"

Transkript

1 ML ear ni ngi L umes s e V U R DE R I NG S Y NT E S E ANAL Y S E ANV E NDE L S E F OR S T ÅE L S E V I DE N Hum I nf5.s emes t er I nf or mat i k7.s emes t er Okt ober2012

2 NIL 2

3 Titelblad Projekttitel: Semester: Universitet: M-learning i Lumesse Humanistisk Informatik, 5. semester Informatik, 7. semester Aalborg Universitet Gruppenummer: Gruppe 21 Gruppemedlemmer: Mads Smed Sahlholdt René Kjær Pedersen Nirojan Srikandarajah Henriette Kruse Jungersen Christoffer Hviid Poulsen Afleveringsdato: 10. oktober, 2012 Vejleder: Omfang: Jens Vilhelm Dinesen anslag (inkl. mellemrum) / 14,9 normalsider 30 sider NIL René Kjær Pedersen Nirojan Srikandarajah Mads Smed Sahlholdt Henriette Kruse Jungersen Christoffer Hviid Poulsen 3

4 NIL 4

5 Indhold 1 Indledning Problemafgrænsning Teoretisk fundament M-learning i forhold til smartphones som teknologi M-learning ud fra læringsperspektiver Teorikritik Blooms Taksonomi Analyse Lumesses e-learningskurser M-learning Konklusion 24 5 Diskussionen 25 6 Perspektivering 26 Litteratur 28 A Conflict Handling 29 B Motivation 30 5

6 1 Indledning Hvordan lærer vi bedst og hvordan undervises vi bedst? Som studerende bliver vi hele tiden stimuleret med ny viden! Men hvad sker der, når man kommer ud på arbejdsmarkedet? Hvorledes holder man sine medarbejder bedst opdateret med den nyeste viden og teknologi, inden for deres branche, uden de store økonomiske omkostninger? Og hvordan sørger man for, at medarbejderne husker det, de har tillært sig? Undervisningsmetoden e-learning er blevet meget eftertragtet og bliver benyttet som en meget populær undervisningsmetode på mange arbejdspladser. Denne form for indlæring udføres via computerbaseret undervisning, hvor der gøres brug af materialer, der er tilgængelige via internettet eller fra læringsmedier, som eksempelvis cd er. Brugen af e-learning ses især inden for efteruddannesele af it-fag og inden for salg og produktviden i internationale orienterede virksomheder. Derudover gør e-learning det muligt for medarbejderne at samles om et uddannelsesforløb på trods af afstande, tid og rum. 1 2 Det kan som arbejdsgiver være svært at finde rundt i de mange forskellige e-learningsystemer, da visse systemer er skræddersyet til en bestemt branche eller læringsstil. Det er derfor vigtig for indlæring/udbytte, at det rigtige system indenfor netop deres branche er valgt korrekt. Derfor er der ofte behov for at studere og vurdere disse systemer, på baggrund af andet end funktionalitet. Derudover kan det være en god idé at tage kontakt til et bureau, som arbejder med at skræddersy e-learningsystemer. Bureauet kan således være behjælpelige med til at løse de problemer, som arbejdspladsen netop står med. 3 Lumesse er en sådan virksomhed, der på nuværende tidspunkt har 28 kontorer, i 18 lande. 4 Lumesse arbejder overordnet med integreret talent management, hvor der blandt andet arbejdes med læring og kompetenceudvikling gennem e-learning. Endvidere tager Lumesse udgangspunkt i kundernes behov og udarbejder skræddersyet løsninger til deres kunder. Lumesse har indtil nu arbejdet med standard e-learning, som foregår over deskop/laptops. Lumesse har indgået et samarbejde med Danske Bank, og har udviklet en række af e-learning kurser, der skal indgå i et længere kursusforløb i Danske Bank uddannelse/undervisningsmetoder_og_-teorier/e-learning 3 uddannelse/undervisningsmetoder_og_-teorier/e-learning 4 6

7 Dette kursusforløb hedder New In Management, og skal træne nye managere i en række problemstillinger inden for management og ledelse. I forbindelse med dette samarbejde har Danske Bank præsentret en række ønsker om bla. at overfører deres nuværende e-learningsforløb til mobil og/eller tablets. Lumesse ønsker i den forbindelse forslag til, hvordan mobile enheder kan anvendes til e-learning, eftersom Lumesse ikke har arbejdet med disse enheder før. Med udgangspunkt i Lumesses eksisterende e-learningskurser til Danske Bank og deres respektive indhold, vil vi se på smartphone i forbindelse med e-learning, og som kan støtte op omkring de eksisterende kurser og læringsforløbet. Alt dette leder os til denne problemformulering: Med udgangspunkt i Blooms kognitive taksonomi og research inden for læring på mobil, analyseres nuværende brug af smartphones som læringsplatform. Dette sættes også i forhold til Lumesses eksisterende e-learningskurser For at kunne besvare vores problemformulering har vi valgt at strukturere opgaven udfra tre overordnede teoriafsnit; M-learning i forhold til smartphones som teknologi, M-learning ud fra læringsperspektiver og Blooms Taksonomi. Vi har ud fra vores teoriafsnit valgt at lave en to-delt analyse, hvor den første del vil omhandle en analyse af Lumesses nuværende e-learningskurser i forhold til Blooms taksonomi. Her vil vi undersøge, hvordan kurserne fra Lumesse afdækker de forskellige trin i Blooms taksonomi. I anden del af analysen vil vi udarbejde en analyse af læringstrinene, hvor eksisterende m- learningssystermer sammenholdes med Blooms taksonomi. Dette vil vi gøre ud fra eksisterende research. Ud fra vores analyse og konklusion vil vi præsentere en diskussion og perspektivering om, hvilke læringstrins Lumesse kan have til fordel i at udnytte smartphone til deres eksisterende e-learningskurser, samt forslag til hvordan dette praktisk kan ske. 7

8 1.1 Problemafgrænsning Vi har valgt at begrænse nærværende undersøgelse til smartphones, da vi mener, at eksempelvis tablets som ipads ikke er ideelle til at løse den problemstilling, som vi har valgt at behandle. Vi har endvidere valgt at se bort fra konkret inddragelse af en videnskabelig metode, og valgt at være praktisk orienteret, da vi har valgt at lægge vores fokus på det praktiske i forhold til denne opgave. Vi er dog stadigvæk bevidste om, at der er videnskabelige metoder til stede. Det har ydermere været udfordrende at vælge, hvad dette projekt skulle indeholde, men vi har valgt kun at tage det med, som vi finder relevant i forhold til at kunne løse vores problemformulering på bedst mulig vis. 8

9 2 Teoretisk fundament På baggrund af den enorme vækst og udvikling af internettet og computere i de seneste årtier, opstod e-learning som et læringsbegreb i 1990 erne, og er vokset til en globalt accepteret, og endda måske nødvendig form for læring i mange institutter og virksomheder. Siden ankomsten af den første iphone i 2007 har der været en overflod af nye kraftfulde mobiltelefoner, som er ligeså kraftige som tidligere computere. I dag tilbyder alle telefonselskaber data-pakker, så det er muligt at koble på trådløs internet ved hjælp af mobiltelefonen. Endvidere bliver der hele tiden udviklet nye apps /applikationer til smartphones, som er med til at gøre, at de nye smartphones funktioner bliver uendelige. Det er derfor ingen overraskelse, at der i dag er et voksende ønske om læring ved hjælp af mobile enheder. Denne type for læring er kendt under begrebet m-learning (mobile learning). M-learning er en særlig type for e-learning, som er en fjernundervisningsmetode ved brugen af computerog internetteknologi. Der findes flere definitioner på, hvad m-learning er. Vi tager udgangspunkt i at m-learning indbefatter anvendelse af smartphones til en hvilken som helst form for læring. Her behøver den lærende ikke at befinde sig på et fast, forudbestemt sted, men kan lære i den kontekst, som han eller hun nu befinder sig i [Georgiev et al., 2004]. Ved tidlige eksempler på brug af m-learning indbefattede dette blandt andet brugen af SMS beskeder til at etablere kommunikation mellem lærer og elever, hvor eleverne fik tilsendt quiz, som de skulle svare på, hvorefter de fik feedback. I dag kan mobiltelefoner meget mere end blot at sende SMS beskeder og foretage opkald - mobiltelefoner er mobile computere, som man næsten altid har i lommen. Derfor handler m-learning ikke om at komprimere e-learning kursusmaterialer til små pakker, som kan afspilles på en mobil enhed, men derimod om at udnytte mobilens mange muligheder. Fordelene ved brug af smartphones til e-learning er mange, såvel er udfordringerne. [Wains og Mahmood, 2008], [Woodill, 2010], [Ellis, 2003] 2.1 M-learning i forhold til smartphones som teknologi Vi vil i det dette afsnit præsentere en opsummerende gennemgang af det inddragede research relateret til m-learning og smartphones som teknologisk platform. Under enhver designopgave vil et konkret produkt næsten altid være begrænset af de tekniske muligheder, som det valgte medie har. Dette er også gældende for design af læringssystemer til smartphones, hvorfor det også her er vigtigt at holde mediets karakteristika og egenskaber for øje. Et af de tekniske aspekter, der er fælles for de forskellige typer af smartphones, er, at de er udstyret med et relativt begrænset skærm-areal, og ofte har en begrænset internet hastighed til rådighed. Det er derfor vigtigt at have særligt 9

10 fokus på indhold og brugervenlighed for at undgå unødvendige interaktioner og informationer [Čović et al., 2010]. Smartphones har specielle tekniske karakteristika i forhold til desktops og bærbare computere. Smartphones bruger blandt andet simplere applikationer i forhold til applikationer på almindelige computere. I artiklen [Haag, 2011] vises det blandt andet, at der kan være problemer med videoafspilning, skærmberørings tilbagemelding, brugergrænsefladen og dataforbindelsen. Det er derfor nødvendigt at designe mindre ressourcekrævende applikationer til mobiltelefonen sammenlignet med normal e-learning til desktops og bærbare computere, som kan være tungere, blandt andet med masser af videoindhold [Korucu og Alkan, 2011]. 2.2 M-learning ud fra læringsperspektiver Vi vil i dette afsnit præsentere en opsummerende gennemgang af det inddragede research relateret til m-learning ud fra læringsperspektiver. En smartphone er altid lige ved hånden, og kan i princippet bare tages op af lommen, og læringen kan finde sted med det samme. At smartphonen kan tages med ud i en kontekst gør, at der kan laves realistiske situationer i forhold til simulerede, som bruges til traditionel e-learning [Korucu og Alkan, 2011]. I artiklen [Haag, 2011] beskrives en undersøgelse omkring m-learning i den amerikanske hær. Undersøgelsen viste, at efter afprøvningen af en mobiludgave af hærens normale e-learningssystem, syntes over 50%, at der var to primære fordele ved brug af mobiludgaven; man kunne selv bestemme, hvornår man ville lære (Time management), og, at det var meget bekvemt (Convenience) at bruge en mobiludgave, i forhold til den normale version på en computer. [Fotouhi-Ghazvini et al., 2011] og [Korucu og Alkan, 2011] skriver også omkring den ovenstående fordel, nemlig at læringen reelt altid kan finde sted, og at det ikke kun er bestemt til et afgrænset tidspunkt og sted som med traditionel e-learning. Et af karakteristikaene ved smartphones er evnen til at skabe kontinuerlig læring ved at give mulighed for, at læring kan ske i fysisk kontekst, hvor de endvidere er redskaber, der understøtter situeret læring, og ikke blot er transmission af information. Der findes to forskellige tilgange til en læringsmæssig brug, hvor den første tilgang kan være en åben anvendelse af mediet, hvor det er den enkelte situerede kontekst, der bestemmer brugen af smartphonen. Den anden tilgang er derimod en regelbaseret tilgang, hvor eksempelvis brugen af smartphone på forhånd er bestemt af en underviser [Seipold, 2010]. 10

11 Vi vil nu kort redegøre for et eksempel, hvor et studie har gjort brug af m-learningssystemer. Studiet har forsøgt sig med følgende tilgang Formative Assessment-based Mobile Learning (FAML), hvor to grupper af elever brugte hver deres m-learningssystem til historieundervisning, hvor eleverne på forhånd var blevet bedt om at forberede sig til et bestemt emne. I undersøgelsen kunne det konkluderes, at tilgangen med FAML, ansporer eleverne til at sætte sig bedre ind i emnet ved forkerte svar, hvilket resulterede i en større motivation og bedre indlæring. Ved afgivelse af et forkert svar præsenterede systemet hints eller supplerende materialer til eleverne, i stedet for at give dem ligegyldige besvarelser, som ved et mere konventionelt system. Eleverne fik således mere ud af at blive opfordret til at undersøge emnet, frem for at få testet deres viden omkring et emne med indholdsfattige svar [Hwang og Chang, 2011]. Da smartphones er i stand til at dokumentere og formidle fra en kontekst, kan de derved bruges som et personligt refleksionsværktøj. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at det ikke er teknologien men formidlingsprocessen, der er central ved læring på smartphones. Dette ses i artiklen [Bang et al., 2010], hvor en gruppe elever benytter smartphones til at dokumentere en række udstillinger på et museum med henblik på at formidle materialet videre til andre elever. Eleverne skulle selv vurdere hvilke dele af udstillingerne der var relevante, og som derfor skulle dokumenteres. Gennem analyse af to cases om m-learning foreslås det i [Bachmair et al., 2010], at der er tre didaktiske dimensioner, der gør sig gældende for læring på mobile enheder: Mediekarakteristika, lærer- og elevdiskurser samt den overordnede uddannelsesmæssige og didaktiske diskurs. Der bør således fokuseres på, hvilke teknologiske egenskaber mediet har, hvor forholdet mellem undervisere og elever skal tilpasse brugen af mobile funktioner, og den generelle læringsmæssige tilgang, som der også bør indgå i det mobile system. [Nataatmadja og Dyson, 2008] undersøger betydningen af podcasting til studier, ud fra et eksperiment med podcasting til studerende på University of Technology i Sydney. Det konkluderes at podcasting ligger på et lavt læringsniveau. De beskriver et framework for m-learning, der udover podcasting også sammenligner andre former for m-learning med, hvilken læringstype der er tale om, som også ses i figur 1. 11

12 Podcasting Adgang til materialer når som helst og hvor som helst via smartphones, tablets, PDA og bærbare computere Interaktive undervisningslokaler med brug af personal response systems Kommunikation via mobiltelefoner/smartphones Mobilt feltarbejde Indsamling af multimedie data af studerende til læringsformål; deltagende simulationer Absorber eller revurder information fra underviser Visning af eller refleksion over læringsmateriale? Øvelser eller interaktiv social læring? Kollaborativ læring Kontekstuel/situeret læring Konstruktivistisk læring M-Learning Læringstype Læringsniveau Lavt Dybt Figur 1: Model fra [Nataatmadja og Dyson, 2008], der sammenligner forskellige former for m-learning med læringstyper. [Dalsgaard, 2004] påpeger at genbrug af eksisterende materiale på nye platforme eller medier i bedste fald kun medfører effektivisering, mens kvalitet bevares. Der sker ikke en forbedring af kvaliteten med mindre der foretages et reelt redesign af læringssystemet. 12

13 Applikationer Hvor E-learning Potentielt tunge multimedie applikationer Fast, forudbestemt placering M-learning Oftest kun lette multimedie applikationer Overalt, i konteksten Hvornår Fastlagte tidspunkter Frit tilgængeligt Kontekst Simuleret kontekst Potentielt i den faktiske kontekst Skærm Ingen begrænsning Begrænset skærmareal Dataforbindelse Stabil og kraftig Risiko for ustabilitet og lille forbindelse Video Kan indeholde meget videomateriale Risiko for ustabil videoafspilning Figur 2: Opsummering af karakteristika ved e-learning og m-learning ud fra teoriafsnittet. 2.3 Teorikritik Der findes mange forskellige definitioner af både e-learning og m-learning, hvor nogle mener, at m-learning er e-learning konverteret til at virke på en smartphone, mens andre mener, at det er to forskellige ting. Dette har vi i opgaven været meget opmærksomme på, og har derfor forsøgt at skelne mellem de forskellige forklaringer. Derved har vi søgt en bestemt afklaring på e-learning og m-learning, hvilket har gjort, at vi har kunne adskille dem. Vi er dog opmærksomme på, at dette ikke er den gængse mening blandt alle. Endvidere har vi også været opmærksomme på valget af forskningsartikler, eftersom at det ikke er alle af artiklerne, som er af den nyeste forskning, dog har vi stadig fundet dem relevant i forhold til vores opgave. 13

14 2.4 Blooms Taksonomi Benjamin Blooms taksonomi er en hierarkisk opstilling af indlæringsforståelse 5. Bloom udviklede taksonomien i 1956, publiceret i bogen Taxonomy of Educational Objectives. I bogen bliver vi præsenteret for de seks trin, der angiver en stigende læringsdybde, hvori der kan forekomme en overlappende overgang mellem de enkelte trin: Figur 3: Blooms kognitive taksonomi. Som illusteret i figur 3, er viden første trin. Viden er det, der gør folk i stand til at genkende og gengive det personen søger at beskrive. Her er det ikke en nødvendighed at forstå men blot at kunne genfortælle 5. Et eksempel på viden kunne være en borgers kendskab til smartphones. Her vil denne person være i stand til at kunne genkende en smartphone og gengive produktet, men nødvendigvis ikke være i stand til at finde ud af at bruge en smartphone. Det næste trin stiller et krav, ud over viden, om forståelse. Her skal personen med egne ord og eksempler sætte sig ind i emnet og forklare emnet ud fra egen forståelse. Derved har man tilegnet sig en viden og forståelse, af det emne der undersøges. Ud for ovenstående eksempel en borgers kendskab til smartphone, vil denne person på dette trin være i stand til at forstå, hvad en smartphone er og kan. Ved hjælp af næste trin kan man, ud fra den netop tilegnet viden og forståelse, anvende emnet i bestemte situationer som f.eks. ved at sætte andre ind i brugen af smartphones og dens muligheder

15 Forrige trin, hvor der er tilegnet viden og forståelse og derudfra en anvendelse af emnet, gør næste trin analysen muligt. Analysen indebærer nemlig en nærmere undersøgelse af emnet. Her skal emnet nedbrydes i elementer for at kunne analysere helheden. På dette trin vil den ældre ud fra eksemplet med smartphone være i stand til at kunne gå i dybden med de mange applikationer en smartphone har. Det vil sige, at denne borger her har undersøgt og skilt smartphonen fra helheden for at få en bedre indblik i, hvad en smartphone kan. Syntese er det modsatte af analysen. Her skal man, ud fra elementerne, danne helheder. Det vil sige, at personer skal kombinere og se sammenhængene i emnet 5. Her vil man f.eks. kunne danne en sammenhæng af forskellige smartphones og se sammenhænge i forskellige modeller. Sidste trin i Blooms taksonomi er vurderingen. Her skal personen bedømme og vurdere, hvilket omfang løsningsforslagene er gode eller dårlige. Derudover skal personen også diskutere løsningsforslagene og selve forløbet 5. Det vil sige, at borgeren her, ud fra det gennemgående eksempel, vurdere deres egenskaber og eventuelle fordele og ulemper ved netop denne form for teknologi. Blooms taksonomi vil i opgaven bruges til at analysere de trin i taksonomien, som Lumesse står stærkt i. Derudover vil taksonomien være anvendelig til at identificere eventuelle svagheder for Lumesse, og på hvilke trin Lumesse kan fokusere mere fremover. Blooms taksonomi vil ligeledes bruges overfor m-learning. Her skal analyseres, hvad m-learning kan tilbyde i de forskellige trin, samt sammenligne steder hvor m-learning og hvor Lumesses e-learning er stærke og svage. 15

16 3 Analyse Vi har ud fra vores teoriafsnit valgt at lave en to-delt analyse. Her vil første analyse del bestå af en analyse af Lumesses nuværende e-learningskurser i forhold til Blooms taksonomi. Vi vil undersøge, hvordan kurserne fra Lumesse ligger i forhold til læringstrinene. I vores anden analyse del vil vi analysere læringstrinene, hvor vi vil holde m-learningssystemerne fra teoriafsnittet op mod Blooms taksonomi. 3.1 Lumesses e-learningskurser E-learning har en markant plads inden for begrebet læring og kan identificeres i de fleste trin i Blooms taksonomi, hvilket vi også vil vise i analysen. Grundet bredden på begrebet e-learning har vi valgt, at fokusere på Lumesses form for e-learning frem for at afdække hele begrebet. Ud fra dette har vi valgt at tage udgangspunkt i Lumesses to kursusgange: Lumesses Conflict Handling samt Lumesses Motivation. I analysen vil vi have fokus på hvilke trin i taksonomien e-learningskurserne afdækker. Videnstrinnet Ud fra Blooms kognitive taksonomi og Lumesses to e-learningskurser kan viden beskrives som værende deltagernes forhåndsviden om emnerne. Derved har dette trin som sådan ikke noget med e-learning at gøre. Det er dog vigtigt, at personerne har denne forhåndsviden til Conflict Handling og Motivation, da e-learningskurserne er udviklet til personer, der netop har et kendskab, og kan genfortælle disse begreber. Lumesse ser viden om for eksempel Conflict Handling som en basal ting samt at de lærende har kendskab til hvad konflikt indebærer. Dette kan give startvanskeligheder i opstartsforløbet med e- learning. Screenshots fra kurserne kan ses i bilag A og B. Dette kan ligeledes ses på flere af de e-learningskurser, Lumesse har givet adgang til. 6 6 https://dkdemo.edvantage.net/portal/#searchfilter: 16

17 Forståelsestrinnet Ud fra de to e-learningskurser, der er taget udgangspunkt i, er første spørgsmål i Conflict Handling, hvad personerne selv forbinder med ordet konflikt. Ligeledes skal man i e-learningen omhandlende Motivation have en forståelse for, hvad netop dette ord dækker over. Deltagerne skal derfor selv kunne give en fortolkning af ordet, hvilket netop dette trin søger at afklare. I tråd med teorien er dette ligeledes noget af det første, man som lærende skal gennemgå i e-learning. Figur 4: Eksempel på kursus. Herved skal man med egne ord beskrive konflikt, hvilket ligeledes afspejler andre af Lumesses e-learningskurser. 7 7 https://dkdemo.edvantage.net/portal/#course:

18 Anvendelsestrinnet Ved dette trin søger personerne at anvende den viden og forståelse, der er tilegnet. Ud fra Lumesses e-learning er denne del vigtig, da de på denne måde kan teste personernes forståelse både af deres e-learning og begrebet. I testen Conflict Handling skal personerne, der tager kurset, trække beskrivelser der passer på Conflict Handling over. Således kan Lumesse her teste om emnet er forstået korrekt. Derved skal personer selv interagere under e- learningsforløbet, da man kan svare forkert og korrekt i forhold til de opstillede scenarier, der udspiller sig under forløbet. Figur 5: På ovenstående billede ses en tydelig multiple choice test, hvilket anvendes af Lumesse for at personerne, der tager testen, skal vide, forstå og her anvende. Analysetrinnet Ud fra studiet af de to e-learningskurser fremstår det tydeligt, at der er fokuseret på at inkorporere dette læringstrin i kurset. I begge kurser bliver den lærende præsenteret for diverse teorier, modeller og begreber relateret til emnet læringen drejer sig om. Dernæst bliver den lærende præsenteret for relevante hverdagssituationer enten i form af tekst eller video, og bliver herefter bedt om at placere en række situationer i en model eller afkrydse de begreber og udsagn, der passer til den fremviste kontekst. Her er der således fokus på evnen til at nedbryde et objekt og identificere de forskellige komponenter for at bidrage til en bedre indsigt i forholdet mellem de enkelte dele. 18

19 Figur 6: Eksempel på præsentation af teori. Figur 7: Eksempel på at placere objekter i en model. 19

20 Syntesetrinnet På dette læringstrin skal den lærende kunne samle individuelle komponenter for at opnå en helhed. I kurset bliver den lærende præsenteret for problematikker, karakstikker og oplysninger enten i form af tekst eller i en videofortælling, hvor der til sidst bliver fremlagt en problematik. Den lærende skal derefter tage stilling til de oplysninger, der er blevet introduceret, og ud fra sin analytiske viden komme frem til en konkret løsning på problematikken. Vurderingstrinnet På dette niveau skal den lærende kunne vurdere og reflektere. Det er samtidig taksonomiens højeste niveau. Dog er der ikke sat det store fokus på dette trin i kurserne. Det bliver dog berørt i mindre grad. Når kursusforløbet er slut bliver den lærende gjort opmærksom på at han eller hun kan reflektere over hvad der er blevet lært og relatere til de oplevelser og erfaringer den lærende har haft. Figur 8: Efter kursusforløbet er det muligt at reflektere over det lærte. 20

21 Opsummering Ud fra ovenstående analyse af Lumesses e-learningskurser der er udarbejdet ud fra Blooms taksonomi, kan der vurderes sider Lumesse fokusere mere på end andre. I analysen er der, i taksonomien, fundet stærke og svage sider af fokusområder i Lumesses e-learning, hvilket kort vil opsummeres her: Stærke sider Forståelse Anvendelse Analyse Syntese Svage sider Viden Vurdering Figur 9: Opsummering af hvor Lumesses e-learningssystem har sit fokus i forhold til Blooms taksonomi. 21

22 3.2 M-learning For at analysere hvor m-learning typisk bruges læringsmæssigt, sammenholder vi i dette afsnit erfaringerne fra den research, der blev præsenteret under teori afsnittet, med Blooms Taksonomi. Opsummering af cases [Hwang og Chang, 2011] I casen blev en forsøgsgruppe testet af et m- learningssystem, der gav negativ respons ved forkerte svar, og fik umiddelbart kun testet omfanget af deres viden. En anden gruppe blev testet af et m-learningssystem der i stedet for kun at teste viden opfordrede eleverne til at undersøge emnet grundigere, hvis de ikke kunne svare korrekt. Dette garanterede ikke et forståelsesniveau, men det øgede motivationen til at sætte sig ind i emnet. [Nataatmadja og Dyson, 2008] Podcasting er i denne case en måde at tilegne sig viden på, fra eksempelvis forelæsninger, hvorfor det er overladt til den studerende selv at bevæge sig til forståelse eller videre i de kognitive trin - der kommer ikke højere niveauer af læring på. Det blev også hæmmet af at en del af de studerende udelukkende anså det for bare at være en repetition af forelæsninger. Artiklen fremhæver dog andre former for m-learning, de mener medfører en dybere læring, uden at referere til konkrete cases. [Bang et al., 2010] Casen omhandler en gruppe elever, der skulle dokumentere en række museumsudstillinger ved hjælp af smartphones. Målet var at videreformidle udstillingerne til de andre elever. Eleverne skulle selv vælge hvilke dele af de forskellige udstillinger der var relevante at dokumentere. Det indebar en refleksiv proces over hvad der var relevant og hvad der ikke var relevant at formidle videre, og indebar derfor nødvendigheden af en forståelse for emnet. 22

23 Blooms taksonomi Cases Viden [Hwang og Chang, 2011] [Nataatmadja og Dyson, 2008] Forståelse [Hwang og Chang, 2011] Anvendelse Analyse Syntese Vurdering [Nataatmadja og Dyson, 2008] [Bang et al., 2010] Ingen cases Ingen cases Ingen cases Ingen cases Figur 10: Tabel der viser hvor de undersøgte cases ligger i forhold til Blooms taksonomi. Som det ses i figur 10 er det kun på de to første trin i Blooms kognitive taksonomi, at vi har kunne placere de fundne m-learningssystemer. På første trin, viden, har vi placeret m-learningsforløb, som tager udgangspunkt i at give simpel viden til den lærende. På andet trin, forståelse, har vi placeret systemer der giver mere til den lærende end bare simpel viden. På de fire øverste niveauer har vi ikke placeret nogle m-learningssystemerne. Dette betyder, at vi ikke mener, at nogle af systemerne er med til give den lærende et højere niveau, end at kunne forstå det lærte. 23

24 4 Konklusion På baggrund af teoriafsnittet kan vi konkludere det indlysende, at der er umiddelbare forskelle på e- og m-learningsplatforme af både teknisk og brugsmæssig karakterer. Mobile enheder er ofte teknisk mere begrænsede, hvor klassisk e-learning har rigeligt med tekniske ressourcer at trække på. Tilgengæld er mobile enheder i modsætning til klassiske e-learningsplatforme potentielt til stede i faktiske kontekster, og er ikke nødvendigvis låste til forud definerede tidspunkter og lokationer. Ud fra analysen kan vi konkludere, at smartphones i de konkrete cases ikke anvendes i de høje trin på Blooms taksonomi. Dette er vi kommet frem til ved hjælp af diverse forskningsartikler, der har dannet baggrund for analysen af m-learning ud fra Blooms taksonomi. M-learningssystemerne bruges udelukkende til at give og teste viden samt forståelse hos de lærende, og bevæger sig dermed ikke længere op på Blooms taksonomi. Dette er med til, at personer kun opnår den basale læring vha. m-learning. Ligeledes kan vi ud fra Lumesses e-learningskurser konkludere, at deres e-learningssystems fokus ligger på forståelses-, anvendelses-, analyse- og synteseniveau. Her foregår læringen på flere niveauer af Blooms taksonomi, hvilket er med til at gøre, at personer kan opnå en dybdegående form for læring ved brug af e-learningskurserne. Blooms taksonomi E-learning M-learning Viden (Lumesse) (Undersøgte cases) Forståelse X X Anvendelse Analyse Syntese Vurdering X X X Figur 11: Opsummering af hvor henholdsvis Lumesses e-learningskurser og de undersøgte m-learninscases ligger i forhold til Blooms taksonomi. X Som beskrevet i både teorien og i diskussionen er m-learningssystemer, som vi har fundet frem til, simple. Basalt set er systemerne bare forsimplede e- learningssystemer, som er gjort tilgængelige på den mobile platform og ikke systemer, der differentiere sig fra traditionel e-learning på andre måder end at systemet kører på en håndholdt enhed. 24

25 5 Diskussionen Vi vil her diskutere mulighederne ved m-learning, samt hvorfor netop denne form for læring ikke anvendes på de høje trin i Blooms taksonomi, samt en diskussion om hvordan m-learning kan anvendes. Vi havde en forventning om, at m-learning ville placere sig på højere læringstrin i Blooms Taksonomi. Endvidere havde vi en opfattelse af, at klassisk e-learning primært fokuserede på at formidle læring på et videns- og forståelsesniveau. Det viste sig dog, at i det konkrete tilfælde med Lumesses e-learningsystem lå på højere læringsniveauer end de eksempler på m-learning, der er blevet præsenteret, hvor ingen af systemerne befandt sig på et højere niveau end forståelse. Vores opfattelse, at m-learningssystemer ville befinde sig højere i Blooms taksonomi, blev endvidere forstærket af modellen, som beskriver sammenligningen mellem m-learning og læringstyper i [Nataatmadja og Dyson, 2008]. I denne model vurderes social og kontekstuel brug af m-learning til at være den dybeste form for læring indenfor m-learning. Dette harmonerer med den opfattelse, vi selv har haft om, at smartphonens platform har potentiale til at ligge højere på læringsniveauerne. Ud fra analysen kan vi se, at m-learning primært bevæger sig i de lave trin af Blooms taksonomi. Grunden til dette kan have flere aspekter, hvoraf en af grundene kan være at ny teknologi skal modnes. Endvidere synes vi, det er bemærkelsesværdigt, at m-learning ikke er udforsket mere, end hvad tilfældet er. M-learning er i vores optik en spændende og innovativ form for læring, hvor man kan udnytte alt hvad en smartphone har at tilbyde. Endvidere diskuteres det også hvorvidt m-learning kan understøtte eller helt erstatte former for e-learning, samt hvor m-learning ikke kan erstatte e-learning. Ud fra analysen fandt vi frem til, at Lumesses e-learning har trin i Blooms taksonomi, der fokuseres mere på end andre. Ud fra figur 9 kan der aflæses stærke og svage fokuspunkter, her ville det være spændende, at diskutere om m-learning kan understøtte de svagere punkter. Videnstrinnet i Blooms taksonomi er et punkt, e-learningen ikke har nævneværdig fokus på. Under analysen af m-learning fandt vi frem til, at videnstrinnet var en af de punkter hvor m-learning kunne udnyttes. Derfor kunne et understøttende m-learningskursus være spændende at arbejde videre med, her kunne der f.eks. udvikles en undersøgelse indenfor m-learning for at afprøve ideen. Sidste trin i Blooms taksonomi, vurdering, er noget man ikke nødvendigvis skal lave, for at opfylde kursusgangen. Derved kunne det her være spændende at se hvilke muligheder der kunne være ved at benytte m-learning for derved at sikre sig, at de lærende reflekterer over det færdiggjorte e-laerningskursus. Eftersom der ikke er eksisterende m-learningskurser, der ligger på vurde- 25

26 ringstrinet, skal der her laves egne programmer til m-learning, hvilket kan resultere i stigende omkostninger. Hvad kan der gøres for at udnytte det potentiale og muligheder smartphones bringer, og hvilke økonomiske konsekvenser vil der være. Hvis en virksomhed vælger at udvikle m-learning, så dette til fulde udnytter smartphones potentiale, skal der så gøres forskellige overvejelser om hvad vil det koste og om de lærende er tilfredse. Ligeledes skal der overvejes om teknologien kan udvikles til de højere trin, eller om dette blot ville forvirre de lærende. 6 Perspektivering Perspektiverne inden for m-learning er mange, både når vi ser på muligheder for Lumesse og inden for emnet generelt. I forhold til Lumesse, så skal de finde ud af, hvordan de vil bruge smartphones i forhold til deres eksisterende e-learningskoncept, hvor der enten kan laves m-learning der understøtter, eller m-learning der skræddersys så dette udnytter en smartphones muligheder, dette koncept skal modnes og udvikles, så forskellen mellem e-learning og m-learning bliver klar, hvilket også er beskrevet i diskussionen. Lumesse ønsker at tilføje smartphones til deres eksisterende katalog af muligheder inden for læring. Grundet dette har Lumesse opstillet problemstillinger omkring udnyttelsen af smartphones til læring. Den primære problemstilling handlede om enten at bruge smartphones til at understøtte deres eksisterende e-learningskurser eller udvikle deres e-learnings-kurser til smartphones. Derudover var der også problemstillinger om formålet med brugen af smartphones, brugssituationerne og teknologien. Den måde Lumesse har set på de primære problemstillingerne, har en begrænsning, nemlig at udviklingen af læringsmateriale, til smartphones tager udgangspunkt i allerede eksisterende e-learningskurser lavet til computere. At tage dette udgangspunkt giver altså ikke muligheden for at starte helt på en frisk og tage udgangspunkt i smartphones. Lumesse bør genoverveje, hvordan de vil gribe introduktionen af smartphones til deres eksisterende e-learningskurser an. De kan vælge at lave hybride e/m-learningskurser, som er lavet til både computere og smartphone, eller om de kan tage skridtet helt ud og lave kurserne, så de eksklusivt er lavet til enten computere eller smartphones. De generelle perspektiver i udnyttelse af smartphones inden for læring handler om at tage udgangspunkt i smartphones og mulighederne i disse. De cases med smartphones som medie til læring, vi har fundet, har generelt taget udgangspunkt i at være e-learning, hvor det er lavet om så det passer til størrelsen på smartphone, og at man kan tage kurset med overalt. En smartphone er dog 26

27 meget mere end blot en håndholdt computer. Det er en mobiltelefon, en GPS, en musikafspiller, en enhed med mange trådløse teknologier og et kamera, og det er faktisk mere end blot dét, da det er en enhed, som kan udnytte alle teknologierne samtidig, mens man kan have den i hånden. Forskningen inden for m-learning bør derfor fokusere på at undersøge mulighederne inden for at lave læringssystemer til smartphones, som tager udgangspunkt i, hvilke muligheder der er i smartphones, så læring på smartphone kan bevæge sig endnu højere op på Blooms taksonomi, og dermed frembringe en mere dybdegående læring. 27

28 Litteratur Bachmair, B., Cook, J. og Pachler, N. [2010], Mobiltelefoner som kulturelle ressourcer, Læring og Medier (5). Bang, J., Dalsgaard, C. og Skaanes, T. [2010], Kan mobiltelefonen skabe refleksion i undervisningen?, Læring og Medier (5). Dalsgaard, C. [2004], Pædagogisk vurdering af e-læringssystemer, Fleksibel læring og undervisning-erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt. Ellis, K. [2003], Moving into m-learning, TRAINING-NEW YORK THEN MINNEAPOLIS THEN NEW YORK. Fotouhi-Ghazvini, F., Earnshaw1, R. A., Moeini, A., Robison, D. og Excell, P. S. [2011], From e-learning to m-learning - the use of mixed reality games as a new educational paradigm, ijim 5(2). Georgiev, T., Georgieva, E. og Smrikarov, A. [2004], M-learning - a new stage of e-learning, International Conference on Computer Systems and Technologies. Haag, J. [2011], From elearning to mlearning - the effectiveness of mobile course delivery, Interservice/Industry Training, Simulation, and Education Conference. Hwang, G.-J. og Chang, H.-F. [2011], A formative assessment-based mobile learning approach to improving the learning attitudes and achievements of students, Computers & Education 56 pp Korucu, A. T. og Alkan, A. [2011], Differences between m-learning (mobile learning) and e-learning, basic terminology and usage of m-learning in education, Procedia Social and Behavioral Sciences 15. Nataatmadja, I. og Dyson, L. E. [2008], The role of podcasts in students learning, ijim 2(3). Seipold, J. [2010], Kan brugen af mobiltelefoner i undervisningen styrke elev-centrerede læreprocesser?, Læring og Medier (5). Wains, S. I. og Mahmood, W. [2008], Integrating m-learning with e- learning, Proceedings of the 9th ACM SIGITE conference on Information technology education. Woodill, G. [2010], Getting started with mobile learning, T+D. Čović, Z., Cinger, N. H. og Ivković, M. [2010], Development of a system for mobile learning, 2010 IEEE 8th International Symposium on Intelligent Systems and Informatics pp

29 A Conflict Handling Figur 12: Eksempel på kursus - Conflict Handling. 29

30 B Motivation Figur 13: Eksempel på kursus - Motivation. 30

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Overblik Introduktion til m-læring: Hvad er det? Definitioner Hvad kan det? Eksempler Hvad er relationen

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

E-DIDAKTIK Kursuskatalog

E-DIDAKTIK Kursuskatalog E-DIDAKTIK Kursuskatalog Workshops IKT støttet undervisning Kurserne retter sig mod anvendelsen af IKT i undervisningen og er i tråd med skolens strategi for området. UDBUD AF WORKSHOPS: Google Drive Interaktive

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mobilitet har fået nyt navn: CrossPad. Comwell Kolding den 9. april 2013

Mobilitet har fået nyt navn: CrossPad. Comwell Kolding den 9. april 2013 Mobilitet har fået nyt navn: CrossPad Comwell Kolding den 9. april 2013 it s a mobile first world I går Find hen til computeren I dag Der er en App til det Lokation Er ikke relevant Tid Er på min side

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre Postregistrering Eksamensprojekt i Lavet af: Frantz Furrer Vejleder: Claus Borre Side af 4 Titelblad: Skolens navn: Svendborg Tekniske Gymnasium - Rapport: Rapportens titel: Postregistrering Side antal:

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Oplæg: Mobile.Ting strategi

Oplæg: Mobile.Ting strategi Oplæg: Mobile.Ting strategi Indledning Udviklingen af personlige mobile enheder som mobiltelefoner og tablet-pc'er er gået meget hurtigt indenfor de seneste få år. Markedskræfterne driver den teknologiske

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning SKIE 18 / 19 NE MBE 2014 Indhold e m a d a g e jernundervisning S KI E 1 8/19 N EMBE 2 0 1 4 SA emadag 6 jernunder online møder og undervise vis i et virtuelt ning klasse værelse. ID SED INDHLD SA 3 nline

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Science Future Camp: Smart Factory

Science Future Camp: Smart Factory Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

TRANSPORT ENKEL OG LØNSOM MOBILITET LØSNING MED LITTLEBEACON TRANSPORT. The new approach to software. LittleBeacon

TRANSPORT ENKEL OG LØNSOM MOBILITET LØSNING MED LITTLEBEACON TRANSPORT. The new approach to software. LittleBeacon ENKEL OG LØNSOM LØSNING MED LITTLEBEACON TRANSPORT TRANSPORT MOBILITET The new approach to software LittleBeacon CASESTORY POUL SCHOU løser transport og logistik opgaver i hele Danmark fra deres domicil

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S Apps og smartphones HMI mobil devices og produktions-it Anders Rolann, evikali A/S Agenda Kort om evikali A/S Mobil Teknologi Smartdevices Fordele og ulemper ved smart devices Vision Brug af Apps i automation

Læs mere