Fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 Fremtidens miljø skabes i dag

2 INDHOLD HVAD ER ECODESIGN? > Hvorfor Ecodesign 3 > Flere forskellige virkemidler 8 > Hvordan fungerer det 11 > Tilblivelsen af Ecodesign-regler 12 > Konkrete eksempler på regler 13 HVOR BØR ECODESIGN FORBEDRES > Er kravene ambitiøse nok? 15 > Tager det for lang tid før reglerne får effekt? 16 > Hvilke produkter? 16 > Kun energikrav? 17 > Samlede anbefalinger 18 Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Publikationen er svanemærket Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Web: ISBN: Tekst: Jeppe Juul Layout: Designkonsortiet, v. Hanne Koch 1. udgave: Marts 2012 Udgivet med støtte fra Energisparefonden. Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat, og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

3 HVAD ER ECODESIGN Ecodesign er en række EU-regler for energirelaterede produkter (fx fjernsyn og køleskabe), der fastsætter minimumskrav til produktets miljøbelastning - primært energiforbruget. Disse krav er særdeles omkostnings-effektive og medfører både en privatøkonomisk og samfundsøkonomisk besparelse, ligesom det mindsker efterspørgsel efter fossile brændstoffer herunder brændstoffer importeret uden for EU fra lande vi traditionelt ikke har lyst til at være afhængige af. Minimumskrav til energieffektiviteten af disse produkter er således et af de (få) områder hvor vi både personligt og samfundsmæssigt tjener/sparer penge på at nedbringe vores CO 2 -udledning. HVORFOR ECODESIGN Hvis vi skal nedbringe EUs og Danmarks CO 2 - belastning, er det nødvendigt at vores udnyttelse af energi bliver meget mere effektiv og det er faktisk den hurtigste og billigste måde at nedbringe CO 2 -udslippet på. Mulighederne for vedvarende energi er ikke uendelige så med mindre vi nedbringer energiforbruget, bliver det svært at omlægge til 100 % vedvarende energi i løbet af de næste år.. Det vurderes at ca. 80 % af et produkts samlede miljøbelastning bliver fastlagt i designfasen, da der blandt andet her fastlægges hvilke komponenter, der skal bruges i produktet samt hvor energieffektive de er. Derfor er designfasen også et af de mest effektive steder at effektivisere energiforbruget. Ecodesign prøver netop at fastsætte krav til produkters energieffektivitet og har derigennem en betydning for konstruktions-designet af produkter. Ved at sætte minimums energieffektivitets krav fjernes forældede og ineffektive produkter fra markedet. M tons CO 2 -ækvivalenter Potentiale for kosteffektive energibesparelser År Figur 1 Energibesparelser er essentielle for at nå EUs klimamål. Lineær fremskrivning af EU 27s udledning af drivhusgasser frem mod målet om en 80 % reduktion i 2050 i forhold til (Wesselink et. Al., Energy savings in 2020 p.4) 3

4 EU har fastlagt de såkaldte mål, der skal nås i Nærmere bestemt er målet at EU i 2020 skal have minimum 20 % vedvarende energi, minimum 20 % reduktion i CO 2 - udledningen og være 20 % mere energieffektiv. Mens de to første mål er bindende for medlemslandene, er målet for energieffektivisering det ikke (primo 2012). Indsatsen i medlemslandene for energieffektivisering har, under et, ikke været stor nok og den bliver det næppe foreløbig, medmindre mål eller midler gøres bindende. Ud over målene har EU også vedtaget at CO 2 -udledningen skal være sænket med % i Figur 1 viser, at en langt højere, og omkostningseffektiv, energieffektivitet har potentialet til at bidrage med halvdelen af den lovede besparelse på CO 2 -udledning. Kost-effektive energibesparelser Ikke-kosteffektive energibesparelserelser Mtoe (Primær energi) Slutforbrug besparelser 20% energibesparelser BESPARELSE Vedvarende energi Euro / GJ OMKOSTNINGER Figur 2 Omkostningseffektivitet i energieffektiviserings-tiltag. Den øverste stiplede linie viser EUs samlede energiefterspørgsel (primær energi målt i million tons olie-ækvivalenter) i forhold til den forventede udvikling, såfremt man ikke havde lavet nogen tiltag. I søjlen til højre er vist de tiltag, som skal til for at opnå 20 % besparelse i Ca. 90 % opnås ved besparelser, som har negative omkostninger. I modsætning til den måde man normalt snakker om energibesparelser på er her også medtaget de energibesparelser, der opnås ved at erstatte fossilt brændstof med vedvarende energi, hvilket i denne udregning har positive omkostninger. Det stribede område til venstre viser EUs samlede energiefterspørgsel efter der er lavet energieffektiviserings-tiltag svarende til 2020 målsætningen. Det skal bemærkes at figuren tager udgangspunkt i en diskonteringsrate på 4% for husholdninger og 8 % for industrien. Den forventede oliepris er i beregningerne sat meget lavt til 60 $ pr. tønde. Det internationale energiagentur forventer i de kommende år en gennemsnitlig oliepris på over 100 $ tønde, hvilket gør mange energibesparelser endnu mere attraktive end vist her også vedvarende energi. (Wesselink et. Al., Energy savings in 2020 p.6) 4

5 Den overvejende del af energieffektiviserings-tiltagene EU kan foretage, er omkostningseffektive, således at tiltagene sparer flere penge end de koster i forhold til den forventede udvikling hvis man ikke gjorde noget (Business-as-usual BAU). Fordelingen mellem de tiltag, der bidrager positivt økonomisk eller negativt økonomisk i forhold til at nå EU s mål om 20 % højere energieffektivitet i 2020, kan ses på Figur 2. Energiforbrugende produkter (EuP)er produkter, der direkte bruger energi fx i form af strøm eller olie, fx køleskabe, frysere, fjernsyn, fjernsynsbokse, og elpærer. Energirelaterede produkter (ErP) er produkter, der er direkte energiforbrugende eller som indirekte har betydning for et energiforbrug. Fx bruger et vindue ikke energi, men alt efter hvor isolerende vinduet virker, har det en indvirkning på energiforbruget i det hus, hvor det sættes i. Det vurderes i rapporten Energy Savings 2020, at EU ved at nå 20 %-målet, i 2020 årligt vil spare ca mia. kr. i energiudgifter. I forhold til Ecodesign er der ikke tale om små mængder energi der kan spares. Kommissionen forventer, at de ecodesign-krav, der er blevet indført for de første 12 produktkategorier, vil medføre en årlig besparelse på 376 TWh fra 2020 (i forhold til det forventede forbrug med Ecodesign krav Indførelse Forventet besparelse Standby December TWh TV-modtagerbokse Februar TWh Vej- og kontorbelysning Marts TWh Boligbelysning Marts TWh Eksterne strømforsyninger April TWh El-motorer Juli TWh Cirkulationspumper Juli TWh Husholdningskøleskab Juli TWh Fjernsyn Juli TWh Husholdningsopvaskemaskine November TWh Husholdningsvaskemaskine November ,5 TWh Ventilatorer Marts TWh Total 376 TWh Figur 3 De forventede besparelser årligt i EU fra 2020 på grund af ecodesign-krav. 5

6 Figur 4 Effekten af Ecodesign-kravene på de første 9 produktgrupper (Wesselink et.al., Energy savings in 2020 p. 31) BAU=Business-as-usual 2005 elforbruget for 9 produktgrupper 2020 BAU - Med effekten af de indførte ecodesignkrav for de 9 produktgrupper 2020 BAU - Effekten hvis man indførte de mest ambitiøse krav El-besparelser Elforbrug udgangspunkt i 2007), svarende til små 14 % af EUs samlede elforbrug. Alene kravene til elektriske motorer forventes at spare hvad der svarer til 5 % af EUs samlede el-forbrug, mens kravene til cirkulationspumper forventes at spare EU for hvad der svarer til Irlands samlede elforbrug (ca. 80 % af Danmarks). Som det kan ses på Figur 4, forventes strømforbruget til de første 9 produktgrupper - på grund af de vedtagne ecodesign-krav - at ligge 17 % under det ellers forventede forbrug et såkaldt business-as-usual scenarie (BAU). Hvis man i stedet for havde vedtaget de mest muligt ambitiøse krav, ville forbruget på disse produkter forventeligt have været 25 % under BAU. 6

7 17 % 26 % Varmekedler Vandvarmere Energiforbrugende produkter (andre) 24 % 17 % Landbrug mm. Vejtransport 10 % 6 % Industri Figur 5 Fordelingen i 2005 af EU s CO 2 -udledning. Her opgjort på en anden måde end man normalt ser det, hvor andelen af udledningen fra produkter tydeliggøres: f.eks. optræder kraft- og varmeværker ikke i sig selv, men forbruget er anført i f.eks. kedler, vandvarmere og energiforbrugende produkter. Kilde: (www.ecoboiler.org) Det er meget forskelligt fra produktgruppe til produktgruppe, hvor stor en energibesparelse ecodesign-krav kan give. Fx har flere produktgrupper, der igennem en årrække har været mærket med energimærket, gennemgået nogle teknologispring, der hurtigt har højnet energieffektiviteten. Dette betyder at ecodesign-krav KWh år til disse produkter umiddelbart har en forholdsmæssigt mindre effekt end produktkategorier, der ikke tidligere har haft energieffektivitet som et væsentligt konkurrence-parameter. I figur 6 ses bl.a. den voldsomme udvikling i energieffektivitet, der har været for udvalgte hårde hvidevarer. Figur 6 Udviklingen i energiforbruget for nye produkter i Danmark (kwt/år pr. apparat). (Energistyrelsen: Energistatistik 2010) Frysere Tørretumblere Opvaskemaskiner 7 Vaskemaskiner Køleskabe TV

8 1.000 stk. elapparater Frysere Tørretumblere Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Køleskabe TV Mikrobølgeovne Figur 7 Udviklingen i antallet af udvalgte produkter i danske hjem (Energistyrelsen: Energistatistik 2010) Samtidig med at energiforbruget er blevet sænket markant pr. apparat i perioden, er der dog sket en voldsom stigning i antallet af disse produkter i de danske hjem, og i mange tilfælde også i størrelsen af apparaterne. Det sidste ses særlig tydeligt for TV (figur 6). Figur 7 viser udviklingen i antallet af apparater i danske hjem. Samlet er elforbruget i de danske hjem derfor steget med ca. 30 % de sidste 30 år. FLERE FORSKELLIGE VIRKEMIDLER Ecodesign er et af redskaberne i den såkaldte produktintegrerede miljøpolitik i EU. Ud over Ecodesign er der også ordningerne for energimærkning og miljømærkning samt den offentlige grønne indkøbspolitik (Green Public Procurement GPP), der skal fremme energieffektive og/eller miljøvenlige produkter. Ecodesign-direktivet blev vedtaget i 2005 og blev i 2009 udvidet til at omfatte energirelaterede produkter. Lidt forsimplet kan man sige at ecodesign fjerner de energi/miljømæssigt ringeste produkter fra markedet. Dette betyder at ecodesignkrave- 8

9 ne i praksis er usynlige for forbrugerne, da der ikke er tale om et mærke, men om krav til producenter for at de må sætte deres produkter på markedet. Mange af disse tilbageværende lovlige produkter på markedet energimærkes, således at forbrugerne får et redskab til at vælge de mest energieffektive produkter. Energimærkningen sker på baggrund af den kendte A-G mærkning, der skal hjælpe forbrugerne til at få hurtig information om, hvor energieffektive produkterne er i forhold til hinanden. A-G er for nogle produktgrupper ændret, så skalaen nu også rummer energiklasserne A+, A++, A+++, og til gengæld er de laveste skåret fra, så skalaen f.eks. stopper ved C eller D. Det har den alvorlige ulempe, at mange forbrugere stadig tror, at A er den bedste kategori, hvor det i virkeligheden er en midtergruppe og på vej til at ligge i den dårligste ende. Derudover kan man også i nogle tilfælde diskutere måden hvorpå energimærkningen beregnes. For eksempel beregnes energimærkningen på fjernsyn ikke i forhold til det konkrete fjernsyns samlede areal, men i forhold til effektiviteten af den brugte skærm, hvilket betyder at 42 fjernsyn sagtens kan blive A- mærket, mens et mindre fjernsyn kan blive C- mærket selvom det mindre fjernsyn bruger mindre energi. Til gengæld er energimærkningen af fjernsyn udvidet til også at oplyse det forventede samlede årsforbrug, hvorfor forbrugerne ud over at sammenligne A-G-mærker, også kan sammenligne det beregnede årsforbrug af energi. I Danmark er der også Go Energi mærket, der findes på produkter, der er blandt de mest energieffektive på markedet og som underkastes ekstra kontrol. Derudover arbejder EU for at fremme en grøn offentlig indkøbspolitik hvor det offentlige kan stille miljøkrav til de produkter, der indkøbes således at der kun købes fra den bedre del af miljøspektret. Dette blandt andet for gennem det offentliges indkøb at bane vejen for flere miljøvenlige produkter. Endelig er der EUs miljømærke Blomsten, som gives til produkter, der hører blandt de miljømæssigt set bedste 20 % på markedet. Blomsten suppleres af en række nationale og regionale miljømærker i Norden af Svanemærkningen. 9

10 Figur 8 Illustration af EU s forbrugerrettede virkemidler. Produkter på markedet energimærkes. De bedste kategorier kan søge om at få miljømærke hvis de også opfylder miljøkrav udover lavt energiforbrug. De dårligste kategorier kan forbydes via Ecodesign-regler. A B C D E F G De mindst effektive produkter forbydes via Eco-design-krav Energimærkning Figur 8 illustrerer de forbrugerrettede virkemidler. Ved en stramning af reglerne forbyder Ecodesign fx. produkter, der ligger i de eksisterende energiklasser C-G, hvorefter, der laves en ny skala for de tilbageværende lovlige produkter. Ecodesigndirektivet (rammedirektiv) Ecodesignkrav til Køleskabe Ecodesignkrav til TV Ecodesignkrav til Belysning Ecodesignkrav til Elmotorer Ecodesignkrav til Etc. Figur 9 Udmøntningen af Ecodesign-direktivet 10

11 HVORDAN FUNGERER DET? Ecodesign-direktivet eller EuP-direktivet som det også kaldes er et såkaldt rammedirektiv, der opsætter rammerne for tilblivelsen af den egentlige lovgivning. Udmøntningen foregår via forordninger, der har umiddelbar retsvirkning i medlemslandene. I princippet dækker direktivet alle energirelaterede produkter bortset fra transport. Men da det er en stor proces at lave regler for bare en enkelt produktgruppe, arbejdes der efter 3- årige arbejdsplaner. Ved udarbejdelsen af arbejdsplanen udvælges en gruppe af konkrete produkter ud fra en vurdering af energibesparelses-potentialet. Disse produkter laves der regler for i den kommende periode. Der er lavet ecodesignregler for følgende produktgrupper (ultimo 2011): > Standby-forbrug (tværgående for en lang række produkter) > Eksterne strømforsyninger > Lyskilder beregnet til boligbelysning > Elmotorer 0, kw > Husholdningskøle- og fryseskabe > Simple digitale modtagerbokse > Lyskilder beregnet til kontor- eller vejbelysning > TV > Cirkulationspumper > Opvaskemaskiner > Vaskemaskiner > Ventilatorer 11

12 TILBLIVELSEN AF ECODESIGN-REGLER 1. På baggrund af et forstudie af energibesparelsespotentialet for en lang række forskellige produktgrupper fastlægger Kommissionen en 3-årig arbejdsplan for Ecodesign, der opremser de produkter, der skal undersøges nærmere. 2. Herefter laves der et grundigt forberedende studie af hver enkelt produktgruppe baseret på en fast procedure, der bl.a. analyserer energibesparelses-potentialet i at lave ecodesignregler. Hvert studie følges af en gruppe af interessenter, der forelægges delresultater fra undersøgelsen og kommer med input til processen. Studierne bruges også som baggrund til energi- og miljømærkning af produkter. 3. På baggrund af slutrapporten for en produktgruppe fremsætter Kommissionen et forslag til ecodesign-regler, der fremsendes til Konsultations Forummet, der ud over repræsentanter for medlemsstaterne også har repræsentanter for interesserede parter - fra erhvervs-, forbruger-, og miljø-organisationer. 4. På baggrund af de inputs de får, fremsætter Kommissionen et revideret forslag til den Regulerende Komite, der består af repræsentanter fra EUs medlemslande. Komiteen stemmer så om forslagets udformning. 5. Herefter fremsendes det vedtagne forslag (forordningen) til EU-Parlamentet, der har 3 måneder til evt. at gøre indsigelser eller afvise forslaget. Herefter publiceres forordningen i Official Journal og forordningen vil typisk blive gældende umiddelbart her efter (20 dage). Og de første krav vil blive gældende 1-2 år herefter og trin to hvor kravene strammes typisk 2 år efter. PRODUKTSTUDIERNE Hvert studie opdeles i 8 dele 1. Definition 2. Økonomi- og markedsanalyse 3. Forbrugeradfærd 4. Teknisk anlyse af eksisterende produkter 5. Definition af et basis-produkt og basis-scenarie 6. Teknisk analyse Den bedst tilgængelige teknologi (BAT) 7. Forbedringspotentiale 8. Tiltag, effekt og følsomhedsanalyse 12

13 Den første ecodesign arbejdsplan gjaldt for årene og omfattede følgende produktkategorier: > Klimaanlæg og ventilationssystemer > Varmeudstyr drevet af elektricitet eller fossilt brændstof > Udstyr til tilberedelse af fødevarer > Industri- og laboratorieovne > Værktøjsmaskiner > Netværk, udstyr til behandling og lagring af data > Køle- og fryseudstyr > Lyd- og billedudstyr > Transformatorer > Vandforbrugende udstyr Hertil kommer en række produkter, der allerede indgik i arbejdet førend den første handlingsplan blev lavet. Den næste arbejdsplan for forventes fremlagt af Kommissionen primo Derudover følges arbejdet løbende af Ecodesign arbejdsgruppen, der i praksis består af de samme lande/organisationer som konsultationsforummet, ligesom der i nogle lande også er en national høringsproces med informationsmøder og mulighed for at indsende høringssvar, som det bl.a. praktiseres i Danmark. Den danske position i forhold til den konkrete regeldannelse fastlægges af Folketingets Europaudvalg efter indstilling fra regeringen. KONKRETE EKSEMPLER PÅ REGLER El-pærer Den del af Ecodesign-reglerne der har fået suverænt mest offentlig opmærksomhed er forbuddet mod glødepærer, eller ecodesign-kravene til lyskilder beregnet til boligbelysning, som det reelt hedder. Formålet med reglerne er at fjerne de mindst energieffektive belysningskilder fra markedet, hvilket i praksis bl.a. betyder en langsom fjernelse af de energi-ineffektive glødepærer. Se figur 10 på næste side. I gennemsnit tager ovenstående proces 4 år, hvorefter kravene som regel træder i kraft henholdsvis 2 og 4 år senere. Derudover fjernes også de dårligste kompakte lysstof pærer (Lavenergipærer), ligesom der stilles en række kvalitetskrav til fx opstartstid, holdbarhed m.m. 13

14 Figur 10 Oversigt over udfasning af glødepærer de grønne felter er forbud (Kilde Go energi) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 100 % forbrug % forbrug % forbrug Figur 11 Forskellige pærers energiforbrug, som % af forbruget i traditionelle glødepærer (Europa Kommissionen 2009) 30 % 20 % 10 % 0 % % forbrug <20 % forbrug Traditionelle glødepærer 2. Forbedrede glødepærer (energimærkningsklasse C, xenon-gasfyldt halogenpære) 3. Forbedrede glødepærer (energimærkningsklasse B, halogenlampe med infrarød belægning) 4. Kompaktlysstofrør 5. Lysdioder (LED) 14

15 HVOR BØR ECODESIGN FORBEDRES ER KRAVENE AMBITIØSE NOK? Det vigtigste i forbindelse med tilblivelsen af ecodesign-regler for et givent produkt, er at fastlægge realistiske, men alligevel ambitiøse energikrav. Rapporten Energy savings in practice gennemgår 6 forskellige produktgrupper og holder de vedtagne slut-krav op mod potentialet som det er lagt frem i udredningsrapporten. Det fremgår at i 4 ud af de 6 produktgrupper, har man fastsat minimumskravene på et niveau, der ligger under hvad der ville garantere forbrugeren det mest omkostningseffektive produkt, når brugsfasen også medtages. Dette på trods af at det eksplicit er målet at lægge kravene på dette niveau. I Figur 12 vises kw-forbruget for 4 almindelige produktgrupper for henholdsvis standard-produkter, de mest omkostningseffektive (medregnet både anskaffelses- og brugsfasen) og så de mest energieffektive produkter. Som det ses er der hele 500 kwh i forskel i årsforbrug mellem standardprodukt- pakken og den mest energieffektive pakke, hvilket i Danmark svarer til ca kr om året. Der er således et stort uindløst besparelsespotentiale. Selvom kravene blev fastsat til et ambitiøst niveau svarende til de mest energieffektive produkter, ville det i de fleste tilfælde stadig være omkostningseffektivt i forhold til standard-produktet. Besparelsen vil blot blive mindre. > Ambitionsniveauet for energibesparelserne bør hæves i forbindelse med ecodesign-krav, så der tages udgangspunkt i de mest energieffektive produkter. Så kan man i særlige tilfælde gå ned på kun at kræve de mest omkostningseffektive, men aldrig under dette. KWh/år Boligbelysning 400 Vaskemaskine 200 Køleskab og fryser 0 Standard Mest kosteffektive Mest energieffektive Fjernsyn Figur 12 Energiforbruget hos henholdsvis et standardprodukt, det mest kosteffektive produkt, og det mest energieffektive produkt. ( Energy savings in practice, p. 9) 15

16 TAGER DET FOR LANG TID FØR REGLERNE FÅR EFFEKT? Som tidligere nævnt tager det som regel ca. 4 år fra et produkt er udvalgt, til reglerne bliver vedtaget. Herefter træder reglerne normalt gradvist i kraft i to stadier. Første stadie typisk 1-2 år efter vedtagelsen og det sidste stadie typisk efter ca. 3 år. Den lange tilblivelsesproces betyder, at man, når man fastlægger ambitionsniveauet i de afsluttende forhandlinger om kravene til en bestemt produktgruppe, ofte diskuterer ud fra tal, der er 3-4 år gamle. Da der for mange produktgrupper foregår en betydelig produktudvikling og en samtidig udvikling i produktionsapparatet, vil de økonomiske analyser, der laves i forbindelse med udredningsrapporten overvurdere omkostningerne ved at kræve endnu mere energieffektive produkter, og dette betyder at kravene bliver mindre ambitiøse end de burde være. Også efter vedtagelsen af reglerne foregår der en udvikling i teknologien, der igen ofte vil medvirke til at øgede energieffektivitetskrav vil være billigere at gennemføre. Dette betyder at man også af denne grund risikerer at få mindre omkostnings- og energieffektive produkter end nødvendigt. Samtidig betyder den langvarige tilblivelsesproces, at der er mange tabte år hvor besparelsen ikke er realiseret, hvilket konkret medfører en fortsat stor udledning af CO 2, og samtidig må man realisere CO 2 -besparelse et sted hvor det er dyrere at gøre det for at opfylde målene. En del af den lange tid der går skyldes dels at Kommissionen har meget begrænsede ressourcer til sin rådighed, og dels at der ikke i direktivet eller andre steder er opstillet nogen egentlige mål for hvornår en proces omkring en produktgruppe skal være tilendebragt. Dette har i flere tilfælde betydet at produktgrupper er blevet udskudt igennem længere tid. Der bør indføres > tidsfrister for vedtagelse af ecodesign-regler. > krav om at der gennemføres opdatering af benchmark umiddelbart før fremsættelse af endeligt forslag således at det sikres at kravene sættes ud fra aktuelt teknologiniveau. HVILKE PRODUKTER? Med revisionen af Ecodesign-direktivet i 2009, blev der åbnet op for at der kunne sættes ecodesign-krav til en endnu bredere vifte af pro- 16

17 dukter. Nogle af de produktgrupper, der overvejes er bl.a. isolerings-materialer og vinduer. Disse produkter er allerede indirekte reguleret via det såkaldte bygningsdirektiv (The Energy Performance of Buildings Directive EPBD) - hvor fokus er på bygningers samlede energiforbrug. Dette har åbnet en diskussion om hvordan disse produkter bedst reguleres og om det er hensigtsmæssigt at regulere de samme produkter i to forskellige systemer. Der er allerede regulering af disse produktgrupper (enkeltvis eller som et samlet hele), og samtidig er der stadig masser af produkter, der hverken er dækket af ecodesign- eller bygningsdirektivet. Set i lyset heraf bør udarbejdelsen af nye regler inden for ecodesign-direktivet prioritere andre produkter end dem der naturligt hører under bygningsdirektivet. Der bør primært fokuseres på produktgrupper, hvor direkte eller indirekte energiforbrug ikke allerede bliver reguleret ad anden vej fx via Bygningsdirektivet. KUN ENERGIKRAV? Selvom direktivet lægger op til at der også skal stilles miljøkrav i forbindelse med produkterne, er dette reelt ikke tilfældet i praksis, hvor det altafgørende fokus er på energiforbruget. Det skyldes at ecodesign metoden foreskriver at der indledende bliver lavet en screening i forhold til de vigtigste miljøbelastninger for pågældende produktgruppe. Dette har betydet at der primært er blevet fokus på energiforbruget. Dog medtages støj, NO x udledning, vandforbrug samt kølemidlers drivhusgaseffekt også i nogen af reguleringerne. De fleste er nok enige om at energiforbruget er det vigtigste at regulere set i forhold til klimaudfordringen. Samtidig er energiforbrug også et miljøparameter, hvor det er meget nemt at beregne den privat- og samfundsøkonomiske besparelse. For andre miljøparametre er det nemt at udregne meromkostningerne for producenten, men svært at beregne værdien af miljøeffekten ved fx fjernelse af brommerede flammehæmmere fra elektronikprodukter. Samtidig vil fokus på flere miljøparametre kræve betydelig flere data og komplicere processen betydeligt, hvilket vil kræve mange flere ressourcer til arbejdet i Kommissionen og landene. Mange frygter at et større antal miljøparametre vil forlænge både 17

18 tilblivelses- og den efterfølgende beslutningsproces betydeligt. Samtidig har nogle aktører været bekymrede for, at medtagelsen af andre miljøparametre end energi kunne medføre en fordyrelse af produktet, der ville betyde at ambitionsniveauet på energieffektiviteten ville blive sænket for stadig at kunne lægge kravene omkring den mest omkostnings-effektive løsning. > Det sidste kunne løses ved at kun energi skal medregnes når man fastlægger det mest omkostningseffektive ambitionsniveau, samtidig med at man alligevel medtager andre miljøkrav, der kan begrundes med brede miljømæssige overvejelser. > Hvis yderligere miljøparametre skal medtages kan det overvejes at lave et parallelt miljø(eco)direktiv. En del af disse miljøparametre reguleres dog i dag i andre direktiver. F.eks. reguleres indhold af farlige kemikalier i EU s såkaldte REACH-lovgivning, og specielt i elektronik reguleres indhold af farlige stoffer og indsamling til genanvendelse i henholdsvis ROHS og WEEE-direktiverne. SAMLEDE ANBEFALINGER For at fremme en udvikling, der effektivt begrænser CO 2 -udledningen og fremmer omkostningseffektive løsninger, bør alle aktører i stigende grad tage Ecodesign-processen seriøst for at få maksimal energieffektivitet i de produkter, der sælges på det europæiske marked. Vi opfordrer derfor bl.a. til: > At der fastsættes mere ambitiøse mål for energibesparelserne i forbindelse med fastsættelse af ecodesign-krav, så der tages udgangspunkt i de mest energieffektive produkter. Man kan i særlige tilfælde gå ned på kun at kræve de mest omkostningseffektive, men aldrig under dette niveau > At der primært fokuseres på produktgrupper, der ikke allerede bliver reguleret for direkte eller indirekte energiforbrug af anden vej fx via Bygningsdirektivet. > At der indføres tidsfrister for vedtagelse af ecodesign-regler. > At kun energi skal medregnes, når man fastlægger det mest omkostningseffektive ambitionsniveau, også selv om man medtager andre miljøkrav > At såfremt der ønskes regulering af betydeligt flere ikke-energi forhold, bør dette ske i en særlig lovgivning, f.eks. et parallelt miljø(eco)direktiv, så det ikke forsinker energireglerne. 18

19 YDERLIGERE INFORMATIONER OM HÆFTETS EMNE: Energy saving How to triple the impact of energy saving policies in Europe, af Bart Wesselink (Ecofys), Robert Harmsen (Ecofys), Wolfgang Eichhammer (Fraunhofer ISI) 2010) Energy Savings in Practice Potential and delievery of EU Ecodesign measures, af Matthieu Ballu og Edouard Toulouse Oversigt over lovgivning og initiativer DG energy Ecodesign arbejdsplanen EU side om pærer og ecodesign Ecodesign-direktivet Euractiv liste over ecodesign-begivenheder Energistyrelsens side om Ecodesign Sider/Ecodesign.aspx Det Økologiske råds side om Ecodesign 19

20 Fremtidens miljø skabes i dag

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til effektiviteten af eksterne strømforsyninger til elapparater og -udstsyr.

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til effektiviteten af eksterne strømforsyninger til elapparater og -udstsyr. Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til effektiviteten af eksterne strømforsyninger til elapparater og -udstsyr. Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign), der

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVSKEMSKINER TIL HUSHOLDNINGER Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:

Læs mere

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Hvad? I 2010 er der indført grænser for fjernsyns elforbrug og krav om, at producenter

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY STØVSUGER - og få den helt rigtige støvsuger Gå efter bedst mulig støvsuger Fra den 1. september 2014 skal alle nye støvsugere på markedet have EU s energimærke. Det er en fordel for dig, når du skal

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Det nye energimærke. Nu får energimærket tre nye plusser

Det nye energimærke. Nu får energimærket tre nye plusser Nu får energimærket tre nye plusser Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Ved udgangen af 2010 får EU et nyt energimærke. Ved første øjekast ligner mærket det velkendte mærke, der vejleder

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013 Ecodesign og -- Nye krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013 Vejledning

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk. Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Ansvarligt og intelligent indkøb

Ansvarligt og intelligent indkøb 7. marts 2014 1 Ansvarligt og intelligent indkøb Udbudsjurist Vibeke Jessen & Chefkonsulent Rikke Dreyer, SKI 7. marts 2014 2 Program Hvorfor er emnet aktuelt og vigtigt? Hvad er TCO og LCC? Hvad siger

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 5.3.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 5.3.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2014 C(2014) 1371 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 5.3.2014 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010, 1060/2010,

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper?

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Indhold Formål med udfasning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Råd til mere med gode råd om elbesparelser

Råd til mere med gode råd om elbesparelser KOM GODT I GANG GODE RÅD Råd til mere med gode råd om elbesparelser På elspareportalen.bl.dk findes en masse gode råd og værktøjer til hvordan man kommer i gang med elbesparelser. Dette dokument samler

Læs mere

Det der virkelig betyder noget. Din guide til ErP-direktivet ECO-design

Det der virkelig betyder noget. Din guide til ErP-direktivet ECO-design Det der virkelig betyder noget Din guide til ErP-direktivet ECO-design Godt informeret og klar til handling med Wolf som din partner Eco-design direktivet (ErP) - oversigt over tekniske og mærknings forpligtigelser.

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere