Fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 Fremtidens miljø skabes i dag

2 INDHOLD HVAD ER ECODESIGN? > Hvorfor Ecodesign 3 > Flere forskellige virkemidler 8 > Hvordan fungerer det 11 > Tilblivelsen af Ecodesign-regler 12 > Konkrete eksempler på regler 13 HVOR BØR ECODESIGN FORBEDRES > Er kravene ambitiøse nok? 15 > Tager det for lang tid før reglerne får effekt? 16 > Hvilke produkter? 16 > Kun energikrav? 17 > Samlede anbefalinger 18 Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Publikationen er svanemærket Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Web: ISBN: Tekst: Jeppe Juul Layout: Designkonsortiet, v. Hanne Koch 1. udgave: Marts 2012 Udgivet med støtte fra Energisparefonden. Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat, og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

3 HVAD ER ECODESIGN Ecodesign er en række EU-regler for energirelaterede produkter (fx fjernsyn og køleskabe), der fastsætter minimumskrav til produktets miljøbelastning - primært energiforbruget. Disse krav er særdeles omkostnings-effektive og medfører både en privatøkonomisk og samfundsøkonomisk besparelse, ligesom det mindsker efterspørgsel efter fossile brændstoffer herunder brændstoffer importeret uden for EU fra lande vi traditionelt ikke har lyst til at være afhængige af. Minimumskrav til energieffektiviteten af disse produkter er således et af de (få) områder hvor vi både personligt og samfundsmæssigt tjener/sparer penge på at nedbringe vores CO 2 -udledning. HVORFOR ECODESIGN Hvis vi skal nedbringe EUs og Danmarks CO 2 - belastning, er det nødvendigt at vores udnyttelse af energi bliver meget mere effektiv og det er faktisk den hurtigste og billigste måde at nedbringe CO 2 -udslippet på. Mulighederne for vedvarende energi er ikke uendelige så med mindre vi nedbringer energiforbruget, bliver det svært at omlægge til 100 % vedvarende energi i løbet af de næste år.. Det vurderes at ca. 80 % af et produkts samlede miljøbelastning bliver fastlagt i designfasen, da der blandt andet her fastlægges hvilke komponenter, der skal bruges i produktet samt hvor energieffektive de er. Derfor er designfasen også et af de mest effektive steder at effektivisere energiforbruget. Ecodesign prøver netop at fastsætte krav til produkters energieffektivitet og har derigennem en betydning for konstruktions-designet af produkter. Ved at sætte minimums energieffektivitets krav fjernes forældede og ineffektive produkter fra markedet. M tons CO 2 -ækvivalenter Potentiale for kosteffektive energibesparelser År Figur 1 Energibesparelser er essentielle for at nå EUs klimamål. Lineær fremskrivning af EU 27s udledning af drivhusgasser frem mod målet om en 80 % reduktion i 2050 i forhold til (Wesselink et. Al., Energy savings in 2020 p.4) 3

4 EU har fastlagt de såkaldte mål, der skal nås i Nærmere bestemt er målet at EU i 2020 skal have minimum 20 % vedvarende energi, minimum 20 % reduktion i CO 2 - udledningen og være 20 % mere energieffektiv. Mens de to første mål er bindende for medlemslandene, er målet for energieffektivisering det ikke (primo 2012). Indsatsen i medlemslandene for energieffektivisering har, under et, ikke været stor nok og den bliver det næppe foreløbig, medmindre mål eller midler gøres bindende. Ud over målene har EU også vedtaget at CO 2 -udledningen skal være sænket med % i Figur 1 viser, at en langt højere, og omkostningseffektiv, energieffektivitet har potentialet til at bidrage med halvdelen af den lovede besparelse på CO 2 -udledning. Kost-effektive energibesparelser Ikke-kosteffektive energibesparelserelser Mtoe (Primær energi) Slutforbrug besparelser 20% energibesparelser BESPARELSE Vedvarende energi Euro / GJ OMKOSTNINGER Figur 2 Omkostningseffektivitet i energieffektiviserings-tiltag. Den øverste stiplede linie viser EUs samlede energiefterspørgsel (primær energi målt i million tons olie-ækvivalenter) i forhold til den forventede udvikling, såfremt man ikke havde lavet nogen tiltag. I søjlen til højre er vist de tiltag, som skal til for at opnå 20 % besparelse i Ca. 90 % opnås ved besparelser, som har negative omkostninger. I modsætning til den måde man normalt snakker om energibesparelser på er her også medtaget de energibesparelser, der opnås ved at erstatte fossilt brændstof med vedvarende energi, hvilket i denne udregning har positive omkostninger. Det stribede område til venstre viser EUs samlede energiefterspørgsel efter der er lavet energieffektiviserings-tiltag svarende til 2020 målsætningen. Det skal bemærkes at figuren tager udgangspunkt i en diskonteringsrate på 4% for husholdninger og 8 % for industrien. Den forventede oliepris er i beregningerne sat meget lavt til 60 $ pr. tønde. Det internationale energiagentur forventer i de kommende år en gennemsnitlig oliepris på over 100 $ tønde, hvilket gør mange energibesparelser endnu mere attraktive end vist her også vedvarende energi. (Wesselink et. Al., Energy savings in 2020 p.6) 4

5 Den overvejende del af energieffektiviserings-tiltagene EU kan foretage, er omkostningseffektive, således at tiltagene sparer flere penge end de koster i forhold til den forventede udvikling hvis man ikke gjorde noget (Business-as-usual BAU). Fordelingen mellem de tiltag, der bidrager positivt økonomisk eller negativt økonomisk i forhold til at nå EU s mål om 20 % højere energieffektivitet i 2020, kan ses på Figur 2. Energiforbrugende produkter (EuP)er produkter, der direkte bruger energi fx i form af strøm eller olie, fx køleskabe, frysere, fjernsyn, fjernsynsbokse, og elpærer. Energirelaterede produkter (ErP) er produkter, der er direkte energiforbrugende eller som indirekte har betydning for et energiforbrug. Fx bruger et vindue ikke energi, men alt efter hvor isolerende vinduet virker, har det en indvirkning på energiforbruget i det hus, hvor det sættes i. Det vurderes i rapporten Energy Savings 2020, at EU ved at nå 20 %-målet, i 2020 årligt vil spare ca mia. kr. i energiudgifter. I forhold til Ecodesign er der ikke tale om små mængder energi der kan spares. Kommissionen forventer, at de ecodesign-krav, der er blevet indført for de første 12 produktkategorier, vil medføre en årlig besparelse på 376 TWh fra 2020 (i forhold til det forventede forbrug med Ecodesign krav Indførelse Forventet besparelse Standby December TWh TV-modtagerbokse Februar TWh Vej- og kontorbelysning Marts TWh Boligbelysning Marts TWh Eksterne strømforsyninger April TWh El-motorer Juli TWh Cirkulationspumper Juli TWh Husholdningskøleskab Juli TWh Fjernsyn Juli TWh Husholdningsopvaskemaskine November TWh Husholdningsvaskemaskine November ,5 TWh Ventilatorer Marts TWh Total 376 TWh Figur 3 De forventede besparelser årligt i EU fra 2020 på grund af ecodesign-krav. 5

6 Figur 4 Effekten af Ecodesign-kravene på de første 9 produktgrupper (Wesselink et.al., Energy savings in 2020 p. 31) BAU=Business-as-usual 2005 elforbruget for 9 produktgrupper 2020 BAU - Med effekten af de indførte ecodesignkrav for de 9 produktgrupper 2020 BAU - Effekten hvis man indførte de mest ambitiøse krav El-besparelser Elforbrug udgangspunkt i 2007), svarende til små 14 % af EUs samlede elforbrug. Alene kravene til elektriske motorer forventes at spare hvad der svarer til 5 % af EUs samlede el-forbrug, mens kravene til cirkulationspumper forventes at spare EU for hvad der svarer til Irlands samlede elforbrug (ca. 80 % af Danmarks). Som det kan ses på Figur 4, forventes strømforbruget til de første 9 produktgrupper - på grund af de vedtagne ecodesign-krav - at ligge 17 % under det ellers forventede forbrug et såkaldt business-as-usual scenarie (BAU). Hvis man i stedet for havde vedtaget de mest muligt ambitiøse krav, ville forbruget på disse produkter forventeligt have været 25 % under BAU. 6

7 17 % 26 % Varmekedler Vandvarmere Energiforbrugende produkter (andre) 24 % 17 % Landbrug mm. Vejtransport 10 % 6 % Industri Figur 5 Fordelingen i 2005 af EU s CO 2 -udledning. Her opgjort på en anden måde end man normalt ser det, hvor andelen af udledningen fra produkter tydeliggøres: f.eks. optræder kraft- og varmeværker ikke i sig selv, men forbruget er anført i f.eks. kedler, vandvarmere og energiforbrugende produkter. Kilde: (www.ecoboiler.org) Det er meget forskelligt fra produktgruppe til produktgruppe, hvor stor en energibesparelse ecodesign-krav kan give. Fx har flere produktgrupper, der igennem en årrække har været mærket med energimærket, gennemgået nogle teknologispring, der hurtigt har højnet energieffektiviteten. Dette betyder at ecodesign-krav KWh år til disse produkter umiddelbart har en forholdsmæssigt mindre effekt end produktkategorier, der ikke tidligere har haft energieffektivitet som et væsentligt konkurrence-parameter. I figur 6 ses bl.a. den voldsomme udvikling i energieffektivitet, der har været for udvalgte hårde hvidevarer. Figur 6 Udviklingen i energiforbruget for nye produkter i Danmark (kwt/år pr. apparat). (Energistyrelsen: Energistatistik 2010) Frysere Tørretumblere Opvaskemaskiner 7 Vaskemaskiner Køleskabe TV

8 1.000 stk. elapparater Frysere Tørretumblere Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Køleskabe TV Mikrobølgeovne Figur 7 Udviklingen i antallet af udvalgte produkter i danske hjem (Energistyrelsen: Energistatistik 2010) Samtidig med at energiforbruget er blevet sænket markant pr. apparat i perioden, er der dog sket en voldsom stigning i antallet af disse produkter i de danske hjem, og i mange tilfælde også i størrelsen af apparaterne. Det sidste ses særlig tydeligt for TV (figur 6). Figur 7 viser udviklingen i antallet af apparater i danske hjem. Samlet er elforbruget i de danske hjem derfor steget med ca. 30 % de sidste 30 år. FLERE FORSKELLIGE VIRKEMIDLER Ecodesign er et af redskaberne i den såkaldte produktintegrerede miljøpolitik i EU. Ud over Ecodesign er der også ordningerne for energimærkning og miljømærkning samt den offentlige grønne indkøbspolitik (Green Public Procurement GPP), der skal fremme energieffektive og/eller miljøvenlige produkter. Ecodesign-direktivet blev vedtaget i 2005 og blev i 2009 udvidet til at omfatte energirelaterede produkter. Lidt forsimplet kan man sige at ecodesign fjerner de energi/miljømæssigt ringeste produkter fra markedet. Dette betyder at ecodesignkrave- 8

9 ne i praksis er usynlige for forbrugerne, da der ikke er tale om et mærke, men om krav til producenter for at de må sætte deres produkter på markedet. Mange af disse tilbageværende lovlige produkter på markedet energimærkes, således at forbrugerne får et redskab til at vælge de mest energieffektive produkter. Energimærkningen sker på baggrund af den kendte A-G mærkning, der skal hjælpe forbrugerne til at få hurtig information om, hvor energieffektive produkterne er i forhold til hinanden. A-G er for nogle produktgrupper ændret, så skalaen nu også rummer energiklasserne A+, A++, A+++, og til gengæld er de laveste skåret fra, så skalaen f.eks. stopper ved C eller D. Det har den alvorlige ulempe, at mange forbrugere stadig tror, at A er den bedste kategori, hvor det i virkeligheden er en midtergruppe og på vej til at ligge i den dårligste ende. Derudover kan man også i nogle tilfælde diskutere måden hvorpå energimærkningen beregnes. For eksempel beregnes energimærkningen på fjernsyn ikke i forhold til det konkrete fjernsyns samlede areal, men i forhold til effektiviteten af den brugte skærm, hvilket betyder at 42 fjernsyn sagtens kan blive A- mærket, mens et mindre fjernsyn kan blive C- mærket selvom det mindre fjernsyn bruger mindre energi. Til gengæld er energimærkningen af fjernsyn udvidet til også at oplyse det forventede samlede årsforbrug, hvorfor forbrugerne ud over at sammenligne A-G-mærker, også kan sammenligne det beregnede årsforbrug af energi. I Danmark er der også Go Energi mærket, der findes på produkter, der er blandt de mest energieffektive på markedet og som underkastes ekstra kontrol. Derudover arbejder EU for at fremme en grøn offentlig indkøbspolitik hvor det offentlige kan stille miljøkrav til de produkter, der indkøbes således at der kun købes fra den bedre del af miljøspektret. Dette blandt andet for gennem det offentliges indkøb at bane vejen for flere miljøvenlige produkter. Endelig er der EUs miljømærke Blomsten, som gives til produkter, der hører blandt de miljømæssigt set bedste 20 % på markedet. Blomsten suppleres af en række nationale og regionale miljømærker i Norden af Svanemærkningen. 9

10 Figur 8 Illustration af EU s forbrugerrettede virkemidler. Produkter på markedet energimærkes. De bedste kategorier kan søge om at få miljømærke hvis de også opfylder miljøkrav udover lavt energiforbrug. De dårligste kategorier kan forbydes via Ecodesign-regler. A B C D E F G De mindst effektive produkter forbydes via Eco-design-krav Energimærkning Figur 8 illustrerer de forbrugerrettede virkemidler. Ved en stramning af reglerne forbyder Ecodesign fx. produkter, der ligger i de eksisterende energiklasser C-G, hvorefter, der laves en ny skala for de tilbageværende lovlige produkter. Ecodesigndirektivet (rammedirektiv) Ecodesignkrav til Køleskabe Ecodesignkrav til TV Ecodesignkrav til Belysning Ecodesignkrav til Elmotorer Ecodesignkrav til Etc. Figur 9 Udmøntningen af Ecodesign-direktivet 10

11 HVORDAN FUNGERER DET? Ecodesign-direktivet eller EuP-direktivet som det også kaldes er et såkaldt rammedirektiv, der opsætter rammerne for tilblivelsen af den egentlige lovgivning. Udmøntningen foregår via forordninger, der har umiddelbar retsvirkning i medlemslandene. I princippet dækker direktivet alle energirelaterede produkter bortset fra transport. Men da det er en stor proces at lave regler for bare en enkelt produktgruppe, arbejdes der efter 3- årige arbejdsplaner. Ved udarbejdelsen af arbejdsplanen udvælges en gruppe af konkrete produkter ud fra en vurdering af energibesparelses-potentialet. Disse produkter laves der regler for i den kommende periode. Der er lavet ecodesignregler for følgende produktgrupper (ultimo 2011): > Standby-forbrug (tværgående for en lang række produkter) > Eksterne strømforsyninger > Lyskilder beregnet til boligbelysning > Elmotorer 0, kw > Husholdningskøle- og fryseskabe > Simple digitale modtagerbokse > Lyskilder beregnet til kontor- eller vejbelysning > TV > Cirkulationspumper > Opvaskemaskiner > Vaskemaskiner > Ventilatorer 11

12 TILBLIVELSEN AF ECODESIGN-REGLER 1. På baggrund af et forstudie af energibesparelsespotentialet for en lang række forskellige produktgrupper fastlægger Kommissionen en 3-årig arbejdsplan for Ecodesign, der opremser de produkter, der skal undersøges nærmere. 2. Herefter laves der et grundigt forberedende studie af hver enkelt produktgruppe baseret på en fast procedure, der bl.a. analyserer energibesparelses-potentialet i at lave ecodesignregler. Hvert studie følges af en gruppe af interessenter, der forelægges delresultater fra undersøgelsen og kommer med input til processen. Studierne bruges også som baggrund til energi- og miljømærkning af produkter. 3. På baggrund af slutrapporten for en produktgruppe fremsætter Kommissionen et forslag til ecodesign-regler, der fremsendes til Konsultations Forummet, der ud over repræsentanter for medlemsstaterne også har repræsentanter for interesserede parter - fra erhvervs-, forbruger-, og miljø-organisationer. 4. På baggrund af de inputs de får, fremsætter Kommissionen et revideret forslag til den Regulerende Komite, der består af repræsentanter fra EUs medlemslande. Komiteen stemmer så om forslagets udformning. 5. Herefter fremsendes det vedtagne forslag (forordningen) til EU-Parlamentet, der har 3 måneder til evt. at gøre indsigelser eller afvise forslaget. Herefter publiceres forordningen i Official Journal og forordningen vil typisk blive gældende umiddelbart her efter (20 dage). Og de første krav vil blive gældende 1-2 år herefter og trin to hvor kravene strammes typisk 2 år efter. PRODUKTSTUDIERNE Hvert studie opdeles i 8 dele 1. Definition 2. Økonomi- og markedsanalyse 3. Forbrugeradfærd 4. Teknisk anlyse af eksisterende produkter 5. Definition af et basis-produkt og basis-scenarie 6. Teknisk analyse Den bedst tilgængelige teknologi (BAT) 7. Forbedringspotentiale 8. Tiltag, effekt og følsomhedsanalyse 12

13 Den første ecodesign arbejdsplan gjaldt for årene og omfattede følgende produktkategorier: > Klimaanlæg og ventilationssystemer > Varmeudstyr drevet af elektricitet eller fossilt brændstof > Udstyr til tilberedelse af fødevarer > Industri- og laboratorieovne > Værktøjsmaskiner > Netværk, udstyr til behandling og lagring af data > Køle- og fryseudstyr > Lyd- og billedudstyr > Transformatorer > Vandforbrugende udstyr Hertil kommer en række produkter, der allerede indgik i arbejdet førend den første handlingsplan blev lavet. Den næste arbejdsplan for forventes fremlagt af Kommissionen primo Derudover følges arbejdet løbende af Ecodesign arbejdsgruppen, der i praksis består af de samme lande/organisationer som konsultationsforummet, ligesom der i nogle lande også er en national høringsproces med informationsmøder og mulighed for at indsende høringssvar, som det bl.a. praktiseres i Danmark. Den danske position i forhold til den konkrete regeldannelse fastlægges af Folketingets Europaudvalg efter indstilling fra regeringen. KONKRETE EKSEMPLER PÅ REGLER El-pærer Den del af Ecodesign-reglerne der har fået suverænt mest offentlig opmærksomhed er forbuddet mod glødepærer, eller ecodesign-kravene til lyskilder beregnet til boligbelysning, som det reelt hedder. Formålet med reglerne er at fjerne de mindst energieffektive belysningskilder fra markedet, hvilket i praksis bl.a. betyder en langsom fjernelse af de energi-ineffektive glødepærer. Se figur 10 på næste side. I gennemsnit tager ovenstående proces 4 år, hvorefter kravene som regel træder i kraft henholdsvis 2 og 4 år senere. Derudover fjernes også de dårligste kompakte lysstof pærer (Lavenergipærer), ligesom der stilles en række kvalitetskrav til fx opstartstid, holdbarhed m.m. 13

14 Figur 10 Oversigt over udfasning af glødepærer de grønne felter er forbud (Kilde Go energi) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 100 % forbrug % forbrug % forbrug Figur 11 Forskellige pærers energiforbrug, som % af forbruget i traditionelle glødepærer (Europa Kommissionen 2009) 30 % 20 % 10 % 0 % % forbrug <20 % forbrug Traditionelle glødepærer 2. Forbedrede glødepærer (energimærkningsklasse C, xenon-gasfyldt halogenpære) 3. Forbedrede glødepærer (energimærkningsklasse B, halogenlampe med infrarød belægning) 4. Kompaktlysstofrør 5. Lysdioder (LED) 14

15 HVOR BØR ECODESIGN FORBEDRES ER KRAVENE AMBITIØSE NOK? Det vigtigste i forbindelse med tilblivelsen af ecodesign-regler for et givent produkt, er at fastlægge realistiske, men alligevel ambitiøse energikrav. Rapporten Energy savings in practice gennemgår 6 forskellige produktgrupper og holder de vedtagne slut-krav op mod potentialet som det er lagt frem i udredningsrapporten. Det fremgår at i 4 ud af de 6 produktgrupper, har man fastsat minimumskravene på et niveau, der ligger under hvad der ville garantere forbrugeren det mest omkostningseffektive produkt, når brugsfasen også medtages. Dette på trods af at det eksplicit er målet at lægge kravene på dette niveau. I Figur 12 vises kw-forbruget for 4 almindelige produktgrupper for henholdsvis standard-produkter, de mest omkostningseffektive (medregnet både anskaffelses- og brugsfasen) og så de mest energieffektive produkter. Som det ses er der hele 500 kwh i forskel i årsforbrug mellem standardprodukt- pakken og den mest energieffektive pakke, hvilket i Danmark svarer til ca kr om året. Der er således et stort uindløst besparelsespotentiale. Selvom kravene blev fastsat til et ambitiøst niveau svarende til de mest energieffektive produkter, ville det i de fleste tilfælde stadig være omkostningseffektivt i forhold til standard-produktet. Besparelsen vil blot blive mindre. > Ambitionsniveauet for energibesparelserne bør hæves i forbindelse med ecodesign-krav, så der tages udgangspunkt i de mest energieffektive produkter. Så kan man i særlige tilfælde gå ned på kun at kræve de mest omkostningseffektive, men aldrig under dette. KWh/år Boligbelysning 400 Vaskemaskine 200 Køleskab og fryser 0 Standard Mest kosteffektive Mest energieffektive Fjernsyn Figur 12 Energiforbruget hos henholdsvis et standardprodukt, det mest kosteffektive produkt, og det mest energieffektive produkt. ( Energy savings in practice, p. 9) 15

16 TAGER DET FOR LANG TID FØR REGLERNE FÅR EFFEKT? Som tidligere nævnt tager det som regel ca. 4 år fra et produkt er udvalgt, til reglerne bliver vedtaget. Herefter træder reglerne normalt gradvist i kraft i to stadier. Første stadie typisk 1-2 år efter vedtagelsen og det sidste stadie typisk efter ca. 3 år. Den lange tilblivelsesproces betyder, at man, når man fastlægger ambitionsniveauet i de afsluttende forhandlinger om kravene til en bestemt produktgruppe, ofte diskuterer ud fra tal, der er 3-4 år gamle. Da der for mange produktgrupper foregår en betydelig produktudvikling og en samtidig udvikling i produktionsapparatet, vil de økonomiske analyser, der laves i forbindelse med udredningsrapporten overvurdere omkostningerne ved at kræve endnu mere energieffektive produkter, og dette betyder at kravene bliver mindre ambitiøse end de burde være. Også efter vedtagelsen af reglerne foregår der en udvikling i teknologien, der igen ofte vil medvirke til at øgede energieffektivitetskrav vil være billigere at gennemføre. Dette betyder at man også af denne grund risikerer at få mindre omkostnings- og energieffektive produkter end nødvendigt. Samtidig betyder den langvarige tilblivelsesproces, at der er mange tabte år hvor besparelsen ikke er realiseret, hvilket konkret medfører en fortsat stor udledning af CO 2, og samtidig må man realisere CO 2 -besparelse et sted hvor det er dyrere at gøre det for at opfylde målene. En del af den lange tid der går skyldes dels at Kommissionen har meget begrænsede ressourcer til sin rådighed, og dels at der ikke i direktivet eller andre steder er opstillet nogen egentlige mål for hvornår en proces omkring en produktgruppe skal være tilendebragt. Dette har i flere tilfælde betydet at produktgrupper er blevet udskudt igennem længere tid. Der bør indføres > tidsfrister for vedtagelse af ecodesign-regler. > krav om at der gennemføres opdatering af benchmark umiddelbart før fremsættelse af endeligt forslag således at det sikres at kravene sættes ud fra aktuelt teknologiniveau. HVILKE PRODUKTER? Med revisionen af Ecodesign-direktivet i 2009, blev der åbnet op for at der kunne sættes ecodesign-krav til en endnu bredere vifte af pro- 16

17 dukter. Nogle af de produktgrupper, der overvejes er bl.a. isolerings-materialer og vinduer. Disse produkter er allerede indirekte reguleret via det såkaldte bygningsdirektiv (The Energy Performance of Buildings Directive EPBD) - hvor fokus er på bygningers samlede energiforbrug. Dette har åbnet en diskussion om hvordan disse produkter bedst reguleres og om det er hensigtsmæssigt at regulere de samme produkter i to forskellige systemer. Der er allerede regulering af disse produktgrupper (enkeltvis eller som et samlet hele), og samtidig er der stadig masser af produkter, der hverken er dækket af ecodesign- eller bygningsdirektivet. Set i lyset heraf bør udarbejdelsen af nye regler inden for ecodesign-direktivet prioritere andre produkter end dem der naturligt hører under bygningsdirektivet. Der bør primært fokuseres på produktgrupper, hvor direkte eller indirekte energiforbrug ikke allerede bliver reguleret ad anden vej fx via Bygningsdirektivet. KUN ENERGIKRAV? Selvom direktivet lægger op til at der også skal stilles miljøkrav i forbindelse med produkterne, er dette reelt ikke tilfældet i praksis, hvor det altafgørende fokus er på energiforbruget. Det skyldes at ecodesign metoden foreskriver at der indledende bliver lavet en screening i forhold til de vigtigste miljøbelastninger for pågældende produktgruppe. Dette har betydet at der primært er blevet fokus på energiforbruget. Dog medtages støj, NO x udledning, vandforbrug samt kølemidlers drivhusgaseffekt også i nogen af reguleringerne. De fleste er nok enige om at energiforbruget er det vigtigste at regulere set i forhold til klimaudfordringen. Samtidig er energiforbrug også et miljøparameter, hvor det er meget nemt at beregne den privat- og samfundsøkonomiske besparelse. For andre miljøparametre er det nemt at udregne meromkostningerne for producenten, men svært at beregne værdien af miljøeffekten ved fx fjernelse af brommerede flammehæmmere fra elektronikprodukter. Samtidig vil fokus på flere miljøparametre kræve betydelig flere data og komplicere processen betydeligt, hvilket vil kræve mange flere ressourcer til arbejdet i Kommissionen og landene. Mange frygter at et større antal miljøparametre vil forlænge både 17

18 tilblivelses- og den efterfølgende beslutningsproces betydeligt. Samtidig har nogle aktører været bekymrede for, at medtagelsen af andre miljøparametre end energi kunne medføre en fordyrelse af produktet, der ville betyde at ambitionsniveauet på energieffektiviteten ville blive sænket for stadig at kunne lægge kravene omkring den mest omkostnings-effektive løsning. > Det sidste kunne løses ved at kun energi skal medregnes når man fastlægger det mest omkostningseffektive ambitionsniveau, samtidig med at man alligevel medtager andre miljøkrav, der kan begrundes med brede miljømæssige overvejelser. > Hvis yderligere miljøparametre skal medtages kan det overvejes at lave et parallelt miljø(eco)direktiv. En del af disse miljøparametre reguleres dog i dag i andre direktiver. F.eks. reguleres indhold af farlige kemikalier i EU s såkaldte REACH-lovgivning, og specielt i elektronik reguleres indhold af farlige stoffer og indsamling til genanvendelse i henholdsvis ROHS og WEEE-direktiverne. SAMLEDE ANBEFALINGER For at fremme en udvikling, der effektivt begrænser CO 2 -udledningen og fremmer omkostningseffektive løsninger, bør alle aktører i stigende grad tage Ecodesign-processen seriøst for at få maksimal energieffektivitet i de produkter, der sælges på det europæiske marked. Vi opfordrer derfor bl.a. til: > At der fastsættes mere ambitiøse mål for energibesparelserne i forbindelse med fastsættelse af ecodesign-krav, så der tages udgangspunkt i de mest energieffektive produkter. Man kan i særlige tilfælde gå ned på kun at kræve de mest omkostningseffektive, men aldrig under dette niveau > At der primært fokuseres på produktgrupper, der ikke allerede bliver reguleret for direkte eller indirekte energiforbrug af anden vej fx via Bygningsdirektivet. > At der indføres tidsfrister for vedtagelse af ecodesign-regler. > At kun energi skal medregnes, når man fastlægger det mest omkostningseffektive ambitionsniveau, også selv om man medtager andre miljøkrav > At såfremt der ønskes regulering af betydeligt flere ikke-energi forhold, bør dette ske i en særlig lovgivning, f.eks. et parallelt miljø(eco)direktiv, så det ikke forsinker energireglerne. 18

19 YDERLIGERE INFORMATIONER OM HÆFTETS EMNE: Energy saving How to triple the impact of energy saving policies in Europe, af Bart Wesselink (Ecofys), Robert Harmsen (Ecofys), Wolfgang Eichhammer (Fraunhofer ISI) 2010) Energy Savings in Practice Potential and delievery of EU Ecodesign measures, af Matthieu Ballu og Edouard Toulouse Oversigt over lovgivning og initiativer DG energy Ecodesign arbejdsplanen EU side om pærer og ecodesign Ecodesign-direktivet Euractiv liste over ecodesign-begivenheder Energistyrelsens side om Ecodesign Sider/Ecodesign.aspx Det Økologiske råds side om Ecodesign 19

20 Fremtidens miljø skabes i dag

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer. Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012

Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer. Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012 Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012 Indhold af præsentationen Præsentation af konsortiet og konsortiets opgaver Erfaringer fra

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011 Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 39 Offentligt K O MI TES AG N O T AT T I L FOLKE TI NGET KLIMA-, ENERGI- & BYGNINGS- MINISTERIET 17. oktober 2011 J.nr. 3401/1001-3418 Ref. BjH/KRGKA Energieffektivisering

Læs mere

Forslaget skønnes ikke at påvirke niveauet for miljøbeskyttelse nævneværdigt, udover et lavere energiforbrug.

Forslaget skønnes ikke at påvirke niveauet for miljøbeskyttelse nævneværdigt, udover et lavere energiforbrug. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 541 Offentligt KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG RESUME Notat til Folketinget om forslag fra EU-kommissionen om forordning,

Læs mere

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 73 Offentligt G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret forordning der implementerer

Læs mere

GRUNDNOTAT 4. november 2010

GRUNDNOTAT 4. november 2010 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 75 Offentligt GRUNDNOTAT 4. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. RIN Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om to delegerede forordninger

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 232 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 232 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 232 Offentligt Notat om komitésag til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af forordning (EC) nr. 244/2009 for så vidt

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU alm. del Bilag 422 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens delegerede forordning, som implementerer direktiv 2010/30/EU med hensyn til at

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G

N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 572 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G 14. august 2012 J.nr. 3401/1001-4559 Ref. BJH Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag fra

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

GRUNDNOTAT 20. februar Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

GRUNDNOTAT 20. februar Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 140 Offentligt GRUNDNOTAT 20. februar 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann

GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 285 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann Side 1/5 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 252 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Side 1/5 Grundnotat om Kommissionens forslag til fælles europæiske energieffektivitetskrav

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om delegeret retsakt om energimærkning af professionelle lagerkølemøbler KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING

Læs mere

Indhold. Indledning og baggrund (3) Sekretariatets opgaver (4) Bilag A (9) SEE / Årsrapport 2012 / Indhold

Indhold. Indledning og baggrund (3) Sekretariatets opgaver (4) Bilag A (9) SEE / Årsrapport 2012 / Indhold Årsrapport 2012 SEE / Årsrapport 2012 / Indhold 2 Indhold Indledning og baggrund (3) Sekretariatets opgaver (4) Baggrund (4) Typer af tilsynsaktiviteter Gennemført tilsyn (5) Kontrol af CE-mærkning og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer

Læs mere

EUP-direktivet - Betydning i praksis

EUP-direktivet - Betydning i praksis EUP-direktivet - Betydning i praksis v/annette Dragsdahl, Dansk Industri Eco-Design Workshop 23. august 2005 Annette Dragsdahl Chefkonsulent, Dansk Industri, Europapolitisk funktion Arbejdsområder: Indre

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt Notat om delegerede retsakter til Folketingets Europaudvalg Notat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret retsakt, der implementerer

Læs mere

Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse

Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Bjarke Hansen, Energistyrelsen Temadag Teknologisk Institut, 25. september 2014, Aarhus Disposition Virkemidler

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:

Læs mere

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til effektiviteten af eksterne strømforsyninger til elapparater og -udstsyr.

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til effektiviteten af eksterne strømforsyninger til elapparater og -udstsyr. Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til effektiviteten af eksterne strømforsyninger til elapparater og -udstsyr. Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign), der

Læs mere

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte Emhætter skal nu have EU s energimærke. Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVSKEMSKINER TIL HUSHOLDNINGER Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:

Læs mere

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 103 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE T E U ROPAUDVAL G 29. november 2013 J.nr. 2676/1955-0012 Ref. BJH D ELEGERET RE TSAKT Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

N O T AT GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

N O T AT GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0108 Bilag 1, KOM (2012) 0109 Bilag 1 Offentligt N O T AT 26. april GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag fra EU Kommissionen - til Rådets afgørelse om indgåelse

Læs mere

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Hvad? I 2010 er der indført grænser for fjernsyns elforbrug og krav om, at producenter

Læs mere

Indhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6)

Indhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6) Årsrapport 2014 SEE / Årsrapport 2014 / Indhold 2 Indhold Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6) Butikskontrol (7) Anmeldelser og henvendelser (9) Internationalt

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

KOM nr. (foreligger ikke), af 2013.

KOM nr. (foreligger ikke), af <måned> 2013. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 273 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG KOMITESAG 2. juli 2013 J.nr. 2676/1955-1007 Ref. BJH Komitésag - Rammenotat om forslag

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0149 (COD) 11012/15 ADD 3 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 16. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER

Læs mere

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til elforbrug i standby og slukket og krav om automatisk standby/sluk.

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til elforbrug i standby og slukket og krav om automatisk standby/sluk. Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til elforbrug i standby og slukket og krav om automatisk standby/sluk. Indhold: Resumé.......................... 1 Hvad er kravene?..................

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

energimærket tre nye plusser

energimærket tre nye plusser Nu får energimærket tre nye plusser Forhandler Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Bemærk: I en overgangsperiode vil det nye mærke leve side om side med det gamle. Et produkt, der er kommet

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra januar 2010. Indhold: Hvad er kravene? Ecodesign

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra januar 2010. Indhold: Hvad er kravene? Ecodesign Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra januar 2010 Fra den 7. januar 2010 er der nye grænser for apparaters elforbrug, når de er slukkede eller på standby. Kravene

Læs mere

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte 2 Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er også EU-krav til nye emhætters energieffektivitet,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2913 - Transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2913 - Transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2913 - Transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS E U ROP AU D V AL G 24. november 2008 J.nr. 2102-0009 Ref. ASJ/BIBAY Side 1/11 Klima- og energidelen

Læs mere

Ecodesign og professionelle køleskabe

Ecodesign og professionelle køleskabe Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet

Læs mere

Miljømarkedsføring af hoteller

Miljømarkedsføring af hoteller RESUME Miljømarkedsføring af hoteller Resume Om miljømærkning af hoteller i Danmark I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009, er flere hoteller begyndt at markedsføre sig som grønne

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY STØVSUGER - og få den helt rigtige støvsuger Gå efter bedst mulig støvsuger Fra den 1. september 2014 skal alle nye støvsugere på markedet have EU s energimærke. Det er en fordel for dig, når du skal

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.7.2015 COM(2015) 345 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 101 Offentligt GRUNDNOTAT

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 101 Offentligt GRUNDNOTAT Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 101 Offentligt GRUNDNOTAT Kontor EU klima og international energi Sagsbehandler: ansam Dato 1. december 2008 J. nr. 2199-0026 Kommissionens forslag til fælles europæiske

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. januar 2014 (OR. en) 5303/14 ENV 29 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. januar 2014 til: Komm. dok. nr.: D029990/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Producerer eller importerer du køle-/ fryseapparater til husholdninger?

Producerer eller importerer du køle-/ fryseapparater til husholdninger? -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du køle-/ fryseapparater til husholdninger? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning.

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energigennemgang af Harders Boghandel

Energigennemgang af Harders Boghandel 0 Energigennemgang af Harders Boghandel Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.10.2008 KOM(2008) 660 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Etablering af arbejdsplanen for 2009-2011

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energigennemgang af Conditori La Glace

Energigennemgang af Conditori La Glace 0 Energigennemgang af Conditori La Glace Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Producerer eller importerer du husholdningstørretumblere?

Producerer eller importerer du husholdningstørretumblere? -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af TØRRTUMLR TIL HUSHOLNINGR codesign og nergimærkning Producerer eller importerer du? Så vær opmærksom: er kommer nye krav til energieffektivitet

Læs mere

Energigennemgang af Den Glade Gris

Energigennemgang af Den Glade Gris 0 Energigennemgang af Den Glade Gris Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Vejledning til organisationer og forbrugere om kontrol af ecodesign-krav og produkters energimærkning

Vejledning til organisationer og forbrugere om kontrol af ecodesign-krav og produkters energimærkning Vejledning til organisationer og forbrugere om kontrol af ecodesign-krav og produkters energimærkning November 2015 INDHOLD Indhold... 2 Kontrol af overholdelse af reglerne om energiforbrug... 3 Køleskabe

Læs mere

PRIMES. [1]Introduktion til grønne offentlige udbud. Præsenteret af. (Insert own logo)

PRIMES. [1]Introduktion til grønne offentlige udbud. Præsenteret af. (Insert own logo) PRIMES [1]Introduktion til grønne offentlige udbud Præsenteret af (Insert own logo) Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union Hvorfor købe grønne produkter? At købe billigt

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere