Stress er en biologisk mekanisme, som gør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress er en biologisk mekanisme, som gør"

Transkript

1 Indledning Stress en guds gave eller et satanisk mesterværk? Stress er en biologisk mekanisme, som gør os i stand til i særligt truende situationer at yde det ypperste ofte mere end vi troede, vi kunne enten i form af at tage kampen op mod truslen eller ved at få benene på nakken og bringe os væk fra truslen. Det er guds gave. En omfattende medicinsk forskning har vist, at hvis denne ekstraordi nære parathed fortsætter i længere tid, bliver man syg, og i sidste ende kan man dø af det. Men udover at være en biologisk me kanisme er stress også et samfundsmæssigt fænomen. Der er i dag 8-12 % af den arbejdende befolkning, som i spørgeskemaundersøgelser oplyser, at de ofte eller meget ofte er stressede på arbejdet, og tallet er sti gende. Debatten i medierne om stress i ar bejdslivet, hvad der forårsager stress, og hvad der kan og bør gøres, lader imidlertid antyde, at problemet er endnu mere om fattende og udbredt. Der er fx et efterhån den uoverskueligt marked for tilbud til virksomheder og til enkeltpersoner, der kan afhjælpe eller endda forebygge netop deres stressproblem. Måske er stress den pris, vi må betale for at have både så megen velstand og så berigende et arbejdsliv, som det moderne samfund tilbyder (en stor del af) os. Måske er stress et led i en diabolsk handel; en handel hvor vi ikke helt har fået læst kontrakten. Set i et arbejdslivsperspektiv er behovet ikke at få sat stress på dagsordenen. Der er den allerede. Det, der er behov for, og som det er vores ambition at dette tidsskrift kan bidrage til, er en nuancering af den viden vi allerede har og frem for alt en integration af de meget forskellige tilgange og forståelser, der tegner stressdebatten. I Tage Søndergård Kristensens kronik i det te nummer af tidsskriftet peger han netop på, at der er mange og ofte konkurrerende stressparadigmer, og at de ikke peger i retning af en mere entydig forståelse af, hvad arbejdsbetinget stress er, og hvordan det kan forebygges. De repræsenterer i højere grad forskellige aktørers udgangspunkter for at positionere sig som dem, der har den rigtige forståelse. De mange stressparadigmer er blevet et samfundsmæssigt vilkår forbandelse eller velsignelse og der kan hen tes brugbar viden i de fleste af paradigmerne. Det bestræber vi os på at illustrere med artiklerne i dette nummer af tidsskriftet. Om vi så dermed bidrager til en mere samlet forståelse af problemet stress er et åbent spørgsmål. Det er dog tvivlsomt at dette nummer kan skabe et sådant overblik, idet samlingen af artikler tydeligt illustrerer, at det internationale forskningsfelt omkring stress er så overvældende stort, at det er vanskeligt blot at få overblik over forskningen i en enkelt risikofaktors betydning for et enkelt stresssymptom (fx betydning af støj for udvikling af forhøjelse af stresshormonet cortisol). Og det er blot en lille brik i et af paradigmerne. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 Tage Søndergård Kristensen opregner syv forskellige paradigmer. Blandt disse bidrager specielt to til vores viden om de forhold i arbejdet, der kan være årsager til stress. Der peges også hermed indirekte på nogle særlige forebyggelsesstrategier. Belastningsparadigmet, som oppebæres af ar bejdspsykologien, er den klassiske forståelse af arbejdsmiljøet, som et sæt af belastninger, der bør reduceres eller afskaffes. Det psykofysiologiske paradigme, som bygger på den grundlæggende medicinske forsk ning og den indsigt der er opnået i de fysiologiske processer mennesker og andre organismer under stress gennemgår. Dette paradigme har leveret evidensbaseret viden om betydningen af en ræk ke centrale vilkår i arbejdet som fx nat arbejde og skiftehold. Andre paradigmer har fokus på relationerne mellem mennesker i og på arbejdet. Inden for dem er det afdækningen af forhold mellem personer som er den ramme stressbelastningen udspiller sig i. Det omfatter dermed forebyggelse og afhjælpning der sætter fokus på ledelse, organisering af arbejdet og ad færdsnormer som fx hvordan der sættes grænser, når der er for meget arbejde eller for uklare roller og opgaver. Tage Søndergård Kristensen peger på: Det anerkendende paradigme, som er en ud præget konsulenttilgang, der baseres på en lang række forskellige metoder, der kan anvendes på den enkelte arbejdsplads både i forhold til de organisatoriske og de relationelle vilkår. Erfaringerne fra brugen af disse er talrige og udfolder en vifte af mere eller mindre velunderbyggede metodebeskrivelser værktøjer som de ofte kaldes og anvisninger på hvad man skal gøre på virksomheden. Omfanget og variationen i de bøger og vejledninger som udgives i disse år, viser at stresshåndtering i sig selv er blevet en vare eller en ydelse. Denne voksende stresssektor er derfor også stærkt medvirkende til at sætte dagsordenen i stressdebatten. En tredje type paradigmer er de individrettede tilgange, som ofte præger den bredere debat om stress. Heri ses den enkelte person såvel som bærer af stresssymptomerne og som udgangspunktet for forståelsen af årsagerne til stress. Dermed bliver den enkelte person også den, der bærer ansvaret for at afhjælpe eller forebygge. Coping-paradigmet er udbredt blandt de man ge tilbud, der i dag henvender sig til enkeltindivider med vejledning om hvor dan man skal overleve i en stresset hver dag. Det er således meget handlingsorienteret. Det hastigt voksende marked for terapeutisk rådgivning, supervision, coach ing og et stort antal håndbøger ligger indenfor dette paradigme. Personlighedsparadigmet repræsenterer en mere analytisk tilgang til, hvordan forskellige individer reagerer på de forskellige stressorer, og hævder således, at der skal en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem individ og stressorer til for at kunne udvikle den rigtige forebyggelsesstrategi. Endelig peger Tage Søndergaard Kristensen på to paradigmer, som enten næsten afviser stress som et relevant fænomen Det benægtende paradigme eller som gør stress til et fænomen, som primært må forstås som et resultat af dets egen succes Det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor stress er noget vi har, fordi vi alle sammen taler om, at vi har det. De to sidste paradigmer til trods ved vi altså forskningsmæssigt allerede meget om, 6 Indledning

3 hvad der forårsager stress, og hvordan det på virker mennesker, og samtidigt er der fuld gang i udviklingen af metoder og værktøjer til at afbøde, afhjælpe og forebygge stress. Men som både Dorte Steenberg og Tage Søndergård Kristensen anfører i deres debatartikler, er det nødvendigt at være langt mere præcis i fastlæggelse af målgruppen for en indsats mod stress. Er det de ca. 10 % af arbejdsstyrken, der på et tidspunkt rammes af stress med en række invaliderende sygdomsreaktioner som resultat; eller er det alle os på det moderne arbejdsmarked som måske bliver ramt? Handler det om at forebygge invaliderende sygdomsforløb, eller er der bredere interesser på spil: Sundhed, trivsel og velfærd, kvalitet i arbejdet og måske også et innovativt, dynamisk og fleksibelt erhvervsliv og arbejdsmarked? I alle tilfælde er sammenhængene yderst komplekse. Både mellem de forhold der forårsager stress og stresstilstanden, og mellem de sygdomme og organisatoriske tilbageslag den kan resultere i. Der er derfor et stort behov for at se kritisk på de forskellige paradigmer, og på hvad der kan binde dem sammen og på at øge vores viden om stressens veje og vildveje. Det kræver at forskellige forsk ningstraditioner bliver konfronteret med hinanden. Et mål med dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv har været at skabe en indre dialog hos læseren baseret på flere af disse paradigmer. Vi indleder med Lars Peter Andersens artikel Arbejdsrelateret stress fra symptomer til et komplekst samspil. Der findes ingen klinisk lægelig definition på, hvornår en person er syg på grund af stress. Artiklen skaber derfor et overblik over det brede spektrum af symptomer, som stressede personer udviser, og over hvordan dette kan undersøges. Dernæst beskrives, hvordan årsager til stress har været beskrevet som både uafhængige omgivelsesfaktorer og som medierede i den enkelte gennem copingprocesser. Denne transaktionelle forståelse anses dog ikke for dækkende, hvilket begrundes i at men nesket er et aktivt, meningsskabende væ sen som gennem sine valg og handlinger er medskaber af sine omgivelser. Mennesket og omgivelserne er derfor gensidigt konstituerende. Udvikling af stress må derfor ses som et meget komplekst sammenspil mellem or ganiseringen af arbejdet, den organisatoriske kultur og forhold relateret til individet (fortid, fremtid, mål og mening). Herefter følger Bo Netterstrøms artikel: Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram erfaringer fra en stressklinik. Det er en redegørelse for hvorledes en systematisk udvikling af et flerstrenget stresshåndteringsprogram for langvarigt stressede i en stressklinik havde positive resultater i form af tilbagevenden til arbejdet for en stor del af gruppen. Artiklen er af en type som sjældent optræder i Tidsskrift for Arbejdsliv, men hyppigere i lægetidsskrifter. Den skal da heller ikke læses i denne sammenhæng som en anvisning på, hvordan man skal arbejde i en stressklinik, men som en beskrivelse af, hvad der skal til for at opnå en viden om effekten af en indsats, der kan sætte de mange tilbud i relief. Konklusionen er netop heller ikke blot, at der skal mere af samme slags til. Tværtimod redegør Netterstrøm for det håbløse i forestillingen om, at vi kan reducere stress ved at behandle de stressramte individuelt. Viden af den type som artiklen repræsenterer, skal derimod bruges til at forbedre en daglig leders evne til gennem samtaler med medarbejderen at justere arbejdsopgaver og andre stressorer på arbejdspladsen på et tidligt tidspunkt, så stresstilstanden hæves. Den kan øge vores forståelse af problemets karakter og sætte fokus på, hvordan erfaringerne fra de historier, hver enkelt person med stressrelaterede sygdomme repræsenterer, kan bruges af andre til i tide at gøre noget ved det, der stresser. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 Justeringen af arbejdsopgaver er emnet for den næste artikel om Indflydelse i vidensarbejdet. Forfatterne diskuterer, om man kan få for meget af det gode. Artiklen fremhæver, at vidensarbejdet er karakteriseret ved en kom bination af høje krav og høj indflydelse. Ifølge Karaseks indflydelsesrige kravkontrolmodel skulle vidensarbejderne derfor have gode muligheder for at undgå at bli ve stressede. De har store muligheder for selv at justere arbejdsopgaverne qua deres ind flydelse. Men med udgangspunkt i rapporter fra fagforeningerne om alvorlige problemer med stress problematiserer artiklen ind flydelsesdimensionen i krav-kontrolmodellen, og argumenterer ydermere for at modellens forslag til re-design af arbejdet ved at øge indflydelsen både i og over ar bejdet er problematisk selv i forhold til mo dellens eget empiriske grundlag. Forfatterne argumenterer for, at stressbegrebet er under en fortsat rekonstruktion i forhold til samfundsmæssige interesser og at selve begrebssætningen af stress in- og ekskluderer faggrupper som stressudsatte. Den følgende artikel Stress blandt gymnasielærere af Åse Lading diskuterer også, om et tilsyneladende positivt og potentielt stressreducerende arbejdsorganiseringsprincip i dette tilfælde tværfaglige teams i praksis virker stik imod hensigten. Betydning af kollegial støtte fremhæves både i NFAs seks guldkorn og i tilføjelsen af social støtte til Ka raseks krav-kontrolmodel. Åse Lading demon strerer gennem sine empiriske studier at for en stor del af gymnasielærerne opleves tværfaglige teams som et uoverkommeligt, topstyret moderniseringskrav. Der argumenteres for at der i forandringsprocessen er sket en krænkelse af lærernes professionelle selvværd. Traditionelt set var styringen af den enkelte time på godt og ondt professionens urørlighedszone. Den tvangsmæssige eksponering af lærernes faglighed i de tværfaglige teams har ført til at mange teams er præget af uudtalte, indre konflikter som er angstskabende og stressende. Jens Gudiksens Moderne ledelse som doublebind kommunikation forsøger at gå et spadestik dybere i en tilsvarende moderniseringsproblematik. Han diskuterer ud fra en so cialfilosofisk position de særlige træk ved mo derne ledelse, som tager udgangspunkt i ønsket om øget individuel autonomi og selv ledelse. Artiklen argumenterer for at ledelse, gennem at være blevet indirekte og struk turel, har fanget medarbejderne i en stres sende double-bind problematik som de kun vanskeligt kan slippe ud af. Det er problematisk for ansatte at være placeret i selvledende og selvorganiserende arbejdsformer i en sammenhæng af tvingende, autonome processer, systemer og omstændigheder, samtidig med at man som individer italesættes, afkræves og an svarliggøres som autonome, selvudviklende, committede, ansvarstagende medarbejdere. Det vil sige at artiklen argumenterer for at stress er blevet et potentielt vilkår qua de moderne ledelsesformer og at medarbejderne er stillet overfor den fordring at de skal kunne sætte sig udenfor den konkrete situation for eksempel organisationskulturen og forholde sig til betingelserne på et me taniveau for at kunne bryde ud af double-bind problematikken. Dette perspektiv efterlader ikke mange muligheder for individuel coping som fremadrettet stresshåndteringsstrategi. Uden at det nødvendigvis formuleres eksplicit, er det gennemgående for alle bidragene om stress i dette temanummer, at løsninger på individuelle stressproblemer ikke skal søges i individorienterede tiltag. Vi har også en kronik og en debatartikel om stress i dette nummer. Tage Søndergaard Kristensens kronik har vi allerede henvist grundigt til i denne indledning fordi den indeholder en oversigt over forskellige stressparadigmer. Men derudover indeholder den også nogle person- 8 Indledning

5 lige erfaringer fra et langt liv i stressforskningens tjeneste. Og nogle debatskabende mel dinger hvis man ikke vil kalde dem provokationer om hvad der skal gøres og måske især ikke gøres for at reducere stressen. Han frygter at stress nu for alvor bliver et problem, når den institutionaliseres gennem stresspolitikker, stressklinikker, øget forsk ning og screeninger. Dorte Steenberg, anden næstformand i Dansk Sygeplejeråd, tager i sin kronik det ud gangspunkt at nok er stress et problem med udgangspunkt hos den enkelte, men år sagen skal søges i interaktionen mellem individet og de omgivelser som betinges af arbejdet og arbejdspladsen. Gennem en række konkrete eksempler fra sygeplejerskers hverdag, der blandt anden illustrerer konsekvenserne af strukturreformen, viser hun hvordan rammerne for arbejdet skaber grundlaget for at mennesker bukker under for stress. Men det er også her, der skal skabes løsninger og forebyggelse. Hun opregner en række konkrete bud og slutter af med et konkret tilbud til regioner og kommuner om sammen at skabe en rollemodel en sygehusafdeling uden stressende faktorer, der kan danne skole for fremtidens sygehusarbejdspladser. Vi håber tilbuddet bliver læst af dem det er stilet til.. Herudover har vi to artikler udenfor tema. Det er Ole Buscks artikel som formidler resultaterne af en undersøgelse af udviklingen i skraldemændenes arbejdsmiljø. Artiklen bygger på forskning som Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros i 2002 bad Aalborg Universitet om at gennemføre. Formålet var at identificere og beskrive best practice i forhold til varetagelse af arbejdsmiljøhensyn ved udbud og drift af renovationsarbejde. Undersøgelsen konkluderer at discount-firmaer vinder over kvalitetsorienterede og innovative virksomheder, at med udlicitering af ydelsen er også ansvaret for personalets arbejdsmiljø udliciteret hvilket resulterer i et ansvars- og interessevacuum, at kommunerne vælger pris frem for kvalitet, og at hyppige leverandørskift undergraver opbygningen af samarbejde og tillid. Det betyder sammen med områdets akkordaftale og skraldemandskulturen at der for kommunerne som helhed er en gennemgående forringelse af skraldemændenes arbejdsforhold på alle tre ovennævnte parametre: Fysisk arbejdsmiljø, uddannelse og kompetence samt tryghed i ansættelsen i takt med markedsgørelsen af sektoren gennem det sidste tiår og kommunernes anvendelse af udbudsinstrumentet. Forårets ar bejdskonflikt i Århus vil derfor måske ikke blive den sidste på området. Den anden artikel uden for tema er af Michael Hviid Jacobsen som i et review-essay om nogle af de nyeste sociologiske hovedværker diskuterer de ret så pessimistiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet. En vis skepsis har der været fra de tidlige værker fra Marx og Weber, og i nutiden følger Zygmunt Bauman, Richard Sennett og Ulrich Beck trop. Ikke alene er mennesket presset i sit arbejdsliv, men tillige i fritid og familieliv. Jacobsen finder både positive og mindre positive træk ved den sociologiske pessimisme. Den positive side er at dystre diagnoser får os til at spærre øjnene op og stille spørgsmålstegn. Det mindre positive ligger omvendt i, at virkeligheden ikke repræsenteres på en retvisende måde. Derfor skal vi både værdsætte de pessimistiske forfattere, men også forholde os skeptisk til dem. Afslutningsvis på denne indledning til et temanummer om stress skal det bemærkes at der efter vores vurdering er et vist misforhold mellem den ubestridelige store betydning stress har i de fleste menneskers forhold til deres arbejde og i samfundsdebatten i det hele taget, og at vi faktisk ikke fik flere artikler end vi gjorde, da vi udsendte vores call for papers. Det kan selvfølgelig skyldes, at de fleste forskere selv er stressede, og dermed Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 ikke har tid til at bidrage. Men vi vil også pege på den mulighed, at stress egentligt ikke er så grundigt forsknings mæssigt belyst i en dansk sammenhæng, som man skulle tro, hvilket også er en af Tage Søndergård Kristensens pointer. Den forskningsmæssige dagsorden er derfor ikke lukket med nærværende temanummer af tidsskriftet. Indtil videre er der kun tilbage at ønske dig engleblidt og fanden-i-voldsk: God læsning! Jørgen Burchardt, Hans Jørgen Limborg, Klaus T. Nielsen & Ole Henning Sørensen CALL FOR PAPERS Nye styringsformer i arbejdet Et af de interessante træk ved det moderne arbejdsliv er, at hvordan de strukturer som var en del af den industrielle organisation og som blev et ideal for opbygning af organisationer generelt - langsomt opløses og erstattes med andre. Mens den industrielle organisation prægedes af Fayols forståelse af ledelse, som direkte kontrol og overvågning af medarbejderne, enten ved inspektion eller ved brug forskellige former for målinger, så er det moderne arbejdsliv præget af styringsformer som er mere subtile. I mange tilfælde oversætter medarbejderne selv stadigt skiftende krav fra omgivelserne til håndterbare krav i eget arbejde, og leder dermed sig selv; samtidig med at deres performance vurderes i forhold til nye normer om forandringsparathed, fleksibilitet, stresshåndtering mm. Typisk er der tale om mere individualiserede opfordringsstrukturer, egenledelse og egenkontrol. Denne udvikling kan på den ene side beskrives som en frisættelse i forhold til det industrielle arbejdes umyndiggørelse. På den anden side er der mange som ser de nye styringsformer som kilde til det ny arbejdslivs sygdomme, såsom stress. I dette temanummer vil vi fokusere på nye styringsformer i arbejdet. Nummeret skal være et bidrag til at skabe et nuanceret billede af, hvordan forskellige former for styring ofte i kombination udspænder vilkårene for det moderne arbejdsliv i Danmark. Det kan dreje sig om forskellige former for ledelsesværktøjer, nye selvteknologier, sociale teknologier, om IKT baserede styringsværktøjer etc. Derfor modtager vi meget gerne bidrag, som er både teoretisk og empirisk funderede, og som kan være velegnede til at nuancere de mere skematiske beskrivelser af det ny arbejdsliv som vi finder i de arbejdssociologiske lærebøger. Abstracts på 1-2 sider sendes til Pernille Bottrup Annette Kamp ruc.dk eller Klaus T. Nielsen inden 4. juni. Artiklerne skal være klar til bedømmelse senest 10. september. Temanummeret planlægges publiceret i februar Med venlig hilsen Temaredaktionen Pernille Bottrup, Annette Kamp og Klaus T. Nielsen 10 Indledning

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Hans Jørgen Limborg CAVI - Afslutningskonference IDA 27.04.2016 BAGGRUNDEN FOR OPLÆGGET AMO projektets data 60 case

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Stress som et kollektivt fænomen

Stress som et kollektivt fænomen Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik Den nuværende stressforskning Arbejdsmiljøorienteret tilgang Individualistisk

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE

TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE Annette Kamp Center for Arbejdslivsforskning ENSPAC Betina Dybbroe Center for Sundhedsfremmeforskning PAES ROSKILDE UNIVERSITET PROJEKTET TRIVSEL I TEAMS Fokus på sociale relationer:

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere