Stress er en biologisk mekanisme, som gør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress er en biologisk mekanisme, som gør"

Transkript

1 Indledning Stress en guds gave eller et satanisk mesterværk? Stress er en biologisk mekanisme, som gør os i stand til i særligt truende situationer at yde det ypperste ofte mere end vi troede, vi kunne enten i form af at tage kampen op mod truslen eller ved at få benene på nakken og bringe os væk fra truslen. Det er guds gave. En omfattende medicinsk forskning har vist, at hvis denne ekstraordi nære parathed fortsætter i længere tid, bliver man syg, og i sidste ende kan man dø af det. Men udover at være en biologisk me kanisme er stress også et samfundsmæssigt fænomen. Der er i dag 8-12 % af den arbejdende befolkning, som i spørgeskemaundersøgelser oplyser, at de ofte eller meget ofte er stressede på arbejdet, og tallet er sti gende. Debatten i medierne om stress i ar bejdslivet, hvad der forårsager stress, og hvad der kan og bør gøres, lader imidlertid antyde, at problemet er endnu mere om fattende og udbredt. Der er fx et efterhån den uoverskueligt marked for tilbud til virksomheder og til enkeltpersoner, der kan afhjælpe eller endda forebygge netop deres stressproblem. Måske er stress den pris, vi må betale for at have både så megen velstand og så berigende et arbejdsliv, som det moderne samfund tilbyder (en stor del af) os. Måske er stress et led i en diabolsk handel; en handel hvor vi ikke helt har fået læst kontrakten. Set i et arbejdslivsperspektiv er behovet ikke at få sat stress på dagsordenen. Der er den allerede. Det, der er behov for, og som det er vores ambition at dette tidsskrift kan bidrage til, er en nuancering af den viden vi allerede har og frem for alt en integration af de meget forskellige tilgange og forståelser, der tegner stressdebatten. I Tage Søndergård Kristensens kronik i det te nummer af tidsskriftet peger han netop på, at der er mange og ofte konkurrerende stressparadigmer, og at de ikke peger i retning af en mere entydig forståelse af, hvad arbejdsbetinget stress er, og hvordan det kan forebygges. De repræsenterer i højere grad forskellige aktørers udgangspunkter for at positionere sig som dem, der har den rigtige forståelse. De mange stressparadigmer er blevet et samfundsmæssigt vilkår forbandelse eller velsignelse og der kan hen tes brugbar viden i de fleste af paradigmerne. Det bestræber vi os på at illustrere med artiklerne i dette nummer af tidsskriftet. Om vi så dermed bidrager til en mere samlet forståelse af problemet stress er et åbent spørgsmål. Det er dog tvivlsomt at dette nummer kan skabe et sådant overblik, idet samlingen af artikler tydeligt illustrerer, at det internationale forskningsfelt omkring stress er så overvældende stort, at det er vanskeligt blot at få overblik over forskningen i en enkelt risikofaktors betydning for et enkelt stresssymptom (fx betydning af støj for udvikling af forhøjelse af stresshormonet cortisol). Og det er blot en lille brik i et af paradigmerne. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 Tage Søndergård Kristensen opregner syv forskellige paradigmer. Blandt disse bidrager specielt to til vores viden om de forhold i arbejdet, der kan være årsager til stress. Der peges også hermed indirekte på nogle særlige forebyggelsesstrategier. Belastningsparadigmet, som oppebæres af ar bejdspsykologien, er den klassiske forståelse af arbejdsmiljøet, som et sæt af belastninger, der bør reduceres eller afskaffes. Det psykofysiologiske paradigme, som bygger på den grundlæggende medicinske forsk ning og den indsigt der er opnået i de fysiologiske processer mennesker og andre organismer under stress gennemgår. Dette paradigme har leveret evidensbaseret viden om betydningen af en ræk ke centrale vilkår i arbejdet som fx nat arbejde og skiftehold. Andre paradigmer har fokus på relationerne mellem mennesker i og på arbejdet. Inden for dem er det afdækningen af forhold mellem personer som er den ramme stressbelastningen udspiller sig i. Det omfatter dermed forebyggelse og afhjælpning der sætter fokus på ledelse, organisering af arbejdet og ad færdsnormer som fx hvordan der sættes grænser, når der er for meget arbejde eller for uklare roller og opgaver. Tage Søndergård Kristensen peger på: Det anerkendende paradigme, som er en ud præget konsulenttilgang, der baseres på en lang række forskellige metoder, der kan anvendes på den enkelte arbejdsplads både i forhold til de organisatoriske og de relationelle vilkår. Erfaringerne fra brugen af disse er talrige og udfolder en vifte af mere eller mindre velunderbyggede metodebeskrivelser værktøjer som de ofte kaldes og anvisninger på hvad man skal gøre på virksomheden. Omfanget og variationen i de bøger og vejledninger som udgives i disse år, viser at stresshåndtering i sig selv er blevet en vare eller en ydelse. Denne voksende stresssektor er derfor også stærkt medvirkende til at sætte dagsordenen i stressdebatten. En tredje type paradigmer er de individrettede tilgange, som ofte præger den bredere debat om stress. Heri ses den enkelte person såvel som bærer af stresssymptomerne og som udgangspunktet for forståelsen af årsagerne til stress. Dermed bliver den enkelte person også den, der bærer ansvaret for at afhjælpe eller forebygge. Coping-paradigmet er udbredt blandt de man ge tilbud, der i dag henvender sig til enkeltindivider med vejledning om hvor dan man skal overleve i en stresset hver dag. Det er således meget handlingsorienteret. Det hastigt voksende marked for terapeutisk rådgivning, supervision, coach ing og et stort antal håndbøger ligger indenfor dette paradigme. Personlighedsparadigmet repræsenterer en mere analytisk tilgang til, hvordan forskellige individer reagerer på de forskellige stressorer, og hævder således, at der skal en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem individ og stressorer til for at kunne udvikle den rigtige forebyggelsesstrategi. Endelig peger Tage Søndergaard Kristensen på to paradigmer, som enten næsten afviser stress som et relevant fænomen Det benægtende paradigme eller som gør stress til et fænomen, som primært må forstås som et resultat af dets egen succes Det socialkonstruktivistiske paradigme, hvor stress er noget vi har, fordi vi alle sammen taler om, at vi har det. De to sidste paradigmer til trods ved vi altså forskningsmæssigt allerede meget om, 6 Indledning

3 hvad der forårsager stress, og hvordan det på virker mennesker, og samtidigt er der fuld gang i udviklingen af metoder og værktøjer til at afbøde, afhjælpe og forebygge stress. Men som både Dorte Steenberg og Tage Søndergård Kristensen anfører i deres debatartikler, er det nødvendigt at være langt mere præcis i fastlæggelse af målgruppen for en indsats mod stress. Er det de ca. 10 % af arbejdsstyrken, der på et tidspunkt rammes af stress med en række invaliderende sygdomsreaktioner som resultat; eller er det alle os på det moderne arbejdsmarked som måske bliver ramt? Handler det om at forebygge invaliderende sygdomsforløb, eller er der bredere interesser på spil: Sundhed, trivsel og velfærd, kvalitet i arbejdet og måske også et innovativt, dynamisk og fleksibelt erhvervsliv og arbejdsmarked? I alle tilfælde er sammenhængene yderst komplekse. Både mellem de forhold der forårsager stress og stresstilstanden, og mellem de sygdomme og organisatoriske tilbageslag den kan resultere i. Der er derfor et stort behov for at se kritisk på de forskellige paradigmer, og på hvad der kan binde dem sammen og på at øge vores viden om stressens veje og vildveje. Det kræver at forskellige forsk ningstraditioner bliver konfronteret med hinanden. Et mål med dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv har været at skabe en indre dialog hos læseren baseret på flere af disse paradigmer. Vi indleder med Lars Peter Andersens artikel Arbejdsrelateret stress fra symptomer til et komplekst samspil. Der findes ingen klinisk lægelig definition på, hvornår en person er syg på grund af stress. Artiklen skaber derfor et overblik over det brede spektrum af symptomer, som stressede personer udviser, og over hvordan dette kan undersøges. Dernæst beskrives, hvordan årsager til stress har været beskrevet som både uafhængige omgivelsesfaktorer og som medierede i den enkelte gennem copingprocesser. Denne transaktionelle forståelse anses dog ikke for dækkende, hvilket begrundes i at men nesket er et aktivt, meningsskabende væ sen som gennem sine valg og handlinger er medskaber af sine omgivelser. Mennesket og omgivelserne er derfor gensidigt konstituerende. Udvikling af stress må derfor ses som et meget komplekst sammenspil mellem or ganiseringen af arbejdet, den organisatoriske kultur og forhold relateret til individet (fortid, fremtid, mål og mening). Herefter følger Bo Netterstrøms artikel: Effekten af et multidisciplinært stressbehandlingsprogram erfaringer fra en stressklinik. Det er en redegørelse for hvorledes en systematisk udvikling af et flerstrenget stresshåndteringsprogram for langvarigt stressede i en stressklinik havde positive resultater i form af tilbagevenden til arbejdet for en stor del af gruppen. Artiklen er af en type som sjældent optræder i Tidsskrift for Arbejdsliv, men hyppigere i lægetidsskrifter. Den skal da heller ikke læses i denne sammenhæng som en anvisning på, hvordan man skal arbejde i en stressklinik, men som en beskrivelse af, hvad der skal til for at opnå en viden om effekten af en indsats, der kan sætte de mange tilbud i relief. Konklusionen er netop heller ikke blot, at der skal mere af samme slags til. Tværtimod redegør Netterstrøm for det håbløse i forestillingen om, at vi kan reducere stress ved at behandle de stressramte individuelt. Viden af den type som artiklen repræsenterer, skal derimod bruges til at forbedre en daglig leders evne til gennem samtaler med medarbejderen at justere arbejdsopgaver og andre stressorer på arbejdspladsen på et tidligt tidspunkt, så stresstilstanden hæves. Den kan øge vores forståelse af problemets karakter og sætte fokus på, hvordan erfaringerne fra de historier, hver enkelt person med stressrelaterede sygdomme repræsenterer, kan bruges af andre til i tide at gøre noget ved det, der stresser. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 Justeringen af arbejdsopgaver er emnet for den næste artikel om Indflydelse i vidensarbejdet. Forfatterne diskuterer, om man kan få for meget af det gode. Artiklen fremhæver, at vidensarbejdet er karakteriseret ved en kom bination af høje krav og høj indflydelse. Ifølge Karaseks indflydelsesrige kravkontrolmodel skulle vidensarbejderne derfor have gode muligheder for at undgå at bli ve stressede. De har store muligheder for selv at justere arbejdsopgaverne qua deres ind flydelse. Men med udgangspunkt i rapporter fra fagforeningerne om alvorlige problemer med stress problematiserer artiklen ind flydelsesdimensionen i krav-kontrolmodellen, og argumenterer ydermere for at modellens forslag til re-design af arbejdet ved at øge indflydelsen både i og over ar bejdet er problematisk selv i forhold til mo dellens eget empiriske grundlag. Forfatterne argumenterer for, at stressbegrebet er under en fortsat rekonstruktion i forhold til samfundsmæssige interesser og at selve begrebssætningen af stress in- og ekskluderer faggrupper som stressudsatte. Den følgende artikel Stress blandt gymnasielærere af Åse Lading diskuterer også, om et tilsyneladende positivt og potentielt stressreducerende arbejdsorganiseringsprincip i dette tilfælde tværfaglige teams i praksis virker stik imod hensigten. Betydning af kollegial støtte fremhæves både i NFAs seks guldkorn og i tilføjelsen af social støtte til Ka raseks krav-kontrolmodel. Åse Lading demon strerer gennem sine empiriske studier at for en stor del af gymnasielærerne opleves tværfaglige teams som et uoverkommeligt, topstyret moderniseringskrav. Der argumenteres for at der i forandringsprocessen er sket en krænkelse af lærernes professionelle selvværd. Traditionelt set var styringen af den enkelte time på godt og ondt professionens urørlighedszone. Den tvangsmæssige eksponering af lærernes faglighed i de tværfaglige teams har ført til at mange teams er præget af uudtalte, indre konflikter som er angstskabende og stressende. Jens Gudiksens Moderne ledelse som doublebind kommunikation forsøger at gå et spadestik dybere i en tilsvarende moderniseringsproblematik. Han diskuterer ud fra en so cialfilosofisk position de særlige træk ved mo derne ledelse, som tager udgangspunkt i ønsket om øget individuel autonomi og selv ledelse. Artiklen argumenterer for at ledelse, gennem at være blevet indirekte og struk turel, har fanget medarbejderne i en stres sende double-bind problematik som de kun vanskeligt kan slippe ud af. Det er problematisk for ansatte at være placeret i selvledende og selvorganiserende arbejdsformer i en sammenhæng af tvingende, autonome processer, systemer og omstændigheder, samtidig med at man som individer italesættes, afkræves og an svarliggøres som autonome, selvudviklende, committede, ansvarstagende medarbejdere. Det vil sige at artiklen argumenterer for at stress er blevet et potentielt vilkår qua de moderne ledelsesformer og at medarbejderne er stillet overfor den fordring at de skal kunne sætte sig udenfor den konkrete situation for eksempel organisationskulturen og forholde sig til betingelserne på et me taniveau for at kunne bryde ud af double-bind problematikken. Dette perspektiv efterlader ikke mange muligheder for individuel coping som fremadrettet stresshåndteringsstrategi. Uden at det nødvendigvis formuleres eksplicit, er det gennemgående for alle bidragene om stress i dette temanummer, at løsninger på individuelle stressproblemer ikke skal søges i individorienterede tiltag. Vi har også en kronik og en debatartikel om stress i dette nummer. Tage Søndergaard Kristensens kronik har vi allerede henvist grundigt til i denne indledning fordi den indeholder en oversigt over forskellige stressparadigmer. Men derudover indeholder den også nogle person- 8 Indledning

5 lige erfaringer fra et langt liv i stressforskningens tjeneste. Og nogle debatskabende mel dinger hvis man ikke vil kalde dem provokationer om hvad der skal gøres og måske især ikke gøres for at reducere stressen. Han frygter at stress nu for alvor bliver et problem, når den institutionaliseres gennem stresspolitikker, stressklinikker, øget forsk ning og screeninger. Dorte Steenberg, anden næstformand i Dansk Sygeplejeråd, tager i sin kronik det ud gangspunkt at nok er stress et problem med udgangspunkt hos den enkelte, men år sagen skal søges i interaktionen mellem individet og de omgivelser som betinges af arbejdet og arbejdspladsen. Gennem en række konkrete eksempler fra sygeplejerskers hverdag, der blandt anden illustrerer konsekvenserne af strukturreformen, viser hun hvordan rammerne for arbejdet skaber grundlaget for at mennesker bukker under for stress. Men det er også her, der skal skabes løsninger og forebyggelse. Hun opregner en række konkrete bud og slutter af med et konkret tilbud til regioner og kommuner om sammen at skabe en rollemodel en sygehusafdeling uden stressende faktorer, der kan danne skole for fremtidens sygehusarbejdspladser. Vi håber tilbuddet bliver læst af dem det er stilet til.. Herudover har vi to artikler udenfor tema. Det er Ole Buscks artikel som formidler resultaterne af en undersøgelse af udviklingen i skraldemændenes arbejdsmiljø. Artiklen bygger på forskning som Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros i 2002 bad Aalborg Universitet om at gennemføre. Formålet var at identificere og beskrive best practice i forhold til varetagelse af arbejdsmiljøhensyn ved udbud og drift af renovationsarbejde. Undersøgelsen konkluderer at discount-firmaer vinder over kvalitetsorienterede og innovative virksomheder, at med udlicitering af ydelsen er også ansvaret for personalets arbejdsmiljø udliciteret hvilket resulterer i et ansvars- og interessevacuum, at kommunerne vælger pris frem for kvalitet, og at hyppige leverandørskift undergraver opbygningen af samarbejde og tillid. Det betyder sammen med områdets akkordaftale og skraldemandskulturen at der for kommunerne som helhed er en gennemgående forringelse af skraldemændenes arbejdsforhold på alle tre ovennævnte parametre: Fysisk arbejdsmiljø, uddannelse og kompetence samt tryghed i ansættelsen i takt med markedsgørelsen af sektoren gennem det sidste tiår og kommunernes anvendelse af udbudsinstrumentet. Forårets ar bejdskonflikt i Århus vil derfor måske ikke blive den sidste på området. Den anden artikel uden for tema er af Michael Hviid Jacobsen som i et review-essay om nogle af de nyeste sociologiske hovedværker diskuterer de ret så pessimistiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet. En vis skepsis har der været fra de tidlige værker fra Marx og Weber, og i nutiden følger Zygmunt Bauman, Richard Sennett og Ulrich Beck trop. Ikke alene er mennesket presset i sit arbejdsliv, men tillige i fritid og familieliv. Jacobsen finder både positive og mindre positive træk ved den sociologiske pessimisme. Den positive side er at dystre diagnoser får os til at spærre øjnene op og stille spørgsmålstegn. Det mindre positive ligger omvendt i, at virkeligheden ikke repræsenteres på en retvisende måde. Derfor skal vi både værdsætte de pessimistiske forfattere, men også forholde os skeptisk til dem. Afslutningsvis på denne indledning til et temanummer om stress skal det bemærkes at der efter vores vurdering er et vist misforhold mellem den ubestridelige store betydning stress har i de fleste menneskers forhold til deres arbejde og i samfundsdebatten i det hele taget, og at vi faktisk ikke fik flere artikler end vi gjorde, da vi udsendte vores call for papers. Det kan selvfølgelig skyldes, at de fleste forskere selv er stressede, og dermed Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 ikke har tid til at bidrage. Men vi vil også pege på den mulighed, at stress egentligt ikke er så grundigt forsknings mæssigt belyst i en dansk sammenhæng, som man skulle tro, hvilket også er en af Tage Søndergård Kristensens pointer. Den forskningsmæssige dagsorden er derfor ikke lukket med nærværende temanummer af tidsskriftet. Indtil videre er der kun tilbage at ønske dig engleblidt og fanden-i-voldsk: God læsning! Jørgen Burchardt, Hans Jørgen Limborg, Klaus T. Nielsen & Ole Henning Sørensen CALL FOR PAPERS Nye styringsformer i arbejdet Et af de interessante træk ved det moderne arbejdsliv er, at hvordan de strukturer som var en del af den industrielle organisation og som blev et ideal for opbygning af organisationer generelt - langsomt opløses og erstattes med andre. Mens den industrielle organisation prægedes af Fayols forståelse af ledelse, som direkte kontrol og overvågning af medarbejderne, enten ved inspektion eller ved brug forskellige former for målinger, så er det moderne arbejdsliv præget af styringsformer som er mere subtile. I mange tilfælde oversætter medarbejderne selv stadigt skiftende krav fra omgivelserne til håndterbare krav i eget arbejde, og leder dermed sig selv; samtidig med at deres performance vurderes i forhold til nye normer om forandringsparathed, fleksibilitet, stresshåndtering mm. Typisk er der tale om mere individualiserede opfordringsstrukturer, egenledelse og egenkontrol. Denne udvikling kan på den ene side beskrives som en frisættelse i forhold til det industrielle arbejdes umyndiggørelse. På den anden side er der mange som ser de nye styringsformer som kilde til det ny arbejdslivs sygdomme, såsom stress. I dette temanummer vil vi fokusere på nye styringsformer i arbejdet. Nummeret skal være et bidrag til at skabe et nuanceret billede af, hvordan forskellige former for styring ofte i kombination udspænder vilkårene for det moderne arbejdsliv i Danmark. Det kan dreje sig om forskellige former for ledelsesværktøjer, nye selvteknologier, sociale teknologier, om IKT baserede styringsværktøjer etc. Derfor modtager vi meget gerne bidrag, som er både teoretisk og empirisk funderede, og som kan være velegnede til at nuancere de mere skematiske beskrivelser af det ny arbejdsliv som vi finder i de arbejdssociologiske lærebøger. Abstracts på 1-2 sider sendes til Pernille Bottrup Annette Kamp ruc.dk eller Klaus T. Nielsen inden 4. juni. Artiklerne skal være klar til bedømmelse senest 10. september. Temanummeret planlægges publiceret i februar Med venlig hilsen Temaredaktionen Pernille Bottrup, Annette Kamp og Klaus T. Nielsen 10 Indledning

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Stress er et samfundsmæssigt problem, og

Stress er et samfundsmæssigt problem, og Debat Stress et fælles ansvar Dorte Steenberg Stress er et samfundsmæssigt problem, og det er et anliggende for arbejdspladsen. Men først og fremmest er der for det menneske, der rammes, tale om en alvorlig

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

NÅR DET HELE HOBER SIG OP

NÅR DET HELE HOBER SIG OP Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Illustration af en metode (fishbone) Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Baggrund Projektpartnere: DTU Management Vibeke

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere