Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge"

Transkript

1 Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder straks forsamlingen om at rette blikket mod den røde snor, som holder fast i gravemaskinen. Sammen med borgmester Per Bødker Andersen foretager jeg nu klip af snoren, som igangsætter ca. 10 minutters gravning til åbning af fri forbindelse mellem Lille Bælt og Solkær Engene for første gang i mere end 80 år. Derpå følger de officielle taler, mens vi kan følge, det salte og ferske vand blandes.«og ganske rigtigt den gule gravemaskine skulle ikke bruge mange minutter for at lukke Lillebælts salte vand ind i den nye engsø. Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) havde dårligt nok sluppet saksen, før Stenderup-halvøens nye naturattraktion begyndte at tage form. Indvielsen fandt sted 15. september Der er det særlige og biologisk ganske interessante ved Solkær Enge, at den nye naturlokalitet er en menneskeskabt strandsø med brakvand. Den slags biotoper findes der ikke mange af her i landet, fordi de altid har været nemme at inddæmme og tørlægge. Imidlertid gemmer der sig ingen inddæmningshistorie bag Solkær Enge, som man insisterer på at kalde den nye sø. Måske har man valgt netop det navn og ikke Solkær Sø fordi man vil fastholde den korrekte fortælling om områdets anvendelse gennem de seneste 150 år. En røst fra fortiden I 1800-tallet snoede Solkær Å sig uforstyrret ned gennem ådalens frodigtgrønne enge. Åen slog et større herresving, før den udvidede sig til en ca. 500 meter lang og 200 meter bred sø på ca. 10 hektar, hvorefter den nogle hundrede meter længere mod syd udmundede i et meter bredt udløb i Lillebælt. Langs åen lå der hundreder af hektar lavtliggende våde enge, som har givet masser af saftigt græs til både Daværende amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) førte saksen, da Stenderup-halvøens nye naturattraktion blev indviet 15. september Kolding-borgmesteren Per Bødker Andersen (S) hjalp til ved at holde i den røde snor. Rollefordelingen afspejlede på smukkeste vis det økonomiske styrkeforhold mellem amt og kommune, hvor amtet betalte 3,5 mio. kr.til det nye projekt, mens kommunen bidrog med kr. Selvom staten var den store økonomiske mæcen med omkring 7 mio.kr., fik amt og kommune lov til at løbe med æren. Foto: Peter D. Jensen, Kolding kommune. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

2 Solkær Enge Brakvandspræget strandsø på 75 hektar, fire kilometer øst for Sønder Bjert syd for Kolding fjord. Omgivet af 108 hektar sump og enge. Etableret som projekt til kvælstoffjernelse i 2004 og med et samlet areal på 183 hektar. Oprindeligt udstrakt engområde med vandløbet Solkær Å og mindre sø (ca. 10 hektar), hvor kunstig afvanding blev etableret i 1923 ved hjælp af vindmølle og nygravet landkanal. Afvandingssystemet blev moderniseret med omfattende statsstøtte i perioden Fra 2004 vandmiljøplan II-projekt med teoretisk bortfjernelse af 50 tons kvælstof om året. Pris: kr. pr. hektar svarende til i alt 7,3 mio. kr. fra staten samt 0,7 mio. kr. fra Kolding kommune og 3,5 mio. kr. fra Vejle amt. Samlet udgift på 11,5 mio. kr. (13 mio. kr. i 2010-værdi), der hovedsageligt blev brugt på kompensation til lodsejerne, der fortsat ejer området, bortset fra et areal omkring den gamle sluse og pumpestation. Solkær Enge indgår som en del af EU-habitatområde nr. 96 i Natura 2000-lokalitet. Kortene er fra 1887 og Kolding kommune. Koordinater: , høslæt og græsning. Dog har bønderne i ådalen været udsat for lidt af hvert i tidens løb, og tidligt har der meldt sig ønsker om at kunne tæmme og styre vandmasserne. Efter de gamle kort at dømme har åens udløb utvivlsomt været følsomt for tilsanding ude i Lillebælt. Det har skabt risiko for oversvømmelser, når vandet ikke kunne komme hurtigt nok ud. Tilmudring af åløbet har heller ikke gjort det lettere at komme af med vandet. Historien om de første reguleringer i 1800-tallet er fortalt ganske præcist på de første sider af protokollen for»varmark-sdr. Stenderup Pumpelag«fra Her kommer indledningen:»forbedring af Solkær engene havde allerede længe været ønskelig og blev mere og mere påkrævet, da det naturlige afvandingsløb Solkær Å stadig blev dårligere, vistnok som følge af sluseværket ved Lillebælt, der o blev bygget for at undgå oversvømmelse af saltvand. Da dette hindrede et hurtigt udløb, blev det tilstrømmende mudder liggende, så bunden af åen nu nærmede sig engenes overflade. Hvad der også skadede de enge, der nu særligt krævede kunstig afvanding var en foretaget regulering af åen længere oppe, hvilket forårsagede en hurtigere tilstrømning af bagvandet og dermed følgende oplagring af sand og mudder i åens nedre løb. Omkring 1900 forsøgte daværende ejer af»vang«proprietær Brasch udgrøftning og kultivering af den ham tilhørende eng [ulæseligt stednavn], dette bragte kun dårligt resultat, rimeligvis på grund af utilstrækkelig afvanding, idet der intet forandredes ved åløbet. I 1911 henvendte ejeren af Lykkesgård, Oluf Juhl, sig til Hedeselskabet. ( ) Ingeniør Thalbitzer aflagde besøg og foretog forskellige nivelleringer; man mente dog den gang, at en rationel afvanding ville blive for dyr, i forhold til den fordel man kunne vente sig. I efteråret 1921 henvendte landinspektør Elling, Kolding, sig til enkelte af lodsejerne 2 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

3 og spurgte, om man ikke var interesseret i kunstig afvanding af engene; han havde nemlig med held foretaget en sådan planlæggelse i Vonsild og havde lyst og tid til at foretage en lignende for Solkær Engene. Da man på dette tidspunkt kunne få gratis teknisk assistance fra Hedeselskabet, idet arbejdet kunne optages som grundforbedringsarbejde, valgte man at anmode dette om udarbejdelse af projekt.«landinspektør Elling fik altså ikke opgaven, men hans forslag tog man til sig. Hedeselskabet hidkaldes Det var ingen tilfældighed, at netop efter afslutningen af Første Verdenskrig skulle der ske noget. Bønderne havde tjent gode penge på at levere madvarer til de krigsførende parter, og de store gårde på Stenderup-halvøen havde fået deres del af kagen. Der var penge til at investere. Nu ville man have styr på vandforholdene i engene langs Solkær Å, så produktionen af mælk, smør, ost og oksekød kunne sættes i vejret. Efter et besøg i Randers Enge, som Hedeselskabet havde afvandet få år tidligere, besluttede Solkær-lodsejerne at gennemføre et lignende projekt, og Hedeselskabet fik opgaven. Efter mere end ti års overvejelser blev ådalen afvandet i Tretten lodsejere underskrev ansøgningen til»s. Bjært & Vejstrup Sogns Sparekasse«om et lån på kr. med en løbetid på 15 år til fem pct. p.a. Beløbet modsvarer 1,8 mio. kr. i 2010-værdi. Yderligere en lodsejer gik ind for projektet, men ville»altså ikke være delagtig i lån af nogen slags«. Sin andel af omkostningerne ønskede han at betale kontant, og det blev accepteret. Det helt centrale element i projektet var en nygravet landkanal vest for Solkær Å, hvis nederste 3,5 kilometer så at sige blev forlagt flere hundrede meter mod vest. Vandet fra Binderup Mølleå, der tidligere strømmede langsomt ud gennem den slyngede Solkær Å, blev nu sendt direkte til havs gennem en lige landkanal, der samtidig blev inddiget, så den virkelig kunne rumme noget vand. Selve Solkær Å blev også uddybet, men»degraderet«til status som pumpekanal. Den skulle fremover trække vandet ud af engene ved hjælp af mindre vindmøller. Nær udløbet, hvor Solkær Å og landkanalen mødtes, blev der rejst en større vindmølle. Det var en femvinget klapsejler, der skulle pumpe vandet fra Solkær Å op i den nye inddigede landkanal, der lå knap to meter højere i terrænet end den gamle å. Endelig var det problemet med indtrængende havvand, men det blev løst med en ny sluse i landkanalen. Grundvandsstanden blev sænket så meget i hele dalen, at den 10 hektar store»buffer«-sø også kunne drænes væk. Sodavand, øl og kage til alle Vandet fra det gamle åløb blev ledt over i den nye landkanal 21. juni I den anledning blev der ifølge protokollen afholdt»en lille festlighed på stedet, hvor arbejderne beværtedes med sodavand, øl og kager«. Formanden for pumpelaget, proprietær Oluf Juhl fra»lykkesgaard«, holdt talen:»når vi i dag tvinger vandet fra den gamle Solkær Å over i den nu gravede kanal, må jeg sige, at dette for mit vedkommende ikke sker uden alvorlige tanker; det er altid en sag, der bør nøje overvejes, før man griber ind i det bestående, det der gennem tiderne har udviklet sig som det naturlige.«først efter lange overvejelser havde man besluttet at gennemføre afvandingsarbejdet, som jo havde været undervejs tilbage fra omkring år Og det var da også kun»trykket af de ugunstige tider«, at man havde besluttet sig, sagde Oluf Juhl. Til slut foreslog han, at man arbejdsgivere såvel som arbejdere i fælles interesse udbragte»et leve for de kræfter, der arbejder på at skabe værdier«. De første år blev oppumpningen fra pumpekanalen klaret af vindmøllen, men den viste sig at være utilstrækkelig, så i 1928 blev der bygget et pumpehus og installeret et nyt pumpeanlæg med en 20 h k Deutsch dieselmotor og en Storch vertikal skruepumpe. Den havde en ydeevne på 300 liter i sekundet ved 1,5 meters løftehøjde. Alt sammen til den nette pris af kr. ( kr. i 2010-værdi), som blev finansieret med et nyt lån i Kolding Sparekasse, der havde overtaget pumpelagets samlede gæld. Driftssikkerheden blev nu væsentlig bedre, men motorerne krævede omhyggelig pasning. Ved høje vandstande måtte både motorer og»smøremand«ofte arbejde i døgndrift for at holde området afvandet. Den vandrige Solkær Å snoede sig sindigt gennem de grønne enge ned til højvandsslusen ud mod Lillebælt. Billedet er fra ca. 1920, hvor bønderne stadig kun snakkede om at bygge vindmølle og grave landkanal for at forbedre afvandingen. Slusen på billedet er formentlig bygget helt tilbage i tyskerperioden omkring Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 3

4 Proprietær Oluf Juhl ( ) havde erhvervet en af Stenderup-halvøens store ejendomme, Lykkesgård, ca. 1910, og han spillede en fremtrædende rolle i landvindingsagen for Solkær Enge, bl.a. som formand for pumpelaget i de første mange år. I en alder af 65 år bortforpagtede han Lykkesgård til sin svigersøn i Oluf Juhl var formand for den konservative vælgerforening i Vonsild-kredsen og sad i Vejle amtsråd såvel som i det lokale sogneråd. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. Svin til 50 øre i kilopris Fordelene ved den nye dyrkningssikkerhed blev dog snart trængt i baggrunden af den verdensomspændende økonomiske krise. Den begyndte i New York med børskrakket i Wall Street i oktober 1929, men spredte sig hastigt ud over hele kloden. I Danmark tjente vi i begyndelsen på krisen, og 1930 blev et rigtig godt år. De importerede råstoffer faldt stærkere i pris end vore eksportvarer, der var helt domineret af landbrugsprodukter. Fremgangen fra sidst i 1920 erne fortsatte, som om intet var hændt. USA lå jo også langt borte. Men pludselig var de gode tider forbi. Fra vinteren 1930/31 fik Danmark alvoren at føle, og intet erhverv gik fri. Problemerne ramte først landbruget, men derfra bredte krisen sig hurtigt ud i resten af samfundet. På bare to år faldt priserne på korn til det halve, fordi de amerikanske farmere pumpede millioner af tons billigt korn ud på verdensmarkedet. Dels havde de udvidet produktionen i håbet om at rette deres økonomi op, dels oplevede det meste af verden en kæmpehøst i Danske landmænd reagerede på samme måde som deres amerikanske kolleger, da priserne begyndte at falde. De øgede straks produktionen af smør og bacon, men det bidrog kun til, at også disse produkter blev ramt af faldende priser på verdensmarkedet. Hvor et kilo dansk smør i januar 1929 blev betalt med 321 øre, indbragte det 286 øre i januar 1930, 195 øre i januar 1931, og i januar 1932 var bunden slået helt ud af smørproduktionen med en kilopris på 62 øre. Værst ramt blev dog svinepriserne. I december 1931 var noteringen for de tre vægtklasser 58, 54 og 50 øre pr. kilo. Det var århundredets laveste pris. Resultatet blev, at man slagtede en mængde søer, også de drægtige. Smågrise slog man simpelthen ihjel og smed på møddingen. Det var for dyrt at fodre dem op. Mens folk i byerne kæmpede for at skaffe penge til mad og bolig, havde landbefolkningen helt andre problemer; ude på gårdene svømmede man i madvarer, der ikke kunne sælges. Her drejede de evige spekulationer sig om renter og afdrag til banker og kreditforeninger. Den del af finansverdenens ydelser var ikke ramt af krisen; renter og afdrag var stabile udgifter i en verden, hvor alt andet faldt i pris. Bønderne omkring Solkær Enge gik heller ikke ram forbi, men Kolding Sparekasse stillede sig forstående og gav afkald på to terminer i 1931, så lodsejerne kunne slippe for at betale bidrag til pumpelaget for halvåret april-oktober. Yderligere to terminer blev udskudt i 1932, som en håndsrækning til at komme gennem krisen. Så kom det store politiske Kanslergade-forlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Det blev indgået i januar 1933 efter næsten et døgns langstrakte forhandlinger hos statsminister Th. Stauning i privatboligen i Kanslergade 10. Forliget rummede en omfattende økonomisk hjælpepakke til landbruget, og i løbet af det næste halve år begyndte det atter at gå fremad. Besættelsen skaber nye muligheder Op gennem 1930 erne rettede indtjeningen sig atter, men gyldne tider blev det langt fra. Udbruddet af Anden Verdenskrig ændrede imidlertid alt. Nu kom der atter voksende efterspørgsel og stærkt stigende priser på landbrugets produkter. Efter den tyske besættelse af landet i april 1940 meldte der sig dog et akut problem for bønderne omkring Solkær Enge. Efter få måneder opstod der mangel på flydende brændstoffer som diesel, benzin og petroleum, og i november 1940 måtte en enig pumpelagsbestyrelse beslutte midlertidigt at anskaffe en 22 h k elektromotor og indlede forhandling med elværket om tilslutning. Bedre blev det ikke, da en storm i november 1941 forårsagede så store skader på diget mod Lillebælt, at pumpelaget måtte opkræve 2000 kr. ekstra ( kr. i 2010-værdi) til en nødtørftig udbedring, mens man afventede et endeligt projekt for forstærkning af hele havdiget. Man besluttede endvidere at udvide frislusen til det dobbelte af den eksisterende kapacitet for at modvirke tendensen til oversvømmelser med åvand fra oplandet. I marts 1944 vedtog bestyrelsen at lade Hedeselskabet udarbejde et færdigt projekt, men det kom til at tage sin tid. Først på den ordinære generalforsamling i oktober 1947, som blev afholdt hos proprietær Jens Bech på Cathrineberg, kunne der fremlægges en gennemarbejdet plan for»afhjælpning af mangler og udbedring ved afvandingsanlægget«. Efter forhandlinger med både landinspektør og ingeniør, der deltog i generalforsamlingen, vedtog man at erstatte den nordre del af landkanalen med en afskærende rørledning og at reparere havdiget. Til disse arbejder skulle der søges grundforbedringstilskud. Derimod var pumpelaget i oktober 1947 endnu ikke parat til at tage det helt store skridt. Man diskuterede den nødvendige 4 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

5 forstærkning af ådigerne, forlægning af havdiget og ikke mindst udbygningen af pumpestationen med automatik samt oprensning af pumpekanalen, men endte med at udskyde disse omfattende arbejder. Man ville dog gå videre sammen med Hedeselskabet og søge at få projektet optaget som et landvindingsarbejde med statstilskud. Den første vindmotor blev opstillet i 1923, en femvinget klapsejler af fabrikatet»lykkegaard«. Den magtede dog ikke tilnærmelsesvis at pumpe tilstrækkeligt meget vand ud, så allerede i 1928 bygges der et pumpehus til en petroleumsmotor, der trak en såkaldt hollandsk pumpe. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. Moderniseringen kommer Sidst i maj 1950 besluttede bestyrelsen for Varmark-Sønder Stenderup Pumpelag, at nu skulle det være. Ni lodsejere havde stemt for, mens tre undlod at stemme. Det store projekt kunne sættes i gang. Bestyrelsen skrev samme sommer til Statens Landvindingsudvalg med et»andragende om bistand«, så det 139 hektar store engareal kunne komme under plov. Det gamle og efterhånden ganske nedslidte dieselmotordrevne pumpeanlæg, som man var gået tilbage til at benytte efter besættelsestidens ophør, trængte til en gennemgribende modernisering. Det var så nedslidt, at der faktisk var behov for en fuldstændig»retablering«med nye elektriske pumper, skrev man. Man havde fået Hedeselskabet til at udarbejde projektforslaget. Efter de foreløbige beregninger ville prisen blive kr. (4,8 mio. kr. i 2010-værdi). Statens Landvindingsudvalg journaliserede henvendelsen som projekt nr i august Dermed var det første skridt taget i en langvarig og yderst kostbar sag. Selvom arbejdet kun var beregnet til at vare to år, skulle der komme til at gå otte år, før regnskabet var afsluttet. Budgettet holdt heller ikke; projektet blev 30 pct. dyrere end beregnet. Statens tilskud til landvindingsarbejder blev i årene efter besættelsestidens ophør bestemt af arbejdsløshedens størrelse, fordi formålet nu var at dæmpe ledigheden. Under den tyske besættelse havde der også været lagt stor vægt på at øge produktionen af korn af frygt for mangel på fødevarer, men den begrundelse trådte i baggrunden, da eksportmarkederne atter åbnede. Når ledigheden udviste stigende tendens, frigav Finansministeriet de nødvendige midler til at sætte et antal arbejder i gang, som så lokalt kunne opsuge et mindre antal arbejdsløse. I perioder med ringe ledighed var der ingen penge, men Statens Landvindingsudvalg arbejdede uanfægtet videre med at indstille projekter til godkendelse. De blev blot parkeret i venteposition på den såkaldte beredskabsliste, indtil millionerne atter begyndte at rulle. Proprietæren presser på Varmark-Sønder Stenderup Pumpelag fik sit tilsagn om millionstøtte allerede i februar 1951, men den endelige godkendelse af det ganske omfattende projekt blev skudt ud i det uvisse. Om det ville vare måneder eller år, inden man kunne komme i gang, kunne ingen vide. I foråret 1951 skrev derfor en utål- Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 5

6 modig formand for pumpelaget, proprietær Jens Bech på Cathrineberg, til udvalget for at få sat gang i sagerne. Bech var ikke nogen hr.-hvemsom-helst, men en af Kolding-egnens Proprietær Jens Bech ( ) var blandt de toneangivende jordejere i Sydøstjylland, hvor han drev den store ejendom»cathrineberg«vest for Sdr. Stenderup. Han var uddannet fra Næsgaard Agerbrugsskole, og havde tjent hos Venstre-statsminister Thomas Madsen-Mygdal, der ledede landet i årene I fritiden var Bech inkarneret jæger med egen plantage ved Grindsted, og mere end 100 opsatser af råbukke, kronhjorte og en enkelt elg prydede væggene i hjemmet på Cathrineberg. Enkelte af disse trofæer skimtes på billedet af Jens Bech på 60-årsdagen i Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. mest fremtrædende jordejere. Han var formand for andelsmejeriet i Sdr. Stenderup, medstifter af lucernemelsfabrikken samme sted og aktiv ved oprettelsen af Landbrugets Arbejdsgiverforening for Sydøstjylland. En sådan borger var det svært sige nej til. Proprietær Bech ville gerne vide, om der ikke i nær fremtid kunne forventes nogle penge til landvindingsarbejdet. I benægtende fald kunne pumpelaget måske få tilladelse til at»udføre Det helt centrale element i 1923-projektet var en nygravet landkanal vest for Solkær Å, hvis nederste 3,5 kilometer så at sige blev forlagt flere hundrede meter mod vest. Vandet fra Binderup Mølleå, der tidligere strømmede langsomt ud gennem den snoede Solkær Å, blev nu sendt direkte til havs gennem den lige landkanal, der samtidig blev inddiget. Foto: Sten Bøgild Frandsen. en stærkt påkrævet uddybning af Solkær Å med tilhørende udbedring af digerne langs åen, således at udgifterne ved disse arbejder kan indgå i landvindingssagens anlægsomkostninger, når det øvrige arbejde engang kommer til udførelse«. Altså en tilladelse til at gå i gang på forventet efterbevilling. Den gik dog ikke. Landvindingsudvalget kunne ifølge brev af 19. juli 1951 ikke gå ind på en sådan aftale, men måtte»henvise pumpelaget til at gennemføre sådanne uopsættelige arbejder for egen regning«. Men rykkerskrivelsen hjalp tilsyneladende med at sætte fart i sagsbehandlingen. Et halvt år senere, i januar 1952, blev der givet grønt lys for 1. rate af landvindingsarbejdet med en bevilling på kr. (1,8 mio. kr. i 2010-værdi). Renovering med statsstøtte Projektet var ganske omfattende. Frem for alt skulle de gamle dieselmotordrevne pumper udskiftes med en helt ny pumpestation med to eldrevne centrifugalpumper. Desuden skulle landkanalen uddybes og inddiges yderligere, så den kunne tilbageholde større vandmængder ved en højere vandstand. Kanalen skulle desuden forsynes med rørunderløb og de nødvendige kørebroer. Ud mod Lillebælt skulle der foretages kystsikring. Især det sidste kom til at koste ekstra, da der viste sig behov for at ændre projektet. I oktober 1952 havde landvindingsudvalget godkendt frigivelsen af det resterende beløb på kr., og i den forbindelse tog man stilling til en ændring af arbejdsplanen. På Hedeselskabets anbefaling ønskede pumpelaget, at der blev anlagt 14 høfder ud mod Lillebælt for at styrke diget. Landvindingsudvalget mente nu nok efter at have konsulteret trafikministeriet at der kun var behov for 7 8 høfder, og at de skulle opføres med bestemte indbyrdes afstande. Man mente heller ikke, det var nødvendigt at beslå dem med kobbersøm 6 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

7 To såkaldte»stammebåde«er fundet i Solkjær Enge. Den ene i 1930, men den»gik til grunde«, dvs. gik formentlig i stykker under udgravningen. Den anden stammebåd ved man lidt mere om det er den på billederne, hvor personen midt i billedet formentlig er proprietær Oluf Juhl. Båden blev fundet i 1949, var af bøg og delvist bevaret i en længde på 5,3 meter og en bredde på 0,9 meter. Den var forsynet med et udsparet midterskot, og skottet og træsorten tyder på, at den er fra nyere tid, dvs. fra efter Typen kaldes et knobskib og var noget mere plump end de stammebåde, man normalt forbinder med forhistoriske stammebåde. Solkær-skibet opbevares på Fællesmagasinet i Vejle og er altså ikke umiddelbart tilgængeligt. Fotos: udlånt af Kolding Stadsarkiv. mod pæleorm, men ellers var der grønt lys til at færdiggøre arbejdet. Formentlig i denne forbindelse blev det godkendte prisoverslag for hele projektet forhøjet til kr. (4,5 mio. kr. i 2010-værdi). Men det var ikke nok. I december 1954 måtte den tilsynsførende amtsvandinspektør udarbejde en redegørelse for yderligere en overskridelse på kr. Særdeles vanskelige jordbundsforhold havde gjort det umuligt at få en bestemt strækning af diget langs med Solkær Å til at holde tæt. Vandet blev ved med at bryde igennem og efter flere reparationsforsøg på selve diget blev entreprenøren tvunget til at flytte hele kanalen ud for den pågældende digestrækning. Ekstrabevillingen blev godkendt, så budgettet kom op på kr., men heller ikke det var nok. Da regnskabet kunne afsluttes i marts 1958, lød de samlede udgifter på ,16 kr. (4,6 mio. kr. i 2010-værdi). Heraf betalte staten 55 procent, mens lodsejerne selv måtte udrede resten, som man dog kunne betale med et billigt statsgaranteret banklån. Nedslidningen begynder at vise sig I de følgende årtier blev der produceret tonsvis af oksekød og mælkeprodukter i engene mellem Solkær Å og den nye landkanal i vestsiden af dalen. Pumpeanlægget fungerede upåklageligt i de første årtier. Men maskineri holder jo ikke evigt. På generalforsamlingen i marts 1985 måtte digelagets formand præsentere lodsejerne for to større ekstraudgifter: kr. til en ny pumpe og kr. til en ny motor til klippemaskinen. To uforudsete udgifter på til sammen kr., som i 2010-værdi ville svare til kr. Kassebeholdningen rakte slet ikke til at dække dette beløb, så man måtte foretage et overtræk på bankkontoen. Efterhånden var det ikke noget lille årsregnskab, pumpelaget håndterede. Vi kender f.eks. budgettet for regnskabsåret 1987, hvor omsætningen var kr. ( kr. i 2010-værdi). I 1991 var det den»store pumpe«, der var slidt ned, så den skulle have nye lejer. Det var første år, pumpekanalen blev oprenset med en maskine i stedet for håndkraft, og det fungerede tilsyneladende godt. I referatet er der ingen antydning af de store omvæltninger, der var under opsejling. Men selve afvandingen var begyndt at volde problemer. Iltningen af planterester i den tør- Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 7

8 gerne ikke de store vanskeligheder. De foregik også ganske langsomt, men efter 1958-projektets forøgede pumpning og effektive kultivering af jorden begyndte det at gå stærkt. Ved århundredets afslutning havde engene sat sig så meget efter 75 års afvanding, at markerne nu lå omkring 60 centimeter lavere end de oprindelige enge. Enhver kunne sige selv, at det kunne ikke fortsætte. Pumperne blev fjernet og pumpehuset revet ned til sokkelen, da entreprenørmaskinerne rykkede ind i Derimod blev det gamle pumpehus fra 1928 istandsat og er i dag udstillingslokale og madpakkerum for gæster. Foto: Hans Jørgen Hvideland Olsen, Vejle Amt. lagte sandbund havde sat gang i biologiske rådneprocesser, og ganske umærkeligt og med med mindre end en centimeter om året, men med ubønhørlig konsekvens var den gamle havbund i ådalen begyndt at synke sammen, så snart dræningen var gået i gang. Så længe engene kun blev anvendt til græsning og høslæt, voldte sætnin- Langs med havdiget ud mod Lillebælt anlagde Vejle amt en cykelsti i 1993, og det blev begyndelsen til en større åbning af Solkær Enge for offentligheden. I dag kan man gå fra parkeringspladsen ved naturskolen langs med diget mod havet ud til det gamle pumpehus. Det kaldes også»madpakkehuset«, fordi man kan sidde i ly og spise sin medbragte mad. Her er også en lille miniudstilling om projektet og hele egnen. De tætte hybenrose-bevoksninger på diget (til venstre mod havet) er i dag fjernet som led i en aktiv bekæmpelse af den invasive planteart. Hjælpen kom fra amtet De nye tider blev indvarslet på generalforsamlingen i marts 1993 på Hotel Skamling. Vejle amt havde forespurgt, om ikke der kunne anlægges en sti til rekreativ fornøjelse langs diget mod Lillebælt. Pumpelaget havde inviteret amtets projektleder, landinspektør Hans Jørgen Hvideland Olsen med til mødet, så han kunne forklare, hvad det gik ud på. Pumpelaget var sådan set med på tanken, men understregede, at det måtte være sådan, at amt og kommune derefter overtog ansvaret for at vedligeholde diget. Sådan blev det, og tre måneder senere underskrev pumpelagets formand en aftale med kommunen på Kolding Rådhus. Næste skridt blev taget i 1995 af Kolding kommune, da man som led i den kommunale planlægning samlede en række aktører i en visionsgruppe, der skulle komme med forslag til fremtiden for Stenderup-halvøen. Gruppearbejdet resulterede i»visionsoplæg for landskabsplan på Stenderuphalvøen«, der udkom i maj samme år. Målsætningen var at sikre en bæredygtig udvikling, hvor primærerhvervene landbrug, skovbrug, fiskeri og gartneri udøves miljømæssigt forsvarligt, hvor borgere og turister får øget adgang til friluftsliv og rekreative muligheder, hvor turismen styrkes, bl.a. ved at skabe nye turistmål på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, hvor bedre levevilkår for dyr og planter skabes, og hvor den fortsatte udbygning af bolig- og erhvervsområder i landsbyerne respekterer det omgivende landskab. 8 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

9 I et halvt århundrede blev der produceret tonsvis af oksekød og mælkeprodukter i engene mellem Solkær Å og den gravede landkanal ned gennem vestsiden af dalen. Pumpeanlægget fungerede upåklageligt i de første årtier, men efterhånden begyndte sætningerne i engjordens humuslag at skabe problemer. Foto: Sten Bøgild Frandsen. Fine ord, men som altid handlede de barske realiteter om pengene. Hvor skulle finansieringen komme fra? Det var overhovedet ikke klart. Ret hurtigt havde man fået skitseret et stort projekt for en sø i de våde enge, godt hjulpet af regeringens bestræbelser i de år på at gennemføre en række naturgenopretningsprojekter. Forbløffende hurtigt havde lodsejerne også vænnet sig til tanken, og da processen gik i stå, lå bolden hos myndighederne. Vedtagelsen af det store Skjernåprojekt i slutningen af 1990 erne lagde pludseligt beslag på alle statens økonomiske midler, så der ikke var en krone til andre formål. Noget usædvanligt var det derfor, at det var fra lodsejerside, der»blev udtrykt kraftig utilfredshed med sagens forløb, og man var indstillet på at opgive projektet, såfremt der ikke meget snart sker noget«. Sådan stod der i referatet fra pumpelagets generalforsamling i foråret Året efter havde Skov- og Naturstyrelsen dog fundet fem mio. kr. til projektet, men det beløb ville kun række til en kompensation på kr. pr. Siden 2004 har den nyskabte sø tiltrukket masser af nyt fugleliv, som udgør hovedattraktionen i Stenderup-halvøens natur. I baggrunden af billedet anes Kolding by og oppe mod højre strækker sig Kolding fjord. Foto: Sten Bøgild Frandsen. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 9

10 Ørnen er landet i Kurts hjemmebyggede rede Overskriften»Ørnen er landet«er brugt utallige gange i de senere år, som en lidt fortærsket kommentar til havørnens succesfulde genindvandring til Danmark. Med tilføjelsen»i Kurts hjemmebyggede rede«er der tale om en variant, der næppe er set før. Kurt Storgårds indsats for havørnene ved Solkær Enge er heller ikke nogen helt almindelig historie. I 1980 erne havde Kolding Rovfuglegruppe, som Kurt Storgård er aktiv medlem af, bygget kunstreder til både musvåge og duehøg, som man med held lokkede væk fra»jægerbelastede«skove til mere uforstyrrede lokaliteter. Da to par havørne slog sig ned ved henholdsvis Åbenrå og Haderslev i midten af 1990 erne, var vejen banet for en bestand i det sydlige Jylland, og i samarbejde med en skovfoged fra det daværende Haderslevs Statsskovdistrikt udpegede Kurt Storgård tre egnede ørnetræer i distriktets skove. Et af dem var en gammel bøg på Stenderup-halvøen. I vinteren 2007/08 optrådte et nyt par havørne flere steder i Sydøstjylland, og da parret pludselig dukkede op 10. februar 2008 i Solkær Enge, var det på tide at slå til, mente Kurt Storgård. Det skulle vise sig at være en klog beslutning. Læs her redebyggernes egen beretning i uddrag:»den opførte vi på fem timer en indflytningsklar rede på 2 x 1,5 x 0,75 meter i den allerede afmærkede, gamle bøg med smuk udsigt til Lillebælt og Solkær Enge. Da vi står og kikker op på resultatet af dagens anstrengelser i den kolde aftensol kl. 17, kommer en stor skygge forbi: Havørnehunnen havde allerede spottet reden! Efter ti dage må jeg ud og se, om der sker noget, og hjertet banker extra hurtigt, da jeg opdager, at ørnen nu står på reden og skuer ud over sit kongerige. Kurt Storgård var dårligt nok kommet ned fra det nye ørnetræ, før fuglene tog den kunstige rede i anvendelse. Samme sommer fløj den første sydøstjyske ørneunge fra denne redeplatform. De to unger fra 2009 blev ringmærket som de første, og den ene opholdt sig derefter i en»lømmelflok«på hele fem unge ørne ved Brændegårds Sø på Midtfyn, hvor rigtig mange mennesker havde glæde af at se de store fugle. Foto: Jens Bækkelund. De næste par uger lægger fuglene den sidste finish på reden, og derefter skrides til æglægning og rugning. Fire måneder senere fløj ungen af reden, hvorefter den opholdt sig yderligere et par måneder ved Solkær Enge, mens forældrene stadigvæk fodrede på den store og meget krævende teenager!«siden da har havørneparret opfostret to unger i 2009 og atter en unge i 2010 i rovfuglegruppens hjemmebyggede rede. Pudsigt nok har alle unger indtil nu været hunner.»ørnerede-gruppen«har senere bygget en rede ved Rands Fjord og to reder på Fyn, Ringmærkeren Lars Ulrich Rasmussen er ved at forsyne 2010-ungen ved Solkær Enge med de fornødne identitetsmærker en stålring på den ene fod og en nummereret plastring på den anden. Ungen opholdt sig hele efteråret i Lillebælts-området og blev hyppigt set ude i den nye sø. Foto: Kurt Storgård. hvoraf den ene i Odense Fjord straks blev optaget af et ørnepar. I sommeren 2010 havde parret en stor og næsten flyvefærdig unge i kunstreden, da en sindsforvirret person lagde forgiftet lokkemad ud for at få ørnene væk. Hannen og den store unge blev dræbt. Det sidste oprindelige ynglepar blev udryddet i begyndelsen af 1900-tallet, men siden 1995 er de store fugle genindvandret til Danmark. I dag (2010) tæller ynglebestanden 37 par, som har bragt flere end 200 unger på vingerne. Det er især den sydøstlige del af landet, der har oplevet rekoloniseringen. Næsten halvdelen af de nye ørnepar har bosat sig på Lolland-Falster og i det sydlige Sjælland. Et andet tyngdepunkt er de sydøstjyske fjorde, som formentlig også vil kunne levere nye ynglepar til Vestfyn. Derimod er der stadig ingen yngleforekomster i det vestlige og nordvestlige Jylland. 10 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

11 Søen i Solkær Enge har atter frit løb ud i Lillebælt, hvis salte vand også kan trænge op i søen og skabe de særlige brakvandsbetingede livsforhold. Billederne er fra etableringen af den nye bro og fra indvielsesdagen i september 2004 med masser af gæster på broen. Fotos: Hans Jørgen Hvideland Olsen, Vejle Amt. hektar, og det var langt fra tilfredsstillende for lodsejerne. Sagen kom derefter op i Vejle amt, og der besluttede udvalget for teknik og miljø at lægge tre mio. kr. oveni. Så var finansieringen på plads. På den baggrund bad amtet strukturdirektoratet i landbrugsministeriet om at igangsætte jordfordelingen og påbegynde forhandlinger med de enkelte lodsejere. på hans jord blev udgravet nogle små søer, og han fik også sin vilje. Sidst i august 2004 blev pumperne slukket for sidste gang, i september blev dæmningen gennemgravet, og få uger senere var engene oversvømmet. Men helt så nemt, som det måske lyder, havde det ikke været at få det store projekt sat på skinner. Faktisk var der gået otte år fra det første forslag, til pumperne kunne stoppes og vandene begynde at stige. Solkær Enge udviklede sig til gengæld hurtigt som et attraktivt naturområde med fine rekreative adgangsog brugsmuligheder. For dyr og planter medførte den nye naturlokalitet selvsagt mange muligheder, men hvad ingen havde regnet med, så bosatte det første sydøstjyske havørnepar sig på Stenderup-halvøen allerede i Uden Solkær Enge-projektet havde halvøen næppe kunne tiltrække hav- Ny sø på fem måneder I begyndelsen af april 2004 rykkede entreprenøren ind i området for at gennemføre amtets hidtil største naturgenopretningsprojekt. I november 2003 havde pumpelaget holdt sin sidste ekstraordinære generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen havde været»afstemning om nedlæggelse af pumpelaget«. Alle stemte for. Dermed havde man bekræftet aftalen om at skabe den store sø. I løbet af foråret 2004 blev de gamle hegn med tusindvis af hegnspæle sløjfet, og gravemaskinerne gendannede hen over sommeren Solkær Å s slyngninger og udløbet mod Lillebælt. Omkring Solkær Gård, som er den lavest beliggende ejendom ved engene, blev der opbygget en jordvold, som fremover skulle beskytte gården mod oversvømmelser. En anden lodsejer ønskede, at der Statsskovrider Carsten Ørnsholt fik også lov at holde tale ved indvielsen af Solkær Enge, men først efter de lokale dignitarer. Ørnsholt talte på vegne af Skov- og Naturstyrelsen, der havde været den store hovedsponsor på projektet med 7,3 mio. kr. Til højre for skovrideren smiler amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) og halvt skjult bag den røde ladeport lytter Kolding-borgmesteren Per Bødker Andersen (S). Foto: Peter D. Jensen, Kolding kommune. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 11

12 fire døgn, men tidevandets virkning betyder, at 75 procent af vandet i søen vil være saltvand fra Lillebælt. Søen skylles altså hyppigt ren med saltvand. Mens vandet opholder sig i søen, afgasses der kvælstof fra landbrugets overgødskning, og det er denne kvælstoffjernelse, der er formålet med investeringen i projektet set fra statens side. Den vil især foregå i områdets ferske dele og samlet forventes en fjernelse på 50 tons om året, svarende til ca. 270 kg pr. hektar. De kommende år vil arealerne omkring søen skifte karakter fra mose og fersk eng til strandrørsump og strandeng. Gradvis vil der også indfinde sig en marin fauna, dvs. saltvandsdyr, -planter og fisk i strandsøen. Cykelstien på havdiget, som hele projektet begyndte med, er bevaret og udbygget med en ny bro over udløbet. Også det gamle pumpehus har overlevet, men pumperne er fjernet. Huset er istandsat som formidlingscenter for projektet og til madpakkehus for besøgende. I kanten af strandsøen er der opført et fugletårn, hvorfra det imponerende fugleliv kan opleves. Også havørnefamilien, der har holdt til i Solkær Enge siden foråret De sidste havørne i den oprindelige danske bestand på mindst 50 par blev skudt og forgiftet væk i begyndelsen af 1900-tallet, men arten vendte atter tilbage i 1996, hvad de færreste nok havde troet muligt. Den nye danske bestand er vokset til 37 ynglepar i Foto: Bente Holm-Petersen. ørnene, som har vist sig at være en meget stor attraktion. I det hele tager er det fuglelivet, der har reageret mest positivt på det nye vådområde. Det har karakter af et stykke østjysk vadehav, hvor vandstanden i Lillebælt bestemmer vandstanden i engene. Renser op efter landbruget I de mange år, hvor pumperne kørte, var vandstanden bag havdiget faldet knap to meter, og vandet måtte derfor pumpes op i landkanalen ved udløbet til Lillebælt. Nu er den naturlige afvandingstilstand genskabt på Solkær engene. Dræn og grøfter med udløb i den tidligere pumpekanal er stoppet, eller omlagt til et højere niveau, så drænvandet fra oplandet har frit indløb i projektområdet. Også Binderup Mølleå ledes gennem søen. Åvand, regnvand og drænvand ledes alt sammen gennem den nye sø, før det strømmer ud i Lillebælt. Ved daglig vande ude i bæltet oversvømmes ca. 75 hektar, der har fået karakter som en strandsø med dybder ned til 1,70 meter. Vandet opholder sig i strandsøen i gennemsnitlig ca. Kilder Anonym: Visionsoplæg for landskabsplan på Stenderuphalvøen. Notat fra Teknisk Forvaltning, 8. maj Kolding kommune. Fisker, Ole & Lars Bo Christensen: Stenderuphalvøen på vej fra vision til virkelighed. Vækst nr Forfatterens besøg på lokaliteten, 30. juni Kolding Folkeblad, 26. februar 1944:»Proprietær Oluf Juhl fylder 65 Aar«. Kolding Folkeblad, 23. dec. 1961, 2. august 1963 og 26. juli Diverse omtaler af proprietær Jens Bech. Stabell, M.: Havørnen i Danmark en analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. Dansk Ornitologisk Forening Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Storgård, Kurt: Havørnen i Sydøstjylland. Fugle og Natur i Sydøstjylland. DOF-Sydøstjylland DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

13 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Solkær Enge, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 201 fuglearter og racer, som er registreret fra Solkær Enge, pr. 2. januar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (3/28) Bjergand (40/12631) Vibe (196/28000) Mursejler (5/78) Sortstrubet Lom (2/2) Ederfugl (22/7078) Islandsk Ryle (12/221) Isfugl (25/31) Lille Lappedykker (156/3503) Havlit (2/8) Islandsk Ryle, Østlig (1/9) Grønspætte (1/1) Toppet Lappedykker (117/919) Sortand (3/51) Sandløber (1/1) Sortspætte (2/2) Gråstrubet Lappedykker Nordisk Lappedykker Sorthalset Lappedykker (26/72) (3/4) (14/28) Fløjlsand (1/2) Hvinand (110/1744) Hjelmskallesluger (15/15) Lille Skallesluger (103/475) Toppet Skallesluger (141/1604) Dværgryle (5/7) Temmincksryle (5/71) Krumnæbbet Ryle (15/55) Almindelig Ryle (108/3219) Brushane (52/314) Stor Flagspætte (13/18) Hedelærke (3/3) Sanglærke (47/734) Digesvale (9/529) Landsvale (48/5587) Skarv (134/2640) Stor Skallesluger (9/36) Dobbeltbekkasin (90/1847) Bysvale (18/664) Skarv, Mellemskarv (2/26) Hvepsevåge (13/29) Stor Kobbersneppe (3/3) Skovpiber (48/2786) Silkehejre (14/20) Sort Glente (1/1) Lille Kobbersneppe (25/65) Engpiber (58/9573) Fiskehejre (128/686) Rød Glente (2/2) Småspove (5/14) Rødstrubet Piber (1/1) Hvid Stork (1/1) Havørn (129/174) Storspove (84/183) Skærpiber (3/8) Skestork (3/3) Rørhøg (62/84) Sortklire (39/145) Gul Vipstjert (47/1370) Knopsvane (103/1612) Blå Kærhøg (44/51) Rødben (82/365) Bjergvipstjert (36/115) Pibesvane (1/2) Duehøg (10/10) Hvidklire (99/763) Hvid Vipstjert (101/3561) Sangsvane (57/2892) Sædgås (4/13) Sædgås, Tundrasædgås (3/8) Kortnæbbet Gås (7/29) Blisgås (30/187) Grågås (191/30261) Canadagås (5/11) Bramgås (25/580) Knortegås (2/2) Knortegås, Mørkbuget (3/13) Nilgås (6/8) Gravand (125/3314) Moskusand (1/1) Pibeand (175/29142) Knarand (59/263) Krikand (189/18151) Gråand (145/9958) Spidsand (39/237) Atlingand (10/20) Skeand (41/174) Taffeland (102/4272) Troldand (83/1830) Spurvehøg (43/74) Musvåge (108/303) Fjeldvåge (7/7) Fiskeørn (14/14) Tårnfalk (100/164) Aftenfalk (1/1) Dværgfalk (5/6) Lærkefalk (3/4) Vandrefalk (14/14) Agerhøne (12/67) Vagtel (8/11) Fasan (21/77) Vandrikse (14/15) Engsnarre (12/21) Grønbenet Rørhøne (4/5) Blishøne (55/2575) Trane (3/5) Strandskade (82/258) Klyde (95/921) Lille Præstekrave (20/47) Stor Præstekrave (65/336) Hjejle (151/82988) Strandhjejle (18/580) Svaleklire (22/65) Tinksmed (36/257) Mudderklire (47/185) Stenvender (2/5) Almindelig Kjove (1/1) Dværgmåge (8/15) Hættemåge (85/12311) Stormmåge (50/1303) Sildemåge (8/11) Sølvmåge (69/4473) Svartbag (61/210) Ride (1/1) Splitterne (22/51) Fjordterne (5/12) Havterne (3/4) Dværgterne (3/5) Sortterne (2/2) Huldue (6/15) Ringdue (60/8096) Tyrkerdue (1/4) Gøg (17/21) Natugle (3/3) Mosehornugle (2/2) Hvid Vipstjert, Sortrygget Vipstjert (1/1) Silkehale (6/281) Gærdesmutte (27/45) Jernspurv (18/162) Rødhals (10/26) Nattergal (3/3) Husrødstjert (1/1) Rødstjert (7/7) Bynkefugl (4/15) Stenpikker (10/31) Ringdrossel (5/8) Solsort (32/113) Sjagger (48/4817) Sangdrossel (19/233) Vindrossel (11/931) Misteldrossel (9/56) Græshoppesanger (6/6) Sivsanger (1/1) Kærsanger (9/31) Rørsanger (7/28) Gulbug (10/15) Gærdesanger (9/16) Tornsanger (17/40) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 13

14 Haveanger (1/1) Musvit (39/150) Ravn (40/80) Lille Gråsisken (1/1) Munk (5/8) Gransanger (30/76) Løvsanger (4/53) Fuglekonge (6/31) Rødtoppet Fuglekonge (1/1) Grå Fluesnapper (1/10) Halemejse (5/18) Sumpmejse (7/13) Sortmejse (1/1) Blåmejse (18/62) Spætmejse (6/6) Korttået Træløber (3/3) Rødrygget Tornskade (5/5) Stor Tornskade (2/2) Skovskade (10/46) Husskade (29/64) Allike (12/146) Råge (16/289) Sortkrage (6/7) Gråkrage (81/901) Stær (101/12878) Gråspurv (8/103) Skovspurv (18/214) Bogfinke (38/2694) Kvækerfinke (17/11355) Grønirisk (54/4322) Stillits (39/339) Grønsisken (19/2587) Tornirisk (31/1879) Bjergirisk (6/44) Hvidvinget Korsnæb (1/1) Lille Korsnæb (15/1487) Dompap (9/214) Kernebider (6/32) Lapværling (1/1) Snespurv (1/1) Gulspurv (43/187) Hortulan (2/3) Rørspurv (39/2089) Bomlærke (1/1) Herunder ses en oversigt over de 7 andre dyr end fugle, som er registreret fra Solkær Enge, pr. 2. januar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Løvfrø (1/2) Det Hvide C (1/1) Ræv (7/10) Rådyr (6/12) Tidselsommerfugl (1/1) Hare (16/37) Mink (1/1) Plantelivet ved Solkær Å TBU 25/31: Solkær Å + kysten mellem Stenderup Sønderskov og Mosehuse Det vides ikke, om engene langs Solkær Å stadig eksisterer, eller om de er opdyrkede. På en skrænt ud mod Binderup Bugt (= Mosvig) ved åens udløb er fundet smalbladet rapgræs. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Foreløbig lokalitetskode: + E III O, V IV O Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Plantelivet ved Solkær Å

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow Det sydøstlige Tyrkiet 7 maj til 15 maj - 2011 Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli Franck Ishøi & Aase Mielow 1 I maj måned 2011 besøgte vi det sydøstlige Tyrkiet i ca. 1 uges tid. Vi arrangerede først turen

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005 AMMARNÄS LAPLAND Juni 2005 En anderledes turrapport Anderledes fordi deltagerne gjorde den til det den blev Jag vill sjunga en liten sång, en liten sång som er stark. Unija unija Morten Møller Hansen &

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 2013/2014 blev et dramatisk år i Kystlagets historie. Vi havde en stærk storm den 28. oktober, som heldigvis var en hurtigløber. Den stærke

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4 PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4 Inholdsfortegnelse Dette nummer af Panurus 3 Første ynglefund af vandrefalk i SJ 4 Stor Hornugles fødevalg 7 Gråsten

Læs mere

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune.

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune. Vedtægt for Harboøre Pumpelag Baggrunden for oprettelsen af et nyt stort pumpelag er behovet for at sikre, at de arealer, som er omfattet af pumpelaget, fremover kan benyttes til de formål, som de bruges

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008.

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND. (LESBOS). 11.05.2008 18.05.2008. Sorthovedet gul vipstjert, West River INDLEDNING. Nærværende rapport handler om fugleregistreringer foretaget på en begivenhedsrig

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø

Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Det lave terræn langs åen havde efterhånden sat sig så meget, at de drænede enge dårligt nok var til at køre på.

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni Turrapport Ved Elbens bredder Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni 2009 Forsidefoto: Grænseskoven af Jørgen Lindby Deltagere: Foto udlånt af Bodil 2 Forord Elben Foto: Jørgen Lindby Natur-Øst afholdt i pinsedagene

Læs mere

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL. 19.00 PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL. 19.00 PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN. ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL. 19.00 PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN. Der var mødt 104 personer. Heraf var 82 stemmeberettigede, der blev afleveret 6 afgivne

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard Extremadura, Spanien 11. - 19. april 2011 DOF Travel Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard 1 Turprogram Udrejsedag Flyvning: Kastrup og Billund Madrid over Amsterdam Kørsel Madrid Torrejón el Rubio.

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Generalforsamling Kragsbjerg Antennelaug tirsdag den 14. juni 2011 kl. 19.00 i Uddannelsescentret, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

Generalforsamling Kragsbjerg Antennelaug tirsdag den 14. juni 2011 kl. 19.00 i Uddannelsescentret, Schacksgade 39, 5000 Odense C. Generalforsamling Kragsbjerg Antennelaug tirsdag den 14. juni 2011 kl. 19.00 i Uddannelsescentret, Schacksgade 39, 5000 Odense C. 1. Valg af dirigent Dagsorden Til dirigent foreslog bestyrelsen laugets

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere