Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge"

Transkript

1 Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder straks forsamlingen om at rette blikket mod den røde snor, som holder fast i gravemaskinen. Sammen med borgmester Per Bødker Andersen foretager jeg nu klip af snoren, som igangsætter ca. 10 minutters gravning til åbning af fri forbindelse mellem Lille Bælt og Solkær Engene for første gang i mere end 80 år. Derpå følger de officielle taler, mens vi kan følge, det salte og ferske vand blandes.«og ganske rigtigt den gule gravemaskine skulle ikke bruge mange minutter for at lukke Lillebælts salte vand ind i den nye engsø. Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) havde dårligt nok sluppet saksen, før Stenderup-halvøens nye naturattraktion begyndte at tage form. Indvielsen fandt sted 15. september Der er det særlige og biologisk ganske interessante ved Solkær Enge, at den nye naturlokalitet er en menneskeskabt strandsø med brakvand. Den slags biotoper findes der ikke mange af her i landet, fordi de altid har været nemme at inddæmme og tørlægge. Imidlertid gemmer der sig ingen inddæmningshistorie bag Solkær Enge, som man insisterer på at kalde den nye sø. Måske har man valgt netop det navn og ikke Solkær Sø fordi man vil fastholde den korrekte fortælling om områdets anvendelse gennem de seneste 150 år. En røst fra fortiden I 1800-tallet snoede Solkær Å sig uforstyrret ned gennem ådalens frodigtgrønne enge. Åen slog et større herresving, før den udvidede sig til en ca. 500 meter lang og 200 meter bred sø på ca. 10 hektar, hvorefter den nogle hundrede meter længere mod syd udmundede i et meter bredt udløb i Lillebælt. Langs åen lå der hundreder af hektar lavtliggende våde enge, som har givet masser af saftigt græs til både Daværende amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) førte saksen, da Stenderup-halvøens nye naturattraktion blev indviet 15. september Kolding-borgmesteren Per Bødker Andersen (S) hjalp til ved at holde i den røde snor. Rollefordelingen afspejlede på smukkeste vis det økonomiske styrkeforhold mellem amt og kommune, hvor amtet betalte 3,5 mio. kr.til det nye projekt, mens kommunen bidrog med kr. Selvom staten var den store økonomiske mæcen med omkring 7 mio.kr., fik amt og kommune lov til at løbe med æren. Foto: Peter D. Jensen, Kolding kommune. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

2 Solkær Enge Brakvandspræget strandsø på 75 hektar, fire kilometer øst for Sønder Bjert syd for Kolding fjord. Omgivet af 108 hektar sump og enge. Etableret som projekt til kvælstoffjernelse i 2004 og med et samlet areal på 183 hektar. Oprindeligt udstrakt engområde med vandløbet Solkær Å og mindre sø (ca. 10 hektar), hvor kunstig afvanding blev etableret i 1923 ved hjælp af vindmølle og nygravet landkanal. Afvandingssystemet blev moderniseret med omfattende statsstøtte i perioden Fra 2004 vandmiljøplan II-projekt med teoretisk bortfjernelse af 50 tons kvælstof om året. Pris: kr. pr. hektar svarende til i alt 7,3 mio. kr. fra staten samt 0,7 mio. kr. fra Kolding kommune og 3,5 mio. kr. fra Vejle amt. Samlet udgift på 11,5 mio. kr. (13 mio. kr. i 2010-værdi), der hovedsageligt blev brugt på kompensation til lodsejerne, der fortsat ejer området, bortset fra et areal omkring den gamle sluse og pumpestation. Solkær Enge indgår som en del af EU-habitatområde nr. 96 i Natura 2000-lokalitet. Kortene er fra 1887 og Kolding kommune. Koordinater: , høslæt og græsning. Dog har bønderne i ådalen været udsat for lidt af hvert i tidens løb, og tidligt har der meldt sig ønsker om at kunne tæmme og styre vandmasserne. Efter de gamle kort at dømme har åens udløb utvivlsomt været følsomt for tilsanding ude i Lillebælt. Det har skabt risiko for oversvømmelser, når vandet ikke kunne komme hurtigt nok ud. Tilmudring af åløbet har heller ikke gjort det lettere at komme af med vandet. Historien om de første reguleringer i 1800-tallet er fortalt ganske præcist på de første sider af protokollen for»varmark-sdr. Stenderup Pumpelag«fra Her kommer indledningen:»forbedring af Solkær engene havde allerede længe været ønskelig og blev mere og mere påkrævet, da det naturlige afvandingsløb Solkær Å stadig blev dårligere, vistnok som følge af sluseværket ved Lillebælt, der o blev bygget for at undgå oversvømmelse af saltvand. Da dette hindrede et hurtigt udløb, blev det tilstrømmende mudder liggende, så bunden af åen nu nærmede sig engenes overflade. Hvad der også skadede de enge, der nu særligt krævede kunstig afvanding var en foretaget regulering af åen længere oppe, hvilket forårsagede en hurtigere tilstrømning af bagvandet og dermed følgende oplagring af sand og mudder i åens nedre løb. Omkring 1900 forsøgte daværende ejer af»vang«proprietær Brasch udgrøftning og kultivering af den ham tilhørende eng [ulæseligt stednavn], dette bragte kun dårligt resultat, rimeligvis på grund af utilstrækkelig afvanding, idet der intet forandredes ved åløbet. I 1911 henvendte ejeren af Lykkesgård, Oluf Juhl, sig til Hedeselskabet. ( ) Ingeniør Thalbitzer aflagde besøg og foretog forskellige nivelleringer; man mente dog den gang, at en rationel afvanding ville blive for dyr, i forhold til den fordel man kunne vente sig. I efteråret 1921 henvendte landinspektør Elling, Kolding, sig til enkelte af lodsejerne 2 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

3 og spurgte, om man ikke var interesseret i kunstig afvanding af engene; han havde nemlig med held foretaget en sådan planlæggelse i Vonsild og havde lyst og tid til at foretage en lignende for Solkær Engene. Da man på dette tidspunkt kunne få gratis teknisk assistance fra Hedeselskabet, idet arbejdet kunne optages som grundforbedringsarbejde, valgte man at anmode dette om udarbejdelse af projekt.«landinspektør Elling fik altså ikke opgaven, men hans forslag tog man til sig. Hedeselskabet hidkaldes Det var ingen tilfældighed, at netop efter afslutningen af Første Verdenskrig skulle der ske noget. Bønderne havde tjent gode penge på at levere madvarer til de krigsførende parter, og de store gårde på Stenderup-halvøen havde fået deres del af kagen. Der var penge til at investere. Nu ville man have styr på vandforholdene i engene langs Solkær Å, så produktionen af mælk, smør, ost og oksekød kunne sættes i vejret. Efter et besøg i Randers Enge, som Hedeselskabet havde afvandet få år tidligere, besluttede Solkær-lodsejerne at gennemføre et lignende projekt, og Hedeselskabet fik opgaven. Efter mere end ti års overvejelser blev ådalen afvandet i Tretten lodsejere underskrev ansøgningen til»s. Bjært & Vejstrup Sogns Sparekasse«om et lån på kr. med en løbetid på 15 år til fem pct. p.a. Beløbet modsvarer 1,8 mio. kr. i 2010-værdi. Yderligere en lodsejer gik ind for projektet, men ville»altså ikke være delagtig i lån af nogen slags«. Sin andel af omkostningerne ønskede han at betale kontant, og det blev accepteret. Det helt centrale element i projektet var en nygravet landkanal vest for Solkær Å, hvis nederste 3,5 kilometer så at sige blev forlagt flere hundrede meter mod vest. Vandet fra Binderup Mølleå, der tidligere strømmede langsomt ud gennem den slyngede Solkær Å, blev nu sendt direkte til havs gennem en lige landkanal, der samtidig blev inddiget, så den virkelig kunne rumme noget vand. Selve Solkær Å blev også uddybet, men»degraderet«til status som pumpekanal. Den skulle fremover trække vandet ud af engene ved hjælp af mindre vindmøller. Nær udløbet, hvor Solkær Å og landkanalen mødtes, blev der rejst en større vindmølle. Det var en femvinget klapsejler, der skulle pumpe vandet fra Solkær Å op i den nye inddigede landkanal, der lå knap to meter højere i terrænet end den gamle å. Endelig var det problemet med indtrængende havvand, men det blev løst med en ny sluse i landkanalen. Grundvandsstanden blev sænket så meget i hele dalen, at den 10 hektar store»buffer«-sø også kunne drænes væk. Sodavand, øl og kage til alle Vandet fra det gamle åløb blev ledt over i den nye landkanal 21. juni I den anledning blev der ifølge protokollen afholdt»en lille festlighed på stedet, hvor arbejderne beværtedes med sodavand, øl og kager«. Formanden for pumpelaget, proprietær Oluf Juhl fra»lykkesgaard«, holdt talen:»når vi i dag tvinger vandet fra den gamle Solkær Å over i den nu gravede kanal, må jeg sige, at dette for mit vedkommende ikke sker uden alvorlige tanker; det er altid en sag, der bør nøje overvejes, før man griber ind i det bestående, det der gennem tiderne har udviklet sig som det naturlige.«først efter lange overvejelser havde man besluttet at gennemføre afvandingsarbejdet, som jo havde været undervejs tilbage fra omkring år Og det var da også kun»trykket af de ugunstige tider«, at man havde besluttet sig, sagde Oluf Juhl. Til slut foreslog han, at man arbejdsgivere såvel som arbejdere i fælles interesse udbragte»et leve for de kræfter, der arbejder på at skabe værdier«. De første år blev oppumpningen fra pumpekanalen klaret af vindmøllen, men den viste sig at være utilstrækkelig, så i 1928 blev der bygget et pumpehus og installeret et nyt pumpeanlæg med en 20 h k Deutsch dieselmotor og en Storch vertikal skruepumpe. Den havde en ydeevne på 300 liter i sekundet ved 1,5 meters løftehøjde. Alt sammen til den nette pris af kr. ( kr. i 2010-værdi), som blev finansieret med et nyt lån i Kolding Sparekasse, der havde overtaget pumpelagets samlede gæld. Driftssikkerheden blev nu væsentlig bedre, men motorerne krævede omhyggelig pasning. Ved høje vandstande måtte både motorer og»smøremand«ofte arbejde i døgndrift for at holde området afvandet. Den vandrige Solkær Å snoede sig sindigt gennem de grønne enge ned til højvandsslusen ud mod Lillebælt. Billedet er fra ca. 1920, hvor bønderne stadig kun snakkede om at bygge vindmølle og grave landkanal for at forbedre afvandingen. Slusen på billedet er formentlig bygget helt tilbage i tyskerperioden omkring Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 3

4 Proprietær Oluf Juhl ( ) havde erhvervet en af Stenderup-halvøens store ejendomme, Lykkesgård, ca. 1910, og han spillede en fremtrædende rolle i landvindingsagen for Solkær Enge, bl.a. som formand for pumpelaget i de første mange år. I en alder af 65 år bortforpagtede han Lykkesgård til sin svigersøn i Oluf Juhl var formand for den konservative vælgerforening i Vonsild-kredsen og sad i Vejle amtsråd såvel som i det lokale sogneråd. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. Svin til 50 øre i kilopris Fordelene ved den nye dyrkningssikkerhed blev dog snart trængt i baggrunden af den verdensomspændende økonomiske krise. Den begyndte i New York med børskrakket i Wall Street i oktober 1929, men spredte sig hastigt ud over hele kloden. I Danmark tjente vi i begyndelsen på krisen, og 1930 blev et rigtig godt år. De importerede råstoffer faldt stærkere i pris end vore eksportvarer, der var helt domineret af landbrugsprodukter. Fremgangen fra sidst i 1920 erne fortsatte, som om intet var hændt. USA lå jo også langt borte. Men pludselig var de gode tider forbi. Fra vinteren 1930/31 fik Danmark alvoren at føle, og intet erhverv gik fri. Problemerne ramte først landbruget, men derfra bredte krisen sig hurtigt ud i resten af samfundet. På bare to år faldt priserne på korn til det halve, fordi de amerikanske farmere pumpede millioner af tons billigt korn ud på verdensmarkedet. Dels havde de udvidet produktionen i håbet om at rette deres økonomi op, dels oplevede det meste af verden en kæmpehøst i Danske landmænd reagerede på samme måde som deres amerikanske kolleger, da priserne begyndte at falde. De øgede straks produktionen af smør og bacon, men det bidrog kun til, at også disse produkter blev ramt af faldende priser på verdensmarkedet. Hvor et kilo dansk smør i januar 1929 blev betalt med 321 øre, indbragte det 286 øre i januar 1930, 195 øre i januar 1931, og i januar 1932 var bunden slået helt ud af smørproduktionen med en kilopris på 62 øre. Værst ramt blev dog svinepriserne. I december 1931 var noteringen for de tre vægtklasser 58, 54 og 50 øre pr. kilo. Det var århundredets laveste pris. Resultatet blev, at man slagtede en mængde søer, også de drægtige. Smågrise slog man simpelthen ihjel og smed på møddingen. Det var for dyrt at fodre dem op. Mens folk i byerne kæmpede for at skaffe penge til mad og bolig, havde landbefolkningen helt andre problemer; ude på gårdene svømmede man i madvarer, der ikke kunne sælges. Her drejede de evige spekulationer sig om renter og afdrag til banker og kreditforeninger. Den del af finansverdenens ydelser var ikke ramt af krisen; renter og afdrag var stabile udgifter i en verden, hvor alt andet faldt i pris. Bønderne omkring Solkær Enge gik heller ikke ram forbi, men Kolding Sparekasse stillede sig forstående og gav afkald på to terminer i 1931, så lodsejerne kunne slippe for at betale bidrag til pumpelaget for halvåret april-oktober. Yderligere to terminer blev udskudt i 1932, som en håndsrækning til at komme gennem krisen. Så kom det store politiske Kanslergade-forlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Det blev indgået i januar 1933 efter næsten et døgns langstrakte forhandlinger hos statsminister Th. Stauning i privatboligen i Kanslergade 10. Forliget rummede en omfattende økonomisk hjælpepakke til landbruget, og i løbet af det næste halve år begyndte det atter at gå fremad. Besættelsen skaber nye muligheder Op gennem 1930 erne rettede indtjeningen sig atter, men gyldne tider blev det langt fra. Udbruddet af Anden Verdenskrig ændrede imidlertid alt. Nu kom der atter voksende efterspørgsel og stærkt stigende priser på landbrugets produkter. Efter den tyske besættelse af landet i april 1940 meldte der sig dog et akut problem for bønderne omkring Solkær Enge. Efter få måneder opstod der mangel på flydende brændstoffer som diesel, benzin og petroleum, og i november 1940 måtte en enig pumpelagsbestyrelse beslutte midlertidigt at anskaffe en 22 h k elektromotor og indlede forhandling med elværket om tilslutning. Bedre blev det ikke, da en storm i november 1941 forårsagede så store skader på diget mod Lillebælt, at pumpelaget måtte opkræve 2000 kr. ekstra ( kr. i 2010-værdi) til en nødtørftig udbedring, mens man afventede et endeligt projekt for forstærkning af hele havdiget. Man besluttede endvidere at udvide frislusen til det dobbelte af den eksisterende kapacitet for at modvirke tendensen til oversvømmelser med åvand fra oplandet. I marts 1944 vedtog bestyrelsen at lade Hedeselskabet udarbejde et færdigt projekt, men det kom til at tage sin tid. Først på den ordinære generalforsamling i oktober 1947, som blev afholdt hos proprietær Jens Bech på Cathrineberg, kunne der fremlægges en gennemarbejdet plan for»afhjælpning af mangler og udbedring ved afvandingsanlægget«. Efter forhandlinger med både landinspektør og ingeniør, der deltog i generalforsamlingen, vedtog man at erstatte den nordre del af landkanalen med en afskærende rørledning og at reparere havdiget. Til disse arbejder skulle der søges grundforbedringstilskud. Derimod var pumpelaget i oktober 1947 endnu ikke parat til at tage det helt store skridt. Man diskuterede den nødvendige 4 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

5 forstærkning af ådigerne, forlægning af havdiget og ikke mindst udbygningen af pumpestationen med automatik samt oprensning af pumpekanalen, men endte med at udskyde disse omfattende arbejder. Man ville dog gå videre sammen med Hedeselskabet og søge at få projektet optaget som et landvindingsarbejde med statstilskud. Den første vindmotor blev opstillet i 1923, en femvinget klapsejler af fabrikatet»lykkegaard«. Den magtede dog ikke tilnærmelsesvis at pumpe tilstrækkeligt meget vand ud, så allerede i 1928 bygges der et pumpehus til en petroleumsmotor, der trak en såkaldt hollandsk pumpe. Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. Moderniseringen kommer Sidst i maj 1950 besluttede bestyrelsen for Varmark-Sønder Stenderup Pumpelag, at nu skulle det være. Ni lodsejere havde stemt for, mens tre undlod at stemme. Det store projekt kunne sættes i gang. Bestyrelsen skrev samme sommer til Statens Landvindingsudvalg med et»andragende om bistand«, så det 139 hektar store engareal kunne komme under plov. Det gamle og efterhånden ganske nedslidte dieselmotordrevne pumpeanlæg, som man var gået tilbage til at benytte efter besættelsestidens ophør, trængte til en gennemgribende modernisering. Det var så nedslidt, at der faktisk var behov for en fuldstændig»retablering«med nye elektriske pumper, skrev man. Man havde fået Hedeselskabet til at udarbejde projektforslaget. Efter de foreløbige beregninger ville prisen blive kr. (4,8 mio. kr. i 2010-værdi). Statens Landvindingsudvalg journaliserede henvendelsen som projekt nr i august Dermed var det første skridt taget i en langvarig og yderst kostbar sag. Selvom arbejdet kun var beregnet til at vare to år, skulle der komme til at gå otte år, før regnskabet var afsluttet. Budgettet holdt heller ikke; projektet blev 30 pct. dyrere end beregnet. Statens tilskud til landvindingsarbejder blev i årene efter besættelsestidens ophør bestemt af arbejdsløshedens størrelse, fordi formålet nu var at dæmpe ledigheden. Under den tyske besættelse havde der også været lagt stor vægt på at øge produktionen af korn af frygt for mangel på fødevarer, men den begrundelse trådte i baggrunden, da eksportmarkederne atter åbnede. Når ledigheden udviste stigende tendens, frigav Finansministeriet de nødvendige midler til at sætte et antal arbejder i gang, som så lokalt kunne opsuge et mindre antal arbejdsløse. I perioder med ringe ledighed var der ingen penge, men Statens Landvindingsudvalg arbejdede uanfægtet videre med at indstille projekter til godkendelse. De blev blot parkeret i venteposition på den såkaldte beredskabsliste, indtil millionerne atter begyndte at rulle. Proprietæren presser på Varmark-Sønder Stenderup Pumpelag fik sit tilsagn om millionstøtte allerede i februar 1951, men den endelige godkendelse af det ganske omfattende projekt blev skudt ud i det uvisse. Om det ville vare måneder eller år, inden man kunne komme i gang, kunne ingen vide. I foråret 1951 skrev derfor en utål- Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 5

6 modig formand for pumpelaget, proprietær Jens Bech på Cathrineberg, til udvalget for at få sat gang i sagerne. Bech var ikke nogen hr.-hvemsom-helst, men en af Kolding-egnens Proprietær Jens Bech ( ) var blandt de toneangivende jordejere i Sydøstjylland, hvor han drev den store ejendom»cathrineberg«vest for Sdr. Stenderup. Han var uddannet fra Næsgaard Agerbrugsskole, og havde tjent hos Venstre-statsminister Thomas Madsen-Mygdal, der ledede landet i årene I fritiden var Bech inkarneret jæger med egen plantage ved Grindsted, og mere end 100 opsatser af råbukke, kronhjorte og en enkelt elg prydede væggene i hjemmet på Cathrineberg. Enkelte af disse trofæer skimtes på billedet af Jens Bech på 60-årsdagen i Foto: udlånt af Kolding Stadsarkiv. mest fremtrædende jordejere. Han var formand for andelsmejeriet i Sdr. Stenderup, medstifter af lucernemelsfabrikken samme sted og aktiv ved oprettelsen af Landbrugets Arbejdsgiverforening for Sydøstjylland. En sådan borger var det svært sige nej til. Proprietær Bech ville gerne vide, om der ikke i nær fremtid kunne forventes nogle penge til landvindingsarbejdet. I benægtende fald kunne pumpelaget måske få tilladelse til at»udføre Det helt centrale element i 1923-projektet var en nygravet landkanal vest for Solkær Å, hvis nederste 3,5 kilometer så at sige blev forlagt flere hundrede meter mod vest. Vandet fra Binderup Mølleå, der tidligere strømmede langsomt ud gennem den snoede Solkær Å, blev nu sendt direkte til havs gennem den lige landkanal, der samtidig blev inddiget. Foto: Sten Bøgild Frandsen. en stærkt påkrævet uddybning af Solkær Å med tilhørende udbedring af digerne langs åen, således at udgifterne ved disse arbejder kan indgå i landvindingssagens anlægsomkostninger, når det øvrige arbejde engang kommer til udførelse«. Altså en tilladelse til at gå i gang på forventet efterbevilling. Den gik dog ikke. Landvindingsudvalget kunne ifølge brev af 19. juli 1951 ikke gå ind på en sådan aftale, men måtte»henvise pumpelaget til at gennemføre sådanne uopsættelige arbejder for egen regning«. Men rykkerskrivelsen hjalp tilsyneladende med at sætte fart i sagsbehandlingen. Et halvt år senere, i januar 1952, blev der givet grønt lys for 1. rate af landvindingsarbejdet med en bevilling på kr. (1,8 mio. kr. i 2010-værdi). Renovering med statsstøtte Projektet var ganske omfattende. Frem for alt skulle de gamle dieselmotordrevne pumper udskiftes med en helt ny pumpestation med to eldrevne centrifugalpumper. Desuden skulle landkanalen uddybes og inddiges yderligere, så den kunne tilbageholde større vandmængder ved en højere vandstand. Kanalen skulle desuden forsynes med rørunderløb og de nødvendige kørebroer. Ud mod Lillebælt skulle der foretages kystsikring. Især det sidste kom til at koste ekstra, da der viste sig behov for at ændre projektet. I oktober 1952 havde landvindingsudvalget godkendt frigivelsen af det resterende beløb på kr., og i den forbindelse tog man stilling til en ændring af arbejdsplanen. På Hedeselskabets anbefaling ønskede pumpelaget, at der blev anlagt 14 høfder ud mod Lillebælt for at styrke diget. Landvindingsudvalget mente nu nok efter at have konsulteret trafikministeriet at der kun var behov for 7 8 høfder, og at de skulle opføres med bestemte indbyrdes afstande. Man mente heller ikke, det var nødvendigt at beslå dem med kobbersøm 6 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

7 To såkaldte»stammebåde«er fundet i Solkjær Enge. Den ene i 1930, men den»gik til grunde«, dvs. gik formentlig i stykker under udgravningen. Den anden stammebåd ved man lidt mere om det er den på billederne, hvor personen midt i billedet formentlig er proprietær Oluf Juhl. Båden blev fundet i 1949, var af bøg og delvist bevaret i en længde på 5,3 meter og en bredde på 0,9 meter. Den var forsynet med et udsparet midterskot, og skottet og træsorten tyder på, at den er fra nyere tid, dvs. fra efter Typen kaldes et knobskib og var noget mere plump end de stammebåde, man normalt forbinder med forhistoriske stammebåde. Solkær-skibet opbevares på Fællesmagasinet i Vejle og er altså ikke umiddelbart tilgængeligt. Fotos: udlånt af Kolding Stadsarkiv. mod pæleorm, men ellers var der grønt lys til at færdiggøre arbejdet. Formentlig i denne forbindelse blev det godkendte prisoverslag for hele projektet forhøjet til kr. (4,5 mio. kr. i 2010-værdi). Men det var ikke nok. I december 1954 måtte den tilsynsførende amtsvandinspektør udarbejde en redegørelse for yderligere en overskridelse på kr. Særdeles vanskelige jordbundsforhold havde gjort det umuligt at få en bestemt strækning af diget langs med Solkær Å til at holde tæt. Vandet blev ved med at bryde igennem og efter flere reparationsforsøg på selve diget blev entreprenøren tvunget til at flytte hele kanalen ud for den pågældende digestrækning. Ekstrabevillingen blev godkendt, så budgettet kom op på kr., men heller ikke det var nok. Da regnskabet kunne afsluttes i marts 1958, lød de samlede udgifter på ,16 kr. (4,6 mio. kr. i 2010-værdi). Heraf betalte staten 55 procent, mens lodsejerne selv måtte udrede resten, som man dog kunne betale med et billigt statsgaranteret banklån. Nedslidningen begynder at vise sig I de følgende årtier blev der produceret tonsvis af oksekød og mælkeprodukter i engene mellem Solkær Å og den nye landkanal i vestsiden af dalen. Pumpeanlægget fungerede upåklageligt i de første årtier. Men maskineri holder jo ikke evigt. På generalforsamlingen i marts 1985 måtte digelagets formand præsentere lodsejerne for to større ekstraudgifter: kr. til en ny pumpe og kr. til en ny motor til klippemaskinen. To uforudsete udgifter på til sammen kr., som i 2010-værdi ville svare til kr. Kassebeholdningen rakte slet ikke til at dække dette beløb, så man måtte foretage et overtræk på bankkontoen. Efterhånden var det ikke noget lille årsregnskab, pumpelaget håndterede. Vi kender f.eks. budgettet for regnskabsåret 1987, hvor omsætningen var kr. ( kr. i 2010-værdi). I 1991 var det den»store pumpe«, der var slidt ned, så den skulle have nye lejer. Det var første år, pumpekanalen blev oprenset med en maskine i stedet for håndkraft, og det fungerede tilsyneladende godt. I referatet er der ingen antydning af de store omvæltninger, der var under opsejling. Men selve afvandingen var begyndt at volde problemer. Iltningen af planterester i den tør- Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 7

8 gerne ikke de store vanskeligheder. De foregik også ganske langsomt, men efter 1958-projektets forøgede pumpning og effektive kultivering af jorden begyndte det at gå stærkt. Ved århundredets afslutning havde engene sat sig så meget efter 75 års afvanding, at markerne nu lå omkring 60 centimeter lavere end de oprindelige enge. Enhver kunne sige selv, at det kunne ikke fortsætte. Pumperne blev fjernet og pumpehuset revet ned til sokkelen, da entreprenørmaskinerne rykkede ind i Derimod blev det gamle pumpehus fra 1928 istandsat og er i dag udstillingslokale og madpakkerum for gæster. Foto: Hans Jørgen Hvideland Olsen, Vejle Amt. lagte sandbund havde sat gang i biologiske rådneprocesser, og ganske umærkeligt og med med mindre end en centimeter om året, men med ubønhørlig konsekvens var den gamle havbund i ådalen begyndt at synke sammen, så snart dræningen var gået i gang. Så længe engene kun blev anvendt til græsning og høslæt, voldte sætnin- Langs med havdiget ud mod Lillebælt anlagde Vejle amt en cykelsti i 1993, og det blev begyndelsen til en større åbning af Solkær Enge for offentligheden. I dag kan man gå fra parkeringspladsen ved naturskolen langs med diget mod havet ud til det gamle pumpehus. Det kaldes også»madpakkehuset«, fordi man kan sidde i ly og spise sin medbragte mad. Her er også en lille miniudstilling om projektet og hele egnen. De tætte hybenrose-bevoksninger på diget (til venstre mod havet) er i dag fjernet som led i en aktiv bekæmpelse af den invasive planteart. Hjælpen kom fra amtet De nye tider blev indvarslet på generalforsamlingen i marts 1993 på Hotel Skamling. Vejle amt havde forespurgt, om ikke der kunne anlægges en sti til rekreativ fornøjelse langs diget mod Lillebælt. Pumpelaget havde inviteret amtets projektleder, landinspektør Hans Jørgen Hvideland Olsen med til mødet, så han kunne forklare, hvad det gik ud på. Pumpelaget var sådan set med på tanken, men understregede, at det måtte være sådan, at amt og kommune derefter overtog ansvaret for at vedligeholde diget. Sådan blev det, og tre måneder senere underskrev pumpelagets formand en aftale med kommunen på Kolding Rådhus. Næste skridt blev taget i 1995 af Kolding kommune, da man som led i den kommunale planlægning samlede en række aktører i en visionsgruppe, der skulle komme med forslag til fremtiden for Stenderup-halvøen. Gruppearbejdet resulterede i»visionsoplæg for landskabsplan på Stenderuphalvøen«, der udkom i maj samme år. Målsætningen var at sikre en bæredygtig udvikling, hvor primærerhvervene landbrug, skovbrug, fiskeri og gartneri udøves miljømæssigt forsvarligt, hvor borgere og turister får øget adgang til friluftsliv og rekreative muligheder, hvor turismen styrkes, bl.a. ved at skabe nye turistmål på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, hvor bedre levevilkår for dyr og planter skabes, og hvor den fortsatte udbygning af bolig- og erhvervsområder i landsbyerne respekterer det omgivende landskab. 8 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

9 I et halvt århundrede blev der produceret tonsvis af oksekød og mælkeprodukter i engene mellem Solkær Å og den gravede landkanal ned gennem vestsiden af dalen. Pumpeanlægget fungerede upåklageligt i de første årtier, men efterhånden begyndte sætningerne i engjordens humuslag at skabe problemer. Foto: Sten Bøgild Frandsen. Fine ord, men som altid handlede de barske realiteter om pengene. Hvor skulle finansieringen komme fra? Det var overhovedet ikke klart. Ret hurtigt havde man fået skitseret et stort projekt for en sø i de våde enge, godt hjulpet af regeringens bestræbelser i de år på at gennemføre en række naturgenopretningsprojekter. Forbløffende hurtigt havde lodsejerne også vænnet sig til tanken, og da processen gik i stå, lå bolden hos myndighederne. Vedtagelsen af det store Skjernåprojekt i slutningen af 1990 erne lagde pludseligt beslag på alle statens økonomiske midler, så der ikke var en krone til andre formål. Noget usædvanligt var det derfor, at det var fra lodsejerside, der»blev udtrykt kraftig utilfredshed med sagens forløb, og man var indstillet på at opgive projektet, såfremt der ikke meget snart sker noget«. Sådan stod der i referatet fra pumpelagets generalforsamling i foråret Året efter havde Skov- og Naturstyrelsen dog fundet fem mio. kr. til projektet, men det beløb ville kun række til en kompensation på kr. pr. Siden 2004 har den nyskabte sø tiltrukket masser af nyt fugleliv, som udgør hovedattraktionen i Stenderup-halvøens natur. I baggrunden af billedet anes Kolding by og oppe mod højre strækker sig Kolding fjord. Foto: Sten Bøgild Frandsen. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 9

10 Ørnen er landet i Kurts hjemmebyggede rede Overskriften»Ørnen er landet«er brugt utallige gange i de senere år, som en lidt fortærsket kommentar til havørnens succesfulde genindvandring til Danmark. Med tilføjelsen»i Kurts hjemmebyggede rede«er der tale om en variant, der næppe er set før. Kurt Storgårds indsats for havørnene ved Solkær Enge er heller ikke nogen helt almindelig historie. I 1980 erne havde Kolding Rovfuglegruppe, som Kurt Storgård er aktiv medlem af, bygget kunstreder til både musvåge og duehøg, som man med held lokkede væk fra»jægerbelastede«skove til mere uforstyrrede lokaliteter. Da to par havørne slog sig ned ved henholdsvis Åbenrå og Haderslev i midten af 1990 erne, var vejen banet for en bestand i det sydlige Jylland, og i samarbejde med en skovfoged fra det daværende Haderslevs Statsskovdistrikt udpegede Kurt Storgård tre egnede ørnetræer i distriktets skove. Et af dem var en gammel bøg på Stenderup-halvøen. I vinteren 2007/08 optrådte et nyt par havørne flere steder i Sydøstjylland, og da parret pludselig dukkede op 10. februar 2008 i Solkær Enge, var det på tide at slå til, mente Kurt Storgård. Det skulle vise sig at være en klog beslutning. Læs her redebyggernes egen beretning i uddrag:»den opførte vi på fem timer en indflytningsklar rede på 2 x 1,5 x 0,75 meter i den allerede afmærkede, gamle bøg med smuk udsigt til Lillebælt og Solkær Enge. Da vi står og kikker op på resultatet af dagens anstrengelser i den kolde aftensol kl. 17, kommer en stor skygge forbi: Havørnehunnen havde allerede spottet reden! Efter ti dage må jeg ud og se, om der sker noget, og hjertet banker extra hurtigt, da jeg opdager, at ørnen nu står på reden og skuer ud over sit kongerige. Kurt Storgård var dårligt nok kommet ned fra det nye ørnetræ, før fuglene tog den kunstige rede i anvendelse. Samme sommer fløj den første sydøstjyske ørneunge fra denne redeplatform. De to unger fra 2009 blev ringmærket som de første, og den ene opholdt sig derefter i en»lømmelflok«på hele fem unge ørne ved Brændegårds Sø på Midtfyn, hvor rigtig mange mennesker havde glæde af at se de store fugle. Foto: Jens Bækkelund. De næste par uger lægger fuglene den sidste finish på reden, og derefter skrides til æglægning og rugning. Fire måneder senere fløj ungen af reden, hvorefter den opholdt sig yderligere et par måneder ved Solkær Enge, mens forældrene stadigvæk fodrede på den store og meget krævende teenager!«siden da har havørneparret opfostret to unger i 2009 og atter en unge i 2010 i rovfuglegruppens hjemmebyggede rede. Pudsigt nok har alle unger indtil nu været hunner.»ørnerede-gruppen«har senere bygget en rede ved Rands Fjord og to reder på Fyn, Ringmærkeren Lars Ulrich Rasmussen er ved at forsyne 2010-ungen ved Solkær Enge med de fornødne identitetsmærker en stålring på den ene fod og en nummereret plastring på den anden. Ungen opholdt sig hele efteråret i Lillebælts-området og blev hyppigt set ude i den nye sø. Foto: Kurt Storgård. hvoraf den ene i Odense Fjord straks blev optaget af et ørnepar. I sommeren 2010 havde parret en stor og næsten flyvefærdig unge i kunstreden, da en sindsforvirret person lagde forgiftet lokkemad ud for at få ørnene væk. Hannen og den store unge blev dræbt. Det sidste oprindelige ynglepar blev udryddet i begyndelsen af 1900-tallet, men siden 1995 er de store fugle genindvandret til Danmark. I dag (2010) tæller ynglebestanden 37 par, som har bragt flere end 200 unger på vingerne. Det er især den sydøstlige del af landet, der har oplevet rekoloniseringen. Næsten halvdelen af de nye ørnepar har bosat sig på Lolland-Falster og i det sydlige Sjælland. Et andet tyngdepunkt er de sydøstjyske fjorde, som formentlig også vil kunne levere nye ynglepar til Vestfyn. Derimod er der stadig ingen yngleforekomster i det vestlige og nordvestlige Jylland. 10 DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

11 Søen i Solkær Enge har atter frit løb ud i Lillebælt, hvis salte vand også kan trænge op i søen og skabe de særlige brakvandsbetingede livsforhold. Billederne er fra etableringen af den nye bro og fra indvielsesdagen i september 2004 med masser af gæster på broen. Fotos: Hans Jørgen Hvideland Olsen, Vejle Amt. hektar, og det var langt fra tilfredsstillende for lodsejerne. Sagen kom derefter op i Vejle amt, og der besluttede udvalget for teknik og miljø at lægge tre mio. kr. oveni. Så var finansieringen på plads. På den baggrund bad amtet strukturdirektoratet i landbrugsministeriet om at igangsætte jordfordelingen og påbegynde forhandlinger med de enkelte lodsejere. på hans jord blev udgravet nogle små søer, og han fik også sin vilje. Sidst i august 2004 blev pumperne slukket for sidste gang, i september blev dæmningen gennemgravet, og få uger senere var engene oversvømmet. Men helt så nemt, som det måske lyder, havde det ikke været at få det store projekt sat på skinner. Faktisk var der gået otte år fra det første forslag, til pumperne kunne stoppes og vandene begynde at stige. Solkær Enge udviklede sig til gengæld hurtigt som et attraktivt naturområde med fine rekreative adgangsog brugsmuligheder. For dyr og planter medførte den nye naturlokalitet selvsagt mange muligheder, men hvad ingen havde regnet med, så bosatte det første sydøstjyske havørnepar sig på Stenderup-halvøen allerede i Uden Solkær Enge-projektet havde halvøen næppe kunne tiltrække hav- Ny sø på fem måneder I begyndelsen af april 2004 rykkede entreprenøren ind i området for at gennemføre amtets hidtil største naturgenopretningsprojekt. I november 2003 havde pumpelaget holdt sin sidste ekstraordinære generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen havde været»afstemning om nedlæggelse af pumpelaget«. Alle stemte for. Dermed havde man bekræftet aftalen om at skabe den store sø. I løbet af foråret 2004 blev de gamle hegn med tusindvis af hegnspæle sløjfet, og gravemaskinerne gendannede hen over sommeren Solkær Å s slyngninger og udløbet mod Lillebælt. Omkring Solkær Gård, som er den lavest beliggende ejendom ved engene, blev der opbygget en jordvold, som fremover skulle beskytte gården mod oversvømmelser. En anden lodsejer ønskede, at der Statsskovrider Carsten Ørnsholt fik også lov at holde tale ved indvielsen af Solkær Enge, men først efter de lokale dignitarer. Ørnsholt talte på vegne af Skov- og Naturstyrelsen, der havde været den store hovedsponsor på projektet med 7,3 mio. kr. Til højre for skovrideren smiler amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) og halvt skjult bag den røde ladeport lytter Kolding-borgmesteren Per Bødker Andersen (S). Foto: Peter D. Jensen, Kolding kommune. Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 11

12 fire døgn, men tidevandets virkning betyder, at 75 procent af vandet i søen vil være saltvand fra Lillebælt. Søen skylles altså hyppigt ren med saltvand. Mens vandet opholder sig i søen, afgasses der kvælstof fra landbrugets overgødskning, og det er denne kvælstoffjernelse, der er formålet med investeringen i projektet set fra statens side. Den vil især foregå i områdets ferske dele og samlet forventes en fjernelse på 50 tons om året, svarende til ca. 270 kg pr. hektar. De kommende år vil arealerne omkring søen skifte karakter fra mose og fersk eng til strandrørsump og strandeng. Gradvis vil der også indfinde sig en marin fauna, dvs. saltvandsdyr, -planter og fisk i strandsøen. Cykelstien på havdiget, som hele projektet begyndte med, er bevaret og udbygget med en ny bro over udløbet. Også det gamle pumpehus har overlevet, men pumperne er fjernet. Huset er istandsat som formidlingscenter for projektet og til madpakkehus for besøgende. I kanten af strandsøen er der opført et fugletårn, hvorfra det imponerende fugleliv kan opleves. Også havørnefamilien, der har holdt til i Solkær Enge siden foråret De sidste havørne i den oprindelige danske bestand på mindst 50 par blev skudt og forgiftet væk i begyndelsen af 1900-tallet, men arten vendte atter tilbage i 1996, hvad de færreste nok havde troet muligt. Den nye danske bestand er vokset til 37 ynglepar i Foto: Bente Holm-Petersen. ørnene, som har vist sig at være en meget stor attraktion. I det hele tager er det fuglelivet, der har reageret mest positivt på det nye vådområde. Det har karakter af et stykke østjysk vadehav, hvor vandstanden i Lillebælt bestemmer vandstanden i engene. Renser op efter landbruget I de mange år, hvor pumperne kørte, var vandstanden bag havdiget faldet knap to meter, og vandet måtte derfor pumpes op i landkanalen ved udløbet til Lillebælt. Nu er den naturlige afvandingstilstand genskabt på Solkær engene. Dræn og grøfter med udløb i den tidligere pumpekanal er stoppet, eller omlagt til et højere niveau, så drænvandet fra oplandet har frit indløb i projektområdet. Også Binderup Mølleå ledes gennem søen. Åvand, regnvand og drænvand ledes alt sammen gennem den nye sø, før det strømmer ud i Lillebælt. Ved daglig vande ude i bæltet oversvømmes ca. 75 hektar, der har fået karakter som en strandsø med dybder ned til 1,70 meter. Vandet opholder sig i strandsøen i gennemsnitlig ca. Kilder Anonym: Visionsoplæg for landskabsplan på Stenderuphalvøen. Notat fra Teknisk Forvaltning, 8. maj Kolding kommune. Fisker, Ole & Lars Bo Christensen: Stenderuphalvøen på vej fra vision til virkelighed. Vækst nr Forfatterens besøg på lokaliteten, 30. juni Kolding Folkeblad, 26. februar 1944:»Proprietær Oluf Juhl fylder 65 Aar«. Kolding Folkeblad, 23. dec. 1961, 2. august 1963 og 26. juli Diverse omtaler af proprietær Jens Bech. Stabell, M.: Havørnen i Danmark en analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. Dansk Ornitologisk Forening Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Storgård, Kurt: Havørnen i Sydøstjylland. Fugle og Natur i Sydøstjylland. DOF-Sydøstjylland DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

13 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Solkær Enge, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 201 fuglearter og racer, som er registreret fra Solkær Enge, pr. 2. januar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (3/28) Bjergand (40/12631) Vibe (196/28000) Mursejler (5/78) Sortstrubet Lom (2/2) Ederfugl (22/7078) Islandsk Ryle (12/221) Isfugl (25/31) Lille Lappedykker (156/3503) Havlit (2/8) Islandsk Ryle, Østlig (1/9) Grønspætte (1/1) Toppet Lappedykker (117/919) Sortand (3/51) Sandløber (1/1) Sortspætte (2/2) Gråstrubet Lappedykker Nordisk Lappedykker Sorthalset Lappedykker (26/72) (3/4) (14/28) Fløjlsand (1/2) Hvinand (110/1744) Hjelmskallesluger (15/15) Lille Skallesluger (103/475) Toppet Skallesluger (141/1604) Dværgryle (5/7) Temmincksryle (5/71) Krumnæbbet Ryle (15/55) Almindelig Ryle (108/3219) Brushane (52/314) Stor Flagspætte (13/18) Hedelærke (3/3) Sanglærke (47/734) Digesvale (9/529) Landsvale (48/5587) Skarv (134/2640) Stor Skallesluger (9/36) Dobbeltbekkasin (90/1847) Bysvale (18/664) Skarv, Mellemskarv (2/26) Hvepsevåge (13/29) Stor Kobbersneppe (3/3) Skovpiber (48/2786) Silkehejre (14/20) Sort Glente (1/1) Lille Kobbersneppe (25/65) Engpiber (58/9573) Fiskehejre (128/686) Rød Glente (2/2) Småspove (5/14) Rødstrubet Piber (1/1) Hvid Stork (1/1) Havørn (129/174) Storspove (84/183) Skærpiber (3/8) Skestork (3/3) Rørhøg (62/84) Sortklire (39/145) Gul Vipstjert (47/1370) Knopsvane (103/1612) Blå Kærhøg (44/51) Rødben (82/365) Bjergvipstjert (36/115) Pibesvane (1/2) Duehøg (10/10) Hvidklire (99/763) Hvid Vipstjert (101/3561) Sangsvane (57/2892) Sædgås (4/13) Sædgås, Tundrasædgås (3/8) Kortnæbbet Gås (7/29) Blisgås (30/187) Grågås (191/30261) Canadagås (5/11) Bramgås (25/580) Knortegås (2/2) Knortegås, Mørkbuget (3/13) Nilgås (6/8) Gravand (125/3314) Moskusand (1/1) Pibeand (175/29142) Knarand (59/263) Krikand (189/18151) Gråand (145/9958) Spidsand (39/237) Atlingand (10/20) Skeand (41/174) Taffeland (102/4272) Troldand (83/1830) Spurvehøg (43/74) Musvåge (108/303) Fjeldvåge (7/7) Fiskeørn (14/14) Tårnfalk (100/164) Aftenfalk (1/1) Dværgfalk (5/6) Lærkefalk (3/4) Vandrefalk (14/14) Agerhøne (12/67) Vagtel (8/11) Fasan (21/77) Vandrikse (14/15) Engsnarre (12/21) Grønbenet Rørhøne (4/5) Blishøne (55/2575) Trane (3/5) Strandskade (82/258) Klyde (95/921) Lille Præstekrave (20/47) Stor Præstekrave (65/336) Hjejle (151/82988) Strandhjejle (18/580) Svaleklire (22/65) Tinksmed (36/257) Mudderklire (47/185) Stenvender (2/5) Almindelig Kjove (1/1) Dværgmåge (8/15) Hættemåge (85/12311) Stormmåge (50/1303) Sildemåge (8/11) Sølvmåge (69/4473) Svartbag (61/210) Ride (1/1) Splitterne (22/51) Fjordterne (5/12) Havterne (3/4) Dværgterne (3/5) Sortterne (2/2) Huldue (6/15) Ringdue (60/8096) Tyrkerdue (1/4) Gøg (17/21) Natugle (3/3) Mosehornugle (2/2) Hvid Vipstjert, Sortrygget Vipstjert (1/1) Silkehale (6/281) Gærdesmutte (27/45) Jernspurv (18/162) Rødhals (10/26) Nattergal (3/3) Husrødstjert (1/1) Rødstjert (7/7) Bynkefugl (4/15) Stenpikker (10/31) Ringdrossel (5/8) Solsort (32/113) Sjagger (48/4817) Sangdrossel (19/233) Vindrossel (11/931) Misteldrossel (9/56) Græshoppesanger (6/6) Sivsanger (1/1) Kærsanger (9/31) Rørsanger (7/28) Gulbug (10/15) Gærdesanger (9/16) Tornsanger (17/40) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 13

14 Haveanger (1/1) Musvit (39/150) Ravn (40/80) Lille Gråsisken (1/1) Munk (5/8) Gransanger (30/76) Løvsanger (4/53) Fuglekonge (6/31) Rødtoppet Fuglekonge (1/1) Grå Fluesnapper (1/10) Halemejse (5/18) Sumpmejse (7/13) Sortmejse (1/1) Blåmejse (18/62) Spætmejse (6/6) Korttået Træløber (3/3) Rødrygget Tornskade (5/5) Stor Tornskade (2/2) Skovskade (10/46) Husskade (29/64) Allike (12/146) Råge (16/289) Sortkrage (6/7) Gråkrage (81/901) Stær (101/12878) Gråspurv (8/103) Skovspurv (18/214) Bogfinke (38/2694) Kvækerfinke (17/11355) Grønirisk (54/4322) Stillits (39/339) Grønsisken (19/2587) Tornirisk (31/1879) Bjergirisk (6/44) Hvidvinget Korsnæb (1/1) Lille Korsnæb (15/1487) Dompap (9/214) Kernebider (6/32) Lapværling (1/1) Snespurv (1/1) Gulspurv (43/187) Hortulan (2/3) Rørspurv (39/2089) Bomlærke (1/1) Herunder ses en oversigt over de 7 andre dyr end fugle, som er registreret fra Solkær Enge, pr. 2. januar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Løvfrø (1/2) Det Hvide C (1/1) Ræv (7/10) Rådyr (6/12) Tidselsommerfugl (1/1) Hare (16/37) Mink (1/1) Plantelivet ved Solkær Å TBU 25/31: Solkær Å + kysten mellem Stenderup Sønderskov og Mosehuse Det vides ikke, om engene langs Solkær Å stadig eksisterer, eller om de er opdyrkede. På en skrænt ud mod Binderup Bugt (= Mosvig) ved åens udløb er fundet smalbladet rapgræs. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Foreløbig lokalitetskode: + E III O, V IV O Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND sydjylland Kjeld Hansen Plantelivet ved Solkær Å

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt Bind 1-2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt, bind 2 Af Keld Bakken og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Visby, Gotland, 05-06-2014 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Gotland, Sverige fra lørdag den 31. maj til torsdag den 5. juni 2014. Indledning Leif Frederiksen

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Vejle Amt af Kim Biledgaard og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen Dansk

Læs mere