Centre for Regional change in the Earth System (CRES)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Centre for Regional change in the Earth System (CRES)"

Transkript

1 Centre for Regional change in the Earth System (CRES) Centre for Regional change in the Earth System (CRES) / Center for regionale klimaforandringer er en strategisk forskningsplatform for klima og klimatilpasning. CRES er et bredt, multi-disciplinært samarbejde mellem en række førende danske klimaforskere og inddrager direkte interessenter fra nøglesektorer såsom vand, landbrug, forsikring og kommuner. Målet med CRES er at levere forskning i verdensklasse med høj relevans for samfundets tilpasning til et ændret klima. Jens Hesselbjerg Christensen CRES CRES er resultatet af en strategisk satsning støttet gennem det Strategiske Forskningsråd igennem de sidste 5 år. CRES vision har været for første gang i Danmark at etablere en multi-disciplinær fælles videnskabelig platform som giver en sammenhængende forståelse for usikkerhe der og regionale detaljer i scenarier for fremtidens klima og dertil relaterede effekter. Tilpasning til kommende ændringer afføder et stort behov for en mere præcis forståelse af, hvordan menneskelig aktivitet vekselvirker med na turlige processer, hvorfor CRES samtidig har involveret interessenter med klimatilpasningsbehov i sine aktiviteter. CRES mission har været at skabe et bredt og åbent samarbejde også udenfor kernegrup pen, skabe nye synergier og minimere overlapning mellem forskningsaktiviteter (nationale såvel som internationale) inden for dette og beslægtede forskningsområder. Herigennem er der blevet etableret en relevant koordineret indsats af hensyn til både det samfundsmæssige beredskab og for Danmarks position i international forskning. Forskerne i CRES, hvoraf flere har eller har haft aktive roller i FNs klimapanel IPCC, er gået sammen om at formidle IPCCs arbejder, men har også leveret en sammenhængende dansk dimension af klimaproblematikkerne. CRES har herigennem været med til at bidrage til den underliggende videnskabelige dokumentation for mange af de tiltag, som nu er ved at finde vej til det praktiske arbejde med klimatilpasningen i Danmark. Ved direkte at involvere interessenter med klimatilpasningsbehov i forskellige aktiviteter har CRES bidraget aktivt til at styrke videngrundlaget i aktørernes tilpasningsarbejde. Tilsvarende er en række andre danske forskningsinitiativer og grupper inddraget gennem både projektmøder og workshops for at sprede og dele erfaringer på området. Synergier Et vigtigt element i CRES aktiviteter har været et bredt og åbent samarbejde også udenfor kernegruppen bestående af forskere fra DMI, GEUS, DHI, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU. Det er sket med henblik på at skabe nye synergier og minimere overlap mellem forskningsaktiviteter (nationale såvel som internationale) inden for dette og beslægtede forskningsområder. De vigtigste aktører i Danmark med en forskningsindsats indenfor klimaområdet har været og er stadig i dialog eller egentligt samarbejde med CRES partnere, hvilket medvirker til en styrkelse både af det samfundsmæssige beredskab og Danmarks position i international forskning. Viden og innovation CRES partnere repræsenterer danske forsknings miljøer af stor forskningshøjde. Resulta t erne fra aktiviteterne i CRES har gennem fokus på innovative og operationelle løsninger bidraget til kvantificering af usikkerheder relateret til klimaændringer og mere fuldstændige beskrivelser af effekterne på hydrologi, biologi og samfund for danske forhold. Ny viden er genereret om effekterne af ekstreme hændelser og overskridelse af såkaldte tipping points og deres indbyrdes vekselvirkning. Hensigten hermed har været at give et langt bedre beslutningsgrundlag for revision af danske (og internationale) tilpasningsstrategier til at imødegå klimaforandringer. Konferencer CRES har videre stået for at organisere og bi drage til konferencer, workshops, brugermøder og uddannelse, hvor den allernyeste viden om klima, klimaeffekter og tilpasning er præsenteret og diskuteret til aktører, der arbejder med strategisk og operationel klimatilpasning i både den private og offentlige sektor foruden klimaforskere, studerende og andre eksperter. Risikoen for en klimakatastrofe med fokus på, hvad der kunne være det frem tidige Danmark, hvis alle gode kræfter var spildte og den globale opvarmning fik frit spil, blev iscenesat ved stor international konfe ren ce i 2012 afholdt i København. Konferencen afdækkede, at der ikke er megen 84 Vand & Jord

2 viden om, hvad den øvre grænse for den globale opvarmning i dette århundrede kan blive eller hvor hurtigt det kan gå? Efterfølgende er temaet forsøgt belyst lidt bredere i en række videnskabelige arbejder, som forventes offentliggjort samlet i løbet af dette år i en specialudgave af tidskriftet Climatic Research og hvoraf flere af artiklerne i dette særnummer har hentet inspiration fra. Området kalder dog decideret på mere forskning, hvilket også afspejles bl.a. i de seneste af EU s rammeprogrammer. Ligeledes har CRES organiseret en bredere international konference om udfordringerne for klimatilpasningen i Norden også med deltagelse fra mange private og offentlige aktører (se artikel længere inde i dette nummer). Forskningsinformation På den videnskabelige front har CRES for- skere bidraget med solide resultater, som er med til at levere fundamentet for forbedrede forståelser af de værktøjer, der i dag anvendes til forskning i virkningen af klimaforandringer og deres anvendelse til klimatilpasning, her under modeller og metoder til at få in for ma tioner om klimaforandringer på en lille ska la, som eksempelvis byer eller danske vandoplande. Med dette nummer af Vand & Jord, fremhæves mange af de aktiviteter, som CRES har drejet sig om og forklares i en noget lettere tilgængelig udgave end dokumenteret i de videnskabelige tidsskrifter. Dette er i tråd med hvad, CRES forskere over en bred kam løbende informerer ved dialogmøder med offentlige instanser i Danmark, private aktører og ikke mindst kommuner med behov for at udforme og iværksætte tilpasningsplaner. Ved DHI har et undervisningsprojekt om klimaforandringerne ført til et samarbejde med AlphaFilm om netop klimaforandringerne og nødvendigheden af klimatilpasninger. CRES har haft mulighed for at hjælpe til med at filmen kunne udgives i en engelsk version. Titlen på filmen er Det fremtidige klima Filmen er rettet mod et bredt publikum, herunder til undervisningsbrug, og CRES muliggør, at filmen kommer på engelsk, og dermed også kan komme bredere ud, end tilfældet ellers havde været. Filmen blev i august lanceret på den omtalte nordiske klimatilpasnings-konferen ce. Jens Hesselbjerg Christensen er centerleder for CRES, adjungeret professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet og forskningeleder ved Danmarks Meteotologiske Institut (DMI) 21. årgang nr. 3, september

3 IPCCs SRES udslipsscenarier og de nye RCP scenarier Mennesker påvirker opvarmningen af atmosfæren og havene, ændringer i det globa le vandkredsløb, reduktionerne af sne og is, stigningen i det globale gennemsnitlige havniveau og ændringer i nogle klimaekstremer, som fx tørke og voldsomme regnvejr. Disse vidnesbyrd om menneskets påvirkning er øget siden IPCC s 4. hoved rapport (AR4) /1/. IPCC vurderer i sin seneste 5. hovedrapport (AR5) /2/ at det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Klimaændringer indebærer en risiko for menneskelige og naturlige systemer. Forudsigelser af klimaforandringer kræver oplysninger om fremtidige udledninger eller koncentrationer af drivhusgasser, aerosoler og andre faktorer, der påvirker klimaet. Disse oplysninger udtrykkes ofte i form af scenarier af menneskelige aktiviteter og deres konsekvenser. Jens Hesselbjerg Christensen Indledning Forudsigelser af klimaforandringer kræver op lysninger om fremtidige udledninger eller koncentrationer af drivhusgasser, aerosoler og andre faktorer, der påvirker klimaet. Disse oplysninger udtrykkes ofte som scenarier af menneskelige aktiviteter og deres konsekvenser. IPCC scenarier har fokuseret på men neskeskabte udledninger og omfatter ikke ændringer i naturlige påvirkningsfaktorer såsom påvirkning fra solen eller vulkaner eller naturlige udledninger af fx metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Graden af menneskeskabt global opvarmning på længere sigt afgøres primært af de samlede udledninger over tid. De er derfor afhængige af både, hvornår udledningerne topper, på hvilket niveau de topper, og hvor hurtigt de derefter aftager. Forud for arbejdet med IPCC s 5. hovedrapport er defineret en række repræsentative scenarier for den fremtidige klimapåvirkning, RCP-scenarierne (Re pre - sentative Concentration Pathways /3/), som erstatter de hidtidige SRES standardscenarier (Special Report on Emissions Scenarios /4/). Hvad er SRES? SRES scenarierne, som stammer fra 2001, er baseret på fremtidsvisioner for de menneskelige aktiviteter og samfund, som generelt er mere velstående end i dag. Scenarierne omfatter en lang række fremtidige niveauer for økonomisk aktivitet med det samlede globale bruttonationalprodukt stigende til 10 gange de nuværende værdier i år 2100 i det laveste og til 26 gange i de højeste scenarier. Mange af SRES-scenari erne forudsætter en indsnævring i indkomstforskelle blandt de globale regioner. Teknologi er mindst lige så vigtig en drivkraft som demografisk forandring og økonomisk udvikling, og SRES-scenarierne omfatter et større antal forskellige energistrukturer. Dette forhold afspejler usikkerheder om fremtidige fossile ressourcer og teknologisk forandring. Scenarierne omfatter stort set alle de mulige ændringer, fra lav til høj økonomisk vækst, og fra høje andele af fossile brændstoffer, olie og gas eller kul, til høje andele af ikkefossile brændstoffer. I de fleste scenarier fortsætter reduktionen af det globale skovområde i nogle årtier, hovedsageligt på grund af øget befolkning og ind komsttilvækst, men i de fleste scenarier vendes denne tendens, så vi ender med en stigning i skovareal i år 2100 sammenlignet med Ændringer i forbindelse med udnyttelse af landbrugsjord sker hovedsageligt ved ændringer i fødevareefterspørgsel forårsaget af demografiske skift og kostændringer koblet til velstandsudviklingen. Hvad er RCP? Ingen af SRES scenarierne er formulerede så de tager hensyn til eventuelle globale klimapolitiske beslutninger, som sigter på at afbøde klimaforandringerne. Her adskiller RCP scenarierne sig væsentligt, idet flere af de nye scenarier specifikt er formulerede som stabiliseringsscenarier. Formålet med de nye scenarier er at give beslutningstagerne bedre muligheder for at kunne vurdere konsekvenserne af de forventede klimaændringer under forskellige niveau er af global opvarmning. Dermed kan beslutningstagere bedre vurdere passende tiltag for klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudledningen. En lang række sammenlignende modelstudier - Coupled Model Inter- 86 Vand & Jord

4 Figur 1. Sammenligning mellem IPCCs vurderinger af den fremtidige globale temperaturudvikling fra de anvendte scenarier i den 4. (AR4; højre) og 5. hovedrapport (AR5; venstre). Det fremgår at AR5 opererer med fire scenarier, mens AR4 kun anvender 3. Sidstnævnte har resulteret i den fejlagtige opfattelse at der er tale om et scenarie, som er mere sandsynligt end andre (det midterste A1B). Med fire scenarier i AR5, er det gjort mere tydeligt, at ingen af scenarierne kan anses for mere sandsynlige end andre. comparison Project Phase 5 (CMIP5) - baseret på de nye scenarier med de mest opdaterede klimamodeller danner baggrund for vurderingerne om fremtidens klima i store dele af IPCC s 5. hovedrapport. Tabel 1 viser 4 RCP-scenarier og hvor dan de udvikler sig. Scenarierne er navngivet efter den beregnede netto strålingpåvirkning ved tropopausen (toppen af vejrsystemerne i 8-12 kms højde), som mængden af drivhusgasser giver anledning til. Denne påvirkning er den egentlige drivhuseffekt og udtrykkes i W/m 2. Strålingspåvirkningen er defineret som ændringen i den nedadrettede strålingsfluks ved tropopausen, som skyldes ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser og aerosoler. Ændringer ses i forhold til en atmosfære, hvor mængden af drivhusgasser holdes uforandret, men tager hensyn til at den øvre atmosfære (stratosfæren) er i såkaldt strålingsbalance. For at gøre sammenligninger mellem scenarier så enkle som muligt vælger man ofte at udtrykke alle drivhusgasser og aerosoler ved hjælp af begrebet ækvivalent CO 2. Det skal forstås sådan, at den samlede strålingspåvirk ning kunne udtrykkes udelukkende ved at atmosfæren havde ændret på CO 2 indholdet, mens de øvrige drivhusgasser og aerosoler var holdt konstant. Scenarierne er her globale sce nari er, men der kan formuleres en række socioøkonomiske regionale scenarier, som vil være konsistent med disse overordnede scenarier. Temperaturudviklingen fra CMIP5 modelkørslerne i slutningen af det 21. århundrede giver som anvist på figur 1 en vis spred ning over den mulige fremtidige globale temperaturudvikling for hvert scenarie. Det cen trale estimat for den globale opvarmning i 2100 angives her som en slags bedste bud for det pågældende scenarie. Fremtidens klima under SRES og RCP scenarier RCP'erne er kendetegnede ved deres anslåede samlede strålingspåvirkning i år 2100 i forhold Tabel 1. Oversigt over fire RCP-scenarier, og hvordan de udvikler sig fra i dag frem til Betegnelse Strålingsforcering Drivhusgaskoncentration RCP8.5 Over 8,5 W/m 2 i 2100 RCP6.0 RCP4.5 RCP2.6 / RCP3-PD Ca. 6 W/m 2 ved stabilisering efter 2100 Ca. 4,5 W/m 2 ved stabilisering efter 2100 Topper ved ca. 3 W/m 2 før 2100 og aftager derefter Over 1370 ppm CO 2 -ækvivalent i 2100 Ca. 850 ppm CO 2 -ækvivalent ved stabilisering efter 2100 Ca. 650 ppm CO 2 -ækvivalent ved stabilisering efter 2100 Topper ved ca. 490 ppm CO 2 - ækvivalent før 2100 og aftager derefter Temperaturstigning i 2100 (centrale estimat) ift Ca. 4,5 C Ca. 2,6 C Ca. 1,7 C Ca. 0,8 C Udvikling i drivhusgasudslip Stigende Stabilisering Stabilisering Topper og aftager derefter 21. årgang nr. 3, september

5 til år 1750: 2,6 W/m2 for RCP2.6, 4,5 W/m2 for RCP4.5, 6,0 W/m2 for RCP6.0 og 8,5 W/ m2 for RCP8.5. Hvad resultaterne fra CMIP5 angår, skal disse værdier kun opfattes som vejledende, eftersom klimapåvirkningen som følge af alle påvirkningsfaktorer varierer modellerne imellem på grund af specifikke modelkarakteristika og behandlingen af kort livede klimakomponenter, som eksempelvis aerosoler. Disse fire RCP er omfatter et modvirkningsscenarie, der leder til et meget lavt påvirkningsniveau (RCP2.6), to stabiliserings scenarier (RCP4.5 og RCP6.0) og et scenarie med meget store drivhusgasudledninger (RCP8.5). Dermed kan RCP erne repræsentere en række klimapolitikker i det 21. århund re de. I RCP6.0 og RCP8.5 topper strålingspåvirkningen ikke i år 2100; i RCP2.6 topper den og bliver mindre og i RCP4.5 stabiliseres den i Alle RCP er giver geografisk opløste datasæt vedrørende ændring i arealudnyttelsen og sektorbaserede udledninger af luftforure nende stoffer, og de specificerer årlige koncentrationer af drivhusgasser og menneske skabte udledninger frem til år Selvom RCP erne spænder over et bredt interval af totale påvirkningsværdier, dækker de ikke det fulde spektrum af udledninger i litteraturen, især ikke for aerosolers 88 Vand & Jord vedkommende. De fleste CMIP5-simuleringerne er foreta get med fastsatte udviklinger af CO2-koncentrationer frem mod værdier i år 2100 på hhv. 421 ppm (RCP2.6), 538 ppm (RCP4.5), 670 ppm (RCP6.0) og 936 ppm (RCP 8.5). I alle RCP er er der foretaget yderligere beregninger med opdaterede data og modeller for atmosfærisk kemi (herunder CMIP5-komponenten atmosfærisk kemi og klima) under anvendelse af de RCP-fastsatte udledninger af de kemisk reaktive gasser (CH4, N2O, HFC er, NOx, CO, NMVOC). Disse simuleringer muliggør undersøgelser af usikkerheder i forbindelse med tilbagekoblinger i kulstofkredsløbet og atmosfærisk kemi. Figur 1 sammenligner udviklingen i global middeltemperatur for SRES og RCP scenarierne og viser, at de i 2100 har omtrent samme variation i den mulige globale temperatur stig ning. Referencer /1/ IPCC, 2007: Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignor and H.L. Miller (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 996 pp. /2/ IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 1535 pp. /3/ van VuurenDP, J Edmonds, M Kainuma, K Riahi, A Thomson, K Hibbard, GC Hurtt, T Kram, V Krey, J-F Lamarque, T Masui, M Meinshausen, N Nakicenovic, SJ Smith, and SK Rose, 2011: The representative concentration pathways: an overview, Clim. Dyn., 31, DOI /s z /4/ Nakicenovic, N., J. Alcamo, G. Davis, H.J.M. de Vries, J. Fenhann, S. Gaffin, K. Gregory, A. Grubler, T.Y. Jung, T. Kram, E.L. La Rovere, L. Michaelis, S. Mori, T. Morita, W. Papper, H. Pitcher, L. Price, K. Riahi, A. Roehrl, H-H. Rogner, A. Sankovski, M. Schlesinger, P. Shukla, S. Smith, R. Swart, S. van Rooijen, N. Victor, and Z. Dadi. 2000: IPCC special report on emissions scenarios, 570 pp., Cambridge University Press, Cambridge, UK, Jens Hesselbjerg Christensen er centerleder for CRES, adjungeret professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet og forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

6 Usikkerhed på fremtidsscenarier Scenarier for fremtidens klima er ikke som tilfældet er med vejrudsigter konkrete forudsigelser af den forventede udvikling. Den vigtigste årsag hertil er, at vi mennesker sidder med nøglen til fremtidens klima i vores hænder: Om det vil lykkes at begrænse klimaforandringerne og dermed gøre tilpasningen lettere til de uundgåelige ændringer, som under alle omstændigheder vil finde sted? Eller om vi skal indstille os på en verden, der vil se markante klimaskift grundet et fortsat massivt udslip af drivhusgasser til atmosfæren i mange årtier endnu? Denne væsentlige usikkerhed omfatter andre usikkerheder relateret til, hvordan vi er i stand til at beregne klimaudviklingen og dens påvirkning af menneskelige og naturlige systemer, og hvad vi evt. kan gøre for at tilpasse os ændringerne. Jens Hesselbjerg Christensen, Fredrik Boberg, Ole Bøssing Christensen, Martin Olesen & Martin Drews Indledning For overhovedet at kunne forstå hvad de forventede klimaændringer indebærer, kræves der en grundlæggende forståelse for vores nuværende klima, der jo karakteriserer tilstanden i udgangspunktet. I et land som Danmark synes dette forholdsvis enkelt, da vi har glimrende målinger af en række vejrparametre, som for nogles vedkommende f.eks. nedbør og temperatur går 150 år eller længere tilbage. Men så enkelt er det ikke alligevel. Mange moderne overvågningssystemer som f.eks. registreringen af nedbørintensitet går kun ca. 30 år tilbage i tiden. Praktikerne må derfor ofte ty til statistiske metoder for på baggrund af data at kunne oparbejde et vidensgrundlag, som tillader os at sætte tal på sjældnere forekommende hændelser, såsom en 50- eller 100-års returværdi. Eller de endnu mere ekstreme begivenheder som betegnes 500- eller 1000-årshændelser. En sådan databehandling antager typisk, at dataserierne og dermed klimaet er tilnærmelsesvist stationære og altså ikke under stadig forandring. Dette er dog reelt vanskeligt at efterprøve og bevise for en konkret måleserie. Af samme grund så definerer WMO (Verdens Meteorologiske Organisation under FN) en analyseperiode på 30 år som værende en robust periode, hvorunder det kan forventes, at klimaet er stort set uforanderligt. Eller sagt på en anden måde: ved at analysere data samlet for en periode på 30 år, så kan man med rimelighed antage, at udsvingene i det observerede klima er tilstrækkeligt små til, at de som udgangspunkt primært kan tilskrives naturlig variabilitet. Dette syntes at være i overensstemmelse med det målte tilbage i midten af sidste århundrede, hvor man traf beslutningen om at definere en klimanormal baseret på målinger for perioden På samme måde blev den næste normalperiode den vi i dag refererer til defineret til Inden for de seneste år er det imidlertid begyndt at stå klart, at klimaet er under så mar kant forandring, at den normalperiode vi fremover vil referere til ( ) næppe vil være stationær. Interessen er derfor steget for at bruge andre perioder, som reference bare de er lange nok til at karakterisere det klima, som er bestemmende for vejret og de systemer, som er påvirkede og afhængige af vejret. Det vil sige, at en referenceperiode skal være lang nok til at undgå påvirkning af naturlig variabilitet. Som vi skal se, passer det godt med mange typer af målinger, vi benytter i dag, til at holde øje med udviklingen af naturlige og forvaltede systemer. Usikkerhedskaskaden del I Selv om det til at begynde med synes, som om vi har nogenlunde styr på den klimatolo giske reference, så er der også en række andre aspekter, som omgærder scenarier for fremtidens klima og deres virkninger på natur og mennesker. Helt overordnet ved vi ikke hvilken verden, der folder sig ud foran os. Ét af de store spørgsmål her er, om vi men nesker fortsætter med at øge vores energi forbrug baseret på fossile brændstoffer og dermed fortsætter med at øge atmosfærens indhold af drivhusgasser. Eller om vi tværtimod sadler om og kommer bort fra denne afhængighed i løbet af de næste årtier. Lige så vigtigt for at kunne lave et godt bud på klimaudviklingen er mere detaljeret viden om, hvor hurtigt dette vil ske, og den nøjagtige mængde af drivhusgasser, som slippes ud. Stigningen i den globale temperatur kan i indeværende århundrede blive mellem ca. 1 C og op til 6 C, hvilket på regional skala og altså for Danmark kan give andre mærkbare 21. årgang nr. 3, september

7 Figur 1: Årsnedbør (venstre) og årsmiddeltemperatur (højre) for Danmark i perioden , som illustrerer de nuværende klimatiske forhold. Kilde: DMI klimaforandringer ud over dette spænd på 5 C, som i Danmark svarer nogenlunde til temperaturforskellen mellem april og maj. Men lad os opstille det tankeeksperiment at vi faktisk ved, hvilke udslip der ligger i kortene fremover. Hvor godt kan vi så bestemme klimaudviklingen? Til at regne på klimaudviklingen anvendes avancerede globale klimamodeller, som i dag udvikles og anvendes ved forskningsinstitutioner verden rundt. Der er samlet set omkring 40 sådanne modeller. Ved at fodre modellerne med kvantitativ information om udslip af drivhusgasser og aerosoler kan man regne på den forventede klimaudvikling. I artiklen om scenarier /1/ vises den globale temperaturudvikling baseret på de eksisterende klimamodeller. Det fremgår ty de ligt her, at modellerne repræsenterer fremtiden med en vis spredning. Spredningen skyldes til dels, at modellerne ikke er ens i deres formuleringer af de forskellige nøgleprocesser i klimasystemet, ligesom ingen af modellerne naturligvis kan siges at være "perfekte" i forhold til virkeligheden. Således resulterer beregninger for eksempelvis scenariet RCP4.5 i en opvarmning på mellem 1,1 og 2,6 C med en middelværdi på 1,7 C ved udgangen af det 21. århundrede. Regionalt og altså også i Danmark, er der også betydelig spredning mellem resul tater ne. Danmarks klima Det danske vejr er foranderligt, og variatio nerne fra landsdel til landsdel kan være betydelige på den enkelte dag og fra den ene dag til den anden. Tilsvarende er der trods Danmarks relativt lille udstrækning tydelige forskelle i de klimatiske karaktertræk, også selv om det danske klima i de fleste sammenhænge forstås som værende nogenlunde det samme for hele landet. At der er regionale forskelle fremgår tydeligst, når årsmiddelnedbøren opgøres. Men også temperaturerne udviser en vis geografisk variation. Figur 1 viser fordelingen af årsnedbøren og årsmiddel temperaturen for perioden over Danmark. Perioden er valgt for at give et mere tidsaktuelt billede af det danske klima end den sidste klimanormal ( ), da denne reelt ligger udenfor de flestes erindring af forholdene, hvilket af og til kan være et andet argument for ikke at relatere til klimanormalperioden. De vådeste områder modtog over 1000 mm (op til et maksimum på 1021 mm ved Grønbjerg mellem Skjern og Holstebro), mens områder omkring Storebælt fik under 600 mm (ned til et minimum på 518 mm ved Frederiksdal lidt nord for Nakskov). Det vådeste sted modtager altså tæt ved den dobbelte mængde nedbør af, hvad der falder på det tørreste. Temperaturfordelingen udviser udsving på et par grader, hvor det er varmest mod syd og koldest i det nordlige og indre af Jylland. Variationerne over tid for hele landet er således ikke altid udtryk for et helt og aldeles dækkende billede lokalt. Udviklingen i temperaturforhold er dog generelt gældende på en noget større geografisk skala end tilfældet er med nedbøren. Fremtidens klima Fremtidige ændringer i temperatur og nedbør over Danmark beregnes som nævnt ovenfor med avancerede klimamodeller. Selv om da gens globale klimamodeller er i stand at repræsentere regionale ændringer i langt højere grad end tidligere, så er Danmark imid lertid i praksis kun repræsenteret som en lille del af en meget større Europæisk region Figur 2: Ændring i årlig middeltemperatur i Danmark i forhold til perioden Observationer fra 1874 til 2005 er angivet med sort kurve og modelsimuleringer for perioden for RCP2.6-scenariet og RCP8.5-scenariet er angivet med henholdsvis blå og rød kurve. De skraverede områder angiver estimerede usikkerheder på værdierne (+/- en 1 standardafvigelse af modelensemblet). For de samme scenarier er med hhv. grøn (RCP2.6) og orange (RCP8.5) angivet resultater baseret på CRES s detaljerede koblede klimamodel for Danmark. Der er anvendt et glidende 10-års middel. Værdierne yderst til højre angiver middelværdien for de sidste 20 år af simuleringen. Kilde: Observationsdata: DMI; Modelsimuleringer: CMIP5 og CRES. 90 Vand & Jord

8 (Atlanterhavsregionen), som går fra det nordvestlige Spanien via Vestfrankrig, de Britiske Øer, Benelux-landene, og det vestlige Tyskland til Danmark. DMI har derfor foretaget evalueringer af globale modeller og udført tilsvarende beregninger med regionale klimamodeller med henblik på at karakterisere fremtidens klima i Danmark mere specifikt. De bagved liggende scenarier for udslip af drivhusgasser har ind til for nylig være de såkaldte SRES-scenarier (se scenarieartiklen /1/). Disse analyser har været anvendt i mange hidtidige beregninger af klimapåvirkninger i Danmark. Med anvendelse af de nye RCPscenarier er opdateringer af de hidtidige anvendte regionale fremskrivninger for Danmark og nyudviklinger undervejs, nogle af disse stammer fra arbejdet i CRES og skal her fremhæves, da de samtidig indgår i flere af analyserne præsenteret i de andre artikler i dette nummer af Vand & Jord. Figur 2 og 3 viser den observerede variation såvel som forskellige scenarier for ændringen i årsmiddeltemperatur og årsmiddelnedbør i Danmark i forhold til re fe rence - perioden Denne perio de adskiller sig også fra den almindeligvis an vendte klimanormal periode ( ), fordi samme periode er anvendt i den seneste IPCC-rapport /2/. Den er anvendt af IPCC for at kunne angive de fremtidige ændringer i forhold til en periode, som er så aktuel som mulig. Man bemærker at denne periode ikke matcher andre lignende valg (som fx ovenfor i tilfældet med det danske klima), men for at være sammenlignelig med IPCC-rapporten er denne periode også anvendt her. Sorte kurver viser de observationsbaserede landstal, røde og blå er baseret på de globale klima modeller, som bl.a. indgår i IPCC s vurde rings rapporter med angivelse af estimerede usikkerheder i lys rød og lys blå for hhv. det nye scenarie RCP8.5 (et ret ra di kalt "business-as-usual"-scenario) og RCP2.6 (et afbød ningsscenarie, som opfylder FN s "2-graders mål"). Det fremgår, at under det kraftige RCP8.5 scenarie vil årsmiddeltemperaturen i Danmark i 2100 stige med 3,8 C ± 1,0 C. Den årlige nedbør vil øges med 7 % ± 6 %. For RCP2.6, hvor den globale udvikling holdes under 2 C i forhold til før industrialiseringen, er tallene hhv. 1,3 C ± 0,5 C og 2 % ± 4 %. Videre fremgår det, at scenarieberegninger foretaget med DMI s regionale klimamodel falder indenfor det forventede, når de sammenholdes med de globale modeller, som indgår i IPCC s vurderinger. Trods det anvendte glidende middel bemærkes betydelige år-til-år variatio ner, som udgør en vigtig usikkerhedsfaktor på regional skala, og som udstiller den Figur 3: Procentvis ændring i årlig nedbør i Danmark i forhold til perioden Observationer fra 1874 til 2005 er angivet med sort kurve og modelsimuleringer for perioden for RCP2.6-scenariet og RCP8.5-scenariet er angivet med henholdsvis blå og rød kurve. De skraverede områder angiver estimerede usikkerheder på værdierne (+/- en 1 standardafvigelse af modelensemblet). For de samme scenarier er med hhv. grøn (RCP2.6) og orange (RCP8.5) angivet resultater baseret på CRES s detaljerede koblede klimamodel for Danmark. Der er anvendt et glidende 10-års midel. Værdierne yderst til højre angiver middelværdien for de sidste 20 år af simuleringen. Kilde: Observationsdata: DMI; Modelsimuleringer: CMIP5 og CRES. na tur lige variabilitet. Her vises kun årsmiddelvær dier for at fremhæve netop variabilitetsaspek tet. Man kan fornemme af kurverne, at en 10-årsperiode er kort i forhold til den overordnede udvikling. Selv for landsgennemsnittet er der derfor grund til at understrege, at en given 10-årsperiode i høj grad kan påvirkes af langtidsvariationer, hvis årsag ikke nødven digvis kendes. Usikkerhedskaskaden del II For at regne på konsekvenserne af den mulige fremtidige klimaudvikling, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i realistiske udviklinger lokalt og at anvende flere forskellige scenarier. Det gælder såvel scenarier, hvor der er skruet fuldt op for brugen af fossilbrændsler, og for dem, hvor der bremses markant op. Det er også nødvendigt at betragte klimascenarier fra både globale og regionale modeller, som afspejler den spredning i udviklingen, som findes mellem de mange klimamodeller. Det betyder eksempelvis, at en hydrologisk model skal drives med en række forskellige klimamodeller og scenarier for at beregningerne kan udspænde en passende vifte af mulige fremtidige effekter. Man kan med andre ord sige, at spredningen på de endelige resultater nødvendigvis må være stor, da der er mange usikkerheder, som skal igennem den tekniske mølle. Hvis resultatet er, at det i forhold til scenarierne ikke med sikkerhed kan siges, om der er større eller mindre afstrømning fra et opland, så er der med andre ord en god grund til det. Det afgørende er, om der er nogle bud på fremtiden i beregningerne, som kan siges at falde i en absolut "ikke ønsket kategori". Er det tilfældet, skal det naturligvis vurderes hvilke tiltag, som er de rette til at reducere sårbarheden overfor sådanne begivenheder eller på at imødegå dem. Sikkerhed i modsætning til usikkerhed Selv om det nu er demonstreret, at der er mange led i informationskæden fra udledningsscenarier til tilpasningsstrategi, så er der alligevel en række aspekter i forhold til fremtidens klima, som er ganske sikre. Figur 4 viser, hvornår en given global temperaturøgning i forhold til perioden indtræffer dels bestemt ud fra den store samling af klimamodelberegninger, som indgår i vurderingerne fra de sidste to IPCC hovedrapporter /2,3,4/ dels ud fra obser verede forhold (CRU; /5/). Igen en ny periode at forholde sig til; hvilket skyldes at klimaforhandlingerne i FN regi forholder sig til den præindustrielle temperatur, hvilket for modelberegninger er besluttet at være denne periode. Det står klart, at for de forskellige scenarier, som her er benyttet, så er der stor konsistens mellem modellerne og virkeligheden selv om der er en hvis spredning. Men det fremgår også, at der er stor sandsynlighed for, at den globale middeltemperatur allerede inden, vi skriver 2050, er blevet 2 grader højere end i midten af 1800-tallet. Hvis ikke udledningerne begrænses voldsomt som beskrevet ved f.eks. RCP2.6-scenariet bliver 3 graders opvarmning passeret i anden halvdel af århundredet, og 4 grader i slutningen af århundredet. Det er endda tænkeligt, at 6 grader passeres i starten 21. årgang nr. 3, september

9 Figur 4: Årstal for den sandsynlige passage af en given global temperatur i forhold til perioden Der er modelresultater for seks af de scenarier, IPCC har forholdt sig til i sine 2 sidste vurderingsrapporter. Ingen af de forskellige scenarier er vurderet til at være mere eller mindre sandsynlige end andre. Baseret på mellem 30 og 40 modeller vises for hvert scenarie 5%, 25%, 50%, 75% og 95% percentiler for, hvornår den globale temperatur første gang passerer en given tærskel. Der er vist data for hver 0,25 grader. Den vandrette stiplede linje indikerer, hvor vi er i dag. Der er lavet et kurvefit til hvert af scenarierne for at indikerer forskelle. Den øverste række af bjælker indikerer, hvor stor en andel af modellerne, som ikke kommer over den givne tærskel inden år Da ingen model for RCP2.6 scenariet når over 2,5 grader, er den blå bjælke i fuld længde fra 2,75 grader og opad. Bemærk at både den vandrette og lodrette akse Ikke er lineære i hele forløbet dog for hhv. 0 8 grader og af det 22. århundrede. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt det bliver varmere, det er et spørgsmål om, hvornår vi passerer de forskellige globale temperatur-pejle mærker og det er der faktisk gode esti mater for, hvornår det vil indtræffe. Der ligger således nogle meget store udfordringer i at tænke over, at klimaet ikke er på vej til et andet stationært klima, men at det vil være under konstant forandring resten af århund redet. Og at det i værste fald reelt set er ude af kontrol. For ser vi lidt længere ud i fremtiden, kan vi teoretisk risikere at passere 10-graders mærket inden år 2300, hvis modelberegningerne stadig kan siges at gælde for en så ekstremt forandret klode, som der i så fald vil være tale om. Det er dog nok u sand synligt, at en sådan ekstra polation vil være realistisk. Referencer /1/ Christensen, JH: IPCCs SRES udslipsscenarier og de nye RCP scenarier, dette nummer af Vand & Jord /2/ IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovern mental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA /3/ IPCC, 2014: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part A: Global and Sectoral Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Field, C.B., V.R. Barros, D.J. Dokken, K.J. Mach, M.D. Mastrandrea, T.E. Bilir, M. Chatterjee, K.L. Ebi, Y.O. Estrada, R.C. Genova, B. Girma, E.S. Kissel, A.N. Levy, S. MacCracken, P.R. Mastrandrea, and L.L. White (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, /4/ IPCC, 2014: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part B: Regional Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Barros, V.R., C.B. Field, D.J. Dokken, M.D. Mastrandrea, K.J. Mach, T.E. Bilir, M. Chatterjee, K.L. Ebi, Y.O. Estrada, R.C. Genova, B. Girma, E.S. Kissel, A.N. Levy, S. MacCracken, P.R. Mastrandrea, and L.L. White (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, /5/ Morice, C. P., J. J. Kennedy, N. A. Rayner, and P. D. Jones, 2012: Quantifying uncertainties in global and regional temperature change using an ensemble of observational estimates: The HadCRUT4 data set. J. Geophys. Res. Atmos., 117, 22. Jens Hesselbjerg Christensen er centerleder for CRES, adjungeret professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet og forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI); Ole Bøssing Christensen er seniorforsker; Martin Olesen og Fredrik Boberg klimaforskere ved DMI; Martin Drews er seniorforsker ved Institut for Systemer, Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet 92 Vand & Jord

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer Vandstand [m] Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer 260 240 220 Nuværende statistik Scenarie A1B Scenarie A2 Sceanrie B2 200 180 160 140 120 100 1 10 100 1000 Gentagelsesperiode [år] Greve

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark Fremtidige klimaforandringer i Danmark Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014 Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere: Martin Olesen, Kristine

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Fremtidige Klimaforandringer i Danmark

Fremtidige Klimaforandringer i Danmark Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 25, 2017 Fremtidige Klimaforandringer i Danmark Olesen, Martin; Madsen, Kristine Skovgaard; Ludwigsen, Carsten Ankjær; Boberg, Fredrik; Christensen, Tina; Cappelen,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark 12-04 Fremtidige klimaforandringer i Danmark København 2012 www.dmi.dk/dmi/dkc12-04.pdf side 1 af 14 Kolofon Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere:

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Seneste nyt om dansk klima

Seneste nyt om dansk klima Seneste nyt om dansk klima Ole Bøssing Christensen Danmarks Klimacenter Danmarks Meteorologiske Institut Klimaændringer i Danmark Jorden er blevet varmere i løbet af de sidste årtier pga. drivhuseffekten

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Risikovurdering for oversvømmelser i byer klimadata, økonomi og usikkerheder

Risikovurdering for oversvømmelser i byer klimadata, økonomi og usikkerheder Risikovurdering for oversvømmelser i byer klimadata, økonomi og usikkerheder Risikovurderinger for oversvømmelse ved ekstrem nedbør er meget usikre. Usikkerhederne stammer fra klimadata, oversvømmelsesmodeller,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet EMISSIONSSCENARIER Danmarks Meteorologiske Instituts oversættelse af IPCC s særrapport EMISSIONS SCENARIOS Summary for Policymakers Rapport 00-3 Emissionsscenarier

Læs mere

Cop 21 - mere end varm luft?

Cop 21 - mere end varm luft? Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport

Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Af Jens Hesselbjerg Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950 erne er mange af de

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Fremtidige nedbørsændringer i Danmark En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011

Fremtidige nedbørsændringer i Danmark En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 02, 2016 Fremtidige nedbørsændringer i Danmark En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011 Drews, Martin; Boberg, Fredrik; Cappelen, John; Bøssing Christensen,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

BRUGERBEHOV FOR KLIMADATA. National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET

BRUGERBEHOV FOR KLIMADATA. National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET BRUGERBEHOV FOR National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Udgivet april 2014 af Forskernetværk for

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Danmarks Klimacenter rapport 13-02 Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen

Danmarks Klimacenter rapport 13-02 Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen 13-02 Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen København 2013 www.dmi.dk/dmi/dkc side 1 af 11 Kolofon Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%)

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet KLIMAÆNDRINGER 2001 DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND EN RAPPORT FRA IPCC S ARBEJDSGRUPPE I Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl

Læs mere