Drivhuseffekt og klimaændringer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhuseffekt og klimaændringer"

Transkript

1 Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for alvor været i fokus. Man diskuterer om de klimaændringer, der konstateres, og de mange ekstreme vejrbegivenheder, vi oplever, skyldes den øgede drivhuseffekt, eller om de blot er naturlige variationer. Man diskuterer også størrelsen af fremtidige klimaændringer, Solaktivitetens betydning for klimaet og begrænsninger i udslip af kuldioxid og andre såkaldte drivhusgasser, herunder virkningen af Kyotoprotokollen under FN s klimakonvention. I denne artikel diskuteres nogle aktuelle spørgsmål, og scenarier for fremtidens klima præsenteres. Det menneskeskabte bidrag Jordens atmosfære har en naturlig drivhuseffekt, og uden den ville Jorden være ubeboelig, se boks om drivhuseffekten. Menneskets aktiviteter fører til øget udsendelse af Gr. C,8,6,4,2 -,2 -,4 -,6 Global temperaturafvigelse drivhusgasserne kuldioxid, metan og lattergas samt stoffer, der påvirker dannelse af ozon i den nederste del af atmosfæren. Hertil kommer industrielt fremstillede halocarboner (CFC er m.fl.), som både er effektive drivhusgasser, og som nedbryder ozonlaget i den mellemste del af atmosfæren, samt forskellige andre stoffer, som ikke nødvendigvis er drivhusgasser i sig selv, men som gennem forskellige processer i atmo År Den globale temperaturudvikling siden Kurven, som viser afvigelsen fra gennemsnittet i perioden , er baseret på målinger fra de nationale meteorologiske institutter, indsamlet af Climate Research Unit, University of East Anglia og det britiske meteorologiske institut Hadley Centre for Climate Prediction. (Grafik: Forfatteren) 4 GeologiskNyt 1/5

2 sfæren påvirker dannelsen og nedbrydningen af de primære drivhusgasser. Model af en europæisk vejrsatellit Meteosat. De europæiske meteorologiske institutter samarbejder om vejrsatellitter i organisationen EUMETSAT. (Foto: Forfatteren) Urbaniseringseffekt Globalt set er temperaturen steget,7 o C i de seneste 1 år. Stigningen er sket i to perioder, fra og igen siden Det viser målingerne, men kan vi stole på, at klimadataene viser den sande udvikling? Har man fx taget ordentligt hensyn til den såkaldte urbaniseringseffekt i opgørelsen af overfladetemperaturen? Mange vejrstationer, som for 1 år siden lå på landet, ligger i dag i eller tæt ved større byer, som opvarmer deres omgivelser. Det betyder, at vi ikke blot måler temperaturen på stedet, men samtidig registrerer, at der efterhånden kommer varmere og varmere by rundt om. Man kan sige, at termometret er blevet urbaniseret og endt i en varmeø. Og fordi en del målestationer nu ligger i umiddelbar nærhed af byer, er der en risiko for, at urbaniseringen udgør en uforholdsmæssigt stor del af den målte globale temperaturstigning, selv om målingerne korrigeres for dette. Der er flere undersøgelser, hvor man har sammenlignet temperaturudviklingen for målestationer i byområder og på landet, og her er man kommet frem til, at urbaniseringseffekten højst kan forklare 1 % af den observerede temperaturstigning. I en ny undersøgelse fra 24 har det britiske meteorologiske institut samlet nattetemperaturer fra 264 vejrstationer over hele verden siden 195. Nætterne som er der, hvor urbaniseringen slår kraftigst igennem deles op i blæsende og vindstille på baggrund af vindmålinger. Hvis urbaniseringen har en væsentlig betydning, vil den slå kraftigst igennem på de stille nætter. Her flytter, spreder og opblander vinden nemlig ikke den varme luft fra byen. Dataene præsenteres på to kurver. Én baseret på data fra de blæsende nætter og én baseret på data fra de vindstille nætter. Resultatet er, at de to kurver viser den samme temperaturstigning over de seneste 5 år, nemlig,19 ±,6 ºC pr. tiår. På basis af de mange studier konkluderes derfor, at urbaniseringseffekten tilsyneladende ikke spiller nogen væsentlig rolle i de seneste 5 års globale temperaturstigning. Temperaturen lidt oppe i atmosfæren Hvorfor stiger temperaturen ikke i hele den nederste del af atmosfæren? Det spørgsmål har givet anledning til en række undersøgelser og diskussioner. Temperaturen oppe i atmosfæren bestemmes på basis af målinger fra satellitter og ballonbårne instrumenter (radiosondemålinger). Satellitdataene skal bruges med særlig varsomhed, når man ser på længere tidsserier, dels fordi satellitterne har begrænset levetid, og en tidsserie derfor sammenstykkes af data fra flere generationer af satellitter, dels fordi de enkelte satellitters baner ændrer sig i satellittens levetid, de kommer gradvist lidt nærmere til Jorden. Når man korrigerer for disse effekter og sammenligner med radiosondedata, ser man en rimelig overensstemmelse, og man ser, at temperaturen stiger mindre lidt oppe i atmosfæren. En del af forklaringen på dette er udtynding af ozonlaget i den mellemste atmosfære i 2-3 km højde. Ozon er en drivhusgas, og den optager UV-stråling Klimasystemet og de processer, der beskrives i koblede atmosfæreocean-klimamodeller. (Grafik: DMI) GeologiskNyt 1/5 5

3 mm/år Lokale havniveau-tendenser fra , målt af TOPEX/Poseidon-satellitterne. Det er tydeligt, at det gør en stor forskel, hvor på kloden man måler. (Kilde: sealevel.colorado.edu; Leuliette, E. W, R. S. Nerem, and G. T. Mitchum, 24: Calibration of TOPEX/Poseidon and Jason altimeter data to construct a continuous record of mean sea level change. Marine Geodesy, 27(1-2), ) fra Solen. Ozonen nedbrydes af menneskeskabte CFC-gasser m.fl., og derfor er det blevet koldere i den mellemste atmosfære. Den afkøling breder sig længere ned i atmosfæren, og derfor er opvarmningen under ozonlaget mindre end ved jordoverfladen. Temp-stigningerne naturlige variationer? I undersøgelser, der har til formål at påvise klimaændringer og bestemme deres årsager, benyttes som udgangspunkt observationer og målinger samt klimamodeller. Observationer og målinger indgår i teoretiske og statistiske studier, og de sammenlignes med den klimaudvikling, som man kan beregne med klimamodeller. Man kan ved hjælp af statistiske metoder undersøge, om der er en sandsynlig sammenhæng imellem observerede klimaforhold og naturlige og menneskeskabte påvirkninger af klimasystemet. En amerikansk undersøgelse har fx antydet, at der er en sammenhæng imellem solaktivitet og temperatur 12. år tilbage. En anden undersøgelse viser, at en kortvarig nedgang i Solens aktivitet for 1.3 år siden satte tydelige klimatiske spor i form af en kuldeperiode. Og danske undersøgelser fra DMI viser, at variationer i Solens aktivitet og udstråling kan forklare en væsentlig del af temperaturvariationerne siden 15. Men undersøgelserne viser også, at stigningen siden 1975 er større, end solaktiviteten kan forklare. Med klimamodeller kan man beregne, hvor store naturlige klimavariationer (fx variationer i den globale middeltemperatur), der normalt vil forekomme inden for tidshorisonter på 1 til 1. år, hvis klimaet ikke påvirkes af ydre faktorer som vulkaner og menneskeskabt drivhuseffekt. Også forhistoriske data fra borekerner m.m. benyttes til at vurdere størrelsen af de naturlige klimavariationer. I andre undersøgelser er der foretaget sammenligninger af på den ene side observerede mønstre for klimaændringer og på den anden side de ændringer, klimamodellerne har beregnet sig frem til både klimaændringernes udvikling med tiden, deres regionale variationer, årstidsvariationer Globalt havniveau (1-dages middel) fra satellitterne TOPEX/Poseidon (røde punkter) og Jason-1 (grønne punkter) for perioden 1993 til 23. Den blå kurve viser 6-dages løbende middel. (Grafik modificeret af UVH efter: sealevel.colorado.edu; Leuliette, E. W, R. S. Nerem, and G. T. Mitchum, 24: Calibration of TOPEX/ Poseidon and Jason altimeter data to construct a continuous record of mean sea level change. Marine Geodesy, 27(1-2), ) og variationer op igennem atmosfæren, og man ser på flere klimaparametre, ikke kun temperaturen. I beregningerne kan man påvirke klimamodellerne med naturlige faktorer og/eller øget drivhuseffekt og aerosoler og se, hvordan den beregnede udvikling for de forskellige påvirkninger passer med den faktisk observerede. Sammenligningerne viser, at man får den bedste overensstemmelse mellem de observerede ændringer og den modelberegnede udvikling, hvis der tages hensyn både til naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Endelig kan man kombinere de forskellige metoder og undersøgelser for at få et samlet billede af klimaændringerne og en mere sikker vurdering af årsagerne til disse ændringer. På basis af de mange forskellige undersøgelser har FN s klimaekspertpanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) i sin seneste store rapport fra 21 konkluderet, at det er sandsynligt at det meste af CO 2 -emissioner (Gt C/år) Scenarier A1B A1T A1FI A2 B1 B2 IS92a MSL (mm) TOPEX Jason 6-dages løbende middel Rate = 2,8 ±,4 mm/år -2 Årstidsvariationer Univ. of Colorado 24_rel3. er fjernet Stabilisering ved 55 ppm den opvarmning, der er konstateret de seneste 3-5 år, skyldes menneskets aktiviteter. Stiger vandstanden i verdenshavene? Hvis temperaturen på Jorden stiger som følge af menneskets udledning af drivhusgasser, så er der to faktorer, som kan bidrage til globale vandstandsstigninger. Dels udvider vandet sig som følge af opvarmningen, dels smelter gletschere, iskalotter i bjergområder, Grønlands indlandsis og det antarktiske isskjold. Men stiger vandstanden i verdenshavene så nu? For at besvare spørgsmålet er der brug for observationer fra hele Jorden og over en længere årrække. Der sker nemlig hele tiden (fra år til år og årti til årti) forskydninger i vandstanden. Disse variationer hænger sammen med langsomme, naturlige, små skift og variationer i oceanernes strømninger og temperaturforhold. Dermed er der inden for et eller flere årtier nogle steder, År Oversigt over alternative scenarier for fremtidige udslip af drivhusgasser. FN s klimaekspertpanel IPCC har senest i 2 gennemført et omfattende scenariearbejde, som viser en række mulige alternative udviklingsperspektiver. Der er opstillet 4 scenarier samlet i grupper med betegnelserne A1, A2, B1 og B2. Det grå bånd viser det interval, som udslippene skal holde sig indenfor, hvis atmosfærens koncentration af drivhusgasser skal stabiliseres på 55 ppm, svarende til ca. det dobbelte af koncentrationen, før industrialiseringen satte ind. Koncentratinen i dag ligger på 38 ppm.(grafik: UVH modificeret efter IPCC) 6 GeologiskNyt 1/5

4 hvor vandstanden stiger, og andre steder, hvor den falder. Desuden er der bevægelser af landet på grund af geologiske forhold. I Danmark fx hæver den nordøstlige del af landet sig stadig efter den sidste istid. Derfor er det ikke nok at se på lokale observationer af vandstanden, men globale data er nødvendige, og her har satellitterne i de seneste årtier givet vigtig information. Når man ser på alle tilgængelige målinger og satellitdata, er der ikke tvivl om, at vandstanden i oceanerne globalt set er stigende. IPCC konkluderer i sin videnskabelige rapport fra 21, at den globale vandstand i det 2. århundrede er steget mellem 1 og 2 cm. Fremtidens klima Når man skal vurdere fremtidige menneskeskabte klimaændringer, er det nødvendigt at fremskrive udslip af drivhusgasser og andre stoffer, som påvirker klimaet. Drivhusgasudslip har været en indbygget virkning af økonomisk og teknologisk udvikling, siden den industrielle revolution startede i slutningen af 17-tallet, men der er ingen simpel sammenhæng mellem økonomisk vækst, samfundsudvikling og de vigtigste kilder til drivhusgasudslip over længere tidshorisonter. Derfor opstilles scenarier, som er alternative billeder af fremtidige udviklingstendenser. Ud fra scenarierne kan man så beregne, hvordan drivhusgasudslippene vil udvikle sig og endelig ved hjælp af klimamodeller hvordan den fremtidige klimaudvikling kan se ud for en vifte af fremtidsscenarier. Klimamodeller er matematiske ligninger, som beskriver klimasystemet og vekselvirkninger mellem dets forskellige komponenter Temperaturændring ( C) Scenarier A1B A1T A1FI A2 B1 B2 IS92a (TAR-metode) År AII IS92 Bjælkerne viser omfanget i 21 beregnet vha. flere modeller Globale temperaturændringer frem til år 21 for rækken af IPCC-scenarier i figuren vist nederst på forrige side. (Grafik: UVH modificeret efter IPCC) ud fra fysikkens love og konstaterede sammenhænge. Ligningerne løses på store edbanlæg. IPCC har i sin seneste rapport (IPCC, 21), på basis af bl.a. beregninger med DMI s vejr- og klimamodeller, vurderet, at den globale temperatur frem til år 21 vil stige mellem 1,4 og 5,8 grader for en vifte af scenarier for udslip af drivhusgasser og andre stoffer, som påvirker klimaet. For de nærmeste 4-5 år er forskellen på scenarierne forholdsvis lille, fordi en betydelig del af opvarmningen skyldes de drivhusgasudslip, der allerede er sket. Derimod afhænger udviklingen i anden halvdel af århundredet meget af udslippene over de næste årtier. De allernyeste resultater viser, at det ikke kan udelukkes, at temperaturstigningen i 21 kan blive endnu større end 5,8 grader. For et mellemscenario viser beregningerne for Danmark, at temperaturen i løbet af århundredet stiger 3-5 grader. Der kommer mindre nedbør om sommeren, men når det regner, regner det kraftigere, og der kommer mere nedbør om efteråret og om vinteren. Der kommer måske flere storme, og havenes vandstand stiger, alt sammen ændringer, som har betydning for naturen og samfundet. Drivhuseffekten og atmosfærens strålingsbalance Jordens klimasystem Jordens klimasystem, som består af atmosfæren, oceanerne, is og sne, landoverfladen og biosfæren, får hovedparten af sin energi fra Solen. Solen er en kugle af glødende luftarter 15 mio. km væk, og den udsender strålingsenergi i form af lys. Jorden modtager således hele tiden energi fra Solen. Noget af solstrålingen (ca. 3%) kastes tilbage til verdensrummet fra skyerne, luften og Jordens overflade, 2 % absorberes af atmosfæren, mens resten - ca. 5 % - når ned til jordoverfladen, hvor det absorberes af land og oceaner, som derved varmes op. Jordoverfladen slipper af med varmen gennem varmestråling til atmosfæren og til verdensrummet. Når varmestrålingen passerer gennem atmosfæren, absorberes den af skyer, partikler og visse luftarter i atmosfæren. Dvs., at der optages energi fra strålingen, hvorved atmosfæren opvarmes. Atmosfæren er en blanding af mange forskellige luftarter. Hver type af luftmolekyle vil absorbere varmestråling fra bestemte bølgelængdeområder. De vigtigste gasser, som absorberer varmestråling fra jorden, er vanddamp, kuldioxid, metan, lattergas og ozon såkaldte drivhusgasser. Atmosfæren slipper af med varme, ved at skyerne og drivhusgasserne udsender varmestråling, både opad og ned mod Jordoverfladen, som derved får varmestråling retur fra atmosfæren. Drivhusgassernes virkning Drivhusgasserne virker derfor som en slags isolerende lag, der lader solens stråler komme ind og forhindrer varmen i at slippe ud som glasset i et drivhus. Selv om det ikke er de samme fysiske processer, der gør drivhuset varmt, har denne egenskab ved atmosfæren fået navnet drivhuseffekten og de gasser, der er årsag til den, kaldes drivhusgasser. Uden drivhuseffekten ville Jordoverfladens temperatur alt andet lige være ca. 33 o C koldere end den er, og Jorden ville være ubeboelig. Jordens årlige globale energibalance. Af den indkommende solstråling absorberes ca. halvdelen af overfladen, som sender energien op i atmosfæren som varmestråling. Atmosfæren tilføres desuden energi gennem varmeledning fra jordoverfladen og oceanerne samt evapotranspiration, dvs. fordampning af vand, is og sne fra overfladen samt fra planterne. Ved toppen af atmosfæren er der balance mellem den stråling, der kommer fra Solen og den, der sendes ud til verdensrummet. (Grafik: DMI) GeologiskNyt 1/5 7

5 Vandtransporten i Nordatlanten. (Grafik: DMI) Vandstandsstigninger har betydelige effekter langs kysterne. (Foto: Forfatteren) Fremtidige vandstandsstigninger Frem til år 21 er det for viften af fremtidige udslip af drivhusgasser beregnet, at den globale vandstand vil stige yderligere mellem 9 og 88 cm som følge af varmeudvidelse og afsmeltning af gletschere og iskalotter. Til gengæld opvejer afsmeltning i Grønland og tilvækst i isdækket ved Antarktis næsten hinanden. Antarktis vokser, fordi varmere luft i området kan indeholde mere vanddamp, der vil falde som sne og ophobe sig. Efter 21 vil den globale vandstand fortsætte med at stige i mange hundrede år selv hvis drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren er stabiliseret på grund af den langsomme opvarmning af oceanernes dybere dele. Bryder Golfstrømmen sammen? Vindene medvirker til transport af varme og dermed energi fra ækvator mod polerne, og også oceanerne transporterer varme mod polerne. Fx betyder Golfstrømmen, at klimaet i Nordvesteuropa er noget varmere end på tilsvarende breddegrader andre steder. Havstrømme drives af vinden og af forskelle i massefylde i vandet. Vinden påvirker vandbevægelsen i de øverste 5-1 m, og længere nede drives bevægelserne af forskelle i vandets temperatur og saltholdighed. Koldt vand er tungere end varmt vand, og salt vand er tungere end ferskt vand. Derfor synker koldt og salt vand ned. I Nordatlanten dannes dybvand især i det Arktiske Ocean og de Nordiske Have og også i Grønlandshavet og ved Labrador. Denne nedsynkning af vand betyder, at der strømmer relativt varmt overfladevand mod nord i Golfstrømmen. Det har været diskuteret, om den øgede drivhuseffekt med øget nedbør i de arktiske egne og øget afsmeltning vil føre til, at Golfstrømmen bryder sammen. Beregninger med klimamodeller viser, at strømmen vil svækkes noget, men den vil ikke bryde sammen, og selv om den svækkes, vil den globale opvarmning stadig føre til opvarmning i Nordvesteuropa. Risikoen for store og uventede ændringer som fx nedbrydning af Golfstrømmen blev diskuteret i den seneste IPCC-rapport. Her konkluderes, at sandsynligheden for sådanne begivenheder er lav i det 21. århundrede, men at overraskelser ikke kan udelukkes, da systemet ikke er fuldstændigt forstået og klimamodellerne ikke er perfekte. Det kan heller ikke udelukkes, at den øgede drivhuseffekt kan sætte gang i ændringer, som kan føre til sådanne hændelser i de efterfølgende århundreder. Jo større klimaændringer der sker, jo større er risikoen for sådanne hændelser. Konklusion Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er steget kraftigt siden industrialiseringen begyndte. I de seneste 1 år er temperaturen steget, og det er sandsynligt, at stigningen de seneste 35-5 år skyldes men- Med stigende temperaturer ventes færre situationer med glatføre. (Foto: Forfatteren) Skovrydning bidrager til udslip af kuldioxid, mens plantning binder kuldioxid. (Foto: Forfatteren) 8 GeologiskNyt 1/5

6 neskets aktiviteter. Der er også andre ændringer i klimasystemet, fx øget nedbør på den nordlige halvkugles kontinenter, længere vækstsæson og mindre is på søer og floder. Fremtidige klimaændringer kan ikke undgås selv hvis vi hurtigt kunne stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser omkring det nuværende niveau, ville vi få en global temperaturstigning på yderligere 1 o C på grund af de udslip af drivhusgasser, der er sket over de seneste årtier. Klimaændringer har betydning for mange sektorer i samfundet fx jordbrug, skovbrug, sundhed, transport, kyster og havne og dimensionering af bygninger og infrastruktur. Fremskrivninger af klimaudviklingen er vigtig for beslutningstagerne både i det politiske system, ved offentlige myndigheder og i private firmaer. På basis af klimascenarier kan beslutningstagerne vurdere behov for strategier for tilpasning til klimaændringer og for reduktioner af drivhusgasudslip. Og da de politiske beslutninger nu har betydning for udviklingen senere i århundredet, er det vig- tigt, at klimamodellerne løbende forbedres, og at usikkerhederne mindskes. Litteratur: IPCC, 21. Climate Change 21. The Scientific Basis. Contribution of Working Group I to the Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Redigeret af Houghton, J.T.; Y. Ding, D.J. Griggs, M. Noguer, P.J. van der Linden og D. Xiaosu. Cambridge University Press, Cambridge. 944 sider. Oversættelse af rapportens Resume for Beslutningstagere findes i rapport 1-9 fra Danmarks Klimacenter/DMI. Rapporten er tilgængelig på Jørgensen, A.M.K, Fenger, J. og Halsnæs, K., 22. Den globale opvarmning - Bekæmpelse og tilpasning. Gads Forlag, København. 181 sider. Med mindre nedbør om sommeren kan jordbruget, især på de lette jorder, få behov for mere kunstvanding. (Foto: Forfatteren) Vejr for enhver Vejr, klima og miljø Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Munksgaard, København. 256 sider. På DMI s hjemmeside findes info om drivhuseffekt og klima m.m. GeologiskNyt 1/5 9

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Global opvarmning et hedt emne

Global opvarmning et hedt emne Global opvarmning et hedt emne Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Line Skar 230924 Joachim Kreutzfeldt 220212 Dato: 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium 2006 SKRIFTLIG

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%)

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet KLIMAÆNDRINGER 2001 DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND EN RAPPORT FRA IPCC S ARBEJDSGRUPPE I Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Danmark i det globale drivhus

Danmark i det globale drivhus Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen 156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Drivhusgasserne. NOAH Friends of the Earth Denmark

Drivhusgasserne. NOAH Friends of the Earth Denmark Drivhusgasserne Drivhusgasserne er grunden til, at den globale gennemsnitstemperatur er 15 grader Celsius og ikke minus 18 grader. Det kaldes drivhuseffekten, fordi det ligner den virkning, man får, når

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Når klimaet bryder mønstret

Når klimaet bryder mønstret i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Eksperternes skriftlige indlæg Indhold Borgerpanelets spørgsmål... 3 1. Baggrund hvorfor

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Atlantens rolle i klimasystemet

Atlantens rolle i klimasystemet Aktuel Naturvidenskab 2 (2005), 23 27 Atlantens rolle i klimasystemet Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard DMI 18/4 2005 Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Klima for begyndere. Af Klaus Krogsbæk

Klima for begyndere. Af Klaus Krogsbæk Klima for begyndere Af Klaus Krogsbæk Hvorfor opvarmes kloden, hvad sker der, når den opvarmes? Hvad er drivhuseffekten, og hvad er drivhusgasser? Denne tekst skrevet af en lægmand for lægfolk - er et

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere