Sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring Emne: Begreber Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sjakbajs Procesgranskning og Kvalitetssikring Begreber, marts 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling.

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål 40508, Sjakbajs - Procesgranskning og kvalitetssikring, hvorefter deltageren kan granske projektets processer af hensyn til bygbarhed set i forhold til udfaldskravene i en given opgave og ud fra kendskab til vilkår i form af love og regler, herunder også hensyn til sikkerhed og sundhed på byggepladsen og er i stand til at indgå i konstruktiv dialog med bygherre og arbejdsgiver om tidsforbrug og kvalitet. Deltagerne medvirker således til at undgå fejl, mangler og svigt i byggeriet. Deltagerne kan desuden indgå i kvalitetssikring, kontrol og dokumentation af det udførte arbejde ved hjælp af diverse værktøjer til rapportering, herunder digitale værktøjer Uddannelsens varighed er 3 dage og henvender sig til personer med beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har eller ønsker beskæftigelse som sjakbajs. Udvalget takker Flemming Grangaard og Brian Dahl Steinicke Thomsen Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 1

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Styring af kvalitet... 3 Kvalitetssikring... 3 Risikoområder... 5 Kontrolplanens indhold... 5 Systematik i en kontrolplan:... 7 Udbudskontrol-, kontrol- og tilsynsplan... 7 Projektgranskning... 7 Formål... 7 Organisation og bemanding... 8 Granskningens gennemførelse... 8 Svigt... 9 Risikoområder Projekt Projektkorrektioner Projektgennemgang Formål Ansvar Forudsætninger Forberedelse til projektgennemgang Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 2

4 Styring af kvalitet Virksomhedens styring af kvalitet drejer sig om den måde, virksomheden har besluttet generelt at styre kvalitetsarbejdet på, så rammerne for at gennemføre kvalitetssikringen på de enkelte byggesager bliver tilvejebragt. I Håndbog for styring af kvalitet angiver du virksomhedens målsætning for kvalitetsarbejdet. Du angiver også de politikker/principper virksomheden vil arbejde efter, for at opnå de opstillede mål. Desuden angiver du de procedurer/arbejdsgange, der skal gennemføres for at sikre en ensartet og systematisk kvalitetssikring i overensstemmelse med de fastlagte politikker. Målsætning Målsætningen kan bl.a. dreje sig om kundetilfredshed og begrænsede mangellister, men der kan også være en målsætning om rettidig afklaring af projekteringsmangler, et bestemt niveau for medarbejdernes faglige viden, hyppigheden af kvalitetskontroller og/eller omfanget og tilgængeligheden af dokumentation. Politikker Politikkerne er en redegørelse for, hvad virksomheden vil gøre for at opnå sine mål. Det kan f. eks. være at stille mindstekrav til projekters detaljeringsgrad, at leverandører og underentreprenører skal godkendes, inden der må bestilles materialer eller ydelser hos dem, eller at medarbejdere skal gennemføre bestemte kurser, før de må udføre bestemte opgaver. Procedurer Procedurerne er en beskrivelse af, hvordan forskellige politikker skal gennemføres for at sikre en fyldestgørende og systematisk kvalitetssikring. I basismaterialet, der kan downloades, er der forslag til 14 forskellige procedurer, men der kan være andre eller flere, der er relevant for netop din virksomhed. Kvalitetssikring Kvalitetssikring er lovpligtigt for statslige og statsstøttede byggerier, herunder også ombygninger og renoveringsarbejder. Mange andre bygherrer stiller krav til kvalitetssikring af deres byggeri i udbudsmaterialet, på baggrund af grundlaget i bekendtgørelsen. Kvalitetssikring er også et værktøj for dig som entreprenør, til at dokumentere Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 3

5 overfor bygherren og hans rådgivere, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der fremgår af entrepriseaftalen. Anvender du kvalitetssikring systematisk, vil den fungere som en hjælp til at undgå misforståelser og fejl under udførelsen af byggeriet og en dokumentation af kvaliteten af det færdige byggeri. En kvalitetssikringshåndbog bør indeholde: Basisinformationer om byggesagen Redegørelse for entreprisens organisering. Fortegnelse over gældende projekt-materiale Resultat af proces-granskning og projekt-gennemgangsmøder Redegørelse for hvordan kvalitetssikringen gennemføres Kontrolplan Modtagekontrolskemaer og evt. fotodokumentation Proceskontrolskemaer og evt. fotodokumentation Slutkontrolskemaer (evt.) Dagbogsoptegnelser Afvigerapporter Kvalitetssikringshåndbogen skal være tilgængelig for byggeprojektets parter. Oversigt over kvalitetssikring i byggeprocessen Projektgranskning Programgranskning Projektgranskning Procesgranskning Proceskontrol Slutkontrol Projektgennemgang (møde) AB 92 Aflevering Programmering Forslagsstillelse Projektering Planlægning af udførelse Udførelse Brugsfase Modtagekontrol Råmaterialer Halvfabrikata Komponenter Byggesystemer Varedeklarationer Kontrolordninger - Produktcertificeringer Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 4

6 Risikoområder Et risikoområde kan være en bygningsdel eller en del af byggeprocessen som bygherren eller brugeren lægger særlig vægt på af funktionelle eller kvalitetsmæssige årsager, som ikke kan inspiceres under driften som er kompliceret at udføre hvor svigt har store følgevirkninger som er skjult og utilgængeligt i det færdige bygværk. Omhyggeligt valg af risikoområder er den bedste måde at begrænse omfanget af kvalitetsplanlægning og -styring, idet man ud fra et væsentlighedskriterium derved kan reducere mængden af kontroller med dertil hørende dokumentation. Ved hoved- og fagentrepriser bør risikoområder fremgå af udbudskontrolplanerne. Disse kan eventuelt suppleres med UE ernes eller egne erfaringer. Ved totalentrepriser fastlægges risikoområder ved den projektgranskninger, der gennemføres efter færdiggørelse af projektforslaget. (Forslagsgranskning). Som eksempel på risikoområder kan nævnes vådrum og flade tage. De valgte risikoområder følges nøje gennem hele forløbet fra projektering til udførelse. De er således genstand for evt. vurdering ved kontraktgennemgang projektgranskning procesgranskning projektgennemgangsmøder Risikoområder indarbejdes i kontrol- og tilsynsplaner. Kontrolplanens indhold Kontrolplanen er en plan for art, omfang og dokumentation af Entreprenørens kontrol. Kontrolplanen skal indeholde oplysninger om følgende: - Hvor skal kontrolleres bygningsdele, arbejdsprocesser, materialer - Hvad skal kontrolleres egenskaber Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 5

7 - Hvordan skal kontrolleres kontrolmetoder, procedurer - Frekvens og omfang af kontrol stikprøvestørrelser, størrelse af kontrolafsnit, checkpositioner m.v. - Godkendelseskriterier standarder, tolerancer - Hvornår skal kontrolleres aktivitetsplan - Hvem skal kontrollere og godkende ansvarlig person, tilsyn - Dokumentationsform referater, kontroljournaler, skemaer, prøvningsattester, rapporter m.v. Det er værd at understrege, at det er den endelige kontrolplan, udarbejdet af de udførende, der skal indeholde alle ovennævnte informationer. Udbudskontrolplanen indeholder kun de krav bygherren stiller til kontrollen og dokumentationen, og der udtrykkes sjældent krav til alle de aktiviteter, der er opstillet foran. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 6

8 Systematik i en kontrolplan: Udbudskontrol-, kontrol- og tilsynsplan Ordrenavn og/eller ordrenr.: Entreeprise/ identifikation: Udfyldt af: Dato: Rev.dato: Side: af Udbudskontrolplan: Kontrolplan: Tilsynsplan: Nr. Emne Metode/ hvordan Omfang/ hvornår Krav Dokumentation Ansvar Udfyldes evt. Udleveret til: Kopi til: Godkendt: Projektgranskning Formål Det væsentligste formål med projektgranskning er at udpege dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt er stor, og hvor følgevirkningerne af svigt er omfattende. I forbindelse med den videre projektering giver resultatet af granskningen samtidig vigtige informationer til brug for projekteringsteamet. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 7

9 Enhver projekterende udfører en naturlig egenkontrol løbende igennem projekteringen. Projektering er en proces, hvor byggeriets kvalitet fastlægges i et vekselspil mellem krav til udformning, funktion, byggeteknik, økonomi og tid, med en stadig indsnævring og konkretisering. Der er desuden ofte mange personer involveret i projekteringen, hvilket vanskeliggør overblikket og konsekvenserne af dette vekselspil. Projektgranskningen har derfor som sit hovedformål, gennem afdækning af grænsefladeproblematik, at give et sådant overblik. Derudover gennem en analyse af projektet at sikre, at de enkelte beslutninger om materialer og løsninger m.v. giver en tilfredsstillende kvalitet. Granskningen skal således ses som en vurdering af sammenhængen mellem opgaveformuleringen og projektmaterialet, en fremadrettet forebyggende aktivitet, der har til hensigt så tidligt som muligt at afsløre forhold, der kan forringe opgaveløsningens kvalitet. Organisation og bemanding Projektgranskning bør for at være effektiv sædvanligvis foregå i et samarbejde mellem arkitekter og ingeniører svarende til projekteringen. Granskningen foretages på grundlag af det samlede projektmateriale på det givne fasetidspunkt for derved at få undersøgt bygningsdelenes og disciplinernes samspil. Projekteringslederen er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af granskning herunder sammensætning af granskerteamet. Det vil være en fordel, at granskningen foretages ved inddragelse af erfarne teknikere, som ikke har deltaget i den praktiske udarbejdelse af det pågældende projekt. Nye øjne ser mere uafhængigt på tingene end de,der har arbejdet med opgaven. For mindre firmaer kan ønske om inddragelse af erfarne, uafhængige teknikere dog ikke altid opfyldes, hvorfor granskningen må udføres af de projekterende selv. Granskningens gennemførelse Tidspunktet for og antal af granskninger afhænger af projektets art, størrelse, kompleksitet m.v. Granskningerne kan ofte med fordel knyttes til et projekts hovedfaser, dvs. at der udføres granskning således: Program: Granskning af opgavegrundlaget. Forslag (dispositions- og projektforslag): Granskning/risikovurdering af de foretagne dispositioner Projekt (for- og hovedprojekt): Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 8

10 Granskning af detailløsningerne i de udvalgte risikoområder. Svigt Byggestyrelsen definerer svigt således: Svigt betegner, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger, efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag. Sandsynligheden for at svigt opstår, har sammenhæng med følgende parametre: Projekteringsprocessen: Projektets organisation, herunder de medvirkende personers viden, erfaring, moral og økonomiske interesser, kan påvirke sandsynligheden for svigt. Grundlag: Såfremt kundens/bygherrens krav og forventninger smat øvrige forudsætninger er uklare, vil sandsynligheden for svigt alt andet lige være stor. Tidsplan: Stramme tidsplaner levner ofte kun lidt plads til koordinering og kvalitetsstyring, hvilket øger sandsynligheden for svigt. Økonomi: Et stramt budget, herunder sparerunder, påvirker i retning af større sandsynlighed for svigt. Udførelsesprocessen: Sker udførelsen i vinterperioden og /eller gennem et kompliceret samspil mellem mange forskellige håndværkere er sandsynligheden for svigt større. Udformning/design: Anvendes der utraditionelle løsninger, er sandsynligheden for svigt større. Tilgængelighed: Er bygningsdelen vanskeligt tilgængelig for kontrol og tilsyn i forbindelse med udførelsen, er sandsynligheden for svigt større. Påvirkninger: Ved bygningsdele, udsat for store klimatiske, mekaniske eller andre påvirkninger er sandsynligheden for svigt større. Vedligeholdelse og drift: Kræves der hyppig og/eller omfattende vedligeholdelse for at opretholde de øn- Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 9

11 skede egenskaber, vil sandsynligheden for svigt være større. Følgevirkningernes størrelse ved svigt er en samlet vurdering af følgende elementer: Økonomi: Omkostninger ved undersøgelser, opretning og /eller udskiftning samt evt. driftstab. Sikkerhedsmæssige forhold: Personskade Forretningsmæssige forhold: Renomméforringelse af utilfredse kunder og samarbejdspartnere. Risikoområder Det understreges, at antallet af risikoområder bør begrænses (normalt 5 10 punkter), idet en koncentreret indsats overfor færre kritiske områder er mere effektiv end spredning af aktiviteterne. Såfremt der ved granskningen registreres dispositioner med stor risiko, skal de projekterende beslutte, om de pågældende dispositioner skal fastholdes og dermed udgøre et risikoområde, der skal ofres særlig opmærksomhed ved den videre projektering, herunder granskes i projekfasen. Projekt Grundlaget for granskningen i denne fase er projektets tegninger, beskrivelser, beregninger m.v. Da projektmaterialet kan være ret omfattende, vil der i praksis være nødvendigt at prioritere granskningsindsatsen. Projekteringslederen udvælger i samarbejde med de projekterende granskningsområder dels med udgangspunkt i den under forslagsfasen udførte risikovurdering og dels på grundlaf af detailprojekteringen, hvor nye risikoområder kan være opstået, mens andre er afklaret. Projektkorrektioner Når granskningen er gennemført, gennemgås og diskuteres resultatet med de, der har projekteret og granskningen korrigeres for fejl og misforståelser. Det er derefter projektlederens ansvar at sørge for, at de nødvendige projektkorrektioner udføres. Det er bygherren, der gennem krav og ønsker vælger niveauer for kvalitet, økonomi, levetider m.v. og væsentlige korrektioner foranlediget af granskningen må derfor selvsagt godkendes af bygherren. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 10

12 Resultatet af granskningen og den efterfølgende dialog giver umiddelbart input til udbudskontrolplanen samt tilsynsplaner for udførelsesfasen. På samme måde kan fås værdifuldt input til evt. drifts- og vedligeholdelsesplaner. Projektgennemgang Formål Formålet med projektgennemgang er, at de udførende og de projekterende ved en fælles gennemgang af projektmaterialet, inden udførelsen påbegyndes, får afdækket eventuelle forhold, som kan føre til svigt, eller som er særlig risikofyldte eller vanskelige at udføre. Projektgennemgang har ikke til formål at foranledige revisioner i de intentioner, der er nedlagt i projektmaterialet. Ansvar Projektgennemgang ændrer ikke fordelingen af ansvar og risiko mellem bygherre og entreprenør og ej heller mellem bygherre og dennes rådgivere. I praksis betyder dette, at bygherrens rådgivere har det fulde projektansvar for eventuelle ændringer. Forudsætninger Projektgennemgang forudsætter: - at udbud har fundet sted og bestemmelser om projektgennemgang fremgår af udbudsmaterialet - at der foreligger et projektmateriale - at der er udpeget en udførende for den pågældende entreprise. - at der er tale om rådgivernes, entreprenørernes og eventuelt bygherrens fælles gennemgang, det vil sige dialog, som normalt vil finde sted på et eller flere møder. - at dialogen foretages på grundlag af entreprenørens forberedte kommentarer til projektmaterialet og de projekterendes forberedte kommentarer til de udførelsesmæssige forhold. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 11

13 Forberedelse til projektgennemgang Entreprenøren skal i rimeligt omfang inden projektgennemgangen have vurderet anvendelsen af sine ressourcer og øvrige produktionsforhold til arbejdets udførelse. Entreprenøren forudsættes herudover inden projektgennemgangen at have gennemgået projektmaterialet grundigt. Entreprenøren bør herigennem have afdækket eventuelle forhold, som entreprenøren mener kan føre til svigt, eller som er særlig risikofyldte, eller som er vanskelige at udføre. Ved projektgennemgangen vil de projekterende redegøre for eventuelle forhold, som måtte kræve særlig omhu i udførelsen, fordi disse afviger fra almindelig praksis, og hvor der er til knyttet særlige kontrolprocedurer. Entreprenøren kan fremsende bemærkninger om projektet til bygherren og dennes rådgivere inden mødet eller orientere disse foreløbig om mulige bemærkninger. Standarddagsorden Det anbefales, at der anvendes en konkret dagsorden. Forslag til punkter på en standarddagsorden er: a. Kort præsentation af bygherrens og entreprenør ens organisation i udførelsesfasen. b. Rådgiverens gennemgang af projektmaterialet. Herunder risikobehæftede løsninger. c. Resultater af entreprenørens procesgranskning. d. Entreprenørens bemærkninger til projektmaterialet og forslag til kontrolplan. e. Fastlæggelse af operativ kontrolplan. f. Omfang af dokumentation af 5-års leverandøransvar. g. Tidsplan. h. Sikkerheds- & sundhedsplan. i. Miljøpåvirkninger j. Grundlag for driftsplan. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 12

14 k. Eventuelle andre emner. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 13