Legestue 1. og 2. klasse Legestue 3. og 4. klasse Lærerværelse Skoleforening Michael Brinch

Transkript

1 Vidar Skolen Rudolf Steinerskolen i Gentofte Brogårdsvej Gentofte Tlf kl. 8:30-15:00 Fax Mail kontor@vidarskolen.dk Legestue 1. og 2. klasse Legestue 3. og 4. klasse Lærerværelse Skoleforening Michael Brinch Skolebestyrelse Jakob Laursen Tillidsråd Ulla Engelbrecht Ole Petersen Michael Tækker Brinch Eddie Jalving

2 02 : fredag efter skole : : 035 kolofon Redaktion Bo Bache, forælder i børnehaveklassen og 3. kl Claudia Ulrike Wolters, forælder i 6. kl. og 10. kl Daniel Savi, elev i 11. kl Isabella Carlander, håndarbejdslærer Helle Wilsted Goll, forælder i 1.kl og 9. kl Jan Magnussen, forælder i 1.kl og 5. klasse og IT-lærer Mecha Steinwand, medlem af skolebestyrelsen og forælder i 12. klasse Merethe Siim Magnussen, forælder i 1.kl. og 5. klasse og klasselærer i 3.kl Natalie Jensen, elev i 12. kl Ansvarshavende Isabella Carlander isabella@carlander.dk Redaktør Helle Wilsted Goll helle@goll.dk Fotograf Natalie Jensen nataliejensen88@hotmail.com Produktion Jan Magnussen jm@gagarin.dk Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri info@fb.dk Indlæg Indlæg sendes til helle@goll.dk eller afleveres på kontoret Annoncer 1/1 side: kr. 600, 1/2 side: kr. 350, Annoncer sendes til helle@goll.dk Vidar Nyt Udkommer Sommer Høst Efterår Jul Vinter Vår. Næste deadline mandag den 30. okt. 2006

3 034 : KRISTENDOM OG ISLAM INDHOLD : : Las mere om Jørgen Braren Lauritzen på Vores redaktionelle kreds af skrivende, korrekturlæsende, inspirerende, netværkende og annoncetegnende kan snildt favne en ti-femten personer mere. Så meld dig frivilligt, før du intetanende bliver opfordret! Kristendom og Islam Indhold & leder Først på året oplevede vi voldsomme følelsesladede reaktioner, da to kulturer stødte sammen udløst af publikationen af karrikaturtegninger af bla. profeten Muhammad. Vi kender som kulturer ikke hinanden og er bange for det fremmede. Onsdag den 1. november 2006 kl i Vidar Skolens eurytmisal vil Jørgen Braren Lauritzen (forfatter, kursusleder, cand.mag.) fortæller om ligheder og forskelle mellem kristendom og islam. Der vil især være fokus på religionernes gudsbegreb, menneskesyn og mystik. Har du nyheder til Nyhedsbrevet? Information er en vigtig ting, derfor udsender vi hver måned et Nyhedsbrev til alle forældre og elever. Nyhedsbrevet kan også bruges til at formidle nyt mellem klasserne. Hvis I har nyhedsstof eller anden informationen, mail da dit indlæg til Gerd Rasmussen på csfgra@gladsaxe.dk Efter foredraget og en kort pause vil der være samtale. Vi håber at se rigtig mange forældre, lærere, overskoleelever og andre interesserede til denne spændende aften. Entré 40 kr. eller efter evne Overskoleelever fri entré Arrangeret af Paulus-Gruppen Den antroposofiske gruppe på Vidar Skolen Initiativet til nyhedsbrev er taget af en arbejdsgruppe bestående af lærere og forældre. Arbejdsgruppen arbejder med at øge kommunikationen og informationsniveauet på skolen, samt med spørgsmålet om klassekvotienter og eventuelt behov for støttelærere. Lige nu består gruppen af lærer Anker Meier-Nielsen, Ane Broberg (1., 3. og 7. klasse), Christina Luczynska, (3. klasse) og Gerd Rasmussen, (3. og 4. klasse). 003: Leder 004: Interview med Pála Hartmann, ny leder af Børnehaveklassen 006: Vidar-Mad 011: Håndarbejde 018: Håndværkslærer og 25 års jubilar Gert Hansen 020: Nye medarbejdere i Vidar Skolens Legestuer 022: Rygepolitik? 023: Vedligeholdelse af skolen 024: At parkere lovligt og hensynsfuldt 025: Tiden, tempoet og tomheden 029: Sommerferiepasser 030: Gratisannoncer 031: Hjælpetræner til violin 032: Skoleforening 033: Årsopgaveemner 2006/ : Omtale af arrangement med Jørgen Braren Lauritzen 034: Omtale af nyhedsbrev Leder Vidar Nyt har høstet mange indlæg, så lederspalten bliver desværre kun en strøtanke med udråbstegn. Giv os gerne det luksusproblem igen, kære elever, lærere, skolemedarbejdere og forældre! Høstnummeret holder sig ved jorden og når omkring de nære ting: maden, håndens arbejde, P-problemer, nye medarbejdere og en 25-års jubilerende lærer. Men der er også indlæg, der ikke stiller sig tilfreds med tingenes tilstand: En Steiner børnehaveleder stiller hverdagens usunde højhastighed til skue. Et forældrepar beskriver Legestuernes otte uger lange sommerferie som en tour de force i børnepasningsløsninger. Og endelig bliver berettigelsen af lærernes rygerum kontra skolen ikkerygerpolitik udfordrende stillet til debat af en overskoleelev. Redaktionen censurerer ikke i indkomne indlæg, men bringer gerne modne overvejelser også om emner, der kunne vække modstand. Saglig kritik er stof til eftertanke og udvikling. Dét ved enhver, der omgås børn, som jo forstår at levere afregningen kontant, hvis man som voksen i selvretfærdighed forløbenhed eller uopmærksomt sløvsind har handlet mod bedre vidende. Redaktionen

4 004 : RO, RYTME OG TRYGHED RO, RYTME OG TRYGHED : børns sjæle jo er lige så store som voksnes. Pála Hartmann Ro, rytme og tryghed Af Gerd Rasmussen Pála Hartmann er Børnehaveklassens nye leder. Hver dag møder Pála tidligt for at forberede rummet i børnehaveklassen, inden børnene kommer. Et silketørklæde i dagens farve lægges på bordet, blomsterne ordnes, og kort før det første barn træder ind, tændes stearinlysene. - Det er vigtigt at skabe dagens rum, siger Pála. - Og det skal være et kønt og et smukt rum for børnene. Og rummet er meget smukt med en dejlig atmosfære. Hvorfor valgte du at blive leder af børnehaveklassen? Jeg var jo bare så heldig, at stillingen blev ledig. Jeg har altid ønsket at arbejde på en skole. Det giver mig større udfordringer- og flere kolleger - end at være pædagog i en børnehave. Sådan set lægger denne stilling for mig op til mere udvikling - og så holder jeg af at være en del af en større helhed, som en skole jo er. Desuden er det dejligt at arbejde med børn på 6-7 år. De er stadig så små, og umiddelbare. Hvad betyder det antroposofiske livssyn for dig i det daglige? Jeg synes, at verden har åbnet sig mere for mig. Og i forhold til arbejdet med bør- nene, så tror jeg, at børn får en større tryghed i livet, når de går på en Steinerskole. For der er en stor respekt mellem hver enkelt barn og en Steinerlærer, der ser, at børns sjæle jo er lige så store som voksnes. Hvad er vigtigt i dit daglige arbejde i børnehaveklassen? Hele sidste år var jeg støttepædagog for et barn i Børnehaveklassen, og om eftermiddagen var jeg pædagog i 3. og 4. klasses Legestue. Jeg synes, at jeg har fået overleveret alle Liselottes (red: tidl. leder af Børnehaveklassen) erfaringer, - og taget det bedste af hver vores faglige kunnen med. Det vigtigste for børnene er ro, rytme og tryghed i hverdagen. Der skal helst ikke ske for meget nyt, så kan de blive urolige. Roen og rytmen gør at deres krop og æterlegeme bliver indstillet på, hvad der skal ske. Det er vigtigt at børnene får lov til at nyde verden og opleve, at den er skøn. De kan tidsnok komme ud i den store verden. Hvad holder du mest af at gøre med børnene? Det hele er jo vigtigt (Lang tænkepause.) Men jeg holder nok mest af sanglegene. Hver dag kl eller længere har vi sanglege. Det giver børnene en rigtig god start på dagen og samler dem, så både de og vi voksne bliver en helhed. Sang er godt for sjælen. Der er bevægelse, glæde, rytme og musik i sanglegen. Det smitter nok også af på børnene, at jeg så godt kan lide at synge. Men jeg holder også af at male og bage med børnene - ja, og alt det andet! Spiller du selv? Ja, jeg er selv opdraget med musik. Begge mine forældre lever af at udøve musik. Og dit navn Pála? Jeg tror ikke der var nogle piger, der hed Pála på Kerteminde skole, hvor jeg kommer fra? Nej, det er et islandsk navn. Jeg er født på Island. Min mor er dansk, - min far islandsk. Indimellem tager vi op og besøger familien på Island. Hvordan stiftede du bekendtskab med antroposofien? Både min egen mor og min mormor har altid været meget interesseret i åndsvidenskab. Så de har givet det videre til mig. Da jeg var omkring 16 år begyndte jeg at læse meget om åndsvidenskab. Men det var nu først nogle år senere, at jeg tog uddannelsen som børnehavepædagog fra Rudolf Steiner Seminariet på Johannevej. Jeg har for øvrigt også en kortere uddannelse i økonomi. Der var måske noget andet, du hellere ville? Ja, jeg har jo tre børn (red: børnene går i og 9. klasse på Vidarskolen). Og det har altid været vigtig for mig at være omkring dem, da de var små. Det er simpelthen min plads at være sammen med børn her i livet Det har jeg altid vidst.

5 006 : VIDAR-MAD VIDAR-MAD : 007 Som Steinerskole arbejder vi med det intellektuelle, det kunstneriske, det bevægende og det musiske, men meget lidt med det ernæringsmæssige. Men kan man modtage undervisning, hvis man er sulten? Vidar-Mad Af Lisa Høegh-Nielsen, lærer og leder af Vidar køkkenet Historien bag Vidar Køkkenet For 5-6 år siden var jeg en uge i køkkenet på en Steinerskole i Lund i Sverige for at se, hvordan de arbejdede der. I de svenske skoler har man haft madordninger i over 50 år, så det er vel etableret. Her var køkkenet skolens hjerte. Ofte kom en klasselærer om morgenen i køkkenet med en elev, som ikke havde nået at få morgenmad hjemme, så fik eleven et knækbrød (svenskerne kan det der med knækbrød) med smør og ost, sad lidt i varmen og gik så tilbage til sin klasse. Når eleverne slog sig i frikvartererne, var det også køkkenet de gik til, for her var lægekassen og et lille rum med åbenstående dør til køkkenet og en briks, hvor eleverne kunne ligge til, de fik det bedre eller blev hentet af forældrene, hvis ikke plaster og et pust var nok. Det var ofte køkkenfolkene eleverne kom til, hvis de blev drillet, eller deres ting var blevet væk. Elever som havde særlig brug for kontakt kom hver dag og spurgte, hvad menuen stod på denne dag, fik lidt snak og løb så igen. Her i køkkenet var der hjerte, varme og især tid. Jeg oplevede et køkken som var utroligt godt indrettet med spisepladser til overskoleelever og lærere i den ene ende, og der blev snakket, diskuteret, og dagens undervisning blev forklaret endnu engang til dem, som havde brug for det, alt imens maden blev indtaget. Selve køkkenet var indrettet med grøntrum, opvaskerum, kølerum, og tørlager. Alle råvarerne var økologiske og Demeter. 3-4 personer arbejdede i køkkenet med tilberedning af maden, og når spisefrikvarteret begyndte, kom 4 ordensdukse fra hver klasse for at hente dagens mad, der var hældt op i skåle og gryder, så der var mad nok til en klasse. Duksene tog det med ind i klassen, hvor bordet var dækket, klasselæreren sørgede for ro og orden, oprydning og opvask klarede de sammen. Det skal dog siges, at der var en times spisefrikvarter! Jeg blev vildt begejstret! Det var lige sådan et sted, jeg ønskede, vi havde på vores skole. For sikke en god og social spisesituation, når ingen skal have penge med, alle spiser det samme, alle får mad, alle drikker vand til, alle serverer og rydder op efter tur. Men her i Danmark bliver der talt meget om ernæringen til små, store, voksne, syge og gamle, men når det kommer til indretning af køkkenfaciliteter, opvaskerum, kølerum og alt det som loven kræver, så er det umuligt at få offentlige støtte til dette. Vi kan få den færdige mad bragt i varmekasser fra storkøkkener eller nærmeste plejehjem og opvarme det i mikrobølgeovne og servere det i engangsemballage. Men dét vil vi ikke! Eleverne skal se, lugte, høre smage og alt det, som hører med til tilberedelse af et måltid. Som skole oplever vi ofte at eleverne er uoplagte, ukoncentrerede, for aktive eller for trætte. Det kan skyldes mange forskellige ting - men er årsagen sult, så er det en ting, vi kan gøre noget ved. Som Steinerskole arbejder vi med det intellektuelle, det kunstneriske, det bevægende og det musiske, men meget lidt med det ernæringsmæssige. Men kan man modtage undervisning, hvis man er sulten? Kan man sidde stille, hvis man har hul i maven af sult? Kan man sidde stille, hvis man har fået for meget sukker i sin morgenmad? Hvor langt er vi nået? På skolen har vi nu et køkken hvor der 3 dage om ugen bliver produceret mad, delvis økologisk, til ca. 100 personer. Det er elever fra 5. klasse og klasserne opefter, der må købe frokost hos Vidar- Mad. Menusedlen, som står på disken på Michaelsgangen, er en af de mest læste sedler på skolen, for det er altid spændende, hvad Vidarkøkkenet byder på i denne uge. En tallerken mad koster 15 kr. men vi har lavet et klippekort til Vidar-mad, som koster 150 kr., så man kan indløse 11 gange mad. Sådan undgår eleverne at huske på at få penge med. Vi syntes, vores menuer er meget varierede: der er mange retter uden kød, her i vinter har vi fået en del forskellige supper og hjemmebagt brød til. Efter sommeren, hvor grønsagerne rigtig flyder på markedet, har vi hver torsdag fået en tallerken med 3 forskellige salater, ikke alle var lige populære men tilbuddet var der, og det var bare at smage. I køkkenet bestemmer jeg menuen, men jeg tager rigtig gerne mod forslag. Sidste år i august måned blev Vidarkøkkenet godkendt, så nu var vi et rigtigt sted som fungerede på lovlig vis. Og her i august fik vi igen en anerkendende smiley fra Levnedsmiddelkontrollen, der dukkede uventet op.

6 008 : VIDAR-MAD VIDAR-MAD : 009 Tak de hjælpende hænder Mange forældre har givet en hjælpende hånd, og en enkelt er kommet med kølemontre, bordplader og porcelæn i lange baner, en anden har foræret os kr. som hjælp til en ny dør. Frokostkompagniet er vores største sponsor med hensyn til inventar og fødevarer og har sponsoreret en meget stor del af køkkenet. Nogle dage ligger der pludselig noget uden for køkkendøren: æbler, jordskogger, squash, te, sukker og andre gode råvarer, som nogle har foræret køkkenet. Dertil kommer bestik, skåle og lign. Atter andre hjælper til med den gamle udestue, så vi efterhånden kan få den som forgang til køkkenet ja der er så mange, som giver en håndsrækning hver på deres måde, så Vidarkøkkenet nu er blevet en del af skolen. Derfor skal alle have en hjertelig stor tak for alt det, som bliver givet og støttet op om køkkenet. Køkkenet er bygget op af jer og af de 15 kr. som eleverne køber mad for. Selve driften med forbrug af strøm, gas og udgift til renovation dækker skolen, men den daglige økonomi og inventar skal hvile i sig selv. Hvordan fungerer køkkenet så i det daglige? Straks efter morgensang kommer to elever fra 7. klasse i køkkenet, vasker hænder, sætter håret og tager forklæder på. De har gennemgået et mini hygiejnekursus og ved nu en masse om renlighed og hygiejne med hensyn til fødevarefremstilling. Vi taler om dagens menu, hvad skal tilberedes først, hvem gør hvad og den slags? Så går vi i gang med at skrælle, hakke, brase og koge. Indimellem kommer en klasselærer med en elev, som ikke har fået morgenmad, og det må eleven så naturligvis have. Ellers bliver der arbejdet flittigt med råvarerne. Når første frikvarter begynder, har vi et rend af elever som vil spørge, dufte, kikke, og tænk hvis man fik lov smage. De bliver efterhånden kostet ud, så vi kan arbejde i fred. Det sker sjældent, at køkkeneleverne vil holde frikvarter, nej de vil hellere blive i det varme køkken. Så skal der tælles tallerkener, sættes bestik, salt, peber, servietter frem. Vi skal også sætte spande og stativer frem til det snavsede porcelæn. Samtidig med, at maden tilberedes og der gøres klar til bespisningen, vasker vi det op, som vi har brugt af skåle, hakkere, baljer, redskaber og skærebrædder. Kl. 10,55 begynder madkøen og hvis vi er klar starter vi salget. En elev passer pengekassen og må ikke røre ved maden (penge er fyldt med bakterier), vi andre øser op og rækker maden ud til kunderne, som står uden for køkkendøren. I løbet af 15 min. har alle fået, mellem 80 og 100 tallerkener er blevet fyldt og afhentet. Eleverne går tilbage i klassen, hvis vejret er til det spiser en del udenfor i vores gårdcafe, derefter sætter de brugt service på dertil indrettede afsætningsvogne, og så spiser køkkenfolket. Derefter holder vi pause til kl. 12. Så skal der ryddes og vaskes op, tømmes skrald, tørres af, sættes på plads, tælles kasse og føres regnskab. Det tager et par timer og når alt er gjort i stand så flot, at Levnedsmiddelstyrelsen igen ville give os en smiley, har eleverne fri. Indimellem har vi brød eller kage som bliver delt ud til en klasse, og de store elever får ofte noget i håndværkstimen. Er der problemer eller har enkelte elever det svært i timerne, kan man altid komme i køkkenet og skrælle en sæk gulerødder eller bare sludre lidt. Ofte kommer elever eller lærer i køkkenet; de skal have vand, frugt, og hvad der ellers falder af. Køkkenet er et fredet område for der må man ikke løbe, bande, skrige, slås eller drille og en bolle med syltetøj hjælper selv på de værste skrammer. Hver fredag efter morgensang kan alle (undtagen eleverne) stadigvæk købe en kop kaffe og en nybagt bolle for 8,00 kr. Vi har selvfølgelig mange planer for fremtiden: kan cafegården overdækkes, kan vi få pænere havemøbler, en større ovn (ca kr.) er snart en nødvendighed og meget mere. Så der er liv i Vidarkøkkenet.

7 HÅNDARBEJDE : 011 Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel ApS STRIIM & PENSEL Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternative behandlinger af vægge, gulve, mure, døre og paneler. Det er lagt særlig vægt på farvekvalitet og det har vist sig at denne kvalitet bedre opnås, når man prioriterer naturens egne produkter. Striim & Pensel's naturprodukter: Vægmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks, Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m. Farum: farvesalg og forsendelser til hele landet Suhrs Allé 4, 3520 Farum, tlf Striim & Pensel ApS, Orevej 37, 4760 Vordingborg tlf / fax / / striim@striim.dk Vandprisme 180,-- Kr. Håndarbejde Af håndarbejdslærer Isabella Carlander Øv dine hænder Brug flittigt dine arme Væk så tankens klare kraft Med kunstens hjertevarme En håndarbejdstime begynder og slutter med, at vi elever og lærere siger dette vers i kor det samler os. Og hvad de små ikke hører og endnu ikke skal vide; disse linier beskriver hele den proces, barnet går igennem fra barn til voksent menneske. Håndarbejdsundervisningen skal ikke blot træne de praktiske færdigheder. Faget skal også medvirke til en udvikling af både skønhedssans og tænkning samt sociale færdigheder. Man skal gribe, før man kan begribe! Alle praktiske fag kræver handlekraft og vilje, for håndværksfag eksisterer jo først gennem udførelsen. Gennem øvelse, vilje og gentagelser erobres kunsten, og samtidig vil udvikling af håndelag og fingerfærdighed virke opdragende på hele mennesket. Barnet ledes til at gå fra handling og udførelse, gennem følelse og oplevelse frem til erfaring, så barnet som modent menneske, vil vokse frem til forståelse og tænkning som resultat. Alle fag i skolen er værktøj til barnets udvikling. Opgaverne i Det jeg hører glemmer jeg det jeg ser husker jeg det jeg gør forstår jeg Kon-Fu-Tsu 500 f. Kr. Hænderne er sjælens værktøj Intelligensen er instrumentet Montessori håndarbejde bør samordnes med de udfordringer, som hvert alderstrin pædagogisk kalder på at blive vakt og stimuleret. (Disse udfordringer er i overskrifterne nedenfor sat i parentes) Gennem kontinuerlige studier, må også læreren være aktiv og udvikle sig både fagligt, pædagogisk, kunstnerisk og nok så logisk i håndarbejde. Evnen til at være skabende, innovativ, planlægge og improvisere er vigtig. Uden denne udvikling og glæde ved faget, bliver undervisningen blot til repetition. Der findes ingen nøjagtig lærerplan mht. håndarbejde. Rudolf Steiner har givet nogle vejledende retningslinjer, som ligesom i alle andre fag, ikke skal betragtes dogmatisk, men netop vejledende, som skitse og som inspiration. Baggrunden for lærerplanen er en kunstnerisk betragtning af den almene menneskekundskab og en kunstnerisk undervisnings- og opdragelsesmetode. Egentlig skulle fagplanen have hver anden side blank, der skulle vi lærere hver dag resten af vores arbejdsliv skrive vores egen fagplan. Den ideelle fagplan er det, vi hver dag giver fra os som lærere, be-

8 012 : HÅNDARBEJDE HÅNDARBEJDE : 013 arbejder videre til at komme i ny udgave, hver gang vi underviser i samme emne. En skrevet fagplan kan bidrage til dette, hvis vi bruger den rigtigt. Elizabeth Wirsching i Steinerskolen 3/ kl. Hovedtema: strikning (Eventyrbilleder) Gennem strikningen bliver på den ene side hændernes bevidsthed og færdighed udviklet; på den anden side virker denne beskæftigelse opvækkende og fremmende på barnets åndelige anlæg. (Caroline Von Heydebrandt, kollega med RS) Når vi strikker med barnet på den rigtige måde, og når vi lader det udføre meningsfulde gøremål med sine hænder, så arbejder vi faktisk ofte mere ud fra det åndelige, end når vi lærer barnet noget, som vi anser for åndeligt. (Rudolf Steiner i Pædagogisher Ergänzungskurs) Indtil nu har børnene ideelt set levet i ét med sine omgivelser. Nu begynder de at begribe den verden, de lever i. I håndarbejdsundervisningen griber vi verden helt bogstaveligt ved at begynde at strikke og i begyndelsen helt uden hjælpemidler. Fingrene kan bruges som strikkepinde, garnet er naturmaterialer, og inspirationen kommer fra eventyrerne. Et billede på, hvordan man forklarer strikketeknikken kan være prinsen der går ind og henter prinsessen, tager hende ud gennem porten og lukker den godt efter sig. Dette billede hjælper børnene til at huske processen og komme gennem den. For at børnene kan opleve, at det de laver kan bruges til noget, sætter vi f. eks tre snore sammen til en hestetømme med klokker på og som afslutning på denne opgave rider hele klassen rundt i skolegården med klasselæreren i spidsen. Herefter er opgaven at fremstille sine egne strikkepinde af blomsterpinde. De skal spidses og slibes, så de er bløde og runde. 8 klasses elever hentes som individuelle hjælpere, for at få pinde og garn til at makke ret er ikke let. Det kræver både logik og dømmekraft at arbejde symmetrisk med hænderne. Hver stor elev får et barn på skødet. Strikningen er en stor udfordring til fingerfærdigheden og til koordination af højre og venstre side. En af 8. klasses opgaver i håndarbejde er i øvrigt at sy et forklæde med broderet navn og billede på til eleverne i 1.kl. I 1. time hørte børnene måske historien om Pers nye klæder af Elsa Beskow, som giver et godt billede af udviklingen af ulden fra får til garn og færdigt beklædningsstykke. Når de har strikket det første rektangel, bliver den forvandlet til f. eks en bold. Nu er børnene parate til en større opgave. Efter en fortælling om de fire brødre (de fire temperamenter), strikker de en dukke efter eget farvevalg: Rød, gul, blå, grøn. Garnet er plantefarvet af 11. klasses elever. 2 kl. Hovedtema: hækling (Fabler og legender) Nu er eleverne blevet skolevante og fingerfærdigheden er opøvet med strikning. Når man hækler, er højre hånd den mest dominerende i arbejdet. Hæklepinden skal holdes rigtigt, ja næsten som en blyant, så hæklingen er en god forøvelse til formskrivningen. Børnene skal lære de forskellige masker (luftmasker, fastmasker) og rigtig arbejdsstilling, samtidig skal de opleve impulsiviteten, kreativiteten og friheden i hæklingen. En god måde at begynde på er at hækle en snor af luftmasker, billedet kan være at dykke ned i søen med sin fiskestang og fange en fisk. Snoren(e) skal naturligvis kunne bruges til noget, som altid i håndarbejde, skal det vi laver være meningsfyldt og have en tilknytning til virkeligheden. Hæklingen åbner for utallige muligheder for formning. Der kan hækles lige op, rundt, indad og udad. Alle teknikkerne kan sågar kombineres i et arbejde, når man f.eks hækler et dyr, hvor arbejdet fra krop til hoved indeholder alle disse former. Perfektionisme undgås mest mulig til fordel for arbejder, som børnene selv er med til at udforme 3. kl. Hovedtema: Strikning (Hjemstavnslære) Barnets selvbevidsthed vågner i dette år. Barnet opdager sig selv, og en følelse af at være alene i verden indtræder. En rigtig pædagogisk metode er nu at give opgaver, hvor resultatet ikke er så let at forudsige, men animerer til at gå på opdagelse i verden. Dette kan være at karte og spinde, det vækker undring og stolthed, når ulden bliver til garn. Der strikkes ofte en hue med mønster (på 5 pinde eller rundpind). Her kan det spundne garn anvendes som mønstergarn. 4 kl. Hovedtema: korstingsbroderi (Nordisk mytologi/sagnhistorie) Væk formkraften inden driften til at imitere vågner. (Rudolf Steiner)

9 014 : HÅNDARBEJDE HÅNDARBEJDE : 015 På dette alderstrin øves koncentration og nøjagtighed det har vist sig særlig frugtbart at styrke dette ved at arbejde med korssting. Stingene er små, de kræver tålmodighed og præcision, og en bevidsthed vækkes ved det lovmæssige i at krydse stingene den samme vej, og at se de enkelte sting blive til en helhed i et meningsfyldt broderi. Ligesom i eurytmien, hvor børnene udtrykker et E ved at krydse armene, betyder at holde i kors, jeg står oprejst. Eleverne er selv med til, at lave udkast til det, som skal laves, og der lægges vægt på, at de oparbejder en evne, til at vurdere samspillet mellem form og farve. Temaet til broderiet kan være inspireret af vikingetiden, og formerne skal endnu ikke være færdige og fikserede. Børn der har det intellektuelt svært, stimuleres af at brodere spejlvendte former. 5 kl. Hovedtema: Strikning (kulturhistorie) Steiner har udtalt noget i retning af, at der er 5 klasse - og så er der de øvrige klassetrin. Dette betyder, at dette alderstrin er præget af en hvis ro og balance. Eleverne evner meget motorisk og glæder sig over både leg og arbejde.også i håndarbejdet bør de føle, at de er selvstændige og skabende. Målet er nu, at de kan strikke ret og vrang, strikke mønster (f. eks græsk inspireret), beregne mål og tænke tredimensionelt. At strikke sokker på 5 pinde kræver nøjagtighed, tællen, tålmodighed, ret og vrang, ind og udtagning og hæl og tå. 6 kl. Hovedtema: håndsyning (Rommiddelalderen-geologi-geografi) Det er sjælskræfter kærlighedskræfter som kan vækkes i barnet gennem det tekstile håndarbejde og viljeskræfterne som kan udvikles i den hårde sløjd. (Rudolf Steiner) Det er generelt vigtigt for dette klassetrin at videreudvikle sansen for at skabe smukke, hensigtsmæssige ting. Fra dette år bliver klassen delt, og håndværksfaget foregår ikke mere i klassen, men i håndarbejds-og sløjdlokalet. Nu kræver faget mere plads, værktøj og tid. Timerne er dobbelttimer en gang ugentlig. Målet for undervisningen er at sy i hånden, kunne forholde sig til det tredimensionelle i tekstilarbejdet, bruge værktøj som nål, knappenåle, sømmometer, kridt, mm. At sy en elefant, indfrier alle disse krav. Fra tegning af sin egen individuelle elefant, lave et mønster, male stoffet grå ud fra gul, rød og blå, sy den godt sammen med små sting, vende retten ud og stoppe den sammen. Tøjdyrene med sine umiddelbart sjælelige udtryk savner ofte ydre rørlighed. Men indefra og ud lever de alligevel. I barnets fantasi svinger den snabelen op og ned. Barnet inspireres til fornyet kreativitet. Det indvirker formende og udviklende på hjernen, i modsætning til smukke moderne legetøj. (Rudolf Steiner) 7 kl. Hovedtema: symaskinekørekort (Renæssancen-opdagelserne-menneskekundskab) Puberteten og uroen i krop og sjæl, kan med fordel mødes i håndværket med nye udfordringer. Til undervisningsmålene hører det at blive udfordret mht. teknik og form. Eleverne skal lære at tage nøje mål, tegne mønster og bruge logik i arbejdet. Efter at have bestået et symaskinekørekort og øvet sig på denne, sys en mindre ting, før syning af en anorak. Denne kan de bruge, når de skal på vandretur til Lapland efter sommerferien. Teknikken i en symaskine er ikke let at styre, og er man for ivrig, får det konsekvenser i form af kludder i maskineriet. 8 kl. Hovedtema: foreklædefabrik, broderi (Nyere tids historie indtil i dag-anatomi) 8.klasseseleven ser stadig ny indsigt i sig selv og verden. De giver gerne udtryk for stor frihedstrang, men i baggrunden ligger også behovet for støtte og opfølgning fra voksenverdenen. Dette imødegår vi ved at give dem et realistisk rigtigt arbejde. Som før nævnt syr 8.kl forklæder til 1. kl. Dette foregår som en fabrik på samlebånd. For første gang, skal arbejdet foregå kollektivt med alt, hvad det indebærer af samvittighed og pligter. Det kræver overblik og samarbejde, for at følge med og for at undgå at produktionen går i stå. Når forklæderne er færdige, skal der broderes et billede og navn på. Dette gøres smukt, kunstnerisk og selvstændigt. Det er altid et stort øjeblik for alle små og store elever, når de afleveres en for en i 1. kl. Året sluttes af med materialelære. Læren

10 016 : om og kendskab til at kende forskel på de forskellige tekstiler, naturmaterialer/ kunststoffer. Overskolen I overskolen er alt anderledes end i underskolen. Også håndarbejdsundervisningen forandrer sig markant til håndværksperioder af 3-4 ugers varighed i form af 2x3 blokperioder om ugen. Nu kræver fagene en vågen deltagelse, da der ikke længere er et helt år til at blive færdig med arbejdet. Opgaverne i de 4 overskoleår er skosyning, kurvefletning, plasticering, vævning, bogbinding, plantefarvning og smedning. Håndværket har mange kvaliteter som er vigtige for et opvoksende menneske. Det drejer sig om egenaktivitet, koncentration, opmærksomhed og nøjagtighed i arbejdet, arbejdslyst, selvindsigt og selvtillid som kan udvikles undervejs, sans for praktiske og æstetiske værdier ved tingene, og sidst men ikke mindst: resultaterne af det man har gjort, genstandene man har fremstillet, fortæller en selv om arbejdet har været godt eller dårligt. Kilder E.A Karl Stockmeyer: Rudolf Steiners Lehrplan für die Waldorfsschulen Rudolf Steiner: Almen menneskekundskab som grundlag for pædagogikken Rudolf Steiner: Handens arbete - lärarens uppgift Levande kunskab Michael Martin: Hantverksämnerna i Waldorfsskolan, vården av den trefaldiga rumsupplevelsen Kristofferseminariet, Bromma 2000 Hans Rudolf Niederhäuser: Zum Handarbeitsunterricht Zvinden Verlag Basel Steinerskolen Tidsskrift for pædagogik, samfunn og kultur 3/2004 Svein Bøhm: Å tenne en ild, Steinerpædagogik gennem 13 skoleår Antropos DINE PENGE SKAL GIVE MERE END RENTE Caroline W. Heydebrand: Vom Lehrplan der freien Waldorfschule Louise van Blommestein, Dornach, Schweiz, Januar

11 018 : VIDARSALONEN VIDARSALONEN : 019 I forbindelse med Gert Hansens 25 års Jubilæum som lærer på vores skole vil redaktionen berige Vidar Nyt med en ny klumme. Gert skal være den første af kendte personer fra skolelivet, som inviteres til at besvare spørgsmålene fra Marcel Prousts berømte spørgeskema. Vidarsalonen Proust ( ) er først og fremmest kendt for sit omfattende romanværk På sporet af den tabte tid (7 romaner på tilsammen 3200 sider), der har gjort ham til en af sværvægterne i fransk litteratur. Udover at skrive på sit store værk var han også en hyppig gæst i Paris saloner omkring århundredeskiftet, hvor man morede sig med at krydse klinger på et verbalt plan. I denne forbindelse fandt han på en række spørgsmål efter mottoet Fortæl mig, hvad du elsker, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Af Daniel Savi, pennefører MARCEL PROUSTS SPØRGSMÅL MIT MEST MARKANTE KARAKTERTRÆK Jeg er en blanding af kolerisk og flegmatisk temperament. HVILKET LAND VILLE JEG ALLERHELST LEVE I Italien, Toscana. YNDLINGSFARVE Turkisgrøn. MINE HELTE I DET VIRKELIGE LIV Desmond Tutu og Mother Theresa. MINE HELTE I HISTORIEN Jeanne d Arc. EGENSKABER SOM JEG VÆRDSATTER HOS EN MAND Ærlighed og intelligens. EGENSKABER SOM JEG VÆRDSATTER HOS EN KVINDE Intelligens og ærlighed. HVAD JEG VÆRDSATTER MEST HOS MINE VENNER At have tid til hinanden - og hjælpsomhed. MIN STØRSTE SVAGHED Vægelsind. MIN YNDLINGSBESKÆFTIGELSE Storbyferie - og min have. MIN DRØM OM LYKKEN At have en stor familie. HVAD VILLE VÆRE DEN STØRSTE ULYKKE FOR MIG? At miste mine børn, og mine hænder! HVAD JEG KUNNE TÆNKE MIG AT VÆRE Skuespiller. YNDLINGSBLOMST Latyrus. YNDLINGSFUGL Flamingo. YNDLINGSFORFATTERE Rudolf Steiner, Ingeborg Møller og Paul Gallico. YNDLINGSDIGTERE Halfdan Rasmussen. YNDLINGSHELT I LITTERATUREN Klods Hans. YNDLINGSHELTINDER I LITTERATUREN Anna i Hej Gud, det er Anna af Bjørn Rønningen. YNGLINGSKOMPONISTER Bach og Tom Waits. YNDLINGSMALERE Bonnard og Kirkeby. YNDLINGSNAVNE Ingen. HVAD JEG HADER MEST Misundelse og de vattamponer tandlægen putter ind i munden - og ufred på alle planer. HISTORISKE PERSON, SOM JEG FORAGTER MEST Fanatikere i alle afskygninger. MILITÆR INDSATS SOM JEG BEUNDRER MEST Hvilket år er disse spørgsmål lavet??! Indtagelsen af Troja POLITISK REFORM SOM JEG BEUNDRER MEST Det var da noget underligt noget at spørge om, men det får vi se når den kommer. DET NATURLIGE TALENT, SOM JEG VILLE ØNSKE AT HAVE Musikalitet! HVORDAN JEG VIL DØ Gammel, glad og uden varsel. MIN SINDSTILSTAND LIGE NU Utålmodig - (har lige haft 7.klasse) FEJL, SOM JEG KAN BÆRE OVER MED Uretfærdighed. MIT MOTTO En for alle, alle for en!

12 020 : NYE MEDARBEJDERE I LEGESTUEN : 021 Nye medarbejder i 3. og 4. klasses Legestue Lisette, ny medarbejder i 1. og 2. klasses legestue Vi er 3 nye medarbejder i 3. og 4. kl. s. legestue, pædagog Charlotte Jensen, uddannet på Steinerpædagogseminariet på Johannevej, lærer Sille Schaumburg, uddannet folkeskolelærer fra KDAS (Københavns dag og aften seminarium) og Steinerlærer fra Sofia (Københavns deltids seminarium) og pædagog medhjælper Makhlouf Nait-Ouslimane som har læst to år på Steinerpædagogseminariet på Johannevej. Charlotte fandt antroposofien gennem venner og bekendte og har haft sin datter Fie Cecilie gående på Michael skolen fra Bh. kl. til 6.kl.. Hun går nu på Vidar Skolen i 7. klasse. Makhlouf hørte om antroposofien hos en ven. Og fandt her en sammenhæng mellem den åndelige verden og det at være menneske. Makhlouf har 3 børn på 15, 7 og 3 1/2 år. Sille valgte Michael Skolen, da hendes ældste datter Anne Sofie skulle i skole for 9 år siden. Dette blev døren ind til et menneskesyn og en pædagogik som Sille igen og igen kunne nikke genkendende til. Udover Anne Sofie på 15 år har Sille, Freja på 12 år og Camilla Rose på 10 år. Før sommerferien gik alle tre piger på Michael skolen. Nu går Anne Sofie på Orkesterefterskolen i Holstebro, Freja på Michael Skolen og Camilla Rose er lige startet på Vidar Skolen. Vi syntes selv at vi udgør et godt team i Legestuens klasse, og er blevet godt modtaget af elever, forældre som skolens medarbejderer. Vi føler en stor rummelighed, omgangstonen er lige til, og eleverne er godt opdraget. Det er dejligt, at alle formår at lægge en god ånd ind i skolen. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde og er altid åbne for en dialog hvis der er noget i studser over. Vi skal jo alle, også forældre og elever, finde en helt ny form i praksis, dog ud fra det, der ligger i forvejen. At jeg har fundet ind på Waldorfvejen er faktisk resultat af en dyb karriereafklaringsproces, som har stået på siden afslutningen af mit studie som håndarbejdslærer. En dag konkluderede jeg, at jeg med min livserfaring og mine interesser ville klinge godt med Steinerverdenen. Så inden jeg begynder et studie til enten Steinerpædagog eller lærer vil jeg rigtig gerne opleve Steinerpædagogikken i praksis. Derfor er jeg nu pædagogmedhjælper i 1. og 2. klasses legestue. Tidligere har jeg arbejdet med børn i vuggestue/børnehave/sfo og på hospital. Jeg har læst alternativ medicin og været elev i et økologisk gartneri. Jeg har lavet teater og har den lille dekorationsmaleruddannelse. Det kreative, det at skabe, optager mig meget; hvad enten dette er maleri, dans, teater eller det, som skabes mellem mennesker, altså kommunikation. Skabelse er også en blomst, eller den måde et barn gror på. Jeg vil ikke kalde mig selv antroposof, men nærmere sige, at jeg som nysgerrigt og spirituelt søgende menneske er ved at danne mig et overblik over antroposofien. Samtidig er den pædagogiske gren af antroposofien dén, som jeg først og fremmest fordyber mig i. Giv livskvaliteten et løft Samtaleterapi - Kropsterapi Parterapi med 2 terapeuter m/k Lyngby Psykoterapi v/ Jeanne Lindberg Lyngby Hovedgade 27-29, 2. sal. Kgs. Lyngby Tlf

13 022 : RYGEPOLITIK Skolens rygepolitik til debat Af Daniel Savi, 11. kl. I slutningen af år 2005 proklamerede nogle lærere i Vidar Nyt, at skolen skulle være røgfri fra januar Det nye år kom, og eleverne og forældrene respekterede skolens nye rygepolitik, og så skulle man næsten tro, at skolen var blevet røgfri. Men det viste sig, at de eneste, som ikke kunne respektere skolens nye rygepolitik, var det rygende lærerværelse ud fra begrundelsen, at aftalen ikke var blevet vedtaget. Hvad er så problemet i, at lærerne ryger? Hvis man ikke mærkede noget til det, ville det ikke være noget problem. Men det er ikke sjældent, at man kommer ind i gangen uden for lærerværelset, og der lugter af røg. Børnene kan desuden se direkte ind i lærernes rygerum igennem et vindue under en rist i gården foran 1. og 2. klasses klasseværelser. Overskolens rygere bliver smidt ned i mosen, selvom alle kan se os dér. Vi må ikke længere stå ved kilden af samme grund for: I er de store. Børnene ser op til jer. Hvis I ryger, vil børnene synes, det er smart og selv begynde. Findes der et større idol for små børn end deres klasselærer eller lærere i al almindelighed? Det er netop argumentationen, lærerne bruger, for ikke selv at skulle gå hele vejen ned til mosen, hvor alle børn jo godt ved, der ryges. Hvis børnene ikke må se os, de store, ryge, hvordan kan det så være i orden, at alle kan se os gå tværs over skolegården hen imod det fordækte rygested? Når man kommer i overskolen, får man at vide at nu er man ligestillet med lærerne. Lærer og elever bliver af samme grund De s for at symbolisere gensidig respekt. Derfor ville det være logisk hvis lærere og elever var ligestillet. Men det er vi ikke - heller ikke i dette tilfælde, hvor begge parter tilhører den udstødte gruppe, rygerne. Vi har nu ramt kernen af problemet, for hvordan skal vi nogensinde respektere vores ligemænd hvis vores ligemænd ikke respekterer os? Løsningen må ganske simpelt være lige vilkår for lærere og eleverne i overskole. Hvis lærerne skal have et rygerum, skal overskolen også. Skal overskolen give afkald på rygerum, må lærerne ligeså. Dog synes man efter et møde med lærerkollegiets rygere at måtte acceptere, at de aldrig vil give afkald på deres elskede smøger og dermed heller ikke deres elskede rygerum. Hvormeget dette end måtte lugte, og hvormeget de små elever kan følge med i rygeriet. Vedligeholdelse af skolen Af Jan Magnussen, IT-lærer og forældre i 1. og 5. klasse Vidar Skolen er Danmarks ældste Steinerskole, og der er hele tiden noget, der skal gøres for at holde bygningerne i den stand, vi ønsker dem. Det er jo ofte sådan, at det, man er god til og har erfaring med, også er det, man hurtigst kan klare. Og det vil skolen kunne nyde godt af. På skolens hjemmeside findes et skema, som jeg vil opfordre alle skolens forældre til at udfylde. Skemaet finder du under menupunktet Rundt om skolen, under Forældresamarbejde, gå til Vedligeholdelse og dernæst til punktet Tilmelding til vedligeholdelse. I skemaet kan du sætte kryds ved den håndværksmæssige formåen, som du mønstrer, enten fordi du er faguddannet, eller fordi du af anden vej har oparbejdet en vis erfaring f.eks. ved at ordne dit eget hus eller lignende. Alle forældre burde egentlig tilmelde sig som vedligeholdere af skolen. Men er du ikke så god til det med håndværk, sætter du kryds i rubrikken Hjælper. Så finder vi en anden type opgave til dig. Efterhånden som projekter og opgaver vil dukke op, vil skolen kontakte dig for at høre, om det var noget du ville tage dig af. Du kan selv bestemme tidspunktet for udførelsen. Skolen leverer selvfølgelig materialerne til opgaven. Direkte link til skemaet:

14 024 : : 025 Hørt i skolegården om parkering: Hvorfor laver vi ikke bare et forældrestyret P-vagt system, der ku rykke ud hver morgen og til årstidsfesterne? Hvis tjansen lå i hænderne på os forældre i 1. klasse så glemte vi nok ikke at parkere ordentligt fremover! Graden af hurtighed er ligefrem proportional med glemslens intensitet. Der er en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen, mellem hurtigheden og glemslen. Milan Kundera i Langsomheden At parkere lovligt og hensynsfuldt Af Niels Poul Petersen. Forælder i 3. og 6. kl. og forældrevalgt bestyrelsesmedlem Tiden, tempoet og tomheden Af Susanne Klein, forælder i 3. kl. og 5.kl. og leder af R.S. Skovbørnehaven i Fredensborg Vidar Skolen ønsker at forbedre forholdet til naboerne. De har gentagne gange klaget over den intense trafik om morgenen og ved årstidsfester. Der kommer især mange klager fra Tjørnekrogen, hvor forældre parkerer for at følge deres børn til skole langs skovstien. HUSK - Det er nødvendigt at gøre naboerne venligt stemt, så de ikke modarbejder godkendelsen af en ny lokalplan for skolens område. En lokalplan vil gøre det muligt for Vidar Skolen at opføre nye bygninger. Derfor anmodes alle forældre og ansatte om at overholde følgende parkeringsanvisninger: Parkering og standsning i forbindelse med skolegang Benyt ledig plads på Brogårdsvej. Ingen færdsel i skolens indkørsel. Denne er forbeholdt skolens ansatte, som benytter parkeringspladsen ved håndværksbygningen. Ansatte: Husk - ingen parkering langs fortovene! Ingen parkering på Tjørnekrogen. Ingen standsning i zonen ud for skolens indkørsel. Parkering uden for skoletid Benyt ledig plads på Brogårdsvej. Det er tilladt at benytte parkeringspladsen ved håndværksbygningen. Husk - ingen parkering langs fortovene på parkeringspladsen og i skolens indkørsel! Ingen parkering på Tjørnekrogen. Parkering ved årstidsfester Benyt ledig plads på Brogårdsvej. Ingen færdsel i skolens indkørsel. Denne er forbeholdt skolens ansatte, som benytter parkeringspladsen ved håndværksbygningen. Ansatte: Husk - ingen parkering langs fortovene! Ingen parkering på Tjørnekrogen. Ingen standsning i zonen ud for skolens indkørsel. Der henvises til parkeringspladsen over for Gentofte Station samt på Tjørnegårdsskolens P-plads, som Vidar Skolen må benytte: Fra Vidar Skolen køres mod IKEA. Umiddelbart før første lyskryds drejes til højre ad stikvejen til Tjørnegårdsskolens parkeringsplads. På forhånd tak fordi I viser hensyn. Danmark har de sidste 130 år gennemgået en rivende udvikling og det er sket med en hastighed uset i historien. Udviklingen er gået hurtigt over tid og vi lever i et samfund her og nu, hvor hurtighed og effektivitet præger hverdagsbilledet. Høj hastighed og effektivitet i alle gøremål er blevet frihedens og fremskridtets fornemmeste symbol i hurtighedssamfundet. Via den teknologiske revolution har vi opfundet maskiner, der kan udføre det arbejde, som vi før måtte bruge kroppen til at udføre, og vi har endda opfundet maskiner, der er hurtigere end mennesket. Den tekniske revolution har givet mennesket hurtigheden. Vi har formået at opbygge et samfund, der kører meget hurtigt og derved også materiel velfærd, der historisk set er enestående. Fortid kan ikke følge fremtid. Der findes intet bestandigt, undtagen forandring. Græsk ordsprog. Brug af maskiner kan bevirke, at mennesket bliver hægtet af. Når vi udfører et kropsligt fysisk arbejde som f.eks. at løbe, er vi tilstede i vores krop, idet vi kan mærke vores egen vægt, alder og er derved bevidst om os selv og den tid vi har at leve i. Fristelserne er store, og vi kan let komme til at glemme os selv ved at falde for hurtigheden og komme i en kunstig opstemthed. Hvorfor nu det? Måske fordi vi ønsker at glemme. Hvad er det vi ikke vil huske? Der kan være mange årsager, men hvis vi vælger at lyve for os selv og andre bliver det sværere at omgås det konkrete livs udfordringer. Der er måske en tendens til, at hvis noget går hurtigt, kan det være svært at være sikker på noget som helst, ikke engang på os selv. Graden af hurtighed er ligefrem proportional med glemslens intensitet. Der er en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen, mellem hurtigheden og glemslen. Milan Kundera i Langsomheden Ønsker vi at huske noget, kan vi sætte tempoet ned. Ønsker vi at glemme noget, kan vi sætte tempoet op. Når kroppen har mistet sit gamle arbejde, kan den komme til at kede sig og føle sig tom og rastløs. Rastløshed ser vi f.eks., når mennesket hele tiden er på vej et andet sted hen. Zap-zap. Uafhængighed af tid og rum har stor betydning i vores samfund, hvor man vægter fleksibilitet som noget positivt og det kan derfor være svært, at have tid til at holde fast ved det, man er optaget af.

15 026 : TIDEN, TEMPOET OG TOMHEDEN TIDEN, TEMPOET OG TOMHEDEN : 027 Langsomheden kan til tider provokere det dynamiske moderne menneske, mens hurtigheden i værste fald kan føre til berøringsangst og rastløshed. Målet bliver ofte mere arbejde og endnu mere forbrug. Tid er penge. Ofte tænker man mere på det, man ikke når, end det man når. Måske er vi på vej mod en energikrise i en verden præget af stress og jag. Vi udsættes hele tiden for stressende faktorer, der kræver opmærksomhed og tærer på vores energiressourcer. Vi bliver bombarderet med en løbende strøm af informationer fra tv, radio, telefoner og s, hvilket kan føre til en form for teknoafmagt. Mange mennesker føler, at de ikke har tid nok. Der er så meget vi gerne vil nå, men har al for lidt tid til at gøre det i. Et højteknologisk omskifteligt samfund kan føre mennesket i en tilstand af kronisk fysisk, følelsesmæssig og åndelig udslukthed, samt medføre velfærdssygdomme. 50 % af udgifterne til sygefravær i de industrialiserede lande skyldes stress. Stress er det engelske ord for spænding eller tryk og læger og psykologer bruger ordet til at beskrive de tilpasningsreaktioner i kroppens organsystem, der udløses af psykisk og fysisk pres. Stress er en reaktion på, at vi udsættes for ekstra store fysiske, emotionelle eller intellektuelle krav. Mange lever med et dagligt forhøjet indre tryk. Kroppen og sjælen er ikke skabt til det høje tempo. Et samfund i stadig forandring stiller nye krav til både evner og præstationer. Problemet er, at hjernen ikke har forandret sig, Den er ikke udrustet til at klare langvarige psykiske stress Hjernestress er måske et bedre ord, da mennesker med stress kan siges at have en uhensigtsmæssig hjernefunktion som kan vise sig som opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, emotionelle vanskeligheder, depression m.m. Langvarig stress påvirker hjernens kemi, der medfører følgevirkninger på forskellige dele af kroppen. Stress kan altså have en nedbrydende effekt. Hvordan vi håndterer det, vi bliver udsat for, har indflydelse på om vi bliver syge eller ej. Det kan ikke lade sig gøre at sætte fælles indikationer for stress, da det er meget individuelt, hvad hvert individ kan tåle. Det er langt mere interessant at finde ud af, hvad vi kan gøre for at modstå stress. Tid er nutidens største og mest akutte mangel. Tiden kommer ikke, den går og tidens motto lyder: Tid er penge. Men kan penge købe tid? Knaphed på tid gør ofte mennesker stakåndede og stressede og det akutte underskud af tid bevirker, at alle skynder på alle. Overgangen til modernitet går helt af sig selv, og det er gået forrygende hurtigt. For første gang i menneskets historie er de fleste ikke længere beskæftiget med at skaffe mad. For 200 år siden var 90 % af jordens befolkning beskæftiget med at producere eller distribuere mad. At vi ikke mere behøver at kæmpe for føden har givet os en frihed. Friheden til selv at træffe personlige valg har pålagt den enkelte et meget stort ansvar og en stærk følelse af utilstrækkelighed, hver dag må vi vælge og fravælge og vi er selv konstant på valg. Den personlige frihed kan give os præstationsmani og ensomhed, men det er gennem valget og hvad vi vælger at bruge tiden til, vi giver livet retning og mening. Vi må lære ikke at give køb på det, vi holder helligt. Vi mennesker er jo slet ikke digitale vi er analoge væsener. Vi er ikke kendetegnet ved den nye økonomiske highspeed, men af den langsomme natur, og vi har brug for at reflektere over tingene. Grib fremtiden af Niels Elmark og Bodil Jønson Mennesket udvikler sig ikke lige så hurtigt som teknologien derfor skal vore udviklingsmodeller for fremtiden heller ikke bygge på, hvad der er teknologisk muligt. De skal bygge på, hvad der er menneskeligt muligt at følge med til. Svensk fremtidsforsker Bi Puranen Hvis vi vil forandre verden, må vi først lære at tænke anderledes. Verden bliver, som vi tænker og via vore tanker forbinder vi os med næsten. Men tanker tager tid, selv små tanker tager meget lang tid. Kaj Smedemark har skrevet bogen Overlevelsesfilosofi. Budskabet er: Din tid er din væsentligste ejendom, hvad du bruger den til er uigenkaldeligt, kan kun fortrydes aldrig gøres om. Kaj Smedemark har forsøgt at formulere Tidens ti bud for at angive, hvad der er værd at leve for, men ikke hvordan vi skal leve. Tidens ti bud Din tid er din væsentligste ejendom. Din tid er livsvigtig for dine nære. Du skal give din tid til opretholdelse af livsmodet hos andre. Du skal fylde din tid med nærvær. Du skal fylde din tid med glæde. Du skal give tid til skønhed, visdom, omsorg og stilhed. Du skal give tid til at være, ikke til at synes. Du skal give tid til lovprisning af det du holder af. Du skal give tid til at fortælle din egen livshistorie. Du skal give tid til sammen med andre at løse fælles opgaver.

16 028 : TIDEN, TEMPOET OG TOMHEDEN PASNINGSORDNINGEN : 029 Maleri for alle! Malekursus for begyndere og øvede. Pasningsordningerne Helle og Peter Kofoed, forældre i 1. kl. og 3.kl. Smedmarks budskab er, at det er bidrag til det fælles og deltagelsen i næstens liv, der giver livet mening. Informationssamfundet er ved at blive et netværkssamfund på grund af internettet, men vi skal huske, at vi har direkte indflydelse på udviklingen, at vi selv skaber fremtiden. At mennesket befinder sig i en stresszone kan skyldes, at det har uharmoniske relationer til de menneskeskabte omgivelser. Faren er ikke, at computerne begynder at tænke som mennesker, men at mennesket begynder at tænke som computere Sydney J. Harris Måske må vi i en omskiftelig verden ikke blot være individer med et fasttømret værdibaseret reaktionsmønster, der er programmeret til bestemte handlinger, men vi må lære at tage stilling fra situation til situation. Teknologien er skabt af mennesker, og den har ofte været længe om at blive udviklet. Problemet er ikke teknologien, men os, vi må gå ind og bestemme hvad vi skal bruge alle vores opfindelser til, især hvor meget de skal fylde i vores liv! (Forkortet uddrag af speciale ved Rudolf Steiner Seminariet 2005) Vi arbejder med temaet Naturstemninger med fokus på spændingen mellem lys/ mørke og polaritet i farverne. Kurset er tænkt som et frirum, hvor man giver sig selv en mulighed for at være skabende, eksperimenterende og legende og med lige dele humor og seriøsitet frit skabe egne kompositioner med farver og tegning på papir / lærred ud fra ovenstående tema. Min baggrund for at kunne undervise i maling er en traditionel uddannelse fra Kunstakademiet, en 5-årig videregående uddannelse i Goethes og Rudolf Steiners farvelære, og jeg har undervist på forskellige voksenuddannelser siden 1987 samt været lærer på Vidar Skolen siden Kurset finder sted: Vidar Skolen (over smedjen), Brogårdsvej 61, Gentofte Tirsdagene 3/10, 10/10. 31/10, 7/11, 14/11, 21/11 og 28/11. Kl : Materialer: Blyant og kul, akvarel, pastel og akryl. Pris: Kr inklusive materialer og kaffe / te. Helst skriftlig tilmelding til: Claus Dahl, Livjægergade 20, 1.tv 2100 København Ø Tel.: / clausholgerdahl@gmail.com Vi skriver angående pasningsordningerne på Vidar Skolen. Vi har 2 børn på Vidar Skolen i 3. klasse og 1. klasse. Begge vores børn er stadig i en alder, hvor vi synes, at pasning er nødvendig, når mor og far ikke er hjemme. Hele året er vi glade for pasningsordningerne på Vidar Skolen, indtil vi når frem til sommerferien. Her har vi i år haft 8 uger, vi skulle dække ind, idet pasningsordningen holder ferie sammen med resten af skolen. Dette er ret usædvanligt i dagens Danmark. Vi er i en situation, hvor der ikke længere findes bedsteforældre, der kan tage over, så 8 uger er meget lang tid at få organiseret. Vi er i den priviligerede situation, at vi kan holde ret lang ferie, som vi betaler af med mere arbejde på andre tidspunkter af året. Der skal jo også gemmes ferie til alle de andre ferier i løbet af året. Vi har så organiseret os ved at tage ferie på forskellige tidspunkter, arbejde forskudte tider, så en går på arbejde, når den anden kommer hjem, og i øvrigt har vi fået puslespillet til at gå op ved at få unge piger til at passe børnene, der som en anden mulighed også har været hjemme hos kammerater. Vi tænkte, at der sikkert var andre med samme problem, at få alt det pasning til at gå op. I dag er det jo langt de fleste familier, hvor både mor og far arbejder. Så sidste år planlagde vi en slags hjemme-sfo, hvor børn fra vores ældstes klasse kunne blive passet hjemme hos os mod, at vi delte udgiften til at lønne en ung pige. Der var mellem 3-6 småpiger hver dag i de 2 1 / 2 uge, vi organiserede det. Drenge havde været velkomne, men de bed ikke på. Da vi evaluerede vores ordning, syntes de fleste af børnene vist, at det var skønt - mange af dem syntes, at ferien i august var lang. De havde været på ferie i juli, og en eller begge forældre var begyndt at arbejde. Så det var ikke så sjovt at være derhjemme mere. Men vi som havde organiseret og sat hus til, syntes at det var krævende. Vi har snakket med en del andre, der også syntes, at det er lidt svært at få det her puslespil til at gå op. Alle har deres individuelle løsninger. For nogen er det sikkert ikke et problem.

17 030 : OPSLAGSTAVLEN : 031 Her kan du gratis få din annonce i! Opslagstavlen Hjælpetræner til violin Af Magnus Torp-Larsson, 8. kl. Violin til salg Violin til salg, 3/4 størrelse, meget velholdt, kr. inkl. kasse m.v. Henv Anne-Grete Hav Hermansen Forårsvej 16 DK-2920 Charlottenlund Violin til salg 3/4 violin med kasse sælges. Den er velholdt og i fin stand. Pris 2800,00 kr Henvendelse: tlf / eller mail: Susanne.Pazdzior@kristofferskolen.dk Venlig hilsen Susanne Pazdzior Ledam Violin til salg 1/2 violin samt alt tilbehør, taske m.v. Købt ny hos violinbygger Birger Kulmbach for ca. 5000,- Sælges pga. instrument skift. Velholdt! Nu 3500,- Kontakt Birgitte Michéelsen birgittewm@hotmail.com Køjeseng sælges Solid snedkerudført køjeseng af elmetræer sælges. Træet står ubehandlet og meget smukt. Der medfølger ikke madrasser. Flere fotos kan fremsendes på , skriv til msm@gagarin.dk. Pris 5000 kr. Ring på Nu er der mulighed for at få hjælp til at gøre øvning på violinen til en leg. Jeg tilbyder at hjælpe violinspillende børn på Vidar skolen med at øve sig. I denne artikel vil jeg fortælle hvorfor og hvad det er jeg kan hjælpe med. Jeg hedder Magnus Larsson og går i 8. klasse. Jeg har spillet violin i 9 år og synes det er sjovt at give min violinerfaring videre til andre. Jeg vil starte med at understrege at det ikke er undervisning, men øvehjælp. Forskellen mellem undervisning og øvehjælp forklarer jeg senere. Hvorfor øvehjælp? Violinen er et svært instrument, og det tager lang tid og meget øvning at blive fortrolig med den. Det er derfor vigtigt at man får rørt instrumentet mindst minutter hver dag. Det kan være svært at få plads til øvningen i en travl hverdag, - men i musikkens verden må man ikke have travlt! Musik skal være en glæde og øvning en leg, og når man er lille skal man have hjælp til at øve, enten fra en voksen eller en anden, der kan overskue en øvning. Når jeg øver med eleverne, har vi ikke travlt. Vi leger gode øvevaner ind med f.eks. at trække kort med små opgaver, slå med terninger (hvor terningen bestemmer hvad vi skal spille), spille G-nøgle-spillet og meget andet. Alt sammen lege, der skal gøre det sjovt at øve og som eleven kan lege videre derhjemme med mor og far. Min øvehjælp er derfor til alle elever. Både dem der har svært ved at finde tid eller hjælp derhjemme, til dem der vil have det sjovt eller dem der vil gøre lidt ekstra ved violinspillet. Der er plads til alle. Hjælpetræner og legeonkel Det er meget vigtigt at understrege at der er forskel på undervisningstimerne og øvehjælpen. Som elev bliver man helt forvirret, hvis der er to lærere, der måske siger hver sin ting. Derfor er det meget vigtigt at eleven ved, at Henrik er læreren og det er hans ord der tæller. Min hjælp er altså en støtte til øvningen. Man kan se min rolle som en slags hjælpetræner. Ligesom til fodbold, er det hjælpetræneren, der hjælper med at træne armbøjninger og øve boldkontrol, mens træneren står for det taktiske oplæg og den gennemgående strategi. Når jeg øver med en elev, spiller vi f.eks. lidt skalaer og tonalisation for at træne

18 032 : HJÆLPETRÆNER TIL VIOLIN ÅRSOPGAVEEMNER 2006/07 : 033 Årsopgaveemner 2006/2007 Her kan du læse, hvilke emner skolens ældste elever har valgt at fordybe sig i frem til den 1. marts, hvor deres individuelle opgaver skal præsenteres ud fra en kunstnerisk, praktisk og intellektuel bearbejdning. De unge mennesker arbejder på egen hånd men måske har du et link, kendskab eller en personlig kontakt i relation til ét af temaerne, som kunne komme en af de gode folk til inspirerende gavn. Alexandra Maurer Maltesen Kunst og mennesker Lina Skaaleryd Mennesket psyke Arild Valentin Hee Fodbold Lærke Damsø-Jørgensen Dyrevelfærd Carolin Conselman Menneskets helbredende kræfter Marie Aggerholm Pedersen Østens mystik-mavedans øret i at lytte efter de rene toner. Så spiller vi måske nogle gamle stykker og derefter gennemgår vi det nye, som de har fået for af Henrik Prahl. Der kan også være lidt hjælp til nodelæsning osv. Hvordan programmet sættes sammen afhænger helt af den enkelte elevs behov. Det er en god idé at eleven har en lille notesbog, så vi kan skrive ned, hvad vi har lavet/leget og hvad der kan øves/leges videre med derhjemme. Jeg øver med én elev ad gangen i ca. 15 minutter. Jeg foreslår øvehjælp tre gange om ugen. Prisen er 50,- for 3 gange. Jeg øver mandage og tirsdage efter 14:30, onsdage efter 13:30, torsdage og fredage efter 15:00. Det hele foregår på Vidar Skolen. Henvendelse til Magnus på tlf.: Eva Maria Hauge Nørreskov Poesi Frederik Maschke Kroppens bevægelsesmuskulatur Ilona Aurora Lauersen Astrologi Jakob Witt Kampsport Markus Walter Mortensen Undergrundskultur Michael Mundt Fremtidsforskning Natalie-Simone Jensen Fotografering Natasja Grønne Vestmø Krop og sjæl Jeppe Drensholt Film og redigering Oliver Buus-Pedersen Computereffekter Jonas Daniel Andersen Taekwondo Peter Krydsfeldt Hansen Ekstremsport Kristoffer Fredslund Perhson Det globale miljø Sarah Maria Thorup Moderne arkitektur Skoleforeningens bestyrelse indbyder alle forældre til årsmøde i Skoleforeningen i Eurytmisalen den 27. oktober, 2006 klokken til Ved mødet har man mulighed for at frem- føre synspunkter og ønsker, der angår livet på skolen. Vel mødt! Michael Brinch På skoleforeningens vegne Lea Dibbern Smykket som udtryk Solveig Meier- Nielsen Den menneskelige stemme Stine Marie Mulbjerg Dyrs vilkår