Miljøredegørelse

Transkript

1 Miljøredegørelse

2 Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning Husstandsindsamling Containerpladserne Sorterings- og Komposteringsanlæg ASA-kemi Skodsbøl Deponi Information Miljøforhold Arbejdsmiljø Ledelsens forventninger til fremtiden Indledende oplysninger Stamoplysninger Opsamling af data Miljøpolitik Vurderingskriterier Miljømål Sønderborg Affalds ordninger Ændringer og moderniseringer Sønderborg Affalds miljøpræstation Husstandsindsamling Containerpladser Affald til genanvendelse Affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Genbrugsbutikkerne Sorterings- og komposteringsanlæg ASA-kemi Skodsbøl deponi Forbrug Vand, fjernvarme, gas og el Gas og brændstof til maskiner Transport Godstransport Kørsel i personbiler Emission CO 2 -udledning SO 2 -udledning NOx-udledning Eget produceret affald Fedt og olieblanding fra OBU Egenkontrol Driftsuheld Gener og klager Støj Støv og lugt Øvrige klager Skadedyr Miljøkrav til leverandører Handlingsplan Opfølgning på Handlingsplan Handlingsplan for 2014, 2015 og

3 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Årsrapport Skodsbøl Deponi Containerpladserne enkeltvis Komposteringsanlæg Sorteringsanlæg Husstandsindsamling Sønderborg Affalds containertotal tal Stamoplysninger for Sønderborg Affalds containerpladser og anlæg - 2 -

4 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Forord Formålet med miljøredegørelsen er at kortlægge Sønderborg Affalds samlede forbrug af energi og råstoffer samt affaldsmængder og udledninger. Ud fra kortlægningen sættes der mål for at minimere forbrug og udledning, for der igennem at mindske Sønderborg Affalds påvirkninger på miljøet. Denne Miljøredegørelse er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Alssund Affald blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i 2000, og er fortsat som medlem af gronet. Siden 2003 er vi blevet tildelt diplom for systematisk miljøarbejde hvert andet år senest i efteråret Fremover uddeles, der miljødiplom hvert tredje år, men Sønderborg Affald fortsætter med at lave en årlig redegørelse, da vi ser den som et godt og brugbart redskab i forbindelse med planlægning og evaluering af diverse tiltag. Næste gang Miljøredegørelsen skal sendes til gro-net er i Detaljeret kortlægning af Skodsbøl Deponi, containerpladserne, komposteringsanlæggene, sorteringsanlæggene, ASA-kemi, husstandsindsamling og miljøstationer og findes i bilagene til miljøredegørelsen

5 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Ledelsens beretning Regeringen udsendte i slutningen af 2013 en ressourcestrategi, som er indarbejdet i kommunens affaldsplan Strategien satte ikke så faste rammer omkring udsortering af organisk affald som ventet, men overlader frihed til kommunerne til at organisere ordningerne for genanvendeligt affald, blot der opnås 50% genanvendelse af husholdningsaffald i EU vedtog i december 2015 en ambitiøs pakke om cirkulær økonomi, som giver os udfordringer. Specielt forhøjelse af målet for genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald til mindst 60% i 2025 og mindst 65% i 2030 som nødvendiggør at vi tager fat i indsamling af det organiske affald. Der skal sikres separat indsamling af bioaffald, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt og passende at gøre. Vi vil i tiden op til næste affaldsplan undersøge hvilke indsamlingsmetoder og behandlingsanlæg der giver mening for Sønderborg Affald. 1.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra husstandsindsamlingen og miljøstationerne. I marts 2012 indførte vi todelt indsamling af kildesorteret genanvendeligt affald. Vi indsamler 6 forskellige affaldstyper i én container. Affaldet bliver sorteret i to rum ét med pap, papir og plastfolie og ét med hård plast, småt metal samt glas og flasker. Borgerne har i flere år kunnet aflevere batterier i en pose på låget af dagrenovationsbeholderen. I 2014 kørte vi en kampagne for ordningen, og mængden af indsamlede batterier steg både ved husstandene og på containerpladserne. I 2015 indførte vi poseløsningen for sparepærer. Ordningen tilgodeser mest parcelhusene, da den ikke er egnet til fællesløsninger. Derfor bliver det næste tiltag på indsamlingsdelen at tilbyde indsamling af farligt affald hos boligforeninger og lignende. Der er i 2015 brugt tid på at lave forsøg og evaluere, således vi får den bedste løsning implementeret i Containerpladserne Sønderborg Affald ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider på containerpladserne. Guderup Containerplads blev moderniseret i Kørebanen til kunderne blev hævet med Modulo Betonelementer, så containerne nu er nedsænkede. Arealet blev udvidet, så der også er blevet plads til flere fraktioner. Kunderne har taget godt imod de nye tiltag. Pladsen har også fået solceller og større faciliteter til sortering og opbevaring af farligt affald. Ifølge planen skulle en større renovering af Sundeved Containerplads have været projekteret i 2015, men grundet borgerindsigelser er dette udsat. Indsigelserne lød på farlig trafik og større belastning af vejen. Der er blevet foretaget en trafiktælling, og vi afventer kommunens udmelding af resultatet. 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg Sorteringsanlægget på Nørrekobbel sorterer pap, papir og forskellige typer plast fra containerpladser og erhverv. I 2011 blev der købt en schredder til de hårde plasttyper. Den skal sikre, at der kommer flere ton på hvert læs, vi kører ud af pladsen. Skodsbøl Sorteringsanlæg startede i 2007, og den væsentligste aktivitet er at nedknuse forskelligt træaffald, så lastbilerne kan køre med så mange tons som muligt. Det har betydet en betydelig økonomisk besparelse på transporten, og hvis ikke denne aktivitet var indført, ville CO 2 -udslippet fra godstransport være væsentlig større. I 2014 er der indkøbt en ny knuser og et længere transportbånd. Dette har betydet en driftsoptimering. I Skodsbøl etablerede vi en ny komposteringsplads i Der er dog udfordringer med den nye plads, hvor vi har vand i bærelaget. Der arbejdes på at løse udfordringen med forskellige tiltag med dræning og forsøg på sporing af vandindtrængningen. Mængderne af have- og parkaffald til kompost og biobrændsel har i mange år ligget omkring tons om året, men i 2014 er vi nede på tons. Faldet er sket på Glansager, hvor et nyt firma er startet med neddeling af haveaffald for at sælge til biobrændsel. Fra oktober 2012 har vi lavet et forsøg med udsortering af det groveste haveaffald, som så bliver kørt til forbrænding enten på Sønderborg Kraftvarmeværk eller i Tyskland. Forsøget blev evalueret i Det var dyrt at have et eksternt firma til at sortere haveaffaldet og afsætte biobrændslet til Tyskland. Kvaliteten af komposten ændrede sig ikke mærkbart, men det var sværere at holde temperaturen i milerne. Umiddelbart gav udsorteringen et lavere brændstofforbrug pr. tons på de resterende mængder haveaffald. I forhold til regeringens affaldsstrategi skal vi udsortere 25% til biobrændsel fra I 2012 har vi udsorteret 8% med det eksterne firma, i 2013 har vi selv udsorteret 28% og i 2014 fik vi afsat 5%. Afsætningen afhænger af, hvor meget biobrændsel Kraftvarmeværket har brug for at aftage. Der er udfordringer på afsætningen af biobrændsel, da behandlingsprisen ikke matcher afsætningsprisen. Sønderborg Affald har besluttet at fokusere på kompostfremstillingen indtil markedet retter sig. 1.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. Der modtages farligt affald fra kommunens erhverv og fra de otte containerpladser. Der er i 2012 lavet ny ordning, hvor kommunens institutioner to gange årligt kan få afhentet farligt affald. Tiltaget var et led i at få udvidet aktiviteterne og indtjeningen hos ASA-kemi. Ordningen er siden blevet udvidet til at dække et bredere kundefelt, hvilket har betydet flere mængder til ASA-kemi

6 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi er ejet af Sønderborg Kommune og drives af Sønderborg Affald. Deponiet modtager affald fra Sønderborg kommune. Mængderne til deponiet falder, hvilket er helt i tråd med regeringens affaldsstrategi og Sønderborg Kommunes affaldsplan. Der arbejdes til stadighed med at optimere driften af deponiet, så prisen pr. tons kan holdes på et fornuftigt leje. Deponiet fik i 2002 et gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. Vi deponerer ikke længere organisk materiale, og nu efter 12 år bliver gasproduktionen mindre for hvert år fordi de biologisk nedbrydelige affaldsdele i deponiet er ved at være udrådnede (mineraliserede). Siden 2009 har der været et SRO-anlæg på Skodsbøl Deponi. Der måles på pumpede mængder og niveauer for perkolat og grundvand. Målet er at kunne følge de mange tal, og reagere på uregelmæssigheder. Siden 2011 er den visuelle kontrol sat i system, så der med jævne mellemrum udtages med læs til kontrol. Der er opsat et kamera ved vejeboden og på tippen, så hver kontrol følges af billeder af læsset. Kontrolrapporten sendes til bl.a. affaldsproducenten uanset om læsset er ok eller med fejl. I 2013 blev den ny deponicelle færdiggjort. På grund af de faldende mængder trak det ud med at få færdiggjort den gamle celle, så den nye blev først taget i brug i juni I 2012 startede Sonforce et besøgscenter, der på sigt skal informere bredt om Sønderborg Forsyning. Sonforce er en del af House of Science, og indgår i Sønderborg Kommunes grønne lærerplaner. I 2013 er de startet op med skoleklasser med fokus på affald. Emnerne og aktiviteterne tilpasses den gruppe, som kommer. Af emner kan nævnes: Hvad er der indeni, Affaldsskovtur, Rundt om affald, Plastik Fantastisk, Kreativ workshop, Den økologiske rygsæk, Fra skrot til hot, og så kan man stadig få en helt almindelig rundvisning på containerpladsen. Kunder Mange grupper benytter sig af muligheden for at få et forløb på Sonforce eller en rundvisning på ét af vore anlæg. Gæsterne er alt lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever og studerende, som ønsker input til forskellige opgaver indenfor miljø. I 2010 og 2011 har Sønderborg Forsyning været uden en egentlig informationsmedarbejder, hvilket tydeligt ses på antallet af besøgende, som stiger i 2012 og meget kraftigt i 2013 som følge af, at kendskabet til Sonforce er blevet bedre. I 2014 har Sonforce udvidet aktiviteterne, så de også omfatter ungdomsuddannelserne. Derudover har der været en del affaldsoplæg for voksne bl.a. udenlandske gæster. I 2015 blev der med tilskud fra MST lavet undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. Resultatet kan ses på Forløb Besøgende Tabel 1 Rundvisninger og besøgende Ansatte Medarbejderne bliver inddraget i miljøarbejdet gennem kvartalsvise personalemøder, hvor diverse statistikker bliver gennemgået. Personalet foreslår forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder og forbrug. Kommentarerne indgår i overvejelser for nye tiltag. 1.6 Information Sønderborg Forsyning forsøger generelt at kommunikere i øjenhøjde og medinddrage omverdenen i alle sine projekter. På hjemmesiden gives en omfattende information til erhverv, myndigheder og private om affaldshåndtering og -sortering. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således, at det samme dokument kan anvendes til to indberetningsformål: Miljøredegørelse til gronet hvert tredje år Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Miljøcenter Odense hvert år Derudover laver vi diverse brochurer og kampagner, som følger op på aktuelle emner. Personalemøderne giver god mulighed for at diskutere og holde sig ajour med miljøpolitikken og for feedback til ledelsen, så ledelsens hensigter bliver beskrevet i praktiske og let udførlige opgaver i marken. Én gang ugentlig får hver plads en rapport over den foregående uges forbrug af el, vand og varme. Ved større udsving melder de ind om årsagen. Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet. I planlægning og udførelse af foranstaltninger til nedsættelse af ressourceforbruget har medarbejderne en vigtig opgave og et stort ansvar. 1.7 Miljøforhold Siden 1994 har Alssund Affald årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab. Fra 2010 er det Sønderborg Kommune, som indberetter Grønt Regnskab for Skodsbøl Deponi

7 Sønderborg Affald Miljøredegørelse De væsentligste ressourcer til drift af Sønderborg Affalds anlæg er el (til diverse pumper, lys, opvarmning etc.), vand, fjernvarme, naturgas til opvarmning og diesel (til diverse entreprenørmaskiner). Den eksterne vognmand har et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser til modtageanlæggene. Bilerne, der indsamler dagrenovation og genbrugsaffald bruger også diesel. Komprimatordelen på bilerne, der samler genbrugsaffald er eldreven, så CO 2 udledningen herfra er ikke så stor, som ved en konventionel komprimatorbil. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponi er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank før det pumpes videre til rensning på Broager og Sønderborg rensningsanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser fra deponiet, og medvirker samtidig til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer. 1.8 Arbejdsmiljø Sønderborg Affald har i mange år haft fokus på arbejdsmiljø, og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Aktiveringspersonalets sygedage fremgår ikke af den totale sygestatistik, men hvis de har uheld bliver det behandlet i sikkerhedsudvalget på lige fod med det fastansatte personale. Uheld Der er fokus på sikkerheden i arbejdet. Medarbejderne er gode til at tage de nødvendige sikkerhedshensyn i deres arbejde Uheld u. sygedage Uheld m. sygedage Tæt på - hændelse Tabel 2 Uheld og Tæt på hændelser Arbejdsmiljøgruppen er opmærksom på stigningen i uheld og hændelser, og arbejder kontinuerligt med at finde løsninger. Sygefravær Sygefraværet blandt pladspersonalet var højt i 2014, hvilket skyldes en enkelt person, som var langtidssygemeldt. Siden 2011 har sygefraværet mellem flexjobberne ligget under 4 %. Det er en flot statistik for flexjobberne. Det høje sygefravær i administrationen i 2012 skyldes, at én person var langtidssygemeldt det meste af året. I 2013 er det også én person, som tegner sig for det meste fravær. Fraværet er ikke arbejdsrelateret. Fra 2013 bruger administrationen det samme tidsregistreringssystem som pladspersonalet. I 2014 er alle mand fit for fight, og det ses omgående i statistikken. Pers 2011 Pers 2012 Pers 2013 Pers Pers Fastansatte i marken 24 0, , , , ,54 Sygdom 0,56 0,82 1,28 4,12 2,03 Tandlæge 0,25 0,14 0,29 0,38 0,42 Barns 1. og 2. sygedag 0,07 0,11 0,09 Flex-jobbere 17 2, , , , ,79 Sygdom 2,74 3,14 2,78 3,78 3,54 Læge, tandlæge 0,24 0,16 0,12 0,18 0,22 Barns 1. og 2. sygedag 0,01 0,02 0,03 Administrationen 10 0, , ,14 8 1,03 8 1,85 Sygdom 2,24 0,72 1,41 Læge, tandlæge 0,71 0,27 0,32 Barns 1. og 2. sygedag 0,04 0,04 0,12 Tabel 3 Sygefravær fordelt i procent på afdelinger - 6 -

8 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Ledelsens forventninger til fremtiden Der er fokus på økonomien og sikker daglig drift i alle afdelinger af Sønderborg Affald. Genbrugsbutikkerne har omstruktureret for at spare på mandskabstimer. Butikkerne er åbne i de timer, hvor der kommer flest kunder. Omsætningen er øget i 2015 og vi fortsætter med at fokuserer på gode genbrugsvaner og forsøger at nå længere ud til kunderne. I 2016 skal vi stadig have fokus på husstandsindsamling af genbrugsmaterialer, specielt ved fællesløsningerne skal der sættes ind. Fejlsorteringsprocenten er generelt for høj disse steder. Det kan blive aktuelt at fravælge genbrugsordningen nogle steder. Vi skal arbejde videre med miljørigtige løsninger på containerpladser og sorteringsanlæg. Der skal arbejdes med en konceptændring, så vi sætter genbruget mere i centrum herunder navneændring til genbrugspladser, genbrugsvejledere osv. I forbindelse med udarbejdelse af ny affaldsplan skal vi forholde os til, hvilket serviceniveau vi vil gå efter i årene frem. Der skal laves en brugerundersøgelse, så vi kan gå mere efter kundeønsker til fx åbningstid. Forbrændingsegnet erhvervsaffald blev fritstillet med udgangen af 2010, og kommunerne har ikke anvisningsretten mere. Det sammen med, at krisen har nedbragt affaldsmængderne gør det til en konstant udfordring at skaffe affald nok til Sønderborg Kraftvarmeværk. Det er i 2015 lykkedes over forventning. Vi har vundet Aabenraa kommunes mængder, som har været i udbud, samtidig med at vi på import har fået mange fordelagtige tilbud, hvor vi har måttet takke nej pga. fuldt udnyttet kapacitet. Hvor vi tidligere har haft problemer med at skaffe mængder nok til Sønderborg Kraftvarmeværk, så har engelske og tyske mængder tilflydt markedet. Den nordtyske forbrændingskapacitet er reduceret, hvilket betyder, at vi har mulighed for at få mere tysk affald til forbrænding. Interreg-projektet, som blev lavet sammen med forsyningsselskaberne i Aabenraa og Haderslev kommune og to tyske affaldsselskaber blev afsluttet i Projektet kortlagde mulighederne for bioforgasning af organisk affald i grænselandet, men viste også, at den nuværende håndtering var samfundsmæssig og miljøøkonomisk en god ordning, da Sønderborg Kraftvarmeværk er et veldrevet anlæg med god udnyttelse af energien. Vi fik ikke en åbenlys valgmulighed, men mere et nuanceret billede af, hvilke politiske emner, vi skal tage fat i. Ressourcestrategien sætter også fokus på bioaffaldets udnyttelse, og der arbejdes på mange andre ideer og projekter bl.a. også hos Projekt Zero. Sønderborg Affald skal søge at være på forkant med beslutningerne. Regeringens ressourcestrategi fastsatte ingen årstal eller behandlingsform for det organiske affald, men alle i branchen har fokus på emnet, og det går stærkt. Sammen med Sønderborg Kommune skal vi tage hul på arbejdet med den næste affaldsplan. Det bliver spændende, hvilke nye tiltag vi får sat i planen. Jette Bøjskov Jette Bøjskov Driftschef - 7 -

9 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Indledende oplysninger 2.1 Stamoplysninger Stamoplysningerne er fælles for alle aktiviteter under Sønderborg Affald. De dækker perioden frem til 31. december Stamoplysninger for de enkelte containerpladser og anlæg ses i Bilag G. Moderselskab Sønderborg Affald Ellegårdvej Sønderborg Telefon Ledelse Branchekode Antal ansatte Revision Tilsynsmyndighed CVR-nummer Hjemmeside Stiftet Regnskabsår Jette Bøjskov incl. afløsere og flexjobbere Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr.: Egtved Allé Kolding, Danmark Miljøcenter Odense Sønderborg Kommune pr pr før info@sonfor.dk 1. januar januar 31. december. Driftschef Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Historie Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev Alssund Affald en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Sønderborg Affalds øverste myndighed er Bestyrelsen i Sønderborg Affald A/S. Frem til 31. januar 2006 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne. Sønderborg Affalds opgaver Sønderborg Affald varetager følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af Sønderborg Kommune: koordinering og administration af dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer drift af containerpladser drift af komposterings- og sorteringsanlæg drift af Skodsbøl Deponi drift af ASA-kemi, Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald optimering af affaldsstrømme koordinering af tilførte mængder til Sønderborg Kraftvarmeværk på vegne af Sønderborg kommune Sønderborg Affalds forretningsgange og administration bygger på opdeling af indtægter og udgifter på de væsentligste delområder inden for selskabets virke: Husstandsindsamlingsordningerne for hhv. dagrenovation og genanvendeligt affald Indsamling af affald fra private og erhverv på containerpladser særskilt indsamling og kontrol af farligt affald optimeret genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast, metal, glas mv. optimering af den forbrændingsegnede del af affaldsstrømmen (ca tons) kompostering af op til tons have- og grenaffald - 8 -

10 Sønderborg Affald Miljøredegørelse minimering af den deponerbare fraktion og drift af kontrolleret deponi (ca tons årligt) Der bor tilsammen ca personer, fordelt på ca husstande i kommunen. Hertil kommer ca sommerhuse og ca virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte anlæg og containerpladser mv. ses i bilagene A til G. 2.2 Opsamling af data Mængdedata er trukket ud af Sønderborg Affalds edbbaserede vejeprogram ScanX.net. Mængder fra eksterne anlæg indføres i vejeprogrammet, når regningerne kommer i hus. Mængden af kompost opgøres i forbindelse med neddeling af haveaffaldet. Private kunders affald bliver ikke vejet ved modtagelse på containerpladsen. Først når affaldet ankommer på et modtageanlæg, bliver det vejet. Erhvervskunders affaldsmængder registreres efter vægt, når de afleverer på anlæg og containerpladser. Negative mængder opstår ved lagerforskydning. Affaldet bliver først kørt til modtageanlægget, når der er fuldt læs. Læsset tæller i det år, det er kørt. El- og vandforbrug aflæses elektronisk. Entreprenørmaskinerne tanker på eget nr. i tankanlægget. Renoweb samler alle kundehenvendelser omkring dagrenovation og genbrug. Data Kilde Affaldsmængder Sønderborg Affald vejesystem Elforbrug Aflæsning / faktura Vandforbrug Aflæsning / faktura Fjernvarmeforbrug Aflæsning / faktura Naturgasforbrug Aflæsning / faktura Dieselforbrug Faktura Farligt affald Transport Rottegift Tabel 4 Kilder til data for mængder og forbrug 3 Miljøpolitik ASA-kemi Vognmand Kommunens rottefænger Det er Sønderborg Forsynings og dermed også Sønderborg Affalds vision at være det mest velfungerende forsyningsselskab indenfor vand, varme, spildevand og affald. Vi vil være kendt for at sætte dagsordenen på forsyningsområderne og dermed påvirke samfundet positivt. Vores indsats skal medvirke til at sikre nuværende og kommende generationer et rent og bæredygtigt miljø. Sønderborg Affalds handlinger skal være kendetegnet ved vore værdier og løbende understøtte visionen for Sønderborg Kommune. Vore værdier siger, at vi er ansvarlige, serviceorienterede og dynamiske samt, at vi har fælles mål, fællesskab samt kvalificerede og kreative medarbejdere, som et bærende element i virksomheden. Sønderborg Affald vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Erhvervskunderne skal tilbydes rådgivning med henblik på hensigtsmæssig håndtering af deres affaldstyper. Sønderborg Affald vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Ved etablering af nye arbejdsprocesser i Sønderborg Affalds regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for Sønderborg Affalds ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 4 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier: Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser, vægtes højt Miljøhensyn Arbejdsmiljøhensyn 5 Miljømål Nedsætte elforbruget i hallen på Nørrekobbel med 5 % Nedsætte elforbruget til mandskabsstrøm på alle pladser Energineutral Glansager Containerplads Kortlægge el-forbruget på de forskellige pressere Nedsætte elforbrug i ASA-kemi med 50 % Nedsætte brændstofforbrug på Skodsbøl sorteringsanlæg med 20% Nedsætte vandforbrug på containerpladserne med 10 % - 9 -

11 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Optimere brændstofforbrug til kørsel på CP Få specifik opgørelse over brændstofforbrug til containerkørsel Nedbringe brændstofforbrug til personkørsel med 10 % Sikre arbejdsmiljøet ved pap/foliesortering på Nørrekobbel. Fastholde den lave fraværsprocent Reducere genbrugsaffaldet i småt brændbart med 5% Miljømålene er ikke prioriteret, men i handlingsplanen er der sat tidsfrister på, hvornår de skal være opnået. Generelt er der mest fokus på energi og ressourceforbrug. 6 Sønderborg Affalds ordninger Sønderborg Affald koordinerer og administrerer ordningerne for dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer i Sønderborg Kommune. Vi driver otte containerpladser, hvor der modtages genanvendelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt affald til specialbehandling herunder farligt affald. På fire af pladserne har vi genbrugsbutikker, hvor kunderne kan købe second hand og på en enkelt plads har vi et genbrugsbyggemarked. Butikkerne beskæftiger 11 ansatte heraf 8 fleksjobbere. Skodsbøl Sorteringsanlæg modtager primært træ til nedknusning. Herefter sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringsanlægget på Nørrekobbel modtager pap, papir og plast til sortering. Det sorteres, makuleres, balles eller nedknuses afhængigt af, hvilket materiale det er. Sønderborg Affald har et projekt for straks-aktivering af bistandsklienter på sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Vi har tre anlæg, som komposterer have- og parkaffald. Komposten sorteres i tre kvaliteter, der sælges som jordforbedringsprodukter. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affalds containerpladser. 6.1 Ændringer og moderniseringer 2011 Der arbejdes på at få de nødvendige godkendelser og tilladelser til opførelse af de nye containerpladser i Gråsten og Vesterlund. Den nye adgangsvej til Vesterlund Containerplads indvies. Den nye kompostplads i Skodsbøl indvies. Den nye schredder til plastaffald opsættes på Nørrekobbel. Der opsættes cykelskur på Skodsbøl Containerplads. Der indrettes lagerfaciliteter på Ellegårdvej til genbrugsbeholderne. Todelte genbrugsbeholdere køres ud til alle kommunens husstande 2012 Glansager fik en miniloader i januar. Den skal bruges til de opgaver, hvor gummigeden er for stor og for dyr i drift Der blev indkøbt en elbil til erstatning for en lille lastbil Indsamling af genbrugsaffald ved husstandene startede i marts, herunder omdeling af ca nye beholdere Besøgscenteret/Sonforce blev taget i brug i marts Arbejdet på Vesterlund Containerplads blev sat i gang. Gråsten Containerplads blev lukket i august, og en ny plads blev indviet i december. 14-dages indsamling af dagrenovation startede i oktober, herunder omdeling af ca nye beholdere. Arbejdet med en ny celle på Skodsbøl Deponi blev sat i gang. Der blev lavet en lille brugerundersøgelse om farven på vores skilte. Gråsten fik en miniloader i december. Den erstatter den gamle gummiged. PhD, Interregprojekt om bioaffald startet i samarbejde med Aabenraa, Haderslev og to tyske kommuner For første gang nogensinde importerer vi affald til Kraftvarmeværket Kompostafdeling frasorterer biomasse til forbrænding Sorteringshallen på Nørrekobbel sætter gang i den nye shredder til hård plast. Vægte til farligt affald fra erhverv på Glansager, Nørrekobbel og Skodsbøl containerpladser. Vesterlund laver håndvejesedler Brugerundersøgelse om containerpladsernes skilte viste, at kunderne ville beholde de gule skilte. Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj. Der sættes elmålere op på Nørrekobbel, så pladsens elforbrug og hallens elforbrug kan aflæses og afregnes hver for sig. Elbilen sælges til spildevandsafdelingen. Der etableres en luft-vand varmepumpe på Skodsbøl Containerplads til opvarmning af mandskabsfaciliteterne. Strømmen kommer fra to solcellepaneller. Den nye containerplads i Vesterlund indvies i maj. Der etableres genbrugsbutik i de gamle bygninger på Vesterlund Containerplads. Der etableres støjdæmpning omkring plastshredderen på Nørrekobbel Sorteringsanlæg, og der arbejdes med forskellige løsninger til begrænsning af støv fra makuleringsanlægget Guderup Containerplads har fået udvidet matriklen med naboarealet

12 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Sammen med Haderslev og Åbenrå kommune blev der lavet undersøgelse af indholdet i borgernes affaldsbeholder 2014 Udsendelse af jævnlige nyhedsmails til pladserne genoptages Kampagne for ukendt affald på containerpladserne Der opsættes Gratis luft på containerpladserne Vi samler kabelskrot på alle pladser, og forestår selv håndteringen Der etableres solceller og varmpumpe i Glansager. Samtidig slukkes naturgasfyret Den konstante belysningen af bygningen på Glansager slukkes og erstattes af lys med sensor. Der etableres genbrugsbyggemarked på Nørrekobbel Genbrugsbutikkerne laver Flyt hjemmefra pakker Vi samler cykler til asylcenteret Der afholdes kompostdag på fire pladser i foråret og efteråret Kompostafdelingen rydder op i gamle bunker, så deres arbejdsgange bliver mere rationelle ASA-kemi indfører serviceordning for små virksomheder ASA-kemi kører forsøg ved forskellige løsninger ved boligforeninger Skodsbøl Sortering får et nyt og meget længere bånd Makulatoren på Nørrekobbel sammenbygges med komprimatorcontaineren, så et støvproblem elimineres Elektronisk deklareringssystem er indført på deponiet Med bagrund i kravet om digitalisering og borgernes brug af borger.dk var det nødvendigt at erstatte CRM med Renoweb. I den forbindelse har der været en del arbejde med datavalidering Der er kørt en kampagne for at få borgerne til at aflevere flere batterier primært på skraldspanden Sommerhusene har fået mulighed for ugetømning i juni, juli og august Der er etableret nye standpladser til miljøstationerne i sommerhusområderne 2015 Der er lavet et spørgeskema med 16 spørgsmål. 400 kunder bliver kontaktet efterfølgende. Projekt Skjulte skatte til ungdomsuddannelserne 5 personer fra administrationen fulgte kurset i Det personlige lederskab Sønderborg Kraftvarmeværk vandt Åbenrå-udbud Der er lavet kundetilfredshedsundersøgelse på deponiet Der er bygget en maskinhal på deponiet Der er kommet Mobilepay i genbrugsbutikkerne Genbrugsbutikkerne har fået en daglig leder Statsforvaltningen og DI undersøger om containerpladsernes genbrugsbutikker er lovlige Der er kommet to fastansatte i genbrugsbutikken på Glansager Der er store fejlprocenter i genbrugsspanden Kompostudleveringsmaskinen på Glansager er leveret retur Uvarslet rundering med sikkerhedsrådgiveren på pladser og hos Heisel gik godt Arbejdet med at se på ændrede åbningstider er begyndt Besøgstællerne på pladserne virker og kan ses på Intra Pladserne får mulighed for at indsende forbedringsforslag via Intra Driftsjournalerne er blevet elektroniske De små Intrackmaskiner er blevet evalueret, og der er opstartet et projekt om indkøb af egenede maskiner til pladserne Skodsbøl og Vesterlund har haft miljøtilsyn Vi har fået en ny aftager af tøj Renovering af Guderup blev afsluttet Der er kørt forsøg med stort og småt haveaffald Pladserne sælger finkompost i poser ASA-kemi laver forsøg med samleren i Borgen og hos to boligforeninger Sorteringspladsen i Skodsbøl får ny gravemaskine med elektrisk krøyermotor Afgørelsen fra Miljøstyrelsen om genanvendeligt erhvervsaffald blev modtaget i slutningen af 2015 Der er fundet et gammelt dræn, som måske er skyld i vandproblemerne på kompostpladsen i Skodsbøl Der er kørt Nulskrald Boligforening i samarbejde med kommunen og Tankegang Husholdningsafdeling sørgede for renovation og genbrug til Nordisk Camping Træf Kunderne kan få en sms, når genbrug og dagrenovation er indført

13 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Sønderborg Affalds miljøpræstation Afsnittet gennemgår Sønderborg Affalds samlede tal for modtagne mængder og forbrug. Detaljerne for de enkelte pladser, anlæg og ordninger ses i bilagene. Figur 1 viser den samlede mængde affald, som bliver samlet ind ved husstandene og afleveret på containerpladserne. Borgerne må aflevere batterier i en klar pose på skraldespandslåget. I 2014 lavede vi en kampagne for denne ordning, og mængderne steg voldsomt. Vi så også en stigning i mængderne på containerpladserne. Sønderborg Kommune var den 7. bedste på landsplan til at samle batterier ind fra borgerne. I 2015 falder mængderne lidt igen, hvilket tyder på, at vi skal holde fokus på ordningen. Figur 1 Affaldsmængder fra borgerne i Sønderborg Kommune Den samlede affaldsmængde fra private i Sønderborg Kommune falder. Fordelingen ændrer sig, idet affaldet flytter sig fra forbrænding til genbrug. Dette er helt i tråd med EU s, Danmarks, Sønderborg Kommunes og Sønderborg Affalds målsætninger om mest muligt affald til genbrug og genanvendelse. Den største grund til faldet i genbrugsmængderne er, at der mangler mængder for tegl og beton på Vesterlund, hvilket svarer til knap tons. Mængderne registreres først når de bliver knust, og der er ikke knust i Denne procedure ændres fra 2016, hvor mængderne vejes. 7.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra miljøstationer og husholdninger. Dagrenovation Dagrenovation bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk. Figur 3 Batterier indsamlet ved husstandene Genbrugsordning Genbrugsmaterialerne fra husstandsindsamlingen bliver kørt til Dansk Affald i Vojens og sorteret. Fra boligforeninger og miljøstationer bliver pap/folie og papir sorteret på sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Dåser, glas/flasker og dunke bliver sorteret hos Dansk Affald i Vojens. Figur 4 Genbrugsaffald i genbrugsordningen Figur 2 Dagrenovation fra Sønderborg Kommune Mængden af dagrenovation falder som forventet, da vi indfører genbrugsordningen i Mængden af dagrenovation pr. borger var lavest i 2013, hvorefter den stiger igen i 2014 og Den samlede mængde af indsamlet genbrugsmateriale er steget med tons fra 2011 til Noget er forsvundet fra dagrenovationen, som i samme periode er faldet med tons, andet er forsvundet fra containerpladserne, hvor mængderne i de pågældende fraktioner er faldet. I 2015 falder papir med tons, hvilket betyder, at de samlede mængder falder. Mængden af fejlsorteret stiger. Det er primært affaldet fra boligforeningerne, der er fejlsorteret, men der har også været et større fokus på, at genbrugsaffaldet fra husstandende skal sorteres bedre

14 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Containerpladser Den samlede mængde affald på Sønderborg Affalds containerpladser har i flere år ligget lige under tons. Men i 2013 faldt mængden til tons, i 2014 lander vi på tons og i 2015 på Det største fald fra 2013 til 2014 ses i haveaffald, som falder med tons. Faldet skyldes, at en virksomhed har etableret sig ved siden af Glansager Containerplads, hvor de modtager træer og grene, som knuses og sælges til biobrændsel. I 2015 skyldes faldet, at der mangler tal for tegl og beton i Vesterlund. De har omkring ton årligt. Mængderne bliver først registreret, når de bliver knust, og der er ikke knust på Vesterlund i Fra 2016 bliver mængderne registreret over vægten, så vi får mere aktuelle tal Affald til genanvendelse Her beskrives udviklingen i mængden af affald til genanvendelse over de seneste fem år. For overskuelighedens skyld er de seks store fraktioner Haveaffald, Tegl og beton, Jord, Træ, Jern, samt Pap og papir vist i en særskilt kurve. Ellers ville de små fraktioner drukne rent visuelt. For nogle af affaldstyperne er det summerede tal. Pap og papir indeholder fx pap, aviser, bøger og makuleret papir. En detaljeret opgørelse af de enkelte fraktioner på de enkelte pladser ses i Bilag B. Talmaterialet, som ligger til grund for summeringerne, ligger som Bilag F. Figur 5 Mængder på containerpladserne og i % Ser man på den procentvise fordeling af affaldet på containerpladserne, så ligger genbrugsprocenten mellem 83 % i 2012 og 79 % i 2014 og Forbrænding er Stort brændbart, Småt brændbart samt Tæpper og madrasser. Forbrænding udgør mellem 7 og 8 % af affaldet, der bliver afleveret på containerpladserne. Den samlede mængde affald til deponi udgør mellem 6 og 7 %. Mængden af affald til specialbehandling ligger omkring tons årligt. Mængderne følger udsvingene i Imprægneret træ, Vinduer med rammer og WEEE. Mellem 4 og 6 procent af de samlede mængder er affald til specialbehandling. Figur 7 Store fraktioner modtaget til genanvendelse De samlede genbrugsmængder ligger på tons i 2015, hvilket er et fald på tons i forhold til Mængden af pap og papir er faldet meget siden genbrugsbeholderen blev indført i hos private husstande i Jern faldt i 2012, men er siden stabiliseret omkring tons Træ svinger omkring tons Den samlede mængde jord er faldet med tons fra 2014 til Glansager Containerplads er faldet med ton og Skodsbøl er faldet med Udsving i Haveaffald samt Tegl og beton betyder meget for statistikken. Mængden af tegl og beton svinger, men med en faldende tendens. I 2015 mangler der mængder for Vesterlund Containerplads. De får først registreret mængderne, når tegl og beton er nedknust, og det er ikke sket i Mængden af neddelt haveaffald er faldet med tons fra 2012 til 2014, hvilket svarer til faldet i Glansagers mængder. Dette skyldes, at en ny aktør på markedet ligger nabo til Glansager Containerplads. Figur 6 Fordeling af behandlingsform i

15 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Figur 8 Små fraktioner modtaget til genanvendelse Den samlede mængde af små fraktioner falder frem til 2014, hvorefter der ses en lille stigning. Dæk er efter et par ås fald steget meget i 2015, så mængden af dæk nu er den største vi nogensinde har registreret fra pladserne. Mængden af tøj faldt frem til 2013, hvilket skyldes at flere aktører satte kuber op rundt i kommunen. Det er blevet mere in med genbrugstøj, så der er mere salg af genbrugstøj på nettet. I 2013 begyndte vi at sortere det indkomne tøj. Det bedste blev solgt i genbrugsbutikkerne på containerpladserne. Resten blev solgt til et eksternt modtageanlæg. I 2015 har vi fået en ny aftager af tøj. Vi må stadig pille tøj fra til vore egne butikker, men vi er sluppet af med meget manuel håndtering. I 2014 og 2015 stiger mængderne. Plastmængderne indeholder folie, dunke, stort plast og PVC. I 2011 begyndte vi at samle PS og PP fra til genanvendelse på containerpladserne. Mængden er steget med 120 tons i 2013, hvilket skyldes, at vi nu modtager store plastemner som fx regnvandstønder og murerbaljer i den container, som før kun indeholdt havemøbler. I 2014 ses en lille stigning og i 2015 et lille fald. Man kan aflevere gips til genanvendelse på 5 af Sønderborg Affalds 8 containerpladser. Mængden har i flere år været faldende. Det kan skyldes, at erhverv har fået mulighed for at aflevere gips i store læs på Sorteringsanlægget i Skodsbøl. Det største fald i de små fraktioner over årene ses i glasfraktionen, som indeholder mængderne for autoruder, planglas og emballageglas. Primært skyldes det, at mange drikkevarer nu fås på dåse eller i plast i stedet for flaske. Meget vin købes i bag-in-a-box i stedet for flasker. I 2012 og 2013 skyldes faldet, at flaskerne er flyttet over i genbrugsbeholderen. I 2014 stiger mængderne igen primært fordi mængden af planglas stiger. Vi samler kun planglas på Nørrekobbel, og de årlige mængder afhænger af, hvornår containeren bliver tømt. I 2013 er den tømt én gang og i 2014 tre gange, så i praksis er der tale om lagerforskydning. Faldet i 2015 er lige stort for planglas og emballageglas. Fremadrettet falder planglas helt ud, da det må kommes i containeren med Vinduer i rammer. Derved spares lidt kørsel og leje af en container Affald til specialbehandling Den samlede mængde affald til specialbehandling har i nogle år vist en faldende tendens, men i 2014 ses der en stigning og i 2015 er vi tilbage på 2013 niveau igen. Udsvingene i plastmaling tilskrives usikkerhed i registreringerne. Fra 2015 er der kommet mere styr på registreringerne, og 2015 tallene er nok de mest rigtige i de seneste år. Batterier er steget i 2013 og specielt i 2014, hvor vi har kørt en batterikampagne for at få indsamlet flere batterier i poser på skraldespandslåget. Kampagnen har også smittet af på containerpladserne. I 2015 er mængden af batterier faldet til det laveste niveau siden Olie er faldet meget, hvilket skyldes, at olie fra erhverv skal afregnes som farligt affald, når det afleveres på containerpladserne. Det er dyrt, så vi vejleder erhvervene til at bruge en billigere ordning. Blyakkumulatorer er efter flere års fald steget igen de seneste to år. Faldet skyldtes, at akkumulatorerne kunne sælges på grund af de høje metalpriser. Farligt affald er steget til næsten 10 ton i Erhvervsmængderne er steget med 500 kg, så det er private, der kommer med mere farligt affald. WEEE-mængderne er den samlede mængde husholdningselektronik, som private og erhverv afleverer på containerpladserne. Mængden er faldet i hele perioden, hvilket kan skyldes, at man skifter de gamle, tunge fjernsyn og computerskærme ud med nye fladskærme. Imprægneret træ er faldet lidt i Vinduer med rammer svinger lidt, men ligger omkring 400 tons. Figur 9 Modtaget affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Erhverv i biler under kg må aflevere deres affald på 4 containerpladser mod betaling. På grund af forskellige regeringsbeslutninger har prissætningen varieret meget de sidste fem år, og det har smittet af på mængderne. Frem til 2011 havde erhverv gratis adgang til containerpladserne mod at betale et årligt erhvervsaffaldsgebyr

16 Sønderborg Affald Miljøredegørelse I 2012 fik vi priserne tilbage på fire containerpladser, der må modtage erhvervsaffald. Samtidig skulle erhverv betale for farligt affald. eftermiddagen, undtaget butikken i Glansager der med 2 fuldtidsansatte har åbnet dagligt i 7 timer. Driften af butikkerne er omfattet af hvile i sig selv princippet, hvilket betyder, at der ikke må generes underskud eller overskud. Varemængden og omsætningen er stigende i butikkerne, og hertil skal lægges den besparelse der er ved ikke at bortskaffe affaldet til fx. deponi eller forbrænding. 7.3 Sorterings- og komposteringsanlæg De erhvervsrettede anlæg, hvor biler over kg kan aflevere deres affald, modtager årligt omkring tons genanvendeligt affald. Figur 10 Affald fra erhverv på containerpladserne Den store mængde i 2011 skyldes, at det var gratis at aflevere erhvervsaffald på containerpladserne. Gratis fordi erhvervene var pålagt et erhvervsaffaldsgebyr, så de skulle have noget for pengene. I 2012 og 2013 falder mængderne til tidligere års niveau, hvilket skyldes, at vi får priserne tilbage på vægten på containerpladserne. Samtidig falder den faste udgift til erhvervsaffaldsgebyret for de fleste virksomheder. I 2014 er mængderne faldet ganske lidt. De store fraktioner i genbrugsmængderne er Tegl og beton, Gips, Træ og Jord. Forbrændingsmængderne stammer typisk fra blandede læs fra erhverv, som kommer ind til pladserne, og sorterer op i forskellige containere. Mængderne falder for erhverv ligesom hos de private. De store deponimængder i 2011 skyldes, at de små håndværkere brugte containerpladserne frem for Skodsbøl Deponi, når de nu havde betalt det store erhvervsaffaldsgebyr. Fra 2011 falder deponimængderne fra erhverv. Specialbehandling er primært WEEE-affald. Mængderne falder. Erhvervsaffald i store læs til forbrænding og deponi køres direkte til modtageanlæggene. De er ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse Genbrugsbutikkerne Der er etableret fire genbrugsbutikker og ét genbrugsbyggemarked på fire containerpladser. Butikkerne beskæftiger 11 ansatte hvoraf de 8 er fleks jobbere. Varerne til genbrugsbutikkerne bliver indleveret af kunderne på containerpladserne. Varerne gennemgår en mindre kontrol og rengøring, inden de bliver sat til salg. Butikkernes har åbent hverdage og weekender. Undtaget er butikken på Nørrekobbel, der altid har lukket søn- og helligdage, hvor containerpladsen også er lukket. Åbningstiderne er 4 timer dagligt om Figur 11 Affald på behandlingsanlæggene Nørrekobbel Nørrekobbel Sorteringsanlæg sorterer pap, papir og plast fra containerpladserne, erhverv samt fra igloer og miljøstationer. Udfordringen for Nørrekobbel er, at de ikke selv må køre ud til virksomhederne og hente pap, papir og plastik. Vognmændene bruger Nørrekobbel, mens de opdyrker markedet. Når kunderne og mængderne er på plads, kører de affaldet til egne anlæg. Det er ærgerligt for Nørrekobbels mængder, men vi er trods alt med til at mange virksomheder i Sønderborg Kommune får en bedre affaldssortering. Mængden af pap og papir falder på Nørrekobbel. Det skyldes dels, at mængderne indsamles gennem husstandsindsamlingen, men en stor kunde har også fundet anden afsætning. Den samlede mængde plast stiger, hvilket skyldes, at vi med indkøb af shredderen, kan modtage og behandle flere og større plastemner end før. Skodsbøl Skodsbøl Sorteringsanlæg sorterer og nedknuser træ til genanvendelse og imprægneret træ til nyttiggørelse. Mængden af træ ligger omkring tons. Imprægneret træ ligger omkring tons. I 2015 har der været problemer på modtageanlæggene, så vi havde store mængder imprægneret træ på lager. Derudover neddeles der årligt 500 tons madrasser og tæpper

17 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Kompost Mængden af neddelt haveaffald er faldet med tons fra 2012 til 2014, hvilket svarer til faldet i Glansagers mængder. Dette skyldes, at en ny aktør på markedet ligger nabo til Glansager Containerplads. 7.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald. Farligt affald ASA-kemi indsamler ikke-genanvendeligt farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune. Herunder også alt farligt affald fra Sønderborg Affalds containerpladser samt kanyler og medicinrester fra kommunens apoteker. Affaldet samles i en lagerhal i Skodsbøl, hvorfra det sendes videre til genanvendelse eller forbrænding. Figur 12 Farligt affald og spildolie De samlede mængder ligger lige under 200 tons årligt. Mængderne af farligt affald fra erhverv svinger en del. I 2011 deltog ASA-kemi i en større oprydning ved en lukket virksomhed. Det gav ekstraordinært store mængder af erhvervsaffald i I 2013 falder mængderne, da en stor kunde på grund af interne procedure og regler hos kunden skifter modtager. I 2014 er der i gang sat nye aktiviteter, og der ses en stigning. Farligt affald fra erhverv indeholder også kanyler og klinisk risikoaffald fra apotekerordningen. De samlede mængder fra apotekerordningen ligger på ca. 8 tons årligt. Spildolie fra containerpladserne er efter flere års fald steget lidt igen i 2014 og Faldet kan skyldes, at prisen for erhverv, der afleverer spildolie er meget høj, og vi vejleder dem til at finde en billigere løsning. Mængderne af farligt affald fra containerpladserne er steget til over 100 tons i Olie og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og benzinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. OBU er bundtømmes efter behov, men minimum hvert andet år. Det ses på mængderne hvert andet år er mængderne mindre. Figur 13 Affald fra Olie- og benzinudskillere 7.5 Skodsbøl deponi Skodsbøl Deponi blev etableret i Senere blev der indrettet en containerplads, et komposteringsanlæg og et sorteringsanlæg til træ. I 2006 flyttede containerpladsen over på den anden side af vejen, så deponi og containerplads i dag er selvstændige enheder. Den gamle containerplads er indrettet til nedknusning af træ. I 2011 blev kompostpladsen flyttet fra et dybt hul på deponiarealet til en mark udenfor deponiområdet. I 2012 er der påbegyndt ny celle, som blev færdig og taget i brug i I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Sønderborg Kraftvarmeværk, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet. Skodsbøl Deponi er beskrevet i bilag A. 7.6 Forbrug Dette afsnit beskriver det samlede forbrug af el, vand, varme, gas og brændstof på Sønderborg Affalds anlæg samt Skodsbøl Deponi. 7.7 Vand, fjernvarme, gas og el Figur 14 Samlet forbrug af vand, fjernvarme og naturgas Vand

18 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Vandforbruget svinger meget. De største udsving ses i deponiets vandforbrug. Der bruges vand til sprinkleranlægget på knuseren, og i 2012 er der brugt vand til at holde lerlaget i den nye celle fugtigt. I 2013 skyldes det store vandforbrug tre uheld på to pladser. Efterårsstormen åbnede for nødbruserne på Sundeved og Gråsten containerpladser. To rigtigt dumme uheld, som tager deres begyndelse om mandagen, hvor pladserne er lukkede. Det bliver først opdaget tirsdag, hvor Gråstens pladsmand møder kl og Sundeveds kl På Gråsten indtraf endnu en uheldig situation i efteråret, hvor et toilet sprang læk og løb med vand i lang tid. I 2014 falder det samlede vandforbrug på containerpladserne, mens det stiger på deponiet, hvilket hænger godt sammen med, at der er knust 700 tons træ mere end året i forvejen. I 2015 falder vandforbruget på pladserne og forbruget på deponiet stiger. Fjernvarme Der bruges fjernvarme på Nørrekobbel. Forbruget ligger mellem 135 og 165 GJ. I 2012 er der opsat en varmepumpe i baderummet i kælderen i stedet for fjernvarmen. Varmepumpen fungerer som kombineret udsugning og opvarmning. En lang vinter i 2013 medmedførte, at forbruget stiger. I 2014 og 2015 er forbruget faldet igen. Gas til opvarmning Der blev brugt naturgas til opvarmning på Glansager Containerplads. I 2013 faldt forbruget for første gang i de ti år, pladsen har eksisteret. Fyret blev slukket i sommermånederne, hvilket ikke var helt uproblematisk, da personalet havde svært ved at holde deres arbejdstøj tørt i omklædningsrummene. I 2014 er der etableret solceller og varmepumpe på Glansager, og gasfyret slukket og fjernet. El I 2010 har vi fået elektronisk registrering af elforbruget, hvilket givet et godt og hurtigt overblik over de enkelte pladsers forbrug. har vi brugt 46 MWh til byggestrøm på Gråsten og Vesterlund containerpladser. El til affald på containerpladserne er steget i Det skyldes, at Glansager har fået eldrevet luft til vand varmepumpe i stedet for naturgasfyret. Glansager har ikke bimåler på til mandskabsstrøm, derfor registreres det hele som affaldsstrøm. Deponiet har fokus på at nedbringe elforbruget til perkolat- og grundvandspumper. Forbruget er faldet med 22 MWh de seneste 5 år. Faldet fra 2013 til 2014 skyldes, at to pumper er overtaget af Sønderborg Spildevands Forsyning. I 2015 stiger forbruget af el til perkolat, da man har forsøgt at undgå driftsproblemer ved at pumpe vand fra lergraven i et mindre rør. Dette medførte at pumpen skulle køre mere og dermed fik deponiet et større strøforbrug. Forsøget er stoppet. I 2011 fik tre pladser skiftet elvarmen ud med luft til luft varmepumper. Det medførte et fald i mandskabsstrøm, som efterfølgende ligger omkring 27 MWh. I 2013 fik vi installeret solceller på Skodsbøl, Gråsten og Vesterlund. Anlæggene er dimensioneret til at producere strøm til mandskabsbygningen. I maj 2014 fik vi et stort anlæg på Glansager. Det fylder hele tagarealet dækker 85 % af pladsens elforbrug. Gasanlægget i Skodsbøl, som laver strøm af deponigas, producerer sammen med solcellerne på Glansager, Gråsten, Skodsbøl og Vesterlund 64% af den strøm vi bruger i Sønderborg Affald i I 2014 var det 72%. Faldet skyldes øget elforbrug og nedgang i produceret strøm fra gasanlægget på deponiet. Der er forskellige forklaringer til de enkelte pladser, og disse kan ses i bilag A og B Gas og brændstof til maskiner Gas Gasforbruget til trucks falder frem til Mindre mængder pap og plastfolie betyder mindre håndtering og færre læsninger. Stigningen i 2013 og 14 skyldes, at vi selv begynder at sortere og håndtere tøj. På de pladser, hvor tøjet samles giver det øget kørsel med trucks. I 2015 håndterer vi tøjet anderledes og gasforbruget til truck falder. Brændstof Det samlede forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner, der bruges ved kompostering, håndtering af affald på containerpladser og deponeringsanlægget faldet frem til Over halvdelen af forbruget går til kompostering, og det svinger med mængden af haveaffald. Figur 15 Elforbrug og elproduktion Det samlede el-forbrug i ligger rimeligt stabilt frem til 2012, hvor det stiger primært på Nørrekobbel, hvor der er installeret en shredder til hård plast. Derudover

19 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Figur 16 Samlet forbrug af brændstof og gas til truck I 2012 er der håndteret tons haveaffald mere end året før. Det haveaffald, der er kørt fra Vesterlund til Glansager, da pladsen skulle tømmes, er læsset med maskinerne fra kompostafdelingen. Komposten, der blev kørt til Spang og Ertebjerg er ligeledes læsset af maskinerne fra kompostafdelingen. Alt i alt giver det et større brændstofforbrug. I 2013 har personalet været på kursus i energirigtig kørsel, hvilket har skabt fokus på forbruget. Skodsbøl sorteringsanlæg har haft et fald på liter i 2013, hvilket svarer til et fald på 46% pr. håndteret tons træ. Der ses et fald på liter i kompostafdelingen. Det skyldes primært, at der er blevet håndteret færre tons. I 2014 har Skodsbøl Sorteringsanlæg brugt liter diesel mere på grund af større træmængder. Forbruget pr. ton på sorteringsanlægget er på 1,7 liter pr. ton. Kompostafdelingen har haft mindre haveaffald, men de har brugt en del diesel i forbindelse med oprydning og bortkørsel af gamle miler. I 2015 er der 3 m 3 mere brændstof på sorteringsanlægget i Skodsbøl, da specielt imprægneret træ er blevet flyttet meget for at få plads til det, mens modtageanlæggene havde stop for modtagelse. I komposten er der sparet 7 m 3 ved at milerne er placeret mere hensigtsmæssigt, der er sparet 1 m 3 på deponiet og tilsvarende i mellemdeponiet. 7.8 Transport Indsamling af genbrugsaffald og dagrenovation samt transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Tallene for de eksterne lastbiler er oplyst af vognmanden. Forbruget til kørsel af de affaldstyper, som hentes af modtageanlæggene via eksterne vognmænd regnes ikke med. Emission fra transport indgår i den samlede emission fra Sønderborg Affalds aktiviteter Godstransport Husstandsindsamling Brændstofforbrug til indsamling af dagrenovation, genbrug og affald fra miljøstationer er først med fra I marts startede genbrugsordningen og i oktober 14-dags tømning for dagrenovation. Det største forbrug ses i genbrugsordningen. Indsamlingen foregår i én bil med eldrevet løft af containere og komprimering, de øvrige biler er uden el. Bilerne har et todelt kammer, og de er nødt til at tømme, når det ene kammer er fyldt. Alle bilerne til dagrenovation kører med batteridrift af løfteanordning og komprimeringsdel. Dette giver et mindre dieselforbrug end konventionelle skraldebiler. I 2014 er dieselforbruget steget for både genbrug og dagrenovation. Dagrenovationsmængderne er steget, men ikke nok til at forklare den store stigning. Mængderne i genbrugsordningen er også steget, men heller ikke her er det hele forklaringen på det stigende brændstofforbrug. Entreprenørens opgørelse viser, at alle biler kørte færre kilometer pr. liter i 2014 end i De tog fat om problemstillingen med medarbejderne på de enkelte biler, og i 2015 er forbruget på begge ordninger faldet igen. Figur 17 Dieselforbrug til godstransport Ekspressen Ekspressen bruges til at køre bøger, dunke, fortroligt papir og plastballer fra containerpladserne og ind til fx Nørrekobbel. Derudover henter og bringer den vasketøj, lagervarer og måtter. Den kører i gennemsnit 4,8 km/l diesel. I 2011 og 2012 blev Ekspressen brugt som hjælpebil til at køre dagrenovationscontainere og genbrugscontainere ud til borgerne. Faldet i 2013 skyldes, at bilen kun kører affald fra containerpladserne. DR og GB intern Afdelingen har en lille lastbil, som kører containere ud til kunderne. Derudover bruges lastbilen, når der laves tilsyn og oprydning ved miljøstationerne. I 2012 og 2013 var der meget kørsel og skift af containere i forbindelse med opstart af de to ordninger. I 2014 er forbruget faldet meget, hvilket skyldes, at alle beholdere er ved at være på plads med hensyn til størrelse og antal. Containerpladskørsel Dieselforbruget til kørsel med affald fra containerpladserne er udeladt i miljøredegørelsen. Vores mængder er faldet så meget, at to biler ikke har nok at lave, så de kører andre kunders affald i

20 Sønderborg Affald Miljøredegørelse ventetiden. Vognmanden har ikke pligt til at skelne mellem, hvor forbruget er sket, og så er det ikke et realistisk billede af forbruget, vi kan vise Kørsel i personbiler CO 2 -udledning De væsentligste kilder til CO 2 -udledning er brændstof til godstransport og entreprenørmaskiner samt elforbruget. Det er vigtigt at holde fokus på energirigtig kørsel med entreprenørmaskinerne. Vi skal også fastholde fokus på at minimere elforbruget, og vi skal sætte flere solceller op. Figur 18 Personalekørsel og persontransport WV Caddy bruges af ASA-kemi, når der skal samles affald ind fra apotekerne og andre steder, hvor det er svært at komme til med den store lastbil, der bruges til indsamling af farligt affald. Derudover bruges den af personalet på hele Skodsbøl, hvis de skal til kursus eller møder. I 2014 er forbruget steget, da der er etableret nye ordninger, som kræver at den lille bil kører ud og henter affald på skoler, institutioner og ved små erhverv. I foråret 2012 har Sønderborg Forsyning investeret i tre elbiler. Det giver et fald i personalekørsel, da vi bruger elbilerne i stedet for privatbilerne. På Nørrekobbel blev en mindre lastbil erstatte af en elbil. Da elbilen havde kørt km havde den udledt 309 gram CO 2 mod gram som en tilsvarende dieselbil ville have gjort. Elbilen er i 2013 blevet solgt til Spildevand, da opgaven med at hente spildevandsprøver blev flyttet fra Nørrekobbel til Spildevandsafdelingen. Stigningen i forbruget til personalekørsel i 2013 skyldes, at ASA-kemi har startet en serviceordning for institutioner. Det har medført besøg hos de nye kunder, og afhentning af affald. I administrationen er der blevet ansat en ekstra mand. Han har ført ekstra tilsyn med kompostpladsen i Skodsbøl, og han været meget rundt på pladserne i forbindelse med indførelse af mere aktive driftsinstrukser. 7.9 Emission Der er beregnet samlet emission af CO 2, SO 2 og NO X for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO 2 og NO X. Det brændstof, der bruges mest af er diesel. Diesel er svovlfri, så brændstofforbruget giver et minimalt bidrag til SO 2 -udledning. Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Key2Green. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. Figur 19 De enkelte kilders bidrag til CO 2 emission Den samlede CO 2 -udledning stiger frem til 2014, primært fordi vi får data med fra indsamling af dagrenovation og genbrug, der starter i I 2014, havde den eksterne vognmand et voldsomt højt forbrug også pr. kilometer. Forbruget er nedbragt i Udledningen fra den eksterne vognmand er lagt i en kurve for sig. Derved kan vi bedre vise, hvad der sker med den udledning, vi selv har størst indflydelse på. Hvis vi ser på affaldsafdelingens interne udledning, så var den i 2015 på det laveste niveau siden Udledningen er på de 8 år nedbragt med 42%, hvilket primært tilskrives el-besparelser og opsætning af solceller. Udledningen fra flaskegas er steget fra 2012 til 2014, hvor vi selv begyndte at håndtere tøj med trucksene. Udledningen fra persontransport svinger. Vi kan gøre meget ved at bruge elbilerne i stedet for vores private biler. Derudover stammer udledningen fra den varevogn, som kører i ASA-kemi. Udledningen fra naturgas er væk, da gasfyret bliver slukket og fjernet i maj Fyret er erstattet af en luft til vand varmeveksler. Udledning fra fjernvarmen falder. Det skyldes, at Sønderbrog Fjernvarme laver mere og mere CO 2 - neutral fjernvarme. Udledningen fra elforbruget steg fra 2011 til 2012, da vi satte plast-shredderen op på Nørrekobbel. Fra 2012 er udledningen faldet. Vi har erstattet elradiatorer med varmepumper og der er sat solceller op på 4 pladser. Udledningen fra brændstof bestemmes af forbruget i kompostafdelingen, sorteringspladsen i Skodsbøl og på deponiet, som er de største forbrugere. Stigningen i 2012 skyldes et merforbrug af diesel i

21 Sønderborg Affald Miljøredegørelse kompostafdelingen, hvor der var ekstra store mængder, men også meget ekstrahåndtering i forbindelse med renovering af kompostpladserne i Vesterlund og Gråsten. I 2013 var personalet på kursus i energirigtig kørsel med entreprenørmaskinerne og kompostafdelingen håndterede færre tons. Den øgede udledning i 2014 skyldes et større forbrug på sorteringsanlægget i Skodsbøl. Udledning fra lastbilerne, der indsamler dagrenovation og genbrug, stiger. Det skyldes et større forbrug på grund af øgede mængder, men også at antallet af kørte kilometer pr liter er faldet på samtlige vogne. I 2015 er udledningen faldet igen, da entreprenøren har haft fokus på energirigtig kørsel. Gasanlægget på Skodsbøl Deponi Gasanlægget på Skodsbøl Deponi blev indviet primo Det omdanner metangassen fra deponiet til el. Når metangas frigives fra deponier, påvirker det den globale opvarmning ved at øge drivhuseffekten væsentlig mere end ved udledning af CO 2. Ét ton metangas forårsager samme drivhuseffekt som cirka 21 ton CO 2. Sparet CO 2 pga. gasanlæg t Tabel 5 Sparet emission af CO 2 p.g.a. gasanlægget Årsrapporten for deponigasanlægget kan ses i bilag A SO 2 -udledning Figur 21 De enkelte kilders bidrag til emission af SO 2 Naturgas og flaskegas er udeladt i denne kurve da SO 2 bidraget er nul. SO 2 bidraget fra diesel er meget lille da diesel er svovlfrit. Derfor er kurven for persontransport udeladt NOx-udledning Figur 22 De enkelte kilders bidrag til NO X emission Diesel udleder NO x, og der ses en tydelig stigning, fordi tallene for indsamling af dagrenovation og genbrug er kommet med Eget produceret affald På containerpladserne produceres mindre mængder eget affald, såsom spildevand samt fedt og olieblanding fra olie- og benzinudskiller. Mængden af spildevand følger vandforbruget. Derudover bliver mængden af perkolat fra Skodsbøl Deponi registreret. Oplysninger om spildevand og recipient er beskrevet i stamoplysninger for den enkelte plads i bilag G. Haveaffald og affald fra containerpladsernes kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt Fedt og olieblanding fra OBU Fedt- og olieblanding fra olie- og benzinudskiller (OBUer) afhentes af ASA-kemi. Alle OBU-er pejles og efterses én gang årligt, og de bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov Glansager Nørrekobbel Skodsbøl Sundeved Gråsten Skovby Guderup Vesterlund Olie/fedt [kg] Tabel 6 Fedt- og olieblanding fra OBU-er

22 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Egenkontrol Der måles ledningsevne i vand fra kildevæld under deponiet for at opdage evt. forurening. Der føres driftsjournaler på de enkelte anlæg ud fra, hvad der er krævet i miljøgodkendelserne. Der laves temperaturmålinger i komposten, og én gang årligt laves analyser af kompostens næringsindhold Driftsuheld I 2012 er der kørt spor i belægningen på kompostpladsen i Skodsbøl. En fejlpakket tønde ved ASA-kemi medførte at beredskabet blev tilkaldt på grund af eksplosionsfare. Der har været en bomberydder på Nørrekobbel, hvor der var blevet afleveret beholdere med sprængfarligt affald som farligt affald. På Glansager var beredskabet også tilkaldt, da der var blevet afleveret en håndgranat. I 2013 havde shredderen på Nørrekobbel et uheld med et sæt nye tænder, der var for hårde. Tænderne sprang, det medførte driftsstop og en masse følgeskader på maskinen. To nødbrusere blev tændt af efterårsstormen. Et toilet sprang læk. Der blev fundet en flaske med æter på Glansager Containerplads, og brandvæsnet blev tilkaldt. I maj 2014 har vi haft en mindre brand på Skodsbøl Deponi sandsynligvis på grund af varm aske i en container fra containerpladsen. I juni var der brand i mellemdeponiets oplag af småt brændbart affald. Personalet på deponiet og containerpladsen fik sammen med beredskabet slukket branden dels med vand og dels med jord Gener og klager Støj Gældende støjkrav på alle containerpladser er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Der er ikke modtaget klager over støj Støv og lugt Der er ikke modtaget klager over støv. Men i 2013 fik vi et påbud fra kommunens Miljøafdeling om, at udledningen af støv til omgivelserne fra makuleringsmaskinen på Nørrekobbel skulle nedbringes. Det blev løst ved at bygge makulator og komprimator sammen, så der ikke er støvafkast på taget mere Øvrige klager Der er jævnligt klager over papirflugt fra specielt Glansager Containerplads. Containerpladsen ligger meget åbent i terrænet, og vi er opmærksomme på problemet. Der er lavet et forhæng, som skal hindre papirflugt til komprimatorcontainerne. Der modtages klager, hvis miljøstationerne flyder. Vores personale kører en turnus, hvor de tager rundt og rydder op ved miljøstationerne. Der kommer også klager i dagrenovation- og genbrugsafdelingen. Det er borgere, som af den ene eller anden grund ikke har fået tømt deres skraldespand. Klagerne behandles hurtigst muligt med inddragelse af borgeren og vognmanden/chaufføren, som kører i det pågældende distrikt Skadedyr Der bruges især rottegift ved haveaffaldet. På Nørrekobbel er der rotter omkring plastlageret. Tallene oplyses af kommunens rottefænger Glansager 2 2 Nørrekobbel 3 2,4 0,6 Skodsbøl 5 5 9,3 4,8 5,0 Sundeved 0,12 1,2 Gråsten Skovby Guderup Vesterlund Total ,3 9,32 1,8 Tabel 7 Mængden af anvendt rottegift (kg) Miljøkrav til leverandører Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i Sønderborg Kommunes regulativer for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører. Desuden skal leverandørerne overholde de enkelte anlægs modtagekrav. Der er ingen systematiske milljøkrav til leverandører af udstyr og materiel. Som et kommunalt aktieselskab er Sønderborg Affald forpligtet via KL til at foretage flest mulige grønne indkøb. Ud fra en helhedsbetragtning indgår bl.a. pris, kvalitet, miljøhensyn, service, betalingsvilkår, leveringsbetingelser og sikkerhed i uprioriteret rækkefølge. Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre. Generelt lægges vægt på at indkøbe materiel, der er minimalt ressourceforbrugende (forbrug af el, vand og andet) og så lidt affaldsfrembringende som muligt

23 Sønderborg Affald Miljøredegørelse Handlingsplan Handlingsplanen opdateres hvert 3. år i forbindelse med at Miljøredegørelsen indsendes til Grønt Netværk. Der arbejdes med handlingsplanen hen over året. Handlingsplanen er lavet ud fra miljømålene i afsnit 5. Først gennemgås handlingsplanen for med angivelse af, hvorvidt målene er nået. Dernæst er den nye handlingsplan for opstillet. 8.1 Opfølgning på Handlingsplan Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Status december 2013 Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel Containerplads skal reduceres med 10 %. Fjernvarmeforbruget i administrationsbygningen på Nørrekobbel skal reduceres med 10 %. Undersøg mulighederne for natsænkning. Og information til personalet. Indstille varmen så, der kun er opvarmet, når lokalerne bruges. Energiforbrug Milevender ikke undersøgt Forklaringsnøgle: Udført Delvist udført Ikke udført 8.2 Handlingsplan for 2014, 2015 og 2016 Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Status dec Status Energiforbrug Nedsætte elforbrug i hal på Nørrekobbel med 5 %. Nedsætte elforbrug til mandskabsstrøm på Nørrekobbel Nedsætte elforbrug til mandskabsstrøm Undersøge muligheden for LED Strålevarme i butik Bevægelsesfølere, hvor det er formålstjenligt Forbrug faldet med 16% LED på budget i 2015 Elforbrug er steget. Strålevarme med fjernvarme er installeret. dec LED opsat i dec. El +10% pga. mere plast. El -97% i f.h.t 2014 Ansvarlig LINI Forventes afsluttet Status laves 2016 Der holdes øje Stabilt AMOJ 2015 Energineutral Glansager Kortlægge el-forbruget på de forskellige pressere Nedsætte elforbrug i ASAkemi med 50 % Nedsætte brændstofforbrug på Skodsbøl sorteringsanlæg med 20% Solceller og varmepumpe installeres Installeret i maj % selvforsyn ende Undersøg LED-lys på plads Der holdes øje Der er fokus på, hvornår LED kan erstatte nuværend e belysning 1:1 Opsæt målere og udregne forbrug pr. ton. Der er lavet målinger på komprimator på NOK Fokus på værkstedsvarme Faldet med 37%. Værkstedsvarme er slukket. Indkøb af bånd, ændre arbejdsrutiner. Bånd og ny maskine købt. Brændstofforbrug er steget også pr. ton. Kan ikke forklares. Der er lavet målinger på komprima tor på GLA Stabilt Forbruget er steget. Meget arbejde med træet LINI 2015 LINI 2015 TWIN

24 Sønderborg Affald Miljøredegørelse pga. lager Vand Transport Arbejdsmiljø Nedsætte vandforbrug på containerpladserne med 10 % Optimere brændstofforbrug til kørsel på CP Få specifik opgørelse over brændstofforbrug til containerkørsel. Nedbringe brændstofforbrug til personkørsel med 10 % Sikre arbejdsmiljøet ved pap/foliesortering på Nørrekobbel. Fejlprocent i 2014=25%, 2015=15% 2016=10% Fastholde den lave fraværsprocent Fokus på forbrug Vandsparetoiletter indsættes hvor de mangler Vandforbrug på CP er faldet med 37%. Men Skodsbøl Sortering er steget pga mere træ. Så samlet stigning på 22% Der holdes øje CP er faldet med 5% fra 2014 til Alle pladser har sparetoile tter. Alarm på vandspild IKKE GJORT IKKE GJORT Få flere tons i den enkelte IKKE GJORT Check container komprima torer, skiftet en del 11 til Det skal med i udbud Den nye kontrakt beskriver, at de skal aflevere km kørt for containerpladsern e. Brug elbilerne Nedbragt med 9% fra 2013 til 2014 Fokus på sortering i boligforeninger 27 og 28%. Tendens linje over og under 25. Holde fortsat fokus på emnet Ok på nær CP med én langtidssyg 22 Der er et containertømningssystem under indkørsel. AMOJ 2015 LINI 2015 LINI 2015 KIRO Steget ALLE Løbende Forsat fokus LINI Alle Løbende Løbende Øvrigt Reducere genbrugsaffaldet i småt brændbart med 5% Der skal tages miljøhensyn i byggeprojekter Fastholde de opnåede resultater Brug Econets rapport til at sætte fokus. Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen Information og inddragelse Reduceret med 3%. Ingen indsats Solceller og varmepumper på Glansager. Energiråd for SONFOR etableret Steget med 3% øget fokus i 2016 Solceller i Guderup Energiråde t er blevet mere synlige. LINI JBOJ ALLE Løbende Løbende Løbende Forklaringsnøgle: Udført Delvist udført Ikke udført

25 Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi

26 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen AÅ rsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Indhold 1 Skodsbøl Deponi Stamoplysninger Årsrapport for Skodsbøl Deponi Affald modtaget til deponi Afviste læs Opfyldningstakt og restvolumen Deponianlæggets topografi Perkolat Egenkontrol af overfladevand og grundvand Gasproduktion Forbrug deponi El og vand Emissioner Afdækningsjord Nødsituationer Driftsuheld Vilkårsovertrædelser Gener og klager Sikkerhedsstillelse Uddannelse Anlægsopgaver Anlægsplaner Affald til sorteringsanlæg Tegl og beton Mellemdeponi Datakilder Bilag Side 1

27 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1 Skodsbøl Deponi På Sønderborg kommunes deponianlæg i Skodsbøl foregår en lang række aktiviteter: drift af deponi udførelse af anlægsarbejder (interne veje og voldanlæg m.v.) neddeling af bygningsaffald og asfalt oplagring af neddelt bygningsaffald, gips og asfalt mellemdeponering af brændbart affald nedknusning af træaffald modtagelse af anlægsjord I 2006 blev Skodsbøl Containerplads flyttet ud af deponiområdet og er stort set adskilt fra Skodsbøl Deponi. Udledning af overfladevand sker sammen med overfladevand fra en del af deponiet. Skodsbøl containerplads beskrives i Bilag B til Miljøredegørelsen. I 2007 blev ASA-kemi etableret ved siden af containerpladsen. ASA-kemi beskrives ligeledes i Bilag B. Skodsbøl Deponi er opdelt i en række områder, som vist på figur 1. Figur 1: Oversigtskortet viser de forskellige områder og afsnit på Skodsbøl Deponi Side 2

28 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Område A/deponiafsnit 1-2, her er størstedelen af den hidtil deponerede mængde affald placeret. Område A/deponiafsnit 3 er indrettet til sorteringsplads og plads for nedknusning af træ. Område B anvendes til mellemdeponi for brændbart affald og lager for bygningsaffald. Område B/deponiafsnit 4, iht. EU-direktiv efter krav for 2009 og taget i brug i Område C deponiafsnit 1, etableret blev taget i juni 2014 Område D, får foretaget råstofudvinding i årene En del af området anvendes til modtagelse af anlægsjord. 1.1 Stamoplysninger Virksomhedens navn Skodsbøl Deponi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nummer Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Listepunkter: K105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) K206. Anlæg for nedknusning og håndtering af bygningsaffald og opbrudt asfalt. K212. Anlæg for oplagring, omlæsning og omemballering eller sortering af ikke-farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m³ bortset fra de under pkt. K211 nævnte anlæg. K214. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning. K203. Anlæg til oplagring, omlæsning, omemballering eller sortering af farligt affald. Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Drift af deponeringsanlæg. Neddeling af bygningsaffald, mellemdeponi for brandbart affald samt nedknusning af træaffald. Side 3

29 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Miljøgodkendelser, tilladelser m.m. Dato Vedrørende 27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af spildevand 3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart affald i plansilo 6. august 1990 Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads (gammel) 26. april 1994 Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, komposteringsplads samt område for bygningsaffald 13. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger 24. marts 1997 Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt asfalt 27. okt Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 24. juli 2003 Udledningstilladelser: Overfladevand og oppumpet grundvand fra deponiarealer til Nybøl Nor. Overfladevand fra deponiarealer, tag, vej og befæstede arealer til Lerbæk 21. august 2003 Udkast til tilladelse til permanent grundvandssænkning ved Skodsbøl deponianlæg 19. april 2006 Godkendelse af Skodsbøl Containerplads (ny) 24. august 2006 Afgørelse om ændring af vilkår i eksisterende godkendelser. 30. nov Godkendelse af anlæg til oplagring, omlæsning, omemballering eller sortering af farligt affald. 19. dec Miljøgodkendelse af oplag, nedknusnings- og sorteringsaktiviteter. Tillæg til miljøgodkendelse af Skodsbøl Deponi. 24. feb Afgørelse om ændringer af moniteringsvilkår. Påbud om ændret monitering af perkolat, grundvand og overfladevand på Skodsbøl Deponi 18. maj 2012 Etablering og idriftsætte en ny deponeringscelle C1 19. april 2013 Påbud om vilkår til deponering af PCB- og asbestholdigt affald på Figur 2: Miljøgodkendelser, tilladelser m.m. Skodsbøl Deponi Enhed C1 og deponiområde 4 begge til blandet affald. Side 4

30 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Risiko Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte 3 (A og B beviser) Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Skodsbøl Deponis væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af energi og vand samt transport. Hovedparten af ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft samt udledning af perkolat til spildevand. Emission af CO2 og NOX til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug og transport. Emissioner bliver beskrevet i afsnit samt i Bilag B til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse. I det tilfælde, at udnyttelsen af metan i gasanlægget ikke sker fuldstændig, er der en mindre emission af lossepladsgas. Emnet er beskrevet yderligere i afsnit Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. BAT- Best Available Technology Skodsbøl Deponi er I-mærket, hvilket betyder strenge miljøkrav, og overholdelse af BREF-noter. Der findes en endelig version af BAT-noter, angivet som BREF finalized, og benævnt Waste treatments, dateret august I dokumentet er der i afsnittet Scope (omfang) udtrykkeligt gjort opmærksom på, at IPPC-aktiviteten "deponeringsanlæg" (landfilling) ikke er dækket af noten. IPPC-aktiviteten "deponeringsanlæg" er ikke beskrevet i andre BAT-noter. Konsekvensen heraf er, at deponeringsanlægget Skodsbøl Deponianlæg ikke med de pt. tilgængelige BAT-noter kan give en vurdering af, hvilket stade anlægget har, set i forhold til officielle BAT-noter. Der er i overgangsplanen givet en beskrivelse af den samlede anvendte teknik, og tilsynsmyndigheden finder, at opbygningen af deponeringsanlægget er i fuld overensstemmelse med de beskrivelser af bedst tilgængelig teknik, der er til rådighed i litteraturbeskrivelser m. v. Der er i skrivende stund ikke udarbejdet nye BAT-noter for deponeringsanlæg. Yderligere information vedr. BAT for Skodsbøl deponi, kan findes i "Sønderjyllands Amts miljøgodkendelse af 24. august 2006 af Skodsbøl Deponi", i vilkår 47. Side 5

31 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Historie Skodsbøl Deponi blev etableret i 1981 som kontrolleret losseplads. Aktiviteterne er siden udvidet til også at omfatte: neddeling af bygningsaffald og asfalt lager for neddelt bygningsaffald og asfalt mellemdeponi af brændbart affald til Sønderborg Kraftvarmeværk nedknusning af træaffald sortering af blandet bygningsaffald samt fejlsorterede deponilæs I 2005 blev der erhvervet et areal umiddelbart syd for deponiet. Dette område anvendes til: containerplads anlæg for oplagring, omlæsning, om emballering eller sortering af farligt affald (ASA-kemi) I 2009 blev Skodsbøl deponi overdraget til Sønderborg kommune i forbindelse af selskabsgørelsen af Sønderborg Forsyning. Der er etableret et SRO-anlæg (StyringReguleringOvervågning) til monitering af brønde, pumper og udløb og som også skal håndtere data fra vejrstationen. I 2011 blev der monteret et kamera, der overvåger aflæssetippen. I efteråret 2011 blev der etableret et ny komposteringsanlæg vest for deponiet. Komposteringsanlægget fra område C blev flyttet til dette areal i løbet af foråret Årsrapporten omfatter derfor ikke længere oplysninger vedr. komposteringsaktiviteterne. Disse beskrives fremover i Bilag C til Miljøredegørelsen. September 2012 blev etableringen af et nyt deponiafsnit C1 påbegyndt. Entreprenøren var Alssund Nedbrydning og Rambøll var rådgivende ingeniør. Projektet forløb uden problemer, og ud over vejrlig var der ingen forsinkelser. Cellen har et areal på m2 og en kapacitet på m3. Forventet levetid er ca. 15 år. I marts 2013 tilsluttes C1 til deponiets SRO, så det var klar til ibrugtagning. C1 blev taget i brug juni I 2015 gennemførte Skodsbøl deponi en kundetilfredshedsundersøgelse. Der blev send et spørgeskema til de kunder der har oprettet en affaldsdeklaration i løbet af 2014 og 2015, samt uddelt spørgeskema til chauffører der kommer ofte på deponiet. Af 31 adspurgte kunder, svarede 27 på undersøgelsen. Der er vi meget tilfredse med. Side 6

32 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Nedenstående tabel og graf viser svarene: Spørgsmål / Svar Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Ved ikke Åbningstiderne på pladsen Personalets synlighed/tilgængelighed Vejledning fra personalet Informationen på vores skilte Indvejningen på brovægten Svar i alt 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Åbningstidern e Personalets synlighed Vejledning fra personalet Information på vores skilte Indvejning på brovægten eklaration.dk Meget tilfreds 25,93% 33,33% 59,26% 37,04% 18,52% 14,81% Tilfreds 40,74% 62,96% 40,74% 55,56% 66,67% 44,44% Mindre tilfreds 14,81% 3,70% 0,00% 3,70% 11,11% 29,63% Utilfreds 18,52% 0,00% 0,00% 3,70% 3,70% 7,41% Ved ikke 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 3,70% Side 7

33 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 66 % er tilfreds eller meget tilfreds med åbningstiderne. 96 % er tilfreds eller meget tilfreds med personalets synlighed 99 % er tilfreds eller meget tilfreds med vejledningen fra personalt 93 % er tilfreds eller meget tilfreds med informationen på vores skilte 85 % er tilfreds eller meget tilfreds med indvejningen på brovægten 59 % er tilfreds eller meget tilfreds med Ud fra ovenstående, skal vi arbejde på at forbedre den måde virker, og se om ændrede åbningstider forbedrer tilgængeligheden for vores kunder. Hjemmesiden er styret af Scanvægt. Det gør at forbedringsforslag ikke direkte kan ændres på hjemmesiden. Sønderborg affald har indsendt vores forbedringsforslag til Scanvægt. Side 8

34 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2 Årsrapport for Skodsbøl Deponi Der udarbejdes en årsrapport for deponiet jf. BEK nr af 28/08/2013 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Årsrapporten sendes til Miljøcenter Aarhus, der er Skodsbøl Deponis tilsynsmyndighed Affald modtaget til deponi Skodsbøl deponi er godkendt som deponi til blandet affald. Eternit og PCB-holdige læs deponeres i særskilte område i cellen, og registreres med GPS-koordinater. 2D-data ses i årsrapportens Bilag 7 Eternitog PCB-koordinater. 3D-data gemmes på Sønderborg Forsynings server. De seneste fem år er der deponeret følgende mængder affald: Figur 3: Deponerede mængder Mængde, ton Asbest ikke støvende Slam og filterjord Affald fra containerplads Øvrigt deponiaffald PCB-holdigt affald Affald til deponi i alt Figur 4: Fordeling af affaldstyper til deponering I 2012 faldt mængderne med 300 ton i forhold til Af disse er 230 ton fra én kunde, der har fundet anden bortskaffelsesløsning. I 2013 faldt mængderne med 169 ton i forhold til Faldet skyldes mindre mængder eternit. De første læs PCB-holdigt affald blev modtaget. Der blev modtaget 65,2 ton PCB-holdigt affald fra to nedrivninger. Læssene er markeret med gult signalnet og deres placering opmålt med GPS. Side 9

35 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen I 2014 er mængderne steget væsentligt. Der er modtaget 1086 ton mere end i Stigningen ligger på modtaget eternit, slam/filterjord. I 2014 er der modtaget 173,16 ton PCB-holdigt affald. I 2015 alle typer undtagen affald fra containerpladserne, med ca ton. Fra 2016 bliver PCBholdigt affald registreret i et GPS-opmålt område, og ikke længere pr. læs, da giver et bedre overblik Afviste læs I 2015 er der ikke afvist deponilæs på Skodsbøl deponi. Vi har haft fokus på indgangskontrollen og derved sikret at der ikke modtages ikke-deponeringsegnede læs. Der har været nogle læs der indeholdt genanvendelige og sorterbare materialer. Medarbejderen i vejeboden har vejledt disse kunder i korrekt sortering, inden de fik lov til at aflevere den deponeringsegnede del af affaldet, på deponiet Opfyldningstakt og restvolumen Område Deponiafsnit Etape Areal m2 Skønnet restvolumen m3 A A B C C A D Ikke anslået - Figur 5: Restvolumen og forventet opfyldningstidspunkt for de enkelte deponiafsnit Skønnet opfyldningstidspunkt Deponiafsnit B4 med en kapacitet på ca m³ blev påbegyndt september Siden ibrugtagningen af etape B4 er der deponeret ca tons blandet affald på etapen. November 2014 blev det sidste læs affald deponeret på afsnittet. I 2015 skulle afsnit B4 nedlukkes, og overgå til efterbehandling. Der mangler en endelig nedlukningsafgørelse fra Miljøstyrelsen, men det forventes at være afsluttet i løbet af Deponiafsnit C1 med en kapacitet på ca m³ blev påbegyndt juni Siden ibrugtagningen er der deponeret 6788 ton affald på etapen. Side 10

36 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Deponianlæggets topografi Der er ikke iagttaget sætninger i deponiet blev der taget luftfoto af deponiet for at få et visuelt overblik af hele området, inkl. den nye celle. Billederne er taget af en fjernstyret drone, og der er lavet en tilhørende 3D-model med højdekurver. Figur 6: Højdekurver fra droneflyvningen Perkolat Perkolat er drænvand fra deponiet. Perkolat opstår, når det regner, eller når deponiet tilføres væske i form af fugtigt deponiaffald. En del af regnvandet fordamper, resten trænger ned gennem det deponerede affald og udvasker forskellige stoffer fra affaldet. Ifølge "Håndbog i Affaldshåndtering, deponikursus A+B" vil ca. 50 % af nedbøren i driftsfasen vil blive omdannet til perkolat. År Nedbør, mm Perkolat, m Perkolat af nedbøren, % Figur 7: Sammenhæng mellem perkolat og nedbør Side 11

37 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Når perkolatmængderne ligger omkring % af nedbøren, anses det som almindelige driftsforhold. I 2014 og 2015 er perkolatmængderne 51 % af nedbøren. Dette skyldes ibrugtagningen af deponiafsnit C1. I den nystartede deponicelle er der ikke meget affald der kan optage en del af nedbøren, hvorfor der genereres en større andel perkolat. Vi forventer andelen i C1 igen vil falde, i løbet af de kommende år. Fra 2015 vil årsrapporten også medtage en opgørelse over producerede perkolatmængder pr. deponicelle. Deponiafsnit Perkolatpumpe A1/A2 PP1, m B4 PP4, m C1 PP5, m Figur 8: Perkolatmængderne pr. celle Der holdes et indadrettet grundvandstryk, vha. deponiets SRO-styrede grundvandssænkning. I 2014 fik vi første indikation på, at der er begyndt at løbe mere grundvand i deponicelle A1/A2. I 2015 steg perkolatproduktionen i A1/A2 yderligere. Der er sandsynligvis tale om et grundbrud, hvor der løber grundvand ind i deponicellen. Dette beskrives nærmere i afsnit Egenkontrol af overfladevand og grundvand Perkolatmængde, m Sønderborg renseanlæg Broager renseanlæg Nedbør mm 1031,6 803,9 743,8 748,3 814,2 0 Figur 9: Mængde af perkolat ledt til henholdsvis Broager og Sønderborg Rensningsanlæg. Ud over perkolat fra deponicellerne, pumpes der perkolat fra mellemdeponiet. Spildevand fra mandskabsbygning ledes også til perkolattanken. Mængden heraf har altid været ubetydelig i forhold til den samlede mængde perkolat fra deponiet. Der undersøges pt. om der ledes mere vand i spildevandsledningen, som en medvirkende faktor til den høje perkolatproduktion fra anlægget generelt. Side 12

38 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolat sammensætning Der føres kontrol med indholdet af stoffer i perkolat, der ledes til rensningsanlægget. I henhold til gældende moniteringsvilkår, udtages 2 rutineprøver i lige år. I ulige år udtages en udvidet prøve. Prøverne analyseres i henhold til gældende spildevandstilladelse. Perkolattank Enhed Grænseværdier (Sndb. Komm.) N-total mg/l ,5 52, Ammonium N mg/l , Cadmium µg/l 0,03 0,3 0,5 3 Sulfid mg/l 0,08 0,02 0,02 0,2 Sulfat mg/l NVOC mg/l ,2 500 Bly µg/l 42 9, Kobber mg/l 0,06 0,1 0,091 0,5 Nikkel µg/l Zink mg/l 0,03 0,235 0,544 3 Chrom mg/l 0,46 0,45 0, Jern mg/l 7,6 0,23 3,7 500 Chlorid mg/l Kalium mg/l Calcium mg/l , Natrium mg/l ph ph 7,75 8,35 7,3 8,05 7,985 6,5-9,0 COD mg/l BI5 mg/l ,5 18,5 400 Ledningsevne ms/m ,5 580 Tørstof mg/l Figur 10: Perkolat analyseresultater. Tabellen viser perkolatets indhold af stoffer angivet som en gennemsnitsværdi af målinger foretaget i løbet af året. Fra 2010 vil denne tabel kun blive opdateret med komplette data hvert andet år. Til sammenligning er anført grænseværdier fra den gældende udledningstilladelse fra Sønderborg Kommune. Alle værdier ligger under udledningstilladelsens grænseværdier. Alle analyseresultaterne ses i Bilag 1 Perkolattank. Bly falder i øjnene ved at være steget til 75 µg/l. De udvidede analyser fra celle B4 og C1 viser et indhold af bly på hhv. 2,2 µg/l og 27 µg/l. En ekstraprøve, udtaget d , fra A1/A2, viste 2,6 µ/l. Den høje værdi i prøven er derved ikke konstant, og grunden til en kortvarig høj værdi kan være svær at gætte på. Ændring af moniteringsvilkår har betydet at der også særskilt tages analyse af de igangværende deponiafsnit i perkolatpumpebrøndene PP4 og PP5. Der skal årligt udtages 3 rutineanalyser og 1 udvidet. I 2015 blev der d pumpet 415 m 3 regnvand fra komposteringsanlægget via perkolattanken til rensningsanlæg. Mængderne fra komposteringsanlægget medregnes ikke som en del af deponiets perkolatproduktion. Side 13

39 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Der er ikke pumpet overfladevand fra komposteringsanlægget, i perioden op til prøvetagningen Udviklingen i PP4 Figur 11: PP4 konduktivitet og chlorid Det store fald i konduktivitet og chlorid kan skyldes at et område i cellen er blevet udvasket for en saltholdig fraktion, deponiet modtog i mange år. Fraktionen modtages ikke længere. Side 14

40 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Figur 12:PP4 COD, ammoniak og total N PP BOD5 mg/l ph ph Figur 13: PP4 BOD og ph Det ser umiddelbar ud som om at koncentrationerne generelt er faldende i B4. Dette holdes der naturligvis øje med de kommende år. Side 15

41 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen De efterfølgende grafer viser udviklingen for de parametre der analyseres for i de udvidede analyser. PP4 Udvidet NVOC mg/l Sulfat mg/l Calsium mg/l Kalium mg/l Chrom µg/l Figur 14: PP4 udvidede analyseparametre PP4 udvidet 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sulfid mg/l Jern mg/l Mangan mg/l Cadmium Kviksølv µg/l mg/l Figur 15: PP4 udvidede analyseparametre Side 16

42 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen PP4 Udvidet Tørstof mg/l Natrium mg/l Figur 16: PP4 udvidede analyseparametre PP4 Udvidet Kobber µg/l Nikkel µg/l Bly µg/l Zink µg/l Figur 17: PP4 udvidede analyseparametre Side 17

43 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen PP4 udvidet C5-C10 µg/l C10-C25 µg/l C25-C40 µg/l SUM µg/l Figur 18: PP4 udvidede analyseparametre Koncentrationerne for de udvidede parametre falder generelt. Der er dog enkelte stoffer, hvis koncentration er steget. Koncentrationsændringerne forklares med ændrede vandstrømninger i deponicellen, og derved ændring i udvaskningen af stoffer. Udviklingen i PP5 PP5 modtager perkolat fra det nystartede deponiafsnit C1. Afsnittet blev først taget i brug i juni 2014, hvorfor der kun foreligger få analyser. PP Konduktivitet ms/m Figur 19: PP5 konduktivitet Side 18

44 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1200 PP Chlorid mg/l COD mg/l Figur 20: PP5 chlorid og COD PP Total-N mg/l ph ph Figur 21: PP5 Total N og ph Side 19

45 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen PP BOD5 mg/l Figur 22: PP5 BOD PP Ammoniak + ammonium-n mg/l Figur 23: PP5 Ammoniak Da cellen er nystartet er der større udsving i perkolat sammensætningen. Der er ingen stoffer der giver anledning til kommentar. Samlede analyseresultater findes i: Bilag 1 Perkolattank Bilag 2 PP4 Bilag 3 PP Egenkontrol af overfladevand og grundvand Som et forsøg blev grundvandsniveauet blev hævet i 2009 og perkolatmængderne steg efterfølgende. Dette tyder på grundbrud i A1/A2, og grundvandsniveauet blev derefter sænket igen. Niveau er siden holdt stabilt, for at sikre at der ikke trænger vand ind i deponiet. Side 20

46 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen I 2011 blev pumpe- og flowmålerstørrelserne i grundvandboringerne vurderet. Alle flowmålere blev skiftet til en mindre model, så de kunne levere bedre og mere præciser data. Samtidig blev styringen af pumperne ændret fra at være start-stop-styring, til en VLT-styring. VLT-styringen giver en bedre og mere jævn styring af niveauet, i forhold til start-stop. Efter etablering af C1 var der krav om en anden placering for opstrømsboringen. I 2013 blev grundvandsboring B14 erstattet af en ny opstrømsboring B34. Efter 2013 bliver analyserne fra boringen B14 stoppet, og i stedet udtaget fra B34. Drænbrønd 3, DB3 opsamlede vand fra to brønde langs slaggevolden mellem deponiet og det gamle komposteringsareal. Drænet ligger i dag under den nye celle C1. Pumpningen er stoppet og niveauet er stabilt. Det vand der står i brønden er overflade vand fra det omkringliggende areal. Brøndens niveau moniteres fortsat i vores SRO. I 2014 begyndte perkolatproduktionen at stige i forhold til de foregående år. Det var ikke så stor en stigning at der blev iværksat en undersøgelse, men der blev indført skærpet overvågning af mængderne. I 2015 steg perkolatproduktionen fortsat. Der blev forsøgt med forskellige pumpeindstillinger, uden at en løsning blev fundet. I august blev Sønderborg Kommunes hydrogeologist inviteret på deponiet, for at hjælpe med optimering af grundvandssænkningen. Se Bilag 9: Referat af møde vedr. grundvandssænkning. Der arbejdes fortsat på at få et forslag til ny pumpestrategi, som desværre ikke er modtaget endnu. Forsøg på optimering af grundvandsænkningen fortsættes som hidtil, til et forslag til pumpestrategi modtages fra Sønderborg Kommune. År Oppumpet grundvand (m³) Figur 24: Oppumpet grundvand Analyser Oppumpet grundvand ledes til Nybøl Nor. Overfladevandet ledes enten til Lerskov Bæk eller Nybøl Nor. Indtil udgangen af 2015 var det Agrolab der foretog prøveudtagning og analyser. Fra d er opgaven overgået til Eurofins. Det gælder både grundvand og perkolatanalyserne. I henhold til Afgørelse om ændringer af moniteringsvilkår. Påbud om ændret monitering af perkolat, grundvand og overfladevand på Skodsbøl Deponi fra d , udtages årligt fire prøver af grundvandsboringerne, samt 2 prøver af henholdsvis Lerskov Bæk og Nybøl Nor, hvor der for sidst nævnte udtages en udvidet prøve, svarende til grundvandsprøverne. Side 21

47 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Udløbsbrønde Udløb Lerskov bæk ph ph Ammoniak+ammonium-N mg/l Total-N mg/l Total-P mg/l COD mg/l Figur 25: Udløb Lerskov Bæk Udløb Nybølnor ph Ammoniak+ammonium-N mg/l Total-N mg/l Total-P mg/l NVOC mg/l Flourid mg/l Sulfat mg/l Figur 26: Udløb Nybølnor Sulfat er afbilledet på sekundæraksen Side 22

48 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 180 Udløb Nybølnor COD mg/l Ledningsevne ms/m Chlorid mg/l Natrium mg/l Calcium mg/l Kulbrinter >C5-C10 mg/l Kulbrinter >C10-C25 mg/l Kulbrinter >C25-C40 mg/l Kulbrinter >C5-C40 mg/l Figur 27: Udløb Nybølnor Udledningen til Nybølnor er en blanding af overfladevand og grundvand. Selvom der er tale om en blanding med overfladevand, er alarmværdierne de samme som for rent grundvand. I 2012 og 2013 var der nogle analyser der lå noget over normalt niveau. Det drejede sig om chlorid, sulfat og kulbrinter. Kontrolprøverne viste alle normale værdier og Miljøstyrelse var orienteret i forløbet. Ved at sammenholde nedbørsmængden, dvs. overfladevandet, med sulfat og chlorid indholdet, er der tidligere sandsynliggjort en sammenhæng. Tallene tyder på at en større andel af overfladevand, medfører øget sulfat og chlorid. Der er derfor ikke tale om en forurening af grundvandet. I 2015 har været overskridelse af, ph, chlorid, sulfat og NVOC grænseværdierne, samt højt COD for prøven fra d Den efterfølgende kontrolprøve viste normale niveauer igen. Det havde regnet i nogle dage forud for prøvetagningen. Dette vil medføre en større andel af overfladevand i prøven, som typisk giver højere chlorid og sulfat. Den unormale ph-værdi tyder dog ligeså meget på en fejl/forurening af prøven, af analysetageren. Analyseresultaterne for udløbsbrøndene findes i Bilag 4 Udløbsbrønde Side 23

49 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Grundvand 8,2 8 ph ph 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 1. prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2011 Kontrol B14 4. prøve prøve prøve 2012 Kontrol B14 3.prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 Grundvandsprøver B11 ph B13 ph B14 ph B31 ph B32 ph B33 ph B34 ph ph Max ph Min Figur 28: Grundvand ph Ledningsevne ms/m prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 B11 Ledningsevne B13 Ledningsevne B14 Ledningsevne B31 Ledningsevne B32 Ledningsevne B33 Ledningsevne B34 Ledningsevne Grundvandsprøver Figur 29: Grundvand ledningsevne Side 24

50 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 5,8 NVOC 5,3 4,8 mg/l 4,3 3,8 3,3 2,8 2,3 1,8 1. prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 B11 NVOC B13 NVOC B14 NVOC B31 NVOC B32 NVOC B33 NVOC B34 NVOC NVOC Max Grundvandsanalyser Figur 30: Grundvand NVOC 120 Calcium B11 Calcium mg/l B13 Calcium B14 Calcium B31 Calcium prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 B32 Calcium B33 Calcium B34 Calcium Calcium Max Grundvandsanalyser Figur 31: Grundvand Calcium Side 25

51 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 60 Natrium mg/l prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2011 Kontrol B14 4. prøve prøve prøve 2012 Kontrol B14 3.prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 Grundvandsanalyser B11 Natrium B13 Natrium B14 Natrium B31 Natrium B32 Natrium B33 Natrium B34 Natrium Natrium Max Figur 32: Grundvand Natrium 80 Chlorid 70 mg/l prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2011 Kontrol B14 4. prøve prøve prøve 2012 Kontrol B14 3.prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 Grundvandsanalyser B11 Chlorid B13 Chlorid B14 Chlorid B31 Chlorid B32 Chlorid B33 Chlorid B34 Chlorid Chlorid Max Figur 33: Grundvand Chlorid Side 26

52 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Chlorid har de seneste år givet lidt vanskeligheder mht. til alarmværdien. Det har typisk været opstrømsboringerne B14 og B34 der har ligget lidt over vores alarmværdi på 31 mg/l. Det er et kendt fænomen og Miljøstyrelse har ikke krævet kontrolprøver de seneste år. Der har de sidste par år været tale om at forhøje alarmværdien, for at undgå disse mindre overskridelser. I 2015 er B13 begyndt at give overskridelser på chlorid. De første 3 prøver lå overskridelsen meget tæt på alarmværdien, men den 4. prøve viste en større stigning til 37,8 mg/l. Sønderborg Forsynings grundvandsekspert Susanne Vesten har lavet en vurdering af problemet, og skriver: Jeg har vurderet udviklingen i chloridindholdet i B13 efter, at du har modtaget det første analyseresultat i 2016 på 39 mg/l og efter en række mindre overskridelser af alarmgrænsen på 31 mg/l i Der er ingen overskridelser af chlorid i de øvrige boringer og der er heller ingen overskridelser af andre parametre i B13. Der har i 2015 og 2016 været eksperimenteret en del med styringen af grundvandsoppumpningen fra deponiet på grund af problemer med forøget perkolatdannelse. Dette medfører variationer i grundvandsstanden, som dermed kan betyde ændringer i vandkvaliteten. Der har tidligere været observeret store udsving i chloridindholdet uden at dette indikerer perkolatpåvirkning. Jeg anbefaler derfor, at vi afventer de 3 næste analyserunder i Hvis alarmgrænsen fortsat er overskredet skal der foretages en mere uddybende risikovurdering. Venlig hilsen Sønderborg Forsyning Susanne Vesten Civilingeniør T M sves@sonfor.dk Som en yderligere information til Susanne Vestens vurdering, kan det oplyses, at Skodsbøl Deponi, ikke som tidligere antaget ligger indenfor indvindingsoplandet til Egernsund Vandværk. Dette er et af resultaterne af Naturstyrelsens nyeste grundvandskortlægning, som fremgår af Naturstyrelsens rapport Redegørelse for Padborg-Gråsten. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Se også Bilag 9: Referat af møde vedr. grundvandssænkning Side 27

53 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 0,7 Fluorid 0,6 mg/l 0,5 0,4 0,3 0,2 0, prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2011 Kontrol B14 4. prøve prøve prøve 2012 Kontrol B14 3.prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 Grundvandsanalyser B11 Fluorid B13 Fluorid B14 Fluorid B31 Fluorid B32 Fluorid B33 Fluorid B34 Fluorid Figur 34: Grundvand Fluorid 6 Sulfat mg/l B13 Sulfat B14 Sulfat B31 Sulfat B32 Sulfat B33 Sulfat B34 Sulfat Sulfat Max B11 Sulfat Grundvandsanalyserl Figur 35: Grundvand Sulfat. B31 er vist på sekundæraksen. Side 28

54 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 3 Ammonium 2,5 mg/l 2 1,5 1 0,5 0 B11 Ammonium B13 Ammonium B14 Ammonium B31 Ammonium B32 Ammonium B33 Ammonium B34 Ammonium Ammonium Max Grundvandsanalyser Figur 36: Grundvand Ammonium Ud over chlorid overskridelser, har der ikke væres overskridelser af grænseværdier i Analyseresultaterne for grundvansboringerne findes i Bilag 5 Grundvandsboringer Grundvandspejlinger 4 Grundvandsniveau pr. uge Kote B11 B12 B13 B14 B31 B32 B33 B Figur 37: Grundvandspejlinger Side 29

55 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Grundvandsspejlet i de tre moniteringsboringer B12, B33 og B34 ligger stabilt omkring kote 0. Særlig for B12 er målet at ligger under 0. Dette var også tilfældet hele året, undtaget uge 1,2 og 51 hvor niveauet svingede op til 0,15. m Grundvandsmængder pr. uge B11 B13 B14 B31 B32 Figur 38: Grundvandsmængder I 2015 blev der bortledt meget perkolat fra deponiet. Da vi arbejder ud fra teorien om grundvand løber ind i deponiet, har vi i første ½ år forsøgt forskellige pumpemængder fra de forskellige boringer. Der var ikke umiddelbart noget entydigt resultat, hvorfor vi i august inviterede en af Sønderborg kommunes grundvandsspecialister, til at rådgive os omkring en pumpestrategi. Hen over sommeren ventede vi på et endeligt udspil, og i den periode har vi ikke ændret på de pumpede mængder. Dette ses fint på de stabile kurver fra uge 29 og frem til uge 43. Da vi ikke mente vi bare kunne vente på specialistens udmelding på ubestemt tid, gik vi igen i gang med at lave forsøg på ændrede pumpeindstillinger. Der forsøges fortsat at flytte på sænkningstragten omkring de forskellige boringer, for at påvirke perkolatproduktionen. Samtidig arbejdes der ihærdigt på at få grundvandsspecialisternes pumpestrategi. Udsvingene i B32 i foråret 2015, skyldes en defekt transmitter. Der var tale om en periodisk fejl. Der blev foretaget nogle forsøg på fejlretningen, inden transmitteren til sidst blev udskiftet Gasproduktion I 2002 blev der etableret et deponigasanlæg. Gassen anvendes til el-produktion i et Dual Fuel-anlæg (Diesel). Den årlige produktion sælges til det lokale elselskab, Syd Energi. Side 30

56 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen For at lade metan koncentrationen stige til et brugbart niveau, er det nødvendigt at standse motoren i perioder. Der udtages løbende gasprøver, for at måle om gasproduktionen i deponiet er standset eller om der igen opbygges metan. Driften er optimeret ved at indføre hvileperioder for cellerne El-produktion (KWh) Forbrugt diesel (liter) Liter diesel / KWh 0,078 0,079 0,087 0,116 0,114 Figur 39: Deponigas el-produktion Pga. det stigende forbrug af diesel/kwh undersøgte Deponigas muligheden for at lave nye gasboringer i A1/A2. Målet var at finde nye gaslommer i deponicellen og hæve el-produktionen igen. Der blev lavet prøveboringer, men det blev ikke fundet nyt deponigas. Gasanlægget fanger ca m³ metan, som må antages at være langt størstedelen af den producerede gas. De m³ metan som blev opfanget i 2015 svarer til 657 tons CO 2. Anlægget, som kører dual fuel, antages at opfange % af den producerede metan. For yderligere information vedr. deponigas, se Bilag 6 Deponigas Side 31

57 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Forbrug deponi Der anvendes brændstof til drift af entreprenørmaskiner, som flytter og på anden måde håndterer den tilførte affaldsmængde. Herudover anvendes jord til daglig afdækning og volde på deponiet Brændstof, liter Deponi Sorteringsanlæg Bygningsaffald Mellemdeponi Anlægsopgaver Figur 40: Brændstofforbrug Brændstofforbruget registreres for hver enkelt maskine på deponeringsanlægget. Da nogle maskiner bruges til flere aktiviteter fordeles forbruget efterfølgende i forhold til håndterede affaldsmængder og timeforbrug. I 2014 modtog Skodsbøl deponi 5915 ton affald. Der er ca. 20 % mere end de foregående år. Pga. det meget lille aflæsseområde, har der været en del ekstra kørsel på tippen i deponiafsnit B4. Den øgede mængde og ekstra kørsel har medført stigende diesel forbrug. Sorteringsanlægget har knust en del trærødder, tæpper og madrasser, der var indsamlet i 2013, og mængden af A2 træ er steget med 12 % i forhold til I 2015 ses en større stigning på sorteringsanlægget. Dette tilskrives til dels en ændring i driften. Afdelingen er gået fra en fuldtidsbemanding til ½ bemanding. De indkommende mængder skal derfor stakkes, indtil medarbejderen er på anlægget, og kan knuse træet. Denne ekstra kørsel med gummiged har øget forbruget. Side 32

58 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen El og vand På deponiet bruges el til drift af grundvandspumper, perkolatpumper mv. Vand anvendes til bad, kontor, rengøring af materiel, støvdæmpning mv El, MWh Vand, m³ El Vand Figur 41: El- og vandforbrug I 2014 investerede sorteringsanlægget i et transportbånd der optimerer driften. Pga. ekstra støvbekæmpelse er vandforbruget steget. En af deponiets opgaver er at holde lergraven fri for vand, og deponiet pumper løbende regnvand bort fra området. I perioden hvor der graves ler, er det ofte et problem, at slangeføringen fra pumpen ligger i vejen for de entreprenørmaskiner, der skal transportere den opgravede ler bort. I 2015 forsøgte medarbejderne at pumpe vandet i et andet, mindre rør, så problemerne omkring transporten kunne undgås. Desværre viste forsøget sig at være meget energitungt, pga. en mindre rørdiameter. Da det forhøjede elforbrug blev opdaget, blev der omgående koblet tilbage til den almindelige pumpeslange Emissioner Deponiets PRTR indberetning af emissioner til omgivelserne, opdeles i udledning til luft, til vand via kloak, og i ikke farligt affald. Side 33

59 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Emissioner til vand (via kloak) Total N kg/år 782 Beregnet Cadmium Cd kg/år 0,26 Beregnet Chlorid Cl kg/år 14,9 Beregnet Figur 42: Udledning til vand Emissioner luft El Diesel Total CO 2 kg/år Beregnet NOx/NO 2 kg/år 18, Beregnet SOx/SO 2 kg/år 3,9 2,0 5,9 Beregnet Figur 43: Emissioner luft Ikke farligt affald Der er i 2014 produceret 1918 ton ikke farligt affald, i form af brændbart affald fraført mellemdeponiet Afdækningsjord Mængde, ton Deponeret mængde Afdækningsjord (ton) Figur 44: Deponeret mængde og afdækningsjord Siden deponiet blev etableret i 1981 er der i alt deponeret tons affald, hvoraf afdækningsjorden udgør tons. Dvs. afdækningsjorden udgør 25 % af den samlede deponering. Side 34

60 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Fra 2012 er eternit deponeret i et særskilt område i den igangværende celle. Der er stillet krav om ekstra afdækning af eternit med jord, hvilket har medført en stigning i behandlingspris på denne fraktion. Eternitdeponeringen registreres, ligesom PCB-holdigt affald med GPS-koordinater. Opmålingerne for disse ses i Bilag 7 Eternit- og PCB-koordinater Nødsituationer Der har i 2015 ikke været nødsituationer Driftsuheld Der har i 2015 ikke været driftsuheld Vilkårsovertrædelser Der har, som i de seneste par år været mindre overskridelser på chloridværdien på opstrømsboringerne. Der er ikke gjort yderligere, da dette er et kendt problem pga. af en meget lav alarmværdi. I 2015 begyndte chloridindholdet at stige i B13, som ligger inde på deponiområdet. Selvom der er tale om meget lave chloridværdier, har ændringen medført større fokus på B13. Ved udgangen af 2015 var indholdet steget fra typisk 29 mg/l til 38 mg/l. Ingen andre parametre i analyserne fra boringen har vist udsving. For yderligere info se afsnit Egenkontrol af overfladevand og grundvand Gener og klager Det er svært for naboer og andre at skelne om gener som støj, lugt og andet stammer fra deponi, nedknusning af bygningsaffald, kompostering, mellemdeponi eller containerplads, derfor behandles de samlet under et. Støj Gældende støjkrav er for hverdage fra 7-18 og lørdage 7-14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Deponeringen foregår bag jordvolde, der reducerer støjen til omgivelserne. Det tilstræbes ved indkøb af materiel, at dette er støjdæmpet. Der er ikke modtaget klager over støj fra anlægget. Lugt og støv Deponigasanlægget forventes at reducere lugtgener fra deponiet, idet gassen ikke længere siver op og forurener omgivelserne. Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt. Side 35

61 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Affaldsflugt Det hænder, at der forekommer affaldsflugt. Affaldet opsamles, når problemet opstår. Der er ikke modtaget klager over affaldsflugt. Skadedyr Sønderborg Kommune forestår nødvendig skadedyrsbekæmpelse. Der blev i 2015 brugt 5 kg gift til rottebekæmpelse Sikkerhedsstillelse Den overgik Alssund Affald til at være en del af Sønderborg Forsyning A/S. I denne proces blev deponiet udskilt og overdraget til kommunen. Kr blev indsat i kommunens balance, som sikkerhedsstillelse for Skodsbøl deponi. I 2015 er der hensat følgende i sikkerhedsstillelse: Deponiafsnit C1: kr. Pr er der således følgende sikkerhedsstillelse til rådighed inkl. forrentning: Deponiafsnit A1/A2 : kr. Deponiafsnit B4 : kr. Deponiafsnit C1 : kr. Dokumentation for sikkerhedsstillelse findes i Bilag 8 Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen stemmer overens med den beregnede størrelse iht. til Miljøgodkendelsen. Der er ikke sket ændringer i forudsætningerne til sikkerhedsstillelsens størrelse, og den vurderes tilstrækkelig Uddannelse Personalet har gennemgået de obligatoriske maskinførerkurser og miljøkurser efter gældende bekendtgørelse (BEK nr af 28/08/2013 ) Der er 3 ansatte på deponiet. To maskinførere, en med B-bevis og en med A- og B-bevis. En administrativ medarbejder med A-bevis. Side 36

62 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1.3 Anlægsopgaver Anlægsopgaver omfatter etablering af nye områder og veje på deponiet, og deponiet modtager anlægsjord fra Sønderborg forsynings containerpladser Ton ,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, Anlægsjord (ton) Klasse 2, genanvendelse (ton) Brændstof pr. ton l/t 0,16 0,23 0,44 0,23 0,37 - Figur 45: Anlægsopgaver og klasse 2 jord 2011 kunne erhverv gratis aflevere jord på containerpladserne. Det ses tydeligt på de store mængder. Der er en stigning i diesel forbrug pr. ton i Det skyldes at ekstra kørsel med anlægsjord internt på anlægget, som har givet et dieselforbrug uden at der er tilført jord ude fra. I 2014 er der modtaget en del mere jord end de to foregående år, men dette regnes for normal drift. I 2015 blev der brugt ekstra diesel på en generel oprydning af jordtippen. Der er kun tale om kosmetiske ekstraopgaver, der er udført i Side 37

63 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Anlægsplaner 2015 blev der etableret et maskinhus til deponiets entreprenørmaskiner. Af deponiets 4 maskiner er det kun gummihjulslæsseren der kører dagligt. Maskinhuset vurderes at kunne forlænge levetiden af maskinerne væsentligt og derved give en driftsbesparelse på sigt. Figur 46: Nyt maskinhus 2016 vil der blive lagt nyt tag på deponiets hovedbygning. Samtidig indhentes priser på at etablere et solcelleanlæg, på det nye tag. Deponiets SRO står også for en større opdatering. Alle boringer skal opdateres med ny hardware, og softwaredelen flyttes, så deponiet bliver en del af Sønderborg Forsynings samlede SRO. Denne investering sikrer en stabil drift i mange år frem. Det er medarbejdere fra Sønderborg Forsynings projektafdeling der varetager projektstyringen, i alle større projekter på Skodsbøl deponi. Side 38

64 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1.4 Affald til sorteringsanlæg Siden 2007 har sorteringsanlægget nedknust træ til genanvendelse. Træet bliver kørt til genanvendelse i Tyskland. A2 træ anvendes i spånpladeproduktion og A4 træ udnyttes i energiproduktion. Ud over sortering af træ neddeles tæpper og madrasser samt træstød Ton Træ katergori A Træ kategori A Imprægneret træ Tæpper og Madrasser Træstød Gips Figur 47: Mængder på sorteringsanlægget Fra 2013 har vi ikke haft en særskilt A1 fraktion. Træet var af meget dårlig kvalitet, som var svær at afsætte til andet end spånpladeproduktion. Det eneste der modtages som A1 træ er rene træspåner fra savværk. I 2015 modtog vi 4,8 ton træspåner, som blev genanvendt i spånpladeproduktionen. Side 39

65 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1.5 Tegl og beton Der modtages tegl og beton fra containerpladser og erhverv, til nedknusning. Der nedknuses til to størrelser, som sælges som erstatning for sten og grus , , ,12 Ton ,10 0,08 0,06 0,04 Brændstof, liter/ton 500 0, Bygningsaffald modtaget Brændstof pr. ton l/t 0,15 0,15 0,11 0,11 0,10 0,00 Figur 48: Tegl og beton til nedknusning Side 40

66 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen 1.6 Mellemdeponi Under revisionsperioden modtager Sønderborg kraftvarmeværk kun dagrenovation og dagrenovationslignende affald. Øvrigt brændbart affald fra Sønderborg Kommune køres i mellemdeponi på Skodsbøl Deponi, for senere at blive fraført og brændt, når Sønderborg Kraftvarmeværk igen har plads , , ,00 Mellemdeponi, ton ,50 2,00 1,50 1,00 Brændstof, liter/ton 200 0, Affald til mellemdeponi Brændstof pr. ton l/t 1,43 3,37 1,86 1,40 1,34 - Figur 49: Mellemdeponi Det høje dieselforbrug i 2012 skyldes de 4 måneders ekstradeponering af stor brændbart affald, pga. en defekt neddeler på SKVV. Kompaktoren kørte væsentlig mere end ved almindelig mellemdeponering kom der kun en meget lille mængde affald til mellemdeponi. Mængderne afhænger af behovet på SKVV, og i 2015 kunne værket modtage affald, helt op til selve revisionsstarten. Side 41

67 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A til Miljøredegørelsen Tilført Fraført Jan ,42 Feb 1,48 70,54 Mar 2,9 Apr 1,96 Maj 1,4 Jun 1,58 Jul 2, Aug 91,38 61,52 Sep 131,14 135,04 Okt 12,2 441,84 Nov 131,96 Dec 2,72 Figur 50: Tilført/fraført ton mellemdeponi 1.7 Datakilder Data om mængder og forbrug i forbindelse med Sønderborg Affald A/S aktiviteter er fundet i følgende kilder. Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Kilde Sønderborg Affald A/S vejesystem Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura + måleraflæsning Bilag Bilag 1 Perkolattank Bilag 2 PP4 Bilag 3 PP5 Bilag 4 Udløbsbrønde Bilag 5 Grundvandsboringer Bilag 6 Deponigas Bilag 7 Eternit- og PCB-koordinater Bilag 8 Sikkerhedsstillelse Bilag 9 Referat af møde vedr. grundvandssænkning Side 42

68 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A1 til Miljøredegørelsen Bilag 1: Perkolattank Analyseresultater Kontrol Perkolat - lille (Udtages i måned 4 og 10 i lige år ) Prøvens farve gul gulgrøn gulbrun gulbrun gulbrun gul gullig grågul gullig gullig gulgrøn brun svagt gul gullig Gul Lys gul Lys gråbrun Rødlig Rødlig Rødbrun Gullig Gullig Gullig Ingen Gullig Prøvens klarhed sv.uklar sv.uklar uklar sv. Uklar sv.uklar sv.uklar let uklar let uklar svagt uklar uklar let uklar let uklar klar klar Uklar Lidt uklar Uklar Klar Klar Klar Lidt uklar Klar Lidt uklar Klar Lidt uklar enkelte mørkebru enkelte Bundfald efter 2 timer ml/l <0,10 <0,10 <0,10 0,1 <0,10 <0,10 ingen enkelte partikler ne partikler brunlige partikler få større partikler + intet ingen Intet Ingen Fint gråbrunt Orange, fint Fint støv Ingen Sorte flager Fiber lignende Brune partikler Påvist Sort ph ph 7,9 8,1 8,2 8,2 8,1 8 7,9 7,9 8 8,2 8,3 8,1 8 8,2 8,1 7,4 8,1 8 8,7 7,92 7,3 8,1 8 8,55 7,47 Konduktivitet ms/m Ammoniak+ammonium-N mg/l <0, Total-N mg/l , Chlorid mg/l BI5 mg/l , COD mg/l Perkolat - stor (udtages i måned 10 i ulige år) NVOC mg/l ,1 46,2 AOX mg/l 0,22 µg/l <10 UDGÅET Sulfat mg/l Sulfid mg/l <0,02 <0,02 0,08 0,02 0,02 Tørstof mg/l Natrium mg/l Calsium mg/l , ,9 95 Kalium mg/l Jern mg/l 6 3,3 7,6 0,23 3,7 Mangan mg/l 0,25 0,15 0,32 0,144 0,83 Cadmium µg/l 0,069 mg/l 0,0028 0,3 0,3 0,5 Chrom µg/l 3,7 mg/l 0, ,5 9,9 Kobber µg/l 3 mg/l <0, Kviksølv µg/l 0,76 <0,2 <0,2 0,02 0,01 Nikkel µg/l 17 mg/l 0, Bly µg/l <1,0 mg/l <0, ,5 75 Zink µg/l 53 mg/l 0, GC-FID-screening, Benzen µg/l 0,49 Toluen µg/l <0,20 Ethylbenzen µg/l 0,54 o-xylen µg/l 0,24 m+p-zylen µg/l 1,5 Kulbrintefraktioner Benzen-C10 µg/l 9,4 <5 C5-C10 µg/l ,5 C10-C25 µg/l C25-C35 µg/l <10 <20 C25-C40 µg/l total >C5-C40 µg/l

69 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A2 til Miljøredegørelsen Bilag 2: PP4 Analyseresultater PP4 - lille(3xårligt) Enhed Prøvens farve brunlig brun brun brun mørk gul Brun Rødbrun Brunlig Brunlig Rødlig Rødlig Brunlig Rødbrun Brunlig, lys Brunlig Brunlig,mørk Brunlig Brunlig, lys Gullig Brunlig/mørk Brunlig Brunlig Gullig Prøvens klarhed klar klar klar svagt uklar klar Uklar Uklar Klar Klar Klar Klar Klar Klar Lidt uklar Klar Klar Klar Lidt uklar Klar Lidt uklar klar Klar Bundfald efter 2 timer ml/l ingen ingen ingen Fint, gråt Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen brunt Ingen Ingen ingen Brune partikler ingen bundfald Ingen ingen ingen ingen hvid sediment uden Konduktivitet ms/m Chlorid mg/l COD mg/l Ammoniak + ammonium-n mg/l , ,2 0, Total-N mg/l BOD5 mg/l ph ph 7,7 7,9 7,7 7,6 7,8 7,5 7,5 7,6 7,5 7,5 7,56 7,47 7,5 6,52 7,85 7,32 7,43 7,51 7,69 7,41 7,36 7,37 7,86 PP4 - stor (1xårligt) NVOC mg/l ,3 590,3 0,8 154,2 Sulfat mg/l ,3 206 Sulfid mg/l * 0,22 0,06 0,02 0,03 0,04 Tørstof mg/l Natrium mg/l Calsium mg/l Kalium mg/l Jern mg/l 0,8 0, ,15 0,63 0,42 Mangan mg/l 0,31 0, ,368 1,2 0,11 Cadmium µg/l 1,8 1 0,1 1,5 0,15 0,12 Chrom µg/l Kobber µg/l ,5 15 8,9 27 Kviksølv µg/l <0,2 0,2 0,01 0,01 0,02 0,01 Nikkel µg/l Bly µg/l ,5 17 1,2 2,2 Zink µg/l ,2 50,5 29,8 37,7 C5-C10 µg/l 8, ,5 C10-C25 µg/l C25-C40 µg/l < SUM µg/l

70 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A3 til Miljøredegørelsen Bilag 3: PP5 Analyseresultater PP5 - lille(3xårligt) Enhed Prøvens farve Ingen Gullig Gullig Gullig Gullig Gullig Prøvens klarhed Klar Lidt uklar Lidt uklar Klar Klar Klar Lugt Ingen Kloragtig Kloakagtig Kraftig Kloakagtig Kloakagtig Bundfald efter 2 timer ml/l Ingen brune partikler Brune partikler Ikke påvist Sorte flager Sorte flager Konduktivitet ms/m 24,3 26, ,9 Chlorid mg/l COD mg/l Ammoniak + ammonium-n mg/l 0,09 9, ,4 Total-N mg/l 1, , BOD5 mg/l ph ph 7 6,96 7,34 7,46 6,87 7,08 PP5 - stor (1xårligt) NVOC mg/l 31,4 36,7 Sulfat mg/l Sulfid mg/l 0,02 0,02 Tørstof mg/l Natrium mg/l Calsium mg/l Kalium mg/l 53,8 100 Jern mg/l 20 2,1 Mangan mg/l 6,8 0,55 Bly µg/l 1,1 27 Cadmium µg/l 0,15 27 Chrom µg/l 3,3 10 Kobber µg/l 4,6 51 Nikkel µg/l Kviksølv mg/l 0,01 0,01 Zink µg/l C5-C10 µg/l 7,4 3 C10-C25 µg/l C25-C40 µg/l SUM µg/l

71 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A4 til Miljøredegørelsen Bilag 4: Udløbsbrønde Analyseresultater Udløb til Nybøl Nor Kontrolprøve Kontrolprøve kontrolprøve Kontrolprøve ph ph 7,8 8,1 8,1 8,3 7,7 7,5 7,4 7,7 7,7 7,6 7,5 7,5 7,6 7,6 7,49 7,47 7,52 7,48 7,76 7,4 7,41 9,18 7,9 7,39 Ammoniak+ammonium-N mg/l 1,1 1,6 1,3 1,5 0,074 1,4 1,1 1,1 0,1 1,4 1,4 1,1 1,3 1,2 1,3 1,4 1,4 1,3 1,4 1,3 1,5 2 1,5 Total-N mg/l 1,5 1,7 1,4 1,5 2,6 1,4 3,4 1,2 2,4 1,6 2,3 1,7 1,4 9 3,6 2 1,7 1,4 2,5 0,5 2,3 6,6 1,6 Total-P mg/l 0,21 0,27 0,31 0,45 0,096 0,66 0,42 0,17 0,11 0,31 0,41 0,29 0,17 0,18 0,48 0,25 0,69 0,35 1,3 0,26 0,25 1,3 0,15 COD mg/l < ,4 8, , , Ledningsevne ms/m 63 75, ,6 67,6 66,5 65,6 67,7 66, ,3 57,6 63,2 Temp. Cesius 11,7 10,3 11,3 13,1 9,2 12,8 10,2 11,6 5,1 12 NVOC mg/l 4,9 3,4 2,8 4,2 5 3,3 2,5 3,4 2,6 3 3,1 32 2,6 2,6 Flourid mg/l 0,3 0,35 0,34 0,31 0,32 0,33 0,29 0,43 0,36 0,34 0,31 0,11 0,33 Chlorid mg/l ,9 Sulfat mg/l 10 6,4 3,4 23 0,79 71,7 2,3 0,3 1,4 0,3 3 0,7 14,2 0,8 0,3 Natrium mg/l ,8 38,2 37,3 35,6 32,6 33,1 34,2 29,8 33,8 Calcium mg/l ,8 83,9 86,6 83,5 80,7 79, ,6 Kulbrinter >C5-C10 mg/l 5 2,5 2,5 2,5 0,1 0, ,5 2,5 2,2 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 mg/l 21 6, ,1 0, Kulbrinter >C25-C40 mg/l ,1 0, Kulbrinter >C5-C40 mg/l 21 6, ,3 0 0 Kulbrinter ny analysemetode Udløb til Lerskov Bæk ph ph 8,1 8,2 8,1 8,1 7,6 7,5 7,5 7,9 7,6 7,9 6,8 7,9 7,5 7,5 7,72 7,93 7,8 7,42 7,59 8,47 7,27 Ammoniak+ammonium-N mg/l 0,008 0,29 0,86 0,1 1,3 0,27 0,17 0,06 2,1 0,15 Total-N mg/l 5, ,7 3,2 2,2 3,9 5,7 2,1 3,1 7,5 5 6,5 2,3 1,9 2 2,5 3,5 5,6 3,3 4,7 Total-P mg/l 0,068 0,11 0,14 0,061 0,36 0,13 0,48 0,05 0,37 0,13 0,83 0,51 0,16 0,08 0,31 0,14 0,97 0,062 0,18 0,084 0,27 COD mg/l , , Ammoniak+ammonium-N slettet af programmet

72 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A5 til Miljøredegørelsen Bilag 5: Grundvandsboringer Analyseresultater Data fra grundvandsanalyser 1. prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2011 Kontrol B14 4. prøve prøve prøve 2012 Kontrol B14 3.prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve 2015 B B11 ph 7,4 7,4 7,4 7,5 7,5 7,5 7,4 7,3 7,8 7,4 7,45 7,62 7,71 7,57 7,45 7,36 7,41 7,43 7,51 7,72 7,54 7,44 7,34 7,37 B11 Ledningsevne ms/m 72 63,7 71,4 70,9 70,9 70,3 70,4 70,3 70, , ,3 69,9 69,2 68,8 69,3 67,1 65,6 67,4 69,8 71,2 B11 NVOC mg/l 2,6 2,6 2,3 2,4 2,4 2,7 2,5 2,1 3,1 2,8 3,1 2,4 3,6 3,3 3 2,8 3,3 3 3,3 2,8 3 3,2 3,3 3,1 B11 Calcium mg/l , ,9 81,2 77, ,9 79,7 76, ,3 78,5 83,1 76,9 77,9 B11 Natrium mg/l ,5 46,5 50,5 50,7 50,1 50,3 48,7 49,4 49,2 50,7 47,3 47, ,1 50,5 49,2 B11 Chlorid mg/l ,7 27,8 B11 Fluorid mg/l 0,34 0,29 0,29 0,34 0,34 0,32 0,3 0,34 0,38 0,32 0,34 0,3 0,34 0,39 0,44 0,29 0,32 0,34 0,33 0,31 0,25 0,33 0,28 0,32 B11 Sulfat mg/l 0,5 0,5 48 0,86 0,86 1,3 2,5 0, ,3 0,3 1 0,3 0,3 0,3 2,3 0,3 0,7 0,8 1 1,9 0,3 0,6 B11 Ammonium mg/l 1,2 1,6 1,2 1,4 1,4 1,2 1 1,1 1,2 1,2 1 1,3 1,2 1,4 1,1 1,1 1,1 1,1 1,3 1,2 1,8 1,4 1,1 1,4 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,1 0,1 0, ,54 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l 6, ,1 0,1 0, Kulbrinter > C25-C40 µg/l ,1 0,1 0, Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l 6, , , B B13 ph 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,4 7,4 7,4 7,6 7,4 7,57 7,36 7,5 7,71 7,21 7,21 7,22 7,26 7,31 7,35 7,36 7,4 7,26 7,27 B13 Ledningsevne ms/m 72,1 64,4 70,7 70,4 70,4 70,7 69,7 69,3 70,2 69,9 76,6 71,3 68,6 70,1 61,7 71,7 68,7 68, ,7 66,7 68, B13 NVOC mg/l 2,8 3,2 2,8 3,2 3,2 2,9 2,6 2,6 4,2 3,6 4 2,9 4,1 3,7 3,3 3,6 3,9 3,5 3,8 3,6 3,5 3,7 3,9 3,5 B13 Calcium mg/l 92, ,1 87,1 87,5 89,6 85, ,1 87, ,1 86, ,1 94,2 87,8 86,8 B13 Natrium mg/l 39, ,8 39,4 39,7 40,1 40,4 39,3 38,2 38,9 38,7 40,1 38,2 37,7 39, ,2 40,3 B13 Chlorid mg/l ,4 37,8 B13 Fluorid mg/l 0,31 0,34 0,3 0,34 0,34 0,33 0,3 0,35 0,37 0,35 0,36 0,3 0,35 0,35 0,46 0,31 0,35 0,33 0,34 0,31 0,3 0,34 0,31 0,32 B13 Sulfat mg/l 1,6 1,6 2,4 2,5 2,5 3 3,2 2,2 2,4 2,7 2,6 2,9 2,7 1,2 0,3 0,9 0,3 0,5 2,9 2,9 2,9 0,9 3,3 2,2 B13 Ammonium mg/l 1,6 2,1 1,7 0,047 0,047 1,5 1,5 1,5 1,7 1,5 1,4 1,4 1,5 1,6 1,4 1,4 1,4 1,5 1,6 1,6 1,7 1,7 1,5 1,6 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,1 0,1 0, ,2 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l ,1 0,1 0, Kulbrinter > C25-C40 µg/l ,1 0,1 0, Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l , , B B14 udgået fra program B14 ph 7,3 7,5 7,3 7,4 7,4 7,5 7,4 7,5 7,4 7,1 7,5 7,53 7,57 7,56 8,26 7,18 7,22 Erstattet af B34 B14 Ledningsevne ms/m 68,5 60,2 67,1 67,5 67,5 66,1 70,3 71,3 69,3 68,3 67, ,4 65, ,8 65,2 B14 NVOC mg/l 2,2 2,6 2, ,9 2,6 3,1 2,5 2,9 2,3 2,8 2,8 3,1 2,9 2,6 2,6 B14 Calcium mg/l ,5 84,3 84,1 85,2 83, ,6 83,6 B14 Natrium mg/l ,8 37,1 36,3 36,4 36, ,3 34,1 34,7 B14 Chlorid mg/l B14 Fluorid mg/l 0,33 0,32 0,33 0,36 0,36 0,34 0,26 0,65 0,34 0,36 0,34 0,35 0,31 0,4 0,33 0,39 0,31 B14 Sulfat mg/l 0,5 0,5 0,5 0,65 0,65 1,1 0,5 0,5 0, ,3 0,1 0,1 1 0,9 0,3 0,3 B14 Ammonium mg/l 1,3 2,3 1,8 1,6 1,6 1,6 1,1 1,2 1,2 1,2 1,3 1,1 1,4 1,3 1,4 1,2 1,1 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,1 0,1 0,1 0, ,5 2,5 25 Kulbrinter >C10-C25 µg/l ,1 0,1 0,1 0, , Kulbrinter > C25-C40 µg/l ,1 0,1 0,1 0, Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l , , Side 1

73 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A5 til Miljøredegørelsen Bilag A5: Grundvandsboringer Analyseresultater B B31 ph 7,3 7,4 7,5 7,5 7,5 7,5 7,4 7,5 7,7 7,5 7,53 7,5 7,72 7,76 7,4 7,27 7,29 7,4 7,34 7,46 7,56 7,46 7,39 7,39 B31 Ledningsevne ms/m 65,5 58,8 65,4 65,2 65, ,2 65,2 65,3 63,7 63,7 64,5 62,8 62,7 64,3 65,2 60,8 60,9 60,7 62,2 61,2 62,4 62,1 63,6 B31 NVOC mg/l 2,3 2,4 2,1 2,5 2,5 2,2 2,1 2 3,2 2,8 2,6 2,7 3,4 3 2,7 2,6 3 2,9 2,8 2,4 2,7 2,8 3,6 2,8 B31 Calcium mg/l ,8 77,9 79,2 80,6 79, ,7 76,8 75,9 77,3 77,2 78, ,5 77,3 78,5 B31 Natrium mg/l ,3 35,7 35, ,3 35,2 33,9 27,4 29,4 30,7 28,5 35,8 37,1 36, ,7 B31 Chlorid mg/l ,9 24 B31 Fluorid mg/l 0,32 0,31 0,3 0,35 0,35 0,32 0,27 0,35 0,36 0,34 0,35 0,29 0,34 0,39 0,37 0,28 0,41 0,33 0,41 0,29 0,29 0,32 0,29 0,3 B31 Sulfat mg/l 0,5 0,5 0,5 0,67 0,67 1,1 1,9 0,5 1 1, ,7 0,3 0,3 2,2 0,3 0,7 0,6 0,7 0,6 1,3 0,4 B31 Ammonium mg/l 1,4 1,9 1,5 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 1,4 1,2 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,6 1,7 1,8 1,3 1,5 1,5 1,2 1,4 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,1 0,1 0, ,5 2,5 2,5 2,8 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l 5, ,1 0,1 0, , , Kulbrinter > C25-C40 µg/l ,1 0,1 0, Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l 5, , , B B32 ph 7,3 7,5 7,6 7,3 7,3 7,4 7,3 7,3 7,6 7,6 7,44 7,51 7,57 7,43 7,23 7,24 7,35 7,38 7,31 7,39 7,57 7,51 7,24 7,29 B32 Ledningsevne ms/m 66,6 59,7 66,7 66,9 66,9 66, ,3 66,4 70,3 65,4 66,3 64,2 64,6 65,8 65,4 64,2 64,1 67,4 64,3 61,3 64,4 66,3 68,9 B32 NVOC mg/l 2,7 3 2, ,8 2,6 2,7 3,6 3,2 3,1 1,9 4 3,6 3 3,5 3,5 3,3 3,6 3,4 3,3 3,5 3,7 3,5 B32 Calcium mg/l ,9 86,4 89, ,7 86,3 83,9 84,1 84,4 84,6 87,2 91, ,5 B32 Natrium mg/l ,4 30,7 30,3 30, ,9 28,1 29,4 29,7 30,5 28,6 29,6 30,7 32,1 30,4 31,6 B32 Chlorid mg/l ,9 21,6 B32 Fluorid mg/l 0,36 0,36 0,32 0,37 0,37 0,34 0,35 0,33 0,38 0,36 0,36 0,34 0,37 0,34 0,42 0,38 0,35 0,35 0,38 0,33 0,33 0,35 0,33 0,34 B32 Sulfat mg/l 0,5 0,5 0,5 0,65 0,65 0,5 0,5 0,5 0,3 1, ,3 0,5 0,3 0,3 2,4 0,3 0,5 0,7 0,9 0,4 0,3 0,8 B32 Ammonium mg/l 1,8 2,4 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,7 1,8 2 1,5 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,7 1,8 1,8 1,8 1,9 1,7 1,8 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,1 0,1 0, ,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l ,1 0,1 0, Kulbrinter > C25-C40 µg/l ,1 0,1 0, Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l , B B33 ph 7,8 7,6 7,5 7,6 7,6 7,8 7,6 7,6 7,9 7,8 7,7 7,4 7,62 7,75 7,44 7,19 7,27 7,37 7,35 7,72 7,52 7,41 7,45 7,37 B33 Ledningsevne ms/m 64,4 60,4 67,6 68,4 68,4 67,3 68,2 68,2 68,3 67, ,4 68,6 85,5 46, , ,1 68,4 67,3 66,3 66,5 68,2 B33 NVOC mg/l 3,2 3,9 3,9 4,1 4,1 3,8 3 2,8 3,5 2,9 3 2,9 3,7 3,3 3,1 3,4 3,5 3,3 3,1 3,7 3,2 3,2 3,1 3 B33 Calcium mg/l ,6 83,7 85,7 87, ,7 91,5 85,4 85,5 84,6 84,9 82,2 88,6 85,5 84 B33 Natrium mg/l ,2 46,8 48,2 47,2 47,8 43,8 43,8 42,3 44,6 46, ,3 44,6 46,9 46,1 44,8 B33 Chlorid mg/l ,5 27,6 B33 Fluorid mg/l 0,29 0,29 0,26 0,3 0,3 0,29 0,23 0,3 0,29 0,09 0,3 0,31 0,29 0,31 0,35 0,28 0,3 0,26 0,32 0,26 0,27 0,28 0,21 0,27 B33 Sulfat mg/l 1,1 0,5 5 0,84 0,84 1,4 2,4 0, ,8 0,3 3,8 0,3 0,3 2,2 0,3 0,8 0,3 1,4 0,5 0,3 0,3 B33 Ammonium mg/l 0,02 0,78 0,53 0,67 0,67 0,2 0,012 0,039 0,18 0,21 0,6 1,1 1,4 1,1 0,98 1,2 1,1 1,1 1,3 0,86 1,2 1,4 0,29 0,57 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,6 0,1 0,1 0, ,5 2, ,5 2,5 5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l 7, ,5 5, ,6 0,1 0,1 0, ,4 5 5 Kulbrinter > C25-C40 µg/l ,1 0,1 0, Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l 7, , ,4 0 0 B B34 ph 7,46 6,51 7,28 7,4 7,31 7,33 7,68 7,54 7,58 7,46 7,55 B34 Ledningsevne ms/m 62,3 64,4 64,8 63,6 63,7 57,5 62,8 60,4 62,6 63,9 64,9 B34 NVOC mg/l 2,4 2,4 2,4 2,7 2,7 2,5 2,5 2,8 2,8 3,2 2,7 B34 Calcium mg/l 83 86,3 85,6 83,5 81, , ,2 84 B34 Natrium mg/l 33,9 30,3 30,4 30,7 31,6 29,5 29,8 31,2 32,4 31,6 32,3 B34 Chlorid mg/l ,3 31,1 B34 Fluorid mg/l 0,39 0,41 0,27 0,33 0,3 0,38 0,3 0,32 0,32 0,28 0,31 B34 Sulfat mg/l 0,6 0,4 0,3 0,3 0,3 0,6 0,4 0,8 3,8 0,3 2,1 B34 Ammonium mg/l 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 1,3 1,2 1,3 1,3 0,99 1,3 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l , , Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l Side 2

74 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A6 til Miljøredegørelsen Bilag 6: Deponigas DEPONIGAS ApS OLE ELMOSE, Esby Strandvej 1, Helgenæs, 8420 Knebel. Tel: , CVR-nr: Bank: Sparekassen Djursland, Knebel afdeling Esby, d. 4/ ÅRSRAPPORT 2015 for Deponigasanlæg på Skodsbøl deponi. Motorens driftstid: timer Elproduktion: ifølge opgørelse fra SE kwt Elforbrug til proces: ifølge opgørelse fra SE kwt Gasproduktion: gas ca. 10% CH 4, elvirkningsgrad 26% m 3 Dieselforbrug: ifølge fakturaer liter Gns. Elproduktion: Gns. KW/driftstime: 26,25 kw Med forudsat gennemsnitlig metanindhold i gassen over året på 10 % og elvirkningsgrad på 26 % svarer indvindingen til ca m 3 ren metan. CO 2 -regnskab: m 3 metan á 15,08 kg: 657 tons CO 2 Sparet CO 2 fra sparet elproduktion andetsteds i elsystemet, gns kwt á 292* g CO 2 : 31 tons CO 2 Ialt: 688 tons CO 2 Modregnet CO 2 -bidrag fra motorens dieselforbrug: liter á 2,7 kg CO 2 : 35 tons CO 2 Nettosparet CO 2 -ækvivalent I 2014: 653 tons CO 2 * Data fra Energinet.dk for Ole Elmose

75 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A7 til Miljøredegørelsen Bilag 7: Eternit og PCB-koordinater Eternit i B4, 2014

76 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A7 til Miljøredegørelsen PCB i B4, 2014 PCB i C1, 2014

77 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A7 til Miljøredegørelsen Eternit C1, 2015

78 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A7 til Miljøredegørelsen PCB C1, 2015

79 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A8 til Miljøredegørelsen Bilag 8 Sikkerhedsstillelse Opgørelse Opgørelse over taksmæsigt egenkapital (henlæggelser) og sikkerhedsstillelse Deponiafsnit 1, 2 og 3 Deponiafsnit 4 Deponiafsnit 5 (C1) Beregning af Notat Deloitte (åbningsbalance) Henlæggelser Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse Egenkapital (grund, bygninger m.v.) Opgørelse takstmæsigt egenkapital pr Skodsbøl Deponi Regnskab 2009 Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Til henlæggelser Regnskab 2010 Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Til henlæggelser Status Regnskab 2011 Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Anlægsforbrug Til henlæggelser Status Status inkl. Forrentning Regnskab 2012 Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Anlægsforbrug Til henlæggelser Status Status inkl. Forrentning Regnskab 2013 Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Anlægsforbrug Til henlæggelser Status Note Status inkl. Forrentning Regnskab 2014 Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Anlægsforbrug Til henlæggelser Status Status inkl. forrentning Regnskab 2015 pr Årets resultat Til sikkerhedsstillelse Anlægsforbrug Til henlæggelser Status Status inkl. forrentning

80 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A8 til Miljøredegørelsen Kontoudtog

81 Sønderborg Affald Årsrapport 2015 Skodsbøl Deponi Bilag A9 til Miljøredegørelsen Referat Emne: Skodsbøl Deponi Dato: 11. august 2015 Deltagere: Sønderborg Kommune: Jakob Kudsk Stokholm (JKS). Sønderborg Forsyning: Thomas Wind (TW) og Susanne Vesten (SVES). Referent: Susanne Vesten Møde om grundvandsoppumpning på Skodsbøl Deponi. Formålet med mødet var at drøfte mulighederne for en bedre styring af grundvandsoppumpningen. Det vigtigste er at sikre, at der ikke trænger perkolat ned i grundvandet. Samtidig skal oppumpningen sørge for, at der ikke strømmer grundvand ind i deponiet, og dermed skaber unødvendigt store mængder perkolat. TW oplyste, at der arbejdes hårdt på at optimere grundvandsoppumpningen. Der er imidlertid problemer med at få data om ydelser og afsænkninger hjem fra boringerne, og der er derfor afsat penge til et nyt SRO-anlæg på budget for JSK lovede at komme med et forslag til en revideret pumpestrategi. Han oplyste desuden, at Skodsbøl Deponi ikke som tidligere antaget ligger indenfor indvindingsoplandet til Egernsund Vandværk. Dette er et af resultaterne af Naturstyrelsens nyeste grundvandskortlægning, som fremgår af Naturstyrelsens rapport Redegørelse for Padborg-Gråsten. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Se vedlagte uddrag: Skodsbøl Deponi er således ikke længere en trussel mod grundvand, der indvindes til drikkevand.

82 Venlig hilsen Susanne Vesten Civilingeniør Tlf.nr. direkte

83 Ellegårdvej Sønderborg T info@sonfor.dk

84 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Bilag B til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis Glansager Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Glansager Containerplads Nørrekobbel Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Nørrekobbel Containerplads Skodsbøl Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Skodsbøl Containerplads Sundeved Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Sundeved Containerplads Gråsten Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Gråsten Containerplads Skovby Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Skovby Containerplads Guderup Containerplads Modtaget affald Forbrug Total på Guderup Containerplads Vesterlund Containerplads Modtaget affald Forbrug Total for Vesterlund Containerplads

85 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis Hoveddelen beskriver Sønderborg Affalds tal som totaler. Dette Bilag B beskriver forholdene på de enkelte containerpladser. Større ændringer i mængder og forbrug forklares. Der er mange gentagelser, men det er meningen, at et afsnit om en enkelt plads skal kunne læses uden, at man har læst de foregående. Bilag A behandler Skodsbøl Deponi. Bilag C handler om Komposteringsanlæggene. Bilag D beskriver Sorteringsanlæggene. Bilag E viser Dagrenovation og Genbrugsordning. 1.1 Glansager Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Glansager Containerplads omfatter forbrug af brændstof, el, naturgas og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til offentligt spildevandsnet med Alssund som endelig recipient. Historie: Sønderborg Kommune ønskede at flytte Spang Containerplads ud af et boligområde for at inddrage arealet til rekreative formål, og projektet omkring Glansager Containerplads blev startet op i Byggeriet gik i gang i september 2003 og stod færdigt til indvielse den 10. maj Frem til 2005 blev pap fra Glansager kørt i komprimatorcontainere til pressehallen på Nørrekobbel, hvor det blev presset i baller. I 2005 blev der købt en horisontal ballepresse til presning af pap i baller. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne. Den strøm, som før blev brugt til at komprimere pappet i komprimatorcontaineren, bruges nu til at lave baller direkte, dermed spares der strøm i pressehallen på Nørrekobbel Der indføres klare sække til småt brændbart på alle containerpladserne En del af maskinhallen blev inddraget til lagerhal til pap, så pap kan afhentes i hele læs direkte på Glansager. Det reducerede transporten med den lille interne lastbil, der indtil da havde kørt det pressede pap til Nørrekobbel. Kompostpladsen blev udvidet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen, blev genplantet på Nørrekobbel Containerplads. På grund af dårlig trafikafvikling, støvproblemer og driftsmæssige uhensigtsmæssigheder blev der påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Der blev opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser. Vi begynder at udsortere imprægneret træ. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi Den nye plads til haveaffald blev færdig. I samarbejde med et lokalt firma blev der udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine. Maskinen levede ikke op til forventningerne, og den blev skrottet. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en speciel container til dåser I december begynder vi at samle hvid sanitet fra til genanvendelse fra. Det første læs køres i Deponiaffaldet køres i 2 stk. 22m3 containere i stedet for 4 stk. 11 m3. Det reducerer transporten. Der blev udviklet og igangsat en ny type kompostudleveringsmaskine Vi begynder at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter indsamles i trådbure og køres til Nørrekobbel Glansager fik en miniloader i januar. Den skal bruges til de opgaver, hvor gummigeden er for stor og for dyr i drift. Glansager fik vægt til farligt affald fra erhverv Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion Natlyset på bygningen i Glansager slukkes Taget på Glansager dækkes med solceller Naturgasfyret udskiftes med varmepumpe 2015 Kompostudleveringsmaskinen sendes retur til producenten. Der laves forsøg med indsamling af tagpap. Mængderne var for små til at vi vil iværksætte en ordning. Vi skal sende 25% af vores haveaffald til biobrændsel. Derfor blev der lavet forsøg med opdeling af haveaffald i stort og småt haveaffald. Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. 2

86 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra De små Intrack-maskiner er blevet evalueret, hvilket har medført et projekt omkring nye maskiner til nogle af pladserne. Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B1 Affald modtaget på Glansager. Udsvingene i mængderne til genanvendelse skyldes primært udsving i mængden af modtaget haveaffald. Genbrugsmængderne forklares i et særskilt afsnit. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Fra 2011 til 2014 falder mængden af brændbart affald med knap 200 tons, hvilket skyldes, at mængden af småt brændbart falder med 200 tons i den periode. I 2015 stiger mængden af småt brændbart, men det modsvares af et fald i stort brændbart, så den samlede mængde i 2015 er meget tæt på Mængderne af deponi og eternit er efter nogle års stigning faldet igen i Faldet ses på både deponiaffald og eternit, som er faldet for første gang siden I 2014 stiger eternit, mens deponi falder. I 2015 falder den samlede mængde med 120 tons, hvilket skyldes et fald i mængden af eternit. Genanvendelse Figur B2 Store fraktioner til genanvendelse på Glansager. Mængden af jern og metal er faldet siden Det skyldes at borgerne bruger genbrugsspanden, som blev indført i I 2014 ses en stigning på jern og metal og på kabler. Begge dele falder igen i 2015, så den samlede mængde igen er på 2013 niveau. Mængden af dåser er faldet med 46 tons siden Pap og papir falder i 2012 på grund af genbrugsspanden. Fra 2011 til 2013 faldt papir med 576 tons og pap med 227 tons. I 2014 fortsætter faldet i mængden af papir, pap stiger meget, fra 85 til 177 ton. Fortroligt papir stiger 500 kg. Glansager og Gråsten er de eneste to pladser, der oplever en stigning i denne fraktion i Mængden af pap er steget i 2015 på næsten alle pladser. Træ er efter flere år med en faldende tendens steget i 2014 og 2015 så mængderne er de højeste siden Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i I 2015 sker der et fald i mængden af jord på Glansager. Mængden af tegl og beton er faldet med ton over de seneste fem år. Det kan skyldes, at der ligger to private modtagere som naboer til Glansager, og erhverv kan aflevere billigere hos dem. Mængden af haveaffald, der afleveres til kompost svinger meget. De tal, der vises her, er mængden, som private afleverer. Erhvervsmængderne vises i Bilag C Komposteringsanlæggene. Figur B3 Små fraktioner til genanvendelse på Glansager. Sanitet til genanvendelse er hvidt sanitet, som bruges til nedknusning og vejfyld. Mængden svinger alt efter om, der er kørt ét læs mere eller mindre det pågældende år. Faldet i glas skyldes genbrugsspanden, men også at glas som emballage bliver erstattet af plast og pap for eksempel bag-in-box til vin. I 2014 er mængden steget med 10 tons for så at falde igen i Et stort udsving også i forhold til de andre pladser. Tøjmængden er efter flere års fald steget igen i 2014 og holder niveauet i Mængden af dæk er stigende, og efter et niveau omkring 50 ton i flere år er mængden i 2015 steget til det højeste niveau i Glansagers historie. Plastmængden indeholder PE-dunke, PET-dunke, PP/PS, stort plast og PVC. I 2013 ændrede vi containeren til havemøbler, så den også måtte indeholde stort plast som fx regnvandstønder og murerbaljer. Det gav en stor stigning i mængden af plast til genanvendelse. 3

87 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Mængden af gips har i flere år ligget omkring 160 ton, men er steget med 20 ton i Affald til specialbehandling Forbrug El Figur B4 Affald til specialbehandling på Glansager. Der afleveres gennemsnitlig 5 tons små batterier årligt. Det til trods for at man må aflevere batterier på skraldespandslåget derhjemme. Glansager oplever som den eneste plads et stort fald i mængden af batterier i 2014 på trods af en batterikampagne overfor husstandene. I 2015 er mængden den samme. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Faldet skyldes, at erhverv ikke kommer med så meget efter, at de skal betale for at aflevere det som farligt affald. Mængden af plastmaling har i flere år ligget mellem 10 og 13 tons, men en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere. I nogle år faldt mængden af blyakkumulatorer, hvilket skyldes, at skrothandlerne betaler gode penge for batterierne. Fra 2013 stiger mængden lidt igen og ligger nu på 15 ton. Glansager har ikke oplevet tyveri af blybatterier. Figur B5 Elforbrug på Glansager Containerplads Strømforbruget på Glansager er ikke opdelt i affalds og mandskabsstrøm, da der ingen bimåler er til mandskabsstrøm. Det er fravalgt, da mandskabsstrømmen menes at være lille i forhold til totalforbrug. Det samlede elforbrug har ligget stabilt omkring 44 MWh. Faldet i 2014 skyldes, at vi har slukket den konstante natbelysning under udhænget, og erstattet den med spot med bevægelsesfølere. Stigningen i 2015 skyldes, at naturgasfyret blev udskiftet med el-varmepumper. I juli 2014 blev der installeret solceller på hele taget i Glansager, og i 2015 har Glansager været næsten selvforsynende med el. Vand og varme Mængden af farligt affald er steget med 15 tons over de sidste fem år. Mængden fra erhverv er registreret siden 2012, og ligger lige under 2 tons men i 2015 er mængden af farligt affald fra erhverv steget til næsten 3 tons. Mængden af Vinduer med rammer er efter flere års fald steget med 15 tons i WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Mængderne faldt i 2012 for første gang i mange år, og ligger nu omkring 400 ton. Mængderne falder på alle pladser undtagen Gråsten i I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved. Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden er steget siden indførelsen i 2008, men alle pladser undtagen Skodsbøl og Skovby oplever et fald i Figur B6 Vand og naturgas på Glansager. Vandforbruget viser en faldende tendens. I 2013 faldt gasforbruget til opvarmning for første gang i de år Glansager har eksisteret på trods af, at vinteren 2013 var med sne og frost indtil april. Det skyldes, at fyret blev slukket hen over sommeren. Det bragte så nogle ulemper i baderummet, hvor det var svært at holde tøjet tørt. Naturgasanlægget blev i sommeren 2014 skiftet ud med en elektrisk luft til vand varmepumpe. 4

88 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Brændstof og gas til truck Figur B7 Brændstof og gas til truck på Glansager Diesel Gummigeden på Glansager bruger diesel. Den bruges til at skubbe haveaffald fra containerpladsen til kompostpladsen, til at læsse tegl og beton og til at læsse diverse komposttyper. I januar 2013 er der indkøbt en miniloader til pladsen. Den skal lave nogen af de opgaver som gummigeden laver, men har et mindre brændstofforbrug. I 2014 og 15 er brændstofforbruget konstant. Gas til truck Trucken bruges til at transportere baller af pap og plastfolie, trådbure med tøj og elektronik. Transport af pap og plastfolie er blevet meget mindre på grund af stærkt faldende mængder. Men elektronik er steget, og håndteringen af tøj foregår nu i eget regi. Det forklarer, at gasforbruget steg igen fra 2012 til 2013, hvorefter det har ligget på et konstant niveau. 5

89 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Glansager Containerplads Glas og flasker t Autoruder t 2,22 0,62 1,26 Glas t Aviser t Pap t Bøger t Fortroligt papir t 3,68 2,48 2,56 3,08 2,24 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t Trykflasker t 0,28 0,57 Dåser t Jern og metal t Til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t Stort plast t PVC t PE-dunke t 5,49 2,79 2,61 2,31 2,01 PET-dunke t 2,72 1,29 0,66 0,48 1,26 Plast t Jord t Tegl og beton t Gips t Sanitet t Tøj t Dæk t Træ t Genbrug t Komprimator t Møbler t Madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 4,59 4,36 6,38 4,51 4,64 Farligt affald t Olie t 12,94 12,03 8,69 9,87 9,79 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t Plastmaling t Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

90 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.2 Nørrekobbel Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Nørrekobbel Containerplads omfatter forbrug af brændstof, el, fjernvarme og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak, til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie: Nørrekobbel Containerplads er etableret i bygninger, hvor der indtil 1996 var forbrændingsanlæg. Allerede i 1977 fungerede stedet som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Containerpladsen blev etableret i 1991, og i 1998 blev et anlæg til behandling af kølemøbler taget i brug. Siden 2000 har stedet fungeret specielt som erhvervscontainerplads I slutningen af året blev der påbegyndt en udvidelse og modernisering af containerpladsen Containerpladsen blev udvidet arealmæssigt, og der blev indført nedsænkede containere til de tunge fraktioner Faciliteterne til modtagelse af olie og kemikalieaffald blev moderniseret. Det grønne område fik et løft med genbrugsplanter fra udvidelsen af kompostpladsen på Glansager Containerplads. Der blev etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser. Vi begynder at udsortere imprægneret træ Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en speciel container til dåser. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi. Der blev etableret en genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til en pallereparatør, der sælger dem som genbrugspaller. Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. Det første læs køres i Der installeres en varmepumpe i stedet for fjernvarme i baderummet i kælderen. Varmepumpen fungerer samtidig som ventilation og affugter Besøgscenteret Sonforcei den gamle administrationsbygning indrettes og tages i brug Elbilen erstatter den lille grønne VW-lastbil. Vægt til farligt affald fra erhverv installeres. Der sættes elmålere op, så pladsens elforbrug og hallens elforbrug kan aflæses og afregnes hver for sig. Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj. Elbilen sælges til spildevandsafdelingen Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion Der etableres genbrugsbyggemarked på Nørrekobbel Containerplads Der etableres strålevarme i genbrugsbutik 2015 Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder. Specielt på Nørrekobbel, hvor omlæsningen foregik Modtaget affald Figur B8 Affald modtaget på Nørrekobbel Containerplads De samlede mænger på Nørrekobbel Containerplads er faldet siden 2011, men ligger lige omkring tons de seneste tre år. Genbrugsmængderne var meget store i 2011, da der blev kørt over ton jord væk i forbindelse med et byggeprojekt. Reelt er genbrugsmængderne faldet 7

91 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen med tons fra 2011 til Faldet ses mest i aviser, tegl og beton samt træ. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Der ses et fald i alle tre affaldstyper over de seneste fem år. Nørrekobbels mængder af affald til deponi er faldet med over 250 tons siden Mængden af egentligt deponiaffald er faldet med 200 ton, og eternit falder med 60 ton. Genanvendelse Mængden af plast stiger, hvilket skyldes, at containeren med havemøbler nu også indeholder alt andet stort plast. Der er også kommet fokus på korrekt registrering. Nørrekobbel Containerplads ligger sammen med Nørrekobbel Sorteringsanlæg og meget pap, pair og plast er blevet kørt i hallen uden forudgående vejning. Faldet i glasmængderne, skyldes indførelse af genbrugsspanden ved husholdningerne, men også, at glas som emballage bliver erstattet af plast og pap for eksempel bag-in-box til vin. Det store fald i 2015 skyldes et fald på 17 tons i planglas. Mængden af gips fortsætter med at falde, hvilket ses på alle pladser undtagen Glansager. Affald til specialbehandling Figur B9 Store fraktioner til genanvendelse på Nørrekobbel. Alle de store fraktioner er faldet siden 2011, men ligger dog omkring ton de seneste to år. Jern og metal falder med 80 ton, hvor de 22 alene kommer fra dåser, der ender i genbrugsspanden da den bliver indført i Pap og papir falder primært pga. et stort fald i aviser. Træ ligger rimeligt konstant lige under 600 tons. Tegl og beton er faldet med 400 ton. Det kan skyldes, at prisen er meget høj for erhverv med tegl og beton i forhold til, hvad de skal betale, når de afleverer direkte på et andet modtageanlæg. Figur B10 Små fraktioner til genanvendelse på Nørrekobbel Haveaffald kommer ved, at vi omkring jul og nytår har en container til juletræer. Sanitet til genanvendelse er hvidt sanitet, som bruges til nedknusning og vejfyld. Mængden af dæk stiger i 2014 og Mængden af tøj falder frem til 2014, men i 2015 er mængden tilbage på niveau med Figur B11 Modtaget affald til specialbehandling på Nørrekobbel Containerplads De totale mængder til specialbehandling er efter flere års fald på samme niveau i 2014 som i 2013, men falder yderligere 40 ton i Plastmaling har de seneste år ligget omkring 4 tons. De manglende mængder i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Mængden af spildolie er faldet igennem mange år. Måske fordi, det er blevet nemmere og billigere for erhverv at få hentet spildolie på hjemadressen. I 2015 stiger mængden med 100 %. Mængden af batterier er steget i Stigningen ses på flere pladser og kan skyldes, at vi har lavet kampagne for at få flere til at aflevere batterier. I 2015 holdes niveauet. Blyakkumulatorer er efter et stort fald i 2013 på samme niveau i 2014 og steget igen i Mængden af farligt affald har været svagt faldende de sidste år. Det kan skyldes, at erhverv nu kun må komme med 200 kg pr. år mod før 50 kg pr. gang. I 2015 steg mængden af farligt affald med 2 tons. Efter mange års stigning faldt mængden af vinduer med rammer i Derefter er mængderne steget igen i 2013 og 14, mens den faldt i Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden er steget siden indførelsen i 2008, men alle pladser undtagen Skodsbøl og Skovby oplever et fald i

92 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Den store mængde elektronikaffald skyldes, at Nørrekobbel modtager WEEE-affald fra erhverv, hvis de har ekstra store mængder. Mængderne falder på alle pladser undtagen Gråsten i I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved. Fjernvarme Nørrekobbel er den eneste plads, hvor vi kan få fjernvarme. I 2013 stiger forbruget, hvilket skyldes en hård vinter med frost og sne indtil midt i april. I 2014 og 2015 falder forbruget igen Forbrug El Figur B12 Elforbrug fordelt på affald og mandskab Nørrekobbel Containerplads Det samlede elforbrug på Nørrekobbel steg i Det var ventet, da plastshredderen, der er etableret i hallen i 2012 kører på el. Figur B14 Fjernvarmeforbrug pr. kvadratmeter på Nørrekobbel Brændstof På Nørrekobbel kører der både en truck og en gummiged. Begge maskiner kører mest i sorteringshallen, og deres forbrug vises i bilag D. Fra 2013 bliver sorteringsanlæggets strøm målt på en separat måler, derfor ses det store fald. Sorteringsanlæggets elforbrug ses i bilag D. El til mandskab er meget lavt i forhold til de andre pladser, men det skyldes, at opvarmningen er på fjernvarme i modsætning til de andre pladser, der varmer op med el. Vand Nørrekobbel har det højeste vandforbrug af alle pladser, men det skyldes det store antal mennesker, som er i straksaktivering. Til tider arbejder der over 20 mand på Nørrekobbel. Vandforbruget ligger stabilt omkring 100 m3. Figur B13 Vand på Nørrekobbel Containerplads Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. 9

93 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Nørrekobbel Containerplads Glas og flasker t Planglas t Autoruder t 5,86 15,76 Glas t Aviser t Bøger t Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 6,65 5,83 4,88 6,85 1,61 Dåser t 22 7 Jern og metal t Haveaffald t 0,89 1,44 4,20 4,19 1,05 Stort plast t PE-dunke t 0,88 1,76 1,28 1,16 PET-dunke t - 0,48 0,80 0,60 0,60 PS t - - 2,68 2,36 2,28 Flamingo t 5,82 4,64 2,08 4,90 6,62 Plast t Tegl og beton t Gips t Tøj t Dæk t Træ t Jord t Sanitet t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 7,08 3,90 2,62 3,80 3,82 Farligt affald t Olie t 2,80 2,66 2,06 1,49 3,08 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 5,44 8,31 4,87 4,65 5,93 Plastmaling t 4,19 3,55-3,71 9,00 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

94 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.3 Skodsbøl Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skodsbøl Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken på deponiet, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. Historie: Skodsbøl Containerplads i sin nuværende form er fra 11. december Før den tid lå containerpladsen på et område af deponiet Kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret. Pladsen til haveaffald blev flyttet. Der blev opsat en automatisk kanalpresser til pap og byggeriet af en paphal blev påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser. Vi begynder at udsortere imprægneret træ 2009 Paphallen blev færdigbygget. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en speciel container til dåser. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december Hvid sanitet køres til genanvendelse. Mængderne er små, og der ses ingen tilsvarende fald i deponimængderne Der installeres vægt til farligt affald fra erhverv Der etableres en luft-vand varmepumpe til opvarmning af mandskabsfaciliteterne. Strømmen kommer fra to solcellepaneller. Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion 2015 Vi skal sende 25% af vores haveaffald til biobrændsel. Derfor blev der lavet forsøg med opdeling af haveaffald i stort og småt haveaffald. Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra De små Intrack-maskiner er blevet evalueret, hvilket har medført et projekt omkring nye maskiner til nogle af pladserne. Pladsen har haft miljøtilsyn Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B15 Affald modtaget på Skodsbøl Containerplads De samlede mængder svinger i takt med udsvingene i mængden af affald til genbrug. Vi oplevede et stort fald fra 2011 til 2012, og herefter er mængderne steget igen. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Efter flere års fald i mængderne stiger de igen i 2015 på alle tre typer. Den samlede mængde deponiaffald svinger. Mængden fra deponicontaineren har ligget stabilt de seneste fire år, mens mængden af eternit efter nogle års fald steg i 2014 for så at falde igen i Genanvendelse 11

95 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Pap og papirmængderne er faldet meget siden Det skyldes, at mængderne er flyttet til genbrugsspanden hjemme ved husstandene. Mængden af pap er steget i 2015 på næsten alle pladser. Affald til specialbehandling Figur B16 Store fraktioner til genanvendelse på Skodsbøl Mængderne er steget fra 2012 til 2014 og faldet lidt igen i Jern og metal falder over årene, dåserne alene falder med 30 ton, da genbrugsspanden bliver indført i Træ til genanvendelse i spånplader stiger i 2015 på flere pladser. Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i i 2015 har Skodsbøl et fald på 44 % i jordmængderne. Figur B17 Små fraktioner til genanvendelse på Skodsbøl Overordnet set falder mængden af de små fraktioner siden 2011, men dog med en lille stigning i Sanitet til genanvendelse er hvidt sanitet, som bruges til nedknusning og vejfyld. Mængden af dæk har været stigende frem til et fald i 2014 er afløst af en stigning i Flere pladser oplever øgede mængder af dæk. Mængden af tøj falder frem til 2014, hvorefter der er en stigning i Mængden af plast er steget efter, at containeren til havemøbler må indeholde alle store plasttyper. Der er dog sket et fald i 2014, og en stigning i Faldet i glas og flasker skyldes genbrugsspanden, men også, at mange drikkevarer er flyttet fra glas til plast og pap fx bag-in-box til vin. Skodsbøl ligger stabilt omkring 20 tons. Mængden af gips falder, hvilket ses på alle pladser undtagen Glansager. Figur B18 Modtaget affald til specialbehandling på Skodsbøl Containerplads Skodsbøl og Sundeved er de eneste to pladser, hvor den samlede mængde af affald til specialbehandling falder i 2013, men i 2014 og 2015 stiger mængden på Skodsbøl igen. Mængden af batterier er steget Stigningen ses på flere pladser og kan skyldes, at vi har lavet kampagne for at få flere til at aflevere batterier. I 2015 er der dog sket en halvering af batterimængden. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Faldet skyldes, at erhverv ikke kommer med så meget efter, at de skal betale for at aflevere det som farligt affald. Plastmaling har de seneste år ligget omkring 10 tons. De lave mængder i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Farligt affald har i flere år ligget stabilt omkring 20 tons. Vinduer med rammer er efter nogle års fald steget igen i Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden er steget siden indførelsen i Alle pladser undtagen Skodsbøl oplever et fald i WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Mængderne falder på alle pladser undtagen Gråsten i I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved. Kabelskrot: jeg ser i totaltabellen nedenfor et fald. Er vi ikke længere så gode til at sorterer eller er der biks med indvejningen. Gør sig også gældende andre steder. Afklipning ved WEEE? I øvrigt er afsnit omkring kabelskrot vist ikke blevet belyst med vores kabelscredder. 12

96 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Forbrug El Der ikke opsat nogen bimåler til at måle mandskabsstrøm på containerpladsen. Elforbruget til mandskab begrænser sig til mandsskabsbygningen, hvor lyset er styret af bevægelsesfølere, så det ikke er tændt unødigt. Frem til 2013 er opvarmningen af mandskabsbygningen foregået primært med bortkølet varme fra deponigasanlægget. Der blev lavet et gennemstrømningsanlæg, som varmede gulvvarmen op i de perioder, hvor deponigasanlægget ikke kunne levere varme nok til bygningen. Dette anlæg krævede strøm, hvilket er begrundelsen for at det samlede strømforbrug stiger frem til Vinteren 2013 var med hård frost, og sne indtil midt i april, det burde medføre et højere forbrug til mandskab, men i slutningen af 2013 er der opsat en luft til vand varmepumpe, som er drevet af to solcellepaneler. Dette tiltag bevirker, at elforbruget falder i Skodsbøl. I 2014 og 2015 ser vi det laveste strømforbrug i mange år. Figur 21 Brændstof på Skodsbøl Containerplads Gasforbruget til trucken er steget i 2012 og 2013 da ASA-kemi bruger trucken i stedet for deres gamle dieseltruck, som er blevet skrottet. Brændstofforbruget faldt i 2013, hvilket kan skyldes at mængden af eternit, som skal køres på deponiet er faldet. I 2014 stiger forbruget igen eternitmængden stiger igen. Figur B19 Elforbrug på Skodsbøl Containerplads Vand Figur B20 Vand på Skodsbøl Containerplads Vand forbruget er faldet siden Set i forhold til de andre pladser ligger forbruget på et rimeligt niveau. Brændstof Der bruges brændstof til gummigeden på pladsen og gas til trucken. 13

97 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Skodsbøl Containerplads Glas og flasker t Autoruder t 1,00 Glas t Aviser t Pap t Bøger t Fortroligt papir t 1,36 1,28 1,32 1,26 1,35 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 6,70 2,37 Trykflasker t 0,05 1,03 Dåser t 38,98 20,06 10,08 9,00 9,00 Jern og metal t Til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t Stort plast t PVC t PE-dunke t 2,46 2,55 1,28 0,99 3,61 PET-dunke t 1,62 0,69 0,35 0,33 0,69 Plast t Jord t Tegl og beton t Gips t Sanitet t Tøj t Dæk t Træ t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 3,09 3,21 3,20 6,08 2,86 Farligt affald t Olie t 9,43 7,34 6,39 6,64 5,43 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 11,45 9,15 8,18 9,05 8,90 Plastmaling t 15,89 9,72 2,34 9,42 12,80 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

98 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.4 Sundeved Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Sundeved Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie: Sundeved Containerplads har ikke undergået væsentlige ændringer siden etableringen i Affald til småt brændbart skal afleveres i klare sække Man begyndte med nedknusning af haveaffald på pladsen. Dels for at spare plads, men også for at spare på transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Vi begynder at udsortere imprægneret træ. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olie-opsamlingstanken. Der blev påbegyndt en renovering af haveaffaldspladsen, hvilket indebar etablering af et forsinkelsesbassin Elradiatoren i mandskabsskuret skiftes ud med en varmepumpe Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion Sundeved får container til Gulvtæpper og madrasser 2015 Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B22 Affald modtaget på Sundeved Containerplads De samlede mængder har ligget stabilt de seneste år. Sundeved er sammen med Skodsbøl, den eneste plads, som i 2013 har en stigning i genbrugsmængderne. De steg med 17 %, og det skyldes, at mængden af haveaffald er steget med 249 tons. I 2015 er det haveaffald og eternit som er større end året i forvejen. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Mængden af tæpper og madrasser er steget med 10 tons i Tæpper og madrasser har fået deres egen container som på de andre pladser. Det betyder, at tæpper er flyttet fra deponicontaineren til brændbart. Forbrændingsmængderne falder fra 2011 til Det sker mest i småt brændbart. Faldet kommer som følge af, at der er indført klare sække til småt brændbart. Affaldet bliver bedre sorteret, og der ses stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. pap, papir og plast indtil at genbrugsbeholderen bliver indført i 2012, hvor de små genbrugsfaktioner falder. De samlede mængder til deponi svinger lidt op og ned. Generelt falder deponimængderne i 2014 som følge af at tæpper kommer i containeren til Tæpper og madrasser. Eternit stiger og ligger i 2015 på 66 ton. Det er en stigning i forhold til 2014 på 146 %! Genanvendelse 15

99 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B23 Store fraktioner til genanvendelse på Sundeved Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i Jern og metal falder, hvilket primært skyldes, at dåser og småt metal er flyttet til genbrugsspanden, men det ser ud som om mængden har stabiliseret sig omkring tons. Træ til spånpladeproduktion er steget de sidste tre år, og ligger på det højeste niveau siden Haveaffald stiger med 250 tons fra 2012 til 2013, hvilket skyldes en storm i efteråret Mængderne faldt lidt i 2014, men er igen over 600 tons i Figur B25 Modtaget affald til specialbehandling på Sundeved Containerplads Mængden af affald til specialbehandling steg frem til I 2013 er Skodsbøl og Sundeved de eneste to pladser, som har et fald i mængderne til specialbehandling. Faldet på Sundeved fortsætter i 2014, men stiger igen i 2015 primært på grund af en stigning i WEEE affald. Mængden af batterier er steget i Stigningen ses på flere pladser og kan skyldes, at vi har lavet kampagne for at få flere til at aflevere batterier. I 2015 falder mængden til det laveste niveau nogensinde. Plastmaling har de seneste år ligget omkring 1 tons. De manglende mængder i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Mængden ligger i gennemsnit omkring 1,5 ton pr. år. Farligt affald er faldet med 800 kg i Vinduer med rammer er faldet over de senere år. Figur B24 Små fraktioner til genanvendelse på Sundeved Alle de små fraktioner falder fra 2011 til Dette fald var ventet som følge af indførelsen af genbrugsspanden. Derefter holder de sig stabilt. I 2013 er glasmængderne faldet meget, hvilket skyldes genbrugsspanden, men også, at glas som emballage bliver erstattet af plast og pap for eksempel bag-inbox til vin. Mængden af tøj er steget siden Mængden af plast stiger efter, at vi samler både stort plast og havemøbler i samme container. I 2015 er der sket en fordobling af indsamlet plastfolie på Sundeved. Det er den største stigning af alle pladser. Mængden af stort plast er faldet. Pap og pair falder meget primært på grund af et stort fald i mængden af aviser, som er faldet med over 60 tons siden Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden er steget siden indførelsen i 2008, men alle pladser undtagen Skodsbøl og Skovby oplever et fald i I gennemsnit afleveres der omkring 30 ton om året i Sundeved. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. WEEE er faldet siden 2012, hvor de var meget høje. I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved, der oplever en stigning i WEEE-mængderne på 146% Forbrug El Forbruget til mandskabsstrøm er steget siden Vinteren 2013 var med hård frost, og sne indtil midt i april, hvilket betyder et øget forbrug til mandskabsstrøm. Mandskabsskuret er totalt nedslidt og uisoleret. Dette ses tydeligt på elforbruget. El til affald steg i 2014, da der blev sat udsugning op i kemikaliecontaineren. Det samlede forbrug ligger på 5,5 MWh, hvilket er højere end Skovby, som har tilsvarende åbningstider. Og højere end Guderup, der har åbent i flere timer. 16

100 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B26 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Sundeved Containerplads Det ekstraordinært store vandforbrug i 2013 skyldes, at stormen i oktober åbnede for nødbruseren mandag den 28. mellem kl. 14 og 15, hvor pladsen er lukket. Fejlen bliver opdaget og rettet om tirsdagen, da medarbejderen åbner pladsen kl. 14, men da var 37 m3 vand løbet ud. Hvis vi ser bort fra vandbruddet er vandforbruget steget i 2013 og igen i I 2015 er forbruget faldet væsentligt, og er nu det laveste siden Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Vand Figur B27 Vand på Sundeved Containerplads 17

101 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Sundeved Containerplads Glas og flasker t 18,33 8,24 2,49 2,23 2,05 Autoruder t 0,24 0,14 Glas t 18,57 8,24 2,49 2,23 2,19 Aviser t 68,28 17,38 8,33 1,81 1,69 Pap t Bøger t 3,46 1,45 1,88 2,82 2,28 Fortroligt papir t 0,16 0,20 0,20 0,28 0,28 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 1,57 0,45 Trykflasker t 0,16 Jern og metal t Til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t 4,16 3,62 3,00 3,60 7,29 Stort plast t PVC t 4,22 3,02 3,10 3,08 3,10 PE-dunke t 0,54 0,39 0,18 0,21 0,24 PET-dunke t 0,27 0,24 0,09 0,12 0,09 Plast t Jord t Tegl og beton t Tøj t 5,24 2,34 2,71 3,68 4,29 Dæk t 6,29 4,68 5,31 4,43 3,72 Træ t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 0,56 0,35 0,39 0,56 0,15 Farligt affald t 3,07 1,69 2,81 2,85 2,02 Olie t 1,78 1,39 2,02 1,19 1,31 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 1,61 1,56 1,62 1,62 1,56 Plastmaling t 1,51 1,28 1,15 3,70 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

102 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.5 Gråsten Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Gråsten Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie: Gråsten Containerplads er i 1990 etableret ovenpå et specialdepot for tungmetalforurenet jord. I perioden 1987 til 1992 var der kompostering af spildevandsslam. Kompostering af haveaffald er ophørt i Inddragelse af plads til kompostering af haveaffald har medført øget aktivitet og flere fraktioner på pladsen Nedknusning af haveaffald på pladsen genoptages. Det sparer plads, og mindsker transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Vi begynder at udsortere imprægneret træ. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi. Containerpladsen fik en gummiged til bl.a. at skubbe haveaffald sammen med. Det har betydet et brændstofforbrug på pladsen, men til gengæld er der ingen omkostninger til en fremmed entreprenør Projektering af en ny og mere brugervenlig plads er i gangsat. Det ses endnu ikke på pladsen, men foregår på det administrative niveau Der arbejdes stadig administrativt med at få tingene på plads, så vi kan få en ny brugervenlig containerplads med et lavt ressourceforbrug Endelig blev moderniseringen af Gråsten Containerplads en realitet. Pladsen var lukket fra august til sidst i december, hvilket afspejles på alle tallene. Pladsen har fået en rampe, så den nu er med nedsænkede containere. Der er opsat solceller og varmepumpe. Gråsten fik en miniloader i december. Miniloaderen erstatter den gamle gummiged Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion 2015 Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra De små Intrack-maskiner er blevet evalueret, hvilket har medført et projekt omkring nye maskiner til nogle af pladserne. Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B28 Affald modtaget på Gråsten Containerplads Stigningen i genbrugsmængderne i 2012 skyldes, at en større mængde haveaffald blev liggende på lager i Gråsten, hvor det har afventet færdiggørelsen af en ny kompostplads i Skodsbøl. Mængden blev først registreret da den kørte ind på anlægget i Skodsbøl i I 2013 er de samlede mængder tilbage på 2011 niveau. Forskelle i 2013 bliver forklaret ud fra 2011 mængderne på grund af de 5 måneders lukning i Den samlede mængde affald på Gråsten Containerplads er steget med 59 % i 2014, så de ligger over 2010 mængderne. Det er den største procentvise stigning på alle containerpladser. Det er især genbrugsmængderne, der stiger. I 2015 er genbrugsmængderne faldet, hvilket skyldes et fald i haveaffald. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Mængden til deponi er steget meget i 2014 og stigningen fortsætter i Det er både specielt 19

103 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen eternit, men også det almindelige deponiaffald, der stiger. Genanvendelse Figur B29 Store fraktioner til genanvendelse på Gråsten Alle mængder falder i 2012 på grund af lukningen. Stigningen i haveaffald skyldes, at mængderne fra 2011 har ligget på lager indtil kompostpladsen i Skodsbøl var færdig. Pap og papir falder som ventet efter indførelsen af genbrugsspanden ved de private husstande i I 2014 stiger mængderne igen, det er både bøger, aviser og pap, der stiger. Gråsten er sammen med Glansager de eneste to pladser, der oplever en stigning i denne fraktion i Gråsten er den eneste plads, hvor mængderne af jern og metal er steget siden indførelsen af genbrugsspanden. I 2015 falder det dog lidt igen. Træ genanvendes i spånpladeproduktion og mængderne ligger omkring 200 ton. Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Jordmængderne stiger. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i 2014 og stigningen på Gråsten fortsætter. Mængderne af tegl og beton er steget meget siden renoveringen i 2012, hvilket tyder på, at kunderne er vendt tilbage til Gråsten, hvor der nu er nedsænkede containere. Mængden af haveaffald svinger alt efter, hvornår pladsen tømmes. Men ligger over ton. Figur B30 Små fraktioner til genanvendelse på Gråsten Mængden af de små fraktioner er faldet meget fra 2011 til 2013, hvilket især skyldes et fald i glasmængderne, da genbrugsspanden blev indført. I 2014 vender kunderne tilbage, så de små mængder stiger ligesom alle andre mængder i Gråsten. Sanitet er kommet med på Gråsten ved åbningen i 2013, og første læs er kørt i Sanitet til genanvendelse er hvidt sanitet, som bruges til nedknusning og vejfyld. Glas falder med indførelse af genbrugsspanden i 2012, men også, at glas som emballage bliver erstattet af plast og pap for eksempel bag-in-box til vin. Dækmængderne er steget siden Mængden af tøj er stabil omkring 8 ton. Mængden af gips er efter flere års fald steget med 131 % i I 2015 falder mængden af gips lidt, hvilket ses på alle pladser undtagen Glansager. Plastmængderne stiger som følge af, at containeren, der før kun indeholdt havemøbler, nu også har andet stort plast. Affald til specialbehandling Figur B31 Modtaget affald til specialbehandling på Gråsten Containerplads. Den samlede mængde affald til specialbehandling viser en faldende tendens. Det kraftige fald i 2012, skyldes de 5 måneder, hvor pladsen var lukket på grund af renovering. I 2013 er mængderne steget igen, men de er under 2011 niveau. Det er primært vinduer med rammer, imprægneret træ og WEEE, der stiger. Denne stigning fortsætter i I 2015 falder mængderne igen, da vinduer og WEEE falder. Mængden af batterier ligger omkring 600 kg. Gråsten oplevede ikke en stigning i batterier efter kampagnen ved husstandene i Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. De lave mængder af plastmaling i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Farligt affald har i flere år ligget stabilt omkring 4 tons. Vinduer med rammer er faldet med 10 ton fra 2014 til Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden ligger over 50 ton. 20

104 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Mængderne falder på alle pladser undtagen Gråsten i 2014.I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved Forbrug El Brændstof Mængden af haveaffald i 2011 var meget lille og i 2012 har pladsen kun været åben i syv måneder. I slutningen af 2012 har Gråsten Containerplads fået en miniloader i stedet for den gamle gummiged. Miniloaderen kan feje, rydde sne og læsse kompost. Det har betydet et øget dieselforbrug, men til gengæld har pladsmanden fået et bedre arbejdsmiljø, og kunderne en bedre service. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Figur B32 Elforbrug og produceret på Gråsten Containerplads. Det totale elforbrug ligger rimeligt stabilt. Byggestrømmen i 2012 er brugt i forbindelse med at pladsen blev renoveret. Der produceres knap 5 MWh på solcelleanlægget. Vand I 2012 er der brugt meget vand i forbindelse med byggeriet. Sammenlignet med de andre pladser er et vandforbrug på 10 m3 om året i orden. Mandag 28. oktober 2013 omkring kl. 14 åbnede en storm for nødbruseren. Pladsen er lukket om mandagen, og skaden blev først opdaget om tirsdagen kl. 9.30, da personalet møder ind for at åbne pladsen. Da er 75 m3 vand løbet ud. Derudover har der været et utæt toilet i november 2013, som har betydet et vandspild på 10 m3. Hvis vi ser bort fra disse to uheld, så er vandforbruget på pladsen i 2013 på ca. 13 m3. I 2014 er vandforbruget faldet til 9 m3. Figur B33 Vand og brændstof på Gråsten Containerplads 21

105 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Gråsten Containerplads Glas og flasker t 37,35 16,67 4,98 4,56 5,58 Autoruder t 0,60 Glas t Aviser t 91,74 29,82 8,28 8,71 5,38 Pap t Bøger t 6,60 3,21 5,17 6,11 5,10 Fortroligt papir t 0,40 0,18 0,40 0,40 0,40 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 2,42 0,94 Dåser t 11 3 Jern og metal t Til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t 5,94 3,38 2,52 3,60 3,78 Stort plast t PVC t 4,74 2,52 3,50 3,38 4,36 PE-dunke t 0,81 0,33 0,36 0,38 0,34 PET-dunke t 0,48 0,24 0,09 0,18 0,23 Plast t Jord t Tegl og beton t Gips t Tøj t Dæk t Træ t Sanitet t 4 8 Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit T Batterier t 0,75 0,56 0,70 0,61 0,60 Farligt affald t 4,02 3,65 5,03 4,09 4,33 Olie t 2,68 1,37 0,64 1,48 1,36 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 1,89 1,86 1,64 2,47 1,78 Plastmaling t 5,70 2,46 0,62 2,87 4,02 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

106 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.6 Skovby Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skovby Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie: Renovering og modernisering af Skovby Containerplads. Belægningen på hele pladsen blev udvidet, og der blev bygget ramper til nedsænkede containere for at lette aflæsningsforholdene for kunderne Nyt mandskabsskur, og nyindretning af pladsen Haveaffald nedknuses på pladsen. Det sparer plads og reducerer transportbehovet, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Vi begynder at udsortere imprægneret træ. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olie-opsamlingstanken Elradiatoren i mandskabsskuret blev erstattet af en varmepumpe Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion 2015 Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra De små Intrack-maskiner er blevet evalueret, hvilket har medført et projekt omkring nye maskiner til nogle af pladserne. Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B34 Affald modtaget på Skovby Containerplads Den samlede mængde affald, som borgerne har afleveret på Skovby Containerplads er steget i 2014 for første gang i flere år, så vi nu er over tons. Det er genbrugsmængderne, der stiger. Udsvingene i de enkelte år kommer fra tegl og beton og haveaffald. I 2015 falder mængderne fra de to fraktioner igen. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Skovby er den eneste plads, som oplever en stigning i mængderne til forbrænding fra 2012 til Tæpper og madrasser stiger med 7 tons, stort brændbart med 3 og småt brændbart også med 3 tons. I 2014 er mængden af stort brændbart steget med 13 tons. I 2015 falder de brændbare mængder med 7%, det er det største fald af alle pladser. Den samlede mængde deponiaffald er efter nogle års fald steget i Det er både eternit og almindeligt deponiaffald, der er steget. Mængden i 2015 er den samme, men eternit er steget med 14 ton og deponi er faldet med 15 ton. Genanvendelse Figur B35 Store fraktioner til genanvendelse på Skovby 23

107 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen I 2012 indføres husstandsindsamling af genbrugsaffald, hvilket afspejler sig i faldende tal for pap/papir samt jern/metal. Jern og metal svinger, men ligger i gennemsnit omkring 73 ton. Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i Træ til genanvendelse i spånpladeindustrien faldt i 2013, men er steget igen i både 2014 og Stigningen i 2015 er på 8 ton, hvilket svarer til faldet i mængden af stort brændbart. Tegl og beton er faldet i 2015 og ligger nu på det laveste niveau siden Mængden af haveaffald svinger. Mængderne registreres på Glansager, når pladsen tømmes, hvilket sker 2-3 gange om året. Figur B37 Modtaget affald til specialbehandling på Skovby Containerplads Mængden af affald til specialbehandling ligger over 100 tons de seneste tre år. Mængden af batterier steg i Stigningen ses på flere pladser og kan skyldes, at vi har lavet kampagne for at få flere til at aflevere batterier. I 2015 er mængderne faldet igen. Mængden af farligt affald har de seneste år ligget omkring 2 tons, men i 2015 er mængden steget til over 4 ton. Plastmaling har de seneste år ligget under 1tons. De manglende mængder i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Mængden af blyakkumulatorer er efter nogle års fald steget igen i Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Vinduer med rammer ligger over 15 tons de seneste tre år. Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden er steget siden indførelsen i 2008, men alle pladser undtagen Skodsbøl og Skovby oplever et fald i Figur B36 Små fraktioner til genanvendelse på Skovby Mængderne af de små fraktioner svinger mellem 30 og 40 tons fra år til år. Mængden af tøj er steget en lille smule i 2014 efter flere års fald i mængderne, og holder niveau i WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar, og mængden ligger i gennemsnit omkring 45 tons. Mængderne i 2014 er faldet på alle pladser undtagen Gråsten. I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved Forbrug El Dæk lå i flere år rimeligt stabilt omkring 4 tons, men er steget til 6 ton i Glasmængderne falder stadig, hvilket tilskrives, at mange drikkevarer købes i dåser eller pap- og plastemballage som fx bag-in-box til vin. Derudover kommer der også meget glas i genbrugsbeholderen hjemme ved de private husstande. Plast steg i 2014, hvor både folie, stort plast og PVC der stiger. I 2015 er der fald over hele linjen. Affald til specialbehandling Figur B38 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Skovby Containerplads Det samlede elforbrug er svagt stigende. Strømforbruget pr. ton affald afhænger af, hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. I 2011 er der opsat en varmepumpe til opvarmning af mandskabsbygningen. Elforbruget til mandskabsstrøm er på vej op igen. Vinteren 2013 var med hård frost, og sne indtil midt i april, hvilket er forklaringen på, at forbruget stiger. Vand 24

108 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Vandforbruget er kraftigt på vej ned. Og Skovby er den plads, som bruger mindst vand af alle pladser. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Brændstof Skovby havde frem til og med 2012 en truck til at håndtere de tungeste ting på pladsen. I 2013 har pladsen fået en miniloader i stedet for den gamle truck. Miniloaderen kan feje og rydde sne. Det har betydet et øget dieselforbrug, men til gengæld har pladsmanden fået et bedre arbejdsmiljø, og kunderne en bedre service. Figur B39 Vand og brændstof på Skovby containerplads 25

109 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Skovby Containerplads Glas og flasker t Autoruder t 1 Glas t Aviser t Pap t Bøger t Fortroligt papir t 0,08 0,08 0,12 0,16 0,16 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 2 0 Dåser t 1 0 Jern og metal t Til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t Stort plast t PVC t PE-dunke t PET-dunke t Plast t Jord t Tegl og beton t Tøj t Dæk t Træ t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 0,61 0,20 0,40 0,61 0,29 Farligt affald t 2,11 1,84 2,40 1,70 4,48 Olie t 2,92 1,27 1,43 1,53 1,32 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 1,54 2,47 1,63 1,68 2,38 Plastmaling t 1,53 0,56 0,18 0,76 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

110 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.7 Guderup Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Guderup Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie: I 2003 blev Guderup Containerplads renoveret og udvidet. Pladsen til haveaffald blev gjort større. Der blev opsat ny mandskabsbygning, kemikalieskur samt pap- og genbrugsskur Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en ny pappresser. Vi begynder at udsortere imprægneret træ. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi Elradiatoren i mandskabsskuret bliver erstattet af en varmepumpe Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj. Guderup Containerplads overtager nabomatriklen fra kommunen Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion Projektering af renoveringsopgaven påbegyndes 2015 Renoveringen af Guderup Containerplads er næsten færdig. Ramperne, som kunderne skal køre op ad er etableret, og udvidelsen er taget i brug Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra De små Intrack-maskiner er blevet evalueret, hvilket har medført et projekt omkring nye maskiner til nogle af pladserne. Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B40 Affald modtaget på Guderup Containerplads De samlede mængde affald på Guderup Containerplads ligger lige under ton. Efter nogle år med en svagt faldende tendens, er de steget i Genbrugsmængderne svinger i takt med mængderne af haveaffald samt tegl og beton. I 2015 er det tegl og beton, der er steget meget. Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Småt brændbart falder over hele perioden. Fra 2011 til 2015 er småt brændbart faldet med 42 %. Møbler falder også, mens Tæpper og madrasser ligger mere stabilt omkring 13 ton. Mængderne til specialbehandling er faldet siden I 2015 er det specielt WEEE-affald, der falder. De samlede deponimængder svinger fra år til år, men udviser en faldende tendens. Eternit faldt i 2012 og 2013, men steg igen i Deponiaffald steg fra 2012 til 2013 og faldt igen i I 2015 er deponi faldet med 12 ton og eternit med 8. Genanvendelse Figur B41 Store fraktioner til genanvendelse på Guderup 27

111 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen De store fraktioner er faldet fra 2011 til I 2015 er de steget igen, så de ligger på 2012 niveau. Der ses et forventet fald i pap/papir samt jern/metal som følge af husstandsindsamlingen. Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i i 2015 er mængderne i Guderup faldet igen. Træ falder fra 2011 til 2013, stiger igen i 2014 og falder så i Mængden af tegl og beton falder siden Det kan skyldes, at containeren i Guderup står i niveau, hvor den på nabopladserne er nedsænket. Tegl og beton stiger med 350 ton i Haveaffald har ligget omkring 600 ton de seneste tre år, men er faldet lidt igen i Figur B43 Modtaget affald til specialbehandling på Guderup Containerplads Den samlede mængde affald til specialbehandling er faldet siden Mængden af batterier er steget i Stigningen ses på flere pladser og kan skyldes, at vi har lavet kampagne for at få flere til at aflevere batterier. I 2015 faldt mængden igen. Plastmaling har de seneste år ligget under 1 tons. De manglende mængder i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Mængden svinger mellem halvanden og to tons. Mængden af farligt affald er faldet over årene og ligger nu omkring 3 tons. I 2015 var der en lille stigning. Vinduer med rammer udviser en faldende tendens. Imprægneret træ sendes til medforbrænding i Tyskland. Mængderne svinger lige under 30 ton om året. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Mængderne falder på alle pladser undtagen Gråsten i I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved. Figur B42 Små fraktioner til genanvendelse på Guderup Forbrug El De små affaldsfraktioner svinger lidt omkring 30 ton. Glasmængderne er faldet drastisk. Det skyldes husstandsindsamlingen, og at meget glasemballage er erstattet af dåser, plastemballage og pap som fx bagin-box til vin. Tøjmængderne er faldet til 5 ton i Dæk er faldet til 5 tons. Mængden af plast stiger i 2013 efter, at containeren med havemøbler nu også indeholder alt andet stort plast. I Guderup er mængden af plast faldet i 2014 og Det er Stort plast og PVC, der falder. Affald til specialbehandling Figur B44 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Guderup Containerplads Guderups elforbrug lå i flere år højere end sammenlignelige pladsers. Det var især forbruget til mandskab, der var højt. I 2011 blev der installeret en varmepumpe, hvilket gjorde, at strømforbruget faldt markant. I 2012 faldt forbruget til mandskabsstrøm yderligere, så det nu ligger på niveau med sammenlignelige pladser. De efterfølgende år har elforbruget til mandskab været meget stabilt. Elforbruget til affald varierer alt efter, hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. 28

112 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Vand Figur B45 Vand på Guderup Containerplads Vandforbruget er stabilt. Det ligger på niveau med de andre små pladsers vandforbrug. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. 29

113 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total på Guderup Containerplads Glas og flasker t 24,56 10,00 4,53 2,44 2,79 Autoruder t 1,18 0,50 Glas t 25,74 10,00 4,53 2,44 3,29 Aviser t 98,32 22,60 12,82 3,12 1,71 Pap t Bøger t 4,44 6,00 5,40 3,29 5,57 Fortroligt papir t 0,36 0,32 0,40 0,44 0,36 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 1,59 0,75 Jern og metal t Til kompost t Træstød t 14 Haveaffald t Plastfolie t 6,76 5,70 5,76 4,68 4,68 Stort plast t PVC t 5,00 3,94 3,52 4,08 2,78 PE-dunke t 0,69 0,42 0,36 0,33 0,16 PET-dunke t 0,45 0,15 0,03 0,15 0,23 Plast t 16,79 13,53 21,60 19,80 16,61 Jord t Tegl og beton t Tøj t 8,02 4,21 5,79 6,55 5,06 Dæk t 5,46 6,48 6,21 5,80 5,23 Træ t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 0,86 0,72 0,33 1,35 0,37 Farligt affald t 4,62 4,31 4,35 3,12 3,71 Olie t 1,90 1,39 1,96 1,46 1,92 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 3,65 2,19 2,26 2,21 2,43 Plastmaling t 2,16 0,12 0,59 1,77 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

114 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen 1.8 Vesterlund Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Vesterlund Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til samletank. Derefter køres det med slamsuger til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie: 1992 Arealet er tinglyst som affaldsdepot Der blev bygget nyt kontor Belægningen på pladsen blev renoveret, og omkranset med kantsten Der blev bygget en åben lagerhal til pap Der blev opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Der opsættes små containere med lås til fortroligt papir på alle pladser. Vi begynder at udsortere imprægneret træ Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en speciel container til dåser. Tæpper og madrasser nedknuses og sendes til forbrænding i stedet for deponi Projektering af en ny containerplads er påbegyndt, hvilket har gjort at vi ikke har lavet driftsmæssige ændringer på pladsen i Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december Det første læs køres i Etableringen af en ny containerplads blev startet op. Containerpladsen har været åben i hele perioden, mens pladsen til haveaffald har været lukket. Borgerne har afleveret haveaffald i containere, som er kørt til Glansager. De store læs fra vognmændene er kørt direkte til Glansager. Vesterlund laver håndvejesedler på farligt affald fra erhverv, så der kan afregnes pr. kg de afleverer Den nye plads indvies i maj. Der etableres genbrugsbutik i de gamle bygninger. Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj Udsendelse af nyhedsmail til pladserne genoptages Der køres kampagne om ukendt farligt affald Der opsættes kompressorer med Gratis luft til kunderne Vi begynder at indsamle kabelskrot som selvstændig fraktion Der gives miljøgodkendelse til kompostering af tang på Vesterlund 2015 Vi skal sende 25% af vores haveaffald til biobrændsel. Derfor blev der lavet forsøg med opdeling af haveaffald i stort og småt haveaffald. Pladserne påbegynder salg af finkompost i poser Sikkerhedsrådgiveren kom på uvarslet rundering på pladser og hos Heisel. Alt gik godt. Besøgstællerne virker, og antal af besøgende hver time kan ses på Intra. Det bliver muligt at indsende forbedringsforslag via Intra. Driftsjournalerne er blevet elektroniske på Intra De små Intrack-maskiner er blevet evalueret, hvilket har medført et projekt omkring nye maskiner til nogle af pladserne. Pladsen har haft miljøtilsyn. Vi får en ny aftager af tøj, hvilket betyder, at meget manuelt arbejde bortfalder Modtaget affald Figur B46 Affald modtaget på Vesterlund Containerplads Den samlede mængde affald på Vesterlund Containerplads viser en faldende tendens. Udsvingene ses mest i tegl og beton, fordi mængden bliver registreret i det år, hvor der sker en nedknusning. Det er også forklaringen på det voldsomme fald i der er ikke knust tegl og beton i Vesterlund i Hvis man ser helt bort fra Tegl og beton, så falder genbrugsmængderne fra 2012 til 2015 med ton. 31

115 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Forbrændingsmængderne er summen af gulvtæpper og madrasser samt stort og småt brændbart. Efter nogle års fald er mængderne steget lidt i 2014 i alle tre affaldstyper. I 2015 er det møbler og tæpper, der falder Mængderne til specialbehandling ligger omkring 340 ton årligt. De samlede deponimængder er steget fra 2012 til I 2013 er det selve deponiaffaldet, der er steget med 40 tons. I 2014 stiger eternit med 40 tons og deponiaffaldet falder. I 2015 falder begge fraktioner. Genanvendelse De små affaldstyper har ligget rimeligt konstant i en del år efter faldet i 2012, hvor genbrugsspanden blev indført ved de private husstande. Glasmængderne falder på grund af genbrugsspanden, men også, at glas som emballage bliver erstattet af plast og pap for eksempel bag-in-box til vin. Sanitet til genanvendelse er hvidt sanitet, som bruges til nedknusning og vejfyld. Tøjmængderne er efter nogle års fald steget igen i 2014 og holder vægten i Dæk ligger nogenlunde stabilt omkring 18 tons. Plastmængden er steget primært på grund af stigningen i stort plast. Gips ligger omkring 50 tons i året, men falder i 2015, hvilket ses på alle pladser undtagen Glansager. Pap og papir falder som følge af, at genbrugsspanden er blevet indført i I 2014 fordobles mængden af pap. Og i 2015 er mængden af pap og papir steget på næsten alle pladser. Affald til specialbehandling Figur B47 Store fraktioner til genanvendelse på Vesterlund I 2012 falder mængderne af jern/metal som følge af husstandsindsamlingen af genbrugsmaterialer. I 2014 stiger mængderne igen, mens de falder en smule i Mængden af træ svinger, men ligger i gennemsnit omkring 460 de seneste fire år. Jord er med i genbrugsmængderne, selvom det køres til Skodsbøl Deponi. Jord fra containerpladserne bruges til afdækning eller anlæg af volde i stedet for jomfruelig jord. Alle pladser på nær Sundeved oplever en stigning i mængden af jord i Vesterlund stiger også i Mængden af tegl og beton er lav i 2013 og nul i 2015, hvilket skyldes, at der ikke er blevet nedknust, og dermed får vi ikke de rigtige mængder. Generelt set er mængden af tegl og beton på Vesterlund faldet de seneste år. Haveaffald er i 2014 faldet med 500 tons og 800 i Til gengæld er mængden af neddelt haveaffald på Vesterlund kun faldet med 400 ton i 2015, hvilket viser, at meget haveaffald er kørt over vægten af erhverv. Figur B48 Små fraktioner til genanvendelse på Vesterlund Figur B49 Modtaget affald til specialbehandling på Vesterlund Containerplads Den samlede mængde af affald til specialbehandling er steget gennem nogle år. I 2014 er mængderne på niveau med 2013 og i 2015 falder de med 6 tons. Mængden af batterier er steget i Stigningen ses på flere pladser og kan skyldes, at vi har lavet kampagne for at få flere til at aflevere batterier. I 2015 er der igen sket et fald, hvilket ses på flere pladser. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Faldet skyldes, at erhverv ikke kommer med så meget efter, at de skal betale for at aflevere det som farligt affald. Plastmaling har de seneste år ligget omkring 8 tons. De manglende mængder i 2013 skyldes en misforståelse omkring registreringen, og en bedre registrering i 2015 viser, at mængderne sandsynligvis har været højere i flere år. Mængden af farligt affald svinger lige under 9 tons. I forhold til de tre øvrige store pladser, så er det en meget lille mængde. Men mængden er meget konstant. Mængden af vinduer med rammer ligger omkring 50 ton og har været stigende i et par år. 32

116 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. Mængden er steget siden indførelsen i 2008, men alle pladser undtagen Skodsbøl og Skovby oplever et fald i WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Mængderne i 2014 er faldet på alle pladser undtagen Gråsten. I 2015 falder mængderne igen på alle pladserne undtagen Sundeved Forbrug El Vesterlund Containerplads er næsten selvforsynende med strøm. Vand Det samlede vandforbrug ligger meget stabilt frem til I 2013 starter genbrugsbutikken, der kommer mere personale, og mange ting bliver vasket og rengjort før det sættes til salg i butikken. Brændstof Brændstofforbruget svinger med mængden af haveaffald, der skal flyttes fra pladsen og hen på grenpladsen. Efter at pladsen er blevet renoveret og har fået nedsænkede containere, bruges maskinen til at trykke affaldet ned i containerne, så vægten bliver størst mulig. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug, derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Figur B50 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Vesterlund Containerplads Det totale elforbrug har i flere år ligget meget stabilt omkring MWh pr. år. I 2013 er der kommet luft til vand varmepumpe og solceller, som skal nedbringe elforbruget til opvarmning. I 2014 er forbruget faldet til 10 MWh. Figur B51 Vand og brændstof på Vesterlund Containerplads 33

117 Sønderborg Affald Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Vesterlund Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Glas t Aviser t Pap t Bøger t Fortroligt papir t 0,18 0,44 0,72 0,92 1,08 Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t 5,13 1,92 Trykflasker t - - 0,28 0,48 0,28 Dåser t Jern og metal t Til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t 11,06 9,06 8,99 7,72 8,64 Stort plast t PVC t PE-dunke t 1,14 0,69 0,72 0,75 0,54 PET-dunke t 0,75 0,39 0,27 0,33 0,53 Plast t Jord t Tegl og beton t Gips t Sanitet t Tøj t Dæk t Træ t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og madrasser t Forbrænding t Deponi t Eternit t Deponi incl. eternit t Batterier t 1,62 1,73 1,94 2,00 1,62 Farligt affald t 9,79 9,47 9,98 8,94 8,99 Olie t 5,95 4,16 3,49 4,13 4,75 Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t 5,67 5,22 4,98 6,72 6,78 Plastmaling t 6,53 8,79-7,32 9,17 Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Modtaget affald i alt t

118 Sønderborg Affald Bilag C til Miljøredegørelsen Bilag C til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds komposteringspladser Neddelte mængder Producerede mængder Brændstofforbrug Brændstofforbrug pr. ton... 4

119 Sønderborg Affald Bilag C til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds komposteringspladser Sønderborg Affald har tre komposteringspladser i henholdsvis Skodsbøl, Glansager og Vesterlund. Anlæggene er placeret i forbindelse med de største containerpladser. Komposteringsanlæggene er registrerede, som kommunale modtageanlæg i Miljøstyrelsens Affaldsregister og modtager have- og parkaffald fra de andre containerpladser og fra erhverv. Have- og parkaffaldet neddeles og lægges i miler, hvor det ligger i ca. ¾ år. Inde i milerne når temperaturen op på ca. 70 C. Grenstumperne omdannes ved hjælp af bakterier til kompost. Afslutningsvis sorteres komposten i tre typer, som kan købes både af private og erhverv. Komposten bliver analyseret én gang i året. Der bliver lavet en kompostdeklaration, som er offentlig tilgængelig på vores hjemmeside. Der er to ansatte i kompostafdelingen. De arbejder også på Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor de læsser engelsk affald af lastbilerne, og sidst i 2015 overtog de driften af sorteringspladsen i Skodsbøl. Disse to arbejdsopgaver bliver drevet med maskiner, der hører til de to anlæg, og fremgår ikke af dette bilag. Kompostdage I foråret 2014 afholdt vi kompostdag på Glansager, Skodsbøl, Gråsten og Vesterlund Containerpladser. Priserne var sat ned, og der var lidt fest på pladserne. Vi fik skudt gang i kompost-sæsonen, og vi har oplevet en øget efterspørgsel hen over året. Arrangementet blev gentaget i en mindre målestok i efteråret for at få lagrene så langt ned som muligt inden afslutningen på havesæsonen. Vi sælger kompost for en halv million om året. Der er sket en stigning i 2014, hvilket skyldes den øgede omtale, som komposten har fået i forbindelse med kompostdagene. Kompostdagene blev gentaget i 2015 med samme resultat, og det bliver herefter en årligt tilbagevendende begivenhed. Nyt i 2015 Kunderne efterspørger af og til kompost i mindre mængder fx en spandfuld. Derfor prøvede vi at sælge finkompost i poser af 15 kg ude på containerpladserne, og det gik så fint, at ordningen bliver permanent. Kompostpladsen i Skodsbøl I Skodsbøl har vi i 2011 etableret en ny komposteringsplads, som vi forventer os meget af. Den blev indviet den 4. januar Den gamle lå i et dybt hul på et areal på deponiet. Milerne var konstant våde, fordi de sugede grundvand. Dette betød, at vi måtte vende milerne ofte, og at vi fik en dårligere kompostkvalitet end på de to andre komposteringspladser. Kompostpladsen i Skodsbøl Der er udfordringer med vand i bærelaget på den nye plads. Dette har medført sporkøring i den nederste del af pladsen. I 2013 er der lagt dræn omkring pladsen, så vand fra de omkringliggende marker ikke trænger ind under pladsen. Der er også lavet en afgrænsning mod containerpladsen, så overfladevand herfra ikke ledes ned over kompostpladsen. I 2014 har vi kørt nogle gamle, våde miler væk til brug på landbrugsjord. Det har betydet et bedre flow af varerne på pladsen. I efteråret 2014 lavede vi et forsøg med overdækning af en mile. Det skal vise om, det er muligt at komme hurtigere i gang med at sortere i foråret I 2015 har vi fundet et gammelt dræn under pladsen, som ikke var tilproppet. Dette er nu sket, og vi håber, det kan minimere problemerne med vand i bærelaget. Kompostpladsen i Glansager Pladsen fungerer efter hensigten. Kompostpladsen på Glansager før oprydning og vending af milerne I løbet af 2014 er der blevet ryddet op på pladsen. En del gamle miler er kørt væk til landbrug. Det gav rigtigt meget plads, og håndteringen af de forskellige varer på pladsen er blevet nemmere. I løbet af sommeren 2015 er milerne blevet vendt 90 o, så de ligger på den korte led. På den måde bliver arbejdsgangen mere hensigtsmæssig, og knusningen foregår så langt væk fra containerpladsen som muligt. Kompostpladsen på Vesterlund På Vesterlund er der lavet en helt ny kompostplads. Fra august 2012 og frem til maj 2013 blev alt Vesterlunds haveaffald kørt til Glansager til

120 Sønderborg Affald Bilag C til Miljøredegørelsen kompostering. I maj 2013 blev pladsen åbnet, i løbet af 2014 kunne vi igen levere kompost fra Vesterlund. Indtil da blev komposten kørt fra Glansager til Vesterlund, så kunderne på Nordals ikke blev berørt af ændringen. Kompostpladsen på Vesterlund I 2014 fik vi et tillæg til miljøgodkendelsen, så vi nu må modtage og kompostere tang. 1.1 Neddelte mængder set en nedgang i mængderne, men vi må forvente, at mængderne på Glansager falder i fremtiden. 1.2 Producerede mængder I 2012 har vi kørt ton til Tyskland til medforbrænding og 343 tons på Kraftvarmeværket som biobrændsel. I 2013 blev ton afsat som biobrændsel. Det er 28 % af den samlede nedknuste mængde. I 2014 er det kun 2% af den samlede mængde haveaffald, der er solgt som biobrændsel. Det er alt for lidt i forhold til de 25%, som ressourcestrategien foreskriver. Og i 2015 er næsten ingenting afsat som biobrændsel. Vi laver tre typer kompost, som sælges til private og erhverv. Standardkompost sorteres på grovsold med op til 18 mm. rist. Den indeholder små grenstykker, der kun er delvist udrådnede. Standardkompost er velegnet til jordforbedring, hvor haven mangler struktur, humus og mikronæringsstoffer. Finkompost sorteres på 2-8 mm. sold. Den bruges til finere bede, hvor udseendet spiller en væsentlig rolle. Topdressing er finkompost tilsat veldefineret sand (0-4). Den er velegnet til græsplæner og golfbaner. Topdressing giver et langtidstilskud af naturlige næringsstoffer. Den udjævner og reparerer huller i plænen. Figur C1 Neddelte mængder Mængderne af have- og parkaffald til kompost ligger omkring tons om året. I 2012 dog noget højere. I perioder bliver det groveste haveaffald sorteret fra og brugt som biobrændsel på Sønderborg Kraftvarmeværk. I 2013 oplevede vi for første gang, at få en rigtig konkurrent. Hans anlæg ligger ved siden af Glansager Containerplads. Han modtager træ og haveaffald fra erhverv, og sælger det til biobrændsel. Det forklarer, at mængden af haveaffald specielt på Glansager er faldet i 2013, på trods af at vi havde en efterårsstorm i oktober. Faldet på Glansager fortsætter i 2014, men til gengæld er Skodsbøl steget med tons. I slutningen af 2015 har endnu en nabo på Glansager fået miljøgodkendelse til at modtage haveaffald, som skal behandles til biobrændsel og kompost. Vi har ikke Figur C2 Solgte mængder Umiddelbart ligger de solgte mængder langt fra de neddelte, men kurven viser kun den samlede mængde kompost, der er solgt til erhverv eller i store læs til private over vægten. Hvis vi kigger på milerne, så følger komposterede mængder og solgte mængder hinanden, og vi opbygger ikke lagre. Ser vi på økonomien, så ser vi at salget ligger konstant omkring kr. i 2014 og Over halvdelen af indtægten kommer via trailersalg direkte på containerpladserne.

121 Sønderborg Affald Bilag C til Miljøredegørelsen Figur C3 Solgt kompost 1.3 Brændstofforbrug Kompostafdelingen har 2 gummigeder, en neddeler og en sorterer. Afdelingen drives af to mand, som arbejder på skift på de tre komposteringspladser. Milerne har fået en anden retning, hvilket giver en bedre arbejdsgang Brændstofforbrug pr. ton Brændstofforbruget pr. tons afhænger af mængden af haveaffald, der skal neddeles og, hvor meget der skal arbejdes med milerne, før komposten har den rigtige kvalitet. Det gennemsnitlige forbrug har de seneste tre år ligget på 2,3 liter pr. ton neddelt haveaffald, men der er stor forskel på de tre pladser. I Skodsbøl lå milerne indtil 2012 på et areal, hvor de trak meget vand fra undergrunden. De var meget våde og krævede flere vendinger før komposten var færdigmodnet. I 2012 har flytningen af milerne til den nye plads kostet meget brændstof. Det er forklaringen på, at brændstofforbruget pr. liter er steget i Skodsbøl i 2012 selvom vi har fået en bedre plads. I Glansager er brændstofforbruget pr. ton faldet med næsten en liter i Det skyldes dels, at den større mængde giver mere rationel håndtering, men der er også kørt tons Bauharp til Tyskland. Bauharp er neddelt og sorteret én gang, hvorefter det grove sendes af sted, hvilket sparer på den efterfølgende håndtering. I Vesterlund er forbruget pr. ton også faldet i 2012, hvilket skyldes, at haveaffaldet er blevet behandlet på Glansager. Figur C4 Brændstofforbrug I 2012 steg det samlede brændstofforbrug, men der er også neddelt tons mere end året før. På Vesterlund er der brugt ekstra brændstof til at håndtere komposten, da pladsen skulle tømmes. Glansagers øgede forbrug skyldes, at fra august er alt haveaffald fra Vesterlund og Guderup er afleveret i Glansager. I Skodsbøl er der brugt ekstra diesel til at flytte komposten fra et areal på deponiet og op på den nye kompostplads. I 2013 er brændstofforbruget faldet på alle pladser. Det skyldes mindre mængder, og så er pladserne ved at komme i daglig drift efter renoveringer og nyanlæg de foregående år. I foråret fik kompostafdelingen en ny gummiged. Den har et lavere brændstofforbrug pr. time end den gamle. I 2014 er det samlede brændstofforbrug faldet en lille smule. Det er faktisk det laveste forbrug i 10 år i kompostafdelingen. I 2015 falder det samlede forbrug af diesel selvom mængderne er de samme som i Figur C5 Brændstofforbrug pr. ton Mængden af neddelt haveaffald i 2013 er på niveau med 2010, men det gennemsnitlige dieselforbrug pr. ton er lavere. Det skyldes en mere hensigtsmæssig indretning af pladserne, nye maskiner og at 28% af haveaffaldet er solgt som biobrændsel. I 2014 er Skodsbøl faldet med 2 liter pr. ton. Det skyldes at komposten ikke er blevet vendt så ofte som den plejer. Glansager er steget med næsten én liter pr. ton. Der blev ryddet kraftigt op i de gamle miler i En masse gammelt, dødt kompost blev læsset på eksterne køretøjer, som kørte komposten på landbrugsjord. På Vesterlund er der kun neddelt, lagt i miler og vendt. Der er ikke sorteret og derfor er forbruget pr. ton lavt. I 2015 er det gennemsnitlige forbrug pr. ton faldet med 0,4 l/ton. Skodsbøl har næsten samme forbrug

122 Sønderborg Affald Bilag C til Miljøredegørelsen pr. ton som i Glansager er faldet med 1 l/ton, selvom milerne er blevet flyttet rundt. Vesterlund er steget med 1,5 l/ton, hvilket skyldes at der både er blevet sorteret og lavet topdressing i Vi forsøger, at begrænse forbruget af brændstof, og vi ser meget på brændstoføkonomi, når vi køber nye maskiner. Personalet forsøger også at tilrettelægge arbejdet, så hensigtsmæssigt som muligt.

123 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen Bilag D til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds sorteringsanlæg Skodsbøl Sorteringsanlæg Modtaget affald på Skodsbøl Genanvendelsesprocent Forbrug Nørrekobbel Sorteringsanlæg Modtaget affald på Nørrekobbel Genanvendelsesprocent Forbrug ASA-kemi Modtaget affald hos ASA-kemi Forbrug...7

124 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds sorteringsanlæg Sønderborg Affald har to sorteringsanlæg. I Skodsbøl knuses der forskellige typer træ samt gulvtæpper og madrasser. På Nørrekobbel i Sønderborg sorteres, balles og knuses pap, papir og forskellige plasttyper. Derudover har vi ASA-kemi, som er et modtageanlæg for farligt affald i Skodsbøl. Sorteringsanlæggene modtager affald fra erhverv og containerpladser. I slutningen af 2015 kom den endelige afgørelse fra Miljøstyrelsen på vores ansøgning om at blive registreret som kommunalt genanvendelsesanlæg. Afgørelsen gik os imod, og fra 2016 må vi ikke længere modtage genanvendeligt træ, tegl og beton, gips og asfalt fra erhvervs i Skodsbøl, og vi må ikke modtage de hårde plasttyper på Nørrekobbel. 1.1 Skodsbøl Sorteringsanlæg Skodsbøl Sorteringsanlæg blev etableret i 2007, og modtager primært træ, som knuses og sendes videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringspladsen i Skodsbøl Sidst i 2008 blev der sat et forsøg i gang på nogle containerpladser, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Forsøget faldt godt ud, så fra 2009 er det blevet en permanent ordning. Det imprægnerede træ bliver også neddelt på sorteringsanlægget. Sorteringsanlægget nedknuser tæpper og madrasser fra containerpladserne, før de sendes til forbrænding. I 2013 blev det muligt at aflevere gips på sorteringsanlægget. Det er primært vognmænd i lastbiler over kg som benytter ordningen. På den måde kan de tilbyde kunderne at køre gips til genanvendelse inden for en kort afstand. I 2014 er der købt et nyt bånd og en ny knuser. Båndet er længere end det gamle, hvilket betyder, at det nedknuste træ lander i den samme bunke, som der læsses fra. Det betyder, at der kan køres mindre med gummigeden. I 2015 fik sorteringspladsen i Skodsbøl en ny hybrid gravemaskine. Dermed tog vi et lille, men meget vigtigt skridt på vejen til at gøre vore entreprenørmaskiner CO 2 -neutrale. Gravemaskinen indeholder en sving-motor, som omdanner de energi, den genererer under sving til elektrisk energi. Den elektriske energi lagres i en slags batteri, og bliver brugt til at accelerere motoren og bevæge overdelen af maskinen. I slutningen af 2015 fik vores maskinfører nyt arbejde. Personalet fra kompostafdelingen og deponiet har fordelt hans arbejdsopgaver mellem hinanden Modtaget affald på Skodsbøl Jern og metal Jern og metal udsorteres med magnetbånd, når der knuses træ. Gips Gips er et problem på Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor selv meget små mængder gips i det forbrændingsegnede affald medfører store udsving i miljø-tallene på værket. Vi har etableret en plansilo, hvor lastbiler kan læsse af, og hvorfra vi grabber gipsen op i en container, før vi kører den til et slamkomposteringsanlæg. Brændbart fra sorteringspladsen Containerne med træ kan indeholde forskellige ting, som ikke er af træ. Det kan fx være rattanmøbler, plast og polstermøbler. Det materiale, som sorteres fra inden træet knuses, køres til forbrænding. Madrasser og tæpper Sorteringsanlæggets maskiner bruges til at neddele madrasser og tæpper fra containerpladserne, før det sendes til forbrænding på Kraftvarmeværket. Imprægneret træ Imprægneret træ sendes til medforbrænding i Tyskland. Mængderne er opgjort som udvejede mængder, og de steg frem til I 2015 falder de afsatte mængder med 500 ton, hvilket skyldes, at vores modtageanlæg havde en lang periode med stop for modtagelse, så vi havde et stort lager. De indvejede mængder er kun faldet med 100 ton i forhold til Imprægneret træ afleveres af containerpladser og erhverv, som tegner sig for 18% af mængderne i Træ Mængden af træ, der sendes til genanvendelse ligger i 2014 for første gang over tons, og i 2015 er det lige under tons. Tegl og beton Sorteringsanlægget modtager tegl og beton til nedknusning fra erhverv og containerpladser. Deponiets maskiner lejes ind til at håndtere bygningsaffaldet, og der lejes en ekstern entreprenør til at nedknuse materialet i to grovheder, hvorefter det sælges som vejfyld.

125 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen Forbrug Der bruges diesel til neddeleren og gravemaskinen på Skodsbøl Sorteringsanlæg. Forbruget afhænger af hvor store mængder, der kommer ind af de enkelte fraktioner, men også af, hvilke ekstraopgaver, der bliver lavet for kompostafdelingen og deponiet. Ekstraopgaver kan fx være læsning af flis samt neddeling af træstød. Figur D1 Modtaget affald hos Skodsbøl Sorteringsanlæg Genanvendelsesprocent Kunderne afleverer træ og gips til genanvendelse. 0,18% af dette affald sorteres fra til forbrænding. Det er fx rattanmøbler og polstrerede møbler. Hvis vi ser på den samlede mængde affald, som anlægget håndterer, så fordeler procenterne sig som på figuren nedenfor. Figur D2 Procentvis fordeling af behandlingsformer Figur D3 Forbrug på Skodsbøl Sorteringsanlæg Der har de senere år været fokus på, at nedbringe brændstofforbruget. Dels registreres forbruget, hvor det reelt er, men der er også arbejdet med adfærdsændringer hos personalet, som har været på kursus i brændstoføkonomisk kørsel. Det er specielt tomgangskørsel, som personalet skal være opmærksomme på. Efter nogle års fald i brændstofforbruget er der sket en stigning i Det skyldes at mængden af træ og mængderne af tæpper/madrasser er steget. Brændstofforbruget pr. ton er steget lidt i 2014, men er dog langt fra tidligere års forbrug. På trods af nyt bånd, ny maskine og ny gravemaskine med krøyermotor stiger det samlede forbrug i 2015, og forbruget pr. ton stiger. Det skyldes, at de føromtalte stop hos modtageanlæggene for træ og imprægneret træ har medført, at vi har skullet arbejde meget mere med træet for at få plads til det på lageret. Specielt det imprægnerede træ er blevet neddelt og flyttet mere end normalt. Fortsat fokus skal holde forbruget pr. ton nede.

126 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen 1.2 Nørrekobbel Sorteringsanlæg Anlægget i Sønderborg sorterer, baller og neddeler pap, papir og forskellige plasttyper. Pap fra erhverv sorteres og balles, mens pap i baller fra containerpladserne modtages og sendes videre til genanvendelse. Papiret kommer fra de miljøstationer, som står, hvor det ikke er muligt at have to-delte spande eller containere til genbrugsmaterialerne og fra boligforeningernes etagebyggeri. Vi har et makuleringsanlæg, hvor fortroligt papir fra containerpladserne behandles sammen med fortroligt papir fra erhverv. Der er udstyr til opskæring af bøger, som kommer fra containerpladser, biblioteker, skoler og boghandlere. Der sorteres, neddeles og balles forskellige plasttyper fra containerpladserne og erhverv. Der er installeret en neddeler til det hårde plast, hvilket betyder, at der kommer mere vægt på lastbilerne og bedre priser for de forskellige plasttyper. Historie 2005 Paphallen blev færdig med plads til indendørs oplagring af pap samt bufferlager for indkomne varer Sortering, balning og afsætning af HDPE- og PETflasker og dunke fra containerpladserne. PVC-fraktionen er indført på flere pladser ud over Nørrekobbel. Læssene fra de øvrige pladser bliver kørt til Nørrekobbel til eftersortering og omlastning I april lukkede anlægget til behandling af kølemøbler, da der blev indført producentansvar på elektronik. Anlægget til sortering af batterier blev moderniseret, da alle batterier fra kommunens husstandsindsamling skulle sorteres på Nørrekobbel En plastkampagne over for områdets elektronikvirksomheder medførte en stigning i mængden af primært teknisk plast til sortering og presning Batterisorteringen blev stoppet i starten af året, da der blev indført producentansvar på batterier Træpaller samles fra til en palle-reparatør, der sælger dem som genbrugspaller. Sorteringen af pallerne sker på Nørrekobbel Sorteringsanlæg 2011 Vi begynder at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter indsamles i trådbure, der køres til Nørrekobbel og presses. I december installeres en shredder til hård plast i sorteringshallen Der er etableret støjdæmpning omkring plastshredderen, og der arbejdes med forskellige løsninger til begrænsning af støv fra makuleringsanlægget 2014 Makulatoren til fortroligt papir er bygget oven på komprimatoren, og alle rør m.m. er fjernet. Det betyder en betydelig reduktion af støvproblemerne Kabelshredderen er flyttet til Nørrekobbel i efteråret Der er ikke afsat mængder i Aktiveringsprojekt På opfordring fra Sønderborg Kommune beskæftiger vi en del kontanthjælpsmodtagere i straks-aktivering på Nørrekobbel. De hjælper med bogskæring, sortering af pap, papir og plastik, containerservice, opgaver i det grønne og forskellige reparationsopgaver alt efter, hvilke styrker de har Modtaget affald på Nørrekobbel De samlede mængder på Nørrekobbel har de seneste år ligget omkring ton. Plast udgør den største varegruppe sammen med papir til sortering. Fortroligt papir Mængderne af fortroligt papir fra containerpladserne ligger omkring 6 tons resten kommer fra erhverv. Bøger Bøger modtages fra containerpladser, biblioteker, skoler og boghandlere. Alle bøgerne bliver skåret op, sorteret i pap, papir og ryg, hvorefter det meste sendes videre til genanvendelse. Maglemix leveres af en enkelt virksomhed i kommunen, og derfor er mængderne meget svingende. Figur D4 Modtagne mængder pap og papir Pap For første gang i mange år stiger mængden af pap i Sorteringsanlægget er ét tilbud blandt mange til erhvervene. Og da vi ikke kan og må køre ud og hente pappet, så ender pappet ofte hos de vognmænd, som henter pappet, hvilket har fået vores mængder til at falde. Papir Kurven over papir viser modtagne mængder fra miljøstationerne og boligforeningerne. Det store fald i 2012 skyldes, at mange af miljøstationerne lukker, da

127 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen vi indfører den to-delte genbrugsspand hos de private borgere. Plast Erhverv og containerpladser får penge for det meste af den plast, de afleverer på Nørrekobbel. Prisen afhænger af markedsprisen Genanvendelsesprocent Der er fokus på anlæggenes genanvendelsesprocenter, og hvor de måles. Vi mener, det er mest reelt at måle dem ved udgangen af anlægget, og der kan vi se at anlægget på Nørrekobbel sender 89% af de indkomne mængder til genanvendelse. De 11%, som sendes til forbrænding opstår ved sortering af pap og folie fra boligforeningernes etagebyggerier, hvor de indkomne materialer er meget dårligt sorteret af borgene. Derudover er det bogrygge, som sorteres fra i bogskæringen, glasfibercontainere, hvor kun jernet kan genanvendes og store emner af sammensat plast, som ikke kan skilles ad og genanvendes. Figur D5 Indvejede mængder plast på Nørrekobbel PET- dunke kommer fra containerpladserne. Mængden falder, fordi borgerne bruger genbrugsspanden. PS leveres primært af erhverv. PP leveres primært af erhverv. Frem til medio 2013 indeholdt mængderne også havemøbler, som herefter findes i Blandet plast. PE-dunke kommer primært fra containerpladserne. Plastfolie kommer fra containerpladserne og fra erhverv. Kurven over plastfolie indeholder tallene for klar og farvet plastfolie samt landbrugsfolie. Mængden falder frem til 2014, da meget folie fra husstandene bliver puttet i genbrugsspanden. PVC er kloakrør, tagrender, trapezplader mv. fra erhverv og containerpladser. Mængderne har været stigende de seneste år både på containerpladserne og fra erhverv. Blandet plast er primært stort plast til sortering. Den store stigning fra 2012 til 2013 skyldes øget fokus på plast fra containerpladserne. Den container, som før indeholdt havemøbler, blev udvidet til at indeholde alle store plastemner som fx regnvandstønder, klodskasser, kompostbeholdere og meget andet. Virksomhederne ved, at vi kan håndtere mange forskellige plasttyper, selvom mængderne er små. Kommunens miljøtilsyn stiller krav til virksomhederne om udsortering af plast, når de er på tilsyn. Så mængderne fra erhverv er også stigende. Figur D6 Genanvendelsesprocent på Nørrekobbel Forbrug Maskinparken på Nørrekobbel består af en gummiged, som kører på diesel og en gastruck. Containerpladsen og sorteringsanlægget deles om maskinerne. Gummigeden bliver mest brugt ved sortering af papir, og når containerpladsen skal trykke affaldet sammen i containerne. Dieselforbruget til gummigeden er steget voldsomt i Det er de indkøbte mængder der registreres, og der er købt en tank diesel mere i 2015 end de andre år. Gastrucken bruges til læsning af det ballede pap, og plast samt til opgaver på containerpladsen. Figur D7 Forbrug af gas til truck på Nørrekobbel Shredderen til plast

128 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen 1.3 ASA-kemi Siden 2007 har ASA-kemi været Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affald s containerpladser. I foråret 2014 igangsatte vi en serviceordning specielt rettet mod mindre erhverv og kommunens institutioner, som kan få hentet forskelligt farligt affald to gange årligt. Det får mængderne til at stige, så de nu næsten er på niveau med I løbet af 2014 er der kørt forskellige forsøg med indsamling af farligt affald ved etageboliger i boligforeningerne i kommunen. I 2015 blev der op sat et indsamlingsskab til farligt affald i Borgen i Sønderborg. Her kan private aflevere små mængder farligt affald, når de alligevel er på shopping. afdelinger skal bruge samme aftager af farligt affald, og dermed fravælges ASA-kemi som modtager. Stigningen i erhvervsmængderne i 2014 skyldes indførelse af serviceordningen for mindre erhverv og kommunale institutioner. Containerpladserne Mængderne fra containerpladserne faldt med 15 tons i Spildolie faldt med 9 tons, og farligt affald faldt med 6 tons. I 2013 er tallet steget igen, og det skyldes en stigning i mængden af farligt affald. I 2014 er mængderne af farligt affald faldet. Dette skyldes et fald i mængden af farligt affald, som erhverv afleverer på containerpladserne. De samlede mængder i 2015 er som i 2014, men erhverv har afleveret mindre og containerpladserne har afleveret mere. Det er private, der afleverer mere på containerpladserne, for erhvervsmængderne på containerpladserne er kun steget med 0,5 tons. Apotekerordning ASA-kemi indsamler det medicinaffald og de kanyler fra private og erhverv i Sønderborg Kommune som afleveres på apotekerne. ASA-kemis lagerhal Modtaget affald hos ASA-kemi Farligt affald og spildolie De samlede mængder farligt affald og spildolie ligger stabilt omkring 200 tons En tredjedel af mængderne hos ASA-kemi er fra erhverv. Figur D8 Farligt affald og spildolie til ASA-kemi Erhverv I 2011 deltog ASA-kemi i en større oprydning hos en virksomhed. Det gav en ekstraordinær stor mængde affald fra erhverv i I 2012 mister ASA-kemi en stor kunde. Interne procedurer i virksomheden foreskriver, at alle Figur D9 Apotekerordning Olie- og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. De store udsving skyldes, at der kun bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Erhverv står for mellem 95 og 98 % af affaldet fra olieog benzinudskillere alt efter, om containerpladserne har fået bundtømt det pågældende år. Erhverv falder i Nogle virksomheder er lukkede, andre har af Sønderborg Kommune fået fritagelse for bundtømning, da produktionen er omlagt, og der derfor ikke er noget i deres OBU. OBU erne bliver kontrolleret hvert år, men skal kun bundtømmes, hvis der er noget i den.

129 Sønderborg Affald Bilag D til Miljøredegørelsen Figur D9 Affald fra Olie- og benzinudskillere Forbrug Brændstof ASA-kemi bruger diesel til varevognen, som bruges i forbindelse med kørsel til fx containerpladserne, hvis der skal hentes specielle typer affald. Bilen bruges også til at hente affald på steder med specielle adgangsforhold, hvor den store lastbil ikke kan komme til. Og så bruges den til at hente apotekeraffald. I 2014 steg forbruget, da serviceordningen for mindre erhverv startede. Den lille bil bruges ved opstart og til at hente affaldet i. Derudover køres en del i forbindelse med forsøget hos boligforeningerne. Faldet i 2015 skyldes, at der ikke er så mange opstartsbesøg. Samtidig er der sat fokus på, at stjernekørsel skal undgås. Figur D10 Forbrug hos ASA-kemi El Der har gennem årene været stort fokus på at få nedbragt elforbruget i lagerhallen hos ASA-kemi. Der har været indrettet et separat rum i lagerhallen til opbevaring af blandt andet ruller med faremærkeetiketter. Etiketter tåler ikke fugt, og rummet var opvarmet med el. I løbet af 2011 er lageret flyttet til mandskabs- og kontorbygningen på containerpladsen, og elradiatoren i det lille rum i lagerhallen blev slukket. Heraf det faldende elforbrug. Elforbruget fortsætter med at falde i 2014, hvilket skyldes, at varmen i et tilstødende værksted er blevet slukket.

130 Sønderborg Affald Bilag E til Miljøredegørelsen Bilag E til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Dagrenovation og genbrugsordning Dagrenovation Batterier Genbrugsordning Miljøstationer og boligforeninger Forbrug... 5

131 Sønderborg Affald Bilag E til Miljøredegørelsen 1 Dagrenovation og genbrugsordning Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer indsamling af pap, papir, plastfolie, glas/flasker, jern/metal og plastdunke fra kommunens borgere, institutioner og boligforeninger. Vi har miljøstationer til pap/folie, papir, glas/flasker/dunke og jern/metal i sommerhusområderne og enkelte andre steder, hvor der ikke er plads til de små containere ved husstandene. Historie 2011 I oktober begyndte uddelingen af todelte beholdere til kommunens husstande I marts indførtes indsamling af genbrugeligt affald hver 14. dag ved de enkelte husstande. De fleste spejderindsamlinger ophører. De fleste miljøstationer blev taget ned. Nogle flyttes til områder, hvor det er svært med todelte beholdere på hjul. Der sættes miljøstationer op i sommerhusområder. I oktober startede ordningen med 14-dages tømning af dagrenovation. Begge de to nye ordninger har medført et omfattende administrativt arbejde, hvor vi har fået opdateret oplysningerne om borgernes skraldespande i vores FAS-system. Samtidig blev der indkørt et helt nyt system CRM/Serviceportalen hvor vi efterhånden skal samle alle oplysninger om vand, spildevand og affald hos de enkelte kunder Der blev lavet en ECO-net undersøgelse af restaffald i Haderslev, Sønderborg og Åbenrå Kommune 2014 Med bagrund i kravet om digitalisering og borgernes brug af borger.dk var det nødvendigt at erstatte CRM med Renoweb. I den forbindelse har der været en del arbejde med datavalidering. Der er kørt en kampagne for at få borgerne til at aflevere flere batterier. Sommerhusene har fået mulighed for ugetømning i juni, juli og august. Der er etableret nye standpladser til miljøstationerne i sommerhusområderne 2015 I april og maj blev der gennemført projekt Nulskrald i boligforeninger. Det skete i samarbejde med kommunikationsfirmaet Tankegang fra Frederikshavn, og pengene kom fra Miljøstyrelsens Kommunepulje. For at imødekomme kravene i regeringens digitaliseringsbølge, hvor al kommunikation med det offentlige skal kunne foregå on-line, fik vi i april indført Reoweb til at holde styr på dagrenovations og genbrugskunder og deres materiel m.m. Vi stillede materiel til rådighed i forbindelse med Nordisk Camping Træf. Borgerne kan tilmelde sig en sms-service, så de kan få besked om, hvornår genbrug og dagrenovation blive tømt

132 Sønderborg Affald Bilag E til Miljøredegørelsen 1.1 Dagrenovation Dagrenovationsmængden ligger rimeligt konstant frem til 2012, hvor de falder med 12 %. Dette fald var ventet som følge af indførelsen af husstandsindsamlingen af genbrugeligt affald i marts I oktober 2012 indførte vi 14 dages tømning af dagrenovation. I 2013 fortsætter faldet i dagrenovation, så mængden nu er faldet med ca tons, hvilket svarer til 18% i forhold til I 2014 og 2015 er den samlede mængde på niveau med I 2015 fortsætter borgerne med at aflevere mange batterier. Figur E2 Batterier indsamlet ved husstandene Figur E1 Dagrenovationsmængder Hos den enkelte borger er dagrenovationsmængden faldet med 50 kg pr. person om året siden 2011, og den ligger nu konstant på 237 kg. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor det bliver til el og fjernvarme Batterier Borgerne kan aflevere batterier på containerpladserne og i en gennemsigtig pose på dagrenovationscontaineren. ECO-net undersøgelsen i 2013 viste, at der var batterier i dagrenovationen. Samtidig oplevede vi at der var borgere, som ikke vidste, at de må aflevere batterier på låget af dagrenovationsbeholderen. 1.2 Genbrugsordning Todelt beholder til genbrugsindsamling Alle husstande i kommunen undtagen sommerhuse og etageboliger har fået en todelt beholder til genbrugsaffald. Vi indsamler 6 forskellige affaldstyper til genanvendelse. Affaldet sorteres i to rum med pap, papir og plastfolie i ét rum og hård plast, småt metal samt glas og flasker i det andet. Etageboliger bruger beholdere, miljøstationer eller nedgravede løsninger. I sommerhusområderne er der sat miljøstationer op. Indsamlingen startede i marts Der var meget administrativt arbejde forbundet med ordningen, primært fordi vi skulle køre et nyt edb-system ind samtidig med indførelsen af den nye ordning. I 2014 sendte vi et lille klistermærke ud til hver enkelt husstand. Klistermærket er til dagrenovationsbeholderen, og viser en gennemsigtig plastpose med batterier, som ligger ovenpå låget. Dette tiltag medførte en voldsom stigning i mængden af indsamlede batterier. Samtidig er mængden af batterier på containerpladserne steget med over tre tons i 2014, så det må siges, at kampagnen slog an. Figur E3 Totalt indsamlet genbrugsmængder Frem til 2012 blev papir, glas/flasker og dåser indsamlet i miljøstationer og via spejdere. Fra marts 2012 samles der også ind i den todelte spand ved husstandene. Som ventet er alle genbrugsmængder steget. Selvom vi ikke har data fra de få spejderordninger, der stadig

133 Sønderborg Affald Bilag E til Miljøredegørelsen findes, så er mængderne af indsamlet genbrugsmateriale steget med tons fra 2011 til Noget er forsvundet fra dagrenovationen, som i samme periode er faldet med tons, andet er forsvundet fra containerpladserne, hvor mængderne i de pågældende fraktioner er faldet. De todelte beholdere, hvor man ofte har sin egen, er flot sorteret. Det kniber lidt mere med sorteringen i de fælles beholdere, som står ved etageboligerne. Figur E4 Fordeling af indholdet i de todelte beholdere Venstre side Papir udgør den største mængde i venstre side af beholderen. Sorteringen har været god, men i 2015 er der sket en voldsom stigning i fejlsorteringen. Stigningen skyldes primært at modtageanlægget er blevet skrappere til at dømme fejlsorteret. En stor synder er fx plastfolie, der bliver siddende om papkasserne fra øl og sodavand. Figur E6 Mængder i flaske-siden De samlede genbrugsmængder fra husstandene er faldet med 600 tons i forhold til Papir er faldet med 900 ton og glas/flasker er steget med 300 tons. Det er første gang i mange år, at vi har set mængden af glas og flasker stige. På containerpladserne falder mængden af glas stadig. 1.3 Miljøstationer og boligforeninger Vi har genbrugt nogle af de gamle igloer til nye miljøstationer i sommerhus områder og ved boligforeninger. En del gamle igloer er blevet solgt til blandt andet Polen. På miljøstationerne kan der afleveres pap/folie, papir, glas/dunke og dåser. Figur E5 Mængder i pap-siden Højre side Flasker udgør den største mængde i højre side af beholderen. Det er i flaske-siden, at der er flest fejlsorteringer faktisk helt op til 20%. Modtageanlægget sender rapporter over hvad fejlsorteringerne består i, og vi tilretter vores information i forhold til det. I 2015 er fejlmængden i højre side blevet markant mindre. Vi har haft fokus på information, og efterfølgende har vi haft en nul-tolerance kampagne, hvor renovatøren lod beholderne stå, hvis de var tydeligt fejlsorteret. Miljøstation i sommerhusområde i Skovby Papiret fra boligforeninger og miljøstationer er meget fint sorteret, men det er til stadighed en udfordring med renheden i pap/folie-fraktionen. I 2013 blev en del læs kørt direkte til Kraftvarmeværket uden forudgående sortering. Af de læs, som bliver sorteret er der over 30% fejlsortering i hvert læs. Vi arbejder intenst med at få nedbragt denne fejlprocent.