Sønderborg Affalds Miljøredegørelse

Transkript

1 Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning Husstandsindsamling Containerpladserne Sorterings- og Komposteringsanlæg ASA-kemi Skodsbøl Deponi Information Miljøforhold Arbejdsmiljø Ledelsens forventninger til fremtiden Indledende oplysninger Stamoplysninger Opsamling af data Miljøpolitik Vurderingskriterier Miljømål Sønderborg Affalds ordninger Ændringer og moderniseringer Sønderborg Affalds miljøpræstation Husstandsindsamling Containerpladser Affald til genanvendelse Affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Sorterings- og komposteringsanlæg ASA-kemi Skodsbøl deponi Forbrug Vand, fjernvarme, gas og el Gas og brændstof til maskiner Transport Godstransport Kørsel i personbiler Emission CO 2 -udledning SO 2 -udledning NOx-udledning Eget produceret affald Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Egenkontrol Driftsuheld Gener og klager Støj Støv og lugt Øvrige klager Skadedyr Miljøkrav til leverandører Handlingsplan Opfølgning på Handlingsplan Handlingsplan for 2014, 2015 og

2 Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Årsrapport Skodsbøl Deponi Containerpladserne enkeltvis Komposteringsanlæg Sorteringsanlæg Husstandsindsamling Sønderborg Affalds containerpladser - total tal Stamoplysninger for Sønderborg Affalds containerpladser og anlæg - 2 -

3 Forord Formålet med miljøredegørelsen er at kortlægge Sønderborg Affalds samlede forbrug af energi og råstoffer samt affaldsmængder og udledninger. Ud fra kortlægningen sættes der mål for at minimere forbrug og udledning, for der igennem at mindske Sønderborg Affalds påvirkninger på miljøet. Denne Miljøredegørelse er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Alssund Affald blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i Siden 2003 er vi blevet tildelt grønt diplom for systematisk miljøarbejde hvert andet år senest i efteråret Fremover uddeles, der miljødiplom hvert tredje år, men Sønderborg Affald fortsætter med at lave en årlig redegørelse, da vi ser den som et godt og brugbart redskab i forbindelse med planlægning og evaluering af diverse tiltag. Detaljeret kortlægning af Skodsbøl Deponi, containerpladserne, komposteringsanlæggene, sorteringsanlæggene, ASA-kemi, husstandsindsamling og miljøstationer og findes i bilagene til miljøredegørelsen

4 1 Ledelsens beretning Regeringen udsendte i slutningen af 2013 den længe ventede ressourcestrategi. Strategien og arbejdet med en ny affaldsplan er gået i gang. Strategien satte ikke så faste rammer omkring udsortering af organisk affald som ventet, men overlader frihed til kommunerne til at organisere ordningerne for genanvendeligt affald, blot der opnås 50% genanvendelse af husholdningsaffald i Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra husstandsindsamlingen og miljøstationerne. Et fokusområde i kommunens Affaldsplan er, at det skal være let for borgerne at sortere husholdningsaffald. Derfor indførte vi todelt indsamling af kildesorteret genanvendeligt affald i marts Vi indsamler 6 forskellige affaldstyper i én container. Affaldet bliver sorteret i to rum ét med pap, papir og plastfolie og ét med hård plast, småt metal samt glas og flasker. I løbet af næste Affaldsplan-periode, vil det vise sig, om det organiske affald også skal indsamles ved husstandene. 1.2 Containerpladserne Sønderborg Affald ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider på containerpladserne. Guderup containerplads skal moderniseres og gøres mere brugervenlig. Projekteringen er startet op i Der skeles til den succes, det har været med brug af Modulo Beton-elementer på Gråsten containerplads. Projektet blev muligt, da vi fik et kommunalt areal, hvilket giver mulighed for en anden indretning af pladsen samt etablering af ramper for at tilgodese serviceniveauet overfor kunderne. I 2014 blev der monteret solceller på Glansager og naturgasfyret blev erstattet med varmepumper for at reducere energiforbrug og følge planen om CO 2 - neutralitet. 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg Sorteringsanlægget på Nørrekobbel sorterer pap, papir og forskellige typer plast fra containerpladser og erhverv. I 2011 blev der købt en schredder til de hårde plasttyper. Den skal sikre, at der kommer flere ton på hvert læs, vi kører ud af pladsen. Skodsbøl Sorteringsanlæg startede i 2007, og den væsentligste aktivitet er at nedknuse forskelligt træaffald, så lastbilerne kan køre med så mange tons som muligt. Det har betydet en betydelig økonomisk besparelse på transporten, og hvis ikke denne aktivitet var indført, ville CO 2 -udslippet fra godstransport være væsentlig større. I 2014 er der indkøbt en ny knuser og et længere transportbånd. Dette har betydet en driftsoptimering. I Skodsbøl etablerede vi en ny komposteringsplads i Der er dog udfordringer med den nye plads, hvor vi har vand i bærelaget. Der arbejdes på at løse udfordringen med forskellige tiltag med dræning og forsøg på sporing af vandindtrængningen. Mængderne af have- og parkaffald til kompost og biobrændsel har i mange år ligget omkring tons om året, men i 2014 er vi nede på tons. Faldet er sket på Glansager, hvor et nyt firma er startet med neddeling af haveaffald for at sælge til biobrændsel. Fra oktober 2012 har vi lavet et forsøg med udsortering af det groveste haveaffald, som så bliver kørt til forbrænding enten på Sønderborg Kraftvarmeværk eller i Tyskland. Forsøget blev evalueret i Det var dyrt at have et eksternt firma til at sortere haveaffaldet og afsætte biobrændslet til Tyskland. Kvaliteten af komposten ændrede sig ikke mærkbart, men det var sværere at holde temperaturen i milerne. Umiddelbart gav udsorteringen et lavere brændstofforbrug pr. tons på de resterende mængder haveaffald. I forhold til regeringens affaldsstrategi skal vi udsortere 25% til biobrændsel fra I 2012 har vi udsorteret 8% med det eksterne firma, i 2013 har vi selv udsorteret 28% og i 2014 fik vi afsat 5%. Afsætningen afhænger af, hvor meget biobrændsel Kraftvarmeværket har brug for at aftage. Vi laver tre typer kompost. Afsætningen har i mange år fulgt produktionen, men vi mærker en afmatning på dette område. Derfor har vi i 2013 genoptaget udsendelse af nyhedsbreve til erhverv. I 2014 har vi afholdt en stor kompostdag med tilbud på kompost, udstillere og pølsevogn i foråret og en mindre i efteråret. Det ser ud til at have hjulpet på afsætningen. 1.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. Der modtages farligt affald fra kommunens erhverv og fra de otte containerpladser. Der er i 2012 lavet ny ordning, hvor kommunens institutioner to gange årligt kan få afhentet farligt affald. Tiltaget var et led i at få udvidet aktiviteterne og indtjeningen hos ASA-kemi. Ordningen er siden blevet udvidet til at dække et bredere kundefelt, hvilket har betydet flere mængder til ASA-kemi. 1.5 Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi er ejet af Sønderborg Kommune og drives af Sønderborg Affald. Deponiet modtager affald fra Sønderborg kommune. Mængderne til deponiet falder, hvilket er helt i tråd med regeringens affaldsstrategi og Sønderborg Kommunes affaldsplan. Der arbejdes til stadighed med at optimere driften af deponiet, så prisen pr. tons kan holdes på et fornuftigt leje. Deponiet fik i 2002 et gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. Vi deponerer ikke længere organisk materiale, og nu efter 12 år bliver gasproduktionen mindre for hvert år fordi de biologisk nedbrydelige affaldsdele i deponiet er ved at være udrådnede (mineraliserede). Siden 2009 har der været et SRO-anlæg på Skodsbøl Deponi. Der måles på pumpede mængder og niveauer for - 4 -

5 perkolat og grundvand. Målet er at kunne følge de mange tal, og reagere på uregelmæssigheder. Siden 2011 er den visuelle kontrol sat i system, så der med jævne mellemrum udtages med læs til kontrol. Der er opsat et kamera ved vejeboden og på tippen, så hver kontrol følges af billeder af læsset. Kontrolrapporten sendes til bl.a. affaldsproducenten uanset om læsset er ok eller med fejl. I 2013 blev den ny deponicelle færdiggjort. På grund af de faldende mængder trak det ud med at få færdiggjort den gamle celle, så den nye blev først taget i brug i juni som følge af, at kendskabet til Sonforce er blevet bedre. I 2014 har Sonforce udvidet aktiviteterne, så de også omfatter ungdomsuddannelserne. Derudover har der været en del affaldsoplæg for voksne bl.a. udenlandske gæster Forløb Besøgende Tabel 1 Rundvisninger og besøgende Ansatte Medarbejderne bliver inddraget i miljøarbejdet gennem kvartalsvise personalemøder, hvor diverse statistikker bliver gennemgået. Personalet foreslår forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder og forbrug. Kommentarerne indgår i overvejelser for nye tiltag. Personalemøderne giver god mulighed for at diskutere og holde sig ajour med miljøpolitikken og for feedback til ledelsen, så ledelsens hensigter bliver beskrevet i praktiske og let udførlige opgaver i marken. Én gang ugentlig får hver plads en rapport over den foregående uges forbrug af el, vand og varme. Ved større udsving melder de ind om årsagen. 1.6 Information Sønderborg Forsyning forsøger generelt at kommunikere i øjenhøjde og medinddrage omverdenen i alle sine projekter. På hjemmesiden gives en omfattende information til erhverv, myndigheder og private om affaldshåndtering og -sortering. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således, at det samme dokument kan anvendes til to indberetningsformål: Miljøredegørelse til gronet hvert tredje år Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Miljøcenter Odense hvert år Derudover laver vi diverse brochurer og kampagner, som følger op på aktuelle emner. I 2012 startede Sonforce et besøgscenter, der på sigt skal informere bredt om Sønderborg Forsyning. Sonforce er en del af House of Science, og indgår i Sønderborg Kommunes grønne lærerplaner. I 2013 er de startet op med skoleklasser med fokus på affald. Emnerne og aktiviteterne tilpasses den gruppe, som kommer. Af emner kan nævnes: Hvad er der indeni, Affaldsskovtur, Rundt om affald, Plastik Fantastisk, Kreativ workshop, Den økologiske rygsæk, Fra skrot til hot, og så kan man stadig få en helt almindelig rundvisning på containerpladsen. Kunder Mange grupper benytter sig af muligheden for at få et forløb på Sonforce eller en rundvisning på ét af vore anlæg. Gæsterne er alt lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever og studerende, som ønsker input til forskellige opgaver indenfor miljø. I 2010 og 2011 har Sønderborg Forsyning været uden en egentlig informationsmedarbejder, hvilket tydeligt ses på antallet af besøgende, som stiger i 2012 og meget kraftigt i Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet. I planlægning og udførelse af foranstaltninger til nedsættelse af ressourceforbruget har medarbejderne en vigtig opgave og et stort ansvar. 1.7 Miljøforhold Siden 1994 har Alssund Affald årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab. Fra 2010 er det Sønderborg Kommune, som indberetter Grønt Regnskab for Skodsbøl Deponi. De væsentligste ressourcer til drift af Sønderborg Affalds anlæg er el (til diverse pumper, lys, opvarmning etc.), vand, fjernvarme, naturgas til opvarmning og diesel (til diverse entreprenørmaskiner). Den eksterne vognmand har et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser til modtageanlæggene. Bilerne, der indsamler dagrenovation og genbrugsaffald bruger også diesel. Komprimatordelen på bilerne, der samler genbrugsaffald er eldreven, så CO 2 udledningen herfra er ikke så stor, som ved en konventionel komprimatorbil. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponi er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank før det pumpes videre til rensning på Broager og Sønderborg rensningsanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser fra deponiet, og medvirker samtidig til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer

6 1.8 Arbejdsmiljø Sønderborg Affald har i mange år haft fokus på arbejdsmiljø, og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Aktiveringspersonalets sygedage fremgår ikke af den totale sygestatistik, men hvis de har uheld bliver det behandlet i sikkerhedsudvalget på lige fod med det fastansatte personale. Uheld Der er fokus på sikkerheden i arbejdet. Medarbejderne er gode til at tage de nødvendige sikkerhedshensyn i deres arbejde. I 2014 var der et enkelt uheld, hvor en medarbejder faldt og brækkede håndleddet Uheld u. sygedage Uheld m. sygedage Tæt på - hændelse Sygefravær Sygefraværet blandt pladspersonalet er steget i 2014, hvilket skyldes en enkelt person, som var langtidssygemeldt. Flexjobbernes sygefravær i 2010 skyldes, at nogle af de ansatte har været sygemeldt i længere tid med bl.a. rygproblemer. Siden 2011 har sygefraværet ligget mellem 3 og 4 %. Det er en flot statistik for flexjobberne. Det høje sygefravær i administrationen i 2012 skyldes, at én person var langtidssygemeldt det meste af året. I 2013 er det også én person, som tegner sig for det meste fravær. Fraværet er ikke arbejdsrelateret. Fra 2013 bruger administrationen det samme tidsregistreringssystem som pladspersonalet. I 2014 er alle mand fit for fight, og det ses omgående i statistikken. Den 20. december 2010 fik Sønderborg Forsyning en grøn smiley ved Arbejdstilsynets tilsyn. Tabel 2 Uheld og Tæt på hændelser Pers Pers 2011 Pers 2012 Pers 2013 Pers Fastansatte i marken 23 2, , , , ,61 Sygdom 1,92 0,56 0,82 1,28 4,12 Tandlæge 0,19 0,25 0,14 0,29 0,38 Barns 1. og 2. sygedag 0,07 0,11 Flex-jobbere , , , ,96 Sygdom 7,79 2,74 3,14 2,78 3,78 Læge, tandlæge 0,15 0,24 0,16 0,12 0,18 Barns 1. og 2. sygedag 0,06 0,01 0,02 Administrationen 9 1,7 10 0, , ,14 8 1,03 Sygdom 2,24 0,72 Læge, tandlæge 0,71 0,27 Barns 1. og 2. sygedag 0,04 0,04 Tabel 3 Sygefravær fordelt på afdelinger - 6 -

7 1.9 Ledelsens forventninger til fremtiden Der er fokus på økonomien og sikker daglig drift i alle afdelinger af Sønderborg Affald. Genbrugsbutikkerne har omstruktureret for at spare på mandskabstimer. Butikkerne er åbne i de timer, hvor der kommer flest kunder. I 2015 skal vi have mere fokus på husstandsindsamling af genbrugsmaterialer. Fejlsorteringsprocenten er generelt for høj. Det kan evt. blive aktuelt at fravælge genbrugsordningen nogle steder. Vi skal arbejde videre med miljørigtige løsninger på containerpladser og sorteringsanlæg. I forbindelse med udarbejdelse af ny affaldsplan skal vi forholde os til, hvilket serviceniveau vi vil gå efter i årene frem. Forbrændingsegnet erhvervsaffald blev fritstillet med udgangen af 2010, og kommunerne har ikke anvisningsretten mere. Det sammen med, at krisen har nedbragt affaldsmængderne gør det til en konstant udfordring at skaffe affald nok til Sønderborg Kraftvarmeværk. I 2014 lykkedes dette perfekt. Der blev brændt den hidtil største mængde i værkets historie. Dette lykkes ved fornuftige aftaler på import af brændbart affald fra England og Tyskland. Sammen med forsyningsselskaberne i Aabenraa og Haderslev kommune og to tyske affaldsselskaber er Sønderborg Affald i gang med at få kortlagt mulighederne for bioforgasning af organisk affald i grænselandet. I 2015 skal projektet afsluttes og her får vi forhåbentlig nogle retningslinier for, hvor løsningerne peger hen. Dette projekt kan få stor betydning for vores arbejde i fremtiden. Ressourcestrategien sætter også fokus på bioaffaldets udnyttelse, og der arbejdes på mange andre ideer og projekter bl.a. også hos Projekt Zero. Sønderborg Affald skal søge at være på forkant med beslutningerne. Regeringens ressourcestrategi fastsatte ingen årstal eller behandlingsform for det organiske affald, men alle i branchen har fokus på emnet, og det går stærkt. Sammen med Sønderborg Kommune skal vi tage hul på arbejdet med den næste affaldsplan. Det bliver spændende, hvilke nye tiltag vi får sat i planen. Jette Bøjskov Jette Bøjskov Driftschef - 7 -

8 2 Indledende oplysninger 2.1 Stamoplysninger Stamoplysningerne er fælles for alle aktiviteter under Sønderborg Affald. De dækker perioden frem til 31. december Stamoplysninger for de enkelte containerpladser og anlæg ses i Bilag G. Moderselskab Sønderborg Affald Ellegårdvej Sønderborg Telefon Ledelse Branchekode Antal ansatte Revision Tilsynsmyndighed CVR-nummer Hjemmeside Stiftet Regnskabsår Jette Bøjskov incl. afløsere og flexjobbere Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr.: Egtved Allé Kolding, Danmark Miljøcenter Odense Sønderborg Kommune pr pr før info@sonfor.dk 1. januar januar 31. december. Driftschef Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Historie Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev Alssund Affald en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Sønderborg Affalds øverste myndighed er Bestyrelsen i Sønderborg Affald A/S. Frem til 31. januar 2006 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne. Sønderborg Affalds opgaver Sønderborg Affald varetager følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af Sønderborg Kommune: koordinering og administration af dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer drift af containerpladser drift af komposterings- og sorteringsanlæg drift af Skodsbøl Deponi drift af ASA-kemi, Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald optimering af affaldsstrømme koordinering af tilførte mængder til Sønderborg Kraftvarmeværk på vegne af Sønderborg kommune Deltage i bestyrelsen for kraftvarmeværket Sønderborg Affalds forretningsgange og administration bygger på opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste delområder inden for selskabets virke: Husstandsindsamlingsordningerne for hhv. dagrenovation og genanvendeligt affald indsamling af affald fra private og fra erhverv via containerpladser særskilt indsamling og kontrol af farligt affald optimeret genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast, metal, glas mv. optimering af den forbrændingsegnede del af affaldsstrømmen (ca tons) - 8 -

9 kompostering af op til tons have- og grenaffald minimering af den deponerbare fraktion og drift af kontrolleret deponi (ca tons) Der bor tilsammen ca personer, fordelt på ca husstande i kommunen. Hertil kommer ca sommerhuse og ca virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte anlæg og containerpladser mv. ses i bilagene A til G. 2.2 Opsamling af data Mængdedata er trukket ud af Sønderborg Affalds edbbaserede vejeprogram ScanX.net. Mængder fra eksterne anlæg indføres i vejeprogrammet, når regningerne kommer i hus. Mængden af kompost opgøres i forbindelse med neddeling af haveaffaldet. Private kunders affald bliver ikke vejet ved modtagelse på containerpladsen. Først når affaldet ankommer på et modtageanlæg, bliver det vejet. Erhvervskunders affaldsmængder registreres efter vægt, når de afleverer på anlæg og containerpladser. Negative mængder opstår ved lagerforskydning. Affaldet bliver først kørt til modtageanlægget, når der er fuldt læs. Læsset tæller i det år, det er kørt. El- og vandforbrug aflæses elektronisk. Entreprenørmaskinerne tanker på eget nr. i tankanlægget. Et nyt EDB-system, Serviceportalen, samler alle kundehenvendelser omkring dagrenovation og genbrug. Data Kilde Affaldsmængder Sønderborg Affald vejesystem Elforbrug Aflæsning / faktura Vandforbrug Aflæsning / faktura Fjernvarmeforbrug Aflæsning / faktura Naturgasforbrug Aflæsning / faktura Dieselforbrug Faktura Farligt affald Transport Rottegift Tabel 4 Kilder til data for mængder og forbrug 3 Miljøpolitik ASA-kemi Vognmand Kommunens rottefænger Det er Sønderborg Forsynings og dermed også Sønderborg Affalds vision at være det mest velfungerende forsyningsselskab indenfor vand, varme, spildevand og affald. Vi vil være kendt for at sætte dagsordenen på forsyningsområderne og dermed påvirke samfundet positivt. Vores indsats skal medvirke til at sikre nuværende og kommende generationer rent og bæredygtigt miljø. Sønderborg Forsynings handlinger skal være kendetegnet ved vores værdier og løbende understøtte visionen for Sønderborg Kommune. Vores værdier siger, at vi er ansvarlige, serviceorienterede og dynamiske samt at vi har fælles mål fællesskab samt kvalificerede og kreative medarbejdere, som et bærende element i virksomheden. Sønderborg Affald vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Erhvervskunderne skal tilbydes rådgivning med henblik på hensigtsmæssig håndtering af deres affaldstyper. Sønderborg Affald vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Ved etablering af nye arbejdsprocesser i Sønderborg Affalds regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for Sønderborg Affalds ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 4 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier: Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser Miljøhensyn Arbejdsmiljøhensyn 5 Miljømål Nedsætte elforbruget i hallen på Nørrekobbel med 5 % Nedsætte elforbruget til mandskabsstrøm på alle pladser Energineutral Glansager Containerplads Kortlægge el-forbruget på de forskellige pressere Nedsætte elforbrug i ASA-kemi med 50 % - 9 -

10 Nedsætte brændstofforbrug på Skodsbøl sorteringsanlæg med 20% Nedsætte vandforbrug på containerpladserne med 10 % Optimere brændstofforbrug til kørsel på CP Få specifik opgørelse over brændstofforbrug til containerkørsel Nedbringe brændstofforbrug til personkørsel med 10 % Sikre arbejdsmiljøet ved pap/foliesortering på Nørrekobbel. Fastholde den lave fraværsprocent Reducere genbrugsaffaldet i småt brændbart med 5% Miljømålene er ikke prioriteret, men i handlingsplanen er der sat tidsfrister på, hvornår de skal være opnået. Generelt er der mest fokus på energi og ressourceforbrug. 6 Sønderborg Affalds ordninger Sønderborg Affald koordinerer og administrerer ordningerne for dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer i Sønderborg Kommune. Vi driver otte containerpladser, hvor der modtages genanvendelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt affald til specialbehandling herunder farligt affald. På fire af pladserne har vi genbrugsbutikker, hvor kunderne kan købe second hand. Skodsbøl Sorteringsanlæg modtager primært træ til nedknusning. Herefter sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringsanlægget på Nørrekobbel modtager pap, papir og plast til sortering. Det makuleres, balles eller nedknuses alt efter, hvilket materiale det er. Sønderborg Affald har et projekt for straks-aktivering af bistandsklienter på sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Vi har tre anlæg, som komposterer have- og parkaffald. Komposten sorteres i tre kvaliteter, der sælges som jordforbedringsprodukter. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affalds containerpladser. 6.1 Ændringer og moderniseringer 2010 ASA-kemi har påbegyndt en overdækket lagerplads til tom emballage. Vi begynder, at indsamle hvid sanitet til genanvendelse på de 4 store containerpladser. Samarbejdet med Scanenergi har medført, at containerpladserne kan se deres forbrug on-line, og der arbejdes med at opsætte varmepumper på Sundeved, Skovby og Guderup. Der er etableret genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til direkte genbrug. Skovby og Sundeved har fået ændret forholdene omkring farligt affalds containeren, olie-tømningsanlægget og haveaffaldspladsen, så pladserne lever op til standardvilkårene for containerpladser. Prototypen af kompostudleveringsmaskinen på Glansager blev skrottet, da den ikke levede op til forventningerne. Der blev igangsat et nyt projekt med en anden leverandør. Scanvægt er blevet opdateret, så det lever op til Miljøstyrelsens krav om indrapportering til Affaldsdatasystemet. Pladserne har været uden netopkobling i lang tid, men mod slutningen af året var alle on-line igen. Vi har arbejdet med erhvervsaffaldsgebyr og fritagelses ansøgninger Der arbejdes på at få de nødvendige godkendelser og tilladelser til opførelse af de nye containerpladser i Gråsten og Vesterlund. Den nye adgangsvej til Vesterlund Containerplads indvies. Den nye kompostplads i Skodsbøl indvies. Den nye schredder til plastaffald opsættes på Nørrekobbel. Der opsættes cykelskur på Skodsbøl Containerplads. Der indrettes lagerfaciliteter på Ellegårdvej til genbrugsbeholderne. Todelte genbrugsbeholdere køres ud til alle kommunens husstande 2012 Glansager fik en miniloader i januar. Den skal bruges til de opgaver, hvor gummigeden er for stor og for dyr i drift Der blev indkøbt en elbil til erstatning for en lille lastbil Indsamling af genbrugsaffald ved husstandene startede i marts, herunder omdeling af ca nye beholdere Besøgscenteret/Sonforce blev taget i brug i marts Arbejdet på Vesterlund Containerplads blev sat i gang. Gråsten Containerplads blev lukket i august, og en ny plads blev indviet i december. 14-dages indsamling af dagrenovation startede i oktober, herunder omdeling af ca nye beholdere. Arbejdet med en ny celle på Skodsbøl Deponi blev sat i gang. Der blev lavet en lille brugerundersøgelse om farven på vores skilte. Gråsten fik en miniloader i december. Den erstatter den gamle gummiged. PhD, Interregprojekt om bioaffald startet i samarbejde med Aabenraa, Haderslev og to tyske kommuner For første gang nogensinde importerer vi affald til Kraftvarmeværket Kompostafdeling frasorterer biomasse til forbrænding

11 Sorteringshallen på Nørrekobbel sætter gang i den nye shredder til hård plast. Vægte til farligt affald fra erhverv på Glansager, Nørrekobbel og Skodsbøl containerpladser. Vesterlund laver håndvejesedler Brugerundersøgelse om containerpladsernes skilte viste, at kunderne ville beholde de gule skilte. Containeren til Havemøbler skiftede navn til Stort plast, hvilket har gjort at mange flere ting af plast kommer til genanvendelse. Midt i året overtager vi selv håndtering og afsætning af tøj. Der sættes elmålere op på Nørrekobbel, så pladsens elforbrug og hallens elforbrug kan aflæses og afregnes hver for sig. Elbilen sælges til spildevandsafdelingen. Der etableres en luft-vand varmepumpe på Skodsbøl Containerplads til opvarmning af mandskabsfaciliteterne. Strømmen kommer fra to solcellepaneller. Den nye containerplads i Vesterlund indvies i maj. Der etableres genbrugsbutik i de gamle bygninger på Vesterlund Containerplads. Der etableres støjdæmpning omkring plastshredderen på Nørrekobbel Sorteringsanlæg, og der arbejdes med forskellige løsninger til begrænsning af støv fra makuleringsanlægget Guderup Containerplads har fået udvidet matriklen med naboarealet Sammen med Haderslev og Åbenrå kommune blev der lavet undersøgelse af indholdet i borgernes affaldsbeholder 2014 Udsendelse af jævnlige nyhedsmails til pladserne genoptages Kampagne for ukendt affald på containerpladserne Der opsættes Gratis luft på containerpladserne Vi samler kabelskrot på alle pladser, og forestår selv håndteringen Der etableres solceller og varmpumpe i Glansager. Samtidig slukkes naturgasfyret Den konstante belysningen af bygningen på Glansager slukkes og erstattes af lys med sensor. Der etableres genbrugsbyggemarked på Nørrekobbel Genbrugsbutikkerne laver Flyt hjemmefra pakker Vi samler cykler til asylcenteret Der afholdes kompostdag på fire pladser i foråret og efteråret Kompostafdelingen rydder op i gamle bunker, så deres arbejdsgange bliver mere rationelle ASA-kemi indfører serviceordning for små virksomheder ASA-kemi kører forsøg ved forskellige løsninger ved boligforeninger Skodsbøl Sortering får et nyt og meget længere bånd Makulatoren på Nørrekobbel sammenbygges med komprimatorcontaineren, så et støvproblem elimineres Elektronisk deklareringssystem er indført på deponiet Med bagrund i kravet om digitalisering og borgernes brug af borger.dk var det nødvendigt at erstatte CRM med Renoweb. I den forbindelse har der været en del arbejde med datavalidering Der er kørt en kampagne for at få borgerne til at aflevere flere batterier primært på skraldspanden Sommerhusene har fået mulighed for ugetømning i juni, juli og august Der er etableret nye standpladser til miljøstationerne i sommerhusområderne

12 7 Sønderborg Affalds miljøpræstation Afsnittet gennemgår Sønderborg Affalds samlede tal for modtagne mængder og forbrug. Detaljerne for de enkelte pladser, anlæg og ordninger ses i bilagene. Figur 1 viser den samlede mængde affald, som bliver samlet ind ved husstandene og afleveret på containerpladserne. denne ordning, og mængderne steg voldsomt. Vi så også en stigning i mængderne på containerpladserne. Figur 3 Batterier indsamlet ved husstandene Figur 1 Affaldsmængder fra borgerne i Sønderborg Kommune Affaldsmængderne holder sig rimeligt konstant, men er dog faldet med tons fra 2012 til Fordelingen ændrer sig, idet affaldet flytter sig fra forbrænding til genbrug. Dette er helt i tråd med EU s, Danmarks, Sønderborg Kommunes og Sønderborg Affalds målsætninger om mest muligt affald til genbrug og genanvendelse. 7.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra miljøstationer og husholdninger. Dagrenovation Dagrenovation bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk. Genbrugsordning Genbrugsmaterialerne fra husstandsindsamlingen bliver kørt til Dansk Affald i Vojens og sorteret. Fra boligforeninger og miljøstationer bliver pap/folie og papir sorteret på sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Dåser, glas/flasker og dunke bliver sorteret hos Dansk Affald i Vojens. Figur 4 Genbrugsaffald i genbrugsordningen Den samlede mængde af indsamlet genbrugsmateriale er steget med tons fra 2011 til Noget er forsvundet fra dagrenovationen, som i samme periode er faldet med tons, andet er forsvundet fra containerpladserne, hvor mængderne i de pågældende fraktioner er faldet. Figur 2 Dagrenovation fra Sønderborg Kommune Mængden af dagrenovation falder som forventet, da vi indfører genbrugsordningen i Faldet fortsætter i 2013, hvor ordningen er fuldt implementeret og holder niveau i Borgerne må aflevere batterier i en klar pose på skraldespandslåget. I 2014 lavede vi en kampagne for Fejlsorteringen er steget fra 5% i 2012 til 9% i 2013 og falder i 2014 til 6%. Der er primært i affaldet fra boligforeningerne, at der er en stor fejlsortering, og her gøres der ekstraordinære indsatser henover året for at forbedre sorteringen. I 2011 falder mængderne af papir, hvilket skyldes, at nogle spejdere stopper deres indsamling. I 2012 stiger genbrugsmængderne voldsomt som et resultat af, at vi indfører husstandsindsamling af genanvendeligt materiale. I 2014 fortsætter stigningen af indsamlet materiale især på papir

13 7.2 Containerpladser Den samlede mængde affald på Sønderborg Affalds containerpladser har i flere år ligget lige under tons. Men i 2013 faldt mængden til tons og i 2014 lander vi på tons. Det største fald ses i haveaffald, som falder med tons. Faldet skyldes, at en virksomhed har etableret sig ved siden af Glansager Containerplads, hvor de modtager træer og grene, som knuses og sælges til biobrændsel Affald til genanvendelse Her beskrives udviklingen i mængden af affald til genanvendelse over de seneste fem år. For overskuelighedens skyld er de seks store fraktioner Haveaffald, Tegl og beton, Jord, Træ, Jern, samt Pap og papir vist i en særskilt kurve. Ellers ville de små fraktioner drukne rent visuelt. For nogle af affaldstyperne er det summerede tal. Pap og papir indeholder fx pap, aviser, bøger og makuleret papir. En detaljeret opgørelse af de enkelte fraktioner på de enkelte pladser ses i Bilag B. Talmaterialet, som ligger til grund for summeringerne, ligger som Bilag F. Figur 5 Mængder på containerpladserne og i % Ser man på den procentvise fordeling af affaldet på containerpladserne, så medfører faldet i genbrugsmængderne, at i 2014 udgør genbrugsmængderne 79% af de samlede mængder. Det har de sidste 5 år svinget mellem 83 og 85 %. Forbrænding er Stort brændbart, Småt brændbart samt Tæpper og madrasser. Mængderne er efter flere års fald bl.a. som følge af, at vi indførte Stort plast steget igen i 2014, men udgør stadig 8% af mængderne. Den samlede mængde affald til deponi har været faldende siden 2011, men den stiger så igen i Faldet ses både på eternit og deponiaffald. Mens stigningen kun ses i eternit. Deponiaffald udgør 6-7 % af de samlede mængder på containerpladserne. Mængden af affald til specialbehandling ligger omkring tons årligt. Mængderne følger udsvingene i Imprægneret træ, Vinduer med rammer og WEEE. I flere år har 2 procent af de samlede mængder været Affald til specialbehandling, men i 2014 udgår det 6%. Figur 7 Store fraktioner modtaget til genanvendelse De samlede genbrugsmængder ligger på tons i 2014, hvilket er et fald på tons i forhold til Mængden af pap og papir er faldet meget siden genbrugsbeholderen blev indført i hos private husstande i Jern faldt i 2012, men er siden stabiliseret omkring tons Træ svinger omkring tons Den samlede mængde jord faldt med tons fra 2011 til 2013, men i 2014 er mængden steget igen. Udsving i Haveaffald samt Tegl og beton betyder meget for statistikken. Mængden af tegl og beton svinger, men med en faldende tendens. Mængden af neddelt haveaffald er faldet med tons, hvilket svarer til faldet i Glansagers mængder. Dette skyldes, at en ny aktør på markedet ligger nabo til Glansager Containerplads. Figur 6 Fordeling af behandlingsform i

14 Figur 8 Små fraktioner modtaget til genanvendelse Den samlede mængde af små fraktioner falder frem til 2014, hvor der ses en lille stigning. Dæk falder som den eneste af de små fraktioner efter flere års stigning. Mængden af tøj faldt frem mod 2013, hvilket skyldes at flere aktører satte kuber op rundt i kommunen. Det er blevet mere in med genbrugstøj, så der er mere salg af genbrugstøj på nettet. Fra 2013 er vi begyndt selv at håndtere og sælge det indkomne tøj. Det bedste sælges i genbrugsbutikkerne på containerpladserne. Resten sælges til et eksternt modtageanlæg. I 2014 stiger mængderne med 16 tons. Plastmængderne indeholder folie, dunke, stort plast og PVC. I 2011 begyndte vi at samle PS og PP fra til genanvendelse på containerpladserne. Mængden er steget med 120 tons i 2013, hvilket skyldes, at vi nu modtager store plastemner som fx regnvandstønder og murerbaljer i den container, som før kun indeholdt havemøbler. I 2014 ses igen en lille stigning. Man kan aflevere gips til genanvendelse på 5 af Sønderborg Affalds 8 containerpladser. Mængden har i flere år været faldende. Det kan skyldes, at erhverv har fået mulighed for at aflevere gips i store læs på Sorteringsanlægget i Skodsbøl, hvor der er afleveret 67 tons gips i I 2014 er mængden af gips på containerpladserne steget en lille smule. Det største fald i de små fraktioner over årene ses i glasfraktionen, som indeholder mængderne for autoruder, planglas og emballageglas. Mængderne er faldet med 567 tons fra 2010 til 2013, hvilket primært skyldes, at mange drikkevarer nu fås på dåse eller i plast i stedet for flaske. Meget vin købes i bag-in-abox i stedet for flasker. I 2012 og 2013 skyldes faldet, at flaskerne er flyttet over i genbrugsbeholderen. I 2014 stiger mængderne igen primært fordi mængden af planglas stiger. Vi samler kun planglas på Nørrekobbel, og de årlige mængder afhænger af, hvornår containeren bliver tømt. I 2013 er den tømt én gang og i 2014 tre gange, så i praksis er der tale om lagerforskydning Affald til specialbehandling Den samlede mængde affald til specialbehandling har i nogle år vist en faldende tendens, men i 2014 ses der en stigning. Plastmaling faldt meget i 2013, men det tilskrives usikkerhed i registreringerne. I 2014 er mængderne på 2012 niveau igen. Batterier er steget i 2013 og specielt i 2014, hvor vi har kørt en batterikampagne for at få indsamlet flere batterier i poser på skraldespandslåget. Kampagnen har også smittet af på containerpladserne. Olie er faldet meget, hvilket skyldes, at olie fra erhverv skal afregnes som farligt affald, når det afleveres på containerpladserne. Det er dyrt, så vi vejleder erhvervene til at bruge en billigere ordning. Blyakkumulatorer falder, hvilket skyldes, at de kan sælges på grund af de høje metalpriser. De seneste år har mængderne ligget omkring 40 tons. Farligt affald svinger lidt, men ligger omkring 90 tons. WEEE-mængderne er den samlede mængde husholdningselektronik, som private og erhverv afleverer på containerpladserne. Mængden er faldet med 240 tons fra 2010 til Mængden fra erhverv er steget med 60 tons i den periode, hvilket betyder, at borgerne har afleveret 300 tons mindre. Dette fald kan skyldes, at man nu er færdig med at skifte de gamle, tunge fjernsyn og computerskærme ud med nye fladskærme. Imprægneret træ er steget med over 350 tons de sidste 5 år. Vinduer med rammer svinger lidt, men ligger omkring 400 tons. Figur 9 Modtaget affald til specialbehandling

15 7.2.3 Erhvervsaffald på containerpladserne Erhverv i biler under kg må aflevere deres affald på 4 containerpladser mod betaling. På grund af forskellige regeringsbeslutninger har prissætningen varieret meget de sidste fem år, og det har smittet af på mængderne. Indtil 2010 kunne erhverv mod betaling aflevere deres affald på alle Sønderborg Affalds containerpladser. Erhvervscontainerpladsen på Nørrekobbel havde de retfærdige priser, hvor hver affaldstype havde sin egen pris. I 2010 og 2011 havde erhverv gratis adgang til containerpladserne mod at betale et årligt erhvervsaffaldsgebyr. I 2012 fik vi priserne tilbage på fire containerpladser, der må modtage erhvervsaffald. Samtidig skulle erhverv betale for farligt affald. Figur 10 Affald fra erhverv på containerpladserne Stigningen i mængderne i 2011 skyldes, at det var gratis at aflevere erhvervsaffald på containerpladserne. Gratis fordi erhvervene var pålagt et erhvervsaffaldsgebyr, så de skulle have noget for pengene. I 2012 og 2013 falder mængderne til tidligere års niveau, hvilket skyldes, at vi får priserne tilbage på vægten på containerpladserne. Samtidig falder den faste udgift til erhvervsaffaldsgebyret for de fleste virksomheder. I 2014 er mængderne faldet ganske lidt. De store fraktioner i genbrugsmængderne er Tegl og beton, Gips, Træ og Jord. Forbrændingsmængderne stammer typisk fra blandede læs fra erhverv, som kommer ind til pladserne, og sorterer op i forskellige containere. Mængderne falder for erhverv ligesom hos de private. De store deponimængder i 2010 og 2011 skyldtes, at de små håndværkere brugte containerpladserne frem for Skodsbøl Deponi, når de nu havde betalt det store erhvervsaffaldsgebyr. Fra 2011 til 2014 sker der et fald i deponimængderne fra erhverv. Specialbehandling er primært WEEE-affald. Erhvervsaffald i store læs til forbrænding og deponi køres direkte til modtageanlæggene. De er ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse. 7.3 Sorterings- og komposteringsanlæg De erhvervsrettede anlæg, hvor biler over kg kan aflevere deres affald, modtager årligt mellem 25 og tons genanvendeligt affald. Figur 11 Affald på behandlingsanlæggene Nørrekobbel Nørrekobbel Sorteringsanlæg sorterer pap, papir og plast fra containerpladserne, erhverv samt igloer og miljøstationer. Udfordringen for Nørrekobbel er, at de ikke selv må køre ud til virksomhederne og hente pap, papir og plastik. Vognmændene bruger Nørrekobbel, mens de opdyrker markedet. Når kunderne og mængderne er på plads, kører de affaldet til egne anlæg. Det er ærgerligt for Nørrekobbels mængder, men vi er trods alt med til at mange virksomheder i Sønderborg Kommune får en bedre affaldssortering. Mængden af pap og papir falder på Nørrekobbel. Det skyldes dels, at mængderne indsamles gennem husstandsindsamlingen, men en stor kunde har også fundet anden afsætning. Den samlede mængde plast stiger, hvilket skyldes, at vi med indkøb af shredderen, kan modtage og behandle flere og større plastemner end før. Skodsbøl Skodsbøl Sorteringsanlæg sorterer og nedknuser træ til genanvendelse og imprægneret træ til nyttiggørelse. Mængden af træ faldt fra 2010 til 12, hvorefter den er steget igen, så vi i 2014 har behandlet over tons træ. Imprægneret træ er steget mere end 600 tons siden 2010 og er i 2014 på tons. Dertil kommer neddeling af 370 tons madrasser og tæpper. Kompost Mængden af have- og parkaffald til kompost er faldet meget i 2014, hvilket skyldes at en privat entreprenør er startet op i Glansager med modtagelse af haveaffald til biobrændsel. På containerpladserne falder Glansagers mængder med tons

16 7.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald. Farligt affald ASA-kemi indsamler ikke-genanvendeligt farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune. Herunder også alt farligt affald fra Sønderborg Affalds containerpladser samt kanyler og medicinrester fra kommunens apoteker. Affaldet samles i en lagerhal i Skodsbøl, hvorfra det sendes videre til DSA, Marius Pedersen. Figur 12 Farligt affald og spildolie De samlede mængder ligger lige under 200 tons årligt. Spildolie fra erhverv udgår fra 2013, da det er genanvendeligt erhvervsaffald. Mængderne af farligt affald fra erhverv svinger en del. I 2011 deltog ASA-kemi i en større oprydning ved en lukket virksomhed. Det gav ekstraordinært store mængder af erhvervsaffald i I 2013 falder mængderne, da en stor kunde på grund af interne procedure og regler hos kunden skifter modtager. I 2014 er der i gang sat nye aktiviteter, og der ses en stigning. Farligt affald fra erhverv indeholder også kanyler og klinisk risikoaffald fra apotekerordningen. De samlede mængder fra apotekerordningen ligger på ca. 8 tons. Spildolie fra containerpladserne er faldet til omkring 25 tons. Det kan skyldes, at prisen for erhverv, der afleverer spildolie er meget høj, og vi vejleder dem til at finde en billigere løsning. Mængderne af farligt affald fra containerpladserne ligger omkring 90 tons. Olie og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og benzinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. OBU er bundtømmes efter behov, men minimum hvert andet år. Det ses på mængderne hvert andet år er mængderne mindre. Figur 13 Affald fra Olie- og benzinudskillere 7.5 Skodsbøl deponi Skodsbøl Deponi blev etableret i Senere blev der indrettet en containerplads og et komposteringsanlæg. I 2006 flyttede containerpladsen over på den anden side af vejen, så deponi og containerplads i dag er selvstændige enheder. Den gamle containerplads er indrettet til nedknusning af træ. I 2011 blev kompostpladsen flyttet fra et dybt hul på deponiarealet til en mark udenfor deponiområdet. I 2012 er der påbegyndt ny celle, som blev færdig og taget i brug i I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Sønderborg Kraftvarmeværk, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet. Skodsbøl Deponi er beskrevet i bilag A. 7.6 Forbrug Dette afsnit beskriver det samlede forbrug af el, vand, varme, gas og brændstof på Sønderborg Affalds anlæg samt Skodsbøl Deponi Vand, fjernvarme, gas og el Figur 14 Samlet forbrug af vand, fjernvarme og naturgas Vand Vandforbruget svinger meget. De største udsving ses i deponiets vandforbrug. Der bruges vand til sprinkleranlægget på knuseren, og i 2012 er der brugt vand til at holde lerlaget i den nye celle fugtigt

17 I 2013 skyldes det store vandforbrug tre uheld på to pladser. Efterårsstormen åbnede for nødbruserne på Sundeved og Gråsten containerpladser. To rigtigt dumme uheld, som tager deres begyndelse om mandagen, hvor pladserne er lukkede. Det bliver først opdaget tirsdag, hvor Gråstens pladsmand møder kl og Sundeveds kl På Gråsten indtraf endnu en uheldig situation i efteråret, hvor et toilet sprang læk og løb med vand i lang tid. I 2014 falder det samlede vandforbrug på containerpladserne, mens det stiger på deponiet, hvilket hænger godt sammen med, at der er knust 700 tons træ mere end året i forvejen. Fjernvarme Der bruges fjernvarme på Nørrekobbel. Forbruget ligger mellem 250 og 300 m3. Der er sat fokus på varmeforbruget, hvilket ses i 2011 og 2012, hvor forbruget er faldende. I 2012 er der opsat en varmepumpe i baderummet i kælderen i stedet for fjernvarmen. Varmepumpen fungerer som kombineret udsugning og opvarmning. I 2013 blev den gamle administrationsbygning taget i brug til besøgscenter. Det har sammen med en lang vinter medført, at forbruget stiger. I 2014 er forbruget faldet igen. Gas til opvarmning Der bruges naturgas til opvarmning på Glansager Containerplads. I 2013 faldt forbruget for første gang i de ti år, pladsen har eksisteret. Fyret blev slukket i sommermånederne, hvilket ikke var helt uproblematisk, da personalet havde svært ved at holde deres arbejdstøj tørt i omklædningsrummene. I 2014 er der etableret solceller og varmepumpe på Glansager, så nu er gasfyret slukket og fjernet. El I 2010 har vi fået elektronisk registrering af elforbruget, hvilket givet et godt og hurtigt overblik over de enkelte pladsers forbrug. El til affald på containerpladserne falder, hvilket skyldes, at mængderne af pap, plastfolie og småt brændbart falder. Deponiet har fokus på at nedbringe elforbruget til perkolat- og grundvandspumper. Forbruget er faldet med 22 MWh de seneste 5 år. Faldet fra 2013 til 2014 skyldes, at to pumper er overtaget af Sønderborg Spildevands Forsyning. Elforbrug til mandskab faldt i 2011, hvor tre pladser fik skiftet elvarmen ud med luft til luft varmepumper. Det største fald ses på Guderup, hvor elforbruget til mandskabsstrøm er reduceret med 5,6 MWh siden Der svarer til 157%. I 2013 er forbruget steget, da vi havde en lang vinter med sne og frost helt ind i april. I 2014 er vi faldet i mandskabsstrøm igen, men dog ikke helt til 2011-niveau. I 2013 fik vi installeret solceller på Skodsbøl, Gråsten og Vesterlund. Anlæggene er dimensioneret til at producere strøm til mandskabsbygningen. I maj 2014 fik vi et stort anlæg på Glansager. Det fylder hele tagarealet, og skal dække det meste af pladsens elforbrug. Gasanlægget i Skodsbøl, som laver strøm af deponigas, producerer sammen med solcellerne på Glansager, Gråsten, Skodsbøl og Vesterlund 72% af den strøm vi bruger i Sønderborg Affald. Der er forskellige forklaringer til de enkelte pladser, og disse kan ses i bilag A og B Gas og brændstof til maskiner Gas Gasforbruget til trucks falder frem til Mindre mængder pap og plastfolie betyder mindre håndtering og færre læsninger. Stigningen i 2013 og 14 skyldes, at vi selv begynder at sortere og håndtere tøj. På de pladser, hvor tøjet samles giver det øget kørsel med trucks. Brændstof Det samlede forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner, der bruges ved kompostering, håndtering af affald på containerpladser og deponeringsanlægget viser en faldende tendens. Over halvdelen af forbruget går til kompostering, og det svinger med mængden af haveaffald. Figur 15 Elforbrug og elproduktion Det samlede el-forbrug i ligger rimeligt stabilt frem til 2012, hvor det stiger primært på Nørrekobbel, hvor der er installeret en shredder til hård plast. Derudover har vi brugt 46 MWh til byggestrøm på Gråsten og Vesterlund containerpladser. Figur 16 Samlet forbrug af brændstof og gas til truck Faldet i 2011 skyldes et stort fald i forbruget til haveaffald i Vesterlund. Pladsen forberedes til

18 ombygning, og der arbejdes ikke ret meget med komposten. I 2012 er der håndteret tons haveaffald mere end året før. Det haveaffald, der er kørt fra Vesterlund til Glansager, da pladsen skulle tømmes, er læsset med maskinerne fra kompostafdelingen. Komposten, der blev kørt til Spang og Ertebjerg er ligeledes læsset af maskinerne fra kompostafdelingen. Alt i alt giver det et større brændstofforbrug. I 2013 har personalet været på kursus i energirigtig kørsel, hvilket har skabt fokus på forbruget. Skodsbøl sorteringsanlæg har haft et fald på liter i 2013, hvilket svarer til et fald på 46% pr. håndteret tons træ. Der ses et fald på liter i kompostafdelingen, men det skyldes, at der er blevet håndteret færre tons. I 2014 har Skodsbøl Sorteringsanlæg brugt liter diesel mere på grund af større træmængder. Forbruget pr. ton på sorteringsanlægget er på 1,7 liter pr. ton. Kompostafdelingen har haft mindre haveaffald, men de har brugt en del diesel i forbindelse med oprydning og bortkørsel af gamle miler. 7.7 Transport Indsamling af genbrugsaffald og dagrenovation samt transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Tallene for de eksterne lastbiler er oplyst af vognmanden. Forbruget til kørsel af de affaldstyper, som hentes af modtageanlæggene via eksterne vognmænd regnes ikke med. Emission fra transport indgår i den samlede emission fra Sønderborg Affalds aktiviteter Godstransport Husstandsindsamling Brændstofforbrug til indsamling af dagrenovation, genbrug og affald fra miljøstationer er først med fra I marts startede genbrugsordningen og i oktober 14-dags tømning for dagrenovation. Dagrenovationsbilerne har alle eldrevet løft og komprimering. Det største forbrug ses i genbrugsordningen. Indsamlingen foregår i én bil med eldrevet løft af containere og komprimering, de øvrige biler er uden el. Bilerne har et todelt kammer, og de er nødt til at tømme, når det ene kammer er fyldt. Bilerne til dagrenovation kører alle med batteridrift af løfteanordning og komprimeringsdel. Dette giver et mindre dieselforbrug end konventionelle skraldebiler. Afdelingen har en lille lastbil, som kører containere ud til kunderne. Derudover bruges lastbilen, når der laves tilsyn og oprydning ved miljøstationerne. I 2012 var der meget kørsel og skift af containere i forbindelse med opstart af de to ordninger må anses for at være et normalt år. Figur 17 Dieselforbrug til godstransport I 2014 er dieselforbruget steget for både genbrug og dagrenovation. Dagrenovationsmængderne er steget, men ikke nok til at forklare den store stigning. Mængderne i genbrugsordningen er også steget, men heller ikke her er det hele forklaringen på det stigende brændstofforbrug. Entreprenørens opgørelse viser, at alle biler kører færre kilometer pr. liter i 2014 end i De tager fat om problemstillingen med medarbejderne på de enkelte biler. Ekspressen Ekspressen bruges til at køre bøger, dunke, fortroligt papir og plastballer fra containerpladserne og ind til fx Nørrekobbel. Derudover henter og bringer den vasketøj, lagervarer og måtter. Den kører i gennemsnit 4,8 km/l diesel. Det store forbrug i 2010 skyldes, at der bruges en bil til at køre dagrenovationscontainere ud til borgerne. Derudover bruges den, når der skal holdes opsyn med miljøstationerne. Faldet i forbruget i 2013 skyldes mindre mængder dunke og plastfolie. Husstandsindsamling intern Dieselforbruget til den interne lastbil er faldet meget i Det skyldes, at alle beholdere er ved at være på plads med hensyn til størrelse og antal. Containerpladskørsel Dieselforbruget til kørsel med affald fra containerpladserne er udeladt i miljøredegørelsen. Vores mængder er faldet så meget, at to biler ikke har nok at lave, så de kører andre kunders affald i ventetiden. Vognmanden har ikke pligt til at skelne mellem, hvor forbruget er sket, og så er det ikke et realistisk billede af forbruget, vi kan vise

19 7.7.2 Kørsel i personbiler CO 2 -udledning De væsentligste kilder til CO 2 -udledning er brændstof til godstransporten og entreprenørmaskinerne samt elforbruget. Det er vigtigt at holde fokus på energirigtig kørsel med entreprenørmaskinerne. Vi skal også fastholde fokus på at minimere elforbruget, og vi skal sætte flere solceller op og indgå kontrakter om køb af grøn el. Figur 18 Personalekørsel og persontransport Caddy bruges af ASA-kemi, når der skal samles affald ind fra apotekerne og andre steder, hvor det er svært at komme til med den store lastbil, der bruges til indsamling af farligt affald. Derudover bruges den af personalet på hele Skodsbøl, hvis de skal til kursus eller møder. I 2014 er forbruget steget, da der er etableret nye ordninger, som kræver at den lille bil kører ud og henter affald på skoler, institutioner og ved små erhverv. I foråret 2012 har Sønderborg Forsyning investeret i tre elbiler, den ene i Affald. Det giver et fald i personalekørsel, da vi bruger elbilerne i stedet for privatbilerne. På Nørrekobbel blev en mindre lastbil erstatte af en elbil. Da elbilen havde kørt km havde den udledt 309 gram CO 2 mod gram som en tilsvarende dieselbil ville have gjort. Elbilen er i 2013 blevet solgt til Spildevand, da opgaven med at hente spildevandsprøver blev flyttet fra Nørrekobbel til Spildevandsafdelingen. Stigningen i forbruget til personalekørsel i 2013 skyldes, at ASA-kemi har startet en serviceordning for institutioner. Det har medført besøg hos de nye kunder, og afhentning af affald. I administrationen er der blevet ansat en ekstra mand. Han har ført ekstra tilsyn med kompostpladsen i Skodsbøl, og han været meget rundt på pladserne i forbindelse med indførelse af mere aktive driftsinstrukser. 7.8 Emission Der er beregnet samlet emission af CO 2, SO 2 og NO X for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO 2 og NO X. Det brændstof, der bruges mest af er diesel. Diesel er svovlfri, så brændstofforbruget giver et minimalt bidrag til SO 2 -udledning. Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Key2Green. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. Figur 19 De enkelte kilders bidrag til CO 2 emission Den samlede CO 2 -udledning stiger, da vi fra 2012 begynder at få data fra den eksterne vognmand, som kører dagrenovation og genbrug. Udledningen fra den eksterne vognmand er lagt i en kurve for sig. Derved kan vi bedre vise, hvad der sker med den udledning, vi selv har størst indflydelse på. Hvis vi kun ser på affaldsafdelingens interne udledning, så falder den. Figur 20 Fordeling af intern udledning af CO 2 i 2014 Udledningen fra flaskegas er steget siden 2012, hvor vi selv begyndte at håndtere tøj med trucksene. Udledningen fra persontransport svinger. Vi kan gøre meget ved at bruge elbilerne i stedet for vores private biler. Udledningen fra naturgas falder til under 2010-niveau, da Glansager har haft slukket fyret hen over sommeren I 2014 bliver fyret helt slukket og fjernet i maj. Udledning fra fjernvarmen er efter flere års fald steget lidt igen i Det skyldes en kold vinter og et større forbrug i besøgscenteret Sonforce. Der er brugt landstal for udledning fra fjernvarmen, idet Sønderborg Fjernvarme ikke har officielle nøgletal for den fjernvarme, vi køber ved dem. Hvis de havde det ville emission fra fjernvarme være lavere