Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD"

Transkript

1 INDHOLD Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser Kort Info Nye værktøjer til bedre risikovurdering på grundvandstruende lokaliteter Arealinformation får ny platform Jordforurening.info Leder Efteruddannelse Artikelovervågning Leo Ellgaard Kit Jespersen Christian Andersen Peter Steffen Rank Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Fax har til opgave at samle og distribuere viden om jordforurening regionerne imellem. Efteruddannelse af regionernes medarbejdere har været en central aktivitet i løsning af denne opgave. Umiddelbart efter kommunalreformen skete der store forandringer i opgaverne. Organiseringen og arbejdsdelingen blev ændret. Mange fik nye opgaver, og nye medarbejdere kom til. Det gav et stort behov for grundlæggende kurser og prægede dermed VJ s aktiviteter. VJ s kurser er ikke hyldevare, men specialdesignes, og det giver relativt dyre kurser. Kurserne har alligevel kunnet holdes på en pris, der er sammenlignelig med andre kursusudbyderes priser, fordi der har været et rimeligt antal deltagere. I de sidste par år har vi måttet aflyse mange af de planlagte kurser på grund af få tilmeldinger. Herved ville kursusprisen pr. deltager komme op i et niveau, der svarer til dyre ledelseskurser, og det er for meget. Den positive side af den historie er, at regionernes medarbejdere allerede har et højt fagligt niveau. Den negative side er, at det er svært at tilbyde nye medarbejdere en efteruddannelse, som skal hjælpe dem med at håndtere deres nye opgaver. VJ efterlyser derfor ideer til, hvordan VJ kan støtte oplæring af de nye. Man kan tænke i forskellige baner. En måde kunne være at sammentænke basiskurser med temadage for mere erfarne. Man kunne måske også gøre kurserne billigere ved i højere grad at inddrage erfarne medarbejdere i tilrettelæggelsen og undervisningen: Det forudsætter selvfølgelig, at der er nogen, der har lyst til og mulighed for at blive frigjort fra det daglige arbejde i den tid, det tager at løse opgaven. Man kunne måske også se på kursusindholdet. Send jeres ideer ind til os, hvis I mener, at VJ forsat bør bidrage til basisuddannelsen af regionernes medarbejdere. Vi har brug for inspiration!

2 Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Af Claus Larsen og Per Loll, Dansk Miljørådgivning A/S SCREENING Poreluftmålinger under bygninger anvendes af regionerne bl.a. til at vurdere, om der er væsentlig olieforurening ved potentielle kilder samt til screening, hvis kildeplaceringen ikke er præcist fastlagt. Målingerne benyttes dermed til vurdering af kortlægningsspørgsmålet men er poreluftprøver egentlig et egnet redskab i denne sammenhæng? Baggrund DMR har udarbejdet en erfaringsopsamling for Miljøstyrelsen vedr. den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationerne på sager, hvor der er forurening med fyringsolie /1/. Vi synes, at den viden, der er opnået i /1/, bør inddrages i den måde, hvorpå vi fremover anvender poreluftundersøgelser til vurdering af kortlægning på regionernes oliesager sager der typisk har nogle år på bagen! To af de væsentligste konklusioner fra /1/ er: (i) at poreluftkoncentrationerne falder markant inden for de første 2 år efter oliespildet og generelt stabiliseres til lave niveauer, og (ii) at væsentligt forhøjede poreluftkoncentrationer (>100 gange afdampningskriteriet) ikke konstateres i en afstand > 1 meter fra forureningen, når poreluftprøverne er udtaget mere end 6 mdr. efter spildet. Faktisk er den største konstaterede overskridelse efter mere end 6 mdr. på mg TVOC/m 3 og efter mere end 1 år på mg TVOC/m 3 ; dvs. henholdsvis 41 og 19 gange afdampningskriteriet. Ovenstående erfaringer er opnået for friske fyringsoliespild, hvor forureningens størrelse og beliggenhed er velbeskrevet. Hvis der er tale om tungere og mindre flygtige oliekomponenter end fyringsolie, f.eks. motor-/smøreolie eller spildolie eller hvis spildtidspunktet ligger f.eks år tilbage i tiden forventes afstanden med betydelig påvirkning af poreluften, at være mindre end for friske fyringsoliespild. Et eksempel og oplæg til diskussion Et tænkt, men realistisk, eksempel på en poreluftundersøgelse af kilder til olieforurening i en værkstedsbygning er vist i figur 1. Sådanne undersøgelser vil ofte have karakter af en screening af værkstedet, da beliggenheden af tidligere potentielle punktkilder til olieforurening ikke kan fastlægges præcist. 2

3 I eksemplet er der konstateret indhold af kulbrinter på op til maksimalt ca. 4 gange afdampningskriteriet, og det er tænkeligt, at sådanne resultater (i nogle regioner) ikke ville medføre en kortlægning af ejendommen. I nogle regioner anvendes udtryk som, at der på baggrund af undersøgelsen vurderes at være høj grad af sikkerhed for, at der ikke er (væsentlig) forurening. Ud fra resultaterne i /1/ vurderes det dog for tvivlsomt, om der er dækning for at anvende udtryk som høj grad af sikkerhed for denne type undersøgelser/resultater. Figur 1: Eksempel på poreluftundersøgelse i tidligere værksted. Hvad er sandsynligheden for at finde en olieforurening i jord ved hjælp af poreluftprøver? I det følgende forudsættes det, at resultaterne fra /1/ er generelt gældende for olieforureninger, der er mere end 6 mdr. gamle - altså, at der ikke vil kunne findes væsentligt forhøjede kulbrinteindhold i poreluftprøver udtaget mere end 1 meter fra en jordforurening. I erfaringsopsamlingen var det højeste niveau af TVOC konstateret efter mere end 1 år efter spildtidspunktet på ca. 20 gange afdampningskriteriet. Jordforurening.info

4 Det pointeres, at de efterfølgende betragtninger kun gælder for diesel-/fyringsolie og tungere olieprodukter - og ikke for forureninger med højere flygtighed og/eller lavere nedbrydelighed (f.eks. chlorerede opløsningsmidler eller benzin), da disse kan medføre væsentlige poreluftpåvirkninger længere væk fra spildpunktet/jordforureningen. I Miljøstyrelsens JAGG-model findes modulet Sandsynlighed, som kan anvendes til at beregne sandsynligheden for at ramme en cylinderformet jordforurening af en given størrelse med boringer/jordprøver placeret i en kvadratisk gitterstruktur, jf. figur 2. I princippet er jordforurening her defineret som indhold over (jord-)kvalitetskriteriet. Med udgangspunkt i dette JAGG-modul er der i det følgende skitseret nogle beregningsmæssige betragtninger af sandsynligheden for at konstatere en cylinderformet jordforurening af en vis størrelse på baggrund af en screening i poreluften. radius Sandsynlighedsberegning Der antages kvadratiske boremønstre. Gitterlængden er afstanden mellem de nærmeste boringer i gitterets krydspunkter. Forurening Det antages at det forurenede område er cylinderformet. Der udtages prøver i boringerne med kortere afstand end cylinderens antagede højde. Radius af forurenet områder 2 m gitterlængde LagtykkelseGitterlængde Sandsynlighed (m) (m) (%) lag ,98 % lag 2 0 % lag 3 0 % b lag 4 0 % o Samlet tykkelse: 2 m Samlet sandsynlighed: 0 % (Indtast kun et lag for 2D-beregning) ri n g b o r i n g b o ri n g Ud til forsiden Hjælp Figur 2: JAGG-modulet til sandsynlighedsberegning. Hvis vi antager en lille, men kortlægningsberettiget, olieforurening på 10 kg olie og en gennemsnitskoncentration på mg/kg TS, svarer dette, med en volumenvægt på 1,7 ton TS/m 3, til et jordvolumen på ca. 6 m 3. Antages en cylinderformet forurening med en højde på 2 meter, bliver jordforureningens radius ca. 1 meter. Antages dertil, at jordforureningen bidrager med væsentligt forhøjede poreluftkoncentrationer (mere end ca. 20 gange afdampningskriteriet efter mere end 1 år) i en afstand på op til 1 meter væk i poreluften, så bliver den beregningsmæssige effektive radius for jordforureningen 2 meter. Hvis spildet er af ældre dato, altså væsentligt mere end 1 år eller hvis der er tale om mindre flygtige olietyper, f.eks. spildolie eller motor-/smøreolie, er det vores vurdering, at den effektive radius formentlig vil være mindre. 4

5 Figur 3 viser sandsynligheden for at placere et poreluftpunkt inden for forureningens effektive radius, som funktion af afstanden imellem poreluftpunkterne, når de antages placeret i en kvadratisk gitterstruktur. Resultaterne gælder også for forureninger med en tilsvarende konfiguration, f.eks. 50 kg olie med en gennemsnitskoncentration på mg/kg TS. Sandsynlighed (%) Gitterafstand (m) Figur 3: Beregnet sandsynlighed for at placere et poreluftpunkt inden for den effektive radius af en mindre jordforurening. Hvis det antages, at den tænkte jordforurening ligger under en bygning på 20 gange 10 meter, kan vi se af figuren, at en gitterafstand på 5 meter (ca. 15 poreluftpunkter) giver os ~50 % sandsynlighed for at fange jordforureningen, mens en gitterafstand på 3,6 meter (ca. 18 poreluftpunkter) giver os ~90 % sandsynlighed. Disse scenarier koster altså mellem 7,5 og 9 poreluftpunkter pr. 100 m 2. I eksemplet fra figur 1 er der ikke just tale om en pæn gitterstruktur, men den gennemsnitlige afstand imellem poreluftpunkterne er på i størrelsesordenen 9 meter (med en dækning på kun omkring 1,5 poreluftpunkter pr. 100 m 2 ). Her falder sandsynligheden for at fange den lille men kortlægningsberettigede jordforurening til maksimalt ~15 % - dvs. at der er overhængende risiko for ikke at konstatere røgen fra jordforureningen altså for at udfaldet af undersøgelsen bliver en falsk negativ. I henhold til beregningseksemplet skal der altså foretages poreluftmålinger med en indbyrdes afstand på omkring 3,6 meter (svarende til ca. 9 punkter pr. 100 m 2 ) for at have 90 % sandsynlighed for at konstatere væsentligt forhøjede kulbrinteindhold i poreluften, der kunne indikere en jordforurening med olieprodukter (med den givne konfiguration). 90 % sandsynlighed kunne nok med rimelighed kaldes for en høj grad af sikkerhed! Jordforurening.info

6 Diskussion I forhold til beregningerne ovenfor er der selvfølgelig indbygget en række forudsætninger, som måske - eller måske ikke - er realistiske i forhold til de situationer, vi typisk skal forholde os til på konkrete sager. Resultaterne illustrerer imidlertid, at det kan være problematisk at bruge poreluftmålinger til at finde ukendt jordforurening og til at vurdere kortlægningsspørgsmålet på oliesager. Der er ikke nogen tvivl om, at poreluftmålinger som redskab er gode nok, og også har en række fordele i forhold til at gennembore gulvene, i f.eks. tidligere værksteder, for at udtage jordprøver med traditionelt boreudstyr. Med poreluftprøver skal vi nok opdage en jordforurening med oliekomponenter, blot vi udtager prøven tæt nok på forureningen, og blot vi anvender et tilstrækkeligt lavt kriterium for, hvornår kulbrinter i poreluftprøver kan være et udtryk for jordforurening. ppbrae Men hvor tæt skal vi egentlig på dvs. hvor mange prøver skal vi udtage? Og hvor lave poreluftkoncentrationer kan indikere en jordforurening, når vi taler om ældre spild med mindre flygtige olietyper (f.eks. spildolie og motor-/smøreolie)? Lige nu er det vores vurdering, at praksis omkring prøvetæthed og screeningsniveau ofte ikke berettiger udtryk som, at der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at der ikke er (væsentlig) jordforurening. Et pragmatisk alternativ til at udtage en hulens masse prøver kunne være at nedtone graden af sikkerhed i den endelige vurdering, f.eks. til at der foreligger en rimelig grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlig jordforurening inden for det screenede område. Herunder kan JAGG-modulet Sandsynlighed evt. tages i brug for at beregne den sandsynlighed, der, med et givent prøvetagningsnet, er for at konstatere en given jordforurening. Med udgangspunkt i forskellige scenarieberegninger vil det således være muligt at foretage en faglig og politisk vurdering af, hvad der ligger i en rimelig eller høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlig jordforurening. Til at understøtte en fremgangsmåde med flere prøver og evt. blødere formuleringer kunne man i større omfang benytte feltudstyr (f.eks. ppbrae) til at screene poreluften med en betydelig rumlig prøvetæthed i både plan og dybde, se f.eks. /2/, og udvælge punkter til akkrediteret poreluftanalyse på baggrund af screeningsresultaterne. Netop denne strategi er DMR, sammen med Region Nordjylland, ved at undersøge/dokumentere i et igangværende teknologiudviklingsprojekt under Miljøstyrelsen - både for olieforureninger og for forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Med udgangspunkt i beregningseksemplerne og diskussionen ovenfor vurderes der at være grobund for, at vi som branche ser på en almen udbredt praksis omkring afklaring af kortlægningsspørgsmålet for ukendte olieforureninger ved hjælp af poreluftprøver. Dertil kan det også være værd at tænke over praksis omkring anvendelse af poreluftprøver til undersøgelse og kortlægning af ikke-overfladerelateret olieforurening (ved dybereliggende kilder som f.eks. brønde/kloakker), eller til undersøgelse af grundvandsrisiko. Det er dog vigtigt at præcisere, at det ikke er praksis omkring undersøgelse af potentielle kilder med kendt placering, eller praksis omkring anvendelse af poreluftprøver til risikovurdering for indeklimaet, vi anfægter. Referencer: /1/ Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager. Miljøprojekt nr. 1310, /2/ Lokalisering af hot-spot under en bygning på renserigrund. P. Larsen, P. Loll, C. Larsen og A. Dohm. Jordforurening.info nr. 1, s ,

7 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Af Anne-Sofie Fleischer Michaelsen, freelancer En stor del af de lokaliteter, der er kortlagt på V1 og V2, udgøres af gamle nedlagte ukontrollerede lossepladser, fyldpladser og andre opfyldte områder. I denne artikel er de alle betegnet som lossepladser. Vores viden om dem bygger på kommunernes indberetninger til de tidligere amter i starten af 1980 erne, hvis primære formål var at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der kunne være deponeret kemikalieaffald. Flere amter og kommuner har senere foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af lossepladserne, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos. Indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser har også været meget afhængig af gamle flyfotos. Men flyfotoene har en række mangler, især i byområderne. Den måde, vi har arbejdet på, bevirker, at vi kun har et begrænset kendskab til lossepladser, som var i drift inden midten af 1950 erne. Indledning I et projekt for /note 1/ er der arbejdet med spørgsmålet: Kan opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem organiseres anderledes og gøres bedre? Projektet er et pilotprojekt og har omfattet første del af det metodiske udviklingsarbejde. Udgangspunktet for projektet har været at afklare forskellige historiske kilders anvendelighed til at skaffe viden om gamle lossepladser. Det er primært kilder, som vi hidtil ikke har anvendt til formålet, heller ikke for andre mulige jordforureningskilder. Et andet udgangspunkt har været at prøve at arbejde samlet med de gamle lossepladser i et geografisk område frem for kun at arbejde med hver enkelt losseplads/lokalitet for sig, som man traditionelt gør inden for jordforureningsområdet. Det at arbejde med lossepladserne samtidig giver en effektivisering af arbejdsgangen, der gør det muligt at anvende en række historiske kilder, som normalt ikke anvendes, fordi det er besværligt og dyrt kun at finde oplysninger frem om en enkelt lokalitet. For at udnytte de historiske kilder mest hensigtsmæssigt er der taget udgangspunkt i et geografisk område, der består af en kommune fra før kommunalreformen i Der er arbejdet med den tidligere Ballerup-Maaløv Kommune og primært fra ca til midten af 1950 erne, hvor kommunen udviklede sig til en forstadskommune til København. Alle skriftlige kilder er fra Ballerup Stadsarkiv. Ved gennemgangen af de historiske kilder er der endvidere indsamlet indtryk af deres anvendelighed til at skaffe viden om andre mulige jordforureningskilder. Jordforurening.info

8 Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller De vigtigste anvendte historiske kilder er forhandlingsprotokollerne for kommunens sundhedskommission og dens sogneråd. De indeholder oplysninger om i alt 31 lossepladser og yderligere 15 lokaliteter, hvor der er mulighed for, at der har været en losseplads. Lossepladserne er hovedsageligt fra 1930 erne til 1940 erne. De har meget forskellig karakter og spænder over opfyldninger af gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier, ulovlig henkastning af affald til egentlige lossepladser for bymæssig bebyggelse. Enkelte var kendte i forvejen af regionen. Der er generelt få faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser. Forhandlingsprotokollerne indeholder også oplysninger om kommunens affaldsindsamlingsordninger og om kommunens sundhedsvedtægt og sundhedskommissionens generelle bestemmelser, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Forhandlingsprotokollerne indeholder samlet mange historiske oplysninger om lossepladser og håndtering af affald i kommunen. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder desuden mange historiske oplysninger om kommunens by- og erhvervsmæssige udvikling. Begge aspekter kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. De relevante oplysninger står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver forhandlingsprotokol for at finde dem. Forhandlingsprotokollerne indeholder tilsammen ca sider tekst skrevet i hånden. Gennemlæsningen af forhandlingsprotokollerne er et omfattende arbejde på grund af protokollernes mange håndskrevne sider og de mange forskellige typer sager, som protokollerne omhandler. Gamle lister og kartotekskort over ejendomme Det er et fællestræk for forhandlingsprotokollerne, at oplysninger om eksisterende lossepladser og mulige lossepladser ikke umiddelbart kan stedfæstes til en geografisk lokalitet. Lossepladserne er angivet ved et navn og stilling på en landmand, en gartner eller et navn på en gård, gartneri, virksomhed, grundejerforening eller naturlokalitet. I den seneste del af protokollerne kan oplysninger om lossepladser være knyttet til et matrikelnummer. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. I Ballerup Stadsarkiv er der fundet gamle lister og kartotekskort fra kommunens skatteforvaltning, der kan anvendes til den første del af den geografiske lokalisering. I Ballerup Stadsarkiv er der således årlige skattemandtalslister for de enkelte ejendomme i kommunen fra Her kan lossepladser, der er i drift i løbet af denne periode, og som nævnes ved et navn og stilling på en person, forbindes med de matrikler, der tilhører personen på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift. I Ballerup Stadsarkiv er der også gamle kartotekskort, der har været anvendt af kommunens forvaltning fra ca til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme til brug for udskrivningen af ejendomsskatter. Her kan lossepladser, der er i drift i løbet af denne periode, og som nævnes ved et navn på en person, gård, gartneri eller virksomhed, forbindes med de matrikler, der tilhører personen, gården, gartneriet eller virksomheden på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift. Kartotekskortene kan også være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, f.eks. ejerskifte, ændring i anvendelsen og udstykning eller udvidelse, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. 8

9 Lokalhistoriske skrifter om Aagesdal og Kavsbjerggaard I projektet er der indsamlet oplysninger om to af de lossepladser, som nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Det er lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen på Kavsbjerggaard, der nævnes enkelte gange i slutningen af 1930 erne og begyndelsen af 1940 erne /note 2/. Indsamlingen af oplysninger er bl.a. foretaget ved en søgning i Ballerup Stadsarkiv efter lokalhistoriske skrifter om de to gårde og den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdenes jorder. En direkte søgning efter selve lossepladserne vil ikke give noget resultat. Ved søgningen fremkom jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger, en bog med beretninger fra ældre borgere og lokalhistoriske artikler om landsbyen, hvor den ene gård lå. De lokalhistoriske skrifter indeholder mange oplysninger, der kan anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladsen på Aagesdals jord og afgrænsningen af lossepladsfyldets udstrækning samt til at belyse lossepladsfyldets sammensætning og lossepladsens driftsperiode. De lokalhistoriske skrifter giver vigtige oplysninger om lossepladsen, som ikke kan opnås via de andre kilder, der er anvendt i projektet. De lokalhistoriske skrifter indeholder ingen oplysninger om selve lossepladsen på Kavsbjerggaard. Der forekommer oplysninger om Kavsbjerggaard og den efterfølgende bebyggelse på gårdens jord, som supplerer de andre kilder, der er anvendt i projektet. Men mængden af oplysninger er væsentlig mindre end for Aagesdal. Gamle selvangivelser For lossepladsen på Kavsbjerggaard er der også anvendt oplysninger fra gamle selvangivelser i Ballerup Stadsarkiv fra gårdejeren. Kavsbjerggaard Jordforurening.info

10 Danmarks Højdemodel For at indsamle oplysninger om lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag for lossepladserne på Aagesdal og Kavsbjerggaard er der foretaget en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i dag, og før lossepladsaktiviteterne begynder. Hertil er anvendt DHM/Terræn i Danmarks Højdemodel fra fra Kort & Matrikelstyrelsen og højdekurvebilledet i topografiske militærkort målt i 1900, der er kendt som befæstningskortene omkring København. Kortene har højdekurver med 1 1/4 meter ækvidistance og en bedre gengivelse af terrænoverfladen end målebordsbladene for området. Sammenstillingen er foretaget i GIS (Geografisk Informationssystem). Aflæsningen af terrænforskellen og vurderingen af mægtigheden af opfyldning og lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange indsamlede oplysninger om de to lokaliteter, herunder fra de traditionelle kilder som gamle matrikelkort, gamle målebordsblade og gamle flyfotos. SKRIFTLIGE SPOR Aflæsningen af terrænforskellen har været vanskelig og tidskrævende, dels fordi den senere opfyldning på de mange parcelhusgrunde på gårdenes jorder under grundenes anvendelse har gjort den nuværende terrænoverflade ujævn, og dels fordi højdekurverne på befæstningskortet for den ene gård ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS på grund af en fejl i den oprindelige optegning af befæstningskortet og på grund af den generelle usikkerhed i metoden for georefereringen af de gamle topografiske kort. Sammenstillingen har derfor været begrænset til områder, hvor der ifølge kilderne kan forekomme lossepladsfyld. Her har sammenstillingen kunnet anvendes til at vurdere, om der er foretaget opfyldning i et konkret område og til at anslå fyldmægtigheden. Angivelsen af fyldmægtigheden har været forbundet med en vis usikkerhed og med begrænsninger for områderne med de tidligere vandhuller på grund af manglende oplysninger om vandhullernes dybde. Højdemodellen har også kunnet supplere oplysningerne fra de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om vandhullerne og afklare usikkerhed om opfyldning. Men den senere opfyldning på de mange parcelhusgrunde under deres anvendelse har ikke gjort det ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld og anden fyld og dermed ikke muligt at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag. Se figur 1. Lokalhistoriske kilder om Ballerup by I Ballerup Stadsarkiv er der under emnet Ballerup Grundejerforening fundet lokalhistoriske skrifter med oplysninger om håndteringen af affaldet i Ballerup by og lossepladserne for byens affald i 1920 erne-1940 erne. I denne periode var Ballerup Grundejerforening meget aktiv i løsningen af byens problemer på en række områder, bl.a. i bortskaffelse af byens affald, hvilket har efterladt sig skriftlige spor. Materialet omfatter breve til og fra grundejerforeningen med mange relevante oplysninger. Det omfatter også grundejerforeningens forhandlingsprotokol og dens jubilæumsskrift samt en samling avisudklip, der indeholder spredte, men væsentlige oplysninger. 10

11 Figur 1: Udsnit af ortofoto DDOby 2009 med parcelhuskvarteret på Aagesdals tidligere jord og det rekreative grønne område syd for. Her vist med de optegnede arealer, hvor der er konstateret opfyldning ved sammenstillingen af DHM/Terræn og befæstningskortet i de udvalgte områder, og hvor der er mulighed for lossepladsfyld. Aagesdal Jordforurening.info

12 Ballerup-Maaløv Samlet set De anvendte historiske kilder i projektet kan alle sammen anvendes til opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser i Ballerup-Maaløv Kommune samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Kilderne supplerer hinanden godt. Det tager generelt set lang tid at anvende kilderne, men tiden er investeret godt, for man får mange brugbare informationer igen. Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om et større antal lossepladser af meget forskellig karakter, som ikke blev opsporet med den tidligere kortlægningsindsats. Indsatsen for Ballerup-Maaløv-området har bestået af indberetninger fra kommunen, primært af lossepladser, der var en sag i kommunens journalsystem, og det tidligere amts gennemgang af gamle flyfotos i udvalgte områder. Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser. De anvendte forhandlingsprotokoller, sundhedsvedtægter, skattepapirer, lokalhistoriske skrifter, breve og avisudklip indeholder tilsammen rigtig mange historiske oplysninger om affaldshånd-tering, affaldsstrømme, lossepladsaktivitet og afledte interessekonflikter i Ballerup-Maaløv Kommune samt sundhedskommissionens og sognerådets tiltag heroverfor. Kilderne indeholder også rigtig mange historiske oplysninger om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Dette kan give værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser og tilmed forbedre opsporingen af lossepladserne. I de historiske kilder findes oplysningerne om lossepladserne oftest som indirekte oplysninger. Det er derfor vigtigt at kunne afkode de historiske kilders oplysninger. Jo flere historiske kilder man læser, jo bedre bliver man til at afkode kildernes oplysninger. Ved at læse og sammenstille flere historiske kilder, som i dette projekt, opnås en indsigt i kommunens historiske udvikling, der giver en synergieffekt i udbyttet af oplysninger. Der opnås således en bedre forståelse og tolkning af de enkelte kilder, hvilket både har betydning for de lossepladser, man finder, og de oplysninger man indsamler om de enkelte lokaliteter i de enkelte kilder. Der opnås også mulighed for at supplere de specifikke faktuelle oplysninger om den enkelte losseplads i kilderne med viden fra andre lossepladser og håndteringen af affald i kommunen, hvilket f.eks. kan give oplysninger om lossepladsens størrelse, fyldsammensætning og driftsperiode. Samlet bidrager dette til en bedre opsporing og lokalisering af de gamle lossepladser samt en bedre sammenstilling af konkrete faktuelle oplysninger om dem ud fra kilderne. Endvidere kan den historiske indsigt i kommunen give input til metoder til at opspore og lokalisere lossepladser, der ikke er nævnt i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Erfaringen fra projektet viser også, at de historiske oplysninger om den enkelte lossepladslokalitet, der kan opnås fra den historiske indsigt i hele kommunen og specifikke historiske oplysninger fra de gamle skattepapirer og fra de lokalhistoriske skrifter om området omkring lossepladsen, giver en meget bedre forståelse og tolkning af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos og dermed en meget bedre informationsindsamling om den enkelte losseplads fra disse traditionelle kilder. Dette vurderes også at omfatte informationsindsamlingen fra de traditionelle kilder som den nuværende kommunes sagsarkiv (miljø-, bygge-, brand-, udstyknings- og plansager) samt interviews med grundejere og ældre borgere. 12

13 Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt kartotekskortene over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter har desuden vist sig at indeholde mange oplysninger, der kan anvendes til opsporingen og lokaliseringen af mulige kilder til anden jordforurening, f.eks. tidligere virksomheder samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Da arbejdet består i at sammenstille oplysninger fra mange kilder, giver det størst udbytte, hvis gennemlæsningen af de historiske kilder udføres af den samme person eller af få personer, der arbejder tæt sammen i et koncentreret projektforløb. Kilder som sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller forudsætter en faglig indsigt i gamle lossepladser og håndtering af affald. De anvendte forhandlingsprotokoller, kartotekskort og private breve er skrevet i hånden med skråskrift, hvor der i en stor del af materialet er anvendt en ældre dansk skriftform og et ældre dansk sprog. Læsbarheden af den ældre skrift er dog forskellig. F.eks. er skriften på det store antal sider i sognerådets forhandlingsprotokoller pæn med mange overskrifter og kun lidt påvirket af det ældre danske sprog. I andre kilder forekommer afsnit med en sjusket håndskrift og/eller dårlige formuleringer eller en lille håndskrift. Noter /1/ Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950., Teknik og Administration, Nr Projektrapport udarbejdet af cand. techn. soc. Anne-Sofie Fleischer Michaelsen på Roskilde Universitetscenter på Institut for Miljø, Samfund og Rummelig Forandring med bistand fra Tage Vikjær Bote, COWI. /2/ I undersøgte Københavns Amt en lille ældre losseplads, som indgik i driften af det store svinehold på gården Vasehøj i ca i Ballerup-Maaløv Kommune. Undersøgelserne resulterede i, at amtet udlagde 0,5 m ren jord på de 12 parcelhusgrunde, der lå på lossepladsarealet og etablerede gasafværgeforanstaltninger under 2 parcelhuse. Jordforurening.info

14 KORT INFO Ideerne blomstrede på Danmarks Miljøportals brugerseminar Danmarks Miljøportals første brugerseminar blev en win/win: Deltagerne tog hjem med ny inspiration, og Miljøportalen fik et katalog, der bugner af gode ideer. Et katalog med 377 ideer, forslag og konstruktive kommentarer, det var, hvad Danmarks Miljøportal havde med hjem fra brugerseminaret, der blev afholdt i København i slutningen af juni miljø- og naturfolk fra hele landet deltog i seminaret, og de var mere end villige til at byde ind med gode ideer, der kan være med til at tegne fremtidens Miljøportal. Danmarks Miljøportal skal til enhver tid være en spejling af de behov, vores brugere har i deres daglige arbejde. Det betyder, at vi skal være gode til at lytte, gå i dialog og til at udvikle nye brugervenlige løsninger. Derfor var vi naturligvis spændte på, om vores brugere var interesserede i at deltage i seminaret og indgå i denne dialog, siger Birgitte Pahl, sekretariatsleder for Danmarks Miljøportal. Deltagerne var ovenud tilfredse med seminaret, og ifølge deres evalueringer er de også parate til at komme igen til næste år. GPS-stedsidentifikation og vandkvalitet På brugerseminaret blev der afholdt fem simultane workshops, hvis resultater i hovedtræk blev fremlagt i den store mødesal. Mange af ideerne går på det rent faglige f.eks.: GPS-stedsidentifikation i felten til visning af beskyttet natur, arter og vandløbsbræmmer; vandplanstemaer på Arealinformation samt let forståelig præsentation af analysedata til at formidle information om vandkvalitet. Andre ideer handler om at gøre miljødata mere interessante og brugervenlige: Gør det let og mobilt både for borgere og miljømedarbejdere, giv adgang til data på tværs af myndighederne mv. Desuden var der forslag til en række mobil-apps til Miljøportalen og flere ønsker om integration til andre systemer. Ideer til både den korte og den lange bane Idékataloget er nu lagt ud til de miljøfaglige følgegrupper, som i den kommende tid vil arbejde videre med ideerne. Idékataloget er en guldgrube for os. Nogle af ideerne er lige til at gå til og passer fint ind i strategien på den korte bane, mens andre ideer vil kræve mange ressourcer og derfor skal tænkes ind på lidt længere sigt. Sikkert er det dog, at alle ideer vil blive vurderet på lige vilkår, siger formanden for den Miljøfaglige følgegruppe på Natur, Ann Ammitzbo, Natur og Miljøchef i Favrskov kommune. Ann opfordrer samtidig alle interesserede til at tilmelde sig Danmarks Miljøportals nyhedsbrev, hvis de vil følge arbejdet på tæt hold. Næste seminar holdes den 20. juni ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i

15 Nye værktøjer til bedre risikovurdering på grundvandstruende lokaliteter Af Andreas H. Kristensen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S Kvantificering af lokalitetsspecifikke nøgletal kan være en stor hjælp, når der skal prioriteres mellem forurenede grunde med mulig risiko for grundvandet. Dansk Miljørådgivning har den seneste tid arbejdet målrettet med nye metoder til bestemmelse kildestyrkekoncentrationen og nedbrydningsraten i den umættede zone på grundvandstruende lokaliteter. En vigtig del af regionernes miljøarbejde består i at prioritere indsatsen over for det store antal kortlagte lokaliteter med mulig eller konstateret jordforurening. Især prioriteringen over for grundvandstruende lokaliteter kan være kompleks, idet et grundvandsmagasin eller et indvindingsopland ofte vil være truet eller påvirket af flere punktkilder på samme tid. Miljøstyrelsen har for nyligt udgivet et miljøprojekt med konkrete forslag til, hvordan risikoen for forskellige lokaliteter gøres sammenlignelig og herefter kan danne baggrund for en risikobaseret prioritering /1/. Den foreslåede fremgangsmåde gør brug af et pointsystem, der bl.a. afhænger af udvalgte nøgleparametre på hver enkelt lokalitet. Særligt den lokalitetsspecifikke flux ned mod grundvandet (kildestyrken, J 0 ) er helt afgørende for, hvordan den enkelte lokalitet prioriteres. Den konceptuelle model i figur 1 repræsenterer en typisk forureningssituation med mulig nedsivning mod grundvandet. Den helt afgørende parameter er her kildestyrkekoncentrationen (C 0 ), defineret som koncentrationen af forurening opløst i porevand lige under jordforureningen. Denne værdi udgør mange gange udgangspunktet for en stationær beregning af kildestyrken (J 0 ) og koncentrationer ned gennem den afskærende zone, som f.eks. i den kommende JAGG 2.0. Derudover kan særligt den naturlige nedbrydningsrate på olieforurenede lokaliteter have afgørende betydning for størrelsen af den resulterende forureningsflux til grundvandet (J GW ) /2/. (C 0 ), (J 0 ) (J GW ) Jordforurening.info

16 Figur 1: Konceptuel model af nedsivning fra en jordforurening mod et underliggende grundvandsmagasin. Baseret på /3/. I samarbejde med bl.a. Miljøstyrelsen, Region Sjælland og Oliebranchens Miljøpulje har Dansk Miljørådgivning, sammen med Ejlskov og Aalborg Universitet, afprøvet to nye feltmetoder til lokalitetsspecifik måling af hhv. kildestyrkekoncentrationen og nedbrydningsraten i den umættede zone på grundvandstruende sager. I det følgende beskrives de to metoder og efterfølges af et eksempel på metodernes anvendelse i ovenstående kontekst. Porevandsprøver til måling af kildestyrkekoncentrationen Ved en traditionel filtersætning er det normalt ikke muligt at udtage porevand i den umættede zone, da vandet her er bundet af kapillære kræfter. I stedet udtages porevand normalt ved brug af sugeceller, der påføres et vakuum /4/. Imidlertid har vakuumbaserede metoder haft en begrænset anvendelse til udtagning af porevand på forurenede lokaliteter som følge af en risiko for, at det påførte vakuum øger afdampningen af flygtige stoffer med falsk lave porevandskoncentrationer til følge /5/. Manglen på metoder til udtagning af repræsentative porevandsprøver på forurenede lokaliteter betyder, at C 0 typisk må estimeres indirekte ud fra jordkoncentrationer og efterfølgende fugacitetsberegninger med f.eks. Miljøstyrelsens JAGG-model. Alternativt må der regnes med maksimal opløselighed af de givne forureningskomponenter (f.eks. 16

17 6 mg/l for fyringsolie/diesel, 210 mg/l for benzin, 240 mg/l for PCE og mg/l for TCE). I praksis vil disse fremgangsmåder dog ofte føre til beregnede værdier for fluxen J 0, der er urealistiske høje - og i nogle tilfælde medføre, at sager, der ikke udgør en reel risiko, prioriteres til afværgeindsats /5/. Ved det nye prøvetagningskoncept beskrevet i /6/ kombineres sugeceller i jorden med adsorption af forureningsstoffer i porevandet på en SorbiCell-VOC fra det danske firma Sorbisense. Sorbicellen indsættes mellem sugecellen og en vakuumbeholder, der påføres et undertryk. På denne måde suges porevand ud af jordmatricen og opløst forurening opsamles på Sorbicellen uden tab af flygtige komponenter. Efterfølgende bestemmes massen af forureningsstofferne ved akkrediteret analyse, mens porevandskoncentrationen kan beregnes ud fra det opsamlede prøvevolumen - præcis som ved udtagning af poreluftprøver /6/. Sorbiceller kan anvendes til bestemmelse af både chlorerede kulbrinter og nedbrydningsprodukter, BTEX er, kulbrintefraktioner og pesticider med detektionsgrænser ned til ca. 1 µg/l afhængigt at den opsamlede mængde porevand. En principskitse af metoden er vist i figur 2. Figur 2: Principskitse for udtagning af porevandprøver med sugeceller og SorbiCell VOC /6/. Jordforurening.info

18 In-situ test til dokumentation af naturlig nedbrydning på oliesager I den kommende JAGG 2.0 åbnes der op for at inddrage naturlig nedbrydning af benzin- og oliestoffer i risikovurderingen i et omfang, der afhænger af vidensniveauet på den konkrete lokalitet /2/. I litteraturen er der beskrevet en lang række metoder og strategier til dokumentation af nedbrydningen /1/, som også forsøgsmæssigt er anvendt herhjemme. Disse metoder er dog generelt meget omkostningsfulde og tidskrævende, hvilket generelt gør dem uegnede på størstedelen af kortlagte olieforureninger /7/. Dansk Miljørådgivning har i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet Dual Point Degradation testen (DPD-testen) til kvalitativ og kvantitativ dokumentation af aerob nedbrydning i den umættede zone /8/. Testen er i sin nuværende udformning baseret på benzen som modelstof, der nedblæses på gasform i et filter i den umættede zone under jordforureningen (P1). Samtidigt oppumpes poreluft fra et filter (P2), der er etableret ved siden af P1. Forsøgsopstillingen er vist i figur 3. PID-målepunkt omskiftes mellem indløb og udløb PID LMSxi MULTI GAS ANALYZER O 2 CO2 Z P1 MiniRAE 2000 X P2 Z X SKC Udstyr: Flowretning benzen koncentrat Flowretning benzen mellem konc. Flowretning ren luft Testdybde (middel) Afstand mellem poreluftspyd Gasflaske med metalkapillar Kugleflowmeter (2 stk.) Haneventil påmonteret poreluftspyd (2 stk.) PID-måler (MiniRAE 2000) Flowfelt Poreluftpumpe (SKC 224-PCMTX8) Slangeklemme IR-måler (Gas Data LMSxi) Dräger kulrør Figur 3: Opstilling for DPD-testen af aerob benzennedbrydning i den umættede zone /8/. Testen består af to testforløb, hvor benzen først nedblæses i blanding med O 2 og N 2 (aerob test) og umiddelbart derefter med N 2 (anaerob testforløb). Der moniteres løbende på indholdet af benzen i P2, hvor poreluft oppumpes, og hver test forløber, indtil der indstiller sig steady-state (se figur 4). Dataanalysen begrænser sig til at se på forskellen mellem koncentrationsniveauet i opsugningspunktet efter opnåelse af steady-state under hhv. det aerobe og anaerobe testforløb. Forskellen mellem udsugningskoncentrationen efter de to tests er et konservativt udtryk for den aerobe nedbrydning og kan anvendes til at estimere en 1.-ordens aerob nedbrydningsrate. 18

19 PID (ppm) Aerobt forløb Anaerobt forløb Udtryk for nedbrydning O 2 / CO 2 (%) PID(ppm) Kulrør Model-PID Estim. Steady-state Aerob/Anaerob CO2 (%) O2(%) Tid (min) Figur 4: Eksempel på resultater fra en DPD-test. Pesticid: Type* Eksempel på anvendelse af de nye Antal metoder lok. i alt, på dieselforurenet Antal lok. lokalitet I % I det følgende gennemgås et eksempel hvor parameter på en forureningssituation, m. fund hvor de nye er undersøgt > 0,1 µg/l undersøgelsesmetoder kan give en betydeligt mere korrekt og mindre konservativ risikovurdering, end hvis man kun har data fra en traditionel forureningsundersøgelse. Det antages, at der er tale om en middelstor og velafgrænset dieselforurening i den umættede zone. En fugacitetsberegning med anvendelse af konservative modelstoffer vil i denne situation give en porevandskoncentra-tion, der er højere end dieselolies maksimale vandopløselighed på ca µg/l, % der derfor indledningsvis anvendes som C 0 i risikovurderingen. Øvrige risikoparametre fremgår af figur 5a. Ubefæstet område Forurenet areal: 50 m 2 Nettoinfiltration: 300 mm Installation af to sugeceller Umættet finsand Olieforurening 2-5 m u.t. (op til mg/kg TS) 20 m GVS C 0 = µg/l J 0 = 90 g/år C1= 920 µg/l C2=170 µg/l Mættet groft sand Gradient: 3,5 Fanebredde i strømningsretning: 15 m 20 m C 0 = 300 µg/l J 0 = 4,5 g/år GVS C1=46 µg/l C2=8,5 µg/l Figur 5a: Beregningseksempel med JAGG trin Ia og IIa. Figur 5b: JAGG med anvendelse af målt værdi for C0. Forureningens kildestyrke (J 0 ) kan ud fra C 0, arealet og nettoinfiltrationen beregnes til 90 g/år. I JAGG (trin Ia og IIa) kan grundvandskoncentrationen efter kildenær opblanding (C 1 ) estimeres til 920 µg/l, svarende til mere end 100 x grundvandskvalitetskriteriet. Selv efter kildefjern opblanding (C 2 ) beregnes en grundvandskoncentration på 170 µg/l (efter ca. 90 meter, svarende til 1 års grundvandstransport). Ved denne traditionelle risikovurdering kan det således ikke afvises, at oliespildet på sigt vil kunne medføre uacceptabel påvirkning af grundvandet. Jordforurening.info

20 Branche mv Antal lokaliteter fund > 0,1 kvens prøver fra prøver med kvens Antal lok. m. Fundfre- Antal Antal Fundfre- undersøgt* Ved supplerende µg/l undersøgelser kan det vælges branche* branchen at installere to fund sugeceller > µg/l lige prøver under med jordforureningens hot-spot som vist i figur 5b. undersøgt* Der måles som det højeste en koncentration af oliekulbrinter i porevandet på 300 µg/l, hvilket ud fra tidligere erfaringer 1 - flere pesticider > vurderes at være realistisk for en gasolieforurening (dvs. fyringsolie eller diesel). 0,1 Det µg/l betyder, at forureningens kildestyrke (J 0 ) reduceres med en faktor 20 til 4,5 g/år. Samme beregningsmæssige reduktion fås for værdierne af C 1 og C 2, jf. figur 5b. Med den målte kildestyrkekoncentration vil der stadig være en beregningsmæssig risiko i JAGG på trin Ia, men ikke længere på trin IIa. Resultatet af beregningen på trin IIa ligger dog på niveau med kriteriet. Endeligt udføres en DPD-test ca. 1 meter under jordforureningen for at undersøge om opløste oliestoffer kan blive nedbrudt under transport ned gennem den umættede zone. Inden testen i gangsættes foretages en måling af poreluftens indhold af O 2, CO 2 og TVOC. Målingerne viser, at der er 15 % O 2, 6 % CO 2 og indhold af TVOC under detektionsgrænsen. Gasmålingerne indikerer således, at oliedampe nedbrydes aerobt og omdannes til CO 2. Ved den udførte DPD-test finder man frem til, at aerob nedbrydning kan finde sted dvs. benzenkoncentrationen er mærkbart højere efter den anaerobe test end efter den aerobe test, som illustreret i figur 4. Derudover estimeres en 1.-ordens nedbrydningsrate (for modelstoffet benzen) på > 0,05 d -1, hvilket er realistisk sammenlignet med nedbrydningsstudier af den umættede zone beskrevet i litteraturen, f.eks. /8/. 20 m GVS 1. Ordens nedbrydningsrate > 0,05 d -1 Opløst forurening nedbrydes indenfor 1 m Figur 6a: Placering DPD-boringer samt testresultat. Figur 6b: Gennembrudskurve beregnet med analytisk model, der inkluderer nedbrydning. De målte værdier for kildestyrkekoncentrationen C 0 og nedbrydningsraten indsættes nu i en analytisk model for nedsivning, der medtager betydningen af naturlig nedbrydning under transporten. Beregningsmodellen er identisk med det formelsæt, der er en del af den kommende JAGG 2.0. Modellen bruges til at beregne en gennembrudskurve i afstanden 1 meter under punktet, hvor C 0 er målt i porevandet. Som vist i figur 6b kan det beregnes, at der i denne dybde opnås en porevandskoncentration på maksimalt 1,1 µg/l, dvs. betydeligt under grundvandskvalitetskriteriet. Anvendelse af de nye metoder Det gennemgåede eksempel viser, hvordan man kan bruge konkrete målinger af C 0 og 1.-ordens nedbrydningsraten til at undersøge risikoen for nedsivning til grundvandet. I det konkrete eksempel kunne man vise, at der ikke er risiko, hvilket ikke var muligt ved en traditionel risikovurdering baseret på jordprøver og den nuværende JAGG-model. Som det gælder for alle undersøgelser, der skal danne grundlag for en risikovurdering, bør de beskrevne metoder anvendes i situationer, hvor forureningsudbredelsen er stabiliseret og velbeskrevet. Derudover er det vigtigt at kende de geologiske forhold 20

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 - Videnskabelig artikel, tillæg til Teknik og Administration Nr. 1 2012 Offentlige Arkiver og andre

Læs mere

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Teknik og Administration Nr. 1 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Problemstillinger

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

DANMARKS AREALINFORMATION

DANMARKS AREALINFORMATION DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte

Læs mere

Nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone

Nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone i den umættede zone I opgraderingen af risikovurderingsværktøjet JAGG til version 2.0 vil det som noget nyt være muligt, at vurdere naturlig nedbrydning under nedsivning af oliestoffer i jordens umættede

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig Bagatelgrænser Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 1/18 Rekvirent Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011

Læs mere

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Titel: Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Forfattere: NIRAS A/S Falkenberg, J.A. Haudrup Milwertz, T. Nielsen, A.

Læs mere

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

inger og prøvesteder aja A. Hansen

inger og prøvesteder aja A. Hansen inger og prøvesteder aja A. Hansen 2 Indhold Projektets formål Organisering Indhold og plan 3 B-boringer og prøvesteder projektets formål Projektet går ud på at opsamle prøvedata fra B-boringer og prøvesteder,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

Lettere at indberette naturdata. Ny applikation er nem at bruge og sparer tid

Lettere at indberette naturdata. Ny applikation er nem at bruge og sparer tid Lettere at indberette naturdata. Ny applikation er nem at bruge og sparer tid Ikke alle naturmedarbejdere har taget imod Danmarks Miljøportals applikation NaturAppl med åbne arme. Til gengæld vinder den

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase. v/ projektleder Thomas Bach Tengberg

DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase. v/ projektleder Thomas Bach Tengberg DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase v/ projektleder Thomas Bach Tengberg Dagsorden Generelt om Danmarks Miljøportal DKjord Introduktion Demonstration Planer DKjord vision

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Den 13. oktober 2006 J.nr.

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Passiv ventilation der virker!

Passiv ventilation der virker! 1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001 Storstrøms Amt Lokalisering af tjærepladser Fase 1 Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December

Læs mere

Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 10. maj 2012

Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Sted: Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg Lokale: B4, 1. sal (nyt sted!) Tidspunkt: Torsdag den 10. maj 2012 kl. 08.45 15.30. Tilmelding:

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation af nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone. Miljøprojekt nr. 1413 2012

Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation af nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone. Miljøprojekt nr. 1413 2012 Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation af nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone Miljøprojekt nr. 1413 2012 Titel: Redaktion: Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere