Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD"

Transkript

1 INDHOLD Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser Kort Info Nye værktøjer til bedre risikovurdering på grundvandstruende lokaliteter Arealinformation får ny platform Jordforurening.info Leder Efteruddannelse Artikelovervågning Leo Ellgaard Kit Jespersen Christian Andersen Peter Steffen Rank Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Fax har til opgave at samle og distribuere viden om jordforurening regionerne imellem. Efteruddannelse af regionernes medarbejdere har været en central aktivitet i løsning af denne opgave. Umiddelbart efter kommunalreformen skete der store forandringer i opgaverne. Organiseringen og arbejdsdelingen blev ændret. Mange fik nye opgaver, og nye medarbejdere kom til. Det gav et stort behov for grundlæggende kurser og prægede dermed VJ s aktiviteter. VJ s kurser er ikke hyldevare, men specialdesignes, og det giver relativt dyre kurser. Kurserne har alligevel kunnet holdes på en pris, der er sammenlignelig med andre kursusudbyderes priser, fordi der har været et rimeligt antal deltagere. I de sidste par år har vi måttet aflyse mange af de planlagte kurser på grund af få tilmeldinger. Herved ville kursusprisen pr. deltager komme op i et niveau, der svarer til dyre ledelseskurser, og det er for meget. Den positive side af den historie er, at regionernes medarbejdere allerede har et højt fagligt niveau. Den negative side er, at det er svært at tilbyde nye medarbejdere en efteruddannelse, som skal hjælpe dem med at håndtere deres nye opgaver. VJ efterlyser derfor ideer til, hvordan VJ kan støtte oplæring af de nye. Man kan tænke i forskellige baner. En måde kunne være at sammentænke basiskurser med temadage for mere erfarne. Man kunne måske også gøre kurserne billigere ved i højere grad at inddrage erfarne medarbejdere i tilrettelæggelsen og undervisningen: Det forudsætter selvfølgelig, at der er nogen, der har lyst til og mulighed for at blive frigjort fra det daglige arbejde i den tid, det tager at løse opgaven. Man kunne måske også se på kursusindholdet. Send jeres ideer ind til os, hvis I mener, at VJ forsat bør bidrage til basisuddannelsen af regionernes medarbejdere. Vi har brug for inspiration!

2 Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Af Claus Larsen og Per Loll, Dansk Miljørådgivning A/S SCREENING Poreluftmålinger under bygninger anvendes af regionerne bl.a. til at vurdere, om der er væsentlig olieforurening ved potentielle kilder samt til screening, hvis kildeplaceringen ikke er præcist fastlagt. Målingerne benyttes dermed til vurdering af kortlægningsspørgsmålet men er poreluftprøver egentlig et egnet redskab i denne sammenhæng? Baggrund DMR har udarbejdet en erfaringsopsamling for Miljøstyrelsen vedr. den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationerne på sager, hvor der er forurening med fyringsolie /1/. Vi synes, at den viden, der er opnået i /1/, bør inddrages i den måde, hvorpå vi fremover anvender poreluftundersøgelser til vurdering af kortlægning på regionernes oliesager sager der typisk har nogle år på bagen! To af de væsentligste konklusioner fra /1/ er: (i) at poreluftkoncentrationerne falder markant inden for de første 2 år efter oliespildet og generelt stabiliseres til lave niveauer, og (ii) at væsentligt forhøjede poreluftkoncentrationer (>100 gange afdampningskriteriet) ikke konstateres i en afstand > 1 meter fra forureningen, når poreluftprøverne er udtaget mere end 6 mdr. efter spildet. Faktisk er den største konstaterede overskridelse efter mere end 6 mdr. på mg TVOC/m 3 og efter mere end 1 år på mg TVOC/m 3 ; dvs. henholdsvis 41 og 19 gange afdampningskriteriet. Ovenstående erfaringer er opnået for friske fyringsoliespild, hvor forureningens størrelse og beliggenhed er velbeskrevet. Hvis der er tale om tungere og mindre flygtige oliekomponenter end fyringsolie, f.eks. motor-/smøreolie eller spildolie eller hvis spildtidspunktet ligger f.eks år tilbage i tiden forventes afstanden med betydelig påvirkning af poreluften, at være mindre end for friske fyringsoliespild. Et eksempel og oplæg til diskussion Et tænkt, men realistisk, eksempel på en poreluftundersøgelse af kilder til olieforurening i en værkstedsbygning er vist i figur 1. Sådanne undersøgelser vil ofte have karakter af en screening af værkstedet, da beliggenheden af tidligere potentielle punktkilder til olieforurening ikke kan fastlægges præcist. 2

3 I eksemplet er der konstateret indhold af kulbrinter på op til maksimalt ca. 4 gange afdampningskriteriet, og det er tænkeligt, at sådanne resultater (i nogle regioner) ikke ville medføre en kortlægning af ejendommen. I nogle regioner anvendes udtryk som, at der på baggrund af undersøgelsen vurderes at være høj grad af sikkerhed for, at der ikke er (væsentlig) forurening. Ud fra resultaterne i /1/ vurderes det dog for tvivlsomt, om der er dækning for at anvende udtryk som høj grad af sikkerhed for denne type undersøgelser/resultater. Figur 1: Eksempel på poreluftundersøgelse i tidligere værksted. Hvad er sandsynligheden for at finde en olieforurening i jord ved hjælp af poreluftprøver? I det følgende forudsættes det, at resultaterne fra /1/ er generelt gældende for olieforureninger, der er mere end 6 mdr. gamle - altså, at der ikke vil kunne findes væsentligt forhøjede kulbrinteindhold i poreluftprøver udtaget mere end 1 meter fra en jordforurening. I erfaringsopsamlingen var det højeste niveau af TVOC konstateret efter mere end 1 år efter spildtidspunktet på ca. 20 gange afdampningskriteriet. Jordforurening.info

4 Det pointeres, at de efterfølgende betragtninger kun gælder for diesel-/fyringsolie og tungere olieprodukter - og ikke for forureninger med højere flygtighed og/eller lavere nedbrydelighed (f.eks. chlorerede opløsningsmidler eller benzin), da disse kan medføre væsentlige poreluftpåvirkninger længere væk fra spildpunktet/jordforureningen. I Miljøstyrelsens JAGG-model findes modulet Sandsynlighed, som kan anvendes til at beregne sandsynligheden for at ramme en cylinderformet jordforurening af en given størrelse med boringer/jordprøver placeret i en kvadratisk gitterstruktur, jf. figur 2. I princippet er jordforurening her defineret som indhold over (jord-)kvalitetskriteriet. Med udgangspunkt i dette JAGG-modul er der i det følgende skitseret nogle beregningsmæssige betragtninger af sandsynligheden for at konstatere en cylinderformet jordforurening af en vis størrelse på baggrund af en screening i poreluften. radius Sandsynlighedsberegning Der antages kvadratiske boremønstre. Gitterlængden er afstanden mellem de nærmeste boringer i gitterets krydspunkter. Forurening Det antages at det forurenede område er cylinderformet. Der udtages prøver i boringerne med kortere afstand end cylinderens antagede højde. Radius af forurenet områder 2 m gitterlængde LagtykkelseGitterlængde Sandsynlighed (m) (m) (%) lag ,98 % lag 2 0 % lag 3 0 % b lag 4 0 % o Samlet tykkelse: 2 m Samlet sandsynlighed: 0 % (Indtast kun et lag for 2D-beregning) ri n g b o r i n g b o ri n g Ud til forsiden Hjælp Figur 2: JAGG-modulet til sandsynlighedsberegning. Hvis vi antager en lille, men kortlægningsberettiget, olieforurening på 10 kg olie og en gennemsnitskoncentration på mg/kg TS, svarer dette, med en volumenvægt på 1,7 ton TS/m 3, til et jordvolumen på ca. 6 m 3. Antages en cylinderformet forurening med en højde på 2 meter, bliver jordforureningens radius ca. 1 meter. Antages dertil, at jordforureningen bidrager med væsentligt forhøjede poreluftkoncentrationer (mere end ca. 20 gange afdampningskriteriet efter mere end 1 år) i en afstand på op til 1 meter væk i poreluften, så bliver den beregningsmæssige effektive radius for jordforureningen 2 meter. Hvis spildet er af ældre dato, altså væsentligt mere end 1 år eller hvis der er tale om mindre flygtige olietyper, f.eks. spildolie eller motor-/smøreolie, er det vores vurdering, at den effektive radius formentlig vil være mindre. 4

5 Figur 3 viser sandsynligheden for at placere et poreluftpunkt inden for forureningens effektive radius, som funktion af afstanden imellem poreluftpunkterne, når de antages placeret i en kvadratisk gitterstruktur. Resultaterne gælder også for forureninger med en tilsvarende konfiguration, f.eks. 50 kg olie med en gennemsnitskoncentration på mg/kg TS. Sandsynlighed (%) Gitterafstand (m) Figur 3: Beregnet sandsynlighed for at placere et poreluftpunkt inden for den effektive radius af en mindre jordforurening. Hvis det antages, at den tænkte jordforurening ligger under en bygning på 20 gange 10 meter, kan vi se af figuren, at en gitterafstand på 5 meter (ca. 15 poreluftpunkter) giver os ~50 % sandsynlighed for at fange jordforureningen, mens en gitterafstand på 3,6 meter (ca. 18 poreluftpunkter) giver os ~90 % sandsynlighed. Disse scenarier koster altså mellem 7,5 og 9 poreluftpunkter pr. 100 m 2. I eksemplet fra figur 1 er der ikke just tale om en pæn gitterstruktur, men den gennemsnitlige afstand imellem poreluftpunkterne er på i størrelsesordenen 9 meter (med en dækning på kun omkring 1,5 poreluftpunkter pr. 100 m 2 ). Her falder sandsynligheden for at fange den lille men kortlægningsberettigede jordforurening til maksimalt ~15 % - dvs. at der er overhængende risiko for ikke at konstatere røgen fra jordforureningen altså for at udfaldet af undersøgelsen bliver en falsk negativ. I henhold til beregningseksemplet skal der altså foretages poreluftmålinger med en indbyrdes afstand på omkring 3,6 meter (svarende til ca. 9 punkter pr. 100 m 2 ) for at have 90 % sandsynlighed for at konstatere væsentligt forhøjede kulbrinteindhold i poreluften, der kunne indikere en jordforurening med olieprodukter (med den givne konfiguration). 90 % sandsynlighed kunne nok med rimelighed kaldes for en høj grad af sikkerhed! Jordforurening.info

6 Diskussion I forhold til beregningerne ovenfor er der selvfølgelig indbygget en række forudsætninger, som måske - eller måske ikke - er realistiske i forhold til de situationer, vi typisk skal forholde os til på konkrete sager. Resultaterne illustrerer imidlertid, at det kan være problematisk at bruge poreluftmålinger til at finde ukendt jordforurening og til at vurdere kortlægningsspørgsmålet på oliesager. Der er ikke nogen tvivl om, at poreluftmålinger som redskab er gode nok, og også har en række fordele i forhold til at gennembore gulvene, i f.eks. tidligere værksteder, for at udtage jordprøver med traditionelt boreudstyr. Med poreluftprøver skal vi nok opdage en jordforurening med oliekomponenter, blot vi udtager prøven tæt nok på forureningen, og blot vi anvender et tilstrækkeligt lavt kriterium for, hvornår kulbrinter i poreluftprøver kan være et udtryk for jordforurening. ppbrae Men hvor tæt skal vi egentlig på dvs. hvor mange prøver skal vi udtage? Og hvor lave poreluftkoncentrationer kan indikere en jordforurening, når vi taler om ældre spild med mindre flygtige olietyper (f.eks. spildolie og motor-/smøreolie)? Lige nu er det vores vurdering, at praksis omkring prøvetæthed og screeningsniveau ofte ikke berettiger udtryk som, at der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at der ikke er (væsentlig) jordforurening. Et pragmatisk alternativ til at udtage en hulens masse prøver kunne være at nedtone graden af sikkerhed i den endelige vurdering, f.eks. til at der foreligger en rimelig grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlig jordforurening inden for det screenede område. Herunder kan JAGG-modulet Sandsynlighed evt. tages i brug for at beregne den sandsynlighed, der, med et givent prøvetagningsnet, er for at konstatere en given jordforurening. Med udgangspunkt i forskellige scenarieberegninger vil det således være muligt at foretage en faglig og politisk vurdering af, hvad der ligger i en rimelig eller høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlig jordforurening. Til at understøtte en fremgangsmåde med flere prøver og evt. blødere formuleringer kunne man i større omfang benytte feltudstyr (f.eks. ppbrae) til at screene poreluften med en betydelig rumlig prøvetæthed i både plan og dybde, se f.eks. /2/, og udvælge punkter til akkrediteret poreluftanalyse på baggrund af screeningsresultaterne. Netop denne strategi er DMR, sammen med Region Nordjylland, ved at undersøge/dokumentere i et igangværende teknologiudviklingsprojekt under Miljøstyrelsen - både for olieforureninger og for forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Med udgangspunkt i beregningseksemplerne og diskussionen ovenfor vurderes der at være grobund for, at vi som branche ser på en almen udbredt praksis omkring afklaring af kortlægningsspørgsmålet for ukendte olieforureninger ved hjælp af poreluftprøver. Dertil kan det også være værd at tænke over praksis omkring anvendelse af poreluftprøver til undersøgelse og kortlægning af ikke-overfladerelateret olieforurening (ved dybereliggende kilder som f.eks. brønde/kloakker), eller til undersøgelse af grundvandsrisiko. Det er dog vigtigt at præcisere, at det ikke er praksis omkring undersøgelse af potentielle kilder med kendt placering, eller praksis omkring anvendelse af poreluftprøver til risikovurdering for indeklimaet, vi anfægter. Referencer: /1/ Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager. Miljøprojekt nr. 1310, /2/ Lokalisering af hot-spot under en bygning på renserigrund. P. Larsen, P. Loll, C. Larsen og A. Dohm. Jordforurening.info nr. 1, s ,

7 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Af Anne-Sofie Fleischer Michaelsen, freelancer En stor del af de lokaliteter, der er kortlagt på V1 og V2, udgøres af gamle nedlagte ukontrollerede lossepladser, fyldpladser og andre opfyldte områder. I denne artikel er de alle betegnet som lossepladser. Vores viden om dem bygger på kommunernes indberetninger til de tidligere amter i starten af 1980 erne, hvis primære formål var at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der kunne være deponeret kemikalieaffald. Flere amter og kommuner har senere foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af lossepladserne, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos. Indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser har også været meget afhængig af gamle flyfotos. Men flyfotoene har en række mangler, især i byområderne. Den måde, vi har arbejdet på, bevirker, at vi kun har et begrænset kendskab til lossepladser, som var i drift inden midten af 1950 erne. Indledning I et projekt for /note 1/ er der arbejdet med spørgsmålet: Kan opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem organiseres anderledes og gøres bedre? Projektet er et pilotprojekt og har omfattet første del af det metodiske udviklingsarbejde. Udgangspunktet for projektet har været at afklare forskellige historiske kilders anvendelighed til at skaffe viden om gamle lossepladser. Det er primært kilder, som vi hidtil ikke har anvendt til formålet, heller ikke for andre mulige jordforureningskilder. Et andet udgangspunkt har været at prøve at arbejde samlet med de gamle lossepladser i et geografisk område frem for kun at arbejde med hver enkelt losseplads/lokalitet for sig, som man traditionelt gør inden for jordforureningsområdet. Det at arbejde med lossepladserne samtidig giver en effektivisering af arbejdsgangen, der gør det muligt at anvende en række historiske kilder, som normalt ikke anvendes, fordi det er besværligt og dyrt kun at finde oplysninger frem om en enkelt lokalitet. For at udnytte de historiske kilder mest hensigtsmæssigt er der taget udgangspunkt i et geografisk område, der består af en kommune fra før kommunalreformen i Der er arbejdet med den tidligere Ballerup-Maaløv Kommune og primært fra ca til midten af 1950 erne, hvor kommunen udviklede sig til en forstadskommune til København. Alle skriftlige kilder er fra Ballerup Stadsarkiv. Ved gennemgangen af de historiske kilder er der endvidere indsamlet indtryk af deres anvendelighed til at skaffe viden om andre mulige jordforureningskilder. Jordforurening.info

8 Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller De vigtigste anvendte historiske kilder er forhandlingsprotokollerne for kommunens sundhedskommission og dens sogneråd. De indeholder oplysninger om i alt 31 lossepladser og yderligere 15 lokaliteter, hvor der er mulighed for, at der har været en losseplads. Lossepladserne er hovedsageligt fra 1930 erne til 1940 erne. De har meget forskellig karakter og spænder over opfyldninger af gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier, ulovlig henkastning af affald til egentlige lossepladser for bymæssig bebyggelse. Enkelte var kendte i forvejen af regionen. Der er generelt få faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser. Forhandlingsprotokollerne indeholder også oplysninger om kommunens affaldsindsamlingsordninger og om kommunens sundhedsvedtægt og sundhedskommissionens generelle bestemmelser, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Forhandlingsprotokollerne indeholder samlet mange historiske oplysninger om lossepladser og håndtering af affald i kommunen. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder desuden mange historiske oplysninger om kommunens by- og erhvervsmæssige udvikling. Begge aspekter kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. De relevante oplysninger står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver forhandlingsprotokol for at finde dem. Forhandlingsprotokollerne indeholder tilsammen ca sider tekst skrevet i hånden. Gennemlæsningen af forhandlingsprotokollerne er et omfattende arbejde på grund af protokollernes mange håndskrevne sider og de mange forskellige typer sager, som protokollerne omhandler. Gamle lister og kartotekskort over ejendomme Det er et fællestræk for forhandlingsprotokollerne, at oplysninger om eksisterende lossepladser og mulige lossepladser ikke umiddelbart kan stedfæstes til en geografisk lokalitet. Lossepladserne er angivet ved et navn og stilling på en landmand, en gartner eller et navn på en gård, gartneri, virksomhed, grundejerforening eller naturlokalitet. I den seneste del af protokollerne kan oplysninger om lossepladser være knyttet til et matrikelnummer. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. I Ballerup Stadsarkiv er der fundet gamle lister og kartotekskort fra kommunens skatteforvaltning, der kan anvendes til den første del af den geografiske lokalisering. I Ballerup Stadsarkiv er der således årlige skattemandtalslister for de enkelte ejendomme i kommunen fra Her kan lossepladser, der er i drift i løbet af denne periode, og som nævnes ved et navn og stilling på en person, forbindes med de matrikler, der tilhører personen på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift. I Ballerup Stadsarkiv er der også gamle kartotekskort, der har været anvendt af kommunens forvaltning fra ca til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme til brug for udskrivningen af ejendomsskatter. Her kan lossepladser, der er i drift i løbet af denne periode, og som nævnes ved et navn på en person, gård, gartneri eller virksomhed, forbindes med de matrikler, der tilhører personen, gården, gartneriet eller virksomheden på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift. Kartotekskortene kan også være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, f.eks. ejerskifte, ændring i anvendelsen og udstykning eller udvidelse, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. 8

9 Lokalhistoriske skrifter om Aagesdal og Kavsbjerggaard I projektet er der indsamlet oplysninger om to af de lossepladser, som nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Det er lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen på Kavsbjerggaard, der nævnes enkelte gange i slutningen af 1930 erne og begyndelsen af 1940 erne /note 2/. Indsamlingen af oplysninger er bl.a. foretaget ved en søgning i Ballerup Stadsarkiv efter lokalhistoriske skrifter om de to gårde og den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdenes jorder. En direkte søgning efter selve lossepladserne vil ikke give noget resultat. Ved søgningen fremkom jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger, en bog med beretninger fra ældre borgere og lokalhistoriske artikler om landsbyen, hvor den ene gård lå. De lokalhistoriske skrifter indeholder mange oplysninger, der kan anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladsen på Aagesdals jord og afgrænsningen af lossepladsfyldets udstrækning samt til at belyse lossepladsfyldets sammensætning og lossepladsens driftsperiode. De lokalhistoriske skrifter giver vigtige oplysninger om lossepladsen, som ikke kan opnås via de andre kilder, der er anvendt i projektet. De lokalhistoriske skrifter indeholder ingen oplysninger om selve lossepladsen på Kavsbjerggaard. Der forekommer oplysninger om Kavsbjerggaard og den efterfølgende bebyggelse på gårdens jord, som supplerer de andre kilder, der er anvendt i projektet. Men mængden af oplysninger er væsentlig mindre end for Aagesdal. Gamle selvangivelser For lossepladsen på Kavsbjerggaard er der også anvendt oplysninger fra gamle selvangivelser i Ballerup Stadsarkiv fra gårdejeren. Kavsbjerggaard Jordforurening.info

10 Danmarks Højdemodel For at indsamle oplysninger om lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag for lossepladserne på Aagesdal og Kavsbjerggaard er der foretaget en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i dag, og før lossepladsaktiviteterne begynder. Hertil er anvendt DHM/Terræn i Danmarks Højdemodel fra fra Kort & Matrikelstyrelsen og højdekurvebilledet i topografiske militærkort målt i 1900, der er kendt som befæstningskortene omkring København. Kortene har højdekurver med 1 1/4 meter ækvidistance og en bedre gengivelse af terrænoverfladen end målebordsbladene for området. Sammenstillingen er foretaget i GIS (Geografisk Informationssystem). Aflæsningen af terrænforskellen og vurderingen af mægtigheden af opfyldning og lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange indsamlede oplysninger om de to lokaliteter, herunder fra de traditionelle kilder som gamle matrikelkort, gamle målebordsblade og gamle flyfotos. SKRIFTLIGE SPOR Aflæsningen af terrænforskellen har været vanskelig og tidskrævende, dels fordi den senere opfyldning på de mange parcelhusgrunde på gårdenes jorder under grundenes anvendelse har gjort den nuværende terrænoverflade ujævn, og dels fordi højdekurverne på befæstningskortet for den ene gård ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS på grund af en fejl i den oprindelige optegning af befæstningskortet og på grund af den generelle usikkerhed i metoden for georefereringen af de gamle topografiske kort. Sammenstillingen har derfor været begrænset til områder, hvor der ifølge kilderne kan forekomme lossepladsfyld. Her har sammenstillingen kunnet anvendes til at vurdere, om der er foretaget opfyldning i et konkret område og til at anslå fyldmægtigheden. Angivelsen af fyldmægtigheden har været forbundet med en vis usikkerhed og med begrænsninger for områderne med de tidligere vandhuller på grund af manglende oplysninger om vandhullernes dybde. Højdemodellen har også kunnet supplere oplysningerne fra de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om vandhullerne og afklare usikkerhed om opfyldning. Men den senere opfyldning på de mange parcelhusgrunde under deres anvendelse har ikke gjort det ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld og anden fyld og dermed ikke muligt at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag. Se figur 1. Lokalhistoriske kilder om Ballerup by I Ballerup Stadsarkiv er der under emnet Ballerup Grundejerforening fundet lokalhistoriske skrifter med oplysninger om håndteringen af affaldet i Ballerup by og lossepladserne for byens affald i 1920 erne-1940 erne. I denne periode var Ballerup Grundejerforening meget aktiv i løsningen af byens problemer på en række områder, bl.a. i bortskaffelse af byens affald, hvilket har efterladt sig skriftlige spor. Materialet omfatter breve til og fra grundejerforeningen med mange relevante oplysninger. Det omfatter også grundejerforeningens forhandlingsprotokol og dens jubilæumsskrift samt en samling avisudklip, der indeholder spredte, men væsentlige oplysninger. 10

11 Figur 1: Udsnit af ortofoto DDOby 2009 med parcelhuskvarteret på Aagesdals tidligere jord og det rekreative grønne område syd for. Her vist med de optegnede arealer, hvor der er konstateret opfyldning ved sammenstillingen af DHM/Terræn og befæstningskortet i de udvalgte områder, og hvor der er mulighed for lossepladsfyld. Aagesdal Jordforurening.info

12 Ballerup-Maaløv Samlet set De anvendte historiske kilder i projektet kan alle sammen anvendes til opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser i Ballerup-Maaløv Kommune samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Kilderne supplerer hinanden godt. Det tager generelt set lang tid at anvende kilderne, men tiden er investeret godt, for man får mange brugbare informationer igen. Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om et større antal lossepladser af meget forskellig karakter, som ikke blev opsporet med den tidligere kortlægningsindsats. Indsatsen for Ballerup-Maaløv-området har bestået af indberetninger fra kommunen, primært af lossepladser, der var en sag i kommunens journalsystem, og det tidligere amts gennemgang af gamle flyfotos i udvalgte områder. Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser. De anvendte forhandlingsprotokoller, sundhedsvedtægter, skattepapirer, lokalhistoriske skrifter, breve og avisudklip indeholder tilsammen rigtig mange historiske oplysninger om affaldshånd-tering, affaldsstrømme, lossepladsaktivitet og afledte interessekonflikter i Ballerup-Maaløv Kommune samt sundhedskommissionens og sognerådets tiltag heroverfor. Kilderne indeholder også rigtig mange historiske oplysninger om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Dette kan give værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser og tilmed forbedre opsporingen af lossepladserne. I de historiske kilder findes oplysningerne om lossepladserne oftest som indirekte oplysninger. Det er derfor vigtigt at kunne afkode de historiske kilders oplysninger. Jo flere historiske kilder man læser, jo bedre bliver man til at afkode kildernes oplysninger. Ved at læse og sammenstille flere historiske kilder, som i dette projekt, opnås en indsigt i kommunens historiske udvikling, der giver en synergieffekt i udbyttet af oplysninger. Der opnås således en bedre forståelse og tolkning af de enkelte kilder, hvilket både har betydning for de lossepladser, man finder, og de oplysninger man indsamler om de enkelte lokaliteter i de enkelte kilder. Der opnås også mulighed for at supplere de specifikke faktuelle oplysninger om den enkelte losseplads i kilderne med viden fra andre lossepladser og håndteringen af affald i kommunen, hvilket f.eks. kan give oplysninger om lossepladsens størrelse, fyldsammensætning og driftsperiode. Samlet bidrager dette til en bedre opsporing og lokalisering af de gamle lossepladser samt en bedre sammenstilling af konkrete faktuelle oplysninger om dem ud fra kilderne. Endvidere kan den historiske indsigt i kommunen give input til metoder til at opspore og lokalisere lossepladser, der ikke er nævnt i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Erfaringen fra projektet viser også, at de historiske oplysninger om den enkelte lossepladslokalitet, der kan opnås fra den historiske indsigt i hele kommunen og specifikke historiske oplysninger fra de gamle skattepapirer og fra de lokalhistoriske skrifter om området omkring lossepladsen, giver en meget bedre forståelse og tolkning af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos og dermed en meget bedre informationsindsamling om den enkelte losseplads fra disse traditionelle kilder. Dette vurderes også at omfatte informationsindsamlingen fra de traditionelle kilder som den nuværende kommunes sagsarkiv (miljø-, bygge-, brand-, udstyknings- og plansager) samt interviews med grundejere og ældre borgere. 12

13 Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt kartotekskortene over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter har desuden vist sig at indeholde mange oplysninger, der kan anvendes til opsporingen og lokaliseringen af mulige kilder til anden jordforurening, f.eks. tidligere virksomheder samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Da arbejdet består i at sammenstille oplysninger fra mange kilder, giver det størst udbytte, hvis gennemlæsningen af de historiske kilder udføres af den samme person eller af få personer, der arbejder tæt sammen i et koncentreret projektforløb. Kilder som sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller forudsætter en faglig indsigt i gamle lossepladser og håndtering af affald. De anvendte forhandlingsprotokoller, kartotekskort og private breve er skrevet i hånden med skråskrift, hvor der i en stor del af materialet er anvendt en ældre dansk skriftform og et ældre dansk sprog. Læsbarheden af den ældre skrift er dog forskellig. F.eks. er skriften på det store antal sider i sognerådets forhandlingsprotokoller pæn med mange overskrifter og kun lidt påvirket af det ældre danske sprog. I andre kilder forekommer afsnit med en sjusket håndskrift og/eller dårlige formuleringer eller en lille håndskrift. Noter /1/ Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950., Teknik og Administration, Nr Projektrapport udarbejdet af cand. techn. soc. Anne-Sofie Fleischer Michaelsen på Roskilde Universitetscenter på Institut for Miljø, Samfund og Rummelig Forandring med bistand fra Tage Vikjær Bote, COWI. /2/ I undersøgte Københavns Amt en lille ældre losseplads, som indgik i driften af det store svinehold på gården Vasehøj i ca i Ballerup-Maaløv Kommune. Undersøgelserne resulterede i, at amtet udlagde 0,5 m ren jord på de 12 parcelhusgrunde, der lå på lossepladsarealet og etablerede gasafværgeforanstaltninger under 2 parcelhuse. Jordforurening.info

14 KORT INFO Ideerne blomstrede på Danmarks Miljøportals brugerseminar Danmarks Miljøportals første brugerseminar blev en win/win: Deltagerne tog hjem med ny inspiration, og Miljøportalen fik et katalog, der bugner af gode ideer. Et katalog med 377 ideer, forslag og konstruktive kommentarer, det var, hvad Danmarks Miljøportal havde med hjem fra brugerseminaret, der blev afholdt i København i slutningen af juni miljø- og naturfolk fra hele landet deltog i seminaret, og de var mere end villige til at byde ind med gode ideer, der kan være med til at tegne fremtidens Miljøportal. Danmarks Miljøportal skal til enhver tid være en spejling af de behov, vores brugere har i deres daglige arbejde. Det betyder, at vi skal være gode til at lytte, gå i dialog og til at udvikle nye brugervenlige løsninger. Derfor var vi naturligvis spændte på, om vores brugere var interesserede i at deltage i seminaret og indgå i denne dialog, siger Birgitte Pahl, sekretariatsleder for Danmarks Miljøportal. Deltagerne var ovenud tilfredse med seminaret, og ifølge deres evalueringer er de også parate til at komme igen til næste år. GPS-stedsidentifikation og vandkvalitet På brugerseminaret blev der afholdt fem simultane workshops, hvis resultater i hovedtræk blev fremlagt i den store mødesal. Mange af ideerne går på det rent faglige f.eks.: GPS-stedsidentifikation i felten til visning af beskyttet natur, arter og vandløbsbræmmer; vandplanstemaer på Arealinformation samt let forståelig præsentation af analysedata til at formidle information om vandkvalitet. Andre ideer handler om at gøre miljødata mere interessante og brugervenlige: Gør det let og mobilt både for borgere og miljømedarbejdere, giv adgang til data på tværs af myndighederne mv. Desuden var der forslag til en række mobil-apps til Miljøportalen og flere ønsker om integration til andre systemer. Ideer til både den korte og den lange bane Idékataloget er nu lagt ud til de miljøfaglige følgegrupper, som i den kommende tid vil arbejde videre med ideerne. Idékataloget er en guldgrube for os. Nogle af ideerne er lige til at gå til og passer fint ind i strategien på den korte bane, mens andre ideer vil kræve mange ressourcer og derfor skal tænkes ind på lidt længere sigt. Sikkert er det dog, at alle ideer vil blive vurderet på lige vilkår, siger formanden for den Miljøfaglige følgegruppe på Natur, Ann Ammitzbo, Natur og Miljøchef i Favrskov kommune. Ann opfordrer samtidig alle interesserede til at tilmelde sig Danmarks Miljøportals nyhedsbrev, hvis de vil følge arbejdet på tæt hold. Næste seminar holdes den 20. juni ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i

15 Nye værktøjer til bedre risikovurdering på grundvandstruende lokaliteter Af Andreas H. Kristensen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S Kvantificering af lokalitetsspecifikke nøgletal kan være en stor hjælp, når der skal prioriteres mellem forurenede grunde med mulig risiko for grundvandet. Dansk Miljørådgivning har den seneste tid arbejdet målrettet med nye metoder til bestemmelse kildestyrkekoncentrationen og nedbrydningsraten i den umættede zone på grundvandstruende lokaliteter. En vigtig del af regionernes miljøarbejde består i at prioritere indsatsen over for det store antal kortlagte lokaliteter med mulig eller konstateret jordforurening. Især prioriteringen over for grundvandstruende lokaliteter kan være kompleks, idet et grundvandsmagasin eller et indvindingsopland ofte vil være truet eller påvirket af flere punktkilder på samme tid. Miljøstyrelsen har for nyligt udgivet et miljøprojekt med konkrete forslag til, hvordan risikoen for forskellige lokaliteter gøres sammenlignelig og herefter kan danne baggrund for en risikobaseret prioritering /1/. Den foreslåede fremgangsmåde gør brug af et pointsystem, der bl.a. afhænger af udvalgte nøgleparametre på hver enkelt lokalitet. Særligt den lokalitetsspecifikke flux ned mod grundvandet (kildestyrken, J 0 ) er helt afgørende for, hvordan den enkelte lokalitet prioriteres. Den konceptuelle model i figur 1 repræsenterer en typisk forureningssituation med mulig nedsivning mod grundvandet. Den helt afgørende parameter er her kildestyrkekoncentrationen (C 0 ), defineret som koncentrationen af forurening opløst i porevand lige under jordforureningen. Denne værdi udgør mange gange udgangspunktet for en stationær beregning af kildestyrken (J 0 ) og koncentrationer ned gennem den afskærende zone, som f.eks. i den kommende JAGG 2.0. Derudover kan særligt den naturlige nedbrydningsrate på olieforurenede lokaliteter have afgørende betydning for størrelsen af den resulterende forureningsflux til grundvandet (J GW ) /2/. (C 0 ), (J 0 ) (J GW ) Jordforurening.info

16 Figur 1: Konceptuel model af nedsivning fra en jordforurening mod et underliggende grundvandsmagasin. Baseret på /3/. I samarbejde med bl.a. Miljøstyrelsen, Region Sjælland og Oliebranchens Miljøpulje har Dansk Miljørådgivning, sammen med Ejlskov og Aalborg Universitet, afprøvet to nye feltmetoder til lokalitetsspecifik måling af hhv. kildestyrkekoncentrationen og nedbrydningsraten i den umættede zone på grundvandstruende sager. I det følgende beskrives de to metoder og efterfølges af et eksempel på metodernes anvendelse i ovenstående kontekst. Porevandsprøver til måling af kildestyrkekoncentrationen Ved en traditionel filtersætning er det normalt ikke muligt at udtage porevand i den umættede zone, da vandet her er bundet af kapillære kræfter. I stedet udtages porevand normalt ved brug af sugeceller, der påføres et vakuum /4/. Imidlertid har vakuumbaserede metoder haft en begrænset anvendelse til udtagning af porevand på forurenede lokaliteter som følge af en risiko for, at det påførte vakuum øger afdampningen af flygtige stoffer med falsk lave porevandskoncentrationer til følge /5/. Manglen på metoder til udtagning af repræsentative porevandsprøver på forurenede lokaliteter betyder, at C 0 typisk må estimeres indirekte ud fra jordkoncentrationer og efterfølgende fugacitetsberegninger med f.eks. Miljøstyrelsens JAGG-model. Alternativt må der regnes med maksimal opløselighed af de givne forureningskomponenter (f.eks. 16

17 6 mg/l for fyringsolie/diesel, 210 mg/l for benzin, 240 mg/l for PCE og mg/l for TCE). I praksis vil disse fremgangsmåder dog ofte føre til beregnede værdier for fluxen J 0, der er urealistiske høje - og i nogle tilfælde medføre, at sager, der ikke udgør en reel risiko, prioriteres til afværgeindsats /5/. Ved det nye prøvetagningskoncept beskrevet i /6/ kombineres sugeceller i jorden med adsorption af forureningsstoffer i porevandet på en SorbiCell-VOC fra det danske firma Sorbisense. Sorbicellen indsættes mellem sugecellen og en vakuumbeholder, der påføres et undertryk. På denne måde suges porevand ud af jordmatricen og opløst forurening opsamles på Sorbicellen uden tab af flygtige komponenter. Efterfølgende bestemmes massen af forureningsstofferne ved akkrediteret analyse, mens porevandskoncentrationen kan beregnes ud fra det opsamlede prøvevolumen - præcis som ved udtagning af poreluftprøver /6/. Sorbiceller kan anvendes til bestemmelse af både chlorerede kulbrinter og nedbrydningsprodukter, BTEX er, kulbrintefraktioner og pesticider med detektionsgrænser ned til ca. 1 µg/l afhængigt at den opsamlede mængde porevand. En principskitse af metoden er vist i figur 2. Figur 2: Principskitse for udtagning af porevandprøver med sugeceller og SorbiCell VOC /6/. Jordforurening.info

18 In-situ test til dokumentation af naturlig nedbrydning på oliesager I den kommende JAGG 2.0 åbnes der op for at inddrage naturlig nedbrydning af benzin- og oliestoffer i risikovurderingen i et omfang, der afhænger af vidensniveauet på den konkrete lokalitet /2/. I litteraturen er der beskrevet en lang række metoder og strategier til dokumentation af nedbrydningen /1/, som også forsøgsmæssigt er anvendt herhjemme. Disse metoder er dog generelt meget omkostningsfulde og tidskrævende, hvilket generelt gør dem uegnede på størstedelen af kortlagte olieforureninger /7/. Dansk Miljørådgivning har i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet Dual Point Degradation testen (DPD-testen) til kvalitativ og kvantitativ dokumentation af aerob nedbrydning i den umættede zone /8/. Testen er i sin nuværende udformning baseret på benzen som modelstof, der nedblæses på gasform i et filter i den umættede zone under jordforureningen (P1). Samtidigt oppumpes poreluft fra et filter (P2), der er etableret ved siden af P1. Forsøgsopstillingen er vist i figur 3. PID-målepunkt omskiftes mellem indløb og udløb PID LMSxi MULTI GAS ANALYZER O 2 CO2 Z P1 MiniRAE 2000 X P2 Z X SKC Udstyr: Flowretning benzen koncentrat Flowretning benzen mellem konc. Flowretning ren luft Testdybde (middel) Afstand mellem poreluftspyd Gasflaske med metalkapillar Kugleflowmeter (2 stk.) Haneventil påmonteret poreluftspyd (2 stk.) PID-måler (MiniRAE 2000) Flowfelt Poreluftpumpe (SKC 224-PCMTX8) Slangeklemme IR-måler (Gas Data LMSxi) Dräger kulrør Figur 3: Opstilling for DPD-testen af aerob benzennedbrydning i den umættede zone /8/. Testen består af to testforløb, hvor benzen først nedblæses i blanding med O 2 og N 2 (aerob test) og umiddelbart derefter med N 2 (anaerob testforløb). Der moniteres løbende på indholdet af benzen i P2, hvor poreluft oppumpes, og hver test forløber, indtil der indstiller sig steady-state (se figur 4). Dataanalysen begrænser sig til at se på forskellen mellem koncentrationsniveauet i opsugningspunktet efter opnåelse af steady-state under hhv. det aerobe og anaerobe testforløb. Forskellen mellem udsugningskoncentrationen efter de to tests er et konservativt udtryk for den aerobe nedbrydning og kan anvendes til at estimere en 1.-ordens aerob nedbrydningsrate. 18

19 PID (ppm) Aerobt forløb Anaerobt forløb Udtryk for nedbrydning O 2 / CO 2 (%) PID(ppm) Kulrør Model-PID Estim. Steady-state Aerob/Anaerob CO2 (%) O2(%) Tid (min) Figur 4: Eksempel på resultater fra en DPD-test. Pesticid: Type* Eksempel på anvendelse af de nye Antal metoder lok. i alt, på dieselforurenet Antal lok. lokalitet I % I det følgende gennemgås et eksempel hvor parameter på en forureningssituation, m. fund hvor de nye er undersøgt > 0,1 µg/l undersøgelsesmetoder kan give en betydeligt mere korrekt og mindre konservativ risikovurdering, end hvis man kun har data fra en traditionel forureningsundersøgelse. Det antages, at der er tale om en middelstor og velafgrænset dieselforurening i den umættede zone. En fugacitetsberegning med anvendelse af konservative modelstoffer vil i denne situation give en porevandskoncentra-tion, der er højere end dieselolies maksimale vandopløselighed på ca µg/l, % der derfor indledningsvis anvendes som C 0 i risikovurderingen. Øvrige risikoparametre fremgår af figur 5a. Ubefæstet område Forurenet areal: 50 m 2 Nettoinfiltration: 300 mm Installation af to sugeceller Umættet finsand Olieforurening 2-5 m u.t. (op til mg/kg TS) 20 m GVS C 0 = µg/l J 0 = 90 g/år C1= 920 µg/l C2=170 µg/l Mættet groft sand Gradient: 3,5 Fanebredde i strømningsretning: 15 m 20 m C 0 = 300 µg/l J 0 = 4,5 g/år GVS C1=46 µg/l C2=8,5 µg/l Figur 5a: Beregningseksempel med JAGG trin Ia og IIa. Figur 5b: JAGG med anvendelse af målt værdi for C0. Forureningens kildestyrke (J 0 ) kan ud fra C 0, arealet og nettoinfiltrationen beregnes til 90 g/år. I JAGG (trin Ia og IIa) kan grundvandskoncentrationen efter kildenær opblanding (C 1 ) estimeres til 920 µg/l, svarende til mere end 100 x grundvandskvalitetskriteriet. Selv efter kildefjern opblanding (C 2 ) beregnes en grundvandskoncentration på 170 µg/l (efter ca. 90 meter, svarende til 1 års grundvandstransport). Ved denne traditionelle risikovurdering kan det således ikke afvises, at oliespildet på sigt vil kunne medføre uacceptabel påvirkning af grundvandet. Jordforurening.info

20 Branche mv Antal lokaliteter fund > 0,1 kvens prøver fra prøver med kvens Antal lok. m. Fundfre- Antal Antal Fundfre- undersøgt* Ved supplerende µg/l undersøgelser kan det vælges branche* branchen at installere to fund sugeceller > µg/l lige prøver under med jordforureningens hot-spot som vist i figur 5b. undersøgt* Der måles som det højeste en koncentration af oliekulbrinter i porevandet på 300 µg/l, hvilket ud fra tidligere erfaringer 1 - flere pesticider > vurderes at være realistisk for en gasolieforurening (dvs. fyringsolie eller diesel). 0,1 Det µg/l betyder, at forureningens kildestyrke (J 0 ) reduceres med en faktor 20 til 4,5 g/år. Samme beregningsmæssige reduktion fås for værdierne af C 1 og C 2, jf. figur 5b. Med den målte kildestyrkekoncentration vil der stadig være en beregningsmæssig risiko i JAGG på trin Ia, men ikke længere på trin IIa. Resultatet af beregningen på trin IIa ligger dog på niveau med kriteriet. Endeligt udføres en DPD-test ca. 1 meter under jordforureningen for at undersøge om opløste oliestoffer kan blive nedbrudt under transport ned gennem den umættede zone. Inden testen i gangsættes foretages en måling af poreluftens indhold af O 2, CO 2 og TVOC. Målingerne viser, at der er 15 % O 2, 6 % CO 2 og indhold af TVOC under detektionsgrænsen. Gasmålingerne indikerer således, at oliedampe nedbrydes aerobt og omdannes til CO 2. Ved den udførte DPD-test finder man frem til, at aerob nedbrydning kan finde sted dvs. benzenkoncentrationen er mærkbart højere efter den anaerobe test end efter den aerobe test, som illustreret i figur 4. Derudover estimeres en 1.-ordens nedbrydningsrate (for modelstoffet benzen) på > 0,05 d -1, hvilket er realistisk sammenlignet med nedbrydningsstudier af den umættede zone beskrevet i litteraturen, f.eks. /8/. 20 m GVS 1. Ordens nedbrydningsrate > 0,05 d -1 Opløst forurening nedbrydes indenfor 1 m Figur 6a: Placering DPD-boringer samt testresultat. Figur 6b: Gennembrudskurve beregnet med analytisk model, der inkluderer nedbrydning. De målte værdier for kildestyrkekoncentrationen C 0 og nedbrydningsraten indsættes nu i en analytisk model for nedsivning, der medtager betydningen af naturlig nedbrydning under transporten. Beregningsmodellen er identisk med det formelsæt, der er en del af den kommende JAGG 2.0. Modellen bruges til at beregne en gennembrudskurve i afstanden 1 meter under punktet, hvor C 0 er målt i porevandet. Som vist i figur 6b kan det beregnes, at der i denne dybde opnås en porevandskoncentration på maksimalt 1,1 µg/l, dvs. betydeligt under grundvandskvalitetskriteriet. Anvendelse af de nye metoder Det gennemgåede eksempel viser, hvordan man kan bruge konkrete målinger af C 0 og 1.-ordens nedbrydningsraten til at undersøge risikoen for nedsivning til grundvandet. I det konkrete eksempel kunne man vise, at der ikke er risiko, hvilket ikke var muligt ved en traditionel risikovurdering baseret på jordprøver og den nuværende JAGG-model. Som det gælder for alle undersøgelser, der skal danne grundlag for en risikovurdering, bør de beskrevne metoder anvendes i situationer, hvor forureningsudbredelsen er stabiliseret og velbeskrevet. Derudover er det vigtigt at kende de geologiske forhold 20

Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD INDHOLD 2 7 14 15 22 Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser Kort Info Nye værktøjer til bedre

Læs mere

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 - Videnskabelig artikel, tillæg til Teknik og Administration Nr. 1 2012 Offentlige Arkiver og andre

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Teknik og Administration Nr. 1 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Problemstillinger

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning - Data fødes i felten Poul Larsen, Projektleder, Ph.D. DMR A/S Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Hanne Østergaard, Civilingeniør, Region

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Problemstillingen set i helikopterperspektiv Problemstillingen set i helikopterperspektiv kommende udfordringer Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nu har vi udviklet et koncept for opsporing og undersøgelse,

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Nye metoder til risikovurdering af indeklima Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] [XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen

Læs mere

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg ANBEFALET Aalborg Kommune Boulevarden 13 9000 Aalborg Undersøgelse udført af Oliebranchens Miljøpulje En del af ejendommen og vejarealet ud for ejendommen påtænkes kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Dynamiske poreluftundersøgelser

Dynamiske poreluftundersøgelser Dynamiske poreluftundersøgelser - fra screening til optimal vidensudnyttelse Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Ph.D. Claus Larsen, civilingeniør Annette Dohm, geolog, Region Nordjylland

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen. Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Læs mere

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk) samspil mellem:

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Effektive poreluftstrategier

Effektive poreluftstrategier Effektive poreluftstrategier Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Miljøprojekt nr. 1587, 2014 Titel: Effektive poreluftstrategiereffektive poreluftstrategier Redaktion: Andreas

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Risikovurdering. Definition

Risikovurdering. Definition Risikovurderinger Definition Risikovurdering En risikovurdering er en vurdering af de miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr. 3 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning... 5 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger...

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,

Læs mere

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Nr. 2 / 22. marts 2013 ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Regionen afgør sagen om deponeret jord i Lynge Grusgrav Regionsrådet har besluttet, at deponeret jord kan blive liggende i Lynge Grusgrav Den 12. marts

Læs mere

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse.

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland 9.

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer

Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Per Loll, DMR Marianne L. Bjerring, DMR Claus Larsen, DMR Poul Larsen, AAU Niels C. Bergsøe, Sbi, AAU Peder Johansen, Region Hovedstaden

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Roskilde Amt Teknisk Forvaltning

Roskilde Amt Teknisk Forvaltning Roskilde Amt Teknisk Forvaltning Historisk redegørelse - fyldpladser Lokalitet nr. 257.001, matr. nr. 4al, 8g og 8h, Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø, Hvalsø Kommune Lynge den 21. oktober 2003 Sag nr. 02-239

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Struer Kommune. Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune

Struer Kommune. Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune Baggrunden for at gå i gang Erfa-jord Region Midtjylland Niras oplæg Hjem og præsenter Natur & Miljø forestår undersøgelsen, de andre betaler! Hvordan

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Jesper B. Pedersen, Aurélie Gazoty, Gianluca Fiandaca, Anders V. Christiansen & Esben Auken HydroGeofysik Gruppen Aarhus

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere