Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Transkript

1 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Teknik og Administration Nr

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Problemstillinger i arbejdet med de gamle lossepladser Tilfældigt påtrufne forureninger og gamle lossepladser Hvilke pladser er kortlagte, og hvilke pladser er ukendte for myndighederne i dag? Er der overensstemmelse mellem myndighedernes afgrænsning af pladserne og pladsernes geografiske udstrækning? Er vores viden om pladserne god nok? De store pladser udgør vel en større risiko for mennesker og miljø? Refleksion over amternes og regionernes arbejde med de gamle lossepladser. Kan det gøres på en bedre måde? Projektets formål Formålet med det samlede projekt Geografisk område og tidsperiode for analysearbejdet Betegnelsen losseplads Sammenfatning af projektets arbejde Sammenfattende beskrivelse af de anvendte kilder De historiske kilder som arbejdsredskab Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Sognerådets forhandlingsprotokoller Kartotekskort over ejendomme fra ca Skattemandtalslister Gamle selvangivelser Lokalhistoriske kilder om Ballerup by Lokalhistoriske kilder om gården Aagesdal og Kavsbjerggaard Gamle kort Danmarks digitale højdemodel Samlet vurdering af de anvendte kilder Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Hvad var sundhedskommissionen? Forhandlingsprotokollerne som arbejdsredskab Eksempler på oplysninger om lossepladser og håndtering af affald Sognerådets forhandlingsprotokoller Hvad var sognerådet? Forhandlingsprotokollerne som arbejdsredskab Oversigt over brugbare oplysninger fra sognerådets protokoller Eksempler på oplysninger om lossepladser og håndtering af affald Eksempler på oplysninger om landbrug og virksomheder... 65

4 8. Kartotekskort over ejendomme fra ca Hvilke kartotekskort? De gennemgåede kartotekskort Kartotekskortene som arbejdsredskab Eksempler på konkrete oplysninger fra kartotekskortene Kartotekskortenes fordele Gamle kort, matrikelkort og Danmarks digitale højdemodel Generelt om digitale gamle kort Høje målebordsblade fra 1.-nymåling Høje målebordsblade fra 2.-nymåling Befæstningskortene Lave målebordsblade DK i 1: cm-kort Top10DK og FOT Find et sted i Danmark og Rullekortfunktionen Byblade Landinspektørernes Luftfotoopmåling Sterms pastoratkort Berggreens købstadskort Traps kort Gamle kort fra stadsarkiverne Gamle matrikelkort Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen Gamle flyfotos Gamle flyfotos begrænsninger Flyfotos fra Kort & Matrikelstyrelsen Flyfotos fra Det Kongelige Bibliotek Flyfotos optaget af kommunen Flyfotos fra anlæg af større veje Flyfotos fra COWI Flyfotos på Danmarks Miljøportal Flyfotos og andre fotos på Google Bortskaffelse af affaldet fra Ballerup by De gennemgåede kilder Breve til og fra Ballerup Grundejerforening Forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening Jubilæumsskriftet for Ballerup Grundejerforening Avisudklipssamlingen fra en borger Sammenfatning af de historiske oplysninger i kilderne Mulig losseplads ved Kavsbjerggaard i Skovlunde Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Kommunens kartotekskort over ejendomme fra ca Skattemandtalslister fra 1905, 1910, 1915 og Bogen BALLERUP OG OMEGN - et tilbageblik

5 12.5 Bogen Skovlunde før og nu Tidsskriftet Byhornet Sognerådets forhandlingsprotokoller Selvangivelser Efterskrift Gamle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen Gamle topografiske kort Gamle flyfotos Danmarks digitale højdemodel Muligheder for at indsamle flere oplysninger Affaldsbortskaffelse i bebyggelsen på Kavsbjerggaards jord Muligheder for at indsamle flere oplysninger Mulige lossepladser ved gården Aagesdal og ved Pæremosen samt anden opfyldning i Grundejerforeningen Aagesdal Sammenfatning Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Kommunens kartotekskort over ejendomme fra ca Skattemandtalslister fra 1905, 1910, 1915 og Gamle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen Sammenstilling af matrikelkort og kartotekskort fra ca Sognerådets forhandlingsprotokoller Gamle topografiske kort Bogen Egebjergmosaik Formanden for Kulturhistorisk Forening for Egebjerg/Omegn Bent Regner Andersen Jubilæumskrift fra Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd Jubilæumsskrifter fra Grundejerforeningen Aagesdal Gamle flyfotos Danmarks digitale højdemodel Oplysninger om mulige kilder til anden jordforurening Muligheder for at indsamle flere oplysninger Litteratur- og referenceliste Noter Bilag Bilag 1 Oversigtskort over Ballerup Kommune i dag Bilag 2 De konkrete lossepladser i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Bilag 3 De konkrete lossepladser i sognerådets forhandlingsprotokoller Bilag 4 Oversigt over ændringer af kommunens sundhedsvedtægt fra med betydning for lossepladser og håndtering af affald Bilag 5 Den digitale højdemodel over hele Aagesdals jord

6 Billede: Skraldemanden i København i På skraldevognen hænger sække, som skraldemanden fyldte med genstande, han fandt i affaldet og kunne få penge for /ref. 34, side 51/.

7 1. Indledning Udgangspunktet for projektet har været at afklare, hvorvidt ældre, ikke hidtidig anvendte historiske kilder kan bidrage til at opspore og lokalisere mulige jordforureningskilder samt bidrage til at skaffe historiske oplysninger om dem. I projektet er der særlig fokus på gamle lossepladser (med hensyn til anvendelse af begrebet losseplads henvises til kapitel 3.3). Et andet udgangspunkt for projektet har været at prøve at arbejde samlet med de gamle lossepladser i et geografisk område frem for kun at arbejde med hver enkelt losseplads/lokalitet for sig, som man traditionelt gør inden for jordforureningsområdet. Det at arbejde med lossepladserne samtidig giver en effektivisering af arbejdsgangen, der gør det muligt at anvende en række historiske kilder, som normalt ikke anvendes, fordi det er besværligt og dyrt kun at fremfinde oplysninger om en enkelt lokalitet. For at udnytte de historiske kilder mest hensigtsmæssigt er der taget udgangspunkt i et geografisk område, der består af en kommune fra den tidsperiode, som projektet undersøger, og de historiske kilder belyser. Der er valgt at se på Ballerup Kommune - hovedsageligt i perioden fra ca til midten af 1950 erne. Projektet er et pilotprojekt og metodeudviklingsarbejdet er således ikke ført helt til ende. Som led i udarbejdelsen af forslaget til projektet er der foretaget en indledende gennemlæsning og screening af en større mængde historiske materiale i Ballerup Stadsarkiv. De historiske kilder blev valgt i samarbejde med stadsarkivets historiker. Formålet var at finde historiske kilder, der kunne være interessante til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt til indsamling af historiske oplysninger om dem. Den metodiske tilgang til det historiske materiale har medført, at der forekommer gentagelser i beskrivelsen af kilderne. For dén læser, der primært vil have et overblik over de enkelte historiske kilder, og hvilke oplysninger de kan bidrage med, og hvordan de er at arbejde med, er der udarbejdet en slags resumé i rapportens kapitel 5. Heri er der også en læsevejledning til den uddybende beskrivelse af kilderne i rapporten. De vigtigste historiske kilder er forhandlingsprotokollerne for kommunens sundhedskommission og sognerådets forhandlingsprotokoller. Disse viste sig at indeholde oplysninger om et større antal lossepladser med meget forskellig karakter. Enkelte var kendte i forvejen af regionen fra den tidligere indsats med at opspore og lokalisere de gamle lossepladser.

8 Forhandlingsprotokollerne indeholder tilsammen mange historiske oplysninger om lossepladser og håndtering af affald samt om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Dette billede blev udbygget undervejs i projektet, bl.a. fra en række lokalhistoriske skrifter, som f.eks. jubilæumsskrifter for grundejerforeninger og hæfter med fortællinger fra ældre borgere, der blev anvendt i et par eksempler på at lokalisere og indsamle historiske oplysninger om lossepladser, der nævnes i forhandlingsprotokollerne. I de historiske kilder findes oplysningerne om lossepladserne oftest som indirekte oplysninger. Det er derfor vigtigt at kunne "afkode" de historiske kilders oplysninger. Jo flere historiske kilder man læser, jo bedre bliver man til at afkode kildernes oplysninger. Ved at læse og sammenstille flere historiske kilder, som i dette projekt, oparbejdes en indsigt i kommunens historiske udvikling, der giver en synergieffekt i udbyttet af oplysninger. Der opnås således en bedre forståelse og tolkning af de enkelte historiske kilder. Der opnås også mulighed for at supplere de specifikke faktuelle oplysninger om den enkelte losseplads i kilderne med viden fra andre lossepladser og håndteringen af affald i kommunen. Samlet bidrager dette til en bedre opsporing og lokalisering af de gamle lossepladser samt en bedre sammenstilling af konkrete faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser ud fra kilderne. Endvidere kan den historiske indsigt give input til metoder til at finde lossepladser, som ikke er nævnt i forhandlingsprotokollerne. Med andre ord får vi bedre briller at se med, end når vi kun arbejder med en enkelt lokalitet ad gangen. Projektet viste desuden, at flere af de historiske kilder kan anvendes til at skaffe oplysninger om mulige lokaliteter i kommunen med andre typer jordforureninger f.eks. tidligere erhvervsejendomme. Ballerup Stadsarkiv rummer mange brugbare oplysninger, som vi ikke tidligere har været opmærksomme på. Foruden de nævnte forhandlingsprotokoller og lokalhistoriske skrifter indeholder arkivet f.eks. også gammelt materiale fra kommunens skatteforvaltning, der kan bidrage med nyttige oplysninger. Det tager generelt set lang tid at anvende de enkelte kilder, men man får mange brugbare informationer igen. Den metodiske tilgang er således meget ressourcekrævende, og forud for et sådant omfattende arbejde må det overvejes, om indsatsen står mål med den viden, der opnås. Det er imidlertid for tidligt at drage en konklusion på dette spørgsmål. Projektet har omfattet første del af metodeudviklingsarbejdet. Grundlaget for opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger, som dem i Ballerup Kommune, kan med stor sandsynlighed forbedres. Ballerup Kommune har mange fællestræk med kommunerne omkring København m.h.t. lossepladser og håndtering af affald, men billedet kan være anderledes i andre dele af landet alt afhængig af de naturmæssige forhold og den by- og erhvervsmæssige udvikling i lokalområdet. Dette kan også medføre et behov for at udføre metoden noget anderledes. Hertil kommer, 2

9 at der kan være forskelle i tilgængeligheden af sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt andet arkivmateriale, som har været anvendt fra Ballerup Stadsarkiv, eller at der kan være nogle andre brugbare kilder, som ikke forekommer for Ballerup Kommune. Der er således behov for at gøre nogle flere erfaringer dels fra Ballerup Kommune og dels fra andre kommuner. Om projektets udarbejdelse Udarbejdelsen af projektet er foretaget af cand.tech.soc. Anne-Sofie Fleischer Michaelsen med bistand fra Tage Vikjær Bote, COWI. Projektet har haft en følgegruppe, som foruden Anne-Sofie F. Michaelsen og Tage V. Bote har bestået af docent cand.scient. Niels Schrøder, Roskilde Universitetscenter, Institut for Miljø, Samfund og Rummelig Forandring og Peter Steffen Rank, Videncenter for Jordforurening. Projektet er udført på Roskilde Universitetscenter på Institut for Miljø, Samfund og Rummelig Forandring, som har ydet vejledningsbistand undervejs. Teknisk tegner Ritta Juel Bitsch fra instituttet har ydet vejledningshjælp til udarbejdelsen af kort. Endvidere tak til Bente Dahl Hansen og Mona Bitsch, Ballerup Stadsarkiv. Billede: Lossepladsen i Lersøen i Københavns Kommune i Affaldet blev fordelt i et jævnt lag og tildækket. Herved opnåede man både at fremme forrådnelsen og dæmpe støvet /ref. 21, side 106/. 3

10 4

11 2. Problemstillinger i arbejdet med de gamle lossepladser 2.1 Tilfældigt påtrufne forureninger og gamle lossepladser Indimellem dukker der uventet enkeltsager op inden for de sagsområder, som en miljømyndighed arbejder med, hvor de ydre omstændigheder tvinger miljømyndigheden til at realitetsbehandle sagen - de såkaldte hovsa-sager. Denne type sager har ofte et sagsforløb, der er uheldigt både for de berørte grundejere/borgere og miljøforvaltningen. For at håndtere situationen kræver sagen relativt mange ressourcer og forskubber den planlagte prioritering af miljøopgaverne. Endvidere vil der ofte ikke være tid og ressourcer nok under disse betingelser til at undersøge lokaliteten ordentligt. Situationer med tilfældigt påtrufne forureninger kan ikke undgås. I de senere år har der været en række eksempler på sager, hvor der uventet og tilfældigt er påtruffet forureninger bestående af gamle lossepladser beliggende i bebyggede områder. Disse sager kan være belastende at håndtere, fordi de omfatter flere ejendomme/borgere. De gamle lossepladser har en geografisk udstrækning, der er væsentlig større end andre enkeltkilder, som f.eks. maskinværksteder og renserier. Derfor er der også væsentlig flere borgere, som bliver berørt af forureningen, hvilket bevirker, at hovsa-sager, der omfatter gamle lossepladser, langt hyppigere får pressens og politikernes bevågenhed. De gamle lossepladser havde i 1980 erne og i starten af 1990 erne de tidligere amters store bevågenhed, og mange amter har derfor haft en forventning om, at alle betydende lossepladser i miljømæssig henseende er blevet kortlagt. Hvorfor dukker der fortsat gamle lossepladser frem? Er dette et tegn på, at enkelte få pladser er blevet overset ved kortlægningsarbejdet, eller er der reelt tale om, at vi kun ser toppen af isbjerget? 2.2 Hvilke pladser er kortlagte, og hvilke pladser er ukendte for myndighederne i dag? Små ældre lossepladser Dengang lossepladserne var i drift, var de kendte i lokalsamfundet og ofte kendte af de daværende miljømyndigheder. Efterhånden som de blev nedlagt, og årene gik, blev pladserne glemt. I det følgende skema er sandsynligheden, for at de nedlagte lossepladser er blevet opsporet og lokaliseret, anført for store og små henholdsvis nyere og ældre pladser. 5

12 Opsporet og lokaliseret Nyere lossepladser efter 1954 Ældre lossepladser før 1954 Store pladser Sandsynligheden er stor. Sandsynligheden er middel. Små pladser Sandsynligheden er middel. Sandsynligheden er lav. De pladser som miljømyndighederne har kendskab til i dag er overvejende de nye og de store pladser. Man har formodentlig kendskab til de fleste store lossepladser, som har eksisteret. De lossepladser, som mangler at blive opsporet og lokaliseret, består primært af små pladser med en tidlig deponeringsperiode, dvs. relativt ældre pladser. Dette hænger sammen med den anvendte metode til opsporingen og lokaliseringen af lossepladserne Kommunernes indberetninger Amternes arbejde med de gamle lossepladser var baseret på de indberetninger, kommunerne udførte i starten af 1980 erne, som gik forud for Folketingets vedtagelse af kemikaliaffaldsdepotloven i Erfaringerne viser, at disse indberetninger ikke omfatter alle gamle lossepladser. Det er forskelligt, hvor meget kommunerne har gjort ud af indberetningerne. Indberetningerne hviler i høj grad på oplysninger om lossepladser, der var umiddelbart tilgængelige i kommunen på indberetningstidspunktet, dvs. pladser, som var en sag i kommunens journalsystem, eller som de ansatte kunne huske. Indberetningerne skal også ses i lyset af den sammenhæng, som indberetningerne blev foretaget i. I efteråret 1980 anmodede Miljøministeriet amterne om at foretage en kortlægning af gamle lossepladser med henblik på at undersøge virkningerne på omgivelserne fra eventuelt henlagt eller nedgravet kemikalieaffald. Det primære formål med kommunernes indberetninger var derfor at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der var kendskab til, eller hvor det ikke kunne afvises, at der var deponeret kemikalieaffald. Dette har sandsynligvis medført mere fokus på større lossepladser, da det var en udbredt opfattelse, at der var stor grad af sikkerhed for deponering af kemikalieaffald her Gamle flyfotos Flere amter og kommuner har efterfølgende foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af de gamle lossepladser, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos, men anvendelsen af gamle flyfotos har 6

13 dog en række mangler i forhold til at opspore og lokalisere lossepladserne, især i byområderne. Ældre lossepladser Lossepladser, der er i drift indtil slutningen af 1920 erne, forekommer i en periode, hvor der ikke er optaget flyfotos. Lossepladser, der er i drift fra begyndelsen af 1930 erne til begyndelsen af 1950 erne, forekommer i en periode, hvor der kun er optaget flyfotos i enkelte år, og hvor billedkvaliteten er ringere end flyfotos optaget i og efter Det kan derfor være svært at få et flyfoto, hvor den enkelte losseplads er i drift, og hvor deponeringen fremtræder klart. Endvidere er det stort set ikke muligt at få øje på de små lossepladser og sporene efter dem i denne periode, hvis man ikke har kendskab til deres eksistens og geografiske placering i forvejen. Store lossepladser En igangværende stor losseplads og sporene efter en stor losseplads er lettere at få øje på, da lossepladsen træder tydeligere frem på et flyfoto end en lille losseplads. Hertil kommer, at deponeringen på en stor losseplads ofte er sket over en lang årrække. Deponeringen eller dele af den er også ofte sket på et senere tidspunkt end på mange små lossepladser. Dette bevirker, at det ofte er muligt at få flyfotos af en stor losseplads fra forskellige år og flyfotos fra år, hvor billedkvaliteten er god. Bymæssige områder Det er vanskeligt at identificere en nedlagt losseplads ud fra gamle flyfotos, når lossepladsen er beliggende inden for bymæssig bebyggelse. Det er således sværere at se sporene efter den tidligere lossepladsaktivitet i haver, på virksomhedsarealer, i områder der er bebygget eller befæstet end på landbrugsmarker uden afgrøder og grønne arealer dækket af græs. Vandhuller, moser, lavninger og flad mark Det er også sværere at identificere en losseplads ud fra gamle flyfotos, når deponeringen sker i et vandhul, mose, lavning eller på flad mark frem for i en råstofgrav. 2.3 Er der overensstemmelse mellem myndighedernes afgrænsning af pladserne og pladsernes geografiske udstrækning? Miljømyndighedernes nuværende oplysninger om de gamle lossepladsers geografiske lokalisering kan være fejlbehæftet, og der kan være væsentlige afvigelser i miljømyndighedernes oplysninger om pladsernes geografiske udstrækning i forhold til den fysiske virkelighed. Manglerne i afgrænsningen kan betyde, at afgrænsningen ikke omfatter de ejendomme, som reelt ligger inden for pladsens område, eller at afgrænsningen omfatter ejendomme, som reelt ligger udenfor. 7

14 I det følgende skema er afgrænsningens generelle kvalitet angivet for de forskellige pladstyper. Nyere lossepladser efter 1954 Store pladser Afgrænsningen er god. Ældre lossepladser før 1954 Afgrænsningen er dårlig. Små pladser Afgrænsningen er god. Afgrænsningen er dårlig. Gamle flyfotos har hidtil været det vigtigste arbejdsredskab i afgrænsningen af lossepladsernes udstrækning, hvilket giver en række begrænsninger. Generelt set er afgrænsningen af de ældre pladser dårlig, men også for nyere pladser kan afgrænsningen være mangelfuld. Det er f.eks. vanskeligere at afgrænse en losseplads på et flyfoto, når den er beliggende inden for bymæssig bebyggelse. Det er også vanskeligere at afgrænse en losseplads i et vandhul, en mose, en lavning i terrænet eller på flad mark frem for i en råstofgrav, da overgangen mellem opfyldning og ikke opfyldning er flydende. 2.4 Er vores viden om pladserne god nok? Miljømyndighedernes historiske viden om de enkelte kendte gamle lossepladser er ofte begrænset, især for de pladser hvor der ikke er udført undersøgelser af forureningen, eller kun er udført mindre forureningsundersøgelser. Indberetningerne fra kommunerne om de gamle lossepladser indeholder generelt set kun sparsomme oplysninger om de enkelte pladser. Oplysningerne skal stykkes sammen fra mange forskellige kilder, der ofte er svært tilgængelige. Den tid og økonomi, der normalt afsættes til indsamling af historiske oplysninger om lossepladserne ved kortlægning og forureningsundersøgelser, giver dog væsentlige begrænsninger i omfanget af indsamlingen af oplysninger. Dette betyder, at flere værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ikke indsamles og inddrages i arbejdet. De historiske oplysninger om den enkelte plads er et vigtigt arbejdsredskab/ input og afgørende for kvaliteten i: - afgrænsningen af pladsens udstrækning - kendskabet til fyldets alder og sammensætning - den indledende risikovurdering 8

15 - vurderingen af behovet for at iværksætte undersøgelser af forureningen - tilrettelæggelsen og udformningen af forureningsundersøgelserne. Den historiske viden skal således inddrages i stort set alle aspekter af sagsbehandlingen af lossepladsen. Når der er udført forureningsundersøgelser, er der en tendens til, at de historiske facts trænges i baggrunden, og at der lægges større vægt på resultaterne af de udførte målinger, analyser m.v. Det er dog vigtigt, at de historiske oplysninger anvendes aktivt ved: - vurderingen af undersøgelsesresultaterne og risikoen for mennesker og miljø - udformningen af eventuelle afværgeforanstaltninger - rådgivningen af grundejerne - vilkår i tilladelser til bygge- og anlægsarbejder og ændret arealanvendelse efter jordforureningslovens De store pladser udgør vel en større risiko for mennesker og miljø? Følsom arealanvendelse Det er en udbredt opfattelse om de gamle lossepladser, at det er de store lossepladser, som udgør det største miljøproblem. De indeholder flere kemikalier og affaldet er yngre og dermed mere forurenende. Set ud fra et grundvandssynspunkt er det ofte sandt, at de store pladser udgør en større miljørisiko, men fra et arealanvendelsessynspunkt holder dette ikke stik. Erfaringerne viser, at de ældre gamle lossepladser, både små og store pladser, kan indeholde meget høje koncentrationer af f.eks. PAH er og tungmetaller. Forureningsniveauet i fyldet/jorden kan under visse betingelser udgøre en sundhedsrisiko for følsom arealanvendelse og give anledning til spredning af forureningen ved bortskaffelse. Endvidere kan der under visse betingelser forekomme gas i fyldet, som kan trænge ind i bygninger og installationer og under visse forhold udgøre en brand- og eksplosionsrisiko. Københavns Amts forureningsundersøgelser i årene på det tidligere lossepladsareal på Udbakken og Kastebjergvej i Ballerup Kommune er et eksempel på en lille gammel losseplads, som indgik i driften af det store svinehold på gården Vasehøj i ca Lossepladsarealet blev senere udstykket til parcelhusgrunde. Undersøgelserne viste, at der forekom gas i fyldet, og at det ikke kunne udelukkes, at der under ugunstige forhold kunne trænge kritiske mængder af lossepladsgas ind i 2 parcelhuse. Undersøgelserne resulterede i, at amtet besluttede at etablere afværgeforanstaltninger overfor gasindtrængningen. 9

16 Undersøgelserne viste endvidere, at havejorden på alle 12 parcelhusgrunde på lossepladsarealet havde et væsentligt forhøjet indhold af tungmetaller og PAH er. På denne baggrund besluttede amtet, at der skulle udlægges 0,5 meter ren jord ovenpå den eksisterende jord. Det er sandsynligt, at regionen ville træffe den samme beslutning i dag, selvom jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet for PAH er er forhøjet efter Se Tabel 2.1. Jordprøver i år 2000 på gammel losseplads på Udbakken i Ballerup Kommune Enhed: mg/kg TS Gennemsnit cm u. terræn Alle 12 grunde Højeste enkeltgrund Gennemsnit cm u. terræn Jord- Alle 12 grunde Højeste enkeltgrund kvalitets- kriterium 2011 Afskæringskriterium 2011 Totalkulbrinter Sum af PAH er Bly Cadmium 1 1,9 2 3,5 0,5 5 Chrom Kobber Nikkel Zink Tabel 2.1 Gennemsnitskoncentrationer i jordprøver udtaget i havejorden på 12 parcelhusgrunde ved Københavns Amts undersøgelser af en lille losseplads fra ca /ref. 12, side 24-25/ Indvinding af drikkevand De små ældre lossepladser kan også udgøre en risiko for indvinding af grundvand, der skal opfylde kvalitetskravene til drikkevand. En drikkevandsboring i udkanten af en lille uopdaget losseplads eller tæt på den, medfører en risiko for en uønsket forurening af det indvundne grundvand med perkolat fra lossepladsen. Opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser giver mulighed for at tage højde for lossepladserne i udarbejdelsen af vandindvindingstilladelser og indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet: Nye boringer til indvinding af drikkevand kan undgå at blive placeret i eller for tæt på gamle lossepladser. 10

17 Eksisterende boringer til indvinding af drikkevand, der står i eller for tæt på gamle lossepladser, kan opdages og flyttes Påvirkning af vandløb og søer Endvidere har der i den senere tid været fokus på udsivning af perkolat fra gamle lossepladser til nærliggende vandløb og søer samt påvirkningen af vandløbenes og søernes miljøtilstand. Opmærksomheden er opstået i forbindelse med implementeringen af EU s vandrammedirektiv og det afledte behov for at vurdere jordforureningskilders påvirkning af overfladevandet. Perkolat fra lossepladser med dagrenovation indeholder f.eks. biologisk nedbrydeligt organisk stof, der er iltforbrugende under nedbrydningen. Omdannelsen af visse enkeltstoffer i perkolatet er også iltforbrugende. Perkolatet tilfører fosfor og kvælstof, som er næringssalte. En del af kvælstoffet forekommer som ammonium, der er toksisk for fisk og bunddyr. Perkolatet indeholder også reduceret jern, der udfældes som okker. Der er tidligere foretaget undersøgelser af påvirkningen af overfladevand fra flere store gamle lossepladser, men problemets samlede omfang er ikke dokumenteret. Miljømyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, hvor mange af de gamle lossepladser der reelt udgør et problem. 2.6 Refleksion over amternes og regionernes arbejde med de gamle lossepladser. Kan det gøres på en bedre måde? Andre aktiviteter med jordforureningsmæssig betydning Når der i det følgende nævnes opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt indsamling af historiske oplysninger om dem, skal det faktisk forstås bredere. Ved at anvende de historiske kilder og indfaldsvinklen i opsporingsfasen, der foreslås i det følgende, er det ikke blot muligt at opspore og til dels lokalisere gamle lossepladser samt indsamle historiske oplysninger om dem. Det er også muligt at opspore og til dels lokalisere andre potentielt forurenende aktiviteter med jordforureningsmæssig betydning, som f.eks. virksomheder etc. Ligesom det er muligt at indsamle historiske oplysninger om dem. I nærværende projekt er der dog kun fokus på gamle lossepladser Gamle lossepladser Det er en vanskelig opgave at opspore og lokalisere de gamle lossepladser. Anvendelse af gamle flyfotos er ikke tilstrækkelig, og man kan sjældent anvende de samme historiske kilder, som dem der anvendes ved opsporing af forurenende virksomheder, renserier m.v. Lossepladserne fremgår således hverken af gamle telefonbøger, vejvisere eller kommunens byggesager. 11

18 Indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser er ressourcekrævende. Oplysningerne ligger ikke samlet, men skal stykkes sammen fra mange forskellige kilder. Det indebærer ofte gennemgang af svært tilgængelige kilder som sager fra sundhedskommissionen, sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller, lokalhistoriske skrifter, opsporing og interviews af ældre borgere. Kan opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af de historiske oplysninger om lossepladserne organiseres anderledes og gøres bedre? Selvom opsporingsindsatsen og indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lokaliteter foretages inden for geografisk udvalgte områder, foretages arbejdet selvstændigt for hver enkelt lokalitet. Vi tror, at denne arbejdsmetode ofte er uhensigtsmæssig. Selve kortlægningsarbejdet skal naturligvis baseres på en konkret vurdering af hver enkelt lokalitet, men i opsporingsfasen er der en række historiske kilder, hvor det vil være langt mere hensigtsmæssigt at arbejde ud fra en geografisk indfaldsvinkel i stedet for en lokalitetsspecifik indfaldsvinkel. Nogle historiske kilder er ikke opdelt efter ejendomme, men efter geografiske områder f.eks. forhandlingsprotokoller fra sundhedskommissionen og sognerådet i de tidligere kommuner, sundhedsvedtægten i de tidligere kommuner samt egnsbeskrivelser og lokalhistoriske jubilæumsskrifter. Disse historiske kilder bliver derfor normalt ikke gennemgået, da det er besværligt og dyrt kun at fremfinde oplysninger om en enkelt lokalitet. At disse kilder ikke medtages har stor betydning for de historiske redegørelser om lossepladserne, dels for validiteten af oplysningerne om den enkelte lokalitet, dels for i hvor høj grad lokaliteter overses. Ideen med projektet er at arbejde samlet med de gamle lossepladser i et geografisk afgrænset område som en kommune. I forhold til de historiske kilder er det velegnet at tage udgangspunkt i de administrative kommuneenheder før kommunalreformen i Fordelene ved dette er, at man kan oparbejde en forståelse og indsigt i kommunen omkring by- og erhvervsudviklingen og udviklingen i affaldsproduktionen (affaldssammensætningen og affaldsmængden), affaldshåndteringen, affaldsstrømme, lossepladsaktiviteten, vandhullernes og råstofgravenes forsvinden, interessekonflikter omkring lossepladserne og affaldshåndteringen samt miljømyndighedernes tiltag heroverfor. Dette giver et meget bedre grundlag for at opspore og lokalisere de gamle lossepladser samt indsamle historiske oplysninger om de enkelte lossepladser. Forhandlingsprotokoller fra sundhedskommissionen og sognerådet i de tidligere kommuner, sundhedsvedtægten i de tidligere kommuner samt egnsbeskrivelser og lokalhistoriske jubilæumsskrifter er centrale arbejdsredskaber hertil. 12

19 Kilderne kan give faktuelle oplysninger om konkrete lossepladser. Kilderne kan også give oplysninger om konkrete informationskilder, der kan anvendes til at opspore og lokalisere nogen af de lossepladser, som ikke er omtalt i kilderne samt til at indsamle yderligere historiske oplysninger om de enkelte lossepladser. Kildernes mange historiske oplysninger kan anvendes til at finde metoder til at opspore og lokalisere de øvrige lossepladser, som ikke er omtalt i kilderne. De mange historiske oplysninger kan endvidere give værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser, som ikke kan eller kun med besvær kan fremskaffes, når man arbejder med en enkelt lokalitet ad gangen. Oplysningerne kan f.eks. bidrage til en forståelse af affaldets sammensætning på lossepladserne samt lossepladsernes størrelse og driftsperiode. Dette vil både omfatte lossepladser, som opspores, og lossepladser som miljømyndighederne kender i forvejen. Den historiske indsigt i det geografiske område bevirker, at den efterfølgende supplerende indsamling af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser i kommunens sagsarkiv og i lokalhistoriske arkiver samt i interviews med grundejere og ældre borgere kan udføres relativt lettere og med en bedre kvalitet, end når der kun arbejdes med en enkelt losseplads ad gangen. Der er således mange stordriftsfordele ved at arbejde med flere lossepladser samtidig inden for et afgrænset geografisk område. 13

20 Billede: Lossepladsen i Valby Parken på Valby Fælled i Ad svellebelagte veje blev skraldet kørt ud og tømt af på pladsen. Svellerne blev lagt på et fundament af slagger. Foto fra Københavns Museum /ref. 14, side 73/. 14

21 3. Projektets formål 3.1 Formålet med det samlede projekt Det udarbejdede projektforslag er udformet som et metodeudviklingsprojekt med henblik på at afprøve en række foreslåede historiske kilder og videreudvikle metoder til en systematisk opsporing og lokalisering af gamle lossepladser i et geografisk afgrænset område samt til indsamling af historiske oplysninger om lossepladserne. Formålet med projektet er også at indsamle viden om, hvor mange gamle lossepladser som vil dukke frem ved anvendelsen af de historiske kilder samt viden om lossepladsernes type, størrelse, alder og affaldssammensætning. Formålet med projektet er endvidere at benytte de historiske kilder til at skaffe mulig viden om andre aktiviteter, der kan have jordforureningsmæssig betydning. Det kan være: Placering af potentiel forurenende aktiviteter, som f.eks. virksomheder. Placering af oplag, som kan medføre jordforurening. Håndtering af restprodukter - eventuel udledning af (proces)spildevand til nærliggende recipienter. I dette projekt er der arbejdet med en del af det samlede projekt med fokus på gamle lossepladser. I kapitel 4 er der en oversigt over arbejdets indhold. 3.2 Geografisk område og tidsperiode for analysearbejdet Projektforslaget tager afsæt i gennemførelsen af en systematisk opsporing og lokalisering af gamle lossepladser i den nuværende Ballerup Kommune samt indsamling af historiske oplysninger om lossepladserne. Der fokuseres på lossepladser fra perioden ca , med særlig vægt på perioden indtil 1954, hvor der kun er flyfotos fra få årgange med en ringere billedkvalitet end fra 1954 og frem. Dette geografiske område er valgt, dels på grund af en stor personlig viden om gamle lossepladser i Ballerup Kommune fra arbejdsopgaver i Københavns Amt og udarbejdelsen af projektforslaget, og dels fordi Ballerup Kommune er velegnet til at studere og illustrere projektets målsætninger på grund af den udvikling kommunen har gennemgået i løbet af 1900-tallet. Hertil kommer, at Ballerup Stadsarkiv rummer meget historisk materiale for hele kommunen, herunder meget historisk forvaltningsmateriale, som kan anvendes i projektet. Arkivet er velfungerende og har eksisteret i mange år. 15

22 Ballerup Kommune er en forstadskommune til København beliggende ca. 15 km nordvest for Københavns centrum. Kommunen har haft den samme geografiske udstrækning siden midten af 1800-tallet på nær et mindre område, der lægges ind under kommunen ved kommunalreformen i Indtil kommunalreformen var kommunens navn Ballerup-Maaløv Kommune. Indtil slutningen af 1800-tallet var Ballerup-Maaløv Kommune et udpræget landbrugssamfund. Herefter blev Københavns udvikling mærkbar og gartnerier, teglværksdrift og vognmandsforretninger samt enkelte fabrikker voksede frem. Ballerup by blev hurtigt områdets økonomiske og trafikale centrum. Kommunens befolkning voksede støt frem til 1940 erne. I den sidste halvdel af 1940 erne og i 1950 erne sker der en stor udstykning af landbrugsjord i mange små parceller, der i begyndelsen anvendes til kolonihaver. Efterhånden etableres sommerhuse og senere parcelhuse. Endvidere igangsættes forskellige former for boligbyggeri via boligselskaber, og der udlægges områder til etablering af erhvervsvirksomheder. En stor del af kommunens nuværende areal er bymæssig bebyggelse med store parcelhuskvarterer, områder med almennyttige etageboliger og områder med kolonihaver samt store områder med erhvervsbyggeri. I tilknytning til boligområderne er der rekreative grønne områder. I løbet af 1920 erne til 1940 erne var der en udpræget anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier, der blev tilført fra København. Anvendelsen gav anledning til dannelse af små lossepladser med dagrenovation på flere landbrug og gartnerier. I tilknytning til Ballerup by, landsbyerne og den fremvoksende sommerhus- og parcelhusbebyggelse har der også været små lossepladser. Omkring år 1900 var der mange vandhuller i kommunen, som nu er væsentligt indskrænket i antal og udstrækning. Efter år 1900 har der også været flere små grusgrave samt små og store lergrave, som nu er væk. Med den kraftige byudvikling kan en del af de gamle lossepladser ligge i områder, hvor den nuværende arealanvendelse er følsom. I bilag 1 er der et detaljeret kort over Ballerup Kommune fra Kort & Matrikelstyrelsen, der viser hovedtrækkene i den nuværende arealanvendelse. Der er mange fælles træk mellem lossepladserne og byudviklingen i Ballerup Kommune og de øvrige kommuner omkring København. Den nordlige halvdel af Ballerup Kommune er endvidere udlagt af det tidligere Københavns Amt som grundvandsindsatsområde med høj prioritet. I 2004 og 2005 arbejdede amtet med at kortlægge grundvandsressourcens sårbarhed og opspore mulige kilder til forurening af grundvandet. Opsporingsarbejdet omfattede ikke gamle lossepladser. 16

23 3.3 Betegnelsen losseplads Efter miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974 indføres en administrativ skelnen mellem lossepladser og fyldpladser i miljømyndighedernes tilladelser til pladsernes drift. Denne skelnen var der ikke i samme omfang tidligere. Ofte var pladserne en blanding af begge dele. I projektet skelnes der derfor ikke mellem lossepladser og fyldpladser. Betegnelsen losseplads anvendes både for pladstyper, der i dag opfattes som losseplads og som fyldplads samt for pladser, der ligger her imellem. Dog skelnes mellem forskellige typer lossepladser, herunder størrelse og anvendelsesformål. Billede: Lossepladsen på Kløvermarksvej i Københavns Kommune. I baggrunden ses nogle træskure. På byens lossepladser voksede der gerne skurbebyggelser frem, hvor klunsere holdt til. Foto fra Københavns Museum fra 1928 /ref. 14, side 33/. 17

24 Billede: Opfyldningsarbejdet ved Kalvebod Strand omtrent hvor Sydhavnsgade i dag løber ud i Sjællandsbroen. I forgrunden ses de hestetrukne tipvognstog og de fine herrer med høje hatte er formentlig entreprenørerne. Foto fra Københavns Museum fra 1913 /ref. 14, side 57/. 18

25 4. Sammenfatning af projektets arbejde Indholdet i projektet I Ballerup Stadsarkiv er der foretaget en gennemgang af forhandlingsprotokollerne for Ballerup-Maaløv Kommunes Sundhedskommission fra og for Ballerup-Maaløv Kommunes Sogneraad fra og Forhandlingsprotokollerne indeholder oplysninger om 31 lossepladser og 15 mulige lossepladslokaliteter, som hovedsagelig er fra erne og har meget forskellig karakter. Det er et fællestræk for forhandlingsprotokollerne, at oplysninger om konkrete lossepladser ikke umiddelbart kan stedfæstes til en geografisk lokalitet. Hovedparten af lossepladserne er angivet ved et navn på en person, ejendom, virksomhed, grundejerforening eller naturlokalitet. Der er derfor arbejdet med at afklare, hvordan lossepladserne kan lokaliseres geografisk. I forbindelse hermed er der foretaget en gennemgang i stadsarkivet af et større antal gamle kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter, gamle skattemandtalslister og gamle selvangivelser. En stor del af de lossepladser, der nævnes i forhandlingsprotokollerne, forekommer på landbrug og gartnerier og består af dagrenovation. Der er derfor også foretaget en indsamling af oplysninger om anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier omkring København fra litteratur, heriblandt lokalhistoriske skrifter fra stadsarkivet. Der er efterfølgende udvalgt to af lossepladserne, som nævnes i forhandlingsprotokollerne, og arbejdet med at lokalisere lossepladserne og afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed samt arbejdet med at indsamle oplysninger om driftsperioden og lossepladsfyldets sammensætning. Dette giver forhandlingsprotokollerne ikke svar på, men kun input til. Det er lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen på Kavsbjerggaard, som nævnes enkelte gange i slutningen af 1930 erne og begyndelsen af 1940 erne. Hertil er anvendt den historiske viden om lossepladser og håndtering af affald og om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen fra arbejdet med de foregående kilder samt den indsamlede historiske viden om tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier. Der er herudover indsamlet specifik historisk viden om de to lossepladslokaliteter fra kartotekskortene over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter, skattemandtalslisterne og gamle selvangivelser samt traditionelle kilder som gamle matrikelkort, gamle topografiske kort og gamle flyfotos. Der er også foretaget en søgning i stadsarkivet efter lokalhistoriske skrifter om gården Aagesdal og Kavsbjerggaard samt den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdenes jorder. En direkte søgning efter oplysninger om selve lossepladserne vil ikke give noget resultat. For at indsamle oplysninger om lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag er der for begge lossepladser foretaget en sammenstilling i et GIS af terrænoverfladens højdeniveau i dag og før lossepladsaktiviteterne begynder. Hertil er an- 19

26 vendt DHM/Terræn - del af Danmarks Højdemodel fra og højdekurvebilledet i et topografisk militærkort fra Denne korttype er kendt som befæstningskortene omkring København. Som endnu et eksempel på uddybning af oplysningerne i forhandlingsprotokollerne er der arbejdet med forskellige typer skriftlige kilder fra Ballerup Grundejerforening i kommunens største by. Ved gennemgangen af de historiske kilder er der endvidere indsamlet indtryk af deres anvendelighed til at skaffe viden om andre mulige jordforureningskilder. Konklusion De anvendte kilder i projektet kan alle sammen anvendes til opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser i Ballerup-Maaløv Kommune samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Kilderne supplerer hinanden godt. Det tager generelt set lang tid at anvende kilderne, men tiden er godt investeret, for man får mange brugbare informationer igen. Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om et større antal lossepladser, som regionen ikke kender i forvejen. De anvendte forhandlingsprotokoller, sundhedsvedtægter, skattepapirer, lokalhistoriske skrifter, breve og avisudklip indeholder tilsammen rigtig mange historiske oplysninger om lossepladser og håndteringen af affald samt om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Denne viden giver en bedre forståelse og tolkning af de enkelte historiske kilder. Der opnås også mulighed for at supplere de specifikke faktuelle oplysninger om den enkelte losseplads i kilderne med viden fra andre lossepladser og håndteringen af affald i kommunen. Samlet bidrager dette til en bedre opsporing og lokalisering af de gamle lossepladser samt en bedre sammenstilling af konkrete faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser ud fra kilderne. Den historiske indsigt i kommunen kan give værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ud over de ofte få faktuelle oplysninger om dem i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Den kan endvidere give input til metoder til at opspore og lokalisere lossepladser, der ikke er nævnt i forhandlingsprotokollerne. De historiske oplysninger om den enkelte losseplads, der kan opnås fra den historiske indsigt i hele kommunen, de gamle skattepapirer og de lokalhistoriske skrifter om området omkring lossepladsen, giver mulighed for en bedre informationsindsamling om lossepladsen fra de traditionelle kilder som gamle topografiske kort, gamle flyfotos, kommunens sagsarkiv og grundejerinterviews. Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt gamle kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter indeholder desuden mange oplysninger, der kan anvendes til opsporingen og lokaliseringen af mulige kilder til anden jordforurening, f.eks. tidligere virksomheder samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem 20

27 Billede: Her kører L.A.B. folk rundt i København under 2. Verdenskrig med sloganet Spild er ikke spild, når spildindsamlingen får det. L.A.B. står for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. L.A.B. s speciale var genbrug. Foto fra Nationalmuseet - Frihedsmuseet fra mellem 1940 og

28 Billede: Spildindsamlingen hos landliggere. Foto fra den 31. juli 1942 fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen, Billeder online, nr. DH

29 5. Sammenfattende beskrivelse af de anvendte kilder 5.1 De historiske kilder som arbejdsredskab De efterfølgende kapitler giver en detaljeret gennemgang af de forskellige historiske kilder i forhold til deres anvendelighed ved opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt indsamling af historiske oplysninger om dem. For hver af kilderne beskrives bl.a. kildens tilgængelighed: o hvor finder man kilden? o er den let at få fat i? o hvordan er den at arbejde med? kildens indhold: o hvilke typer af oplysninger indeholder kilden? o hvilken form har de? o i hvilken grad er oplysningerne anvendelige? Flere af kapitlerne indeholder også indtryk af kildernes anvendelighed til indsamling af informationer om andre mulige jordforureningskilder. Dette kapitel indeholder en kortfattet beskrivelse og vurdering af de forhandlingsprotokoller, kartoteker, lokalhistoriske kilder og andre kilder, som er gennemgået i dette projekt. I slutningen af kapitlet er der en samlet vurdering af de anvendte kilder. 5.2 Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Hvor findes protokollerne? Forhandlingsprotokollerne for Ballerup-Maaløv Kommunes Sundhedskommission er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv. Her er der foretaget en gennemgang af alle forhandlingsprotokoller. Protokollerne som kilde og arbejdsredskab Forhandlingsprotokollerne fra indeholder mange oplysninger om lossepladser og håndtering af affald. De omfatter i alt ca. 345 sider og indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde i sundhedskommissionen. Her fremgår det, hvilke sager sundhedskommissionen har behandlet på mødet og sundhedskommissionens beslutning i de enkelte sager. Det ses, at lossepladser og håndtering af affald har udgjort en væsentlig del af sundhedskommissionens arbejde. 23

30 Der er oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter i sager om klager fra borgere over gener, indberetninger fra politiet og kommunens forvaltning om overtrædelser af sundhedsvedtægten, sundhedskommissionens påbud, sundhedskommissionens anmodning om bistand fra politiet samt ansøgninger om anvendelse af dagrenovation. Det er dog ikke alle sager, som sundhedskommissionen beskæftiger sig med, der fremgår af forhandlingsprotokollerne. Teksten er skrevet i hånden med skråskrift, der ofte er svær at læse for en stor del af perioden. Oplysningerne står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver protokol, for at finde dem. Der er ingen indholdsfortegnelse eller emneoversigt at støtte sig til. På trods af dette er der en god balance mellem den anvendte arbejdstid og udbyttet af oplysninger. Hvilke informationer indeholder protokollerne? Forhandlingsprotokollerne indeholder oplysninger om 23 lossepladser. På yderligere syv lokaliteter er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Oplysningerne om de enkelte lossepladser er generelt få. Fire af de 23 lossepladser er allerede kendte af Region Hovedstaden (regionen har kendskab til i alt 12 lossepladser i kommunen /ref. 38/). Lossepladserne har meget forskellig karakter og spænder over opfyldning af et gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier, ulovlig henkastning af affald og egentlige lossepladser for bymæssig bebyggelse. Lossepladserne kan ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Før 1950 er hovedparten af lossepladserne knyttet til et navn og stilling på en gårdejer, en gartner og/eller et navn på en gård, et gartneri. De øvrige lossepladser er knyttet til et navn på en grundejerforening eller en naturlokalitet. Efter 1950 er lossepladserne primært knyttet til et matrikelnummer. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. Forhandlingsprotokollerne indeholder også oplysninger om indførelse af tvungen bortskaffelse af dagrenovation i bymæssige områder og om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og i sundhedskommissionens generelle bestemmelser, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Disse oplysninger giver sammen med oplysningerne om konkrete lossepladser og mulige lossepladslokaliteter mange historiske oplysninger om lossepladser og håndtering af affald, der kan give værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ud over forhandlingsprotokollernes faktuelle oplysninger om dem. Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller indeholder desuden oplysninger om anden form for forurening, bl.a. fra virksomheden Cheminova. 24

31 Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller er beskrevet udførligt i kapitel Sognerådets forhandlingsprotokoller Hvor findes protokollerne? Forhandlingsprotokollerne for Ballerup-Maaløv Kommunes Sogneraad er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv. Her er der foretaget en gennemgang af forhandlingsprotokollerne fra og Protokollerne som kilde og arbejdsredskab Forhandlingsprotokollerne indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde i sognerådet. Sognerådsformandens arbejde mellem møderne er ikke ført til protokols. Et af sognerådets arbejdsområder har været lossepladser og håndtering af affald. Der er oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter i sager om kommunens køb og aftaler om leje af lossepladsarealer, iværksættelse af foranstaltninger og vilkår for aflæsning af affald på kommunens lossepladser, opfyldning af gadekær, indberetninger fra politiet om overtrædelse af sundhedsvedtægten og klager fra borgere over gener og sundhedskommissionens afgørelser. De gennemgåede forhandlingsprotokoller omfatter i alt sider, der er skrevet i hånden med skråskrift. Den samlede mængde oplysninger om lossepladser og håndtering af affald er lidt mindre end i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Oplysningerne står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem for at finde dem, ligesom i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Gennemlæsningen af sognerådets forhandlingsprotokoller er tidskrævende på grund af de mange håndskrevne sider og på grund af de mange forskellige typer sager, som sognerådet behandler. Til gengæld giver gennemlæsningen et væsentligt supplement til oplysningerne om lossepladser og håndtering af affald i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller samt mange oplysninger og en stor indsigt i kommunens by- og erhvervsmæssige udvikling, der kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser og indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Hvilke informationer indeholder protokollerne? Forhandlingsprotokollerne indeholder oplysninger om otte lossepladser. På yderligere otte lokaliteter er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Oplysningerne om de enkelte lossepladser er generelt få. Som i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller har lossepladserne meget forskellig karak- 25

32 ter og spænder over opfyldninger af gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og egentlige lossepladser for den bymæssige bebyggelse, som kommunen opretter. En af de otte lossepladser er allerede kendt af Region Hovedstaden. Kun tre af lossepladserne forekommer blandt de lossepladser, der nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. I lighed med sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller kan oplysninger om konkrete og mulige lossepladser i sognerådets forhandlingsprotokoller ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Godt halvdelen af lossepladserne er knyttet til et navn og stilling på en landmand og/eller et navn på en gård. De øvrige lossepladser er knyttet til et navn på en virksomhed eller en naturlokalitet. Matrikelnummer er kun angivet for enkelte lokaliteter. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. I forhandlingsprotokollerne er der oplysninger om sognerådets beslutninger om at opkøbe jord eller indgå aftale med en privat grundejer om leje af et areal til en losseplads. Men for flere af lossepladslokaliteterne er der ikke oplysninger i forhandlingsprotokollerne, der kan bekræfte, at jordkøbet blev gennemført, eller at lejeaftalen blev indgået, og at lossepladsen kom i drift. Ud over oplysninger om konkrete lossepladser og mulige lossepladslokaliteter indeholder forhandlingsprotokollerne supplerende oplysninger om affaldsindsamlingsordninger og om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og tiltag i rottebekæmpelsen, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder endvidere oplysninger om virksomheder. Indtil slutningen af 1930 erne er forhandlingsprotokollernes indhold af oplysninger om virksomheder få. I 1930 erne begynder sognerådet at give tilladelse til at etablere en virksomhed. Dette omfatter indretning af virksomheder i eksisterende bygninger samt placering og etablering af nye virksomhedsbygninger. Der gives tilladelser til både store og små virksomheder. I 1940 erne begynder sognerådet også at træffe beslutning om udlægning af områder, hvor der kan etableres nye virksomheder, f.eks. et område til industribebyggelse og et område til en håndværkerby. Sognerådets forhandlingsprotokoller er beskrevet udførligt i kapitel Kartotekskort over ejendomme fra ca Hvor findes kartotekskortene? I Ballerup Stadsarkiv er der arkiveret gamle kartotekskort, der har været anvendt af Ballerup-Maaløv Kommunes forvaltning fra ca til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme i kommunen til brug for udskrivningen af ejendomsskatter. Oplysningerne er fra ejendomsvurderingerne, der er 26

33 udført med ca. fem års mellemrum, eller når der er sket væsentlige ændringer på ejendommen. I stadsarkivet er der foretaget en gennemgang af alle kartotekskort for ejendomme med matrikler inden for Ballerup By, Ballerup Sogn. Dette svarer til ca. halvdelen af det samlede antal kartotekskort. Kartotekskortene er også anvendt til at indsamle oplysninger om lossepladsen på gården Aagesdal og Kavsbjerggaard. Kartotekskortene som kilde og arbejdsredskab Kartotekskortene er udfyldt i hånden og skrevet med en lille skråskrift, der nogle gange er svær at læse. Udtrækket af oplysninger fra kartotekskortene er meget tidskrævende. Til gengæld indeholder kartotekskortene rigtig mange brugbare oplysninger til at opspore og lokalisere gamle lossepladser og ejendomme med en anvendelse, som kan have betydning for anden form for jordforurening. Hvilke informationer indeholder kartotekskortene? Kortene indeholder oplysninger om den enkelte ejendom hen gennem perioden, bl.a. om ejendommens matrikler, ejendommens anvendelse og areal, udstykning og udvidelse af ejendommen samt tidspunktet herfor, grundejerens navn og stilling samt tidspunktet for ejerskifte. Ofte er der også oplysninger om ejendommens navn. Kartotekskortene er således velegnet til den geografiske lokalisering af navne på personer, gårde, gartnerier og virksomheder, der nævnes i forbindelse med konkrete og mulige lossepladser i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt i egnsbeskrivelser, jubilæumsskrifter for grundejerforeninger og andre lokalhistoriske skrifter. Ved hjælp af kartotekskortene kan navnene forbindes med de matrikler, der tilhører personen, gården, gartneriet og virksomheden på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift ifølge kilderne. Kartotekskortene kan anvendes for lossepladser, der er i drift i løbet af kartotekskortenes dataperiode. Kartotekskortene kan også ofte anvendes for lossepladser, der er i drift i årene umiddelbart før og efter, men så er oplysningerne om matriklerne ikke præcise. Oplysningerne i kartotekskortene kan desuden være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, f.eks. ejerskifte, ændring i arealanvendelsen og udstykninger, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. Ved at sammenstille oplysningerne i kartotekskortene med de gamle matrikelkort på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet er det muligt at fremskaffe et mere detaljeret billede af den geografiske og tidsmæssige udvikling i udstykningen af landbrugsejendomme samt den efterfølgende sommerhus- og boligbebyggelse, end fra kilderne hver for sig. Dette giver et vigtigt supplement til læsningen af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos, egnsbeskrivelser o.l. ved studier af konkrete lossepladser. 27

34 Kartotekskortenes oplysninger om ejendommens anvendelse er fyldige. Dette gør dem endvidere velegnet til at opspore og lokalisere ejendomme med en anvendelse i perioden fra ca , som kan have betydning for anden form for jordforurening. Kartotekskortene er beskrevet udførligt i kapitel 8. I kapitel 12 og kapitel 13 er beskrevet, hvordan kartotekskortene er anvendt til den geografiske lokalisering af lossepladsen på gården Aagesdal og Kavsbjerggaard samt til indsamling af historiske oplysninger om lossepladserne. 5.5 Skattemandtalslister Hvor findes listerne? I Ballerup Stadsarkiv findes en kopi af en årlig Mandtalsliste i Henhold til Skattevedtægten for Københavns Amtsraadskreds for hver ejendom i Ballerup -Maaløv Kommune fra I stadsarkivet er der foretaget en gennemgang af en mindre del af skattemandtalslisterne fra årene 1905, 1910, 1915 og Dette har bl.a. omfattet skattemandtalslister for gården Aagesdal og Kavsbjerggaard, som har været anvendt ved indsamlingen af oplysninger om lossepladsen på gårdene. Hvilke informationer indeholder listerne? I den årlige mandtalsliste for den enkelte ejendom er der oplysninger om ejendommens matrikler, grundejerens navn og stilling samt navn, stilling og fødselsdato for personerne, som bor på ejendommen. Ejendommens navn er ikke anført. Mandtalslisterne er udfyldt i hånden af de enkelte grundejere med skråskrift, der er læsbar. I lighed med kommunens kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter kan skattemandtalslisterne anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladser, der nævnes i de historiske kilder ved et personnavn og dennes stilling. Skattemandtalslisterne kan anvendes for lossepladser, der er i drift i løbet af Skattemandtalslisterne kan også ofte anvendes for lossepladser, der er i drift i årene umiddelbart før og efter, men så er oplysningerne om matriklerne, der tilhører personen ikke præcise. Mandtalslisterne kan desuden anvendes til at indsamle historiske oplysninger om lossepladsen. Mandtalslisterne er ikke velegnet til at opspore ejendomme med en anvendelse, som kan have betydning for anden form for jordforurening. I kapitel 12 og kapitel 13 er beskrevet, hvordan skattemandtalslisterne er anvendt til den geografiske lokalisering og indsamling af historiske oplysninger om lossepladsen på Aagesdal og Kavsbjerggaard. 28

35 5.6 Gamle selvangivelser Hvor findes selvangivelserne? De gamle selvangivelser fra kommunens borgere fra en lang årrække er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv. Her er der foretaget en gennemlæsning af selvangivelser fra 1944 og frem til ca for et mindre antal landbrugsejendomme. Herudover er der anvendt selvangivelser for årene 1944 og 1945 for Kavsbjerggaard, for at indsamle oplysninger om lossepladsen på gården. Hvilke informationer indeholder selvangivelserne? De indsamlede oplysninger i projektet tyder på, at der i kommunen er en sammenhæng mellem gårde med mange svin og forekomsten af en losseplads med dagrenovation i perioden, hvor lossepladsen på Kavsbjerggaard er i drift. I de anvendte historiske kilder er der bl.a. oplysninger fra ca om tre landbrug med mange svin i Ballerup-Maaløv Kommune, hvor der tilføres dagrenovation til at fodre svinene, og som medfører, at der dannes en losseplads med dagrenovation //note 1 og note 2, se kap. 15//. I selvangivelser fra 1944 og i de efterfølgende år findes et skema, hvor ejere og brugere af landbrugsejendomme har afgivet oplysninger om husdyrbesætningen og antallet af de forskellige dyr. Selvangivelserne kan derfor give oplysninger om udviklingen i husdyrbesætningen og antallet af svin på de enkelte gårde. Dette kan anvendes til at udpege gårde, hvor der er en mulighed for en losseplads med dagrenovation og belyse udviklingen på lossepladsen. Ved at sammenstille oplysningerne om landbrugsejendomme i kartotekskortene fra udskrivningen af ejendomsskatter og selvangivelserne kan der udpeges gårde, hvor der er mulighed for en losseplads med dagrenovation, som ikke er nævnt i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Der kan foreligge selvangivelser fra , som eventuelt kan indeholde oplysninger om antal svin. Men selvangivelser i denne periode var frivilligt. Derfor er der generelt ikke så mange selvangivelser fra denne periode, og oplysningerne i dem er ikke så pålidelige. I kapitel 12 er beskrevet, hvordan selvangivelser er anvendt ved indsamlingen af historiske oplysninger om lossepladsen på Kavsbjerggaard. 5.7 Lokalhistoriske kilder om Ballerup by Hvor findes de historiske kilder? I Ballerup Stadsarkiv er der under emnet Ballerup Grundejerforening fundet og gennemgået lokalhistoriske skrifter og en samling avisudklip med oplysninger om håndteringen af affaldet i Ballerup by og lossepladserne for byens affald. Ballerup by har siden 1900 været kommunens største by. I 1920 erne erne var Ballerup Grundejerforening meget aktiv i løsningen af byens 29

36 problemer på en række områder, bl.a. bortskaffelsen af byens affald, hvilket har efterladt sig skriftlige spor. Kilderne omfatter: 30 Breve til og fra Ballerup Grundejerforening om lossepladser og håndtering af affald i Forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening fra Jubilæumsskriftet Ballerup Grundejerforening gennem 50 aar, Avisudklipssamling fra fra en borger i Ballerup by. Hvilke informationer indeholder de historiske kilder? Brevene til og fra Ballerup Grundejerforening består af 12 breve, der tilsammen indeholder mange oplysninger om bortskaffelsen af dag- og natrenovationen fra Ballerup Grundejerforening og lossepladserne, som affaldet køres til. Brevene fra grundejerforeningen (halvdelen af brevene) er skrevet i hånden med skråskrift i et gammelt dansk sprog, der er kluntet formuleret og derfor ofte svært at forstå. På trods af dette er der en god balance mellem udbyttet af oplysninger og den anvendte arbejdstid. Forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening er svær at læse. Teksten er skrevet i hånden med skråskrift i et gammelt dansk sprog med få overskrifter. Der forekommer kun relevante oplysninger i den første del af forhandlingsprotokollen. De uddyber til gengæld oplysningerne i brevene om bortskaffelsen af dag- og natrenovationen fra Ballerup Grundejerforening og lossepladserne, som affaldet køres til. Jubilæumsskriftet for Ballerup Grundejerforening indeholder et afsnit om bortskaffelsen af byens dag- og natrenovation. Oplysningerne bygger på brevene til og fra grundejerforeningen og grundejerforeningens forhandlingsprotokol. Det er dog ikke alle relevante oplysninger fra de to kilder, der er medtaget. Jubilæumsskriftet indeholder desuden oplysninger om emnet, som ikke fremgår af brevene og forhandlingsprotokollen. Avisudklipssamlingen indeholder udvalgte avisartikler fra lokalaviser og landsdækkende aviser om forskellige forhold i Ballerup by og dens omegn. Heriblandt er artikler om bortskaffelsen af byens dagrenovation og ulemperne ved tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier. Oplysningerne supplerer brevene, forhandlingsprotokollen og jubilæumsskriftet. Avisudklipssamlingen indeholder også enkelte avisartikler om forurening fra virksomheden Cheminova. Kilderne er beskrevet udførligt i kapitel 11.

37 5.8 Lokalhistoriske kilder om gården Aagesdal og Kavsbjerggaard Hvor findes de lokalhistoriske kilder? Under indsamlingen af oplysninger om lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen på Kavsbjerggaard er der også foretaget en søgning i Ballerup Stadsarkiv efter lokalhistoriske skrifter om de to gårde og den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdenes jorder. En direkte søgning efter selve lossepladserne vil ikke give noget resultat. Ved søgningen fremkom to lokalhistoriske bøger om de tidligere landsbyer fra Ballerup Historiske Forening og to lokalhistoriske artikler fra foreningens tidsskrift, en bog med beretninger fra ældre borgere, et lokalhistorisk festskrift fra stadsarkivet og fem jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger. Hvilke informationer indeholder de lokalhistoriske kilder? De lokalhistoriske skrifter indeholder oplysninger om gården Aagesdal og Grundejerforeningen Aagesdal, som omfatter den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdens jord. De lokalhistoriske skrifter indeholder mange oplysninger, der kan anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladsen på gården Aagesdal og afgrænsningen af lossepladsfyldets udstrækning samt til at give oplysninger om lossepladsfyldets sammensætning og lossepladsens driftsperiode. De lokalhistoriske skrifter giver vigtige oplysninger om lossepladsen, som ikke kan opnås via de andre kilder, der er anvendt i projektet. Hertil kommer, at oplysningerne giver mulighed for en meget bedre tolkning af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos samt af den digitale højdemodel over den nuværende terrænoverflade fra Kort & Matrikelstyrelsen. De lokalhistoriske skrifter indeholder også mange oplysninger, der kan anvendes til at belyse udviklingen i affaldsdannelsen og bortskaffelsen af affaldet i den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdens jord. Dette har bidraget til oplysninger om lossepladsen, som opstår senere i tilknytning til bebyggelsen. De lokalhistoriske skrifter indeholder således oplysninger om gårdens etablering og udvidelser, gårdens ejere og dens beboere, husdyrbesætningen, afgrøder, lossepladsen, den efterfølgende udnyttelse af lossepladsfyldet, udstykningen af gårdens jord, kolonihave- og sommerhusbebyggelsen, overgangen til helårsboliger, indførelse af bortkørsel af dagrenovationen, udjævningen af bakker og lavninger på vejene, samt anvendelsen af søer og vandhuller gennem årene. De lokalhistoriske skrifter indeholder endvidere oplysninger om butikker inden for grundejerforeningens område, herunder varesortiment, beliggenhed og tidsperiode. Oplysningerne kan anvendes i lokaliseringen af ejendomme med en anvendelse, der kan have betydning for anden form for jordforurening og indsamlingen af historiske oplysninger om dem. 31

38 De lokalhistoriske skrifter indeholder oplysninger om Kavsbjerggaard og landsbyen Skovlunde, hvor gården lå. De lokalhistoriske skrifter indeholder ingen oplysninger om lossepladsen på Kavsbjerggaard. Der forekommer oplysninger om gårdens etablering og udvidelser, gårdens ejere og husdyrsbesætningen samt gårdens afvikling og den efterfølgende boligbebyggelse på gårdens jord, der supplerer oplysningerne fra de andre anvendte kilder i projektet. Men mængden af oplysninger er væsentlig mindre end for gården Aagesdal og Grundejerforeningen Aagesdal. Der er indsamlet oplysninger om etableringen af den store kolonihave- og sommerhusbebyggelse umiddelbart øst for Kavsbjerggaards jord og dagliglivet her, der har bidraget til at belyse affaldsdannelsen og bortskaffelsen af affaldet i kolonihave- og sommerhusbebyggelsen på Aagesdals jord. Kilderne indeholder flere gamle private fotos, der kan bidrage med relevante oplysninger, bl.a. fotos af gården Aagesdal med lossepladsen. Nogle af kilderne indeholder gamle flyfotos optaget som skråfoto af Aagesdal og panoramaoptagelse af parcelhusbebyggelsen på gårdens jord samt panoramaoptagelse af landsbyen Skovlunde med Kavsbjerggaard. I kapitel 12 og 13 er der en udførlig beskrivelse af de lokalhistoriske skrifter og deres anvendelse ved indsamlingen af oplysninger om lossepladsen på Aagesdal og lossepladsen ved den efterfølgende bebyggelse på gårdens jord samt lossepladsen på Kavsbjerggaard. 5.9 Gamle kort På baggrund af oplysninger fra Kort & Matrikelstyrelsen er der udarbejdet en oversigt over gamle korttyper og udgaver af disse for Ballerup Kommune, som kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser samt i indsamlingen af historiske oplysninger om pladserne. Oversigten viser, at der findes flere gamle topografiske kort end Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske kortserier og flere andre korttyper, som er anvendelige, f.eks. eksisterer der fra fem og helt op til ni kortudgaver af de lave målebordsblade for de forskellige dele af kommunen. Hovedparten af korttyperne findes i Kort & Matrikelstyrelsen, hvor alle eksisterende kortudgaver er skannet og foreligger digitalt. Erfaringerne fra indsamlingen af historiske oplysninger fra forskellige kilder om lossepladsen på Aagesdal og Kavsbjerggaard viser, at de topografiske kort ikke kan stå alene i kortlægningen af vandhuller og fugtige områder, der indskrænkes og forsvinder. Ændringer af kortene bygger på observationer ude i terrænet. Kortudgaver med enkelte rettelser omfatter generelt ikke ændringer i vandhuller og fugtige områder. Her videreføres oplysningerne fra den sidste gennemrettede kortudgave. 32

39 På Aagesdals jord forekommer et eksempel på en lille fugtig lavning med et meget lille vandhul, der er fjernet på den gennemrettede udgave af det lave målebordsblad fra 1930 og fortsat er væk på de efterfølgende kortudgaver, der er gennemrettede i 1934 og Flyfotos og en personlig beretning i en lokalhistorisk kilde oplyser, at den fugtige lavning og vandhullet ikke er forsvundet på dette tidspunkt, men fortsat eksisterer. Her er de gennemrettede kortudgaver ikke i overensstemmelse med oplysningerne fra flyfotoene og den personlige beretning Danmarks digitale højdemodel Sammenstilling af terrænoverfladen i højdemodellen og befæstningskort For at indsamle oplysninger om lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag for lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen ved den efterfølgende bebyggelse på gårdens jord samt lossepladsen på Kavsbjerggaard er der foretaget en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i dag og før lossepladsaktiviteterne begynder. Sammenstillingen har taget udgangspunkt i gårdenes jorder. Der er anvendt Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen, der er en detaljeret digital højdemodel, produceret ved laser scanning fra fly i Herfra er benyttet DHM/Terræn, hvor alle objekter over terræn såsom træer, huse, halmballer, biler m.m. er fjernet, således at det er højdekoterne ved jordoverfladen, der studeres. Der er endvidere benyttet DHM/Højdekurver med 0,5 m ækvidistance. Dette er sammenstillet i et GIS med højdekurvebilledet i en digital georefereret udgave af et topografisk militærkort, målt i 1900, hvor der er højdekurver med 1 1 /4 meter ækvidistance. Denne korttype er kendt som befæstningskortene omkring København. Aflæsningen af terrænforskellen og vurderingen af opfyldning og lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. Sammenstillingen som kilde og arbejdsredskab Sammenstillingen har kunnet anvendes til at vurdere, om der er foretaget opfyldning i et konkret område og til at anslå fyldmægtigheden. Angivelsen af fyldmægtigheden har været forbundet med en vis usikkerhed og med begrænsninger for områderne med de tidligere vandhuller pga. manglende oplysninger om vandhullernes dybde. Højdemodellen har også kunnet supplere oplysningerne fra de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om vandhullerne og afklare usikkerhed om opfyldning. Hvis det enkelte vandhul ikke er fyldt op, vil vandhullets fordybning fremtræde med en anden farve i højdemodellen. Vurderingen af opfyld og fyldmægtighed har imidlertid været vanskelig og tidskrævende. Befæstningskortene repræsenterer generelt set en bedre gengivelse af terrænet end de høje målebordsblade fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade. Men befæstningskortet for Aagesdals jord lå ikke præcist geogra- 33

40 fisk i det anvendte GIS, dels pga. en fejl i den oprindelige optegning af Aagesdals jord på befæstningskortet, og dels pga. en generel usikkerhed, der ligger i georefereringen af de gamle topografiske kort, fordi den anvendte metode er baseret på en sammenkædning af vejmidten på det gamle og det nyeste topografiske kort. Vandhullerne og de fugtige områder og dermed sandsynligvis også højdekurverne på befæstningskortet blev vurderet til reelt at ligge ca. 5 m længere mod øst og få meter længere mod nord. Det har været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at højdekurverne på befæstningskortet (der blev tegnet op af hensyn til aflæsningen af højdemodellen) ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS, og at forskydningen skulle holdes i hovedet frem for i en optegnet streg på computerskærmen. Desuden kan dette let give anledning til fejlaflæsning af højdemodellen, hvis man ikke hele tiden er meget opmærksom på højdekurvernes reelle placering. Det har også været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at der er foretaget opfyldning på de mange parcelhusgrunde på Aagesdals og Kavsbjerggaards jorder i forbindelse med grundenes anvendelse. Opfyldningen har gjort den nuværende terrænoverflade ujævn. Dette gør det svært at få et overblik over, hvor der er opfyld og fyldets mægtighed. Dette gør det heller ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld og anden fyld samt at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning. På grund af disse svagheder har sammenstillingen været koncentreret om områder, hvor der ifølge flyfotos og lokalhistoriske skrifter kan forekomme lossepladsfyld samt om vandhuller og fugtige områder, som ifølge de topografiske kort og flyfotos forsvinder eller indskrænkes. Uden for disse områder har sammenstillingen kun været en screening med henblik på at afdække eventuelle opfyldte områder med stor fyldmægtighed. Sådanne områder er ikke fundet. Sammenstillingen for Kavsbjerggaard er beskrevet i kapitel 12 afsnit Sammenstillingen for Aagesdal er beskrevet udførligt i kapitel 13 afsnit Uden for Københavnsegnen På Sjælland uden for Københavnsområdet, hvor befæstningskortene ikke findes, vil en sammenstilling af højdemodellen med de høje målebordsblad fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade ikke være velegnet til at vurdere forskelle i terrænniveauet. Her er niveau-springet mellem højdekurverne to gange større på disse kort end på befæstningskortene, og dette giver en stor usikkerhed i aflæsningen af højdemodellen og vurderingen af opfyld. Højdekurver og vandhullers geografiske placering i Kort & Matrikelstyrelsens digitale kortserier Ved sammenstillingen af højdemodellen, de gamle topografiske kort og de gamle flyfotos for gårdenes jorder er det konstateret, at højdekurverne på det høje målebordsblad målt og det lave målebordsblad rettet 1930 fra 34

41 Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale og georefererede kortserier ikke ligger det samme geografiske sted. Højdekurverne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst i forhold til de samme højdekurver på det lave målebordsblad. På Aagesdals jord ligger den forskudte afstand i intervallet 8-21 m. Mange steder ligger afstanden i intervallet m. Denne forskydning ses også på Kavsbjerggaards jord. Forskellen skyldes ikke ændringer i terrænets højdeforhold, da det er opmålingen af terrænet i , der ligger til grund for begge kort. Mulige årsager kan være forskelle i optegningen af højdekurverne ved udarbejdelsen af kortene, trykningen af papirkortene, fysisk påvirkning af papirkortene fra brugen før digitaliseringen og georefereringen af kortene. Det er også konstateret, at vandhuller på Aagesdals jord ikke ligger det samme geografiske sted på de to kort. Vandhullerne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst med ca. 8 m i forhold til de samme vandhuller på det lave målebordsblad. Den forskudte retning er den samme som for højdekurverne, men den forskudte afstand er ikke den samme - den er mindre. Observationerne for højdekurverne og vandhullerne på de to kort er beskrevet i kapitel 13 afsnit Generelt om gamle topografiske kort og den digitale højdemodel Ved anvendelsen af en papirudgave eller en digital georefereret udgave af befæstningskortene og de forskellige målebordsblade i forbindelse med lokaliseringen af gamle lossepladser og afgrænsningen af lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed, er det vigtigt at være opmærksom på, at kortene ikke har den samme høje præcision som den nuværende digitale højdemodel i angivelsen af terrænoverfladens højdeforhold samt den geografiske lokalisering og udstrækning af elementer i terrænet. Dette omfatter også de gamle topografiske 4-cm-kort. Der er en væsentlig usikkerhed, når kortene sammenstilles med højdemodellen, og når kortene anvendes til afgrænsningen af lossepladsens geografiske udstrækning på nuværende ejendomme, hvoraf mange er parcelhusgrunde. Det er derfor nødvendigt at supplere kortene med andre kilder Samlet vurdering af de anvendte kilder De anvendte historiske kilder i projektet kan alle sammen anvendes til opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser i Ballerup-Maaløv Kommune samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Kilderne supplerer hinanden godt. Det tager generelt set lang tid at anvende kilderne, men tiden er godt investeret, for man får mange brugbare informationer igen. Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om et større antal lossepladser, som miljømyndighederne ikke 35

42 kender i forvejen. Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få faktuelle oplysninger om de enkelte lossepladser. De anvendte forhandlingsprotokoller, sundhedsvedtægter, skattepapirer, lokalhistoriske skrifter, breve og avisudklip indeholder tilsammen rigtig mange historiske oplysninger om affaldshåndtering, affaldsstrømme, lossepladsaktivitet og afledte interessekonflikter i kommunen samt sundhedskommissionens og sognerådets tiltag heroverfor. Kilderne indeholder også rigtig mange historiske oplysninger om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Dette kan give værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser og tilmed forbedre opsporingen af lossepladserne. I de historiske kilder findes oplysningerne om lossepladserne oftest som indirekte oplysninger. Det er derfor vigtigt at kunne "afkode" de historiske kilders oplysninger. Jo flere historiske kilder man læser, jo bedre bliver man til at afkode kildernes oplysninger. Ved at læse og sammenstille flere historiske kilder, som i dette projekt, oparbejdes en indsigt i kommunens historiske udvikling, der giver en synergieffekt i udbyttet af oplysninger. Der opnås således en bedre forståelse og tolkning af de enkelte kilder, hvilket både har betydning for de lossepladser, man finder, og de oplysninger man indsamler om de enkelte lokaliteter i de enkelte kilder. Der opnås også mulighed for at supplere de specifikke faktuelle oplysninger om den enkelte losseplads i kilderne med viden fra andre lossepladser og håndteringen af affald i kommunen, hvilket f.eks. kan give oplysninger om lossepladsens størrelse, fyldsammensætning og driftsperiode. Samlet bidrager dette til en bedre opsporing og lokalisering af de gamle lossepladser samt en bedre sammenstilling af konkrete faktuelle oplysninger om dem ud fra kilderne. Endvidere kan den historiske indsigt i kommunen give input til metoder til at opspore og lokalisere lossepladser, der ikke er nævnt i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Gammelt materiale fra kommunens skatteforvaltning som gamle skattemandtalslister fra og gamle kartotekskort over ejendomme fra ca samt gamle selvangivelser fra 1944 og de efterfølgende år har vist sig anvendelige ved lokaliseringen af lossepladserne i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Ved at sammenstille kartotekskortene og selvangivelserne kan der endvidere udpeges gårde, hvor der er mulighed for en losseplads med dagrenovation. De historiske oplysninger om den enkelte losseplads, der kan opnås fra de gamle skattepapirer og den historiske indsigt i hele kommunen samt de lokalhistoriske skrifter om området omkring lossepladsen, giver mulighed for en bedre informationsindsamling om lossepladsen fra de traditionelle kilder. Man opnår en mere sikker tolkning af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos. Man får større forudsætninger for at vurdere, hvilke ejendomme lossepladsen kan omfatte i dag og dermed de ejendomme, hvor der er behov for at gennemgå kommunens sagsarkiv (miljø-, bygge-, brand-, udstyknings- og plansager). Hertil kommer, at man får større forudsætninger for at udvælge relevant information fra sagsakterne. Endvidere bliver man i stand til at stille flere relevante 36

43 spørgsmål ved interviews med grundejere og ældre borgere samt bedre til at tolke svarene, hvilket vil give et større informationsudbytte. Sammenstillingen af den digitale højdemodel DHM/Terræn med de topografiske befæstningskort for at belyse lossepladsfyldets udstrækning og mægtighed på de enkelte lossepladser er begrænset til Københavnsområdet, hvor befæstningskortene kun er fremstillet. Aflæsningen af terrænforskellen mellem højdemodellen og befæstningskortet for de to lossepladslokaliteter i projektet har været vanskelig og tidskrævende. Dels på grund af opfyldningen på de mange parcelhusgrunde på de to lokaliteter. Dels på grund af, at højdekurverne på befæstningskortet for den ene lokalitet ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS som følge af en fejl i den oprindelige optegning af befæstningskortet og usikkerheden i den anvendte metode for georefereringen af befæstningskortet og andre gamle topografiske kort. Af samme årsager har aflæsningen af terrænforskellen været forbundet med en vis usikkerhed. Opfyldningen på parcelhusgrundene gjorde det ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld og andet fyld. Sammenstillingen er ikke velegnet til at opspore gamle lossepladser. Den er kun anvendelig i udvalgte områder, hvor de historiske kilder indikerer, at der er mulighed for lossepladsfyld. Sammenstillingen forudsætter, at man har en del erfaring med anvendelse og tolkning af de gamle topografiske kort. Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt kartotekskortene over ejendomme har desuden vist sig at indeholde mange oplysninger, der kan anvendes til opsporingen og lokaliseringen af mulige kilder til anden jordforurening, f.eks. tidligere virksomheder samt til indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Grundlaget for opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem kan forbedres yderligere. Dette kan f.eks. gøres ved en systematisk kortlægning af den tidsmæssige og geografiske udvikling i kommunen for: Vandhullers og fugtige områders forsvinden sammenstillet med geologien og ændringer i grundvandsstanden; opfyldning af råstofgrave; områder med sommerhuse, parcelhuse og etageejendomme; områder med virksomheder og anden erhvervsaktivitet samt disses art. Det store kendskab til den historiske udvikling i kommunen vil hermed også komme til at omfatte værdifuld viden for opsporingen og lokaliseringen af andre mulige jordforureningskilder samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. Da arbejdet består i at sammenstille oplysninger fra mange kilder, giver det størst udbytte, hvis gennemlæsningen af de historiske kilder og udtrækket af oplysninger udføres af den samme person eller af få personer, der arbejder tæt sammen. Arbejdet skal helst udføres i et koncentreret projektforløb. Det må desuden påregnes, at dele af kilderne ofte må gennemgås en ekstra gang, idet faktuelle oplysninger tit ses i et andet lys i takt med, at man får større indsigt i lokalområdets udvikling. Udtrækket af oplysninger fra sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller forudsætter, at de læses i den historiske rækkefølge, og at 37

44 læseren har en faglig indsigt i gamle lossepladser og håndtering af affald. Sognerådets forhandlingsprotokoller forudsætter endvidere, at læseren har gennemlæst sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller og oparbejdet en basisviden om by- og erhvervsudviklingen i kommunen. De anvendte forhandlingsprotokoller, kartotekskort og private breve er skrevet i hånden med skråskrift, hvor der i en stor del af materialet er anvendt en ældre dansk skriftform og et ældre dansk sprog. Dette tager væsentligt længere tid at læse, end hvis teksten var skrevet på maskine i dag. Desuden kan teksten være svær at læse for mange yngre miljømedarbejdere, som ikke er vokset op med den håndskrevne skråskrift. Kildernes læsbarhed er dog forskellig, i f.eks. de mange sider i sognerådets forhandlingsprotokoller er sproget kortfattet og præcist. Teksten er derfor stort set ikke påvirket af det ældre danske sprog, fra dengang protokollerne blev skrevet. Håndskriften er pæn. Der er også mange overskrifter, der gør det lettere at finde frem til tekst, hvor der kan forekomme relevante oplysninger. I f.eks. sundhedskommissionens forhandlingsprotokol fra samme periode er der ofte passager med dårlige formuleringer og en sjusket håndskrift, som sammen med det ældre danske sprog og den ældre skriftform gør det svært at forstå teksten. Anvendelsen af de samme typer skriftlige kilder for andre kommuner forudsætter, at de eksisterer og er lettilgængelige. Ballerup Stadsarkiv har været et velfungerende kommunalt stadsarkiv i mange år, hvor en del dokumenter fra sognerådet og kommunalbestyrelsen samt kommunens forvaltning er gemt sammen med andre skriftlige kilder og fotos om kommunens historie. Alle anvendte kilder fra stadsarkivet er arkiveret på en let tilgængelig måde. Sådan er det nødvendigvis ikke i alle kommuner. Det forudsætter, at kilderne er blevet arkiveret og ikke sidenhen ødelagt ved en brand eller forsvundet ved en flytning eller forekommer blandt arkivmateriale, som ingen har overblik over. Hertil kommer, at der ikke har eksisteret forhandlingsprotokoller fra sundhedskommissionen i de fleste af de tidligere landkommuner frem til ca. 1900, enten fordi der ikke har været en sundhedskommission, eller fordi sundhedskommissionen ikke har været aktiv /ref. 13, side 91-95/. Formentlig strækker dette sig frem til begyndelsen af 1930 erne /note 3, se kap. 15/. 38

45 Billede: Gummistøvler, del af landsindsamlingen af gummiaffald. Foto fra den 30. maj 1941 fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen, Billeder online, nr. DH

46 Billede: LAB-folk i Ålborg i LAB står for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Alt kunne bruges igen; gammelt jern, gamle klæder, køkkenaffald, knogler - ja sågar ølsjatter blev samlet ind på værtshusene. Foto fra Ålborg Stadsarkiv /ref. 34, side 122/. Billede: Gammelt brød - fundet på lossepladsen - blev brugt som svinefoder. Foto fra Randers Lokalhistoriske Arkiv /ref. 34, side 124/. 40

47 6. Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller 6.1 Hvad var sundhedskommissionen? Ballerup-Maaløv Kommunens Sundhedskommission og dens forhandlingsprotokoller er beskrevet i Ballerup-Maaløv Kommunes sundhedsvedtægt fra 1925 og fra Der fremgår bl.a. følgende. En sundhedskommission varetager tilsyn med sundhedsforholdene og sundhedslovgivningens overholdelse i kommunen i det omfang, som bestemmelserne i kommunens sundhedsvedtægt eller særlige lovbestemmelser bemyndiger eller forpligtiger sundhedskommissionen til. Det udføres i samarbejde med politimesteren og kredslægen, som også varetager tilsyn med sundhedsforholdene og sundhedslovgivningens overholdelse. Kredslægen er lægekyndig rådgiver for sundhedskommissionen. Kredslægen og politimesteren kan deltage i sundhedskommissionens møder og få drøftet spørgsmål vedrørende sundhedsforholdene. Sundhedskommissionens medlemmer vælges af sognerådet. Efter kommunens overgang til købstadslignende styreform den 1. oktober 1952 vælges medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Sundhedskommissionen består af fem medlemmer ifølge sundhedsvedtægten fra 1925 og af mindst 3 medlemmer ifølge sundhedsvedtægten fra Sundhedskommissionen afholder møder efter behov, dog mindst fire gange om året. Der føres en protokol over sundhedskommissionens forhandlinger. 6.2 Forhandlingsprotokollerne som arbejdsredskab De gennemgåede forhandlingsprotokoller Under arbejdet med projektet er der foretaget en gennemlæsning af forhandlingsprotokollerne for Ballerup-Maaløv Kommunes Sundhedskommission for følgende perioder: 7. marts 1861 til 20. december april 1893 til 10. maj april 1950 til 23. februar Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv, hvor gennemlæsningen også er udført. Forhandlingsprotokollerne er let tilgængelige i stadsarkivet. 41

48 Der eksisterer én forhandlingsprotokol for hver af de tre perioder. Historiker Bente Dahl Hansen fra Ballerup Stadsarkiv vurderer, at der ikke eksisterer flere forhandlingsprotokoller, og at der ikke er skrevet forhandlingsprotokol fra 20. december 1862 til 27. april 1893 og fra 10. maj 1948 til 25. april Forhandlingsprotokollerne indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde, som sundhedskommissionen har afholdt. Et af sundhedskommissionens arbejdsområder har været lossepladser og håndtering af affald. Det fremgår af forhandlingsprotokollen for og for , at sagsområdet har udgjort en væsentlig del af sundhedskommissionens arbejde. Forhandlingsprotokollen for indeholder ikke oplysninger om lossepladser og håndtering af affald. I perioden fra har sundhedskommissionen afholdt møde ca. en gang årligt og i visse år op til en gang i kvartalet. I perioden fra har sundhedskommissionen afholdt flere møder om året fra ca. en gang i kvartalet til ca. en gang om måneden. I forbindelse med gennemlæsningen af forhandlingsprotokollerne er der foretaget et systematisk udtræk af oplysninger om konkrete lossepladser og andre relevante oplysninger i forhold til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt indsamling af historiske oplysninger om lossepladserne Tekstens læsbarhed Forhandlingsprotokollen for er skrevet i hånden med skråskrift og omfatter ca. 100 skrevne sider (uden sidenumre). Det er ikke en professionel sekretær, der har skrevet forhandlingsprotokollen. Den er skrevet under møderne af en af sundhedskommissionens medlemmer, som har haft referatopgaven igennem en længere periode. Skråskriften er ikke pæn og tydelig. I den første del af perioden er ordvalget og ordstillingen i sproget noget anderledes end i dag. For den øvrige periode forekommer indimellem sætninger, der er kluntet formuleret. Teksten er derfor ikke let at læse, og man skal ofte gætte sig til nogen af ordene i teksten. Generelt set tager det lidt længere tid at læse teksten i den første del af perioden end senere. Forhandlingsprotokollen for er skrevet i hånden med skråskrift og omfatter 245 skrevne sider. Den er skrevet af en professionel sekretær. Sproget er mere nutidigt samt bedre og mere præcist formuleret. Dette gør teksten væsentlig lettere at læse. Ud for hver sag, der er behandlet på det enkelte møde, står et sagsnummer, som går igen, når sagen behandles på et senere møde. Sagsnummeret kan forsøges anvendt til at opspore sagsakter om de enkelte lossepladser. 42

49 6.2.3 Oplysningernes tilgængelighed Oplysningerne om den enkelte losseplads står spredt og tilfældigt og usystematisk i forhandlingsprotokollerne. Dette gælder også andre relevante oplysninger. Man må hele forhandlingsprotokollen igennem for at finde de relevante oplysninger, som den indeholder. Forhandlingsprotokollerne indeholder ikke en oversigt over de afholdte møder i sundhedskommissionen eller en oversigt over de sager og sagstyper, som sundhedskommissionen har behandlet på møderne. Forhandlingsprotokollerne er heller ikke opdelt i forhold til de to sogne, som kommunen består af eller på anden måde opdelt efter geografiske delområder. Forhandlingsprotokollen for og indeholder mange relevante oplysninger og der er en god balance mellem den anvendte arbejdstid og udbyttet af oplysninger Sager om lossepladser og håndtering af affald Oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter findes i forhandlingsprotokollernes beskrivelse af sagerne, som sundhedskommissionen har behandlet på sine møder. Sagstyperne omfatter: Klager fra borgere over lossepladser og håndtering af affald, der indgives til sundhedskommissionen eller til politiet, sognerådet og senere kommunalbestyrelsen, som videresender klagerne til sundhedskommissionen. Indberetninger til sundhedskommissionen om overtrædelser af sundhedskommissionens og sundhedsvedtægtens bestemmelser om lossepladser og håndtering af affald, der konstateres ved tilsyn af politiet eller en af sognerådets funktionærer og senere kommunens tekniske forvaltning. Sundhedskommissionens påbudssager om foranstaltninger over for lossepladser og håndtering af affald. Sager, hvor sundhedskommissionen anmoder politiet om bistand til at få sundhedskommissionens påbud gennemført. Ansøgninger til sundhedskommissionen om tilladelse til opfyldning med affald og til anvendelse af affald (fra 1940). Lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter, som ikke bliver en sag på sundhedskommissionens møder, fremgår ikke af forhandlingsprotokollerne. 43

50 6.2.5 Ikke alle sager er med i forhandlingsprotokollerne I enkelte sager er sundhedskommissionens beslutning ikke anført i forhandlingsprotokollen. I en enkelt sag er sundhedskommissionens tidligere påtaler ikke omtalt i forhandlingsprotokollen, da påtalerne fandt sted. Ifølge sognerådets forhandlingsprotokoller, som omtales i et senere kapitel, fremsender sognerådet i flere klager fra borgere om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter videre til sundhedskommissionen. Klagerne fremgår ikke af sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Det er således ikke alle sager, som sundhedskommissionen beskæftiger sig med, der fremgår af sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Den manglende geografiske lokalisering af lossepladserne I forhandlingsprotokollen for kan oplysninger om konkrete lossepladser ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Oplysninger om lossepladser er overvejende knyttet til navne med stillingsbetegnelse på gårdejere og gartnere og/eller navne på gårde og gartnerier. Nogen gange er der også angivet navnet på landsbyen/ejerlavet. I enkelte tilfælde er landsbyen/ejerlavet erstattet af navnet på lokalegnen eller et vejnavn. Der er ikke angivet matrikelnummer eller adresse. Der er endvidere ikke angivet, hvor på ejendommen lossepladsen ligger. Lokaliseringen af lossepladserne kan f.eks. være. hos gårdejer K. Andersen, Skovlunde. hos gartner Emil Poulsen, Elmely, Ballerup. på Rosendal, Ballerup Mark. Dette omfatter også konkrete lokaliteter, hvor der ikke direkte er anført, at der forekommer en losseplads, men anført oplysninger om håndtering af affald og dermed mulighed for, at der kan forekomme en losseplads. Der er behov for at oversætte navnene, så lossepladserne kan forbindes med lokaliteter, der kan stedfæstes matrikulært og geografisk. I den første del af oversættelsen er der behov for at identificere, hvilken ejendom der tilhørte de enkelte gårdejere og gartnere samt gårde og gartnerier på det pågældende tidspunkt og ejendommens geografiske udstrækning. I den næste del af oversættelsen er der behov for at indkredse mulige geografiske lokaliseringer for lossepladsaktiviteten på ejendommen, f.eks. vandhuller, der forsvinder og tegn på flyfotos, der kan indikere tilkørsel og opfyldning/affaldsdeponering. I forhandlingsprotokollen for 1950 til 1972 er oplysninger om lossepladser overvejende knyttet til et matrikelnummer. Der er ikke angivet, hvor på ejendommen lossepladsen ligger. 44

51 I forhandlingsprotokollen for begge perioder forekommer også andre typer lossepladser, hvor der er behov for at lokalisere ejendommen, de ligger på og den geografiske placering på ejendommen. Den manglende geografiske lokalisering af lossepladserne gør det ikke umiddelbart muligt at vurdere, om der er sammenfald mellem lossepladser, der kun er nævnt ved navnet på en gårdejer/gartner og lossepladser, der kun er nævnt ved gårdens/gartneriets navn Krav til udtræk af oplysninger Tolkningen af passager med svær forståelig håndskrift og den tilfældige måde, som de relevante oplysningerne forekommer på i forhandlingsprotokollerne, gør det nødvendigt, at gennemlæsningen af forhandlingsprotokollerne og udtrækket af oplysninger er systematisk og omhyggelig samt følger den historiske rækkefølge, som forhandlingsprotokollerne er skrevet i. Udtræk af relevante oplysninger omfatter ikke kun oplysninger om konkrete gamle lossepladser. Det omfatter også udvælgelse af en række andre typer relevante oplysninger, som forudsætter en vis faglig indsigt om gamle lossepladser og udførelsen af analysen af den historiske udvikling i det geografiske kortlægningsområde omkring affaldsproduktion, affaldshåndtering, affaldsstrømme, lossepladsaktivitet, afledte interessekonflikter og miljømyndigheders tiltag heroverfor. Udtrækket kræver, at læseren kan holde sammen på og bevare overblikket over de historiske oplysninger i forhandlingsprotokollerne for at få alle relevante oplysninger med. Dette sikres bedst, når det er den samme person, som læser alle forhandlingsprotokollerne igennem. For at undgå tab af information, bør det også være den samme person, som arbejder videre med opsporingen og lokaliseringen af lossepladserne samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. 6.3 Eksempler på oplysninger om lossepladser og håndtering af affald Antal og typer lossepladser i forhandlingsprotokollerne I forhandlingsprotokollerne er der anført i teksten, at der forekommer en losseplads på i alt 23 forskellige lokaliteter. På yderligere syv lokaliteter er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de historiske oplysninger i forhandlingsprotokollerne og de øvrige anvendte historiske kilder i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Lossepladserne kan inddeles efter type og tidsperioden, hvor de forekommer i forhandlingsprotokollerne. Inddelingen er vist i Tabel 6.1 på næste side. 45

52 Lossepladstype Antal År Opfyldt gadekær Losseplads ved en gård , 1937, 1939, 1940, 1942, 1945, 1960 Mulighed for losseplads ved en gård , 1942, 1956 Losseplads ved et gartneri , 1944, 1946 Mulighed for losseplads ved et gartneri Losseplads ved en grundejerforening , 1939 Losseplads pga. henkastning af affald , 1961, 1963, 1967 Den store Sørup Losseplads , 1962, 1968, 1969, 1970, 1971 Anden losseplads Lossepladser i alt 23 Mulige lossepladser i alt 7 Tabel 6.1 Antal og typer lossepladser, der er lokaliseret i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. I bilag 2 er alle lossepladslokaliteterne i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller angivet med lokalitetsnavn og tidspunktet, hvor de er omtalt i forhandlingsprotokollerne. Lossepladserne er inddelt efter typer som i Tabel 6.1. Fire af de lossepladslokaliteter, som sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller nævner, kendes af Region Hovedstaden /ref. 38/. Lossepladslokaliteterne er angivet i Tabel 6.2. Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Region Hovedstaden Lossepladslokalitet Lossepladslokalitet Lokalitets nr. Matr. nr. 1 a Sørup, Åbjerggaard Sørup Losseplads August Carlssons gård Vasehøj Ågesdal Losseplads m Pederstrup Fyldplads på Råmosevej Gårdejer Tofteng, Ballerup Den egentlige Ågesdal Losseplads Tabel 6.2 Lossepladslokaliteter, der kendes af Region Hovedstaden, og som næves i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. 46

53 Kun tre af de lossepladslokaliteter, som sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller nævner, forekommer blandt de lossepladser, der nævnes i sognerådets forhandlingsprotokoller, jf. kap Mængden af oplysninger om lossepladser og håndtering af affald varierer hen gennem forhandlingsprotokollerne fra og Der er møder og ind imellem længere perioder på op til flere år, hvor sundhedskommissionen ikke har behandlet sager om lossepladser og håndtering af affald. Dette afspejler sandsynligvis mere kommissionens fokus på området, end den egentlige udvikling i antallet af lossepladser. Se Tabel 6.3. Periode Oplysninger om lossepladser og håndtering af affald Ingen oplysninger Den første lossepladslokalitet omtales i 1912 og omfatter et opfyldt gadekær i Ballerup by Ingen oplysninger Fra 1934 til 1946 beskæftiger sundhedskommissionen sig meget med tilførsel og anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier samt lossepladser med dagrenovation, som dannes i forbindelse hermed på landbrug og gartnerier. Efter 1946 har sundhedskommissionen kun enkelte sager om dette. I 1937 og 1939 forekommer sager om to grundejerforeningers lossepladser med dagrenovation. Hver grundejerforening omfatter et område med parcelhusbebyggelse i det åbne land Ingen oplysninger I 1956 og 1960 forekommer to sager om tilførsel og anvendelse af dagrenovation samt lossepladser med dagrenovation på landbrug. I 1957 forekommer en sag om ulovlig henkastning af affald. I 1957 giver sundhedskommissionen tilladelse til kommunens kommende store losseplads i Sørup I beskæftiger sundhedskommissionen sig med indførelse af tvungen bortskaffelse af dagrenovation i bymæssige områder af kommunen. I 1962 og beskæftiger sundhedskommissionen sig meget med kommunens store losseplads i Sørup. I forekommer flere sager, som vedrører henkastning af affald på lokaliteter, som sundhedskommissionen ikke har haft kendskab til og ikke giver tilladelse til. Tabel 6.3 Oplysninger om lossepladser og håndtering af affald i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. 47

54 6.3.2 Lossepladser på gårde og gartnerier I sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller er der direkte i teksten anført, at der forekommer en losseplads med dagrenovation på i alt ni gårde og fem gartnerier. Der er yderligere anført: to gårde, hvor sundhedsvedtægtens bestemmelser om anvendelse af dagrenovation er overtrådt, en gård, hvor der anvendes dagrenovation, en gård, der ansøger om tilladelse til at anvende dagrenovation til opfyldning, og tre gartnerier, der ansøger om tilladelse til at anvende dagrenovation som undervarme i mistbænke. På disse syv gårde og gartnerier er der mulighed for, at der også har været en losseplads med dagrenovation. I forhandlingsprotokollerne anvendes både affaldsbetegnelsen dagrenovation og skrald. Det vurderes, at dagrenovation og skrald er det samme. Den første sag om anvendelse af dagrenovation og lossepladser med dagrenovation på landbrug og gartnerier forekommer i 1934 og den sidste sag i Langt de fleste sager forekommer fra 1934 til Herefter forekommer kun to sager, der vedrører to gårde. Fra 1934 til 1946 udgør sagerne hovedparten af sundhedskommissionens sager om lossepladser. Ifølge forhandlingsprotokollerne tilføres dagrenovationen fra fremmede kommuner. Dagrenovationen anvendes til at give undervarme i mistbænke på gartnerier og til gødning af markerne i gartnerier og landbrug. Dagrenovationen anvendes også til opfyldning af vandhuller og lavninger i terrænet på landbrug og gartnerier. I et enkelt tilfælde nævnes en gård, hvor den tilførte dagrenovation anvendes ukogt til at fodre grise. Tilførslen og anvendelsen af dagrenovationen giver anledning til dannelse af lossepladser på landbrugene og gartnerierne. Dette giver anledning til klager til sundhedskommissionen fra de omkringboende, herunder klager over lugtgener og klager over papir, som blæser væk. Det fremgår af forhandlingsprotokollerne, at sundhedskommissionen gennem årene har problemer med at få gårdejerne og gartnerne til at overholde kommunens sundhedsvedtægt og sundhedskommissionens bestemmelser om anvendelse af dagrenovation. Dette medfører et tæt samarbejde med sognerådet og politimesteren om reguleringen af området. I 1939 og 1940 gennemføres større tiltag. 48

55 I foråret 1939 udfører en af sognerådets funktionærer tilsyn med, at lossepladserne i kommunen er i forsvarlig stand og indberetter overtrædelserne til sognerådet. Tilsynsrunden udføres efter aftale mellem sundhedskommissionen og sognerådet. På baggrund af tilsynsrunden anmoder sognerådet i alt 11 grundejere, herunder fem gårdejere og fire gartnere, om at sætte lossepladserne på deres ejendom i forsvarlig stand inden en given tidsfrist. Sognerådets bygningsudvalg besigtiger disse lossepladser efter tidsfristens udløb og konstaterer, at ingen af lossepladserne er i fuldt ud forsvarlig stand. Sundhedskommissionen beslutter derfor den 12. september 1939 at anmode politimesteren om at foranledige, at sundhedskommissionens påbud bliver overholdt. Sundhedskommissionen har påbudt, at lossepladser med dagrenovation skal ligge i passende afstand fra boliger, være omgivet af hegn og trådvæv og tildækkes med jord. Den manglende opfyldelse af bestemmelserne indikerer, at kravene ikke er forenelig med måden dagrenovationen anvendes på gårdene og gartnerierne. Den udbredte anvendelse af dagrenovation og lossepladser på landbrug og gartnerier medfører en ændring af kommunens sundhedsvedtægt, så tilkørsel og modtagelse af dagrenovation fra fremmede kommuner ikke må finde sted. Dog kan sundhedskommissionen dispensere herfor. Den 8. marts 1940 beslutter sundhedskommissionen at give dispensation i de tilfælde, hvor dagrenovation anvendes som undervarme i mistbænke og afslå dispensation i de tilfælde, hvor dagrenovationen anvendes til gødning af marker eller til opfyldning i landbrug og gartnerier. Dispensation til at anvende dagrenovation til undervarme i mistbænke tillades på den betingelse, at dagrenovationen samme dag, den modtages, nedlægges i mistbænkene og samme dag tildækkes med 20 cm jord. Papir og lignende, som blæser bort under aflæsningen, skal straks opsamles. I får sundhedskommissionen meddelelser fra politimesteren om overtrædelse af bestemmelserne om modtagelse og anvendelse af dagrenovation på flere gårde og om bøder idømt for overtrædelserne. Endvidere anmelder sundhedskommissionen en gårdejer og en gartner til politimesteren for opfyldning med dagrenovation. En af de gårde, som politimesteren indberetter, har i 1940 fået afslag fra sundhedskommissionen på en ansøgning om at anvende dagrenovation til gødning af markerne og til opfyldning. Men sundhedskommissionen ændrer holdning, og anvendelsen tolereres, da gården ligger langt fra beboelse og ingen naboer klager. Dette tolereres helt frem til 1960, hvor sundhedskommissionen stiller krav om lukning af lossepladsen. Fra 1946 til 1956 forekommer ingen sager om anvendelse af dagrenovation og lossepladser på landbrug og gartnerier. I 1956 giver sundhedskommissionen til- 49

56 ladelse til en gårdejer til opfyldning af et vandhul med dagrenovation. Der skal først dækkes med jord, når dagrenovationen er nået op i niveau med det omgivende terræn. I sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller forekommer sager om klager over anvendelse af danakompost (formalet dagrenovation) på gartnerier i 1943, 1961 og Den store losseplads i Sørup I 1957 retter kommunalbestyrelsen henvendelse til sundhedskommissionen om godkendelse af en losseplads på matr. nr. 1 a, Sørup By og Måløv Sogn, Åbjerggård. Kort efter giver sundhedskommissionen tilladelse på betingelse af, at pladsen indhegnes og affaldet behørigt jævnes og tildækkes. I 1962 modtager sundhedskommissionen en henvendelse om lossepladsen fra kommunalbestyrelsen, en dyrlæge i Veksø og politimesteren. I henvendelsen fra politimesteren indgår en klage over lossepladsen fremsendt af forskellige lodsejere til politiet. Samme år afholdes et møde på lossepladsen med ejeren af lossepladsarealet - en gartner. I mødet deltager viceborgmesteren, en fuldmægtig fra teknisk forvaltning, enkelte medlemmer af sundhedskommissionen, kredslægen, politiet og direktøren for et rottebekæmpelsesfirma. Ejeren af lossepladsarealet får påbud om, at lossepladsen skal indhegnes, at det tilkørte skrald dagligt skal jævnes og tildækkes, samt at aflæsningen af natrenovation på lossepladsen skal ophøre. I 1968 forekommer røggener fra lossepladsen, og sundhedskommissionen giver ejeren påbud om at overholde sundhedsvedtægtens bestemmelser om indretning af losseplads. I 1969 modtager sundhedskommissionen klager over lossepladsen, og sundhedskommissionen vedtager at søge lossepladsen lukket pr. 1. februar 1970, da sundhedskommissionens tidligere påbud ikke er efterkommet. I slutningen af 1970 fremsender sundhedskommissionen sammen med kommunalbestyrelsen og kommunens tekniske forvaltning en henvendelse til Indenrigsministeriet om lukning af lossepladsen. I begyndelsen af 1971 modtager sundhedskommissionen svar fra Indenrigsministeriet om lukning af lossepladsen pr. 1. april I begyndelsen af 1972 er lossepladsen nedlagt Affaldsindsamlingsordninger I 1961 får sundhedskommissionen en henvendelse fra de samarbejdende parcel- og grundejerforeninger i Skovlunde om bortkørsel af dagrenovation. Sundhedskommissionen vil medvirke til, at kommunalbestyrelsen påbyder 50

57 tvungen bortkørsel af dagrenovation i bymæssigt bebyggede dele af kommunen. I 1962 modtager sundhedskommissionen en henvendelse fra kommunalbestyrelsen om indførelse af tvungen bortkørsel af dagrenovation i kommunen. Sundhedskommissionen anbefaler dette. Det formodes, at kommunalbestyrelsen vedtager ordningen kort tid efter. I 1971 opstilles forsøgsvis fire containere til haveaffald på forskellige steder i kommunen Ulovligt henlagt affald I 1957 modtager sundhedskommissionen en klage fra en privat grundejer over en losseplads i et moseområde, som sundhedskommissionen ikke har kendskab til. (Sundhedskommissionens afgørelse er ikke anført i forhandlingsprotokollen). I 1963 modtager sundhedskommissionen en klage fra en boligforening over en losseplads tæt på boligforeningen. Sundhedskommissionen kræver lossepladsen fjernet. I 1961 modtager sundhedskommissionen en henvendelse fra kommunalbestyrelsen om en affaldsdynge på en grund i Ballerup by. I 1967 modtager sundhedskommissionen en henvendelse fra kommunens tekniske forvaltning om en losseplads på samme grund. Sundhedskommissionen kræver, at grundejeren fjerner affaldet og opsætter skilte med forbud mod henkastning af affald. I 1967 kræver sundhedskommissionen, at grundejeren af et område ved en vej i det åbne land fjerner affaldet og opsætter skilte med forbud mod henkastning af affald. I 1967 vedtager sundhedskommissionen endvidere gennem den lokale presse, at gøre borgerne opmærksom på kommissionens skærpede kurs over for ulovligt anlagte lossepladser. I 1970 benyttes de ubebyggede grunde i Ballerup by som lossepladser m.v. Sundhedskommissionen anmoder om kommunalbestyrelsens bemyndigelse til at foretage det nødvendige til at få ryddet op de forskellige steder. 51

58 Billede: Her er en LAB-mand fra Randers ude med det store syv-tal. Der var knyttet ikke mindre end seks mand til spildindsamlingen på byens losseplads. LAB står for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Foto fra Randers Lokalhistoriske Arkiv fra /ref. 34, side 125/. 52

59 7. Sognerådets forhandlingsprotokoller 7.1 Hvad var sognerådet? Sognerådet er forløberen for vor tids kommunalbestyrelser. Sognerådet var den lokale myndighed for såkaldte sognekommuner (landkommuner). Sognerådene opstod i Sognerådenes hovedopgaver bestod i forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen. Dertil kom diverse andre kommunale opgaver. Sognerådet var en folkevalgt forsamling på mellem 5 og 19 personer med sognerådsformanden i spidsen. Sognerådsformandens opgaver bestod i at indkalde til møder samt at lede disse, og han skulle selv føre den obligatoriske forhandlingsprotokol. Den skulle indeholde alle vedtagelser og mindretalsudtalelser, men han kunne overlade hvervet til en anden. Endvidere skulle formanden påse, at sognerådets beslutninger blev udført i praksis. Formanden foretog den løbende korrespondance og lavede de nødvendige regnskabsprotokoller. Han var således en magtfuld mand i lokalområdet. Mellem sognerådsmøderne kunne sognerådsformanden træffe beslutning om alle løbende sager, som krævede en afgørelse, men inden for de rammer som sognerådet havde udstukket. I meget få tilfælde nedsatte man udvalg, men det kunne ske på særlige sagsområder, som f.eks. det sociale /ref. 42/. Det arbejde, der udføres mellem sognerådsmøderne, er ofte ikke ført til protokols, hvorfor der i forhandlingsprotokollen tit forekommer huller/mangler i kronologien i forhold til konkrete sager. I 1920 fik Gentofte Sogneråd lov til at fungere på en måde, der mindede mere om styreformen i købstadskommunerne. Snart efter begyndte sognerådet i Gentofte Kommune at kalde sig kommunalbestyrelse og sognerådsformanden borgmester. I de kommende år fik flere sognekommuner i hovedstadsområdet Gentofte-status med Lyngby-Tårbæk Kommune som den første. I 1952 fulgte bl.a. Ballerup-Maaløv, Birkerød, Brøndbyerne, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstederne, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Hørsholm, Rødovre, St. Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner. Det var dog først med kommunalreformen 1. april 1970, at de sidste sogneråd forsvandt /ref. 42/ og /ref. 43/. 53

60 7.2 Forhandlingsprotokollerne som arbejdsredskab De gennemgåede forhandlingsprotokoller Under arbejdet med projektet er der foretaget en gennemlæsning af forhandlingsprotokollerne for Ballerup-Maaløv Kommunes Sogneråd for perioden og Sognerådets forhandlingsprotokoller før 1908 og fra er ikke gennemlæst. Sognerådets forhandlingsprotokoller er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv, hvor gennemlæsningen også er udført. Forhandlingsprotokollerne er let tilgængelige i stadsarkivet. Gennemlæsningen har omfattet følgende forhandlingsprotokoller for Ballerup- Maaløv Sogneraad: , (360 sider) , (352 sider) , (368 sider) , (436 sider) , (467 sider) , (411 sider) og , (401 sider) Efter kommunens overgang til den nye styreform den 1. oktober 1952 omfatter forhandlingsprotokollen for ikke længere sognerådet, men Ballerup- Maaløv Kommunalbestyrelse. Sognerådets forhandlingsprotokoller er hver især en beslutningsprotokol, som omfatter alle de møder sognerådet har afholdt i perioden, som forhandlingsprotokollen dækker. Sognerådet har afholdt møde ca. hver 14. dag. Et af sognerådets arbejdsområder har været lossepladser og håndtering af affald. I forbindelse med gennemlæsningen af forhandlingsprotokollerne er der foretaget et systematisk udtræk af oplysninger om konkrete lossepladser og andre relevante oplysninger i forhold til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt indsamling af historiske oplysninger om lossepladserne Forhandlingsprotokollernes læsbarhed Sognerådets forhandlingsprotokoller er ligesom sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller skrevet i hånden med skråskrift. De gennemlæste forhandlingsprotokoller fra sognerådet omfatter i alt håndskrevne sider. Dette er mange flere sider end sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller, som kun omfatter ca. 345 sider fra Sognerådets forhandlingsprotokoller er også skrevet mere kompakt end sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Der står flere ord på hver side. 54

61 For hvert møde er der en angivelse af de sager, som sognerådet har behandlet og sognerådets beslutning. Det er en professionel sekretær, der har skrevet forhandlingsprotokollerne. Sproget er konkret, kortfattet og præcist. Teksten er derfor stort set ikke påvirket af, at det danske sprog var anderledes og mere tungt, dengang forhandlingsprotokollerne blev skrevet. Der er angivet journalnummer ud for hver sag fra 1925 og frem, og der er angivet dato på skrivelser, der henvises til. Generelt set bliver det lettere at læse forhandlingsprotokollerne hen gennem tidsperioden. Dels bliver man efterhånden bedre til at tyde håndskriften. Dels bliver teksten efterhånden mere overskuelig, som gør det lettere at vurdere, hvilke dagordenspunkter der kan indeholde relevant information. I den første 2/3 af protokollen for er der således ingen overskrifter for de enkelte dagsordenspunkter. Man er derfor nødt til at læse i teksten under hvert dagordenspunkt for at finde ud af, hvad punktet drejer sig om. I den sidste del af protokollen kommer understregninger af centrale ord, der beskriver, hvad sagen drejer sig om. I de efterfølgende forhandlingsprotokoller kommer der senere hen overskrifter og efterhånden også overskrifter i side-margen, der gør teksten mere overskuelig. Der er ikke foretaget en gennemlæsning af al tekst. En stor del af teksten for de enkelte møder er skimmet igennem. Dagsordenspunkter med relevant information er nærlæst. Dagsordenspunkter om skat, fattighjælp, skoler, kloakering og gasforsyning er ikke skimmet igennem. Ved gennemlæsningen opbygger man erfaring med typer af dagsordenspunkter, hvor der kan forekomme relevante informationer Oplysningernes tilgængelighed Oplysningerne om den enkelte losseplads står spredt og tilfældigt og usystematisk i forhandlingsprotokollerne. Dette gælder også andre relevante oplysninger. Man må hele forhandlingsprotokollen igennem for at finde de relevante oplysninger, som den indeholder. Forhandlingsprotokollerne indeholder ikke en oversigt over de afholdte møder i sognerådet eller en oversigt over de sager og sagstyper, som sognerådet har behandlet på møderne. Forhandlingsprotokollerne er heller ikke opdelt i forhold til de to sogne, som kommunen består af eller på anden måde opdelt efter geografiske delområder. Den samlede mængde oplysninger om lossepladser og håndtering af affald er lidt mindre end i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller, og der skal gennemgås en del flere sider for at finde dem end i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. 55

62 Gennemlæsningen af sognerådets forhandlingsprotokoller og udtrækket af oplysninger om lossepladser og håndtering af affald er tidskrævende på grund af de mange håndskrevne sider og på grund af de mange forskellige typer sager, som sognerådet behandler. Til gengæld giver gennemlæsningen rigtig mange oplysninger og en stor indsigt i kommunens historiske udvikling, som kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser og indsamlingen af historiske oplysninger om lossepladserne. Forhandlingsprotokollerne for indeholder mange relevante oplysninger, og der er en fornuftig balance mellem den anvendte arbejdstid og udbyttet af oplysninger. Forhandlingsprotokollen for indeholder kun få relevante oplysninger. Forhandlingsprotokollerne for vurderes at have et ringe indhold af oplysninger om lossepladser og håndtering af affald. Indholdet af relevant viden om kommunens udvikling vurderes at være begrænset og ikke at stå mål med den tid, det vil tage at gennemgå forhandlingsprotokollerne Den manglede geografiske lokalisering I lighed med sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller kan oplysningerne om konkrete lossepladslokaliteter i sognerådets forhandlingsprotokoller ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Lossepladslokaliteterne er angivet ved et navn på en person, ejendom, virksomhed, naturlokalitet eller geografisk egn eller en kombination heraf. Der er ikke angivet en adresse. Matrikelnummer er kun angivet for to lossepladslokaliteter. Der er ikke et kort over lossepladsens geografiske beliggenhed eller en nærmere beskrivelse heraf. Flere af lossepladslokaliteterne er angivet ved navnet og stillingsbetegnelsen på en landmand og/eller landbrugets navn. Nogle gange er der også angivet landsbyen/ejerlavet. To lossepladslokaliteter er angivet ved navnet på en virksomhed, som hver især ejer store arealer. To lossepladslokaliteter er angivet ved navnet på en mose i kombination med et matrikelnummer. De øvrige lossepladslokaliteter er angivet som: opfyldning af den lille branddam i Skovlunde. forslag om at fortsætte Schwenckestrædet lige ud over det opfyldte gadekær. indstilling fra Teknisk Udvalg om losseplads ved Egebjerg uden nærmere angivelse af stedet inden for Egebjerg området. klage fra Knud V. Larsen, Møllevang, Pederstrup over, at naboejendommen tilføres dagrenovation. 56

63 I lighed med lossepladslokaliteterne i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller er der behov for at oversætte navnene, så de kan forbindes med lokaliteter, der kan stedfæstes matrikulært og geografisk. For landmænd, landbrug og virksomheder er der i den første del af oversættelsen behov for at identificere, hvilken ejendom der tilhørte de enkelte landmænd, landbrug og virksomheder på det pågældende tidspunkt og ejendommens geografiske udstrækning. I den næste del af oversættelsen er der behov for at indkredse mulige geografiske lokaliseringer for lossepladsaktiviteten på ejendommen, f.eks. vandhuller, der forsvinder og tegn på flyfotos, der kan indikere tilkørsel og opfyldning/affaldsdeponering. Der er også behov for at finde den geografiske placering for den lille branddam i Skovlunde og det opfyldte gadekær ved Schwenckestræde samt mulige geografiske placeringer for lossepladsaktiviteten i moserne og Egebjergområdet. Den manglende geografiske lokalisering af lossepladslokaliteterne gør det ikke umiddelbart muligt at se, om der er sammenfald mellem nogen af lossepladslokaliteterne. Sammenfaldet vurderes kun at omfatte få lossepladslokaliteter Krav til udtræk af oplysninger Tolkningen af den håndskrevne skråskrift og den tilfældige måde, som oplysninger om lossepladser og håndtering af affald forekommer på i forhandlingsprotokollerne, gør det nødvendigt, at gennemlæsningen af forhandlingsprotokollerne og udtrækket af oplysninger er systematisk og omhyggelig samt følger den historiske rækkefølge, som forhandlingsprotokollerne er skrevet i. Dette er også nødvendigt for at få det fulde udbytte af de mange oplysninger om den historiske udvikling i kommunen. Udtræk af relevante oplysninger omfatter ikke kun oplysninger om konkrete gamle lossepladser. Det omfatter også udvælgelse af en række andre typer oplysninger, som forudsætter en vis faglig indsigt om gamle lossepladser og udførelsen af analysen af den historiske udvikling i det geografiske kortlægningsområde omkring affaldsproduktion, affaldshåndtering, affaldsstrømme, lossepladsaktivitet, afledte interessekonflikter og miljømyndigheders tiltag her over for. Udtrækket kræver, at læseren kan holde sammen på og bevare overblikket over de historiske oplysninger i forhandlingsprotokollerne for at få alle relevante oplysninger med. Dette sikres bedst, når det er den samme person, som læser alle forhandlingsprotokollerne igennem. For at undgå tab af information, bør det også være den samme person, som arbejder videre med opsporingen og lokaliseringen af lossepladserne samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. 57

64 For at læseren kan bevare overblikket, og ikke drukne i de mange informationer i sognerådets forhandlingsprotokoller, bør personen have kendskab til oplysningerne om lossepladser og håndtering af affald i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller og en basisviden om by- og erhvervsudviklingen i kommunen, f.eks. fra en systematisk gennemgang af gamle topografiske kort, som høje og lave målebordsblade samt 4-cm-kort. 7.3 Oversigt over brugbare oplysninger fra sognerådets protokoller Oplysninger om lossepladser og håndtering af affald Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om konkrete lossepladser og konkrete lokaliteter med mulighed for en losseplads samt om håndtering af affald. Oplysningerne fremgår af sognerådets behandling af sager om: Kommunens køb og aftaler om leje af lossepladsarealer. Iværksættelse af foranstaltninger og vilkår for aflæsning af affald på kommunens lossepladser. Opfyldning af gadekær. Klager fra borgere og grundejerforeninger over anvendelse af dagrenovation på visse landbrug samt på landbrug og gartnerier generelt. Politirapporter om anvendelse af dagrenovation på visse landbrug. Klager fra gårdejere over sundhedskommissionens afgørelse om anvendelse af dagrenovation på deres landbrug. Kommunens affaldsindsamlingsordninger. Ændringer i kommunens sundhedsvedtægt. Statslige og fælleskommunale tiltag i rottebekæmpelsen, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. I sognerådets forhandlingsprotokoller er der direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads på syv forskellige lokaliteter. På endnu en lokalitet er der ifølge teksten stor sandsynlighed for, at der blev oprettet en losseplads. På yderligere otte lokaliteter er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de historiske oplysninger i forhandlingsprotokollerne og de øvrige anvendte historiske kilder i projektet, foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Oplysningerne om de enkelte lossepladslokaliteter er generelt få. I Tabel 7.1 er vist en oversigt over typen af lossepladslokaliteter i forhandlingsprotokollerne og deres antal samt årstallene, hvor de nævnes i forhandlingsprotokollerne. I bilag 3 er alle lossepladslokaliteterne i sognerådets forhandlingsprotokoller angivet med lokalitetsnavn og tidspunktet, hvor de er omtalt i forhandlingsprotokollerne. Lossepladserne er inddelt efter typer som i Tabel

65 Lossepladstype Antal År Opfyldt gadekær , 1909, 1911 Kommunens losseplads , 1933, 1940 Kommunens losseplads - usikkerhed om oprettelse , 1940, 1944 Losseplads på et landbrug , 1939, 1940 Mulighed for losseplads på et landbrug , 1934, 1938, 1946 Lossepladser i alt 8 Mulige lossepladser i alt 8 Tabel 7.1 Antal og typer lossepladser, der er opsporet i sognerådets forhandlingsprotokoller. Oplysningerne om lossepladser og håndtering af affald giver et væsentligt supplement til oplysningerne herom i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Der er oplysninger om konkrete lossepladser og konkrete lokaliteter med mulighed for en losseplads, som ikke forekommer i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Kun tre ud af de 16 lossepladslokaliteter, der nævnes i sognerådets forhandlingsprotokoller, forekommer også i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Der er også væsentlige supplerende oplysninger om anvendelsen af dagrenovation og lossepladser med dagrenovation på landbrug og gartnerier samt myndighedernes tiltag heroverfor. Endvidere giver sognerådets forhandlingsprotokoller en del flere oplysninger end sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller, om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og tiltag i rottebekæmpelsen, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. En af de i alt seksten lossepladslokaliteter, der nævnes i sognerådets forhandlingsprotokoller, kendes af Region Hovedstaden. Lossepladslokaliteten er angivet i Tabel 7.2. Sognerådets forhandlingsprotokoller Gårdejer August Carlsson, Vasehøj Region Hovedstaden Nr Ågesdal Losseplads Tabel 7.2 Lossepladslokalitet, der kendes af Region Hovedstaden, og som næves i sognerådets forhandlingsprotokoller. Nogle af sognerådets sager om lossepladser og håndtering af affald behandles i et af sognerådets udvalg. Det er fortrinsvis Bygningsudvalget. Sundhedskom- 59

66 missionens formand er fast medlem af Bygningsudvalget. I maj 1943 erstattes Bygningsudvalget af Teknisk Udvalg. Teknisk Udvalg fortsætter også efter overgangen til den nye styreform den 1. oktober 1952 som udvalg under kommunalbestyrelsen. Ved ændringen af sundhedsvedtægten i begyndelsen af 1930 erne er det Udvalget for Vandløbs- og Kloaksager, som er involveret. Ved køb af arealer til losseplads er Kasse- og Regnskabsudvalget involveret indtil 1. oktober 1952 og herefter kommunens forvaltning. Det fremgår af sognerådets forhandlingsprotokoller, at Bygningsudvalget, Teknisk Udvalg og Udvalget for Vandløbs- og Kloaksager hver har en forhandlingsprotokol Andre typer relevante oplysninger Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder også andre typer oplysninger, som kan anvendes til at opspore og lokalisere lossepladser samt til at indsamle historiske oplysninger om dem, herunder fra sognerådets behandling af sager om: Kommunens køb og salg af landbrugsejendomme. Udstykninger af landbrugsejendomme. Bebyggelse af tidligere landbrugsejendomme. Kaution til grundforbedringslån til landbrugsejendomme. Tilladelse til landbrug til anlægsarbejder ved veje. Svinetællinger. Vejarbejder på offentlige og private veje. Henvendelser fra grundejerforeninger. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder endvidere relevante oplysninger fra sognerådets behandling af sager om: Tilladelse til at etablere en virksomhed. Udlægning af områder til etablering af virksomheder. Oplysningerne kan anvendes som baggrundsviden i lossepladsarbejdet og anvendes i opsporingen og lokaliseringen af anden form for jordforurening. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder også mange oplysninger om: Vandværker i kommunen. Nye love og bestemmelser inden for sognerådets sagsområder. 7.4 Eksempler på oplysninger om lossepladser og håndtering af affald Kommunens lossepladser Sognerådet tager initiativ til at oprette lossepladser for affaldet fra bysamfundene i kommunen ved at opkøbe jord eller indgå aftale med en privat grundejer om leje af et areal til losseplads. I sognerådets forhandlingsprotokoller er der 60

67 oplysninger om sognerådets beslutninger om opkøb af jord og indgåelse af aftaler om leje af arealer til lossepladser. Men for flere af lossepladslokaliteterne er der ikke oplysninger i sognerådets forhandlingsprotokoller, der kan bekræfte, at aftalerne endelig blev indgået, og at lossepladserne kom i drift. Dette skal uddybes nærmere for de enkelte lossepladslokaliteter. I 1925 køber kommunen Svenskemosen ved Egebjerg til losseplads. Købet giver anledning til en interessekonflikt, og det er usikkert om lossepladsen oprettes. I 1930 indgår sognerådet en aftale med jordbruger Chr. Larsen, Pederstrup om bortkørsel af dag- og natrenovation fra kommunens ejendomme. På baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet er det sandsynligt, at dagog natrenovationen fra kommunens ejendomme køres til og anvendes hos Chr. Larsen med mulighed for dannelse af en losseplads på ejendommen. I løbet af indgår sognerådet en aftale om leje af et areal til losseplads med tre landbrug - jordbruger Julius Eriksen og ejendommen Mosevang samt gårdejer Anders Larsen, Geershøj, Maaløv. Oplysningerne i sognerådets forhandlingsprotokoller bekræfter, at lossepladserne var i drift. I 1940 køber kommunen en del af Sømose ved Skovlunde til losseplads. Sognerådet beslutter at oprette en losseplads på arealet snarest. Det vurderes, at lossepladsen blev oprettet, selvom der ikke er oplysninger i forhandlingsprotokollerne, der kan bekræfte, at lossepladsen kom i drift. I 1940 forsøger sognerådet at indgå aftale med A/P C. Schous Fabrikker og A/S Mælkeriet Enigheden om leje af et areal til losseplads. Der er ikke oplysninger i forhandlingsprotokollerne, der kan bekræfte, at lossepladserne kom i drift. I 1944 arbejder sognerådet og sognerådets udvalg - Teknisk Udvalg - på at oprette en losseplads ved Egebjerg. Der er ikke oplysninger i forhandlingsprotokollerne, der kan bekræfte, at lossepladsen kom i drift. Oplysningerne om de enkelte lossepladser er generelt meget få Affaldsindsamlingsordninger På sognerådsmødet den 9. juni 1925 gives afslag på ansøgning fra Ballerup Grundejerforening om bortkørsel af dagrenovation fra ejendommene i Ballerup by på kommunens regning. På sognerådsmødet den 11. november 1930 bemyndiges sognerådsformanden til at forhandle og slutte aftale med jordbruger Chr. Larsen, Pederstrup om bortkørsel af dag- og natrenovation fra kommunens ejendomme. 61

68 På sognerådsmødet den 13. august 1934 vedtages et forslag fra kommuneingeniøren om bekendtgørelse af forbud mod at henlægge affald uden for lossepladserne. På sognerådsmødet den 12. august 1940 vedtages, at sognerådsformanden sammen med kommuneingeniøren og vejformanden organiserer en indsamling af brugbart affald. På sognerådsmødet den 12. juli 1943 vedtages, at lade sognerådets udvalg - Teknisk Udvalg - undersøge bortkørsel af dagrenovation fra ejendommene i Maaløv by på baggrund af en forespørgsel på et offentligt møde. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder ingen oplysninger om resultatet af udvalgsarbejdet Ændringen af kommunens sundhedsvedtægt i 1932 Københavns Vandforsynings kildepladser og vandforsyningsloven fra 1926 Landvæsenskommissionens skrivelse af den 10. marts 1927 til kommunen om forbud mod grundvandsforurening bliver til en sag for sognerådet den 29. april 1930, der 2½ år senere udmøntes i en ny sundhedsvedtægt, som sandsynligvis også indeholder nye bestemmelser om lossepladser og håndtering af affald. Landvæsenskommissionens skrivelse er ikke beskrevet nærmere i sognerådets forhandlingsprotokoller. Den skal sandsynligvis ses i sammenhæng med Københavns Vandforsynings store kildepladser til indvinding af grundvand, bl.a. langs Ballerup-Maaløv Kommunes grænser og vandforsyningsloven fra 1926 (Lov nr. 54 af 31. marts 1926 om vandforsyningsanlæg). Med vandforsyningsloven fra 1926 sker der en udvidelse af de hidtidige bestemmelser om beskyttelse af grundvandet mod forurening. Der indføres bestemmelser om beskyttelseszoner for vandindvindingsanlæg. Ligeledes fastsættes bestemmelser om, at ingen uden landvæsenskommissionens tilladelse må aflede overfladevand, drænvand, husspildevand eller andre forurenende væsker til grundvandet gennem brønde eller boringer eller på anden måde, hvorved der kan opstå fare for forurening af grundvandet, der anvendes til vandindvinding. Bestemmelserne gælder inden for beskyttelseszonerne. I 1927 nedsættes efter anmodning fra Københavns Vandforsyning en landvæsenskommission til behandling af spørgsmålet om indvindingsrettigheder og oprettelse af beskyttelseszoner for Københavns Vandforsynings indvindingsanlæg, der eksisterede ved 1926-lovens ikrafttræden samt indvindingsanlæggene vest for Søndersø. 62

69 Sagsforløb om ændringen af sundhedsvedtægten I det følgende anføres oplysninger fra sognerådets forhandlingsprotokoller, der vedrører sagsforløbet omkring Landvæsenskommissionen skrivelse af den 10. marts 1927 om forbud mod grundvandforurening og ændringen af sundhedsvedtægten. På sognerådsmødet den 29. april 1930 foreligger en henvendelse fra sundhedskommissionen om en ny sundhedsvedtægt, der kan erstatte den gældende normalsundhedsvedtægt for landkommuner med bymæssig bebyggelse af den 21. november Dette undersøges i sognerådets udvalg - Udvalget for Vandløbs- og Kloaksager. I perioden forud har sognerådet behandlet mange sager om bortledning af spildevand. (Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller har sundhedskommissionen ikke behandlet sager om lossepladser og håndtering af affald på sine møder indtil Sagerne begynder først i 1934). På sognerådsmødet den 8. juli 1930 vedtages indstillingen fra Udvalget for Vandløbs- og Kloaksager vedrørende landvæsenskommissionens skrivelse af den 10. marts 1927 om forbud mod grundvandsforurening. (Indstillingens indhold fremgår ikke af forhandlingsprotokollen). På sognerådsmødet den 12. august 1930 foreligger en henvendelse fra Værløse Sogneråd om forbud mod grundvandforurening, der henlægges indtil videre. Endvidere foreligger planer fra kommuneingeniøren over arealer, der rammes af forbud mod grundvandsforurening. På sognerådsmødet den 11. august 1931 vedtages indstilling fra Udvalget for Vandløbs- og Kloaksager om ny sundhedsvedtægt for kommunen, der efterfølgende fremsendes til godkendelse hos de overordnede myndigheder. (Indstillingens indhold fremgår ikke af forhandlingsprotokollen). Den 24. maj 1932 fremsender Sjællands Stiftamt Normalsundhedsvedtægt for Landkommuner. Den 27. oktober 1932 stadfæstes ny sundhedsvedtægt for kommunen. På sognerådsmødet den 13. august 1934 vedtages et forslag fra kommuneingeniøren om bekendtgørelse af forbud mod at henlægge affald uden for lossepladserne. Forløbet indikerer, at der i kommunens nye sundhedsvedtægt indføres bestemmelser om lossepladser og håndtering af affald som følge af kravet om beskyttelse af grundvandet mod forurening. Oversigt over ændringer af kommunens sundhedsvedtægt fra med betydning for lossepladser og håndtering af affald er vedlagt i bilag 4. 63

70 7.4.4 Ændringen af kommunens sundhedsvedtægt i 1940 Klager over anvendelsen af dagrenovation Sognerådet modtager i 1938 flere klager og i 1946 en enkelt klage over tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier. Klagerne kommer fra enkeltpersoner og grundejerforeninger, der er naboer til landbrugene og gartnerierne. Klagerne fra grundejerforeningerne kommer fra Ballerup Grundejerforening og Grundejerforeningen Kratbjerg i Der klages over anvendelsen af dagrenovation til opfyldning og gødning på marker. Herunder klages over ulemperne ved spredning af dagrenovation på marker og opbevaring af dagrenovation i åbne dynger på marker i forbindelse med anvendelsen af dagrenovationen som gødning. De klager, som sundhedskommissionen ikke har behandlet, videresendes til sundhedskommissionen til behandling. Sagsforløbet om ændringen af sundhedsvedtægten På sognerådsmødet den 14. marts 1938 henstiller sognerådet, at sundhedskommissionen giver de nødvendige påbud snarest for at forebygge de alvorlige ulemper, der er forbunden med åbne dynger med dagrenovation på marken, og at sundhedskommissionen påser, at påbudene straks følges. Hvis sundhedskommissionens foranstaltninger ikke giver et tilfredsstillende resultat, vil sognerådet overveje at ændre sundhedsvedtægten, så det forbydes at anvende dagrenovation som gødning på en måde, der medfører Ulemper af Betydning. På sognerådsmødet den 30. januar 1939 foreligger en henvendelse fra sundhedskommissionen angående sundhedsvedtægtens bestemmelser om opbevaring og anvendelse af dagrenovation. Det vedtages, at Bygningsudvalget sammen med sognerådsformanden drøfter dette med sundhedskommissionen. På sognerådsmødet den 13. marts 1939 vedtages indstillingen fra Bygningsudvalget og sundhedskommissionen. Indstillingens indhold og dermed sognerådets beslutning fremgår ikke af sognerådets forhandlingsprotokol. (Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokol vedtages, at fastholde sundhedskommissionens hidtidige administrationspraksis angående opbevaring og anvendelse af dagrenovation og at sognerådet ansætter en funktionær til at efterse, at disse bestemmelser bliver overholdt.) På sognerådsmødet den 28. august 1939 foreligger en indstilling fra Bygningsudvalget om ændring af sundhedsvedtægten, så det forbydes at anvende dagrenovation til gødning, dog med mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Ordlyden fastsættes i overensstemmelse med Herlev Kommunes sundhedsvedtægt, 25 c. Sundhedskommissionen høres. Endvidere godkendes Bygningsudvalgets forslag til skrivelse til sundhedskommissionen om ulovlige lossepladser (konstateret ved bygningsudvalgets besigtigelse den 21. august 1939 ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokol). 64

71 På sognerådsmødet den 23. oktober 1939 vedtages indstilling fra Bygningsudvalget om ændring af sundhedsvedtægten. Ændringen stadfæstes af Indenrigsministeriet med skrivelse af den 3. februar På sognerådsmødet den 11. marts 1940 tages sundhedskommissionens beslutning den 8. marts 1940 til efterretning. (Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokol vedtager sundhedskommissionen at afslå dispensation ved anvendelse af dagrenovation til gødning af marker og opfyldning på landbrug og gartnerier samt at give dispensation til anvendelse af dagrenovation i mistbænke på en række betingelser) Rottebekæmpelse Det fremgår af sognerådets forhandlingsprotokoller, at kommunen jævnligt foretager rotteudryddelse - ca. 1 gang årligt. Herudover fremgår følgende initiativer i rottebekæmpelsen, som vedrører lossepladser og håndtering af affald. På sognerådsmødet den 11. november 1935 foreligger en anmodning fra Ballerup Grundejerforening om at gøre brugen af skraldebøtter obligatorisk for at bekæmpe rotterne. Det undersøges i Udvalget for Private Veje. På sognerådsmødet den 26. september 1938 orienteres om bestemmelserne i Lov nr. 116 af 31. marts 1938 om udryddelse af rotter. På sognerådsmødet den 3. juli 1939 foreligger en skrivelse fra Indenrigsministeriets konsulenter i rottesager angående lossepladser i kommunen. Undersøges i Bygningsudvalget. På sognerådsmødet den 13. oktober 1941 orienteres om: Skrivelse af den 23. september 1941 fra Rotteudvalget for Sjælland til samtlige kommunalbestyrelser på Sjælland og Møn angående rottekampagnen i efteråret Skrivelse af den 25. september 1941 angående affaldsbunker fra Det Permanente Udvalg angående fælleskommunale Foranstaltninger til udryddelse af Rotter. 7.5 Eksempler på oplysninger om landbrug og virksomheder Svinetællinger I de anvendte historiske kilder i projektet er der oplysninger fra perioden fra ca til 1960 om tre landbrug med mange svin i Ballerup-Maaløv Kommune, hvor der tilføres dagrenovation til at fodre svinene, og som medfører, at der dannes en losseplads med dagrenovation //note 1 og note 2, se kap. 15//. En af mulighederne for at opspore lossepladser, som ikke blev til en sag i sognerådet 65

72 eller i sundhedskommissionen, kan derfor være at lokalisere landbrug med mange svin. Det fremgår af sognerådets forhandlingsprotokoller, at der er foretaget optællinger af svinebestanden i kommunen i perioden fra 1925 til Optællingen er udført efter bestemmelser fra staten og har derfor sandsynligvis omfattet alle kommuner i landet. I den sidste halvdel af perioden er optællingen udført en gang om året og i nogle år op til tre gange. Sognerådets forhandlingsprotokoller Dato Antal svin Ballerup Sogn Antal svin Maaløv Sogn Antal svin i alt Areal- og kreaturtællingen 15. jul Areal- og kreaturtællingen 15. jul Landbrugstællingen 15. jul Svinetællingen 19. nov Svinetællingen 23. jan Svinetællingen 18. apr Svinetællingen 14. okt Svinetællingen 1. sept Svinetællingen 13. apr Svinetællingen 28. dec Svinetællingen 29. aug Svinetællingen 27. mar Svinetællingen 20. nov Svinetællingen 18. juni Svinetællingen 11. feb Svinetællingen 7. okt Svinetællingen 4. maj Tabel 7.3 Forhandlingsprotokollernes oplysninger om svinetællinger. Resultatet af optællingen er kun anført i forhandlingsprotokollerne for optællinger udført i 1932, 1933 og Det er samlede antal svin for hver af kommunens to sogne. Der er ikke tal for antallet af svin på de enkelte gårde. Se Tabel

73 Sagsmateriale for de enkelte svinetællinger i kommunen kan forsøges opsporet i Ballerup Stadsarkiv og via Danmarks Statistiks bibliotek. Opsporingen kan udføres samtidig med opsporingen af sagsmateriale for svinetællinger udført i kommunen i 1888, 1893, 1903, 1914, 1915, 1917, 1918 og eventuelt også i perioden indtil Disse tællinger var landsdækkende Større udstykninger af landbrugsejendomme Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om udstykning og salg af de enkelte landbrugsejendomme samt om den efterfølgende bebyggelse. Det fremgår, at kommunen opkøber landbrugsjord fra ca. midten af 1930 erne, og at der fra 1943 til 1953 sker en stor udstykning af landbrugsjord i mange parceller, og der igangsættes forskellige former for boligbyggeri via boligselskaber. Oplysningerne fra sognerådets forhandlingsprotokoller kan være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte landbrugsejendomme og dermed også med lossepladsen, som kan forekomme, eller som findes på landbrugsejendommen. Oplysningerne om den efterfølgende bebyggelse på den enkelte landbrugsejendom kan være med til at belyse udviklingen i affaldsdannelsen og bortskaffelsen af affaldet i de forskellige dele af kommunen. Oplysningerne fremgår af sognerådets behandling af følgende typer sager. Tilbud fra en landmand til kommunen om salg af landbruget. Ansøgning fra en landmand eller en landinspektør o.l. om udstykning af et landbrug i mange parceller. Ansøgning fra en landmand eller andre om ophævelse af landbrugspligten. Ansøgning fra et boligselskab om køb af et landbrugsareal ejet af kommunen og kommunal kaution for statslån til et konkret boligbyggeri. Godkendelse af et forslag til en bebyggelsesplan for et konkret areal udarbejdet af et boligselskab eller af kommunen selv. Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder også andre typer oplysninger om de enkelte landbrugsejendomme fra behandling af ansøgninger fra landmænd om f.eks. kommunal kaution til grundforbedringslån (kalkning og dræning af jorden), tilladelse til samdrift af gårde, tilladelse til at anlægge en udkørsel til en forbipasserende vej eller anlægge et dræn under en vejgrøft. Oplysningerne giver et grundigt indblik i landbrugets tilbagegang og byudviklingen i kommunen, og er et vigtigt supplement til oplysninger herom, der kan læses ud af gamle topografiske kort, gamle flyfotos, gamle matrikelkort, egnsbeskrivelser og jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger. Indsamling af oplysninger om de enkelte landbrugsejendomme i sognerådets forhandlingsprotokoller er meget tidskrævende, da oplysningerne forekommer tilfældigt og er fordelt over mange sider og mellem andre typer oplysninger. 67

74 En meget nemmere og samtidig præcis måde at få oplysninger om udstykning og salg af den enkelte landbrugsejendom opnås ved at sammenstille de historiske matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet med gamle kartotekskort, der har været anvendt af kommunens forvaltning fra ca til 1952 til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme. Anvendelsen af de historiske matrikelkort og kartotekskortene kan til gengæld ikke give det samlede overblik over udviklingen i landbruget og byudviklingen i kommunen, som kan opnås ved at gennemlæse sognerådets forhandlingsprotokoller og bearbejde teksten skriftligt Erhvervsvirksomheder Det fremgår af sognerådets forhandlingsprotokoller, at sognerådet begynder at give tilladelse til at etablere virksomheder i 1930 erne. Dette omfatter indretning af virksomheder i eksisterende bygninger samt placering og etablering af nye virksomhedsbygninger. Der gives tilladelser til både store og små virksomheder. Enkelte tilladelser behandles også af Bygningsudvalget og senere af Teknisk Udvalg. Indtil slutningen af 1930 erne er forhandlingsprotokollernes indhold af oplysninger om virksomheder få. I de gennemlæste forhandlingsprotokoller forekommer oplysninger om følgende typer virksomheder: Ballerup Elektricitetsværk, Ballerup Gasværk, Ballerup Konservesfabrik, Tapetfabrikken på Maglegaard, Carl Dahls Rullegardin og Tapetfabriks bygning i Ballerup, Hindsgaul i Maaløv (mannequindukker og butiksinventar), Løvens Kemiske Fabrik, Cheminova, fabriksanlæg på Engagergaard i Maaløv, kunstfyrværkerivirksomhed, gummifabrik, keramikfabrik, fabrik for landbrugsmaskiner, parfumefabrik, fabrik på handelsmand Vilh. Haanemann s grund, fabrik i bygningen på Nygaard, værksteder på konkrete lokaliteter, flere pelsdyrfarme, minkfarm, autolakeri, oplagsplads. De anførte virksomheder og virksomhedstyper er ikke en 100 % opgørelse. Sognerådet træffer også beslutning om udlægning af områder, hvor der kan etableres flere virksomheder. Det sker på baggrund af indstilling fra Byplanudvalget, der oprettes i Her gives to eksempler: På sognerådsmødet den 14. februar 1949 vedtages indstilling om anvendelse af Pederstrupgaards jord til industribebyggelse. På sognerådsmødet den 10. december 1951 godkendes skitseforslag til en håndværkerby på matr. nr. 9 a og 9 mh af Ballerup. Sognerådets forhandlingsprotokoller giver et godt indblik i erhvervsudviklingen i kommunen. 68

75 8. Kartotekskort over ejendomme fra ca Hvilke kartotekskort? Kartotekskortene har været anvendt af Ballerup-Maaløv Kommunes forvaltning til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme i kommunen til brug for udskrivning af ejendomsskatter. Oplysningerne omfatter perioden fra ca til For nogle ejendomme indeholder kartotekskortene oplysninger frem til Kartotekskortene er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv, hvor gennemlæsningen også er udført. Kartotekskortene er lettilgængelige i stadsarkivet. 8.2 De gennemgåede kartotekskort Gennemlæsningen har omfattet alle kartotekskort for ejendomme med matrikler inden for Ballerup By, Ballerup Sogn. Dette svarer til ca. halvdelen af det samlede antal kartotekskort for kommunen. Ballerup By, Ballerup Sogn omfatter byen Ballerup samt den nordlige og nordøstlige del af kommunen, dvs. området omkring Jonstrupvej og Skovvej samt Egebjergområdet og syd for til Frederiksssundsvej. Gennemlæsningen af kartotekskortene er udført systematisk. I forbindelse med gennemlæsningen er der indsamlet oplysninger om landbrug og gartnerier samt andre erhverv, der kan have jordforureningsmæssig betydning. 8.3 Kartotekskortene som arbejdsredskab Typer af oplysninger i kartotekskortene På det enkelte kartotekskort er der oplysninger fra de udførte ejendomsvurderinger. Disse er foretaget med nogen års mellemrum, og når der er sket væsentlige ændringer på ejendommen. På forsiden af kartotekskortet er der oplysninger om: Matrikelnumre, som tilhører ejendommen. Når den enkelte matrikel ikke længere tilhører ejendommen, er den streget over. 69

76 Ejendommens skødehaver dvs. grundejeren. Når der er kommet en ny ejer af ejendommen, er den gamle streget over og den nye opført nedenfor på kortet. Samtidig er tinglysningsdatoen for den nye ejers overtagelse anført på kortet. Grundejeren står anført med stilling, fornavn og efternavn. I en række tilfælde er der også angivet ejendommens navn eller et vejnavn. Senere kan der være tilføjet et vejnavn og et vejnummer. I nogen tilfælde bor grundejeren ikke på ejendommen. Hartkorn på de enkelte matrikler. Oplysningerne er dog ikke relevant i forhold til gamle lossepladser og anden jordforurening. På bagsiden af kartotekskortet er der oplysninger om: Ejendommens art og brug, ejendommens samlede areal samt tidspunktet for oplysningerne. Udstykninger af ejendommen, herunder udstykningstidspunktet og de udstykkede matrikelnumre. Anmærkninger om sammenlægning af matriklerne og udvidelse af ejendommen med arealer fra andre matrikler. Grundværdi, bygningsværdi, samlet vurdering og fradrag til beregning af ejendomsskatten. Oplysningerne er dog ikke relevante i forhold til gamle lossepladser og anden jordforurening. Oplysningerne om ejendommen kan være fordelt på flere kartotekskort, som ikke altid står ved siden af hinanden Kartotekskortenes læsbarhed og oplysningernes tilgængelighed Kartotekskortene er opbevaret i aflange kasser, der passer til de enkelte kartotekskorts bredde og højde. Kasserne er ca. 40 cm lange og 18 cm bredde. Kartotekskortene er inddelt efter ejerlav. Inden for hvert ejerlav står kartotekskortene i kronologisk rækkefølge ordnet efter matrikelnummer, der starter med det laveste matrikelnummer og slutter med det højeste matrikelnummer. Kartotekskortene for Ballerup By, Ballerup Sogn, fylder tre kasser. To af kasserne er tætpakket med kartotekskort. Der er stor orden i kartotekskortene. Ved gennemlæsningen var der kun enkelte kartotekskort, som ikke stod i den rigtige rækkefølge. De var placeret blandt de nærmeste kartotekskort. Kartotekskortene må ikke fotokopieres, da oplysningerne indeholder personog skatteoplysninger, der ikke er offentlige. De relevante oplysninger fra kartotekskortene skal man selv skrive ned. 70

77 Kartotekskortene er opbygget og udfyldt ensartet. De er udfyldt i hånden og skrevet med skråskrift overvejende med en fyldepen. Nogen gange er skriften meget lille og ofte svær at læse. Der er indimellem behov for at anvende et forstørrelsesglas. Der anvendes en gammeldags skriftform, og nogen af bogstaverne i matrikelnumrene skrives på en særlig måde. Der er behov for at have kendskab til skriftformen for at sikre en rigtig tolkning af håndskriften. I matrikelnumrene er det f.eks. let at forveksle c og q. Det er også let at forveksle t og r. Bogstavet x ligner en krusedulle. Ofte er det små nuancer i håndskriften, der gør forskellen. Kartotekskortene skal gennemgås systematisk og omhyggelig for ikke at begå fejl i opskrivningen af oplysningerne. Der er også behov for at holde pauser med jævne mellemrum for at hvile øjne og hjerne. Det er vigtigt at sikre en korrekt tolkning af matrikelnumrene og ikke bytte rundt på bogstaver og på tal. Udtrækket af oplysninger fra kartotekskortene er meget tidskrævende. Til gengæld indeholder kartotekskortene rigtig mange brugbare oplysninger. 8.4 Eksempler på konkrete oplysninger fra kartotekskortene I nærværende afsnit gives eksempler på typer af oplysninger, som kan indhentes fra kartotekskortene i rubrikken Ejendommens art og brug. Oplysningerne omfatter ikke kategorien losseplads. Boliganvendelse o.l. Byggegrund, bolig under opførelse, bolig, sommerhus, skur, skole. Erhvervsanvendelse med betydning for jordforurening Fabrik Garveri Mejeri Teglværk Værksted - murermester, malermester, snedkermester, trædrejer, smedemester Forretning - tømmermester Trykkeri Tapettrykker Bogbinderi Oplagsplads tømmerplads, murermester, vejvæsnet Lagerbygning Garage Forretning - vognmand 71

78 Købmand Tankstation Vaskeri Transformer Transformator Transformerstation Telefoncentral Kabelhus - telefonvæsnet Frugtplantage Gartneri Landbrug Minkfarm Anden anvendelse med betydning for jordforurening Kirkegård, rensningsanlæg. Erhvervsanvendelse, som måske har betydning for jordforurening Hotel/kro, mølle, øldepot, frostbokscentral, cigarmager, cykelhandler, hønseri. Erhvervsanvendelse uden betydning for jordforurening Viktualieforretning, manufakturhandler, slagter, frisør, tandlæge, guldsmed. Anden anvendelse med relevans for lokalisering af lossepladser Mose. 8.5 Kartotekskortenes fordele Kartotekskortene er velegnet til den geografiske lokalisering af navne på personer, gårde, gartnerier og virksomheder, der nævnes i forbindelse med konkrete lossepladser og konkrete lokaliteter med mulighed for en losseplads i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller, egnsbeskrivelser, jubilæumsskrifter for grundejerforeninger og andre lokalhistoriske skrifter. Ved hjælp af kartotekskortene kan navnet og stillingsbetegnelsen på f.eks. gårdejere forbindes med de matrikelnumre, som tilhører personen på det tidspunkt lossepladslokaliteten nævnes i de historiske kilder. På samme måde kan navne på gårde, gartnerier og virksomheder forbindes med de matrikelnumre, som tilhører gården, gartneriet og virksomheden på det tidspunkt lossepladslokaliteten nævnes. Kartotekskortene kan anvendes for lossepladser, der er i drift i løbet af Kartotekskortene kan også ofte anvendes for lossepladser, der er i drift i årene umiddelbart før 1932 og efter 1952, men så er oplysningerne om matriklerne ikke præcise. Kartotekskortene er velegnet til at kortlægge landbrug og gartnerier i perioden fra ca til 1952 samt den jord, der hører til de enkelte ejendomme hen gennem perioden. I de anvendte historiske kilder i projektet er der oplysninger fra perioden 1934 til 1960 om tilførsel og anvendelse af dagrenovation på kon- 72

79 krete landbrug og gartnerier, som medfører, at der dannes en losseplads på nogen af dem og mulighed for, at der dannes en losseplads på de andre. Kartotekskortene kan derfor anvendes som det første led i opsporingen og lokaliseringen af lossepladser, der ikke blev til en sag på sundhedskommissionens og sognerådets møder og ikke er nævnt i egnsbeskrivelser, jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger samt andre lokalhistoriske skrifter. Kartotekskortene giver et overblik over ejerskifte og udstykning af de enkelte ejendomme. Oplysningerne om ejerskifte og udstykning er de samme som i tingbogen. Men oplysningerne fås meget nemmere i kartotekskortene. Der kan eventuelt forekomme fejl i kartotekskortene, hvorimod tingbogen altid er korrekt. Oplysningerne om ejerskifte og udstykning uddyber oplysningerne i de historiske matrikelkort på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet. Ved at sammenstille kartotekskortene og de historiske matrikelkort fås et detaljeret billede af den geografiske og tidsmæssige udvikling i udstykningen af f.eks. landbrugsejendomme. Ofte vil kartotekskortene også indeholde oplysninger om arealanvendelsen på de udstykkede matrikler. Dette giver et vigtigt supplement til læsningen og tolkningen af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos samt egnsbeskrivelser, jubilæumsskrifter for grundejerforeninger og andre lokalhistoriske kilder. Oplysningerne om ejerskifte, udstykning og arealanvendelse kan være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme og dermed også med lossepladsen, som kan forekomme, eller som findes på ejendommen. Oplysningerne kan også være med til at belyse den efterfølgende bolig- og sommerhus bebyggelse tidsmæssigt og typemæssigt på nedlagte landbrugsejendomme og herigennem bidrage til at belyse udviklingen i affaldsdannelsen og bortskaffelsen af affaldet i de forskellige dele af kommunen. Kartotekskortenes fyldige oplysninger om ejendommens anvendelse gør dem også velegnet til at opspore og lokalisere ejendomme med en anvendelse i perioden fra ca til 1952, som kan have betydning for anden form for jordforurening. 73

80 Billede: Lossepladsen ved Amager Strandvej under 2. Verdenskrig, hvor 250 arbejdsløse familieforsørgere harper koks ud af affaldet. Det blev til 40 tons om dagen. Foto fra Nationaltidende fra Det Kongelige Bibliotek /ref. 34, side 98-99/. 74

81 9. Gamle kort, matrikelkort og Danmarks digitale højdemodel 9.1 Generelt om digitale gamle kort I dette kapitel gives en beskrivelse af gamle og aktuelle kort, som kan anvendes i forbindelse med opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt afgrænsning af pladsernes geografiske udstrækning og indsamling af historiske oplysninger om dem. Beskrivelsen tager udgangspunkt i det geografiske område, som Ballerup Kommune omfatter. En stor del af de beskrevne gamle kort findes i Kort & Matrikelstyrelsen. Styrelsen har scannet dem alle. Den enkelte digitale kortudgave findes som en JPEG billedfil med hele kortet, inkl. den hvide kant rundt om kortet. Den digitale kortudgave er ikke georefereret, og Kort & Matrikelstyrelsen har ikke konkrete planer om at georeferere dem /ref. 51/. Herudover har Kort & Matrikelstyrelsen 5 landsdækkende digitale topografiske kortserier, hvor de enkelte kortudgaver er sat sammen til et sømløst lag, der er georefereret. Kortserierne omfatter: Høje målebordsblade opmålt Lave målebordsblade opmålt cm-kort trykt cm-kort trykt cm-kort trykt Den digitale kortudgave af de topografiske kort giver mulighed for at forstørre kortudgaven mere og aflæse kortudgaven lettere end kortudgaven i papir. Til gengæld kan noget af overblikket over et område gå tabt i den digitale udgave, da kortets elementer bliver mindre end på papirudgaven, når hele kortudgaven vises på computerskærmen. Anvendelse af GIS giver mulighed for at sammenstille digitale topografiske kortudgaver over et geografisk område fra forskellige tidspunkter og sammenstille de digitale kortudgaver med digitale flyfotos fra samme og/eller andre tidspunkter over området. Dette giver mulighed for bedre og mere præcise observationer af landskabet og konkrete lokaliteter på kortudgaver og flyfotos. Dette giver en bedre kvalitet i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser samt afgrænsningen af lossepladsernes geografiske udstrækning og indsamlingen af historiske oplysninger om dem ud fra gamle kort og gamle flyfotos. Under udarbejdelsen af dette kapitel har der været anvendt oplysninger fra bogen Kort som kilde. En håndbog om historiske kort og deres anvendelse af 75

82 Peter Korsgaard fra Kort & Matrikelstyrelsen i 2006 /ref. 28/. I bogen kan der læses mere om de fleste korttyper, som er omtalt i kapitlet. Endvidere er de beskrevne kortudgaver for Ballerup Kommune, som findes i Kort & Matrikelstyrelsen, gennemset i februar 2010 i Kort & Matrikelstyrelsens læsesal - både den digitale udgave og papirudgaven. 9.2 Høje målebordsblade fra 1.-nymåling Kortblad Navn Målt Rettet Tegnet 62 Viksö Ca Ca Ca Maalöv Ca Ca Ca Frederiksdal Ledöje 1851 og og Rödovre Ca Tabel 9.1 Høje målebordsblade fra 1.-nymåling for Ballerup Kommune. I Tabel 9.1 er der en oversigt over kortudgaverne af de høje målebordsblade fra 1.-nymåling af Danmark, som vedrører Ballerup Kommune. Kortudgaverne dækker tilsammen hele kommunen. Kortudgaverne er, ligesom de høje målebordsblade fra 1.-nymåling for den øvrige del af landet, topografiske kort udarbejdet af Generalstabens Topografiske Afdeling i 1: De er fremstillet ud fra konkrete opmålinger og observationer i felten. Kortudgaverne findes i Kort & Matrikelstyrelsen, der har scannet alle eksisterende kortudgaver. Der findes ikke yderligere kortudgaver på Det Kgl. Bibliotek eller Rigsarkivet. Den digitale udgave er ikke georefereret for den del af landet, hvor der også er høje målebordsblade fra 2.-nymåling /ref. 48/. 76

83 9.3 Høje målebordsblade fra 2.-nymåling Kortblad Navn Målt Rettet Tegnet m 8 Stenløse n 7 Ledøje n 8 Ballerup o 7 Glostrup o 8 Gladsaxe Tabel 9.2 Høje målebordsblade fra 2.-nymåling for Ballerup Kommune. I Tabel 9.2 er der en oversigt over kortudgaverne af de høje målebordsblade fra 2.-nymåling, som vedrører Ballerup Kommune. Kortudgaverne dækker tilsammen hele kommunen. De høje målebordsblade fra 2.-nymåling er topografiske kort udarbejdet af Generalstabens Topografiske Afdeling i 1: for Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt Sydøstfyn /ref. 28/. De er fremstillet ud fra konkrete opmålinger og observationer i felten. Kortudgaverne er fremstillet med en mere nøjagtig opmåling end kortudgaverne fra 1.-nymåling i samme område. De høje målebordsblade fra 2.-nymåling findes i Kort & Matrikelstyrelsen. De er scannet og georefereret. 9.4 Befæstningskortene I udførte Generalstabens Topografiske Afdeling 2.-nymåling af Sjælland og Lolland-Falster. Opmålingen blev udført i 1: med en højdekurve-ækvidistance på 2½ meter /ref. 28, side 115 og 117/. I udførte Generalstabens Topografiske Afdeling 2.-nymåling af egnen omkring København. Opmålingen blev udført i 1: med en højdekurve-ækvidistance på 1¼ meter af hensynet til forsvaret af København /ref. 28, side 117 og 126/ og /ref. 15, side 53/. Området strakte sig fra Hørsholm, Birkerød og Lynge i nord til Maaløv og Smørum i vest samt til Vallensbæk i syd. København blev ikke omfattet /ref. 44/. I egnen omkring København blev det høje målebordsblad fra 2.-nymåling optegnet i 1: med en højdekurve-ækvidistance på 1¼ meter. /ref. 44/. På baggrund af opmålingen af egnen omkring København blev der optegnet de såkaldte befæstningskort i 1: med en højdekurve-ækvidistance på 77

84 1¼ meter. Befæstningskortene indeholder den samme type topografiske oplysninger som de høje målebordsblade. På kortene findes også optegnelser af matrikelnumre, ejendomsgrænser og sædskifteskel. Nummereringen af kortene skete ud fra de høje målebordsblade, idet hvert kortblad blev delt i nordøst, nordvest, sydøst og sydvest. F.eks. kort o 8 sv over Egebjergområdet. Befæstningskortene blev trykt, men var oprindeligt hemmelige. Ved hjælp af kortene er det f.eks. muligt at se, hvilke vandhuller og råstofgrave samt matrikelnumre der hørte til de enkelte gårde. Kort & Matrikelstyrelsen har scannet alle eksisterende kortudgaver. Der findes ikke yderligere kortudgaver på Det Kgl. Bibliotek eller Rigsarkivet. Der er én kortudgave pr. kortblad /ref. 48/. En digital udgave af befæstningskortene er georefereret under et projekt på Tøjhusmuseet /ref. 53/. Der er i alt fem befæstningskort, der vedrører Ballerup Kommune. Der mangler dækning af kommunens sydvestlige del. Kortudgaverne er angivet i Tabel 9.3. Kortblad Område Målt n 7 nø Aagerup og syd for Ballerup by 1900 n 8 sø Ballerup by og nord og nordvest samt vest for Ballerup by 1900 o 7 nø Øst for Kratbjerg Villaby 1900 o 7 nv Skovlunde 1900 o 8 sv Egebjerg 1900 Tabel 9.3 Oversigt over befæstningskort for Ballerup Kommune. 9.5 Lave målebordsblade I Tabel 9.4 er der en oversigt over kortudgaverne af de lave målebordsblade, som vedrører Ballerup Kommune. Kortudgaverne er, ligesom de lave målebordsblade for den øvrige del af landet, topografiske kort i 1: De er udarbejdet af Generalstabens Topografiske Afdeling og senere af Geodætisk Institut. De nævnte kortblade M 3028 Veksø, M 3029 Ballerup, M 3128 Sengeløse og M 3129 Glostrup dækker hele Ballerup Kommune. For kortblad M 3029 Ballerup eksisterer otte kortudgaver, og for kortblad M 3129 Glostrup eksisterer ni kortudgaver. For kortblad M 3028 Veksø eksisterer fem kortudgaver, og for kortblad M 3128 Sengeløse eksisterer også fem kortudgaver. Der eksisterer flest kortudgaver for kortblad M 3029 Ballerup og M 3129 Glostrup på grund af den store byudvikling inden for disse kortblade. Antallet af kortudgaver for 78

85 M 3028 Veksø og M 3128 Sengeløse er noget lavere på grund af meget åbent land. Kortene blev ajourført ved rekognoscering i terrænet. Ændringerne blev tegnet ind af topografen på en særlig udgave af målebordsbladet. Specifikationerne for, hvad der skulle med på kortene var de samme, hvad enten det drejede sig om ny-måling eller ajourføring af kortene. Topografen havde også et aktuelt flyfoto med ud i terrænet. Der var dog ikke afsat lang tid til at studere terrænet. Kortene giver et billede af terrænet, som det blev opfattet af topografen den dag, han kom forbi /ref. 33/. Kortudgaver, hvor der kun er fortaget enkelte rettelser, omfatter generelt set ikke ændringer af vandhuller, fugtige områder og råstofgrave eller terrænreguleringer. De omfatter generelt set heller ikke alle ændringer i bebyggelsen. De lave målebordsblade findes i Kort & Matrikelstyrelsen, der har scannet alle kortudgaver af de lave målebordsblade, som styrelsen har kendskab til /ref. 48/. Kortudgaverne er ikke georefereret, på nær den landsdækkende digitale kortserie fra /ref. 50/. For Ballerup Kommune omfatter dette den digitale udgave af de lave målebordsblade fra begyndelsen af 1930 erne. 79

86 Kortblad Målt Rettet Enkelte rettelser Trykt Kortudg. i alt M 3028 Veksö M 3029 Ballerup M 3128 Sengeløse M 3129 Glostrup Ballerup Kommune 27 Note: Tabel 9.4 Nogle af kortudgaverne kan også være trykt i andre år. Kortudgaver med fed skrift indgår i Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale serie fra , der er georefereret. Oversigt over kortudgaver af lave målebordsblade for Ballerup Kommune. 80

87 9.6 DK i 1: cm-kort De lave målebordsblade efterfølges af kortserien Danmark 1: cmkort, som er topografiske kort udarbejdet af Geodætisk Institut og senere af Kort & Matrikelstyrelsen. I Tabel 9.5 er der en oversigt over kortudgaverne af 4-cm-kortene, som vedrører Ballerup Kommune. Der er fem kortudgaver inden for kortblad 1513 I NV Ballerup og 6 kortudgaver inden for 1513 I NØ København Nord. Kortbladene dækker tilsammen hele kommunen. Den første kortudgave inden for de to kortblade er udtegnet fotogrammetrisk efter flyfotos fra 1966 og kompletteret i terrænet efterfølgende. Udtegningen omfattede ikke terrænets højdekurver, men kun elementer i terrænet. Højdekurverne på de lave målebordsblade blev videreført på de nye kort. Ved kompletteringen i terrænet kan der være foretaget mindre rettelser af enkelte højdekurver. 4-cm-kortene blev ajourført ved rekognoscering i terrænet ligesom for de lave målebordsblade. For kortbladene for Ballerup Kommune skete dette sidste gang i Kortblad/Navn Målt Rettet Enkelte rettelser Trykt Kortudg. i alt 1513 I NV Ballerup I NØ København Nord Note: Tabel 9.5 Nogle af kortudgaverne kan også være trykt i andre år. Kortudgaver med fed skrift indgår i Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale serier fra , og , der er georefereret. Oversigt over kortudgaver af 4-cm-kort for Ballerup Kommune. 81

88 I et internt notat om højdegengivelse fra Kort & Matrikelstyrelsen Jan Nielsen og CO, topograferne, 1993 /ref. 35/ er der skrevet følgende om rettelser af højdekurver på 4-cm-kortene. Under rekognosceringen skal højdekurvebilledet iagttages og åbenbare fejl og mangler skal rettes. Hermed menes ændringer som følge af jordarbejder ved vejanlæg, grusgrave, terrænregulering ved byggerier, idrætspladser o.l. Topografen bruger i små områder sit sikre blik og sletter/tilføjer/ ændrer højdekurverne på øjemål. I større områder rækker øjemålet ikke, her må enten bruges håndniveau eller udføres en regulær måling (fotogrammetrisk udtegning). Kort & Matrikelstyrelsen har scannet alle kortudgaver af 4-cm-kortene, som styrelsen har kendskab til /ref. 48/. Det er kun kortudgaverne i de landsdækkende digitale kortserier fra , og , der er georefereret /ref. 51/. 9.7 Top10DK og FOT2007 Danmark fik i 2000 et ensartet geografisk kortgrundlag i form af Danmarks Topografiske Grundkortdatabase i en detaljeringsgrad svarende til 1: Det såkaldte TOP10DK. Danmarks Topografiske Grundkortdatabase er et struktureret, objekt-orienteret vektorgrundkort. Det er udarbejdet som en topografisk database, der indeholder et stort antal objekter fordelt på objektklasser med temaer. Alle objekter er defineret som punkter, linjer eller flader i et koordinatsystem, hvor temaer kan vælges til og fra. Danmarks Topografiske Grundkortdatabase er primært udarbejdet på baggrund af fotogrammetrisk udtegning af flyfotos. En mindre andel bygger på registreringer fra 4-cm kort og andet støttemateriale. I de senere år er TOP10DK suppleret med objekter fra kommunernes tekniske kort TK. Sammenlægningsarbejdet er ikke fuldført for alle kommuner endnu. Sammenlægningen udføres i FOT samarbejdet mellem staten og kommunerne om at etablere et FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag i Danmark. De fælles data lægges og vedligeholdes i databasen FOT2007. Objekterne i FOT2007 er opdelt i otte klasser - bygninger, bebyggelse, trafik, teknik, natur, hydro, administrativ og diverse. Hver klasse er opdelt i flere temaer. Til hvert objekt knyttes attributdata og metadata. Ved sammenlægningen er det tilstræbt at anvende data fra TOP10DK og TK, der er mest geometrisk korrekt. I nogle tilfælde anvendes også eksisterende geografiske data fra kommunerne og statslige institutioner, der kan forbedre kvaliteten i FOT2007 databasen. Ajourføring af FOT2007 databasen kan foregå på 2 måder: 82

89 Ved en administrativ ajourføring, hvor en myndighed løbende indmelder opdatering til et FOT objekts foreløbige eller endelige geometriske repræsentation og/eller egenskaber. Ved en fotogrammetrisk ajourføring, hvor der foretages en fotogrammetrisk registrering af ny eller ændret geometrisk repræsentation af et objekt. Der kan også i forbindelse med en fotogrammetrisk registrering foretages ændring af udvalgte egenskaber på objektet. I et FællesOffentligt geografisk administrationsgrundlag indgår også Danmarks (digitale) Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen. Højdemodellen er nærmere beskrevet i afsnit Endvidere indgår Danmarks Digitale Ortofoto DDO land 2010 og Danmarks Digitale Ortofoto DDO by 2009 fra COWI. Ortofotoene er nærmere beskrevet i kapitel Find et sted i Danmark og Rullekortfunktionen Ved hjælp af et GIS er det muligt at sammenstille og uddrage relevant information fra digitale udgaver af de gamle topografiske kort. I forbindelse hermed kan anvendes følgende hjælperedskab: På Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet under funktionen Find et sted i Danmark er det under delfunktionen Landkort muligt at sammenholde et kortudsnit af tre forskellige gamle topografiske kort og det nyeste topografiske kort. For Ballerup Kommune omfatter dette det høje målebordsblad fra 2.-nymåling fra og det lave målebordsblad fra og det seneste 4-cm-kort fra 1995 samt det nyeste topografiske kort. Under delfunktionen Danmark før og nu er det muligt at sammenholde et kortudsnit af de nævnte gamle topografiske kort med det nyeste topografiske kort i rullekortfunktionen. 9.9 Byblade Hvad er byblade? På side 58 og 59 i bogen Kort som kilde /ref. 28/ er der bl.a. anført følgende om byblade: Bybladene er udarbejdet af Generalstabens Topografiske Afdeling i og ca ajourført i Østdanmark. Bybladene er udarbejdet på grundlag af en fuldstændig ny-opmåling af hele Danmark og danner grundlag (er forlæg) for de høje målebordsblade. 83

90 Bybladene er udarbejdet i 1: I større byområder gerne 1: : De er ikke blevet trykt. Bybladene kan indeholde oplysninger, som ikke er med på målebordsbladene, særligt navnestof. Der er væsentlig færre navne på målebordsbladene, da en del navne på gårde og huse er valgt fra. Erfaringer fra gennemsyn af bybladene Bybladene findes hos Kort & Matrikelstyrelsen som håndtegnede og håndkolorerede kort på pergamentpapir opklæbet på karton. Styrelsen har scannet alle byblade. Den digitale udgave er ikke georefereret /ref. 48/. Bybladene for Ballerup Kommune er opmålt i Kort & Matrikelstyrelsen har ikke byblade fra andre tidspunkter for kommunen. Bybladene omfatter ikke kun byer og landsbyer, de dækker hele arealet for kommunen. De giver en god fornemmelse af kortenes tilblivelse på baggrund af konkrete observationer og opmålinger ude i terrænet. F.eks. er opmålingspunkterne og opmålingslinjerne indtegnet på kortet. Bybladene bidrager sammen med de høje målebordsblade fra 1.-nymåling til et mere nuanceret billede af fugtige områder og vandhuller samt råstofgrave, der er afbildet på de høje målebordsblade fra 2.-nymåling. Der er ikke supplerende navnestof på bybladene for Ballerup Kommune. Bybladene er et givtigt supplement til de høje målebordsblade. Sogn Nr. Område Målt Byblade for Balderup Sogn 2a Balderup c Skovlunde? 2bd Balderup Byplan og Ballerup Marker? 2ce Pederstrup f Pederstrup Overdrev? 2g Aagerup 1851 Byblade for Maalöv Sogn 4a Maalöv By b Sörup By 1853 Tabel 9.6 Byblade for Ballerup Kommune Landinspektørernes Luftfotoopmåling For Ballerup Kommune eksisterer følgende kort fra Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S: 84

91 Kort fra Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S over del af Ballerup- Maaløv Kommune udtegnet i 1:1.000 i 1963 efter flyfotos af Kortet indeholder højdekurver, matrikelinddeling og matrikelnumre samt bygninger. Kort fra Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S over Ballerup Kommune udtegnet i 1979 i 1:1.000 efter flyfotos af Kortet indeholder højdekurver, matrikelinddeling og matrikelnumre samt bygninger. Kortene findes i Ballerup Kommune. Eventuelt kan kommunen have tilsvarende kort fra andre år. Kurvebilledet er meget mere detaljeret end på de høje og lave målebordsblade, 4-cm-kortene og befæstningskortene. Dette gør dem velegnet til studier af konkrete lokaliteter med en gammel losseplads eller en mulig gammel losseplads Sterms pastoratkort Kort & Matrikelstyrelsen har scannet Sterms pastoratkort. Kortene angiver matrikelopdeling og matrikelnumre samt veje og de enkelte gårdes geografiske placering, men uden navn på gårdene. Det er et godt oversigtskort over matrikelnumre og gårde. Det er lettere at orientere sig end på de historiske matrikelkort fra samme tidsrum. Sammen med det enkelte kort er der en tabelliste over matrikelnumrene i ejerlavet i pastoratet med angivelse af Areal og Hartkorn efter den nye Matrikel. Kortet over Ballerup og Maalöv Pastorat dækker hele Ballerup Kommune. Kortene er ikke daterede, men ud fra oplysningerne på dem er de fra anden halvdel af 1840'erne. De kan eventuelt være fra lidt tidligere, men ikke meget. De er ophørt senest i 1852 /ref. 52/ Berggreens købstadskort På side 110 og 111 i bogen Kort som kilde /ref. 28/ beskrives Berggreens købstadskort. Berggreens købstadskort er fra ca til ca Der er tegnet kort over den enkelte købstad i 1: Der kan være flere kortudgaver for samme købstad. Kortene blev trykt til købstadsforvaltning og andet i 1: Kommunernes tekniske forvaltning brugte i høj grad disse kort, og her findes de tit med andre oplysninger tegnet ovenpå. 85

92 Kort & Matrikelstyrelsen har scannet de tegnede kort. Den digitale kortudgave er ikke georefereret /ref. 48/. De scannede kort omfatter ikke Ballerup by eller andre områder i Ballerup Kommune. Købstadskortet viser matrikelinddelingen med matr. nr. og et grundrids af bygningerne samt stræder med navne. Kortet er et godt oversigtskort. Kortet omfatter hele købstaden, hvor matrikelkortene eventuelt kun tager en bydel ad gangen. Endvidere er skriften klarere, så gadenavne er lettere at læse end på matrikelkortene. Kortet kan også indeholde information om vandhuller, vandrender og kilder samt beliggenheden af offentlige og private by-funktioner Traps kort Traps købstadskort Kort & Matrikelstyrelsen har scannet købstadskort udarbejdet/opmålt af J. P. Trap i Kortene omfatter ikke Ballerup by eller andre områder i Ballerup kommune. Trap Danmark I bogværket over Danmark af J. P. Trap findes kort over købstæder og større bymæssig bebyggelse, bl.a. over Ballerup by fra Det væsentligste i kortene er gadeforløb og specielle bygninger med angivelse af deres funktion, særligt de officielle og de vigtigste by-funktioner (rådhus, politistation, brandstation, skoler, hotel, teater, kirker, banker, posthus, apotek og fabrikker, herunder fabrikker angivet ved navn) Gamle kort fra stadsarkiverne Det kommunale stadsarkiv indeholder bl.a. gammelt forvaltningsmateriale fra kommunen eller de tidligere kommuner, som den nuværende kommune er dannet ud fra. Stadsarkivet kan have særlige historiske kort over kommunen eller dele af den, som kan indeholde relevante oplysninger i forhold til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt afgrænsning af lossepladsernes geografiske udstrækning og indsamling af historiske oplysninger om dem Gamle matrikelkort Kort & Matrikelstyrelsen via internettet På Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet under funktionen Find et sted og under delfunktionen Matrikelkort findes gamle (historiske) matrikelkort ordnet efter ejerlav og sogn. I det følgende er vist et eksempel på 86

93 oversigten over gamle matrikelkort, som det er muligt at åbne og se enkeltvis på hjemmesiden inden for området Ballerup By, Ballerup Sogn. De gamle matrikelkort skal læses sammen med de topografiske kort fra samme periode, da matrikelkortene er svære at orientere sig på geografisk. De gamle matrikelkort giver oplysninger om de matrikulære forandringer i den tidsperiode, som det enkelte matrikelkort har været anvendt. Det kan f.eks. være en periode på 20 år. Matrikelkortet giver ikke oplysninger om det konkrete tidspunkt for den matrikulære forandring. I nogen tilfælde kan matrikelkortet indeholde spor, der giver oplysning om rækkefølgen i de matrikulære forandringer. Ved f.eks. større udstykninger af ejendomme i mange små parceller, der er optegnet med rødt blæk, kan blækket i de ældste dele af udstykningen være falmet og dermed sige noget om rækkefølgen i udstykningen. De gamle matrikelkort kan anvendes til at belyse tidligere ejendommes geografiske udstrækning og forandringerne heri. Sådanne oplysninger kan anvendes til at afgrænse mulige geografiske områder, som konkrete lossepladser kan ligge indenfor samt at definere, hvilken ejendom et forsvundet vandhul eller en opfyldt råstofgrav hørte til. 87

94 Grundværdikort Gamle matrikelkort for Ballerup Kommune findes også i: Grundværdikort over Ballerup-Maaløv Kommune ved vurderingen pr. 1. oktober Udgivet på foranstaltning af Statens Ligningsdirektorat. Engelsen & Schrøder, København Tilsvarende grundværdikort over kommunen udgivet ved vurderingen pr. 1. september 1956, pr. 1. september 1960, pr. 1. august 1965 og pr. 1. august Grundværdikort over kommunen ved vurderinger i 1930 erne og 1940 erne kan eventuelt være udgivet, som for andre kommuner i det tidligere Københavns Amt. Grundværdikort over kommunen fra ca og frem findes i Ballerup Stadsarkiv, hvor de er let tilgængelige Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen Hvad er højdemodellen? Danmarks Højdemodel (DHM) er baseret på laserscanning fra fly udført i I laserscanningen er punkttætheden i gennemsnit ca. 0,45 punkt pr. kvadratmeter /ref. 45/. Danmarks Højdemodel findes i Kort & Matrikelstyrelsen og består af følgende delelementer: DHM/Terræn (1,6 m grid) er en digital model af terrænets topografi eller højde over havniveau. Alle objekter over terræn, såsom træer, huse, høstakke, halmballer, biler m.m. er fjernet. Der forventes en gennemsnitlig middelfejl på højdekoten på ca. 15 cm /ref. 45/. DHM/Overflade (1,6 m grid) er en digital model af den fysiske overflade. Den beskriver således højden af bygningsanlæg og vegetation med reference til havniveau. Modellen er en sammenhængende beskrivelse af landskabet i 3D. DHM/Højdekurver (0,5 m ækvidistance) repræsenterer terrænets topografi i form af isolinjer, der hver især angiver den beregnede terrænhøjde i hele meter. Med DHM/Terræn er det muligt at få et meget detaljeret billede af højdekoterne for den nuværende terrænoverflade. Den enkelte grid er tildelt en farve, der er afhængig af højdekoten inden for griden. Grids med højdekoter, der ligger inden for et interval på 10 cm, har den samme farve. Det er muligt at aflæse højdekoten inden for den enkelte grid i meter med to decimaler. 88

95 Erfaringer fra anvendelsen af højdemodellen Sammenstilling af terrænoverfladen i højdemodellen og befæstningskort Under projektet er der for to konkrete områder i Ballerup Kommune foretaget en sammenstilling af højdekoterne i Danmarks Højdemodel - DHM/Terræn med højdekurvebilledet i det topografiske befæstningskort for området, målt I sammenstillingen er der også anvendt DHM/Højdekurver. Det ene område omfatter jorden, der har tilhørt den tidligere gård Aagesdal i Egebjergområdet, hvor der ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller er en losseplads i Det andet område omfatter jorden, der har tilhørt den tidligere Kavsbjerggaard i Skovlunde, hvor der ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller er en losseplads i Formålet med sammenstillingen har været at undersøge forskellen i terrænniveauet mellem befæstningskortet, der repræsenterer tiden før lossepladsaktiviteterne begynder, og det nuværende terrænniveau i den digitale højdemodel, samt at afklare om dette kan anvendes i forbindelse med opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser samt afgrænsningen af lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed. Sammenstillingen er udført i et GIS, hvor der er anvendt en digital georefereret udgave af befæstningskortet. Aflæsningen af højdekurvebilledet på befæstningskortet og højdekoterne i højdemodellen samt vurderingen af lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange informationer, der er indsamlet fra de anvendte kort, flyfotos og lokalhistoriske kilder. Lossepladsen på Aagedsal og Kavsbjerggaard samt sammenstillingen af terrænoverfladen i højdemodellen og befæstningskortet er indgående beskrevet i kapitel 12 og 13. Her beskrives den metodiske erfaring fra sammenstillingen i de to områder. Sammenstillingen som kilde og arbejdsredskab Sammenstillingen har kunnet anvendes til at vurdere, om der er foretaget opfyldning i et konkret område og til at anslå fyldmægtigheden. Angivelsen af fyldmægtigheden har været forbundet med en vis usikkerhed og med begrænsninger for områderne med de tidligere vandhuller pga. manglende oplysninger om vandhullernes dybde. Højdemodellen har også kunnet supplere oplysningerne fra de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om vandhullerne og afklare usikkerhed om opfyldning. Hvis det enkelte vandhul ikke er fyldt op, vil vandhullets fordybning fremtræde med en anden farve i højdemodellen. Vurderingen af opfyld og fyldmægtighed har imidlertid været vanskelig og tidskrævende. Befæstningskortene repræsenterer generelt set en bedre gengivelse af terrænet end de høje målebordsblade fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade. Men befæstningskortet for Aagesdals jord lå ikke præcist geografisk i det anvendte GIS, dels pga. en fejl i den oprindelige optegning af Aages- 89

96 dals jord på befæstningskortet, og dels pga. en generel usikkerhed, der ligger i georeferingen af de gamle topografiske kort, fordi den anvendte metode er baseret på en sammenkædning af vejmidten på det gamle og det nyeste topografiske kort. Vandhullerne og de fugtige områder og dermed sandsynligvis også højdekurverne på befæstningskortet blev vurderet til reelt at ligge ca. 5 m længere mod øst og få meter længere mod nord. Det har været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at højdekurverne på befæstningskortet (der blev tegnet op af hensyn til aflæsningen af højdemodellen) ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS, og at forskydningen skulle holdes i hovedet frem for i en optegnet streg på computerskærmen. Desuden kan dette let give anledning til fejlaflæsning af højdemodellen, hvis man ikke hele tiden er meget opmærksom på højdekurvernes reelle placering. Det har også været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at der er foretaget opfyldning på de mange parcelhusgrunde på Aagesdals og Kavsbjerggaards jorder i forbindelse med grundenes anvendelse. Opfyldningen har gjort den nuværende terrænoverflade ujævn. Dette gør det svært at få et overblik over, hvor der er opfyld og fyldets mægtighed. Dette gør det heller ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld og anden fyld samt at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning. På grund af disse svagheder har sammenstillingen været koncentreret om områder, hvor der ifølge flyfotos og lokalhistoriske skrifter kan forekomme lossepladsfyld samt om vandhuller og fugtige områder, som ifølge de topografiske kort og flyfotos forsvinder eller indskrænkes. Uden for disse områder har sammenstillingen kun været en screening med henblik på at afdække eventuelle opfyldte områder med stor fyldmægtighed. Sådanne områder er ikke fundet. Sammenstillingen for Kavsbjerggaard er beskrevet i kapitel 12 afsnit Sammenstillingen for Aagesdal er beskrevet udførligt i kapitel 13 afsnit Uden for Københavnsegnen På Sjælland uden for Københavnsområdet, hvor befæstningskortene ikke findes, vil en sammenstilling af højdemodellen med de høje målebordsblad fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade ikke være velegnet til at vurdere forskelle i terrænniveauet. Her er niveau-springet mellem højdekurverne to gange større på disse kort end på befæstningskortene, og dette giver en stor usikkerhed i aflæsningen af højdemodellen og vurderingen af opfyld 90

97 91

98 Højdekurver og vandhullers geografiske placering i Kort & Matrikelstyrelsens digitale kortserier Ved sammenstillingen af højdemodellen, de gamle topografiske kort og de gamle flyfotos for gårdenes jorder er det konstateret, at højdekurverne på det høje målebordsblad målt og det lave målebordsblad rettet 1930 fra Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale og georefererede kortserier ikke ligger det samme geografiske sted. Højdekurverne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst i forhold til de samme højdekurver på det lave målebordsblad. På Aagesdals jord ligger den forskudte afstand i intervallet 8-21 m. Mange steder ligger afstanden i intervallet m. Denne forskydning ses også på Kavsbjerggaards jord. Forskellen skyldes ikke ændringer i terrænets højdeforhold, da det er opmålingen af terrænet i , der ligger til grund for begge kort. Mulige årsager kan være forskelle i optegningen af højdekurverne ved udarbejdelsen af kortene, trykningen af papirkortene, fysisk påvirkning af papirkortene fra brugen før digitaliseringen og georefereringen af kortene. Det er også konstateret, at vandhuller på Aagesdals jord ikke ligger det samme geografiske sted på de to kort. Vandhullerne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst med ca. 8 m i forhold til de samme vandhuller på det lave målebordsblad. Den forskudte retning er den samme som for højdekurverne, men den forskudte afstand er ikke den samme - den er mindre. Observationerne for højdekurverne og vandhullerne på de to kort er beskrevet i kapitel 13 afsnit Generelt om gamle topografiske kort og den digitale højdemodel Ved anvendelsen af en papirudgave eller en digital georefereret udgave af befæstningskortene og de forskellige målebordsblade i forbindelse med lokaliseringen af gamle lossepladser og afgrænsningen af lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed, er det vigtigt at være opmærksom på, at kortene ikke har den samme høje præcision som den nuværende digitale højdemodel i angivelsen af terrænoverfladens højdeforhold samt den geografiske lokalisering og udstrækning af elementer i terrænet. Dette omfatter også de gamle topografiske 4-cm-kort. Der er en væsentlig usikkerhed, når kortene sammenstilles med højdemodellen, og når kortene anvendes til afgrænsningen af lossepladsens geografiske udstrækning på nuværende ejendomme, hvoraf mange er parcelhusgrunde. Det er derfor nødvendigt at supplere kortene med andre kilder. 92

99 Billede: Børn foran deres fattige hjem på Islands Brygge i København i Her produceres der ikke meget affald. Foto fra Det Kongelige Bibliotek /ref. 34, 64-65/. 93

100 94

101 10. Gamle flyfotos 10.1 Gamle flyfotos begrænsninger Anvendelsen af gamle flyfotos har en række mangler i forhold til at opspore og lokalisere gamle lossepladser samt afgrænse lossepladsernes geografiske udstrækning og indsamle historiske oplysninger om dem. Ældre lossepladser Lossepladser, der er i drift indtil slutningen af 1920 erne, forekommer i en periode, hvor der ikke er optaget flyfotos. Lossepladser, der er i drift fra begyndelsen af 1930 erne til begyndelsen af 1950 erne, forekommer i en periode, hvor der kun er optaget flyfotos i enkelte år, og hvor billedkvaliteten er ringere end flyfotos optaget i og efter Det kan derfor være svært at få et flyfoto, hvor den enkelte losseplads er i drift, og hvor deponeringen fremtræder klart. Endvidere er det stort set ikke muligt at få øje på de små lossepladser og sporene efter dem i denne periode, hvis man ikke har kendskab til deres eksistens og geografiske placering i forvejen. Store lossepladser En igangværende stor losseplads og sporene efter en stor losseplads er lettere at få øje på, da lossepladsen træder tydeligere frem på et flyfoto end en lille losseplads. Hertil kommer, at deponeringen på en stor losseplads ofte er sket over en lang årrække. Deponeringen eller dele af den er også ofte sket på et senere tidspunkt end på mange små lossepladser. Dette bevirker, at det ofte er muligt, at få flyfotos af en stor losseplads fra forskellige år og flyfotos fra år, hvor billedkvaliteten er god. Bymæssige områder Det er vanskeligt at identificere en nedlagt losseplads og afgrænse dens geografiske udstrækning ud fra gamle flyfotos, når lossepladsen er beliggende inden for bymæssig bebyggelse. Det er således sværere at se sporene efter den tidligere lossepladsaktivitet i haver, på virksomhedsarealer, i områder der er bebygget eller befæstet end på landbrugsmarker uden afgrøder og grønne arealer dækket af græs. Vandhuller, moser, lavninger og flad mark Det er også sværere at identificere og afgrænse en losseplads ud fra gamle flyfotos, når deponeringen sker i et vandhul, mose, lavning eller på flad mark frem for i en grusgrav eller anden form for råstofgrav. Grusgraven har generelt set en tydeligere kant og deponeringen finder sted nede i grusgraven dvs. inden for grusgravens grænser. Nogle af de tidligere små grusgrave har dog ikke en tydelig kant og bund. 95

102 Der er ingen tilsvarende tydelig grænse fra naturens side i en sø, mose, lavning eller flad mark. Deponeringen i en sø eller mose sker både i søen, mosen og ud over dennes kant. Endvidere kan det være vanskeligt at skelne affald fra vegetation på især ældre flyfotos. Når en sø, mose forsvinder skyldes det ikke kun opfyldning og lossepladsaktivitet. Det kan også skyldes andre forhold, herunder etablering af dræning og afvandingskanaler, ændringer af grundvandsstanden og naturlig tilvoksning Flyfotos fra Kort & Matrikelstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen har flyfotoserier for Danmark fra flere forskellige år. Flyfotoene er optaget som lodfotos. Den første flyfotoserie er fra 1945 og er landsdækkende. Den er optaget i 1: og har en god billedkvalitet, men målestokken gør den svær at arbejde med i forhold til gamle lossepladser. De efterfølgende flyfotoserier er optaget i et målforhold, hvor der kan ses flere detaljer. F.eks. den landsdækkende flyfotoserie optaget af US Air Force i maj 1954 i ca. 1: De fleste større flyfotoserier er optaget fra 1972 og frem. I Tabel 10.1 gives der en oversigt over Kort & Matrikelstyrelsens flyfotosamling for Ballerup Kommune. Kopier og forstørrelser af de enkelte gamle flyfotos fra Kort & Matrikelstyrelsen leveres ikke længere på papir. De leveres digitalt. Den digitale udgave giver imidlertid ikke den samme skarphed i billedkvaliteten, som i de tidligere kopier og forstørrelser af flyfotoene i papirudgave. Når papirudgaven anvendes sammen med et forstørrelsesglas eller et stereoskop kan der opnås en bedre billedkvalitet end i den digitale udgave af flyfotoene på computeren. Dette giver mulighed for at se flere detaljer end på det digitale foto. Papirudgaven giver også mulighed for at se flyfotoene i et stereoskop og se højdeforskelle i terrænet, hvorved der kan opnås flere informationer. Denne mulighed er der ikke med det digitale flyfoto. Anvendelse af et GIS giver til gengæld mulighed for at sammenstille digitale flyfotos over et geografisk område fra forskellige tidspunkter og sammenstille de digitale flyfotos med digitale topografiske kort fra samme og/eller andre tidspunkter over området. Dette giver mulighed for bedre og mere præcise observationer af landskabet og konkrete lokaliteter på flyfotos i den digitale udgave og papirudgaven samt på kortudgaverne. Dette giver en bedre kvalitet i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser samt afgrænsningen af lossepladsernes geografiske udstrækning og indsamlingen af historiske oplysninger om dem ud fra gamle flyfotos og gamle kort. 96

103 År Målestok Dækning Bemærkning Fuld Stor del : X :20.000? X Flyfotoene har en dårligere kvalitet og et mindre målforhold end flyfotoene fra :3.000 og X Evt. enkelte ruter 1: /1959 1:5.000 X Evt. enkelte ruter & :3.000 X Evt. enkelte ruter : X :10.000? X :20.000? X :5.000? X : X : X : X :9.600 X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X : X cm pixel X cm pixel X cm pixel X Note: Oversigten er udarbejdet på baggrund af Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet under: Flyfotos, Dækningsområder i Danmark, Oversigter ordnet efter år, Oversigter ordnet efter centimeterkort - Kortblad Endvidere er anvendt flyfotos fra Kort & Matrikelstyrelsen, der er benyttet i projektet. Lille del Tabel 10.1 Flyfotos for Ballerup Kommune fra Kort & Matrikelstyrelsen. 97

104 10.3 Flyfotos fra Det Kongelige Bibliotek Hærens Flyvertropper I perioden og igen i 1939 udførte Hærens Flyvertropper en lang række fotograferinger af Danmark for Geodætisk Institut. Flyfotoene er lodfotos i ca. 1: De findes på Det Kongelige Bibliotek. For Ballerup Kommune foreligger flyfotos fra disse overflyvninger fra 1928 og Der eksisterer sandsynligvis ikke flyfotos fra andre år. Flyfotoene har ikke den samme fine skarpe billedkvalitet, som f.eks. flyfotoene fra Kort & Matrikelstyrelsen fra maj Den uskarpe billedkvalitet gør det svært at se lossepladser, der er i drift og lossepladser, som ikke er i drift længere. Det er stort set ikke muligt at få øje på små lossepladser og sporene efter dem, hvis man ikke har kendskab til deres eksistens og geografiske placering i forvejen Det tyske luftvåben Luftwaffe - LW1944 På Det Kgl. Bibliotek findes flyfotos over Danmark optaget af det tyske luftvåben Luftwaffe i Foreløbig er godt 75 % af landet dækket. Det er fotokort i 1: Hvert fotokort består af flere lodfotos, som er klippet og limet sammen. Hele Ballerup Kommune er dækket af fotokort. Fotokortene er scannet. Den digitale udgave kan også ses på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside på internettet. På fotokortene er der navne på byer, landsbyer, større skove, større søer og større åer, der gør det lettere at orientere sig geografisk på fotokortene. Fotokortene har ikke den samme fine skarpe billedkvalitet, som f.eks. flyfotoene fra Kort & Matrikelstyrelsen fra maj Men billedkvaliteten er lidt bedre end billedkvaliteten på flyfotoene fra hærens flyvertropper. Den noget uskarpe billedkvalitet gør det svært at se lossepladser, der er i drift og lossepladser, som ikke er i drift længere. Det er stort set ikke muligt at få øje på små lossepladser og sporene efter dem, hvis man ikke har kendskab til deres eksistens og geografiske placering i forvejen Geoplan, Areokort, Geomasters og Jysk DKC På det Kgl. Bibliotek findes flyfotos for forskellige lokaliteter i Danmark optaget som lodfotos af følgende firmaer: Geoplan ( ) Aerokort ( ) Geomasters ( ) Jydsk DKC ( ) 98

105 Heriblandt kan være relevante flyfotos fra Ballerup Kommune. Det er især tiden frem til ca. 1974, som er aktuel i forhold til gamle lossepladser Skråfotos Det Kongelige Bibliotek har mange skråfotos af enkeltejendomme i Danmark optaget fra fly fra perioden , men især fra 1950 erne. De omfatter virksomheder og offentlige bygninger, fritliggende landbrugsejendomme og enkeltejendomme i landsbyer som brugsen, møllen, skolen, smeden. Skråfotosamlingen omfatter også skråfotos af hele landsbyer og større by-partier (panoramaoptagelser) i Danmark. Der vil være mange skråfotos for Ballerup Kommune. De vil kunne bidrage med information uanset, om der ses tegn på lossepladsaktivitet på flyfotoet Flyfotos optaget af kommunen Kommunerne kan også ligge inde med gamle flyfotos, som de selv har fået optaget f.eks. for at følge byudviklingen og større råstofgravninger. Således har Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S og senere Scankort A/S udført overflyvninger med optagelse af lodfotos for en række kommuner. Ballerup Kommune har sandsynligvis fået optaget lodfotos for dele af kommunen eller hele kommunen flere gange siden begyndelsen af 60 erne. Antallet af flyfotos er sandsynligvis mange. Kommunernes flyfotos har generelt et større målforhold end flyfotos fra Kort & Matrikelstyrelsen. De kan f.eks. være udført i 1:4.000, 1:5.000, 1:8.000, 1: og 1: Fotoene er derfor velegnet til at få øje på lossepladser, der er i drift og spor efter nedlagte lossepladser. Eventuelt kan nogen af flyfotoene foreligge digitalt Flyfotos fra anlæg af større veje I forbindelse med etableringen af større veje har det tidligere Københavns Amt fået optaget flyfotos af vejføringen. Dette omfatter også Ballerup Kommune Flyfotos fra COWI Danmarks Digitale Ortofoto DDO land 1954 COWI har skannet flyfotos, optaget af US Air Force i perioden maj 1954 som lodfotos i ca. 1: Flyfotooptagelserne kaldes Basic Cover Hele landet er dækket ved overflyningerne (99,6 pct.). COWI har siden 2005 været i færd med at producere et landsdækkende ortofoto ud fra disse fotos, DDO land Det er et ortofoto med 25x25-cm-opløsning. Ortofotoet er 99

106 færdigproduceret for store områder af landet - bl.a. Storkøbenhavn, alle fynske kommuner og en række kommuner i Jylland. Det dækker hele Ballerup Kommune /ref. 46/. Ortofotoet kan anvendes i et GIS sammen med digitale flyfotos fra andre tidspunkter og aktuelle ortofotos samt digitale udgaver af gamle og aktuelle topografiske kort. DDO land 1954 gør det lettere at overskue landskabet og konstatere forandringer. Men den digitale billedkvalitet i ortofotoet er ikke lige så god, som i papirudgaven af lodfotoene optaget af US Air Force. Ortofotoet kan ikke erstatte papirudgaven, når man skal opspore og studere gamle lossepladser Danmarks Digitale Ortofoto DDO land 2010 COWI har fremstillet landsdækkende ortofotos for Danmark - DDO land siden I DDO land 2008 er hele landet fremstilet i 12,5 cm opløsning og har en bedre billedkvalitet end i de foregående år. Anvendelsen af Danmarks Digitale Højdemodel (DDH ) til den geometriske korrektion af billederne sikrer en forbedret plannøjagtighed i DDO land DDO land 2010 er fremstillet efter de samme specifikationer. DDO land 2010 kan anvendes som et grundkort /ref. 46/ Danmarks Digitale Ortofoto DDO by 2009 COWI har produceret DDO by siden 2001, og den seneste version er optaget i DDO by er højopløselige ortofotos for større byer i Danmark. I 2009 er DDO by optaget med en pixelopløsning på 5 cm * 5 cm pixel. Dette giver en stor detaljeringsgrad i ortofotoet /ref. 46/ Skråfotos DDS by 2009 COWI har siden 2007 kortlagt de større danske byer med detaljerede skråfotos og senest i Hvert skråfoto har en opløsning ned til 5 cm /ref. 46/ Flyfotos på Danmarks Miljøportal På Danmarks Miljøportal på internettet er det muligt at bladre rundt og læse i Danmarks Digitale Ortofoto DDO land fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008 fra COWI. Ortofotoet fra 1995 har dog ikke nær så god en kvalitet, som de efterfølgende. 100

107 10.8 Flyfotos og andre fotos på Google På Google på internettet er det muligt at se det nuværende danske landskab tredimensionelt på fotos. Det er også muligt at se tidligere kort, i dag tilbage til Billede: I Københavns Kommune blev der gennem en række år arbejdet på at opnå en støvfri tømning af skraldet i indsamlingsledet. Vekselbeholdersystemet sikrede en virkelig støvfri tømning, idet den fyldte beholder blev erstattet med en ren. Der blev udviklet en særlig vogn til formålet, som blev kaldt Lange Maren og kan ses på dette foto fra Foto fra Renholdningsselskabet af 1898 /ref. 21/. 101

108 Billede: Privat dagrenovation fra udkanten af Københavns Kommune i Den eneste ændring fra 1920 erne og 1930 erne er gummihjulene /ref. 21, side 127/. 102

109 11. Bortskaffelse af affaldet fra Ballerup by 11.1 De gennemgåede kilder Under arbejdet med projektet er der foretaget en gennemlæsning af følgende historiske kilder om Ballerup by. Breve til og fra Ballerup Grundejerforening om lossepladser og håndtering af affald i Forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening fra Jubilæumsskriftet Ballerup Grundejerforening gennem 50 aar, Avisudklipssamling fra fra en borger i Ballerup by. De historiske kilder er arkiveret i Ballerup Stadsarkiv, hvor gennemlæsningen også er udført. Brevene, forhandlingsprotokollen og avisudklipssamlingen er arkiveret samlet under emnet Ballerup Grundejerforening og er let tilgængelig i stadsarkivet. Jubilæumsskriftet er arkiveret i stadsarkivets samling af jubilæumsskifter for grundejerforeninger, der ligeledes er let tilgængelig i stadsarkivet. Ifølge historiker Bente Dahl Hansen i stadsarkivet var Ballerup Grundejerforening meget aktiv i 1920 erne og 1930 erne i løsningen af problemerne om bortskaffelse af byens affald. I denne periode var grundejerforeningen også aktiv på en række andre områder. I forbindelse med gennemlæsningen er der foretaget et systematisk udtræk af oplysninger om konkrete lossepladser og håndtering af affald. Oplysningerne er sammenfattet i afsnit 11.6 i den sidste del af kapitlet. I de følgende afsnit gives en beskrivelse af kilderne og en vurdering af deres anvendelighed Breve til og fra Ballerup Grundejerforening Samlingen af breve til og fra Ballerup Grundejerforening om lossepladser og håndtering af affald i indeholder i alt 12 breve. Hvert brev indeholder relevante oplysninger. Halvdelen af brevene er skrevet med maskinskrift. De øvrige breve er skrevet i hånden med skråskrift, der er læsbar. I hovedparten af brevene er der anvendt et ældre dansk sprog, der er knudret formuleret, og som gør det nødvendigt at gennemlæse teksten flere gange for at forstå tekstens indhold. På trods af dette er der en rigtig god balance mellem udbyttet af oplysninger og den anvendte arbejdstid. Brevene indeholder mange oplysninger om bortskaffelsen af affaldet fra Ballerup by hen gennem perioden, herunder oplysninger om de to eller evt. tre los- 103

110 sepladser, som affaldet henlægges på. Der er også oplysninger om bortskaffelse af byens natrenovation. Et af brevene indeholder en klage til sundhedskommissionen over tilkørslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier med angivelse af to gartnerier, der modtager og anvender dagrenovation fra København samt en beskrivelse af generne, som tilkørslen og anvendelsen af dagrenovationen medfører i nærheden af Ballerup by. Klagebrevet omfatter også en klage over en af kommunens lossepladser. De nævnte lossepladslokaliteter i brevene er ikke angivet med adresse eller matrikelnummer. De er angivet ved navn og stillingsbetegnelse på gårdejeren eller gartneren, som modtager affaldet suppleret med ejendommens navn og/eller vejens navn Forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening Forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening fra indeholder et beslutningsreferat fra møderne i grundejerforeningens bestyrelse og grundejerforeningens generalforsamlinger. Forhandlingsprotokollen er svær at læse. Teksten er skrevet i hånden med skråskrift i et gammelt dansk sprog. Der er få overskrifter, der gør det vanskeligt at overskue, hvor teksten kan indeholde relevante oplysninger, og hvor teksten kan springes over. Hele protokollen er derfor skimmet igennem og tekstpassager med relevante oplysninger er nærlæst. Der forekommer kun relevante oplysninger i den første del af forhandlingspro tokollen fra Her er der oplysninger om bortkørsel af dag- og natrenovation samt om rotteplage og rottebekæmpelse. Oplysningerne uddyber oplysningerne i brevene til og fra grundejerforeningen og giver en enkelt, men vigtig supplerende navneoplysning til lokaliseringen af en lokalitet, som affaldet fra Ballerup by sandsynligvis køres til ifølge brevene. Forhandlingsprotokollen indeholder ikke oplysninger om andre lossepladser eller andre mulige lossepladser Jubilæumsskriftet for Ballerup Grundejerforening Jubilæumsskriftet Ballerup Grundejerforening gennem 50 aar, indeholder et afsnit om bortskaffelse af byens dagrenovation og natrenovation i 1920 erne. Oplysningerne bygger på brevene til og fra grundejerforeningen og grundejerforeningens forhandlingsprotokol. Det er ikke alle relevante oplysninger fra de to kilder, der er medtaget i jubilæumsskriftet. Jubilæumsskriftet 104

111 indeholder endvidere oplysninger om bortskaffelsen af byens affald i 1944, som ikke fremgår af brevene og forhandlingsprotokollen Avisudklipssamlingen fra en borger Avisudklipssamlingen fra en borger i Ballerup by indeholder udvalgte avisartikler fra Ballerup-Maaløv Avis, Ballerup Avis, Frederiksborg Amts Avis, Berlingske Tidende og Socialdemokraten fra perioden Artiklerne omfatter forskellige forhold i Ballerup by og dens omegn. Heriblandt er der artikler om bortskaffelse af affaldet fra Ballerup Grundejerforening i midten af 1920 erne, ulemperne ved tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på gartnerier og landbrug i 1938, bekæmpelse af rotterne i og Avisudklipssamlingen giver et vist indtryk af emner, som har optaget borgerne i Ballerup Sammenfatning af de historiske oplysninger i kilderne Lossepladser for affaldet fra Ballerup by I et brev af den 31. maj 1924 fra Ballerup Grundejerforening til Ballerup- Maaløv Sogneråd er der mange oplysninger om bortskaffelsen af affaldet fra byens beboere og lossepladsen, som affaldet køres til. Ifølge brevet er det meget besværligt for beboerne i Ballerup by at komme af med fyld, skrald og lignende. Mange henkaster derfor affaldet på anden mands grund eller ved offentlig eller privat vej efter mørkets frembrud. Bestyrelsen for Ballerup Grundejerforening er flere gange blevet opfordret af foreningens medlemmer til at skaffe et sted, hvor medlemmerne kan aflæsse affaldet. Ved grundejerforeningens forhandling med gartner Poulsen, Jonstrupvej, og senere med hans enke fru Poulsen, opnåede grundejerforeningen tilladelse til, at medlemmerne indtil videre måtte aflæsse affaldet i nogle lergrave ved Jonstrupvej, der tilhørte fru Poulsen. Tilladelsen blev benyttet i stor udstrækning. Aflæsningsreglerne blev ofte ikke overholdt, og affaldet blev henkastet på opdyrket jord. Dette medførte en udgift for fru Poulsen til at få affaldet fjernet fra den opdyrkede jord. Ikkemedlemmer af grundejerforeningen benyttede også lossepladsen uden fru Poulsens tilladelse. Fru Poulsen tilbagekaldte derfor grundejerforeningens tilladelse. Ved en fornyet henvendelse til fru Poulsen har grundejerforeningen opnået en ordning gældende for et år og til en afgift på 20 kr., hvor foreningens medlemmer kan få anvist et sted på fru Poulsens ejendom til at aflæsse affaldet, når de 105

112 i hvert enkelt tilfælde er forsynet med en underskreven attest fra et medlem af grundejerforeningens bestyrelse. Affaldet omtales som fyld, skrald m. v. Da ordningen ikke er varig og kun omfatter en del af byens beboere, henstiller grundejerforeningen i brevet af den 31. maj 1924 til sognerådet, at kommunen snarest muligt tilvejebringer en losseplads for alle byens beboere. Ifølge et brev af den 10. november 1924 fra grundejerforeningen til sognerådet har sognerådet foretaget en henvendelse til handelsgartner enkefru Poulsen, Jonstrupvej, om eventuel leje eller køb af lossepladsen, som grundejerforeningen hidtil har benyttet, men uden resultat. I brevet henstiller grundejerforeningen, at sognerådet foretager en fornyet henvendelse til fru Poulsen, da grunderforeningen ikke ønsker, at anvende den smukke Svenskemose ved Skovvejen til losseplads, som sognerådet overvejer. I et brev af den 13. november 1924 meddeler sognerådet til grundejerforeningen, at sognerådet har købt Svenskemose vest for Skovvejen for at opfylde ønsket fra grundejerforeningen om en kommunal losseplads. I et brev af den 6. december 1924 anmoder grundejerforeningen indtrængende sognerådet om, at Svenskemose ikke benyttes til losseplads. I et brev af den 12. januar 1925 oplyser grundejerforeningen til sognerådet, at grundejerforeningens aftale om leje af losseplads med enkefru Marie Poulsen, Jonstrupvej er ophørt med udgangen af I brevet anmoder grundejerforeningen om, at sognerådet anviser en midlertidig losseplads for beboerne i Ballerup by, indtil der foreligger en varig løsning om en kommunal losseplads. I et brev af den 29. januar 1925 meddeler sognerådet til grundejerforeningen, at sognerådet har besluttet, at anvise grundejerforeningen til kommunens midlertidige losseplads på gårdejer Johannes Dalsgaards ejendom Mosevang ved Jonstrupvejen fra den 1. februar Kommunens losseplads på Mosevang er også nævnt i sognerådets forhandlingsprotokoller i juni 1933 som kommunens losseplads, der er i drift. Sognerådets køb af Svenskemose til losseplads er også nævnt i sognerådets forhandlingsprotokoller, men ifølge de nævnte breve mellem grundejerforeningen og sognerådet blev mosen ikke anvendt til losseplads pga. interessen omkring mosens natur Bortskaffelse af affaldet fra Ballerup by I Ballerup-Maaløv Avis den 24. juni 1924 er der en annonce fra bestyrelsen i Ballerup Grundejerforening om bortkørsel af dagrenovation for foreningens medlemmer den 7. juli Anmeldelse om afhentning af dagrenovation skal ske til bestyrelsen, og dagrenovationen skal være oplagt samlet ved vejen om 106

113 morgenen på afhentningsdagen. I annonceteksten står der intet om skraldebøtter. Det er derfor sandsynligt, at dagrenovationen i dagligdagen henlægges i en bunke ved hvert hus. Ifølge et brev af den 5. juni 1925 fra Ballerup Grundejerforening til sognerådet har grundejerforeningen i nogle år påtaget sig 1 gang årligt at bortkøre dagrenovation vederlagsfrit for medlemmer af grundejerforeningen, som har ønsket dette. Men efter at grundejerforeningen ikke har egen losseplads i byens umiddelbare nærhed, og efter at behovet for bortkørsel af dagrenovation er steget betydeligt, ser foreningen sig ikke i stand til at opretholde en sådan bortkørsel. I brevet den 5. juni 1925 anmoder grundejerforeningen derfor sognerådet om at iværksætte og betale for bortkørsel af dagrenovation fra byens beboere. Grundejerforeningen foreslår, at bortkørslen udføres 1 til 2 gange i årets løb. I et brev af den 12. juni 1925 meddeler sognerådet afslag til grundejerforeningen på ansøgningen om kommunens bortkørsel af dagrenovation og betaling af dette. På et møde den 5. maj 1926 i grundejerforeningens bestyrelse besluttes at træffe aftale med vognmand V. Andersen om bortkørsel af dagrenovation. I et brev af den 27. marts 1928 anmoder C. E. Otterstraug, Ahornsvej 9 om grundejerforeningens støtte og bistand til at indføre bortkørsel af dag- og natrenovation i Ballerup by fra den 1. april 1928, da han mener, at begge dele er meget nødvendige for byen. På et møde den 18. september 1929 i grundejerforeningens bestyrelse foreligger en forespørgsel fra Chr. Larsen, Marialyst, Pederstrup om bortskaffelse af dagrenovationen i grundejerforeningen. Forespørgslen henvises til den kommende generalforsamling i grundejerforeningen. På grundejerforeningens generalforsamling den 29. september 1929 foreligger et tilbud fra Chr. Larsen, Marialyst, Pederstrup om bortskaffelsen af natrenovationen i grundejerforeningen. Udgiften er på 1 kr. pr. måned for 1. tønde, 50 øre for den næste og 1 kr. for hver følgende med tømning 1 gang ugentlig, hvis grundejerforeningen vil yde et tilskud til anskaffelsen af den nødvendige kassevogn. Grundejerforeningen vedtager et tilskud på 200 kr. I et brev af den 7. september 1931 til grundejerforeningen ansøger Chr. Larsen om tilskud til bortkørslen af dag- og natrenovationen i Ballerup by, indtil der kommer rigtig gang i kørslen. Den 1. september 1931 har natrenovationen taget 400 timer, og dagrenovationen har taget 780 timer. Begge dele er foregået med hestevogn. Ifølge sognerådets forhandlingsprotokoller vedtager sognerådet den 11. november 1930 at indgå aftale med Chr. Larsen, Pederstrup om bortkørsel af dagog natrenovation fra kommunens ejendomme. Der foreligger mulighed for, at 107

114 en del af dag- og natrenovationen fra Ballerup Grundejerforening og kommunens ejendomme køres til og anvendes på Chr. Larsens ejendom med mulighed for dannelsen af en losseplads på hans ejendom. Den øvrige del køres sandsynligvis til kommunens losseplads på Johannes Dalgaards ejendom Mosevang. På grundejerforeningens generalforsamling den 29. september 1932 fremgår det af beretningen fra formanden for grundejerforeningen, at forholdene omkring rotter er forbedret en del, efter at der er indført ugentlig afhentning af dagrenovation. På et møde den 28. oktober 1935 i grundejerforeningens bestyrelse vedtages at henstille til sognerådet at indføre obligatorisk bortkørsel af dagrenovation med anvendelse af skraldebøtter for at bekæmpe rotterne. Bortskaffelse af dagrenovation i Ballerup by udføres fortsat ved en privat ordning i 1944 ifølge jubilæumsskriftet Ballerup Grundejerforening gennem 50 aar , side Klage over lossepladser og anvendelsen af dagrenovation I et brev af den 14. marts 1938 klager Ballerup Grundejerforening til Ballerup- Maaløv Kommunes Sundhedskommission over udspredning og opmagasinering af dagrenovation i Ballerup bys omegn. Det beskrives som meget uæstetisk og sundhedsfarligt, samt at mængden af dagrenovation i landskabet tiltager. I brevet giver grundejerforeningen konkrete eksempler på dette. Der oplyses, at der udspredes dagrenovation fra København eller andre kommuner på markerne på gartnerierne Nybo og Tidligere Enkefru Poulsens ejendom mellem Jonstrupvej og Frederikssundsvej. Dette har medført, at veje, grøfter og marker i vid omkreds er overstrøet med snavset papir m.m., således at hele terrænet giver et frastødende og uappetitlig skue. Langs Frederikssundsvejen er haver og hegn griset til med dette affald, ligesom man har bemærket rotter på flere ejendomme. I brevet oplyses endvidere om en losseplads, der er oprettet ved Pederstrupvejens nordvestlige side. Grundejerforeningen anmoder om foranstaltninger imod dette afskyelig griseri. Klagen fra Ballerup Grundejerforening bringes også i Ballerup-Maaløv Avis den 16. marts 1938 med bl.a. følgende supplerende bemærkninger fra formanden fra Ballerup Grundejerforening. Mand og Mand imellem har man i den sidste Tid her i Ballerup drøftet det afskyelige, sundhedsfarlige Griseri, der foregaar ved den tiltagende Udkørsel af 108

115 Skrald fra København til en Del Ejendomme i Ballerup Bys Udkant og ligeledes Anbringelsesmaaden af Skraldet fra vor egen Kommune. selv om Anvendelsen af dette Skrald har nogen økonomisk Betydning for ganske enkelte Mennesker, kan flere Hundrede af Sognets Beboere..ikke finde sig i at skulle nyde dette mindre opbyggelige Syn eller indaande den af Skarn støvfyldte Luft, særlig i Stormvejrsdage. Det er bogstaveligt saaledes, at store Dele af Egnen vest og nordvest for Ballerup i den senere Tids Storme har lignet en vandrende Losseplads. Billede: Latrintog ved sjællandsk landstation. Blandt jernbanefolk kaldet Kongetoget. Foran togvognene holder landmænd fra omegnen med deres vogne for at aftage latrinen. Foto fra Renholdningsselskabet af 1898 /ref. 21, side 100/. 109

116 Billede: Det var en god forretning at forpagte bortkørslen af dagrenovationen. Tegningen på aktiebrevet viser, at det var opfodringen af svin, der finansierede arbejdet. Aktiebrev fra Københavns Museum /ref. 21, side 62/. 110

117 12. Mulig losseplads ved Kavsbjerggaard i Skovlunde Dette kapitel giver eksempler på anvendelse af forskellige typer historiske kilder til at indsamle oplysninger om lossepladsen på Kavsbjerggaard i Skovlunde og bortskaffelse af affald fra sommerhus- og boligbebyggelsen på gårdens jord Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Følgende oplysninger fremgår af sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller: Sundhedskommissionens møde september 1935 Klage fra beboerne i Skovlunde om at få fjernet skraldemøddingen beliggende lige op ad gårdejer Berthelsens gård. Sundhedskommissionen besigtiger forholdene. Gårdejer Berthelsen er villig til at flytte skraldemøddingen ud på marken i passende afstand fra beboelse. Sundhedskommissionens møde 12. september 1939 I foråret 1939 udfører en af sognerådets funktionærer tilsyn med, at lossepladserne i kommunen er i forsvarlig stand og indberetter overtrædelserne til sognerådet. På baggrund af tilsynsrunden anmoder sognerådet i alt 11 grundejere, herunder fem gårdejere og fire gartnere, om at sætte lossepladserne på deres ejendom i forsvarlig stand inden en given tidsfrist. En af grundejerne er gårdejer Berthelsen, Skovlunde. Sognerådets bygningsudvalg besigtiger disse lossepladser efter tidsfristens udløb og konstaterer, at ingen af lossepladserne er i fuldt ud forsvarlig stand. Sundhedskommissionen beslutter derfor den 12. september 1939 at anmode politimesteren om at foranledige, at sundhedskommissionens påbud bliver overholdt. Sundhedskommissionen har påbudt, at lossepladser med dagrenovation skal ligge i passende afstand fra boliger, være omgivet af hegn og trådvæv og tildækkes med jord. Sundhedskommissionens møde 28. april 1942 Sundhedskommissionen har modtaget rapporter fra politimesteren angående overtrædelse af sundhedsvedtægtens bestemmelser om anvendelse af dagrenovation på flere gårde. Det drejer sig bl.a. om Kavsbjerggaard i Skovlunde. Det vedtages at bekræfte rapporternes rigtighed og at meddele politimesteren, at ejerne af gårdene ikke har fået dispensation fra sundhedsvedtægten angående benyttelse af dagrenovation. (Sundhedskommissionen har den 8. marts 1940 besluttet at afslå dispensation i de tilfælde, hvor dagrenovation anvendes til gødning af marker eller til opfyldning i landbrug og gartnerier. Dispensation gives kun, hvor dagrenovation anvendes som undervarme i mistbænke). 111

118 Sundhedskommissionens møde 13. august 1945 Klage modtaget over lossepladsen hos gårdejer Berthelsen, Skovlunde. Det vedtages at meddele gårdejer Berthelsen, at lossepladsen straks skal nedlægges og tildækkes inden 14 dage Kommunens kartotekskort over ejendomme fra ca I sundhedskommissionens forhandlingsprotokol fremgår det ikke, hvilken gård gårdejer Berthelsen har, og hvor den ligger, samt hvilken jord der hører til gården, da gårdejeren omtales i forbindelse med lossepladsen. Det fremgår heller ikke, hvilken gårdejer der har Kavsbjerggaard, og hvor gården ligger i Skovlunde, samt hvilken jord der hører til gården, da den omtales i forbindelse med lossepladsen. Udover den manglende geografiske lokalisering er det heller ikke muligt at se, om det er den samme ejendom og losseplads, som omtales. Dette gælder ikke kun for gårdejer Berthelsen og Kavsbjerggaard, men gælder generelt for sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller og især forhandlingsprotokollen fra Det bedste arbejdsredskab til at give oplysninger om sammenhængen mellem gårdejer og gårdens navn samt dens beliggenhed og tilhørende jord er kartotekskortene, som har været anvendt af Ballerup-Maaløv Kommunes forvaltning fra ca til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme i kommunen til brug for udskrivning af ejendomsskatter. Ifølge kartotekskortene er gårdejer Berthelsens fulde navn Anders Berthelsen. Han ejer Kavsbjerggaard. Gården ligger på matr. nr. 6 a Skovlunde By, Ballerup Sogn. På det tidspunkt, hvor gårdejer Berthelsen og Kavsbjerggaard omtales i sundhedskommissionens forhandlingsprotokol tilhører matr. nr. 3 f og 15 c Skovlunde By, Ballerup Sogn også gårdejer Anders Berthelsen og Kavsbjerggaard. Gårdejer Anders Berthelsen ejer Kavsbjerggaard i 1932 og i hele perioden, som kartotekskortene omfatter, dvs. til Matr. nr. 3 f, 6 a og 15 c tilhører gården i 1932 og uændret indtil I denne periode har matriklerne tilsammen et areal på 33 ha og anvendes til landbrug. Sammenlignet med andre gårde i Ballerup-Maaløv Kommune er dette en meget stor gård. Den 5. maj 1948 udstykkes hovedparten af matr. nr. 6 a til matr. nr. 6 f. Matr. nr. 6 a tilhører herefter fortsat gårdejer Anders Berthelsen på Kavsbjerggård sammen med matr. nr. 15 c og anvendes til landbrug indtil Matr. nr. 6 a og 15 c har tilsammen et areal på i alt 7 ha frem til Der er ingen oplysninger på kartotekskortene om udstykning af matr. nr. 6 a og 15 c efter maj 1948, dvs. de udstykkes ikke i perioden frem til Matr. 6 f og matr. nr. 3 f afhændes til Ejendomsaktieselskabet Rugvangen, V. Boulevard 48, København V. Dette tinglyses den 22. juni Matr. nr. 6 f 112

119 har på dette tidspunkt et areal på 26 ha, inkl. matr. nr. 3 f. Det er således hovedparten af Kavsbjerggaards jord, der afhændes. Der sker ingen udstykninger fra matr. nr. 3 f, og matriklen anvendes til landbrug frem til Matr. nr. 6 f anvendes i begyndelsen af 1952 fortsat til landbrug. I slutningen af 1952 er arealanvendelsen landbrug og kolonihaveareal. I 1953, 1954 og 1955 er arealanvendelsen landbrug og udstykningsareal. Der sker udstykninger af mange parceller fra matr. nr. 6 f i løbet af 1952, 1953, 1954, 1955 og De fleste parceller udstykkes i 1955 og Oplysninger fra de enkelte kartotekskort om Kavsbjerggaard Matr. nr. 3 f, 6 a, 15 c, 6 f Skovlunde By, Ballerup Sogn. Kartotekskort nr. - Skødehaver Ejendommens art og brug Gaardejer Anders Berthelsen Kausbjerggaard, Skovlunde. Herefter ejendomsmægler A/S Rugvangen V. Boulv. 48, Kbh. V. Tinglyst 22/6 48. Landbrug: 1932, 1936, 1945, 1948, Areal 33 ha , 26 ha Udstykninger 5/ a, 6f. Anmærkninger Ifølge Landbrugsministeriets skrivelse af 5/ Udstykning af 3f og 6a saaledes at matriklerne er Ejendomme hver for sig. Matr. nr. 6a sammen med 15c. Nederst på kortets forside står Kausbjerggård Matr. nr. 6 a, 15 c Skovlunde By, Ballerup Sogn Kartotekskort nr. - Skødehaver Ejendommens art og brug Areal Udstykninger Anmærkninger Se matr. nr. 3f Skovlunde. (Dvs. samme skødehaver for matr. nr. 6a, 15c og 3f.) Herefter gårdejer Anders Berthelsen, Kausbjerggaard, Skovlunde. Senere er der tilføjet Harrestrupvej 5. Landbrug 1948, 1950, ha. Ingen Ved udstregningen af Se matr. nr. 3 f Skovlunde er der sat et mærke med forklaringen - Ifølge Landbrugsministeriets skrivelse 5/

120 Matr. nr. Kartotekskort nr. Skødehaver Ejendommens art og brug Areal Udstykninger Anmærkninger 3 f, 6 f Skovlunde By, Ballerup Sogn. Kort I og II samt kort IV. Ejendomsaktieselskabet Rugvangen, V. Boulev. 48, V., tinglyst 22/ Landbrug 5/1 1952, landbrug og kolonihaveareal 1/ , landbrug og udstykningsareal 1/ , udstykningsareal 1/ , landbrug 1/ / ha, 1/ ha, 1/ ha, 1/ ha, 1/ ha. 2/ s,6,t,6u,6v, 6x, 6y, 6z, 6æ, 6ø, 6aa..6am. 18/ an 6ao..6 ax. 14/10 55 udstykning fra 6 f: 6 ay - 6 cp i alt 45 parceller. 20/ cr - fs. (Alle matrikler er angivet på kortet.) Nederst på kortets forside står Kausbjerggård. Matr. nr. 6 f Skovlunde by, Ballerup Sogn. Kartotekskort nr. - Skødehaver Ejendommens art og brug Gaardejer Anders Berthelsen Kausbjerggaard, Skovlunde. Herefter Ejendoms A/S Rugvangen, V. Boulevard 48, Kbh. V., tinglyst 22/ Vurderet under matr. nr. 3 f. Areal Vurderet under matr. nr. 3 f. Udstykninger Den 11/12 og 12/ , se matr. nr. 3 f. Anmærkninger Udstykket fra matr. nr. 6a, landbrugsministeriets skrivelse 5/ Matr. nr. 3 a, 3 c Skovlunde By, Skovlunde Kartotekskort nr. - Skødehaver Ejendommens art og brug Areal Udstykninger Handelsgartner Oluf G. Kristensen, Ny Kastrupgaard, Kastrup. Herefter Københavns Kommune. Tinglyst 24/ Landbrug 1932, 1936, 1945, ha. Ingen Anmærkninger Begge matrikler udgår og tillagt 5a og 5 l 1/ Nederst på kortets forside står Lystoftegård med maskinskrift. 114

121 12.3 Skattemandtalslister fra 1905, 1910, 1915 og 1920 I Mandtalsliste i Henhold til Skattevedtægten for Københavns Amtsraadskreds 1 for år 1905, 1910, 1915 og 1920 findes oplysninger om de matrikler, som tilhører ejendommen Kavsbjerggaard og gårdens ejer. Der eksisterer mandtalslister for Kavsbjerggaard fra andre år. I er der en årlig mandtalsliste for hver ejendom i Ballerup-Måløv Kommune, som findes i kopi i Ballerup Stadsarkiv. Mandtalsliste årstal Matr. nr. Skovlunde By, Ballerup Sogn Sidst noteret ejer a, 15 c Gårdejer Lars Berthelsen a, 15 c Gårdejer Lars Berthelsen a, 15 c, 3 a, 3 c, 3 f Gårdejer Lars Berthelsen f, 6 a, 15 c Gårdejer Lars Berthelsen Tabel 12.1 Oplysninger om Kavsbjerggaard fra skattemandtalslister. Det fremgår af mandtalslisterne, at gårdejer Lars Berthelsen ejer ejendommen Kavsbjerggaard i Ejendommen omfatter matr. nr. 6 a og 15 c Skovlunde By, Ballerup Sogn i 1905 og I 1915 omfatter ejendommen også matr. nr. 3 a, 3 c og 3 f Skovlunde By, Ballerup Sogn. I 1920 omfatter ejendommen ikke længere matr. nr. 3 a og 3 c. Den omfatter nu matr.nr. 3 f, 6 a og 15 c, dvs. de samme matrikler som i Gårdens navn fremgår ikke af mandtalslisterne, kun matriklerne der tilhører ejendommen. Det fremgår af mandtalslisten fra 1920, at Lars Berthelsens søn Anders Berthelsen bor på gården og er født den 24. marts På gården bor desuden fodermester Ingemann Nielsen, karl Svend Veleam Henriksen, husbestyrerinde Maren Nielsen og pige Ella Magrethe Larsen. Den samme type oplysninger findes også i de øvrige mandtalslister. Udvidelsen af Kavsbjerggaards jord med matr. nr. 3 a, 3 c og 3 f sker sandsynligvis i Det fremgår således af mandtalslisterne for 1905 og 1910 for Skovlunde by, at ejendommen matr. nr. 3 a ejes af gårdejerne Lars og Niels Petersen. I mandtalslisterne for 1915 og 1920 for Skovlunde by er Lars og Niels Petersen forhenværende gårdejere og ejere af en helt anden ejendom. Det fremgår af BALLERUP OG OMEGN - et tilbageblik side 25, at Brødregaarden i landsbyen Skovlunde ejes af to brødre i og har matr. nr. 3. Lars Berthelsen overtager sandsynligvis jord fra Brødregaarden, da brødrene sælger gården i

122 12.4 Bogen BALLERUP OG OMEGN - et tilbageblik På gamle topografiske kort og gamle matrikelkort er Kavsbjerggaards bygninger vist, men navnet på gården er ikke angivet. Dette gælder for flere gårde i Ballerup-Maaløv Kommune og især gårdene i landsbyerne. Den historiske kilde, som omtales i dette afsnit kan også anvendes til den geografiske lokalisering af gårdene i kommunen, hvor der ifølge sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller forekommer en losseplads. BALLERUP OG OMEGN - et tilbageblik er en bog med lokalhistoriske artikler udgivet af Ballerup Historiske Forening den 31. juli 1986 i anledning af foreningens 50 års jubilæum. Heri findes artiklen Fire byvandringer i Ballerup gamle sogn, 1785 og 1985 skrevet af Caspar Hassing. I denne artikel er der oplysninger om de tidligere gårdes navne og geografiske placering i Ballerup by og landsbyerne i kommunen. På side 25 er der oplysninger om Kavsbjerggaard. Det fremgår af artiklen, at Kavsbjerggaard har ligget og i 1985 stadig ligger midt i den gamle Skovlunde landsby på hjørnet af Gl. Skovlundevej og Skolevej. Gården har tidligere ligget et andet sted i Skovlunde landsby (mere mod vest). Artiklen angiver ikke et konkret tidspunkt for flytningen af gården, men det sker ifølge artiklen efter Bogen Skovlunde før og nu Skovlunde før og nu er en lokalhistorisk bog skrevet af Svend Jørgen Jensen og udgivet af Ballerup Historiske Forening i På side 90 er et afsnit om Kavsbjerggaard med følgende oplysninger om gården. I 1809 er gården flyttet. Det nuværende stuehus opføres i Lars Berthelsen overtager gården i 1877 og bygger i 1882 de to nuværende stald-længer. I 1894 bliver sønnen Anders Berthelsen født. I 1924 overtager sønnen Anders Berthelsen gården, og året efter opfører han den nuværende lade-længe. Bortset fra et ophold på Lyngby Landbrugsskole arbejder Anders Berthelsen hele sit liv på Kavsbjerggaard, hvor svineholdet er en vigtig del af produktionen. Da Anders Berthelsen ophører med at drive landbrug i 1958, sælges jorden fra og udstykkes til byggegrunde. Gårdens bygninger bliver i 1962 lejet ud til Erling Christensen, som driver firmaet Electrolyd. I 1970 sælger Anders Berthelsen bygningerne til Erling Christensen og flytter fra gården sammen med sin kone Tidsskriftet Byhornet Byhornet er et tidsskrift, som udgives af Ballerup Historiske Forening. Tidsskriftet udgives flere gange årligt og indeholder lokalhistoriske artikler om de forskellige egne af Ballerup Kommune, bl.a. om livet på de tidligere gårde. 116

123 Ballerup Stadsarkiv har en samling af tidsskriftet fra 1972 og frem til i dag. Stadsarkivet har ingen samlet oversigt over artiklerne. I Byhornet 19. årgang nr. 3, udgivet september 1990, er der en artikel om Kavsbjerggaard skrevet af Svend Jørgen Jensen. Artiklen indeholder de samme oplysninger som i bogen Skovlunde før og nu Sognerådets forhandlingsprotokoller Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder ikke konkrete oplysninger om deponering af affald eller håndtering af dagrenovation på Kavsbjerggaards jord og den udstykkede jord. Følgende oplysninger fremgår om gården: Møde 8. maj 1928 Punkt 9, protokollen side 297. Andragende fra gårdejer Anders Berthelsen, Skovlunde, om tilladelse til at anlægge en overkørsel fra laden til Harrestrupvej (det får han tilladelse til på et senere sognerådsmøde). Møde den 15. juli 1930 Punkt 8, protokollen side 121. Andragende fra gårdejer Anders Berthelsen, Skovlunde, om et grundforbedringslån på kr. Det vedtages at give tilsagn om kommunal kaution for halvdelen af et eventuelt tab under forbehold af amtsrådets samtykke. (Pantebrevet på lånet underskrives af sognerådet på sognerådsmødet den 12. maj 1931). Møde den 13. oktober 1947 Punkt 3 c, protokollen side 310. Indstilling fra Byplanudvalget, ført i udvalgets protokol for møde den 9. oktober om en bebyggelsesplan for matr. nr. 6 a, 3 f og 16 af Skovlunde (Kavsbjerggaard og Larsbjerggaard). Udvalgets vedtagelse tages til efterretning. Møde den 8. marts 1948 Punkt 2 e, protokollen side 337. Indstilling fra Byplanudvalget, ført i udvalgets protokol for møde den 27. februar om udstykningsandragende vedrørende matr. nr. 6 a, 3 f og 15 c af Skovlunde, Kavsbjerggaard. Udvalgets standpunkt tiltrædes Selvangivelser Selvangivelser fra 1944 og de efterfølgende år kan give oplysninger om udviklingen i besætningen og antallet af svin på Kavsbjerggaard. De kan endvidere give oplysninger om, hvornår gården afhændes af gårdejer Anders Berthelsen 117

124 og dermed bekræfte oplysningerne herom i Skovlunde før og nu samt Byhornet. I det følgende er resultatet af gennemgangen af to selvangivelser sammenfattet. Selvangivelse Skema for Ejere og Brugere af Landbrugsejendomme. Matr. nr. 3 f, 6 a, 15 c Skovlunde By, Ballerup Sogn. Underskrevet af Anders Berthelsen den 25. januar Besætning Antal ved regnskabsårets begyndelse 1. januar 1944 Antal ved regnskabsårets slutning 31. december 1944 Hingste - - Hopper og vallaker over 2 år 5 5 Små heste og plage 1 - Føl - Kreaturer over 2 år 1 8 Kreaturer fra 1 til 2 år - - Kreaturer under 1 år - 1 Får og lam - - Orner og grisesøer Fedesvin over 4 mdr Grise og ungsvin Fjerkræ Selvangivelse Skema for Ejere og Brugere af Landbrugsejendomme. Matr. nr. 3 f, 6 a, 15 c Skovlunde By, Ballerup Sogn. Underskrevet af Anders Berthelsen den 31. januar Besætning Antal ved regnskabsårets begyndelse 1. januar 1945 Antal ved regnskabsårets slutning 31. december 1945 Hingste - - Hopper og vallaker over 2 år 5 5 Små heste og plage - - Føl - 1 Kreaturer over 2 år 8 2 Kreaturer fra 1 til 2 år - - Kreaturer under 1 år 1 - Får og lam - - Orner og grisesøer Fedesvin over 4 mdr Grise og ungsvin Fjerkræ

125 Kategori 1.jan 1944 Antal 1. jan 1945 Antal 31. dec Antal Orner og grisesøer Fedesvin over 4 mdr Grise og ungsvin Tabel 12.2 Svinebesætningens sammensætning og størrelse i 1944 og Ifølge de anvendte selvangivelser er der mange svin på gården i 1944 og Antallet af andre dyr er lavt. Det er et udpræget svinebrug, hvilket bekræfter oplysningerne herom i de tidligere nævnte lokalhistoriske skrifter Skovlunde før og nu samt Byhornet. Oplysningerne for fedesvin samt grise og ungsvin er angivet i runde tal, som indikerer, at opgørelsen ikke er nøjagtig. Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokol beslutter sundhedskommissionen på sit møde den 13. august 1945 at meddele gårdejer Berthelsen, at lossepladsen straks skal nedlægges og tildækkes inden 14 dage. Denne beslutning har ifølge selvangivelserne ikke haft nogen indvirkning på antallet af svin på gården i slutningen af december Dette indikerer, at lossepladsen fortsat kan eksistere i slutningen af Der kan foreligge selvangivelser fra 1904 til 1944, som evt. kan indeholde oplysninger om antal svin. Men selvangivelser i denne tidsperiode var frivilligt. Derfor er der generelt ikke så mange selvangivelser fra denne periode, og oplysningerne i dem er ikke så pålidelige /ref. 47/ Efterskrift Fra forskellige historiske kilder er der oplysninger om, at lossepladsen på gården Aagesdal og på gården Vasehøj samt på gården Rosendal, som også omtales i sundhedskommissionens forhandlingsprotokol fra , indgik i driften af svinebesætningen på de tre gårde /ref. 10/ og /ref. 40, side og side 49-51/. Sundhedskommissionens krav om tildækning af affaldet med jord og senere krav om lukning af lossepladsen er ikke foreneligt med, at svinene går frit på marken og roder rundt og spiser af affaldet på lossepladsen. På Vasehøj kæmper gårdejeren for at bevare denne mulighed. På gården Aagesdal opgiver gårdejeren svinedriften og sælger gården. Hvad sker der på Kavsbjerggaard? Ifølge sognerådets forhandlingsprotokoller drøfter sognerådet på sit møde den 13. oktober 1947 en bebyggelsesplan for Kavsbjerggaards jord, og ifølge 119

126 kommunens kartotekskort afhænder Anders Berthelsen hovedparten af gårdens jord i maj-juni Hvad betyder dette for svinedriften og lossepladsen? Hvem udfører landbrugsdriften på matr. nr. 6 f og 3 f, efter at jorden fra midten af 1948 er afhændet fra Kavsbjerggaard til Ejendomsaktieselskabet Rugvangen og indtil landbrugsjorden på matr. nr. 6 f udstykkes i små parceller? Er det fortsat Anders Berthelsen eller en anden landmand? Anders Berthelsen er i år gammel, og han holder op med at drive landbrug i Medfører sundhedskommissionens krav om lukning af lossepladsen, at svinedriften afvikles, og lossepladsen nedlægges efter et stykke tid og senest i begyndelsen af 1948? Gamle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen På Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet under funktionen Find et sted og under delfunktionen Matrikelkort findes gamle (historiske) matrikelkort over Kavsbjerggaards jord. Matrikelkort Skovlunde By, Ballerup På næste side er der vist to udsnit af matrikelkortet fra , hvor Kavsbjerggaards jord er anført. Kavsbjerggaard er beliggende i den nordligste ende af matr. nr. 6 a i landsbyen Skovlunde. Gården er vist som en firelænget gård, og ved gårdens sydøstlige hjørne forekommer to mindre bygninger. Matr. nr. 6 a er den største af de matrikler, der hører til gården. Matriklen er delt i to adskilte dele. Hovedparten af matr. nr. 6 a er beliggende umiddelbart syd for gårdens bygninger. En mindre del af matr. nr. 6 a er beliggende langs Harrestrup Å et stykke væk i sydlig retning. Matr. nr. 15 c er en lille matrikel, der er beliggende i nærheden af gårdens bygninger. Matriklen er delt i to dele, som begge grænser op til matr. nr. 6 a. En meget lille del er beliggende tæt på gårdens østlige staldbygning. En anden del er beliggende sydøst for gårdens bygninger. Matr. nr. 3 f er beliggende langs Harrestrup Å ved siden af den del af matr. nr. 6 a, som også er beliggende ved Harrestup Å. Matr. nr. 3 f har tidligere været matr. nr. 3 a (samme geografiske udstrækning, kun matrikelnummeret ændres). Matr. nr. 3 a tilhører Brødregaarden i landsbyen Skovlunde i 1905 og 1910 sammen med en anden og meget større del af matr. nr. 3 a, der er beliggende umiddelbart vest for landsbyen Skovlunde. Den store del af matr. nr. 3 a udstykkes i flere dele. (Udstykningen er markeret med røde streger på matrikelkortet). Kavsbjerggaard overtager hovedparten af Brødregaardens jord i form 120

127 af matr. nr. 3 a og 3 c samt 3 f. Arealet omfatter ikke jorden omkring Brødregårdens bygninger. Som omtalt i afsnittet om skattemandtalslisterne sker overtagelsen efter 1910 og senest i slutningen af Overtagelsen sker sandsynligvis i 1911, hvor Brødregården sælges. Senest i slutningen af 1920 afhænder Kavsbjerggard matr. nr. 3 a og 3 c. Disse to matrikler omtales derfor ikke yderligere. 121

128 Kortene på side 121 viser to udsnit af matrikelkort Skovlunde By, Ballerup med forskelligt zoom-niveau. Matrikelkort Skovlunde By, Ballerup Forholdene er de samme for matr. nr. 6 a, 15 c og 3 f som på matrikelkortet fra Matrikelkort Skovlunde By, Ballerup , plan 1 Der sker ændringer på den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på. Den ene af de to små bygninger ved gårdens sydvestlige hjørne er væk. Ca. 2/3 af matriklen ændres til matr. nr. 6 f. Ændringen omfatter den sydlige del af matriklen. På matr. nr. 6 f udstykkes i alt 86 små parceller omkring de nye veje Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej. (Udstykningen er markeret med røde streger på matrikelkortet). Udstykningen begynder ved grænsen til matr. nr. 6a. Matr. nr. 6 a ved Harrestrup Å ændres til matr. nr. 6 f. (Samme geografiske udstrækning, kun matrikelnummeret ændres). Matrikelkortet er i overensstemmelse med oplysningerne i kartotekskortene fra ca I det følgende er der vist tre udsnit af matrikelkortet over Kavsbjerggaards jord. Udsnit af matrikelkort Skovlunde By, Ballerup , plan

129 Udsnit af matrikelkort Skovlunde By, Ballerup , plan 1. Udsnit af matrikelkort Skovlunde By, Ballerup , plan

130 Matrikelkort Skovlunde By, Ballerup plan 1 Syd for udstykningen omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej udstykkes matr. nr. 6 f i ca. 85 små parceller. Nord for udstykningen omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej udstykkes matr. 6 a og 15 c i 75 små parceller. Kun Kavsbjerggaards bygninger er beliggende på matr. nr. 6 a. Herved er hele den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på og som tilhører gårdejer Anders Berthelsen indtil foråret 1948, udstykket i små parceller. Se udsnit af matrikelkortet nedenfor. Udsnit af matrikelkort Skovlunde By, Ballerup , plan Sammenstilling af matrikelkortene og kartotekskortene fra ca Ved at sammenholde oplysningerne om udstykningen af Kavsbjerggaards jord i matrikelkortene og i kartotekskortene fra ca fremkommer mere detaljerede oplysninger om udstykningens geografiske og tidsmæssige forløb. Ifølge matrikelkortet fra omfatter udstykningen omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej 86 små parceller. Ifølge kartotekskortene udstykkes parcellerne nord for Bakkehøj i december 1952 og syd for i december Parcellerne omkring Hybenvænget udstykkes ikke i samlede grupper, men spredt. Udstykningen er fordelt over flere gange og finder sted samtidig med 124

131 udstykningerne omkring Bakkehøj og Hasselvej samt i oktober Parcellerne omkring Hasselvej udstykkes i oktober Ifølge matrikelkortet fra omfatter udstykningen syd for udstykningen omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej ca. 85 små parceller. Ifølge kartotekskortene udstykkes parcellerne den 20. december Ifølge matrikelkortet fra omfatter udstykningen mellem Kavsbjerggaard og udstykningen omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej i alt 78 parceller. Der er ingen oplysninger om udstykningen i kartotekskortene for de enkelte matrikler. Udstykningen sker sandsynligvis efter udstykningen den 20. december 1956, da den ikke er vist på matrikelkortet fra og ikke er beskrevet i kartotekskortene. Udstykningen sker sandsynligvis også efter, at Anders Berthelsen ophører med at drive landbrug i Gamle topografiske kort Hele Kavsbjerggaards jord På kort 12-1, kort 12-2, kort 12-3 og kort 12-4 på de næste to sider er hele Kavsbjerggaards jord vist på det høje målebordsblad fra 2.-nymåling målt 1899, befæstningskort o7 nv målt 1900 og det lave målebordsblad, rettet 1930, samt 4-cm-kortet målt 1966, enkelte rettelser

132 126

133 127

134 Matr. nr. 6 a som Kavsbjerggaard ligger på På det høje målebordsblad fra 2.-nymåling o 7 Glostrup, målt 1899 ligger Kavsbjerggaard i midten af landsbyen Skovlunde. Gården er markeret som en firelænget gård. Ved gårdens sydøstlige hjørne ligger to små bygninger. Syd for Kavsbjerggaards bygninger er matr. nr. 6 a markeret som landbrugsjord. Langs hele matriklens vestlige skel løber vejen fra Skovlunde til Harrestrup. Langs hele matriklens østlige skel, og en del af matriklens sydlige skel løber en afvandingsgrøft. Øst, vest og syd for matriklen er der landbrugsjord, som tilhører nabogårdene. Se kort Fra gårdens bygninger til den sydlige ende af matriklen er der ca. 800 m. Matriklen er smal i den nordlige ende og breder sig gradvist ud mod syd. Matriklens sydlige skel har en udstrækning på knap 400 m. Terrænet falder jævnt fra vejen langs det vestlige skel og ned til afvandingsgrøften langs det østlige og sydlige skel. På den halvdel af matriklen, der er tættest på Kavsbjerggaard, falder terrænet mod østsydøst. I den anden halvdel falder terrænet mod sydøst, og terrænet ligger lidt lavere i denne halvdel. Der er et meget lille vandhul i den sydligste del af matriklen. Vandhullet og det sydlige skel ligger tæt på en lille nabogård. Se kort På befæstningskortet o 7 nv, målt 1900 fremtræder matriklen som på det foregående kort. Syd for gården er matriklen opdelt på i alt otte marker, der arealmæssigt fremtræder lige store. Markerne forløber fra nordvest til sydøst. Se kort 12-2, kort 12-5 og kort På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930 og på det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930, enkelte rettelser 1949, er Skovlunde fortsat en landsby. Den ene af de to små bygninger ved gårdens sydøstlige hjørne er væk. Det meget lille vandhul på den sydligste del af matriklen er også væk. Syd for gårdens bygninger er der fortsat landbrugsjord. Se kort I Kort & Matrikelstyrelsen findes en kortudgave af det lave målebordsblad, der er rettet i Her er det er muligt at se, om det meget lille vandhul stadig er der, og om der forekommer små råstofgrave. I Kort & Matrikelstyrelsen findes også flere kortudgaver af det lave målebordsblad, der er rettet i Der findes en kortudgave med enkelte rettelser fra 1951, fra 1954 og fra Disse kortudgaver kan eventuelt indeholde oplysninger om udstykningen af gårdens jord. Der er stor sandsynlighed for, at terrænforholdene er de samme, da enkelte rettelser af kortudgaverne generelt set ikke har omfattet vandhuller og små råstofgrave. På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1965 er hele landbrugsjorden udstykket i mange små parceller. Alle parceller er bebygget på nær enkelte parceller. Det ser ud som parcelhuse. Gårdens bygninger eksisterer stadigvæk. 128

135 129

136 På 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, enkelte rettelser 1968 og 4-cmkortet målt 1966, rettet 1970, er forholdene som på det lave målebordsblad fra Se kort Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller ligger lossepladsen ved Kavsbjerggaard i september 1935 lige op ad gården, sandsynligvis på matr. nr. 6 a. Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller var gårdejer Anders Berthelsen på dette tidspunkt villig til at flytte skraldemøddingen ud på marken i passende afstand fra beboelse. Efter flytningen vurderes det som mest sandsynligt, at lossepladsen har ligget på den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard også ligger på. På baggrund af terrænkurverne på de topografiske kort vurderes det som mest sandsynligt, at lossepladsen og grisene, som formentlig har gået på marken og spist og rodet rundt i affaldet på lossepladsen, har ligget inden for den halvdel af arealet, som ligger tættest på gården. Her har gårdejeren bedre kunnet holde øje med grisene og tilkøre dagrenovation til grisene. En placering af lossepladsen i den sydligste del, hvor terrænet er lavest, virker heller ikke sandsynlig på grund af nærheden til to nabogårde. Det samme gælder for en eventuel tilsvarende losseplads ved Kavsbjerggaard under den tidligere gårdejer Lars Berthelsen. På det lave målebordsblad fra 1930 er det meget lille vandhul på matriklens sydligste del forsvundet. Vandhullet er således forsvundet før lossepladsen flyttes ud på marken i efteråret 1935 eller senere. På de anvendte kort forekommer ikke hegn eller volde/stengærde eller råstofgrave i terrænet inden for matr. nr. 6 a, som kan have afgrænset lossepladsens udstrækning. Når grisene har rodet rundt i affaldet, er der sket en opblanding af affaldet med den omkringliggende jord. I forbindelse med den efterfølgende byggemodning kan der være sket en yderligere opblanding af affald og jord. På baggrund af de eksisterende oplysninger har lossepladsen derfor ikke en skarp fysisk afgrænsning. Matr. nr. 15 c ved Kavsbjerggaard Matr. nr. 15 c henligger som landbrugsjord på: det høje målebordsblad fra 2.-nymåling o 7 Glostrup, målt 1899, befæstningskortet o 7 nv, målt 1900 det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930 og det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930, enkelte rettelser Se kort På kortene er matriklen ikke markeret som et selvstændigt areal eller på anden måde afgrænset i terrænet i forhold til matr. nr. 6 a, som den ligger langs med øst og sydøst for gården. 130

137 På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1965, er matriklen udstykket i små parceller, som er bebygget i lighed med matr. nr. 6 a. Det ser ud som parcelhuse. På 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, enkelte rettelser 1968, og 4-cmkortet målt 1966, rettet 1970, er forholdene som på det lave målebordsblad fra Det kan ikke udelukkes, at lossepladsen ved Kavsbjerggaard i 1935 og senere også har ligget på en del af matr. nr. 15 c. Matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å På det høje målebordsblad fra 2.-nymåling o 7 Glostrup, målt 1899 og n 7 Ledøje, målt 1897 ligger matr. nr. 3 f ved Harrestrup Å ca m sydvest for Kavsbjerggaard. Den del af matr. nr. 6 a, som ligger ved Harrestrup Å ligger umiddelbart vest for matr. nr. 3 f og i samme afstand fra Kavsbjerggaard. Begge matrikler ligger langs åens nordlige bred. Hele arealet på de to matrikler er angivet som mose og eng og hedder Maglemose. Der er ikke frit vandspejl, på nær et meget lille vandhul ved den nordøstlige grænse på matr. nr. 6 a. Der er afvandingsgrøfter langs begge matrikler. Matr. nr. 3 f har et areal på ca. 3,6 ha, og matr. nr. 6 a ved Harrestrup Å har et areal på ca. 7 ha. De to matrikler er beliggende ca. 400 m sydvest for Larsbjerg Gaard. Se kort 12-1 og kort

138 På befæstningskortet o 7 nv, målt 1900 henligger matr. nr. 3 f også som eng og mose uden frit vandspejl samt med afvandingsgrøfter. Kortudgaven og korttypen dækker ikke matr. nr. 6 a. På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930, og på det lave målebordsblad M3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930, enkelte rettelser 1949, henligger matr. nr. 3 f fortsat som eng og mose uden frit vandspejl samt med afvandingsgrøfter. På matr. nr. 6 a er den sydøstlige halvdel af matriklen ikke længere markeret som eng og mose. Den er markeret som landbrugsareal. Den resterende del af matr. nr. 6 a er fortsat markeret som eng og mose uden frit vandspejl. Det meget lille vandhul ved den nordøstlige grænse på matr. nr. 6 a er væk. Se kort På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1913, vil det være muligt at konstatere, om ændringerne er sket tidligere. På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1965, forekommer der ikke længere eng og mose på de to matrikler. Afvandingsgrøfterne er også væk. Det er landbrugsjord eller frit ubenyttet areal. 132

139 På 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, enkelte rettelser 1968, er forholdene som på det lave målebordsblad fra Se kort På 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, rettet 1970, er der udgravet en sø på en stor del af matr. nr. 6 a og en del af matr. nr. 3 f. Som omtalt under kartotekskortene fra ejendomsskatteforvaltningen afhænder gårdejer Anders Berthelsen de to matrikler ved Harrestrup Å i maj/juni På grund af den lange afstand mellem Kavsbjerggaard og matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å og på grund af den nære afstand mellem de to matrikler og Larsbjerggaard virker det ikke sandsynligt, at lossepladsen ved Kavsbjerggaard og grisene, som formentlig har rodet rundt i og spist af affaldet, har ligget på de to matrikler. Det samme gælder for en eventuelt tilsvarende losseplads ved Kavsbjerggaard under den tidligere gårdejer Lars Berthelsen. Endvidere er ændringen af den sydøstlige halvdel af matr. nr. 6 a fra eng og mose til landbrugsareal og det meget lille vandhuls forsvinden, som kan konstateres på det lave målebordsblad fra 1930, sket før lossepladsen flyttes ud på marken i efteråret 1935 eller senere. Ændringen vurderes at skyldes dræning. 133

140 Matr. nr. 3 a og 3 c - jorden fra Brødregaarden På det høje målebordsblad fra 2.-nymåling o 7 Glostrup målt 1899 henligger matr. nr. 3 a og den lille matr. nr. 3 c som landbrugsjord. Den østlige ende af matr. nr. 3 a ligger tæt på landsbyen Skovlunde og Kavsbjerggaard. Herfra strækker matriklen sig mod vest. Matr. nr. 3 c ligger vest for den vestlige ende af matr. nr. 3 a og længst væk fra Kavsbjerggaard. De to matrikler har tilsammen en længde på ca. 800 m og et areal på ca. 16 ha. I den nordlige del af matr. nr. 3 c er et meget lille vandhul. Der er flere afvandingsgrøfter på matriklerne. Se kort På befæstningskortet o 7 nv, målt 1900, henligger matr. nr. 3 a og 3 c som på det høje målebordsblad fra 2.-nymåling. På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1930 og det lave målebordsblad, rettet 1930, enkelte rettelser 1949, henligger matr. 3 a og 3 c fortsat som landbrugsjord. Det meget lille vandhul på matr. nr. 3 c og afvandingsgrøfterne er væk. Se kort

141 På det lave målebordsblad M 3129 Glostrup målt 1897, rettet 1913, vil det være muligt at konstatere, om ændringerne er sket tidligere. Matriklerne tilhører ikke Kavsbjerggaard i , hvor lossepladsen på gården omtales i sundhedskommissionens forhandlingsprotokol. De afhændes senest i slutningen af Det vurderes ikke at være sandsynligt, at det meget lille vandhuls og afvandingsgrøfternes forsvinden skyldes en tilsvarende losseplads, da matriklerne tilhører Kavsbjerggaard. Afstanden til Kavsbjerggaard er for lang Gamle flyfotos Luftwaffe i 1944 Om flyfotoene Digital udgave fra Det Kongelige Bibliotek af flyfotokort sammensat af flyfotos optaget som lodfotos af det tyske luftvåben Luftwaffe i 1944, flyfotokort Ballerup - d/dk d. Matr. nr. 6 a som Kavsbjerggaard ligger på og matr. nr. 15 c På den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på, og matr. nr. 15 c er der landbrugsmarker syd for gården. På marken umiddelbart syd for Kavsbjerggaard forekommer 3 områder, hvor terrænoverfladen fremtræder mere mørk end den omkring liggende terrænoverflade. De mørke områder er be- 135

142 liggende både på matr. nr. 6 a og 15 c. Der ses ikke tegn på et hegn eller en anden fysisk adskillelse mellem de to matrikler. Fra de to små bygninger ved gårdens sydøstlige hjørne forekommer en lys passage, der går ud på marken med de mørke områder. Ifølge de topografiske kort forekommer der ikke en lavning i terrænet, hvor de mørke områder er. Det kan være her, at gårdens grise går frit omkring. Flyfotokortet har ikke en tilstrækkelig billedkvalitet til at afgøre, om der er dagrenovation i det største af de mørke områder. Se kort Det meget lille vandhul, som forekommer i den sydligste del af matriklen på det høje målebordsblad og befæstningskortet, men ikke på senere kort, kan ikke ses på flyfotokortet fra Luftwaffe. Flyfotokortets billedkvalitet er dog ikke tilstrækkelig god til at vurdere om vandhullet reelt fortsat eksisterer eller er udtørret eller er fyldt op. Matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å Der forekommer ikke længere mose på matr. nr. 6 a ved Harrestrup Å. Hele matriklen anvendes som landbrugsareal og er opdelt i to marker. Marken på den sydøstlige halvdel af matriklen svarer til landbrugsarealet, der ses på det lave målebordsblad rettet i Det meget lille vandhul ved matriklens nordøstlige grænse, som forekommer på det høje målebordsblad og befæstningskortet, men ikke på senere kort, fremtræder som en lille fordybning, der er mørkere end det omkringliggende terræn. Det er usikkert, om der er vand i fordybningen. Se kort

143 Matr. nr. 3 f henligger ikke længere som mose. Matriklen anvendes som landbrugsareal. I matriklens østlige hjørne forekommer et helt lyst område, som adskiller sig fra det omkringliggende terræn. Den lyse farve er jævn og ikke grynet/plettet. Det helt lyse område er omgivet af et bælte, hvor jorden også er lysere end det omkringliggende terræn, men ikke så lyst som det helt lyse område. Det lyse område kan muligvis være kalk, der er henlagt til jordforbedringsformål. Se kort På begge matrikler ses ingen tegn på en igangværende losseplads og ingen tegn, der kan indikere en tidligere losseplads. Ændringen af matr. 6 a og 3 f fra mose og eng til landbrugsareal kan skyldes dræning. På sognerådsmødet den 15. juli 1930 vedtog sognerådet at kautionere for et grundforbedringslån til gårdejer Anders Berthelsen. Lånet kan være anvendt til at fortsætte dræningen af mose- og engområdet. Lånet kan også være anvendt til kalkning af gårdens jord. Det fremgår af sognerådets forhandlingsprotokoller, at grundforbedringslånene til landbrug i kommunen blev anvendt til sådanne formål. 137

144 Flyfoto 1945 Om flyfotoet Digital udgave af flyfoto fra Kort & Matrikelstyrelsen, optaget som lodfoto den 2. august 1945, flyverute E 66, foto nr Matr. nr. 6 a som Kavsbjerggaard ligger på og matr. nr. 15 c På marken umiddelbart syd for Kavsbjerggaard forekommer de samme tre mørke områder, som også forekommer på flyfotokortet fra Men deres udstrækning er mindre på flyfotoet fra 1945 og kun halvt så store. Den lyse passage fra de to små bygninger sydøst for gården og ud på marken, der kan ses på flyfotokortet fra 1944, er ikke tydelig, og det er usikkert, om den længere anvendes. Der henligger ikke dagrenovation i de mørke områder på marken og heller ikke et andre steder på marken. På flyfotoet fra 1945 ses ikke tegn på en igangværende losseplads på marken umiddelbart syd for gården eller et andet sted på den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på. Se kort Det meget lille vandhul, som forekommer i den sydligste del af matriklen på det høje målebordsblad og befæstningskortet, men ikke på senere kort, ses ikke på flyfotoet og der forekommer ikke spor efter det tidligere vandhul. Det kan ikke udelukkes, at vandhullet er fyldt op. En eventuel opfyldning vurderes ikke at skyldes, at lossepladsen, som ifølge sundhedskommissionens forhandlings- 138

145 protokol forekommer ved Kavsbjerggaard fra , har ligget her, eller at der har ligget en tilsvarende losseplads på et tidligere tidspunkt. Matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å Matr. nr. 6 a anvendes fortsat som landbrugsjord og henligger som på flyfotokortet fra Der, hvor det meget lille vandhul ligger på det høje målebordsblad og på befæstningskortet, er jorden mørk. Flyfotoet indikerer, at der fortsat er en fordybning. Det er usikkert, om der er vand i vandhullet. Se kort Matr. nr. 3 f anvendes fortsat som landbrugsmark. I matriklens østlige hjørne forekommer et lyst område, der markant adskiller sig fra den omkringliggende markoverflade. Det lyse område forekommer samme sted på matriklen, som det lyse område på flyfotokortet fra 1944, men det fremtræder anderledes end på flyfotokortet fra Det lyse område på flyfotoet fra 1945 er mere ujævnt langs kanten, og den helt lyse farve er iblandet partier af grå farvenuancer. Det lyse område har en udstrækning på ca m 2. Flyfotoet indikerer, at der er henlagt materialer. Er der henlagt en ny stor portion jordforbedringskalk? De iblandet grålige farvenuancer og det lyse områdes størrelse efterlader tvivl om dette er jordforbedringskalk. Se kort

146 Hvor ligger lossepladsen ved Kavsbjerggaard, som ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller stadig er i drift i den 2. august 1945, hvor flyfotoet er optaget? Ifølge selvangivelserne er der mange svin på gården ved udgangen af 1945, som indikerer, at lossepladsen stadig er i drift ved årsskiftet. Det lyse område har ikke en grynet og plettet farvestruktur og efterlader tvivl, om dette er dagrenovation Danmarks Digitale Ortofoto DDO land 1954 Om ortofotoet Danmarks Digitale Ortofoto DDO land 1954 fra COWI er dannet ud fra flyfotos optaget som lodfotos af US Air Force den 9. maj 1954 over Kavsbjerggaards jord. Matr. nr. 6 a som Kavsbjerggaard ligger på og matr. nr. 15 c De små parceller, som blev udstykket i december 1952 og december 1953 omkring vejen Bakkehøj og vejen Hybenvænget, henligger som kolonihaver. Parcellerne, som ifølge kartotekskortene fra kommunens ejendomsskatteforvaltning blev udstykket omkring Hybenvænget i oktober 1954, henligger også som kolonihaver på ortofotoet i maj På fotoet henligger således kolonihaver langs hele nord- og sydsiden af Bakkehøj og hele nordsiden af Hybenvænget, samt en mindre del af sydsiden af Hybenvænget. På flere af parcellerne er der et lille sommerhus eller et skur. Der ses ingen tegn på en igangværende losseplads inden for kolonihaveområdet. Se kort og på de næste sider. 140

147 Arealet mellem kolonihaverne og Kavsbjerggaard samt arealet syd for kolonihaverne henligger som landbrugsjord. På landbrugsjorden ses ingen tegn på en igangværende losseplads, og der ses ikke tydelige spor efter den tidligere losseplads ved Kavsbjerggaard. Der forekommer således ingen ujævnheder i terrænoverflade, ingen områder som henligger ubenyttet og ingen områder, hvor terrænoverfladen på landbrugsmarken har en tydelig anden farve end på den øvrige del af marken. Se kort og Dog forekommer der områder sydøst for gårdens bygninger, primært på matr. nr. 15 c, og områder langs matriklens sydlige grænse, hvor terrænoverfladen fremstår lidt mørkere end på den øvrige del af marken. De lidt mørkere områder forekommer primært, hvor terrænet er lavest ifølge befæstningskortet, målt 1900, og det lave målebordsblad, rettet i I det sydvestlige hjørne af matriklen forekommer et lidt mørkere område, selvom terrænet ikke ligger lavt her. Umiddelbart øst for matr. nr. 6 a ligger et stort område med kolonihaver på arealet, der tidligere tilhørte gården Toftholm og Byagergaard i landsbyen Skovlunde. På flere af parcellerne er der etableret et lille skur eller et lille sommerhus. 141

148 Matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å Matr. nr. 6 a (matr. nr. 6 f siden 1948) anvendes fortsat som landbrugsjord. Matriklen er fortsat opdelt i de to samme marker. Det tidligere meget lille vandhul ved matriklens nordøstlige grænse fremtræder fortsat som en lille fordybning, der er mørkere end det omkring liggende terræn. Det er usikkert, om der er vand i vandhullet. Se kort På matr. 6 a forekommer et rundt lyst område i nærheden af Harrestrup Å, som markant adskiller sig fra terrænoverfladen på den øvrige del af matriklen. Den lyse farve er jævn og ikke grynet/plettet. Der forekommer ikke tydelige kørespor hen til det lyse område, men tegn på, at der har været kørt hen til det lyse område. Det lyse område vurderes ikke at være en igangværende eller en tidligere losseplads. Det kan være henlagt jord. Der ses ikke tegn på anden måde på matriklen, der kan indikere en tidligere losseplads. Se kort

149 Matr. nr. 3 f anvendes fortsat som landbrugsjord. Der ses ingen tegn på en igangværende losseplads. I området, hvor det lyse område forekommer på flyfotokortet fra 1944 og flyfotoet fra 1945 er markoverfladen noget lysere end på den øvrige del af matriklen, men der henligger ikke jordforbedringskalk eller andet. Helt ude ved Harrestrup Å i matriklens sydøstlige hjørne forekommer et lille tilsvarende område, hvor markoverfladen er noget lysere end på den øvrige del af matriklen. Dette kan eventuelt være spor efter den samme type materiale, som ligger i matriklens nordøstlige hjørne på flyfotoet fra Se kort Flyfoto - skråfoto/by-panorama ca Flyfoto fra Ballerup Stadsarkiv optaget som skråfoto by-panorama over Skovlunde fra sydøst mod nordvest. Flyfotoet er en kopi fra Det Kongelige Bibliotek uden angivelse af optagelsestidspunktet. Det vurderes at være optaget ca

150 På fotoet ses Kavsbjerggaard og det meste af gårdens jord på matr. nr. 6 a mellem Kavsbjerggaard og kolonihaveområdet omkring Bakkehøj og Hybenvænget. En stor del af jorden anvendes som landbrugsjord. Jorden, som ligger tættest på Kavsbjerggaard, er udlagt til en lokal fodboldbane. Der ses ingen tegn på en igangværende losseplads og ingen tegn på den tidligere losseplads på Kavsbjerggaards jord. Umiddelbart øst for Kavsbjerggaards jord ligger det store område med kolonihaver tilhørende Parcelforeningen Toftholm. På de fleste kolonihavegrunde er der et sommerhus, nogen større end andre Flyfoto - skråfoto/by-panorama ca Flyfoto fra Ballerup Stadsarkiv optaget som skråfoto/by-panorama i ca over Skovlunde fra øst mod vest. Fotoet er vist i et lokalhistorisk skrift udarbejdet af stadsarkivet i anledning af Plejehjemmet Rosenhavens 14-års fødselsdag den 17. februar På fotoet ses Kavsbjerggaard og en stor del af gårdens jord mellem Kavsbjerggaard og kolonihaveområdet omkring Bakkehøj og Hybenvænget. Jorden anvendes som landbrugsjord eller henligger ubenyttet. På jorden forekommer et tværgående bælte med områder i terrænoverfladen, som er væsentlig lysere end den øvrige terrænoverflade. Bæltet strækker sig fra Harrestrupvej og helt frem til jordens østlige skel. Dette kan muligvis være spor efter gravearbejde i forbindelse med udstykningen og byggemodningen af jorden. Som nævnt tidligere ophørte Anders Berthelsen med at drive landbrug i 1958 og solgte jorden fra Flyfoto - skråfoto/by-panorama december 1964 Flyfotoet er et skråfoto/by-panorama optaget i december 1964 af Tage Rugaard ved indflyvningen over Skovlunde Flyveplads i nordlig retning. Flyfotoet er vist i det lokalhistoriske tidsskrift Byhornet 19. årgang nr. 4 fra På flyfotoet er kolonihaverne nord og syd for vejen Bakkehøj i nærheden af Harrestrupvej ændret til helårshuse med haver. De øvrige parceller nord og syd for Bakkehøj samt parcellerne omkring Hybenvænget og Hasselvej er ikke synlig på fotoet. Der er mange nybyggede parcelhuse på arealet mellem Kavsbjerggaard og det tidligere kolonihaveområde. Vejene er grusveje og haverne er ikke etableret endnu. Mellem husene er ubenyttede arealer, som ikke er bebygget Flyfoto - lodfoto 1965 Ballerup Stadsarkivs kopi af flyfoto optaget som lodfoto over Skovlunde i Ingen oplysning om dato. Der er bygget parcelhuse på næsten alle parceller mellem Kavsbjerggaard og det tidligere kolonihaveområde omkring Bakkehøj og Hybenvænget. Parcelhusene fremtræder nybygget. 144

151 Der er bygget parcelhuse på næsten alle parceller i det tidligere kolonihaveområde omkring Bakkehøj og Hybenvænget. Det samme gælder for parcellerne omkring Hasselvej syd for Hybenvænget. På flyfotoet fremtræder parcellerne omkring de tre veje ensartet og adskiller sig fra parcellerne nord og syd for området. Dog har de enkelte parceller et individuelt præg. Parcelhusene er ikke typehuse. På de mange parceller syd for er der bygget boliger. Omkring vejen Kløvertoften er der bygget små parcelhuse. Husene og parcellernes størrelse er mindre end i hele området nord for frem til Kavsbjerggaard. Omkring vejen Birkeengen er der bygget dobbelthuse og enkelte parcelhuse. Der er således bygget parcelhuse og nogen dobbelthuse på næsten alle parceller, der blev udstykket fra den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på indtil Danmarks Digitale Ortofoto DDOby2009 Ifølge Danmarks Digitale Ortofoto DDO by2009 fra COWI er der bygget parcelhuse på hele arealet, der blev udstykket fra den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på indtil Dog ikke på parcellerne omkring Birkeengen, hvor der er dobbelthuse. Parcelhusene og dobbelthusene fremtræder forskellige. De ser ikke ens ud. Kavsbjergaards bygninger eksisterer fortsat Danmarks digitale højdemodel Metoden For Kavsbjerggaards jord er der foretaget en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i Danmarks digitale højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen med terrænoverfladens højdeniveau i en digital georefereret udgave af befæstningskortet o 7 nv målt Sammenstillingen er udført for gårdens jord fra ca til 1948 syd for gårdens bygninger. Sammenstillingen er udført i et GIS med ArcGIS. Der er anvendt den detaljerede digitale højdemodel DHM/Terræn, hvor alle objekter over terræn, såsom træer, huse, høstakke, halmballer, biler m.v. er fjernet, således at det er højdekoterne ved jordoverfladen, der studeres. Dette er sammenstillet med højdekurvebilledet i befæstningskortet. Formålet har været at undersøge forskellen i terrænniveauet mellem befæstningskortet, som repræsenterer tiden før lossepladsaktiviteterne på Kavsbjerggaards jord begynder og det nuværende terrænniveau i den digitale højdemodel. Aflæsningen af højdekurverne på befæstningskortet og højdekoterne i højdemodellen samt vurderingen af lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange informationer, der er indsamlet fra de anvendte kort, flyfotos og lokalhistoriske kilder. 145

152 Matr. nr. 6 a som Kavsbjerggaard ligger på og matr. nr. 15 c Ved sammenstillingen for den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på og matr. nr. 15 c, er der ikke konstateret forskelle i terrænniveauet, der indikerer, at der forekommer opfyldte områder med stor fyldmægtighed. Der er konstateret mange områder med en fyldmægtighed omkring ca. 0,5 m og flere områder med en fyldmægtighed omkring 0,75 m. Disse områder er jævnt fordelt over hele matr. nr. 6 a og forekommer på det meste af matr. nr. 15 c. Indenfor og omkring de mørke områder, som ses umiddelbart syd for Kavsbjerggaard på flyfotoene fra 1944 og 1945, er der mulighed for, at fyldet kan bestå af lossepladsfyld. Se kort I disse områder og på den øvrige del af arealet kan fyldet også bestå af jord, der er udlagt på de enkelte parceller i forbindelse med udstykningen, etableringen af helårshusene og tilbygninger hertil, samt andre gravearbejder på parcellerne. Der forekommer ikke et hul i den nuværende terrænoverflade, hvor det meget lille vandhul ligger på den sydligste del af matr. nr. 6 a på det høje målebordsblad og befæstningskortet. Her er højdemodellen i overensstemmelse med ortofotoet fra Som anført tidligere under gennemgangen af flyfotoet fra 1945, kan det ikke udelukkes, at vandhullet er fyldt op. En eventuel opfyldning vurderes ikke at skyldes, at lossepladsen ved Kavsbjerggaard fra 1935 til ca har ligget her, eller at der har ligget en tilsvarende losseplads på et tidligere tidspunkt. Men det kan ikke udelukkes, at der er deponeret lossepladsfyld i vandhullet. Se kort

153 Hvad er der sket med lossepladsfyldet, eftersom det ikke kan ses på flyfotoet fra den 2. august 1945, hvor lossepladsen er i drift, og ikke kan ses ved sammenstillingen af den nuværende terrænoverflade og terrænoverfladen før lossepladsen etableres? Matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å På matr. nr. 6 a og 3 f ved Harrestrup Å ligger den nuværende terrænoverflade ikke højere end på de topografiske kort, på nær enkelte områder, som omtales i det efterfølgende. Det nuværende terrænniveau er heller ikke højere i det lyse område, der forekommer i det østlige hjørne af matr. nr. 3 f på flyfotoene fra 1944, 1945 og På baggrund af flyfotoene fra 1945 og 1954 kan det imidlertid ikke udelukkes, at der har ligget dagrenovation i 1945 og i årene herefter i det lyse område, som ses på disse to fotos. Der er derfor mulighed for, at der i dag kan forekomme lossepladsfyld med en ringe fyldmægtighed inden for de lyse områder i 1945 og Se kort og på de næste sider. 147

154 Der forekommer ikke et hul i den nuværende terrænoverflade, hvor det meget lille vandhul ligger i det nordøstlige hjørne af matr. nr. 6 a på det høje målebordsblad og befæstningskortet, samt hvor der ses en fordybning på flyfotoene fra 1944, 1945 og Se kort Inden for det tidligere vandhul ligger den nuværende terrænoverflade i niveau med terrænoverfladen uden om vandhullet. Højdemodellen indikerer, at vandhullet er fyldt op. Vandhullet vurderes ikke at være fyldt op i forbindelse med lossepladsen ved Kavsbjerggaard, men efter Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at der kan være henlagt frasorterede genstande fra dagrenovationen, som ikke har kunnet genanvendes af gårdejeren eller afsættes til klunserne. Se kort På hovedparten af matr. nr. 6 a og en mindre del af matr. nr. 3 f er der efter 1966 og før 1970 etableret en sø ifølge de anvendte topografiske kort i projektet. Langs søbredden ligger den nuværende terrænoverflade lidt højere end den omkring liggende terrænoverflade - op til ca. 0,5 m højere. Dette vurderes at være opfyld foretaget i forbindelse med etableringen af søen. Se kort

155 I et smalt bælte fra det nordlige hjørne i matr. nr. 6 a og ud til søen er den nuværende terrænoverflade op til ca. 1 m højere end det omkringliggende terræn. Bæltet følger ikke tidligere grænser og elementer i terrænet på de topografiske kort eller flyfotoene. Det kan muligvis være jord fra udgravningen af søen. Se kort Usikkerhed Georefereringen af befæstningskortet har placeret befæstningskortet i det anvendte GIS, så der er få meters afstand mellem de optegnede skelgrænser for Kavsbjerggaards jord og de tilsvarende skelgrænser på befæstningskortet. På den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på indtil 1948, forekommer det østlige skel på befæstningskortet vest for det optegnede skel. Afstanden ligger i intervallet 1-5 m. Matriklens sydlige skel på befæstningskortet forekommer nord for det optegnede skel. Afstanden ligger i intervallet 3-5 m. 149

156 12.14 Muligheder for at indsamle flere oplysninger Tilsynsnotater fra tilsyn på lossepladserne i kommunen i 1939 Det kan forsøges at opspore tilsynsnotater fra tilsynsrunden på lossepladserne i kommunen, som udføres i sommeren 1939 af en af sognerådets funktionærer og den 21. august 1939 af sognerådets bygningsudvalg. Tilsynsrunderne omfatter bl.a. lossepladsen på gården Kavsbjerggaard. Tilsynsnotaterne kan indeholde observationer og vurderinger af lossepladsen samt dialog og aftaler om lossepladsen med gårdejer Anders Berthelsen Selvangivelser I selvangivelser fra 1944 og i de efterfølgende år findes et skema, hvor ejere og brugere af landbrugsejendomme har afgivet oplysninger om besætningens dyresammensætning og antallet af de forskellige dyr. Selvangivelser fra 1944 og frem kan give oplysninger om udviklingen i besætningen og antallet af svin på Kavsbjerggaard. Oplysningerne kan anvendes til at belyse, hvor længe lossepladsen på gården er i drift. Der kan foreligge selvangivelser fra 1904 til 1944, som evt. kan indeholde oplysninger om antal svin. Men selvangivelser i denne tidsperiode var frivilligt. Derfor er der generelt ikke så mange selvangivelser fra denne periode, og oplysningerne i dem er ikke så pålidelige Kommunens miljøsager, brandsager, byggesager, udstykningssager og vejsager Der kan eventuelt fremkomme yderligere oplysninger om lossepladsen ved Kavsbjerggaard og anden form for opfyldning på gårdens jord ved en gennemgang af Ballerup Kommunens sagsarkiv, der omfatter miljøsager, brandsager, byggesager, udstykningssager og vejsager for gårdens jord og de udstykkede parceller. Miljøsager omfatter ikke kun miljøsager efter miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden. Det omfatter også ældre miljøsager, som har involveret kommunens sundhedskommission og politiet samt kommunens sogneråd, sognerådets funktionærer, sognerådets bygningsudvalg og senere sognerådets tekniske udvalg og efter den 1. oktober 1952 kommunalbestyrelsen, teknisk udvalg under kommunalbestyrelsen og kommunens tekniske forvaltning Jubilæumsskrifter fra den lokale grundejerforening Jubilæumsskrifter fra den lokale grundejerforening kan muligvis indeholde supplerende oplysninger om Kavsbjerggaard. 150

157 Interviews med ældre borgere med stort lokalhistorisk kendskab Ballerup Stadsarkiv har kendskab til en ældre borger i Skovlunde med et stort lokalhistorisk kendskab, som vil kunne bidrage med oplysninger om Kavsbjerggaard. Den lokale grundejerforening har måske også kendskab til en ældre borger, der kan bidrage med oplysninger om Kavsbjerggaard Besigtigelse og interviews med nuværende og tidligere grundejere Grundejerne kan ligge inde med rapporter og notater om geotekniske undersøgelser på deres grund, som ikke findes i kommunens sagsarkiv. Heri kan være boreprofiler med oplysninger om jordlagenes beskaffenhed og tilstedeværelsen af fyld samt fyldets sammensætning. Grundejerne kan også oplyse om deres egne observationer af bl.a. jordens udseende og beskaffenhed samt oplyse om gravearbejder, jordflytninger og tilførsel af jord udefra på deres grund Affaldsbortskaffelse i bebyggelsen på Kavsbjerggaards jord Indledning Den 13. oktober 1947 drøfter sognerådet en bebyggelsesplan for Kavsbjerggaards jord på baggrund af en indstilling fra Byplanudvalget. Den 8. marts 1948 træffer sognerådet beslutning om udstykning af Kavsbjerggaards jord. Den 5. maj 1948 udstykkes 2/3 af den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på, til matr. nr. 6 f, som kort tid efter afhændes til ejendomsaktieselskabet Rugvangen sammen med gårdens jord ved Harrestrup Å. Der går 4½ år før udstykningen af de mange små parceller begynder. Den sidste del af udstykningen sker i 1958 eller senere, dog senest i Udstykningen af Kavsbjerggaards jord i små parceller kommer kun til at omfatte den del af matr. nr. 6 a, som gården ligger på indtil den 5. maj De små udstykkede parceller er i dag bebygget med boliger i form af parcelhuse og et mindre antal dobbelthuse. Boligbebyggelsen kan inddeles i tre områder. I det følgende er der foretaget en opsummering af den indsamlede viden om hvert boligområde. Parcellerne omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej Den første del af udstykningen omfatter 86 små parceller på matr. nr. 6 f omkring de nye veje Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej ved grænsen til matr. nr. 6 a. Parcellerne nord for Bakkehøj udstykkes i december 1952 og syd for i december Parcellerne omkring Hybenvænget udstykkes ikke i samlede grupper, men spredt. Udstykningen er fordelt over flere gange og finder sted samtidig 151

158 med udstykningerne omkring Bakkehøj og Hasselvej samt i oktober Parcellerne omkring Hasselvej udstykkes samlet i oktober Kartotekskortene fra ca rummer kun få oplysninger om bebyggelsen af de udstykkede parceller, da udstykningen er foregået sent i forhold til kommunens anvendelse af kartotekskortene. Ifølge kartotekskortene henligger parcellerne, der udstykkes i 1952, 1953 og 1954 omkring Bakkehøj og Hybenvænget, som en grund uden bebyggelse et år efter udstykningen. Der er ikke opført en bolig eller et sommerhus, og boligen/sommerhuset er ikke under opførelse. På flyfotoet fra maj 1954 henligger kolonihaver langs hele nord- og sydsiden af Bakkehøj og hele nordsiden af Hybenvænget, samt en mindre del af sydsiden af Hybenvænget. På flere af parcellerne er der et lille sommerhus eller et skur. Der ses ingen tegn på en igangværende losseplads inden for kolonihaveområdet eller på landbrugsjorden syd og nord for kolonihaveområdet. På flyfotoet fra december 1964 er kolonihaverne omkring Bakkehøj i nærheden af Harrestrupvej ændret til helårshuse med haver. De øvrige parceller omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej ses ikke på fotoet. På flyfotoet fra 1965 er der bygget parcelhuse på næsten alle parceller i det tidligere kolonihaveområde omkring Bakkehøj og Hybenvænget samt for parcellerne omkring Hasselvej. På flyfotoet fremtræder parcellerne omkring de tre veje meget ensartet og adskiller sig fra parcelhusene på parcellerne nord og syd for området. Dog har de enkelte parceller et individuelt præg. Parcelhusene er ikke typehuse. I de anvendte flyfotos er der ikke oplysninger om udviklingen på hovedparten af parcellerne syd for Hybenvænget samt parcellerne nord og syd for Hasselvej. Det er sandsynligt, at parcellerne syd for Hybenvænget også begyndte som en kolonihave. Men begyndte parcellerne omkring Hasselvej som en kolonihave eller byggede grundejerne allerede fra starten et parcelhus? Parcellerne omkring Kløvertoften og Birkeengen På matr. nr. 6 f umiddelbart syd for udstykningen omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselhøj udstykkes ca. 85 små parceller den 20. december Parcellerne er beliggende langs nord- og sydsiden af vejene Kløvertoften og Birkeengen. På flyfotoet fra 1965 er der bygget boliger på de mange parceller omkring Kløvertoften og Birkeengen. Omkring Kløvertoften er der bygget små parcelhuse. Husene og parcellernes størrelse er mindre end i hele området nord for frem til Kavsbjerggaard. Omkring Birkeengen er der bygget dobbelthuse og enkelte parcelhuse. 152

159 De mindre parceller omkring Kløvertoften og dobbelthusene omkring Birkeengen indikerer, at der ikke har været kolonihaver på parcellerne forinden. Dobbelthusene og måske også de små parcelhuse har ikke været opført individuelt af de enkelte grundejere, men opført samlet. Parcellerne omkring Tjørnevænget, Lundagervej, Lystoften og Morelvej I 1958 ophører gårdejer Anders Berthelsen med at drive landbrug på Kavsbjerggaard og udstykker den sidste del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på indtil På flyfotoet fra ca og ca er der ikke bygget på arealet mellem Kavsbjerggaard og parcellerne omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej. På flyfotoet fra december 1964 er der mange nybyggede parcelhuse på arealet. Parcelhusene er beliggende omkring vejene Tjørnevænget, Lundagervej og Lystoften. Vejene er grusveje og haverne er ikke etableret endnu. Mellem husene er der arealer, som ikke er bebygget og henligger ubenyttet. Der er ikke bygget huse omkring vejen Morelvej, som henligger som grusvej omgivet af ubenyttet jord. På flyfotoet fra 1965 er der bygget parcelhuse på næsten alle parceller. Parcelhusene fremtræder nybygget. Det store kolonihaveområde øst for På flyfotoet fra maj 1954 ligger der umiddelbart øst for matr. nr. 6 a og kolonihaveområdet omkring Bakkehøj og Hybenvænget et stort område med kolonihaver på arealet, der tidligere tilhører gården Toftholm og Bybjerggaard i landsbyen Skovlunde. På flere af parcellerne er der etableret et lille skur eller et lille sommerhus, som på parcellerne omkring Bakkehøj og Hybenvænget. Ifølge Fra pløjemark til villakvarter, jubilæumsskrift for Parcelforeningen Toftholm, købte Kolonihaveforbundet for Danmark gården Toftholm og Bybjerggaard i ca I løbet af 1948, 1949 og 1950 begyndte der så småt at blive opført et lille skur eller et lille sommerhus på de enkelte grunde. På flyfotoet fra ca henligger parcellerne fortsat som kolonihaver. Der er et sommerhus på de fleste parceller, nogen større end andre. På flyfotoet fra 1965 henligger de fleste parceller, som parcellerne omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej på Kavsbjerggaards jord. Kommunal indsamling af dagrenovation Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller fremsender de samarbejdende parcel- og grundejerforeninger i Skovlunde en skrivelse den 17. maj 1961 til sundhedskommissionen om bortkørsel af dagrenovation. Sundhedskommissionen vil medvirke til at kommunalbestyrelsen påbyder tvungen bortkørsel af dagrenovation i bymæssig bebyggede dele af kommunen. Ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller anmoder Kommunalbestyrelsen den 21. maj 1962 om en udtalelse fra sundhedskommissionen om tvungen bortkørsel af dagrenovation i bymæssig bebyggede dele af kommunen. Sundhedskommissionen vedtager, at anbefale dette på sit møde den 23. maj 153

160 1962. Den tvungne bortkørsel af dagrenovation vedtages sandsynligvis af sognerådet kort tid efter. Bortskaffelse af affald fra de tre områder på Kavsbjerggaards jord I kolonihaveområdet omkring Bakkehøj, Hybenvænget og muligvis også Hasselvej dannes i begyndelsen ikke meget affald, men efterhånden som der bygges større sommerhuse og senere helårshuse stiger affaldsmængden. Hvordan håndteres affaldet på parcellerne omkring Bakkehøj, Hybenvænget og Hasselvej, indtil der indføres tvungen bortkørsel af dagrenovation i 1962? Henlægges affaldet på den samme lokalitet som i det store kolonihaveområde øst for? Hvor henlægges bygningsaffaldet og den opgravede jord, når de enkelte grundejere nedriver det gamle sommerhus og bygger et helårshus? Køres affaldet til en kommunal losseplads? De mindre parceller omkring Kløvertoften og dobbelthusene omkring Birkeengen indikerer, at der ikke har været kolonihaver på parcellerne forinden. Dobbelthusene og måske også de små parcelhuse har ikke været opført individuelt af de enkelte grundejere, men opført samlet. Der kan derfor meget vel have været en fælles ordning for bortskaffelse af dagrenovationen allerede fra bebyggelsens start. Parcelhusene mellem Kavsbjerggaard og parcellerne omkring Bakkehøj bygges, efter at der er indført tvungen bortkørsel af dagrenovation i bymæssig bebyggede dele af kommunen Muligheder for at indsamle flere oplysninger En mere systematisk gennemgang af flyfotos over området optaget i årene efter udstykningen, vil kunne belyse udviklingen i bebyggelsen og en eventuel lokal deponering af affaldet fra bebyggelsen. Ifølge den nuværende oversigt over grundejerforeninger på Ballerup Kommunes hjemmeside på internettet tilhører parcelhusgrundene grundejerforeningen Rugvangen på hovedparten af den del af matr. nr. 6 a, som Kavsbjerggaard ligger på indtil Parcelhusgrundene umiddelbart syd for gårdens bygninger tilhører Vejlauget for Bybjergvej. Gårdens bygninger tilhører ikke nogen grundejerforening. Jubilæumsskrifter fra grundejerforeningen Rugvangen kan også indeholde oplysninger om udviklingen i bebyggelsen. Ballerup Stadsarkiv har dog ingen jubilæumsskrifter fra grundejerforeningen. Ballerup Stadsarkiv har kendskab til en ældre borger i Skovlunde med et stort lokalhistorisk kendskab, som også kan bidrage med oplysninger om bebyggelsen. 154

161 13. Mulige lossepladser ved gården Aagesdal og ved Pæremosen samt anden opfyldning i Grundejerforeningen Aagesdal 13.1 Sammenfatning Formålet med dette kapitel er at vise, hvordan forskellige typer historiske kilder kan anvendes til at fremskaffe oplysninger om en losseplads, der er nævnt i sundhedskommissionens eller sognerådets forhandlingsprotokoller. Formålet er også at vise, hvordan de samme historiske kilder kan anvendes til at fremskaffe oplysninger om andre lossepladser inden for samme lokalområde. I dette tilfælde kan enkelte af de historiske kilder også anvendes til at indsamle oplysninger om aktiviteter i lokalområdet, der kan indebære mulighed for anden form for jordforurening. Dette kapitel handler om en losseplads, som er i drift fra 1936 til 1940 og eventuelt frem til foråret 1941 på gården Aagesdal i Egebjerg under gårdejer Henry Tofteng, der samtidig har en vognmandsforretning, hvor han indsamler dagrenovation på Frederiksberg. Lossepladsen består af dagrenovation, som Tofteng henter hjem i forbindelse med hans arbejde som skraldemand. I affaldet er der også en del restaurationsaffald. Affaldet deponeres på gårdens jord. Der foretages opfyldning i en lavning i terrænet, som strækker sig fra gården og frem mod Pæremosen syd for gården. Opfyldningen begynder i den del af lavningen, der er tættest ved gården. Der påbegyndes også en opfyldning af Pæremosen. Endvidere foretages med stor sandsynlighed også opfyldning i et lille vandhul, der ligger sydvest for gården. Affaldet anvendes til opfodring af mange grise på gården. Grisene går frit omkring og roder rundt i affaldet på lossepladsen og spiser af affaldet. Kravene fra sundhedskommissionen og sognerådet om bl.a. daglig tildækning af lossepladsen med jord medfører, at Tofteng opgiver lossepladsen og afhænder gården i foråret Den næste gårdejer fjerner og sælger en del af lossepladsfyldet i lavningen syd for gården. I dag forekommer der mest fyld i den del af lavningen, der ligger umiddelbart syd for gården. Den største fyldmægtig forekommer indenfor det lille vandhul, som er i denne del af lavningen inden opfyldningen begynder. Her kan fyldmægtigheden være op til 2,5 m plus vandhullets dybde. Noget af fyldet er muligvis også jord, der udlægges på parcellerne, som udstykkes på gårdens jord - primært ved etableringen af helårshusene og tilbygninger. Det tidligere vandhul sydvest for gården er fyldt helt op i niveau med det omkring liggende terræn. En mindre del af fyldet kommer fra etableringen af sommerhuset og eventuelt også senere ved etableringen af helårshuset på to parceller indenfor vandhullet. Der er mulighed for produktion af lossepladsgas i fyldet i dette vandhul og i vandhullet umiddelbart syd for gården. Der er en enkelt op- 155

162 lysning om, at lossepladsfyldet i Pæremosen fjernes igen, men ikke hvad der sker med fyldet. Fra 1945 til 1956 udstykkes næsten hele gårdens jord i mange små parceller. I årene frem til 1965 udstykkes den sidste del af gårdens jord i små parceller. I de første år henligger de udstykkede parceller som kolonihaver og sommerhusgrunde. Efterhånden bygges helårshuse på de enkelte parceller, især fra Dette medfører sandsynligvis dannelsen af den losseplads, der kan ses ved Pæremosens sydlige bred på et flyfoto fra april Lossepladsen påbegyndes efter maj 1954 og før april Den er afsluttet i maj Lossepladsen fyldes sandsynligvis op af Grundejerforeningen Aagesdal. Fyldet i lossepladsen kan indeholde gamle bygningsmaterialer fra nedrivningen af sommerhuse og opgravet jord, træstubbe samt grenaffald fra etableringen af helårshuse på parcellerne. Fyldet kan også indeholde dagrenovation fra helårshusene i grundejerforeningen indtil der etableres indsamling og bortkørsel af dagrenovation i 1962 (muligvis fra midten af 1950 erne). Der er sandsynligvis kun henkastet dagrenovation fra sommerhusene i mindre omfang og sandsynligvis slet ikke indtil midten af 1950 erne. Der kan eventuelt være henlagt overskudsjord efter 1954 fra udbedringen af vejene i grundejerforeningen. Fyldmægtigheden vurderes at være størst i den opfyldte del af Pæremosen og i det lille vandhul umiddelbart syd for Pæremosen, som også fyldes op. Her vurderes fyldmægtigheden at være minimum 1,3-2,0 m plus mosens/vandhullets dybde. Der er mulighed for produktion af lossepladsgas i fyldet i Pæremosen og i det lille vandhul. Gasproduktionen afhænger af mængden og arten af det organiske materiale i fyldet. Ved etableringen af en fælles drikkevandsforsyning i grundejerforeningen skæres toppen af bakkerne på vejene inden vandforsyningsrørene lægges ned i vejene. Arbejdet påbegyndes i 1953 og jorden flyttes ned i lavninger. Dette er sandsynligvis baggrunden for den opfyldning, der forekommer på Pæremosevej nord for Pæremosen og på den sidste del af Bøndermosevej før denne munder ud i Pæremosevej Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller I sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller anføres i referatet af sundhedskommissionens møde den 12. september 1939, at der forekommer en losseplads på ejendommen, der tilhører gårdejer Tofteng, Ballerup. Lossepladsen nævnes kun denne ene gang i forhandlingsprotokollerne, og der er ikke oplysninger om andre lossepladser på ejendommen under Tofteng eller under andre ejere. I forhandlingsprotokollen anføres følgende om lossepladsen og den sammenhæng, som lossepladsen nævnes i. 156

163 I foråret 1939 udfører en af sognerådets funktionærer tilsyn med, at lossepladserne i kommunen er i forsvarlig stand og indberetter overtrædelserne til sognerådet. På baggrund af tilsynsrunden anmoder sognerådet i alt 11 grundejere, herunder fem gårdejere og fire gartnere, om at sætte lossepladserne på deres ejendom i forsvarlig stand inden en given tidsfrist. En af grundejerne er gårdejer Tofteng, Ballerup. Sognerådets bygningsudvalg besigtiger disse lossepladser efter tidsfristens udløb og konstaterer, at ingen af lossepladserne er i fuldt ud forsvarlig stand. Sundhedskommissionen beslutter derfor den 12. september 1939 at anmode politimesteren om at foranledige, at sundhedskommissionens påbud bliver overholdt. Sundhedskommissionen har påbudt, at lossepladser med dagrenovation skal ligge i passende afstand fra boliger, være omgivet af hegn og trådvæv og tildækkes med jord Kommunens kartotekskort over ejendomme fra ca Oplysninger i kartotekskortene om gårdejer Tofteng og Aagesdal Den geografiske lokalisering af lossepladsen på gårdejer Toftengs ejendom kan belyses ved hjælp af gamle kartotekskort, der har været anvendt af Ballerup- Maaløv Kommunes forvaltning fra ca til 1952 til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme i kommunen til brug for udskrivning af ejendomsskatter. For nogle ejendomme, herunder gårdejer Toftengs ejendom, indeholder kartotekskortene oplysninger frem til Ifølge kartotekskortene ejer Tofteng gården Aagesdal i september 1939, hvor der ifølge sundhedskommissionens forhandlingsprotokol er en losseplads på hans ejendom. Kartotekskortene indeholder følgende oplysninger om gårdejer Tofteng og gården Aagesdal. Matr. nr. 12 b og 12 c Ballerup By, Ballerup Sogn tilhører gården Aagesdal i 1932 og indtil de er udstykket i mange parceller. De to matrikler har tilsammen et areal på 12 ha ved ejendomsvurderingen i oktober 1932 og frem til udstykningen af matr. nr. 12 c begynder i august Herefter falder arealet i takt med udstykningen af matr. nr. 12 c og senere udstykningen af matr. nr. 12 b. Sammenlignet med andre gårde i Ballerup-Maaløv Kommune er Aagesdal en mindre gård. Ejendommens art og brug er: Landbrug i 1932, 1936, 1941, 1945, 1946, 1948, Gartneri i Landbrug i Landbrug og byggegrunde i 1954,

164 Ved ejendomsvurderingen i oktober 1932 ejes og bebos gården af gårdejer Niels Peder Jensen. I februar/marts 1934 overtages gården i en kort periode af gartner Windholt Hansen (ejerskiftet tinglyst 3/3 1934). I november 1935 overtages og bebos gården af vognmand Henry Tofteng (ejerskiftet tinglyst 12/ ). I april 1941 overtages og bebos gården af gårdejer Ejnar Pitzner (ejerskiftet tinglyst 15/4 1941). Ejnar Pitzner har gården i resten af perioden, som kartotekskortene omfatter, dvs. indtil I august 1945 begynder Ejnar Pitzner at udstykke og afhænde gårdens jord. Hele gårdens jord udstykkes over en årrække i mange parceller. Se Tabel Tidspunkter for udstykning (Dato på Landbrugsministeriets skrivelse) Antal parceller 28. august august 1946 ca juni 1948 ca januar 1951 ca januar december 1954 ca september september Alle udstykninger ca. 107 Tabel 13.1 Oversigt over udstykningen af Aagesdals jord matr. nr. 12 b og 12 c, Ballerup By, Ballerup Sogn. 158

165 Oplysninger fra de enkelte kartotekskort om Aagesdal Matr. nr. Kartotekskort nr. Skødehaver 12 b, 12 c Ballerup By, Ballerup Sogn. Kort I Gårdejer Niels Peder Jensen, Aagesdal pr. Herlev. Herefter Gartner Windholt Hansen, Ballerup Mark. Tinglyst 3/ Herefter Vognmand Henry Tofteng, Roskildevej 39. Adressen er senere ændret til Aagesdal pr. Ballerup. Tinglyst 12/ Ejendommens art og brug Landbrug 1932, Areal Udstykninger Anmærkninger 12 ha. Ingen. Matr. nr. 12 c er streget ud på kortet. Matr. nr. Kartotekskort nr. Skødehaver 12 b, 12 c Ballerup By, Ballerup Sogn. Kort II Gårdejer Ejnar Pitzner, Herlev Aagesdal pr. Ballerup. Tinglyst 15/ Ejendommens art og brug Landbrug 1936, 1941, 1945, Areal ha, ha. Udstykninger 28/ c, 12 f. 6/ b, 12 c. Anmærkninger Ifølge Landbrugsministeriets skrivelse af 6/ er der fra matr. nr. 12 c til matr. nr. 12 b overført 1,8 ha. Fra matr. nr. 12 b og 12 c er der overført et mindre areal til matr. nr Fra matr. nr. 128 er der overført et mindre areal til matr. nr. 12 b og 12 c. (Arealet er angivet i m 2 på kortet.) Matr. nr. 12 c er streget ud på kortets forside. 159

166 Matr. nr. Kartotekskort nr. Skødehaver 12 b, 12 c Ballerup By, Ballerup Sogn. Kort III Gardejer Ejnar Pitzner, Aagesdal pr. Ballerup. Tinglyst 15/ Ejendommens art og brug Landbrug 1946, 1948, Gartneri Areal Udstykninger Anmærkninger ha, ha, ha. 18/ ik, 12 iu, 12 iv - 12 iø, 12 ka - 12 kl. (Alle udstykkede matrikler er angivet på kortet.) Matr. nr. 12 c er streget ud på kortet. Matr. nr. Kartotekskort nr. Skødehaver 12 b Ballerup By, Ballerup Sogn. Kort IV Gårdejer Ejnar Pitzner, Ågesdal pr. Ballerup. Tinglyst 15/ Ejendommens art og brug Landbrug Landbrug og byggegrunde 1954, Areal Udstykninger ,8 ha, ,7 ha, ha. 23/ km 10/ kn -12 kø, 12 la, 12 lb. 30/ lc. 19/ ld, 12 le, 12 lf, 12 lg. (Alle udstykkede matrikler er angivet på kortet.) Anmærkninger - Matr. nr. Kartotekskort nr. Skødehaver 12 c Ballerup By, Ballerup Sogn. Kort I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII. Gårdejer Ejnar Pitzner Aagesdal pr. Ballerup. Tinglyst 15/ Ejendommens art og brug - Areal - Udstykninger 24/ c, 12 g, 12 h, 12 i, 12 k, 12 l, 12 m, 12 n, 12 o - 12 ø, 12 aa, 12 ab, 12 ac - 12al. 30/ c, 12 am -12 as, 12 at - 12 aø, 12 ba - 12 bh, 12 bi - 12 bn. (Alle udstykkede matrikler er angivet på kortet.) Anmærkninger Ifølge landbrugsministeriets skrivelse af 6/ er der fra matr. nr. 12 c til matr. nr. 12 b overført m

167 13.4 Skattemandtalslister fra 1905, 1910, 1915 og 1920 I Mandtalsliste i Henhold til Skattevedtægten for Københavns Amtsraadskreds 1 for år 1905, 1910, 1915 og 1920 findes oplysninger om de matrikler, som tilhører ejendommen Aagesdal og ejendommens ejer. Der eksisterer mandtalslister for Aagesdal fra andre år. I er der en årlig mandtalsliste for hver ejendom i Ballerup-Maaløv Kommune, som findes i kopi i Ballerup Stadsarkiv. Mandtalsliste årstal Matr.nr. Ballerup By, Ballerup Sogn Sidst noteret ejer b, 12 c Smed Niels Peter Jensen b, 12 c Smed Niels Peter Jensen b, 12 c Gårdejer Niels Peter Jensen b, 12 c Gårdejer Niels Peter Jensen Tabel 13.2 Oplysninger om Aagesdal fra skattemandtalslister. Det fremgår af mandtalslisterne, at gårdejer Niels Peter Jensen ejer Aagesdal i Ejendommen omfatter matr. nr. 12 b og 12 c Ballerup By, Ballerup Sogn i hele perioden. Det fremgår af mandtalslisten fra 1910, at Niels Peter Jensen er født den 29. februar 1864 og bor på gården. På gården bor desuden hans hustru Ida Petrea Vilhelmine Jensen, datteren Gerda Johanne Cecilie Jensen, sønnen Niels Peter Aage Jensen og arbejdsmand Hans Person Risberg. Når oplysningerne sammenholdes med kartotekskortene fra ca , så fremgår det, at Niels Peter Jensen ejer Aagesdal helt frem til februar/marts Gamle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen På Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet under funktionen Find et sted og under delfunktionen Matrikelkort findes gamle (historiske) matrikelkort over Aagesdals jord. Matrikelkortet Ballerup By, Ballerup Sogn På matrikelkortet fra henligger matr. nr. 12 b og 12 c ved siden af hinanden umiddelbart syd for vejen til Hjortespring Overdrev. I nærheden af vejen er de to matrikler adskilt af en mose, der har matr. nr. 128, og som ikke tilhører Aagesdal. Matr. nr. 12 c er beliggende vest for matr. nr. 12 b og er ca. 161

168 dobbelt så stor som matr. nr. 12 b. Matr. nr. 12 c har tidligere været matr. nr. 12 a (samme udstrækning - kun matr. nr. ændres). Aagesdals bygninger findes ikke på matrikelkortet. Udsnit af matrikelkort for Ballerup By, Ballerup Matrikelkortet Ballerup By, Ballerup Sogn På matrikelkortet fra henligger matr. nr. 12 b og 12 c som på matrikelkortet fra Vejen til Hjortespring Overdrev har navnet Egebjergvej. Matr. nr. 12 a står fortsat på kortet og er streget ud. Over 12 a er skrevet 12 c. Da ændringen allerede er indtegnet på matrikelkortet fra , er ændringen sket, før matrikelkortet fra tages i brug - ifølge skattemandtalslisterne sker ændringen senest i

169 Udsnit af matrikelkort for Ballerup By, Ballerup Matrikelkortet Ballerup By, Ballerup Sogn, plan 2 På matrikelkortet fra ses Aagesdals bygninger. Hovedparten af gårdens jord er udstykket i små parceller. De udstykkede parceller er optegnet med rød farve. Den røde farve på den vestlige halvdel af parcellerne er falmet. Parcellerne er således udstykket før parcellerne på den østlige halvdel af gårdens jord. Der er ikke udstykket parceller omkring gårdens bygninger og i et lille område på den østlige del af gårdens jord. Det fremgår af matrikelkortet, at der flere steder omkring Bøndermosen er afgivet mindre arealer fra matr. nr. 12 b og 12 c til matr. nr. 128 samt tilført mindre arealer fra matr. nr. 128 til matr. nr. 12 b og 12 c. Ændringerne er udført i forbindelse med udstykningen omkring Bøndermosen og fremgår også af kommunens kartotekskort fra ca Matrikelkortet Ballerup By, Ballerup Sogn, plan 3 På matrikelkortet fra er den sidste del af Aagesdals jord også blevet udstykket i små parceller. 163

170 Udsnit af matrikelkort for Ballerup By, Ballerup , plan 2. Udsnit af matrikelkort for Ballerup By, Ballerup , plan

171 13.6 Sammenstilling af matrikelkort og kartotekskort fra ca Ved at sammenholde oplysningerne om udstykningen af Aagesdals jord i matrikelkortene og i kommunens kartotekskort fra ca fremkommer mere detaljerede oplysninger om udstykningens geografiske og tidsmæssige forløb. Hele Aagesdals jord udstykkes i små parceller, i alt 114 parceller. Hovedparten - 80 % af udstykningen, finder sted fra august 1946 til december Lidt over halvdelen af parcellerne udstykkes i august 1946 og juni Udstykningens geografiske og tidsmæssige forløb er vist i Tabel 13.3 og kort Tidspunkter for udstykning (Dato på Landbrugsministeriets skrivelse) Antal parceller Område 28. august Bøndermosens vestlige bred. 24. august Nordvestlige og vestlige del af gårdens jord. Flere af parcellerne er beliggende langs Bøndermosens vestlige og sydvestlige bred. 30. juni Sydvestlige del af gårdens jord. 18. januar Sydøstlige del af gårdens jord. 23. januar Nordøstlige hjørne af gårdens jord. 10. december Sydøstlige og nordøstlige del af gårdens jord. 30. september Nordøstlige hjørne af gårdens jord. 19. september Østlige del af gårdens jord, hvor Ågesdalsvej munder ud i vejen Rydtoften. Efter september Omkring gårdens bygninger samt mellem gårdens bygninger og Bøndermosen. Udstykningen fremgår ikke af kartotekskortene og må derfor være sket efter udstykningen i september Alle udstykninger 114 Tabel 13.3 Oversigt over udstykningen af Aagesdals jord matr. nr. 12b og 12c, Ballerup By, Ballerup Sogn. Samlingen af kartotekskort for Ballerup By, Ballerup Sogn omfatter også kartotekskort for matriklerne, der udstykkes fra Aagesdals jord til og med I kartotekskortene er der oplysninger om arealanvendelsen på de udstykkede parceller ved ejendomsvurderingen i udstykningsåret og få år efter. Der er bl.a. følgende oplysninger. 165

172 166

173 Af de i alt 60 parceller, der udstykkes i januar 1945, august 1946 og juni 1948, henligger 39 parceller dvs. hovedparten fortsat som grund uden bebyggelse ved vurderingen i oktober Der er ikke opført et skur, et sommerhus eller en helårsbolig og dette er ikke ved at blive opført. På fem parceller er der et skur. På 12 parceller er der et sommerhus. Der er ikke oplysninger om de sidste fire parceller i udstykningen. Ved vurderingen i oktober 1955 er der opført en bolig på minimum ni parceller Sognerådets forhandlingsprotokoller I sognerådets forhandlingsprotokoller for mødet den 12. juni 1944 foreligger en ansøgning om godkendelse af en udstykningsplan for Aagesdal, Ballerup Sogn. Sognerådet beslutter at undersøge dette i Byplanudvalget Gamle topografiske kort Det høje målebordsblad fra 2.-nymåling På det høje målebordsblad fra 2.-nymåling o 8 Gladsaxe, målt 1899, rettet 1900, henligger matr. nr. 12 b og 12 c som landbrugsjord. Se kort 13-2 og 13-3 på de næste sider. Matriklerne strækker sig fra Egebjergvej langs matriklernes nordlige grænse og ca meter mod sydsydøst. Længden er størst i den vestlige del af området, hvor matr. nr. 12 c ligger. Matriklerne har en samlet bredde på ca. 325 m. Matr. nr. 12 b og 12 c har et samlet areal på ca. 12 ha, heraf udgør matr. nr. 12 b ca. 4,3 ha. I den nordlige del ligger de to matrikler ud til Bøndermosen, som ikke tilhører Aagesdal i 1900 eller senere. I 1900 tilhører matr. nr. 12 c endnu ikke Aagesdal. Arealet tilhører en anden gård og er en del af matr. nr. 12 a. Aagesdal overtager arealet senest i 1905 ifølge skattemandtalslisterne og de historiske matrikelkort. Gården ligger ca. 90 m syd for Bøndermosen og er markeret med 4 bygninger, der er placeret i overensstemmelse med de anvendte gamle flyfotos og lokalhistoriske kilder. Terrænet på matr. nr. 12 b og 12 c / 12 a er kuperet. På den nordlige del fører tre afvandingsgrøfter/vandløb vand frem til Bøndermosen fra vandhuller og fugtige lavninger på naboejendomme. Omkring gården og på den sydlige del af gårdens jord er der flere fordybninger i terrænet med vandhuller eller fugtige lavninger. Dette terræn findes i hele Egebjerg området og kan karakteriseres som et dødislandskab. Se kort

174 168

175 169

176 Umiddelbart syd for gårdens bygninger er der en lavning i terrænet. I den del af lavningen, der ligger tættest på gården, er der et lille vandhul. Se kort Sydvest for gården ligger et lille vandhul samt to små fugtige områder. Det fugtige område ved skellet til naboejendommen mod vest ligger i en lavning i terrænet. I det fugtige område er der et meget lille vandhul. Mellem gården og Bøndermosen ligger et meget lille vandhul. Syd for gården, ved skellet til naboejendommen mod syd, ligger vandhullet Pæremosen. Umiddelbart syd for Pæremosen ligger et lille vandhul. Umiddelbart sydvest for Pæremosen ligger et meget lille firkantet vandhul. Den sydlige del af Pæremosen og de to små vandhuller ved Pæremosen ligger uden for matr. nr. 12 b og 12 c/12 a. Det høje målebordsblad fra 1.-nymåling På det høje målebordsblad 64 Frederiksdal fra 1.-nymåling, målt 1852, rettet i marken 1877, tegnet 1883, er gården markeret med kun to bygninger. De tre små vandhuller syd, sydvest og nord for gården samt Pæremosen og Bøndermosen er vist i ca. samme størrelse som på det høje målebordsblad fra 2.- nymåling. Afgrænsningen er dog lidt anderledes. De to små vandhuller syd for Pæremosen og de to små fugtige områder sydvest for gården forekommer ikke. Sydøst for gården forekommer et lille fugtig område ved skellet til naboejendommen, som ikke forekommer på senere kort. Terrænet fremtræder lidt mere tørt end på det høje målebordsblad fra 2.-nymåling. Befæstningskortet, målt 1900 På kort o 8 sv er der angivet matrikelgrænser og matrikelnumre. Der er angivet matr. nr. 12 a for arealet, som senere ændres til matr. nr. 12 c. Bøndermosen er ikke angivet som en selvstændig matrikel, som på matrikelkortet. Matrikel. nr. 12 b s vestlige grænse og matr. nr. 12 a s østlige grænse fortsætter tværs igennem søen. Her er befæstningskortet ikke korrekt. Matr. nr. 12 b er inddelt i mindre marker. Matr. nr. 12 a er inddelt i marker i den nordlige og sydlige del af matriklen, men ikke i den midterste del af matriklen. På befæstningskortet o 8 sv, målt 1900, henligger terrænet på matr. nr. 12 b og 12 c/12 a som på det høje målebordsblad fra 2.-nymåling. Begge topografiske kort er optegnet på grundlag af den same opmåling af terrænet. Befæstningskortet ses på kort 13-4 på næste side. 170

177 171

178 Det lave målebordsblad rettet 1930 På det lave målebordsblad M 3029 Ballerup målt 1899, rettet 1930, er de to små fugtige områder sydvest for gården samt det meget lille vandhul mellem gården og Bøndermosen væk. Det lille vandhul i lavningen umiddelbart syd for gården er blevet mindre. Det meget lille firkantede vandhul umiddelbart sydvest for Pæremosen er væk. Se kort 13-5 på næste side. Terrænet fremtræder lidt mere tørt end på det høje målebordsblad fra 2.- nymåling og befæstningskortet. Også på landbrugsarealerne på naboejendommene er nogle af de fugtige områder forsvundet, og nogle af vandhullerne er blevet mindre. På kortudgaven af det lave målebordsblad, der er rettet i 1913, vil det være muligt at se, om ændringerne er sket tidligere. Det lave målebordsblad rettet 1934, enkelte rettelser 1946 På det lave målebordsblad M 3029 Ballerup målt 1899, rettet 1934 med enkelte rettelser i 1946, er forholdene de samme som på målebordsbladet rettet i På det lave målebordsblad rettet i 1934 og med enkelte rettelser i 1936, og det lave målebordsblad, rettet 1934 og med enkelte rettelser i 1937, er der stor sandsynlighed for, at forholdene er de samme, da enkelte rettelser af kortene generelt set ikke har omfattet vandhuller og fugtige områder. Det lave målebordsblad rettet 1947, enkelte rettelser 1952 På det lave målebordsblad M 3029 Ballerup målt 1899, rettet 1947 med enkelte rettelser i 1952, er det lille vandhul umiddelbart syd for gården og det lille vandhul sydvest for gården forsvundet. De to små fugtige områder sydvest for gården og det meget lille vandhul mellem gården og Bøndermosen samt det meget lille firkantede vandhul umiddelbart sydvest for Pæremosen er fortsat væk. De små parceller, der er udstykket i januar 1945, august 1946 og juni 1948, er vist på kortet uden bebyggelse. De små parceller, som er udstykket i 1951, er ikke vist på kortet. Sommerhusene, der er bygget på flere af parcellerne, er ikke vist på kortet. 172

179 173

180 Det lave målebordsblad rettet 1947, enkelte rettelser 1962 På det lave målebordsblad M 3029 Ballerup, målt 1899, rettet 1947 med enkelte rettelser i 1962, er forholdene de samme som på det lave målebordsblad, rettet 1947, med enkelte rettelser i cm-kort 1513 I NV Ballerup målt 1966, enkelte rettelser 1968 På 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, med enkelte rettelser i 1968, er Pæremosens sydlige halvdel væk. Det lille vandhul umiddelbart syd for Pæremosen er også væk. Det meget lille vandhul umiddelbart sydvest for Pæremosen er fortsat væk. Der er kun den nordlige halvdel af Pæremosen tilbage af de tidligere vandhuller og fugtige områder på Agesdals jord. Se kort 13-6 på næste side. Hele den oprindelige matr. nr. 12 b og 12 c er udstykket i små parceller. Der er bebyggelse på næsten alle parceller. Der er ikke bebyggelse på otte parceller. Bebyggelsen er markeret i forskellig størrelse. På flere parceller er bebyggelsen en enkelt lille bygning. 4-cm-kort 1513 I NV Ballerup målt 1966, rettet 1970 På 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, rettet 1970, er forholdene de samme som på 4-cm-kortet med enkelte rettelser i Dog er der bygget på en af de tomme grunde. Det er ikke kun på Aagesdals jord, at vandhuller er forsvundet eller indskrænket, og fugtige områder er forsvundet. Dette gælder også for de tidligere landbrugsejendomme omkring Aagesdal. 4-cm-kort 1513 I NV Ballerup målt 1966, rettet 1980, 1986 og 1995 På kortudgaven af 4-cm-kortet 1513 I NV Ballerup målt 1966, rettet 1980, og de efterfølgende kortudgaver rettet i 1986 og i 1995, er forholdene de samme som på kortudgaven rettet i 1970 med hensyn til vandhuller og fugtige områder Bogen Egebjergmosaik Bogen Egebjergmosaik Bogen Egebjergmosaik. Ballerops Eege Bierg er udgivet af Ballerup Kommune i 1983, og den findes i Ballerup Stadsarkiv /ref. 40/. Bogen indeholder et udvalg af Alice Thomsens båndoptagelser fra af samtaler med ældre beboere fra Egebjerg. Nogen af disse samtaler vedrører gården Aagesdal. Beretning af Gerda Sørensen og Henrik Sørensen Beretningen fra Gerda Sørensen, side 33-35, og Henrik Sørensen, side 37-38, indeholder bl.a. følgende oplysninger: 174

181 175

182 Omkring 1850 købte Gerdas bedsteforældre Niels og Sisse Aagesen ejendommen Aagesdal. Der hørte otte tønder land til gården. I 1893 blev Gerdas mor, Ida Nielsen, gift med vægtsmed Niels Peter Jensen. I 1898 flyttede de ind på gården Aagesdal sammen med Gerda og hendes lillebror. Niels Peter Jensen indrettede værksted med esse i en af laderne. Her lavede han decimalvægte til vægtfabrikken Andersen & Jensen på Christianshavn. I 1908 ophørte han som vægtsmed. Nu skulle der kun drives landbrug, og Niels Peter Jensen købte 14 tønder land af Taaregården, så der i alt var 22 tønder land. De havde seks køer, to heste og nogle høns. Gerdas bror havde Aagesdal i forpagtning i nogle år. Senere i 1926 forpagtede Gerda Sørensen og hendes mand Henrik Sørensen gården. Efterhånden havde de 11 malkekøer og seks grissesøer. Henrik Sørensen byggede et svinehus og indrettede hestestald i en af de gamle bygninger. Gerda og Henrik Sørensen forpagtede gården til 1934, hvor Gerdas forældre solgte Aagesdal til Windholt Hansen. Bøndermosen var et yndet fristed, hvor familien om sommeren tog kaffen med ned og lagde sig i græsset og nød naturen. Bekendte kom fra nær og fjern for at fiske, og børnene pjaskede i kanten af mosen. De mere dristige sejlede rundt på en tømmerflåde. Bøndermosen blev også brugt, når køerne skulle vandes og til at skylle vasketøjet i. Beretning af Christian og Jens Tofteng I 50 års jubilæumsskriftet for grundejerforeningen Aagesdal, som omtales senere, fremgår det, at Christian og Jens Tofteng boede på gården Aagesdal fra de var 10 og 8 år, og at de var sønner af vognmand Tofteng. På side i Egebjergmosaik beretter Christian og Jens Tofteng bl.a. følgende: Vi flyttede ind på Aagesdal i november Lige bag gården (mod Lerholmvej) havde vi høns og gæs gående i den første tid; men så ville far have den fordybning, der var her, fyldt op. Der kom den ene skraldevogn efter den anden inde fra København og læssede møg af. Det lugtede ikke godt.der var en del restaurations-affald i dette skrald, så far og Hans Simonsen købte i fællesskab nogle grise. Disse levede udelukkende af skrald.på et tidspunkt havde vi 280 grise, og det eneste vi gjorde var at pumpe vand op til dem. Fordybningen bag huset blev omtrent fyldt op, men så, vist nok i 1939, kom der en lov om, at al renovation skulle dækkes med jord dagligt af hensyn til rottefaren (krav fra sundhedskommissionen). Det var ikke til at have med at gøre, så far satte ild til lossepladsen. Men da krigen kom brændte den stadigvæk, og vi var nødt til at få Falck, smeden fra Ballerup, ud for at slukke. Tyskerne tillod ikke lyset fra bålet. Der blev lagt slanger over til Bøndersmosen. De pumpede hele dagen, men de fik det kun dæmpet ned, så blev der smidt jord hen over. 176

183 Men flere gange måtte vi have Falck ud og dynge vand på - det brændte stadigvæk. Der var mange rotter på lossepladsen, men da den blev brændt af, trængte de ind i hestestalden.den næste dag var rotterne væk.. far havde nogle karle, som dels arbejdede på gården, dels i vognmandsforretningen inde i København. Der kom nogle jægere.de brugte en camofleret hule, som de rejste i skellet mellem Ågesdals og Egebjerggårds jorder, hvor der var et vandhul (skellet til naboejendommen mod vest). De krager og måger, som jægerne skød, blev solgt på hotellerne i København.. Vi..badede..i mosen, og om vinteren løb vi på skøjter vi fiskede i mosen (Bøndermosen). Pæremosen måtte vi ikke komme i. I tilknytning til beretningen er der to fotos fra 1937, der viser aflæsning af dagrenovation (skrald) umiddelbart syd for gården Aagesdal. På de to fotos ligger der meget dagrenovation umiddelbart syd for gården, og grise går rundt i dagrenovationen. Billede: Aflæsning af dagrenovation på lossepladsen ved gården Aagesdal i Omkring manden på billedet går grise og roder i affaldet. Foto fra Egebjergmosaik, Ballerops Eege Bierg /ref. 40, side 41/. 177

184 Billede: Aflæsning af dagrenovation på lossepladsen ved gården Aagesdal i Foto fra Egebjergmosaik, Ballerops Eege Bierg /ref. 40, side 40/. Beretning af Ejnar Pitzner, side På side beretter Ejnar Pitzner bl.a. følgende: Den 1. april 1941 flyttede vi ind på Aagesdal Vi købte Ågesdal af vognmand Tofteng Den tidligere ejer var skraldemand. I haven ud mod Lerholmvej lå der læs affald. Her var der en 3. mulighed for at skaffe noget at fyre med - vi hakkede koks. Det bestod i, at skovlfuld efter skovlfuld af skrald blev kastet op på et sold, på den måde blev koksene sorteret fra. Det gav da et lille tilskud af brændsel. Resten blev solgt gulvspandevis til gartnerier.. De 22 tønder land lod sig ikke villigt dyrke kornet kunne slet ikke nå den normale højde. Vi gik da over til at dyrke grøntsager, de trivedes meget bedre.på gården var der et par køer og et par heste. Svin og høns holdt vi også...efter krigen erkendte jeg, at jeg. fik for lidt ud af jorden Så i 1946 begyndte vi at udstykke jorden Formanden for Kulturhistorisk Forening for Egebjerg og Omegn Per W. Johansson, formand for Kulturhistorisk Forening for Egebjerg og Omegn, har oplyst telefonisk til Københavns Amt, Teknisk Forvaltning den 30. og 31. august 2000 /ref. 26/, at han har hørt fra flere, at der har ligget en stor losseplads på hjørnet af Birkemosevej og Lerholmvej i Egebjerg, som lå på jorden til den tidligere gård Aagesdal. Der var mange rotter og nogen gange ild i lossepladsen. Oplysningerne var bl.a. fra Elise Quottrup, Rydtoften 38 i Egebjerg, som var vokset op ved siden af lossepladsen. 178