Skrevet af: Tina Hoffland Sørensen E12C (ks159) & Caroline Victoria Lentz E12D (ks112) Gruppe nr.: 39. Vejleder: Marie Luise Ellehøj (MLE)

Transkript

1 Bachelorprojekt 2016 Skrevet af: Tina Hoffland Sørensen E12C (ks159) & Caroline Victoria Lentz E12D (ks112) Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Sydhavn Gruppe nr.: 39 Vejleder: Marie Luise Ellehøj (MLE) Afleveringsdato: Anslag: (23,6 normalsider)

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (FÆLLES)... 3 PROBLEMFORMULERING (FÆLLES)... 4 METODE (FÆLLES)... 5 TILKNYTNINGSTEORI HVAD OG HVORFOR? (TINA)... 7 TILKNYTNINGSTEORIEN AF JOHN BOWLBY (TINA)... 7 ADFÆRDSSYSTEMER (TINA)... 8 EN SIKKER BASE (TINA)... 8 INDRE ARBEJDSMODELLER (TINA)... 9 TILKNYTNINGSMØNSTRE (TINA) Den trygge tilknytning (Tina) Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster (Caroline) Det utrygge undvigende tilknytningsmønster (Tina) Den desorganiserede tilknytning (Tina) PRIMÆR FORSVAR (CAROLINE) PERSONLIGHEDSMODELLEN AF SIGMUND FREUD (CAROLINE) PROJEKTION (CAROLINE) FORTRÆNGNING (CAROLINE) BENÆGTELSE (CAROLINE) NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLOGI (FÆLLES) KRYBDYRSHJERNEN DET AUTONOME SYSTEM (CAROLINE) DEN GAMLE PATTEDYRHJERNE DET LIMBISKE SYSTEM (TINA) DEN NYE PATTEDYRHJERNE DEN PRÆFRONTALE CORTEX (FÆLLES) UNDERSØGELSE AF PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER MED TILKNYTNING OG PRIMÆR FORSVAR (FÆLLES) PÆDAGOGISK ARBEJDE MED DEN TIDLIGE TILKNYTNING (TINA) Pædagogiske redskaber i arbejdet med den tidlige tilknytning (Caroline) PÆDAGOGISK ARBEJDE MED DET PRIMÆRE FORSVAR (CAROLINE) Pædagogiske metoder og redskaber i arbejdet med det primære forsvar (Tina) PÆDAGOGERNES FAGLIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING (CAROLINE) AFSLUTNING (FÆLLES) DISKUSSION AF PRAKSIS ARBEJDE MED DEN TIDLIGE TILKNYTNING OG PRIMÆR FORSVAR MED VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE (FÆLLES) KONKLUSION AF PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) LITTERATURLISTE ABSTRACT (FÆLLES)

3 Indledning (Fælles) I forbindelse med udarbejdelsen af dette bachelor projekt, er vi indgået i et institutionssamarbejde med Boligerne ved Herstedøster Sidevej, som er et bosted for voksne udviklingshæmmede. De arbejder her med tilknytning som grundlag for deres pædagogik. Individer med en udviklingshæmning bliver af WHO (World Health Organisation) defineret som en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen. Dette bidrager til det samlede intelligensniveau, som vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. 1 I det pædagogiske arbejde med målgruppen voksne udviklingshæmmede, er det især begreber som udvikling, etik, rettigheder og livskvalitet der er væsentlige problemstillinger. 2 Som en del af dette er det nødvendigt at se på hvordan det er muligt, at støtte den enkelte borgers gode liv, med tanken om ligeværdighed. Boligerne ved Herstedøster Sidevejs pædagogiske praksis bygger på imødekommenhed over for borgeren, samt åbenhed, empati og respekt. De arbejder med en anerkendende tilgang, som de mener bidrager til at borgeren oplever en følelse af at de kan noget og at de betyder noget. De anerkender den enkelte borgers person, med fokus på at møde borgeren hvor de følelsesmæssigt er i deres liv. Deres handicapsyn på dette bosted er at se på personen som person, og ikke som en udviklingshæmmede. Det handicap borgeren har, er de bevidste om ikke kan ændres, men pædagogerne har i stedet fokus på at der kan ændres på deres syn og deres tilgang til borgeren. 3 De tilrettelægger pædagogikken ud fra to overordnede syn ud fra den enkelte borgers funktionsniveau; 1) Den enkeltes funktionsniveau. Her ser de på hvilket alderstrin befinder borgeren sig i, indenfor den normale udviklingsteori. Pædagogerne skal derved bestræbe sig på ikke at stille krav, der ligger udenfor borgeres funktionsniveau, da dette kan føre til utryghed og aggression hos borgeren. 2) De er opmærksomme på at de styrker borgerens stærke sider, og Høyer, Bodil og Hamre, Bjørn (2011) s UCC Sydhavn Casemateriale (2015) s. 92 3

4 ikke de svage. For ved at man gentagne gange prøver at stimulere de svage siger hos borgeren, kan dette forårsage en oplevelse af utilstrækkelighed hos borgeren. 4 For at kunne opnå dette, mener pædagogerne på Boligerne ved Herstedøster Sidevej at er det essentielt at forstå borgeren til fulde, og derved se på deres opvækst og dannelse. Deres teoretiske grundlag ligger derfor i tilknytningsteorien, da denne teori bygger på, at vi er født som sociale individer. Så læring, udviklingen og vores evne til at indgå og skabe relationer med andre begynder allerede fra vi er fødslen. De mener, at ved at se på en borgers tidlige tilknytning, kan finde en sammenhæng til borgeres destruktive adfærd og forsvar, og derved målrette udviklingen hos den enkelte. Dette leder os ned til følgende problemformulering og problemstilling, som vil danne grundlag for vores faglige undersøgelse: Problemformulering (Fælles) Det pædagogiske arbejde med voksne udviklingshæmmede, bygger på omsorg, nærvær, udvikling og at skabe et trygt miljø, for at sikre den gode livskvalitet for den enkelte borger. Men for at kunne gøre dette mener vi, det vigtigt at have en forståelse af hele den enkelte, og det er derfor essentielt at forsøge og forstå borgerens primære forsvar og deres ophav. Med udgangspunkt i dette, vil vi undersøge følgende: Hvilken betydning har borgens tidlige tilknytninger i forståelse af deres primære forsvar, og hvordan kan vi arbejde pædagogisk med dette, med fokus på at skabe udvikling og derved større livskvalitet hos den enkelte borger? 4 UCC Sydhavn Casemateriale (2015) s. 93 4

5 Metode (Fælles) For at undersøge og besvare vores problemformulering, vil vi benytte os af et empirisk grundlag, samt et teoretisk fundament. Vores empiri har vi fået gennem vores institutionssamarbejde med Boligerne Herstedøster Sidevej, hvor vi har haft mulighed for at foretage observationer. Dette har vi gjort for at få indblik i det konkrete pædagogiske arbejde med tilknytninger og borgerens primære forsvar. Igennem disse observationer har vi fundet ud af, at arbejdet med tilknytning og primær forsvar ikke fremtræder i hverdagsarbejdet mellem borgeren og pædagogen. Vi vil derfor ikke benytte os af praksisbeskrivelser, men i stedet udarbejde et kvalitativt interview med to pædagoger som er ansat på Boligerne ved Herstedøster Sidevej. Vi har valgt det kvalitative interview for at komme i dybden med vores undersøgelse, og fordi et kvalitativt interview foregår i en social samtale, hvor vi undervejs kan rette spørgsmålene efterhånden som interviewet er i gang. 5 Dette gør vi fordi, vi forventer at vi igennem et interview kan undersøge hvilken pædagogisk indsats der skal sættes ind overfor den enkelte borger, med fokus på tilknytning og det primære forsvar. I vores teoretiske fundament vil vi redegøre for begreber der er relevante for vores besvarelse af problemformuleringen. For at redegøre for tilknytningsteorien, og relaterende begreber, har vi benyttet John Bowlby, som var børnepsykiater og psykoanalytiker, men primært forsker og teoribygger. 6 Grunden til vi har valgt at benytte hans teori om tilknytning, er fordi at Bowlby, var ham der først udviklede teorien i sin tid, samt fordi det er ham Boligerne ved Herstedøster Sidevej bygger deres pædagogik om den tidlige tilknytning på. Dernæst vil vi redegøre for begrebet primær forsvar, ud fra Sigmund Freuds personlighedsmodel. Vi har valgt at benytte Sigmund Freuds personlighedsmodel da Bowlby tager afsæt i denne, i hans redegørelse af forsvarsmekanismer. 5 Jensen, Elisabeth Noona (2010) s Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s. 69 5

6 Vi vil udrede begreberne projektion, fortrængning og benægtelse, da det er disse begreber Herstedøster Sidevej arbejder med i henhold til forståelsen af det primære forsvar. I redegørelsen for det primære forsvar vil vi bruge betegnelserne klient og terapeut, da det er disse betegnelser Freud og Bowlby benytter. For at give et bredere perspektiv på tilknytningsteorien, har vi valgt at inddrage den neuroaffektive udviklingspsykologi. Vi har benyttet Paul MacLeans forskning om den treenige hjerne, og Marianne Bentzen og Susan Harts model De neuroaffektive kompasser, der bygger på evolutionen af den treenige hjerne. Det har vi valgt da denne model kortlægger hvilke processer der sker i hjernen i de tidlige barneår, og hvilken betydning relationer har for dette. Vores teoretiske fundament har til formål at udrede de elementer som Herstedøster Sidevejs pædagogik bygger på. Dette vil danne grundlag for vores faglige undersøgelse, som vi vil lave ud fra et kvalitativt interview og en personbeskrivelse. Vi vil undersøge hvilke konkrete arbejdsmetoder, der bliver benyttet på Herstedøster Sidevej i forhold til tilknytning og primær forsvar. Ud fra vores undersøgelse vil vi efterfølgende diskutere om de pædagogiske muligheder og begrænsninger, der forekommer i arbejdet med tilknytning og primær forsvar med voksne udviklingshæmmede. Afslutningsvis vil vi konkludere på, hvilken betydning har borgerens tidlige tilknytninger har, i forståelsen af deres primære forsvar, og hvordan vi kan arbejde pædagogisk med dette, med fokus på at skabe udvikling og derved større livskvalitet hos den enkelte borger. 6

7 Tilknytningsteori hvad og hvorfor? (Tina) I hverdagssproget bliver ordet tilknytning brugt til at dække mange forskellige ting, f.eks. at man er knyttet til sine venner og kæreste, eller sin hund og sin telefon. Selvom der for den enkelte kan være følelser forbundet med disse relationer, er det ikke dem der i faglig eller teoretisk betydning vil blive betragtet som tilknytning. I tilknytningsteorien, er tilknytning et begreb der henviser til barnets biologiske funderet evne til at knytte sig til en person, for at sikre overlevelse. 7 Tilknytningsteorien fået stor bevågenhed indenfor børne- og voksenpsykologiske kredse de senere år. Dette kan skyldes at der er kommet øget opmærksomhed på hvor kompleks personlighedsudviklingen er hos den enkelte. Det er blevet anerkendt at personlighedsmønstre både er relateret til de medfødte forudsætninger, og at de udvikles gennem personlige, nære sociale erfaringer, hvor især barndommen har en stor betydning for dette. 8 Tilknytningsteorien giver derfor en forståelse for den enkeltes udvikling. Tilknytningen er det der udgør de tidligste erfaringer med sociale relationer, regulering af følelser og dele følelser, og derfor bygger tilknytningsteorien på at barnets tidlige tilknytningserfaringer, har stor betydning for barnets senere kognitive udvikling. 9 Vi vil i de kommende afsnit redegøre for forskellige begreber i tilknytningsteorien. For at udrede teorien vil vi benytte os af John Bowlby. Tilknytningsteorien af John Bowlby (Tina) Ifølge Bowlby er tilknytning en betegnelse for at knytte nogle nære følelsesmæssige bånd til særlige personer som Bowlby betegner som en omsorgsperson. Denne omsorgsperson kan give trøst, beskyttelse og ro, og det er medfødt i barnet at søge tryghed hos en omsorgsperson. Så Bowlby siger at tilknytningsteorien beskriver den proces, som udspringer af barnets 7 Stokkebæk, Anne (2007) s Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Stokkebæk, Anne (2007) s

8 livsnødvendige relation til omsorgspersonen, og på den måde føre denne tilknytning til dannelsen af indre mentale strukturer, som danner grundlaget for individets personlighedsdannelse og senere opfattelse af verden omkring sig. Et nøglebegreb i tilknytningsteorien ifølge Bowlby, er adfærdssystemet som nu vil blive beskrevet. 10 Adfærdssystemer (Tina) I den tilknytningsteoretiske forståelse bruges adfærdssystemet til at beskrive hvordan den enkelte, fastholder en forbindelse til sin omsorgsperson. Adfærdssystemet gør at barnet kan afstemme tilknytningen, f.eks. når barnet er træt eller bliver uroligt, søger barnet nærhed i omsorgsperson som kan være moderen, og når barnet er trygt, kan barnet udforske verden omkring sig. 11 Adfærdssystemet opretholder en form for indre balance, som Bowlby kalder for homeostase. Ved at barnet enten nærmer sig eller holder afstand fra tilknytningspersonen, hvorefter tilknytningspersonen sender signaler med sin adfærd, bidrager dette til at barnet kan regulere eget adfærd. Ifølge Bowlby opfattes tilknytningen derfor som et adfærdssystem, hvor barnets formål med sin adfærd er at sikre tilknytningspersonens tilgængelighed for barnet, så barnet har en følelse af tryghed og beskyttelse. Det overordnede mål i tilknytningssystemet mener Bowlby nemlig er beskyttelse. 12 Hvis den voksne omsorgsperson er til rådighed for barnet, og er klar til at reagere når der er brug for dette, etableres en såkaldt sikker base. Dette begreb vil blive introduceret i næste afsnit. En sikker base (Tina) John Bowlby benytter begrebet en sikker base, for at beskrive den base barnet har i sin omsorgsperson, hvis omsorgspersonen har givet barnet emotionel støtte, trøstet når barnet har været ked af det, og beroliget hvis barnet har været bange. 13 Den sikre base opstår som en funktion i barnet, hvorfra barnet kan organisere sit adfærd, i en balance om at søge tryghed i omsorgspersonen og 10 Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Ibid 13 Bowlby, John (1994) s. 19 8

9 drage ud i verden. Bowlby sammenligner den sikre base, med en militærbase, hvorfra en ekspeditionsstyrke udsendes, og vender tilbage. Militærbasens rolle er afventende, men er altafgørende for at ekspeditionsstyrke kan udføre deres arbejde i tillid til, at der er en sikker base at vende tilbage til. 14 Som barnet bliver ældre vil det søge længere og længere væk fra basen, og jo større tillid barnet har til sin base, og ved der findes sikkerhed og tryghed i basen, desto mere tager de den for givet. Hvor stor en betydning basen har for individets emotionelle balance, bliver meget tydelig i tilfælde hvor omsorgspersonen bliver syg eller dør. 15 Bowlby benytter to begreber for at beskrive hvordan den sikre base opstår: tilknytningsadfærden og omsorgssystemer. Barnet udvikler tilknytningsadfærden fra barnet er nyfødt, i samspil med omsorgspersonen; dvs. mellem omsorgspersonens omsorgssystemer og barnets tilknytningssystem. Disse to systemer arbejder sammen, hvorpå den voksnes mere modne system omsorgssystemet - virker stabiliserende på barnets mindre udviklede system tilknytningssystem. 16 Her går det stærkere og mere robuste system altså ind, og regulere og justere barnets mere umodne og usikre system. I interaktionen mellem disse to systemer, og i barnets gøremål i hverdagen opbygger barnet nogle indre billeder af sig selv og andre. Dette omtaler Bowlby som indre arbejdsmodeller, som vi vil beskrive nu. Indre arbejdsmodeller (Tina) I samspil mellem barnet og omsorgspersonen, udvikler barnet en række modeller, der giver barnet en forståelse af andre og af sig selv. Disse modeller kalder Bowlby indre arbejdsmodeller. 17 Det der er særlig vigtigt for barnets udvikling af de indre arbejdsmodeller, er i situationer hvor barnets tilknytningssystem er højaktiveret fx når barnet er bange eller er ked af det. Omsorgspersonens adfærd overfor barnet i netop disse situationer, er det essentielle stof som de indre arbejdsmodeller bygger på. 18 Barnets erfaringer af 14 Bowlby, John (1994) s Bowlby, John (1994) s Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Broberg, Anders og Granqvist, Pehr mfl. (2008) s Broberg, Anders og Granqvist, Pehr mfl. (2008) s

10 hvem omsorgspersonen er og hvordan denne person forventes at reagere overfor barnet, er afgørende for hvordan barnets modeller af andre udvikles. Barnets arbejdsmodeller af selvet, drejer sig derfor om den værdi barnet føler det har for omsorgspersonen. 19 Så hvis barnet har en sikker base i omsorgspersonen, hvor omsorgspersonen hjælper og støtter barnet, får barnet nogle indre arbejdsmodeller af selvet, som et værdigt selv, samt modeller af andre som hjælpende og støttende. Tilknytningsmønstre (Tina) Bowlby opererer i sin teori oprindeligt med tre former for tilknytningsmønstre: det trygge tilknytningsmønster, det utrygge ambivalente tilknytningsmønster og det utrygge undvigende tilknytningsmønster. Efterfølgende forskning på området har givet anledning til at definere et fjerde tilknytningsmønster: den desorganiserede tilknytning. 20 Den trygge tilknytning (Tina) Den trygge tilknytning læner sig op af, hvad vi tidligere har beskrevet; at barnet har en sikker base, hvor barnet kan finde trøst og søge hjælp hos omsorgspersonen. Dette tilknytningsmønster understøttes af omsorgspersoner der er til rådighed og er modtagelige overfor de signaler barnet sender. 21 Et trygt tilknyttet barn udviser fleksibilitet, har en indfølingsevne og er robust. 22 Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster (Caroline) Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster karakteriseres ved at barnet holder en distance, følelsesmæssigt og fysisk, til sin omsorgsperson. 23 Dette mønster omtales også som et ængsteligt klæbende mønster, fordi barnet er anspændt, kronisk usikkert og ængsteligt for adskillelse. 24 Det utrygge ambivalente tilknytningsmønster opstår i et samspil med moderen/forældrene. Samspillet opstår hvis omsorgspersonen står ustabilt til rådighed for barnet. 19 Ibid 20 Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Wallroth, Per (2010) s Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Wallroth, Per (2010) s Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s

11 Hvis omsorgspersonen er tilgængelig og imødekommende i nogle situationer og i andre tilfælde uden for rækkevide, opstår dette samspil og derved den utrygge ambivalente tilknytning. 25 Det utrygge undvigende tilknytningsmønster (Tina) Det utrygge undvigende tilknytningsmønster karakteriseres ved at barnet fysisk og følelsesmæssig tager distance til omsorgspersonen. Barnet vil forsøge at være følelsesmæssigt selvforsynende. 26 Barnet lærer derved at slukke for tilknytningssystemet, som et forsvar mod at blive afvist af omsorgspersonen. Når barnet er ked af det eller bange, vil det undgå at søge trøst og at vise egne behov, men kan i stedet fokusere noget andet såsom legetøj. Børn der har denne form for tilknytning, vil have en dårlig fornemmelse af både egne og andres følelser. Den desorganiserede tilknytning (Tina) Efterfølgende forskning har som sagt givet anledning til en fjerde form for tilknytning, nemlig den desorganiserede tilknytning. Denne tilknytning defineres ved at barnet ikke har et tilknytningsmønster. 27 Barnet vil derved ikke udvikle stabile adfærdsformer; der kan være overdreven omsorg eller vrede, barnet kan handle stereotypt osv. Denne tilknytning forekommer hos børn, der har været udsat for grov vanrøgt eller andre former for overgreb af omsorgspersonen, som gør barnet er bange for omsorgspersonen. Det kan også forekomme ved at omsorgspersonen konstant stærkt fejltolker barnets behov Ibid 26 Ibid 27 Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Wallroth, Per (2010) s

12 Primær forsvar (Caroline) Vi er gennem vores institutionssamarbejde med Boligerne ved Herstedøster sidevej blevet introduceret til begrebet det primære forsvar. Det primære forsvar skal forstås som en del af de forsvarsmekanismer som vi som individer besidder. Vi har vagt at tage udgangspunkt i Sigmund Freuds og John Bowlby s teorier om de forsvarsmekanismer, som vi finder væsentlige i forbindelse med vores målgruppe. Personlighedsmodellen af Sigmund Freud (Caroline) Sigmund Freuds personlighedsmodel er relevant at belyse for at få en forståelse af forsvarsmekanismerne. Sigmund Freuds personlighedsmodel er sammensat af tre strukturer: Det et (id), Jeg et (ego) og Overjeg et (superego). Disse tre stukturer vil være i balance og indgå i en enhed, hvor de fungerer sammen og er i bestandig udveksling og bevægelse, ved en person som er harmonisk. 29 Formålet med bevægelserne er at styre den sammenhæng der er mellem drifter og behov på den ene side, og personens funktion som medlem af et samfund på den anden side. 30 Det et er det grundlæggende og den eneste medfødte del af personligheden. Behov, drifter og impulser er her den ubevidste del af personligheden og styres af et princip, som Freud kalder lystprincippet. Det et er det ulogiske og ufornuftige i vores personlighed. Det fungerer ubevidst og er ikke umiddelbart tilgængeligt for det bevidste og kan fx dominere voksnes handlinger når vi mister vores besindelse eller smider vores hæmninger. 31 Jeg et fungerer som en persons fornuft og den viljemæssige side. Det er Jeg et der styrer handlingerne på en hensigtsmæssig måde. Formålet er primært opfyldelsen af Det ets impulser, på et realistisk plan. Jeg et er altså den del af personligheden, der forvalter de krav der er fra omverdenen, samt de krav der er 29 Jerlang, Espen (2008) s Ibid 31 Jerlang, Espen (2008) s

13 fra drifterne (Det et) og det kan være modstridende krav. Det er på den måde at Jeg et kan komme i klemme. 32 Overjeg et iagttager, styrer og truer Jeg et. I de første leveår vil et barns adfærd i en stigende grad styres og reguleres af forældre ved en tildeling af beviser på kærlighed eller trusler om det så er fysisk eller psykisk straf. Et barn vil frygte at miste forældre kærligheden, fordi et barn er følelsesmæssigt tæt knyttet og afhængigt af sine forældre. Man vil derfor forsøge at handle, som ens forældre ønsker, således at følelsen af angst undgås. Disse ydre påvirkninger og reguleringer fra forældre vil blive indbygget efterhånden, idet der dannes en struktur i psyken. Jegidealet er også en del af indholdet af Overjeg et. Det er nogle ideale normer og værdier, som Jeg et søger at efterleve. Jegidealet har samfundets værdier og normer som forbillede. Det er især forældrenes Overjeg, der indirekte påvirker og styrer opdragelsen af deres børn. 33 Overjeg ets dominans kan have negative konsekvenser fordi det kan virke selvundertrykkende. 34 De forsvarsmekanismer som vi kort beskriver indeholder elementer fra Sigmund Freuds personlighedsmodel. Projektion (Caroline) Ved projektion benægter man nogle følelser eller impulser hos sig selv, ved at forskyde dem ud i verden omkring sig. Det gør man oftest i form af at overføre disse følelser og impulser til en anden person. Man vender så at sige en situation på hovedet. Hvis en klient ikke tør anerkende følelsen af at være vred på terapeuten, bliver den egentlige følelse vendt til Du vred på mig?. Her bliver vreden tilskrevet terapeuten. Når denne mekanisme bruges er formålet at forandre en indre fare fra Det et (hadet) til en ydre fare, som er lettere for borgeren at håndtere. 35 Projektion er altså en egenskab og væremåde, som ubevidst ikke accepteres eller erkendes hos sig selv eller som er fortrængt Jerlang, Espen (2008) s Jerlang, Espen (2008) s Jerlang, Espen (2008) s Jerlang, Espen (2008) s

14 Fortrængning (Caroline) Ved fortrængning forstås en defensiv udelukkelse af bestemte informationer eller hændelser, der tilknytter sig til vores tilknytningssystemer og vores tilknytningsadfærd. Det er her at fortrængningen udgør kernen i klientens forsvarsmekanisme og beskytter klienten mod at mærke psykisk smerte, konflikt eller forvirring. 37 Det er konflikten og de følelser, såsom angst, rædsel og gru, som fortrænges. Man kan opleve at der opstår en modstand imod det at bringe det fortrængte op i det bevidste. Her vil man kunne mærke at ikke kun den fortrængte konflikt, men også de tidligere følelser, som konflikten vækker. 38 Når man ser på fortrængningen, så har det en konsekvens for udviklingen af personligheden. Der efterlades mindre energi til netop udviklingen af personligheden. Det resulterer i at man bliver fastlåst i denne indre kamp og man kan stivne i forhold til udviklingen. 39 Benægtelse (Caroline) Vi kan se på benægtelse set fra forældrenes øjne og det er primært her at benægtelserne bliver givet videre til barnet. Dette vil have uheldige virkninger på personlighedsudviklingen. Der kan have været en episode eller en situation i familien, i løbet af opvæksten, som klienten kan være i tvivl om, om situationen egentlig er fundet sted eller om den ikke har fundet sted, og har faktisk en skyldfølelse ved at antyde den. Det er terapeutens primære rolle at lytte og støtte klientens udforskning af de muligheder, både dem, der taler til en fordel for forældrene, samt dem der taler i mod. Klienten skal være åben overfor, hvor sandheden måtte befinde sig og arbejde ud fra dette. 40 Benægtelse minder om fortrængning, men er aktiv og en ubevidst motiveret benægtelse af et forhold eller en situation Schwartz, Rikke og Hart, Susan (2008) s Jerlang, Espen (2008) s Bowlby, John (1994) s

15 Neuroaffektiv udviklingspsykologi (Fælles) For at forstå tilknytningsteoriens betydning for barnets udvikling, er det essentielt at se på hjernens udvikling hos spædbarnet og hvilken betydning tilknytninger har. Derfor vil vi nu redegøre kort for den neuroaffektive udviklingspsykologi. Paul MacLean har forsket i hjernen og har udviklet en model over menneskehjernen. Evolutionen har ifølge MacLean bygget om på vores hjerne, og i hans model er menneskehjernen organiseret i tre store udviklingslag; et lag der fungerer på niveau med krybdyrshjernen, et lag på niveau med pattedyr såsom katte og heste, og et sidste lag vi kun har tilfælles med højerestående pattedyr som primater. Dette kalder MacLean den treenige hjerne. 42 Marianne Bentzen og Susan Hart har udviklet en model, der bygger på evolutionen af den treenige hjerne. Modellen hedder de neuroaffektive kompasser. Vi vil nu redegøre for den treenige hjerne ud fra MacLean og de neuroaffektive kompasser af Bentzen og Hart. Krybdyrshjernen det autonome system (Caroline) Når et barn bliver født, er kun 25% af hjernen aktiv og forbundet med det neurale kredsløb nemlig krybdyrlaget. De sidste 75% modnes gennem samspil med andre, og derfor lærer alle menneskers hjerne forskellige ting, selvom de modnes i samme rækkefølge. Når barnet er 3 måneder, er krybdyrlaget aktivt; altså det autonome nervesystem, hjernestammen og isselappen. 43 Krybdyrhjernen er det mest primitive lag som styrer de basale livsfunktioner; fx vejrtrækningen der styres af hjernestammen. Ydermere styrer krybdyrhjernen impulser og automatiserede bevægelser. 44 Disse hjerneområder bliver udviklet igennem kontakt med forældrene, og derved bliver de autonome samspilsevner udviklet, som barnet kommer til at anvende resten af livet Bentzen, Marianne (2014) s Bentzen, Marianne (2014) s Hart, Susan (2009) s Bentzen, Marianne (2014) s

16 Den gamle pattedyrhjerne det limbiske system (Tina) Når barnet er ca. 8 måneder er den gamle pattedyrs hjerne aktiv dvs. det limbiske system og tindingelappen. 46 I det limbiske system, indlæres følelsesmæssige erfaringer med andre, samt relationer. Det er fx her barnet indlærer oplevelsen af god eller dårlig følelsesmæssig kemi med andre mennesker. Mennesket skal have kendskab til positive og negative følelsesmæssige erfaringer, for at kunne udvikle fleksibilitet og rummelighed. 47 Ud fra vores følelsesmæssige forventninger, tiltræder en form for tiltrækningskraft, som betyder at den kontakt vi tager til andre, ligner det vi er vant til. 48 Den nye pattedyrhjerne den præfrontale cortex (Fælles) Når barnet er 9 måneder aktiviseres den nye pattedyrhjerne med barnets store præfrontale cortex. 49 Præfrontal cortex er det essentielle hjerneområde for rationel tænkning, indlevelsesevne og refleksion. Netop disse evner er vigtige for vores bevidsthed om os selv og verden omkring os, derudover er de nødvendige for at kunne indgå i nuancerede fællesskaber. 50 Den gamle pattedyrhjerne, eller det limbiske system, som styrer vores følelsesmæssige forventning til andre, er derfor vigtig i vores udvikling af den præfrontale cortex; hvordan vi ser andre og os selv. Det at kunne forstå sig selv og andre, er et vigtigt element i vores personlighedsudvikling, og dette kaldes mentalisering. Mentalisering beskrives som at kunne rumme sig selv og den anden, i sin bevidsthed. Det vil sige at man forsøger at forstå sig selv og andre ud fra mentale tilstande, såsom tanker, følelser, impulser og ønsker. Mentalisering bygger på at alle mennesker forstår og ser verden forskelligt Bentzen, Marianne (2014) s Bentzen, Marianne (2014) s Ibid 49 Bentzen, Marianne (2014) s Bentzen, Marianne (2014) s Wallroth, Per (2010) s

17 At kunne mentalisere er en vigtig egenskab, for at kunne indgå i gensidige relationer med andre. 52 Vi har nu kortlagt i hvilket alderstrin de større hjernefunktioner udvikles, og hvilken betydning samspil har for hjernens udvikling hos barnet. Tilknytningen barnet har til sine omsorgspersoner, spiller derfor en stor rolle for hjernens senere udvikling og derved barnets personlighedsudvikling. 52 Wallroth, Per (2010) s

18 Undersøgelse af pædagogiske arbejdsmetoder med tilknytning og primær forsvar (Fælles) Vi har nu redegjort for det teoretiske grundlag for Boligerne ved Herstedøster Sidevejs pædagogik. Men det vi syntes er essentielt, er at se på hvordan de benytter deres teorier i det daglige arbejde med borgerne. Vi satte os for at undersøge dette ved at interviewe Lone og Elsebeth, som er pædagoger der arbejder på bostedet. Vi ville ud fra dette undersøge hvordan den tidlige tilknytning og det primære forsvar kommer til udtryk i deres praksis. Vi fandt frem til, at de mod vores forventning, ikke arbejder dybdegående med deres pædagogiske teorigrundlag, som vi fik udleveret i starten af vores samarbejde med bostedet. Vi har redegjort teoretisk for den neuroaffektive udviklingspsykologi af Susan Hart, da de på Boligerne ved Herstedøster Sidevej beskriver at dette bliver anvendt i deres pædagogik på stedet, men det blev i interviewet ikke defineret hvordan deres forståelse af udviklingspsykologien kommer til udtryk i praksis. Vi har derfor ikke kunne inddrage den neuroaffektive udviklingspsykologi i vores analyse. Interviewet blev derfor en undersøgelse af hvordan de benytter den tidlige tilknytning i forståelsen af en borgers primær forsvar, og hvordan de arbejder pædagogisk med dette. Desuden vil vi undersøge hvilke konkrete arbejdsmetoder og redskaber, der bliver benyttet i arbejdet med borgerne og personalet imellem. Vi vil analysere interviewet ud fra vores teoretiske fundament, og dernæst diskutere deres praksisarbejde med den tidlige tilknytning og det primær forsvar. Pædagogisk arbejde med den tidlige tilknytning (Tina) I udarbejdelsen af vores teoretiske grundlag, har vi opnået en stor viden inden for den tidlige tilknytning, og dens betydning for udvikling. Men vi ville gerne undersøge hvordan en borgers tidlige tilknytning, kommer til udtryk i det 18

19 pædagogiske arbejde på dette bosted. Dette leder os ned til det første spørgsmål i interviewet: Tina: Hvordan arbejder i med tilknytning med beboerne? Altså, jeg mener, hvordan det kommer til udtryk i jeres arbejde? 53 Svar: Lone: ( )Når vi snakker om tilknytning, jamen, for at man vinder tilknytning, der går jo tid. Der bruger vi jo meget tillid og respekt. Det er jo en væsentlig forudsætning for at man kan trives. Der er vi nød til at kigge på, hvad den enkelte har med sig i bagagen helt fra barns ben.( ) 54 Pædagogerne på Boligerne ved Herstedøster Sidevej lægger meget vægt på vigtigheden af tillid og respekt i relationen til borgeren. Som Lone siger i citatet her, mener de det er essentielt at kigge på den enkelte borger, hvor de kommer fra og hvad de har med fra barns ben. Nogle af de faktorer der gør sig gældende her, er opvæksten, borgerens kontakt til deres omsorgsperson og de ydre faktorer, da den tidlige tilknytning som sagt allerede begynder lige fra vi er født. En anden faktorer de benævner er borgerens handicap. Men i deres pædagogiske grundlag, beskriver Boligerne ved Herstedøster Sidevej at de ikke lægger vægt på borgerens handicap, men på den enkeltes kunnen og formåen. Lone forklarer i denne sammenhæng, at det er omsorgspersonernes reaktion på at få et handicappet barn hun mener, da hun benævner diagnosen: Lone: Når man får et barn, der nogle gange tidligt bliver diagnosticeret, så kommer de pårørende nogle gange ind i en tilstand, hvor man kan sige, ja, de kan have en sorg, og den er man også nød til at have med, fordi hvad er det så også der sker, kan man sige, i den tidlige tilknytning. ( ) 55 Så når pædagogerne siger at diagnosen er en vigtig faktorer, mener de at forældre der i deres tilfælde får et handicappet barn, kan ende i en følelse af sorg og afmagt, og dette kan have konsekvenser for den tidlige tilknytning til barnet. 53 Interview lydfil: 1.17 min 54 Interview lydfil: 1.25 min 55 Interview lydfil: 2.44 min 19

20 Vi mener at man i dette tilfælde, skal ind og identificere det tilknytningsmønster dette kan afstedkomme. Vi kan her analysere på dette, ved at trække spor til Bowlbys teori om tilknytning. Når sorg og afmagt indtræder hos omsorgspersonen fordi de har fået et handicappet barn, kan man argumentere for at dette ville skabe en distance til barnet. Ifølge Bowlby er omsorgspersonens tilgængelighed for barnet, essentielt for barnets følelse af tryghed og beskyttelse. Hvis barnet ikke har en følelse af tryghed og beskyttelse, og omsorgspersonen kan virke distanceret til barnet, vil dette udfordre barnets sikre base. Som vi tidligere redegjorde for, er den sikre base grundlag for de indre arbejdsmodeller barnet udvikler: altså hvordan barnet ser sig selv og andre. Barnet udvikler som sagt indre arbejdsmodeller på baggrund af erfaringer om hvem omsorgspersonen er, og hvordan barnet forventer at omsorgspersonen reagerer. Barnets arbejdsmodeller drejer sig om den værdi barnet føler det har for omsorgspersonen. Så hvis forældre får et handicappet barn, og følelsen af sorg og afmagt, kan barnet opleve at egen værdi reduceres, hvilket har betydning for dets udvikling og trivsel. Dette kan medføre at barnets sikre base blive ustabilt, og i værste fald medføre et uhensigtsmæssigt tilknytningsmønster. Lone og Elsebeth beskriver hvordan arv og miljø også spiller ind, når vi arbejder med den tidlige tilknytning hos en borger. Lone siger i denne sammenhæng: ( ) For nogle af vores beboeres vedkommende, er det jo også sådan, at hvis vi skal bruge det ord; Æblet falder ikke langt fra stammen. Altså, hvor der faktisk er mange af de pårørende der måske heller ikke har været så heldige, at få alle redskaberne til livet. 56 I teorien om tilknytning af Bowlby, beskriver han at tilknytningen udspringer af barnets relation til omsorgspersonen, og at dette fører til dannelsen af barnets indre mentale strukturer, som danner grundlaget for individets personlighedsdannelse og senere opfattelse af verdens omkring sig. Den tidlige tilknytning har derfor stor betydning for barnets senere kunnen og formåen, samt barnets senere livsanskuelse. Dette vil derfor have betydning for de 56 Interview lydfil: 3.58 min 20

21 værdier de giver videre til andre. Så hvis en beboers forældre selv har haft en hård opvækst, hvor den tidlige tilknytning ikke har været en tryg tilknytning, vil dette sætte spor i individet, og være afgørende for deres senere handlinger overfor deres egne børn. Pædagogiske redskaber i arbejdet med den tidlige tilknytning (Caroline) I interviewet redegjorde Lone og Elsebeth for deres forståelse af den tidlige tilknytning, og hvorfor de mener det er essentielt i arbejdet med voksne udviklingshæmmede. Ud fra et tidligere besøg på Herstedøster Sidevej, blev vi bekendt med et redskab kaldt et Genogram, som de anvender i arbejdet med forståelse af borgeres tidlige tilknytning. Genogrammet minder om et livstræ, og bliver brugt til at kortlægge en borgers familierelationer. Igennem et Genogram kan man tydeliggøre hvor tætte disse relationer har været. Alle borgerne får lavet et Genogram, og dette bliver brugt blandt pædagogerne til at få nærmere indsigt i de tidlige tilknytninger og problematikker i familien. Caroline: Nu er vi jo blevet introduceret til Genogrammer, er det noget i laver på alle beboerne? 57 Svar, Lone: Ja, vi laver et Genogram på alle vores beboere, og det er jo netop for at sige hvad det er for et forsvar de kommer ud med.( ) Og den prøver vi så at arbejde med. Det har en indflydelse på hvad de kommer ud med i deres daglige adfærd. 58 Igennem borgerens Genogram kan pædagogerne kortlægge familierelationer, og derved få en forståelse af borgerens tidlige tilknytninger. Derudfra kan pædagogerne se på mulige tilknytningsmønstre en borger har haft til sin omsorgsperson. Vi har nu undersøgt hvorfor pædagogerne i det daglige arbejde, arbejder med de tidlige tilknytninger hos borgerne, samt hvilke redskaber der bliver benyttet. Pædagogernes arbejde med den tidlige tilknytning, bunder i at finde ud af hvad borgeren har været igennem i livet for derved at kunne kortlægge hvor 57 Interview lydfil: min 58 Interview lydfil: min 21

22 borgerens primære forsvar stammer fra, og finde ud af borgerens formåen og kunnen. Vi vil nu undersøge hvordan arbejdet med borgerens primære forsvar, kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde på Herstedøster Sidevej. Pædagogisk arbejde med det primære forsvar (Caroline) Ligesom med den tidlige tilknytning, har vi i vores teoretiske grundlag haft fokus på det primære forsvar fx hvad det er og hvordan det fremgår hos den enkelte. Men her ville vi igen gerne undersøge hvordan arbejdet med primære forsvar kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde, og hvorfor de arbejder med netop dette. I interviewet havde vi først fokus på de tidlige tilknytninger i pædagogernes arbejde, og herefter drev samtalen naturligt hen på borgeres primære forsvar. Lone: ( ) Hvis vi kigger på vores beboers kunnen, hvad er det de har lært, jamen der er vi jo klart nød til at gå ind og kigge på, i det arbejde, hvad det er for en baggrund de kommer fra ( ) så nogle gange er vi i stand til at se hvad er det egentligt deres primære forsvar ligesom kommer med. Altså deres baggrund og opvækst. 59 Lone og Elsebeth uddyber her at deres beboere har tilegnet sig nogle vaner og handlemønstre, ud fra hvad de har lært gennem deres opvækst. Nogle af de handlemønstre mener pædagogerne ikke altid er hensigtsmæssige, og det kan resultere i, at beboere i mødet med andre vil forsvare disse tillærte handlemønstre. Så i pædagogernes forståelse af det primære forsvar, er det noget der opstår igennem opvæksten hos borgeren. I Freuds personlighedsmodel fremgår der tre strukturer: Det et, Jeg et og Overjeg et. Når pædagogerne snakker om borgerens vaner og handlemønstre, kan vi trække spor i Det et og i Jeg et. Det et er som sagt den grundlæggende del af personligheden. Den fungerer ubevidst og er umiddelbart ikke tilgængelig for det bevidste. Jeg et fungerer som en persons fornuft og den viljemæssige side. 59 Interview lydfil: 5.42 min 22

23 Det er Jeg et der styrer handlingerne på en hensigtsmæssig måde. Jeg et er altså den del af personligheden, der forvalter de krav der er fra omverdenen, samt de krav der er fra drifterne (Det et). Men da denne målgruppe er udviklingshæmmede, kan dette gå ind og påvirke deres evne til at handle fornuftigt og Det et kan derfor i visse tilfælde have en overmagt over Jeg et. Borgerens vaner og handlemønstre, som de har tillært sig gennem opvæksten, kan derfor være uhensigtsmæssige, da deres fornuft (Jeg et) kan være manglende. Så når omverdenen, i dette tilfælde pædagogerne, stiller krav til deres beboere, kan beboernes Jeg have svært ved at forvalte disse krav, grundet deres udviklingshæmning. I dette tilfælde vil det være de grundlæggende vaner og handlemønstre fra Det et der vil optræde, som kan være uden fornuft, og dette vil fremstå modstridende med pædagogernes krav. Borgeren vil derfor gå i en forsvarsposition, og her kommer det primære forsvar til syne. Pædagogerne mener at det er essentielt at kigge på borgerens uhensigtsmæssige handlemønstre som er opstået i opvæksten, da dette ligger til grund for det primære forsvar. Samtidig mener de at det er vigtigt at se på borgerens formåen og kunnen, for at kunne ændre disse uhensigtsmæssige vaner, indenfor borgerens udviklingstrin på en positiv måde. Vi har nu ud fra interviewet undersøgt hvad Herstedøster Sidevej forstår ved den tidlige tilknytning og det primære forsvar, og vi har inddraget vores teori i denne forståelse. Vores næste punkt i interviewet var at fremhæve nogle helt konkrete arbejdsmetoder og redskaber, der bliver brugt i denne sammenhæng. Pædagogiske metoder og redskaber i arbejdet med det primære forsvar (Tina) Efter Lone og Elsebeth overordnet havde beskrevet det primære forsvar, spurgte vi spurgte ind til konkrete metoder og redskaber de brugte i arbejdet med borgerne, her sagde Lone at pædagogerne benytter sig af positiv reformulering som en tilgang i mødet med borgeren. Den fokuserer på en værdsættende tilgang 23

24 som giver muligheder og udvikling. Ved at bruge positiv reformulering ser man på hvad der fungerer, og ikke mangler og dysfunktionalitet. I brugen af positiv reformulering møder pædagogerne borgeren med en positiv indstilling. Elsebeth kom med et konkret eksempel med en borger. Elsebeth: Vi har et eksempel med en gut der ovre fra (peger ud af vinduet) som kom hjem ret ofte, stort set altid og var meget, meget, meget vred når han kom hjem, med store høretelefoner med meget larm og musik og man kunne ikke komme ind til ham ( ) Nogle personaler synes han skulle have høretelefonerne af og det blev endnu værre, og så blev han meget truende. 60 Herefter spurgte vi ind til om hans adfærd kunne spores i hans tidligere tilknytninger med forældrene. Og Elsebeth svarede: Det er jeg ret overbevist om, han har jo boet hjemme hos hans mor og far indtil han var 30 år, og de har været magtesløse mange gange. De har ikke vidst hvad de skulle gøre, så han har, jeg ved ikke om han har fået tæv, men det har været kæft, trit og retning ( ) Far puster sig op og det er det han har lært. 61 Der bliver her beskrevet en udviklingshæmmet mand, som tit udtrykker at han er meget vred. Elsebeth giver et billede af hvordan hans familiære forhold er, og hvordan hans tilknytning til faren er. Faren har ofte udtrykt vrede overfor borgeren, og dette har afstedkommet en følelse af vrede, en følelse borgeren udtrykker sig igennem selvom han fx er ked af det eller forvirret. Ud fra Bowlbys tilknytningsmønstre kan man her både se elementer i det utrygge undvigende tilknytningsmønster og i den desorganiserede tilknytning. Børn der er vokset op i et utrygt undvigende tilknytningsmønster, kan have svært ved at fornemme egne og andres følelser. Det er tydeligt at det er problematikken for netop denne borger. Den desorganiserede tilknytning afføder at barnet kan have svært ved at udvikle stabile adfærdsformer, og det kan derfor ende med at udtrykke megen vrede. Denne form for tilknytningsmønster kan opstå hvis omsorgspersonen konstant fejltolker barnets behov. I denne borgers situation 60 Interview lydfil: min 61 Interview lydfil: min 24

25 udtrykker han konstant vrede, trods den faktuelle følelse, og Elsebeth fortæller at forældrene har været magtesløse. Vi kunne her forestille os at især faren har haft svært ved at agere hensigtsmæssigt på sønnens adfærd, og har derfor fejltolket sønnens behov. Vi kan samtidig gå ind og lave en kobling på de forsvarsmekanismer, som vi har redegjort for i vores teorigrundlag. Faren og borgerens forhold har som sagt været konfliktpræget, og borgeren kan i disse konflikter have haft en følelse af angst eller kan have været ked af det. Men når faren har udtrykt vrede over for borgeren, har denne borger også udtrykt vrede da det er det adfærd han har lært. Vi kan her argumentere for, at borgeren har haft tendens til at fortrænge sine faktuelle følelser, og kun udvise vreden. Denne vrede hos borgeren er derfor blevet til en forsvarsmekanisme, når han har været utryg. Elsebeth beskriver her hvordan de har arbejdet med at gøre hans adfærd mere hensigtsmæssig, og få ham til at forstå egne og andres følelser: Lone og jeg har arbejdet sammen, kommer her begyndte vi og lære ham fra KAT-kassen, hvad føler jeg i grunden, er jeg vred, er jeg sur, er jeg ked af det. Fordi alt bliver udtrykt som vrede, uanset hvad der lå derinde af ubehageligheder så var det vreden der kom ud. 62 Lone fortsætter: Der kan man også se, som du siger, når han kommer hjem og er vred, der siger jeg at jeg ser ikke du er vred, skal jeg fortælle dig hvordan jeg ser det, jeg ser faktisk du virker ked af det. 63 Lone nævner her vigtigheden af at relationen til en borger er god, og at man kender personen. I dette tilfælde kan Lone se at borgeren er ked af det, og ikke vred. Det kan hun fordi hun kender borgeren godt, og kender til hans tidlige tilknytninger og adfærdsmønstre. Hun hjælper derved borgeren til at forstå egne følelser, ved at italesætte det på en positiv måde. 62 Interview lydfil: min 63 Interview lydfil: min 25

26 KAT-kassen som Elsebeth henviser til er et redskab der bruges af pædagogerne, for at hjælpe borgerne til at udvikle deres selvforståelse, deres forståelse af andre og egen adfærd. Samt ændre det sociale samspil mod mere hensigtsmæssige samværsformer. KAT-kassen er med til at differentiere følelser. Der kan benyttes forskellige metoder ud fra hvilket udviklingstrin borgeren er på. I tilfældet med denne borger blev der benyttet smileys, da det var passende til hans udviklingstrin. Pædagogerne hjalp ham med at forstå andre følelser end vrede, ved at vise ham smileys med forskellige følelsesudtryk (bl.a. ked af det, sur, glad og bange). Pædagogerne lægger meget vægt på en positiv tilgang til borgerne, og de benytter sig som nævnt af positiv reformulering. Positiv reformulering fokuserer nemlig på en værdsættende tilgang til borgeren. Ved at bruge positiv reformulering går man ind og styrker en borgers stærke sider, som afføder en god udvikling hos borgeren. Det er tydeligt at pædagogernes dybdegående kendskab til beboerne, afføder at de kan målrette arbejdet med den enkelte borger. De lægger samtidig stor vægt på borgerens formåen og kunnen, og dette medfører til en positiv måde at hjælpe med borgerens vanskeligheder. En anden vigtig faktorer i det pædagogiske arbejde på Boligerne ved Herstedøster Sidevej, er at pædagogerne arbejder med sig selv, da de mener, at for at kunne arbejde pædagogisk med andre, skal man kunne kende sig selv. Pædagogernes faglige og personlige udvikling (Caroline) Vi vil nu som afslutning undersøge hvilke instanser Boligerne ved Herstedøster Sidevej har i forhold til fagligheden blandt pædagogerne, og hvordan de arbejder teamet imellem. Dette spurgte vi ind til, og Lone svarede: Vi har fået et fælles fagligt fodslag, det danner rammen for den måde vi arbejder på og handler og tænker, og det kan mærkes i sparringerne. 64 Boligerne ved Herstedøster Sidevej 64 Interview lydfil: min 26

27 har gode økonomiske midler, der muliggør at pædagogerne får et 2 årigt kursus ved ansættelse, samt løbende kurser. Borgerne får som sagt lavet et Genogram for at kortlægge deres tidlige tilknytning og primære forsvar, og det samme gør pædagogerne. Dette spurgte vi ind til i interviewet. Tina: Laver I ikke også Genogrammer på Jer selv? Caroline fortsætter: Hvordan fungerer det, altså hvad var formålet? 65 Elsebeth svarede til dette: Altså det man kan kigge på, er sig selv, hvad har jeg af forsvarsmekanismer, hvad har jeg med i bagagen, som får mig til at reagere negativt eller forkert. Man får øje på sig selv. 66 Afslutning (Fælles) Vi har nu undersøgt det konkrete pædagogiske arbejde der bliver anvendt på Herstedøster Sidevej, på baggrund af deres pædagogik om den tidlige tilknytning og primær forsvar. Vi har ydermere analyseret informanternes svar ud fra vores teoretiske fundament. Indledningsvis til vores undersøgelse, beskrev vi at vores forventninger til brugen af deres teoretiske grundlag, ikke blev indfriet. Pædagogerne har en stor faglighed om den tidlige tilknytning, tilknytningsmønstrene, det primære forsvar og de forskellige forsvarsmekanismer vi har redegjort for i vores teori. Men denne viden bliver ikke konkret benyttet i praksis, de anvender fx ikke de specifikke tilknytningsmønstre i deres forståelse af en borger. Vi vil nu diskutere deres praksis ud fra hele vores undersøgelse af deres teoretiske fundament om den tidlige tilknytning og det primær forsvar, samt deres pædagogiske arbejde i dagligdagen med den enkelte borger. 65 Interview lydfil: min 66 Interview lydfil: min 27

28 Diskussion af praksis arbejde med den tidlige tilknytning og primær forsvar med voksne udviklingshæmmede (Fælles) I vores tidlige samarbejde med Boligerne ved Herstedøster Sidevej, blev vi introduceret til deres pædagogiske grundlag, som vi efterfølgende har redegjort for teoretisk. Men under observationer på bostedet, stod det ikke klart for os hvordan dette pædagogiske grundlag om den tidlige tilknytning og borgerens primær forsvar kom til syne, da det ikke var at se i den daglige praksis. Det vi især ville afklare igennem vores interview, var hvordan deres pædagogiske teori bliver anvendt konkret i arbejdet med borgeren. Som vist i vores undersøgelse er pædagogerne fagligt bevidste om deres pædagogik på stedet. Pædagogerne arbejder ud fra to nøgleord; tillid og respekt. Ifølge dem skal tillid og respekt være tilstede mellem borger og pædagog, for at der kan opnås en god relation. For at opnå dette arbejder de med borgerne i forhold til deres tidlige tilknytninger, da de mener det ligger til grund for en borgers nuværende adfærd og deres primær forsvar. Men vi mener her det er relevant at gå ind og diskutere vores forventninger til deres arbejde i praksis, og det vores analyse afspejler. I vores teoretiske grundlag har vi redegjort for de tilknytningsmønstre der kan forekomme, mellem et barn og omsorgspersonen, samt hvad dette tilknytningsmønster så kan afstedkomme af senere adfærd hos et individ. Pædagogerne benytter jævnligt begrebet tidlig tilknytning i beskrivelsen af deres praksis. De udarbejder et Genogram på hver af deres beboere, men i dette arbejde syntes vi ikke det er tydeligt, at det netop er Bowlbys tilknytningsteori der bliver benyttet, da de ikke anvender de konkrete tilknytningsmønstre i udarbejdelsen af dette Genogram. Det samme fremgår i deres brug af begrebet primær forsvar, for her tydeliggøre pædagogerne heller ikke hvilke former for forsvarsmekanismer en borger har ud fra deres pædagogiske teorigrundlag om projektion, benægtelse og fortrængning. 28