Folkeskolens afgangsprøve December Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Transkript

1 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2

2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem millioner af år. Fisk kan findes både i saltvand og i ferskvand. Ligesom mange andre organismer har de brug for levesteder, føde og ilt (oxygen, O 2 ). Som andre dyr kan fisk blive ramt af sygdom, eller de kan blive fanget af andre dyr eller mennesker. 2/22 B2

3 Opgave 1 Sund levevis Fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet, at vi motionerer dagligt og spiser fisk to gange om ugen. Hvad kan være årsagen til disse anbefalinger? Sæt 2 X Fisk smager dejligt, og det er sjovt at motionere hver dag. Motion styrker ens knogler, immunforsvar og muskelopbygning. Fiskekød kan øge ens kondital, hvis man kun motionerer lidt. Fisk indeholder fedtstoffer med en god sammensætning af fedtsyrer. Fisk indeholder meget mættet fedt, der kan styrke knoglerne. Danskere får for lidt kulhydrat til opbygning af knogler og muskler. 3/22 B2

4 Opgave 2 Miljøgifte i fisk Nogle tungmetaller kan skade fostres udvikling af hjernen. Fisk kan være en kilde til tungmetal i vores kost. Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte? Sæt 2 X Man må aldrig spise en fisk fanget på krog, da der er tungmetal i krogene. Fede fisk er i dårlig form og optager derfor aldrig tungmetaller. Tungmetaller er ikke farlige, hvis man motionerer hver dag. Tungmetal kan ophobes gennem fødekæden og ende i fødekædens sidste led. Det hvide kød i for eksempel rødspætter og torsk er rent fedt og fuld af tungmetaller. Nogle tungmetaller kan skade nervesystemet hos mennesker. 4/22 B2

5 Opgave 3 Ferskvandsfisk og sygdomme Fisk i sø og å kan ligesom mennesker angribes af bakterier. Man kan godt bekæmpe de skadelige bakterier hos fisk. Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Når sygdomsfremkaldende bakterier i vandet trænger ind i fisk, bekæmpes de ofte af fiskenes (nedbrydersystem, immunsystem, kromosomsystem, feed-back-system). Bakterierne kan gøre fiskene (fødesøgende, intravenøse, syge, pelagiske). I dambrug tjener man penge på fisk, og derfor vil man søge at (behandle, svække, klone, screene) de angrebne fisk. Det kan man gøre ved at tilsætte (nitrat, antigener, antibiotika, protoner) til vandet. Denne behandling kan (præge, bekæmpe, stimulere, trimme) bakterierne. Det hjælper ofte, men det kan give problemer for (drivhuseffekten, vandmiljøet, diagnosen, genhyppigheden). 5/22 B2

6 Opgave 4 Bakterier og resistens Ved et overforbrug af bakteriedræbende medicin i et dambrug kan man risikere, at nogle bakterier bliver resistente over for den anvendte medicin. Hvad betyder det, når en sygdomsfremkaldende bakterie bliver resistent? Sæt et X Fiskene bliver raske og vokser godt. Bakterien bliver et fødeemne for fiskene. Fiskene og bakterierne får gavn af hinanden. Bakterien bliver ikke påvirket af medicinen. Bakterierne forsvinder fra dambruget. 6/22 B2

7 Opgave 5 Iltsvind Iltsvind er almindeligt i indre, lavvandede danske farvande i sensommeren. Iltsvind skyldes mangel på ilt (oxygen, O 2 ) i vandet. Illustrationen viser udbredelse af iltsvind august Blå viser iltsvind (< 4 mg O 2 /l) og rød kraftigt iltsvind (< 2 mg O 2 /l). Kilde: Aarhus Universitet, 2012 Hvad kan være forklaring på iltsvindet? Sæt 3 X Bakterier har nedbrudt organisk stof ved havbunden. Der er tilført mange næringssalte til farvandet. Mange alger er sunket ned til bunden, hvor de rådner. Fiskerne har fanget alt for mange fisk om sommeren. En storm har medført kraftig vandudskiftning. Der er sejlet alt for mange motorbåde om sommeren. Det har været en kold sommer med meget regnvejr. 7/22 B2

8 Opgave 6 Fisk og mangel på ilt (O 2 = oxygen, ilt) Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Både i saltvand og ferskvand skal fisk have adgang til O 2 til deres (regeneration, evolution, respiration, prægning). Er der for lidt ilt til fiskene, risikerer de at (deponere, dø, mutere, donere) med mindre, at fiskene kan (forvitre, fordøje, flygte, filtrere). 8/22 B2

9 Opgave 7 Iltoptagelse hos laksefisk (Ilt = oxygen, O 2 ) Se på tegningen. Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes En laks optager ilt fra (søbunden, luften, bobler, vandet). Ilt skal bruges i cellernes (ribosomer, mitokondrier, gener, cellemembran) til at frigive energi fra (nitrit, sukkerstoffer, kulilte, galden). Processen kaldes (feed-back, succession, respiration, transfusion). Når blodet har optaget ilt, løber det blandt andet til (svømmeblæren, gællerne, musklerne, proteinsyntesen). Efter at blodet har afgivet ilt, løber det til (nyrerne, hjertet, leveren, musklerne), hvorfra det pumpes til (mundhulen, gællerne, tarmsystemet, nervesystemet) for at blive iltet igen. 9/22 B2

10 Opgave 8 Ilt og fotosyntese Alle fisk skal bruge ilt (oxygen, O 2 ), når de respirerer. Alger og planter producerer ilt ved fotosyntesen. Hvilken proces viser fotosyntesen? Sæt et X CH 4 + 6CO 2 + mørke O 2 + C 6 H 6 O H 2 O 6CO 2 +6H 2 O + lys C 6 H 12 O 6 + 6O 2 C 6 H 12 O 6 + 6O 2 + lys 6HO + 6CO 2 + O 2 6H 2 O + 6CO 2 + 6O 2 + lys C 6 H 12 O 6 + O 2 + OH 10/22 B2

11 Opgave 9 Laks ved kysten En klasse har haft besøg af en fisker. Han fortalte eleverne, at mange laks på nogle tidspunkter af året kommer tæt på land. Hvad kan være årsag til, at der i perioder kan være mange laks tæt på land? Sæt 3 X Tæt på land er vandet ofte meget grumset og uklart. Der er mange sten, som laksen kan skjule sig bag. Her er mange brandmænd, der kan beskytte laksen med deres nældetråde. Der er mange motorbåde, som giver strømhvirvler i vandet. Laksene er på vej tilbage mod store åer og floder for at gyde. Tæt på kysten er der meget nitrat og fosfat, som laksen kan æde. Laksene spiser sig store og fede i forskellige byttedyr i havvandet tæt på land. 11/22 B2

12 Opgave 10 Elritser i stimer Elritse er en lille ferskvandfisk, der om sommeren svømmer i store stimer. Hvilke fordele kan der være for elritsen ved at svømme i store stimer? Sæt 2 X I stimen er det lettere for elritserne at undgå skadelige snyltere. Elritse er sociale fisk, som kan lide at holde hinanden med selskab. I en stime bliver den enkelte elritse bedre beskyttet mod rovfisk. Det er en fordel, da alle elritser i stimen kan tage del i yngelplejen. Da elritser samtidig udskiller æg og sæd, er befrugtning af æggene effektiv. Den enkelte elritse skal bare følge lederfisken og behøver ikke selv at tænke. 12/22 B2

13 Opgave 11 Springlag Dybde meter Temperatur Næringssalte Ilt (oxygen, O 2 ) Der kan om sommeren opstå et springlag i både havet og dybe søer. Springlaget er et grænselag, som adskiller det øverste varme vand fra det nederste kolde vand. Brug figuren og sæt et X i hver linje i søens vand over springlaget. i springlaget. på 16 meters dybde. på søbunden. Døde planktonalger ophobes Der er et stort temperaturfald Iltindholdet falder kraftigst Fisk har mest O 2 til rådighed Der foregår mest fotosyntese 13/22 B2

14 Opgave 12 Sigtdybde En gruppe elever skal måle sigtdybden i en sø. Sigtdybden er et mål for, hvor klart vandet er. Hvad skal eleverne bruge til at måle sigtdybden? Sæt et X 14/22 B2

15 Opgave 13 Sigtdybde Eleverne måler sigtdybden i en dyb sø til at være cirka 0,4 meter. Hvad kan være årsag til, at sigtdybden er lille? Sæt 2 X Der kan være mange afløb fra søen til havet. Overfladevandet er under 8 C. Der kan være mange små partikler i vandet. Der ligger et højtryk over området. Der er mange planktonalger i vandet. Det har været voldsomt uvejr i ugen før. Der kan være mange, store rovfisk i søen. 15/22 B2

16 Opgave 14 ph i vand Nogle elever skal undersøge påvirkning af ph-værdien i vand. Eleverne opstiller et forsøg med 5 små akvarier med vand. Vandoverfladen i alle akvarier dækkes med et lag paraffinolie, som forhindrer udveksling af stoffer mellem vand og luft. I hvilket akvarium er vandet mest surt og har lavest ph, når der er gået en time fra forsøgets start? Sæt et X 16/22 B2

17 Opgave 15 Skalle og osmose Skallen er i Danmark tilpasset livet i ferskvand. Hvis en skalle flyttes over i havvand, har dens kropsog cellevæske en lavere koncentration af salt end havvandet. Hvad vil der ske, hvis en skalle blev flyttet fra ferskvand til saltvand? Sæt et X Skallen udskiller salte til saltvandet. Skallen udskiller mindre urin. Skallen søger mod bunden og går i dvale. Der trænger vand ud af skallens celler. Der trænger vand ind i skallens fedtceller. 17/22 B2

18 Opgave 16 Liv i en ny sø En landmand har på en mark gravet en ny sø for at udsætte krebs. Efter kort tid er der både plante- og dyreplankton, vandhulsinsekter og små fisk i søen. På hvilke måder kan forskellige organismer være kommet til søen? Sæt 2 X Dyr som salamandre og snegle har udviklet sig til fisk. Fiskeæg er medbragt fra en anden sø klistret til fugles fjerdragt. Planteplankton er svømmet gennem grundvandet til søen. Livet er af sig selv opstået i søen og har udviklet sig til planter og dyr. Nogle vandhulsinsekter er selv fløjet til søen fra et andet vandhul. Rovfisk har jaget meget dyreplankton over til den nye sø. 18/22 B2

19 Opgave 17 Mutationer hos fisk Mutationer kan være årsag til fysiske ændringer hos fisk. I Danmark har man både fundet fisk, der manglede øjne og fisk med to hoveder. Hvad er en mutation? Sæt et X En mutation er et gen, der kommer ud af cellekernen. En mutation er et gen, der omdannes til kulhydrat. En mutation er en ændring i en celles DNA. En mutation er, når fire proteiner smelter sammen. En mutation er en ændring af cellens ph. 19/22 B2

20 Opgave 18 Mutationer Hormoner fra mennesker og menneskelige aktiviteter kan være årsag til mutationer hos fisk. Hvor kan sådanne hormoner komme fra? Sæt 2 X Hormoner kan komme fra medicinrester, der skylles ud i toilettet og ender i sø og hav. nedbrydningsstoffer fra blade og grene i kompostbunker. mejeriers spildevand, der løber i kloakken og derfra ud i havet. urin med stoffer fra p-piller, som føres med spildevand ud til havet. drænvand med rester af kunstgødning, der løber med vandløb til havet. Små vatstykker, der skylles ud i toilettet og er blevet ført ud i havet. 20/22 B2

21 Opgave 19 Evolution hos fisk Fisk har gennemgået en udvikling gennem millioner af år. Hvilke begreber er vigtige for at forstå fiskenes evolution? Sæt 3 X Naturlig variation Fotosyntese Livsstil Selektion Diffusion Fødselsoverskud Blodsukker Energiomsætning Genteknologi 21/22 B2

22 Opgave 20 Fiskenes tilpasning Forskellige fisk er tilpasset forskellige forhold. Sæt et X i hver linje en god lugtesans. øjnene på samme side af fiskens hoved. en strømlinet krop. store finner med pigge. For at beskytte sig mod rovfisk, der angriber bagfra, har nogle fisk Nogle fisk, der lever på bunden, har Fisk, som er tilpasset livet i uklart vand, har ofte Hurtigt svømmende fisk har ofte 22/22 B2

23

24