VEJLEDNING OG SAMFUND (15 ETCS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING OG SAMFUND (15 ETCS)"

Transkript

1 København, semester F2014 VEJLEDNING OG SAMFUND (15 ETCS) Master i vejledning, modul 2 Koordinatorer Kristina Mariager-Anderson & Rie Thomsen Undervisere Ph.d.-stud. Louise Hvitved, IUP Lektor Anne Larson, IUP Adjunkt Jonas Greve Lysgaard, IUP Adjunkt Kristina Mariager-Anderson, IUP Lektor Line Lerche Mørck, IUP Lektor Helle Merete Nordentoft, IUP Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft, IUP Lektor Peter Plant, IUP Lektor Rie Thomsen, IUP Konsulent Jørgen Brock, Undervisningsministeriet Ekstern lektor Rita Buhl Ekstern lektor Gerd Christensen Ekstern lektor Randi Skovhus Ekstern lektor Jonas Sprogøe Vejledere Ekstern lektor Rita Buhl, Ph.d.-stud. Louise Hvitved, IUP, Adjunkt Jonas Greve Lysgaard, IUP, Adjunkt Kristina Mariager-Anderson, IUP, Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft, IUP, Lektor Peter Plant, Videnskabelig assistent Helene Valgren, IUP, 1

2 et med modulet er at give den studerende en indføring i vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge Kompetencemål Intellektuelle kompetencer Kompetence til at forstå, analysere, diskutere, perspektivere og forholde sig kritisk til empiriske / videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder vedrørende vejledningens samfundsmæssige rationaler, funktioner, konfliktområder samt økonomiske begrundelser Efter gennemført modul har den studerende desuden: viden om (el. overblik over og indsigt i) modeller der belyser vejledningsforhold i forskellige organisationer og organiseringsformer. viden om (el. overblik over og indsigt i) konkrete vejledningsformer og -strategier og disses samfundsmæssige begrundelser Faglige kompetencer Være i stand til at redegøre for, præsentere, analysere, diskutere og perspektivere empiriske/videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder fra vejledningsfeltet i forhold til samfundet. Efter gennemført modul har den studerende desuden: færdigheder i at analysere og vurdere problemer og muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, herunder tværinstitutionelt samarbejde vedrørende vejledning færdigheder i at analysere og vurdere kvalitetsudviklings- og målingsredskaber i vejledningspraksis færdigheder i at analysere og vurdere konsulent- og evaluatorrollen og mulighederne for at videreudvikle egen og andres vejledning. færdigheder i at analysere vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge. Praksiskompetencer På baggrund af ovennævnte intellektuelle og faglige kompetencer bliver den studerende i stand til at anvende forskningsresultater, teorier, begreber og metoder fra feltet i forhold til at sætte vejledningsaktiviteter ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Efter gennemført modul har den studerende desuden: kompetence til at udvikle og planlægge forslag til udvikling af vejledningspraksis kompetence til at udføre akademiske analyser, diskussioner og vurderinger af vejledningens samfundsmæssige rolle. kompetence til at forbinde forskningsmæssige analyser af vejledning til forslag til udvikling af vejledningspraksis kompetence til at anvende teorier og metoder til analyse af forskellige vejledningspraksis og deres samfundsmæssige placering og sammenhæng. Udvalgte teoretiske tilgange (fx sociologiske, socialpsykologiske teorier). Udvalgte metodiske tilgange (fx kvantitative og kvalitative, interview, feltarbejde og dokument/policyanalyse). Udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor modulets tema. 2

3 Tilrettelæggelsesform på modul 2 Undervisningen er bygget op af 11 undervisningsdage fordelt på fire seminarer. Undervisningen foretages hovedsageligt at forskere fra IUP og suppleres af eksterne lektorer. Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. 1. Seminar februar Seminar marts Seminar april seminar maj 2014 Der indgår fællesforelæsninger på tværs af de masteruddannelser, som udbydes ved IUP (DPU). Ved disse er IUP vært ved fælles morgenmad ( ) og frokost ( ). Fællesforelæsningerne fremgår af undervisningsplanen. Undervisningen foregår på IUP (DPU) Århus Universitet, Campus Emdrup i København. 5/2, 6/2, 7/2 lokale A210. 9/4 lokale A212, 10/4 lokale A412, 11/4 lokale A100a. Resten i lokale A405. Vejledning på modul 2 I forbindelse med opgaveskrivning på modul 2 er studerende fordelt i kollektive vejledningsgrupper. Vejledningen finder (hovedsagligt) sted på faste datoer i forbindelse med undervisningen. På modulet er der afsat tid til tre kollektive vejledningsseminarer i forbindelse med de tre sidste seminarer. 4-6 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer, som varer 2 timer pr. gang. Studerende skal forvente at fremsende materiale til vejledning mindst 4 arbejdsdage før vejledningen. Se i øvrigt dokument om kollektiv vejledning. Problemformuleringsseminar 11. marts, kl Kollektiv vejledning 11. april, kl Kollektiv vejledning 6. maj, kl Eksamen Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Opgaver kan skrives individuelt eller af indtil tre studerende i en gruppe. Eksamen aflægges individuelt. (Se studieordning). Grundbøger til modul 2 Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Via- Systime. (2. udgave, 2. oplag) Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. (S&E). Schultz Forlag. i kompendium og på blackboard I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet litteratur til undervisningsgangene. Primærlitteratur, mærket med *, er at finde i kompendiet. Primærlitteratur, mærket med #, findes i elektronisk udgave på BB. Herfra forventes studerende at printe og læse det, som er angivet som primær litteratur. 3

4 MODUL 2: VEJLEDNING OG SAMFUND DATO TID TITEL UNDERVISER 1. SEMINAR INTRODUKTION OG PRÆSENTATION AF SOCIOLOGISKE OG SOCIALPSYKOLOGISKE TEORIER IFT. UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING :00-12:30 Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik? Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 13:30-16:00 Vejledning som disciplinering: Michel Foucault Gerd Christensen :00-16:00 Vejledning som konstruktion og virkelighed - et socialhistorisk Jonas Greve Lysgaard blik på socialkonstruktivisme og spekulativ realisme :00-12:00 FÆLLES FORELÆSNING 2. SEMINAR TILGANGE/TEORIER IFT UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING :00-12:30 Kvantitativ metode Anne Larson 13:30-16:00 Livslang vejledning som politik, praksis og deltagelse Kamilla Nørtoft :30-12:00 Vejledningens Videnskabsteori Randi Skovhus og Rita Buhl 13:00-15:00 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING 15:00-17:00 Dokumentanalyse/Policyanalyse Anne Larson :00-12:30 Social praksisteori Rie Thomsen 13:30-16:00 Kvalitative metoder herunder introduktion til Pierre Bourdieu Louise Hvitved 3. SEMINAR KOMPETENCEUDVIKLING, ORGANISATORISK LÆRING OG NYE FÆLLESSKABER :00-12:30 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING 13:30-16:00 Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder :00-15:00 Læring i organisationer eksempel på kompetenceudvikling på en offentlig arbejdsplads :00-12:30 FÆLLES FORELÆSNING 13:30-16:00 Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge Kristina Mariager-Anderson Jonas Sprogø/Rie Thomsen Line Lerche Mørck 4. SEMINAR LOVGIVNING, KVALITET OG TVÆRFAGLIGHED :00-12:30 Tilblivelse af lovgivning for vejledning med Ungepakke Jørgen Brock 2 som eksempel samt et indblik i ressourcefordeling og anvendelse indenfor vejledningsområdet 13:30-16:00 Tværfaglig vejledningspraksis Helle Nordentoft :00-12:30 Kvalitet i vejledning evidens Peter Plant 13:30-15:00 Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering 15:00-17:00 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 4

5 1. SEMINAR onsdag d. 5. fredag d. 7. februar 2014 TEMA INTRODUKTION OG PRÆSENTATION AF SOCIOLOGISKE OG SOCIALPSYKOLOGISKE TEORIER IFT. UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING 1. lektion: Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik. Introduktion til modul 2 Onsdag d. 5.2, kl. 10:00-12:30 Underviser: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson Efter undervisningen har den studerende: Fået fortalt om egne forventninger til modul 2 Fået en introduktion til modul 2 på masteruddannelsen i vejledning mål og midler Fået en introduktion til forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på forholdet mellem individ og samfund teori i analyser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anvende forskellige undersøgelsesmetoder. Og den studerende har deltaget i en diskussion af flg. spørgsmål: Hvad er vejledning? Hvorfor et samfundsmæssigt blik? Hvordan et samfundsmæssigt blik? De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 2 i undervisningens første del. Modul 2 opgavens tema præsenteres. I anden del diskuteres forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle. Tilrettelæggelse af undervisningen De studerendes forventninger til modul 2 afdækkes og diskuteres først i plenum, hvor underviseren supplerer med uddybende information om modulet. Anden del er baseret på forelæsning og på gruppearbejde. Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Indledning, ViaSystime. s Thomsen, Rie (2009): Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. Kap. 1 og 3 *Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv. Kapitel 12. * Supplerende litteratur Hermann, Stefan (2012). Anthony Giddens i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. s Nørgaard, Britte (2012). Thomas Ziehe i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime s Læse tekster i grundbøgerne, i kompendium og på BB Orienter jer i undervisningsplanen og i de to grundbøger Overvej og skriv gerne de forventninger I har til modul 2 ned. 5

6 2. lektion: Vejledning som disciplinering: Michel Foucault Onsdag d Kl. 12:30-16:00 Underviser: Gerd Christensen Efter undervisningen har den studerende udviklet kendskab til centrale begreber og forståelser i Michel Foucaults begrebsunivers. Den studerende har i løbet af undervisningen deltaget i diskussioner vedr. begrebernes analytiske anvendelighed på forskellige vejledningsproblematikker. I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser så som magt, viden og subjekt samt de måder, hvorpå disse begreber er indbyrdes infiltrerede hos Foucault. Endvidere diskuteres forståelsen i relation til vejledning som praksis. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen vil bestå af forelæsning samt diskussion på holdet. *Christensen, Gerd (2008). Individ og disciplinering. Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 1 (s ) og kap. 9 (s ). *Foucault, Michel (1994a). The subject and power I: Power. Essential works of Foucault Vol. 3. Faubion, James D. (edt.). Penguin Books. Hermann, Stefan (2012). Michel Foucault i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime (s.68-91) Overvej, hvordan Foucaults forståelser kan bidrage til forståelsen af vejledningspraksis. Dette kan være generelt eller med udgangspunkt i eksempler fra egen praksis. 3. lektion: Vejledning og den moderne/post-moderne udfordring- et socialhistorisk blik på teoriudvikling i det moderne og post-moderne samfund Torsdag d Kl. 10:00-16:00 Underviser: Jonas Greve Lysgaard, DPU At introducere de studerende til sammenhængen mellem teoriudvikling og samfundsudvikling i et historisk fokus på det 20. og 21 århundrede. At give et overblik over betydningen af det postmoderne for teoriudvikling i et vejledningsperspektiv. At give de studerende en forståelse for det aktuelle spirende brud med den postmoderne teoriudvikling, eksemplificeret igennem den spekulative realisme. At den studerende efter denne session vil kunne forholde sig til, hvordan samfund og teoriudvikling er nøje koblet og hvilken betydning dette har haft et historisk og aktuelt perspektiv. Fremvæksten af det postmoderne i samfund og teori eksemplificeret ved kritisk teori og frankfurterskolen. 6

7 Fremvæksten og brugen af begreber som dekonstruktion, diskursanalyse og socialkonstruktionisme. Den aktuelle kritik af brugen af diskursanalysen og det socialt konstruerede individ set fra et spekulativt realistisk perspektiv. Tilrettelæggelsen af undervisningen Undervisningen vil veksle mellem oplæg om dagens tekster og øvelser hvor de studerende anvender teorierne i forhold til deres egen praksis. *Appignanesi, Richard & Garrat, Chris (2007) Introducing Post-modernism. Cambridge: Icon Books. *Habermas, Jürgen & Seyla Ben-Habib (1981) Modernity versus Postmodernity New German Critique, No. 22. (13 sider) *Bryant, Levi, Harman (2013) Politics and Speculative Realism. Speculations, No. 4. ( 7 sider) Supplerende Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Kapitel om Jürgen Habermas. Bjerre, Henrik Jøker og Carsten Bagge Laustsen (2006) Slavoj Žižek. Roskilde Universitetsforlag. (29 sider) Det forventes, at de studerende har læst litteraturen. Overvej, hvad det betyder at være moderne, og hvad det betyder at leve i et samfund, der kommer efter det moderne. Fælles forelæsning titel afventes Fredag d. 7/ kl Forelæser: afventes Kl Fælles kaffe v/festsalen Kl Forelæsning : afventes Kl Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop) 7

8 2. SEMINAR d. mandag d onsdag d. 12. marts 2013 TEMA TILGANGE/TEORIER IFT UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING 4. lektion: Kvantitativ metode Onsdag d. 10/3 kl Underviser: Anne Larson Efter undervisningen vil de studerende være i stand til at planlægge og gennemføre spørgeskemaundersøgelser, at gennemføre simple statistiske analyser af data frembragt gennem spørgeskemaundersøgelser, samt at forholde sig kritisk til kvantitative undersøgelser, som de i kraft af deres arbejde bliver præsenteret for. Lektionen vil bestå i en introduktion til spørgeskemaer og statistiske analyser. Fokus vil være på: Udvælgelse/sampling af respondenter Konstruktion af spørgeskema Simple uni- og bivariate statistiske analyser Tolkning af statistiske analyser. Undervisningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen. Diskussionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave. *Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s , ). Hans Reitzels Forlag. Udover at have læst teksterne af Hansen og Andersen, skal de studerende forud for undervisningen have tænkt over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kunne indgå i deres semesteropgave. 5. lektion: Livslang vejledning som politik, praksis og deltagelse Onsdag d. 10/3 kl Underviser: Kamilla Nørtoft At give indsigt i livslang vejledning som politik og praksis. Hvordan opstår begrebet livslang vejledning? Hvad er relationen mellem begrebet livslang læring og livslang vejledning? 8

9 Hvordan omsættes livslang læring og livslang vejledning i praksis? (Forskellige institutioner, sektorer, livsfaser) Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem arbejde i studiegrupper og fremlæggelser og diskussioner i plenum. Omdrejningspunktet er besvarelse/diskussion af de to spørgsmål som de studerende har forberedt til undervisningen. Primær litteratur *Sultana, R.G. (2011). Lifelong guidance, citizen rights and the state: reclaiming the social contract. British Journal of Guidance and Counselling, 39(2), EU-Commission (2004). Resolution om livslang vejledning: Bruxelles. EU. (2008). Council Resolution on better integrating lifelong guidance into lifelong learning strategies. Woller, Hanne(2008) Voksenvejledning - livslang vejledning. Via Vejledning. Printes fra dette link: _livslang_vejledning hanne_woller.aspx Sekundær litteratur Meddelelse fra Kommissionen af 21. november Realiseringen af et europæisk område for livslang læring [KOM(2001) 678 endelig Boysen, Lis m.fl.(2008): Strategier for karrierevejledning. København. VUE Plant, Peter (2008) Udfordringer til Livslang vejledning. Via Vejledning. Printes fra dette link: _vejledning peter_plant.aspx Sultana, Ronald G (2007): Europe and the shift towards Lifelong Guidance. A synthesis report on Progress in implementing the Council Resolution. Cedefop s Tag noter til (redegør kort for) rationalerne bag indførelsen af livslang læring og livslang vejledning som politik og som praksis. Lav en omvendt uddannelsesplan, du kan tage udgangspunkt i dig selv eller du kan lave et interview med en anden person. Du skal sammenfatte interviewet i en omvendt uddannelsesplan. I en omvendt uddannelsesplan begynder du med dér, hvor du er i dag og arbejder dig bagud ved at beskrive de jobs, du har haft, de kurser eller andre muligheder for læring, som du har (for)fulgt. Overvej også hvilken vejledning du selv har haft kontakt med og hvordan kontakten kom i stand. 6. lektion: Videnskabsteori og vejledning Tirsdag d. 11/3 kl Underviser: Rita Buhl & Randi Skovhus Den studerende har efter undervisningen kendskab til forskellige videnskabsteoretiske paradigmer, som adresserer vejledning som vidensfelt. Målet er, at den studerende får et videnskabsteoretisk grundlag for at 9

10 analysere og vurdere vejledningspraksis og dens samfundsmæssige placering og sammenhæng og i forhold til at analysere grundlaget for forskning, undersøgelser og evalueringer på vejledningsfeltet. Hvorfor videnskabsteori i vejledning? Videnskabsteoretiske retninger Videnskabsteori og vejledning Tilrettelæggelsesform Der veksles mellem korte oplæg og refleksion i grupper dels ift. udleveret empirisk materiale og dels ift. egen praksis *Brinkkjær og Høyen (2011): Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. Gyldendal Akademisk. Kapitel 5: Aktionsforskning * *Christensen (2002): Psykologiens videnskabsteori en introduktion. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. Kapitel 5: Psykologien som humanvidenskab* #Beck Holm (2011): Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. Samfundslitteratur. Frederiksberg# o Kapitel 2: Positivismen: Den første videnskabsteori o Kapitel 3: Poppers kritiske rationalisme o Kapitel 4: Kuhns paradigmeteori Supplerende litteratur Ovennævnte bøger kan evt. læses i sin helhed Forberedelse til undervisning Læs den litteratur, der er angivet under primær litteratur. Overvej hvordan den læste litteratur om videnskabsteori bidrager til at granske egen praksis og evalueringer, undersøgelser og anbefalinger til vejledningsfeltet. Noter et par eksempler, som medbringes til undervisningen. Kollektiv akademisk vejledning Tirsdag d. 11/3, kl. 13:00-15:00 Problemformuleringsseminar: Hver studerende medbringer 3 udkast til en problemformulering, som præsenteres i vejledningsgruppen. Målet med vejledningen er, at den studerende spores ind på, hvad han/hun vil arbejde med og hvordan. Sted aftales mellem gruppen og vejlederen. 7. lektion: Dokument-/policyanalyse Tirsdag d. 11/3 kl. 15:15-17:00 Underviser Anne Larson et med lektionen er, at gøre de studerende i stand til at gennemføre en mindre dokumentanalyse af policy papirer. 10

11 Lektionen vil indeholde en introduktion til begrebet policyanalyse og til udvalgte tilgange til analyse af policy papirer. *Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What s the problem represented to be? (s. 1-53) *Larson, A. (2011). Lifelong Learning From European Policy to national legislation. Paper presented at the ECER conference, September 2011, Berlin, Germany. De studerende forventes at have læst den opgivne litteratur samt have reflekteret over policy papirer, der kunne være relevante at analysere i forhold til deres praksis 8. lektion: Social praksisteori Onsdag d. 12/3, kl. 10:00-12:30 Underviser: Rie Thomsen At de studerende får indblik i et teoriområde: Social praksisteori og kan anvende begreber fra dette i kvalitative analyser af vejledning og samfund Med afsæt i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber gives en introduktion til social praksisteori og særligt kritisk psykologi samt hvordan denne kan anvendes i analyser af problematikker knyttet til vejledning. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tager afsæt i en introduktion til social praksisteori og kritisk psykologi, de studerende inddrages via en øvelse i collaborative learning se i øvrigt forberedelse til undervisningen. Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. (Kap.2, 6 og 7) *Dreier, Ole (1999). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I K. Nielsen & S. Kvale (red) Mesterlære. Hans Reitzels forlag. Læs teksterne. I løbet af forelæsningen vil der være collaborative learning vedr. flg. spørgsmål: Gruppe 1. Redegør kort for begrebet deltagelse, hvilken betydning tillægges dette i social praksisteori/kritisk psykologi? Gruppe 2. Redegør for begreberne om personlige deltagerbaner og personlige læringsbaner Gruppe 3. Redegør for begreberne om samfundsmæssige og institutionelle deltagerbaner Gruppe 4. Redegør for den overordnede pointe i Dreiers artikel 9. lektion: Kvalitative metoder herunder introduktion til Bourdieu Onsdag d. 12/3, kl. 13:30-16:00 Underviser: Louise Hvitved At de studerende får indsigt i det kvalitative forskningsinterview, og at de studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk til kvalitative interviewundersøgelser. Endvidere får de studerende kendskab til meto- 11

12 derne deltagende observation og struktureret observation. De studerende får introduktion til Pierre Bourdieus begreber habitus, kapital og felt. På denne undervisningsgang arbejdes der med konkrete værktøjer til at planlægge og udføre et kvalitativt forskningsinterview. Endvidere vil der blive diskuteret fordele og ulemper ved forskellige former for interviews og spørgsmålstyper. De studerende vil få mulighed for at foretage individuelle interviews eller gruppe-interviews med hinanden. Desuden præsenteres følgende observationsmetoder: deltagende observation og struktureret observation. Det diskuteres hvordan forskeren kan præge observationerne ved enten at være deltager i det observerede felt eller ikke deltagende. De studerende bliver introduceret for Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapital og felt. Tilrettelæggelse af undervisningen De kvalitative metoder og teoretiske begreber gennemgås og diskuteres. Herudover øver de studerende sig i at arbejde med interviews. *Justesen, L. & Mik-Meyer, N.: Deltagerobservation. I Justesen, L. & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. (s ) København: Hans Reitzels Forlag. Olesen, S. G. & Pedersen, P. M. (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime. (2. udgave, 2. oplag), kapitlet om Pierre Bourdieu. *Tanggaard, L. og Brinkmann, S.: Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2010) (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. (s ) København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litteratur Wilken, L. (2005). Habitus, kapital og felt Bourdieus greb til analyse af praksis. I Esmark, Anders, Carsten Bagge Lausten & Niels Åkerstrøm Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier. (s ) Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. I bedes læse litteraturen som er knyttet til undervisningen. Overvej: Hvordan du kan gøre brug af interviews og observationer inden for dit praksisområde? 12

13 3. SEMINAR: onsdag d. 9.- fredag d. 11. april 2013 TEMA KOMPETENCEUDVIKLING, ORGANISATORISK LÆRING OG NYE FÆLLESSKABER Kollektiv akademisk vejledning Onsdag d. 9/4, kl. 10:00-12:00 og sted aftales mellem gruppen og dens vejleder. 10. lektion: Kompetencebegrebet og vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling Onsdag d. 9/4, kl. 13:00-15:00 Underviser: Kristina Mariager-Anderson Efter denne session vil den studerende have kendskab til kompetencebegrebets forskellige definitioner og indsigt i vejledning som kompetenceafklarings- og udviklingsværktøj. Sessionen er en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegrebet (som er kendetegnet ved en udvikling fra kvalifikationer til kompetencer og fra uddannelse til læring) set i relation til vejledning i arbejdslivet. Sessionen vil komme med eksempler på, hvordan vejledning, herunder perspektiver og problematikker, i forhold til voksenuddannelse kan foregå på små og mellemstore virksomheder i Danmark. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem oplæg, refleksion i grupper og diskussioner i plenum. *Colardyn, D. & J. Bjornavold (2004). Validation of Formal, Non-Formal and Informal Learning: policy and practices in EU Member States. In: European Journal of Education, Vil. 39, No. 1, 2004 *Ellström, Per-Erik (2004). Kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Forudsætninger, processer, effekter. I Andersen, V. B. Clematide og S. Høyrup (red.). Arbejdspladsen som læringsmiljø. København: Roskilde Universitetsforlag. (s ) *Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Illeris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. København. (s ) Supplerende litteratur Gyts Olesen, Søren (2012). Pierre Bourdieu. I Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012) Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime. (2. udgave, 2. oplag) (s ) Forberedelse Læs den angivne tekst og gør dig overvejelser over, hvordan man forstår kompetence i din virksomhed, hvordan arbejder man med kompetenceudvikling samt hvordan dette relaterer sig til indholdet i teksterne og forelæsningen. om/hvordan vejledning kan bruges som kompetenceudviklingsværktøj på din arbejdsplads 13

14 lektion: Læring i organisationer eksempler på kompetenceudvikling på en offentlig arbejdsplads Torsdag d. 10/4, kl. 10:00-16:00 Underviser: Jonas Sprogø/Rie Thomsen Efter undervisningen har den studerende, gennem diskussion af et aktuelt kompetenceudviklingsprojekt, udviklet kendskab til og forståelse for de dilemmaer og problematikker, der knytter sig til kompetenceudvikling og læring i organisationer. Den studerende vil få præsenteret en række centrale begreber om organisatorisk læring og læring på arbejdspladsen, samt få præsenteret metodiske og læringsmæssige overvejelser omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af praksisnære læringsaktiviteter i en organisation. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i relation til vejledning som institutionelt arrangement. Undervisningen vil indeholde oplæg om et konkret kompetenceudviklingsprojekt i en større offentlig virksomhed. Undervisningen vil også indeholde præsentation og diskussion af relevant teori om organisatoriske læreprocesser og læring i arbejdslivet. Tilrettelæggelse af undervisningen Med udgangspunkt i et oplæg om et kompetenceudviklingsprojekt, Social Kapital i Sydsjælland og Lolland- Falsters Politikreds, inddrages teorier om organisatorisk læring og læring i arbejdslivet i en diskussion om hvordan kompetenceudvikling kan tilrettelægges og gennemføres i praksis samt hvilken rolle forskellige vejledningsformer kan have som understøttende værktøjer. Anden del af undervisningen tilrettelægges som en dialog mellem de studerende, Jonas Sprogøe og Rie Thomsen om flg. spørgsmål: Hvordan kan vi ud fra ovenstående eksempel forstå læring i organisationer og kompetenceudvikling i lyset perspektiver om livslang vejledning og læring? Og I lyset af vejledning som institutionelt arrangement? *Cook, S., & Yanow, D. (1993). Culture and Organizational Learning. Journal of Management Inquiry, 2, * *Ellström, P-E. (2004). Reproduktivt och utvecklingsinriktat lärande i arbetslivet, IN: Ellström & Hultman (red.), Lärande och förändring i organisationer. Om pedagogikk i arbetslivet, Lund: Studentlitteratur, pp * *Rosenmeier, S.L., (2007), Den sociale kapitals fædre, IN: Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.) Social kapital som teori og praksis, København, Forlaget Samfundslitteratur *Sprogøe, J. (2013), Social kapital i hierarkiske organisationer, IN: Tidsskrift for arbejdsliv, 15. årg. Nr. 1, marts 2013, pp *Sprogøe, J. (2012), Udvikling af social kapital i teori og praksis. IN: ARGO Nyhedsbrev, nr. 19, oktober 2012, pp De studerende bedes til undervisningen kort beskrive et kompetenceudviklingsprojekt, som de selv har gennemført eller har været del af i egen organisation med vægt på følgende spørgsmål: Hvad var målet med kompetenceudviklingsprojektet? Hvilke konkrete ting skulle læres /forandres? Hvor og hvordan er projektet blevet forankret? Hvilke aktører har måtte gøre hvad anderledes? Hvordan er de blevet rustet til det? Hvordan er det gået med projektet? 14

15 Fællesforelæsning. Titel afventes Onsdag d. 11/4, kl. 9:30-12:30 Forelæser: afventes Kl Kaffe og brød Kl Forelæsning Kl Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop) 13. lektion: Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge Fredag d. 11. april, kl. 13:30-16:00 Underviser: Line Lerche Mørck At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis Dvs. reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for udsatte unge, herunder især etnisk minoritetsunge i produktionsskolen. Temaer/indhold: Temaer/indhold: Der introduceres til situeret læringsteori og kritisk socialpsykologisk teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i regi af højskole og produktionsskole. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis. *Mørck, L. L. Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Praxis development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue: Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I & Schmachtel, S (ed.): *Mørck, L. L. (2011): Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. Published online, February 16, 2011: *Mørck, L. L. (2010): Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: *Mørck, L. L. (2007). Young ethnic minorities in education. How to expand possibilities for learning and transcending of marginalization. Deventer, V., Blanche, T., Fourie, & Segalo (ed.): Citizen City. Between Constructing Agent and Constructed Agency. Canada: Captus University Publications *Mørck, L. L., Jensen, S., Elholm, N. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. Liv i skolen,

16 Forberedelse Læs de fem artikler, og tegn et livsportræt (se figur 2, Mørck 2007, s. 155), hvor du markerer tidspunkter/perioder i dit liv, hvor konflikt-episoder, særlige fællesskaber, eller evt. (anderledes) voksne, har haft særlig (begrænsende og/eller udvidende) betydning for dig. Til undervisningen udveksles disse forberedte refleksioner med en side-makker; hvilken slags fællesskaber havde betydning for dig i din livsbane, diskuter ændringer i orienteringer i livet, og hvorvidt (grænse)fællesskaber og (anderledes) voksne er noget I også kan genkende fra jeres liv? Supplerende litteratur for evt. interesserede Mørck, L. L. (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag, Mørck, L. L. (2011b). Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Akademisk Forlag, Mørck, L. L. Elholm, N. & Jensen, S. M. (2012). Praksisudvikling og respektproduktion gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. (red.) Gerd Christensen, Frans Ørsted Andersen: Den positiv psykologis metoder Forskning, Assessment, test, udviklingsarbejde og intervention kritisk. Dansk psykologisk forlag

17 4. SEMINAR: mandag d. 5.-onsdag d. 6. maj 2013 TEMA LOVGIVNING, KVALITET OG TVÆRFAGLIGHED 14. lektion: Om tilblivelse af ny lovgivning inden for vejledningsområdet belyst med Ungepakke2 Mandag d. 5/5, kl. 10:00-12:30 Underviser: Konsulent i Undervisningsministeriet Jørgen Brock At de studerende får viden om de politiske processer bag dansk vejledning samt overblik over og indsigt i vejledningspolitiske tiltag og strømninger (hvorfor, hvordan og hvorhen). Omdrejningspunktet er vejledningspolitik set fra Undervisningsministeriet og den politiske proces i forbindelse med behandling af lovforslag. Hvor mange ressourcer bruges der på vejledning og hvordan fordeles de? Hvilke interesser er i spil, og hvordan kommer de til udtryk i en vejledningsfaglig sammenhæng? Hvordan er processen fra et politisk forlig til udmøntning og implementering af ny lovgivning inden for vejledning? Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tager afsæt i en forelæsning og afsluttes med fælles diskussion af forelæsningens temaer. *Artikel i Vejlederforum: Da vejledningen mistede sin uskyld: Ungepakken link til Undervisningsministeriet Forslag til lov om ændring af lov om vejledning, de almindelige bemærkninger # https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= # Lovforslaget (L194) med tilhørende spørgsmål-svar, høringsnotat mv. Ny lovgivning om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet # https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Ny lovgivning om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner mv. # https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Forberedelse Læs litteraturen - vær især opmærksom på, at der i ovennævnte lovforslag 194 er spørgsmål/svar til/fra ministeren, som giver indblik i, hvad der har interesseret/bekymret eksterne aktører, og læs endvidere de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvori de bagvedliggende overvejelser/analyser for lovforslag er at finde. 17

18 15. lektion: Tværfaglig vejledningspraksis Mandag D. 5/5, kl. 13:30-16:00 Underviser: Helle Merete Nordentoft Målet med undervisningen er, at den studerende får indsigt i muligheder og udfordringer i en tværfaglig vejledningspraksis gennem præsentationen af en model for tværfaglig intelligens. Tværfaglighed er på vej til at blive det nye flagskib indenfor vejledningsfeltet som er med til at løfte vejledningens centrale rolle frem i forhold til at bygge broer og skabe frugtbare overgange mellem professioner og institutioner, som brugere, de unge og patienter kommer i kontakt med. Afsættet for undervisningen er, at tværfaglighed er et komplekst fænomen, som tænkes at være løsningen på komplekse problemstillinger, der fordrer, at vejlederen kan handle innovativt og tænke på tværs. I undervisningen præsenterer jeg således et udkast til model for tværfaglig intelligens, som arbejder med denne kompleksitet gennem at belyse 4 centrale dimensioner i indenfor tværfaglighed. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og øvelser, hvor jeg lægger op til, at de 4 dimensioner i modellen diskuteres med afsæt i de studerendes egen vejledningspraksis. Just, Eva & Nordentoft, Helle Merete (2012): Tværfaglig praksis. København: Hans Reitzels Forlag. *Schultheiss, Donna E Palladino & Pennington, Deneen (2009): Problems With and Needs for Interdisciplinary Interactions in Vocational Guidance. The Career Development Quarterly; #57(4), pp *Axelsen, Inga og Olesen, Birgitte Ravn (2002): At gøre op med det, som tages for givet. Social Kritik 78, 14. årg., s Supplerende litteratur Plum Elisabeth (2007): Kulturel intelligens. København: Børsens Forlag Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. Gittel, Jody Hoffer (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. København: Munksgård Link til mindre artikel om Gittels teori om Relationel koordinering : content/uploads/2012/12/relationel-koordinering_en-teoretisk-introduktion-version-21- december_header-fair-proces.pdf Sense, A. (2005): Facilitating conversational learning in a project team practice. Journal of Workplace learning, Vol. 17, # 3. Læs litteraturen og overvej, hvordan tværfaglighed fylder i din vejledningspraksis. Hvilke muligheder og udfordringer oplever du og hvordan påvirker tværfaglighed din vejlederrolle? 18

19 16. lektion: Kvalitet i vejledning evidens Tirsdag d. 6/5, kl. 10:00-12:30 Underviser: Peter Plant Målene for denne session er at de studerende efter undervisningen og egen læsning har udviklet indsigt i danske og internationale tilgange og centrale begreber ift kvalitet i karrierevejledning, samt et indblik i diskussionen om evidens i vejledning I undervisningen gennemgås eksempler på danske og internationale tilgange til kvalitet i karrierevejledning, herunder en kritisk tilgang til evidens-begrebet i denne sammenhæng Tilrettelæggelsesform Undervisningen tilrettelægges som en kombination af forelæsning, casearbejde og øvelser, som vil være inspirationspunkter ift. modul 2 opgaver. Læs litteraturen, orienter dig på blackboard Overvej hvilke kvalitets-sikringssystemer du møder i dit job - og hvordan de påvirker fokus i dit arbejde Overvej hvilke evidens opfattelser du møder i dit job - og hvordan de påvirker fokus i dit arbejde Hughes, D. (2009). Evidence and Impact: Careers and Guidance-related Intervention. Reading: CfBT. See *Plant, P. (2004). Quality in Career Guidance: Issues and Methods. International Journal for Educational and Vocational Guidance. Volume 4, Numbers 2-3 (2004), pp *Plant, P. (2011). Quality assurance and evidence in career guidance in Europe : counting what is measured or measuring what counts? International Journal For Educational and Vocational Guidance, May 2011, pp Supplerende litteratur Larsen, M.S., mfl. (2011). Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. 168 s. KBH: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU/Aarhus Universitet. Se Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. + diskussion i Vejlederforum om amme: Plant, P. (2001). Quality in Career Guidance. Paris: OECD. Se: 19

20 17. lektion: Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering Tirsdag d. 6/5, kl. 13:30-15:00 Underviser: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson 1) Opsamling på modulet. Hvad har vi været igennem, perspektiver, teorier, opklarende spørgsmål og diskussioner. Hvad står særligt frem? Hvilken viden har I fået med jer? 2)Evaluering. Vi lægger et evalueringsskema ud på BB efter 3. seminar, som vi håber og forventer, I udfylder forud for undervisningen, da den mundtlige evaluering udføres som en delphi-evaluering, som tager afsæt i jeres skriftlige kommentarer til undervisningen. Kollektiv akademisk vejledning Tirsdag d. 6/5 kl Under vejledningen udarbejdes en skitse for, hvordan de studerende vil færdiggøre opgaven, desuden introduceres rammerne omkring eksamen på modul 2 med afsæt i en nærlæsning af studieordningen særligt bilag 1. Sted aftales mellem gruppen og dens vejleder. 20

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Akademiuddannelsen i HR

Akademiuddannelsen i HR Ob.1: Den strategiske HR-funktion Formål - Hellerup Formålet med modulet er at give den studerende en indgående forståelse for egen rollevaretagelse og for HR-funktionens strategiske rolle i at sikre god

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

AU VIDEN. Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130

AU VIDEN. Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130 Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130 Deltagere: Gorm Hansbøl, Karen Lund, Elina Maslo, Bent B. Andreasen, Nina Tange, Anne Larson, Hanne Knudsen,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer 11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer Datoer for målmøder 13.2 til 21.2 Studiedage 1: d. 5.3-7.3 Studiedage 2: d. 31.3-2.4 Studiedage 3: d. 11.6-13.6 2/3 besøg i ugerne

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Fra smørekande til elektronisk fodlænke

Fra smørekande til elektronisk fodlænke Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken

Læs mere

Unges mediekultur. Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere

Unges mediekultur. Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere Unges mediekultur Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere Bornholm, Efteråret 2014 Ønsker du nye perspektiver på unges digitale kommunikation?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Deltagere: Marianne Høyen, Niels Rosendal Jensen, Jonas Lieberkind, Jørn Bjerre, Iris Hauksdottir, Kathrine Degn, Christina Johannsen, Kristian Birk

Deltagere: Marianne Høyen, Niels Rosendal Jensen, Jonas Lieberkind, Jørn Bjerre, Iris Hauksdottir, Kathrine Degn, Christina Johannsen, Kristian Birk Referat af UFU-møde Pædagogisk sociologi og MA LLL Den 27. maj 2013 kl. 13-16 i lokale D219 Deltagere: Marianne Høyen, Niels Rosendal Jensen, Jonas Lieberkind, Jørn Bjerre, Iris Hauksdottir, Kathrine Degn,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere