VEJLEDNING OG SAMFUND (15 ETCS)

Transkript

1 København, semester F2014 VEJLEDNING OG SAMFUND (15 ETCS) Master i vejledning, modul 2 Koordinatorer Kristina Mariager-Anderson kma@dpu.dk & Rie Thomsen riet@dpu.dk Undervisere Ph.d.-stud. Louise Hvitved, IUP Lektor Anne Larson, IUP Adjunkt Jonas Greve Lysgaard, IUP Adjunkt Kristina Mariager-Anderson, IUP Lektor Line Lerche Mørck, IUP Lektor Helle Merete Nordentoft, IUP Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft, IUP Lektor Peter Plant, IUP Lektor Rie Thomsen, IUP Konsulent Jørgen Brock, Undervisningsministeriet Ekstern lektor Rita Buhl Ekstern lektor Gerd Christensen Ekstern lektor Randi Skovhus Ekstern lektor Jonas Sprogøe Vejledere Ekstern lektor Rita Buhl, ribu@viauc.dk Ph.d.-stud. Louise Hvitved, IUP, lohv@dpu.dk Adjunkt Jonas Greve Lysgaard, IUP, jogr@dpu.dk Adjunkt Kristina Mariager-Anderson, IUP, kma@dpu.dk Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft, IUP, kpjn@dpu.dk Lektor Peter Plant, pepl@dpu.dk Videnskabelig assistent Helene Valgren, IUP, helv@dpu.dk 1

2 et med modulet er at give den studerende en indføring i vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge Kompetencemål Intellektuelle kompetencer Kompetence til at forstå, analysere, diskutere, perspektivere og forholde sig kritisk til empiriske / videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder vedrørende vejledningens samfundsmæssige rationaler, funktioner, konfliktområder samt økonomiske begrundelser Efter gennemført modul har den studerende desuden: viden om (el. overblik over og indsigt i) modeller der belyser vejledningsforhold i forskellige organisationer og organiseringsformer. viden om (el. overblik over og indsigt i) konkrete vejledningsformer og -strategier og disses samfundsmæssige begrundelser Faglige kompetencer Være i stand til at redegøre for, præsentere, analysere, diskutere og perspektivere empiriske/videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder fra vejledningsfeltet i forhold til samfundet. Efter gennemført modul har den studerende desuden: færdigheder i at analysere og vurdere problemer og muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, herunder tværinstitutionelt samarbejde vedrørende vejledning færdigheder i at analysere og vurdere kvalitetsudviklings- og målingsredskaber i vejledningspraksis færdigheder i at analysere og vurdere konsulent- og evaluatorrollen og mulighederne for at videreudvikle egen og andres vejledning. færdigheder i at analysere vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge. Praksiskompetencer På baggrund af ovennævnte intellektuelle og faglige kompetencer bliver den studerende i stand til at anvende forskningsresultater, teorier, begreber og metoder fra feltet i forhold til at sætte vejledningsaktiviteter ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Efter gennemført modul har den studerende desuden: kompetence til at udvikle og planlægge forslag til udvikling af vejledningspraksis kompetence til at udføre akademiske analyser, diskussioner og vurderinger af vejledningens samfundsmæssige rolle. kompetence til at forbinde forskningsmæssige analyser af vejledning til forslag til udvikling af vejledningspraksis kompetence til at anvende teorier og metoder til analyse af forskellige vejledningspraksis og deres samfundsmæssige placering og sammenhæng. Udvalgte teoretiske tilgange (fx sociologiske, socialpsykologiske teorier). Udvalgte metodiske tilgange (fx kvantitative og kvalitative, interview, feltarbejde og dokument/policyanalyse). Udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor modulets tema. 2

3 Tilrettelæggelsesform på modul 2 Undervisningen er bygget op af 11 undervisningsdage fordelt på fire seminarer. Undervisningen foretages hovedsageligt at forskere fra IUP og suppleres af eksterne lektorer. Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. 1. Seminar februar Seminar marts Seminar april seminar maj 2014 Der indgår fællesforelæsninger på tværs af de masteruddannelser, som udbydes ved IUP (DPU). Ved disse er IUP vært ved fælles morgenmad ( ) og frokost ( ). Fællesforelæsningerne fremgår af undervisningsplanen. Undervisningen foregår på IUP (DPU) Århus Universitet, Campus Emdrup i København. 5/2, 6/2, 7/2 lokale A210. 9/4 lokale A212, 10/4 lokale A412, 11/4 lokale A100a. Resten i lokale A405. Vejledning på modul 2 I forbindelse med opgaveskrivning på modul 2 er studerende fordelt i kollektive vejledningsgrupper. Vejledningen finder (hovedsagligt) sted på faste datoer i forbindelse med undervisningen. På modulet er der afsat tid til tre kollektive vejledningsseminarer i forbindelse med de tre sidste seminarer. 4-6 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer, som varer 2 timer pr. gang. Studerende skal forvente at fremsende materiale til vejledning mindst 4 arbejdsdage før vejledningen. Se i øvrigt dokument om kollektiv vejledning. Problemformuleringsseminar 11. marts, kl Kollektiv vejledning 11. april, kl Kollektiv vejledning 6. maj, kl Eksamen Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Opgaver kan skrives individuelt eller af indtil tre studerende i en gruppe. Eksamen aflægges individuelt. (Se studieordning). Grundbøger til modul 2 Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Via- Systime. (2. udgave, 2. oplag) Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. (S&E). Schultz Forlag. i kompendium og på blackboard I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet litteratur til undervisningsgangene. Primærlitteratur, mærket med *, er at finde i kompendiet. Primærlitteratur, mærket med #, findes i elektronisk udgave på BB. Herfra forventes studerende at printe og læse det, som er angivet som primær litteratur. 3

4 MODUL 2: VEJLEDNING OG SAMFUND DATO TID TITEL UNDERVISER 1. SEMINAR INTRODUKTION OG PRÆSENTATION AF SOCIOLOGISKE OG SOCIALPSYKOLOGISKE TEORIER IFT. UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING :00-12:30 Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik? Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 13:30-16:00 Vejledning som disciplinering: Michel Foucault Gerd Christensen :00-16:00 Vejledning som konstruktion og virkelighed - et socialhistorisk Jonas Greve Lysgaard blik på socialkonstruktivisme og spekulativ realisme :00-12:00 FÆLLES FORELÆSNING 2. SEMINAR TILGANGE/TEORIER IFT UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING :00-12:30 Kvantitativ metode Anne Larson 13:30-16:00 Livslang vejledning som politik, praksis og deltagelse Kamilla Nørtoft :30-12:00 Vejledningens Videnskabsteori Randi Skovhus og Rita Buhl 13:00-15:00 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING 15:00-17:00 Dokumentanalyse/Policyanalyse Anne Larson :00-12:30 Social praksisteori Rie Thomsen 13:30-16:00 Kvalitative metoder herunder introduktion til Pierre Bourdieu Louise Hvitved 3. SEMINAR KOMPETENCEUDVIKLING, ORGANISATORISK LÆRING OG NYE FÆLLESSKABER :00-12:30 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING 13:30-16:00 Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder :00-15:00 Læring i organisationer eksempel på kompetenceudvikling på en offentlig arbejdsplads :00-12:30 FÆLLES FORELÆSNING 13:30-16:00 Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge Kristina Mariager-Anderson Jonas Sprogø/Rie Thomsen Line Lerche Mørck 4. SEMINAR LOVGIVNING, KVALITET OG TVÆRFAGLIGHED :00-12:30 Tilblivelse af lovgivning for vejledning med Ungepakke Jørgen Brock 2 som eksempel samt et indblik i ressourcefordeling og anvendelse indenfor vejledningsområdet 13:30-16:00 Tværfaglig vejledningspraksis Helle Nordentoft :00-12:30 Kvalitet i vejledning evidens Peter Plant 13:30-15:00 Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering 15:00-17:00 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 4

5 1. SEMINAR onsdag d. 5. fredag d. 7. februar 2014 TEMA INTRODUKTION OG PRÆSENTATION AF SOCIOLOGISKE OG SOCIALPSYKOLOGISKE TEORIER IFT. UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING 1. lektion: Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik. Introduktion til modul 2 Onsdag d. 5.2, kl. 10:00-12:30 Underviser: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson Efter undervisningen har den studerende: Fået fortalt om egne forventninger til modul 2 Fået en introduktion til modul 2 på masteruddannelsen i vejledning mål og midler Fået en introduktion til forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på forholdet mellem individ og samfund teori i analyser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anvende forskellige undersøgelsesmetoder. Og den studerende har deltaget i en diskussion af flg. spørgsmål: Hvad er vejledning? Hvorfor et samfundsmæssigt blik? Hvordan et samfundsmæssigt blik? De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 2 i undervisningens første del. Modul 2 opgavens tema præsenteres. I anden del diskuteres forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle. Tilrettelæggelse af undervisningen De studerendes forventninger til modul 2 afdækkes og diskuteres først i plenum, hvor underviseren supplerer med uddybende information om modulet. Anden del er baseret på forelæsning og på gruppearbejde. Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Indledning, ViaSystime. s Thomsen, Rie (2009): Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. Kap. 1 og 3 *Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv. Kapitel 12. * Supplerende litteratur Hermann, Stefan (2012). Anthony Giddens i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. s Nørgaard, Britte (2012). Thomas Ziehe i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime s Læse tekster i grundbøgerne, i kompendium og på BB Orienter jer i undervisningsplanen og i de to grundbøger Overvej og skriv gerne de forventninger I har til modul 2 ned. 5

6 2. lektion: Vejledning som disciplinering: Michel Foucault Onsdag d Kl. 12:30-16:00 Underviser: Gerd Christensen Efter undervisningen har den studerende udviklet kendskab til centrale begreber og forståelser i Michel Foucaults begrebsunivers. Den studerende har i løbet af undervisningen deltaget i diskussioner vedr. begrebernes analytiske anvendelighed på forskellige vejledningsproblematikker. I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser så som magt, viden og subjekt samt de måder, hvorpå disse begreber er indbyrdes infiltrerede hos Foucault. Endvidere diskuteres forståelsen i relation til vejledning som praksis. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen vil bestå af forelæsning samt diskussion på holdet. *Christensen, Gerd (2008). Individ og disciplinering. Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 1 (s ) og kap. 9 (s ). *Foucault, Michel (1994a). The subject and power I: Power. Essential works of Foucault Vol. 3. Faubion, James D. (edt.). Penguin Books. Hermann, Stefan (2012). Michel Foucault i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime (s.68-91) Overvej, hvordan Foucaults forståelser kan bidrage til forståelsen af vejledningspraksis. Dette kan være generelt eller med udgangspunkt i eksempler fra egen praksis. 3. lektion: Vejledning og den moderne/post-moderne udfordring- et socialhistorisk blik på teoriudvikling i det moderne og post-moderne samfund Torsdag d Kl. 10:00-16:00 Underviser: Jonas Greve Lysgaard, DPU At introducere de studerende til sammenhængen mellem teoriudvikling og samfundsudvikling i et historisk fokus på det 20. og 21 århundrede. At give et overblik over betydningen af det postmoderne for teoriudvikling i et vejledningsperspektiv. At give de studerende en forståelse for det aktuelle spirende brud med den postmoderne teoriudvikling, eksemplificeret igennem den spekulative realisme. At den studerende efter denne session vil kunne forholde sig til, hvordan samfund og teoriudvikling er nøje koblet og hvilken betydning dette har haft et historisk og aktuelt perspektiv. Fremvæksten af det postmoderne i samfund og teori eksemplificeret ved kritisk teori og frankfurterskolen. 6

7 Fremvæksten og brugen af begreber som dekonstruktion, diskursanalyse og socialkonstruktionisme. Den aktuelle kritik af brugen af diskursanalysen og det socialt konstruerede individ set fra et spekulativt realistisk perspektiv. Tilrettelæggelsen af undervisningen Undervisningen vil veksle mellem oplæg om dagens tekster og øvelser hvor de studerende anvender teorierne i forhold til deres egen praksis. *Appignanesi, Richard & Garrat, Chris (2007) Introducing Post-modernism. Cambridge: Icon Books. *Habermas, Jürgen & Seyla Ben-Habib (1981) Modernity versus Postmodernity New German Critique, No. 22. (13 sider) *Bryant, Levi, Harman (2013) Politics and Speculative Realism. Speculations, No. 4. ( 7 sider) Supplerende Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Kapitel om Jürgen Habermas. Bjerre, Henrik Jøker og Carsten Bagge Laustsen (2006) Slavoj Žižek. Roskilde Universitetsforlag. (29 sider) Det forventes, at de studerende har læst litteraturen. Overvej, hvad det betyder at være moderne, og hvad det betyder at leve i et samfund, der kommer efter det moderne. Fælles forelæsning titel afventes Fredag d. 7/ kl Forelæser: afventes Kl Fælles kaffe v/festsalen Kl Forelæsning : afventes Kl Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop) 7

8 2. SEMINAR d. mandag d onsdag d. 12. marts 2013 TEMA TILGANGE/TEORIER IFT UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING 4. lektion: Kvantitativ metode Onsdag d. 10/3 kl Underviser: Anne Larson Efter undervisningen vil de studerende være i stand til at planlægge og gennemføre spørgeskemaundersøgelser, at gennemføre simple statistiske analyser af data frembragt gennem spørgeskemaundersøgelser, samt at forholde sig kritisk til kvantitative undersøgelser, som de i kraft af deres arbejde bliver præsenteret for. Lektionen vil bestå i en introduktion til spørgeskemaer og statistiske analyser. Fokus vil være på: Udvælgelse/sampling af respondenter Konstruktion af spørgeskema Simple uni- og bivariate statistiske analyser Tolkning af statistiske analyser. Undervisningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen. Diskussionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave. *Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s , ). Hans Reitzels Forlag. Udover at have læst teksterne af Hansen og Andersen, skal de studerende forud for undervisningen have tænkt over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kunne indgå i deres semesteropgave. 5. lektion: Livslang vejledning som politik, praksis og deltagelse Onsdag d. 10/3 kl Underviser: Kamilla Nørtoft At give indsigt i livslang vejledning som politik og praksis. Hvordan opstår begrebet livslang vejledning? Hvad er relationen mellem begrebet livslang læring og livslang vejledning? 8

9 Hvordan omsættes livslang læring og livslang vejledning i praksis? (Forskellige institutioner, sektorer, livsfaser) Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem arbejde i studiegrupper og fremlæggelser og diskussioner i plenum. Omdrejningspunktet er besvarelse/diskussion af de to spørgsmål som de studerende har forberedt til undervisningen. Primær litteratur *Sultana, R.G. (2011). Lifelong guidance, citizen rights and the state: reclaiming the social contract. British Journal of Guidance and Counselling, 39(2), EU-Commission (2004). Resolution om livslang vejledning: Bruxelles. EU. (2008). Council Resolution on better integrating lifelong guidance into lifelong learning strategies. Woller, Hanne(2008) Voksenvejledning - livslang vejledning. Via Vejledning. Printes fra dette link: _livslang_vejledning hanne_woller.aspx Sekundær litteratur Meddelelse fra Kommissionen af 21. november Realiseringen af et europæisk område for livslang læring [KOM(2001) 678 endelig Boysen, Lis m.fl.(2008): Strategier for karrierevejledning. København. VUE Plant, Peter (2008) Udfordringer til Livslang vejledning. Via Vejledning. Printes fra dette link: _vejledning peter_plant.aspx Sultana, Ronald G (2007): Europe and the shift towards Lifelong Guidance. A synthesis report on Progress in implementing the Council Resolution. Cedefop s Tag noter til (redegør kort for) rationalerne bag indførelsen af livslang læring og livslang vejledning som politik og som praksis. Lav en omvendt uddannelsesplan, du kan tage udgangspunkt i dig selv eller du kan lave et interview med en anden person. Du skal sammenfatte interviewet i en omvendt uddannelsesplan. I en omvendt uddannelsesplan begynder du med dér, hvor du er i dag og arbejder dig bagud ved at beskrive de jobs, du har haft, de kurser eller andre muligheder for læring, som du har (for)fulgt. Overvej også hvilken vejledning du selv har haft kontakt med og hvordan kontakten kom i stand. 6. lektion: Videnskabsteori og vejledning Tirsdag d. 11/3 kl Underviser: Rita Buhl & Randi Skovhus Den studerende har efter undervisningen kendskab til forskellige videnskabsteoretiske paradigmer, som adresserer vejledning som vidensfelt. Målet er, at den studerende får et videnskabsteoretisk grundlag for at 9

10 analysere og vurdere vejledningspraksis og dens samfundsmæssige placering og sammenhæng og i forhold til at analysere grundlaget for forskning, undersøgelser og evalueringer på vejledningsfeltet. Hvorfor videnskabsteori i vejledning? Videnskabsteoretiske retninger Videnskabsteori og vejledning Tilrettelæggelsesform Der veksles mellem korte oplæg og refleksion i grupper dels ift. udleveret empirisk materiale og dels ift. egen praksis *Brinkkjær og Høyen (2011): Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. Gyldendal Akademisk. Kapitel 5: Aktionsforskning * *Christensen (2002): Psykologiens videnskabsteori en introduktion. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. Kapitel 5: Psykologien som humanvidenskab* #Beck Holm (2011): Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. Samfundslitteratur. Frederiksberg# o Kapitel 2: Positivismen: Den første videnskabsteori o Kapitel 3: Poppers kritiske rationalisme o Kapitel 4: Kuhns paradigmeteori Supplerende litteratur Ovennævnte bøger kan evt. læses i sin helhed Forberedelse til undervisning Læs den litteratur, der er angivet under primær litteratur. Overvej hvordan den læste litteratur om videnskabsteori bidrager til at granske egen praksis og evalueringer, undersøgelser og anbefalinger til vejledningsfeltet. Noter et par eksempler, som medbringes til undervisningen. Kollektiv akademisk vejledning Tirsdag d. 11/3, kl. 13:00-15:00 Problemformuleringsseminar: Hver studerende medbringer 3 udkast til en problemformulering, som præsenteres i vejledningsgruppen. Målet med vejledningen er, at den studerende spores ind på, hvad han/hun vil arbejde med og hvordan. Sted aftales mellem gruppen og vejlederen. 7. lektion: Dokument-/policyanalyse Tirsdag d. 11/3 kl. 15:15-17:00 Underviser Anne Larson et med lektionen er, at gøre de studerende i stand til at gennemføre en mindre dokumentanalyse af policy papirer. 10

11 Lektionen vil indeholde en introduktion til begrebet policyanalyse og til udvalgte tilgange til analyse af policy papirer. *Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What s the problem represented to be? (s. 1-53) *Larson, A. (2011). Lifelong Learning From European Policy to national legislation. Paper presented at the ECER conference, September 2011, Berlin, Germany. De studerende forventes at have læst den opgivne litteratur samt have reflekteret over policy papirer, der kunne være relevante at analysere i forhold til deres praksis 8. lektion: Social praksisteori Onsdag d. 12/3, kl. 10:00-12:30 Underviser: Rie Thomsen At de studerende får indblik i et teoriområde: Social praksisteori og kan anvende begreber fra dette i kvalitative analyser af vejledning og samfund Med afsæt i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber gives en introduktion til social praksisteori og særligt kritisk psykologi samt hvordan denne kan anvendes i analyser af problematikker knyttet til vejledning. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tager afsæt i en introduktion til social praksisteori og kritisk psykologi, de studerende inddrages via en øvelse i collaborative learning se i øvrigt forberedelse til undervisningen. Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. (Kap.2, 6 og 7) *Dreier, Ole (1999). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I K. Nielsen & S. Kvale (red) Mesterlære. Hans Reitzels forlag. Læs teksterne. I løbet af forelæsningen vil der være collaborative learning vedr. flg. spørgsmål: Gruppe 1. Redegør kort for begrebet deltagelse, hvilken betydning tillægges dette i social praksisteori/kritisk psykologi? Gruppe 2. Redegør for begreberne om personlige deltagerbaner og personlige læringsbaner Gruppe 3. Redegør for begreberne om samfundsmæssige og institutionelle deltagerbaner Gruppe 4. Redegør for den overordnede pointe i Dreiers artikel 9. lektion: Kvalitative metoder herunder introduktion til Bourdieu Onsdag d. 12/3, kl. 13:30-16:00 Underviser: Louise Hvitved At de studerende får indsigt i det kvalitative forskningsinterview, og at de studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk til kvalitative interviewundersøgelser. Endvidere får de studerende kendskab til meto- 11

12 derne deltagende observation og struktureret observation. De studerende får introduktion til Pierre Bourdieus begreber habitus, kapital og felt. På denne undervisningsgang arbejdes der med konkrete værktøjer til at planlægge og udføre et kvalitativt forskningsinterview. Endvidere vil der blive diskuteret fordele og ulemper ved forskellige former for interviews og spørgsmålstyper. De studerende vil få mulighed for at foretage individuelle interviews eller gruppe-interviews med hinanden. Desuden præsenteres følgende observationsmetoder: deltagende observation og struktureret observation. Det diskuteres hvordan forskeren kan præge observationerne ved enten at være deltager i det observerede felt eller ikke deltagende. De studerende bliver introduceret for Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapital og felt. Tilrettelæggelse af undervisningen De kvalitative metoder og teoretiske begreber gennemgås og diskuteres. Herudover øver de studerende sig i at arbejde med interviews. *Justesen, L. & Mik-Meyer, N.: Deltagerobservation. I Justesen, L. & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. (s ) København: Hans Reitzels Forlag. Olesen, S. G. & Pedersen, P. M. (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime. (2. udgave, 2. oplag), kapitlet om Pierre Bourdieu. *Tanggaard, L. og Brinkmann, S.: Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2010) (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. (s ) København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litteratur Wilken, L. (2005). Habitus, kapital og felt Bourdieus greb til analyse af praksis. I Esmark, Anders, Carsten Bagge Lausten & Niels Åkerstrøm Andersen (red.): Socialkonstruktivistiske analysestrategier. (s ) Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. I bedes læse litteraturen som er knyttet til undervisningen. Overvej: Hvordan du kan gøre brug af interviews og observationer inden for dit praksisområde? 12

13 3. SEMINAR: onsdag d. 9.- fredag d. 11. april 2013 TEMA KOMPETENCEUDVIKLING, ORGANISATORISK LÆRING OG NYE FÆLLESSKABER Kollektiv akademisk vejledning Onsdag d. 9/4, kl. 10:00-12:00 og sted aftales mellem gruppen og dens vejleder. 10. lektion: Kompetencebegrebet og vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling Onsdag d. 9/4, kl. 13:00-15:00 Underviser: Kristina Mariager-Anderson Efter denne session vil den studerende have kendskab til kompetencebegrebets forskellige definitioner og indsigt i vejledning som kompetenceafklarings- og udviklingsværktøj. Sessionen er en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegrebet (som er kendetegnet ved en udvikling fra kvalifikationer til kompetencer og fra uddannelse til læring) set i relation til vejledning i arbejdslivet. Sessionen vil komme med eksempler på, hvordan vejledning, herunder perspektiver og problematikker, i forhold til voksenuddannelse kan foregå på små og mellemstore virksomheder i Danmark. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem oplæg, refleksion i grupper og diskussioner i plenum. *Colardyn, D. & J. Bjornavold (2004). Validation of Formal, Non-Formal and Informal Learning: policy and practices in EU Member States. In: European Journal of Education, Vil. 39, No. 1, 2004 *Ellström, Per-Erik (2004). Kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Forudsætninger, processer, effekter. I Andersen, V. B. Clematide og S. Høyrup (red.). Arbejdspladsen som læringsmiljø. København: Roskilde Universitetsforlag. (s ) *Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Illeris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. København. (s ) Supplerende litteratur Gyts Olesen, Søren (2012). Pierre Bourdieu. I Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012) Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime. (2. udgave, 2. oplag) (s ) Forberedelse Læs den angivne tekst og gør dig overvejelser over, hvordan man forstår kompetence i din virksomhed, hvordan arbejder man med kompetenceudvikling samt hvordan dette relaterer sig til indholdet i teksterne og forelæsningen. om/hvordan vejledning kan bruges som kompetenceudviklingsværktøj på din arbejdsplads 13

14 lektion: Læring i organisationer eksempler på kompetenceudvikling på en offentlig arbejdsplads Torsdag d. 10/4, kl. 10:00-16:00 Underviser: Jonas Sprogø/Rie Thomsen Efter undervisningen har den studerende, gennem diskussion af et aktuelt kompetenceudviklingsprojekt, udviklet kendskab til og forståelse for de dilemmaer og problematikker, der knytter sig til kompetenceudvikling og læring i organisationer. Den studerende vil få præsenteret en række centrale begreber om organisatorisk læring og læring på arbejdspladsen, samt få præsenteret metodiske og læringsmæssige overvejelser omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af praksisnære læringsaktiviteter i en organisation. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i relation til vejledning som institutionelt arrangement. Undervisningen vil indeholde oplæg om et konkret kompetenceudviklingsprojekt i en større offentlig virksomhed. Undervisningen vil også indeholde præsentation og diskussion af relevant teori om organisatoriske læreprocesser og læring i arbejdslivet. Tilrettelæggelse af undervisningen Med udgangspunkt i et oplæg om et kompetenceudviklingsprojekt, Social Kapital i Sydsjælland og Lolland- Falsters Politikreds, inddrages teorier om organisatorisk læring og læring i arbejdslivet i en diskussion om hvordan kompetenceudvikling kan tilrettelægges og gennemføres i praksis samt hvilken rolle forskellige vejledningsformer kan have som understøttende værktøjer. Anden del af undervisningen tilrettelægges som en dialog mellem de studerende, Jonas Sprogøe og Rie Thomsen om flg. spørgsmål: Hvordan kan vi ud fra ovenstående eksempel forstå læring i organisationer og kompetenceudvikling i lyset perspektiver om livslang vejledning og læring? Og I lyset af vejledning som institutionelt arrangement? *Cook, S., & Yanow, D. (1993). Culture and Organizational Learning. Journal of Management Inquiry, 2, * *Ellström, P-E. (2004). Reproduktivt och utvecklingsinriktat lärande i arbetslivet, IN: Ellström & Hultman (red.), Lärande och förändring i organisationer. Om pedagogikk i arbetslivet, Lund: Studentlitteratur, pp * *Rosenmeier, S.L., (2007), Den sociale kapitals fædre, IN: Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.) Social kapital som teori og praksis, København, Forlaget Samfundslitteratur *Sprogøe, J. (2013), Social kapital i hierarkiske organisationer, IN: Tidsskrift for arbejdsliv, 15. årg. Nr. 1, marts 2013, pp *Sprogøe, J. (2012), Udvikling af social kapital i teori og praksis. IN: ARGO Nyhedsbrev, nr. 19, oktober 2012, pp De studerende bedes til undervisningen kort beskrive et kompetenceudviklingsprojekt, som de selv har gennemført eller har været del af i egen organisation med vægt på følgende spørgsmål: Hvad var målet med kompetenceudviklingsprojektet? Hvilke konkrete ting skulle læres /forandres? Hvor og hvordan er projektet blevet forankret? Hvilke aktører har måtte gøre hvad anderledes? Hvordan er de blevet rustet til det? Hvordan er det gået med projektet? 14

15 Fællesforelæsning. Titel afventes Onsdag d. 11/4, kl. 9:30-12:30 Forelæser: afventes Kl Kaffe og brød Kl Forelæsning Kl Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop) 13. lektion: Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge Fredag d. 11. april, kl. 13:30-16:00 Underviser: Line Lerche Mørck At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis Dvs. reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for udsatte unge, herunder især etnisk minoritetsunge i produktionsskolen. Temaer/indhold: Temaer/indhold: Der introduceres til situeret læringsteori og kritisk socialpsykologisk teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i regi af højskole og produktionsskole. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis. *Mørck, L. L. Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Praxis development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue: Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I & Schmachtel, S (ed.): *Mørck, L. L. (2011): Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. Published online, February 16, 2011: *Mørck, L. L. (2010): Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: *Mørck, L. L. (2007). Young ethnic minorities in education. How to expand possibilities for learning and transcending of marginalization. Deventer, V., Blanche, T., Fourie, & Segalo (ed.): Citizen City. Between Constructing Agent and Constructed Agency. Canada: Captus University Publications *Mørck, L. L., Jensen, S., Elholm, N. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. Liv i skolen,

16 Forberedelse Læs de fem artikler, og tegn et livsportræt (se figur 2, Mørck 2007, s. 155), hvor du markerer tidspunkter/perioder i dit liv, hvor konflikt-episoder, særlige fællesskaber, eller evt. (anderledes) voksne, har haft særlig (begrænsende og/eller udvidende) betydning for dig. Til undervisningen udveksles disse forberedte refleksioner med en side-makker; hvilken slags fællesskaber havde betydning for dig i din livsbane, diskuter ændringer i orienteringer i livet, og hvorvidt (grænse)fællesskaber og (anderledes) voksne er noget I også kan genkende fra jeres liv? Supplerende litteratur for evt. interesserede Mørck, L. L. (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag, Mørck, L. L. (2011b). Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Akademisk Forlag, Mørck, L. L. Elholm, N. & Jensen, S. M. (2012). Praksisudvikling og respektproduktion gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. (red.) Gerd Christensen, Frans Ørsted Andersen: Den positiv psykologis metoder Forskning, Assessment, test, udviklingsarbejde og intervention kritisk. Dansk psykologisk forlag

17 4. SEMINAR: mandag d. 5.-onsdag d. 6. maj 2013 TEMA LOVGIVNING, KVALITET OG TVÆRFAGLIGHED 14. lektion: Om tilblivelse af ny lovgivning inden for vejledningsområdet belyst med Ungepakke2 Mandag d. 5/5, kl. 10:00-12:30 Underviser: Konsulent i Undervisningsministeriet Jørgen Brock At de studerende får viden om de politiske processer bag dansk vejledning samt overblik over og indsigt i vejledningspolitiske tiltag og strømninger (hvorfor, hvordan og hvorhen). Omdrejningspunktet er vejledningspolitik set fra Undervisningsministeriet og den politiske proces i forbindelse med behandling af lovforslag. Hvor mange ressourcer bruges der på vejledning og hvordan fordeles de? Hvilke interesser er i spil, og hvordan kommer de til udtryk i en vejledningsfaglig sammenhæng? Hvordan er processen fra et politisk forlig til udmøntning og implementering af ny lovgivning inden for vejledning? Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tager afsæt i en forelæsning og afsluttes med fælles diskussion af forelæsningens temaer. *Artikel i Vejlederforum: Da vejledningen mistede sin uskyld: Ungepakken link til Undervisningsministeriet Forslag til lov om ændring af lov om vejledning, de almindelige bemærkninger # # Lovforslaget (L194) med tilhørende spørgsmål-svar, høringsnotat mv. Ny lovgivning om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet # Ny lovgivning om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner mv. # Forberedelse Læs litteraturen - vær især opmærksom på, at der i ovennævnte lovforslag 194 er spørgsmål/svar til/fra ministeren, som giver indblik i, hvad der har interesseret/bekymret eksterne aktører, og læs endvidere de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvori de bagvedliggende overvejelser/analyser for lovforslag er at finde. 17

18 15. lektion: Tværfaglig vejledningspraksis Mandag D. 5/5, kl. 13:30-16:00 Underviser: Helle Merete Nordentoft Målet med undervisningen er, at den studerende får indsigt i muligheder og udfordringer i en tværfaglig vejledningspraksis gennem præsentationen af en model for tværfaglig intelligens. Tværfaglighed er på vej til at blive det nye flagskib indenfor vejledningsfeltet som er med til at løfte vejledningens centrale rolle frem i forhold til at bygge broer og skabe frugtbare overgange mellem professioner og institutioner, som brugere, de unge og patienter kommer i kontakt med. Afsættet for undervisningen er, at tværfaglighed er et komplekst fænomen, som tænkes at være løsningen på komplekse problemstillinger, der fordrer, at vejlederen kan handle innovativt og tænke på tværs. I undervisningen præsenterer jeg således et udkast til model for tværfaglig intelligens, som arbejder med denne kompleksitet gennem at belyse 4 centrale dimensioner i indenfor tværfaglighed. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og øvelser, hvor jeg lægger op til, at de 4 dimensioner i modellen diskuteres med afsæt i de studerendes egen vejledningspraksis. Just, Eva & Nordentoft, Helle Merete (2012): Tværfaglig praksis. København: Hans Reitzels Forlag. *Schultheiss, Donna E Palladino & Pennington, Deneen (2009): Problems With and Needs for Interdisciplinary Interactions in Vocational Guidance. The Career Development Quarterly; #57(4), pp *Axelsen, Inga og Olesen, Birgitte Ravn (2002): At gøre op med det, som tages for givet. Social Kritik 78, 14. årg., s Supplerende litteratur Plum Elisabeth (2007): Kulturel intelligens. København: Børsens Forlag Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. Gittel, Jody Hoffer (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. København: Munksgård Link til mindre artikel om Gittels teori om Relationel koordinering : content/uploads/2012/12/relationel-koordinering_en-teoretisk-introduktion-version-21- december_header-fair-proces.pdf Sense, A. (2005): Facilitating conversational learning in a project team practice. Journal of Workplace learning, Vol. 17, # 3. Læs litteraturen og overvej, hvordan tværfaglighed fylder i din vejledningspraksis. Hvilke muligheder og udfordringer oplever du og hvordan påvirker tværfaglighed din vejlederrolle? 18

19 16. lektion: Kvalitet i vejledning evidens Tirsdag d. 6/5, kl. 10:00-12:30 Underviser: Peter Plant Målene for denne session er at de studerende efter undervisningen og egen læsning har udviklet indsigt i danske og internationale tilgange og centrale begreber ift kvalitet i karrierevejledning, samt et indblik i diskussionen om evidens i vejledning I undervisningen gennemgås eksempler på danske og internationale tilgange til kvalitet i karrierevejledning, herunder en kritisk tilgang til evidens-begrebet i denne sammenhæng Tilrettelæggelsesform Undervisningen tilrettelægges som en kombination af forelæsning, casearbejde og øvelser, som vil være inspirationspunkter ift. modul 2 opgaver. Læs litteraturen, orienter dig på blackboard Overvej hvilke kvalitets-sikringssystemer du møder i dit job - og hvordan de påvirker fokus i dit arbejde Overvej hvilke evidens opfattelser du møder i dit job - og hvordan de påvirker fokus i dit arbejde Hughes, D. (2009). Evidence and Impact: Careers and Guidance-related Intervention. Reading: CfBT. See *Plant, P. (2004). Quality in Career Guidance: Issues and Methods. International Journal for Educational and Vocational Guidance. Volume 4, Numbers 2-3 (2004), pp *Plant, P. (2011). Quality assurance and evidence in career guidance in Europe : counting what is measured or measuring what counts? International Journal For Educational and Vocational Guidance, May 2011, pp Supplerende litteratur Larsen, M.S., mfl. (2011). Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. 168 s. KBH: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU/Aarhus Universitet. Se Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. + diskussion i Vejlederforum om amme: Plant, P. (2001). Quality in Career Guidance. Paris: OECD. Se: 19

20 17. lektion: Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering Tirsdag d. 6/5, kl. 13:30-15:00 Underviser: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson 1) Opsamling på modulet. Hvad har vi været igennem, perspektiver, teorier, opklarende spørgsmål og diskussioner. Hvad står særligt frem? Hvilken viden har I fået med jer? 2)Evaluering. Vi lægger et evalueringsskema ud på BB efter 3. seminar, som vi håber og forventer, I udfylder forud for undervisningen, da den mundtlige evaluering udføres som en delphi-evaluering, som tager afsæt i jeres skriftlige kommentarer til undervisningen. Kollektiv akademisk vejledning Tirsdag d. 6/5 kl Under vejledningen udarbejdes en skitse for, hvordan de studerende vil færdiggøre opgaven, desuden introduceres rammerne omkring eksamen på modul 2 med afsæt i en nærlæsning af studieordningen særligt bilag 1. Sted aftales mellem gruppen og dens vejleder. 20