Undervisningsplan for Masteruddannelsen i Vejledning

Transkript

1 Undervisningsplan for Masteruddannelsen i Vejledning Modul 2: Vejledning og samfund (15 ECTS) Forår 2013, Campus Emdrup: Tuborgvej 164, 2400 København NV, Lokale A 414 Fagansvarlige Kristina Mariager-Anderson kma@dpu.dk & Rie Thomsen riet@dpu.dk På modul 2 er det målet, at de studerende opnår færdigheder i at analysere vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge. Herunder: At de studerende introduceres til forskellige teorier og metoder, som kan anvendes i analyse af forskellige vejledningspraksis og deres samfundsmæssige placering og sammenhæng At de studerende opnår færdigheder i at sætte vejledningsaktiviteter ind i en samfundsmæssig sammenhæng At de studerende kan forbinde forskningsmæssige analyser af vejledning til forslag til udvikling af vejledningspraksis. De studerende skal på denne baggrund kunne lave akademiske analyser, diskussioner og vurderinger af vejledningens samfundsmæssige rolle (se også studieordningen). Udvalgte teoretiske tilgange (fx sociologiske, socialpsykologiske teorier). Udvalgte metodiske tilgange (fx kvantitative og kvalitative, interview, feltarbejde og dokument/policyanalyse). Udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor modulets tema. Undervisningens forløb på modul 2 Undervisningen er bygget op af 12 undervisningsdage fordelt på fire seminarer. Undervisningen foretages hovedsageligt at forskere tilknyttet IUP og suppleres af eksterne lektorer. Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. 1. Seminar februar Seminar marts Seminar marts seminar april 2013 Der indgår også fællesforelæsninger på tværs af de masteruddannelser, som udbydes ved IUP. Ved disse er IUP vært ved fælles morgenmad ( ) og frokost ( ). Fælles forelæsningerne fremgår af undervisningsplanen. Undervisningen foregår på IUP Århus Universitet, Campus Emdrup i København, lokale A 414 (evt. lokaleændringer kan ses på Black Board under edu@dpu. Klik derefter på information og vælg den konkrete dato under den pind, som hedder lokaleoversigt ). 1

2 Vejledning på modul 2 I forbindelse med opgaveskrivning på modul 2 er studerende fordelt i kollektive vejledningsgrupper. Vejledningen finder (hovedsagligt) sted på faste datoer i forbindelse med undervisningen. På modulet er der afsat tid til tre kollektive vejlednings-seminarer under de sidste tre seminarer. 4-6 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer, som varer ca. 2 timer pr. gang. Studerende skal forvente at fremsende materiale til vejledning mindst 4 arbejdsdage før vejledningen. Se i øvrigt dokument om kollektiv vejledning. Problemformuleringsseminar 5. marts, kl Kollektiv vejledning 5. april, kl Kollektiv vejledning 18. april, kl Eksamen Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination Opgaver kan skrives individuelt eller af indtil tre studerende i en gruppe. Eksamen aflægges individuelt. (Se studieordning). Grundbøger til modul 2 Grundbog 1: Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime. (2. udgave, 2. oplag) Grundbog 2: Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. (S&E). Schultz Forlag. Litteratur i kompendium og på blackboard I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet litteratur til undervisningsgangene. Primærlitteratur, mærket med *, er at finde i kompendiet. Primærlitteratur, mærket med #, findes i elektronisk udgave på BB. Herfra forventes studerende at printe og læse det, som er angivet som primær litteratur. Undervisere Lektor Anne Larson, IUP Adjunkt Jonas Greve Lysgaard, IUP Post doc Kristina Mariager-Anderson, IUP Lektor Line Lerche Mørck, IUP Lektor Helle Merete Nordentoft, IUP Lektor Peter Plant, IUP Adjunkt Mette Pless, IUP Evidenskonsulent Neriman Teftikci, IUP Lektor Rie Thomsen, IUP Videnskabelig assistent Helene Valgren, IUP Konsulent i Undervisningsministeriet, Jørgen Brock Ekstern lektor Rita Buhl Ekstern lektor Gerd Christensen Ekstern lektor Randi Skovhus Ekstern lektor Jonas Sprogøe Vejledere Ekstern Lektor Rita Buhl, ribu@viauc.dk Adjunkt Jonas Greve Lysgaard, IUP, jogr@dpu.dk Lektor Peter Plant, pepl@dpu.dk Adjunkt Mette Pless, mep@dpu.dk Ekstern lektor Randi Skovhus, ras@viauc.dk. 2

3 Mast Vejledning, forår 2013 MODUL 2: VEJLEDNING OG SAMFUND Dato Tid Titel Underviser 1. SEMINAR INTRODUKTION OG PRÆSENTATION AF SOCIOLOGISKE OG SOCIALPSYKOLOGISKE TEORIER IFT. UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING :00-12:30 Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik? Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 13:30-16:00 Vejledning som konstruktion og virkelighed - et Jonas Greve Lysgaard socialhistorisk blik på socialkonstruktivisme og spekulativ realisme :00-12:30 Videnskabsteori og vejledning Rita Buhl/Randi Skovhus 13:30-16:00 Vejledning som disciplinering: Michel Foucault Gerd Christensen :00-12:00 Fælles forelæsning Pædagogik og læring i idéhistorisk og demokratisk perspektiv 2. SEMINAR TILGANGE/TEORIER IFT UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING Ove Korsgaard :00-12:30 Kvantitativ metode Anne Larson 13:30-16:00 Dokumentanalyse/Policyanalyse Anne Larson :30-12:00 Evidensbegrebet og dets samfundsmæssige rolle, evidens for vejledning 13:00-15:00 Kollektiv akademisk vejledning Neriman Tiftikci 15:00-17:00 Kvalitet i vejledning evidens Peter Plant :00-12:30 Social praksisteori Rie Thomsen 13:30-16:00 Etik i vejledningen Helene Valgreen 3. SEMINAR LIVSLANG LÆRING :00-12:30 Livslang vejledning Rie Thomsen 13:30-16:00 Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder :00-15:00 Læring i organisationer eksempel på kompetenceudvikling på en offentlig arbejdsplads :00-12:00 Kollektiv akademisk vejledning 4. SEMINAR 13:00-15:30 Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge Kristina Mariager- Anderson Jonas Sprogø/Rie Thomsen Line Lerche Mørck :00-12:30 Tilblivelse af lovgivning for vejledning med Ungepakke 2 Jørgen Brock som eksempel samt et indblik i ressourcefordeling og anvendelse indenfor vejledningsområdet 13:30-16:00 Evaluering af ungepakke 2 et eksempel på en Mette Pless forskningsundersøgelse :00-12:30 Kollegiale vejledningsformer i en organisatorisk kontekst Helle Nordentoft 13:30-15:00 Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 15:00-17:00 Kollektiv akademisk vejledning :00-12:30 Fælles forelæsning Facilitering af videndeling 13:30-16:00 Hvordan får jeg min viden ud i praksis? Fællesundervisning mellem Master i Vejledning og Master i Sundhedspædagogik Ib Ravn Helle Nordentoft, Jeanette Magne og Jonas Greve Lysgaard 3

4 1. SEMINAR DEN FEBRUAR 2013 Onsdag d kl :30 Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et samfundsmæssigt blik Underviser: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson Introduktion til modul 2 Undervisere: Rie Thomsen & Kristina Mariager Anderson Efter undervisningen har den studerende: Fået fortalt om egne forventninger til modul 2 Fået en introduktion til modul 2 på masteruddannelsen i vejledning mål og midler Fået en introduktion til forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på forholdet mellem individ og samfund teori i analyser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anvende forskellige undersøgelsesmetoder. Og den studerende har deltaget i en diskussion af flg. spørgsmål: Hvad er vejledning? Hvorfor et samfundsmæssigt blik? Hvordan et samfundsmæssigt blik? De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 2 i undervisningens første del. Modul 2 opgavens tema præsenteres. I anden del diskuteres forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle. Tilrettelæggelse af undervisningen De studerendes forventninger til modul 2 afdækkes og diskuteres først i plenum, hvor underviseren supplerer med uddybende information om modulet. Anden del er baseret på forelæsning og på gruppearbejde. Primær litteratur Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Indledning, ViaSystime. s Thomsen, Rie (2009): Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. Kap. 1 og 3 *Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv. Kapitel 12. * Sekundær litteratur Hermann, Stefan (2012). Anthony Giddens i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. s Nørgaard, Britte (2012). Thomas Ziehe i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime s Læse tekster i grundbøgerne, i kompendium og på BB Orienter jer i undervisningsplanen og i de to grundbøger Overvej og skriv gerne de forventninger I har til modul 2 ned. 4

5 ONSDAG D KL. 13:30-16:00 Vejledning som konstruktion eller virkelighed - et socialhistorisk blik på socialkonstruktivisme og spekulativ realisme Underviser: Jonas Greve Lysgaard At introducere de studerende til sammenhængen mellem teoriudvikling og samfundsudvikling i et historisk fokus på det 20. og 21 århundrede. At give et overblik over betydningen af det postmoderne for teoriudvikling i et vejledningsperspektiv. At give de studerende en forståelse for det aktuelle spirende brud med den postmoderne teoriudvikling, eksemplificeret igennem den spekulative realisme. Efter denne session vil den studerende således kunne forholde sig til hvordan samfund og teoriudvikling er nøje koblet og hvilken betydning dette har haft i et historisk og aktuelt perspektiv. Fremvæksten af det postmoderne i samfund og teori eksemplificeret ved kritisk teori og frankfurterskolen. Fremvæksten og brugen af begreber som dekonstruktion, diskursanalyse og socialkonstruktionisme. Den aktuelle kritik af brugen af diskursanalysen og det socialt konstruerede individ set fra et spekulativt realistisk perspektiv. Tilrettelæggelsen af undervisningen Undervisningen vil veksle mellem oplæg om dagens tekster og øvelser hvor de studerende anvender teorierne i forhold til deres egen praksis. Primær litteratur *Habermas, Jürgen & Seyla Ben-Habib (1981) Modernity versus Postmodernity. New German Critique, No. 22. (13 sider) *Bryant, Levi, Nick Srnicek and Graham Harman (2011) Towards a speculative Philosophy. i Bryant, Levi, Nick Srnicek and Graham Harman (red.) The Speculative Turn Continental Materialism and Realism. Re.Press. (18 sider) *Appignanesi, Richard & Garrat, Chris (2007) Introducing Post-modernism. Cambridge: Icon Books. Pedersen, Peter Møller (2012). Jürgen Habermas i Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. (s ) Sekundær litteratur Bjerre, Henrik Jøker og Carsten Bagge Laustsen (2006). Slavoj Žižek. Roskilde Universitetsforlag. (29 sider) : Det forventes at de studerende har læst litteraturen. Appignanesi & Garrat er indførende til hele den periode, vi skal diskutere, men de første 50 sider er mest centrale. 5

6 TORSDAG 7/2 KL Videnskabsteori og vejledning Underviser: Rita Buhl & Randi Skovhus for undervisningen Den studerende har efter undervisningen kendskab til tre videnskabsteoretiske paradigmer, som adresserer vejledning som vidensfelt. et er, at den studerende får et videnskabsteoretisk grundlag for at analysere og vurdere vejledningspraksis og dens samfundsmæssige placering og sammenhæng og i forhold til at analysere grundlaget for forskning, undersøgelser og evalueringer på vejledningsfeltet. Hvorfor videnskabsteori i vejledning? Videnskabsteoretiske retninger o Positivisme/postpositivisme o Humanisme o Kritisk teori Videnskabsteori og vejledning Tilrettelæggelsesform Der veksles mellem korte oplæg og refleksion i grupper dels ift. udleveret empirisk materiale og dels ift. egen praksis Litteratur Primær litteratur *Brinkkjær og Høyen (2011): Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. Gyldendal Akademisk. Kapitel 5: Aktionsforskning * *Christensen (2002): Psykologiens videnskabsteori en introduktion. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. Kapitel 5: Psykologien som humanvidenskab* #Beck Holm (2011): Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. Samfundslitteratur. Frederiksberg# o Kapitel 2: Positivismen: Den første videnskabsteori o Kapitel 3: Poppers kritiske rationalisme o Kapitel 4: Kuhns paradigmeteori Supplerende litteratur Ovennævnte bøger kan evt. læses i sin helhed Forberedelse til undervisning Læs den litteratur, der er angivet under primær litteratur. Overvej hvordan den læste litteratur om videnskabsteori bidrager til at granske egen praksis og evalueringer, undersøgelser og anbefalinger til vejledningsfeltet. Noter et par eksempler, som medbringes til undervisningen. 6

7 TORSDAG D. 7/2 KL. 13:30 16:00 Vejledning som disciplinering: Michel Foucault Underviser: Gerd Christensen Efter undervisningen har den studerende udviklet kendskab til centrale begreber og forståelser i Michel Foucaults begrebsunivers. Den studerende har i løbet af undervisningen deltaget i diskussioner vedr. begrebernes analytiske anvendelighed på forskellige vejledningsproblematikker. I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser så som magt, viden og subjekt samt de måder, hvorpå disse begreber er indbyrdes infiltrerede hos Foucault. Endvidere diskuteres forståelsen i relation til vejledning som praksis. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen vil bestå af forelæsning samt diskussion på holdet. Litteratur *Christensen, Gerd (2008). Individ og disciplinering. Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 1 (s ) og kap. 9 (s ). *Foucault, Michel (1994a). The subject and power I: Power. Essential works of Foucault Vol. 3. Faubion, James D. (edt.). Penguin Books. Hermann, Stefan (2012). Michel Foucault i Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.)(2012). Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime (s.68-91) Overvej, hvordan Foucaults forståelser kan bidrage til forståelsen af vejledningspraksis. Dette kan være generelt eller med udgangspunkt i eksempler fra egen praksis. FREDAG D. 8/ KL Forelæsning ved Ove Korsgaard: Pædagogik og læring i idéhistorisk og demokratisk perspektiv Kl Fælles kaffe v/festsalen Kl Forelæsning et 1. at indkredse de idéhistoriske forudsætninger for forskellige pædagogiske retninger såsom evangelisk pædagogik, filantropisk pædagogik, nyhumanistisk pædagogik, folkelig-national pædagogik, naturalistisk pædagogik og reformpædagogik 2. At belyse hvilke skoleformer og uddannelsesinstitutioner, der i særlig grad er knyttet til de forskellige pædagogiske retninger, 3. At diskutere de principielle problemstillinger, der er forbundet med det pædagogiske mål: at opdrage til samfundssind, medborgerskab og demokrati. Litteratur: *Korsgaard, Ove, Løvlie, Lars: "Indledning". I Rune Slagstad, Ove Korsgaard, Lars Løvlie (red.): Dannelsens forvandlinger, Pax Forlag, Oslo, 2003:9-31 * *Korsgaard, Ove: "Samfundets trosbekendelse". I tidsskriftet Politik, nr. 1, 2010: Kl Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop) 7

8 2. SEMINAR: MARTS 2013 MANDAG D. 4/3 KL Kvantitativ metode Underviser: Anne Larson Formål Efter undervisningen vil de studerende være i stand til at planlægge og gennemføre spørgeskemaundersøgelser, at gennemføre simple statistiske analyser af data frembragt gennem spørgeskemaundersøgelser, samt at forholde sig kritisk til kvantitative undersøgelser, som de i kraft af deres arbejde bliver præsenteret for. Lektionen vil bestå i en introduktion til spørgeskemaer og statistiske analyser. Fokus vil være på: Udvælgelse/sampling af respondenter Konstruktion af spørgeskema Simple uni- og bivariate statistiske analyser Tolkning af statistiske analyser. Undervisningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen. Diskussionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave. Litteratur *Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s , ). Hans Reitzels Forlag. Udover at have læst teksterne af Hansen og Andersen, skal de studerende forud for undervisningen have tænkt over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kunne indgå i deres semesteropgave. MANDAG D. 4/3 KL Dokument/policy-analyse Underviser: Anne Larson Formål Formålet med lektionen er, at gøre de studerende i stand til at gennemføre en mindre dokumentanalyse af policy papirer. Lektionen vil indeholde en introduktion til begrebet policyanalyse og til udvalgte tilgange til analyse af policy papirer. Litteratur *Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (red), Klassisk og moderne politisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag 8

9 *Larson, A. (2011). Lifelong Learning From European Policy national legislation. Paper presented at the ECER conference, September 2011, Berlin, Germany. *Titscher, S., Meyer, M., Wodak, R & Vetter, E. (2000). Methods of Text and Discourse Analysis. London: Sage Publications. S De studerende forventes at have læst den opgivne litteratur samt have reflekteret over policy papirer, der kunne være relevante at analysere i forhold til deres praksis (se fx undervisningsgangen om livslang læring og livslang vejledning, hvor der er links til policypapirer). TIRSDAG D. 5/3 KL Kvalitet i vejledning evidens Underviser: Peter Plant ene for denne session er at de studerende efter undervisningen og egen læsning har udviklet indsigt i danske og internationale tilgange og centrale begreber ift kvalitet i karrierevejledning, samt et indblik i diskussionen om evidens i vejledning I undervisningen gennemgås eksempler på danske og internationale tilgange til kvalitet i karrierevejledning, herunder en kritisk tilgang til evidens-begrebet i denne sammenhæng Tilrettelæggelsesform Undervisningen tilrettelægges som en kombination af forelæsning, casearbejde og øvelser, som vil være inspirationspunkter ift. modul 2 opgaver. Læs litteraturen, orienter dig på blackboard Overvej hvilke kvalitets-sikringssystemer du møder i dit job - og hvordan de påvirker fokus i dit arbejde Overvej hvilke evidens opfattelser du møder i dit job - og hvordan de påvirker fokus i dit arbejde * Primær litteratur Hughes, D. (2009). Evidence and Impact: Careers and Guidance-related Intervention. Reading: CfBT. See *Plant, P. (2004). Quality in Career Guidance: Issues and Methods. International Journal for Educational and Vocational Guidance. Volume 4, Numbers 2-3 (2004), pp *Plant, P. (2011). Quality assurance and evidence in career guidance in Europe : counting what is measured or measuring what counts? International Journal For Educational and Vocational Guidance, May 2011, pp Sekundær litteratur Larsen, M.S., mfl. (2011). Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. 168 s. KBH: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU/Aarhus Universitet. Se Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. + diskussion i Vejlederforum om amme: 9

10 Plant, P. (2001). Quality in Career Guidance. Paris: OECD. Se: TIRSDAG D. 5/3, kl. 13:00-15:00 Kollektiv akademisk vejledning Problemformuleringsseminar: Hver studerende medbringer 3 udkast til en problemformulering, som præsenteres i vejledningsgruppen. et med vejledningen er, at den studerende spores ind på, hvad han/hun vil arbejde med og hvordan. Sted aftales mellem gruppen og vejlederen. TIRSDAG D. 5/3 KL. 15:15-17:00 Evidensbegrebet og dets samfundsmæssige rolle evidens for vejledning Underviser: Neriman Tifticki. At de studerende introduceres til evidensbegrebet. De studerende får indsigt i de centrale begreber inden for evidensprocessen og bliver i stand til at analysere en tekst. Undervisningen vil tage udgangspunkt i rapporten Viden om Vejledning. De studerende introduceres endvidere til redskaber, med hvilken de kan tage stilling til relevansen og vurdere forskningskvaliteten af den primærforskning, som udgør empirien i et systematisk review. Forelæsning om evidensbegrebet sammen med præsentation af rapporten Viden om Vejledning. Dernæst gruppearbejde om kvalitetsvurdering af en forskningsartikel. Tilrettelæggelse af undervisningen Forelæsning og gruppearbejde. Litteratur *Christensen, G., Larsen & Larsen, M.S. (2011). Viden om vejledning. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, København. (26 s) *Vilhjalmsdottir, G. (2007). Outcomes of two different methods in careers education. International Journal for Educational and Vocational Guidance, 7(2), p Med udgangspunkt i teksterne skal de studerende både reflektere over, hvordan et forskningsspørgsmål kan stilles og samtidig tænke over forskningsdesign, der kan bruges ift. at belyse spørgsmålet. 10

11 ONSDAG D. 6/3, kl. 10:00-12:30 Social praksisteori Underviser: Rie Thomsen At de studerende får indblik i et teoriområde: Social praksisteori og kan anvende begreber fra dette i kvalitative analyser af vejledning og samfund Med afsæt i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber gives en introduktion til social praksisteori og særligt kritisk psykologi samt hvordan denne kan anvendes i analyser af problematikker knyttet til vejledning. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tager afsæt i en introduktion til social praksisteori og kritisk psykologi, de studerende inddrages via en øvelse i collaborative learning se i øvrigt forberedelse til undervisningen. Primær litteratur Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. (Kap.2, 6 og 7) *Dreier, Ole (1999). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I K. Nielsen & S. Kvale (red) Mesterlære. Hans Reitzels forlag. Læs teksterne. I løbet af forelæsningen vil der være collaborative learning vedr. flg. spørgsmål: Gruppe 1. Redegør kort for begrebet deltagelse, hvilken betydning tillægges dette i social praksisteori/kritisk psykologi? Gruppe 2. Redegør for begreberne om personlige deltagerbaner og personlige læringsbaner Gruppe 3. Redegør for begreberne om samfundsmæssige og institutionelle deltagerbaner Gruppe 4. Redegør for den overordnede pointe i Dreiers artikel ONSDAG d. 6/3, KL. 13:30-16:00 Etik i vejledningen Underviser: Helene Valgreen Efter undervisningen har den studerende fået kendskab til forskellige tilgange til formuleringer af vejledningsetik og indblik i vejledningens etiske dilemmaer i spændingsfeltet mellem samfundskrav og idealer. I undervisningen gennemgås de centrale begreber og dilemmaer i vejledningsetik; aktuelt og historisk, nationalt og internationalt. Undervisningen veksler mellem oplæg, en øvelse i grupper samt diskussion. Litteratur knyttet til undervisningen Primær *Sævareid, Hans Inge (2009): Om menneskearbejde og ekspertarbejde i vejledning. I: Til den andens bedste. Om vejledningens etik, red. Solveig Botnen Eide m.fl. Dansk Psykologisk Forlag. *Watts, Anthony G. (2006): Internationale perspektiver. I: Uddannelses- og erhvervsvejledning. Teori og praksis. Ed. A.G. Watts et al. Kapitel 13. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv. 11

12 *IAEVG (1995): IAEVG Ethical Standards. Internettet 29/ : iaevg.org *FUE (2006): Etiske principper. Internettet 29/ : fue.dk *Valgreen, Helene (2010): Vejledning mellem tillid og kontrol. I: UG Tema: Parat til uddannelse februar Ministeriet for Børn og Undervisning. Internettet 29/ : Sekundær Eide, Solveig Botnen m. fl. (2009): Til den andens bedste. Om vejledningens etik. Dansk Psykologisk Forlag (hele bogen). Læs litteraturen. Overvej, hvordan du selv håndterer vejledningsetik i din professionelle praksis. 12

13 3. SEMINAR: APRIL 2013 ONSDAG d. 3/4, kl. 10:00-12:30 Livslang vejledning Underviser: Rie Thomsen At give indsigt i livslang vejledning som politik og praksis. Hvordan opstår begrebet livslang vejledning? Hvad er relationen mellem begrebet livslang læring og livslang vejledning? Hvordan omsættes livslang læring og livslang vejledning i praksis? (Forskellige institutioner, sektorer, livsfaser) Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem arbejde i studiegrupper og fremlæggelser og diskussioner i plenum. Omdrejningspunktet er besvarelse/diskussion af de to spørgsmål som de studerende har forberedt til undervisningen. Primær litteratur *Sultana, R.G. (2011). Lifelong guidance, citizen rights and the state: reclaiming the social contract. British Journal of Guidance and Counselling, 39(2), EU-Commission (2004). Resolution om livslang vejledning: Bruxelles. EU. (2008). Council Resolution on better integrating lifelong guidance into lifelong learning strategies. Woller, Hanne(2008) Voksenvejledning - livslang vejledning. Via Vejledning. Printes fra dette link: _livslang_vejledning hanne_woller.aspx Sekundær litteratur Meddelelse fra Kommissionen af 21. november Realiseringen af et europæisk område for livslang læring [KOM(2001) 678 endelig Boysen, Lis m.fl.(2008): Strategier for karrierevejledning. København. VUE Plant, Peter (2008) Udfordringer til Livslang vejledning. Via Vejledning. Printes fra dette link: _vejledning peter_plant.aspx Sultana, Ronald G (2007): Europe and the shift towards Lifelong Guidance. A synthesis report on Progress in implementing the Council Resolution. Cedefop s Tag noter til (redegør kort for) rationalerne bag indførelsen af livslang læring og livslang vejledning som politik og som praksis. 13

14 Lav en omvendt uddannelsesplan, du kan tage udgangspunkt i dig selv eller du kan lave et interview med en anden person. Du skal sammenfatte interviewet i en omvendt uddannelsesplan. I en omvendt uddannelsesplan begynder du med dér, hvor du er i dag og arbejder dig bagud ved at beskrive de jobs, du har haft, de kurser eller andre muligheder for læring, som du har (for)fulgt. Overvej også hvilken vejledning du selv har haft kontakt med og hvordan kontakten kom i stand. ONSDAG d. 3/4, kl. 13:30-16:00 Kompetencebegrebet og vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling Underviser: Kristina Mariager-Anderson Efter denne session vil den studerende have kendskab til kompetencebegrebets forskellige definitioner og indsigt i vejledning som kompetenceafklarings- og udviklingsværktøj. Sessionen er en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegrebet (som er kendetegnet ved en udvikling fra kvalifikationer til kompetencer og fra uddannelse til læring) set i relation til vejledning i arbejdslivet. Sessionen vil komme med eksempler på, hvordan vejledning, herunder perspektiver og problematikker, i forhold til voksenuddannelse kan foregå på små og mellemstore virksomheder i Danmark. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem oplæg, refleksion i grupper og diskussioner i plenum. Litteratur Primær *Ellström, Per-Erik (2004). Kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Forudsætninger, processer, effekter. I Andersen, V. B. Clematide og S. Høyrup (red.). Arbejdspladsen som læringsmiljø. København: Roskilde Universitetsforlag. (s ) *Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Illeris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. København. (s ) Sekundær Gyts Olesen, Søren (2012). Pierre Bourdieu. I Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2012) Pædagogik i et sociologisk perspektiv. ViaSystime. (2. udgave, 2. oplag) (s ) Forberedelse Læs den angivne tekst og gør dig overvejelser over, hvordan man forstår kompetence i din virksomhed, hvordan arbejder man med kompetenceudvikling samt hvordan dette relaterer sig til indholdet i teksterne og forelæsningen. om/hvordan vejledning kan bruges som kompetenceudviklingsværktøj på din arbejdsplads TORSDAG d. 4/4, kl. 10:00-15:00 Læring i organisationer eksempler på kompetenceudvikling på en offentlig arbejdsplads Underviser: Jonas Sprogø/Rie Thomsen 14

15 Efter undervisningen har den studerende, gennem diskussion af et aktuelt kompetenceudviklingsprojekt, udviklet kendskab til og forståelse for de dilemmaer og problematikker, der knytter sig til kompetenceudvikling og læring i organisationer. Den studerende vil få præsenteret en række centrale begreber om organisatorisk læring og læring på arbejdspladsen, samt få præsenteret metodiske og læringsmæssige overvejelser omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af praksisnære læringsaktiviteter i en organisation. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i relation til vejledning som institutionelt arrangement. Undervisningen vil indeholde oplæg om et konkret og aktuelt kompetenceudviklingsprojekt i en større offentlig virksomhed. Undervisningen vil også indeholde præsentation og diskussion af relevant teori om organisatoriske læreprocesser og læring i arbejdslivet. Tilrettelæggelse af undervisningen Med udgangspunkt i et oplæg om et aktuelt kompetenceudviklingsprojekt inddrages teorier om organisatorisk læring og læring i arbejdslivet i en diskussion om hvordan kompetenceudvikling kan tilrettelægges og gennemføres i praksis samt hvilken rolle forskellige vejledningsformer kan have som understøttende værktøjer. Anden del af undervisningen tilrettelægges som en dialog mellem de studerende, Jonas Sprogøe og Rie Thomsen om flg. spørgsmål: Hvordan kan vi ud fra ovenstående eksempel forstå læring i organisationer og kompetenceudvikling i lyset perspektiver om livslang vejledning og læring? Og I lyset af vejledning som institutionelt arrangement? Primær litteratur *Cook, S., & Yanow, D. (1993). Culture and Organizational Learning. Journal of Management Inquiry, 2, *Ellström, P-E. (2004). Reproduktivt och utvecklingsinriktat lärande i arbetslivet, IN: Ellström & Hultman (red.), Lärande och förändring i organisationer. Om pedagogikk i arbetslivet, Lund: Studentlitteratur, pp *Sprogøe, J. (2011), Social Kapital det nye sort? IN: ARGO Nyhedsbrev, nr. 16, september 2011, pp. 1-6 #Sprogøe, J. (2012), Udvikling af social kapital i teori og praksis. IN: ARGO Nyhedsbrev, nr. 19, oktober 2012, pp #Sprogøe, J (under review), og svaret er? Social kapital! IN: Tidsskrift for arbejdsliv, pp De studerende bedes til undervisningen kort beskrive et kompetenceudviklingsprojekt, som de selv har gennemført eller har været del af i egen organisation med vægt på følgende spørgsmål: Hvad var målet med kompetenceudviklingsprojektet? Hvilke konkrete ting skulle læres /forandres? Hvilke aktører har måtte gøre hvad anderledes? Hvordan er de blevet rustet til det? Hvordan er det gået med projektet? FREDAG d. 5. APRIL, kl. 10:00-12:00 Kollektiv akademisk vejledning og sted aftales mellem gruppen og dens vejleder. 15

16 FREDAG d. 5. APRIL, kl. 13:00-15:30 Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge Underviser: Line Lerche Mørck At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis Dvs. reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for udsatte unge, herunder især etnisk minoritetsunge i produktionsskolen. Temaer/indhold: Temaer/indhold: Der introduceres til situeret læringsteori og kritisk socialpsykologisk teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i produktionsskole-linjen KulturCoach. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis. Litteratur knyttet til undervisningen: *Mørck, L. L. (2011a): Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. Published online, February 16, 2011: *Mørck, L. L. (2010): Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: *Mørck, L. L. (2007). Young ethnic minorities in education. How to expand possibilities for learning and transcending of marginalization. Deventer, V., Blanche, T., Fourie, & Segalo (ed.): Citizen City. Between Constructing Agent and Constructed Agency. Canada: Captus University Publications *Mørck, L. L., Jensen, S., Elholm, N. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. Liv i skolen, Forberedelse Læs de fire artikler, og tegn et livsportræt (se figur 2, Mørck 2007, s. 155), hvor du markerer tidspunkter/perioder i dit liv, hvor konflikt-episoder, særlige fællesskaber, eller evt. (anderledes) voksne, har haft særlig (begrænsende og/eller udvidende) betydning for dig. Til undervisningen udveksles disse forberedte refleksioner med en side-makker; hvilken slags fællesskaber havde betydning for dig i din livsbane, diskuter ændringer i orienteringer i livet, og hvorvidt (grænse)fællesskaber og (anderledes) voksne er noget I også kan genkende fra jeres liv? Sekundær litteratur for evt. interesserede Mørck, L. L. (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag, Mørck, L. L. (2011b). Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Akademisk Forlag, Mørck, L. L. Elholm, N. & Jensen, S. M. (2012). Praksisudvikling og respektproduktion gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. (red.) Gerd Christensen, Frans Ørsted Andersen: Den 16

17 positiv psykologis metoder Forskning, Assessment, test, udviklingsarbejde og intervention kritisk. Dansk psykologisk forlag Mørck, L.L. (2003): Læring fra en marginal position blandt tømrerlærlinge med etnisk minoritetsbaggrund. S i bogen: Praktikkens læringslandskab, redigeret af Klaus Nielsen & Steinar Kvale. Akademisk Forlag. Garde, B., Mørck, L. L. & Carelse, S. (2007). Respekt. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, no Mørck, L. L. (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag,

18 4. SEMINAR: APRIL 2013 ONSDAG D. 17/4, kl. 10:00-12:30 Tilblivelsen af lovgivning for belyst med Ungepakke 2 som eksempel samt et indblik i ressourcefordeling og anvendelse indenfor vejledningsområdet Underviser: Konsulent i Undervisningsministeriet Jørgen Brock At de studerende får viden om ressourcefordelingen i dansk vejledning samt overblik over og indsigt i vejledningspolitiske tiltag og strømninger (hvorfor, hvordan og hvorhen). Omdrejningspunktet er vejledningspolitik set fra Undervisningsministeriet og den politiske proces i forbindelse med behandling af lovforslag. Hvor mange ressourcer bruges der på vejledning og hvordan fordeles de? Hvilke interesser er i spil, og hvordan kommer de til udtryk i en vejledningsfaglig sammenhæng? Hvordan er processen fra et politisk forlig til udmøntning og implementering af ny lovgivning inden for vejledning? Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen tager afsæt i en forelæsning og afsluttes med fælles diskussion af forelæsningens temaer. Litteratur Ungepakken II evaluering - nyhed på minsteriets hjemmeside samt rapporterne fra evaluatorerne # Forslag til lov om ændring af lov om vejledning, de almindelige bemærkninger # Lovforslaget (L194) med tilhørende spørgsmål-svar, høringsnotat mv. Ny lovgivning om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet # Ny lovgivning om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner mv. # Forberedelse Læs litteraturen - vær især opmærksom på, at der i ovennævnte lovforslag 194 er spørgsmål/svar til/fra ministeren, som giver indblik i, hvad der har interesseret/bekymret eksterne aktører, og læs endvidere de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvori de bagvedliggende overvejelser/analyser for lovforslag er at finde. 18

19 ONSDAG D. 17/4, kl. 13:30-16:00 Evaluering af ungepakke 2 et eksempel på en forskningsundersøgelse. Underviser: Adjunkt Mette Pless, CEFU et med undervisningen er at give de studerende indsigt i vejledningens samfundsmæssige rolle og konkret forskningsmetodisk praksis, med afsæt i aktuel evaluerings-undersøgelse af nyere vejledningsindsatser (Ungepakke II). På seminaret trækkes hovedkonklusioner fra Ungepakke-evalueringen op. Med udgangspunkt heri analyseres og diskuteres vejledningens samfundsmæssige rolle - og de udfordringer og muligheder Ungepakken skaber i relation til uddannelsesvejledningen Tilrettelæggelse af undervisningen Forelæsning og diskussion Primær litteratur Evaluering af Ungepakke II: DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Sep/ Evaluering-af-Ungepakke-2 *Watts, A.G. (2006): Socio-politiske ideologier i vejledningen, I Watts, A.G. et al (2006): Uddannelses- og erhvervsvejledning- Teori og praksis. Forlaget Studie og Erhverv (teksten findes i kompendiet under litteratur til første undervisningsgang). Læs den foreslåede litteratur, og overvej hvilken betydning Ungepakken har for din praksis eller for uddannelsesvejledning, beskæftigelsesvejledning TORSDAG D. 18/4, kl. 10:00-12:30 Kollegiale vejledningsformer i en organisatorisk kontekst Underviser: Helle Merete Nordentoft At de studerende får indsigt i teoretiske og praktiske perspektiver på muligheder og begrænsninger ved kollegiale vejledningsformer i en organisatorisk kontekst. Undervisningens indhold Fokus for undervisningen er de læringsmæssige, metodiske og organisatoriske muligheder og udfordringer kollegiale vejledningsformer i en organisatorisk kontekst rummer. Undervisningen tager afsæt i kommunikations- læringsteoretiske og sociologiske betragtninger omkring de vilkår, som får betydning for udviklingen af praksis gennem KV. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen er delt i 3 dele: 1. Først holder jeg et oplæg, som tematiserer undervisningens centrale pointer 2. Dernæst reflekterer de studerende i grupper omkring: a. Positive/negative erfaringer omkring KV i egen praksis, b. De muligheder og begrænsninger, der kan være ved at implementere KV i egen praksis i et teoretisk/praktisk perspektiv. 19

20 c. På baggrund af a) og b) kommer grupperne med et konkret bud på, hvordan en eller flere af de KV kunne implementeres i egen praksis. Hvad ville det første skridt være i at praktisere KV? 3. I plenum sammenfattes muligheder og begrænsninger ift. punkterne ovenfor, som de er blevet diskuteret i grupperne. Reflekter over de muligheder og udfordringer KV som metode rummer med afsæt i litteraturen. Reflekter over, hvordan disse udfordringer kan takles i din praksis. Primær litteratur *Lauvås, P. & Handal, G. (2006): Vejledning og praksisteori, s Århus: Forlaget Klim. #Nordentoft, H. M. & Wistoft, K. (2012): Collaborative learning in School Health Nursing. Health Education, Vol 112, Issue 5., s *Nordentoft, H. M. (2012): Kollegiale vejledningsformer og læring i sundhedsarbejdet. I V. Simovska & J. Magne Jensen: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme, s København: Gads Forlag. Sekundær litteratur Farrell, T. (2001): Critial friendships: colleagues helping each other develop. ELT Journal Volume 55/4, Handal, Gunnar (2007). Veilederen : Guru eller kritisk venn? I Kroksmark, Tomas og Karin Åberg (red.) Veiledning i pedagogisk arbeid, s Bergen: Fagbokforlaget. Järvinen, Margetha & Mik-Meyer, Nanna (2012): At skabe en professionel - Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. #Shortland, S. (2010): Feedback within peer observation: continuing professional development and unexpected consequences. Innovations in Education and Teaching International. Vol. 47, No. 3, s TORSDAG D. 18/4, kl. 13:00-14:45 Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering Underviser: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson 1) Opsamling på modulet. Hvad har vi været igennem, perspektiver, teorier, opklarende spørgsmål og diskussioner. Hvad står særligt frem? Hvilken viden har I fået med jer? 2)Evaluering. Vi lægger et evalueringsskema ud på BB efter 3. seminar, som vi håber og forventer, I udfylder forud for undervisningen, da den mundtlige evaluering udføres som en delphi-evaluering, som tager afsæt i jeres skriftlige kommentarer til undervisningen. TORSDAG d. 18/4 kl Kollektiv akademisk vejledning Under vejledningen udarbejdes en skitse for, hvordan de studerende vil færdiggøre opgaven, desuden introduceres rammerne omkring eksamen på modul 2 med afsæt i en nærlæsning af studieordningen særligt bilag 1. Sted aftales mellem gruppen og dens vejleder. 20

21 FREDAG d. 19/4, kl. 9:30-13:30 Forelæsning ved Ib Ravn: Facilitering af videndeling Kl Kaffe og brød Kl Forelæsning Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som deres speciale. Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en erkendelsesteoretisk, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også, og erstatte den med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrupper. Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen medicin og anvende et par enkle faciliterede videndelingsprocesser undervejs. Litteratur *Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forlag, kap. 9.1, s Findes på Orientér dig i de 12 mindre papers, notater og præsentationer på samme webadresse, som også hedder: fac-vid.squarespace.com/videndeling/ Kl Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop) 13:30-16:00 Fællesundervisning mellem Master i Vejledning og Master i Sundhedspædagogik: Hvordan får jeg min viden ud i praksis? Undervisere: Helle Merete Nordentoft og Jeanette Magne Jensen 21