Chef for Plan, Byg og Veje Rune Asmussen bød velkommen til borgermødet.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Borgermøde om lokalplan 581 Thors Bakke den 24. august 2016 Sagsnavn: Lokalplan 581 Thors Bakke Sagsnummer: P Skrevet af: Anne Saugmann Rasmusssen Forvaltning: Plan Dato: Sendes til: Chef for Plan, Byg og Veje Rune Asmussen bød velkommen til borgermødet. Leder af Plan Britta Pørksen fremlagde lokalplanforslagets indhold i forhold til den gældende lokalplan 508. Herefter var der spørgsmål og diskussion i plenum. Herunder er spørgsmål og svar gengivet som resume. Til slut følger en række udsagn ligeledes gengivet som resume. Hvordan kan Tapperigade være gennemgående? Svar: i den endelige plan bliver Tapperigade formentlig lukket. Beredskab&Sikkerhed har sanktioneret begge løsninger. Hvorfor ønsker man at lave ny lokalplan er det grundejer, der gerne vil noget andet? Svar: Der er forskellige ejere af Thors Bakke. Til grund for lokalplanen ligger både, at privat grundejer har et aktuelt byggeønske i nord og at den kommunalt ejede grund i den sydlige del ikke længere er aktuel til bibliotek. Delområde 4 er sat til salg med betingelser om blandt andet landskabstrappen, der er indeholdt i lokalplanen, men høringsfristen er jo ikke udløbet. Hvordan hænger det sammen? Svar: Kommunen kan ikke blot sælge til en køber, der henvender sig men er forpligtet til at udbyde grunden til salg. I det offentligt tilgængelige udbudsmateriale fremgår det, at et endeligt køb er med forbehold for at lokalplan 581 vedtages endeligt. Landskabstrappen er med i udbudsmaterialet fordi det er en forudsætning for, at den fremtidige køber af grunden kan opføre byggeri i delområde 4, at trappen anlægges. Ligger der et detaljeret projekt for den del af Thors Bakke, der er til salg? Svar: Der ligger et skitseprojekt, som Randers Arkitekten har udarbejdet i samarbejde med os og som ligger til grund for lokalplanens bestemmelser. Er der lavet undersøgelser for om jordbundsforholdene er i orden der, hvor det nordlige højhus skal opføres?

2 Svar: Der er ikke lavet nye jordbundsundersøgelser, da byggemulighederne ikke har ændret sig væsentligt i forhold til gældende lokalplan 508. Hvor stor er afstanden mellem Sundhedshuset og ungdomsboligerne? Svar: Afstanden er den samme som i den gældende lokalplan, hvilket vil sige mellem 9 og 10 meter. Trafikbelastningen i området bliver meget stor med de mange nye boliger det bliver svært at bo her. Svar: Der ændres ikke på byggeretterne og antallet af parkeringspladser og vi har på den måde vurderet, at der ikke sker en yderligere trafikbelastning af området. Det bliver et trafikmareridt i forhold til det, der er nu. Og hvad med forureningen. Svar: vi har undersøgt trafikforholdene. Hvad er argumentet for at lave et højhus, det passer jo slet ikke ind. Det er et kæmpe højhus. Svar: Oprindelig intention var at lave et nyt vartegn for Randers og en pendant til den tidligere Thors silo. Hvorfor skal højhusene ikke i stedet placeres nede ved havnen frem for i den gamle middelalderby? Svar: Punkthusene er en reference til den tidligere Thors silo og det sydlige punkthus fungerer som en afslutning på byrummet Østervold. Hvorfor give mulighed for flere butikker, når der står flere tomme butikslokaler i midtbyen? Svar: Vi viderefører de butiksmuligheder der er i lokalplan 508. Der er ikke konkrete projektønsker i delområde 3, hvor de fleste butiksmuligheder er. Du har vist en skyggevirkning er der lavet nogle undersøgelser på, hvad punkthusene har på vindforholdene i området? Det kan give turbulens. Svar: Nej, der er ikke lavet modeller for vindforholdene. Hvis man skal lave vindmodeller er det meget afgørende hvilken facade bebyggelsen har. Vi kender ikke på nuværende tidspunkt det konkrete projekt med facadeudtryk osv. Har man et skøn over, hvor stor befolkningstilvæksten vil være med udbygningen. Svar: Ikke på stående fod kun et bud på antal boliger ( boliger). Hvem bestemmer hvordan landskabstrappen kommer til at se ud? Det er utroligt vigtigt, at den bliver god og brugbar. Trappen vil give vækst hele vejen ned ad Østervold. Mange vil kunne se den. Det betyder meget for mig, at den bliver udformet rigtig god, så den både kan håndtere fodgængetrafik og ophold. Vi så i sommers, at folk sidder på trappen allerede nu. Den kan blive berømt og et særkende for byen. Jeg har forstået, at bygherre skal opføre trappen og dernæst overdrage til kommunen? Svar: Bygherre skal opføres trappen, men det er ejerforeningen på Thors bakke, der skal overtage ejerskab og drift. I lokalplanen er indskrevet en række krav om trappens udformning og forvaltningen skal sikre, at lokalplanen overholdes. Det sker i forbindelse med byggesagen og hvis der ikke er overensstemmelse vil vi gå i forhandling med bygherre.

3 Den eksisterende trappe har været en pinsel at gå på når der har været is og sne. Kunne den opvarmes? Svar: det er ikke noget lokalplanen regulerer, men det er godt forslag. Trappen er meget lang. Der er krav om elevator. Vil gerne foreslå en rullende trappe. Der er mange ældre mellem beboerne på Thors bakke. Svar: lokalplanen stiller krav om elevator, så der er tilgængelighed for alle. Antallet af boliger er stort, der er mange tomme lejligheder i Randers. Der er fuldt optaget på parkeringspladserne i løbet af dagen. Der er ikke god kollektiv trafik. Svar: Vi har netop indarbejdet muligheden for at etablere parkeringshus i delområde 3 både til midtbyen, de øvrige funktioner på Thors Bakke og den øvrige midtby. Hvorfor bliver ejerlauget ikke inddraget i lokalplanlægningen. Svar: de bliver hørt i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget. Der er blevet lavet 5 nye parkeringspladser på Tapperigade, der er brandvej. Det kunne der ikke for tre år siden så hvorfor kan man nu? Det er KPC, der har anlagt dem. Svar: Forvaltningen vil undersøge, hvad der er sket. Hvad har I regnet ind af forudsætninger i forhold til trafikbetjeningen og hvad forventer I der bliver brug for af afledte tiltag? Svar: Vi har lavet nogle beregninger og der kan være behov for at se på de to kryds mod Markedsgade og Dragonvej, samt fodgængerkrydsningen til Østervold. I tidernes morgen var der planer om store butikker. Der er der vel ikke mere? Svar: Nej, der er ikke plads til de store butikker på Thors Bakke. Lokalplanforslaget giver mulighed for én dagligvarebutik på op til 1000 m2 svarende til en discountbutik som Netto eller Fakta. Herudover kan der etableres udvalgsvarebutikker som eksempelvis skobutik eller boghandel på op til 100 m2 og én udvalgsvarebutik på op til 2000 m2. Tendensen er dog at udvalgsvarebutikker generelt bliver mindre og mindre. Hvis man går ned fra Thors Bakke er der flere steder, hvor der er store tomme områder. Kunne det ikke være en idé, at understøtte udviklingen ved at placere en uddannelsesinstitution i området på samme måde som på J.O. Kraghs Plads. Her har uddannelsesinstitution virkelig gjort en stor forskel. Svar: Der er mulighed for at etablere en uddannelsesinstitution i delområde 3. om det politisk er et ønske, kan jeg ikke svare på. I lokalplan nr. 508 arbejdede man med en bypark og det har været et væsentligt element i den plan. I den nye plan har man kompenseret ved at lave landskabstrappe. Men jeg mangler en stillingtagen til de grønne områder i byen ikke mindst når vi snakker om ungdomsboliger. Så mener jeg også at det rent arkitektoniske Østervold er et meget bymæssigt byrum og man bruger argumentationen med en bymæssig bebyggelse for enden, men i stedet kunne man slutte af med en bypark, der ville være synlig og have mange muligheder. Nu arbejder man med to punkthuse og så ryger argumentationen med vartegn det ene punkthus tager det andet. Man mister fokus ved at lave to punkthuse.

4 Svar: Kvaliteten af en bypark i et vejkryds har vi vurderet ikke vil have den store attraktivitet. Derfor har vi i stedet valgt at gå efter et mere urbant byrum, der er for alle. I forhold til det sydlige punkt erklærer jeg mig fagligt uenig. Mangler det nordlige punkthus på visualiseringen af Østervold. Svar: Det vil vi følge op på. Hvad er der planer om at der konkret skal bygges her og nu? Og hvad med det halvfærdige område, der så stadig står tilbage? Svar: Lokalplanen er sat i gang fordi der er et konkret projekt i delområde 2 og delområde 4. Vi kan ikke tvinge grundejer til at begynde at grave, men kun sætte rammerne for, hvad der opføres. De her indsigelser, har de haft en funktion? Jeg synes bare man har skrevet og protesteret, men det har ingen virkning. Svar: der er en høringsfrist den 7. september. Så samler vi dem og forelægger dem for byrådet i deres fulde længde. Vi laver en opsamling, måske tematisk, som vi kommenterer til byrådet. Men det sker først efter høringsfristens afslutning og I får først besked, når byrådet har taget stilling til indsigelserne og lokalplanen. Vil opfordre forvaltningen og politikerne at sætte fokus på borgerinddragelse. Sådan et projekt her er meget skelsættende for Randers uanset om man kan lide det eller ej. Det er vigtigt at tage de borgerkompetencer ind som der er. Der har ikke været ret meget opmærksomhed omkring mødet det er svært at finde på hjemmesiden. Svar: Vi er opmærksom på, at annoncen kan være svær at finde på hjemmesiden. Har man lavet en undersøgelse om der overhovedet mangler ungdomsboliger i Randers? Jeg ville så gerne sige, at Randers er en studieby og der er også gjort meget. Men jeg oplever, at de unge mennesker ikke holder det ret pænt, der hvor de bor. Her får de Randers bedste placering. Vi får så meget larm og nu kommer de unge. Jeg går tit og samler skrald op. Svar: Der ligger en undersøgelse på, at der mangler ungdomsboliger centralt i Randers og med fælles faciliteter. Lokalplanen siger ikke noget om at det skal være ungdomsboliger. Hvis det skal ske, skal byrådet træffe særskilt beslutning om dette. Det er vigtigt for en blandet bydel, at der både er plads til unge, ældre og familier. Er der lavet beregninger for om der mangler boliger generelt? Svar: Der er en generel befolkningstilvækst i Randers og det er et attraktivt sted at bo. Danmarks statistik har udpeget Randers som et sted med rigtig stor vækst. Har i konsulteret nogle kloge hoveder til at kigge på det æstetiske i planen eller er det arkitekten der har tegnet noget eller har man fået andre til at vurdere noget? Svar: vi har ikke hyret eksterne konsulenter ind, men brugt de arkitektkompetencer, der sidder i forvaltningen forvaltningen og i samarbejde med Randers Arkitekten. Det er også kun skitser og hovedtræk, der indgår i lokalplanlægningen og så bliver det en forhandling omkring udformningen i forbindelse med byggesagen.

5 Kommer vores udtalelser med til byrådet? Svar: hvis I har indsigelser, kommentarer eller ændringsforslag skal de indsendes. Hvis sandheden skal frem, er det så ikke mere om at tilpasse lokalplanen til bygherres ønsker? Svar: Jo, vi har tilpasset lokalplanen til bygherres ønsker, men alternativet er at der i dag er en byggeret som ejer kan udnytte og det er vores vurdering, at vi på denne måde får en bedre bydel. Hvis det viser sig at der er mange borgere der er kede af at der ikke kommer en bypark, kan det så indarbejdes igen? Svar: Det er op til byrådet. Udsagn: Vindforholdene op ad Østervold kan være meget voldsomme. Vi var også imod punkthuset i 508 og vi mener heller ikke de nye punkthuse er gode. Randers midtby er meget homogen og der kan tilføres ny arkitektur. I lokalplanen står der gentagne gange at fremtidigt byggeri skal tilpasses det omkringliggende byggeri. Mener det ville være formildende med en bypark i stedet for det sydlige punkthus. Hvorfor skal allé-beplantningen på Østervold være så klippet. Måske kunne den fortsætte op ad landskabstrappen. Tak for at der nogen, der arbejder med udvikling af Randers. Det skal være en by for alle. Men vi skal huske at det ikke kun er Randers by men Randers kommune. Vi er nødt til at lave plads til hinanden og vi skal lave plads til hinanden. Jeg hører damen her omtale Thors Bakke som et godt sted men skoleeleverne fra Randers Realskole skal jo også hjem og ud til oplandsbyerne. Jeg vil gerne rose at der er nogen der arbejder med de her ting. Vi skal jo også udvikle os som by. Jeg synes også at Randers midtby er fin og middelalder osv. Men vi skal udvikle og forny os så må vi give plads til at der er tanker om hvordan det kan gøres. Interessant forslag og fin måde at få det fremlagt på. Der blev efterlyst en faglig vurdering af forslaget, ikke kun omkring højhuset men også byrummene. Man har i længere tid haft en dialog omkring byrummene hvordan de kan blive levende og attraktive. Når man arbejder med så store projekter kunne man godt overveje at få noget ekspertise udefra til at vurdere, hvad gør det her for bylivet. Jeg kunne nævne Gehl Arkitekter som ved virkelig meget om byrum. Når man investerer så meget i byrum kunne det måske være en god ide for at sikre at de blive benyttet. Det er vigtigt, at der laves en sikker krydsning for fodgængere fra Østervold, ellers får vi ingen til at komme derop. Så får I ikke sammenhæng med byen. Vi har ikke noget imod udviklingen af Thors bakke, men vi vil nok ønske os, at der også havde nogle andre faglige øjne på projektet, for det er et område hvor der kan være god arkitektur. Punkthusene er vi ikke meget for, det sydlige spærrer. Punkthuse har ikke noget at gøre inde midt i Randers. Vi skal passe på det unikke bymiljø vi har i Randers. Det er mod sædvane de sidste 200 år i forhold til højde og materialer. Man ser bort fra arkitekturpolitikken. Vi vil

6 ønske at Randers kommune igen får en arkitekturpolitik som man ikke hele tiden laver om på med lokalplaner. Vi har ikke noget imod udviklingen af Thors bakke, men vi vil nok ønske os, at der også havde nogle andre faglige øjne på projektet, for det er et område hvor der kan være god arkitektur. Punkthusene er vi ikke meget for, det sydlige spærrer. Punkthuse har ikke noget at gøre inde midt i Randers. Vi skal passe på det unikke bymiljø vi har i Randers. Det er mod sædvane de sidste 200 år i forhold til højde og materialer. Man ser bort fra arkitekturpolitikken. Vi vil ønske at Randers kommune igen får en arkitekturpolitik som man ikke hele tiden laver om på med lokalplaner. Det nordlige punkthus er mere eller mindre den samme i de to planer. Den væsentlige forskel på de to planer er, at man i den gældende lokalplan arbejder med en bypark og i den nye er der et punkthus. Det ødelægger alt for os der bor på Thors Bakke, hvis der kommer et højhus uden for vores vinduer. Det giver indsigts- og skyggegener jeg vil slet ikke få lys ind i min lejlighed, det bliver et mørkt hul. Kommunen må sætte ind over for alt det rod og affald, der kommer på veje og stier. Der er i forvejen mange tomme boliger i Randers, hvorfor ikke få dem taget i brug først. Jeg mener der er tale om præstationsbyggeri.