Speciale, Det Informationsvidenskabelige Akademi, juli 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale, Det Informationsvidenskabelige Akademi, juli 2012"

Transkript

1

2 Abstrakt I dette speciale foretages en række analyser af Coca-Colas websider i forskellige lande med det formål at undersøge, om Coca-Cola bevidst anvender kulturel kommunikation, som analytisk kan fortolkes som en troværdig brugeroplevelse. Analyserne baseres på Lisbeth Thorlacius beskrivelsesværktøj til websider, og teorien funderes i Edward Halls og Geert Hofstedes kulturteorier. Specialet vurderer samtidig, om det kvalitativt funderede beskrivelsesværktøj i samspil med Halls og Hofstedes kulturteorier er optimalt set i forhold til at identificere kulturel kommunikation på websider. Diskussionsafsnittet rummer en bearbejdelse af analyseresultaterne for at klarligge, om der tale om bevidst kulturel kommunikation, og hvordan dette kommer til udtryk. I specialet konkluderes det, at Thorlacius beskrivelsesværktøj i samspil med Halls kulturteori præsenterer absolut brugbare resultater, men at Geert Hofstedes kulturteori er mindre anvendelig til netop dette formål. Det konkluderes yderligere på baggrund af analyseresultaterne og diskussionsafsnittet, at Coca- Cola bevidst anvender kulturel kommunikation som et middel til at skabe en troværdig brugeroplevelse på deres websider. Derudover påpeges det, at Coca-Cola i sin kommunikation på websiderne primært fokuserer på værdierne positivisme, sport, musik og ansvarlighed. Igennem disse gør de brug af forandringskommunikation for at forsøge at ændre brugerens adfærd til at være bevidst om disse værdier og muliggøre en ændring i den enkeltes handlemønstre. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (JT og MB) Undersøgelsesspørgsmål Hypoteser Afgrænsning Würtz artikel Metode (MB) Videnskabsteoretisk afsæt (MB) Faglige metoder (JT og MB) Dataindsamling (JT) Screencast-O-Matic Adobe Photoshop CS Oversættere Beskrivelsesværktøj (MB) Teorivalg Tværkulturel kommunikation (MB) Kritik af Hall og Hofstedes kulturteorier (JT og MB) Brugeroplevelse (JT) Kritik af brugeroplevelse (JT og MB)

4 Troværdighed (MB) Kritik af troværdighed (JT og MB) Metodestruktur (MB) Teori Tværkulturel kommunikation (JT) Hall (JT) Hofstedes dimensioner (MB) Magtdistance Magtdistance i webdesign Individualisme versus kollektivisme Individualisme versus kollektivisme i webdesign Maskulinitet versus femininitet Maskulinitet versus femininitet i webdesign Usikkerhedsundvigelse Usikkerhedsundvigelse i webdesign Langsigtet versus kortsigtet orientering Langsigtet versus kortsigtet orientering i webdesign Overbærende versus tilbageholdenhed Overbærenhed versus tilbageholdenhed i webdesign

5 3.4 Brugeroplevelse (JT) Brugeroplevelsen og den online verden Æstetik og betydningen for brugeroplevelsen Troværdighed (MB) Beskrivelsesværktøj (JT) Thorlacius kommunikationsmodel Analyse Brasilien (MB) Hall og Hofstede Filippinerne (MB) Hofstede og Hall Indien (MB) Hofstede og Hall Kina (JT) Hall og Hofstede Singapore (JT) Hall og Hofstede Spanien (JT) Hall og Hofstede

6 4.7. Danmark (MB) Hall og Hofstede Storbritannien (MB) Hall og Hofstede Tyskland (JT) Hall og Hofstede USA (JT) Hofstede og Hall Diskussion (JT og MB) Coca-Colas overordnede emner Hypotese Hypotese Hypotese 3 og Hypotese Undersøgelsesspørgsmålet Metodekritik Validitet og reliabilitet Konklusion (JT og MB) Perspektivering

7 7. Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Brasilien Bilag 2 - Filippinerne Bilag 3 - Indien Bilag 4 - Kina Bilag 5 - Singapore Bilag 6a - Spanien Bilag 6b - Spanien Bilag 7 Danmark Bilag 8a Storbritannien Bilag 8b Storbritannien Bilag 8c Storbritannien Bilag 8d Storbritannien Bilag 9 Tyskland Bilag 10 USA

8 1. Indledning Internettet har i det 21. århundrede manifesteret sig som en af de vigtigste kommunikationsplatforme, og betydningen af at forstå dette medie og udnytte dets potentiale er derfor af vital karakter. Det giver både den private og offentlige sfære nye kommunikative handlemuligheder, hvilket bevirker, at måden der kommunikeres på er yderst central. Det bliver nødvendigt for afsenderen at være modtagerbevidst og tage højde for, hvilket land og samfund formidlingen henvender sig til. Derved stiger vigtigheden af, at man forstår at målrette sin kommunikation, så den passer til netop den kultur, man ønsker at formidle sit budskab til, fordi man derved kan medvirke til at minimere misforståelser samt gøre brug af de modaliteter, som fungerer bedst i forhold til den givne kultur. Mennesker er forskellige og det samme er kulturer og derfor har vidt forskellige lande ikke nødvendigvis den samme opfattelse af f.eks. tiden, døden eller kønsrolleidentitet. Dette er en af de primære grunde til, at et øget fokus på kulturel kommunikation er essentiel for at opnå den optimale formidling af et budskab. Succesfuld moderne webside design kan derfor hævdes at skulle tage højde for kulturspecifikke designelementer så som et øget fokus på begrebsindholdet i f.eks. implementeringen af grafiske elementer, brugen af kønsroller eller tekstens formulering. Nutidens websider er ikke bare ren tekst, men et sammensurium af billeder, multimedia, interaktive funktioner, animeret grafik og et væld af forskellige lyde. Derfor skal firmaer eller organisationer, som ønsker at kommunikere tværkulturelt, være bevidste om at skabe en tiltrækkende og effektiv webside og ikke blot tilpasse sprog samt tid og dato (Garrett, 2011). Brugerne er blevet krævende individer. De ønsker oplevelser, og i en globaliseret verden, hvor det enkelte individ er kommet i centrum, er det blevet endnu mere centralt for virksomheder at formå at implementere elementer i deres webdesign, som kan fastholde brugeren. På trods af denne individualisering af samfundet og internettet er kulturens særegne kendetegn stadigvæk indflydelsesrige, når det kommer til at kommunikere succesfyldt. At skabe et brand, der vækker genkendelse og modtages med sympati over alt i verden, kræver, at man forstår at kommunikere, så brugerne fastholdes i en ramme de forstår. Her kan en øget forståelse af 8

9 kulturel kommunikation måske være den bedste måde at skabe oplevelser, der er meningsfulde for målgruppen. Elisabeth Würtz(Würtz, 2005) foretog i 2005 en undersøgelse af, om der kunne identificeres særlige kendetegn i websidekommunikation, når der blevet taget udgangspunkt i Edward Halls kulturteorier. Würtz undersøgelse byggede på kvalitative analyser af firmaet McDonald s websider fra forskellige lande. Würtz opstillede en række hypoteser og fandt, at der var tydelige tegn på, at visuel kommunikation blev anvendt mere til at understøtte kulturspecifik budskabsformidling i visse lande. Vi var selv interesseret i at undersøge kulturens betydning for opbygning af websider, og derfor forekom det os yderst relevant at tage afsæt i denne artikel og samtidig forsøge at videreudvikle tankegangen bag undersøgelsen. Vi valgte at angribe vores problemstilling ud fra samme vinkel som Würtz og forsøger gennem vores undersøgelse at skabe et nuanceret og gennemarbejdet billede af, hvordan det forholder sig med kulturelle koder og visuelle og sproglige virkemidler på en multinational webside. Området er relevant for os, da det er vigtigt for et firma at være i stand til at skabe troværdighed omkring deres produkt og være modtagerbevidst. Det er derfor interessant at se, om denne troværdighed kan opbygges ved at være bevidst om kulturel kommunikation. Det leder os frem til følgende undersøgelsesspørgsmål: 1.1. Undersøgelsesspørgsmål Anvender Coca-Cola på deres websider kulturel kommunikation, som analytisk kan fortolkes som en troværdig brugeroplevelse? Specialet vurderer desuden om det valgte beskrivelsesværktøj, de anvendte tværkulturelle teorier samt definitionen af en troværdig brugeroplevelse er optimale til at besvare hovedspørgsmålet? I undersøgelsen arbejder vi ikke ud fra en bestemt kommunikationsstrategi, men tager derimod udgangspunkt i Würtz artikel (Würtz, 2005), som handler om, hvorledes kulturelle faktorer er til stede i websidedesign. Artiklen bliver behandlet senere i specialet. Hun tager udgangspunkt 9

10 i Edward Halls dikotomiske teori om høj- og lavkontekst kulturer, som i korte træk handler om en opdeling af lande ud fra kulturspecifikke træk. Hall vil blive uddybet i et selvstændigt afsnit. Würtz inddrager desuden to dimensioner fra Geert Hofstedes kulturteori. Teorien omhandler seks dimensioner, hvoraf de alle besidder to modsatrettede poler, som indeholder hver deres kulturspecifikke kendetegn. Vi vælger i dette speciale at inddrage alle seks dimensioner. Hofstede uddybes senere i specialet Hypoteser I det følgende afsnit præsenteres og uddybes de hypoteser som dette speciale søger at besvare. De to første hypoteser, H1 og H2, skal ses som en forlængelse af Elisabeths Würtz forskningsarbejde i forskningsartikel A Cross-Cultural Analysis of Websites from High- Context Cultures and Low-Context Cultures (Würtz, 2005). Hvorimod hypotese H3, H4 og H5 er udarbejdet med udgangspunkt i vores teori om Hall, Hofstede, brugeroplevelse samt troværdighed. Hypotese 1. Ifølge både Hall, Hofstede og Würtz (Würtz, 2005) (Hall, 1989; Hofstede, Hofstede, & Minkov, 2010; Würtz, 2005) vil en højkontekst kultur gøre mere brug af ikke-tekstuelle former for kommunikation til at formidle et budskab via f.eks. en webside(würtz, 2005). Det forventes, at højkontekst kulturer vil basere deres websidekommunikation på mere effektbaserede udtryksformer så som grafiske animationer, flash videoer og interaktive funktioner. H1:Coca-Colas websider i en højkontekst kultur vil i mere udbredt grad gøre brug af flere visuelle virkemidler og mindre skriftlig kommunikation end websider i lavkontekst kulturer. 10

11 Hypotese 2. Højkontekst kulturer kommunikerer mere indirekte og har et markant brug af symbolisme, hvilket vil komme til udtryk i brug af flere visuelle virkemidler i form af billeder, flashvideoer og animationer samt brug af stærkere farver og en mere kompleks og ustruktureret opbygning af websider. I modsætning til lavkontekst kulturer som vil være mere teksttunge, fremvise færre animationer og grafiske elementer samt være mindre komplekse og mere struktureret opbygget. H2: Coca-Colas visuelle virkemidler, som forekommer på højkontekst websider, vil i større grad afspejle højkontekst værdier, og lavkontekst websider vil i større grad afspejle lavkontekst værdier. Hypotese 3. Ifølge Hall vil der i højkontekst kulturer være bestemte kommunikative og æstetiske elementer tilstede, som vil indikere troværdighed i forhold til, hvad den specifikke højkontekst accepterer som værende de rette værdier. Det er tilstedeværelsen af disse værdier eller manglen på samme, som vil danne base for at vurdere, om hypotesen indfries. H3: Indfrier Coca-Colas webside henvendt til højkontekst kulturer definitionen af, hvad vi vil fortolke som troværdighed i forhold til højkontekst kulturers værdiforståelse? Hypotese 4. Ifølge Hall vil der ligeledes i lavkontekst kulturen være bestemte kommunikative og æstetiske elementer til stede. Disse vil, i forhold til vores definition af troværdighed, indikere troværdighed i forhold til, hvad den specifikke lavkontekst kultur accepterer som værende de rette værdier. Det er tilstedeværelsen af disse værdier eller manglen på samme, som vil danne base for at vurdere, om hypotesen indfries. 11

12 H4: Indfrier Coca-Colas webside henvendt til lavkontekst kulturer definitionen af troværdig i forhold til lavkontekst kulturers værdiforståelse. Hypotese 5 Ifølge Hofstedes kulturteori skal bestemte kulturelle værdier være til stede i en kommunikationssituation for, at man kan formidle et budskab på den mest hensigtsmæssige og målrettede måde. Efter vores vurdering vil det ikke være nødvendigt, at alle dimensioner er repræsenteret. Hvis værdier fra de indeks, hvor landets pointtal enten er højt eller lavt, er til stede på websiden, vurderer vi det som troværdigt. H5: Indfrier Coca-Colas webside værdier fra Hofstedes dimensioner, så vi kan fortolke websiden som troværdig i forhold til de enkelte dimensioners værdiforståelse Afgrænsning Følgende emner finder vi essentielle at afgrænse for at undgå, at specialet bliver for omfangsrigt og ugennemsigtigt: Vi analyserer på 10 Coca-Cola websider fra forskellige lande, som ifølge Hall og Hofstedes teorier kulturelt er forskellige og benytter de udvalgte websider som pejlemærke for Coca-Colas generelle tilgang til design af kulturelt funderede websider. Vi afgrænser vores analyse af websiderne til kun at omfatte selve forsiden, fordi vi fokuserer på den første kommunikation, der møder brugeren på en webside, hvilket vi vurderer som værende forsiden. Grunden til, at vi vægter førstehåndsindtrykket højt, er, at det er dette, som ofte bevirker, om brugeren vælger en webside til eller fra (Dahal, 2010). Vi afgrænser vores analyserer til kun at fokusere på det kommunikative, dvs. tekst og budskab samt det æstetisk visuelle indtryk dvs. farver, lyd og billeder. Vi analyserer ikke på tekniske mangler som f.eks. hyperlinks, der ikke virker, eller websider der har en lang respons tid. 12

13 Afgrænsningen bevirker, at vi kun ser et lille udsnit af alle Coca-Colas websider, hvilket bevirker, at vi ud fra vores analysemateriale ikke bliver i stand til at generalisere. Afgrænsningen er valgt grundet specialets tidsmæssige og fysiske udformning. Det medfører, at vi ikke kan generalisere ud fra vores resultater Würtz artikel Elisabeth Würtz forskningsartikel fra 2005 A cross-cultural analysis of websites from highcontext and low-context cultures (Würtz, 2005) danner baggrund for vores speciale. Würtz forskningsarbejde tog sit afsæt i Halls teori om høj- og lavkontekstkulturer, som handler om, hvorledes verbal kommunikation, personlige forhold, fysiske aspekter samt tid og kontekster fylder i den enkelte kultur. Hun benytter også Hofstedes dimensioner om kollektivisme og individualisme samt magtdistancen, som henviser til, om kulturen er funderet enten i fællesskab eller individualisme, og hvorledes individet forholder sig til magt. Würtz vælger kun at inddrage to af Hofstedes dimensioner, selvom der forefindes seks. Eftersom hun ikke begrunder sine fravalg af de resterende fire dimensioner, giver det læseren en følelse af, at hun kun har valgt at inddrage de to, som hun mener passer bedst og måske ligefrem er nemmest at finde eksempler på og overser hermed, at den enkelte kultur kan være mere sammensat og bestå af flere komplekse elementer. I sin artikel arbejder Würtz ud fra en forventning om, at tværkulturel kommunikation på websider er en udfordring, når et budskab skal kommunikeres optimalt til mange forskellige kulturer. Den underliggende præmis for artiklen er, at når websider tilpasses fra en kultur til en anden, er det langt fra tilstrækkeligt bare at oversætte teksten. Tværkulturel webdesign kræver ifølge Würtz, at der arbejdes med kulturspecifikke designproblematikker så som farvevalg, kulturelt baserede præferencer i layout, animationer, lyde og effekter som kendetegner indholdet på nutidens websider. (Würtz, 2005). Undersøgelsens fokus er på den visuelle kommunikation og beskæftiger sig ikke med den skrevne tekst. Det, at hun ikke medtager teksten, kan være problemfyldt og betyde, at hun 13

14 f.eks. overser sammenhængende konationer eller vigtige metakommunikative bemærkninger, som kan bestå af kulturelle koder. Derfor har vi valgt at inddrage det tekstmæssige i vores analyse. Würtz analyse er baseret på Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel (Thorlacius, 2002)(Würtz, 2005). I artiklen skriver hun: some functions were problematic and eventually disregarded (Würtz, 2005, s. 9), fordi de krævede kulturel indsigt, men de to funktioner, hun taler om, er den faktiske afsender og modtager, hvilket ikke umiddelbart kræver indsigt, men derimod tid og mulighed for at foretage en receptionsanalyse med tilhørende interviews. Det bevirker, at hendes argumentation for fravalget forekommer forkert. Undersøgelsens resultater peger på at websider fra højkontekst kulturer er væsentligt forskellige fra websider tilhørende lavkontekst kulturer, hvilket også kan ses ud fra tabel 1 (se næste side). 14

15 Parameter: Tendenser i Højkontekst Tendenser i Lavkontekst Animation Promovering af værdier Individet separat eller sammen med produktet Gennemsigtighed niveau Lineær overfor parallel navigation på websider Megen anvendelse af animationer især i forbindelse med billeder af mennesker i bevægelse. Billeder promoverer værdier, som er karakteristiske for kollektivistiske samfund De primære billeder som gengives af produkter og merchandise anvendes af enkelt individer Links på websiden understøtter en eksplorativ tilgang til navigation procesorienteret Mange sidebarer og menuer. Åbning af nye browservinduer for hver ny webside, der surfes på Mindre anvendelse af animationer. Hovedsageligt anvendt til at fremhæve effekter f.eks. i tekst. Billeder promoverer værdier, som er karakteristiske for individuelle kulturer Billeder portrætterer den individuelle livsstil med eller uden direkte vægt på brug af produktet eller merchandise Klare cues i forbindelse med navigation af websiden målorienteret Få sidebarer og menuer. Konstant åbning af websider i samme browservindue Tabel 1. Opsummering af Würtz observationer (Würtz, 2005). 15

16 I de kategorier, som listes i tabel 1, ses en klar tendens til, at det, som er meget anvendt i højkontekst kulturer, ikke vil være særligt toneangivende på websider i en lavkontekst kultur. Samtidig indikerer undersøgelsen, at internettet som medie er særdeles velegnet til kommunikation i højkontekst kulturer (Würtz, 2005). I vores undersøgelse adskiller vi os fra Würtz på flere områder. Som påpeget inddrager hun kun to af Hofstedes dimensioner. Vi vælger at inddrage dem alle, eftersom vi vil forsøge at skabe så nuanceret et billede af det enkelte land samtidig med, vi mener, det er relevant at se på, om man tydeligt kan se en tilstedeværelse eller mangel af de dimensioner, som det enkelte lands kultur scorer højt og lavt på. Desuden forholder vi os også til den tekstmæssige del af websiden, fordi vi synes, den har relevans, når man skal vurdere, hvorledes der implementeres kulturelle koder. Vi kigger til gengæld ikke på Halls teori om polykrone/monokrone kulturer, eftersom denne dimension minder meget om den feminine/maskuline dimension fra Hofstede (Hofstede & Hofstede, 2006; Kragh & Nørgaard, 2009), som vi i stedet har valgt at inddrage for at medtage alle hans dimensioner. Hovedformålet med Würtz' studie var at identificere strategier, som blev brugt i højkontekst kulturer til at udnytte internettet til kommunikation og marketing. Det kan diskuteres, om hun direkte får påpeget markedsstrategier, eller om hun i stedet får identificeret nogle generelle træk ved de to kulturer. Vores speciale adskiller os fra hendes tese, eftersom vores formål ikke er at identificere strategier, men at undersøge, om der er fokus på implementering af kulturelle koder i forhold til Hall og Hofstedes dimensioner, og om disse kan være medvirkende til at skabe en troværdig brugeroplevelse. 16

17 2. Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for vores videnskabelige udgangspunkt, samt hvilke faglige metoder, vi gør brug af, og hvordan undersøgelsesdesignet i specialet vil forløbe. Det skal pointeres, at vi i denne opgave ikke vil generalisere på baggrund af resultaterne i undersøgelsen Videnskabsteoretisk afsæt Vi ønsker i dette afsnit at klarlægge specialets videnskabsteoretiske baggrund med det formål at give læseren indsigt i, hvilket perspektiv vi betragter specialet ud fra. Videnskabsteori er en teori om, hvordan videnskabelig viden frembringes, begrundes og anvendes i samfundet. Feltet knytter sig til de paradigmer, som eksisterer inden for de enkelte discipliner (Beck Holm, 2011). Til videnskabsteorien hører generelle metode, begrebs- og teoridannelser samt forskningsstrategi, som finder sted i de enkelte discipliner. I vores speciale opererer vi hovedsagligt inden for det humanistiske område. Humaniora omhandler mennesket som kulturvæsen, sprog, mennesket som et handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur. Hensynet til kulturen er et centralt område i vores undersøgelsesspørgsmål. I og med vi bevæger os inden for denne disciplin, bevirker det, at vi ikke, som i naturvidenskaben, stræber efter en høj grad af intersubjektivitet, hvorved der menes, at man bør være i stand til at gentage forsøgsresultaterne på tværs af forskelle i tid og kultur. Vi mener derimod, at kultur er foranderlig over tid. At kulturen bygger på traditioner, men at den igennem generationer udvikles og forandres. Eftersom kulturen er et centralt element for os, mener vi også, at det er nødvendigt at forholde sig fortolkende til det, som man ser på, samt at man skal tage højde for de enkelte omgivelser, som man udfører et givent forsøg i. Denne fortolkende tilgang betyder, at vi lægger os op af hermeneutikken(colin & Køppe, 2005). Hermeneutikken handler grundlæggende om at fortolke udtryk for menneskelig aktivitet. Dens to centrale begreber er fortolkning og mening, og med udspring i humanvidenskaberne betyder det en dybere forståelse af menneskelig aktivitet, og at produkterne af sådanne aktiviteter og 17

18 fænomener har mening, eftersom de har deres udspring i mennesker, der mener og vil noget. Denne mening kan samles i begrebet intentionalitet, hvilket betyder, at enhver menneskelig aktivitet har en intentionel karakter. Dermed bliver ordet fortolkning også et grundbegreb inden for hermeneutikken. Fortolkningen skal bruges til at skabe en forståelsesramme for intentionaliteten og det meningsgivende (Pahuus, 2005). Set i dette lys betyder det, at vi ikke kun kan nøjes med at se på, hvad der står på Coca-Colas websider, men at vi også nødvendigvis må tage højde for afsenderes intention, eftersom der ligger en menneskelig handling og tanke til grund for det produkt, som fremvises på websiden. Det er desuden essentielt også at se på konteksten, som en given handling foregår i. Det resulterer i, at det er nødvendigt både at se på f.eks. en teksts betydning ng samtidig med, at man undersøger forfatterens intention. Man taler om den Gardamers hermeneutiske cirkel (se nedenstående), som illustrerer, at helheden forstås ud fra dens dele, men samtidig forstås delene også ud fra den helhed, de indgår i. Figur 1: Gadamers hermeneutiske cirkel(pahuus, 2005). En disciplin hvor den hermeneutiske cirkel tydeligt kommer til udtryk er i interkulturel kommunikation gennem websidedesign. design. Her handler det om de særlige udfordringer, der knytter sig til kommunikation på tværs af nationale, etniske og kulturelle grænser og hermed på tværs af forståelseshorisonter. Derfor er der tale om et fagområde, hvor det er nødvendigt at fortolke og skabe forståelse både for de enkelte dele, men også for helheden. (Beck Holm, 18

19 2011). I dette speciale ønsker vi netop at se på de enkelte delelementer såvel som helheden på websiderne, men vi vil hele tiden have den kulturelle kontekst, som de indgår i, for øje. Desuden vil det være nødvendigt med et fortolkende standpunkt, når vi skal vurdere, hvorledes der kan være tale om troværdighed på de enkelte websider. Hermed har vores speciale et hermeneutisk udgangspunkt. Når man arbejder inden for dette felt, er det vigtigt at være bevidst om, at fortolkningen af det meningsfulde altid er ledet af en forforståelse. Det betyder, at vores forståelse godt kan være objektiv, men at den ikke kan være endegyldig. Uafslutteligheden forstærkes af, at mennesket ikke er en evig given natur, men forandrer sig historisk. Vores forståelseshorisont gør også, at vi kan have svært ved at forstå koder fra andre kulturer (Pahuus, 2005). Dette er et centralt element i forhold til vores undersøgelse, da vi netop skal kigge på websider fra andre og meget forskellige kulturer end vores egen. Derfor er det essentielt for os at skabe en horisontsammensmeltning. Det betyder, at vi er nødt til at anerkende fremmedheden i websiden, men at vi gennem arbejdet med vores teori og analyse skaber en ny forståelseshorisont, hvor websidens og vores horisonter går op i en højere enhed. (Pahuus, 2005). Et centralt element for dette speciale er kommunikation. Vi forstår kommunikation som en fælles kollektiv meningsdannelse. Der er tale om en symbolsk interaktion, hvor man via sprog eller en anden kode formidler viden, holdninger og oplevelser (Just & Burø, 2010). Ofte taler man om to forskellige skoler inden for kommunikationsteorien, processkolen og den semiotiske skole. Den første ser på meddelelsen som en transmission og beskæftiger sig med effektivitet og nøjagtighed. Man ser kommunikation som en proces eller en overførsel, hvor individet påvirker et andet individs adfærd eller sindstilstand. Den anden skole ser kommunikation som en produktion eller udveksling af meninger. Den beskæftiger sig med, hvordan meddelelser eller tekst interagerer med mennesker og producerer betydninger. Denne skole tager desuden højde for kulturen og mener at kulturforskelle kan påvirke opfattelsen af en meddelelse og bevirke, at den bliver misforstået. Som tidligere nævnt mener vi, at kulturen 19

20 har indflydelse, når man skal fortolke og på valget af visuelle virkemidler, og det er derfor, vi i dette speciale hovedsageligt lægger os op af den semiotiske skole. Vi er af den overbevisning, at det er essentielt at have fokus på modtageren, så man forankrer sit budskab i værdier, som er centrale for den kultur, man henvender sig til. Samtidig vil vi i vores analyse også have fokus på visuelle virkemidler og vil berøre området semiotik, som ses som et centralt element for denne skole. Thorlacius teorier (Thorlacius, 2002; Thorlacius, 2006)udspringer af Roman Jakobsen, som egentlig er funderet i processkolen, men bygger bro mellem denne og den semiotiske skole (Fiske, 1990). Specialet gør dog ikke kun brug af en hermeneutisk tilgang, eftersom to af vores hovedteoretikere udspringer af et positivistisk teorisyn. Hofstedes teori bygger på empiriske undersøgelser, menshalls interkulturelle teorier både er funderet i empiri samt har en teoretisk tilgang. Hofstedes seks dimensioner såvel som Halls begreber om høj- og lavkontekst fungerer som en eviggyldig tilgang til at kunne klassificere kulturer, og der tages i disse ikke højde for, at der kan være forskel på både samfundslag og udvikling over tid. Desuden betragter Hofstede kultur som en forhindring, der skal overvindes, hvorved han nærmer sig transmissionsparadigmet i kommunikationsteori. Her er der tale om, at kommunikation forstås som en effekt, der aflæses i modtagerens adfærd samtidig med, at det antages, at fortolkning og kontekst ikke er nødvendig for forståelsen af det kommunikerede. Dette lægger sig op af en grundlæggende positivistiske antagelse, at hvis meningsfulde sætninger formuleres tilstrækkeligt klart og præcist, så kan de forstås og behøver ikke fortolkning (Beck Holm, 2011). Selvom vi benytter disse to teoretikere, har specialet stadig en overvejende hermeneutisk tilgang, fordi vi tager udgangspunkt i fortolkningen og den kontekst, som den enkelte webside optræder i. Som tidligere nævnt hører der visse metode, begrebs- og teoridannelser samt forskningsstrategier til de enkelte discipliner. Efter vi nu har klargjort vores videnskabsteoretiske udgangspunkt vil vi derfor i følgende afsnit konkretisere vores valg af 20

21 faglig metode og begrundelser for teorivalg, som alle har afsæt i vores hermeneutiske standpunkt Faglige metoder Vi vil forsøge at anskue websiderne holistisk, idet vi ikke kun kigger på enkelte elementer som f.eks. det rent visuelle, men derimod inddrager både en visuel, sproglig og en kulturel dimension. Dermed ønsker vi ikke kun at se på den enkelte del ud af kontekst, men derimod fortolke den i forhold til dens kulturelle ramme. Desuden begrundes det holistiske også i, at vi både medtager en teoretisk og en praktisk del. Specialet er baseret på en kvalitativ metodetilgang. Kvalitative metoder beskyldes ofte for ikke at kunne frembringe objektive resultater, fordi de er for ukontrollerede og usammenlignelige. Derfor er det vigtigt, at vi formår at være upartiske i vores undersøgelse, hvilket vil sige, at vi skal stræbe efter at være upåvirkede af personlige holdninger og fordomme. Desuden skal undersøgelsen opstilles således, at man opnår intersubjektiv viden, hvilket bevirker, at vores data skal være intersubjektivt efterprøvelige. Med andre ord betyder dette, at hvis andre tolkede vores data med samme analyseværktøj, ville de komme frem til samme resultat (Kvale, 1998). Dette er også med til at skabe reliabilitet i undersøgelsen. Reliabiliteten forstærkes desuden af, at vi har forsøgt at skabe metodetriangulering, fordi vi anvender forskellige metoder i form af forskellige teorier og et praktisk beskrivelsesværktøj til at besvare undersøgelsesspørgsmålet. Vi ønsker samtidig, at undersøgelsen får validitet ved, at fortolkningen af vores data sker på baggrund af forskellige litteraturfelter, som er medvirkende til at skabe en fortolkningsramme, der kan angribe det undersøgte objekt fra flere vinkler (Lazar, Feng, & Hochheiser, 2010). Vi er bevidste om, at der let kan blive tale om etnocentrisme, når vi udfører analysen. Med dette menes, at normer og værdier fra vores egen kultur danner grundlag for forståelsen og bedømmelsen af andre kulturer. Vi vil så vidt muligt forsøge at være opmærksomme på, at vore egne normer og værdier ikke influerer med det billede, vi forsøger at skabe af den enkelte webside og de underliggende kulturelle elementer. 21

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Ledelse og Kommunikationen i virtuelle teams. Ledelse og Kommunikationen i Virtuelle teams

Ledelse og Kommunikationen i virtuelle teams. Ledelse og Kommunikationen i Virtuelle teams Ledelse og Kommunikationen i Virtuelle teams Palle Ragn 1/8 Indholdsfortegnelse Bibliografiske oplysninger...2 Indledning... Error! Bookmark not defined. Problemformulering...3 Metodeovervejelser...3 Grennes...

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere