Speciale, Det Informationsvidenskabelige Akademi, juli 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale, Det Informationsvidenskabelige Akademi, juli 2012"

Transkript

1

2 Abstrakt I dette speciale foretages en række analyser af Coca-Colas websider i forskellige lande med det formål at undersøge, om Coca-Cola bevidst anvender kulturel kommunikation, som analytisk kan fortolkes som en troværdig brugeroplevelse. Analyserne baseres på Lisbeth Thorlacius beskrivelsesværktøj til websider, og teorien funderes i Edward Halls og Geert Hofstedes kulturteorier. Specialet vurderer samtidig, om det kvalitativt funderede beskrivelsesværktøj i samspil med Halls og Hofstedes kulturteorier er optimalt set i forhold til at identificere kulturel kommunikation på websider. Diskussionsafsnittet rummer en bearbejdelse af analyseresultaterne for at klarligge, om der tale om bevidst kulturel kommunikation, og hvordan dette kommer til udtryk. I specialet konkluderes det, at Thorlacius beskrivelsesværktøj i samspil med Halls kulturteori præsenterer absolut brugbare resultater, men at Geert Hofstedes kulturteori er mindre anvendelig til netop dette formål. Det konkluderes yderligere på baggrund af analyseresultaterne og diskussionsafsnittet, at Coca- Cola bevidst anvender kulturel kommunikation som et middel til at skabe en troværdig brugeroplevelse på deres websider. Derudover påpeges det, at Coca-Cola i sin kommunikation på websiderne primært fokuserer på værdierne positivisme, sport, musik og ansvarlighed. Igennem disse gør de brug af forandringskommunikation for at forsøge at ændre brugerens adfærd til at være bevidst om disse værdier og muliggøre en ændring i den enkeltes handlemønstre. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (JT og MB) Undersøgelsesspørgsmål Hypoteser Afgrænsning Würtz artikel Metode (MB) Videnskabsteoretisk afsæt (MB) Faglige metoder (JT og MB) Dataindsamling (JT) Screencast-O-Matic Adobe Photoshop CS Oversættere Beskrivelsesværktøj (MB) Teorivalg Tværkulturel kommunikation (MB) Kritik af Hall og Hofstedes kulturteorier (JT og MB) Brugeroplevelse (JT) Kritik af brugeroplevelse (JT og MB)

4 Troværdighed (MB) Kritik af troværdighed (JT og MB) Metodestruktur (MB) Teori Tværkulturel kommunikation (JT) Hall (JT) Hofstedes dimensioner (MB) Magtdistance Magtdistance i webdesign Individualisme versus kollektivisme Individualisme versus kollektivisme i webdesign Maskulinitet versus femininitet Maskulinitet versus femininitet i webdesign Usikkerhedsundvigelse Usikkerhedsundvigelse i webdesign Langsigtet versus kortsigtet orientering Langsigtet versus kortsigtet orientering i webdesign Overbærende versus tilbageholdenhed Overbærenhed versus tilbageholdenhed i webdesign

5 3.4 Brugeroplevelse (JT) Brugeroplevelsen og den online verden Æstetik og betydningen for brugeroplevelsen Troværdighed (MB) Beskrivelsesværktøj (JT) Thorlacius kommunikationsmodel Analyse Brasilien (MB) Hall og Hofstede Filippinerne (MB) Hofstede og Hall Indien (MB) Hofstede og Hall Kina (JT) Hall og Hofstede Singapore (JT) Hall og Hofstede Spanien (JT) Hall og Hofstede

6 4.7. Danmark (MB) Hall og Hofstede Storbritannien (MB) Hall og Hofstede Tyskland (JT) Hall og Hofstede USA (JT) Hofstede og Hall Diskussion (JT og MB) Coca-Colas overordnede emner Hypotese Hypotese Hypotese 3 og Hypotese Undersøgelsesspørgsmålet Metodekritik Validitet og reliabilitet Konklusion (JT og MB) Perspektivering

7 7. Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Brasilien Bilag 2 - Filippinerne Bilag 3 - Indien Bilag 4 - Kina Bilag 5 - Singapore Bilag 6a - Spanien Bilag 6b - Spanien Bilag 7 Danmark Bilag 8a Storbritannien Bilag 8b Storbritannien Bilag 8c Storbritannien Bilag 8d Storbritannien Bilag 9 Tyskland Bilag 10 USA

8 1. Indledning Internettet har i det 21. århundrede manifesteret sig som en af de vigtigste kommunikationsplatforme, og betydningen af at forstå dette medie og udnytte dets potentiale er derfor af vital karakter. Det giver både den private og offentlige sfære nye kommunikative handlemuligheder, hvilket bevirker, at måden der kommunikeres på er yderst central. Det bliver nødvendigt for afsenderen at være modtagerbevidst og tage højde for, hvilket land og samfund formidlingen henvender sig til. Derved stiger vigtigheden af, at man forstår at målrette sin kommunikation, så den passer til netop den kultur, man ønsker at formidle sit budskab til, fordi man derved kan medvirke til at minimere misforståelser samt gøre brug af de modaliteter, som fungerer bedst i forhold til den givne kultur. Mennesker er forskellige og det samme er kulturer og derfor har vidt forskellige lande ikke nødvendigvis den samme opfattelse af f.eks. tiden, døden eller kønsrolleidentitet. Dette er en af de primære grunde til, at et øget fokus på kulturel kommunikation er essentiel for at opnå den optimale formidling af et budskab. Succesfuld moderne webside design kan derfor hævdes at skulle tage højde for kulturspecifikke designelementer så som et øget fokus på begrebsindholdet i f.eks. implementeringen af grafiske elementer, brugen af kønsroller eller tekstens formulering. Nutidens websider er ikke bare ren tekst, men et sammensurium af billeder, multimedia, interaktive funktioner, animeret grafik og et væld af forskellige lyde. Derfor skal firmaer eller organisationer, som ønsker at kommunikere tværkulturelt, være bevidste om at skabe en tiltrækkende og effektiv webside og ikke blot tilpasse sprog samt tid og dato (Garrett, 2011). Brugerne er blevet krævende individer. De ønsker oplevelser, og i en globaliseret verden, hvor det enkelte individ er kommet i centrum, er det blevet endnu mere centralt for virksomheder at formå at implementere elementer i deres webdesign, som kan fastholde brugeren. På trods af denne individualisering af samfundet og internettet er kulturens særegne kendetegn stadigvæk indflydelsesrige, når det kommer til at kommunikere succesfyldt. At skabe et brand, der vækker genkendelse og modtages med sympati over alt i verden, kræver, at man forstår at kommunikere, så brugerne fastholdes i en ramme de forstår. Her kan en øget forståelse af 8

9 kulturel kommunikation måske være den bedste måde at skabe oplevelser, der er meningsfulde for målgruppen. Elisabeth Würtz(Würtz, 2005) foretog i 2005 en undersøgelse af, om der kunne identificeres særlige kendetegn i websidekommunikation, når der blevet taget udgangspunkt i Edward Halls kulturteorier. Würtz undersøgelse byggede på kvalitative analyser af firmaet McDonald s websider fra forskellige lande. Würtz opstillede en række hypoteser og fandt, at der var tydelige tegn på, at visuel kommunikation blev anvendt mere til at understøtte kulturspecifik budskabsformidling i visse lande. Vi var selv interesseret i at undersøge kulturens betydning for opbygning af websider, og derfor forekom det os yderst relevant at tage afsæt i denne artikel og samtidig forsøge at videreudvikle tankegangen bag undersøgelsen. Vi valgte at angribe vores problemstilling ud fra samme vinkel som Würtz og forsøger gennem vores undersøgelse at skabe et nuanceret og gennemarbejdet billede af, hvordan det forholder sig med kulturelle koder og visuelle og sproglige virkemidler på en multinational webside. Området er relevant for os, da det er vigtigt for et firma at være i stand til at skabe troværdighed omkring deres produkt og være modtagerbevidst. Det er derfor interessant at se, om denne troværdighed kan opbygges ved at være bevidst om kulturel kommunikation. Det leder os frem til følgende undersøgelsesspørgsmål: 1.1. Undersøgelsesspørgsmål Anvender Coca-Cola på deres websider kulturel kommunikation, som analytisk kan fortolkes som en troværdig brugeroplevelse? Specialet vurderer desuden om det valgte beskrivelsesværktøj, de anvendte tværkulturelle teorier samt definitionen af en troværdig brugeroplevelse er optimale til at besvare hovedspørgsmålet? I undersøgelsen arbejder vi ikke ud fra en bestemt kommunikationsstrategi, men tager derimod udgangspunkt i Würtz artikel (Würtz, 2005), som handler om, hvorledes kulturelle faktorer er til stede i websidedesign. Artiklen bliver behandlet senere i specialet. Hun tager udgangspunkt 9

10 i Edward Halls dikotomiske teori om høj- og lavkontekst kulturer, som i korte træk handler om en opdeling af lande ud fra kulturspecifikke træk. Hall vil blive uddybet i et selvstændigt afsnit. Würtz inddrager desuden to dimensioner fra Geert Hofstedes kulturteori. Teorien omhandler seks dimensioner, hvoraf de alle besidder to modsatrettede poler, som indeholder hver deres kulturspecifikke kendetegn. Vi vælger i dette speciale at inddrage alle seks dimensioner. Hofstede uddybes senere i specialet Hypoteser I det følgende afsnit præsenteres og uddybes de hypoteser som dette speciale søger at besvare. De to første hypoteser, H1 og H2, skal ses som en forlængelse af Elisabeths Würtz forskningsarbejde i forskningsartikel A Cross-Cultural Analysis of Websites from High- Context Cultures and Low-Context Cultures (Würtz, 2005). Hvorimod hypotese H3, H4 og H5 er udarbejdet med udgangspunkt i vores teori om Hall, Hofstede, brugeroplevelse samt troværdighed. Hypotese 1. Ifølge både Hall, Hofstede og Würtz (Würtz, 2005) (Hall, 1989; Hofstede, Hofstede, & Minkov, 2010; Würtz, 2005) vil en højkontekst kultur gøre mere brug af ikke-tekstuelle former for kommunikation til at formidle et budskab via f.eks. en webside(würtz, 2005). Det forventes, at højkontekst kulturer vil basere deres websidekommunikation på mere effektbaserede udtryksformer så som grafiske animationer, flash videoer og interaktive funktioner. H1:Coca-Colas websider i en højkontekst kultur vil i mere udbredt grad gøre brug af flere visuelle virkemidler og mindre skriftlig kommunikation end websider i lavkontekst kulturer. 10

11 Hypotese 2. Højkontekst kulturer kommunikerer mere indirekte og har et markant brug af symbolisme, hvilket vil komme til udtryk i brug af flere visuelle virkemidler i form af billeder, flashvideoer og animationer samt brug af stærkere farver og en mere kompleks og ustruktureret opbygning af websider. I modsætning til lavkontekst kulturer som vil være mere teksttunge, fremvise færre animationer og grafiske elementer samt være mindre komplekse og mere struktureret opbygget. H2: Coca-Colas visuelle virkemidler, som forekommer på højkontekst websider, vil i større grad afspejle højkontekst værdier, og lavkontekst websider vil i større grad afspejle lavkontekst værdier. Hypotese 3. Ifølge Hall vil der i højkontekst kulturer være bestemte kommunikative og æstetiske elementer tilstede, som vil indikere troværdighed i forhold til, hvad den specifikke højkontekst accepterer som værende de rette værdier. Det er tilstedeværelsen af disse værdier eller manglen på samme, som vil danne base for at vurdere, om hypotesen indfries. H3: Indfrier Coca-Colas webside henvendt til højkontekst kulturer definitionen af, hvad vi vil fortolke som troværdighed i forhold til højkontekst kulturers værdiforståelse? Hypotese 4. Ifølge Hall vil der ligeledes i lavkontekst kulturen være bestemte kommunikative og æstetiske elementer til stede. Disse vil, i forhold til vores definition af troværdighed, indikere troværdighed i forhold til, hvad den specifikke lavkontekst kultur accepterer som værende de rette værdier. Det er tilstedeværelsen af disse værdier eller manglen på samme, som vil danne base for at vurdere, om hypotesen indfries. 11

12 H4: Indfrier Coca-Colas webside henvendt til lavkontekst kulturer definitionen af troværdig i forhold til lavkontekst kulturers værdiforståelse. Hypotese 5 Ifølge Hofstedes kulturteori skal bestemte kulturelle værdier være til stede i en kommunikationssituation for, at man kan formidle et budskab på den mest hensigtsmæssige og målrettede måde. Efter vores vurdering vil det ikke være nødvendigt, at alle dimensioner er repræsenteret. Hvis værdier fra de indeks, hvor landets pointtal enten er højt eller lavt, er til stede på websiden, vurderer vi det som troværdigt. H5: Indfrier Coca-Colas webside værdier fra Hofstedes dimensioner, så vi kan fortolke websiden som troværdig i forhold til de enkelte dimensioners værdiforståelse Afgrænsning Følgende emner finder vi essentielle at afgrænse for at undgå, at specialet bliver for omfangsrigt og ugennemsigtigt: Vi analyserer på 10 Coca-Cola websider fra forskellige lande, som ifølge Hall og Hofstedes teorier kulturelt er forskellige og benytter de udvalgte websider som pejlemærke for Coca-Colas generelle tilgang til design af kulturelt funderede websider. Vi afgrænser vores analyse af websiderne til kun at omfatte selve forsiden, fordi vi fokuserer på den første kommunikation, der møder brugeren på en webside, hvilket vi vurderer som værende forsiden. Grunden til, at vi vægter førstehåndsindtrykket højt, er, at det er dette, som ofte bevirker, om brugeren vælger en webside til eller fra (Dahal, 2010). Vi afgrænser vores analyserer til kun at fokusere på det kommunikative, dvs. tekst og budskab samt det æstetisk visuelle indtryk dvs. farver, lyd og billeder. Vi analyserer ikke på tekniske mangler som f.eks. hyperlinks, der ikke virker, eller websider der har en lang respons tid. 12

13 Afgrænsningen bevirker, at vi kun ser et lille udsnit af alle Coca-Colas websider, hvilket bevirker, at vi ud fra vores analysemateriale ikke bliver i stand til at generalisere. Afgrænsningen er valgt grundet specialets tidsmæssige og fysiske udformning. Det medfører, at vi ikke kan generalisere ud fra vores resultater Würtz artikel Elisabeth Würtz forskningsartikel fra 2005 A cross-cultural analysis of websites from highcontext and low-context cultures (Würtz, 2005) danner baggrund for vores speciale. Würtz forskningsarbejde tog sit afsæt i Halls teori om høj- og lavkontekstkulturer, som handler om, hvorledes verbal kommunikation, personlige forhold, fysiske aspekter samt tid og kontekster fylder i den enkelte kultur. Hun benytter også Hofstedes dimensioner om kollektivisme og individualisme samt magtdistancen, som henviser til, om kulturen er funderet enten i fællesskab eller individualisme, og hvorledes individet forholder sig til magt. Würtz vælger kun at inddrage to af Hofstedes dimensioner, selvom der forefindes seks. Eftersom hun ikke begrunder sine fravalg af de resterende fire dimensioner, giver det læseren en følelse af, at hun kun har valgt at inddrage de to, som hun mener passer bedst og måske ligefrem er nemmest at finde eksempler på og overser hermed, at den enkelte kultur kan være mere sammensat og bestå af flere komplekse elementer. I sin artikel arbejder Würtz ud fra en forventning om, at tværkulturel kommunikation på websider er en udfordring, når et budskab skal kommunikeres optimalt til mange forskellige kulturer. Den underliggende præmis for artiklen er, at når websider tilpasses fra en kultur til en anden, er det langt fra tilstrækkeligt bare at oversætte teksten. Tværkulturel webdesign kræver ifølge Würtz, at der arbejdes med kulturspecifikke designproblematikker så som farvevalg, kulturelt baserede præferencer i layout, animationer, lyde og effekter som kendetegner indholdet på nutidens websider. (Würtz, 2005). Undersøgelsens fokus er på den visuelle kommunikation og beskæftiger sig ikke med den skrevne tekst. Det, at hun ikke medtager teksten, kan være problemfyldt og betyde, at hun 13

14 f.eks. overser sammenhængende konationer eller vigtige metakommunikative bemærkninger, som kan bestå af kulturelle koder. Derfor har vi valgt at inddrage det tekstmæssige i vores analyse. Würtz analyse er baseret på Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel (Thorlacius, 2002)(Würtz, 2005). I artiklen skriver hun: some functions were problematic and eventually disregarded (Würtz, 2005, s. 9), fordi de krævede kulturel indsigt, men de to funktioner, hun taler om, er den faktiske afsender og modtager, hvilket ikke umiddelbart kræver indsigt, men derimod tid og mulighed for at foretage en receptionsanalyse med tilhørende interviews. Det bevirker, at hendes argumentation for fravalget forekommer forkert. Undersøgelsens resultater peger på at websider fra højkontekst kulturer er væsentligt forskellige fra websider tilhørende lavkontekst kulturer, hvilket også kan ses ud fra tabel 1 (se næste side). 14

15 Parameter: Tendenser i Højkontekst Tendenser i Lavkontekst Animation Promovering af værdier Individet separat eller sammen med produktet Gennemsigtighed niveau Lineær overfor parallel navigation på websider Megen anvendelse af animationer især i forbindelse med billeder af mennesker i bevægelse. Billeder promoverer værdier, som er karakteristiske for kollektivistiske samfund De primære billeder som gengives af produkter og merchandise anvendes af enkelt individer Links på websiden understøtter en eksplorativ tilgang til navigation procesorienteret Mange sidebarer og menuer. Åbning af nye browservinduer for hver ny webside, der surfes på Mindre anvendelse af animationer. Hovedsageligt anvendt til at fremhæve effekter f.eks. i tekst. Billeder promoverer værdier, som er karakteristiske for individuelle kulturer Billeder portrætterer den individuelle livsstil med eller uden direkte vægt på brug af produktet eller merchandise Klare cues i forbindelse med navigation af websiden målorienteret Få sidebarer og menuer. Konstant åbning af websider i samme browservindue Tabel 1. Opsummering af Würtz observationer (Würtz, 2005). 15

16 I de kategorier, som listes i tabel 1, ses en klar tendens til, at det, som er meget anvendt i højkontekst kulturer, ikke vil være særligt toneangivende på websider i en lavkontekst kultur. Samtidig indikerer undersøgelsen, at internettet som medie er særdeles velegnet til kommunikation i højkontekst kulturer (Würtz, 2005). I vores undersøgelse adskiller vi os fra Würtz på flere områder. Som påpeget inddrager hun kun to af Hofstedes dimensioner. Vi vælger at inddrage dem alle, eftersom vi vil forsøge at skabe så nuanceret et billede af det enkelte land samtidig med, vi mener, det er relevant at se på, om man tydeligt kan se en tilstedeværelse eller mangel af de dimensioner, som det enkelte lands kultur scorer højt og lavt på. Desuden forholder vi os også til den tekstmæssige del af websiden, fordi vi synes, den har relevans, når man skal vurdere, hvorledes der implementeres kulturelle koder. Vi kigger til gengæld ikke på Halls teori om polykrone/monokrone kulturer, eftersom denne dimension minder meget om den feminine/maskuline dimension fra Hofstede (Hofstede & Hofstede, 2006; Kragh & Nørgaard, 2009), som vi i stedet har valgt at inddrage for at medtage alle hans dimensioner. Hovedformålet med Würtz' studie var at identificere strategier, som blev brugt i højkontekst kulturer til at udnytte internettet til kommunikation og marketing. Det kan diskuteres, om hun direkte får påpeget markedsstrategier, eller om hun i stedet får identificeret nogle generelle træk ved de to kulturer. Vores speciale adskiller os fra hendes tese, eftersom vores formål ikke er at identificere strategier, men at undersøge, om der er fokus på implementering af kulturelle koder i forhold til Hall og Hofstedes dimensioner, og om disse kan være medvirkende til at skabe en troværdig brugeroplevelse. 16

17 2. Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for vores videnskabelige udgangspunkt, samt hvilke faglige metoder, vi gør brug af, og hvordan undersøgelsesdesignet i specialet vil forløbe. Det skal pointeres, at vi i denne opgave ikke vil generalisere på baggrund af resultaterne i undersøgelsen Videnskabsteoretisk afsæt Vi ønsker i dette afsnit at klarlægge specialets videnskabsteoretiske baggrund med det formål at give læseren indsigt i, hvilket perspektiv vi betragter specialet ud fra. Videnskabsteori er en teori om, hvordan videnskabelig viden frembringes, begrundes og anvendes i samfundet. Feltet knytter sig til de paradigmer, som eksisterer inden for de enkelte discipliner (Beck Holm, 2011). Til videnskabsteorien hører generelle metode, begrebs- og teoridannelser samt forskningsstrategi, som finder sted i de enkelte discipliner. I vores speciale opererer vi hovedsagligt inden for det humanistiske område. Humaniora omhandler mennesket som kulturvæsen, sprog, mennesket som et handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur. Hensynet til kulturen er et centralt område i vores undersøgelsesspørgsmål. I og med vi bevæger os inden for denne disciplin, bevirker det, at vi ikke, som i naturvidenskaben, stræber efter en høj grad af intersubjektivitet, hvorved der menes, at man bør være i stand til at gentage forsøgsresultaterne på tværs af forskelle i tid og kultur. Vi mener derimod, at kultur er foranderlig over tid. At kulturen bygger på traditioner, men at den igennem generationer udvikles og forandres. Eftersom kulturen er et centralt element for os, mener vi også, at det er nødvendigt at forholde sig fortolkende til det, som man ser på, samt at man skal tage højde for de enkelte omgivelser, som man udfører et givent forsøg i. Denne fortolkende tilgang betyder, at vi lægger os op af hermeneutikken(colin & Køppe, 2005). Hermeneutikken handler grundlæggende om at fortolke udtryk for menneskelig aktivitet. Dens to centrale begreber er fortolkning og mening, og med udspring i humanvidenskaberne betyder det en dybere forståelse af menneskelig aktivitet, og at produkterne af sådanne aktiviteter og 17

18 fænomener har mening, eftersom de har deres udspring i mennesker, der mener og vil noget. Denne mening kan samles i begrebet intentionalitet, hvilket betyder, at enhver menneskelig aktivitet har en intentionel karakter. Dermed bliver ordet fortolkning også et grundbegreb inden for hermeneutikken. Fortolkningen skal bruges til at skabe en forståelsesramme for intentionaliteten og det meningsgivende (Pahuus, 2005). Set i dette lys betyder det, at vi ikke kun kan nøjes med at se på, hvad der står på Coca-Colas websider, men at vi også nødvendigvis må tage højde for afsenderes intention, eftersom der ligger en menneskelig handling og tanke til grund for det produkt, som fremvises på websiden. Det er desuden essentielt også at se på konteksten, som en given handling foregår i. Det resulterer i, at det er nødvendigt både at se på f.eks. en teksts betydning ng samtidig med, at man undersøger forfatterens intention. Man taler om den Gardamers hermeneutiske cirkel (se nedenstående), som illustrerer, at helheden forstås ud fra dens dele, men samtidig forstås delene også ud fra den helhed, de indgår i. Figur 1: Gadamers hermeneutiske cirkel(pahuus, 2005). En disciplin hvor den hermeneutiske cirkel tydeligt kommer til udtryk er i interkulturel kommunikation gennem websidedesign. design. Her handler det om de særlige udfordringer, der knytter sig til kommunikation på tværs af nationale, etniske og kulturelle grænser og hermed på tværs af forståelseshorisonter. Derfor er der tale om et fagområde, hvor det er nødvendigt at fortolke og skabe forståelse både for de enkelte dele, men også for helheden. (Beck Holm, 18

19 2011). I dette speciale ønsker vi netop at se på de enkelte delelementer såvel som helheden på websiderne, men vi vil hele tiden have den kulturelle kontekst, som de indgår i, for øje. Desuden vil det være nødvendigt med et fortolkende standpunkt, når vi skal vurdere, hvorledes der kan være tale om troværdighed på de enkelte websider. Hermed har vores speciale et hermeneutisk udgangspunkt. Når man arbejder inden for dette felt, er det vigtigt at være bevidst om, at fortolkningen af det meningsfulde altid er ledet af en forforståelse. Det betyder, at vores forståelse godt kan være objektiv, men at den ikke kan være endegyldig. Uafslutteligheden forstærkes af, at mennesket ikke er en evig given natur, men forandrer sig historisk. Vores forståelseshorisont gør også, at vi kan have svært ved at forstå koder fra andre kulturer (Pahuus, 2005). Dette er et centralt element i forhold til vores undersøgelse, da vi netop skal kigge på websider fra andre og meget forskellige kulturer end vores egen. Derfor er det essentielt for os at skabe en horisontsammensmeltning. Det betyder, at vi er nødt til at anerkende fremmedheden i websiden, men at vi gennem arbejdet med vores teori og analyse skaber en ny forståelseshorisont, hvor websidens og vores horisonter går op i en højere enhed. (Pahuus, 2005). Et centralt element for dette speciale er kommunikation. Vi forstår kommunikation som en fælles kollektiv meningsdannelse. Der er tale om en symbolsk interaktion, hvor man via sprog eller en anden kode formidler viden, holdninger og oplevelser (Just & Burø, 2010). Ofte taler man om to forskellige skoler inden for kommunikationsteorien, processkolen og den semiotiske skole. Den første ser på meddelelsen som en transmission og beskæftiger sig med effektivitet og nøjagtighed. Man ser kommunikation som en proces eller en overførsel, hvor individet påvirker et andet individs adfærd eller sindstilstand. Den anden skole ser kommunikation som en produktion eller udveksling af meninger. Den beskæftiger sig med, hvordan meddelelser eller tekst interagerer med mennesker og producerer betydninger. Denne skole tager desuden højde for kulturen og mener at kulturforskelle kan påvirke opfattelsen af en meddelelse og bevirke, at den bliver misforstået. Som tidligere nævnt mener vi, at kulturen 19

20 har indflydelse, når man skal fortolke og på valget af visuelle virkemidler, og det er derfor, vi i dette speciale hovedsageligt lægger os op af den semiotiske skole. Vi er af den overbevisning, at det er essentielt at have fokus på modtageren, så man forankrer sit budskab i værdier, som er centrale for den kultur, man henvender sig til. Samtidig vil vi i vores analyse også have fokus på visuelle virkemidler og vil berøre området semiotik, som ses som et centralt element for denne skole. Thorlacius teorier (Thorlacius, 2002; Thorlacius, 2006)udspringer af Roman Jakobsen, som egentlig er funderet i processkolen, men bygger bro mellem denne og den semiotiske skole (Fiske, 1990). Specialet gør dog ikke kun brug af en hermeneutisk tilgang, eftersom to af vores hovedteoretikere udspringer af et positivistisk teorisyn. Hofstedes teori bygger på empiriske undersøgelser, menshalls interkulturelle teorier både er funderet i empiri samt har en teoretisk tilgang. Hofstedes seks dimensioner såvel som Halls begreber om høj- og lavkontekst fungerer som en eviggyldig tilgang til at kunne klassificere kulturer, og der tages i disse ikke højde for, at der kan være forskel på både samfundslag og udvikling over tid. Desuden betragter Hofstede kultur som en forhindring, der skal overvindes, hvorved han nærmer sig transmissionsparadigmet i kommunikationsteori. Her er der tale om, at kommunikation forstås som en effekt, der aflæses i modtagerens adfærd samtidig med, at det antages, at fortolkning og kontekst ikke er nødvendig for forståelsen af det kommunikerede. Dette lægger sig op af en grundlæggende positivistiske antagelse, at hvis meningsfulde sætninger formuleres tilstrækkeligt klart og præcist, så kan de forstås og behøver ikke fortolkning (Beck Holm, 2011). Selvom vi benytter disse to teoretikere, har specialet stadig en overvejende hermeneutisk tilgang, fordi vi tager udgangspunkt i fortolkningen og den kontekst, som den enkelte webside optræder i. Som tidligere nævnt hører der visse metode, begrebs- og teoridannelser samt forskningsstrategier til de enkelte discipliner. Efter vi nu har klargjort vores videnskabsteoretiske udgangspunkt vil vi derfor i følgende afsnit konkretisere vores valg af 20

21 faglig metode og begrundelser for teorivalg, som alle har afsæt i vores hermeneutiske standpunkt Faglige metoder Vi vil forsøge at anskue websiderne holistisk, idet vi ikke kun kigger på enkelte elementer som f.eks. det rent visuelle, men derimod inddrager både en visuel, sproglig og en kulturel dimension. Dermed ønsker vi ikke kun at se på den enkelte del ud af kontekst, men derimod fortolke den i forhold til dens kulturelle ramme. Desuden begrundes det holistiske også i, at vi både medtager en teoretisk og en praktisk del. Specialet er baseret på en kvalitativ metodetilgang. Kvalitative metoder beskyldes ofte for ikke at kunne frembringe objektive resultater, fordi de er for ukontrollerede og usammenlignelige. Derfor er det vigtigt, at vi formår at være upartiske i vores undersøgelse, hvilket vil sige, at vi skal stræbe efter at være upåvirkede af personlige holdninger og fordomme. Desuden skal undersøgelsen opstilles således, at man opnår intersubjektiv viden, hvilket bevirker, at vores data skal være intersubjektivt efterprøvelige. Med andre ord betyder dette, at hvis andre tolkede vores data med samme analyseværktøj, ville de komme frem til samme resultat (Kvale, 1998). Dette er også med til at skabe reliabilitet i undersøgelsen. Reliabiliteten forstærkes desuden af, at vi har forsøgt at skabe metodetriangulering, fordi vi anvender forskellige metoder i form af forskellige teorier og et praktisk beskrivelsesværktøj til at besvare undersøgelsesspørgsmålet. Vi ønsker samtidig, at undersøgelsen får validitet ved, at fortolkningen af vores data sker på baggrund af forskellige litteraturfelter, som er medvirkende til at skabe en fortolkningsramme, der kan angribe det undersøgte objekt fra flere vinkler (Lazar, Feng, & Hochheiser, 2010). Vi er bevidste om, at der let kan blive tale om etnocentrisme, når vi udfører analysen. Med dette menes, at normer og værdier fra vores egen kultur danner grundlag for forståelsen og bedømmelsen af andre kulturer. Vi vil så vidt muligt forsøge at være opmærksomme på, at vore egne normer og værdier ikke influerer med det billede, vi forsøger at skabe af den enkelte webside og de underliggende kulturelle elementer. 21

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse

Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse Sproghjælp - en vejledning til vejledere Hospitalsenhed Midt HR-uddannelse Mit sprogs grænse er min verdens grænse. Wittgenstein Sproghjælp Denne pjece er udarbejdet som ét af resultaterne af et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere