René Birkholm er ansat som underviser på Multimediedesigneruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "René Birkholm er ansat som underviser på Multimediedesigneruddannelsen"

Transkript

1 1

2 René Birkholm er ansat som underviser på Multimediedesigneruddannelsen i Odense, hvor han har været med fra 1996, da uddannelsen blev oprettet som et eksperiment under navnet Visualizer. René har en dyb passion for illustration, der har ført til en uddannelse som grafi sk tegner på Designerskolen i Kolding. Siden har han arbejdet som AD er på reklamebureau og i sit eget fi rma tegneren.dk, hvor han parallelt med sit arbejde som underviser arbejder med illustrationer, tegneserier, animation samt grafi sk design til tryk og skærm. Line Lüchow er ansat i Rigspolitiet, hvor hun siden 1996 har beskæftiget sig med informationsformidling via tryk og web, undervisning og e-læring. 2 Line er uddannet multimediedesigner fra Erhvervsakademiet i København og har ligesom René en grafi sk virksomhed, lüchow.dk, som bierhverv.

3 VELKOMMEN Det har været ressourcekrævende, men spændende og udbytterigt at gennemføre dette projekt. Fokus er udsprunget af konkrete behov, men også af vores personlige baggrunde. Da vi begge er uddannet i og arbejder professionelt med visuelt design, har vi valgt at nedtone dette aspekt. I stedet afsøger vi nye områder, som karakteriserer masteruddannelsens profi l: kommunikation, innovation, metodik, teori og analyse. Vi opererer i et spændingsfelt mellem det kvalitative, subjektive og det positivistiske, objektive og empirisk funderede. Vi er bevidste om, at denne placering påvirker den skriftlige fremstilling. I vores designbeskrivelser, hvor følelser og sansning er i brændpunktet, anvender vi således en friere fremstillingsform end den stringent rationalistiske. Vi har begge bidraget til alle afsnit. Dog har René haft ansvaret for Indledning, Oplevelsesdesign og Metode og empiri, mens Line har stået for de øvrige afsnit under Teori. Vi siger tak til Charlotte Wien fra Syddansk Universitet for god vejledning i en ualmindelig positiv og inspirerende ånd. Ligeledes siger vi tak til de ansatte og studerende på Multimediedesigneruddannelsen i Odense, der har stillet sig til rådighed for tests og interviews i forbindelse med udviklingen af vores produkt. Sidst men ikke mindst en tak til vores familier, der på hjemmefronten har måtte tåle diverse afsavn og ekstrabyrder under forløbet. God læselyst. FORORD 3

4 4

5 INDHOLD Velkommen 3 Indhold 5 Abstract 6 Indledning 7 Baggrund 7 Problemformulering 7 Afgrænsning 8 Produktet 9 Målet med produktet 9 Teori 11 Antonio Damasio 11 Følelser som adfædrsstyrende faktor 1 Enhver rationel beslutning bygger på følelser 12 Fra Damasio til Gardner 13 Howard Gardner 14 De mange intelligenser 14 Hjerneforskning, pædagogik og webdesign 16 Følelsesmæssigt design 17 Følelsesmæssigt design i praksis 18 Oplevelsesdesign 19 Den nye trend 19 Et bud på en defi nition af oplevelsesdesign 19 Begrebet oplevelse 19 Stemninger og hedonisme 20 Forskellige betydninger af experience 21 Brugervenlighed 21 Oplevelsesdesigns elementer opsummeret 23 Følelsesmæssigt design versa oplevelsesdesign 25 Oplevelsesdesign omfatter følelser 25 Designeksempler Sandeep Chowta et touch af Bollywood Diesels site guddommelige tasker På opdagelse i skrivebordsrod 39 Gammelt & nyt 41 Konklusion på teoriafsnittet 42 Opsummering 42 Ingen forskel på skærmen 42 Empiri og metode 43 Personas 45 Slideren 48 Scenarier 49 Personas i aktion 49 Slideren - scenarie med Anne 49 Den hurtige 50 Den svage 52 Den hurtige - scenarie med Rune 53 Den svage - scenarie med Jens 53 Udlændingen 54 Udlændingen - scenarie med Lin Xu 56 Analyse af scenarier 57 Konklusion på scenarieanalysen 58 Produktbeskrivelse 60 Test 61 Interviewspørgsmålene 62 Indledende ro 62 Testkonklusion 62 Konklusion 65 Litteraturliste 67 BILAG I - Strukturopbygning 69 BILAG II - Produktbeskrivelse 71 BILAG III - Testguide 87 BILAG IV - Testreferater 88 INDHOLD 5

6 ABSTRACT The point of departure for this master project is teaching in the Multimedia Designer Program at the Ervervsakademiet in Odense. Graphic styles are taught here and we have identifi ed a need for a digital screen based application that can supplement this teaching. As background for the product development we look at experience and emotional design. The theoretical approach works as a frame of understanding and source of inspiration in the production. The theories are put into perspective in relation to brain and intelligence science. As methodological tool we use the personas model, where we perform scenarios with four fi ctive role models that should create knowledge and creativity in the production process. The role models have in addition been tested in qualitative interviews with the teachers of the Multimedia Designer Program in Odense. The digital screen based application has been developed as a prototype and a test with fi ve students from the Multimedia Designer Program has been performed. These tests have provided useful knowledge that confi rms our assumption about the use of experience design and establishes a background for further development of the product. 6

7 INDLEDNING BAGGRUND På Multimediedesigneruddannelsen 1 på Erhvervsakademiet i Odense (herefter forkortet MMD-Odense) har man i faget, visualisering og konceptudvikling, gennem fl ere semestre undervist i kunst-ismer eller grafi ske dialekter, som vi foretrækker at kalde dem med et udtryk fra Ellen Lupton s Mixing Messages fra 1996 (Lupton, 1996). Udtrykket skal markere en orientering mod grafi sk design som et (kunst-)håndværk snarere end kunst. De studerende arbejder på det kommercielle markeds præmisser. Markedsføring af givne produkter og tilhørende analyser og målgruppesegmentering danner baggrund, i modsætning til kunstneren, der er fri til at tage udgangspunkt i sin personlige fortolkning af virkeligheden. Kurset i designdialekter har kørt med succes gennem fl ere semestre ifølge skolens evalueringer. Studerende, der formår at anvende stoffet, bliver udstyret med et særdeles effektivt designredskab. Men der er også problemer. Nogle er af didaktisk karakter, andre er mere kontekstbestemte: Hvert år går studerende fx glip af undervisning på grund af sygdom. Udenlandske studerende ankommer ofte uger efter, at uddannelsen er begyndt, fordi det trak ud med at få opholdstilladelse. Disse studerende skal, hvis det er muligt, indhente det manglende pensum via selvstudie. 1. Multimediedesigneruddannelsen er en 2-årig kortere videregående kommunikationsuddannelse i bred forstand. Formålet med uddannelsen er at lære de studerende at formidle information gennem den nye teknologi. Konkret skal de studerende lære at planlægge, designe, realisere og styre multimedieopgaver samt kunne medvirke til at implementere, administrere og vedligeholde multimedieproduktioner. Multimediedesigneruddannelsen er en kombination af viden om kommunikation og IT. Kurset i grafi ske dialekter er svært at læse op på egen hånd, fordi der ikke eksisterer dækkende litteratur. Kunne løsningen på problemerne være at skabe et digitalt produkt, der med det rigtige design kunne støtte undervisningen ved at formidle en forståelse for de grafi ske dialekter ud til hele elevgruppen på en fl eksibel, inspirerende og letforståelig måde? Det er det, vi vil arbejde med i denne masterafhandling, hvilket leder os frem til følgende problemformulering. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan computermedieret oplevelsesdesign anvendes til at fremme indlæringen af grafi ske dialekter hos de studerende på Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet i Odense? INDLEDNING 7

8 AFGRÆNSNING Ved siden af gruppen af danske studerende, som udgør ca. 70 % af de studerende på MDD-Odense, er der studerende fra andre dele af verden. De studerendes profi ler varierer tydeligt efter, hvilket lands eller hvilke landes uddannelsessystemer de har været igennem. Derudover varierer opfattelsen af design, som det manifesterer sig i komposition, farvesymbolik og læseretning, fra kultur til kultur. Dette giver os en uhomogen og kompleks målgruppe at arbejde med. Det kunne være interessant med en dyberegående analyse af disse interkulturelle aspekter, der ikke bør undervurderes. Vi har dog valgt et andet fokus. De studerendes kulturelle forskelligheder er repræsenteret i vores analyseapparat (Cooper, 1999) ved en kinesisk studerende som rollemodel. Efter vores vurdering legaliserer følgende forhold nedtoningen af de kulturelle forskelles betydning: De studerende anvender de samme programmer i form af internet-browsere, skriveprogrammer eller grafi ske programmer, hvilket gør, at de har en fælles basisviden om digitale brugerfl aders opbygning, layout og funktionalitet. De interkulturelle problemstillinger bliver mest eksponeret på det sociale plan i studiekulturen, fx i forbindelse med gruppearbejde, hvor forskellige opfattelser af møde- og aftalekultur kommer frem. Disse aspekter er ikke relevante i forbindelse med et redskab til selvstudie. I produktudviklingen vil vi primært beskæftige os med visualisering og koncept. Fokus er ikke det tekniske perspektiv, dog skal produktet være realiserbart og kunne testes. Til det formål udfærdiger vi en prototype. De studerende har et mindste fælles ud dannelsesniveau, der svarer til en dansk studentereksamen 2. Litteraturen på MMD-uddannelsen er hovedsageligt på engelsk, og den samme litteratur anvendes i de internationale og de danske klasser Reguleres gennem uddannelsens adgangskrav.

9 PRODUKTET Vores produkt er en digital prototype til MMD-Odense, der skal fremme de studerendes forståelse for fi re udvalgte grafi ske dialekter. En nærmere beskrivelse kan ses i afsnittet Produktbeskrivelse, der uddybes og illustreres i bilag I og II. Prototypen er brændt på den vedlagte cd. Produktet skal anvendes i danske og internationale klasser. De studerende er udstyret med studiekort, der giver dem adgang til skolen på alle tidspunkter. På skolen er der opsat pc er med relevante programmer og bredbåndsinternetadgang. Det er hensigten, at vores digitale applikation skal være installeret på alle skolens computere og her være ubegrænset tilgængelig for samtlige MDD-studerende. Den sammensatte målgruppe gør, at vi stiller følgende krav til og forudsætninger for produktet: Det skal være anvendeligt for alle studerende, også dem med svagere sproglige kompetencer. Selv om informationen ikke kun formidles tekstuelt, skal den byde på et rigt varieret indhold på et højt fagligt niveau. Produktet skal primært kunne anvendes på studiestedet til selvstudium, sekundært på den studerendes bopæl. Med oplevelses- og følelsesmæssigt design følger billeder, animation og lyd, hvilket genererer store fi ler, der kræver stor båndbredde og kraftige maskiner at afvikle via internettet. Produktet skal kunne bruges i en kombination af induktiv og deduktiv undervisning. Der skal være forskellige forløb i produktet, som ikke kræver en bestemt rækkefølge. Således kan en elev selv læse mistede lektioner op, og derpå følge med i undervisningen. Produktet skal indeholde extras, som ikke fi ndes i det almindelige undervisningsforløb. Målet med produktet De studerende skal få indsigt i fi re defi nerede stilarter (Lupton, 1996): Pop art Typografi sk ekspressionisme Modernisme Dekonstruktivisme Disse fi re stilarter er valgt, fordi de repræsenterer et bredt udbud af grafi ske virkemidler med klare defi nitioner på farver, billeder, komposition og typografi. Stilarternes markante udtryk byder på en vifte af ideer, de studerende kan anvende, når deres produkt- og segmentanalyser skal realiseres i en digital applikation. INDLEDNING 9

10 10

11 TEORI TEORI For at introducere de teoridannelser, vi ønsker at arbejde ud fra, vil vi i dette kapitel præsentere neurologen, Antonio Damasio, hvis forskning giver et videnskabeligt grundlag for at tage følelser alvorligt i forbindelse med kognitiv adfærd og som følge heraf med læring. Derpå introducerer vi psykologen, Howard Gardner, der med sin teori om mange slags intelligens, har afgørende betydning for forståelse af pædagogik i dag. Gardner referer bl.a. til Damasio. Det gør også psykolog Donald Norman, som fremfører teorien, følelsesmæssigt design. Vi beskriver Normans teori, før vi gør rede for begrebet oplevelsesdesign, for sluttelig at sammenholde følelsesmæssigt design med oplevelsesdesign. I afsnittets konklusion fastholder vi de teoretiske elementer, som har praktisk betydning for vores produktion. ANTONIO DAMASIO Følelser som adfærdsstyrende faktor António Damasio er neurolog og videnskabsmand (Care 2007). Han er bl.a. kendt for at have været med til at afdække sammenhængen mellem nerveaktivitet og følelser, og han har påvist, at følelser spiller en central rolle i social kognition og beslutningstagning. Social kognition skal forstås som evnen til at erhverve og anvende viden og erfaringer i sociale sammenhænge. Vi anser den sociale kognition som helt central for individets identitet, selvfølelse og velbefi ndende, nøglebegreber i forbindelse med motivation og evnen til at lære, og derfor som en afgørende faktor i studiesammenhæng. Damasio fattede interesse for det, Daniel Goleman (Goleman, 2005), senere kalder følelsernes intelligens, på baggrund af historien om Gage (Damasio 1999a: 23-53). Gage var sprængningsekspert og fi k ved en ulykke i 1848 skudt en jernstang gennem hovedet, fra venstre øje og ud midt over panden. Gage overlevede, men ændrede væsen: Han mistede planlægningsevne, sociale færdigheder samt evnen til at træffe hensigtsmæssige, velovervejede beslutninger. Hvad der vakte stor 11

12 12 forundring var, at han hverken mistede sin logiske sans, sproglige intelligens eller sin hukommelse, med andre ord sin forstand. Damasio har forsket i patienter med tilsvarende læsioner og iagttaget de samme følger (Damasio 1999a: 54-70). Han konkluderer, at følelser er en lige så håndgribelig ingrediens i hjernens kompleksitet som evner, der er lettere at systematisere og måle (fx i traditionelle intelligenstests) som sproget, den matematiske logiske sans, hukommelsen, sanseapparatet og motoriske færdigheder. En anden interessant iagttagelse, som Damasio introducerer, er, at følelseslivet ikke kun kommer fra det limbiske system i hjernen. Det kommer også fra kroppen, der repræsenteres i hjernen af et netværk, som hele tiden afspejler de påvirkninger, kroppen får fra det ydre og indre miljø. Det vil sige, at følelser kan fremkaldes af instinktive kropslige reaktioner, emotioner. Disse emotioner kan med andre ord både fremkaldes af den fysiske verden og af forestillingsevnen. Den tidligere forståelse af hjernen som en samling specialiserede organer (frenologien) eller områder, der refererede til et samlingspunkt i form af et aldrig lokaliseret selv, er udviklet til tanken om fl ere systemer med hver sin funktion: høresansen, synssansen, talen mv. Systemerne referer ikke til noget centralt punkt, men fungerer sideløbende i en perfekt timing, der giver os en kompleks opfattelse af helhed (Damasio 1999a:113). Denne nye forståelse er slået i gennem hos Shilhab og Steffensen s. 16 og Jensen s. 148 (Schilhab 2007) i udtrykket den plastiske hjerne, der gør op med tanken om at hver evne er tilknyttet en 3. Det skal bemærkes, at ordet følelser eller feelings tillige anvendes, når der er tale om emotioner og følelser under et, samt i den dagligdags brede betydning. bestemt lokalitet i hjernen. Systemet er langt mere fl eksibelt eller plastisk. Enhver rationel beslutning bygger på følelser En tredje af Damasios pointer er, at de rationelle, fornuftige og hensigtsmæssige valg foretaget ud fra logiske beslutninger, alle bygger på et fundament af følelser. Set i et evolutionært lys er kroppen enhver levende organismes basis. Bakterier og andre tidlige organismer er agerende kroppe uden hjerner (Damasio 1999a: 108). I elementær eksistenssammenhæng kan evnen til at tænke derfor betragtes som sekundær. Udviklingen til organismer med billeddannelse og tænkning har nødvendigvis de kropslige erfaringer som udgangspunkt og forudsætning. På den baggrund og Damasios beskrevne studier af Gage og Elliot, har vi grund til at antage, at rationel tænkning og beslutningstagning ikke kan eksistere alene. I den internationale litteratur (fx Norman 2004) om emnet, skelnes mellem emotions og feelings, derfor vil vi i denne sammenhæng tilsvarende skelne mellem emo- tioner og følelser 3 : Emotioner er mavefornemmelser, umiddelbare kropslige reaktioner, der fremkaldes af omgivelsernes påvirkning eller af personens egen forestillingsevne. De grundlæggende emotioner, hvoraf der kan dannes uendeligt mange kombinationer, er (Damasio 1999a: 164) glæde, tristhed, vrede, frygt og afsky.

13 Med emotionerne giver Damasio os en utraditionel indgangsvinkel til vores brogede målgruppe i form af et universelt kommunikationssystem eller ursprog, som vi er overbeviste om, at vi med omtanke kan gøre brug af til de studerendes fordel. Følelser er de registrerede og bearbejdede emotioner. Der er dannet billeder i hjernen, der er tankens kilde 4. Vi kan føle os glade, triste, vrede eller bange, og vi kan føle afsky. Følelser er socialt betingede. Følelser fører til handlinger - eller undladelser. Refl eksion er eftertanken, hvor erfaringen holdes op mod de nye indtryk og en holdning dannes. Også på det refl eksive niveau kan vi blive glade, triste, bange eller frastødt. De tre begreber er altså forskellige perceptionsniveauer, hvori de samme værdisæt kan fi gurere, men ikke nødvendigvis i lige linje: En gyserfi lm med sansestimuli, som vi umiddelbart vægres ved, kan alligevel være en frydefuld oplevelse. Damasios arbejde er langt mere nuanceret og omfattende, men vi lader det være tilstrækkeligt med de her præsenterede tankegange. FRA DAMASIO TIL GARDNER Følelsernes afgørende indfl ydelse på menneskers beslutningsdygtighed og dermed handlingsmønstre og hele adfærd vil vi udnytte i den læringsøkologi (O Day 1999), vi ønsker at skabe ved hjælp af vores digitale produkt, suppleret med den pædagogiske metodefrihed, som underviserne har på MDD i Odense. Med tanke for den mangfoldighed vores målgruppe repræsenterer (MDD-Odense) er vores hensigt at formidle på forskellige måder i mediet. Her kommer hensynet til de studerendes personlige styrker i vores fokus, hvilket har ledt os til teorien om de mange intelligenser. TEORI 4. Uden hjernens evne til billeddannelse, kunne vi i følge Damasio ikke tænke (Damasio 1999a: 107). 13

14 HOWARD GARDNER 14 De mange intelligenser Howard Gardner er ophavsmanden til læren om de mange intelligenser (Frames of Mind 1983): Sproglig intelligens, som er den, der anvendes bredest Musisk intelligens Logisk-matematisk intelligens Rumlig intelligens Kropslig og kinæstetisk intelligens Personlig intelligens Ovenstående er Gardners oprindelige, men ifølge eget udsagn ikke endegyldige liste. Fx kan den personlige intelligens opdeles i følgende underpunkter: Følelsesmæssig intelligens Social intelligens Naturintelligensen Den eksistentielle eller religiøse intelligens Gardner påpeger (Gardner 2001), at evnerne til at læse, skrive og regne, der almindeligvis er blevet kaldt intelligens, kun er til skolebrug. Så snart de unge kommer ud af skolen, er det andre former for intelligens, der hjælper dem til at klare sig. 5. R. Meredith Belbin (www.belbin.com/meredith.htm) er en engelsk psykolog, kendt som udvikler af personlighedstest til brug for bl.a. teambuilding. I dette projekt beskæftiger vi os ikke yderligere med disse tests. Gardners alternativ til den gængse opfattelse af intelligensbegrebet med opdelingen i fl ere moduler og en tilsvarende vægtning af ikke-boglige værdier er faldet i så god jord i Danmark, at fl ere kommuner har indarbejdet MI-teorien (teorien om modulopdelte intelligenser) i deres skolepolitik, deriblandt Odense Kommune: medarbejderne etablerer en fælles læringskultur mellem undervisnings- og fritidsdel, hvor alle sanser og intelligenser stimuleres og udvikles. (Børn og Ungeforvaltningen 2004) På vores egen multimediedesigneruddannelse på Odense tekniske Skole er de studerende i deres onlineportfolio (MDD-Odense) udstyret med en læringsprofi l (fi gur 1). Profi lerne er baseret på Belbins test 5 og illustrerer tydeligt og helt på linie med Gardner de studerendes forskellighed. Deres individuelle træk afdækkes og bør tilgodeses i studieforløbet aktuelt i vores digitale produkt. Vi er interesserede i Gardners alsidighed i intelligensbegrebet. Antallet af specifi kke intelligenser fi nder vi mindre væsentligt. Vi vil tilstræbe en rummelighed og åbenhed for de studerendes lyster og evner. Egentlig mener vi, at man nemt kommer til at fremstille menneskers evner eller intelligenser for fi rkantet ved at kategorisere, selv om det ikke er vores opfattelse, at det har været Gardners hensigt. I værste fald kunne en mistolkning af teorien begrænse vores forståelse af

15 TEORI brugergruppen og dermed vores tilbud til den enkelte. En let og begrænsende vildfarelse ville være at tro, at den studerende med stor rumlig intelligens overvejende skal stimuleres her. Vi må nøjes med at vide, at vedkommende kan nås gennem den veludviklede rumlige sans. For senere studier af hjernen og det før nævnte plasticitetsbegreb (s. 12), viser, at mennesker udvikler de evner, som de får stimuleret livet igennem (Jensen 2007), og at der derfor er grund til at stimulere bredt og ikke afskære nogen (elever eller studerende) fra en udviklingsmulighed, fordi den ikke matcher deres læringsprofi l på en given dato (Gardner 1983: introen). I det hele taget vil vi fortolke Gardners MI-teori i det ønske om rummelighed i uddannelsessystemerne, som den er fostret i (Gardner 1983: sidst i introen). Figur 1. Eksempel på en grafi sk fremstilling af en studerendes læringsprofi l. 15

16 Hjerneforskning, pædagogik og webdesign Det er ikke let at se ligheden mellem en frilagt sneglenerve i et glas næringsvæske med et barn i et klasselokale. Hvis billedet af sneglenerven repræsenterer den neurologiske forskning, er det tydeligt, at sådanne resultater må bearbejdes kritisk, hvis de skal danne grundlag for pædagogisk praksis og udvikling af digitale læringsmaterialer. Ligesom pædagogens faglige indsigt ikke umiddelbart omfatter naturvidenskabelige parametre, kræver en seriøs læringsdebat også pædagogisk indsigt, som en hjerneforsker ikke kan forventes at have opnået gennem sit sædvanlige arbejde. I forsøget på at få systematiseret menneskets følelsesliv og heraf følgende reaktioner i form af handlinger (ikke mindst køberadfærd), motivation og mulighed for læring, har pædagogikken og markedsføringen henvist til forskningsresultater fra neurologien (Hansen 2001). Men Steffensen og Shilhab påpeger, at man har draget fejlagtige antagelser om læringsmæssige fænomener ud fra hjernens fysiske/neurologiske funktioner (Schilhab, 2007), fx ved at antage, at læringsevnen er proportionalt med antallet af synapser i hjernen 6. Selv om vi skal producere noget så humanistisk klingende som et pædagogisk redskab, er neurologen Damasios forskning stadig interessant: Emotionernes betydning for den videre tænkning kan ikke undgå at få indfl ydelse på vores metodiske overvejelser i forbindelse med produktudviklingen og indholdets pædagogiske linje. Der er mange fagdiscipliner, der er relevante i forbindelse med dette læringsredskab, som vi fx kan kategorisere under sociologi, psykolog, neurologi, pædagogik, HCI, grafi sk design, og interaktionsdesign for at udelade den mere tekniske side af sagen. Koblingen mellem disse discipliner kræver en endnu ikke færdigudviklet fællesnævner i form af et fælles sprog og en fælles fortolkningstradition, og det må vi tage højde for, når vi researcher. Vi mener, at forskellige videnskabelige og praktiske indgangsvinkler til pædagogik og læring supplerer hinanden. De involverede parter må imidlertid lære at tolke hinandens udsagn og forskningsresultater ud fra den kontekst, hvori de er fremkommet, og de helt centrale begreber som følelser og oplevelser må defi neres entydigt Læringsevnen er ikke proportional med antallet af synapser, fordi erfaring har afgørende betydning. Erfaringen øges med alderen, samtidig med, at synapserne bliver færre.

17 FØLELSESMÆSSIGT DESIGN TEORI Donald A. Norman introducerer efter mange års arbejde med brugervenlighed sammen med Jacob Nielsen (i NN/g, Nielsen og Norman Group) teorien Emotional Design i sin bog af samme navn med undertitlen Why We Love (or Hate) Everyday Things (Norman 2004). Emotionelt design erstatter ikke brugervenlighed, men inddrager brugervenlighed som en naturlig del af designprocessen. Norman bruger i sin bog industrielt design som indgangsvinkel. Følelsesmæssige elementer gør, at vi kan holde af ting, der ikke nødvendigvis fungerer særlig godt. Begejstringen kan altså overdøve forstanden. Når en kunde eller bruger er grundlæggende positiv overfor produktet, har producenten en stor goodwill og dermed en langt større fejlmargin at arbejde med. Omvendt kan produktet være nok så anvendeligt, men hvis kunden ikke kan lide det, bliver det ingen succes. Ligesom Norman nævner Fl. Hansen, Anders Rasmussen og Jens Halling (Hansen 2001) de tre følelsesmæssige niveauer i hjernens arbejde, som Damasio foreslog: En instinktiv reaktion, derpå en aktivering af bevægelsesapparatet, og senere refl eksionen. Norman fortolker Damasios emotioner i eksempler på, hvad vi føler os godt tilpas ved: varme, sød smag, klare farver, melodier og rytmer, smil, attraktive personer, symmetriske objekter, runde og glatte objekter (Norman 2004: 29). Eksempler på, hvad vi ikke kan lide er uventede høje lyde eller kraftigt lys, at blive sigtet på, ekstrem kulde eller varme, fl adt terræn, ufremkommeligt terræn, lugten af forrådnelse og afføring, misdannede kroppe, slanger og edderkopper, andres kropssekreter og opkast (Norman 2004: 30). Hansen et al. har nogle lidt andre bud som fx glæden ved sex (Hansen 2001: 4). Dertil vil det være naturligt at føje fornøjelsen ved opfyldelsen af samtlige grundlæggende behov til jf. Maslows behovspyramide. Vi reagerer hele tiden på alle indtryk med enten positive eller negative emotioner, som en form for grundlæggende overlevelsesmekaniske (Norman 2004 :29-30, og Damasio1999b: 65). Følelser beskriver Norman som et sammensurium af den enkeltes biologisk betingede følelser, holdninger og erfaringer. Refl eksionen kan beskrives som en analyse, der udmønter sig i holdninger til produktet, der kommer, når man får tænkt sig om, talt om det, oplevet noget med det. Gode og dårlige minder og erindringer bygger på refl eksion. Refl eksionen og følelserne kan begge dele ske på det bevidste eller ubevidste plan. Når brugerens hjerne er positivt stemt, bliver synapserne i hjernens celler modtagelige. Det giver mulighed for en bred og kreativ tankevirksomhed, brugeren kan tænke i muligheder og alternativer (Norman 2004: 19). Med positive følelser for produktet vil brugerens ydeevne derfor være bedst, og et lækkert produkt vil i praksis fungere bedre end et grimt produkt med samme funktionalitet. 17

18 Følelsesmæssigt design i praksis Norman deler den praktiske designproces op i tre: Visceral design, Behavioral design og Refl ective design. Visceral design kan beskrives på dansk som grundfølelsesmæssigt design og indebærer, at man designer til de tre ovennævnte følelsesniveauer. Her handler det om, hvordan produktet fremstår, hvordan det ser ud, lyder, er at røre ved eller at lugte til. Føles det godt, rart eller lækkert? Behavioral design er den del af processen, hvor produktets funktionalitet er i fokus, ligesom forståeligheden og anvendeligheden. Virker det? - kan brugeren forstå, hvordan det skal håndteres. Kan brugeren få det til at fungere, og er det nemt nok til, at produktet har sin berettigelse og vil blive anvendt? Kan det med fordel anvendes til det formål, det var tænkt til? Brugervenlighed indgår i denne designfase. Designeren skal i denne fase være opmærksom på produktets signalværdi. Sidst er Normans tre billeder af produktet interessante her (Norman 2004: 76). Der er det billede designeren tænker det billede brugeren opfatter det billede, som selve produktet formidler Selve eksistensen af produktet har en signalværdi. Det er den primære kommunikation fra designer til bruger. Designeren skal være klar over denne kommunikationsværdi, for at formidlingen skal lykkes. Manualer er sekundære, fordi de sjældent bliver læst. Refl ective design handler om prestige, branding og markedsføring. Vi er ude over de basale følelser for det specifi kke produkt. Det handler her om socialt betingede værdier, om identitet, selvfølelse, selvforståelse og selviscenesættelse (Norman 2004: 84). Vil man gerne være med på det sidst nye eller er man til retro, hvad vil man signalere om sig selv. Norman skriver (Norman 2004: 84), at folk er utilbøjelige til at indrømme, at deres motiver for at ville købe et produkt er af refl eksiv karakter, da det klinger negativt. Ikke desto mindre er det en væsentlig faktor i vores følelser for og valg af produkter. 18

19 OPLEVELSESDESIGN TEORI Den nye trend Som design- eller kulturinteresseret har man næppe kunnet undgå at støde på ordet oplevelsesdesign. Man kan sige, at oplevelsesdesign er et af tidens buzz-words. Begrebet har mange facetter. Det fremgår bl.a. af regeringens rapport Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien fra 2003 (Regeringen 2003). Rapporten er formuleret på baggrund af et ønske om vækst og indtjening i erhvervslivet, men giver også et billede af oplevelsesbegrebets mangfoldighed i kultur- og designsammenhæng. En søgning på oplevelsesdesign på Google.dk (11. januar 2007) understreger de mange aspekter af oplevelsesdesign. Der er henvisninger til litteratur, diskussionsfora, forskning, turisme, kunst, innovation, konferencer og uddannelser på fl ere niveauer. Det er endda muligt at tage en kandidatuddannelse i oplevelsesdesign på Ålborg Universitet (Ålborg Universitet 2007). Oplevelsesdesign har mange dimensioner. I underholdnings- og turistindustrien anvendes det i forbindelse med udviklingen af fysiske attraktioner. I design optræder fænomenet blandt andet relateret til markedsføring og udformning af produkter. 7. Ifølge Politikkens Store Nudanske Ordbog er en oplevelse en begivenhed, der gør indtryk. 8. Angsten for det tomme rum. Et bud på en defi nition af oplevelsesdesign Christian Jantzen og Mikael Vetner fra Ålborg Universitet har dette bud på en defi nition på oplevelsesdesign: Tilrettelæggelsen af oplevelsestilbud kaldes oplevelsesdesign. Det handler om formgivningen af produkter og situationer, der fremmer forbrugerens muligheder for at få relevante, interessante og også berigende oplevelser. Oplevelsesdesign er derfor ubetinget et tværfagligt felt, som trækker på viden fra humanistisk, adfærdsvidenskabelig og ingeniørfaglig lejr, men som i særdeleshed tager udgangspunkt i en undersøgelse og forståelse af oplevelsernes væsen. (Vetner 2007) Vi vil gerne endnu tættere på begrebet og belyse, hvornår der konkret er tale om oplevelsesdesign. Begrebet oplevelse Et maleri eller foto kan give beskueren en oplevelse 7. Dekorative elementer går igennem hele menneskets kulturhistorie med forskellige yderpunkter fra barokkens svulstige ornamentik til antikkens grækeres ultimative udsmykning på vaser og lignende, der afstedkom udtrykket horror vacui 8. 19

20 20 Men hvis simpel dekoration er oplevelsesdesign, er det ikke interessant i forbindelse med udviklingen af en digital skærmbaseret interaktiv applikation til formidling af grafi ske dialekter på multimediedesigneruddannelsen. Udtrykket kræver yderligere indkredsning. Forskergruppen, MÆRKK 9, går tættere på begrebet: En oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen. Oplevelser forudsætter således et aktivt bidrag fra den oplevende. Oplevelser har erkendelsesskabende potentiale, idet de giver en kropslig og/eller affektiv erfaring, som fx supplerer den mere faktuelle viden, som almindelige læreprocesser frembringer. (Aalborg Universitet 2006) Vi noterer os, at MÆRKK ikke som Damasio nævner stimuli fra forestillingsevnen. Beskrivelsen opregner fl ere interessante begreber i forhold til vores produkt. Der tales om sanselige indtryk, at den oplevende skal være aktiv, samt at oplevelsen har ekendelsesskabende potentiale. Begreberne er konkrete og kan anvendes i designøjemed. Stemninger og hedonisme Hverken Politikens Store Nudanske Ordbog eller MÆRKK sondrer mellem positive og negative stemninger. De redegør heller ikke for graden af påvirkning, der skal til for at skabe en oplevelse. Det gør begge beskrivelser noget abstrakte. Derfor giver det mening, når MÆRKK 9. MÆRKK (I. f. K. Aalborg Universitet 2006) er en af fl ere vidensgrupper, der tegner Aalborg Universitets kernefelt indenfor oplevelsesøkonomi. 10. Jf. Politikens Store Fremmedordbog er hedonisme: den opfattelse at lystfølelse er det højeste i livet, og at menneskets handlinger først og fremmest er motiveret af lyst og ulyst. Afl edt af det græske ord, hëdýs, sød. foreslår hedonismen som forståelsesgrundlag læren om nydelse som det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse 10. Ifølge MÆRKK bygger oplevelsesdesign på nydelse eller lyst som drivkraft. Vi udleder dog ikke af dette, at brugeren til vores produkt i et og alt kun skal medieres gode stemninger. En ensidig stræben efter de gode stemninger reducerer virkemidlerne med fare for monotont design med en fl egmatisk stemning som resultat. Der må være forskellighed, så den rette brug af kontraster skærper sanseligheden, på samme måde som i maleri, musik eller fi lm: Forestil dig Dødens Gab uden en sulten hvidhaj, Superman uden kryptonit, eller eventyret om Rødhætte uden den glubske ulv: De unge ville have en fantastisk sommer ved stranden, Superman ville klare skærene med lukkede øjne, og Rødhætte ville besøge sin bedstemor og gå hjem igen. Men lyder det ikke en anelse forudsigeligt og kedeligt? Filminstruktør Nils Malmros har ganske rammende sagt: Paradis på en søndag eftermiddag... det kan godt være, det er dejligt, men det er dæleme røvkedsommeligt at se på fi lm. Sagt med andre ord: Idyllen må ikke fylde for meget i historien. Så bliver den ganske enkelt uinteressant. (Fog 2002: 32). Nydelsesmotivet forudsætter derfor en nuanceret brug af virkemidler i designet, og nydelsen skal sættes i relief. Kunsten, i forhold til vores produkt, består i at anvende disse modsætninger i den rette dynamiske kombination.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Navn: Skole: Anslag: Emne: Klasse: Dato: URL:

Navn: Skole: Anslag: Emne: Klasse: Dato: URL: Veronicas Portfolio Navn: Veronica Brun Jensen Skole: Erhvervsakademiet Lillebælt Anslag: 9.665 Emne: Obligatorisk Porfolio Klasse: Web B, 2012, 1 sem. Dato: 3/1-13 URL: http://vero0027.mmd.eal.dk/portfolio/index.html

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere