René Birkholm er ansat som underviser på Multimediedesigneruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "René Birkholm er ansat som underviser på Multimediedesigneruddannelsen"

Transkript

1 1

2 René Birkholm er ansat som underviser på Multimediedesigneruddannelsen i Odense, hvor han har været med fra 1996, da uddannelsen blev oprettet som et eksperiment under navnet Visualizer. René har en dyb passion for illustration, der har ført til en uddannelse som grafi sk tegner på Designerskolen i Kolding. Siden har han arbejdet som AD er på reklamebureau og i sit eget fi rma tegneren.dk, hvor han parallelt med sit arbejde som underviser arbejder med illustrationer, tegneserier, animation samt grafi sk design til tryk og skærm. Line Lüchow er ansat i Rigspolitiet, hvor hun siden 1996 har beskæftiget sig med informationsformidling via tryk og web, undervisning og e-læring. 2 Line er uddannet multimediedesigner fra Erhvervsakademiet i København og har ligesom René en grafi sk virksomhed, lüchow.dk, som bierhverv.

3 VELKOMMEN Det har været ressourcekrævende, men spændende og udbytterigt at gennemføre dette projekt. Fokus er udsprunget af konkrete behov, men også af vores personlige baggrunde. Da vi begge er uddannet i og arbejder professionelt med visuelt design, har vi valgt at nedtone dette aspekt. I stedet afsøger vi nye områder, som karakteriserer masteruddannelsens profi l: kommunikation, innovation, metodik, teori og analyse. Vi opererer i et spændingsfelt mellem det kvalitative, subjektive og det positivistiske, objektive og empirisk funderede. Vi er bevidste om, at denne placering påvirker den skriftlige fremstilling. I vores designbeskrivelser, hvor følelser og sansning er i brændpunktet, anvender vi således en friere fremstillingsform end den stringent rationalistiske. Vi har begge bidraget til alle afsnit. Dog har René haft ansvaret for Indledning, Oplevelsesdesign og Metode og empiri, mens Line har stået for de øvrige afsnit under Teori. Vi siger tak til Charlotte Wien fra Syddansk Universitet for god vejledning i en ualmindelig positiv og inspirerende ånd. Ligeledes siger vi tak til de ansatte og studerende på Multimediedesigneruddannelsen i Odense, der har stillet sig til rådighed for tests og interviews i forbindelse med udviklingen af vores produkt. Sidst men ikke mindst en tak til vores familier, der på hjemmefronten har måtte tåle diverse afsavn og ekstrabyrder under forløbet. God læselyst. FORORD 3

4 4

5 INDHOLD Velkommen 3 Indhold 5 Abstract 6 Indledning 7 Baggrund 7 Problemformulering 7 Afgrænsning 8 Produktet 9 Målet med produktet 9 Teori 11 Antonio Damasio 11 Følelser som adfædrsstyrende faktor 1 Enhver rationel beslutning bygger på følelser 12 Fra Damasio til Gardner 13 Howard Gardner 14 De mange intelligenser 14 Hjerneforskning, pædagogik og webdesign 16 Følelsesmæssigt design 17 Følelsesmæssigt design i praksis 18 Oplevelsesdesign 19 Den nye trend 19 Et bud på en defi nition af oplevelsesdesign 19 Begrebet oplevelse 19 Stemninger og hedonisme 20 Forskellige betydninger af experience 21 Brugervenlighed 21 Oplevelsesdesigns elementer opsummeret 23 Følelsesmæssigt design versa oplevelsesdesign 25 Oplevelsesdesign omfatter følelser 25 Designeksempler Sandeep Chowta et touch af Bollywood Diesels site guddommelige tasker På opdagelse i skrivebordsrod 39 Gammelt & nyt 41 Konklusion på teoriafsnittet 42 Opsummering 42 Ingen forskel på skærmen 42 Empiri og metode 43 Personas 45 Slideren 48 Scenarier 49 Personas i aktion 49 Slideren - scenarie med Anne 49 Den hurtige 50 Den svage 52 Den hurtige - scenarie med Rune 53 Den svage - scenarie med Jens 53 Udlændingen 54 Udlændingen - scenarie med Lin Xu 56 Analyse af scenarier 57 Konklusion på scenarieanalysen 58 Produktbeskrivelse 60 Test 61 Interviewspørgsmålene 62 Indledende ro 62 Testkonklusion 62 Konklusion 65 Litteraturliste 67 BILAG I - Strukturopbygning 69 BILAG II - Produktbeskrivelse 71 BILAG III - Testguide 87 BILAG IV - Testreferater 88 INDHOLD 5

6 ABSTRACT The point of departure for this master project is teaching in the Multimedia Designer Program at the Ervervsakademiet in Odense. Graphic styles are taught here and we have identifi ed a need for a digital screen based application that can supplement this teaching. As background for the product development we look at experience and emotional design. The theoretical approach works as a frame of understanding and source of inspiration in the production. The theories are put into perspective in relation to brain and intelligence science. As methodological tool we use the personas model, where we perform scenarios with four fi ctive role models that should create knowledge and creativity in the production process. The role models have in addition been tested in qualitative interviews with the teachers of the Multimedia Designer Program in Odense. The digital screen based application has been developed as a prototype and a test with fi ve students from the Multimedia Designer Program has been performed. These tests have provided useful knowledge that confi rms our assumption about the use of experience design and establishes a background for further development of the product. 6

7 INDLEDNING BAGGRUND På Multimediedesigneruddannelsen 1 på Erhvervsakademiet i Odense (herefter forkortet MMD-Odense) har man i faget, visualisering og konceptudvikling, gennem fl ere semestre undervist i kunst-ismer eller grafi ske dialekter, som vi foretrækker at kalde dem med et udtryk fra Ellen Lupton s Mixing Messages fra 1996 (Lupton, 1996). Udtrykket skal markere en orientering mod grafi sk design som et (kunst-)håndværk snarere end kunst. De studerende arbejder på det kommercielle markeds præmisser. Markedsføring af givne produkter og tilhørende analyser og målgruppesegmentering danner baggrund, i modsætning til kunstneren, der er fri til at tage udgangspunkt i sin personlige fortolkning af virkeligheden. Kurset i designdialekter har kørt med succes gennem fl ere semestre ifølge skolens evalueringer. Studerende, der formår at anvende stoffet, bliver udstyret med et særdeles effektivt designredskab. Men der er også problemer. Nogle er af didaktisk karakter, andre er mere kontekstbestemte: Hvert år går studerende fx glip af undervisning på grund af sygdom. Udenlandske studerende ankommer ofte uger efter, at uddannelsen er begyndt, fordi det trak ud med at få opholdstilladelse. Disse studerende skal, hvis det er muligt, indhente det manglende pensum via selvstudie. 1. Multimediedesigneruddannelsen er en 2-årig kortere videregående kommunikationsuddannelse i bred forstand. Formålet med uddannelsen er at lære de studerende at formidle information gennem den nye teknologi. Konkret skal de studerende lære at planlægge, designe, realisere og styre multimedieopgaver samt kunne medvirke til at implementere, administrere og vedligeholde multimedieproduktioner. Multimediedesigneruddannelsen er en kombination af viden om kommunikation og IT. Kurset i grafi ske dialekter er svært at læse op på egen hånd, fordi der ikke eksisterer dækkende litteratur. Kunne løsningen på problemerne være at skabe et digitalt produkt, der med det rigtige design kunne støtte undervisningen ved at formidle en forståelse for de grafi ske dialekter ud til hele elevgruppen på en fl eksibel, inspirerende og letforståelig måde? Det er det, vi vil arbejde med i denne masterafhandling, hvilket leder os frem til følgende problemformulering. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan computermedieret oplevelsesdesign anvendes til at fremme indlæringen af grafi ske dialekter hos de studerende på Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet i Odense? INDLEDNING 7

8 AFGRÆNSNING Ved siden af gruppen af danske studerende, som udgør ca. 70 % af de studerende på MDD-Odense, er der studerende fra andre dele af verden. De studerendes profi ler varierer tydeligt efter, hvilket lands eller hvilke landes uddannelsessystemer de har været igennem. Derudover varierer opfattelsen af design, som det manifesterer sig i komposition, farvesymbolik og læseretning, fra kultur til kultur. Dette giver os en uhomogen og kompleks målgruppe at arbejde med. Det kunne være interessant med en dyberegående analyse af disse interkulturelle aspekter, der ikke bør undervurderes. Vi har dog valgt et andet fokus. De studerendes kulturelle forskelligheder er repræsenteret i vores analyseapparat (Cooper, 1999) ved en kinesisk studerende som rollemodel. Efter vores vurdering legaliserer følgende forhold nedtoningen af de kulturelle forskelles betydning: De studerende anvender de samme programmer i form af internet-browsere, skriveprogrammer eller grafi ske programmer, hvilket gør, at de har en fælles basisviden om digitale brugerfl aders opbygning, layout og funktionalitet. De interkulturelle problemstillinger bliver mest eksponeret på det sociale plan i studiekulturen, fx i forbindelse med gruppearbejde, hvor forskellige opfattelser af møde- og aftalekultur kommer frem. Disse aspekter er ikke relevante i forbindelse med et redskab til selvstudie. I produktudviklingen vil vi primært beskæftige os med visualisering og koncept. Fokus er ikke det tekniske perspektiv, dog skal produktet være realiserbart og kunne testes. Til det formål udfærdiger vi en prototype. De studerende har et mindste fælles ud dannelsesniveau, der svarer til en dansk studentereksamen 2. Litteraturen på MMD-uddannelsen er hovedsageligt på engelsk, og den samme litteratur anvendes i de internationale og de danske klasser Reguleres gennem uddannelsens adgangskrav.

9 PRODUKTET Vores produkt er en digital prototype til MMD-Odense, der skal fremme de studerendes forståelse for fi re udvalgte grafi ske dialekter. En nærmere beskrivelse kan ses i afsnittet Produktbeskrivelse, der uddybes og illustreres i bilag I og II. Prototypen er brændt på den vedlagte cd. Produktet skal anvendes i danske og internationale klasser. De studerende er udstyret med studiekort, der giver dem adgang til skolen på alle tidspunkter. På skolen er der opsat pc er med relevante programmer og bredbåndsinternetadgang. Det er hensigten, at vores digitale applikation skal være installeret på alle skolens computere og her være ubegrænset tilgængelig for samtlige MDD-studerende. Den sammensatte målgruppe gør, at vi stiller følgende krav til og forudsætninger for produktet: Det skal være anvendeligt for alle studerende, også dem med svagere sproglige kompetencer. Selv om informationen ikke kun formidles tekstuelt, skal den byde på et rigt varieret indhold på et højt fagligt niveau. Produktet skal primært kunne anvendes på studiestedet til selvstudium, sekundært på den studerendes bopæl. Med oplevelses- og følelsesmæssigt design følger billeder, animation og lyd, hvilket genererer store fi ler, der kræver stor båndbredde og kraftige maskiner at afvikle via internettet. Produktet skal kunne bruges i en kombination af induktiv og deduktiv undervisning. Der skal være forskellige forløb i produktet, som ikke kræver en bestemt rækkefølge. Således kan en elev selv læse mistede lektioner op, og derpå følge med i undervisningen. Produktet skal indeholde extras, som ikke fi ndes i det almindelige undervisningsforløb. Målet med produktet De studerende skal få indsigt i fi re defi nerede stilarter (Lupton, 1996): Pop art Typografi sk ekspressionisme Modernisme Dekonstruktivisme Disse fi re stilarter er valgt, fordi de repræsenterer et bredt udbud af grafi ske virkemidler med klare defi nitioner på farver, billeder, komposition og typografi. Stilarternes markante udtryk byder på en vifte af ideer, de studerende kan anvende, når deres produkt- og segmentanalyser skal realiseres i en digital applikation. INDLEDNING 9

10 10

11 TEORI TEORI For at introducere de teoridannelser, vi ønsker at arbejde ud fra, vil vi i dette kapitel præsentere neurologen, Antonio Damasio, hvis forskning giver et videnskabeligt grundlag for at tage følelser alvorligt i forbindelse med kognitiv adfærd og som følge heraf med læring. Derpå introducerer vi psykologen, Howard Gardner, der med sin teori om mange slags intelligens, har afgørende betydning for forståelse af pædagogik i dag. Gardner referer bl.a. til Damasio. Det gør også psykolog Donald Norman, som fremfører teorien, følelsesmæssigt design. Vi beskriver Normans teori, før vi gør rede for begrebet oplevelsesdesign, for sluttelig at sammenholde følelsesmæssigt design med oplevelsesdesign. I afsnittets konklusion fastholder vi de teoretiske elementer, som har praktisk betydning for vores produktion. ANTONIO DAMASIO Følelser som adfærdsstyrende faktor António Damasio er neurolog og videnskabsmand (Care 2007). Han er bl.a. kendt for at have været med til at afdække sammenhængen mellem nerveaktivitet og følelser, og han har påvist, at følelser spiller en central rolle i social kognition og beslutningstagning. Social kognition skal forstås som evnen til at erhverve og anvende viden og erfaringer i sociale sammenhænge. Vi anser den sociale kognition som helt central for individets identitet, selvfølelse og velbefi ndende, nøglebegreber i forbindelse med motivation og evnen til at lære, og derfor som en afgørende faktor i studiesammenhæng. Damasio fattede interesse for det, Daniel Goleman (Goleman, 2005), senere kalder følelsernes intelligens, på baggrund af historien om Gage (Damasio 1999a: 23-53). Gage var sprængningsekspert og fi k ved en ulykke i 1848 skudt en jernstang gennem hovedet, fra venstre øje og ud midt over panden. Gage overlevede, men ændrede væsen: Han mistede planlægningsevne, sociale færdigheder samt evnen til at træffe hensigtsmæssige, velovervejede beslutninger. Hvad der vakte stor 11

12 12 forundring var, at han hverken mistede sin logiske sans, sproglige intelligens eller sin hukommelse, med andre ord sin forstand. Damasio har forsket i patienter med tilsvarende læsioner og iagttaget de samme følger (Damasio 1999a: 54-70). Han konkluderer, at følelser er en lige så håndgribelig ingrediens i hjernens kompleksitet som evner, der er lettere at systematisere og måle (fx i traditionelle intelligenstests) som sproget, den matematiske logiske sans, hukommelsen, sanseapparatet og motoriske færdigheder. En anden interessant iagttagelse, som Damasio introducerer, er, at følelseslivet ikke kun kommer fra det limbiske system i hjernen. Det kommer også fra kroppen, der repræsenteres i hjernen af et netværk, som hele tiden afspejler de påvirkninger, kroppen får fra det ydre og indre miljø. Det vil sige, at følelser kan fremkaldes af instinktive kropslige reaktioner, emotioner. Disse emotioner kan med andre ord både fremkaldes af den fysiske verden og af forestillingsevnen. Den tidligere forståelse af hjernen som en samling specialiserede organer (frenologien) eller områder, der refererede til et samlingspunkt i form af et aldrig lokaliseret selv, er udviklet til tanken om fl ere systemer med hver sin funktion: høresansen, synssansen, talen mv. Systemerne referer ikke til noget centralt punkt, men fungerer sideløbende i en perfekt timing, der giver os en kompleks opfattelse af helhed (Damasio 1999a:113). Denne nye forståelse er slået i gennem hos Shilhab og Steffensen s. 16 og Jensen s. 148 (Schilhab 2007) i udtrykket den plastiske hjerne, der gør op med tanken om at hver evne er tilknyttet en 3. Det skal bemærkes, at ordet følelser eller feelings tillige anvendes, når der er tale om emotioner og følelser under et, samt i den dagligdags brede betydning. bestemt lokalitet i hjernen. Systemet er langt mere fl eksibelt eller plastisk. Enhver rationel beslutning bygger på følelser En tredje af Damasios pointer er, at de rationelle, fornuftige og hensigtsmæssige valg foretaget ud fra logiske beslutninger, alle bygger på et fundament af følelser. Set i et evolutionært lys er kroppen enhver levende organismes basis. Bakterier og andre tidlige organismer er agerende kroppe uden hjerner (Damasio 1999a: 108). I elementær eksistenssammenhæng kan evnen til at tænke derfor betragtes som sekundær. Udviklingen til organismer med billeddannelse og tænkning har nødvendigvis de kropslige erfaringer som udgangspunkt og forudsætning. På den baggrund og Damasios beskrevne studier af Gage og Elliot, har vi grund til at antage, at rationel tænkning og beslutningstagning ikke kan eksistere alene. I den internationale litteratur (fx Norman 2004) om emnet, skelnes mellem emotions og feelings, derfor vil vi i denne sammenhæng tilsvarende skelne mellem emo- tioner og følelser 3 : Emotioner er mavefornemmelser, umiddelbare kropslige reaktioner, der fremkaldes af omgivelsernes påvirkning eller af personens egen forestillingsevne. De grundlæggende emotioner, hvoraf der kan dannes uendeligt mange kombinationer, er (Damasio 1999a: 164) glæde, tristhed, vrede, frygt og afsky.

13 Med emotionerne giver Damasio os en utraditionel indgangsvinkel til vores brogede målgruppe i form af et universelt kommunikationssystem eller ursprog, som vi er overbeviste om, at vi med omtanke kan gøre brug af til de studerendes fordel. Følelser er de registrerede og bearbejdede emotioner. Der er dannet billeder i hjernen, der er tankens kilde 4. Vi kan føle os glade, triste, vrede eller bange, og vi kan føle afsky. Følelser er socialt betingede. Følelser fører til handlinger - eller undladelser. Refl eksion er eftertanken, hvor erfaringen holdes op mod de nye indtryk og en holdning dannes. Også på det refl eksive niveau kan vi blive glade, triste, bange eller frastødt. De tre begreber er altså forskellige perceptionsniveauer, hvori de samme værdisæt kan fi gurere, men ikke nødvendigvis i lige linje: En gyserfi lm med sansestimuli, som vi umiddelbart vægres ved, kan alligevel være en frydefuld oplevelse. Damasios arbejde er langt mere nuanceret og omfattende, men vi lader det være tilstrækkeligt med de her præsenterede tankegange. FRA DAMASIO TIL GARDNER Følelsernes afgørende indfl ydelse på menneskers beslutningsdygtighed og dermed handlingsmønstre og hele adfærd vil vi udnytte i den læringsøkologi (O Day 1999), vi ønsker at skabe ved hjælp af vores digitale produkt, suppleret med den pædagogiske metodefrihed, som underviserne har på MDD i Odense. Med tanke for den mangfoldighed vores målgruppe repræsenterer (MDD-Odense) er vores hensigt at formidle på forskellige måder i mediet. Her kommer hensynet til de studerendes personlige styrker i vores fokus, hvilket har ledt os til teorien om de mange intelligenser. TEORI 4. Uden hjernens evne til billeddannelse, kunne vi i følge Damasio ikke tænke (Damasio 1999a: 107). 13

14 HOWARD GARDNER 14 De mange intelligenser Howard Gardner er ophavsmanden til læren om de mange intelligenser (Frames of Mind 1983): Sproglig intelligens, som er den, der anvendes bredest Musisk intelligens Logisk-matematisk intelligens Rumlig intelligens Kropslig og kinæstetisk intelligens Personlig intelligens Ovenstående er Gardners oprindelige, men ifølge eget udsagn ikke endegyldige liste. Fx kan den personlige intelligens opdeles i følgende underpunkter: Følelsesmæssig intelligens Social intelligens Naturintelligensen Den eksistentielle eller religiøse intelligens Gardner påpeger (Gardner 2001), at evnerne til at læse, skrive og regne, der almindeligvis er blevet kaldt intelligens, kun er til skolebrug. Så snart de unge kommer ud af skolen, er det andre former for intelligens, der hjælper dem til at klare sig. 5. R. Meredith Belbin (www.belbin.com/meredith.htm) er en engelsk psykolog, kendt som udvikler af personlighedstest til brug for bl.a. teambuilding. I dette projekt beskæftiger vi os ikke yderligere med disse tests. Gardners alternativ til den gængse opfattelse af intelligensbegrebet med opdelingen i fl ere moduler og en tilsvarende vægtning af ikke-boglige værdier er faldet i så god jord i Danmark, at fl ere kommuner har indarbejdet MI-teorien (teorien om modulopdelte intelligenser) i deres skolepolitik, deriblandt Odense Kommune: medarbejderne etablerer en fælles læringskultur mellem undervisnings- og fritidsdel, hvor alle sanser og intelligenser stimuleres og udvikles. (Børn og Ungeforvaltningen 2004) På vores egen multimediedesigneruddannelse på Odense tekniske Skole er de studerende i deres onlineportfolio (MDD-Odense) udstyret med en læringsprofi l (fi gur 1). Profi lerne er baseret på Belbins test 5 og illustrerer tydeligt og helt på linie med Gardner de studerendes forskellighed. Deres individuelle træk afdækkes og bør tilgodeses i studieforløbet aktuelt i vores digitale produkt. Vi er interesserede i Gardners alsidighed i intelligensbegrebet. Antallet af specifi kke intelligenser fi nder vi mindre væsentligt. Vi vil tilstræbe en rummelighed og åbenhed for de studerendes lyster og evner. Egentlig mener vi, at man nemt kommer til at fremstille menneskers evner eller intelligenser for fi rkantet ved at kategorisere, selv om det ikke er vores opfattelse, at det har været Gardners hensigt. I værste fald kunne en mistolkning af teorien begrænse vores forståelse af

15 TEORI brugergruppen og dermed vores tilbud til den enkelte. En let og begrænsende vildfarelse ville være at tro, at den studerende med stor rumlig intelligens overvejende skal stimuleres her. Vi må nøjes med at vide, at vedkommende kan nås gennem den veludviklede rumlige sans. For senere studier af hjernen og det før nævnte plasticitetsbegreb (s. 12), viser, at mennesker udvikler de evner, som de får stimuleret livet igennem (Jensen 2007), og at der derfor er grund til at stimulere bredt og ikke afskære nogen (elever eller studerende) fra en udviklingsmulighed, fordi den ikke matcher deres læringsprofi l på en given dato (Gardner 1983: introen). I det hele taget vil vi fortolke Gardners MI-teori i det ønske om rummelighed i uddannelsessystemerne, som den er fostret i (Gardner 1983: sidst i introen). Figur 1. Eksempel på en grafi sk fremstilling af en studerendes læringsprofi l. 15

16 Hjerneforskning, pædagogik og webdesign Det er ikke let at se ligheden mellem en frilagt sneglenerve i et glas næringsvæske med et barn i et klasselokale. Hvis billedet af sneglenerven repræsenterer den neurologiske forskning, er det tydeligt, at sådanne resultater må bearbejdes kritisk, hvis de skal danne grundlag for pædagogisk praksis og udvikling af digitale læringsmaterialer. Ligesom pædagogens faglige indsigt ikke umiddelbart omfatter naturvidenskabelige parametre, kræver en seriøs læringsdebat også pædagogisk indsigt, som en hjerneforsker ikke kan forventes at have opnået gennem sit sædvanlige arbejde. I forsøget på at få systematiseret menneskets følelsesliv og heraf følgende reaktioner i form af handlinger (ikke mindst køberadfærd), motivation og mulighed for læring, har pædagogikken og markedsføringen henvist til forskningsresultater fra neurologien (Hansen 2001). Men Steffensen og Shilhab påpeger, at man har draget fejlagtige antagelser om læringsmæssige fænomener ud fra hjernens fysiske/neurologiske funktioner (Schilhab, 2007), fx ved at antage, at læringsevnen er proportionalt med antallet af synapser i hjernen 6. Selv om vi skal producere noget så humanistisk klingende som et pædagogisk redskab, er neurologen Damasios forskning stadig interessant: Emotionernes betydning for den videre tænkning kan ikke undgå at få indfl ydelse på vores metodiske overvejelser i forbindelse med produktudviklingen og indholdets pædagogiske linje. Der er mange fagdiscipliner, der er relevante i forbindelse med dette læringsredskab, som vi fx kan kategorisere under sociologi, psykolog, neurologi, pædagogik, HCI, grafi sk design, og interaktionsdesign for at udelade den mere tekniske side af sagen. Koblingen mellem disse discipliner kræver en endnu ikke færdigudviklet fællesnævner i form af et fælles sprog og en fælles fortolkningstradition, og det må vi tage højde for, når vi researcher. Vi mener, at forskellige videnskabelige og praktiske indgangsvinkler til pædagogik og læring supplerer hinanden. De involverede parter må imidlertid lære at tolke hinandens udsagn og forskningsresultater ud fra den kontekst, hvori de er fremkommet, og de helt centrale begreber som følelser og oplevelser må defi neres entydigt Læringsevnen er ikke proportional med antallet af synapser, fordi erfaring har afgørende betydning. Erfaringen øges med alderen, samtidig med, at synapserne bliver færre.

17 FØLELSESMÆSSIGT DESIGN TEORI Donald A. Norman introducerer efter mange års arbejde med brugervenlighed sammen med Jacob Nielsen (i NN/g, Nielsen og Norman Group) teorien Emotional Design i sin bog af samme navn med undertitlen Why We Love (or Hate) Everyday Things (Norman 2004). Emotionelt design erstatter ikke brugervenlighed, men inddrager brugervenlighed som en naturlig del af designprocessen. Norman bruger i sin bog industrielt design som indgangsvinkel. Følelsesmæssige elementer gør, at vi kan holde af ting, der ikke nødvendigvis fungerer særlig godt. Begejstringen kan altså overdøve forstanden. Når en kunde eller bruger er grundlæggende positiv overfor produktet, har producenten en stor goodwill og dermed en langt større fejlmargin at arbejde med. Omvendt kan produktet være nok så anvendeligt, men hvis kunden ikke kan lide det, bliver det ingen succes. Ligesom Norman nævner Fl. Hansen, Anders Rasmussen og Jens Halling (Hansen 2001) de tre følelsesmæssige niveauer i hjernens arbejde, som Damasio foreslog: En instinktiv reaktion, derpå en aktivering af bevægelsesapparatet, og senere refl eksionen. Norman fortolker Damasios emotioner i eksempler på, hvad vi føler os godt tilpas ved: varme, sød smag, klare farver, melodier og rytmer, smil, attraktive personer, symmetriske objekter, runde og glatte objekter (Norman 2004: 29). Eksempler på, hvad vi ikke kan lide er uventede høje lyde eller kraftigt lys, at blive sigtet på, ekstrem kulde eller varme, fl adt terræn, ufremkommeligt terræn, lugten af forrådnelse og afføring, misdannede kroppe, slanger og edderkopper, andres kropssekreter og opkast (Norman 2004: 30). Hansen et al. har nogle lidt andre bud som fx glæden ved sex (Hansen 2001: 4). Dertil vil det være naturligt at føje fornøjelsen ved opfyldelsen af samtlige grundlæggende behov til jf. Maslows behovspyramide. Vi reagerer hele tiden på alle indtryk med enten positive eller negative emotioner, som en form for grundlæggende overlevelsesmekaniske (Norman 2004 :29-30, og Damasio1999b: 65). Følelser beskriver Norman som et sammensurium af den enkeltes biologisk betingede følelser, holdninger og erfaringer. Refl eksionen kan beskrives som en analyse, der udmønter sig i holdninger til produktet, der kommer, når man får tænkt sig om, talt om det, oplevet noget med det. Gode og dårlige minder og erindringer bygger på refl eksion. Refl eksionen og følelserne kan begge dele ske på det bevidste eller ubevidste plan. Når brugerens hjerne er positivt stemt, bliver synapserne i hjernens celler modtagelige. Det giver mulighed for en bred og kreativ tankevirksomhed, brugeren kan tænke i muligheder og alternativer (Norman 2004: 19). Med positive følelser for produktet vil brugerens ydeevne derfor være bedst, og et lækkert produkt vil i praksis fungere bedre end et grimt produkt med samme funktionalitet. 17

18 Følelsesmæssigt design i praksis Norman deler den praktiske designproces op i tre: Visceral design, Behavioral design og Refl ective design. Visceral design kan beskrives på dansk som grundfølelsesmæssigt design og indebærer, at man designer til de tre ovennævnte følelsesniveauer. Her handler det om, hvordan produktet fremstår, hvordan det ser ud, lyder, er at røre ved eller at lugte til. Føles det godt, rart eller lækkert? Behavioral design er den del af processen, hvor produktets funktionalitet er i fokus, ligesom forståeligheden og anvendeligheden. Virker det? - kan brugeren forstå, hvordan det skal håndteres. Kan brugeren få det til at fungere, og er det nemt nok til, at produktet har sin berettigelse og vil blive anvendt? Kan det med fordel anvendes til det formål, det var tænkt til? Brugervenlighed indgår i denne designfase. Designeren skal i denne fase være opmærksom på produktets signalværdi. Sidst er Normans tre billeder af produktet interessante her (Norman 2004: 76). Der er det billede designeren tænker det billede brugeren opfatter det billede, som selve produktet formidler Selve eksistensen af produktet har en signalværdi. Det er den primære kommunikation fra designer til bruger. Designeren skal være klar over denne kommunikationsværdi, for at formidlingen skal lykkes. Manualer er sekundære, fordi de sjældent bliver læst. Refl ective design handler om prestige, branding og markedsføring. Vi er ude over de basale følelser for det specifi kke produkt. Det handler her om socialt betingede værdier, om identitet, selvfølelse, selvforståelse og selviscenesættelse (Norman 2004: 84). Vil man gerne være med på det sidst nye eller er man til retro, hvad vil man signalere om sig selv. Norman skriver (Norman 2004: 84), at folk er utilbøjelige til at indrømme, at deres motiver for at ville købe et produkt er af refl eksiv karakter, da det klinger negativt. Ikke desto mindre er det en væsentlig faktor i vores følelser for og valg af produkter. 18

19 OPLEVELSESDESIGN TEORI Den nye trend Som design- eller kulturinteresseret har man næppe kunnet undgå at støde på ordet oplevelsesdesign. Man kan sige, at oplevelsesdesign er et af tidens buzz-words. Begrebet har mange facetter. Det fremgår bl.a. af regeringens rapport Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien fra 2003 (Regeringen 2003). Rapporten er formuleret på baggrund af et ønske om vækst og indtjening i erhvervslivet, men giver også et billede af oplevelsesbegrebets mangfoldighed i kultur- og designsammenhæng. En søgning på oplevelsesdesign på Google.dk (11. januar 2007) understreger de mange aspekter af oplevelsesdesign. Der er henvisninger til litteratur, diskussionsfora, forskning, turisme, kunst, innovation, konferencer og uddannelser på fl ere niveauer. Det er endda muligt at tage en kandidatuddannelse i oplevelsesdesign på Ålborg Universitet (Ålborg Universitet 2007). Oplevelsesdesign har mange dimensioner. I underholdnings- og turistindustrien anvendes det i forbindelse med udviklingen af fysiske attraktioner. I design optræder fænomenet blandt andet relateret til markedsføring og udformning af produkter. 7. Ifølge Politikkens Store Nudanske Ordbog er en oplevelse en begivenhed, der gør indtryk. 8. Angsten for det tomme rum. Et bud på en defi nition af oplevelsesdesign Christian Jantzen og Mikael Vetner fra Ålborg Universitet har dette bud på en defi nition på oplevelsesdesign: Tilrettelæggelsen af oplevelsestilbud kaldes oplevelsesdesign. Det handler om formgivningen af produkter og situationer, der fremmer forbrugerens muligheder for at få relevante, interessante og også berigende oplevelser. Oplevelsesdesign er derfor ubetinget et tværfagligt felt, som trækker på viden fra humanistisk, adfærdsvidenskabelig og ingeniørfaglig lejr, men som i særdeleshed tager udgangspunkt i en undersøgelse og forståelse af oplevelsernes væsen. (Vetner 2007) Vi vil gerne endnu tættere på begrebet og belyse, hvornår der konkret er tale om oplevelsesdesign. Begrebet oplevelse Et maleri eller foto kan give beskueren en oplevelse 7. Dekorative elementer går igennem hele menneskets kulturhistorie med forskellige yderpunkter fra barokkens svulstige ornamentik til antikkens grækeres ultimative udsmykning på vaser og lignende, der afstedkom udtrykket horror vacui 8. 19

20 20 Men hvis simpel dekoration er oplevelsesdesign, er det ikke interessant i forbindelse med udviklingen af en digital skærmbaseret interaktiv applikation til formidling af grafi ske dialekter på multimediedesigneruddannelsen. Udtrykket kræver yderligere indkredsning. Forskergruppen, MÆRKK 9, går tættere på begrebet: En oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen. Oplevelser forudsætter således et aktivt bidrag fra den oplevende. Oplevelser har erkendelsesskabende potentiale, idet de giver en kropslig og/eller affektiv erfaring, som fx supplerer den mere faktuelle viden, som almindelige læreprocesser frembringer. (Aalborg Universitet 2006) Vi noterer os, at MÆRKK ikke som Damasio nævner stimuli fra forestillingsevnen. Beskrivelsen opregner fl ere interessante begreber i forhold til vores produkt. Der tales om sanselige indtryk, at den oplevende skal være aktiv, samt at oplevelsen har ekendelsesskabende potentiale. Begreberne er konkrete og kan anvendes i designøjemed. Stemninger og hedonisme Hverken Politikens Store Nudanske Ordbog eller MÆRKK sondrer mellem positive og negative stemninger. De redegør heller ikke for graden af påvirkning, der skal til for at skabe en oplevelse. Det gør begge beskrivelser noget abstrakte. Derfor giver det mening, når MÆRKK 9. MÆRKK (I. f. K. Aalborg Universitet 2006) er en af fl ere vidensgrupper, der tegner Aalborg Universitets kernefelt indenfor oplevelsesøkonomi. 10. Jf. Politikens Store Fremmedordbog er hedonisme: den opfattelse at lystfølelse er det højeste i livet, og at menneskets handlinger først og fremmest er motiveret af lyst og ulyst. Afl edt af det græske ord, hëdýs, sød. foreslår hedonismen som forståelsesgrundlag læren om nydelse som det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse 10. Ifølge MÆRKK bygger oplevelsesdesign på nydelse eller lyst som drivkraft. Vi udleder dog ikke af dette, at brugeren til vores produkt i et og alt kun skal medieres gode stemninger. En ensidig stræben efter de gode stemninger reducerer virkemidlerne med fare for monotont design med en fl egmatisk stemning som resultat. Der må være forskellighed, så den rette brug af kontraster skærper sanseligheden, på samme måde som i maleri, musik eller fi lm: Forestil dig Dødens Gab uden en sulten hvidhaj, Superman uden kryptonit, eller eventyret om Rødhætte uden den glubske ulv: De unge ville have en fantastisk sommer ved stranden, Superman ville klare skærene med lukkede øjne, og Rødhætte ville besøge sin bedstemor og gå hjem igen. Men lyder det ikke en anelse forudsigeligt og kedeligt? Filminstruktør Nils Malmros har ganske rammende sagt: Paradis på en søndag eftermiddag... det kan godt være, det er dejligt, men det er dæleme røvkedsommeligt at se på fi lm. Sagt med andre ord: Idyllen må ikke fylde for meget i historien. Så bliver den ganske enkelt uinteressant. (Fog 2002: 32). Nydelsesmotivet forudsætter derfor en nuanceret brug af virkemidler i designet, og nydelsen skal sættes i relief. Kunsten, i forhold til vores produkt, består i at anvende disse modsætninger i den rette dynamiske kombination.

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere