Lokal undervisningsplan, EUD-indgangene

Transkript

1 Lokal undervisningsplan, EUD-indgangene 1. Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser... 3 a. Afdelingens overvejelser:... 3 a.i. Grundforløbets formål... 3 Formålet (fra Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser ):... 3 Fælles kompetencemål - Produktion og udvikling; Beklædning... 4 De særlige kompetencemål - Produktion og udvikling; Beklædning... 4 a.ii. Faglig kvalificering... 5 a.iii. Personlig udvikling... 5 a.iv. Studiemæssige kvalifikationer... 5 b. Afdelingens pædagogiske værdigrundlag... 5 b.i. Planlægningsprincipper for undervisningen... 5 b.ii. Organisering af undervisningen... 5 Projektorganiseret undervisning... 5 b.iii. Kursus... 6 b.iv. Forholdet mellem Kurserne og Projekterne... 6 b.v. Undervisningsdifferentiering... 6 b.vi. Elevindflydelse... 7 b.vii. Læringsaktiviteter set i forhold til elev indflydelse og selvstændighed... 7 b.viii. Læsegrupper... 7 b.ix. Afdelingens pædagogiske grundsyn... 7 b.x. Styrings- og arbejdsform... 8 b.xi. Menneskesyn... 9 b.xii. Grundforløbet i praksis... 9 b.xiii. Elevens status i skolens virke b.xiv. Lærernes dynamiske pædagogiske virke Skolens definition på et lærerteam: Teams og kollektiv forberedelse: Teamets målsætning: Teamets opgaver: Teams og kollektiv forberedelse b.xv. Udvikling af lærerrollen b.xvi. Læringsaktiviter - modulisering Den faglige toning b.xvii. Læringsmiljøet c. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger c.i. Kompetencevurdering c.ii. Realkompetence c.iii. Niveauerne i realkompetencevurderingen: c.iv. Kontaktlærer Kontaktlærer i elevens uddannelse: Kontaktlærernes opgave: Kontaktlærerens opgaver: Elevens opgaver: Elevens ansvar: c.v. Erhvervs- og uddannelsesvejlederen: c.vi. Lære og praktikpladskontor - LOP: c.vii. Studieaktivitet d. Undervisning i grundforløbet e. Valg af undervisningsformer f. Grundforløbspakker g. Uddannelser med adgangsbegrænsning g.i. Kriterier for optagelse på kvote Beklædningshåndværkeren lup bekl gf gældende

2 h. Overgang til hovedforløb i. Skolepraktik j. Påbygning og Valgfri undervisning Lokal bedømmelsesplan a. Løbende bedømmelse a.i. Elev-evaluering a.ii. Elevens selvevaluering b. Bedømmelse af faglige kompetencer c. Bedømmelse af personlige kompetencer d. Afsluttende bedømmelse d.i. Valgfrie studierettede fag e. Eksamen e.i. Bedømmelse af det afsluttende projekt e.ii. Grundforløbsprøven e.iii. Beklædning Grundforløbsprøven e.iv. Mesterlære afsluttende Beklædning Elevens uddannelsesplan a. Elevplan Ordensregler Beviser m.v Overgangsordning Bilag lup bekl gf gældende

3 1. Praktiske oplysninger Afdelingens navn: Produktion og udvikling; Beklædning afdelingen ligger på adressen: Vejlebrovej 45-65, 2635 Ishøj Denne lokale undervisningsplan er en forlængelse af EUD-afdelingens overordnede lokale undervisningsplan udarbejdet efter Erhvervsuddannelsesloven (LBK nr 171 af 02/03/2011) og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) BEK nr 1514 af 15/12/2010. Uddannelsesbekendtgørelsen for indgangen: Produktion og udvikling; Beklædning Samt ændringer til denne bekendtgørelse. Derudover henvises der til Grundfagsbekendtgørelsen (BEK nr 1272 af 16/11/2010). Planen revideres løbende i forhold til evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisioner drøftes med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i elevplan. Indgangen Produktion og udvikling; Beklædning er organiseret i et Grundforløb, Hovedforløb Trin 1, Hovedforløb Trin 2 Adgangsbegrænsning på beklædningsuddannelsen Det er adgangsbegrænsning på uddannelsen. Det vil sige at man kun kan optages på uddannelsen på to måder; enten har man en praktikplads eller så kan man blive optaget på en kvoteplads. Ansvarlig kontaktperson for denne undervisningsplan Afdelingsleder Kim Knud Von Bulow 2. Pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser a. Afdelingens overvejelser: a.i. Grundforløbets formål Skoleundervisningen omfatter praktisk og teoretisk helhedsorienteret undervisning med henblik på, at give eleverne de fornødne generelle og specielle kvalifikationer og kompetencer som har betydning for den fortsatte uddannelse indenfor uddannelserne i indgangen. I undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge: Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer Elevernes forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Elevernes viden om og færdigheder i relevant teknologi. Elevernes forudsætninger for fortsat selvstændig videregående uddannelse. Elevernes personlige udvikling Elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder virksomhedernes og de ansattes rolle i en erhvervsmæssig og samfundsmæssige sammenhæng. Formålet (fra Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser ): lup bekl gf gældende

4 1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, 2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed, 3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling, 4) imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke, 5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet og 6) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse. Fælles kompetencemål - Produktion og udvikling; Beklædning 1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, 2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, 3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, 4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, 5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, 6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, 7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, 8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og 9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. De særlige kompetencemål - Produktion og udvikling; Beklædning 1. udføre en simpel grundkonstruktion og simpel moduludvikling, 2. betjene og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for beklædningshåndværk, herunder anvende simple syteknikker, samt planlægge og fremstille mindst et beklædningsprodukt, 3. udføre enkle grundkonstruktioner ud fra forskellige arbejdstegninger samt anvende de i uddannelsen forekommende beregnings- og målingsmetoder, 4. udføre enkle arbejds- og modeltegninger efter fagrelevante grundprincipper og rette terminologi, 5. udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans samt redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler, 6. redegøre for elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt samt analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter, 7. beskrive karakteristiske træk i stilarter med relevans for mode og livsstilsbranchen og 8. redegøre for almindeligt forekommende materialer og deres anvendelsesmuligheder. lup bekl gf gældende

5 a.ii. Faglig kvalificering Eleven undervises i de håndværksmæssige, tekniske og teoretiske kundskaber og færdigheder inden for de repræsenterede fag og uddannelser. a.iii. Personlig udvikling I undervisningsforløbet arbejdes der især med: Motivationskvalifikationer, herunder medansvar for egen læring. Samarbejdskvalifikationer, som er væsentlige for det arbejde, der udføres i en proces, hvor resultatet skyldes flere menneskers og gruppers virksomhed. Projektkvalifikationer, hvor der arbejdes med fremstilling af produkter i en proces, der tager udgangspunkt i problemformulering og problemløsning med vægt på deltager aktivitet og deltagerstyring. Valgkvalifikationer, hvor eleven trænes i at sætte personlige og faglige mål, evaluere disse og handle på baggrund heraf. a.iv. Studiemæssige kvalifikationer Med udgangspunkt i elevens behov og ønsker tilbydes eleven at gennemføre kompetencegivende eksamen i et eller flere fag, der kan have betydning for elevens videre uddannelse. b. Afdelingens pædagogiske værdigrundlag Undervisningen er opdelt i moduler, som gennemføres i kursusforløb og i projektorganiserede forløb, der inddrager elevens eventuelle erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. Projekterne organiseres inden for den enkelte uddannelses kompetenceområder, og de almene kompetencer integreres i projekterne. b.i. Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchen virkelighed. b.ii. Organisering af undervisningen Undervisningen udøves under følgende former: Projektorganiseret undervisning Afdelingen prioriterer den projektorganiserede undervisning høj. Minimum ca. 50 % projektorganiseret undervisning pr. modul og 50 % kursusbaseret undervisning. Lærerteamet planlægger og gennemfører undervisningen i projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praksis i de enkelte læringsaktiviteter. Kurserne planlægges og gennemføres af den eller de lærere, der lup bekl gf gældende

6 har den faglige kompetence. Kurserne skal virke understøttende på de enkelte projekter; dvs. at kursets indhold skal tage sit udgangspunkt i projektets helhed. Projektundervisningens pædagogiske formål: elevernes opmærksomhed og engagement fastholdes igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, hans forudsætninger, behov og ønsker. elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse sættes i centrum for undervisningen. eleverne lærer at arbejde bevidst med planlægning, arbejdstilrettelæggelse samt refleksion over egne læreprocesser. eleverne lærer at tage medansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter eleven lærer at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere I de første projekter arbejder eleverne udelukkende med planlægning og udførelse, og senere i højere og højere grad både med beslutninger, planlægning, udførelse og evaluering. Lærerens opgave er at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativt selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere sin indsats og påtage sig de forskellige roller i projektarbejdet som passer til den enkelte elev/gruppe og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Der vil ofte være et stort behov for, at læreren er mere synlig og udfarende som faglig igangsætter, og vejledende, idet eleverne er i den indledende del af deres uddannelse. b.iii. Kursus Kurser tager sit udgangspunkt i et grundfag eller et områdefag. Se den specifikke undervisningsplan. b.iv. Forholdet mellem Kurserne og Projekterne I et kursus kan eleverne opnå de kvalifikationer som de skal anvende i projekterne for at opnå de krævede kompetencer. Den løbende og afsluttende evaluering/bedømmelse baserer sig udelukkende på de opnåede kompetencer i den projektorganiserede undervisning. b.v. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. lup bekl gf gældende

7 b.vi. Elevindflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelses- og forløbsplan inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med kontaktlæreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte læringsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrende opgaver. Det endelige valg tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsform. b.vii. Læringsaktiviteter set i forhold til elev indflydelse og selvstændighed En grafisk fremstilling af de forskellige læringsaktivitetsudbuds forhold til graden af indflydelse og forventede selvstændighed. b.viii. Læsegrupper Alle eleverne skal indgå i en læsegruppe. Eleverne sammensætter selv deres læsegruppe og beslutter selv antallet af elever i deres læsegruppe. Eleverne skal overfor deres kontaktlærer dokumentere, hvilken læsegruppe de indgår i. Læsegrupperne skal mødes mindst en gang om ugen. Formålet med læsegrupperne: Eleverne udveksler erfaringer fra undervisningen, besøg o.a. Eleverne støtter hinanden i projektopgaverne Eleverne giver hinanden løbende feed back på de opgaver der arbejdes med Eleverne kan bruge hinanden som inspiration ved løsning af opgaver Eleverne skal bruge hinanden, når de skal på ture og ved besøg "ud af huset" Læsegrupperne er derudover indført med det formål at erstatte det sociale tomrum afskaffelsen af klassen medførte og herved minimere frafald. Formålet med læsegrupperne er medtaget i elevernes uddannelsesbog. b.ix. Afdelingens pædagogiske grundsyn Afdelingens pædagogiske grundsyn bygger på to klassiske pædagogiske retninger, nemlig den Pædagogiske Humanisme og den Pædagogiske Realisme. Den Pædagogiske Humanisme tager sit udgangspunkt i elevens behov og interesser og Den Pædagogiske Realisme tager udgangspunkt i samfundet og i selve stoffet. lup bekl gf gældende

8 Nødvendigheden af en sammenkædning af disse to pædagogiske retninger, er afstedkommet af de krav, der stilles fra politisk side og fra erhvervslivet. Fra politisk side opleves en fokusering på elevens selvrealisering = humanisme og fra erhvervslivets side opleves en fokusering på elevens faglige kunnen = realisme. Skolens nuværende pædagogiske værdigrundlag bygger på en overbevisning om at de tilsyneladende modstridende krav og forventninger kan forenes i en selvstændig pædagogisk retning, idet samfundets udvikling i høj grad peger hen imod en sammenkædning af individuelle behov og samfundsmæssige krav. Ungdomsgenerationen søger uddannelsestilbud, med det primære fokus, at få dækket individuelle behov. Reformen tager sigte på, at dette i større udstrækning bliver muligt at realisere for den enkelte, men søger samtidig via uddannelsernes fagsammensætning og lovgrundlaget for erhvervsuddannelserne at sikre den almene dimension. Den hurtige teknologiske udvikling betyder endvidere, at det kan være svært at definere, hvilke konkrete faglige færdigheder, der uddannelsesmæssigt skal satses på. Dette medfører, at såkaldt bløde kvalifikationer, såsom omstillingsevne, fleksibilitet og samarbejdsevne, har opnået en status på linje med de såkaldt hårde kvalifikationer. En modsætning mellem den humanistiske og den realistiske anskuelsesmåde er selve stofvalget. Den humanistiske retning tager sit udgangspunkt i elevens behov og i elevens potentialer og den realistiske retning i ydre kvalifikationskrav. Igen bygger grundforløbets pædagogiske værdigrundlag på, at den samfunds- og erhvervsmæssige udvikling indikerer en større dialektik imellem indre og ydre krav. Skolens pædagogiske grundsyn bygger ikke udelukkende på disse 2 pædagogiske retninger, men deler også visse grundholdninger i den Kritiske Pædagogiske teori. Det gælder især undervisningsprincippet om induktiv undervisning, fra lærer til deltagerstyret undervisning, lærerrollen defineret som både mod- og medspiller og arbejdsformen som gruppe- og projektorienteret. I forhold til den Humanistiske Pædagogik er der ingen modsætninger i disse tre grundholdninger. Som styringsform er elevens behov sammenfaldende med en deltagerstyret undervisningsform og lærerrollen som coach udvides med funktionen som mod- og medspiller på elevens egne læringsprocesser. Skematisk fremstilling af de dele af de tre pædagogiske retninger som skolen bygger sit pædagogiske værdigrundlag på: Pædagogisk teori Pædagogisk Pæd. humanisme Kritisk pæd.. Teori realisme Udgangspunkt Samfund - Stoffet Elev behov - interesser Mål Selvrealisering Stofvalg Ydre kvalifikationskrav Elev behov - potentiale Uv. Princip Induktiv Induktiv Styring Elevens behov Deltagerstyret Lærerrolle Coacher, vejleder Mod- og medspiller Elevrolle Arbejdsform Aktiv - medansvar Individualiseret b.x. Styrings- og arbejdsform Skolen fastholder, at eleverne har medansvar for egen læring. Det vil sige at gøre eleverne til medarbejdere på egne lærerprocesser. Dette sker ud fra det synspunkt at al undervisning og læring handler om, at det er den der udfører arbejdet, der lærer noget. Dette flytter undervisningen fra det deduktive til det induktive og ændrer lærerrollen fra tankpasseren til blandingsformen mellem coacheren og enzymet (mod- og medspiller). Denne elevrolle er eleverne som regel ikke vant til fra tidligere undervisningssammenhænge og den skal lup bekl gf gældende

9 derfor tilegnes både holdningsmæssigt og fagligt. Denne lærings- og arbejdsform stiller krav til en demokratisk skolekultur og til læreren, der møder større krav til både forberedelse, faglig kunnen og viden, samt forståelse for branchens og samfundets teknologiske udvikling og den stiller krav til skolens fysiske rammer. Undervisningen organiseres i helheder, der er synlige for deltagerne og kan danne grundlag for længerevarende strukturerede undervisningsforløb. Helheden i undervisningen anskues ud fra en samfundsrelevans, en personlig relevans og en faglig relevans. Udvikling af helhedsorienterede forløb kræver et tæt samarbejde lærerne imellem. Dette sker i faglige teams, der dækker hele Skolen. Helheden kan anskueliggøres i projektorienterede forløb, fagligt integrerede forløb og ved mindre gruppearbejder. Det tilstræbes at de projektorienterede forløb har en logisk progression hele perioden igennem; startende med mindre og overskuelige projektforløb, der fokuserer på samarbejde og planlægning og på en afdækning af den enkelte elevs potentialer. Afslutningsvis gennemføres projekter, der giver eleverne mulighed for at vise hele spektret af sin faglige og kreative kunnen. For at understøtte disse forløb på det faglige område, afvikles kursusforløb indenfor specifikke områder. b.xi. Menneskesyn Det brede mål for undervisningen er det selvaktualiserende menneske. Med dette forstås et menneske, der er motiveret af en indre drivkraft, der bidrager til opretholdelsen og udviklingen af selvet, dvs. et menneske der søger en positiv selvopfattelse, har tillid til sig selv og et menneske der accepterer andre mennesker. Den positive selvopfattelse skal ses fuldstændig afhængig af andres gode vilje og samarbejde. Et selvaktualiserende menneske kan beskrives som spontant, skabende og vil være i stand til at tage chancer, eksperimentere og udforske, det vil acceptere sig selv, stole på egne følelser, tro og holdninger og kan derfor forholde sig til andre mennesker på en ansvarlig måde. Denne grundlæggende tendens eller drivkraft skal føre til vækst og modenhed, uafhængighed og selvstændighed og til selv-ansvarlighed. For at opnå et sådan mål er det vigtigt at følgende findes i undervisningen og i skolens daglige liv: empati, respekt og ægthed. Ved empati forstås evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted, sådan at man ser verden som det andet menneske gør. Ved respekt menes en dyb respekt for andre mennesker uden vurdering eller fordømmelse, kritik eller latterliggørelse. Respekten skal også ses som en omsorg og interesse for det andet menneskes udvikling og vækst. Ved ægthed menes, at undervisningen skal være præget af en åben, ærlig og oprigtig tone. b.xii. Grundforløbet i praksis Beklædningshåndværker Grundforløbet på beklædningshåndværker uddannelsen. Grundforløbet er inddelt i 3 faser á henholdsvis 6, 6 og 8 uger. Hver fase tager udgangspunkt i et projekt, og til hvert projekt knytter der sig en række kurser, som danner grundlag for løsning af projektet. Alle faser består af de fælles og de særlige kompetencemål. Projekt 1 - med en varighed på 6 uger indeholder opgaver indenfor følgende områder: konstruktion, syning, inspirationsbeskrivelse med udgangspunkt i målgrupper, arbejdstegning og skitsetegning, IT og kommunikation, sikkerhed og miljø, materialeforståelse, kvalitetsvurdering og iværksætteri. Projektet udføres individuelt. Projekt 2 med en varighed på 6 uger indeholder opgaver indenfor følgende områder: Konstruktion, syning, præsentationstegning, arbejdstegning, IT og kommunikation, materialeforståelse, form og funktion, arbejdsmiljø, kvalitetsvurdering. Projektet udføres som gruppearbejde. lup bekl gf gældende

10 Projekt 3 med en varighed på 8 uger indeholder opgaver indenfor følgende områder. Konstruktion, syning, materialeforståelse, IT og kommunikation, sikkerhed og miljø, sybeskrivelser, tegning, produktanalyse, mode og livsstil. Projektet udføres enten som gruppearbejde eller individuelt. Efter hver projektaflevering, fremlægger eleven og bliver efterfølgende vurderet udfra de til projektet - tilknyttede kompetencemål. b.xiii. Elevens status i skolens virke Eleven er i centrum. Eleven laver og gennemfører sin uddannelsesplan ud fra hans/hendes erfaringer, behov og niveau. I læringsmiljøet er fokus på elevens muligheder for at kunne kvalificere sig i sin uddannelse. Det sociale vægtes i grundforløbet, og er en forudsætning for at støtte elevens motivation og læring. Grundforløbet arbejder løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: at forbedre de fysiske rammer at støtte eleven så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. at inddrage samarbejdspartner og netværk, f.eks. forældre og/ eller praktikvirksomhed, i elevens uddannelsesplanlægning. at invitere samarbejdspartnere til besøg i grundforløbet. at planlægge og gennemføre oplevelsesorienterede aktiviteter i samarbejde med eleverne, integreret i projekterne og/eller som temadage eller udadvendte aktiviteter. at tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i elevrådsarbejde at arrangere at eleverne kan komme til at møde elever, der er længere fremme i et uddannelsesforløb b.xiv. Lærernes dynamiske pædagogiske virke Skolens definition på et lærerteam: Et lærerteam er en enhed, der langsigtet arbejder med at realisere uddannelsesmålene og som i kraft af et indgående kendskab til hinandens ressourcer og kvalifikationer har mulighed for at gennemføre læringsaktiviteter, hvor netop forskelligheden og mødet mellem vidt forskellige kompetencer skaber pædagogisk og faglig dynamik. Teams og kollektiv forberedelse: Det er en vigtig forudsætning at de faglige undervisningsteams fungerer (lærere indenfor samme fag). Lærerne vil opleve at møde forskellige elever med forskellige krav/behov til undervisningen og for at kunne styre/vejlede i elevernes læringsprocesser skal de være enige om metodik og didaktik. Lærere der indgår i projektrelaterede teams (lærere indenfor samme projekt) skal være afklarede omkring helheden i projektet - hvorledes de enkelte fag indgår og med hvilken vægtning - hvad er projektets rammer - hvilke faglige krav bliver der stillet og hvordan skal de bedømmes m.m. Kollektiv forberedelse er et værktøj til løsningen af disse forhold (indgår i afdelingens lokalaftale), men det kræver at der bliver afsat tid i skemaet, således lærerne har mulighed for at mødes indenfor normal arbejdstid. Afdelingsteam er ligeledes en forudsætning for at skabe en helhed i grundforløbet. Teamet skal sikre at der er en sammenhæng mellem kursusudbuddet, den faglige vejledning og projekterne og mellem kontaktlærens vejledning og det konkrete undervisningsudbud. Afdelingen tilstræber at teamdannelsen foregår som et lærende team, men er samtidig opmærksom på glidninger mellem følgende former for samarbejde: lup bekl gf gældende

11 Lærer samarbejde Udvidet lærer samarbejde Lærerteam Det lærende team Koordinering af skriftlige arbejder Kursus Fælles faglig terminologi Ekskursioner Større faglige projekter Klasserumskultur Tværgående arbejdsmetoder og arbejdsformer Tværgående kriterier for evaluering Elevernes kompetencer Elevernes læring Elevsamtaler Lærernes læring Arbejde med egen lærerrolle Arbejde med teamets samarbejdsform Arbejde med teamets kultur Teamets arbejde med teamet; længerevarende forpligtende selvreflekterende udviklingsorienteret Maksimal udnyttelse af det enkelte teammedlems ressourcer og forcer Arbejde med indbyrdes forståelse Arbejde konstruktivt at få uenigheder frem Fortsat dynamik Teamets målsætning: At uddanne elever gennem virkelighedsnær undervisning og vejledning, der sikrer faglig kompetence og menneskelig udvikling. At udvikle et fremtidsorienteret, fleksibelt og kompetent team, der på ansvarlig vis varetager afdelingens, skolens og "omverdenens" interesser. Dette indebærer en vilje til samarbejde, åbenhed for nye læringssystemer/metoder og respekt for teamopgaverne - herunder kortsigtet og langsigtet undervisningsplanlægning, mødevirksomhed og villighed til at påtage sig teamfunktioner. Teamets opgaver: At konsolidere og udvikle afdelingens pædagogik og den fælles pædagogiske holdning At konsolidere og udvikle teamet og det fælles ansvar i forhold til teamarbejdet At arbejde med de nuværende uddannelsers udvikling, herunder nye uddannelsesmæssige initiativer At sikre den fælles og individuelle faglige udvikling i teamet At konsolidere og udvikle hensigtsmæssige arbejdsprocesser i relation til teamets opgaver/arbejde At medvirke ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning At medvirke ved den generelle undervisningsplanlægning herunder udarbejdelse af undervisningsplaner At sikre kvalitet i elevernes læringsprocesser gennem bl.a. fordybelse, refleksion og evaluering At sikre, at eleven er i fokus At udvikle eleven i henhold til skolens værdigrundlag. At konsolidere og udvikle hensigtsmæssige arbejdsprocesser i relation til teamets opgaver/arbejde lup bekl gf gældende

12 At medvirke ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning At medvirke ved den generelle undervisningsplanlægning herunder udarbejdelse af undervisningsplaner At sikre kvalitet i elevernes læringsprocesser gennem bl.a. fordybelse, refleksion og evaluering At sikre, at eleven er i fokus At udvikle eleven i henhold til skolens værdigrundlag. Teams og kollektiv forberedelse Det er en vigtig forudsætning at de faglige undervisningsteams fungerer (lærere indenfor samme fag). Lærerne vil opleve at møde forskellige elever med forskellige krav/behov til undervisningen og for at kunne styre/vejlede i elevernes læringsprocesser skal de være enige om metodik og didaktik. Lærere der indgår i projektrelaterede teams (lærere indenfor samme projekt) skal være afklarede omkring helheden i projektet - hvorledes de enkelte fag indgår og med hvilken vægtning - hvad er projektets rammer - hvilke faglige krav bliver der stillet og hvordan skal de bedømmes m.m. Kollektiv forberedelse er et værktøj til løsningen af disse forhold, men det kræver at der bliver afsat tid i skemaet, således lærerne har mulighed for at mødes indenfor normal arbejdstid. Afdelingsteam er ligeledes en forudsætning for at skabe en helhed i grundforløbet. Teamet skal sikre at der er en sammenhæng mellem kursusudbuddet, den faglige vejledning og projekterne og mellem kontaktlærens vejledning og det konkrete undervisningsudbud. b.xv. Udvikling af lærerrollen Lærerrollen skal være fleksibel og kunne understøtte forskelligartede læringsaktiviter og lærerne skal have kompetencerne til at beskrive og indgå i forskelligartede læringsaktiviter. b.xvi. Læringsaktiviter - modulisering Afdelingen definerer et Modul som bestående af mindst et projekt (en læringsaktivitet) til projektet kan følgende være tilknyttet; Kursus, Vejledning og Øvrig aktivitet (læringselementer). Projektet er styrende for modulets aktiviteter. Det er i projektet der bedømmes og evalueres. I beskrivelsen af læringselementer henvises der til projektet vedr. bedømmelse. lup bekl gf gældende

13 Kursus Lærings element Et kursus er defineret som et læringselement som knytter sig til et projekt (læringsaktivitet). Et kursus tager udgangspunkt i et eller flere kompetencemål Et projekt er defineret som en læringsaktivitet som evalueres og bedømmes Projekt Lærings aktivitet Et projekt kan bestå af Kursus, Vejledning og Øvrig aktivitet. Et projekt indeholder alle modulets kompetencemål Kompetencemål tilknyttes projektet via læringselementerne Øvrig Aktivitet Lærings element Vejledning Lærings element Øvrig Aktivitet er aktivitet der knytter sig til projektet; typisk udflugter, møder i læsegrp. Foredrag mv. Der kan tilknyttes kompetencemål. Vejledning tager sit udgangspunkt i konkrete kompetencer Den faglige toning Den overordnede indstilling er, at gøre de enkelte moduler fagligt tonet, således eleverne eksempelvis kunne vælge mellem Frisør modul 1 eller Beklædning modul 1. Denne beslutning er taget ud fra den grundholdning, at en afklaring af den enkelte elevs erhvervsvalg kun kan foretages kvalificeret ved at arbejde i længere tid i et fast defineret fagligt miljø. Dette holder vi stadig fast i, blandt andet på grund af antallet af afklarede elever. Fagligheden tager sit udgangspunkt i de for indgangen gældende målpinde. b.xvii. Læringsmiljøet De fysiske rammer har stor betydning i forbindelse med afdelingens reformbestræbelser. Oprettelsen af multiværksteder har muliggjort en pædagogik som ikke ville kunne lade sig gøre i en normal klasselokale opdeling. De er vigtig for indgangen at samle og synliggøre samtlige aktiviteter (især i forbindelse med elevens ansvar for egne læringsaktiviter) og at skabe nogle rammer hvor kommunikationen mellem elever og lærergruppe kan foregå på en mere ubesværet måde. lup bekl gf gældende

14 c. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger c.i. Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, praktikophold i virksomheder, mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag, fag på højere niveau, særlig støtte. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres tre forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. c.ii. Realkompetence Afklaringen af elevens realkompetence skal medvirke til en reel erhvervsintroduktion, hvor eleven så tidligt som muligt i grundforløbet på en virkelighedsnær måde oplever erhvervets og samfundets krav til dagens erhvervsudøver. sikre at eleven så tidligt som muligt i grundforløbet erkender sammenhængen mellem undervisningen i de forskellige læreplansfag og de uddannelsesmål, eleven har sat sig, - muliggøre at eleven løbende i såvel grundforløb som hovedforløb kan vurdere sin egen realkompetence i forhold til uddannelsens kompetencekrav, og således kan opnå grundlag for "ansvar for egen læring" og - især i hovedforløbet - dels kan udnytte erfaringer fra praktiktiden i skoleundervisningen, dels kan fravælge undervisning vedr. allerede opnåede kompetencer c.iii. Niveauerne i realkompetencevurderingen: 1. At vejlede og afklare: praksis niveauet 2. At vurdere og registrere: beskrivelses niveau 3. Kompetence analyse: Anerkendelse/godskrivning/merit/udviklingsområder 4. Individuel uddannelsesplan lup bekl gf gældende

15 5. Tilrettelægning af fleksible forløb Hvorledes udmøntes realkompetencevurderingen på de enkelte niveauer: Niveau 1 og 2: Eventuel samtale med studievejleder før studiestart, Introduktionssamtale før studiestart med kontaktlærergruppen, Første samtale med kontaktlærer efter studiestart. Kompetencer afklares og revurderes efter hvert modul. Niveau 3: Registrering af Merit i Elevplan, Individuel vurdering af faglærerne (yderligere merit-tilskrivning) Niveau 4: Udarbejdelse af individuel uddannelsesplan udarbejdes i Elevplan Niveau 5: Eleven vejledes af kontaktlæreren i valg af eksisterende forløb og/eller specielt tilrettelagt forløb (se den lokale undervisningsplan). c.iv. Kontaktlærer En kontaktlærer følger eleven fra start af uddannelse til slut af uddannelse Kontaktlærer i elevens uddannelse: Eleven vil under sin uddannelse af 2 forskellige former for kontaktlærer. 1. når eleven har afsluttet grundforløbet og starte i praktikplads, vil eleven få en fast tilknyttet kontaktlærer, som vil komme ud til praktikpladsen og informere om: uddannelsen skoleperiodernes opbygning indtage af de forskellige skoleperioder skoleperiodernes opdeling og mål hvad det er praktikstedets skal støtte op omkring eleven praktikstedet for målpinde for uddannelsen visitkort, så praktikstedet altid har en kontaktperson der er nem at komme i kontakt med 2. når eleven er på skoleperiode, vil den læreren, der er tilknyttet til pågældende skoleperiode vil være elevens kontaktlærer for skoleperioden. Kontaktlærernes opgave: Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage medansvar/ansvar for sin egen læring og skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Formålet med kontaktlærerordningen er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Kontaktlærerens opgaver: 1. Gennemfører minimum en samtale med eleven midt i skoleperioden og en samtale ved afslutningen af skoleperioden. 2. Rådgive eleven i forbindelse med valg af valgfrie speciale fag i forhold til praktiksted 3. Orientere eleven om muligheden for merit og sørger for, at de nødvendige eksamensbeviser bliver afleveret/opbevaret 4. Er opmærksom på eleven undervejs i uddannelsen for at stå til rådighed for faglige råd og vejledning. 5. Løbende evaluering af eleven, samt opfølgende samtaler 6. Afleveringsforretning hvis eleven skifter kontaktlærer 7. At følge op på fravær 8. Give mesteren/virksomheden besked, hvis eleven ikke er på rette niveau og tage evt. initiativ til samtale med de implicerede parter. 9. kontaktlæreren samarbejder med lærere, lærerteams, uddannelsesvejleder og afdelingsleder om planlægning af ovenstående lup bekl gf gældende

16 Elevens opgaver: 1. Eleven skal, når kontaktlæreren indkalder til samtale, være forberedt. 2. Være forberedt på at kunne opnå eventuelt merit ved at medbringe eksamenspapirer og andet relevant materiale. 3. Skal i forbindelse med udstationeringerne være opmærksom på at kunne etablere kombinationsaftaler 4. Være opsøgende i forhold til kontaktlæreren ved faglige problemer eller anden vejledning Elevens ansvar: Der lægges vægt på: Elevens motivation og engagement, som har afgørende betydning for uddannelsesforløbet for den enkelte. Eleven skal lære at tage ansvar og være opsøgende i forhold, der vedrører studiet. Eleven skal være åbent for vejledning, interesseret i egen læring og udvikling Eleven skal være aktiv praktikpladssøgende. Der forventes endvidere at eleven overholder aftaler, afleverer aftalte opgaver til tiden, overholder skolens ordens- og sikkerhedsregler, og er interesseret i at lære. Opgaver der ikke afleveres til tiden rettes ikke og vil derfor påvirke elevens karakter for skoleperioden Det er vigtigt at eleven arbejder med følgende værdier samarbejde arbejde i teams ansvarsbevidst åben vidensdeling glæde kreativ analytiske værdier brancherelationer miljøbevidst tværfaglighed innovativ At det er eleven der er med til at tage ansvar for sin uddannelse. c.v. Erhvervs- og uddannelsesvejlederen: Udover elevens egen kontaktlærer vil der på skolen være en erhvervs- og uddannelsesvejleder, som står til elevens rådighed omkring mere generelle ting. Nogle af de opgaver som vejlederen kan hjælpe med: Personlige problemer Offentlige myndigheder Henvisning til andre institutioner og uddannelser. Uddannelsesvalg Praktikpladsaftaler/uddannelsesaftaler Meritregler (dvs. godkendelse af fag taget andre steder), prøver m.v. Vejledningskontoret har åbent: Mandag-torsdag kl lup bekl gf gældende

17 c.vi. Lære og praktikpladskontor - LOP: Skolen har 3 praktikkonsulenter, som er tilknyttet de forskellige uddannelsesområder. Konsulenterne står klar med råd og vejledning omkring det at søge praktikplads. Praktikkonsulenterne træffes hver dag i skolens åbningstid. Eleven kan selv søge på skolens hjemmeside eller www. praktikplads.dk og få gode ideer til praktikopsøgningen. c.vii. Studieaktivitet Elever skal gennemføre et grundforløb indenfor en periode op til 60 uger. Uddannelsens varighed er således et udtryk for elevens mål under hensyntagen til elevens forudsætninger, interesser, ønske om fordybelse, ønske om almen opkvalificering m.v. Et redskab til at eleven kan opnå sine mål er uddannelsesplanen. Denne uddannelsesplan skal ses som en kontrakt/aftale mellem eleven og skolen (kontaktlæreren) Uddannelsesplanen er således dokumentation for aftaler mellem elev og kontaktlærer. Aftalerne i denne skal således ses som grundlag for om eleven er studieaktiv. At være studieaktiv vil sige At eleven overholder aftaler At eleven styrer efter aftalte mål og efterfølgende handlingsaftaler. At eleven arbejder aktivt mod aftalte mål. Kontaktlæreren er som konsekvens af ovenstående den person, der i hvert tilfælde tager stilling til i samråd med afdelingens øvrige lærere, om en elev er studieaktiv og er således også den person, der skal være udfarende i forhold til henvendelse til elev ang. Manglende studieaktivitet. I henhold til bekendtgørelse om ungdomsvejledning skal skolen underrette den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret, når Den unge under 25 år er i færd med at afbryde ungdomsuddannelsen Den unge under 25 år har afbrudt ungdomsuddannelsen Studieaktivitet eller manglende studieaktivitet og manglende overholdelse af aftaler er således grundlaget for iværksættelse af henvendelse til eleven vedrørende manglende studieaktivitet. d. Undervisning i grundforløbet På erhvervsuddannelserne arbejdes der med en 37 timers arbejdsuge for elever på såvel grundforløb som hovedforløb. Udgangspunktet er, at 3 ting skal være opfyldt i en læringssituation: 1. Der skal være en plan for aktiviteten og et oplæg til indholdet. 2. Der skal være mulighed for at konsultere en lærer under processen. 3. Der skal være en opfølgning. Projekterne gennem alle skoleophold på afdelingen er tilrettelagt således, at elevens arbejdsbelastning svarende til 37 timer om ugen, at de udover den almindelige tilrettelagt teoretiske og praktiske undervisning får eleven lektier og opgaver/projekter for, som de selvstændig skal forberede sig på og arbejde med. Hvis eleven ikke opretholder den 37 timers arbejdsuge, kan eleven ikke fuldføre projekterne og vil derfor er svært ved at bestå et skoleforløb. Der vil altid være lærerdækning om formiddagen og om eftermiddagen vil det være muligt af få afgrænset hjælp af lærere. På beklædningsafdelingen dækker lærerne skolepraktikken, derfor vil det altid være muligt for eleven, at opsøge en lærer, der kan konsultere eleven i processen. lup bekl gf gældende

18 e. Valg af undervisningsformer Henvisning til afsnit 2 B II Organiseringen af undervisningen Henvisning til afsnit 2 F - Grundforløbspakker Henvisning til afsnit 2 B XII Grundforløbet i praksis Henvisning til afsnit 2J Påbygning og valgfri undervisning f. Grundforløbspakker Se den overordnede lokaleundervisningsplan for EUD g. Uddannelser med adgangsbegrænsning g.i. Kriterier for optagelse på kvote Beklædningshåndværkeren Elever, som ønsker optagelse i grundforløbet Produktion og udvikling med henblik på beklædningsuddannelsen, bliver anmodet om at indsende en ansøgning (se ansøgningsskema på skolens hjemmeside) til skolen. Ansøgningen kan belyse følgende punkter: Begrundelse for ønsket om uddannelse til beklædningshåndværker. Eventuel dokumentation for erfaring fra beklædningsfaget. Her medtages stort som småt, herunder erhvervserfaring fra ufaglært arbejde eller erfaring fra udlandet, trainee forløb, fritidsarbejde eller erhvervspraktik. Eventuel dokumentation for deltagelse i brobygning, præsentationskurser, produktionsskoleforløb eller anden vejledningsaktivitet. Eventuel dokumentation for andre aktiviteter, der er relevante for uddannelsen, herunder anden uddannelse eller kursusaktivitet. Eventuel dokumentation fra andet fritidsarbejde eller frivilligt arbejde, der ikke nødvendigvis har beklædningsfagligt indhold. Plan for søgte praktikpladser samt tilkendegivelse af, hvilke geografiske områder eleven søger praktikpladser inden for. Eleven anbefales at gennemføre en vejledningssamtale med Ungdommens Uddannelsescenter forud for ansøgningen. Ud fra ansøgningerne udvælges et antal elever til en praktisk optagelsesprøve og samtale. Formålet med samtalen og prøven er at vurdere, hvilke ansøgere der ud fra en helhedsvurdering er bedst egnet til uddannelsen. Efter samtalerne afgøres det, hvilke elever der optages på de forhåndenværende pladser. Ved optagelsesprøven bedømmes eleven på følgende forhold: Kan vurdere kvalitet af eget arbejde i forhold til branchens krav Selvstændighed Ansvarlighed Kreativitet Mobilitet Evnen til at reflektere Optagelse til uddannelsen sker to gange årligt. h. Overgang til hovedforløb Se afsnit 2a lup bekl gf gældende

19 i. Skolepraktik For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven have gennemført de kompetencemål, der er særlige for hovedforløb Beklædning. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed til at gennemføre hele uddannelsen. Hvis eksamen i grundforløbsprojektet er bestået, betragtes eleven som fagligt egnet til skolepraktik. Kontaktlæreren følger op på elevens praktikpladssøgende aktivitet og vejleder om denne. Eleven er forpligtet til løbende at søge praktikpladser i indgangen og til at gøre rede for, hvilke praktikpladser der er søgt og med hvilket resultat. Se desuden skolens elektroniske håndbog for skolepraktikelever. j. Påbygning og Valgfri undervisning Undervisningen kan omfatte følgende: Studiekompetencegivende fag: Sprog; Engelsk, Tysk, Spansk og Fransk. Fag, som understøtter elevens muligheder for at kunne fortsætte i et hovedforløb (ex. dansk, matematik, samfunds-, arbejdsplads- og kulturforståelse og andre fag). Emner, som giver eleven mulighed for at fordybe sig inden for erhvervsuddannelserne. Emner af betydning for elevens personlige udvikling Introduktions- og vejledningsforløb (afklarende forløb) 3. Lokal bedømmelsesplan a. Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: bedømmelse af elevens faglige kompetencer, bedømmelse af elevens personlige kompetencer. a.i. Elev-evaluering Eleverne evaluerer deres forløb efter hvert modul. Evalueringen er til dels en normal evaluering rettet mod undervisningens indhold og tilrettelæggelse, fysiske rammer m.v. og til dels en selvevaluering. a.ii. Elevens selvevaluering Vores overordnede formål med elevens selvevaluering er Evaluering er et redskab, som kan være med til at sætte gang i en udviklingsproces for eleven Evalueringen skal føre til konkrete handlinger, der er med til at forbedre mulighederne for læring. Det er vigtigt, at formålet med evalueringen er formuleret der er tydelig definition af de kriterier og værdier, som elevernes læring skal evalueres på grundlag af. (Hvad skal eleven blive dygtigere til/klogere på) opstille konkrete mål for det, eleven skal lære der evalueres systematisk evalueringen giver eleven indsigt i egen læring (hvad har jeg lært?) og medfører refleksion over egen læringsadfærd (og hvordan har jeg lært det) overveje den praktiske udførelse af evalueringen eleven opnår refleksionsmetoder med afsæt til nye handlinger og forandringer. (Hvordan bruger eleven sin nyerhvervede indsigt i egen læring til at udvikle sig.) lup bekl gf gældende

20 b. Bedømmelse af faglige kompetencer Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hver læringsaktivitet. Den konkrete bedømmelse af de faglige kompetencer er beskrevet i den enkelte læringsaktivitet i Elevplan, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse bedømmes med karakteren bestået eller ikke bestået. Det er vigtigt at bemærke, at eleven i grundforløbet skal erhverve grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder, og at bedømmelsen foretages i forhold til dette niveau. c. Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer bygger dels på selvevaluering dels på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af elevernes udvikling ved et ugentligt teammøde. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved betjening og vejledning af kunder, samarbejde med kolleger samt ansvarlighed over for materiel og sikkerhed ved udøvelse af kørsel. d. Afsluttende bedømmelse Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Produktion og udvikling Grundforløbseksamen Produktion og udvikling Bedømmelsesform Bestået/ikke beståelse Bevis udstedes Eksamenskarakter d.i. Valgfrie studierettede fag For de valgfrie, studierettede fag gælder, at der afgives standpunktskarakterer ved fagets afslutning efter reglerne i grundfagsbekendtgørelsen. e. Eksamen For afholdelse af prøver til eksamen i grundfag henvises til skolens eksamensreglement. e.i. Bedømmelse af det afsluttende projekt Prøvegrundlag: I det afsluttende projekt udarbejder eleven et projekt. Se projektbeskrivelsen i Elevplan. Projektet bliver bedømt ud fra en helhedsvurdering. Se beskrivelse af prøven. e.ii. Grundforløbsprøven Prøven varer 30 minutter med votering og består af følgende aktiviteter med vejledende varighed: Fremlæggelse af projektet: 15 Eksamination i projektet: 10 minutter. Votering: 5 minutter. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Ved vurderingen indgår projektet og elevens præstation ved eksamen e.iii. Beklædning Grundforløbsprøven Prøvegrundlag lup bekl gf gældende