En fremtid for dansk skibsfart. Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fremtid for dansk skibsfart. Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid"

Transkript

1 En fremtid for dansk skibsfart Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid Betænkning nr Marts 1996

2 Oplag: Pris: Kr inkl. moms Sælges ved henvendelse til: Statens Information Tlf ISBN Omslag: GangArt, Iben Kofod Tryk: Formula Graphic AS Værløse

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord 1.1 Baggrund og kommissorium 1.2 Læsevejledning 9 Kapitel 2 Resume og hovedanbefalinger 11 Kapitel 3 Den samfundsøkonomiske betydning af søfarten og det maritime kompleks Søfarten og det maritime kompleks Søfarten og det transportindustrielle kompleks Leverance- og følgevirksomheder til søfarten i det maritime kompleks Nøgleindikatorer om søfartens samfundsøkonomiske betydning 25 Kapitel 4 Erhvervets udvikling i perioden Udviklingen i DIS i perioden Hvilke forventninger var der ved oprettelsen Udviklingen efter etableringen af DIS 35 Handelsflådens udvikling Beskæftigelsen Regnskabsstatistik for rederivirksomhed Udviklingen i DAS i perioden Gensidig påvirkning/afhængighed DIS/DAS 45 Kapitel 5 Internationale konkurrenceforhold 47 3

4 Kapitel 6 Udvalgets overvejelser Erhvervets konkurrenceevne Den større skibsfart Den mindre skibsfart Færgefart Styrkelse af konkurrenceevnen Bedre rammevilkår Skibets konkurrenceevne Skatter og afgifter Anden national regulering International regulering Den søfarendes konkurrenceevne Beskæftigelse af danske søfarende Søfartssociale forhold Fremtidige uddannelser Dollarfond Hvordan bevares DIS som et kvalitetsregister 87 Kapitel 7 Katalog over udvalgets forslag Generelle erhvervsøkonomiske rammer Afgifter Skatter Forsikringer National regulering International regulering Uddannelse 93 Bilag 1 Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik 95 Bilag 2 Udvalgets detaljerede uddannelsesforslag 97 Officersuddannelser (store skibe) 97 Officersuddannelse (små skibe) 100 Uddannelse af menige 101 Uddannelse af cateringpersonale 102 Efteruddannelse 104 4

5 Bilag 3 Adgangs- og finansieringsbetingelser 105 Bilag 4 Afgiftsfrit detailsalg i intern EU trafik 111 Bilag 5 Finansiering af skibe til den mindre skibsfart 113 Bilag 6 Regnskabsstatistik for rederivirksomhed

6 6

7 Kapitel 1 Forord 1.1 Baggrund og kommissorium Den 27. april 1995 drøftede Folketinget situationen for dansk skibsfart. Anledningen var følgende forespørgsel nr. F 38 til erhvervsministeren: "Hvad agter ministeren at foretage sig for at bevare Danmarks status som søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene?" Forhandlingerne blev afsluttet med, at et enigt Folketing med 109 stemmer vedtog følgende forslag til motiveret dagsorden nr. D 67: "Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et udvalg bestående af medlemmer fra handelsflådens organisationer og med Søfartsstyrelsens direktør, Torkild Reedtz Funder, som formand. Udvalget skal inden den 1. marts 1996 fremkomme med forslag til, hvorledes Danmark fortsat kan bevare sin status som betydende søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene. Specielt konkurrenceforholdene, de fremtidige uddannelser samt fastholdelse af DIS som kvalitetsregister skal indgå i kommissoriet. Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen." Baggrunden for debatten var, at en række rederier i løbet af foråret 1995 havde erstattet danske søfarende i DIS-skibe med udenlandske søfarende eller havde tilkendegivet hensigt herom. Begrundelsen herfor var relativt høje bemandingsomkostninger i forbindelse med beskæftigelse af danske søfarende. Hertil kommer, at udviklingen i kursen på US-dollar havde forøget forskellen på hyren til danske og udenlandske søfolk. 7

8 Som opfølgning på forespørgselsdebatten nedsatte erhvervsministeren et udvalg, der fik følgende sammensætning: Direktør Torkild R. Funder, Søfartsstyrelsen (formand) Direktør Peter Bjerregaard, Danmarks Rederi forening Direktør Gunnar Sørensen, Rederiforeningen af 1895 Skibsreder Bent Andersen, Rederiforeningen for Mindre Skibe Direktør Morten Pontoppidan, Bilfærgernes Rederiforening Formand, kaptajn Arne Fischer, Dansk Navigatørforening Forretningsfører S.Bøje Larsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917 Formand, maskinmester Leif Dolleris, Maskinmestrenes Forening Forretningsfører Henrik Berlau, Specialarbejderforbundet i Danmark Formand Steen Halkjær, Dansk Sø-Restaurations Forening Formand Niels-Jørgen Hilstrøm, Metal Søfart Søfartssekretær Bent Moos, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet Sekretær for udvalget blev fuldmægtig Christian Breinholt, Søfartsstyrelsen. Steen Halkjær udtrådte af udvalget den 22. februar 1996 p.g.a. sygdom. Formanden har med baggrunden for udvalgets nedsættelse og sammensætning, herunder udpegningen af udvalgets formand, set det som sin opgave at formidle og så vidt muligt søge enighed blandt erhvervets parter om forslag, der efter parternes opfattelse kunne medvirke til, at Danmark kan bevare sin status som betydende søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene. Formanden har således ikke set det som sin opgave at sikre, at udvalgets forslag eller synspunkter er i overensstemmelse med de dele af Regeringens politik, de berører. Udvalgets medlemmer har under arbejdet tilstræbt en åben, men fortrolig meningsudveksling. Synspunkter, hvorom der har været enighed, er angivet som udvalgets. I tilfælde, hvor der har været divergerende opfattelser, og hvor disse opfattelser efter udvalgets mening er væsentlige, er de forskellige opfattelser reflekteret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udvalget for at skabe en så bred repræsentation som muligt ikke blev paritetisk sammensat. Det ville derfor være vildledende at tale om flertal og mindretal. I en række tilfælde har en betydelig del af de søfarendes repræsentanter været 8

9 enige med rederiernes repræsentanter. Sådanne synspunkter er tillagt "den største del af udvalget". Forslag, som har været drøftet i udvalget, men ikke har fået støtte, omtales ikke i betænkningen. Dansk skibsfarts konkurrenceevne beror på en række mere generelle samfundsgivne rammebetingelser og mere specifikt på driftsforhold i det enkelte rederi, såvel i land som om bord i rederiets skibe. Med baggrund i udvalgets sammensætning har udvalget i den forbindelse ikke fundet, at udvalget burde overveje den landbaserede del af driften af dansk skibsfart. 1.2 Læsevejledning I kapitel 2 gives for den travle læser et kort resume af indholdet i kapitlerne 3, 4, 5 og 6. Udvalgets forslag er i den forbindelse ikke gengivet detaljeret, men trukket frem som hovedanbefalinger. Der kan være tale om ukomplicerede forslag med store følgevirkninger eller om en række forslag, f.eks. på uddannelsesområdet, der i et resume med fordel kan beskrives samlet og rundt. I kapitel 3 beskrives den samfundsøkonomiske betydning af søfarten og det maritime kompleks. Udvalget har i beskrivelser af den aktuelle situation generelt tilstræbt at anvende de senest tilgængelige tal. I kapitel 4 beskrives rederierhvervets udvikling i perioden Hovedvægten er lagt på rederidrift med skibe registreret i DIS, idet den danske handelsflåde, med meget få undtagelser, er registreret i DIS, når der ses bort fra et ikke ubetydeligt antal færger. I kapitel 5 beskrives særligt de internationale og verdensomspændende konkurrenceforhold, der præger skibsfarten. Hermed er den mere deskriptive del af betænkningen afsluttet. I kapitel 6 beskrives udvalgets overvejelser i øvrigt. Kapitlet behandler konkurrenceevnen anskuet fra tre vinkler, nemlig på det generelle plan som erhvervets konkurrenceevne, lidt mere orienteret 9

10 mod det enkelte skib som skibets konkurrenceevne og endelig som den søfarendes konkurrenceevne, hvori de søfarendes uddannelse indgår som et væsentligt element. På flere områder har udvalgets overvejelser været meget detaljerede. For at få en læsevenlig betænkning, er disse henlagt til bilag, hvortil der henvises. Kapitel 7 er opbygget som et katalog over udvalgets forslag. Kataloget er tænkt som et let tilgængeligt værktøj for opfølgningsarbejdet. De meget omfattende forslag på uddannelsesområdet må dog findes i bilag 2. 10

11 Kapitel 2 Resume og hovedanbefalinger Søfartens samfundsøkonomiske betydning. Dansk skibsfart er med ca beskæftigede danskere og en valutaindsejling på over 30 mia. kr. fortsat et væsentligt aktiv for landet. Med det gennem en årrække store ordreprogram ved danske værfter er dansk skibsfart en forudsætning for en fortsat udvikling af Det Blå Danmark, der i en snæver afgrænsning beskæftiger ca Dansk skibsfart har gennem få årtier udviklet sig fra et stadie uden nævneværdig teknologi til et gennemrationaliseret erhverv med udstrakt brug af moderne teknologi. En større produktivitet hos de søfarende kombineret med meget store investeringer har været en vigtig forudsætning for erhvervets konkurrenceevne og position på markedet. Specielt har dansk skibsfart gennem containerisering kunnet opbygge en markant position inden for dør til dør transport af forarbejdede varer. Dansk skibsfarts indtægter hidrører i overvejende grad fra sejlads med gods mellem fremmede lande. Fragtskibsfart på danske havne spiller således en beskeden rolle. Men dansk færgefart transporterer et betydeligt antal personer og store mængder gods fortrinsvis mellem landsdelene. Udviklingen siden etableringen af DIS Den 22. juli 1988 trådte lov om Dansk Internationalt Skibsregister i kraft. Sigtet var at bevare en handelsflåde under dansk flag af hensyn til beskæftigelse og valutaindsejling. Tonnagen og antallet af skibe havde været stadigt faldende, bl.a. fordi danske rederier satte skibe under fremmed flag eller indkøbte skibe direkte til fremmed flag for at kunne sejle med udenlandske besætninger på et 11

12 lavere lønniveau. Udviklingen var accelererende, og man frygtede, at det i løbet af kort tid kunne føre til, at Danmark ville være uden en handelsflåde af betydning. Loven blev af LO, FTF og Sømændenes Forbund indbragt for ILO med påstand om, at den var i modstrid med ILO-konventionerne nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig samt nr. 98 om retten til organisere sig og føre kollektive overenskomster. ILOs komite vedrørende gennemførelse af konventioner og anbefalinger har i en udtalelse anført, at loven er i strid med de nævnte konventioner. Spørgsmålet er ikke færdigbehandlet i ILO. Skiftende danske regeringer har i forskellige sammenhænge fastholdt, at loven ikke er i strid med konventionerne. Siden indførelsen af DIS er handelsflåden vokset betydeligt såvel i tonnage som i antal - dels ved en vis hjemflagning dels ved nyinvesteringer på godt 40 mia. kroner. Antallet af mønstrede 7 danske steg også; men er faldet igen fra 1994 til Der er dog fortsat flere mønstrede danske end ved etableringen af DIS. Tallene for summen af mønstrede i DIS og DAS tilsammen fremgår af tabel 2.1 Tabel Antal skibe Bruttotonnage 4,3 mio 5,3 mio Mønstrede danske Andre mønstrede Antal og bruttotonnage er opgjort pr 31/12 mens antallet af mønstrede er opgjort pr 30/9. Andre mønstrede omfatter færinger samt skandinaver og andre udlændinge. Betragter man alene antallet af mønstrede i DIS, steg dette også. 12 Ved mønstrede forstås personer, der på et givet tidspunkt gør tjeneste om bord på et dansk skib i søen. Det er således ikke udtryk for antallet af søfarende, der kan siges at være beskæftigede, idet søfarende, der ikke er om bord på grund af ferie, sygdom, kursus eller lignende ikke indgår i statistikken.

13 Her må man se bort fra tallet fra 1988, hvor overflytning og hjemflagning kun lige var begyndt. Antallet af mønstrede danske i DIS steg således med næsten 700 fra 1989 til 1994, men faldt i det følgende år med godt 400. Den øgede beskæftigelse i DIS er således i stor udstrækning gået til udlændinge. Tallene fremgår af tabel 2.2. Tabel Mønstrede danske i DIS Antallet af mønstrede er opgjort pr 30/9/ Andre mønstrede i DIS Udviklingen i antallet af mønstrede danske i DIS har imidlertid ikke været ens for alle grupper af søfarende. Såvel navigatører som maskinmestre og skibsassistenter havde fremgang til og med 1992, hvorefter alle tre kategorier har haft tilbagegang, men af meget forskellig størrelse. Tilbagegangen har været størst for skibsassistenterne, her dækkende alle de stillingskategorier, der udgør det menige dæks- og maskinmandskab. Denne gruppe er som den eneste nede på et niveau under 1989-niveauet. Mønstringsstatistikken viser ikke udviklingen for forskellige kategorier af menige. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at det navnlig er de ufaglærte, der har oplevet en tilbagegang, medens antallet af faglærte er steget. Tabel 2.3 nedenfor viser antallet af mønstrede danske fordelt på stillingskategorier i de udvalgte år. Tallene pr 30. september 1988 giver ikke nogen selvstændig mening, idet hverken overflytning eller hjemflagning til DIS var tilendebragt. 13

14 Tabel 2.3 Navigatører Maskinmestre Menig dæk og maskine Øvrige I alt Antal mønstrede danske i DIS pr 30. september fordelt på stillingskategorier. Såvel det samlede antal mønstrede som antal mønstrede danske skal ses i lyset af den produktivitetsstigning, der for alvor satte ind omkring 1960, men som er fortsat også i årene efter etableringen af DIS. Endvidere skal det bemærkes, at beskæftigelsestallene ligger væsentligt højere end mønstringstallene for DIS. Den såkaldte backup faktor er i øvrigt øget over perioden p.g.a. relativt længere frihedsperioder, bl.a. som følge af en øget arbejdsindsats om bord. Det betyder, at væksten i den danske beskæftigelse i DIS i perioden er relativt større end den vækst på ca. 250 mønstrede, der fremgår af tabel 2.2. Internationale konkurrenceforhold Skibsfart adskiller sig grundlæggende fra andre erhvervs internationale konkurrencesituation ved, at produktionsapparatet - skibene - er mobile og inden for en relativt kort tidsramme har mulighed for at søge hen på det marked, der er mest givtigt. Det er de internationale og verdensomspændende konkurrenceforhold, der generelt præger skibsfarten. De maritime markeder er gennemsigtige i kraft af deres internationale karakter, offentligt tilgængelige noteringer på fragtrater samt det faktum, at ingen aktører reelt er så store, at de har mulighed for at fastsætte rater uden for den fri markedsdannelse. 14

15 International skibsfart har gennem de seneste årtier været præget af en stigende specialisering. Derved har det inden for visse særligt kompetencekrævende nicher været muligt at opnå højere fragtrater. Dette har blandt andet dansk skibsfart søgt at udnytte for at kompensere for et relativt højt omkostningsniveau. Det bliver imidlertid efterhånden vanskeligere at finde sådanne nicher, hvilket har resulteret i voldsomme reduktioner af handelsflåderne i mange af de traditionelle skibsfartsnationer, herunder også i den mere specialiserede tonnage. Verdenshandelsflåden og dermed udbuddet af søtransport er gennem en årrække vokset betydeligt. Væksten er kraftigst inden for de mere specialiserede skibstyper som containerfarten, kemikalietankfarten og gastankfarten, medens den traditionelle tankskibstonnage er blevet reduceret. De industrialiserede lande har mistet tonnage, mens især de dynamiske lande i Fjernøsten har øget tonnagen. De traditionelle skibsfartsnationers faldende andel af verdenshandelsflåden samt de nyindustrialiserede landes indtrængen på de mere specialiserede markedssegmenter betyder, at de nyindustrialiserede landes relativt lave omkostningsniveau, særligt på bemandingssiden og i forbindelse med selskabsbeskatning etc., er blevet toneangivende inden for international skibsfart. Derfor har langt hovedparten af EU-landene enten etableret internationale registre med skattefritagelse for de søfarende og mulighed for at beskæftige tredjelandssøfårende på lokale vilkår eller i et nationalt register etableret tilsvarende lempelser for at imødegå de seneste årtiers negative udvikling. Enkelte lande opererer med begge modeller samtidig. Udvalgets overvejelser Erhvervets konkurrenceevne kan ikke kun anskues generelt, idet store forskelle mellem de enkelte sektorer eksempelvis gør det nødvendigt at skelne mellem skibe registreret i de to danske registre og mellem store og små skibe. Bruttooverskuddets størrelse kan ikke tages som udtryk for erhvervets konkurrencedygtighed. Såvel i en underskuds- som en overskudssituation vil danske rederier have et problem, hvis omkostningerne er for høje, idet man enten vil skulle tære relativt hurtigere 15

16 på egenkapitalen eller vil kunne opspare mindre til nødvendige nyinvesteringer. Dermed vil danske rederier på sigt tabe terræn til de udenlandske konkurrenter. Med dette som udgangspunkt er situationen analyseret for de respektive dele af dansk skibsfart. Den større skibsfart Udvalget har etableret et overblik over relevante omkostningselementer ved at anvende tal fra Danmarks Statistik og kombinere disse med forudsætninger om anskaffelsespris, afskrivningsprofil, forrentning etc. Typisk vil de direkte driftsomkostninger, brændstofudgifter og finansomkostninger være de samme i international sammenhæng og uafhængigt af skibets flag under forudsætning af samme skibstype, operationsmønster etc. Endvidere varierer udgifterne til forsikring, reparation og vedligehold samt administration ikke ved forskellige besætningskonstellationer eller mellem dansk og fremmed flag. Det er alene hyreudgifter, der varierer. I forhold til en ren dansk besætning på et DISskib vil man kunne opnå følgende årlige besparelse: 1-3 mio. kr. med danske officerer og udenlandske menige 1-4 mio. kr. med danske seniorofficerer og øvrig besætning udlændinge 2-5 mio. kr. ved fremmed flag De væsentlige udsving også inden for samme besætningssammensætning kan tilskrives forskellig besætningsstørrelse. Afgørende er dog, at der kan spares betydelige beløb ved helt eller delvis at benytte udenlandsk besætning. Hyrebesparelsen kan udgøre op til 50% ved at vælge fremmed flag med ren udenlandsk besætning. Rederierne har dog anført, at der er fordele ved at anvende danske søfarende, men at disse dels ikke er kvantificerbare, dels er forskellige fra rederi til rederi afhængigt af markedssegmenter, tradition m.v. 16

17 Når rederierne på ovennævnte baggrund ikke beskæftiger endnu færre danskere til fordel for udlændinge, må dette tillægges et ønske om at beskæftige danskere, bl.a. som følge af en langsigtet strategi omkring skibsledelse, bemanding af rederikontorer m.v. Det har derfor været udgangspunktet, at danske skibes konkurrenceevne er blevet forringet. Danmark har dog i rederiernes landorganisation og hos de søfarende opbygget en know-how og en styrke, som med de rette rammer betyder, at Danmark kan opretholde sin status som en betydende skibsfartsnation, der fortrinsvis må basere sig på moderne kapitalintensive enheder. Den mindre skibsfart Indtjeningen har i en årrække har været ringe. Flåden er derfor blevet stadig ældre med færre skibe. De stærkt forringede finansieringsmuligheder som følge af skærpede skatteregler for partrederier m.v. har været stærkt medvirkende til den manglende fornyelse. Den mindre skibsfart kan ikke gøres konkurrencedygtig alene ved at reducere driftsomkostningerne. Tilvejebringelsen af ny tonnage er nødvendig. Her spiller kapital og de dermed forbundne omkostninger er afgørende rolle. Den mindre danske skibsfarts fremtidsmuligheder ligger først og fremmest i fortsat sejlads i internationale farter, men man skal op i en større dødvægtstonnage for at blive konkurrencedygtig. Der har hos europæiske politikere været stor forståelse for søtransportens potentielle betydning for intern europæisk transport, herunder som en aflastning for landtransport. Udvalget er enigt i, at søtransport mellem europæiske destinationer bør søges fremmet for at sikre en bæredygtig mobilitet. Transportformens indlysende fordele f.s.v.a. miljø og infrastruktur taler for sig selv. I den forbindelse er det vigtigt, at skibsfartens konkurrenceposition over for landtransporten i nærfartsområdet (d.v.s. havne i Europa og dets nærmeste naboer) styrkes. 17

18 Færgefart Færgefarten - såvel i indenrigsfart som i kort nærfart - vil især blive påvirket af tre faktorer, nemlig fremkomsten af en række hurtigfærger, etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund og eventuelt over Fehmern Bælt samt en afvikling af afgiftsfrit salg i færger i inter EU-fart pr. 30. juni Udvalget finder det ikke muligt realistisk at vurdere de endelige beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den beskrevne udvikling. Sammenfattende er det dog udvalgets forventning, at der i de kommende år vil ske et markant fald i beskæftigelsen af søfarende i færgefarten med betydelige følgevirkninger til det øvrige blå Danmark. DSB-Rederi har oplyst, at det samlede fald i beskæftigelsen som følge af broerne over Storebælt og Øresund alene for DSB s færger vil udgøre mindst ud af et samlet antal beskæftigede søfarende i 1995 på Udvalgets hovedanbefalinger Med henblik på at styrke dansk skibsfarts og danske søfarendes internationale konkurrenceevne foreslår et enigt udvalg at den i Sømandsloven fastsatte udmønstringsperiode for betalt hjemrejse tilpasses udviklingen, at de danske officersuddannelser grundlæggende omlægges, at uddannelsen af traditionelle danske skibsassistenter omlægges, så de fagligt opkvalificeres, at de adgangs- og finansieringsbetingelser, der gælder for andre danske uddannelsessystemer fuldt ud vil kunne gøres gældende for uddannelser, der administreres af Søfartsstyrelsen, at det afgiftsfrie salg i inter EU-færgefart søges opretholdt ikke mindst af hensyn til beskæftigelsen i danske færger, samt at DIS-loven ændres, så skibe registreret i DIS kan fragte gods uden områdebegrænsninger, altså også i dansk kystfart. 18

19 Den største del af udvalget foreslår endvidere at der åbnes for ved bareboatchartring at lade indchartret udenlandsk tonnage føre dansk flag og udchartret dansk tonnage fremmed flag, at stempelafgifter for skøde og pantebreve bringes ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau, og at stempelafgifter på bilbreve af hensyn til tilgangen af ny tonnage helt bortfalder, at regeringen arbejder for bedre dobbeltbeskatningsaftaler m.h.p. fjernelse af fragtskatter, at fragtskatter, i det omfang de ikke kan undgås gennem dobbeltbeskatningsaftaler og ikke kan modregnes i dansk skat, skal kunne frem- og tilbageføres som uudnyttet kredit, at der skabes muligheder for at genoplive den mindre danske skibsfart gennem det traditionelle partrederi ved at sidestille investeringer, hvor alle deltager med mindst kr og hæfter personligt for egen andel af selskabets forpligtigelser, med projekter med højst 10 deltagere, samt at en tjenestegørende partreder af hensyn til det mindre rederis konkurrenceevne indrømmes samme skattelempelse som andre søfarende. Endelig står udvalget delt om et forslag om oprettelses af en dollarfond, der skal styrke danske søfarendes konkurrenceevne over for tredielandes søfarende. En del af udvalget beklager, at rederiernes repræsentanter i udvalgsarbejdet ikke har villet bidrage til at øge den danske andel af beskæftigelsen. Denne del af udvalget opfatter det som direkte modvilje hos rederierne, der på den ene side stiller store økonomiske krav til samfundets ekstraordinære indsats for erhvervet, men 19

20 samtidig ikke ønsker dette modsvaret med forpligtigelse til at beskæftige danske søfarende. Rederiernes tøven understreges af de indtil nu indhøstede erfaringer med en lovgivning, der betingelsesløst overlader afgørelsen om beskæftigelsen til rederiernes ensidige beslutning. Rederiernes uforpligtende tilkendegivelser om den fremtidige beskæftigelse kan derfor heller ikke på en bæredygtig facon begrunde en fortsættelse af den nuværende DIS-lovgivning. I lyset af ovenstående kan denne del af udvalget ej heller medvirke til gennemførelsen af forslag, der alene har til hensigt at lade skatteborgerne bidrage til driften af rederierne. Dette er således reflekteret ved de enkelte forslag. Denne del af udvalget oplyser i øvrigt, at der med udvalgets sammensætning har været modstridende interesser. Dette har naturligvis vanskeliggjort forhandlingerne og balancen i udvalget. Der er således forslag, hvor et eller flere medlemmer af udvalget, ved sin tilslutning til et forslag, har kunnet fremme egne interesser til ugunst for andre medlemmer. Denne del af udvalget mener, at de fundamentale problemer vedrørende DIS-lovens 10, der er i strid med ILO-konventionerne, forbliver uløste. Denne del af udvalget understreger at have været parat til at strække sig langt i forsøget på at opnå enighed med rederiernes repræsentanter. Dette er også understreget ved både skriftlige og mundtlige forhandlingsbidrag og forslag. Det er ene og alene rederiernes repræsentanter, der har medført et splittet udvalg. For dansk søfart er dette beklageligt og hverken undskyldeligt eller tilgiveligt. Den største del af udvalget har noteret sig, men tager afstand fra ovenstående mindretalsudtalelse fra SIDs og RBFs repræsentanter. I kapitel 6 er samtlige forslag beskrevet og nærmere begrundet. Med det sigte at gøre opfølgningsarbejdet nemmere indeholder kapitel 7 et katalog over forslagene. 20

21 Kapitel 3 Den samfundsøkonomiske betydning af søfarten og det maritime kompleks 3.1 Søfarten og det maritime kompleks Det maritime kompleks, kaldet Det blå Danmark, består i hovedtræk af rederier, skibsværfter og andre virksomheder, der beskæftiger sig med aktiviteter i tilknytning til maritim produktion, handel og servicevirksomhed*. Det blå Danmark udvikler sig i takt med det omgivende samfund og har derfor ikke nogen klar afgrænsning, men er alligevel let at identificere ud fra en historisk synsvinkel. Handel - udviklingen i dansk og ikke mindst i international arbejdsdeling - forudsætter transport og har derfor været udgangspunkt for handelsflådens og søfartens udvikling og dermed oprindelsen af Det blå Danmark. Den særlige danske geografi har nødvendiggjort søfart og samtidig været en medvirkende drivkraft for udviklingen af dansk søfart. Inden for søfart samt inden for leveranceindustrier og følgeindustrier til søfart har nogle oprindeligt mindre danske virksomheder hver for sig - og i et betydeligt samspil - udviklet sig til store og i flere tilfælde globale virksomheder. Aktiviteten i Det blå Danmark er af væsentlig betydning for Danmark, ligesom det er væsentligt, at virksomheder i Det blå Danmark er i fortsat udvikling, og at der udvikles nye grene på stammen i takt med udviklingen i omverdenen - hvilket er netop dét, der kendetegner et industrielt kompleks.? For en nærmere beskrivelse henvises til "Det blå Danmark", Industriministeriet marts

22 3.2 Søfarten og det transportindustrielle kompleks En række forhold har medvirket til, at det, man kan kalde Det blå Danmark, i dag har udviklet sig til en mangfoldig størrelse: udviklingen og implementeringen af ny teknologi inden for transport øget arbejdsdeling mellem lande (områder, regioner, verdensdele) internationalisering organisatoriske og tekniske innovationer brancheglidning mellem erhverv nye samarbejdsformer mellem erhverv nyt organisatorisk samspil mellem før adskilte transportformer /transportmidler øget anvendelse af underleverancer i industrien m.v. Den stærkt stigende internationale arbejdsdeling i efterkrigstiden, specielt inden for fremstillingsvarer er sket i et særligt samspil med den maritime udvikling og transportudviklingen generelt. Mere liberale handelsforhold med faldende protektionisme samt - i sammenligning med en række andre erhverv - forholdsvis liberale forhold inden for den internationale skibsfart har bidraget til denne udvikling. Den stigende internationale arbejdsdeling har været en væsentlig drivkraft bag efterkrigstidens velstandsfremgang. Søfartens udvikling har været en væsentlig forudsætning herfor. I den seneste årrække har der været en tendens til specialisering i erhvervslivet i form af, at: produktionsvirksomheder i stigende grad benytter sig af underleverandører produktionsvirksomheder udlægger logistikfunktioner og lagerfunktioner m.v. til underleverandører fremvæksten af salgs- & designvirksomheder (illustreret f.eks. ved IKEA, Adidas), der udlægger både produktion og transport fremkomst af såkaldte "tomme virksomheder", hvor næsten alt (andet end idéen) udlægges til underleverandører 22

23 Denne udvikling har medvirket til, at "transportvirksomheder" har udviklet sig til "transportlogistiske virksomheder" og "distributionsvirksomheder" i bred forstand. Også "transportindustrielle komplekser" bestående af "klynger af" transportvirksomheder i samspil spiller en rolle som totalleverandører inden for transport, logistik og lager. Da mange væsentlige transportkøbere ønsker sig en "total logistikleverandør", der kan varetage ansvaret for alle logistik- og distributionsfunktioner "just in time", er udviklingen i intermodale 4 transportvirksomheder og intermodale transportkomplekser kommet i fokus. Specielt med containeriseringen inden for transport af forarbejdede produkter har intermodale transportudbydere demonstreret deres effektivitet. Containeriseringen er med sin hurtige succes i søfart med til at udbrede kompetencen på dette område til andre transportbrancher. Den stigende internationale arbejdsdeling og globale vækst har imidlertid også betydet et stigende marked for andre transporttyper. Det gælder således transport af flydende råstoffer og forarbejdede olieprodukter. Et andet eksempel er køletransport af fødevarer. Som et helt særligt område kan endelig nævnes udviklingen i offshoreindustrien, der har skabt marked for en lang række støttefunktioner ud over de egentlige transportopgaver. Det er i dette perspektiv, at status for dansk søfart og rederivirksomhed m.v. skal ses. Udviklingen understøttes af en på globalt plan fremherskende tendens til deregulering, udlicitering og privatisering af en række tidligere stærkt nationalt regulerede transportområder som havnevirksomhed og jernbanevirksomhed. Ved intermodal transport forstås transporter, der involverer flere transportformer. 23

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart 26.10.2005 DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart og Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT DANMARKS REDERIFORENING ÆNDRET BEREGNING AF BETALINGSBALANCEEFFEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Oprindelig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger: Skatteudvalget 2015-16 L 16 Bilag 7 Offentligt Søfartens Ledere NOTAT Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19. november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt SUPPLERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. april 2007 /nwj Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæisk vision for

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Særoverenskomst mellem Vattenfall Danmark A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i Vattenfalls skubbebåde

Særoverenskomst mellem Vattenfall Danmark A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i Vattenfalls skubbebåde 1 Særoverenskomst mellem Vattenfall Danmark A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i Vattenfalls skubbebåde Denne overenskomst mellem Metal Søfart og Vattenfall Danmark A/S er

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN OG BEVILLINGSHAVERNE I HENHOLD TIL ENERETSBEVILLING AF 8/7 1962. Indledning: Denne aftale er indgået i

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2010-2012 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0798 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0798 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0798 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. januar 2014 Ændring af ansættelsesretlige direktiver med særbestemmelser for søfarende (KOM(2013)

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2012-2014 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER)

OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER) DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING OG DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER) (Gældende fra 1. april 2014 31. marts 2017) INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister 2008/1 LSF 83 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmjn., Søfartsstyrelsen, sag nr. 200807699 Fremsat den 3. december

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere