En fremtid for dansk skibsfart. Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fremtid for dansk skibsfart. Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid"

Transkript

1 En fremtid for dansk skibsfart Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid Betænkning nr Marts 1996

2 Oplag: Pris: Kr inkl. moms Sælges ved henvendelse til: Statens Information Tlf ISBN Omslag: GangArt, Iben Kofod Tryk: Formula Graphic AS Værløse

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord 1.1 Baggrund og kommissorium 1.2 Læsevejledning 9 Kapitel 2 Resume og hovedanbefalinger 11 Kapitel 3 Den samfundsøkonomiske betydning af søfarten og det maritime kompleks Søfarten og det maritime kompleks Søfarten og det transportindustrielle kompleks Leverance- og følgevirksomheder til søfarten i det maritime kompleks Nøgleindikatorer om søfartens samfundsøkonomiske betydning 25 Kapitel 4 Erhvervets udvikling i perioden Udviklingen i DIS i perioden Hvilke forventninger var der ved oprettelsen Udviklingen efter etableringen af DIS 35 Handelsflådens udvikling Beskæftigelsen Regnskabsstatistik for rederivirksomhed Udviklingen i DAS i perioden Gensidig påvirkning/afhængighed DIS/DAS 45 Kapitel 5 Internationale konkurrenceforhold 47 3

4 Kapitel 6 Udvalgets overvejelser Erhvervets konkurrenceevne Den større skibsfart Den mindre skibsfart Færgefart Styrkelse af konkurrenceevnen Bedre rammevilkår Skibets konkurrenceevne Skatter og afgifter Anden national regulering International regulering Den søfarendes konkurrenceevne Beskæftigelse af danske søfarende Søfartssociale forhold Fremtidige uddannelser Dollarfond Hvordan bevares DIS som et kvalitetsregister 87 Kapitel 7 Katalog over udvalgets forslag Generelle erhvervsøkonomiske rammer Afgifter Skatter Forsikringer National regulering International regulering Uddannelse 93 Bilag 1 Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik 95 Bilag 2 Udvalgets detaljerede uddannelsesforslag 97 Officersuddannelser (store skibe) 97 Officersuddannelse (små skibe) 100 Uddannelse af menige 101 Uddannelse af cateringpersonale 102 Efteruddannelse 104 4

5 Bilag 3 Adgangs- og finansieringsbetingelser 105 Bilag 4 Afgiftsfrit detailsalg i intern EU trafik 111 Bilag 5 Finansiering af skibe til den mindre skibsfart 113 Bilag 6 Regnskabsstatistik for rederivirksomhed

6 6

7 Kapitel 1 Forord 1.1 Baggrund og kommissorium Den 27. april 1995 drøftede Folketinget situationen for dansk skibsfart. Anledningen var følgende forespørgsel nr. F 38 til erhvervsministeren: "Hvad agter ministeren at foretage sig for at bevare Danmarks status som søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene?" Forhandlingerne blev afsluttet med, at et enigt Folketing med 109 stemmer vedtog følgende forslag til motiveret dagsorden nr. D 67: "Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et udvalg bestående af medlemmer fra handelsflådens organisationer og med Søfartsstyrelsens direktør, Torkild Reedtz Funder, som formand. Udvalget skal inden den 1. marts 1996 fremkomme med forslag til, hvorledes Danmark fortsat kan bevare sin status som betydende søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene. Specielt konkurrenceforholdene, de fremtidige uddannelser samt fastholdelse af DIS som kvalitetsregister skal indgå i kommissoriet. Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen." Baggrunden for debatten var, at en række rederier i løbet af foråret 1995 havde erstattet danske søfarende i DIS-skibe med udenlandske søfarende eller havde tilkendegivet hensigt herom. Begrundelsen herfor var relativt høje bemandingsomkostninger i forbindelse med beskæftigelse af danske søfarende. Hertil kommer, at udviklingen i kursen på US-dollar havde forøget forskellen på hyren til danske og udenlandske søfolk. 7

8 Som opfølgning på forespørgselsdebatten nedsatte erhvervsministeren et udvalg, der fik følgende sammensætning: Direktør Torkild R. Funder, Søfartsstyrelsen (formand) Direktør Peter Bjerregaard, Danmarks Rederi forening Direktør Gunnar Sørensen, Rederiforeningen af 1895 Skibsreder Bent Andersen, Rederiforeningen for Mindre Skibe Direktør Morten Pontoppidan, Bilfærgernes Rederiforening Formand, kaptajn Arne Fischer, Dansk Navigatørforening Forretningsfører S.Bøje Larsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917 Formand, maskinmester Leif Dolleris, Maskinmestrenes Forening Forretningsfører Henrik Berlau, Specialarbejderforbundet i Danmark Formand Steen Halkjær, Dansk Sø-Restaurations Forening Formand Niels-Jørgen Hilstrøm, Metal Søfart Søfartssekretær Bent Moos, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet Sekretær for udvalget blev fuldmægtig Christian Breinholt, Søfartsstyrelsen. Steen Halkjær udtrådte af udvalget den 22. februar 1996 p.g.a. sygdom. Formanden har med baggrunden for udvalgets nedsættelse og sammensætning, herunder udpegningen af udvalgets formand, set det som sin opgave at formidle og så vidt muligt søge enighed blandt erhvervets parter om forslag, der efter parternes opfattelse kunne medvirke til, at Danmark kan bevare sin status som betydende søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene. Formanden har således ikke set det som sin opgave at sikre, at udvalgets forslag eller synspunkter er i overensstemmelse med de dele af Regeringens politik, de berører. Udvalgets medlemmer har under arbejdet tilstræbt en åben, men fortrolig meningsudveksling. Synspunkter, hvorom der har været enighed, er angivet som udvalgets. I tilfælde, hvor der har været divergerende opfattelser, og hvor disse opfattelser efter udvalgets mening er væsentlige, er de forskellige opfattelser reflekteret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udvalget for at skabe en så bred repræsentation som muligt ikke blev paritetisk sammensat. Det ville derfor være vildledende at tale om flertal og mindretal. I en række tilfælde har en betydelig del af de søfarendes repræsentanter været 8

9 enige med rederiernes repræsentanter. Sådanne synspunkter er tillagt "den største del af udvalget". Forslag, som har været drøftet i udvalget, men ikke har fået støtte, omtales ikke i betænkningen. Dansk skibsfarts konkurrenceevne beror på en række mere generelle samfundsgivne rammebetingelser og mere specifikt på driftsforhold i det enkelte rederi, såvel i land som om bord i rederiets skibe. Med baggrund i udvalgets sammensætning har udvalget i den forbindelse ikke fundet, at udvalget burde overveje den landbaserede del af driften af dansk skibsfart. 1.2 Læsevejledning I kapitel 2 gives for den travle læser et kort resume af indholdet i kapitlerne 3, 4, 5 og 6. Udvalgets forslag er i den forbindelse ikke gengivet detaljeret, men trukket frem som hovedanbefalinger. Der kan være tale om ukomplicerede forslag med store følgevirkninger eller om en række forslag, f.eks. på uddannelsesområdet, der i et resume med fordel kan beskrives samlet og rundt. I kapitel 3 beskrives den samfundsøkonomiske betydning af søfarten og det maritime kompleks. Udvalget har i beskrivelser af den aktuelle situation generelt tilstræbt at anvende de senest tilgængelige tal. I kapitel 4 beskrives rederierhvervets udvikling i perioden Hovedvægten er lagt på rederidrift med skibe registreret i DIS, idet den danske handelsflåde, med meget få undtagelser, er registreret i DIS, når der ses bort fra et ikke ubetydeligt antal færger. I kapitel 5 beskrives særligt de internationale og verdensomspændende konkurrenceforhold, der præger skibsfarten. Hermed er den mere deskriptive del af betænkningen afsluttet. I kapitel 6 beskrives udvalgets overvejelser i øvrigt. Kapitlet behandler konkurrenceevnen anskuet fra tre vinkler, nemlig på det generelle plan som erhvervets konkurrenceevne, lidt mere orienteret 9

10 mod det enkelte skib som skibets konkurrenceevne og endelig som den søfarendes konkurrenceevne, hvori de søfarendes uddannelse indgår som et væsentligt element. På flere områder har udvalgets overvejelser været meget detaljerede. For at få en læsevenlig betænkning, er disse henlagt til bilag, hvortil der henvises. Kapitel 7 er opbygget som et katalog over udvalgets forslag. Kataloget er tænkt som et let tilgængeligt værktøj for opfølgningsarbejdet. De meget omfattende forslag på uddannelsesområdet må dog findes i bilag 2. 10

11 Kapitel 2 Resume og hovedanbefalinger Søfartens samfundsøkonomiske betydning. Dansk skibsfart er med ca beskæftigede danskere og en valutaindsejling på over 30 mia. kr. fortsat et væsentligt aktiv for landet. Med det gennem en årrække store ordreprogram ved danske værfter er dansk skibsfart en forudsætning for en fortsat udvikling af Det Blå Danmark, der i en snæver afgrænsning beskæftiger ca Dansk skibsfart har gennem få årtier udviklet sig fra et stadie uden nævneværdig teknologi til et gennemrationaliseret erhverv med udstrakt brug af moderne teknologi. En større produktivitet hos de søfarende kombineret med meget store investeringer har været en vigtig forudsætning for erhvervets konkurrenceevne og position på markedet. Specielt har dansk skibsfart gennem containerisering kunnet opbygge en markant position inden for dør til dør transport af forarbejdede varer. Dansk skibsfarts indtægter hidrører i overvejende grad fra sejlads med gods mellem fremmede lande. Fragtskibsfart på danske havne spiller således en beskeden rolle. Men dansk færgefart transporterer et betydeligt antal personer og store mængder gods fortrinsvis mellem landsdelene. Udviklingen siden etableringen af DIS Den 22. juli 1988 trådte lov om Dansk Internationalt Skibsregister i kraft. Sigtet var at bevare en handelsflåde under dansk flag af hensyn til beskæftigelse og valutaindsejling. Tonnagen og antallet af skibe havde været stadigt faldende, bl.a. fordi danske rederier satte skibe under fremmed flag eller indkøbte skibe direkte til fremmed flag for at kunne sejle med udenlandske besætninger på et 11

12 lavere lønniveau. Udviklingen var accelererende, og man frygtede, at det i løbet af kort tid kunne føre til, at Danmark ville være uden en handelsflåde af betydning. Loven blev af LO, FTF og Sømændenes Forbund indbragt for ILO med påstand om, at den var i modstrid med ILO-konventionerne nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig samt nr. 98 om retten til organisere sig og føre kollektive overenskomster. ILOs komite vedrørende gennemførelse af konventioner og anbefalinger har i en udtalelse anført, at loven er i strid med de nævnte konventioner. Spørgsmålet er ikke færdigbehandlet i ILO. Skiftende danske regeringer har i forskellige sammenhænge fastholdt, at loven ikke er i strid med konventionerne. Siden indførelsen af DIS er handelsflåden vokset betydeligt såvel i tonnage som i antal - dels ved en vis hjemflagning dels ved nyinvesteringer på godt 40 mia. kroner. Antallet af mønstrede 7 danske steg også; men er faldet igen fra 1994 til Der er dog fortsat flere mønstrede danske end ved etableringen af DIS. Tallene for summen af mønstrede i DIS og DAS tilsammen fremgår af tabel 2.1 Tabel Antal skibe Bruttotonnage 4,3 mio 5,3 mio Mønstrede danske Andre mønstrede Antal og bruttotonnage er opgjort pr 31/12 mens antallet af mønstrede er opgjort pr 30/9. Andre mønstrede omfatter færinger samt skandinaver og andre udlændinge. Betragter man alene antallet af mønstrede i DIS, steg dette også. 12 Ved mønstrede forstås personer, der på et givet tidspunkt gør tjeneste om bord på et dansk skib i søen. Det er således ikke udtryk for antallet af søfarende, der kan siges at være beskæftigede, idet søfarende, der ikke er om bord på grund af ferie, sygdom, kursus eller lignende ikke indgår i statistikken.

13 Her må man se bort fra tallet fra 1988, hvor overflytning og hjemflagning kun lige var begyndt. Antallet af mønstrede danske i DIS steg således med næsten 700 fra 1989 til 1994, men faldt i det følgende år med godt 400. Den øgede beskæftigelse i DIS er således i stor udstrækning gået til udlændinge. Tallene fremgår af tabel 2.2. Tabel Mønstrede danske i DIS Antallet af mønstrede er opgjort pr 30/9/ Andre mønstrede i DIS Udviklingen i antallet af mønstrede danske i DIS har imidlertid ikke været ens for alle grupper af søfarende. Såvel navigatører som maskinmestre og skibsassistenter havde fremgang til og med 1992, hvorefter alle tre kategorier har haft tilbagegang, men af meget forskellig størrelse. Tilbagegangen har været størst for skibsassistenterne, her dækkende alle de stillingskategorier, der udgør det menige dæks- og maskinmandskab. Denne gruppe er som den eneste nede på et niveau under 1989-niveauet. Mønstringsstatistikken viser ikke udviklingen for forskellige kategorier af menige. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at det navnlig er de ufaglærte, der har oplevet en tilbagegang, medens antallet af faglærte er steget. Tabel 2.3 nedenfor viser antallet af mønstrede danske fordelt på stillingskategorier i de udvalgte år. Tallene pr 30. september 1988 giver ikke nogen selvstændig mening, idet hverken overflytning eller hjemflagning til DIS var tilendebragt. 13

14 Tabel 2.3 Navigatører Maskinmestre Menig dæk og maskine Øvrige I alt Antal mønstrede danske i DIS pr 30. september fordelt på stillingskategorier. Såvel det samlede antal mønstrede som antal mønstrede danske skal ses i lyset af den produktivitetsstigning, der for alvor satte ind omkring 1960, men som er fortsat også i årene efter etableringen af DIS. Endvidere skal det bemærkes, at beskæftigelsestallene ligger væsentligt højere end mønstringstallene for DIS. Den såkaldte backup faktor er i øvrigt øget over perioden p.g.a. relativt længere frihedsperioder, bl.a. som følge af en øget arbejdsindsats om bord. Det betyder, at væksten i den danske beskæftigelse i DIS i perioden er relativt større end den vækst på ca. 250 mønstrede, der fremgår af tabel 2.2. Internationale konkurrenceforhold Skibsfart adskiller sig grundlæggende fra andre erhvervs internationale konkurrencesituation ved, at produktionsapparatet - skibene - er mobile og inden for en relativt kort tidsramme har mulighed for at søge hen på det marked, der er mest givtigt. Det er de internationale og verdensomspændende konkurrenceforhold, der generelt præger skibsfarten. De maritime markeder er gennemsigtige i kraft af deres internationale karakter, offentligt tilgængelige noteringer på fragtrater samt det faktum, at ingen aktører reelt er så store, at de har mulighed for at fastsætte rater uden for den fri markedsdannelse. 14

15 International skibsfart har gennem de seneste årtier været præget af en stigende specialisering. Derved har det inden for visse særligt kompetencekrævende nicher været muligt at opnå højere fragtrater. Dette har blandt andet dansk skibsfart søgt at udnytte for at kompensere for et relativt højt omkostningsniveau. Det bliver imidlertid efterhånden vanskeligere at finde sådanne nicher, hvilket har resulteret i voldsomme reduktioner af handelsflåderne i mange af de traditionelle skibsfartsnationer, herunder også i den mere specialiserede tonnage. Verdenshandelsflåden og dermed udbuddet af søtransport er gennem en årrække vokset betydeligt. Væksten er kraftigst inden for de mere specialiserede skibstyper som containerfarten, kemikalietankfarten og gastankfarten, medens den traditionelle tankskibstonnage er blevet reduceret. De industrialiserede lande har mistet tonnage, mens især de dynamiske lande i Fjernøsten har øget tonnagen. De traditionelle skibsfartsnationers faldende andel af verdenshandelsflåden samt de nyindustrialiserede landes indtrængen på de mere specialiserede markedssegmenter betyder, at de nyindustrialiserede landes relativt lave omkostningsniveau, særligt på bemandingssiden og i forbindelse med selskabsbeskatning etc., er blevet toneangivende inden for international skibsfart. Derfor har langt hovedparten af EU-landene enten etableret internationale registre med skattefritagelse for de søfarende og mulighed for at beskæftige tredjelandssøfårende på lokale vilkår eller i et nationalt register etableret tilsvarende lempelser for at imødegå de seneste årtiers negative udvikling. Enkelte lande opererer med begge modeller samtidig. Udvalgets overvejelser Erhvervets konkurrenceevne kan ikke kun anskues generelt, idet store forskelle mellem de enkelte sektorer eksempelvis gør det nødvendigt at skelne mellem skibe registreret i de to danske registre og mellem store og små skibe. Bruttooverskuddets størrelse kan ikke tages som udtryk for erhvervets konkurrencedygtighed. Såvel i en underskuds- som en overskudssituation vil danske rederier have et problem, hvis omkostningerne er for høje, idet man enten vil skulle tære relativt hurtigere 15

16 på egenkapitalen eller vil kunne opspare mindre til nødvendige nyinvesteringer. Dermed vil danske rederier på sigt tabe terræn til de udenlandske konkurrenter. Med dette som udgangspunkt er situationen analyseret for de respektive dele af dansk skibsfart. Den større skibsfart Udvalget har etableret et overblik over relevante omkostningselementer ved at anvende tal fra Danmarks Statistik og kombinere disse med forudsætninger om anskaffelsespris, afskrivningsprofil, forrentning etc. Typisk vil de direkte driftsomkostninger, brændstofudgifter og finansomkostninger være de samme i international sammenhæng og uafhængigt af skibets flag under forudsætning af samme skibstype, operationsmønster etc. Endvidere varierer udgifterne til forsikring, reparation og vedligehold samt administration ikke ved forskellige besætningskonstellationer eller mellem dansk og fremmed flag. Det er alene hyreudgifter, der varierer. I forhold til en ren dansk besætning på et DISskib vil man kunne opnå følgende årlige besparelse: 1-3 mio. kr. med danske officerer og udenlandske menige 1-4 mio. kr. med danske seniorofficerer og øvrig besætning udlændinge 2-5 mio. kr. ved fremmed flag De væsentlige udsving også inden for samme besætningssammensætning kan tilskrives forskellig besætningsstørrelse. Afgørende er dog, at der kan spares betydelige beløb ved helt eller delvis at benytte udenlandsk besætning. Hyrebesparelsen kan udgøre op til 50% ved at vælge fremmed flag med ren udenlandsk besætning. Rederierne har dog anført, at der er fordele ved at anvende danske søfarende, men at disse dels ikke er kvantificerbare, dels er forskellige fra rederi til rederi afhængigt af markedssegmenter, tradition m.v. 16

17 Når rederierne på ovennævnte baggrund ikke beskæftiger endnu færre danskere til fordel for udlændinge, må dette tillægges et ønske om at beskæftige danskere, bl.a. som følge af en langsigtet strategi omkring skibsledelse, bemanding af rederikontorer m.v. Det har derfor været udgangspunktet, at danske skibes konkurrenceevne er blevet forringet. Danmark har dog i rederiernes landorganisation og hos de søfarende opbygget en know-how og en styrke, som med de rette rammer betyder, at Danmark kan opretholde sin status som en betydende skibsfartsnation, der fortrinsvis må basere sig på moderne kapitalintensive enheder. Den mindre skibsfart Indtjeningen har i en årrække har været ringe. Flåden er derfor blevet stadig ældre med færre skibe. De stærkt forringede finansieringsmuligheder som følge af skærpede skatteregler for partrederier m.v. har været stærkt medvirkende til den manglende fornyelse. Den mindre skibsfart kan ikke gøres konkurrencedygtig alene ved at reducere driftsomkostningerne. Tilvejebringelsen af ny tonnage er nødvendig. Her spiller kapital og de dermed forbundne omkostninger er afgørende rolle. Den mindre danske skibsfarts fremtidsmuligheder ligger først og fremmest i fortsat sejlads i internationale farter, men man skal op i en større dødvægtstonnage for at blive konkurrencedygtig. Der har hos europæiske politikere været stor forståelse for søtransportens potentielle betydning for intern europæisk transport, herunder som en aflastning for landtransport. Udvalget er enigt i, at søtransport mellem europæiske destinationer bør søges fremmet for at sikre en bæredygtig mobilitet. Transportformens indlysende fordele f.s.v.a. miljø og infrastruktur taler for sig selv. I den forbindelse er det vigtigt, at skibsfartens konkurrenceposition over for landtransporten i nærfartsområdet (d.v.s. havne i Europa og dets nærmeste naboer) styrkes. 17

18 Færgefart Færgefarten - såvel i indenrigsfart som i kort nærfart - vil især blive påvirket af tre faktorer, nemlig fremkomsten af en række hurtigfærger, etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund og eventuelt over Fehmern Bælt samt en afvikling af afgiftsfrit salg i færger i inter EU-fart pr. 30. juni Udvalget finder det ikke muligt realistisk at vurdere de endelige beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den beskrevne udvikling. Sammenfattende er det dog udvalgets forventning, at der i de kommende år vil ske et markant fald i beskæftigelsen af søfarende i færgefarten med betydelige følgevirkninger til det øvrige blå Danmark. DSB-Rederi har oplyst, at det samlede fald i beskæftigelsen som følge af broerne over Storebælt og Øresund alene for DSB s færger vil udgøre mindst ud af et samlet antal beskæftigede søfarende i 1995 på Udvalgets hovedanbefalinger Med henblik på at styrke dansk skibsfarts og danske søfarendes internationale konkurrenceevne foreslår et enigt udvalg at den i Sømandsloven fastsatte udmønstringsperiode for betalt hjemrejse tilpasses udviklingen, at de danske officersuddannelser grundlæggende omlægges, at uddannelsen af traditionelle danske skibsassistenter omlægges, så de fagligt opkvalificeres, at de adgangs- og finansieringsbetingelser, der gælder for andre danske uddannelsessystemer fuldt ud vil kunne gøres gældende for uddannelser, der administreres af Søfartsstyrelsen, at det afgiftsfrie salg i inter EU-færgefart søges opretholdt ikke mindst af hensyn til beskæftigelsen i danske færger, samt at DIS-loven ændres, så skibe registreret i DIS kan fragte gods uden områdebegrænsninger, altså også i dansk kystfart. 18

19 Den største del af udvalget foreslår endvidere at der åbnes for ved bareboatchartring at lade indchartret udenlandsk tonnage føre dansk flag og udchartret dansk tonnage fremmed flag, at stempelafgifter for skøde og pantebreve bringes ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau, og at stempelafgifter på bilbreve af hensyn til tilgangen af ny tonnage helt bortfalder, at regeringen arbejder for bedre dobbeltbeskatningsaftaler m.h.p. fjernelse af fragtskatter, at fragtskatter, i det omfang de ikke kan undgås gennem dobbeltbeskatningsaftaler og ikke kan modregnes i dansk skat, skal kunne frem- og tilbageføres som uudnyttet kredit, at der skabes muligheder for at genoplive den mindre danske skibsfart gennem det traditionelle partrederi ved at sidestille investeringer, hvor alle deltager med mindst kr og hæfter personligt for egen andel af selskabets forpligtigelser, med projekter med højst 10 deltagere, samt at en tjenestegørende partreder af hensyn til det mindre rederis konkurrenceevne indrømmes samme skattelempelse som andre søfarende. Endelig står udvalget delt om et forslag om oprettelses af en dollarfond, der skal styrke danske søfarendes konkurrenceevne over for tredielandes søfarende. En del af udvalget beklager, at rederiernes repræsentanter i udvalgsarbejdet ikke har villet bidrage til at øge den danske andel af beskæftigelsen. Denne del af udvalget opfatter det som direkte modvilje hos rederierne, der på den ene side stiller store økonomiske krav til samfundets ekstraordinære indsats for erhvervet, men 19

20 samtidig ikke ønsker dette modsvaret med forpligtigelse til at beskæftige danske søfarende. Rederiernes tøven understreges af de indtil nu indhøstede erfaringer med en lovgivning, der betingelsesløst overlader afgørelsen om beskæftigelsen til rederiernes ensidige beslutning. Rederiernes uforpligtende tilkendegivelser om den fremtidige beskæftigelse kan derfor heller ikke på en bæredygtig facon begrunde en fortsættelse af den nuværende DIS-lovgivning. I lyset af ovenstående kan denne del af udvalget ej heller medvirke til gennemførelsen af forslag, der alene har til hensigt at lade skatteborgerne bidrage til driften af rederierne. Dette er således reflekteret ved de enkelte forslag. Denne del af udvalget oplyser i øvrigt, at der med udvalgets sammensætning har været modstridende interesser. Dette har naturligvis vanskeliggjort forhandlingerne og balancen i udvalget. Der er således forslag, hvor et eller flere medlemmer af udvalget, ved sin tilslutning til et forslag, har kunnet fremme egne interesser til ugunst for andre medlemmer. Denne del af udvalget mener, at de fundamentale problemer vedrørende DIS-lovens 10, der er i strid med ILO-konventionerne, forbliver uløste. Denne del af udvalget understreger at have været parat til at strække sig langt i forsøget på at opnå enighed med rederiernes repræsentanter. Dette er også understreget ved både skriftlige og mundtlige forhandlingsbidrag og forslag. Det er ene og alene rederiernes repræsentanter, der har medført et splittet udvalg. For dansk søfart er dette beklageligt og hverken undskyldeligt eller tilgiveligt. Den største del af udvalget har noteret sig, men tager afstand fra ovenstående mindretalsudtalelse fra SIDs og RBFs repræsentanter. I kapitel 6 er samtlige forslag beskrevet og nærmere begrundet. Med det sigte at gøre opfølgningsarbejdet nemmere indeholder kapitel 7 et katalog over forslagene. 20

21 Kapitel 3 Den samfundsøkonomiske betydning af søfarten og det maritime kompleks 3.1 Søfarten og det maritime kompleks Det maritime kompleks, kaldet Det blå Danmark, består i hovedtræk af rederier, skibsværfter og andre virksomheder, der beskæftiger sig med aktiviteter i tilknytning til maritim produktion, handel og servicevirksomhed*. Det blå Danmark udvikler sig i takt med det omgivende samfund og har derfor ikke nogen klar afgrænsning, men er alligevel let at identificere ud fra en historisk synsvinkel. Handel - udviklingen i dansk og ikke mindst i international arbejdsdeling - forudsætter transport og har derfor været udgangspunkt for handelsflådens og søfartens udvikling og dermed oprindelsen af Det blå Danmark. Den særlige danske geografi har nødvendiggjort søfart og samtidig været en medvirkende drivkraft for udviklingen af dansk søfart. Inden for søfart samt inden for leveranceindustrier og følgeindustrier til søfart har nogle oprindeligt mindre danske virksomheder hver for sig - og i et betydeligt samspil - udviklet sig til store og i flere tilfælde globale virksomheder. Aktiviteten i Det blå Danmark er af væsentlig betydning for Danmark, ligesom det er væsentligt, at virksomheder i Det blå Danmark er i fortsat udvikling, og at der udvikles nye grene på stammen i takt med udviklingen i omverdenen - hvilket er netop dét, der kendetegner et industrielt kompleks.? For en nærmere beskrivelse henvises til "Det blå Danmark", Industriministeriet marts

22 3.2 Søfarten og det transportindustrielle kompleks En række forhold har medvirket til, at det, man kan kalde Det blå Danmark, i dag har udviklet sig til en mangfoldig størrelse: udviklingen og implementeringen af ny teknologi inden for transport øget arbejdsdeling mellem lande (områder, regioner, verdensdele) internationalisering organisatoriske og tekniske innovationer brancheglidning mellem erhverv nye samarbejdsformer mellem erhverv nyt organisatorisk samspil mellem før adskilte transportformer /transportmidler øget anvendelse af underleverancer i industrien m.v. Den stærkt stigende internationale arbejdsdeling i efterkrigstiden, specielt inden for fremstillingsvarer er sket i et særligt samspil med den maritime udvikling og transportudviklingen generelt. Mere liberale handelsforhold med faldende protektionisme samt - i sammenligning med en række andre erhverv - forholdsvis liberale forhold inden for den internationale skibsfart har bidraget til denne udvikling. Den stigende internationale arbejdsdeling har været en væsentlig drivkraft bag efterkrigstidens velstandsfremgang. Søfartens udvikling har været en væsentlig forudsætning herfor. I den seneste årrække har der været en tendens til specialisering i erhvervslivet i form af, at: produktionsvirksomheder i stigende grad benytter sig af underleverandører produktionsvirksomheder udlægger logistikfunktioner og lagerfunktioner m.v. til underleverandører fremvæksten af salgs- & designvirksomheder (illustreret f.eks. ved IKEA, Adidas), der udlægger både produktion og transport fremkomst af såkaldte "tomme virksomheder", hvor næsten alt (andet end idéen) udlægges til underleverandører 22

23 Denne udvikling har medvirket til, at "transportvirksomheder" har udviklet sig til "transportlogistiske virksomheder" og "distributionsvirksomheder" i bred forstand. Også "transportindustrielle komplekser" bestående af "klynger af" transportvirksomheder i samspil spiller en rolle som totalleverandører inden for transport, logistik og lager. Da mange væsentlige transportkøbere ønsker sig en "total logistikleverandør", der kan varetage ansvaret for alle logistik- og distributionsfunktioner "just in time", er udviklingen i intermodale 4 transportvirksomheder og intermodale transportkomplekser kommet i fokus. Specielt med containeriseringen inden for transport af forarbejdede produkter har intermodale transportudbydere demonstreret deres effektivitet. Containeriseringen er med sin hurtige succes i søfart med til at udbrede kompetencen på dette område til andre transportbrancher. Den stigende internationale arbejdsdeling og globale vækst har imidlertid også betydet et stigende marked for andre transporttyper. Det gælder således transport af flydende råstoffer og forarbejdede olieprodukter. Et andet eksempel er køletransport af fødevarer. Som et helt særligt område kan endelig nævnes udviklingen i offshoreindustrien, der har skabt marked for en lang række støttefunktioner ud over de egentlige transportopgaver. Det er i dette perspektiv, at status for dansk søfart og rederivirksomhed m.v. skal ses. Udviklingen understøttes af en på globalt plan fremherskende tendens til deregulering, udlicitering og privatisering af en række tidligere stærkt nationalt regulerede transportområder som havnevirksomhed og jernbanevirksomhed. Ved intermodal transport forstås transporter, der involverer flere transportformer. 23

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Forslag. til. 1. Overskriften til afsnit 2 i kapitel 2 affattes således: 1. 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Forslag. til. 1. Overskriften til afsnit 2 i kapitel 2 affattes således: 1. 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves. Forslag til Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs (Ophævelse af kravet om dansk/eu/eøs indfødsret

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Private serviceerhverv

Private serviceerhverv Private serviceerhverv Kap 14 Serviceerhverv 40% af BVT ikke materiel produktion: produktet kan ikke lagres produkterne er i tilknytning til produktion handel og transport ydermere: flytning og afmåling

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Dansk søfarts historie

Dansk søfarts historie 509 HANS JEPPESEN, SVEND AAGE ANDERSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 7: Containere & koncentration. 1960-2000. Gyldendal, 2001. 274 s. Udviklingen af dansk søfart i årene 1960-2000

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 9. december 2010 i faglig voldgiftssag FV 2010.173: 3F Privat Service, Hotel og Restauration Metal Søfart 3F Sømændenes Forbund 3F Transportgruppen (faglig sekretær Bent

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 1 2004/05 03/05/04

Fondsbørsmeddelelse nr. 1 2004/05 03/05/04 03/05/04 THRANE OG THRANE A/S KØBER AKTIEMAJORITETEN I EUROCOM INDUSTRIES A/S Resumé ( Thrane & Thrane ) har indgået en aftale med EMG EuroMarine Electronics GmbH ( EuroMarine ) om køb af 88,6% af aktiekapitalen

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Politisk Katalog DANSKE SPEDITØRER

Politisk Katalog DANSKE SPEDITØRER Politisk Katalog DANSKE SPEDITØRER 1 Indholdsfortegnelse Side Fakta om Danske Speditører 3 Nøgletal Analyser 4 Politisk statement 7 Politiske temaer 8 2 Fakta om Danske Speditører Danske Speditører blev

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR HOTEL NIELS JUHL, KØGE DEN 15. MARTS 2011

FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR HOTEL NIELS JUHL, KØGE DEN 15. MARTS 2011 FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR DEN 15. MARTS 2011 HOTEL NIELS JUHL, KØGE Foredragsholderne: Gustav Schmidt Hansen Næstformand, Maskinmestrenes Forening 1978: Maskinmestereksamen, Esbjerg 1982:

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere