Uddannelsesprogram og logbog

Transkript

1 Den første offentligt ansatte læge embedslægernes forgængere - i Region Syddanmark blev ansat ved Domkirken i Ribe omkring Embedslægerne Syddanmark har nu hovedkontor i Ribe. Uddannelsesprogram og logbog for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark 2011 Uddannelsesgivende afdeling: Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 7660 Ribe Arbejdssted: Lokalkontoret i Odense, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C

2 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin i Videreuddannelsesregion Syd med ansættelse i Sundhedsstyrelsen hos Embedslægerne Syddanmark med arbejdsfunktion udgående fra Skibhusvej 52B, Odense C. Baggrunden for uddannelsesprogrammet er "Vejledning om uddannelsesprogrammer i den lægelige videreuddannelse" og "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007". Uddannelsesprogrammet indeholder en konkretisering af målbeskrivelsens kompetencekrav og en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder gældende for Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Syddanmark. Uddannelsesprogrammet er godkendt af Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syd. 2. Beskrivelse af specialet Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden og klinisk erfaring med viden og færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning og forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår og sundhed Miljø og sundhed Psykosociale forhold, livsstil og sundhed Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Kvalitetssikring, -styring og patientsikkerhed Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: socialmedicin og administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte borger. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Det er et vigtigt element i samfundsmedicinen, at den samfundsmedicinske speciallæge kan arbejde på alle tre niveauer i forbindelse med løsning af opgaver vedrørende overvågning, opretholdelse og forbedring af befolkningens sundhedstilstand. En speciallæge i samfundsmedicin anvender viden, indsigt og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde i kombination med viden, indsigt og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk og praktisk indlæring og træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger og fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden.

3 Ansættelsessteder og arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige og private institutioner samt organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver kan nævnes: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne (fx miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme og tilsyn med sundhedsfagligt personale) Sundhedsstyrelsen i Havnestaden (fx sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknologivurdering, forebyggelse, patientsikkerhed, tilsyn med sundhedspersonale og sundhedsfaglige uddannelser) Regionale forvaltninger og sygehusledelser (fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, medicinsk teknologivurdering og forebyggelse) Kommunale forvaltninger herunder kommunale socialmedicinske afdelinger (fx børn- og unge-, beskæftigelses-, social-, forebyggelses-, sundheds-, ældre- og misbrugsområdet) Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Statens Institut for Folkesundhed (forskning og udredning) Internationale organisationer og organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA og NGO er. Danske samfundsmedicinere er organiseret i det tværfaglige videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). DSFF afholder årligt i forbindelse med generalforsamlingen i september/oktober måned en 2-dags konference, Folkesundhedsdage. Alle speciallæger i samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF, er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS). Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger), som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er en forudsætning for optagelse i selskabet, at man er medlem af DSFF. DASAMS havde pr. 21. marts 2010 i alt 124 medlemmer. Oplysninger om DSFF og DASAMS findes på hjemmesiden hvor der bl.a. er dagsordner og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, oplysninger fra folkesundhedsdage, orientering om aktiviteter, stillinger og relevante links. Som medlem af DSFF modtager man automatisk i forbindelse med opdatering af hjemmesiden et nyhedsbrev pr. mail. 3. Speciallægeuddannelsen Speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin i Danmark består af en kombination af samfundsmedicinske og kliniske hoveduddannelsesstillinger samt teoretiske og færdighedstrænende moduler (generelle kurser, forskningstræning, specialespecifikke kurser). Introduktionsuddannelsen varer 12 måneder. Den uddannelsessøgendes vurdering af specialevalg foretages i samarbejde mellem den uddannelsessøgende og en senest ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Efter godkendt introduktionsforløb kan den uddannelsessøgende ansøge om hoveduddannelse. Hoveduddannelsen omfatter ansættelse i et samlet uddannelsesforløb af 48 måneders længde, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Kvalifikationskrav til ansættelse i hoveduddannelse er tilladelse til selvstændigt virke som læge, samt godkendt samfundsmedicinsk introduktionsuddannelse. Den uddannelsessøgende læge i samfundsmedicinsk introduktionsuddannelsesstilling kan også ansøge om hoveduddannelse, hvis der foreligger dokumenteret forventning om at introduktionsuddannelsen godkendes inden hoveduddannelsen påbegyndes.

4 Ansøgere til hoveduddannelsen vil derudover blive bedømt på en række supplerende kriterier (jf. faglig profil for samfundsmedicin) ved et regionalt ansættelsesudvalg. Kompetencerne som speciallæge i samfundsmedicin erhverves ved: Klinisk uddannelse Samfundsmedicinsk uddannelse Teoretiske kurser (generelle og specialespecifikke kurser) Forskningstræning Efter godkendt hoveduddannelsesforløb kan der gennem Sundhedsstyrelsen søges om tilladelse til at betegne sig som speciallæge i samfundsmedicin Teoretiske kurser og forskningstræning I speciallægeuddannelsen indgår et obligatorisk teoretisk uddannelsesprogram bestående af de generelle kurser, de specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Forskningstræningen og de specialespecifikke kurser er placeret i hoveduddannelsesforløbet. Generelle kurser er placeret i både introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Generelle kurser: De generelle kurser er ens for alle uddannelsessøgende læger. I introduktionsuddannelsen gennemføres et kursus i pædagogik/vejledning. I hoveduddannelsen gennemføres tre kurser i Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, kaldet SOL-kurser. Ledelse og organisation er meget vigtige områder at have kendskab til som samfundsmediciner. Kurserne er obligatoriske og skal som udgangspunkt gennemføres i rækkefølge. SOL 1 skal gennemføres inden for de første 12 måneder af hoveduddannelsen. Kurset afholdes af Region Syddanmark. SOL 2 afholdes af Sundhedsstyrelsen og tilmelding foregår direkte til Sundhedsstyrelsen (se SOL 3 placeres i den sidste del af hoveduddannelsen. Kurset afholdes ligesom SOL 1 af Region Syddanmark. Tilmelding til SOL 1 og SOL 3 foregår på Kurserne giver således deltagerne: En grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på såvel decentralt som centralt niveau Et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan Et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion Et kendskab til forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen En basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger. De generelle kurser i introduktionsstillingen skal gennemføres i videreuddannelsesregion SYD.

5 Den uddannelsessøgende læge har selv ansvaret for at tilmelde sig kurserne se Videreuddannelsessekretariatet Syds ( og Sundhedsstyrelsens ( hjemmesider. Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser i hoveduddannelsen har en varighed på seks uger (30 dage á syv timer). Ansvarlig herfor er hovedkursusleder fra Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Emnerne for kursus kan ses i målbeskrivelsen. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er en obligatorisk del af hoveduddannelsen, hvis man ikke forinden ansættelse i hoveduddannelsesforløb har gennemført og fået godkendt ph.d.-forløb. Forskningstræningen tjener til dokumentation af, at lægen kan forholde sig til sin daglige praksis på evidensbaseret grundlag. 4. Vejleder, samtaler og evaluering Vejleder Til introduktionsuddannelsen knyttes en, som er speciallæge i samfundsmedicin. Vejlederen har en overordnet rådgivende og koordinerende funktion, og er sammen med den uddannelsessøgende læge ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet. Uddannelsesprogrammet danner rammen for uddannelsesforløbet, og justeres efter aftale med den uddannelsessøgende læge. Kompetenceudviklingen støttes gennem jævnlige møder mellem den uddannelsessøgende læge og en. Vejlederen vurderer, om den uddannelsessøgende læge opnår målbeskrivelsens kompetencer i løbet af ansættelsen. Den uddannelsesansvarlige embedslæge i ved Embedslægerne Syddanmark har det overordnede ansvar for videreuddannelsen af de uddannelsessøgende læger, som praktisk foregår i samarbejde og ved uddelegering af uddannelsesopgaver til øvrige embedslæger. Øvrige ansatte ved Embedslægerne Syddanmark deltager i oplæringen og introduktionen til dele af de administrative og ittekniske færdigheder. Den uddannelsesansvarlige embedslæge i afdelingen vurderer løbende og ved introduktionsuddannelsens afslutning bl.a., om de anførte kompetencer, som den uddannelsessøgende læge skulle erhverve i afdelingen, er opnået. Den uddannelsesansvarlige embedslæge kan uddelegere ansvaret til en anden embedslæge ved Embedslægerne Syddanmark. Introduktionssamtale og individuel uddannelsesplan Vejleder og den uddannelsessøgende læge afholder introduktionssamtale inden for de første 2 uger af ansættelsen. Til introduktionssamtalen gennemgås porteføljen med særlig vægt på målbeskrivelse, uddannelsesprogram og logbog.

6 Ud fra målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet planlægges den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesplan. I fællesskab afklares, hvilke forudsætninger og kompetencer den uddannelsessøgende læge allerede har inden for specialet, og på hvilke områder der er et uddannelsesbehov. Desuden afklares specielle interesser, mål og forventninger til opholdet, og hvordan disse kan imødekommes under ansættelsen ved Embedslægerne Syddanmark, Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesplanen udarbejdes inden for introduktionsperioden af den uddannelsessøgende læge i samarbejde med en. Kopi heraf udleveres til den uddannelsesansvarlige embedslæge. Den uddannelsessøgende læge udfærdiger et referat af introduktionssamtalen, som underskrives af og den uddannelsessøgende læge. Kopi heraf udleveres til den uddannelsesansvarlige embedslæge. Justeringssamtaler Under ansættelsen skal der løbende holdes justeringssamtaler. Vejleder og den uddannelsessøgende læge aftaler, hvordan møderne skal tilrettelægges. Det anbefales at afholde justeringssamtale ca. hver 3. måned og senest efter 6 måneders ansættelse. Den uddannelsessøgende læge er ansvarlig for at booke tid med en til møder. Forud for et møde udarbejder den uddannelsessøgende en kort skriftlig disposition over den hidtidige læring med kommentarer til læringsprocessen samt de specifikke kompetencer, der har været arbejdet med. Ved mødet diskuteres dette oplæg med en. Ved hvert møde vurderer den udannelsessøgende læge og en det hidtidige forløb i forhold til, om de kompetencer, der er aftalt i uddannelsesplanen, er opnået. Sammen fokuseres og prioriteres læringsmålene, og der udarbejdes efter behov læringskontrakt for de enkelte mål og fastsættes en tidsfrist for opnåelse af målene. Ved behov foretages tillige udvikling og justering i den uddannelsessøgende læges individuelle udannelsesplan. Den uddannelsessøgende læge renskriver efter mødet læringskontrakten. Kopi heraf udleveres til en. Den uddannelsessøgende læge udfærdiger eventuelt korrigeret uddannelsesplan. Kopi heraf udleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge. Den uddannelsessøgende læge udfærdiger et referat af justeringssamtalerne, som underskrives af og den uddannelsessøgende læge. Kopi heraf udleveres til den uddannelsesansvarlige embedslæge. Slutevalueringssamtale Slutevalueringssamtalen afholdes ca. 1 måned før afslutning af uddannelsesforløbet, så det efterfølgende er muligt at opnå eventuelle manglende kompetencer. Ved slutevalueringssamtalen gennemgås logbog og uddannelsesplan for at sikre, at de nødvendige kompetencer er opnået og underskrevet. Når alle kompetencer inden for hvert ansættelsesområde er opnået, underskriver den uddannelsesansvarlige embedslæge den uddannelsessøgende læges logbog.

7 Den uddannelsessøgende læge udfærdiger et referat af slutevalueringssamtalen, som underskrives af og den uddannelsessøgende læge. Kopi heraf udleveres til den uddannelsesansvarlige embedslæge. 5. Kompetenceudvikling En speciallæge har brug for kompetencer inden for følgende syv lægeroller: 1. Medicinsk ekspert (inden for områderne: Generelle samfundsmedicinske kompetencer, Administrativ medicin, Socialmedicin og Kliniske kompetencer) 2. Forebygger/sundhedsfremmer 3. Kommunikator 4. Samarbejder 5. Leder/administrator 6. Akademiker 7. Professionel Kompetencerne, som skal erhverves i den samfundsmedicinske introduktionsuddannelse, er fordelt i forhold de syv lægeroller. Fordelingen er teoretisk, idet adskillelige lægelige arbejdsopgaver indeholder elementer fra flere af de syv lægeroller. Opdelingen kan dog tjene til en bevidstgørelse om indholdet af de enkelte kompetencer. De opstillede kompetencekrav/mål i uddannelsesprogrammet er minimumskompetencer for den samfundsmedicinske introduktionsuddannelse og dækker nøglefunktioner i specialet. Uddannelsesprogrammet indeholder beskrivelse af, hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ved Embedslægerne Syddanmark, jf. læringsstrategier. Uddannelsesprogrammet indeholder en beskrivelse af, hvorledes der kan foretages en vurdering af de opnåede kompetencer med henblik på dokumentation, jf. evalueringsstrategier. I uddannelsesprogrammet fremgår det, hvor den uddannelsessøgende læge forventes at erhverve og få attesteret en kompetence. Det betyder dog ikke, at den uddannelsessøgende læge ikke kan opnå erfaring med den enkelte kompetence flere steder i løbet af hoveduddannelsen, men det er den anførte afdeling eller kursus/hoved, der har ansvaret for den endelige godkendelse og attestation af en kompetence. Det forventes, at den uddannelsessøgende læge selv er opmærksom på sit ansvar og sine forpligtelser i forhold til at sikre et udbytterigt og godt uddannelsesophold. Kompetenceudviklingen støttes gennem jævnlige møder mellem den uddannelsessøgende læge og en. 6. Uddannelse ved Embedslægerne Syddanmark, Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark er del af Sundhedsstyrelsen. Organiseringen af embedslægernes arbejde er ændret med kommunalreformen. Den 1. januar 2007 blev Embedslægevæsenet formelt set nedlagt og integreret i Sundhedsstyrelsen. Der blev oprettet en afdeling af Sundhedsstyrelsen i hver region. Målet var blandt andet at sikre en ensartet kvalitet og samordning af opgaverne på

8 tværs af regionerne. I Region Syddanmark blev det politisk valgt at placere kontoret på den gamle Amtsgård i Ribe, og det officielle navn er i dag Embedslægerne Syddanmark. Der er tilsvarende i de andre regioner oprettet kontorer i Ålborg, Århus, Sorø og København. Hovedopgaverne hos Embedslægerne i Syddanmark er tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og med faglig virksomhed, plejehjemstilsyn, smitsomme sygdomme, retsmedicin og trafikmedicin, miljømedicin og hygiejne, sundhedsjuridisk og anden rådgivning, samt en række nye opgaver. Tilsyn med sundhedspersoner sikrer patientsikkerhed Tilsyn med en autoriseret sundhedsperson begynder oftest med en indberetning fra en afdeling om, at en medarbejder har et misbrug af alkohol eller lægemidler eller har symptomer på en psykisk sygdom. Vedkommende vil typisk blive indkaldt til et møde hos embedslægerne og sagerne kan herefter tage mange retninger. Udgangspunktet for tilsynsarbejdet er at varetage patientsikkerheden under kontrollerede former. Sager om faglige tilsyn kan opstå som følge af retslægeligt ligsyn, indberetninger fra læger og andre sundhedspersoner, henvendelser fra offentligheden eller andre kanaler. Sagerne undersøges ved at der indhentes journalmateriale og udtalelser fra de involverede. De fleste sager afsluttes lokalt, mens mere alvorlige sager videresendes til Sundhedsstyrelsens tilsynsenhed i København. Hos Embedslægerne har vi adgang til et specielt register over afhængighedsskabende lægemidler, som bruges til at føre tilsyn med lægernes udskrivning af de lægemidler. Benzodiazepiner er blevet inkluderet i tilsynet. Embedslægerne fører også et specielt tilsyn med anvendelse af tvang på psykiatriske afdelinger baseret på afdelingernes indberetninger. Tilsyn med plejehjem samarbejdet med de praktiserende læger Embedslægerne forestår en gang om året et tilsyn på regionens omkring 265 plejehjem. Tilsynene foregår efter retningslinjer, der er fælles for hele landet. Det undersøges blandt andet, om der indhentes information om beboerens helbred når de flytter ind, om der er en klar ansvarsfordeling i forbindelse med kontrol af sygdomme og om det sikres, at der sker en opfølgning på medicinordinationer. Området er under udvikling, der er tilsyn med kosmetiske klinikker og der er blandt andet vedtaget en lov om tilsyn med privathospitaler gældende fra Embedslægerne har i de senere år udført en række sundhedsfaglige tilsyn på sociale institutioner efter behov. Embedslægerne overvåger smitsomme sygdomme Embedslægerne skal sørge for, at smitsomme sygdomme ikke spredes. Når meningokoksygdom og andre smitsomme sygdomme berører andre end de nærmeste, er det vores opgave at sørge for, at de relevante personer, institutioner mv. får den nødvendige information. Hvis det er nødvendigt, sørger vi også for antibiotikaprofylakse - også uden for almindelig arbejdstid. Der er oprettet to døgnvagter, en for Østdanmark og en for Vestdanmark. Afdelinger, lægevagt og politi kan altid få fat i en embedslæge. Vagten kan også bruges til andet end håndtering af smitsomme sygdomme og er en vigtig del af i sundhedsstyrelsens beredskabsopgave på sundhedsområdet. Embedslægerne er involveret i håndteringen af MRSA-problematikken, især uden for sygehuse. Indberetninger om smitsomme sygdomme bruges som udgangspunkt i sager om bl.a. udbrud af

9 fødevarebåren sygdom. Opsporing af tuberkulosesmittede varetages af de lungemedicinske afdelinger, men vi rådgiver og er til tider direkte involveret. I de seneste år har der været en del fokus på fugleinfluenza. Når Fødevarestyrelsen foretager en nedslagning af fjerkræsbesætninger er det embedslægerne, der står for at fremskaffe og distribuere de nødvendige antivirale midler til de involverede. Embedslægerne løser opgaver indenfor rets- og trafikmedicin Embedslægerne skal i samarbejde med politiet afholde ligsyn ved dødsfald af ikke naturlige årsager, dvs. drab, ulykker, selvmord samt ved dødsfald, hvor dødsmåden er uklar. Embedslægen rådgiver også politiet om udstedelse og fornyelse af kørekort hos personer med helbredsmæssige problemer. Antallet af sager stiger år for år, dels fordi bilisterne bliver ældre, men også fordi regelsættet omkring kørekort og helbred forsat bliver mere kompliceret og desuden tilpasses EU-krav fra Miljømedicin og hygiejne i samarbejde med kommunerne Historisk set har embedslægerne været dybt involveret i hygiejniske forhold i samfundet. Det har specielt drejet sig om drikkevands- og spildevandsforhold. I dag er de mere grundlæggende hygiejniske forhold velregulerede og embedslægerne er kun involveret i mere specielle miljøforhold som ikke er detailregulerede, eller hvor der er behov for et sundhedsfagligt skøn eller sagen kræver kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan dreje sig om akutte drikkevandsforureninger, hvor der skal foretages en vurdering af risikoen for de involverede og eventuelt laves restriktioner. Det kan også dreje sig om badeforbud ved strande som er spildevandsforurenede eller mere specielle forureningssager, som f.eks. den store forurening ved Kærgård Plantage. I de senere år har sager om fugt og skimmelsvamp i boliger fyldt en del. Vi har for nylig, sammen med andre enheder i Sundhedsstyrelsen og eksterne eksperter, udarbejdet en praktisk vejledning for kommunernes håndtering af denne type sager. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes en vejledning til praktiserende læger om udredning og behandling af patienter bosiddende i boliger med fugt og skimmelsvamp. Hos Embedslægerne rådgiver vi også de kommunale sundhedstjenester om hygiejniske forhold i institutioner og skoler. Embedslægernes nye opgaver Vi har en bred vifte af opgaver, der spænder vidt fra praktiske foranstaltninger til kompliceret sundhedsfaglig rådgivning. Siden 2007 har embedslægerne f.eks. skulle opbevare journaler fra nedlagte lægepraksis og tandlægepraksis og videredistribuere dem til nye læger og tandlæger når patienterne havde fundet en ny. Siden 2007 har læger, der er fyldt 75 år, skulle have vurderet deres autorisation. Embedslægerne indgår aktivt i Region Syddanmarks planlægning af sundhedsberedskabet. Der bruges også ressourcer på at vurdere og godkende kommunernes sundhedsaftaler. Embedslægerne modtager i det daglige en række telefoniske henvendelser fra læger og sygeplejersker om bl.a. sundhedsjuridiske problemstillinger.

10 Embedslægernes opgaver er i store træk de samme som før kommunalreformen, men arbejdet er organiseret anderledes. Blandt andet er der kommet en bredere bemanding af Embedslægerne. Der er lavet aftaler med konsulenter og ansat medarbejdere med en anden baggrund end den lægelige. Embedslægerne har på den måde fået en bredere faglig baggrund for de mange forskellige opgaver i fremtiden. Sådan finder du Embedslægerne Syddanmark Embedslægerne Syddanmark kan kontaktes via post, , fax og telefon: Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk,fax: Hovedtelefon: (dagligt , undtagen fredag til kl ) Ledende embedslæge Henrik L Hansen: Uddannelsesansvarlig embedslæge Lene Løgstrup: Sundhedsstyrelsens hjemmeside: På hjemmesiden findes bl.a. oplysninger om sundhedslovgivning, håndtering af sager om smitsomme sygdomme, miljømedicin og en række andre problemstillinger. Desuden findes oplysninger om uddannelsen til speciallæge og vejledning om tilmelding til SOL 2 kurset. Sådan finder du Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syd: 7. Læringsstrategier: Læringsstrategierne er beskrevet i målbeskrivelsen. For den enkelte kompetence kan der være flere mulige læringsstrategier. Læringsstrategier i den samfundsmedicinske hoveduddannelse er ifølge målbeskrivelsen: Læringsstrategi Selvstændigt studie Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Definition At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Størstedelen kan findes via Intranettet. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, intranetsider, lovgivning m.m. i sin portefølje. Arbejdet med relevante opgaver skal tage hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Opgaverne skal sikre en progression i kompetenceudviklingen. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres i samarbejde med. At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng,

11 Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Teoretisk undervisning lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i uddannelsesbogen i porteføljen, og drøftes med. Uddannelsesbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for Relevante sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte sagsforløb for med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et relevant emne for kolleger og med efterfølgende diskussion fx i forbindelse med intern konference eller møde Aktiv deltagelse i obligatoriske generelle kurser Andre relevante læringsstrategier kan være: Deltagelse i møder, undervisning mv. Varetage vejledning Varetage undervisning Gennem deltagelse i møder, undervisning, kurser, kongresser, konferencer mv. lytte til og indgå i faglige drøftelser samt fungere som mødeleder hhv. referent og lign. At den uddannelsessøgende kan facilitere læring, herunder hjælpe andre til at identificere uddannelses- og udviklingsbehov samt vejlede/give konstruktiv feedback. At den uddannelsessøgende kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen. 8. Evalueringsstrategier Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. Der henvises til målbeskrivelsen. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber: Evalueringsstrategi Definition Det er en struktureret, aftalt samtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, fremlæggelser, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere.

12 Struktureret feedback Godkendelse af kursus Andre relevante evalueringsstrategier kan være: Feedback fra diverse samarbejdspartnere Kommentering af skriftligt materiale Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra, kolleger, interne eller eksterne samarbejdspartnere mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Godkendelse af teoretisk kursus forudsætter aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af et teoretisk kursus. Obligatoriske kurser godkendes gennem underskrift fra kursuslederen/den kursusansvarlige. Uformel eller formel feedback direkte til den uddannelsessøgende fra diverse samarbejdspartnere herunder lægekollegaer, administrativt personale, eksterne samarbejdspartnere m.fl. herunder personer som har modtaget vejledning eller undervisning af den uddannelsessøgende Skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding fra på konkret materiale udarbejdet af den uddannelsessøgende.

13 Medicinsk ekspert Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/ vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I1 Sagsbehand-ling Kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige problemstillinger i en samfundsmedicinsk sammenhæng Indenfor områder, hvor ELISyd har hyppigt tilbagevendende opgaver, skal den uddannelsessøgende kunne foretage sagsbehandling under supervision, for eksempel: Tilsynssager, egnethed Plejehjemstilsyn Ligsynssager Kørekortsvurderinger Arbejde med telefonpasning. Udarbejde notater og sagsfremstillinger. Drøftelse med kolleger og, deltagelse i tværfaglig drøftelse i arbejdsrelationer. Deltagelse i CKF møder. Struktureret fremlæggelse af minimum 2 cases på enhedsmøder, videomøder eller i lignende forum. Refleksion over praksis Vejleder vurderer fremlæggelse af cases. Feedback fra diverse samarbejdspartnere Infektionssygdomme Sundhedsjura I2 Sagsforløb Kunne planlægge og gennemføre sagsforløb I3 Lovgivning I4 Ulighed i sundhed Kunne redegøre for og anvende relevant lovgivning i sagsbehandlingen Kunne redegøre for betydningen af ulighed i sundhed inden for et relevant område og muligheder for en indsats Kunne planlægge og gennemføre et fagligt tilsynsforløb, eller for eksempel høringsforløb ved plejehjemstilsyn med indhentning af handlingsplan, eller for eksempel gennemføre tilsynsforløb på baggrund af ligsyn eller forløb ved opfølgning på for eksempel en meningitissag. For eksempel relevante områder i Sundhedsloven, Autorisationsloven og andre hyppigt anvendte love og vejledninger i det daglige arbejde, for eksempel indenfor områderne smitsomme sygdomme, tilsyn, social- og sundhedsvæsen og kørekort. På individ- og samfundsniveau, for eksempel ved gennemførelse af ligsyn og med erfaring kunne se mønstre der er relateret til risikoadfærd. Tildeling af relevante sagsforløb og udførelse under løbende supervision fra eller kolleger. Refleksion over praksis Selvstudium / samtale Inddrages i relevante opgaver i den daglige sagsbehandling. Diskussion med kolleger og ud fra konkrete sagsforløb på for eksempel enhedsmøder. Selvstændigt studierelevante opgaver Diskussion med kolleger og ud fra konkrete sagsforløb. Kommentering af skriftligt materiale. Struktureret feedback fra kolleger og Struktureret feedback fra kolleger og

14 Kommunikator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I5 Vurdere kommunikation Kunne redegøre for en given kommunikationssituation på såvel individniveau som gruppeniveau både mundtligt og skriftligt Kunne vurdere de ydre rammer, deltagernes forudsætninger og interesser samt kunne tilpasse kommunikationsformen i situationer, hvor kommunikationen er vanskelig på grund af alvorlige problemstillinger, anden etnisk kulturel baggrund, psykisk uligevægtig eller andre årsager Arbejde med relevante opgaver ved f.eks. deltagelse i egnethedstilsyn, møder med tværfaglige samarbejdspartnere. Refleksion over praksis Diskussion med kolleger og Struktureret feedback fra kolleger og I6 Formidle Kunne formidle lægefaglige oplysninger til medarbejdere med ikkesundhedsfaglig baggrund Kunne vurdere situationen/ målgruppen og tilpasse formidlingen såvel mundtligt som skriftligt i et forståeligt sprog Arbejde med formidling ved borgerkontakt, og andre faggrupper, for eksempel ved formidling på plejehjemstilsyn og ligsyn. Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og Feedback fra diverse samarbejdspartnere.

15 Samarbejdspartner Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I7 Samarbejdsrelationer Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter/klienter, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere Ved varetagelse af arbejdet med relevante opgaver, der kræver samarbejde med nogle af de nævnte samarbejdspartnere. Drøftelse med kolleger og Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og I8 Tværfagligt samarbejde Kunne samarbejde med mange faggrupper i og uden for sundhedsvæsenet i respekt for den forskellige faglighed Ved varetagelse af arbejdet med relevante opgaver, som kræver samarbejde med flere faggrupper i og uden for sundhedsvæsenet Drøftelse med kolleger og Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og I9 Vurdere samarbejde Kunne vurdere i hvor høj grad samarbejdet er lykkedes Aktivt kunne søge feedback på samarbejdsform og resultat af samarbejdet om den konkrete indsats Refleksion over praksis Drøftelse med samarbejdspartnere, kolleger og Struktureret feedback fra kolleger og

16 Leder og administrator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I10 Dagsorden og referat Kunne udarbejde en dagsorden samt optage og udarbejde et referat Med baggrund mødestedets normer og retningslinier kunne udarbejde dagsorden og referat der sikrer relevant indhold, sprog og fremstilling, for eksempel ved enhedsmøde eller tilsynsmøder. Arbejde med relevante opgaver, herunder vurdering af den udførte opgave I11 Føre ordnede optegnelser Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for journalføring Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for god forvaltningsetik og embedslægernes retningslinjer. Arbejde med relevante opgaver og vurdering af journalnotater. I12 Prioritere arbejdsopgaver Kunne prioritere egne arbejdsopgaver Kunne prioritere arbejdsopgaver efter vigtighed Refleksion over egen praksis I13 Mødeleder Kunne fungere som mødeleder i en gruppe Varetage funktionen som mødeleder på for eksempel enhedsmøde eller på videomøde. Feedback fra mødedeltagere Drøftelse med kolleger og Struktureret feedback på baggrund af observation

17 Forebygger/sundhedsfremmer Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I14 Forebyggelse Kunne redegøre for væsentligste terminologi og definitioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme Kunne redegøre for terminologi og definitioner i relation til: Sundhedsbegrebet Sygdomsbegrebet Primær, sekundær og tertiær forebyggelse Sundhedsfremme Sundhedsformidling Arbejde med relevante opgaver Selvstændigt studie Drøftelse med kolleger og I15 Livsstilsfaktorer Kunne redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med udviklingen af sygdom Kunne redegøre for livsstilsfaktorers betydning for morbiditet og mortalitet, for eksempel udfra mønstre erkendt ved ligsyn. Arbejde med relevante opgaver i Jobcenter og revalideringscenter. Selvstændigt studie Refleksion over egen praksis Drøftelse med kolleger og I16 Levekår Kunne redegøre for livsmuligheders og sociale forholds sammenhæng med sundhed eller udvikling af sygdom Kunne redegøre for sociale forholds betydning for morbiditet og mortalitet, for eksempel udfra mønstre erkendt ved ligsyn. Arbejde med relevante opgaver i Jobcenter og revalideringscenter. Selvstændigt studie Refleksion over egen praksis Drøftelse med kolleger og

18 Akademiker Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I17 Forøge egen viden På eget initiativ kunne opsøge og forbedre viden for at udvikle egne kompetencer, når dette er nødvendigt for at belyse eller afklare en samfundsmedicinsk problemstilling Kunne medvirke til at lægge en plan for egen kompetenceudvikling Aktiv deltagelse i dagligt arbejde, hvor læring opsøges for eksempel i lovstof på retsinfo, i det interne kvalitetssystem og andre relevante bla. hjemmesider sst.dk, ssi.dk. Drøftelse med kolleger og Selvstændigt studie I18 Daglig læring Aktivt kunne udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring For eksempel og blandt andet kunne stille uddybende spørgsmål i forbindelse med sagsdrøftelser. Drøftelse med samarbejdspartnere, kolleger og Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og

19 Professionel Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kompetencen opnået (dato, underskrift og stempel) I19 Kende egne kompetencer Kunne handle i overensstemmelse med og i bevidsthed om egen kompetence Kunne vurdere hvornår der skal spørges om supervision fra kollega eller. Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og I20 Forvaltningsskik Kunne samarbejde med kolleger, andre faggrupper eller eksterne kontakter under iagttagelse af god samarbejdstone og forvaltningsskik I alle hverdagens sagssammenhænge. Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og I21 Etiske normer Kunne handle i respekt for de lægefaglige, lovgivningsmæssige og etiske normer for læger og for samfundet som helhed I alle hverdagens sagssammenhænge. Refleksion over praksis Struktureret feedback fra kolleger og

20