Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1

2 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker introduktionsstilling i Samfundsmedicin i Sociallægeinstitutionen, Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, Århus kommune. Introduktionsstillingen består af et ½ års funktion ved Center for Misbrugsbehandling og ½ års funktion med opgaver knyttet til Beskæftigelsesforvaltningens arbejdsområde. Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007". Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen samt en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. Det overordnede formål med introduktionsforløbet er dels at give den uddannelseslægen de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, dels at give et generelt kendskab til specialet, der gør den uddannelseslægen i stand til at vurdere, om samfundsmedicin er det rigtige speciale for vedkommende Beskrivelse af specialet Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden og klinisk erfaring med viden og færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning og forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår og sundhed Miljø og sundhed Psykosociale forhold, livsstil og sundhed Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Kvalitetssikring, -styring og patientsikkerhed Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: socialmedicin og administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte borger/patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Speciallægen i samfundsmedicin anvender viden og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk og praktisk indlæring og træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger og fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden. I den kliniske uddannelse tildeles lægen arbejdsopgaver og ansvar mindst på niveau med læger i introduktionsstillinger eller læger under uddannelse til almen medicin på den pågældende afdeling. Gennem samfundsmedicinske ansættelser sættes lægen i stand til selvstændigt at kunne varetage samfundsmedicinske opgaver, hvor lægelig viden og færdigheder integreres med forvaltningspraksis på sundhedsområdet, administrativ metode, sundhedsjura og samfundsmedicinsk forskningsmetode. Ansættelsessteder og arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige og private institutioner og organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver kan nævnes: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne (fx miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, sundhedsplanlægning, forebyggelse og tilsyn med sundhedsfagligt personale) 2

3 Sundhedsstyrelsen i Havnestaden (fx sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknologivurdering, forebyggelse, patientsikkerhed, tilsyn med sundhedspersonale og sundhedsfaglige uddannelser) Regionale forvaltninger og sygehusledelser (fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, medicinsk teknologivurdering og forebyggelse) Socialmedicinske afdelinger i kommune eller region (fx voksne, sygedagpenge, aktivering, revalidering, førtidspension, enkeltydelser, voksen-handicap) Kommunale forvaltninger (fx børn og unge, ældre, social- og sundhedsområdet) Misbrugsområdet Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Statens Institut for Folkesundhed (forskning og udredning) Internationale organisationer og organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA og NGO er. Samfundsmedicinere er organiseret i det tværfaglige videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). Alle speciallæger i samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab DASAMS. Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger), som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er en forudsætning for optagelse i DASAMS, at man er medlem af DSFF. DSFF havde pr medlemmer heraf 260 lægelige medlemmer. Oplysninger om DSFF og DASAMS findes på hjemmesiden hvor der bl.a. er dagsordner og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, orientering om aktiviteter, herunder de årlige Folkesundhedsdage, stillinger og relevante links. Som medlem af DSFF modtager man automatisk i forbindelse med opdatering af hjemmesiden et nyhedsbrev pr. mail. Yngre samfundsmedicinske speciallæger samt læger under uddannelse i samfundsmedicin, der tillige er medlemmer af DSFF, kan optages i Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere (FYSAM). FYSAMs formål er at varetage de yngre samfundsmedicineres interesser. 2. Uddannelsesforløb Introduktionsuddannelsen varer 12 måneder og omfatter de mere basale kompetencer inden for samfundsmedicinen. Introduktionsuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord kan foregå ved Embedslægerne Nordjylland eller Midtjylland, ved Sociallægeinstitutionen, Århus kommune, ved Afdelingen for klinisk socialmedicin region Midtjylland samt ved Socialmedicinsk Enhed, Ålborg sygehus. Formålet med introduktionsuddannelsen er at give den uddannelsessøgende læge et indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. De opstillede mål dækker nøglefunktioner i specialet. I løbet af den 1-årige introduktionsstilling i Sociallægeinstitutionen får uddannelseslægen fri i 2 dage med løn til at besøge andre samfundsmedicinske uddannelsesafdelinger. Sociallægeinstitutionen dækker udgifterne til transport, men ikke udgifter til evt. logi. Efter godkendt introduktionsforløb kan den uddannelsessøgende læge ansøge om hoveduddannelse. Kvalifikationskrav til ansættelse i hoveduddannelsen er tilladelse til selvstændigt virke som læge samt godkendt introduktionsuddannelse. Ansøgere til hoveduddannelsen vil derudover blive bedømt på en række supplerende kriterier af et regionalt ansættelsesudvalg. Efter godkendt hoveduddannelsesforløb kan Sundhedsstyrelsen søges om tilladelse til at betegne sig som speciallæge i samfundsmedicin. Det er muligt at søge meritoverførsel, hvorved hoveduddannelsesforløbet kan afkortes. 3

4 Hoveduddannelsen omfatter et samlet uddannelses forløb på 48 måneder, der samlet sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Kompetencerne erhverves ved klinisk og samfundsmedicinsk uddannelse. Den kliniske uddannelse består af måneders ansættelse på kliniske sygehusafdelinger eller i almen praksis. Den samfundsmedicinske uddannelse består af måneders ansættelser på samfundsmedicinske institutioner. De enkelte ansættelser bør være af mindst 6 måneders varighed. Mindst to ansættelser skal indgå, hver af mindst 12 måneders varighed. Såfremt de samfundsmedicinske ansættelser udelukkende finder sted inden for det socialmedicinske område, så skal den uddannelsessøgende læge på et 3-4 ugers fokuseret ophold i en embedslægeinstitution eller i en anden administrativ uddannelsesafdeling. I hoveduddannelsen indgår generelle og specialespecifikke kurser samt forskningstræning. Teoretiske kurser og forskningstræning I speciallægeuddannelsen indgår et obligatorisk teoretisk uddannelsesprogram bestående af de generelle kurser, de specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul ( 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger). Forskningstræningen vil fortrinsvist blive placeret i den samfundsmedicinske del af hoveduddannelsesforløbet, mens det øvrige kursusforløb vil kunne forløbe over hele uddannelsesforløbet. Generelle kurser De generelle kurser er ens for alle uddannelsessøgende læger. I introduktionsuddannelsen gennemføres et kursus i pædagogik/vejledning samt et kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS I). I hoveduddannelsen gennemføres yderligere to kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS II og III). Kursus i pædagogik/vejledning giver deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre, dvs. det styrker deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov. Som uddannelseslæge i samfundsmedicin er LAS-kurserne vigtige kurser, da de understøtter de uddannelsessøgende lægers muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde. De generelle kurser skal gennemføres i den uddannelsesregion, hvor man er ansat. Kurserne arrangeres i de tre uddannelsesregioner, og De Regionale Videreuddannelsessekretariater har ansvaret for, at LAS I- og II-kurserne gennemføres, mens Sundhedsstyrelsen udbyder og afholder LAS III. Den uddannelsessøgende læge har selv ansvaret for at tilmelde sig kurserne se Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider. Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser er placeret i hoveduddannelsen og har en varighed på seks uger (30 dage á syv timer). Ansvarlig herfor er hovedkursusleder fra den DASAMS under Dansk Selskab for Folkesundhed. Orientering om tidspunkt for kurser udsendes i forbindelse med ansættelse i hoveduddannelsesforløb. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er obligatorisk i hoveduddannelsen for alle uddannelsessøgende læger i alle specialer. Formålet med forskningstræningen er at opnå kompetencer inden for den del af 4

5 forskningen, der har relation til sundhedsområdet. Forskningstræningen er specialespecifik, og på den baggrund skal kursusdeltagerne som udgangspunkt tilhøre samme eller tilgrænsende specialer. Se målbeskrivelsen under specialet på 2.1 Sociallægeinstitutionen I dette afsnit præsenteres Sociallægeinstitutionen og det beskrives generelt hvilke opgaver den uddannelsessøgende læge i introduktionsstilling kommer til at arbejde med. Endvidere nogle overvejelser omkring hvad uddannelseslægen kan få med sig videre frem i sit arbejdsliv som læge. Sociallægeinstitutionen er Århus kommunes konsulentafdeling på det socialmedicinske, sundhedspsykologiske og socialpsykiatriske område. Vi leverer ydelser til Århus kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning inden for voksenområdet. Kerneydelserne er dels lægekonsulentbistand til sagsbehandlere inden for beskæftigelses- samt voksenhandicapområdet, dels socialmedicinske og psykologiske undersøgelser og vurderinger af henviste borgere. Sociallægeinstitutionen løser endvidere lægeopgaver for Socialforvaltningen inden for området forsorg, afrusning og substitutionsbehandling af stofmisbrugere. Både læger og psykologer varetager formidlings- og undervisningsopgaver over for borgere og personale. Læger og psykologer arbejder desuden i projekter, hvor der foregår en særlig socialmedicinsk/psykologisk indsats over for udvalgte målgrupper. Det sociallægelige arbejde tager udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne, og det undersøges, hvilke muligheder der er for at forbedre denne, således at borgeren får mulighed for at deltage i arbejdsliv og andre aktiviteter. Det sociallægelige arbejde løses ofte i tæt samarbejde med andre faggrupper, bl.a. Sociallægeinstitutionens psykologer, og for lægen i Center for Misbrugsbehandling i fællesskab med Socialforvaltningens sociale (misbrugs-)behandlere. Fælles faglige drøftelser og supervision foregår på de ugentlige lægemøder, i tværfaglige teams organiseret omkring vores forskellige opgaver/ydelser, på dage med undervisning og ved formaliseret supervison. I Sociallægeinstitutionen er der i øjeblik ansat én ledende overlæge, to overlæger, 11 kommunallæger, 3 uddannelseslæger, en ledende psykolog, 11 psykologer, 2 antropologer, en psykiater, en jobkonsulent og 5 administrative medarbejdere. Sociallægernes opgaver omfatter bl.a.: Lægekonsulentfunktion på kommunens fire Job- og Ydelsescentre. Konsulentfunktion for sagsbehandlere/vejledere samt samtaler med borgere ved kommunens tre arbejdsmarkedscentre. Samtaler og vurderinger af borgere henvist til Sociallægeinstitutionens afklaringstilbud for sygedagpengemodtagere. Socialmedicinske undersøgelser og samtaleforløb for henviste borgere Lægekonsulentfunktion for Socialforvaltningens Voksen-handicap-afdeling. Som uddannelseslæge i introduktionsstilling med misbrugsbehandling vil du halvdelen af tiden komme til at varetage opgaver som sociallæge inden for beskæftigelsesområdet og halvdelen af tiden opgaver som sociallæge i Center for Misbrugsbehandling. 5

6 Som introduktionslæge med sociallægefunktion i Beskæftigelsesforvaltningen vil du få tildelt opgaver inden for mindst to af følgende arbejdsområder: a) sociallægekonsulent på Job- /Ydelsescenter b) sociallægekonsulent på Arbejdsmarkedscenter (=revalideringsinstitution) c) socialmedicinske undersøgelser af og samtaler med sygemeldte borgere i Sociallægeinstitutionens Reva-Si-tilbud d) udfærdigelse af socialmedicinske undersøgelser under supervision (indtægtsdækket ydelse). Dit bidrag er sociallægelig udredning, samtale og vurdering. Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt således, at du dels løser opgaver uden borgerkontakt, hvor du fungere som konsulent for sagsbehandler/socialmedarbejder, og dels kliniske opgaver med borgerkontakt, hvor du efter samtaler med/socialmedicinsk undersøgelse af henviste borgere udfærdiger din socialmedicinske vurdering under supervision. Du vil få erfaring i tværfagligt samarbejde, dels med Sociallægeinstitutionens psykologer og dels med både internt i Beskæftigelsesforvaltningen, i sundhedsvæsenet eller i andre dele af kommunen. Du vil gennem dine arbejdsopgaver få kendskab til hvilke muligheder der findes i en stor kommune for at støtte borgere, som enten midlertidigt eller varigt har brug for en beskæftigelses- og/eller social indsats. Du vil få kendskab til den kommunale sagsbehandling inden for sygedagpengerevalidering- og kontanthjælpsområdet, og du vil se vigtigheden af et godt samarbejde med sundhedsvæsenet, ikke mindst de praktiserende læger. Denne viden er også meget nyttig for læger som fremover kommer til at fungere i det primære eller sekundære sundhedsvæsen. Som introduktionslæge i Center for Misbrugsbehandling kommer du til at arbejde direkte med opioid-afhængige borgere i substitutionsbehandling. Du vil opnå indsigt i, hvordan stofmisbrug opstår og hvilke forskellige behandlingsmuligheder der anvendes. Du vil få erfaring med medicinordination til et bredt spektrum af opioid-afhængige borgere, herunder de juridiske og pædagogiske aspekter, som knytter sig tæt til denne type behandling. Du vil komme til at indgå i tværfaglig sammenhæng med sociale behandlere for hver enkelt patient. Du vil specifikt få erfaring med hvilke former for ko-morbiditet, som findes ved stofmisbrug. Som misbrugslæge får du erfaring med samarbejde med læger i andre dele af behandlingssystemet om specifikke helbredsproblemer, knyttet til misbrug. Du vil som introduktionslæge i Center for Misbrugsbehandling få erfaring med at arbejde med skadesreduktion-tankegangen, dvs. det at en behandling har sigte mod at minimere misbrugsrelaterede helbredsproblemer (hvor stoffrihed og komplet frihed for sygdom ikke er realistisk). For begge typer af lægefunktion (sociallægefunktionen og misbrugslægefunktionen) gælder, at du kommer til at arbejde med et bredt sygdomsbegreb med udgangspunkt i den bio-psyko-socialesygdomsmodel, som tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne. Gennem undersøgelse og samtaler med borgere får du indsigt i sociale og psykiske årsager til og konsekvenser af sygdom. Samtidig får du mulighed for at træne kommunikation og samtale. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med rollen som konsulent, og du får indsigt i, hvorledes psykologer, socialrådgivere. socialpædagoger og andre faggrupper kan bidrage til udredning og vurdering af komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Dette sker sideløbende med, at du får erfaring med at samarbejde med bl.a. disse faggrupper. Du kan læse mere om Sociallægeinstitutionen, vores opgaver og igangværende projekter på og 6

7 3. Kompetenceudvikling Efter endt introduktionsstilling skal uddannelseslægen i samfundsmedicin være fortrolig med roller og færdigheder inden for Medicinsk ekspert Kommunikator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator Kompetenceområder for den samfundsmedicinske introduktionsuddannelse er anført i målbeskrivelsen. Den danner grundlaget for kompetenceskemaet for læger ansat i introduktionsstilling i Sociallægeinstitutionen se herunder. For hvert kompetencekrav = mål er anført en konkretisering af, hvorledes målet kan opnås samt hvilke lærings- og evalueringsstrategier, der skal anvendes. Uddannelsesprogrammet med kompetenceskema danner grundlag for den individuelle uddannelsesplan, som laves i et samarbejde mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen udvikles og justeres løbende under uddannelsesforløbet. Rækkefølgen af kompetencer. Følgende kompetencer forventes opnået som introduktionslæge ved Center for Misbrugsbehandling: I2, I4, I7, I8, I9, I11, I16. Følgende kompetencer forventes opnået som introduktionslæge med sociallægefunktion i Beskæftigelsesforvaltningen: I1, I1o, I12, I13, og I15 Følgende to kompetencer erhverves ved en kombination af de to halvårs funktioner: I3 og I14 De resterende kompetencer som ligger inden for rollerne Kommunikator, Akademiker og Professionel - kan opnås i begge halvår af introduktionsstillingen. Det drejer sig om følgende kompetencer: I5, I6, I17, I18, I19, I20, I21. Disse kompetencer kan opnås i løbet af det første halvårs ansættelse, hvis 1. hovedvejleder og uddannelseslæge er enige om, at uddannelseslægen behersker kompetencen. Det noteres i uddannelsesplanen hvilke af disse kompetencer der skal arbejdes videre med i introduktionsstillingens andet halvår. Introduktionsforløb. I de første uger af hvert ½-års funktion, som henholdsvis I-læge med opgaver i Center for Misbrug og I-læge med opgaver inden for Beskæftigelsesforvaltningen, planlægges et introduktionsforløb for den uddannelsessøgende læge. Introduktionsforløbet vil introducere uddannelseslægen til Sociallægeinstitutionens lægelige arbejdsområder. Uddannelseslægen vil blive særlig grundigt introduceret til de opgaver, som han/hun forventes at skulle varetage selvstændigt under supervision. 7

8 4. Læringsstrategier: Læringsstrategierne er beskrevet i målbeskrivelsen. For den enkelte kompetence kan der være flere mulige læringsstrategier. Læringsstrategier i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ifølge målbeskrivelsen: Læringsstrategi Selvstændigt studie Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Teoretisk undervisning Definition At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Størstedelen kan findes via Intranettet. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, intranetsider, lovgivning m.m. i sin portefølje. Arbejdet med relevante opgaver skal tage hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Opgaverne skal sikre en progression i kompetenceudviklingen. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres i samarbejde med vejleder. At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i uddannelsesbogen i porteføljen, og drøftes med vejleder. Uddannelsesbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for vejleder Relevante sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med vejleder. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et relevant emne for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx i forbindelse med intern konference eller møde Aktiv deltagelse i obligatoriske specialespecifikke og generelle kurser. Andre relevante læringsstrategier kan være: Deltagelse i møder, undervisning mv. Varetage undervisning Gennem deltagelse i møder, undervisning, kurser, kongresser, konferencer mv. lytte til og indgå i faglige drøftelser samt fungere som mødeleder hhv. referent og lign. At den uddannelsessøgende kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen. 5. Evalueringsstrategier Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. Der henvises til målbeskrivelsen. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber: Evalueringsstrategi Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback Definition Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, fremlæggelser, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx 8

9 Godkendelse af kursus praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Godkendelse af teoretisk kursus forudsætter aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af et teoretisk kursus. Obligatoriske kurser godkendes gennem underskrift fra kursuslederen/den kursusansvarlige. Andre evalueringsstrategier kan være: Feedback fra diverse Kommentering af skriftligt materiale Uformel eller formel feedback direkte til den uddannelsessøgende fra diverse herunder lægekollegaer, administrativt personale, eksterne m.fl. herunder personer som har modtaget vejledning eller undervisning af den uddannelsessøgende Skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding fra vejleder på konkret materiale udarbejdet af den uddannelsessøgende. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse I løbet af hvert halvår har uddannelseslægen mindst 3 samtaler med hovedvejleder. Ved disse samtaler skal uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsesstedets læringsrammer gennemgås/evalueres med henblik på at sikre at uddannelsesprogrammets kompetencer opnås og at der er progression i den uddannelsessøgendes læring. For at skabe kontinuitet i uddannelsesforløbet deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i mindst én samtale med vejleder og uddannelseslæge i hvert halvår af ansættelsen. Det er den uddannelsesansvarlige overlæge, som har det endelige ansvar for om forløbet godkendes. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med disse samtaler. Den uddannelsessøgende skal evaluere uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsessted, herunder læringsrammerne inden afslutning af forløbet. Evalueringen foregår ved struktureret samtale med uddannelsesansvarlig overlæge og hovedvejleder samt på 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægen får udpeget én hovedvejleder for perioden i Center for Misbrugsbehandling og én hovedvejleder for perioden med opgaver inden for Beskæftigelsesforvaltningens område. Der aftales faste møder mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende hvor uddannelsesplanlægning og justering foretages. Første møde ligger umiddelbart efter start af hver ½-års periode og sidste møde i forbindelse med afslutning af hver ½-års periode. Mødehyppighed aftales individuelt, men minimum med 1½ - 2 måneders interval. Uddannelseslægen er sammen med hovedvejleder ansvarlig for, at der udarbejdes en uddannelsesplan senest fire uger efter ansættelsens start. I hvert halvår bliver der udpeget én eller flere daglige vejledere, som typisk vil være en kollega, som uddannelseslægen arbejder sammen med omkring de daglige opgaver. I Center for Misbrugsbehandling vil hovedvejleder også typisk fungere som daglig vejleder. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med de faste vejledningsmøder. 9

10 8. Nyttige adresser: Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF: Dansk Samfundsmedicinsk Selskab- DASAMS: under rubrikken Fraktioner Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere, FYSAM: DSFF - under rubrikken "Fraktioner". Sundhedsstyrelsen: Lægelig Videreuddannelse i Region Nord: Uddannelsesrelevante begreber: Begreb Målbeskrivelse Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Portefølje Logbog Fokuserede ophold Generelle kurser Specialespecifikke kurser Definition Samlet beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale. Angiver hvilke kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen samt forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder. En beskrivelse af de kompetencer, der skal erhverves i det enkelte element af uddannelsesforløbet, dvs. en konkretisering af målbeskrivelsen således at det fremgår i hvilket element af uddannelsesforløbet den enkelte kompetence skal opnås. Indeholder tillige beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. For hvert uddannelsesforløb foreligger et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt. Individualisering af uddannelsesprogrammet til den uddannelsessøgende læge således at indsatsområder er identificeret og der foreligger en plan for hvornår og hvordan kompetencerne konkret erhverves på det enkelte uddannelsessted. Samling af dokumenter, der dels understøtter læringsprocessen, dels tjener til dokumentation. Lægens uddannelsesbog er den elektroniske udgave af porteføljen. Den del af porteføljen, der er til brug for underskrift af erhvervede kompetencer og som dokumentation herfor. Ophold af timers til højst en måneds varighed på anden afdeling eller i praksis med henblik på opnåelse af konkrete kompetencer Kursusrække, som er ens for alle læger i uddannelsesstillinger, uanset hvilket speciale man er på vej mod. Det drejer sig om kurser i ledelse, administration & samarbejde (LAS), kommunikation og pædagogik. Kursusrække, der er planlagt specielt for læger på vej mod den samfundsmedicinske speciallægeanerkendelse 10

11 Medicinsk ekspert Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I1 Sagsbehan dling Kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige problemstillinger i en samfundsmedicinsk sammenhæng Den uddannelsessøgende skal under supervision af vejleder lære at lave socialmedicinske vurderinger. Det kan være på baggrund af a) skriftlig dokumentation b) samtale med borger c) deltagelse i tværfagligt møde d) kombinationer af ovenstående. Uddannelseslægen skal lære at målrette den socialmedicinske vurdering den beslutning, der skal træffes i henhold til den konkrete lovgivning på området. Læringsstrategier Selvstændigt studie Casepræsentation Deltagelse i møder, undervisning mv Evalueringsstrategi Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse I2 Sagsforløb Kunne planlægge og gennemføre sagsforløb Kompetencen kan opnås ved at varetage funktionen som sociallægekonsulent på Job- /Ydelsescenter varetage funktionen som sociallægekonsulent på Arbejdsmarkedscenter varetage funktionen som sociallæge i Reva-Si udfærdige socialmedicinske undersøgelser I Center for Misbrugsbehandling skal uddannelseslægen under supervision foretage visitation iværksætte og monitorere substitutionsbehandling ved opioidafhængighed gennemføre opfølgning Casepræsentation Kommentering af skriftligt materiale 11

12 Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I3 Lovgivning I4 Ulighed i sundhed Kunne redegøre for og anvende relevant lovgivning i sagsbehandlingen Kunne redegøre for betydningen af ulighed i sundhed inden for et relevant område og muligheder for en indsats Have kendskab til relevante områder i: forvaltningsloven sygedagpengeloven lov om aktiv socialpolitik lov om aktiv beskæftigelsesindsats lov om social pension arbejdsevnemetoden Sundhedsloven Vigtigste lovområder inden for misbrugsbehandling På individ- og samfundsniveau Læringsstrategier Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Selvstændigt studie Evalueringsstrategi Kommunikator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I5 Vurdere kommunikat ion Kunne redegøre for en given kommunikationssituation på såvel individ- som gruppeniveau både mundtligt og skriftligt Kunne vurdere de ydre rammer og roller, deltagernes forudsætninger og interesser og tilpasse kommunikationsformen herefter. Fokus på lægekonsulentens kommunikation med sagsbehandler og sociallægens kommunikation med borger. Fokus på den interne kommunikation med kolleger i faglige sammenhænge. Læringsstrategier Teoretisk undervisning Evalueringsstrategi Struktureret samtale med vejleder Godkendelse af kursus 12

13 I6 Formidle Kunne formidle lægefaglige oplysninger til medarbejdere med ikke-sundhedsfaglig baggrund Kunne vurdere situationen/målgruppen og tilpasse formidlingen såvel mundtligt som skriftligt i et forståeligt sprog, F.eks. ved at oversætte lægefaglig dokumentation til sagsbehandlere, socialrådgivere og pædagoger Udfærdige socialmedicinske undersøgelser på dansk Varetage undervisning om sundhedsfaglige emner Samarbejdspartner Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I7 Samarbejds -relationer Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter/klienter, pårørende, kolleger og øvrige Uddannelseslægen kommer under supervison af vejleder med forslag til inddragelse af relevante i konkrete sagsforløb 13 Varetage undervisning Struktureret samtale med vejleder Feedback fra diverse Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse

14 I8 Tværfagligt samarbejde I9 Vurdere samarbejde Kunne samarbejde med mange faggrupper i og uden for sundhedsvæsenet i respekt for den forskellige faglighed Kunne vurdere i hvor høj grad samarbejdet er lykkedes Samarbejde med institutioner inden for forsorgs- og misbrugsområdet. Deltage i tværfagligt samarbejde i konkrete klientforløb. Fokus på samarbejde med borger ved udfærdigelse af socialmedicinsk undersøgelse Fokus på lægekonsulentrollen og samarbejde med sagsbehandler Samarbejde med sundhedssektoren (praktiserende læger mv) Aktivt kunne søge feedback på samarbejdsform og resultat af samarbejdet om den konkrete indsats Feed-back fra diverse Feed-back fra diverse Evt. struktureret feed-back Leder og administrator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I10 Dagsorden og referat Kunne udarbejde en dagsorden samt optage og udarbejde et referat Kunne udarbejde dagsorden og referat (af eksempelvis lægemøderne) som er i overensstemmelse med normer og retningslinier for stedet Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kommentering af skriftligt materiale I11 Føre ordnede optegnelser Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for journalføring Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for god forvaltningsetik og retningslinier på arbejdsstedet Kommentering af skriftligt materiale I12 Prioritere arbejdsopga ver Kunne prioritere egne arbejdsopgaver Kunne prioritere arbejdsopgaver efter vigtighed 14

15 I13 Mødeleder Kunne fungere som mødeleder i en gruppe Være mødeleder f.eks. på lægemøderne Deltagelse i møder, undervisning mv. Forebygger/sundhedsfremmer Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I14 Forebyggels e Kunne redegøre for væsentligste terminologi og definitioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme Kunne redegøre for terminologi og definitioner i relation til: Sundhedsbegrebet Sygdomsbegrebet Primær, sekundær og tertiær forebyggelse Sundhedsfremme Sundhedsformidling Skades-reduktion-tankegangen inden for misbrugsbehandling Læringsstrategier Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Evt. struktureret fremlæggelse Evalueringsstrategi I15 Livsstilsfakt orer Kunne redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med udviklingen af sygdom Kunne anvende denne viden i samtalen med borger med risiko-livsstil Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv I16 Levekår Kunne redegøre for livsmuligheders og sociale forholds sammenhæng med sundhed eller udvikling af sygdom Kunne bidrage med denne viden i forbindelse med visitation til indsats, iværksættelse af behandling (misbrugsområdet) og støtte samt opfølgning i konkrete sags- og patientforløb Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Akademiker Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi 15

16 I17 Forøge egen viden På eget initiativ kunne opsøge og forbedre viden for at udvikle egne kompetencer, når dette er nødvendigt for at belyse eller afklare en samfundsmedicinsk problemstilling Kunne medvirke til at lægge en plan for egen kompetenceudvikling Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv I18 Daglig læring Aktivt kunne udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan sammen med hovedvejleder Feed-back fra diverse Professionel Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I19 Kende egne kompetence r I20 Forvaltnings skik Kunne handle i overensstemmelse med og i bevidsthed om egen kompetence Kunne samarbejde med kolleger, andre faggrupper eller eksterne kontakter under iagttagelse af god samarbejdstone og forvaltningsskik Løbende udvikle og justere den personlige uddannelsesplan Uddannelseslægen skal, superviseret af vejleder, vise indsigt i både egen og s faglige kompetencer og roller i konkrete sagsforløb, f.eks. som sociallægekonsulent på Jobcenter eller Arbejdsmarkedscenter eller i funktion ved Center for Misbrugsbehandling i samarbejdet med centrets øvrige personale. Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse 16

17 Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I21 Etiske normer Kunne handle i respekt for de lægefaglige, lovgivningsmæssige og etiske normer for læger og for samfundet som helhed. Superviseret af vejleder skal uddannelseslægen kunne handle i konkrete situationer og sagsforløb på en måde, der demonstrerer forståelse for balancen mellem lægefaglige, lovgivningsmæssige samt etiske normer. Det kan f.eks. dreje sig om indhentelse af og videregivelse af personfølsomme oplysninger. Eller det kan dreje sig om at etablere tydelige rammer sammen med en henvist borger i forbindelse med et socialmedicinsk udrednings- og afklaringsforløb. I Center for Misbrugsbehandling kan det dreje sig om overholdelse af regler for medicinordination samt mulighed for og håndtering af uddelegering af ordinationsretten fra Misbrugscentret Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse Jan Kirsten Horsten, uddannelsesansvarlig overlæge, Sociallægeinstitutionen, Århus kommune. 17

18 18

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET Til medlemmer af URSARN Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnummer 15. december 2014 Stine W. Bukdahl Stine.whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-59-10 Referat fra uddannelsesudvalgsmøde i Anæstesi URSARN Torsdag den

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-9109-7-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED

ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED SKEMATISK OVERSIGT OVER BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIENS ORGANISATION 1 OVERSIGT OVER DE ENKELTE ENHEDER (AFDELINGER/AFSNIT, TEAMS OG SPECIAL-TEAMS) I BØRNE- OG

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN

ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN - Diskussionsoplæg om den fremtidige organisering og samarbejdet mellem specialerne Maj 2014 1. Indledning De lægelige specialer arbejdsmedicin og samfundsmedicin har

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere