Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Transkript

1 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1

2 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker introduktionsstilling i Samfundsmedicin i Sociallægeinstitutionen, Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, Århus kommune. Introduktionsstillingen består af et ½ års funktion ved Center for Misbrugsbehandling og ½ års funktion med opgaver knyttet til Beskæftigelsesforvaltningens arbejdsområde. Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007". Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen samt en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. Det overordnede formål med introduktionsforløbet er dels at give den uddannelseslægen de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, dels at give et generelt kendskab til specialet, der gør den uddannelseslægen i stand til at vurdere, om samfundsmedicin er det rigtige speciale for vedkommende Beskrivelse af specialet Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden og klinisk erfaring med viden og færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning og forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår og sundhed Miljø og sundhed Psykosociale forhold, livsstil og sundhed Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Kvalitetssikring, -styring og patientsikkerhed Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: socialmedicin og administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte borger/patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Speciallægen i samfundsmedicin anvender viden og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk og praktisk indlæring og træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger og fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden. I den kliniske uddannelse tildeles lægen arbejdsopgaver og ansvar mindst på niveau med læger i introduktionsstillinger eller læger under uddannelse til almen medicin på den pågældende afdeling. Gennem samfundsmedicinske ansættelser sættes lægen i stand til selvstændigt at kunne varetage samfundsmedicinske opgaver, hvor lægelig viden og færdigheder integreres med forvaltningspraksis på sundhedsområdet, administrativ metode, sundhedsjura og samfundsmedicinsk forskningsmetode. Ansættelsessteder og arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige og private institutioner og organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver kan nævnes: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne (fx miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, sundhedsplanlægning, forebyggelse og tilsyn med sundhedsfagligt personale) 2

3 Sundhedsstyrelsen i Havnestaden (fx sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknologivurdering, forebyggelse, patientsikkerhed, tilsyn med sundhedspersonale og sundhedsfaglige uddannelser) Regionale forvaltninger og sygehusledelser (fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, medicinsk teknologivurdering og forebyggelse) Socialmedicinske afdelinger i kommune eller region (fx voksne, sygedagpenge, aktivering, revalidering, førtidspension, enkeltydelser, voksen-handicap) Kommunale forvaltninger (fx børn og unge, ældre, social- og sundhedsområdet) Misbrugsområdet Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Statens Institut for Folkesundhed (forskning og udredning) Internationale organisationer og organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA og NGO er. Samfundsmedicinere er organiseret i det tværfaglige videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). Alle speciallæger i samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab DASAMS. Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger), som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er en forudsætning for optagelse i DASAMS, at man er medlem af DSFF. DSFF havde pr medlemmer heraf 260 lægelige medlemmer. Oplysninger om DSFF og DASAMS findes på hjemmesiden hvor der bl.a. er dagsordner og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, orientering om aktiviteter, herunder de årlige Folkesundhedsdage, stillinger og relevante links. Som medlem af DSFF modtager man automatisk i forbindelse med opdatering af hjemmesiden et nyhedsbrev pr. mail. Yngre samfundsmedicinske speciallæger samt læger under uddannelse i samfundsmedicin, der tillige er medlemmer af DSFF, kan optages i Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere (FYSAM). FYSAMs formål er at varetage de yngre samfundsmedicineres interesser. 2. Uddannelsesforløb Introduktionsuddannelsen varer 12 måneder og omfatter de mere basale kompetencer inden for samfundsmedicinen. Introduktionsuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord kan foregå ved Embedslægerne Nordjylland eller Midtjylland, ved Sociallægeinstitutionen, Århus kommune, ved Afdelingen for klinisk socialmedicin region Midtjylland samt ved Socialmedicinsk Enhed, Ålborg sygehus. Formålet med introduktionsuddannelsen er at give den uddannelsessøgende læge et indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. De opstillede mål dækker nøglefunktioner i specialet. I løbet af den 1-årige introduktionsstilling i Sociallægeinstitutionen får uddannelseslægen fri i 2 dage med løn til at besøge andre samfundsmedicinske uddannelsesafdelinger. Sociallægeinstitutionen dækker udgifterne til transport, men ikke udgifter til evt. logi. Efter godkendt introduktionsforløb kan den uddannelsessøgende læge ansøge om hoveduddannelse. Kvalifikationskrav til ansættelse i hoveduddannelsen er tilladelse til selvstændigt virke som læge samt godkendt introduktionsuddannelse. Ansøgere til hoveduddannelsen vil derudover blive bedømt på en række supplerende kriterier af et regionalt ansættelsesudvalg. Efter godkendt hoveduddannelsesforløb kan Sundhedsstyrelsen søges om tilladelse til at betegne sig som speciallæge i samfundsmedicin. Det er muligt at søge meritoverførsel, hvorved hoveduddannelsesforløbet kan afkortes. 3

4 Hoveduddannelsen omfatter et samlet uddannelses forløb på 48 måneder, der samlet sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Kompetencerne erhverves ved klinisk og samfundsmedicinsk uddannelse. Den kliniske uddannelse består af måneders ansættelse på kliniske sygehusafdelinger eller i almen praksis. Den samfundsmedicinske uddannelse består af måneders ansættelser på samfundsmedicinske institutioner. De enkelte ansættelser bør være af mindst 6 måneders varighed. Mindst to ansættelser skal indgå, hver af mindst 12 måneders varighed. Såfremt de samfundsmedicinske ansættelser udelukkende finder sted inden for det socialmedicinske område, så skal den uddannelsessøgende læge på et 3-4 ugers fokuseret ophold i en embedslægeinstitution eller i en anden administrativ uddannelsesafdeling. I hoveduddannelsen indgår generelle og specialespecifikke kurser samt forskningstræning. Teoretiske kurser og forskningstræning I speciallægeuddannelsen indgår et obligatorisk teoretisk uddannelsesprogram bestående af de generelle kurser, de specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul ( 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger). Forskningstræningen vil fortrinsvist blive placeret i den samfundsmedicinske del af hoveduddannelsesforløbet, mens det øvrige kursusforløb vil kunne forløbe over hele uddannelsesforløbet. Generelle kurser De generelle kurser er ens for alle uddannelsessøgende læger. I introduktionsuddannelsen gennemføres et kursus i pædagogik/vejledning samt et kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS I). I hoveduddannelsen gennemføres yderligere to kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS II og III). Kursus i pædagogik/vejledning giver deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre, dvs. det styrker deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov. Som uddannelseslæge i samfundsmedicin er LAS-kurserne vigtige kurser, da de understøtter de uddannelsessøgende lægers muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde. De generelle kurser skal gennemføres i den uddannelsesregion, hvor man er ansat. Kurserne arrangeres i de tre uddannelsesregioner, og De Regionale Videreuddannelsessekretariater har ansvaret for, at LAS I- og II-kurserne gennemføres, mens Sundhedsstyrelsen udbyder og afholder LAS III. Den uddannelsessøgende læge har selv ansvaret for at tilmelde sig kurserne se Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider. Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser er placeret i hoveduddannelsen og har en varighed på seks uger (30 dage á syv timer). Ansvarlig herfor er hovedkursusleder fra den DASAMS under Dansk Selskab for Folkesundhed. Orientering om tidspunkt for kurser udsendes i forbindelse med ansættelse i hoveduddannelsesforløb. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er obligatorisk i hoveduddannelsen for alle uddannelsessøgende læger i alle specialer. Formålet med forskningstræningen er at opnå kompetencer inden for den del af 4

5 forskningen, der har relation til sundhedsområdet. Forskningstræningen er specialespecifik, og på den baggrund skal kursusdeltagerne som udgangspunkt tilhøre samme eller tilgrænsende specialer. Se målbeskrivelsen under specialet på Sociallægeinstitutionen I dette afsnit præsenteres Sociallægeinstitutionen og det beskrives generelt hvilke opgaver den uddannelsessøgende læge i introduktionsstilling kommer til at arbejde med. Endvidere nogle overvejelser omkring hvad uddannelseslægen kan få med sig videre frem i sit arbejdsliv som læge. Sociallægeinstitutionen er Århus kommunes konsulentafdeling på det socialmedicinske, sundhedspsykologiske og socialpsykiatriske område. Vi leverer ydelser til Århus kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning inden for voksenområdet. Kerneydelserne er dels lægekonsulentbistand til sagsbehandlere inden for beskæftigelses- samt voksenhandicapområdet, dels socialmedicinske og psykologiske undersøgelser og vurderinger af henviste borgere. Sociallægeinstitutionen løser endvidere lægeopgaver for Socialforvaltningen inden for området forsorg, afrusning og substitutionsbehandling af stofmisbrugere. Både læger og psykologer varetager formidlings- og undervisningsopgaver over for borgere og personale. Læger og psykologer arbejder desuden i projekter, hvor der foregår en særlig socialmedicinsk/psykologisk indsats over for udvalgte målgrupper. Det sociallægelige arbejde tager udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne, og det undersøges, hvilke muligheder der er for at forbedre denne, således at borgeren får mulighed for at deltage i arbejdsliv og andre aktiviteter. Det sociallægelige arbejde løses ofte i tæt samarbejde med andre faggrupper, bl.a. Sociallægeinstitutionens psykologer, og for lægen i Center for Misbrugsbehandling i fællesskab med Socialforvaltningens sociale (misbrugs-)behandlere. Fælles faglige drøftelser og supervision foregår på de ugentlige lægemøder, i tværfaglige teams organiseret omkring vores forskellige opgaver/ydelser, på dage med undervisning og ved formaliseret supervison. I Sociallægeinstitutionen er der i øjeblik ansat én ledende overlæge, to overlæger, 11 kommunallæger, 3 uddannelseslæger, en ledende psykolog, 11 psykologer, 2 antropologer, en psykiater, en jobkonsulent og 5 administrative medarbejdere. Sociallægernes opgaver omfatter bl.a.: Lægekonsulentfunktion på kommunens fire Job- og Ydelsescentre. Konsulentfunktion for sagsbehandlere/vejledere samt samtaler med borgere ved kommunens tre arbejdsmarkedscentre. Samtaler og vurderinger af borgere henvist til Sociallægeinstitutionens afklaringstilbud for sygedagpengemodtagere. Socialmedicinske undersøgelser og samtaleforløb for henviste borgere Lægekonsulentfunktion for Socialforvaltningens Voksen-handicap-afdeling. Som uddannelseslæge i introduktionsstilling med misbrugsbehandling vil du halvdelen af tiden komme til at varetage opgaver som sociallæge inden for beskæftigelsesområdet og halvdelen af tiden opgaver som sociallæge i Center for Misbrugsbehandling. 5

6 Som introduktionslæge med sociallægefunktion i Beskæftigelsesforvaltningen vil du få tildelt opgaver inden for mindst to af følgende arbejdsområder: a) sociallægekonsulent på Job- /Ydelsescenter b) sociallægekonsulent på Arbejdsmarkedscenter (=revalideringsinstitution) c) socialmedicinske undersøgelser af og samtaler med sygemeldte borgere i Sociallægeinstitutionens Reva-Si-tilbud d) udfærdigelse af socialmedicinske undersøgelser under supervision (indtægtsdækket ydelse). Dit bidrag er sociallægelig udredning, samtale og vurdering. Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt således, at du dels løser opgaver uden borgerkontakt, hvor du fungere som konsulent for sagsbehandler/socialmedarbejder, og dels kliniske opgaver med borgerkontakt, hvor du efter samtaler med/socialmedicinsk undersøgelse af henviste borgere udfærdiger din socialmedicinske vurdering under supervision. Du vil få erfaring i tværfagligt samarbejde, dels med Sociallægeinstitutionens psykologer og dels med både internt i Beskæftigelsesforvaltningen, i sundhedsvæsenet eller i andre dele af kommunen. Du vil gennem dine arbejdsopgaver få kendskab til hvilke muligheder der findes i en stor kommune for at støtte borgere, som enten midlertidigt eller varigt har brug for en beskæftigelses- og/eller social indsats. Du vil få kendskab til den kommunale sagsbehandling inden for sygedagpengerevalidering- og kontanthjælpsområdet, og du vil se vigtigheden af et godt samarbejde med sundhedsvæsenet, ikke mindst de praktiserende læger. Denne viden er også meget nyttig for læger som fremover kommer til at fungere i det primære eller sekundære sundhedsvæsen. Som introduktionslæge i Center for Misbrugsbehandling kommer du til at arbejde direkte med opioid-afhængige borgere i substitutionsbehandling. Du vil opnå indsigt i, hvordan stofmisbrug opstår og hvilke forskellige behandlingsmuligheder der anvendes. Du vil få erfaring med medicinordination til et bredt spektrum af opioid-afhængige borgere, herunder de juridiske og pædagogiske aspekter, som knytter sig tæt til denne type behandling. Du vil komme til at indgå i tværfaglig sammenhæng med sociale behandlere for hver enkelt patient. Du vil specifikt få erfaring med hvilke former for ko-morbiditet, som findes ved stofmisbrug. Som misbrugslæge får du erfaring med samarbejde med læger i andre dele af behandlingssystemet om specifikke helbredsproblemer, knyttet til misbrug. Du vil som introduktionslæge i Center for Misbrugsbehandling få erfaring med at arbejde med skadesreduktion-tankegangen, dvs. det at en behandling har sigte mod at minimere misbrugsrelaterede helbredsproblemer (hvor stoffrihed og komplet frihed for sygdom ikke er realistisk). For begge typer af lægefunktion (sociallægefunktionen og misbrugslægefunktionen) gælder, at du kommer til at arbejde med et bredt sygdomsbegreb med udgangspunkt i den bio-psyko-socialesygdomsmodel, som tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne. Gennem undersøgelse og samtaler med borgere får du indsigt i sociale og psykiske årsager til og konsekvenser af sygdom. Samtidig får du mulighed for at træne kommunikation og samtale. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med rollen som konsulent, og du får indsigt i, hvorledes psykologer, socialrådgivere. socialpædagoger og andre faggrupper kan bidrage til udredning og vurdering af komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Dette sker sideløbende med, at du får erfaring med at samarbejde med bl.a. disse faggrupper. Du kan læse mere om Sociallægeinstitutionen, vores opgaver og igangværende projekter på og 6

7 3. Kompetenceudvikling Efter endt introduktionsstilling skal uddannelseslægen i samfundsmedicin være fortrolig med roller og færdigheder inden for Medicinsk ekspert Kommunikator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator Kompetenceområder for den samfundsmedicinske introduktionsuddannelse er anført i målbeskrivelsen. Den danner grundlaget for kompetenceskemaet for læger ansat i introduktionsstilling i Sociallægeinstitutionen se herunder. For hvert kompetencekrav = mål er anført en konkretisering af, hvorledes målet kan opnås samt hvilke lærings- og evalueringsstrategier, der skal anvendes. Uddannelsesprogrammet med kompetenceskema danner grundlag for den individuelle uddannelsesplan, som laves i et samarbejde mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen udvikles og justeres løbende under uddannelsesforløbet. Rækkefølgen af kompetencer. Følgende kompetencer forventes opnået som introduktionslæge ved Center for Misbrugsbehandling: I2, I4, I7, I8, I9, I11, I16. Følgende kompetencer forventes opnået som introduktionslæge med sociallægefunktion i Beskæftigelsesforvaltningen: I1, I1o, I12, I13, og I15 Følgende to kompetencer erhverves ved en kombination af de to halvårs funktioner: I3 og I14 De resterende kompetencer som ligger inden for rollerne Kommunikator, Akademiker og Professionel - kan opnås i begge halvår af introduktionsstillingen. Det drejer sig om følgende kompetencer: I5, I6, I17, I18, I19, I20, I21. Disse kompetencer kan opnås i løbet af det første halvårs ansættelse, hvis 1. hovedvejleder og uddannelseslæge er enige om, at uddannelseslægen behersker kompetencen. Det noteres i uddannelsesplanen hvilke af disse kompetencer der skal arbejdes videre med i introduktionsstillingens andet halvår. Introduktionsforløb. I de første uger af hvert ½-års funktion, som henholdsvis I-læge med opgaver i Center for Misbrug og I-læge med opgaver inden for Beskæftigelsesforvaltningen, planlægges et introduktionsforløb for den uddannelsessøgende læge. Introduktionsforløbet vil introducere uddannelseslægen til Sociallægeinstitutionens lægelige arbejdsområder. Uddannelseslægen vil blive særlig grundigt introduceret til de opgaver, som han/hun forventes at skulle varetage selvstændigt under supervision. 7

8 4. Læringsstrategier: Læringsstrategierne er beskrevet i målbeskrivelsen. For den enkelte kompetence kan der være flere mulige læringsstrategier. Læringsstrategier i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ifølge målbeskrivelsen: Læringsstrategi Selvstændigt studie Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Teoretisk undervisning Definition At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Størstedelen kan findes via Intranettet. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, intranetsider, lovgivning m.m. i sin portefølje. Arbejdet med relevante opgaver skal tage hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Opgaverne skal sikre en progression i kompetenceudviklingen. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres i samarbejde med vejleder. At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i uddannelsesbogen i porteføljen, og drøftes med vejleder. Uddannelsesbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for vejleder Relevante sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med vejleder. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et relevant emne for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx i forbindelse med intern konference eller møde Aktiv deltagelse i obligatoriske specialespecifikke og generelle kurser. Andre relevante læringsstrategier kan være: Deltagelse i møder, undervisning mv. Varetage undervisning Gennem deltagelse i møder, undervisning, kurser, kongresser, konferencer mv. lytte til og indgå i faglige drøftelser samt fungere som mødeleder hhv. referent og lign. At den uddannelsessøgende kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen. 5. Evalueringsstrategier Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. Der henvises til målbeskrivelsen. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber: Evalueringsstrategi Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback Definition Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, fremlæggelser, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx 8

9 Godkendelse af kursus praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Godkendelse af teoretisk kursus forudsætter aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af et teoretisk kursus. Obligatoriske kurser godkendes gennem underskrift fra kursuslederen/den kursusansvarlige. Andre evalueringsstrategier kan være: Feedback fra diverse Kommentering af skriftligt materiale Uformel eller formel feedback direkte til den uddannelsessøgende fra diverse herunder lægekollegaer, administrativt personale, eksterne m.fl. herunder personer som har modtaget vejledning eller undervisning af den uddannelsessøgende Skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding fra vejleder på konkret materiale udarbejdet af den uddannelsessøgende. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse I løbet af hvert halvår har uddannelseslægen mindst 3 samtaler med hovedvejleder. Ved disse samtaler skal uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsesstedets læringsrammer gennemgås/evalueres med henblik på at sikre at uddannelsesprogrammets kompetencer opnås og at der er progression i den uddannelsessøgendes læring. For at skabe kontinuitet i uddannelsesforløbet deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i mindst én samtale med vejleder og uddannelseslæge i hvert halvår af ansættelsen. Det er den uddannelsesansvarlige overlæge, som har det endelige ansvar for om forløbet godkendes. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med disse samtaler. Den uddannelsessøgende skal evaluere uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsessted, herunder læringsrammerne inden afslutning af forløbet. Evalueringen foregår ved struktureret samtale med uddannelsesansvarlig overlæge og hovedvejleder samt på 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægen får udpeget én hovedvejleder for perioden i Center for Misbrugsbehandling og én hovedvejleder for perioden med opgaver inden for Beskæftigelsesforvaltningens område. Der aftales faste møder mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende hvor uddannelsesplanlægning og justering foretages. Første møde ligger umiddelbart efter start af hver ½-års periode og sidste møde i forbindelse med afslutning af hver ½-års periode. Mødehyppighed aftales individuelt, men minimum med 1½ - 2 måneders interval. Uddannelseslægen er sammen med hovedvejleder ansvarlig for, at der udarbejdes en uddannelsesplan senest fire uger efter ansættelsens start. I hvert halvår bliver der udpeget én eller flere daglige vejledere, som typisk vil være en kollega, som uddannelseslægen arbejder sammen med omkring de daglige opgaver. I Center for Misbrugsbehandling vil hovedvejleder også typisk fungere som daglig vejleder. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med de faste vejledningsmøder. 9

10 8. Nyttige adresser: Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF: Dansk Samfundsmedicinsk Selskab- DASAMS: under rubrikken Fraktioner Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere, FYSAM: DSFF - under rubrikken "Fraktioner". Sundhedsstyrelsen: Lægelig Videreuddannelse i Region Nord: Uddannelsesrelevante begreber: Begreb Målbeskrivelse Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Portefølje Logbog Fokuserede ophold Generelle kurser Specialespecifikke kurser Definition Samlet beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale. Angiver hvilke kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen samt forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder. En beskrivelse af de kompetencer, der skal erhverves i det enkelte element af uddannelsesforløbet, dvs. en konkretisering af målbeskrivelsen således at det fremgår i hvilket element af uddannelsesforløbet den enkelte kompetence skal opnås. Indeholder tillige beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. For hvert uddannelsesforløb foreligger et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt. Individualisering af uddannelsesprogrammet til den uddannelsessøgende læge således at indsatsområder er identificeret og der foreligger en plan for hvornår og hvordan kompetencerne konkret erhverves på det enkelte uddannelsessted. Samling af dokumenter, der dels understøtter læringsprocessen, dels tjener til dokumentation. Lægens uddannelsesbog er den elektroniske udgave af porteføljen. Den del af porteføljen, der er til brug for underskrift af erhvervede kompetencer og som dokumentation herfor. Ophold af timers til højst en måneds varighed på anden afdeling eller i praksis med henblik på opnåelse af konkrete kompetencer Kursusrække, som er ens for alle læger i uddannelsesstillinger, uanset hvilket speciale man er på vej mod. Det drejer sig om kurser i ledelse, administration & samarbejde (LAS), kommunikation og pædagogik. Kursusrække, der er planlagt specielt for læger på vej mod den samfundsmedicinske speciallægeanerkendelse 10

11 Medicinsk ekspert Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I1 Sagsbehan dling Kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige problemstillinger i en samfundsmedicinsk sammenhæng Den uddannelsessøgende skal under supervision af vejleder lære at lave socialmedicinske vurderinger. Det kan være på baggrund af a) skriftlig dokumentation b) samtale med borger c) deltagelse i tværfagligt møde d) kombinationer af ovenstående. Uddannelseslægen skal lære at målrette den socialmedicinske vurdering den beslutning, der skal træffes i henhold til den konkrete lovgivning på området. Læringsstrategier Selvstændigt studie Casepræsentation Deltagelse i møder, undervisning mv Evalueringsstrategi Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse I2 Sagsforløb Kunne planlægge og gennemføre sagsforløb Kompetencen kan opnås ved at varetage funktionen som sociallægekonsulent på Job- /Ydelsescenter varetage funktionen som sociallægekonsulent på Arbejdsmarkedscenter varetage funktionen som sociallæge i Reva-Si udfærdige socialmedicinske undersøgelser I Center for Misbrugsbehandling skal uddannelseslægen under supervision foretage visitation iværksætte og monitorere substitutionsbehandling ved opioidafhængighed gennemføre opfølgning Casepræsentation Kommentering af skriftligt materiale 11

12 Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I3 Lovgivning I4 Ulighed i sundhed Kunne redegøre for og anvende relevant lovgivning i sagsbehandlingen Kunne redegøre for betydningen af ulighed i sundhed inden for et relevant område og muligheder for en indsats Have kendskab til relevante områder i: forvaltningsloven sygedagpengeloven lov om aktiv socialpolitik lov om aktiv beskæftigelsesindsats lov om social pension arbejdsevnemetoden Sundhedsloven Vigtigste lovområder inden for misbrugsbehandling På individ- og samfundsniveau Læringsstrategier Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Selvstændigt studie Evalueringsstrategi Kommunikator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I5 Vurdere kommunikat ion Kunne redegøre for en given kommunikationssituation på såvel individ- som gruppeniveau både mundtligt og skriftligt Kunne vurdere de ydre rammer og roller, deltagernes forudsætninger og interesser og tilpasse kommunikationsformen herefter. Fokus på lægekonsulentens kommunikation med sagsbehandler og sociallægens kommunikation med borger. Fokus på den interne kommunikation med kolleger i faglige sammenhænge. Læringsstrategier Teoretisk undervisning Evalueringsstrategi Struktureret samtale med vejleder Godkendelse af kursus 12

13 I6 Formidle Kunne formidle lægefaglige oplysninger til medarbejdere med ikke-sundhedsfaglig baggrund Kunne vurdere situationen/målgruppen og tilpasse formidlingen såvel mundtligt som skriftligt i et forståeligt sprog, F.eks. ved at oversætte lægefaglig dokumentation til sagsbehandlere, socialrådgivere og pædagoger Udfærdige socialmedicinske undersøgelser på dansk Varetage undervisning om sundhedsfaglige emner Samarbejdspartner Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I7 Samarbejds -relationer Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter/klienter, pårørende, kolleger og øvrige Uddannelseslægen kommer under supervison af vejleder med forslag til inddragelse af relevante i konkrete sagsforløb 13 Varetage undervisning Struktureret samtale med vejleder Feedback fra diverse Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse

14 I8 Tværfagligt samarbejde I9 Vurdere samarbejde Kunne samarbejde med mange faggrupper i og uden for sundhedsvæsenet i respekt for den forskellige faglighed Kunne vurdere i hvor høj grad samarbejdet er lykkedes Samarbejde med institutioner inden for forsorgs- og misbrugsområdet. Deltage i tværfagligt samarbejde i konkrete klientforløb. Fokus på samarbejde med borger ved udfærdigelse af socialmedicinsk undersøgelse Fokus på lægekonsulentrollen og samarbejde med sagsbehandler Samarbejde med sundhedssektoren (praktiserende læger mv) Aktivt kunne søge feedback på samarbejdsform og resultat af samarbejdet om den konkrete indsats Feed-back fra diverse Feed-back fra diverse Evt. struktureret feed-back Leder og administrator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I10 Dagsorden og referat Kunne udarbejde en dagsorden samt optage og udarbejde et referat Kunne udarbejde dagsorden og referat (af eksempelvis lægemøderne) som er i overensstemmelse med normer og retningslinier for stedet Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kommentering af skriftligt materiale I11 Føre ordnede optegnelser Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for journalføring Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for god forvaltningsetik og retningslinier på arbejdsstedet Kommentering af skriftligt materiale I12 Prioritere arbejdsopga ver Kunne prioritere egne arbejdsopgaver Kunne prioritere arbejdsopgaver efter vigtighed 14

15 I13 Mødeleder Kunne fungere som mødeleder i en gruppe Være mødeleder f.eks. på lægemøderne Deltagelse i møder, undervisning mv. Forebygger/sundhedsfremmer Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I14 Forebyggels e Kunne redegøre for væsentligste terminologi og definitioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme Kunne redegøre for terminologi og definitioner i relation til: Sundhedsbegrebet Sygdomsbegrebet Primær, sekundær og tertiær forebyggelse Sundhedsfremme Sundhedsformidling Skades-reduktion-tankegangen inden for misbrugsbehandling Læringsstrategier Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Evt. struktureret fremlæggelse Evalueringsstrategi I15 Livsstilsfakt orer Kunne redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med udviklingen af sygdom Kunne anvende denne viden i samtalen med borger med risiko-livsstil Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv I16 Levekår Kunne redegøre for livsmuligheders og sociale forholds sammenhæng med sundhed eller udvikling af sygdom Kunne bidrage med denne viden i forbindelse med visitation til indsats, iværksættelse af behandling (misbrugsområdet) og støtte samt opfølgning i konkrete sags- og patientforløb Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Akademiker Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi 15

16 I17 Forøge egen viden På eget initiativ kunne opsøge og forbedre viden for at udvikle egne kompetencer, når dette er nødvendigt for at belyse eller afklare en samfundsmedicinsk problemstilling Kunne medvirke til at lægge en plan for egen kompetenceudvikling Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv I18 Daglig læring Aktivt kunne udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan sammen med hovedvejleder Feed-back fra diverse Professionel Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I19 Kende egne kompetence r I20 Forvaltnings skik Kunne handle i overensstemmelse med og i bevidsthed om egen kompetence Kunne samarbejde med kolleger, andre faggrupper eller eksterne kontakter under iagttagelse af god samarbejdstone og forvaltningsskik Løbende udvikle og justere den personlige uddannelsesplan Uddannelseslægen skal, superviseret af vejleder, vise indsigt i både egen og s faglige kompetencer og roller i konkrete sagsforløb, f.eks. som sociallægekonsulent på Jobcenter eller Arbejdsmarkedscenter eller i funktion ved Center for Misbrugsbehandling i samarbejdet med centrets øvrige personale. Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse 16

17 Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I21 Etiske normer Kunne handle i respekt for de lægefaglige, lovgivningsmæssige og etiske normer for læger og for samfundet som helhed. Superviseret af vejleder skal uddannelseslægen kunne handle i konkrete situationer og sagsforløb på en måde, der demonstrerer forståelse for balancen mellem lægefaglige, lovgivningsmæssige samt etiske normer. Det kan f.eks. dreje sig om indhentelse af og videregivelse af personfølsomme oplysninger. Eller det kan dreje sig om at etablere tydelige rammer sammen med en henvist borger i forbindelse med et socialmedicinsk udrednings- og afklaringsforløb. I Center for Misbrugsbehandling kan det dreje sig om overholdelse af regler for medicinordination samt mulighed for og håndtering af uddelegering af ordinationsretten fra Misbrugscentret Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse Jan Kirsten Horsten, uddannelsesansvarlig overlæge, Sociallægeinstitutionen, Århus kommune. 17

18 18