Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1

2 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker introduktionsstilling i Samfundsmedicin i Sociallægeinstitutionen, Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, Århus kommune. Introduktionsstillingen består af et ½ års funktion ved Center for Misbrugsbehandling og ½ års funktion med opgaver knyttet til Beskæftigelsesforvaltningens arbejdsområde. Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007". Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen samt en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. Det overordnede formål med introduktionsforløbet er dels at give den uddannelseslægen de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, dels at give et generelt kendskab til specialet, der gør den uddannelseslægen i stand til at vurdere, om samfundsmedicin er det rigtige speciale for vedkommende Beskrivelse af specialet Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden og klinisk erfaring med viden og færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning og forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår og sundhed Miljø og sundhed Psykosociale forhold, livsstil og sundhed Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Kvalitetssikring, -styring og patientsikkerhed Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: socialmedicin og administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte borger/patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Speciallægen i samfundsmedicin anvender viden og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk og praktisk indlæring og træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger og fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden. I den kliniske uddannelse tildeles lægen arbejdsopgaver og ansvar mindst på niveau med læger i introduktionsstillinger eller læger under uddannelse til almen medicin på den pågældende afdeling. Gennem samfundsmedicinske ansættelser sættes lægen i stand til selvstændigt at kunne varetage samfundsmedicinske opgaver, hvor lægelig viden og færdigheder integreres med forvaltningspraksis på sundhedsområdet, administrativ metode, sundhedsjura og samfundsmedicinsk forskningsmetode. Ansættelsessteder og arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige og private institutioner og organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver kan nævnes: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne (fx miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, sundhedsplanlægning, forebyggelse og tilsyn med sundhedsfagligt personale) 2

3 Sundhedsstyrelsen i Havnestaden (fx sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknologivurdering, forebyggelse, patientsikkerhed, tilsyn med sundhedspersonale og sundhedsfaglige uddannelser) Regionale forvaltninger og sygehusledelser (fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, medicinsk teknologivurdering og forebyggelse) Socialmedicinske afdelinger i kommune eller region (fx voksne, sygedagpenge, aktivering, revalidering, førtidspension, enkeltydelser, voksen-handicap) Kommunale forvaltninger (fx børn og unge, ældre, social- og sundhedsområdet) Misbrugsområdet Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Statens Institut for Folkesundhed (forskning og udredning) Internationale organisationer og organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA og NGO er. Samfundsmedicinere er organiseret i det tværfaglige videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). Alle speciallæger i samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab DASAMS. Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger), som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er en forudsætning for optagelse i DASAMS, at man er medlem af DSFF. DSFF havde pr medlemmer heraf 260 lægelige medlemmer. Oplysninger om DSFF og DASAMS findes på hjemmesiden hvor der bl.a. er dagsordner og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, orientering om aktiviteter, herunder de årlige Folkesundhedsdage, stillinger og relevante links. Som medlem af DSFF modtager man automatisk i forbindelse med opdatering af hjemmesiden et nyhedsbrev pr. mail. Yngre samfundsmedicinske speciallæger samt læger under uddannelse i samfundsmedicin, der tillige er medlemmer af DSFF, kan optages i Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere (FYSAM). FYSAMs formål er at varetage de yngre samfundsmedicineres interesser. 2. Uddannelsesforløb Introduktionsuddannelsen varer 12 måneder og omfatter de mere basale kompetencer inden for samfundsmedicinen. Introduktionsuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord kan foregå ved Embedslægerne Nordjylland eller Midtjylland, ved Sociallægeinstitutionen, Århus kommune, ved Afdelingen for klinisk socialmedicin region Midtjylland samt ved Socialmedicinsk Enhed, Ålborg sygehus. Formålet med introduktionsuddannelsen er at give den uddannelsessøgende læge et indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. De opstillede mål dækker nøglefunktioner i specialet. I løbet af den 1-årige introduktionsstilling i Sociallægeinstitutionen får uddannelseslægen fri i 2 dage med løn til at besøge andre samfundsmedicinske uddannelsesafdelinger. Sociallægeinstitutionen dækker udgifterne til transport, men ikke udgifter til evt. logi. Efter godkendt introduktionsforløb kan den uddannelsessøgende læge ansøge om hoveduddannelse. Kvalifikationskrav til ansættelse i hoveduddannelsen er tilladelse til selvstændigt virke som læge samt godkendt introduktionsuddannelse. Ansøgere til hoveduddannelsen vil derudover blive bedømt på en række supplerende kriterier af et regionalt ansættelsesudvalg. Efter godkendt hoveduddannelsesforløb kan Sundhedsstyrelsen søges om tilladelse til at betegne sig som speciallæge i samfundsmedicin. Det er muligt at søge meritoverførsel, hvorved hoveduddannelsesforløbet kan afkortes. 3

4 Hoveduddannelsen omfatter et samlet uddannelses forløb på 48 måneder, der samlet sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Kompetencerne erhverves ved klinisk og samfundsmedicinsk uddannelse. Den kliniske uddannelse består af måneders ansættelse på kliniske sygehusafdelinger eller i almen praksis. Den samfundsmedicinske uddannelse består af måneders ansættelser på samfundsmedicinske institutioner. De enkelte ansættelser bør være af mindst 6 måneders varighed. Mindst to ansættelser skal indgå, hver af mindst 12 måneders varighed. Såfremt de samfundsmedicinske ansættelser udelukkende finder sted inden for det socialmedicinske område, så skal den uddannelsessøgende læge på et 3-4 ugers fokuseret ophold i en embedslægeinstitution eller i en anden administrativ uddannelsesafdeling. I hoveduddannelsen indgår generelle og specialespecifikke kurser samt forskningstræning. Teoretiske kurser og forskningstræning I speciallægeuddannelsen indgår et obligatorisk teoretisk uddannelsesprogram bestående af de generelle kurser, de specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul ( 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger). Forskningstræningen vil fortrinsvist blive placeret i den samfundsmedicinske del af hoveduddannelsesforløbet, mens det øvrige kursusforløb vil kunne forløbe over hele uddannelsesforløbet. Generelle kurser De generelle kurser er ens for alle uddannelsessøgende læger. I introduktionsuddannelsen gennemføres et kursus i pædagogik/vejledning samt et kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS I). I hoveduddannelsen gennemføres yderligere to kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS II og III). Kursus i pædagogik/vejledning giver deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre, dvs. det styrker deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov. Som uddannelseslæge i samfundsmedicin er LAS-kurserne vigtige kurser, da de understøtter de uddannelsessøgende lægers muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde. De generelle kurser skal gennemføres i den uddannelsesregion, hvor man er ansat. Kurserne arrangeres i de tre uddannelsesregioner, og De Regionale Videreuddannelsessekretariater har ansvaret for, at LAS I- og II-kurserne gennemføres, mens Sundhedsstyrelsen udbyder og afholder LAS III. Den uddannelsessøgende læge har selv ansvaret for at tilmelde sig kurserne se Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider. Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser er placeret i hoveduddannelsen og har en varighed på seks uger (30 dage á syv timer). Ansvarlig herfor er hovedkursusleder fra den DASAMS under Dansk Selskab for Folkesundhed. Orientering om tidspunkt for kurser udsendes i forbindelse med ansættelse i hoveduddannelsesforløb. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er obligatorisk i hoveduddannelsen for alle uddannelsessøgende læger i alle specialer. Formålet med forskningstræningen er at opnå kompetencer inden for den del af 4

5 forskningen, der har relation til sundhedsområdet. Forskningstræningen er specialespecifik, og på den baggrund skal kursusdeltagerne som udgangspunkt tilhøre samme eller tilgrænsende specialer. Se målbeskrivelsen under specialet på 2.1 Sociallægeinstitutionen I dette afsnit præsenteres Sociallægeinstitutionen og det beskrives generelt hvilke opgaver den uddannelsessøgende læge i introduktionsstilling kommer til at arbejde med. Endvidere nogle overvejelser omkring hvad uddannelseslægen kan få med sig videre frem i sit arbejdsliv som læge. Sociallægeinstitutionen er Århus kommunes konsulentafdeling på det socialmedicinske, sundhedspsykologiske og socialpsykiatriske område. Vi leverer ydelser til Århus kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning inden for voksenområdet. Kerneydelserne er dels lægekonsulentbistand til sagsbehandlere inden for beskæftigelses- samt voksenhandicapområdet, dels socialmedicinske og psykologiske undersøgelser og vurderinger af henviste borgere. Sociallægeinstitutionen løser endvidere lægeopgaver for Socialforvaltningen inden for området forsorg, afrusning og substitutionsbehandling af stofmisbrugere. Både læger og psykologer varetager formidlings- og undervisningsopgaver over for borgere og personale. Læger og psykologer arbejder desuden i projekter, hvor der foregår en særlig socialmedicinsk/psykologisk indsats over for udvalgte målgrupper. Det sociallægelige arbejde tager udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne, og det undersøges, hvilke muligheder der er for at forbedre denne, således at borgeren får mulighed for at deltage i arbejdsliv og andre aktiviteter. Det sociallægelige arbejde løses ofte i tæt samarbejde med andre faggrupper, bl.a. Sociallægeinstitutionens psykologer, og for lægen i Center for Misbrugsbehandling i fællesskab med Socialforvaltningens sociale (misbrugs-)behandlere. Fælles faglige drøftelser og supervision foregår på de ugentlige lægemøder, i tværfaglige teams organiseret omkring vores forskellige opgaver/ydelser, på dage med undervisning og ved formaliseret supervison. I Sociallægeinstitutionen er der i øjeblik ansat én ledende overlæge, to overlæger, 11 kommunallæger, 3 uddannelseslæger, en ledende psykolog, 11 psykologer, 2 antropologer, en psykiater, en jobkonsulent og 5 administrative medarbejdere. Sociallægernes opgaver omfatter bl.a.: Lægekonsulentfunktion på kommunens fire Job- og Ydelsescentre. Konsulentfunktion for sagsbehandlere/vejledere samt samtaler med borgere ved kommunens tre arbejdsmarkedscentre. Samtaler og vurderinger af borgere henvist til Sociallægeinstitutionens afklaringstilbud for sygedagpengemodtagere. Socialmedicinske undersøgelser og samtaleforløb for henviste borgere Lægekonsulentfunktion for Socialforvaltningens Voksen-handicap-afdeling. Som uddannelseslæge i introduktionsstilling med misbrugsbehandling vil du halvdelen af tiden komme til at varetage opgaver som sociallæge inden for beskæftigelsesområdet og halvdelen af tiden opgaver som sociallæge i Center for Misbrugsbehandling. 5

6 Som introduktionslæge med sociallægefunktion i Beskæftigelsesforvaltningen vil du få tildelt opgaver inden for mindst to af følgende arbejdsområder: a) sociallægekonsulent på Job- /Ydelsescenter b) sociallægekonsulent på Arbejdsmarkedscenter (=revalideringsinstitution) c) socialmedicinske undersøgelser af og samtaler med sygemeldte borgere i Sociallægeinstitutionens Reva-Si-tilbud d) udfærdigelse af socialmedicinske undersøgelser under supervision (indtægtsdækket ydelse). Dit bidrag er sociallægelig udredning, samtale og vurdering. Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt således, at du dels løser opgaver uden borgerkontakt, hvor du fungere som konsulent for sagsbehandler/socialmedarbejder, og dels kliniske opgaver med borgerkontakt, hvor du efter samtaler med/socialmedicinsk undersøgelse af henviste borgere udfærdiger din socialmedicinske vurdering under supervision. Du vil få erfaring i tværfagligt samarbejde, dels med Sociallægeinstitutionens psykologer og dels med både internt i Beskæftigelsesforvaltningen, i sundhedsvæsenet eller i andre dele af kommunen. Du vil gennem dine arbejdsopgaver få kendskab til hvilke muligheder der findes i en stor kommune for at støtte borgere, som enten midlertidigt eller varigt har brug for en beskæftigelses- og/eller social indsats. Du vil få kendskab til den kommunale sagsbehandling inden for sygedagpengerevalidering- og kontanthjælpsområdet, og du vil se vigtigheden af et godt samarbejde med sundhedsvæsenet, ikke mindst de praktiserende læger. Denne viden er også meget nyttig for læger som fremover kommer til at fungere i det primære eller sekundære sundhedsvæsen. Som introduktionslæge i Center for Misbrugsbehandling kommer du til at arbejde direkte med opioid-afhængige borgere i substitutionsbehandling. Du vil opnå indsigt i, hvordan stofmisbrug opstår og hvilke forskellige behandlingsmuligheder der anvendes. Du vil få erfaring med medicinordination til et bredt spektrum af opioid-afhængige borgere, herunder de juridiske og pædagogiske aspekter, som knytter sig tæt til denne type behandling. Du vil komme til at indgå i tværfaglig sammenhæng med sociale behandlere for hver enkelt patient. Du vil specifikt få erfaring med hvilke former for ko-morbiditet, som findes ved stofmisbrug. Som misbrugslæge får du erfaring med samarbejde med læger i andre dele af behandlingssystemet om specifikke helbredsproblemer, knyttet til misbrug. Du vil som introduktionslæge i Center for Misbrugsbehandling få erfaring med at arbejde med skadesreduktion-tankegangen, dvs. det at en behandling har sigte mod at minimere misbrugsrelaterede helbredsproblemer (hvor stoffrihed og komplet frihed for sygdom ikke er realistisk). For begge typer af lægefunktion (sociallægefunktionen og misbrugslægefunktionen) gælder, at du kommer til at arbejde med et bredt sygdomsbegreb med udgangspunkt i den bio-psyko-socialesygdomsmodel, som tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne. Gennem undersøgelse og samtaler med borgere får du indsigt i sociale og psykiske årsager til og konsekvenser af sygdom. Samtidig får du mulighed for at træne kommunikation og samtale. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med rollen som konsulent, og du får indsigt i, hvorledes psykologer, socialrådgivere. socialpædagoger og andre faggrupper kan bidrage til udredning og vurdering af komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Dette sker sideløbende med, at du får erfaring med at samarbejde med bl.a. disse faggrupper. Du kan læse mere om Sociallægeinstitutionen, vores opgaver og igangværende projekter på og 6

7 3. Kompetenceudvikling Efter endt introduktionsstilling skal uddannelseslægen i samfundsmedicin være fortrolig med roller og færdigheder inden for Medicinsk ekspert Kommunikator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator Kompetenceområder for den samfundsmedicinske introduktionsuddannelse er anført i målbeskrivelsen. Den danner grundlaget for kompetenceskemaet for læger ansat i introduktionsstilling i Sociallægeinstitutionen se herunder. For hvert kompetencekrav = mål er anført en konkretisering af, hvorledes målet kan opnås samt hvilke lærings- og evalueringsstrategier, der skal anvendes. Uddannelsesprogrammet med kompetenceskema danner grundlag for den individuelle uddannelsesplan, som laves i et samarbejde mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen udvikles og justeres løbende under uddannelsesforløbet. Rækkefølgen af kompetencer. Følgende kompetencer forventes opnået som introduktionslæge ved Center for Misbrugsbehandling: I2, I4, I7, I8, I9, I11, I16. Følgende kompetencer forventes opnået som introduktionslæge med sociallægefunktion i Beskæftigelsesforvaltningen: I1, I1o, I12, I13, og I15 Følgende to kompetencer erhverves ved en kombination af de to halvårs funktioner: I3 og I14 De resterende kompetencer som ligger inden for rollerne Kommunikator, Akademiker og Professionel - kan opnås i begge halvår af introduktionsstillingen. Det drejer sig om følgende kompetencer: I5, I6, I17, I18, I19, I20, I21. Disse kompetencer kan opnås i løbet af det første halvårs ansættelse, hvis 1. hovedvejleder og uddannelseslæge er enige om, at uddannelseslægen behersker kompetencen. Det noteres i uddannelsesplanen hvilke af disse kompetencer der skal arbejdes videre med i introduktionsstillingens andet halvår. Introduktionsforløb. I de første uger af hvert ½-års funktion, som henholdsvis I-læge med opgaver i Center for Misbrug og I-læge med opgaver inden for Beskæftigelsesforvaltningen, planlægges et introduktionsforløb for den uddannelsessøgende læge. Introduktionsforløbet vil introducere uddannelseslægen til Sociallægeinstitutionens lægelige arbejdsområder. Uddannelseslægen vil blive særlig grundigt introduceret til de opgaver, som han/hun forventes at skulle varetage selvstændigt under supervision. 7

8 4. Læringsstrategier: Læringsstrategierne er beskrevet i målbeskrivelsen. For den enkelte kompetence kan der være flere mulige læringsstrategier. Læringsstrategier i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ifølge målbeskrivelsen: Læringsstrategi Selvstændigt studie Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation Struktureret fremlæggelse Teoretisk undervisning Definition At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Størstedelen kan findes via Intranettet. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, intranetsider, lovgivning m.m. i sin portefølje. Arbejdet med relevante opgaver skal tage hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Opgaverne skal sikre en progression i kompetenceudviklingen. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres i samarbejde med vejleder. At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i uddannelsesbogen i porteføljen, og drøftes med vejleder. Uddannelsesbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges for vejleder Relevante sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med vejleder. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et relevant emne for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx i forbindelse med intern konference eller møde Aktiv deltagelse i obligatoriske specialespecifikke og generelle kurser. Andre relevante læringsstrategier kan være: Deltagelse i møder, undervisning mv. Varetage undervisning Gennem deltagelse i møder, undervisning, kurser, kongresser, konferencer mv. lytte til og indgå i faglige drøftelser samt fungere som mødeleder hhv. referent og lign. At den uddannelsessøgende kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen. 5. Evalueringsstrategier Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. Der henvises til målbeskrivelsen. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber: Evalueringsstrategi Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback Definition Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, fremlæggelser, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx 8

9 Godkendelse af kursus praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Godkendelse af teoretisk kursus forudsætter aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af et teoretisk kursus. Obligatoriske kurser godkendes gennem underskrift fra kursuslederen/den kursusansvarlige. Andre evalueringsstrategier kan være: Feedback fra diverse Kommentering af skriftligt materiale Uformel eller formel feedback direkte til den uddannelsessøgende fra diverse herunder lægekollegaer, administrativt personale, eksterne m.fl. herunder personer som har modtaget vejledning eller undervisning af den uddannelsessøgende Skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding fra vejleder på konkret materiale udarbejdet af den uddannelsessøgende. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse I løbet af hvert halvår har uddannelseslægen mindst 3 samtaler med hovedvejleder. Ved disse samtaler skal uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsesstedets læringsrammer gennemgås/evalueres med henblik på at sikre at uddannelsesprogrammets kompetencer opnås og at der er progression i den uddannelsessøgendes læring. For at skabe kontinuitet i uddannelsesforløbet deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i mindst én samtale med vejleder og uddannelseslæge i hvert halvår af ansættelsen. Det er den uddannelsesansvarlige overlæge, som har det endelige ansvar for om forløbet godkendes. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med disse samtaler. Den uddannelsessøgende skal evaluere uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsessted, herunder læringsrammerne inden afslutning af forløbet. Evalueringen foregår ved struktureret samtale med uddannelsesansvarlig overlæge og hovedvejleder samt på 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægen får udpeget én hovedvejleder for perioden i Center for Misbrugsbehandling og én hovedvejleder for perioden med opgaver inden for Beskæftigelsesforvaltningens område. Der aftales faste møder mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende hvor uddannelsesplanlægning og justering foretages. Første møde ligger umiddelbart efter start af hver ½-års periode og sidste møde i forbindelse med afslutning af hver ½-års periode. Mødehyppighed aftales individuelt, men minimum med 1½ - 2 måneders interval. Uddannelseslægen er sammen med hovedvejleder ansvarlig for, at der udarbejdes en uddannelsesplan senest fire uger efter ansættelsens start. I hvert halvår bliver der udpeget én eller flere daglige vejledere, som typisk vil være en kollega, som uddannelseslægen arbejder sammen med omkring de daglige opgaver. I Center for Misbrugsbehandling vil hovedvejleder også typisk fungere som daglig vejleder. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med de faste vejledningsmøder. 9

10 8. Nyttige adresser: Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF: Dansk Samfundsmedicinsk Selskab- DASAMS: under rubrikken Fraktioner Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere, FYSAM: DSFF - under rubrikken "Fraktioner". Sundhedsstyrelsen: Lægelig Videreuddannelse i Region Nord: Uddannelsesrelevante begreber: Begreb Målbeskrivelse Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Portefølje Logbog Fokuserede ophold Generelle kurser Specialespecifikke kurser Definition Samlet beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale. Angiver hvilke kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen samt forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder. En beskrivelse af de kompetencer, der skal erhverves i det enkelte element af uddannelsesforløbet, dvs. en konkretisering af målbeskrivelsen således at det fremgår i hvilket element af uddannelsesforløbet den enkelte kompetence skal opnås. Indeholder tillige beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. For hvert uddannelsesforløb foreligger et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt. Individualisering af uddannelsesprogrammet til den uddannelsessøgende læge således at indsatsområder er identificeret og der foreligger en plan for hvornår og hvordan kompetencerne konkret erhverves på det enkelte uddannelsessted. Samling af dokumenter, der dels understøtter læringsprocessen, dels tjener til dokumentation. Lægens uddannelsesbog er den elektroniske udgave af porteføljen. Den del af porteføljen, der er til brug for underskrift af erhvervede kompetencer og som dokumentation herfor. Ophold af timers til højst en måneds varighed på anden afdeling eller i praksis med henblik på opnåelse af konkrete kompetencer Kursusrække, som er ens for alle læger i uddannelsesstillinger, uanset hvilket speciale man er på vej mod. Det drejer sig om kurser i ledelse, administration & samarbejde (LAS), kommunikation og pædagogik. Kursusrække, der er planlagt specielt for læger på vej mod den samfundsmedicinske speciallægeanerkendelse 10

11 Medicinsk ekspert Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I1 Sagsbehan dling Kunne varetage sagsbehandling på områder, som omhandler væsentlige problemstillinger i en samfundsmedicinsk sammenhæng Den uddannelsessøgende skal under supervision af vejleder lære at lave socialmedicinske vurderinger. Det kan være på baggrund af a) skriftlig dokumentation b) samtale med borger c) deltagelse i tværfagligt møde d) kombinationer af ovenstående. Uddannelseslægen skal lære at målrette den socialmedicinske vurdering den beslutning, der skal træffes i henhold til den konkrete lovgivning på området. Læringsstrategier Selvstændigt studie Casepræsentation Deltagelse i møder, undervisning mv Evalueringsstrategi Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse I2 Sagsforløb Kunne planlægge og gennemføre sagsforløb Kompetencen kan opnås ved at varetage funktionen som sociallægekonsulent på Job- /Ydelsescenter varetage funktionen som sociallægekonsulent på Arbejdsmarkedscenter varetage funktionen som sociallæge i Reva-Si udfærdige socialmedicinske undersøgelser I Center for Misbrugsbehandling skal uddannelseslægen under supervision foretage visitation iværksætte og monitorere substitutionsbehandling ved opioidafhængighed gennemføre opfølgning Casepræsentation Kommentering af skriftligt materiale 11

12 Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I3 Lovgivning I4 Ulighed i sundhed Kunne redegøre for og anvende relevant lovgivning i sagsbehandlingen Kunne redegøre for betydningen af ulighed i sundhed inden for et relevant område og muligheder for en indsats Have kendskab til relevante områder i: forvaltningsloven sygedagpengeloven lov om aktiv socialpolitik lov om aktiv beskæftigelsesindsats lov om social pension arbejdsevnemetoden Sundhedsloven Vigtigste lovområder inden for misbrugsbehandling På individ- og samfundsniveau Læringsstrategier Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Selvstændigt studie Evalueringsstrategi Kommunikator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I5 Vurdere kommunikat ion Kunne redegøre for en given kommunikationssituation på såvel individ- som gruppeniveau både mundtligt og skriftligt Kunne vurdere de ydre rammer og roller, deltagernes forudsætninger og interesser og tilpasse kommunikationsformen herefter. Fokus på lægekonsulentens kommunikation med sagsbehandler og sociallægens kommunikation med borger. Fokus på den interne kommunikation med kolleger i faglige sammenhænge. Læringsstrategier Teoretisk undervisning Evalueringsstrategi Struktureret samtale med vejleder Godkendelse af kursus 12

13 I6 Formidle Kunne formidle lægefaglige oplysninger til medarbejdere med ikke-sundhedsfaglig baggrund Kunne vurdere situationen/målgruppen og tilpasse formidlingen såvel mundtligt som skriftligt i et forståeligt sprog, F.eks. ved at oversætte lægefaglig dokumentation til sagsbehandlere, socialrådgivere og pædagoger Udfærdige socialmedicinske undersøgelser på dansk Varetage undervisning om sundhedsfaglige emner Samarbejdspartner Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I7 Samarbejds -relationer Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter/klienter, pårørende, kolleger og øvrige Uddannelseslægen kommer under supervison af vejleder med forslag til inddragelse af relevante i konkrete sagsforløb 13 Varetage undervisning Struktureret samtale med vejleder Feedback fra diverse Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse

14 I8 Tværfagligt samarbejde I9 Vurdere samarbejde Kunne samarbejde med mange faggrupper i og uden for sundhedsvæsenet i respekt for den forskellige faglighed Kunne vurdere i hvor høj grad samarbejdet er lykkedes Samarbejde med institutioner inden for forsorgs- og misbrugsområdet. Deltage i tværfagligt samarbejde i konkrete klientforløb. Fokus på samarbejde med borger ved udfærdigelse af socialmedicinsk undersøgelse Fokus på lægekonsulentrollen og samarbejde med sagsbehandler Samarbejde med sundhedssektoren (praktiserende læger mv) Aktivt kunne søge feedback på samarbejdsform og resultat af samarbejdet om den konkrete indsats Feed-back fra diverse Feed-back fra diverse Evt. struktureret feed-back Leder og administrator Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I10 Dagsorden og referat Kunne udarbejde en dagsorden samt optage og udarbejde et referat Kunne udarbejde dagsorden og referat (af eksempelvis lægemøderne) som er i overensstemmelse med normer og retningslinier for stedet Læringsstrategier Evalueringsstrategi Kommentering af skriftligt materiale I11 Føre ordnede optegnelser Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for journalføring Kunne føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med principper for god forvaltningsetik og retningslinier på arbejdsstedet Kommentering af skriftligt materiale I12 Prioritere arbejdsopga ver Kunne prioritere egne arbejdsopgaver Kunne prioritere arbejdsopgaver efter vigtighed 14

15 I13 Mødeleder Kunne fungere som mødeleder i en gruppe Være mødeleder f.eks. på lægemøderne Deltagelse i møder, undervisning mv. Forebygger/sundhedsfremmer Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I14 Forebyggels e Kunne redegøre for væsentligste terminologi og definitioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme Kunne redegøre for terminologi og definitioner i relation til: Sundhedsbegrebet Sygdomsbegrebet Primær, sekundær og tertiær forebyggelse Sundhedsfremme Sundhedsformidling Skades-reduktion-tankegangen inden for misbrugsbehandling Læringsstrategier Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Evt. struktureret fremlæggelse Evalueringsstrategi I15 Livsstilsfakt orer Kunne redegøre for livsstilsfaktorers sammenhæng med udviklingen af sygdom Kunne anvende denne viden i samtalen med borger med risiko-livsstil Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv I16 Levekår Kunne redegøre for livsmuligheders og sociale forholds sammenhæng med sundhed eller udvikling af sygdom Kunne bidrage med denne viden i forbindelse med visitation til indsats, iværksættelse af behandling (misbrugsområdet) og støtte samt opfølgning i konkrete sags- og patientforløb Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv Akademiker Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategier Evalueringsstrategi 15

16 I17 Forøge egen viden På eget initiativ kunne opsøge og forbedre viden for at udvikle egne kompetencer, når dette er nødvendigt for at belyse eller afklare en samfundsmedicinsk problemstilling Kunne medvirke til at lægge en plan for egen kompetenceudvikling Selvstændigt studie Deltagelse i møder, undervisning mv I18 Daglig læring Aktivt kunne udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan sammen med hovedvejleder Feed-back fra diverse Professionel Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I19 Kende egne kompetence r I20 Forvaltnings skik Kunne handle i overensstemmelse med og i bevidsthed om egen kompetence Kunne samarbejde med kolleger, andre faggrupper eller eksterne kontakter under iagttagelse af god samarbejdstone og forvaltningsskik Løbende udvikle og justere den personlige uddannelsesplan Uddannelseslægen skal, superviseret af vejleder, vise indsigt i både egen og s faglige kompetencer og roller i konkrete sagsforløb, f.eks. som sociallægekonsulent på Jobcenter eller Arbejdsmarkedscenter eller i funktion ved Center for Misbrugsbehandling i samarbejdet med centrets øvrige personale. Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse 16

17 Navn Kompetencekrav Mål Konkretisering af mål/vurderingskriterier I21 Etiske normer Kunne handle i respekt for de lægefaglige, lovgivningsmæssige og etiske normer for læger og for samfundet som helhed. Superviseret af vejleder skal uddannelseslægen kunne handle i konkrete situationer og sagsforløb på en måde, der demonstrerer forståelse for balancen mellem lægefaglige, lovgivningsmæssige samt etiske normer. Det kan f.eks. dreje sig om indhentelse af og videregivelse af personfølsomme oplysninger. Eller det kan dreje sig om at etablere tydelige rammer sammen med en henvist borger i forbindelse med et socialmedicinsk udrednings- og afklaringsforløb. I Center for Misbrugsbehandling kan det dreje sig om overholdelse af regler for medicinordination samt mulighed for og håndtering af uddelegering af ordinationsretten fra Misbrugscentret Læringsstrategier Evalueringsstrategi Feed-back fra diverse Jan Kirsten Horsten, uddannelsesansvarlig overlæge, Sociallægeinstitutionen, Århus kommune. 17

18 18

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin. Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin. Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune 2008 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Nordjylland 2008 Version 1 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i amfundsmedicin Klinisk ocialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion Nord 2009 Afdelingsbeskrivelse for Klinisk ocialmedicin

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin. ved. Socialmedicinsk Enhed

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin. ved. Socialmedicinsk Enhed Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin ved Socialmedicinsk Enhed Aalborg oktober 2008 Afdelingslæge Birthe Lundager - uddannelseskoordinerende yngre læge Overlæge Ph.D Jens Tølbøll

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Samfundsmedicinsk Fraktion - Dansk Selskab for Folkesundhed November 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram og logbog

Uddannelsesprogram og logbog Den første offentligt ansatte læge embedslægernes forgængere - i Region Syddanmark blev ansat ved Domkirken i Ribe omkring 1580. Embedslægerne Syddanmark har nu hovedkontor i Ribe. Uddannelsesprogram og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen SAMFUNDSMEDICIN. Region Nord

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen SAMFUNDSMEDICIN. Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i SAMFUNDSMEDICIN Region Nord Embedslægeregion 1, Jylland Nord Sociallægeinstitutionen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Godkendt

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Faglig profil Samfundsmedicin Denne faglige profil er udmeldt i november 2015 af Danske Regioner efter indstilling fra Dansk Samfundsmedicinsk selskab. 1 Formålene

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002266 Afdelingsnavn Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland Hospitalsnavn Holbæk Sygehus Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Socialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 26. april Utilstrækkeligt 2 Behov for forbedringer

Socialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 26. april Utilstrækkeligt 2 Behov for forbedringer Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Socialmedicinsk

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Logbog. for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin. Region Syd 2010

Logbog. for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin. Region Syd 2010 Logbog for hoveduddannelsen i Samfundsmedicin Region Syd 2010 Uddannelsesgivende afdelinger er: Socialmedicinsk Afsnit, Social- og Arbejdsmarkedesforvaltningen, Odense Kommune RusmiddelCenter Odense, Social-

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002179 Afdelingsnavn Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus SHF Svendborg Afdeling Medicinsk Dato for besøg 28. maj

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000074 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsnavn Hvidovre Hospital Besøgsdato 12-10-2016

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Oversigt over indkomne inspektorrapporter Indkommet i perioden 26.11.2009-01.03.2010 Indkommet Vedrørende: 14.12.09 Besøg d. 23. oktober 2009 på Patologisk Institut, Sygehus

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Elektronisk 360 s feedback

Elektronisk 360 s feedback Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Skemaet skal udfyldes elektronisk 1. Navn: 2. Cpr. nr..: 3. Adresse: 4. Telefon nr.: 5. E-mail adresse: 6. Mobil nr.: 6. Indenfor hvilket speciale stiles

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere