Galakser i det tidlige Univers, I: Lyman kanten
|
|
- Arthur Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Galakser i det tidlige Univers, I: Lyman kanten Johan P.U. Fynbo og Palle Møller, Europæisk Syd Observatorium, Garching, Tyskland. Vi kender idag til tre fundamentale vekselvirkninger, nemlig den stærke, den elektro-svage (den elektromagnetiske og den svage under et) og den gravitationelle vekselvirkning. Den stærke vekselvirkning binder objekter (baryoner, mesoner og atomkerner) med dimension af størrelsesorden m. For de største atomkerner er summen af de frastødende elektromagnetiske kræfter mellem protonerne sammenlignelige med summen af de stærke kræfter, fordi den stærke kraft kun har en meget kort rækkevide. For de mindste objekter bundet sammen af den elektromagnetiske vekselvirkning (atomer) er udstrækningen gange større, nemlig ca m. Den elektromagnetiske vekselvirkning dominerer strukturer op til af størrelsesorden bjerge på jorden eller små asteroider i rummet, hvorefter den gravitationelle vekselvirkning tager over. Den gravitationelle vekselvirkning er uhyre svag sammenlignet med de andre vekselvirkninger, hvilket afspejler sig i udstrækningen af objekter bundet sammen af denne vekselvirkning. I gravitationens periodiske system befinder sig objekter lige fra asteroider med udstrækning af størrelsesorden 10 4 m til galaksehobe med udstrækning af størrelsesorden m. For objekter bundet sammen af gravitationen kan man altså ikke på samme måde tale om en karakteristisk størrelsesorden. Vi vil senere komme lidt ind på, hvorfor det er sådan, men den vigtige ting at huske på her er, at for alle skalaer større end asteroider er det gravitationskraften alene der styrer hvad der foregår. I denne artikel, og en følgende, vil vi forsøge at belyse, hvad vi idag ved om de tidlige stadier af en bestemt slags struktur dannet af gravitationen galakser objekter med udstrækning af størrelsesordenen m som vores egen Mælkevej (se Fig. 1). Studiet af sådanne objekter er kompliceret af, at vi ikke som for atomkerner og atomer kan studere dem under kontrollerede forhold i laboratoriet, men i stedet med vore teleskoper må studere den elektromagnetiske stråling galakserne udsender. Dannelsen af Struktur i Universet En af de absolut mest betydningsfulde videnskabelige opdagelser i det 20. århundrede er Penzias og Wilsons opdagelse af den kosmiske mikrobølge baggrundstråling i Fra de nyeste observationerne indsamlet med NASAs COsmic Microwave Background Explorer (COBE) ved vi nu, at baryonerne var ekstremt homogent fordelt, da den kosmiske baggrundstråling afkoblede fra de frie elektroner i.f.m. rekombinationen ca år efter Big Bang. Amplituden af tæthedsfluktuationerne (for definitionen se Box 1) i det baryonske stof var på det tidspunkt kun af størrelsesordenen δ ,så universet var tæt på at være fuldstændigt homogent. Disse primordiale tæthedsfluktuationer menes at stamme fra kvantefluktuationer i en mikroskopisk del af rummet, der efter en fase med eksponentiel udvidelse (såkaldt inflation) en brøkdel af et sekund efter Big Bang blev til hele det nuværende observerbare univers. En ret vild tanke. Figur 1. Mælkevejen: en galakse set indefra. Lyset kommer primært fra stjerner i en flad skivefordeling. Skiven roterer med en hastighed på ca. 200 km/s. De mørke områder i skiven er mørke, fordi støv (grafit og silikat forbindelser) absorberer lyset fra stjernerne. Det er et centralt spørgsmål i moderne astrofysik, hvordan universet udviklede sig fra det meget homogene tidlige stadium til det meget strukturerede stadium idag (idag er δ 0.3 midlet over en skala på ca. 30 Mpc, 1 Mpc = m). Meget overordnet betragtet ved vi godt, hvad der er sket: de små tæthedsfluktuationer er under indvirkning af den altid tiltrækkende gravitation vokset og har derved dannet strukturen, vi ser i det lokale univers. Imidlertid er ingen eksisterende teori i stand til at reproducere strukturen i det lokale univers ud fra baryonsk stof alene, givet de små tæthedsfluktuationer år efter Big Bang. Fluktuationer i baryonsk stof kan nemlig ikke vokse før stoffet afkobles fra den elektromagnetiske stråling, d.v.s. før rekombinationen. Dette problem forsvinder, hvis man i simuleringen inkluderer dissipationsløst, mørkt stof. Fluktuationer i det mørke (d.v.s. ikke elektromagnetisk vekselvirkende) stof har længere tid til at vokse, fordi det ikke er koblet til strålingen. Med andre ord er den lille amplitude af fluktuationerne i den kosmiskebaggrundsstråling endnu et indicium for, at langt størstedelen - måske 90% - af massen i universet må være i form af mørkt, endnu ukendt stof. En af grundene til, at strukturer dannet af gravitationskraften ikke har en karakteristisk størrelsesorden, men snarere er karakteriseret ved en bred fordeling af længdeskalaer, er at power-spektret af primordiale 22 Galakser i det tidlige Univers
2 tæthedsperturbationer er en potens-lov (se [1] og Box 1). Potens-love har ikke karakteristiske skalaer. Box 1. Tæthedsfluktuationer I et givet punkt i rummet er tæthedsfluktuationenen δ defineret som den relative afvigelse af massetætheden ρ fra middel massetætheden ρ middel δ ρ ρ middel, Fordelingen af tæthedsfluktuationerpå forskellige længdeskalaer λ (dimension længde) specificeres oftes i form af det såkaldte power spektrum P(k) = δ k 2, hvor bølgetallet k (dimension invers længde) er 2π λ og δ k er Fourier transformationen af tæthedsfluktuationerne : δ k δ( x) exp(i k x)d 3 x. Inflationsteorien forudsiger i sin simpleste form, at tæthedsfluktuationerne skyldes kvantefluktuationer i en mikroskopisk del af universet, der efter inflationen blev til hele vores makroskopiske univers. Endvidere forudsiger teorien, at power spektret er en potens lov : velkendt, at universet udvider sig. Dette blev opdaget omkring 1930 [2] (få år efter erkendelsen af, at de andre spiraltåger er eksterne galakser som Mælkevejen [3]). Man fandt da, at spektrallinerne i galakserne systematisk var forskudt mod den røde ende af spektret. Denne rødforskydning tolkede man som et Dopplerskift, der skyldtes, at galakserne bevæger sig bort fra jorden. Hubble fandt, at der var en proportionalitet mellem denne tilsyneladende hastighed bort fra jorden v (målt via rødforskydninen af spektrallinier) og afstanden d til objektet v = H 0 d, (1) Denne proportionalitet kaldes nu Hubble-loven og H 0 kaldes Hubble-konstanten. Værdien af H 0 har været genstand for intens debat i årtier p.g.a. store problemer forbundet med at måle afstande til galakserne, men der synes nu at være enighed om en værdi på 65±10 km s 1 Mpc 1 (hvilket er ca. en faktor 10 mindre end den værdi Hubble selv fandt.) Denne såkaldte Hubblelov gælder kun lokalt, d.v.s. for små værdier af d ( 100 Mpc). Istedet for at tænke på rødforskydningen som et Dopplerskift kan man betragte det på følgende måde. I den tid, der er gået siden lyset blev udsendt fra en galakse til det observeres på jorden, har universet udvidet sig. Den faktor universet har udvidet sig langs een dimension er givet ved 1+z. Bølgelængden af lyset er forøget med den samme faktor, d.v.s. λ observeret = (1 + z) λ udsendt (2) P(k) k n, hvor n 1. Dette passer fint med COBEs observationer af baggrundstrålingen. For at undersøge, hvordan universet udviklede sig fra det ekstremt homogene stadium tidligt til det mere strukturerede i dag, studerer man det meget fjerne univers. Fordi lyset kun har en endelig udbredelseshastighed på ca km/s, så ser vi altid astronomiske objekter som de var engang i fortiden. Solen ser vi som den var for 8 minutter siden. Det lys vi i dag modtager fra den nærmeste store galakse, Andromeda galaksen, blev udsendt for ca. 2 millioner år siden, da vore forfædre trådte deres første skridt på to ben. For de fjerneste objekter man i dag kender, har lyset været undervejs i mere end 90% af den tid, ca. 15 milliarder år, der er gået siden Big Bang. Med andre ord kan vi i dag se langt størstedelen af den synlige univers historie, men naturligvis langt fra med samme detalje til alle tider. Rødforskydning og afstand Før vi beskriver, hvad vi idag ved om galakserne i det tidlige univers vil vi kort beskrive sammenhængene mellem rødforskydning, og afstand. Det er efterhånden Figur 2. Sammenhængen mellem afstand og rødforskydning for forskellige værdier af m og Den observerede bølgelængde er altså forskudt mod den røde ende af spektret, hvorfor z kaldes rødforskydningen. Generelt er der en kompliceret sammenhæng mellem z og d som afhænger af de kræfter, der bestemmer universets dynamik (Box 2), og Hubbleloven kan betragtes som en 1. ordens rækkeudvikling af denne generelle sammenhæng. Figur 2 viser den såkaldte luminositets afstand som funktion af z for forskellige værdier af de fundamentale parametre m KVANT, december
3 og (relateret til hhv. universets middelmassetæthed og den kosmologiske konstant, Box 2). Lyman kanten Scenen er nu sat for at beskrive, hvad vi idag ved om galakser i det tidlige univers. For 10 år siden var kvasarer og radio galakser de eneste objekter man kendte til ved rødforskydninger z 1. Disse objekter er ekstremt lysstærke objekter for hvilke den elektromagnetiske udstråling er domineret af bidraget fra området omkring et centralt, massivt ( M,1 M = solens masse = kg) sort hul. Studiet af sådanne objekter fortæller derfor ikke direkte noget om naturen af typiske galakser i det tidlige univers. Det store gennembrud kom i starten af 90 erne med den såkaldte Lyman kant (eng. Lyman break) metode til at finde stjernedannende galakser ved høje rødforskydninger [5,6]. Lyman kant metoden er baseret på det simple faktum, at fotoner med bølgelængde λ < 91.2 nm har mere energi end 13.6 ev og dermed er i stand til at ionisere brint. Da der er store mængder brint både i selve galaksen og langs synslinien fra galaksen til jorden, så vil stort set alle fotoner med λ<91.2 nm bliver absorberet enten i selve galaksen eller langs synslinien til jorden. Derfor har spektre af stjernedannende galakser en stærk diskontinuitet, kaldet lyman kanten, ved λ = 91.2 nm. For overhovedet at have flux i denne (ultraviolette) del af spektret må galaksen være aktivt stjernedannende. UVfotonerne stammer nemlig fra meget varme, tunge og kort-livede stjerner. Når en stjernedannende galakse observeres ved rødforskydningen z, så vil man observere Lyman kanten ved λ = 91.2 (1+z) nm. For rødforskydninger 3 vil Lyman kanten derfor falde i den del af spektret vi kan observere med optiske teleskoper (kaldet den optiske del af det elektromagnetiske spektrum). For at detektere sådanne galakser optager man dybe billeder i tre optiskefiltre, kaldetu, G og R, der er transperante for lys i afgænsede dele af hhv. den ultraviolette, grønne og røde del af det elektomagnetiske spektrum (se Figur 3). Lyman kant galakserne (som de nu kaldes) kan så relativt nemt identificeres som objekter, der er klare i G og R filterne, men meget svagere i U filteret. G-R farven (defineret som forholdet mellem fluxen målt i G og R filtrene) bruges til at frasortere kolde stjerner og lavrødforskydnings elliptiske galakser som også vilvære svage i U filteret. Lyman kant galakser har en grøn G-R farve, mens kolde stjerner og elliptiske galakser har en rød G-R farve. Siden starten af 90 erne har en gruppe af astronomer, anført af Charles Steidel fra CalTech og Max Pettini fra det Astronomiske Institut i Cambridge, brugt denne metode til at detektere Lyman kant galakser med rødforskydninger i området z= I skrivende stund kender man omkring 1000 Lyman kant galakser. Egenskaberne af Lyman kant galakser er efterhånden velbestemte. De har stjernedannelsesrater i området M per år. Til sammenligning har galakser som Mælkevejen idag stjernedannelsesrater i området 1 10 M per år, så Lyman kant galakser er Box 2. Afstand Den generelle sammenhæng mellem afstanden d og rødforskydningen z er kompliceret. Primært er der mere end een måde at definere afstanden d på i et ekspanderende univers. Man definerer den såkaldte luminositetsafstand udfra den sammenhæng mellem den observerede flux f og den udsendteluminositet L, der gælder i et fladt univers, nemlig f = L 4πd 2 Sammenhængen mellem d og z er bestemt af flere parametre. Jo mere masse, der er i universet, jo mere vil universets udvidelse blive decelereret. Hvis middelmassefylden ρ middel er større end en kritisk værdi ρ kritisk,så vil universet på et tidspunkt standse sin ekspansion og påbegynde en kontraktion. Parameteren m = ρ middel ρ kritisk er derfor vigtig. Hvis der endvidere er en kosmologisk konstant (et emne som fortjener en selvstænding artikel i KVANT og som vi ikke kan komme nærmere ind på her og nu), så vilden kunne få universets ekspansion til at accelerere. Bidraget fra den kosmologiske konstant til energitætheden i universet betegnes. Afstanden d er nu givet ved udtrykket [4] : d = (1 + z) R sin(r/r) for 1/R 2 > 0 r for 1/R 2 = 0, R sinh(r/r) for 1/R 2 < 0 hvor universets krumningsradius R er givet ved 1 R = m c 2 /H0 2. og den radiale koordinat r er givet ved r = c H 0 z 0 dz (1 + z)2 ( m z + 1) z(z + 2) De p.t. mest populære værdier af de vigtige parametre er m =0.3 og = Galakser i det tidlige Univers
4 Figur 3. Lyman kantgalakser. Øverst ses responskurverne for U, G og R filtrene plottet sammen med et modelspektrum for en stjernedannendegalakseved en rødforskydning på z = 3.2. De tre nederste figurer viser (fra venstre mod højre) U, G og R billeder af tre galakser, hvoraf en (i cirklen) er en Lyman kant galakse med en rødforskydning på z = 3.2. Som det ses er galaksen synlig i G og R billederne, men helt usynlig i U billedet. meget kraftigt stjernedannende. Dette er ikke overraskende, da Lyman kant metoden som nævnt per design udvælger stjernedannende galakser, og med den nuværende teknologi er man kun i stand til at detektere de allermest lysstærke galakser i det tidlige univers. Et eksempel på en Lyman kant galakse observeret i U, G og R kan ses i Figur 3. Identifikation af et stort antal Lyman kant galakser ved høj rødforskydning giver os forhåbning om, at vi omsider kan lukke det svælg i vores forståelse af universets udvikling som eksisterer imellem den tid da mikrobølge baggrundstrålingen blev udsendt, og det tidspunkt hvor vi ser de første stjernedannende systemer. Men, og der er et stort men, den metode man har defineret til at søge efter disse objekter er meget restriktiv. Det har som effekt at man altid kun finder objekter som har præcis de egenskaber man leder efter. Dette er en nødvendig fremgangsmåde på nuværende tidspunkt fordi disse objekter ligger lige på grænsen af hvad det er muligt at finde, men det betyder at vi med stor sandsynlighed lige nu har et temmelig skævt billede af hvad der faktisk sker. Spørgsmålet er om disse Lyman kant galakser virkelig er de første trin til galaksedannelse. Er det dem der starter processen, eller er der andre mindre og svagere strukturer som påbegynder en tidligere vigtig process? Man kan opsummere situationen således: Problemerne som højrødforskydnings astronomien altid stå overfor er: 1. Man kan ikke finde et objekt før det begynder at lyse kraftigt nok til at man kan observere det med eksisterende teleskoper. Dette giver en skævhed mod altid kun at finde de største og klareste (og sikkert også mest atypiske) objekter. 2. Man kan kun se det lysende stof, hvilket er en meget meget lille brøkdel af universets masse. Gennem det meste af universets historie styres alle de vigtige processer, via gravitationen, af det mørke stof og af gassen. Spørgsmålet er nu: Er det muligt at finde metoder til at afgøre hvordan, ved alle rødforskydninger, det lysende stof kobler til gassen og til det mørke stof? Heldigvis er svaret ja, men de observationer der skal gennemføres, og de efterfølgende analyser er ikke simple. KVANT, december
5 Hvad kvasarer kan bruges til Som nævnt tidligere er kvasarer ekstremt lysstærke objekter. Derfor kan man relativt nemt detektere kvasarer selv ved meget store rødforskydninger. Rekordholderen er en kvasar, der blev fundet 13. april i år. Denne kvasar har en rødforskydning på z = 5.82, hvilket gør den til det fjerneste kendte objekt i universet (men næppe længe. Se [7] for flere detaljer). De fleste kvasarer har rødforskydning mellem 2 og 3. Hvor kvasarer naturligvis er interessante objekter der kan studeres for at forstå deres egen placering i universets udvikling, så er det ikke desto mindre et faktum, at de har langt større betydning i form af at være neutrale sonder, der gør det muligt for os at studere fordelingen af gas i store sektioner af universet. Man kan nemlig bruge kvasarer til at studere objekter, der befinder sig langs synslinien fra jorden til kvasaren og som derfor absorberer noget af lyset fra kvasaren. Figur 4. Spektre af kvasarerne Q og PG (fra [8]). Figur 4 viser spektrene af kvasarene Q og PG , der har rødforskydning på z=3.63 hhv. z=1.33. Begge kvasarer har en kraftig, bred emissionslinie. For Q har linien en bølgelængde på ca Å(1Å = 0.1nm), mens den for PG har en bølgelængde på ca Å. Denne linie skyldes den rødforskudte Lyman-α emission (λ = 1216 Å) fra ioniseret brint tæt på det sorte hul. På venstre side af Lyman-α emissionslinien er der en skov af absorptionsliner, særligt udpræget i spektret af Q Disse absorptionslinier skyldes, for langt størstedelens vedkommende, Lyman-α absorption af lyset fra kvasaren forårsaget af brintskyer, der befinder sig ved rødforskydninger 0 < z < z kvasar, d.v.s. langs sigtelinien fra jorden til kvasaren. Omådet pådenblå side af kvasarens Lyman-α emissionslinie kaldes af denne grund Lyman-α skoven [8,9]. Studiet af Lyman-α skoven er en yderst givtig metode til at studere, hvordan universet er blevet mere og mere struktureret med tiden. En af grundene til, at der er langt flere absorptionslinier i Lyman-α skoven i spektret af Q end i spektret af PG er, at universet var 8 gange tættere ved z = 3 end ved z = 1. Hovedårsagen er imidlertid, at gassen har udviklet sig i den tid, der er gået fra z = 3 til z =1. Dels klumper gassen sig mere og mere sammen under inflydelse af gravitationen der er den kraft der dominerer på kosmologiens størrelsesskalaer, dels ioniseres gassen. Denne udvikling kan nu modelleres i detaljer via computersimuleringer. Udviklingen indenfor computerteknologien i de seneste 10 år har løftet computersimuleringer af denne art fra spekulationer der blev mødt med stor skepsis, til et vigtigt stykke værktøj for kosmologien. De seneste computersimuleringer benytter hydrodynamiske simuleringer der inkluderer det mørke stof, gas og ionisation af gassen p.g.a. den elektromagnetiske stråling fra stjerner og kvasarer. De to figurer til højre for spektrene i Figur 4 viser hydrodynamiske simuleringer af, hvordan det neutrale brint er fordelt ved z =3ogz = 1. Figurene viser konturer for 26 Galakser i det tidlige Univers
6 søjletætheden af brint (antal brintatomer per arealenhed) for et med ekspansionen følgende volumen af universet. Sidelængden ved z=1 er altså 2 gange større end ved z=3 i fysiske koordinater, så effekten af universets udvidelse er taget ud af sammenligningen. Heraf kan man se, at brintet både ved z =3ogz =1primærter fordelt langs filamenter og at gassen ved z = 1 har samlet sig mere om filamenterne end ved z =3. Manser yderligere, at også inde i filamenterne har gassen ved z = 1 samlet sig i mere kompakte klumper. Fra simuleringerne ved vi således hvordan gassen er koblet til det mørke stof. Simuleringer er imidlertid ikke i stand til at afgøre hvor og hvornår stjerner dannes. Det bedste de kan gøere er på en ret kvalitativ måde sige at galakser for det meste nok dannes hvor gastætheden kommer over en given grænse. For at finde ud af hvorledes lyset (dvs. stjerner og galakser) kobler til gassen og det mørke stof, bliver vi nødt til at finde nogle af de lysende objekter der ejer gassen vi ser som absorberende skyer foran kvasarerne. Især ville vi gerne finde de objekter der ejer de tætteste gasskyer, fordi det er der vi forventer at finde stjernedannelse. Dette ville synes, ved føste øjekast, at være et overkommeligt projekt. Vi ved jo temmelig præcist hvor de er, så det er blot at kigge efter dem. Imidlertid er problemet at de med stor sandsynlighed er meget svagt lysende, og meget små. Vi ønsker altså at lede efter nogle meget svage objekter, ved meget høj rødforskydning, og disse svage objekter ligger klods op ad kvasarer som er de kraftigst lysende objekter i universet. Dette er klart et job som kun kan udføres med de bedste teleskoper i verden. Det første objekt af den art blev fundet i 1993 [10], og til dato er kun 3 blevet identificeret (for et nyligt resume se feks. [11]). Hubble rumteleskopet og det nyeste Europæiske 16 m VLT teleskop er nødvendige for at kunne gøre sig håb om at gøre signifikante fremskridt indenfor dette felt. I den næste artikel i denne serie vil vi afsløre nogle af de allernyeste resultater opnået med netop disse to instrumenter. Referencer: [1] se f.eks. Kolb og Turner, The Early Universe, Wiley. [2] E. Hubble og M.L. Humason, Astrophysical Journal 74 (1931) 43. [3] E. Hubble, Astrophysical Journal 63 (1926) 236. [4] se f.eks. Longair M., 1998, Galaxy Formation, Springer. [5] C. C. Steidel, Proc. Natl. Acad. Sci. 96 (1999) [6] M. Pettini, ASP Conference Series 48 (1998) 67. [7] [8] J. C. Charlton og C. W. Churchill, 2000, Encyclopedia of Astronomy and Astrophysics, MacMillan and the Institute of Physics Publishing. [9] M. Rauch, Ann. Rev. Astron. Astrophys. 36 (1998) 267. [10] P. Møller, S.J. Warren, Astronomy & Astrophysics 270 (1993) 43. [11] J. U. Fynbo, PhD afhandling astro.ifa.au.dk/ jfynbo/publications.html#thesis. KVANT-nyheder Fortsat fra side 21 Er disse eksotiske ioner de foreslåede elektron-boble elektrinoer? Eller blot ioner der stammer fra urenheder i heliumet? Flydende helium eksperter er uenige om, hvordan teorien og de gamle forsøgsdata skal fortolkes og vil lave nye forsøg. Perspektiverne er store, hvis elektronen virkelig kan bryde i stykker må visepådengamle kending i et helt nyt lys. Kilde: Science News 30. september 2000, newton.ex.ac.uk/aip/physnews.501.html#1 Ørsted målinger i verdensklasse Ørsted-satellitten har nu målt på Jordens magnetfelt gennem 1 1/2 år og resultaterne har givet geofysikerne en ny og avanceret model af Jordens magnetfelt. Modellen kom på forsiden af Geophysical Research Letters i midten af november hvilket placerer de danske forskere helt i front i den geomagnetiske disciplin. Der står 27 forskere bag arbejdet med den videnskabelige kortlægning af magnetfeltet og netop denne kortlægning prioriteres højt internationalt. Da Jordens magnetfelt beskytter mod skadelig stråling fra verdensrummet, er det specielt interessant for flyrejsende, søfarere og polarekspeditioner at vide hvilke områder magnetfeltet er svagest i. Visse steder er magnetfeltet aftaget med 10% siden Magsat kortlagde magnetfeltet i Der sidder en videreudvikling af de danske Ørstedinstrumenter på den argentinske Ørsted-2 satellit som opsendes 18. november. Kilde: Pressemeddelelse DSRI 14. november. Verdens laveste temperatur: K Danske og finske forskere har opnået de laveste temperaturer nogensinde. Resultatet findes i en Ph.d. afhandling af Tauno A. Knuuttila på Helsinki University of Technology. De rekordlave temperaturer blev opnået i en prøve af metallet rhodium, som blev kølet til 100 pk (picokelvin). Dette svarer til 0, grader over det absolutte nulpunkt, C, som aldrig helt kan opnås, om end man kan komme tættere og tættere på. Den tidligere verdensrekord blev sat i Helsinki i 1993 og lød på 280 pk. Det forskerteam, der har rapporteret verdensrekorden bestod af Kim Lefmann, Forskningscenter Risø, og Finn Berg Rasmussen, Københavns Universitet, samt fire finske forskere fra Low Temperature Laboratory i Helsinki. Kilde: RISØ, 24. november, KVANT, december
Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereSpiralgalakser - spiralstruktur
Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereKosmologi Big Bang-modellen
Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs merePraktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Læs mereUniverset bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereOpgaver i kosmologi - fra
Opgaver i kosmologi - fra www.borgeleo.dk Opgave 1 - Dopplereffekt - eksempel Et bilhorn i hvile udsender lydbølger, og bølgetoppene udbreder sig med lydens fart v = 340 m/s i alle retninger med bølgelængden
Læs mereKosmologi supplerende note
Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste
Læs mereI dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?
Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres
Læs mereGalakser i det tidlige Univers, II: DLA Galakser
Galakser i det tidlige Univers, II: DLA Galakser Palle Møller og Johan P. U. Fynbo, Europæisk Syd Observatorium, Garching, Tyskland Igennem de sidste 35 år, siden opdagelsen af mikrobølge baggrundstrålingen
Læs mereI dag. Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det?
Galakser 2014 F11 1 I dag Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det? Hvad fortæller simuleringerne os er der nogen forskelle/problemer i forhold hvad der observeres?
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereESA s mikrobølgesatellit PLANCK
ESA s mikrobølgesatellit PLANCK Af Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space, Institut for Rumforskning og -teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Med ESA s Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereAntistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Læs mereI dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser?
Galakser 2014 F5 1 I dag Hvordan karakteriserer vi galakser? Hvorfor er elliptiske galakser elliptiske? Er der afvigelser fra ellipticitet? Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan ser
Læs mereKosmologi. December Michael A. D. Møller. Kosmologi
Kosmologi. December 017. Michael A. D. Møller. side 1/16 Kosmologi Planck-satellittens målinger af den kosmologiske baggrundsstråling. Sådan et billede kan bruges til at måle kosmologiske parametre. Kilde:
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mere26 1/2008 GALAKSERNES OPRINDELSE OG UNIVERSETS DARK AGES
GALAKSERNES OPRINDELSE OG UNIVERSETS DARK AGES Af Johan P.U. Fynbo, Anja C. Andersen, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Når man ser ud i Universet er det
Læs mereStudieretningsprojekter i machine learning
i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereUniversets begyndelse
Universets begyndelse Af Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing, Niels Bohr Institutet Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereIndhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...
Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereÅrets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere
Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereStjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereMælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereMads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereSOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereKVANT Juni. Tidsskrift for Fysik og Astronomi 12. årgang
KVANT Juni 2001 2 Tidsskrift for Fysik og Astronomi 12. årgang PLANETEN MARS OG VÆKSTEN AF ORDEN I UNIVERSET OM BEVIDSTHED, FYSIK OG KOSMOLOGISKE PRINCIPPER PLADS TIL AT BEGÅ FEJL NYHEDER FRA KVANT, AS,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereAstronomernes værktøj
Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereI dag. Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til?
Galakser 2014 F10 1 I dag Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er specielt ved The Bullet Cluster? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til? Hvilke egenskaber for galaksehobe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereAstronomernes kæmpeteleskoper
Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mere... Genopfriskning og overblik
... Genopfriskning og overblik Koordinater, stjernernes bevægelse over himlen Kataloger, databaser Teleskoper, adaptiv optik, lucky imaging Detektorer Fotometri + kalibrering Spektrografer og spektroskopi
Læs mereLuminositetsfunktionen
Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mere2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI
SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne
Læs merePå Fjordklyngerådets vegne Inge Carlskov
Kære alle! På torsdag den 23. november er der åbent hus i landsbykontoret på Værestedet i Låstrup kl. 16.00-19.00. Kom og få en snak om områdefornyelsen, mens I nyder et glas gløgg og æbleskiver. Særlig
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereI dag. Quasar absorptionslinjer. Hvordan er massen fordelt i hobene? Hvad er forskellen på en hob og en gruppe?
Galakser 2014 F9 1 I dag Quasar absorptionslinjer. Hvad er forskellen på en hob og en gruppe? Hvad finder vi i den lokale gruppe, og hvordan bestemmer vi dens masse? Hvad er forskellen på en regulær og
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs merebåde i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.
K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)
Læs mereGAMMAGLIMT EKSPLOSIONER
GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER FRA UNIVERSETS UNGDOM Af Jens Hjorth, Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Stjernehimmelen forekommer uforanderlig. Aften efter
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/65380 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Nielsen, A.B. Title: The spin evolution of accreting and radio pulsars in binary
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mereUdarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.
Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereAfstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden
Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereBlast of Giant Atom Created Our Universe
Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden
Læs mere