Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi

Transkript

1 Vejledning til ansøgningsskema På baggrund af foreliggende oplysninger om projektet udfyldes fanerne, Økonomisk balance, Projektbudget og Risikovurdering. Grå celler udregner automatisk værdier. Skemaet gemmes afslutningsvis som excel-projektmappe (.xls/.xlsx) Kontaktoplysninger for hovedansøger Region/kommune Ansvarlig direktør/afdelingschef Kontaktperson Titel Mail Projektbeskrivelse Projekttitel Aalborg Kommune Bo Pedersen Sara Hedegaard Projektleder Teknologiunderstøttet træning Medvirkende regioner/kommuner Region/kommune 1: Region/kommune 2: Region/kommune 3: Region/kommune 4: Region/kommune 5: [Kommune 6, Kommune 7, Kommune 8, etc.]: Aalborg Kommune Der søges således dispensation fra kravet om minimum 6 kommuner. Det er dog planen, at der skal findes samarbejdspartnere, hvis ansøgningen går igennem. Efter samtale med KL virker dette også til at være muligt.

2 Organisering Antal medarbejdere og borgerforløb i projektet Projektformål Målgruppe Løsningsbeskrivelse Forandringsmodel/teori Det har været vigtigt for Aalborg Kommune, at ansøgningen stimulerer og styrker et innovativt miljø. Der tages udgangspunkt i et forventet samarbejde med andre kommuner og der etableres i projektet derfor følgende organisering: Tværkommunal projektleder: Der tilknyttes en tværkommunal projektleder, som har ansvaret for gennemførelse af projektet, løbende dialog med styrelser og KL, koordinering med evaluator og er den sammenhængende faktor mellem de deltagende kommuner. Innovationsenheden afklarer senere, hvor projektledelsen ligger. Styregruppe: Antal medarbejdere: 23 visitationsmedarbejdere. Derudover undervises 163 hjemmeplejer til at understøtte borgerne i at bruge teknologiunderstøttet træning. Antal borgerforløb: 100 borgerforløb Formålet med projektet er at afklare, om teknologiunderstøttet træning kan supplere og delvis erstatte nuværende indsatser ift. træning, rehabilitering og forebyggelse. Projektet skal højne kvaliteten og effektivisere den forebyggende indsats for borgere, der modtager hverdagsrehabilitering (Serviceloven 83a) gennem teknologiunderstøttet træning. Projektet skal ses i sammenhæng med kommunernes arbejde med træning, forebyggelse og hverdagsrehabilitering ved at afprøve en konkret teknologisk løsning, der understøtter disse indsatser. Projektet har følgende mål: Målgruppen er borgere i eget hjem, der modtager praktisk bistand og/eller personlig pleje, og som samtidig kan profittere af en forebyggende indsats. Der tages ikke udgangspunkt i en bestemt diagnose eller kronikergruppe, men borgerens funktionsniveau. Der tages afsæt i en målgruppe, som er karakteriseret ved at opleve begrænsninger i hverdagen, men som kan udføre daglige gøremål med moderat personlig assistance. Borgere i denne målgruppe kan ved en mindre indsats forbygge et funktionsfald eller vedligeholde nuværende funktionsevne. Målgruppen har få eller ingen kognitive problemstillinger. Træningsforløbene for disse borgere er som Det vil være op til den enkelte ansøgerkommune at vælge en teknisk løsning, som understøtter det overordnede formål og målsætninger for projektet. Generelt skal løsningen muliggøre, at medarbejdere og borgere kan samarbejde om at forebygge funktionstab uden nødvendigt at være fysisk til stede i samme rum. Generelt skal løsningen kunne dokumentere og monitorere borgerens egen indsats. Den teknologibaserede kan eksempelvis have nogle af følgende funktioner: - Sikre overblik ved at have monitorerings- og rapporteringsredskaber (herunder statistikker) - Træningsprogrammer og øvelser tilgengængelig for borger fx via video - Resultatoversigter over den enkelte borgers træning - Feedback og støttende kommunikation gennem beskeder, video, smileys mm - Kalender/aktivitetsdagbog Dette storskalaafprøvningsprojekt er et forandringsprojekt med det mål at udbrede den forebyggende kultur i organisationen og forandre medarbejdernes måde at arbejde på. Den digitale løsning er et middel til at opnå denne kulturforandring hos medarbejderne og dels også borgerne som modtagere af den trænende og forebyggende indsats. Jf. Kotters forandringsteori, er der forskellige elementer, der er særlige vigtige i forandringsprojekter. 1. Der skal der skabes en følelse af nødvendighed: I projektet vil der derfor blive lagt vægt på at få en dialog med medarbejderne (fx. til kick off, hvor medarbejderrepræsentanter inviteres) om behovet for at effektivisere arbejdstilrettelæggelsen, men også hvordan den

3 Erfaringer fra tidligere pilot- og demonstrationsprojekter Ifølge Analyse af digitalt understøttet træning 2014 (udarbejdet af PA Consulting Group for Regeringen, KL og Danske Regioner) viser erfaringer fra tidligere projekter, at der er et økonomisk potentiale ved indførelse af en digital træningsindsats. Indenfor en digital træningsindsats er de erfaringer, der er tilgængelige, dog meget begrænsede, og det har har derfor ikke været muligt at konkludere, hvorvidt at digital understøttet genoptræning er et passende alternativ til de træningstilbud, der udbydes i dag. Det man dog har oplevet er, at borgerne i pilotprojekterne generelt har haft positive erfaringer med at afprøve de forskellige digitale træningsløsninger, og derudover har de også givet udtryk for, at de digitale træningsløsninger bliver oplevet som motiverende. Dette Tidsplan Startdato: d. 1/ Slutdato: d. 31/ Ultimo januar 2016 Lokal organisering, Projekt kick-off. Økonomiske effekter Ikke-økonomiske effekter Milepæl 1 Deadline Milepæl 2 Deadline Milepæl 3 Deadline Milepæl 4 Deadline Milepæl 5 Ultimo april 2016 : Indkøb af teknisk udstyr, uddannelse af medarbejdere/borgere, klargøring af udstyr til borgere og medarbejdere. Ultimo august 2016: Minimum 40 borgere modtager teknologiunderstøttet træning, indsamling og deling af midlertidige erfaringer Ultimo januar 2017: Minimum 100 borgere modtager/eller har modtaget, teknologiunderstøttet træning. Ultimo januar 2017: Midtvejsseminar for deltagende kommuner, midtvejsevaluering af projektet, indsamle og dele viden og erfaring. 100 borgere indenfor målgruppen har modtaget teknologiunderstøttet træning. Ultimo Juni 2017: 100 borgere indenfor målgruppen har modtaget teknologiunderstøttet træning, forankring af metoden i drift. Deadline Det forventes, at borgere blivere mere selvhjulpne gennem mere intensive 12 ugers træningsforløb, som understøttes digitalt. En gennemsnit reduktion pr. borger på 15 minutter pr. uge vil vil betyde, at indsatsen er tilbagebetalt i 2019 (jf. den økonomiske balance). Hertil kommer færre udgifter til sygehusindlæggelse og praktiserende læge. Borgerperspektiv; 1. Mulighed for at modtage en mere fleksibel løsning, der øger borgers funktionsniveau

4 Evalueringsdesign Projektbudget De ikke-økonomiske effekter forventes at blive målt gennem interview og spørgeskemaundersøgelser af borgere og medarbejdere før, under og efter afprøvningen (jf. kravet om måling før, under og til slut). I forhold til de økonomiske mål forventes der at skulle foretages tidsregistreringer. Det skal undersøges nærmere, om der skal etableres kontrol- og interventionsgrupper som supplement til før, under og eftermålingerne. I forhold til at opsamle implementeringserfaringer nedsættes en faglig følgegruppe (se afsnittet om organisering) med deltagelse af de medarbejdere, som udøver den forebyggende indsats (herunder trænende terapeuter). Gruppen skal blandt andet have fokus på levering af service på en ny måde og ændring af mindsettet hos medarbejdere og hos borgere, have fokus på, Se bilag Risikovurdering Angiv mindst de tre vigtigste risici. Udfyld herefter fanen " Risikovurdering " med bl.a. risikoscore og korrigerende handlinger. Angiv der sandsynligheden for, at risikoen vil indtræffe (1: Meget usandsynligt, 5: Meget sandsynligt), betydning af risikoen (1: Lav konsekvens, 5: Høj konsekvens) Risiko 1: Borgere Risiko 2: Medarbejdere Risiko 3: Teknisk løsning [Risiko 4]: Gevinst [Risiko 5]: Fysisk eller psykisk forværring

5

6

7

8 [Risiko 6]: Modstand i organisationen

9 Økonomisk balance Økonomisk balance Indtægter Direkte arbejdskraftbesparelse , , , , ,00 Indirekte arbejdskraftbesparelse - Øvrige besparelser (fx driftsomkostninger, medfinansiering) - Gevinst i øvrige sektorer - Samlede indtægter , , , , ,00 Samlede udgifter Udgifter under projekt Kursusudgifter 1, ,00 licenser ,00 Øgede omkostninger (lønudgifter) ,00 Udgifter efter projekt Indkøb licenser (og 2018 undervisning af øvrige medarbejdere) , , ,00 Drift , , ,00 Samlede udgifter 1, , , , ,00 Nettogevinst -1, , , , , ,00 Akkumuleret nettogevinst -1, , , , , ,00 Break-even point År

10 Projektbudget Projektbudget Direkte udgifter Total Løn til eget personale (ekskl. projektledelse) Projektledelse Teknologi Andre varer og materialer 0 Tjenesteydelser 0 Kursusaktiviteter Rejser, befordring og kørsel 0 Evaluering og revision (udført af eksterne konsulenter) Andet 0 Samlede udgifter Udgifter i alt Heraf tilskud fra Heraf egenfinansiering

11 Risikovurdering Risikovurdering Vigtigste risici vedr. fx organisation, teknisk løsning, leverandør, interessenter, kvalitet og gevinster Risiko Sandsynlighed (1-5) Konsekvens (1-5) Risikoscore Risiko 1: Borgere Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Modstand fra borgerne Korrigerende handling(er) Gennemarbejdet intro + forventet udfald præsenteres for borgerne Risiko 2: Medarbejde Risiko 3: Teknisk løsning Modstand fra medarbejderne - der forventes dog stor velvillighed da tiltaget efterspørges af medarbejderne selv Dækningsproblemer Kick off møde it. Arb. Gruppe [Risiko 4]: Gevinst Nul gevinst Indledende screening, der fastslår om der kunne være en effekt ved deltagelse i projektet [Risiko 5]: Psykisk eller fysisk forværring [Risiko 6]: Organisering 3 4 7,8 Tab af borgerne, der pga fx blodprop flyttes fra F2 eller F3 til F4, hvorefter de ikke længere har et rehabiliteringspotentiale Modstand i forhold til indførelse af koncept Der kan ikke korrigeres for pludselige hændelser (overvågning af psykisk og fysisk tilstand på borgere) Handlingsplan over forløb