Digital træning. Evaluering af et afprøvningsprojekt

Transkript

1 Digital træning Evaluering af et afprøvningsprojekt Oktober

2 Indhold 1. Baggrund og formål Formål Den teknologiske løsning Data og metoder Resultater Effekter for borgerne Målgruppen Gennemførelsesgrad og varighed af træningsforløb Opnåelse af træningsmål Motivation og træningsindsats Aktivitetsniveau Fleksibilitet i træningen IT-aspekter ud fra et borgerperspektiv nes tilfredshed generelt Effekter for organisation og medarbejdere Administrationsmodulet og app ens funktionaliteter Monitorering af borgers træningsindsats Samarbejde med hjemmeplejen IT-aspekter ud fra et organisatorisk perspektiv Generel tilfredshed hos medarbejderne Økonomi og effektiviseringer Effektive træningsforløb Konklusion

3 1. Baggrund og formål 1.1 Formål SÆH-udvalget godkendte den 28. januar 2016 igangsættelse af et afprøvningsprojekt, der skal afklare, om digital understøttet træning kan være et virtuelt træningstilbud i Hjørring Kommune. Digital træning i denne sammenhæng skal forstå som en app, der skal understøtte og motivere borgere til selvtræning. Afprøvning af digital træning har fundet sted i perioden april 2016 til juni Formålet med projektet har været at få afdækket, om digital træning kan højne kvaliteten og effektivisere den forebyggende indsats for borgere, der modtager træning og/eller hverdagsrehabilitering. Herunder om digital træning kan supplere og delvis erstatte nuværende indsatser ift. træning og rehabilitering projektet. Projektet har haft følgende overordnede mål: At borgernes motivation og ansvar for egen træning og rehabilitering øges, samt at borgerne oplever øget livskvalitet og sundhed. At medarbejderne kan tilrettelægge et bedre tilbud til borgerne, fordi medarbejderne får mulighed for at følge op på borgers træningsindsats via app'en og fx kan reagere ved manglende træningsaktivitet. At kommunen får en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse (mindre vejtid, færre besøg) og kan udsætte eller nedsætte behovet for sundheds- og plejeydelser hos borgere i målgruppen. Projektet har været forankret i Træningsenheden hos de trænende terapeuter. Det har været målet at inkludere ca. 30 borgere, som skulle afprøve digital træning som en del af deres træningsforløb. Det har været frivilligt for borgerne at deltage i afprøvningen. Denne evaluering er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af leder og medarbejdere (terapeuter) fra træningsenheden samt velfærdsteknologiteamet. 1.2 Den teknologiske løsning Den teknologiske løsning er leveret af firmaet AidCube og består af en app, som muliggør, at medarbejdere og borgere kan samarbejde om træningen hos borgeren uden at være fysisk til stede i samme rum. App'en indeholder forskellige funktioner, som motiverer borgeren til selvtræning, og medarbejderne kan via en tilhørende webportal følge med i og støtte op om borgerens træningsindsats. en får udleveret en tablet med en app, som bl.a. indeholder en træningsdagbog, motiverende statistik, påmindelser til borgeren, bibliotek med øvelser og videoer mm. 1.3 Data og metoder Evalueringen baserer sig på følgende data og metoder. Metode Deltagere Formål Fokusgruppeinterview med medarbejderhedehed, 4 medarbejdere fra Træningsen- Vurdering af medarbejdertilfreds- borgertilfredshed og økono- 3

4 Interview af borgere Online spørgeskema til medarbejdere Data opsamlet i Aidcube Efter afsluttet forløb har terapeuten interviewet borgeren med udgangspunkt i et skema med 5 overordnede spørgsmål. Efter afsluttet træningsforløb har medarbejderen udfyldt et online spørgeskema mhp. evaluering af det konkrete forløb. I Aidcube opsamles data om de enkelte borgers træningsindsats. miske effekter Vurdering af borgertilfredshed. Vurdering af medarbejdertilfredshed, borgertilfredshed og øk. effekter Måling af borgernes træningsindsats Derudover har der løbende været afholdt møder i projektgruppen, som har bestået af medarbejdere og leder fra Træningsenheden. I henhold til forvaltningen strategi for velfærdsteknologi og digitalisering evalueres der på fire parametre: (livskvalitet), medarbejder (arbejdsmiljø), økonomi (effektivisering) og teknologi (funktionalitet). Organisation og medarbejder Erfaringerne og anbefalingerne uddybes i det efterfølgende med udgangspunkt i de fire evalueringspunkter. Evalueringspunktet teknologi indgår i de to evalueringspunkter om effekter for borger og effekter for medarbejdere/organisation. Teknologi Økonomi Det skal understreges, at evalueringen baserer sig på et relativt lille antal borgere og medarbejdere, hvorfor de fremhævede resultater skal tages med forbehold, da der ikke er tale om en stor repræsentativ afprøvning. Det skal desuden understreges, at en stor del af tilbagemeldingerne fra spørgeskemaundersøgelsen til medarbejderne beror på svar fra én medarbejder, som havde holdtræning. Der er ikke foretaget en vægtning af besvarelserne, som tager højde for dette, hvilket betyder, at denne medarbejders tilbagemeldinger får en relativ stor betydning for den samlede evaluering. 4

5 2. Resultater 2.1 Effekter for borgerne Effekterne for borgerne ved at anvende digital træning er undersøgt, herunder borgernes tilfredshed, træningseffekt, og borgernes brug af app en Målgruppen Målgruppen i projektet har været borgere, der kunne profitere af digital træning dvs.: - e, der er motiveret for digital træning - e, der er digitale modne, dvs. kan betjene en Ipad og app en. - e, der er visiteret til træning i regi af Træningsenheden/sundhedscentret. Der har endvidere været fokus på at udvælge borgere, som ikke ønsker at træne på Sundhedscentret og ikke ønsker hjemmebesøg af terapeut med henblik på at kunne tilbyde dem et digitalt træningsforløb med selvtræning via app. Det kan fx være borgere med psykiske problemer. e med træning i sundhedscentret og terapeutbesøg i hjemmet har dog også været inkluderet i projektet. Der har ved inklusion af borgere ikke været fokus på at udvælge borgere med specifikke diagnoser, men i stedet har der været fokus på borgers funktionsniveau. I projektet start var der fokus på at få inkluderet borgere i hjemmetræning (servicelovens 83a). Det viste sig dog at være svært at finde tilstrækkelig mange borgere i hjemmetræningsregi, og derfor blev målgruppen udvidet til at omfatte borgere med genoptræningsplan (sundhedsloven 140) og senere i projektet blev målgruppen igen udvidet til alle relevante borgere i et træningsforløb i regi af sundhedscentret. Ved afslutning af testforløbet er fordelingen således, at 89% af borgerne er bevilliget genoptræning (Sundhedslovens 140) og 21% er bevilliget hjemmetræning (Servicelovens 83a). Og nogle borgere er bevilliget begge dele. Læringen fra projektet er således, at det er vanskeligt at finde egnede borgere i hjemmetræningsregi (servicelovens 83a), fordi disse borgeres funktionsniveau er for lavt. Desuden nævner terapeuterne, at der er relativt få egnede øvelser i app en til denne målgruppe. Fakta om projektet 46 borgere har afprøvet digital træning, og 20 medarbejdere har været involveret. Evalueringen baserer sig på 29 borgere. 81% af borgerne i projektet har gennemført træningsforløbet som planlagt. ne været mellem 37 og 89 år. Gennemsnitsalderen har været 69 år. Der har været tilknyttet borgere i forskellige forløb. Hvilken træning er borger tilknyttet: Som det fremgår ovenfor, har 9 borgere været tilknyttet holdtræning, 10 borgere tilknyttet individuel træning og 4 borgere tilknyttet hjemmetræning. Heraf har nogle borgere været tilknyttet flere typer træningsforløb. e i hjemmetræning er interessant, da denne træning foregår i borgers eget hjem, hvorfor 5

6 øget selvtræning vil reducere terapeuternes tid brugt på hjemmebesøg. Men som nævnt ovenfor, har det været vanskeligt at inkludere denne målgruppe i forløb med digital træning. Individuel træning er for borgere, der kommer i sundhedscentret og træner samt selvtræner i eget hjem derimellem. Nogle af borgerne får også træning i eget hjem af terapeuten, hvorfor øget selvtræning vil kunne reducere terapeuternes ressourcer til hjemmebesøg og/eller øge effekten af træningen. Erfaringen med individuel træning er, at det er en egnet målgruppe til digital træning. Digital træning har også været afprøvet på neurohold, som er for mennesker med f.eks. erhvervet hjerneskade. Erfaringen er, at kun er egnet til meget få i den målgruppe, da holdet ofte er meget heterogent, og det ofte kræver en stor indsats af netværk for, at borger kan bruge appen. Digital træning vil være mere egnet til fx ryghold, hvor borgernes funktionsniveau er mere ensartet, og det derfor vil være mindre ressourcekrævende for terapeuten at lave træningsprogrammer og oplære borgerne i app en. Digital træning kan derfor være et udmærket redskab for borgere i holdtræning, hvis der tages afsæt i nogle hold, hvor målgruppen har et nogenlunde kognitivt funktionsniveau og er heterogene som hold. Generelt har det været vanskeligt med digital træning til borgere med fx demens, erhvervet hjerneskade mm., idet der kræves et vist kognitivt funktionsniveau for at betjene Ipad en og app en. Erfaringer viser dog, at pårørende kan støtte op i disse tilfælde. Terapeuterne giver udtryk for, digital træning kan udvide målgruppen, fordi de ved hjælp af digital træning kan nå borgergrupper, som ikke har mulighed for at møde frem på sundhedscentret (fx KOL borgere). Terapeuterne fremhæver også, at de kan fastholde nogle i et træningsforløb, hvor borgerne før kun fik sporadisk træning. En terapeut udtaler, at hun vælger de borgere, hvor hun er i tvivl om de får træning nok. Terapeuterne fremhæver desuden, at digital træning med fordel vil kunne anvendes som erstatning til borgere i et kort træningsforløb. Samt at digital træning med fordel kan anvendes på midlertidige pladser. Summa summarum; målgruppen bør ikke vurderes for snæver og kan i princippet involvere mange forskellige typer borgere. Den digitale træning bør være udgangspunkt for al rehabilitering, men med undtagelser af de borgere som kognitivt ikke vil kunne deltage. Målgruppen bør være borgere med et nogenlunde kognitivt funktionsniveau, og borgere i hjemmetræning (serviceloven 83a) vurderes ikke som primær målgruppe. Såvel borgere i individuelle forløb som holdforløb vil kunne inkluderes. Der er ikke ret mange der dømt ude, fordi appen er designet som den og er nem at bruge, citat terapeut. Det anbefales, at digital træning altid, og at der således laves en individuel vurdering ift. digital træning hver gang et træningsforløb med en borger startes op Gennemførelsesgrad og varighed af træningsforløb Medarbejderne har ved alle digitale træningsforløb vurderet gennemførelsesgraden. Besvarelsen viser, at 81% af borgerne i digital træning har gennemført træningsforløbet, mens 19% har afsluttet forløbet før tid. Der er forskellige årsager til, at borgerne har afsluttet før tid. Nogle har ikke kunnet lære at anvende appen på Ipad en, andre har ikke været motiveret til digital træning og andre har haft et fald i funktionsevne og har dermed ikke kunnet træne så meget som tidligere. Ud fra denne undersøgelse kan det ikke konkluderes, om gennemførelsesgraden er høj eller lav, da det vil kræve en sammenligning med gennemførelsesgraden for almindelige træningsforløb. Varighed af træningsforløbene er også undersøgt. 6

7 Varighed på digitale træningsforløb Antal forløb 0 4 uger 8 uger 10 uger 12 uger 13 uger 19 uger Som det fremgår ovenfor, har de fleste forløb har en varighed på 10 eller 12 uger. Da der ikke er statistik for almindelige træningsforløb, er det ikke muligt at vurdere, om de digitale træningsforløb afviger. Sammenholdes længden på træningsforløbene med, om de opsatte mål er nået, er der en indikation på, at borgere i 8 ugers i mindre grad har nået de opsatte mål ift. borgere i længere forløb Opnåelse af træningsmål Medarbejderne er blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at træningsmålene er opnået med digital træning. I hvilken grad er de opsatte mål for denne borgers træningsforløb opnået? Som det fremgår ovenfor, så er det terapeuterne overvejende vurdering, at borgerne med digital træning generelt opnår de opsatte mål for træningsforløbet. Da der ikke er data for, hvorvidt borgerne opnår målene i almindelig træningsforløb, er medarbejderne i stedet blevet spurgt, hvorvidt det særligt er appen, der har medvirket til, at målene er nået. I hvilken grad vurderer du, at det særligt er app'en/systemet, som har medvirket til, at borger har nået sine mål? 7

8 Medarbejderne giver som nævnt udtryk for, at borgerne med digital træning generelt opnår de opsatte mål for træningsforløbet, men de fleste medarbejdere svarer samtidig, at ikke er særligt den digitale træning, der har medvirket til dette. Dog konkluderer 23% af medarbejderne, at det særligt er appen, der har medvirket til at nå målene, hvilket henleder opmærksomheden på, at digital træning for nogle borgere har gjort en forskel. Det er med digital træning også muligt at give borgere et andet tilbud, som gør, at borgernes kan fastholdes i et træningstilbud. Hun har fået trænet mere end ellers, da hun ikke ville på Sundhedscentret og sandsynligvis ikke være gået med til at have terapeutbesøg ugentligt, citat terapeut Motivation og træningsindsats nes motivation og træningsindsats underbygger påstand i forrige afsnit om, at nogle borgere særligt profiterer af digital træning. ne er blevet spurgt om, hvad skærmen (Ipad en) har betydet for deres lyst til at træne. Nogle borgere svarer, at digital træning ikke har gjort den store forskel ift. deres lyst til at træne, men størstedelen af borgerne svarer, at det har øget deres motivation for at træne, og at de har trænet mere, end de ville have gjort med øvelser på papir. Flere borgere angiver feedback funktionen i app en med smileys som en motivationsfaktor. Andre borgere angiver, at terapeutens mulighed for at overvåge borgers træning øger motivationen. Videoøvelserne i app en fremhæves som lette at forstå og som mere motiverende end øvelser på papir. Mange borgere fremhæver, at Ipad en har været en god påmindelse om, at de skal gennemføre træningsøvelserne. Det (digital træning) giver større lyst, fordi jeg gerne vil have en grøn smiley, citat borger. Jeg er blevet motiveret af, at terapeuten har kunnet se, at jeg laver noget derhjemme, citat borger. Terapeuterne mulighed for at overvåge borgers træningsindsats anser de fleste borgere som positivt, fordi det øger deres motivation for at træne. Nogle borgere synes dog ikke om denne overvågning, hvilket har foranlediget, at de ikke har ønsket digital træning. Generelt vurderes monitoreringen dog positivt ift. borgeres motivation og træningsindsats Aktivitetsniveau Den træning, som borgeren gennemfører i appen, registreres. Denne dokumentation af den faktiske træningsindsats giver mulighed for, at terapeuten har bedre mulighed for at vurdere og følge op på den enkelte borgers træningsindsats. Som nævnt ovenfor er der også nogle borgere, som bliver motiveret for mere træning, når de ved, at der er en terapeut, der holder øje med deres træningsindsats. For at få en vurdering af borgernes aktivitetsprocent og dermed om de følger det fastlagte træningsprogram, kan der i webportalen, som terapeuterne har adgang til, laves et udtræk af alle de borgere, der har anvendt Aidcube. Det kan være et udmærket redskab til overblik for terapeuterne. 8

9 Aktivitetsprocent for indviduelle forløb (træningsdage ud af mulige dage) Som det fremgår, er der en stor variation i aktivitetsprocenten. Den gennemsnitlige aktivitetsprocent er på 66%. Går man bag om tallene, så fremgår det, at borgere med en aktivitetsprocent på 100, har haft ganske få mulige træningsdage (i alt 1-2 træningsdage). Tallene dækker desuden over, at størstedelen af borgerne har trænet med appen mellem 15 og 80 dage. Den borger, der har trænet flest dage, har anvendt app en til træning i 117 dage ud af 138 mulige træningsdage. Der kan være flere årsager til, at nogle borgere har en lav træningsprocent. Det kan skyldes, at de ikke er motiveret for træning generelt, men det kan også skyldes, at de ikke ønsker digital træning. Som det fremgik tidligere, så skyldes frafaldet af borgere i digital træning begge dele. Neden for er angivet aktivitetsprocenten for de borgere, der har trænet på neurohold på sundhedscentret. Aktivitetsprocent for neurohold (træningsdage ud af mulige dage) Aktivitetsprocenten er i gennemsnit 67%. Det er terapeuternes vurdering, at det er lidt nemmere at introducere digital træning til borgere i holdforløb, idet der kan laves en fælles introduktion i appen for holdet. Ulempen er imidlertid, at ikke alle på holdet kan profitere af digital træning. Som nævnt tidligere så er erfaringen, at det er egnet til homogene hold og til borgere med et nogenlunde kognitivt funktionsniveau. Aktivitetsprocenterne er vanskelige at fortolke isoleret set, da man ikke kan vide, hvor meget borgerne havde trænet uden appen og om de har trænet kvalitativt bedre med appen end ellers. Men det kan konkluderes, at størstedelen af borgerne har anvendt appen, og at den for mange borgere øger motivationen til at træne. ne er blevet direkte adspurgt om, hvorvidt træning med app en har hjulpet dem. Til dette svarer næsten alle borgerne, at træningen har hjulpet dem, og næsten en fjerdedel svarer, at appen i høj grad har medvirket til, at målene er nået. 9

10 2.1.6 Fleksibilitet i træningen Fordelen ved digital træning er, at det er en mere fleksibel måde at træne på. Nogle borgere kan ikke holde ud til at være en hel dag for at træne i Sundhedscentret. ne kan fx dele deres træning op over en hel dag. Det er også en fordel for, at borgere fx kan selvtræne i en uge og kun få besøg hver anden uge. Det er også muligt at tilbyde træning til borgere, som ellers ikke vil kunne deltage, fordi de ikke kan/vil møde op i sundhedscentret eller ikke ønsker hjemmebesøg af terapeut. Det kan fx være borgere med psykiske problemstillinger. Erfaringen fra projektet er dog, at dette element med øget fleksibilitet ikke er udnyttet til fulde, hvilket hænger sammen med projektets relativ korte varighed IT-aspekter ud fra et borgerperspektiv Træningsenheden har udlånt tablets (ipads) til de borgere, der har været med i projektet. Disse ipads har været klargjort med app en til digital træning, og ipad en har været låst på appen, således at borgerne ikke har kunne benytte andre af ipad ens funktionaliteter. Medarbejderne er blevet spurgt om deres vurdering af borgernes tilfredshed med app en: Hvor tilfreds vil du vurdere, at pågældende borger har været med app en? Som det fremgår af grafen, så vurderer medarbejderne borgernes tilfredshed relativt højt, idet 70% vurderes at være tilfreds eller meget tilfredse. De fleste borgere har ikke haft nævneværdige udfordringer med at betjene ipad en og app en. En medvirkende årsag til dette har været, at der kun er inkluderet borgere, som er vurderet som digital monde og samtidig har været motiveret for digital træning. Enkelte borgere påpeger dog, at de har haft vanskeligt ved at bruge tablet og app. Problemerne har bl.a. været: - Generel IT-usikkerhed, fx for at trykke på noget forkert - ipad en er løbet tør for strøm og er gået ud af låst tilstand - ipad en har krævet sikkerhedsopdateringer af enten styresystem eller app en til digital træning. I sidstnævnte tilfælde har projektlederne i fællesskab med Træningsenheden indsamlet alle ipads og opdateret disse. ne har generelt ros til terapeuterne for en god vejledning omkring brugen af tablets og app. Hjemmeplejen har i nogle enkelte tilfælde også vejledt og støttet borgerne i at bruge tablet og app. Nogle borgere har desuden fået hjælp af familie og pårørende. 10

11 2.1.8 nes tilfredshed generelt Jævnfør medarbejdernes og borgernes udsagn udtrykker de fleste borgere tilfredshed med digital træning, selv om der også borgere, for hvem det ikke har øget deres lyst til at træne. De fleste borgere synes, at tabletten med app en er nem at bruge. Det har øget borgernes motivation for træning, og for nogle borgere har det været særligt medvirkende til, at de har nået de opsatte træningsmål. Alt i alt er borgernes overvejende positive og der er indikatorer på, at digital træning for nogle har en særlig god effekt. Det vurderes dog, at der stadig er et uudnyttet potentiale for borger ift. at bruge digital træning som en mere fleksibel og effektiv træningsform. For at få en indikation på borgernes tilfredshed og motivation for digital træning, er borgerne i projektet blevet spurgt om, hvorvidt de ville fortsætte med app en efter endt træningsforløb. Alle borgere kan nemlig downloade app en for 25 kr. pr. måned. en skal selv afholde denne udgift efter endt træningsforløb. e vil efter endt træningsforløb ikke længere være tilknyttet et kommunalt træningsforløb, og der vil ikke være en terapeut tilknyttet ift. at monitorere borgers træningsindsats. Men borger kan stadig udføre de træningsøvelser, der ligger i app en. Til dette spørgsmål svarer 23%, at de gerne vil fortsætte med at træne med app en og betale 25 kr. pr. måned herfor efter afsluttet træningsforløb i regi af sundhedscentret. Dette indikerer, at der er en vis motivation og tilfredshed med app en. Men det understreger også, at det primært er et redskab til anvendelse i forbindelse med et træningsforløb. De borgere, som er motiveret af, at terapeuterne kan monitorere borgers træningsindsats, vil ikke i samme have motivation for at købe app en efter endt forløb. Endvidere kan medarbejderne heller ikke tilpasse et træningsprogram til borgerens behov. 2.2 Effekter for organisation og medarbejdere De organisatoriske og medarbejdermæssige konsekvenser ved indførelse af digital træning har været undersøgt Administrationsmodulet og app ens funktionaliteter Medarbejderne er blevet bedt om deres generelle vurdering af app en og dens funktionaliteter. Hvor tilfreds er du som medarbejder med app'en/systemet og dens brugervenlighed og funktionalitet? Som det fremgår, er terapeuterne generelt tilfredse med løsningen. Overordnet set er terapeuterne positive ift. mulighederne for at optimere træningsindsatsen med borgeren via en app til digital træning, hvor terapeuterne kan tilrettelægge et træningsprogram og løbende monitorere borgers faktiske træningsindsats i modsætningen til et træningsprogram, som udleveres på papir som er alternativet til den digitale løsning. I forhold til i projektet anvendte løsning (Aidcube) har terapeuterne generelt været positive. 11

12 Der er ikke ret mange borgere, der er dømt ude fordi app en er designet som den er og er nem at bruge, citat terapeut. Der har været et fint samarbejde med leverandøren ift. ønsker til forbedringer. Løsningen er således løbende blevet forbedret i projektet, bl.a. på baggrund af udviklingsønsker fra terapeuterne. Der er dog stadig elementer i løsningen, som kunne være bedre. Som et af de væsentligste problemer nævner terapeuterne, at øvelsesbiblioteket er uoverskueligt, og at det derfor er vanskeligt at finde relevante øvelser. Her ville det være en fordel med et optimeret søgesystem. Nedenfor er terapeuterne feedback til løsningen sammenfattet. Terapeuternes feedback ift. IT-løsningen (AidCube) Fordele Programmet er intuitivt at bruge Mulighed for løbende opfølgning på borgers træningsindsats, fx ugentlig opsummering. Mange øvelser i øvelsesbiblioteket, og mulighed for selv at lægge øvelser ind, fx video. Øvelserne kan deles med alle kommuner. Videoøvelser er godt (nogle borgere er for svage til at klare det uden video). Nem at rette øvelserne til Ulemper Kræver øvelse og rutine ift. at lave et digitalt træningsprogram i administrationsmodulet. Øvelsesbiblioteket er uoverskueligt, og det er svært at fremsøge relevante øvelser til et træningsprogram. Kan ikke sætte gentagelser ind, og at træningen skal foregå bestemte dage Tidskrævende selv at lave video til træningsprogrammet. Og de personlige videoer er ikke integreret ordentligt. Et komplet ugeskema vil være godt. Mangler flere øvelser ift. hverdagsaktiviteter. Som det fremgår ovenfor, så er mange gode funktionaliteter i løsningen, men der er også en række forslag til forbedringer af den tekniske løsning. Ved en eventuel fortsat udbredelse af konceptet digital træning skal der derfor tages stilling til hvilke løsninger, der skal vælges fremadrettet. Erfaringen fra projektet er, at der sandsynligvis vil skulle anvendes flere forskellige løsninger, såfremt alle borgergrupper skal kunne rummes i digital træning. De digitale løsninger på markedet adskiller sig blandt andet ved, at nogle løsninger primært henvender sig fysioterapeuter (genoptræningsøvelser), men andre primært henvender sig ergoterapeuter (daglige aktiviteter) Monitorering af borgers træningsindsats Den digitale træning har i projektet været anvendt som et supplement til normal træning. Det vil sige, at borgerne er kommet som ellers på sundhedscentret eller terapeuten er kommet i borgers hjem. Imellem samtalerne med sundhedscentret/terapeuten har borgeren anvendt app en, hvor træningsøvelserne er tilgængelige for borger. Terapeuterne lægger stor vægt på, at de med digital træning kan følge med i borgers træningsindsats. Der er således konkret dokumentation for, hvor meget borger træning, og om borger gennemfører det aftalte træningsprogram. Det giver et bedre grundlag for en diskussion med borgeren om træningen. Terapeuterne har også brugt at kontakte borgerne mellem samtalerne for at få en dialog med borgeren, hvis der opleves et træningsdyk hos borgeren. Der er således mulighed for en løbende og tæt opfølgning på borgeres træning. 12

13 Jeg har på holdtræningen brugt statistikkerne til at snakke med borgerne om, hvad der ligger til grund for manglende træning. F.eks. hvis jeg kan se, at borger ikke laver den øvelse så meget er det så, fordi borger synes den er svær? Præmissen er, at vi følger med, og det er ok, citat fra terapeut En digital løsning giver mulighed for at understøtte borgerens egne kompetencer og frihed til selv at kunne vælge, hvornår det kan passe borger at udføre træning. De er således ikke afhængige af en tid i Sundhedscentret eller ventetid med transport, som ofte kan være opslidende for eksempelvis en borger med KOL. Som borger får dermed mulighed for at bruge kræfterne på andre ting på trods af deres træningsforløb. En digital løsning giver mulighed for at understøtte borgers ejerskab over egen situation på trods af f.eks. sygdom og genoptræning. Digital træning understøtter hjælp til selvhjælp og egenmestring, hvor borgeren får mulighed for at tage større ansvar for eget helbred og træning. Digital træning giver således fere mulighed for en papirløsning, hvor terapeuterne ikke kan vide, om borger træner og med hvilke gentagelser Samarbejde med hjemmeplejen Hjemmeplejen er blevet orienteret om digital træning, men har ikke derudover været involveret. Der er dog tilbagemeldinger på, at hjemmeplejen i nogle tilfælde har hjulpet borgerne med digital træning. En terapeut udtaler, at hjælperne på et plejehjem blev glade for, at de nemmere kunne hjælpe borgeren med øvelserne. En anden terapeut udtaler, at det kan fremme samarbejdet, jf. citat nedenfor. Det kan være et hjælpemiddel til at få hjemmeplejen på banen og det er intelligent design, der er intuitivt at følge, citat terapeut. Hjemmeplejen kan hjælpe i gang og kan understøtte den træning, der alligevel skal ske, citat terapeut. En anden terapeut siger endvidere, at hjemmeplejegruppen har budt ind med relevante borgere. Dette indikerer, at hjemmeplejen spiller en vigtig rolle i forhold til udbredelse og implementering af digital træning. Tilmed kan digital træning endda understøtte et tættere samarbejde mellem terapeuterne og hjemmeplejen og hjemmetræning IT-aspekter ud fra et organisatorisk perspektiv I sidstnævnte tilfælde har projektlederne i fællesskab med Træningsenheden indsamlet alle ipads og opdateret disse. Dette er dog ikke en holdbar løsning i en implementering, hvor der skal udlånes et større antal enheder til borgerne. Såfremt konceptet digital træning skal rulles ud i større skala med udlån af kommunalt It udstyr, så skal dette kunne opdateres remote (fjernadgang) via centralt styret management system (MDM). Dette kræver dog investering i nye androidbaserede tablets, da ipads (ios styresystem) ikke kan lægges ind i kommunens nuværende MDM-løsning. En anden løsning kunne være, at borgerne selv forpligtes til at stille udstyr til rådighed. På nuværende tidspunkt vurderes det dog, at de færreste af borgerne i målgruppen har tablets i dag. Det anbefales desuden, at digital træning koordineres med andre tilsvarende digitale tilbud (fx telemedicin), hvor der stilles udstyr til rådighed for borgerne. For borgere bliver det uoverskueligt at have flere tablets med forskellige løsninger Generel tilfredshed hos medarbejderne For at få medarbejdernes samlede vurdering, er de blevet spurgt om deres generelle tilfredshed. 13

14 Alt i alt, hvor tilfreds er du så med app'en/systemet og denne måde at tilrettelægge træningsforløb på? Som det fremgår, er medarbejderne generelt tilfredse med digital træning og den løsning, der har været afprøvet. Kun 2 medarbejdere (7%) er mindre tilfreds. Dette understreger, at medarbejderne har motivation for at arbejde med digital træning, hvilket er en vigtig forudsætning for en evt. videre afprøvning og implementering. 2.3 Økonomi og effektiviseringer Et af målene har været at få afprøvet, om digital træning kan være et redskab til at skabe effektiviseringer ift. fx reduceret vejtid, mere effektive forløb mm Effektive træningsforløb Et af målene har været at undersøge, om nogle af træningsforløbene kunne blive mere effektive med digitale træning (selvtræning) i form at kortere og mere intensive træningsforløb, og digital træning dermed kunne frigøre tid hos terapeuterne. Hypotesen har været, at digital træning kan frigøre tid i form af færre besøg og dermed også mindre transport tid for terapeuterne ifm. besøg i hjemmet. Har app'en medvirket til, at træningsforløbet er blevet kortere end ellers for pågældende borger? Som det fremgår ovenfor, så har den digitale træning ikke bidraget til kortere forløb. Dette skal ses i sammenhæng med nedenstående spørgsmål, hvor terapeuterne er blevet bedt om at vurdere, om digital træning har erstattet eller suppleret den almindelige træning. Hvordan har den digitale træning været anvendt? 14

15 Som det fremgår ovenfor, så har app en (og dermed selvtræningen) været anvendt som supplement til den træning, som terapeuterne vil have gennemført sammen borger alligevel. Den digitale træning har kun i meget lav grad bidraget til at erstatte fysiske besøg hos borgerne, og dermed har der heller ikke været en reduktion/besparelse i terapeuternes transporttid. Terapeuterne er også blevet spurgt i spørgeskema om, hvorvidt det har effektiviseret deres arbejde ift. introduktion/oplæring af borger, tid på transport til/fra borger, tid hos borger, opfølgning på træningsforløb, dokumentation. Besvarelserne er entydige og viser, at de bruger den samme tid tenderende til lidt mere tid med digital træning. At nogle udtrykker, at der bruges lidt mere tid, skyldes formentlig, at systemet er nyt for medarbejderne, at de derfor skal bruge ekstra tid på at sætte sig ind i systemet. Det kan derfor ikke konkluderes, at den digitale træning har effektiviseret arbejdet, idet terapeuterne i samme grad som hidtil har brugt transporttid og tilstedeværelsestid sammen med borger om træningen. Det kan heller ikke konkluderes, at træningsforløbene er blevet mere effektive i form af kortere forløb end normalt. Der er dermed ikke belæg for i denne afprøvning at konkludere, at digital træning frigiver tid for personalet og dermed skaber besparelser på kort sigt. Men det kan heller ikke konkluderes, at det ikke er muligt på lang sigt at skabe effektiviseringer og fx reducere udgifterne til kørsel ved mere digital træning. Varigheden af denne undersøgelse har nemlig ikke muliggjort implementering i bund af digital træning. Der anses stadig at være et væsentligt uudnyttet potentiale i digital træning i forhold til at skabe mere fleksible og effektive og arbejdskraftbesparende træningsforløb. Det vil dog kræve en længere periode for afprøvning og implementering. Valget af målgruppe i dette projekt har også haft betydning for, at den digitale træning ikke har medført tidsmæssige og dermed økonomiske gevinster. 15

16 3. Konklusion Formålet med projektet har været at afprøve et redskab til træning, som kunne supplere og erstatte nuværende træningstilbud mhp.: At øge borgernes motivation og ansvar for egen træning, og at borgerne oplever øget livskvalitet og sundhed At kunne tilbyde og tilrettelægge et bedre kvalitativt tilbud til borgerne At kommunen får en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet med mindre vejtid, færre besøg. nes motivation og ansvar for egen træning er øget for de borgere, der har haft evne og lyst til digital træning. Disse borgere har oplevet det som et motiverende redskab, der øger deres lyst at træne. ne angiver flere årsager, herunder at terapeuterne kan holde øje med deres træning, at øvelserne bliver vist med video, at der er smileys ved udført træning, og at tabletten/app en er en god påmindelse om at huske deres træning. Der er med pilotprojektet ikke belæg for at konkludere, at borgernes livskvalitet og sundhed er øget pga. digital træning. Digital træning kan også favne de borgere, der ikke kan rummes i et almindeligt træningsforløb. Det kan fx være KOL borgere, som ikke har mulighed for at møde frem på sundhedscentret. Eller borgere med psykiske problemstillinger, som ikke ønsker at modtage hjemmebesøg eller træne på sundhedscentret. Der er også en del borgere, der ikke kan profitere af digital træning. Disse borgere har haft svært ved at håndtere det digitale redskab. Digital træning er derfor ikke en universel løsning, men skal bero på en individuel vurdering af hver borger. Anbefalingen er, at digital træning skal vurderes hver gang en borger opstartes i et træningsforløb. Digital træning som et bedre kvalitativt træningstilbud til borgerne er delvis opnået med digital træning. Der er indikationer på, at motivationen for træning øges hos nogle borgere, og at de træner mere hjemmefra, end de ellers vil have gjort ved et almindeligt træningsforløb. Alt andet lige vil det give bedre resultater i træningsforløbet. Desuden kan terapeuterne følge med i borgers aktivitetsniveau og har dermed dokumentation for træningsindsatsen, hvilket giver et bedre grundlag for den løbende opfølgning og samtale med borgeren om træningsforløbet. Endelig Målet om en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet er ikke opfyldt i projektet. Der er ikke opnået tidsbesparelser og dermed økonomiske gevinster ved digital træning, idet digital træning langt overvejende i projektet har været tilbudt som et supplement til den almindelige træning mhp. at øge selvtræningen. Digital træning har således ikke erstattet almindelige træningsforløb, hjemmebesøg eller forkortet træningsforløbene. Der er derfor brugt samme ressourcer på træningsforløbene og samme vejtid som ved almindelige træningsforløb. Det vurderes dog, at der ved en længere indkøringsperioden end i dette afprøvningsprojekt kan opnås sådanne effekter. Dette kræver dog mere erfaring med den digitale træning og fokus hos ledelse og medarbejdere på at anvende redskabet mhp. at opnå disse effekter. Der anses stadig at være et væsentligt uudnyttet potentiale i digital træning i forhold til at skabe mere fleksible og effektive og arbejdskraftbesparende træningsforløb. Anbefalingen er, at digital træning implementeres og tages i anvendelse som et redskab til at øge borgernes motivation og ansvar for egen træning. Digital træning er i nogle træningsforløb et velegnet redskab, der kan supplere og delvis erstatte almindelige træningsforløb baseret på træning i hjemmet og/eller fremmøde på sundhedscentret. 16

17 Men digital træning er ikke et universelt redskab, men skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, når en borger starter i et træningsforløb. Digital træning bør derfor ses som et koncept, hvor der er brug for at tage flere forskellige digitale redskaber i brug. Der er i dette projekt afprøvet én løsning, men one size doesn t fit all. Det anbefales derfor, at en fortsat udbredelse tager afsæt i en afprøvning af flere forskellige digitale løsninger til træning. 17