Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Transkript

1 Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 21. april 2009 Mødested Þjóðmenningarhúsi (Nationella kultur huset), Hverfisgötu 1, Reykjavik, Island Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel Fax sreferat 27. maj Til stede Danmark Finland Island Norge Sverige AIN/NLJ NMRS Specialkonsulent Flemming Kühn Pedersen Specialkonsulent Vibe West Overinspektør Aila Tommola-Kruse Direktör för författningsenheten Esa Lonka Skrifstofustjóri Gylfi Kristinsson (formand) Forstjóri Gissur Petursson Forstjóri Eyjólfur Sæmundsson Deildarstjóri Ingi Valur Johannsson Verkefnisstjóri Thordis Hadda Yndvadóttir Afdelingsdirektør Marit Hult Afdelingsdirektør Thorfrid Hansen Departementsråd Stefan Hult Ämnesråd Ann Zahrison Nilsson Redaktør Berit Kvam Afdelingschef Gard Titlestad Seniorrådgiver Lars Djernæs Koordinator Helena Kariina Karhu Kommunikationsrådgiver Michael Funck Ikke til stede Grønland Åland Færøerne

2 1/09 Godkendelse af dagsordenen Ingen bilag EK-A godkender dagsorden. EK-A besluttede på svensk anmodning at substansbehandle Arbejdsretsudvalgets ansøgning om støtte til nyhedsbrevet EU og arbejdsret under dagsordenens pkt. 8 i stedet for under dagsordenens pkt. 13, idet dog endelige økonomiske beslutninger skulle træffes under sidstnævnte punkt. EK-A tog imod formandskabets tilbud om en præsentation af den økonomiske situation i Island ved professor Stefan Olafsson, Islands Universitet under dagsordenens pkt. 5. EK-A godkendte dernæst dagsordenen. 2/09 Protokolføring af EK-As bevillinger i skriftlig procedure siden 8. september 2008 Ingen bilag EK-A beslutter at protokollere EK-As per capsulam beslutninger siden sidste EK-A møde den 8. september EK-A fulgte indstillingen. 3/09 Information fra NMRS Ingen bilag side 2 af 15

3 EK-A tager orienteringen til efterretning. NMRS oplyste om følgende: 1. Globaliseringsforummet i slutningen af februar 2009 i Den Blå Lagune i Island, hvor temaet havde været klima og krise. Der havde været tre arbejdsgrupper: Klima, teknologi og den finansielle krise. NSK behandlede den 21. april slutrapporten fra forummet. 2. Topforskningsinitiativet første fase om klima, miljø og energi som med landenes bidrag sandsynligvis var det hidtil største initiativ i det nordiske samarbejde. Man havde etableret en ny struktur med et styre og et sekretariat, som inkluderede NordForsk, NICe og NEF. Initiativet blev lanceret under Globaliseringsforummet 2009 i Den Blå Lagune. 3. Topforskningsinitiativets anden fase om sundhed og velfærd, hvor det var naturligt at overveje, hvordan arbejdslivsområdet kunne få et løft og en fremgang inden for rammerne af denne fase. Men inden anden fase blev sat i gang, ønskede landene vished for, at første fase fungerede. Den 27. maj 2009 ville der blive afholdt et seminar vedrørende principper og praktisk samarbejde om topforskningsinitiativet og lignende, hvortil også EK-A var inviteret. 4. MR-SAMs anmodning om forslag til nye initiativer, jf. brev af 6. marts 2009 til alle sektorer. Statsministrene havde under Nordisk Råds session 2008 bedt om forslag til nye globaliseringsinitiativer. Processen var denne gang en blanding af top-down og buttom-up: Fire temaer var udstukket af MR-SAM, men de konkrete forslag inden for disse temaer skulle komme fra ministerrådene inden 1. maj. 5. Grænsehindringsforum og database, som udgjorde et af de eksisterende 14 globaliseringsinitiativer. NMRS havde orienteret udvalgene under EK-A om statsministrenes høje prioritering af dette arbejde. På baggrund af EK-As spørgsmål til dette arbejde, stillede NMRS et notat i udsigt til EK-A om status for gennemførelsen af dette initiativ, herunder om hvordan forummet arbejder, hvad det fokuserer på, og hvem der har ansvar for, at databasens oplysninger er opdateret. 6. MR-Us temadiskussioner om udvikling af kreativitet, innovation og entreprenørskab i det nordiske uddannelsessystem samt om investering i forskning, udvikling og uddannelse i en krisetid. 7. Kerneområder i NMR s kommunikationsstrategi. Statsministrene ønskede en skarpere profilering af det nordiske samarbejde. I strategien havde man derfor valgt at fokusere på fire kerneområder. Der skulle inden for få uger vedtages handlingsplaner for udvalgte initiativer, som faldt inden for rammerne af de fire kerneområder. NMRS lagde stor vægt på, at institutionerne, embedsmandskomiteerne og formandskabet blev inddraget i arbejdet, så kommunikationssamarbejdet blev godt forankret ude i landene. EK-A tog NMRS orientering til efterretning. side 3 af 15

4 4/09 Det islandske formandskab 1 Islands formandskabsprogram arbejdsliv 2009 EK-A tager det islandske formandskabs orientering til efterretning. Formanden henviste til det vedlagte sektorprogram for arbejdslivsområdet og supplerede med følgende oplysninger vedrørende de enkelte projekter: 1. Sammenligning af arbejdsmiljøreglerne i Norden : Arbejdsmiljøudvalget havde bevilget DKK. 2. Bedre koordinering af anmeldelse af arbejdsskader i Norden : Arbejdsmiljøudvalget havde bevilget DKK. 3. Bedre statistik over dødsulykker i Norden : Arbejdsmiljøudvalget havde bevilget DKK. 4. Økonomisk krise og inkludering af vanskeligt stillede på arbejdsmarkedet i de nordiske lande : Formandskabet var i færd med at udarbejde et projektforslag herom i samarbejde med uddannelsesog socialsektoren: 5. Omsorgspolitik, forældreledighet, køn og karriere : Formandskabet havde sendt en revideret ansøgning til EK-A om støtte på DKK til projektet. Støtte var allerede givet fra den overordnede formandskabspulje og EK-S. 6. Ældres deltagelse i arbejdslivet : Arbejdsmarkedsudvalget havde bevilget DKK. Tværsektorielt projekt med EK-S og BU. Formanden oplyste, at flere af disse projekter ville munde ud i konferencer i november i år. Norge gav udtryk for, at der syntes at være meget kort tid til gennemførelsen af projekterne inden konferencerne. Vedrørende formandskabets forslag i sektorprogrammet om nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper pegede Norge på, at det erfaringsmæssigt er vanskeligt at prioritere tid til, at embedsmændene går ind i et sådant arbejde. Sådanne opgaver måtte overlades til eksterne eksperter. EK-A tog formandskabets orientering til efterretning. 5/09 Nye nationale initiativer på arbejdslivsområdet Ingen bilag side 4 af 15

5 EK-A tager landenes orientering til efterretning. Danmark oplyste, at man i forbindelse med regeringsomdannelsen i begyndelsen af april havde fået en ny minister, Inger Støjberg, da Claus Hjort Frederiksen var blevet finansminister. Beskæftigelsesministeriet havde samtidig fået udvidet sit ressortområde til også at omfatte folkepension og ligestilling. Under den eksisterende økonomiske krise havde Danmark ikke behov for at stimulere efterspørgslen efter arbejdskraft i samme grad som mange andre EU-lande, da udgangspunktet var en historisk lav ledighed. Som led i en lang række af tiltag for at imødegå krisen havde man på beskæftigelsesområdet bl.a. etableret mere fleksible regler for arbejdsfordeling. Formålet var at give bedre muligheder for at fastholde arbejdsstyrken i virksomhederne. Fra 1. august 2009 ville det enstrengede beskæftigelsessystem blive gennemført fuldt ud. Det betød, at jobcentrenes betjening af alle ledige ville blive et rent kommunalt ansvar. Finland oplyste, at ledigheden forventedes at stige til 9 % i slutningen af året og at ledigheden især ramte mænd og ungdom. Regeringens linje var, at uddannelse og kompetenceløft var det vigtigste nu. Arbejdsminister Tarja Cronberg havde nedsat en arbejdsgruppe, som i maj måned skulle komme med konkrete forslag til, hvordan man kunne imødegå den stigende ledighed blandt unge mænd. Man søgte bl.a. inspiration i Danmark til dette arbejde. Man arbejdede i øjeblikket på en totalreform af regionalforvaltningen i Finland, som skulle være gennemført den 1. januar Reformen ville indebære, at TE-centralerne - som netop var blevet reformeret - skulle inkluderes i de nye Nærings-, trafik- og miljøcentraler. Arbejdsmiljøspørgsmål skulle overgå til regionalforvaltningsværk. Regeringen og arbejdsmarkedets parter var blevet enige om at undersøge alternative modeller for at øge den nedre pensionsalder. Målet var at øge den gennemsnitlige pensionsalder med mindst tre år før udgangen af 2025 uden at ændre pensionslovene. Norge oplyste, at ledigheden steg men fra et lavt niveau. Den gennemsnitlige ledighed i 2009 forventedes at ligge på 4 %. Regeringen havde oprindeligt fremlagt et ekspansivt statsbudget for I januar i år fremlagde regeringen ændringsforslag til statsbudgettet, som indebar en yderligere kraftig stimulering af kommuner, bygge og anlæg, samfærdslen samt statslige vedligeholdelsesarbejder. I Norge så man nu visse problemer med gennemførelsen af NAV-reformen, som skulle være tilendebragt i 2009, hvilket havde givet anledning til kritik fra oppositionen. Social dumping og ændringer i arbejdsmiljølovgivningen havde været de to store temaer under den siddende regering. side 5 af 15

6 Sverige oplyste, at ledigheden i øjeblikket lå på 8 %, og at mænd og især unge var hårdest ramt. Ungdomsledigheden var nu steget til næsten 25 %. Regeringen arbejdede intensivt med disse problemstillinger, herunder en stor satsning på arbejdspladspraktik. Regeringen fastholdt samtidig den store reform fra 2008, som gav arbejdstagere fra 3. lande lettere adgang til det svenske arbejdsmarked. Adgangen var åben for alle kvalifikationsområder og alle lønniveauer. Arbejdsgiverne bestemte selv, om de ønskede udenlandsk arbejdskraft. Der var ikke længere krav om en forudgående arbejdsmarkedsprøvning. Mange fagforeninger havde været kritiske over for ikke længere at deltage i arbejdsmarkedsprøvning. Sveriges kommende EU-formandskab var allerede begyndt, da tjekkerne havde måttet afgive visse opgaver. Sverige havde således været involveret i forberedelsen af det kommende topmøde i Prag den 7. maj, hvor arbejdsmarkedsspørgsmål ville få hovedfokus. Sverige var også i fuld gang med at planlægge det uformelle Ministerrådsmøde for beskæftigelses- og socialområdet den juli i Jönköping. Endvidere arbejdede man på forberedelsen af formandskabskonferencen den oktober om utanforskap. På arbejdsretsområdet havde parterne afbrudt forhandlingerne om en ny hovedaftale for et par uger siden. Arbejdsgiverne ønskede et opgør med arbejdsbeskyttelseslovgivningen, men arbejdstagerne sagde nej. Laval-sagen krævede omlægning af svensk lovgivning. En svensk udredning herom blev omdelt. Lovforslag herom forventedes fremlagt i slutningen af året med henblik på ikrafttræden i april På arbejdsmiljøområdet havde man gennemført en udredning om en ny politik med screening og smileys inspireret af DK. Ordningen ville koste 800 MSEK årligt, hvilket regeringen fandt var for dyrt. Man overvejede derfor alternativer. Island oplyste, at man snart gik til valg. Island havde oplevet en ekstrem vækst i ledigheden. Man forventede en gennemsnitlig ledighed på 8-9 % i Krisen havde medført en ændring i arbejdsløshedslovgivningen i november 2008, som gav mulighed for at reducere arbejdstiden til % og supplere med understøttelse i op til 6 måneder % af arbejdsstyrken havde benyttet sig af denne mulighed. Ordningen var vigtig for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fagforeningerne var meget involveret i uddannelsessektoren, som arbejdsmarkedsmyndighederne henvendte sig til vedrørende uddannelsesmuligheder for de ledige. Men mulighederne blev ikke anvendt så meget. Folk søgte i højere grad job end uddannelse. Stefan Olafsson fra Islands Universitet holdt dernæst en præsentation om Islands krise og de sociale konsekvenser. Man forventede 10 % fald i BNI i 2009 og 2010, et 20 % fald i købekraft og en ledighed tæt på 10 % ved udgangen af Ved krisens start havde den islandske stat betalt sin udenlandske gæld mens virksomheder og boligejere sad i gæld. Følgen af krisen blev, at Island har større gæld og tab af opsparing end Finland og Sverige i 90 erne. Den nye høje ledighed er særlig svær for det islandske arbejdssamfund. Uunderstøttelsen udgør 70 % af lønnen i 3 måneder og højst ISK, side 6 af 15

7 falder til en fast ydelse på ca. 50 % af middelindkomsten og 70 % af arbejderes lønninger, hvilket svarer til ca ISK. Bliver man ledig og har samtidig stor gæld, har man store problemer efter 3 måneder. Krisen havde medført et stort behov for aktivering, omskoling og rehabilitering. Gælden i samfundet steg dramatisk fra 2003, hvor bankerne blev privatiseret og bankerne oversvømmede markedet med lån. 20 % af husholdninger (på vej op) skylder mere end de ejer. Især dem der har lånt i udenlandsk valuta har stor gæld. Emigration øges, men afhænger også af mulighederne uden for Island. Der var plads til at øge beskatningen - ikke mindst af de højeste indkomster. Her lå Island ikke højt internationalt. EK-A tog orienteringen til efterretning. 6/09 Globaliseringssamarbejdet på arbejdslivsområdet 1 Arbejdsmiljøudvalgets forslag til nyt globaliseringsinitiativ - indvandrere og social dumping 2 Arbejdsmiljøudvalgets forslag til nye globaliseringsinitiativer - Nanoteknologi 3 Nya globaliseringsinitiativ AMU 4 Bidrag til EK-A 1/09 om "En god opplæring for ungdom og voksne" 5 Oprettelse af Lære- og dialogforum 6 Ungdomars väg från skola till arbetsliv Publikation EK-A drøfter og træffer beslutning om, hvorvidt EK-A ønsker at fremsende forslag til nye globaliseringsinitiativer på arbejdslivsområdet til statsministrenes sommermøde EK-A drøfter og træffer beslutning om, hvorvidt EK-A ønsker at øremærke op til DKK af EK-As dispositionsmidler til iværksættelse af mulighedsstudier om forslagene til nye globaliseringsinitiativer. 1. NMRS henviste til de indkomne forslag fra Arbejdsmiljøudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Formålet med dette dagsordenspunkt var, at EK-A skulle drøfte, hvilke forslag man ønskede at fremme eventuelt i samarbejde med andre sektorer. NMRS gjorde opmærksom på, at forslagene ville være i konkurrence med forslag fra andre sektorer. Derfor var det nok en god ide, at EK-A samlede sig om nogle få tungere forslag. Sektorernes forslag skulle afleveres til NMRS senest 1. maj, hvorefter de ville blive koordineret og videreudviklet af NMRS i samarbejde med landenes repræsentanter fra de relevante sektorer, eventuelt alene fra det islandske og kommende danske formandskab. Forslagene behøvede derfor ikke være side 7 af 15

8 så konkrete før afleveringen til NMRS. Arbejdet skulle munde ud i en indstilling til MR-SAM den 11. juni, som igen ville indstille til statsministrenes sommermøde i år. Forslagene skulle videreudvikles yderligere derefter. Norge fandt, at det ville være naturligt at tage udgangspunkt i udvalgenes forslag og holde kontakten tilbage til udvalgene og få dem koblet på viderebearbejdelsen. EK-A konkluderede, at man ville prioritere udvalgenes forslag til nye globaliseringsinitiativer på følgende måde: 1. Arbejdsmiljøforslaget forslag Indvandrere Integration, segregering eller social dumping koblet sammen med Arbejdsmarkedsudvalgets forslag Profilering og styrkelse af de nordiske lande som lande med attraktive arbejdsmarkeder og konsekvenserne for de nordiske arbejdsmarkeder og velfærdssystemer af højere omfang af international arbejdsmigration. 2. Arbejdsmarkedsudvalget forslag Styrke mulighederne for, at de nordiske lande får udbytte af nye økonomiske vækstområder ved forbedret samarbejde mellem beskæftigelses-, uddannelses-, forsknings- og erhvervspolitik koblet sammen med Arbejdsmiljøudvalgets forslag Nanoteknologi teknologiudvikling og forvaltning i Norden som case study. Danmark fandt, at Arbejdsmiljøudvalgets forslag om nanoteknologi også kunne være et indspil til Topforskningsinitiativets anden fase. Danmark oplyste, at Arbejdsretsudvalget også var på vej med et forslag vedrørende virksomhedernes sociale ansvar (CSR). NMRS forslag om en øremærkning af EK-As dispositionsmidler til gennemførelse af mulighedsstudier vedrørende de udvalgte forslag blev behandlet under dagsordenens punkt NMRS henviste dernæst til invitationerne til arbejdslivssektoren fra uddannelsessektoren om samarbejde vedrørende et af de eksisterende globaliseringsprojekter En god oplæring for ungdom og voksne. Invitationen drejede sig om de to elementer under dette projekt, som var nærmere beskrevet i sagsfremstillingen og bilagene. EK-A konkluderede, at man gik ud fra, at Arbejdsmarkedsudvalget fortsætter samarbejdet med uddannelsessektoren og selv tager stilling til, hvilket konkret samarbejde man ønsker at gå ind i og på hvilket niveau. 7/09 Projektaktiviteten under EK-A 1 Administrativ håndbog EK-A tager udvalgenes tilbagemeldinger vedrørende behovet og mulighederne for et samarbejde med NordForsk til efterretning og drøfter, om udvalgene skal anmodes om i højere grad at koncentrere sine projektmidler på større udbudsinitiativer. side 8 af 15

9 EK-A drøfter og beslutter, hvorvidt man ønsker at øremærke op til DKK af EK-As dispositionsmidler til iværksættelse af en ekstern evaluering af den samlede projektaktivitet under EK-A. 1. NMRS henviste til, at statsministrene i Punkuharju i 2007 havde ønsket et synligere Norden med synligere resultater. NMRS forslag var udtryk for en opfølgning herpå. Danmark fandt, at man ikke kunne begrunde et ønske om større projekter ud fra en opfattelse af, at projekterne ikke i tilstrækkeligt omfang leverede input til de politiske drøftelser. Ad hoc gruppen vedrørende EU s udvidelse var et eksempel på, at projekterne havde leveret grundlag for ministerdrøftelser. Sverige fandt, at det vigtigste formål med projekterne var erfaringsudvekslingen blandt de nordiske lande, og at mindre projekter over kortere tid var mere velegnede til dette formål. Finland fandt, at de meget begrænsede projektmidler var vigtige for opbygning af nordiske netværk, som var mindst ligeså vigtigt, som at projekterne førte til inputs på politisk niveau. Norge fandt, at NordForsks projektvirksomhed er af en anden karakter end udvalgenes under EK-A og således har en begrænset sammenlignings- og overføringsværdi. Udvalgenes vigtigste funktion var erfarings- og kundskabsudvikling, og de relativt små projektrammer burde kunne benyttes mest muligt fleksibelt for at understøtte dette formål. EK-A tog udvalgenes tilbagemeldinger til efterretning og konkluderede, at man ikke ønskede at anmode udvalgene om at koncentrere projektmidlerne på større udbudsinitiativer. 2. NMRS fremførte, at det var helt almindeligt at evaluere projektaktiviteten i NMR med eksterne evaluatorer med jævne mellemrum. Hensigten var at forbedre projektarbejdet, ikke at kritisere nogen. Hertil kom, at Stellan Ottosson i sin rapport også anbefalede evalueringer af samarbejdet. EK-A konkluderede, at man på det foreliggende grundlag ikke ønskede at iværksætte eller øremærke midler til en ekstern evaluering. EK-A anmodede i stedet NMRS om at udarbejde et forslag til grundlag for en sådan evaluering til EK-As næste møde, hvor EK-A ville drøfte spørgsmålet igen. Udkastet skulle sendes til landene til kommentarer inden mødet. 8/09 MR-As informations- og kommunikationsstrategi Ingen bilag EK-A tager orienteringen om status for igangsættelsen af det webbaserede magasin og elektroniske nyhedsbrev til efterretning. side 9 af 15

10 EK-A beslutter at bevillingen til hovedkontoen Kommunikation om arbejdsliv i budget 2010 fastholdes på 2009-niveau. 1. Berit Kvam, redaktør på AIN/NLJ præsenterede designet for det nye webmagasin på arbejdslivsområdet. På forsiden ville der være en såkaldt RSS til artikler i webportalen Forum för forskning om arbetsrett. Det var ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvor meget det ville koste at udvikle webmagasinet og nyhedsbrevene. Af budgetmæssige årsager i 2009 ville nyhedsbrevet i første omgang blive meget enkelt. Man havde i første omgang prioriteret at udvikle webmagasinet, hvor man også skulle have en fuld version på finsk og en egen udgave på engelsk. Artikler fra de gamle tidsskrifter ville blive lagt i arkivet. Man havde korrespondenter i alle nordiske lande. Det var vigtigt, at EK-A bidrog til at markedsføre webmagasinet og nyhedsbrevet og sagde til, hvis man fandt, at noget kunne forbedres. Tidsplanen var, at man ville lancere webmagasinet den 19. juni og udsende det første nyhedsbrev to måneder senere. EK-A tog orienteringen til efterretning. 2. Sverige henviste til Arbejdsretsudvalgets ansøgning om EK-A støtte til nyhedsbrevet EU & arbejdsret, jf. dagsordenens pkt. 13, bilag 1-4. Nyhedsbrevet omhandlede mange relevante sager for arbejdslivsområdet. EK-A besluttede, at man ville støtte nyhedsbrevet. De nærmere økonomiske implikationer blev drøftet under dagsordenens punkt EK-A besluttede at drøfte spørgsmålet om fordeling af midlerne på budgetposterne i 2010-budgettet under dagsordenens punkt 12. 9/09 Nordjobb 1 Årsrapporten EK-A tager orienteringen fra Arbejdsmarkedsudvalget om udvalgets analyse af Nordjobbs tilknytning til arbejdsmarkedet til efterretning og overvejer eventuelle yderligere tiltag på baggrund heraf. EK-A konkluderede, at EK-A ville sende et brev til Nordjobb, hvor man henviste til Arbejdsmarkedsudvalgets udtalelse og overlod det til Nordjobb at forholde sig til udvalgets anbefalinger. NMRS blev anmodet om at udarbejde et udkast til brev og cirkulere det i EK-A inden fremsendelsen til Nordjobb. EK-A ønskede endvidere at vende tilbage til en drøftelse af Nordjobb om et år. side 10 af 15

11 10/09 NR's rekommandation 1 2 Svar 2009_27/2008_Ministerrådsforslag om program for arbejdslivsområdet Baggrundsdokument_Betænkning_27/2008_Ministerrådsforslag om program for arbejdslivsområdet EK-A godkender NMRS udkast til besvarelse af Nordisk Råds rekommandation 27/2008. EK-A godkendte udkastet til besvarelse med visse justeringer. NMRS foretager de ønskede justeringer og videresender brevet til Nordisk Råd. 11/09 Organiseringen af det nordiske samarbejde 1 2 Brev til sektorerne omkring opfølgning på Stellan Ottosons rapport Nordiska ministerrådet, fortsa ttning på reformen. Rapport av Stellan Ottosson, EK-A diskuterer og overvejer MR-As opfølgning på brev af 10. marts 2009 fra samarbejdsministrene om Stellan Ottossons rapport - særligt vedrørende følgende fem temaer: 1) Tilrettelæggelsen af møder. 2) Antal mødedeltagere og papirmængden. 3) Samarbejde mellem formandskab og kommende formandskaber om det kommende års budget. 4) Forstærkning af det tværsektorielle samarbejde mellem sektorerne. 5) Kontakt og samarbejde med Nordisk Råd. NMRS udarbejder på baggrund af EK-As drøftelse et udkast til rapportering fra MR-A til samarbejdsministrene, som efter godkendelse i skriftlig procedure i EK-A/MR-A sendes til MR-SAM inden 1. september NMRS oplyste, at MR-SAM havde hilst Stellan Ottossons rapport velkommen. EK-A kunne lade sig inspirere af anbefalingerne til at gøre EK-A så attraktivt som muligt. side 11 af 15

12 EK-A var åben over for at lade sig inspirere af rapportens anbefalinger. EK-A havde allerede rationaliseret arbejdet løbende ved at nedlægge visse udvalg. Visse af anbefalingerne fandt man relevante, andre ikke. Uformelle møder, telefon- eller videokonferencer fandt EK-A f.eks. ikke hensigtsmæssige som erstatning for de fysiske møder. EK-A tilsluttede sig dernæst indstillingen om, at NMRS udarbejder udkast til rapportering fra MR-A til samarbejdsministrene, som efter godkendelse i skriftlig procedure i EK-A/MR-A sendes til MR-SAM inden 1. september /09 MR-A budgetforslag Budgettekster arbejdsliv 2 Arbejdsmiljøudvalgets strategiplan Slutlig version strategiplan AMU 4 NIVA Kontrakt FINAL Projektmandat for kontrakt mellem Arbeidsforskningsinstituttet i Norge og NMRS om redaktøropgaven på det webbaserede magasin og nyhedsbrev om arbejdsliv i Norden EK-A drøfter og godkender forslaget til budgettekst og budgettal som MR-As bidrag til Generalsekretærens budgetforslag EK-A godkender NMRS forslag til fremgangsmåde vedrørende en formalisering af gældende praksis vedrørende delegation af kompetencen til økonomiske beslutninger fra MR-A til EK-A. 1. EK-A besluttede at ændre fordelingen på budgetposterne, så budgetposten Kommunikation om arbejdsliv/informationsprojektet blev øget til DKK (sammensat af DKK til Informationsprojektet, DKK til oversættelser, DKK til NIAL-gruppens sekretær og DKK til EU & Arbetsrett ). Mankoen ville blive taget fra budgetposten Projektmidler-arbejdsliv. Dette indebar, at DKK vil blive trukket fra Arbejdsretsudvalgets projektmidler i 2010, således at udvalget projektmidler støtter EU & Arbetsrett med dette beløb. en indebar endvidere, at der ikke afsættes midler til videreudvikling af webmagasin og elektronisk nyhedsbrev om arbejdsliv i Norden på denne budgetpost i Informationsprojektet henvistes til at ansøge EK-A om eventuelle yderligere midler til dette formål af EK-As dispositionsmidler. side 12 af 15

13 Budgetteksterne skulle ændres i overensstemmelse hermed. NMRS ville cirkulere et revideret udkast til tekst og budgetposter i lyset af EK-As beslutninger på mødet. 2. EK-A godkendte desuden, at NMRS udarbejder udkast til brev fra MR-A til Generalsekretæren om delegation af kompetencen til økonomiske beslutninger fra MR-A til EK-A, og at brevet sendes til høring i MR-A. 13/09 EK-As dispositionsmidler og ansøgninger til EK-A E-post til EK-A om EU og arbejdsret Brev til EK-A fra NAU Nordisk aftale om EU & arbejdsret Forside af EU & arbejdsret Föräldraledighet - omsorgspolitik - kön i Norden Projektplan Föräldraledighet - omsorgspolitik - kön i Norden Budget EK-A tager status for EK-As dispositionsmidler til efterretning. EK-A drøfter og beslutter, hvorvidt man ønsker at anvende dispositionsmidlerne til at iværksætte de foreslåede initiativer. EK-A drøfter og beslutter, hvorvidt man ønsker at give tilsagn om mere permanent støtte til det nordiske nyhedsbrev EU & arbejdsret og den dertil knyttede webportal. 1. EK-A besluttede at støtte formandskabets reviderede ansøgning med DKK fra formandskabspuljen. 2. EK-A delegerede retten til at anvende op til DKK til formandskabet og NMRS til brug for eventuelle opfølgningsaktiviteter eller til konkretisering/videreudvikling af globaliseringsinitiativerne. Var der brug for yderligere midler ville EK-A blive hørt i skriftlig procedure. 3. Vedrørende ansøgningen om mere permanent støtte til EU & arbejdsret henvises til punkt 8 og /09 MR-A mødet den 11. november 2009 Ingen bilag side 13 af 15

14 EK-A drøfter og fastlægger udkast til dagsorden for MR-A mødet den 11. november 2009 i Island. EK-A overvejer at invitere arbejdsmarkedets parter i Norden og EU s kommissær på beskæftigelsesområdet til trepartsmøde med MR-A om et styrket samspil mellem arbejdslivs- og uddannelsesområdet. 1. EK-A godkendte udkastet til dagsorden, idet man ønskede at holde temaet for ministrenes drøftelse åbent, så man kunne sikre, at temaet var højaktuelt til november. Formandskabet var indforstået med, at temaet ville kunne ændres i samarbejde med EK-A. Endvidere ønskede EK-A ikke, at der blev tale om samme tema for et eventuelt trepartsmøde og for selve ministermødet. NMRS vurderede, at der måtte være en helt tydelig begrundelse for at holde et separat møde med parterne før MR-A. Hvis EU s kommissær skulle deltage, skulle man passe på, at det ikke blev en ren EU-diskussion. 2. EK-A anmodede formandskabet uformelt kontakte arbejdsgiverne med henblik på at høre om interessen for et trepartsmøde og for deres eventuelle forslag til tema. Formandskabet skulle dernæst tage kontakt til EK-A igen, før man gik videre i planlægningen, herunder til spørgsmålet om EU-kommissæren skulle inviteres. 15/09 Årsrapporter 1 NIVA Årsberättelse 2008, bokslut och tabeller 2 Arbejdsmiljøudvalg Årsrapport Arbejdsmiljøudvalget Arbejdsmiljøudvalgs medlemmer Slutlig Årsberättelse 2008 vårmötet 09 EK-A tager årsrapporterne til efterretning. EK-A fulgte indstillingen. 16/09 Eventuelt side 14 af 15

15 Ingen bilag EK-A tager eventuelle punkter til efterretning. EK-A besluttede, at næste EK-A møde skulle finde sted den 9. oktober 2009 i Beskæftigelsesministeriet i København. side 15 af 15