Hvad kan vi lære fra de andre landes læreruddannelser?

Transkript

1 Hvad kan vi lære fra de andre landes læreruddannelser? Yvonne Fritze

2 De nordiske regeringers samarbejdsorgan, oprettet i Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. Samarbejdsministrene (MR-SAM) koordinerer med hjælp fra tjenestemænd i den nordiske samarbejdskommité, NSK. Ordførerskabet veksler mellem de fem nordiske lande og er på et år. De selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland deltager også i samarbejdet.

3 Regeringernes samarbejde 1. for arbejdsliv (MR-A) 2. for erhverv, energi och regionalpolitik (MR-NER) 3. for fiskeri og havbrug, jordbruk, levnedsmidler og skovbruk (MR-FJLS) 4. for ligestilling (MR-JÄM) 5. for økonomi- och finanspolitik (MR- FINANS) 6. for kultur (MR-K) 7. for lovsamarbejde (MR-LAG) 8. for miljø (MR-M) 9. for social- og sundhedspolitik (MR-S) 10. for uddannelse og forskning (MR-U) 11. Samarbejdsministrene

4 Vigtige beslutninger Fuldstændig pasfrihed for borgerne i de nordiske lande (1954) Helsingforsaftalen (1962). Samarbejdsoverenskomst i spørgsmål om kultur, rets- og samfundsopfattelse som råder mellem de nordiske folk Overenskomst om gensidig nordisk arbejdsmarked (1982) Overenskomst om adgang til højere uddannelse (1996) De nordiske borgeres ret til at stemme og stille op i de øvrige nordiske lande ved lokalvalg

5 Uddannelsesforskningsprojekter Komparativt studie af de nordiske læreruddannelser (2008) Studium af rekrutteringsproblematikken i de nordiske læreruddannelser (2009) Udredning af muligheden for at udvikle en fælles nordisk master i læreruddannelse (2009) Mulighedsstudie om et nordisk uddannelsesforsknings- og formidlingsinitiativ (2009) Studium af frafaldsproblematikken (2009)

6 Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser Første undersøgelse der sammenligner de nordiske læreruddannelser Formål at kaste lys over et komplekst og sammensat uddannelsesbillede på tværs af landene: - regulering af læreruddannelser - studenterkarakteristik og rekruttering - struktur og fag - beskæftigelsesforhold

7 Kort resumé Regulering Forskningsbaserede vs. udviklingsbaseret Studenterkarakteristik Fald i ansøgertal vs. tilfredsstillende søgning Indgangsniveau (DK og N vs. FI) Struktur og vægtning af fag Bachelor vs. master Beskæftigelsesforhold Overordnet lille arbejdsløshed Lønniveau Attraktivitet

8 Beskæftigelse Ledighed Kommentar Danmark Lav Sandsynligvis mangel på visse fagkombinationer (bl.a. naturfag) Ansættelse af ikke-uddannede Finland Meget lav Positiv beskæftigelsessituation Sandsynligvis fremtidig mangel indenfor naturfag Island Ingen Ansættelse af ikke-uddannede Norge Lav Den forventes ikke at stige Sverige Ingen 85% uddannede i førskoleklasse 86% uddannede i 1.-9.

9 Løn: Primary (1.-6.) Gennemsnitlig årsløn (USD) Danmark Finland Island Norge Sv erige OECD gennemsnit EU19 gennemsnit Startløn (grunduddannelse) Løn efter 15 års erfaring (grunduddannelse) Topløn (grunduddannelse)

10 Løn: Lower secondary (7.-9. (10)) Gennemsnitlig årsløn (USD) Danmark Finland Island Norge Sverige OECD gennemsnit EU19 gennemsnit Startløn (grunduddannelse) Løn efter 15 års erfaring (grunduddannelse) Topløn (grunduddannelse)

11 Lærerprofessionens anseelse Danmark Lav status Lærere og skole kritiseres ofte i medierne Finland Høj status Island Svækket status Norge Svækket status Kritisk diskurs i offentligheden Sverige Lav status Ofte debat og kritik i medierne

12 Fire forslag til videre studier Rekrutteringsproblematikken Forskningsbasering i læreruddannelserne Internationalisering Udvikling af undervisningskompetencer

13 Studium af rekrutteringsproblematikken i de nordiske læreruddannelser Igangsat våren 2009 med færdiggørelse af rapport december 2009 Formål: At søge afklaring på årsager vedrørende forskelle mellem rekrutteringen til den finske læreruddannelse og de andre nordiske læreruddannelser. Herunder læreruddannelsens anderledeshed i forhold til attraktivitet, organisering og efterfølgende job-betingelser, samt lærerjobbets anderledeshed i forhold til andre faktorer som fx status. Disse forhold kan også ses i sammenhæng med forskning af frafald og restgrupper i de nordiske landes uddannelsessystemer.

14 Nordisk master i læreruddannelse Udredning af muligheden for at udvikle en fælles nordisk master i læreruddannelse: Udredningen sigter særligt på at undersøge mulighederne for en fælles master inden for konceptet Nordic Master Program (NMP). Desuden skal udredningen have fokus på hvilke juridiske barrierer der måtte findes i de nordiske lande for etableringen af en fælles nordisk master i læreruddannelse.

15 Mulighedsstudie om et nordisk uddannelsesforsknings- og formidlingsinitiativ Igangsat våren 2009 med færdiggørelse af rapport december 2009 Formål: at undersøge mulighederne for et nordisk uddannelsesforsknings- og formidlingsinitiativ.