Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Afbud fra Berit Byskov (suppleant for Olaf Krogh Madsen) Dato: Torsdag den 7. marts 2013 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Benny Hammer Tina Olsen Jytte Dalgaard Inger K. Andersen Pia Bjerregaard Olaf Krogh Madsen Benny Hammer Tina Olsen Olaf Krogh Madsen Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 7. februar Orientering fra forvaltningen Tilsynsrapporter handicap- og psykiatriområdet Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning Forslag til sundhedspolitik i Norddjurs Kommune Omlægning af Familieskolen Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik Orientering og drøftelse af plan for fase 2 - Forebyggelse af indlæggelse Status for evaluering af handicappolitikken Byggesag til høring Organisationsstrukturen i velfærdsforvaltningen Orientering - marts Dispositionsforslag for nye daginstitutioner i Grenaa og Auning...22 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 7. februar 2013 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra mødet den 7. februar 2013 Indstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Referatet godkendtes. 1

4 Handicaprådet Orientering fra forvaltningen G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Orientering fra forvaltningen ved myndighedschef Helle Støve og socialchef Hanne Nielsen Socialchefen ønsker en drøftelse af den nye profil for det kommende aktivitetscenter i Ørsted. Indstilling Formanden indstiller punktet til drøftelse. Beslutning i Handicaprådet den Myndighedschefen præsenterer sig og siger, at hun glæder sig til samarbejde og sparring med handicaprådet. Opfordrer ligeledes handicaprådets medlemmer til at sige til, hvis der er noget, hun kan hjælpe med. Socialchefen orienterer om opførelse af nyt aktivitetscenter i Ørsted. Brugere, pårørende og medarbejdere på de nuværende bosteder er blevet bedt om at komme med input til det nye centers profil. Der er kommet blandt andet følgende forslag: Fokus på kunst og kultur. Teknologi. Motion. Noget med dyr samarbejde med ride center hundeluftning dyreinternat. Fra handicaprådet foreslås desuden træværksted og gartneri. Socialchefen svarer hertil, at der på disse områder er et udvidet samarbejde med Gammel Estrup, som hun vil komme og fortælle mere om på et kommende møde. 2

5 Handicaprådet Tilsynsrapporter handicap- og psykiatriområdet G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling - Uanmeldt tilsyn Voldby Plejehjem 15. august Uanmeldt tilsyn Kornvænget og Åparken 4. februar Anmeldt tilsyn Dolmer Have 12. december 2012 Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport Kornvænget og Åparken 30540/13 2 Åben Tilsynsrapport Voldby Plejehjem 30542/13 3 Åben Tilsynsrapport Dolmer Have 31363/13 Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Beslutning i Handicaprådet den Tilsynsrapporterne tages til efterretning med spørgsmål til, hvorfor handleplanerne bliver ved at være mangelfulde og hvad der kan gøres, for at bringe det i orden. 3

6 Handicaprådet Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet A00 13/4044 Åben sag Sagsgang: VPU, Høring, VPU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte et årligt beløb på 0,8 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen på handicap- og psykiatriområdet. Voksen- og plejeudvalget havde på sit møde den 19. december 2012 en indledende drøftelse af, hvordan budgetudvidelsen skal anvendes. Voksen- og plejeudvalget pegede i den forbindelse på følgende emner, som der skulle arbejdes videre med: Anskaffelse af velfærdsteknologi på handicap- og psykiatriområdet og uddannelse af medarbejdere i brugen af teknologien Åbent værested for socialt udsatte Kompetenceudvikling af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for årige Pulje til tilskud til dækning af udgifter til ledsagelse af brugere i forbindelse med ferier Sundere liv i psykiatrien Styrkelse af den forebyggende indsats på handicap- og psykiatriområdet Bostøtte i forbindelse med opstart af nyt STU-kollegium Bostøtte målrettet til de mest udsatte grupper. Formand for voksen- og plejeudvalget Niels Erik Iversen vil på udvalgsmødet fremlægge et konkret forslag til anvendelsen af budgetudvidelsen. Økonomiske konsekvenser Budgetudvidelsen på voksen handicap- og psykiatriområdet er på 0,8 mio. kr. i 2013 og overslagsårene

7 Handicaprådet Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at voksen- og plejeudvalget tager stilling til anvendelsen af budgetudvidelsen. 2. at udvalgets forslag til anvendelse af budgetudvidelsen sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet, integrationsrådet og ungdomsrådet. Bilag: 1 Åben Forslag til anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet 28376/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Formand for voksen- og plejeudvalget Niels Erik Iversen fremlagde på udvalgsmødet et forslag til anvendelse af budgetudvidelsen på handicap- og psykiatriområdet. Forslaget er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget tilslutter sig det fremlagte forslag til anvendelse af budgetudvidelsen og godkender, at forslaget sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet, integrationsrådet og ungdomsrådet. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet støtter voksen- og plejeudvalgets forslag. 5

8 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning G01 13/2003 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, KB Sagsfremstilling Norddjurs og Syddjurs Kommuner indgik i juli 2006 en samarbejdsaftale om en fælleskommunal tandreguleringsordning (FKO). FKO er organisatorisk og ledelsesmæssigt en del af den kommunale tandpleje i Syddjurs Kommune og holder til i tandreguleringsklinikken i Rønde. Den fælleskommunale tandregulering i Syddjurs Kommune har i samarbejde med socialområdet i Norddjurs Kommune udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for FKO Forslaget til kvalitetsstandard for FKO er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning sendes til høring i handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning 12546/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen deltog ikke i behandlingen af punkt 12. Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 6

9 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Kvalitetsstandarden tages til efterretning med bemærkning om, at den er skrevet i et svært forståeligt sprog. 7

10 Handicaprådet Forslag til sundhedspolitik i Norddjurs Kommune P22 11/22159 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. januar 2012 et kommissorium med tidsplan for arbejdet med en ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune. Den 16. april 2012 blev der afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af interessenter drøftede visioner og strategier for det fremtidige arbejde med en sundhedspolitik. Der er nedsat en projektgruppe, som blandt andet på baggrund af dialogmødet den 16. april 2012 har formuleret et forslag til vision og strategier til Norddjurs Kommunes sundhedspolitik, som voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 25. oktober Med afsæt i voksen- og plejeudvalgets drøftelser og dialogmødet er der nu udarbejdet et endeligt forslag til en ny sundhedspolitik. Forslaget er vedlagt som bilag. I forslaget lægges der op til, at det skal være Norddjurs Kommunes overordnede sundhedspolitiske vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv, og at kommunen og borgerne i fællesskab arbejder for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag. På voksen- og plejeudvalgets møde vil sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang orientere om indholdet i sundhedspolitikken. Forslaget til sundhedspolitikken skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet, ungdomsrådet, integrationsrådet og de politiske fagudvalg. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 12. april Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. 8

11 Handicaprådet Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til sundhedspolitik i Norddjurs Kommune sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet, ungdomsrådet, integrationsrådet og de politiske fagudvalg. Bilag: 1 Åben Udkast til sundhedspolitik /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet kunne tænke sig en tydeliggørelse af placering af ansvar i forhold til borgere, som har brug for en særlig indsats. Politikken mangler beskrivelse af mål. Desuden ønskes dato for evaluering. 9

12 Handicaprådet Omlægning af Familieskolen A00 13/1945 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2012 følgende hensigtserklæring vedrørende Familieskolen: Besparelsen gennemføres ikke, men tilbuddet omlægges, således at der fortsat er mulighed for at løse de opgaver, som Familieskolen i dag udfører. Omlægningen har til hensigt at sikre, at opgaven løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet På denne baggrund har skole- og dagtilbudsområdet udarbejdet et forslag til en omlægning af Familieskolen. Til at bistå med udarbejdelsen af forslaget har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af de ansatte ved Familieskolen, leder og medarbejder ved Allingåbroskolen, som har erfaring med familieklassearbejde samt en medarbejder i Familiehuset, som ligeledes tidligere har erfaring med familieklassearbejde. Hovedindholdet i forslaget er følgende: Det foreslås, at det omlagte tilbud får navnet Norddjurs Familieundervisning. Norddjurs Familieundervisning vil bestå af én central undervisningsenhed med fast adresse i Ørum og flere decentrale familieklasser, som vil have adresse på de lokale skoler. Familieundervisningstilbuddet vil være fleksibelt, således at familieundervisningen kan organiseres og iværksættes efter behov og i forskelligt omfang enten i den centrale undervisningsdel eller i familieklasser på de lokale skoler. I forhold hertil er der udarbejdet målgruppebeskrivelser. Medarbejderne i Norddjurs Familieundervisning vil ud over den konkrete undervisning i familieundervisningens enheder bistå med oprettelse, vejledning og udvikling af 10

13 Handicaprådet familieklasser. Medarbejderne i familieundervisningen vil forestå oplæring af øvrige medarbejdere i de lokale familieklasser, medvirke ved forældresamtaler, give sparring og medvirke ved observation og opfølgning på familieundervisningsforløb. Organisatorisk foreslås familieundervisningen tilknyttet PPR. I forhold til implementering af omlægningen foreslås det, at der som første fase oprettes to lokale familieklasser fra begyndelsen af skoleåret 2013/2014 og at der iværksættes ét centralt forløb i efteråret En uddybende beskrivelse af forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget til en omlægning af Familieskolen skal sendes til høring i handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser. Fristen for afgivelse af høringssvar er mandag den 18. marts Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en omlægning af Familieskolen sendes til høring i handicapområdet, integrationsområdet og bestyrelser. Bilag: 1 Åben Forslag til Norddjurs Familieundervisning 12461/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 11. Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning med bemærkning om, at forslaget er spændende, hvis det kan lykkes. 11

14 Handicaprådet Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik P22 13/1711 Åben sag Sagsgang: VPU, Høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling For Norddjurs Kommune er det vigtigt, at flygtninge og indvandrere føler sig velkomne og hurtigt bliver i stand til at deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. En vellykket integration er et fælles anliggende, der kræver vilje og forståelse fra alle borgere i kommunen uanset etnisk og kulturel baggrund. På denne baggrund godkendte kommunalbestyrelsen i marts 2009 en integrationspolitik, der skaber en samlet ramme for Norddjurs Kommunes integrationsindsats. Integrationspolitikken indeholder en beskrivelse af overordnede målsætninger og konkrete indsatser på en række kommunale hovedområder som f.eks. modtagelse og boligplacering, skole- og dagtilbud, uddannelse og beskæftigelse, sundhed og omsorg samt kultur og fritid. Efterfølgende har Norddjurs Kommune udarbejdet en lang række generelle politikker, planer og kvalitetsstandarder på disse områder, som har betydning for alle kommunens borgere herunder også flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikkens målsætninger skal i vid udstrækning tage udgangspunkt i Norddjurs Kommunes øvrige politikker og planer, og politikken skal medvirke til at sikre, at borgere med anden etnisk og kulturel baggrund kan blive omfattet af de generelle tilbud og aktiviteter for alle borgere i kommunen. Der er derfor behov for at tage den nuværende integrationspolitik op til revision, så integrationsindsatsen i højere grad kan komme til at spille sammen med og påvirke kommunens øvrige politikker og planer, og indgå som en del af de generelle aktivitets- og servicetilbud. 12

15 Handicaprådet Som følge heraf har velfærdsforvaltningen udarbejdet et forslag til et kommissorium og en tidsplan for arbejdet med en ny integrationspolitik. Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til et kommissorium og en tidsplan for det kommende arbejde med en revision af integrationspolitikken sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet og kommunens øvrige fagudvalg. Beslutning i børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. Bilag: 1 Åben Ny integrationspolitik - kommissorium 24418/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. Beslutning i Handicaprådet den Myndighedschefen orienterer om kommissoriet. Handicaprådet har følgende kommentarer: - For lidt med én repræsentant fra skoleområdet i projektgruppen. - Vigtigt med styrket indsats i forhold til fritidsaktiviteter. 13

16 Handicaprådet Orientering og drøftelse af plan for fase 2 - Forebyggelse af indlæggelse I04 10/14752 Åben sag Sagsgang: VPU, Høring, VPU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 besluttede kommunalbestyrelsen, at antallet af sygehusindlæggelser herunder genindlæggelser skal reduceres med 100 i 2012, 200 i 2013, 300 i 2014 og 400 i Indsatsen er opdelt i 3 faser. Fase 1 og 3 retter sig mod voksne borgere med somatiske sygdomme. Fase 1 er godt i gang, mens fase 3 endnu ikke er påbegyndt. Målgruppen for forebyggelse af indlæggelse i fase 2 er: 1. Børn og unge 2. Borgere med psykiatrisk sygdom. For hver af de to målgrupper er der gennemført analyser for at få afdækket mulighederne for at forebygge indlæggelse. Der er bl.a. fremskaffet data om antal indlæggelser, indlæggelsesårsagerne, behandlingssted, indlæggelseslængden, indlæggelsestidspunktet og indlæggelsesmåden. Med udgangspunkt i de eksisterende tiltag er mulighederne for yderligere indsatser undersøgt. Indsatsområderne vil blive løbende kvalificeret og der er nedsat flere tværorganisatoriske arbejdsgrupper. Nedenfor oplistes de påtænkte tiltag i forhold til at reducerer antallet af indlæggelser af børn og unge: Styrket indsats i forhold til anbefaling og anvendelse af app en Min Baby (komiteen for Sundhedsoplysninger). Fremsendelse af rapporter om antal indlæggelser og indlæggelsesårsager til Familiehuset/Sundhedsplejen. 14

17 Handicaprådet Gennemgang af procedurer og informationsmateriale i forhold til de udvalgte sygdomsområder (luftvejssygdomme og feber/feberkramper). Guideline til personalet i forhold til rådgivning om mulige tiltag ved uegnede boliger i kommunen. Afdækning af mulighederne for vaske hænder intervention i institutionerne. Styrket indsats i forhold til rådgivning om hygiejniske forhold i daginstitutionerne. Fokus på information til nye forældre om god hygiejne, herunder smittespredning. Afdækning af mulighederne og interessen for åbent hus arrangement om astma. Styrket indsats i forhold til forebyggelse af ulykker. Nedenfor oplistes de påtænkte tiltag på psykiatriområdet: Information til medarbejderne om tilbud og muligheder til borgere med psykiatrisk sygdom. Indsats i forhold til tidlig opsporing og sikring af den rette behandling ved tegn på psykisk sygdom. Undervisning målrettet borgerens anvendelse af medicin (medicinpædagogik). Indsats i forhold til forbedring af fysisk sundhed hos borgere med psykisk sygdom. Målrettet forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Pårørendenetværk/-grupper til ældre, der er i risiko for depression. Gennemgang af misbrugsbehandlingen i kommunen i forhold til KL s politiske udspil på området. Undersøgelse af mulighederne for inddragelse af Psykiatri Fondens tilbud. En beskrivelse af planen for gennemførelse af fase 2 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Det forventes, at indsatsen i fase 2 vil medvirke til at realisere den indarbejde besparelse på budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne. 15

18 Handicaprådet Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til gennemførelse af fase 2 i arbejdet med forebyggelse af sygehusindlæggelser drøftes og sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet, integrationsrådet og børne- og ungdomsudvalget. Bilag: 1 Åben Plan for fase 2 - Forebyggelse af indlægelse 23855/13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning med bemærkning om, at handicaprådet undrer sig over, at sundhedsplejens tilbud ændres, således at 6 måneders hjemmebesøget erstattes af klinikbesøg. 16

19 Handicaprådet Status for evaluering af handicappolitikken Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Formanden orienterer fra dialogmøde. Indstilling Formanden indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Handicaprådet den Formanden orienterer fra møde i projektgruppen. Handicaprådets kommentarer er indføjet i forslag til politikken. Det har været en god proces. Socialchef og sundheds- og omsorgschef er inviteret til et kommende møde i handicaprådet for orientering og dialog. 17

20 Handicaprådet Byggesag til høring G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling I forbindelse med ansøgning om byggearbejde på ejendommen: Ejendomsnr Matr. nr. 128 c Grenaa Bygrunde Beliggende Søndergade 4A (8500) Ejer Per Torp Nielsen Angående Forespørgsel om etablering af en rampe/repos. Ejeren ansøger om etablering af rampe ved indgangsdør til optikker Louies Nielsen. Rampen har en bredde på 0,9 m, og en længde på 1,58 m. Rampen skal stige 180 mm, hvilket giver en hældning på 114 mm pr. m. Repos foran indgangsdøren har et plant areal på 1,00 x 1,12 m. Trin til supplering af rampen har en stigning på 90 mm og en grund på 250 mm. Se vedlagte tegningsbilag - mrk. j. nr , dateret den 22. februar Ved etablering af rampe skal følgende bestemmelser i BR10 (Bygningsreglementet 2010) overholdes: Uden for yderdøren skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside, jf. BR10, kap. 3.2, stk. 2 Den fri brede på rampen skal være mindst 1,3 m, jf. BR10, kap , stk. 1 Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m), jf. BR10, kap , stk. 2 Rampen kan suppleres med trin med en stigning på højest 150 mm og en grund på mindst 300 mm, jf. BR10, kap , stk. 2 18

21 Handicaprådet Ejeren ansøger om dispensation for ovennævnte bestemmelser. Da der på grund af offentligt fortov ikke er plads foran indgangspartiet til, at udføre rampe og repos efter bestemmelserne i BR10. Den nye rampe vil forbedre tilgængeligheden væsentligt i forhold til det eksisterende. Derfor er Norddjurs Kommune positivt indstillet på ansøgningen. Se vedlagte fotos af eksisterende forhold. Da De muligvis vil blive berørt af byggeriet, vil vi give Dem mulighed for, at kommentere det, inden vi tager stilling til, om det kan godkendes. Jf. Forvaltningslovens 19, stk. 1. Hvis De har kommentarer til projektet skal de indsendes skriftligt hertil. Deres kommentarer vil så indgå i vores overvejelser. Eventuelle kommentarer skal indsendes inden 2 uger fra dags dato. Ønsker De at se sagen, kan De henvende Dem på Kirkestien 1, 8961 Allingåbro. Bilag medbringes på handicaprådets møde: 2 stk. tegninger, mrk. j. nr , dateret den 22. februar stk. fotos af eksisterende forhold, mrk. j. nr , dateret den 22. januar Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at ansøgningen imødekommes. Beslutning i Handicaprådet den Formandens indstilling godkendes. 19

22 Handicaprådet Organisationsstrukturen i velfærdsforvaltningen G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen deltager i mødet kl for en drøftelse af det vedlagte notat, hvor der er gjort status på arbejdet med organisationsstrukturen i velfærdsforvaltningen. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Velfærdsforvaltningen - status på organisationsstruktur - 30/ /12 Indstilling Formanden indstiller punktet til drøftelse. Beslutning i Handicaprådet den Velfærdsdirektøren orienterer og svarer på spørgsmål. 20

23 Handicaprådet Orientering - marts G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling 1. Uddeling af handicapprisen 2012 den 21. februar Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 21. februar Referat er vedlagt. 3. Møde vedrørende fritidspas den 7. marts 2013 kl Handicaprådet har inviteret ungdomskonsulenten til mødet den 11. april Dialogmøde vedrørende implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats den 2. april 2013 kl på Auning Skole. Bilag: 1 Åben Dialogmøde med handicaprådet, kl /13 Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Orienteringen toges til efterretning. Jens Holst og Alice Brask deltager i dialogmødet vedrørende inklusion den 2. april Alice Brask orienterede vedrørende Skejby Sygehus. 21

24 Handicaprådet Dispositionsforslag for nye daginstitutioner i Grenaa og Auning A00 12/4265 Åben sag Sagsgang: HR, BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 at afsætte 21 mio. kr. til etablering en ny daginstitution i Grenaa og 17 mio. kr. til etablering af en ny daginstitution i Auning. Daginstitutionen i Grenaa placeres på et område nord for Kattegatskolen Skolebakken, mens daginstitutionen i Auning placeres på et græsareal syd for SFO en med tilkørsel fra Søndre Fælledvej. Totalrådgivningsopgaven er efter afholdt udbud tildelt Skala Arkitekter, som sammen med de to nedsatte byggeudvalg har udarbejdet dispositionsforslag for de to daginstitutioner. Daginstitutionen i Grenaa skal rumme ca. 130 børn, mens der for dagsinstitutionen i Auning, jf. kommunalbestyrelsens beslutning den 22. januar 2013, udarbejdes to forslag: et forslag til en daginstitution med 150 pladser og et forslag til en daginstitution med 120 pladser. Børne- og ungdomsudvalget skal på sit møde den 3. april 2013 behandle dispositionsforslagene for nye dagsinstitutioner i Grenaa og Auning, og handicaprådets høringssvar vil indgå i udvalgets behandling af dispositionsforslaget. På mødet i handicaprådet vil arkitekt Malene Dragsbæk fra Skala Arkitekter A/S præsentere dispositionsforslagene for de to daginstitutioner. Det bemærkes, at et forslag om ændring af vejforholdene ved Kattegatskolen Skolebakken har været til behandling i miljø- og teknikudvalget, og at udvalget på sit møde den 28. februar 2013 har besluttet, at forslaget sendes i høring. Økonomiske konsekvenser 22

25 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Anlægsbudgettet for daginstitutionen i Grenaa er 21 mio. kr., og anlægsbudgettet for daginstitutionen i Auning er 17 mio. kr. Beslutning i Handicaprådet den Arkitekten uddeler tegninger over de to daginstitutioner og fortæller om byggeriet. Handicaprådet har en række spørgsmål og kommentarer, hvoraf nogle besvares på mødet af arkitekten og af skolechefen, nogle vil fremgå af fremsendt høringssvar, blandt andet: - Lydniveau, akustik, indeklima, farver - Tydelig skiltning - Tilgang med offentlig transport - Stisystem - Handicap p-pladser - Kan kørestolsbrugere komme ind højt placerede dørhåndtag døre går udad - Niveaufrit ude og inde - Tilkald ved indgang og på toiletter - Mulighed for lift. 23

26 Handicaprådet Bilagsoversigt 3. Tilsynsrapporter handicap- og psykiatriområdet 1. Tilsynsrapport Kornvænget og Åparken (30540/13) 2. Tilsynsrapport Voldby Plejehjem (30542/13) 3. Tilsynsrapport Dolmer Have (31363/13) 4. Anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet 1. Forslag til anvendelse af budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet (28376/13) 5. Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning 1. Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning (12546/13) 6. Forslag til sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 1. Udkast til sundhedspolitik 2013 (23788/13) 7. Omlægning af Familieskolen 1. Forslag til Norddjurs Familieundervisning (12461/13) 8. Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik 1. Ny integrationspolitik - kommissorium (24418/13) 9. Orientering og drøftelse af plan for fase 2 - Forebyggelse af indlæggelse 1. Plan for fase 2 - Forebyggelse af indlægelse (23855/13) 12. Organisationsstrukturen i velfærdsforvaltningen 1. Velfærdsforvaltningen - status på organisationsstruktur - 30/ (147190/12) 13. Orientering - marts Dialogmøde med handicaprådet, kl (25642/13) 24

27 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Benny Hammer Tina Olsen Jytte Dalgaard Inger K. Andersen Pia Bjerregaard Olaf Krogh Madsen 25

28 Bilag: 3.1. Tilsynsrapport Kornvænget og Åparken Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30540/13

29 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Kornvænget og Åparken den 4. februar Februar 2013 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 norddjurs@norddjurs.dk Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

30 - 2 - Den 4. februar 2013 blev der afviklet uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne i Ørum, Kornvænget og Åparken i Ørum. Konklusion og opsamling fra det uanmeldte tilsyn Tilsynet oplevede et godt møde med deltagelse af flere beboere, samt enkelte der gik til og fra. Tilsynet fandt ikke anledning til at give påbud, men har følgende kommentarer: Fokusområder: Pædagogiske helhedsplaner, herunder medinddragelse af beboerne samt evaluering af mål og metodebeskrivelse. Regler om magtanvendelse. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Pædagogiske helhedsplaner, herunder medinddragelse af beboerne samt evaluering af mål og metodebeskrivelse ser jeg som en nødvendighed i et moderne bofællesskab. Regler vedrørende magtanvendelse findes allerede og skal selvfølgelig efterleves. Den 21. februar 2013 Områdeleder Bo Lindballe. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den xxx: xxx Handicaprådets møde den xxx: xxx Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Helle Vibeke Støve myndighedschef

31 - 3 - Uanmeldt tilsyn i Bofællesskaberne Kornvænget og Åparken i Ørum den 4. februar 2013 Tilsynet har fokuseret på de overordnede temaer, kontrol, kvalitet og udvikling set i relation til emnerne: Lovgrundlag for magtanvendelse på psykiatri- og handicapbosteder, kommunale kvalitetsstandarder for området og lokale forhold set i relation til bolig/ faciliteter, beboere, personale og ledelse, samt det enkelte bosteds organisation og økonomi. Kommunikation i forhold til beboere og pårørende, samt etik i arbejdet. Desuden brugerbetaling, herunder valgfri ydelser og rengøringsbetaling. Tilsynet foregik på Kornvænget om eftermiddagen. Tilstede: Teamleder Birte Kousted dukkede ret hurtigt op 1 medarbejder 4-5 beboere fra Kornvænget Tilsyn: Elizabeth Byrialsen og Lene Kristensen Beboere: Bofællesskaberne ligger i hver sin ende af Ørum. Der er en ledig lejlighed på Kornvænget. Tilbuddet er for beboere med udviklingshæmning. Flere beboere udtrykker, at de er glade for at bo i bofællesskabet. De synes de har indflydelse. Som eksempel nævnes, at de selv bestemmer, hvad der skal på menuen om aftenen, og hvor der skal rejses på ferie. Personale: Der er et tæt samarbejde stederne imellem. Personalet i bofællesskaberne er tilknyttet et af stederne, og har en enkelt arbejdsdag om ugen i det andet bofællesskab. Medarbejderen fortæller, at det igen er blevet spændende at gå på arbejde, og at teamleder opfordrer personalet til selv at byde ind med, hvad man gerne vil beskæftige sig med. Teamleder sætter også mange ting i gang. Der har på 14 år været 12 ledere på stedet. Personalet skal starte nyt projekt om kollegial sparring. I juni afsluttes andet projekt om kommunikation og samarbejde. I dette projekt har der bl.a. været fokus på feedback, god og ordentlig skriftlig kommunikation samt at tage lederskab for, at dagen går godt. Mange opgaver er uddelegeret, så alle medarbejde har fået ansvar for opgaver, eksempelvis medicinansvarlig, ansvarlig for dagsorden til møder, ansvarlig for klubaktiviteter, udarbejdelse af arbejdsplaner mv. Alle medarbejdere er enige om, at projektet har været udviklende. Der er supervision hver 3. måned. Personalet føler sig sikre i arbejdet.

32 - 4 - Samarbejde: Der er blevet et tæt samarbejde med Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Der holdes møder på tværs i forskellige grupper, der arrangeres fester, udflugter og ferier. En ældre beboer spiser på Nøddebo to gange om ugen for at dyrke og udvide sit netværk. Man låner hinandens lokaler, og der holdes fælles temadage. Medarbejderne synes, det er inspirerende med mange nye kollegaer. Der er et godt samarbejde med læger, psykiater, hjemmeplejen og arbejdssteder. Samarbejdet med sagsbehandler fra Norddjurs og andre kommuner, er godt. Det er dog ikke alle sagsbehandlere fra andre kommuner der dukker op til handlemøder. Der er ingen klager. Pædagogiske metoder: Pædagogisk arbejdes der med en anerkendende tilgang med udgangspunkt i hver enkelt beboer. På hvert personalemøde tages en beboer op til drøftelse. Magt: Der har ikke været magtanvendelser. Der menes ikke, at der bruges usynlig magt. Der har tidligere været vanskeligheder i forhold til en beboer, der ikke ville tage livsnødvendig medicin. Dette er løst i samarbejde med Oligofreniklinikken og med struktur og genkendelighed. Magtanvendelsesreglerne har lige været drøftet på personalemøde, og debatten vil fortsætte, hvor man vil gå dybere ind i reglerne. Medicinadministration: Medicinen er i et centralt låst skab. Der udleveres dosispakker til beboerne. Der findes ikke fælles medicin. Den nye vejledning i medicinadministration er ikke kommet, så man følger den gamle vejledning. Ved fejlmedicinering kontaktes vagtlæge samt teamleder. Situationen tages altid op efterfølgende på personalemøde. Der er én medicinansvarlig for bofællesskaberne og Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Alle andre skal på medicinkursus. Bofællesskaberne har fået en udfordring ift. en beboer, der selv køber håndkøbsmedicin og overdoserer. Pædagogiske helhedsplaner: Tilsynet udvælger to pædagogiske helhedsplaner. De er aktuelle. Der har været hjælp fra udviklingsmedarbejder til fremover at gøre målene i planerne konkrete og målbare. Der vil fremover noteres, hvor meget beboeren har deltaget i udarbejdelsen af planen. Eventuelt: Alle rengøringsvisitationer er gennemgået siden sidste tilsyn. Enkelte tilkøber stadig rengøring af forskellige årsager. Alle får hjælp ift. økonomi. Flere har økonomisk værge, hvortil der sendes årligt regnskab. Pårørende opleves som meget positive, og der er stor tilslutning til fælles arrangementer. Opsamling: Tilsynet oplevede et godt møde med deltagelse af flere beboere, samt enkelte der gik til og fra. Tilsynet fandt ikke anledning til at give påbud, men har følgende kommentarer:

33 - 5 - Fokusområder: Pædagogiske helhedsplaner, herunder medinddragelse af beboerne samt evaluering af mål og metodebeskrivelse. Regler om magtanvendelse. Anmeldt tilsyn bliver den 2. maj 2013 kl Dagsorden til tilsynet bliver fokus områder. Er der andre punkter til dagsordenen, bedes de indsendt til undertegnede inden den 18. april Tilsyn Elizabeth Byrialsen og Lene Kristensen.

34 Bilag: 3.2. Tilsynsrapport Voldby Plejehjem Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30542/13

35 Uanmeldt kommunalt tilsyn Voldby plejehjem 15. august 2012 Februar

36 Den 15. august 2012 blev der afviklet uanmeldt tilsyn på Voldby Plejehjem, Dolmervej 14, Grenaa. Konklusion og opsamling fra det uanmeldte tilsyn A. Beboertilfredshed trivsel generelt: Ingen bemærkninger. Der er behov for skabe aktivitetstilbud og rammer for socialt samvær B. Kontrol af, at ydelserne til beboerne er i overensstemmelse med lovgivningen og godkendte kvalitetsstandarder: Der er mangler i dokumentationen i forhold til handleplaner og evaluering af den støtte og hjælp der gives. Der er mangler i forhold til træning og vedligeholdelse af beboernes ressourcer C. Dialog mellem beboer, medarbejder og Bruger- pårørenderåd: Ingen bemærkninger D. Miljøet, holdninger og kulturen på plejecentret/boenheden: Ingen bemærkninger E. Sundhedsrelaterede forhold som hygiejne, ernæring, aktivering, bygnings- og indeklimaforhold o.l.: Ingen bemærkninger Tilsynet har følgende anbefalinger/påbud: Det anbefales at: Der udarbejdes en voldspolitik At der udvikles arbejdsgange og holdninger, så der frigives tid og overskud til samvær og aktivitet for beboerne. At der udvikles en kultur, hvor personalet ikke gør tingene for, men sammen med beboeren, så beboernes ressourcer vedligeholdes og udvikles At der er de nødvendige faglige kompetencer, i forhold til træning og vedligeholdelse af beboerne. At der, i løbet af indeværende år, er lavet handleplaner for beboerne Der laves en tids- og handleplan for anbefalingerne, som fremlægges på det anmeldte tilsyns møde. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg tilslutter mig alle anbefalingerne og gør samtidig opmærksom på at tilsynet er lavet midt i en flytteproces. Der er tale om en tvangsflytning, som ikke alle beboerne har været lige trygge ved. Tilbuddet er pr. 1. september 2012 flyttet i nye rammer på Ørum Bo- og aktivitetscenter, hvor det efterfølgende tilsyn viser handlinger på alle anbefalingerne. 21. februar 2013 Områdeleder Bo Lindballe. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: 2

37 Ældrerådets møde den xxx: xxx Handicaprådets møde den xxx: xxx Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Helle Vibeke Støve myndighedschef 3

38 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning formål med det uanmeldte besøg tilsynets fremgangsmåde 3 2. Konklusion på samtale med beboere 4 3. Konklusion på samtale med medarbejdere 4 4. Konklusion på samtale med teamleder 5 5. Afsluttende samtale med teamleder observationer opfølgning på sidste års anbefalinger 5 6. Helhedsindtryk 5 7. konklusion på: 6 A. beboertilfredshed B. ydelsernes overensstemmelse med lovgivning og godkendte kvalitetsstandarder C. Dialog mellem beboere, medarbejdere og Bruger-Pårørenderåd D. Miljøet og kulturen E. Sundhedsrelaterede forhold 8. Anbefalinger 7 4

39 1. Indledning Tilsynet er udført af: Dorthe Milthers, områdeleder for visitationen, Ældreområdet Socialkonsulent Ena Udengård, Myndighedsafdelingen Tilsynet udføres i henhold til Lov om Social Service 151 stk Formål med det uanmeldte besøg Hovedformålet er at føre tilsyn med, hvorvidt opgaverne løses i overensstemmelse med: Den gældende lovgivning, Det vedtagne serviceniveau for beboere i plejeboliger, Den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte borger. Endvidere er formålet med besøgene at: sikre en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i de ydelser beboerne får i plejeboligerne, afdække styrker og forbedringsmuligheder i den måde, som medarbejderne løser opgaverne på, identificere potentielle udviklingsområder i plejeboligerne, bidrage til sikring af kvaliteten i den måde opgaverne løses på, indsamle og dele viden, med henblik på løsning af evt. fælles udfordringer eller nye tiltag i Norddjurs Kommune. 1.2 Fremgangsmåde: Tilsynet finder sted i dagtimerne. Fokusområder i 2012: Opfølgning på indsatsen i forhold til rehabilitering og træning, herunder at der er udarbejdet målrettede handleplaner for hvordan den enkelte beboer bevarer eller genvinder ressourcer. Social tryghed i hverdagen Omfanget og opfølgning af magtanvendelse i forbindelse med akut fastholdelse Samtale med beboere, medarbejdere og leder tager udgangspunkt i: Beboertilfredshed Miljøet på stedet 5

40 Overensstemmelse med lovgivning og serviceniveau Samarbejdet Sidste års anbefalinger Indeværende års fokusområder Udviklingsmuligheder 2. Konklusion på samtale med 2 beboere Beboerne er glade for at bo på Voldby plejehjem og glade for personalet. De kender deres kontaktperson og får den hjælp de har behov for. De er tilfredse med maden, og de har mulighed for at spise sammen. Beboerne udtrykker ønske om flere aktivitetstilbud på stedet. Nogle beboere er påvirket at den kommende flytning, andre glæder sig. 3. Konklusion på samtale med 3 medarbejdere Beboerne Medarbejderne er glade for arbejdet omkring beboerne. Alle beboere har en kontaktperson. Der er et godt samarbejde med de pårørende. Der er ikke fokus på frivilligt arbejde. Beboerne har indflydelse på deres hverdag. Medarbejderne føler sig presset arbejdsmæssigt. De har kun tid til de daglige opgaver og praktiske gøremål. På Tilsynets forespørgsel viser det sig, at der er behov for, at rette fokus på beboernes ressourcer og hvad beboerne kan trænes op til selv at kunne. Der er kultur for at tage over. Nogle af beboerne er præget af den kommende flytning. Samarbejde og arbejdsmiljø Der er i det store hele et godt kollegialt samarbejde og en fin omgangstone. Ledelsen er synlig og medarbejderne inddrages i beslutningerne og rammerne for arbejdet er tydelige. Det psykiske arbejdsmiljø er markant bedret siden sidste års tilsyn og personalet giver udtryk for, at de trives godt. En medarbejder har været udsat for vold. Ledelsen blev kontaktet og kom med det samme. Der foreligger ingen retningslinjer for hvordan der handles, når medarbejdere udsættes for vold. Personalet er instrueret i at forebygge konflikter. Lovgivning Medarbejderne har kendskab til lovgivningen omkring magtanvendelse og proceduren for at indberette anvendelse af magt. Der er p.t. ingen indberetninger om magtanvendelse. Enkelte beboere har værgemål og det fungerer fint. 6

41 4. Konklusion på samtale med Teamlederen Personalet har gode intentioner, og der arbejdes med at udvikle fælles kultur, flere aktivitetstilbud og skabe det gode hverdagsliv for beboerne. Der er udpeget ressourcepersoner til arbejdet omkring handleplanerne. Der er fokus på at have en ærlig og åben kommunikation med hinanden. Fremadrettet vil den terapeutiske vinkel indgå i træning og vedligeholdelse af beboernes ressourcer. Det vil kunne ske ved for eksempel tilkøb af inspiration fra ældreområdet, eller ved at tilvejebringe de nødvendige kompetencer indenfor egen personalegruppe. Der er lavet en projektansøgning i forhold til kost og motion. Når beboerne er flyttet til Ørum, vil teamlederen sætte fokus på det frivillige arbejde og inddrage de frivillige som tidligere var frivillige på Vestervang plejehjem. I år vil der ikke være embedslægetilsyn. 5. afsluttende samtale med Teamlederen 5.1 observationer Tilsynet orienterer om observationerne under besøget, og som vil fremgå af anbefalingerne. 5.2 opfølgning på sidste års anbefalinger Der laves opfølgning på, om Embedslægens anbefalinger i 2009 er fulgt. Det oplyses, at embedslægens anbefalinger for 2009 er fulgt Der udarbejdes handleplaner med målbare mål, handlinger og evaluering. Den enkelte beboer skal inddrages heri. Delvis fulgt. Der foreligger ikke handleplaner med målbare mål og evaluering. Der er udarbejdet et arbejdsredskab i forhold til, at lave helhedsplaner for den enkelte beboer. Ressourcepersoner er blevet undervist, og denne undervisning vil fortsætte og udvides til øvrige Medarbejdere. Der indenfor en overskuelig fremtid sættes fokus på medarbejdernes trivsel, herunder også omgangstonen og rammer for arbejdet. Der skabes en grundlæggende holdning hos medarbejderne, der sikrer at deres eventuelle frustrationer, ikke har en afsmittende effekt på beboerne Medarbejdernes trivsel og omgangstonen er god. 7

42 6. Helhedsindtryk Beboerne virker tilfredse. Dagligdagen fungerer, men personalet virker presset og føler, at de kun har tid til de daglige opgaver. Nogle beboere udtrykker ønske om mere socialt liv på stedet. Stedet bærer præg af rutinemæssige arbejdsgange, men man er i gang med at udvikle Leve-Bo miljøer. De nye fysiske rammer giver mulighed for, at afvikle gammel kultur og arbejdsgange og udvikle nye. Det psykiske arbejdsmiljø er klart bedre. Personalet føler de har indflydelse og bliver hørt. Man er ikke kommet videre med dokumentationen, men der er fokus på det og der arbejdes målrettet med at udvikle dette område. I støtten og hjælpen til beboerne tager personalet udgangspunkt i beboernes ønsker og behov. Der mangler fokus på, at udvikle og træne beboernes færdigheder, så de kan klare mest muligt selv. Tilsynets fokusområder Opfølgning på indsatsen i forhold til rehabilitering og træning, herunder at der er udarbejdet målrettede handleplaner for hvordan den enkelte beboer bevarer eller genvinder ressourcer. Er ikke udviklet, men vil være et fokusområde, når beboerne er flyttet Social tryghed i hverdagen Beboerne føler sig trygge, men der er behov for at sætte fokus på en social hverdag der giver mening for den enkelte beboer Omfanget og opfølgning af magtanvendelse i forbindelse med akut fastholdelse Der er ingen magtanvendelse 7. konklusion på: F. Beboertilfredshed trivsel generelt: Ingen bemærkninger. Der er behov for skabe aktivitetstilbud og rammer for socialt samvær G. Kontrol af, at ydelserne til beboerne er i overensstemmelse med lovgivningen og godkendte kvalitetsstandarder: Der er mangler i dokumentationen i forhold til handleplaner og evaluering af den støtte og hjælp der gives. Der er mangler i forhold til træning og vedligeholdelse af beboernes ressourcer H. Dialog mellem beboer, medarbejder og Bruger- pårørenderåd: Ingen bemærkninger I. Miljøet, holdninger og kulturen på plejecentret/boenheden: Ingen bemærkninger J. Sundhedsrelaterede forhold som hygiejne, ernæring, aktivering, bygnings- og indeklimaforhold o.l.: Ingen bemærkninger 8

43 8. Anbefalinger: Det anbefales at: Der udarbejdes en voldspolitik At der udvikles arbejdsgange og holdninger, så der frigives tid og overskud til samvær og aktivitet for beboerne. At der udvikles en kultur, hvor personalet ikke gør tingene for, men sammen med beboeren, så beboernes ressourcer vedligeholdes og udvikles At der er de nødvendige faglige kompetencer, i forhold til træning og vedligeholdelse af beboerne. At der, i løbet af indeværende år, er lavet handleplaner for beboerne Der laves en tids- og handleplan for anbefalingerne, som fremlægges på det anmeldte tilsyns møde. Tilsynsrapporten sendes til: Teamleder Birthe Kousted Områdeleder Bo Lindballe Socialkonsulent Ena Udengaard 29. august 2012 Dorthe Milthers områdeleder visitationsafdelingen 9

44 Bilag: 3.3. Tilsynsrapport Dolmer Have Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31363/13

45 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn i Dolmer Have den 12. december Januar 2013 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 norddjurs@norddjurs.dk Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

46 - 2 - Den 12. december 2012 blev der afviklet anmeldt tilsyn i Dolmer Have, Dolmer Have 2-4 i Grenaa. Konklusion og opsamling fra det anmeldte tilsyn Et velbesøgt tilsyn med en livlig debat og et stort engagement fra brugere og pårørende. Fokusområde Fortsat fokus på samarbejde. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg kan tilslutte mig rapportens indhold. Frode Lerdahl, områdeleder handicap og psykiatri. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den xxx: xxx Handicaprådets møde den xxx: xxx Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

47 - 3 - Rapport for anmeldt tilsyn i Dolmer Have, Dolmer Have 2 4 i Grenaa, den 12. december 2012 Til stede ved tilsynet: Jan Hoel og Frode Lerdal som repræsentanter for ledelsen, medlem af pårørenderåd, brugere og personale, sagsbehandler Lene Kristensen samt tilsynsførende Elizabeth Byrialsen og socialkonsulent Ena Udengaard. I alt deltagere, der gik til og fra. Tilsynet er bekendt med navne på alle deltagere. Tilsynet var varslet ved brev. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn v/ Elizabeth Byrialsen Statusoplæg ved Jan Hoel Opfølgning på sidste års anbefalinger ved Jan Hoel Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn ved Elizabeth Byrialsen Orientering om fokusområder og udviklingstiltag for det kommende år ved Jan Hoel Eventuelt Elizabeth Byrialsen redegjorde kort for tilsynets rammer og planlagte tidsforbrug. Statusoplæg ved Jan Hoel der redegjorde for følgende: Der har været fokus på helhedsplaner og alt skulle nu være på plads, dog mener han, at der mangler afgørelse, vil sende en opgørelse. Der vil blive indkøbt ipad, der gerne skal lette dokumentationsarbejdet fremadrettet og være med til at give en ensartet dokumentation, ligesom den elektroniske klientjournal skal tilpasses, så den også bliver mere ensrettet. For arbejdsmiljø og samarbejde betyder det en del, at beboerne efter over et ½ års adskillelse nu er samlet igen de 10 boliger og de 2 aflastningspladser helt ny renoverede. Delingen af gruppen har slidt hårdt på medarbejdergruppen. Samarbejdsvanskeligheder mellem teamleder og personale har medført, at et konsulentfirma har været med til at se på de forskellige vanskeligheder, der har været. Har interviewet ledelse og personale og efterfølgende udarbejdet en rapport. Der skal nu være ny mission og nye rammer og vilkår. Fremadrettet fokus på 141 handleplaner og samarbejde med sagsbehandlere. Det skal være individuelle tilbud til alle. Ikke alt skal være service, der skal være hjælp til selvhjælp. Økonomi der er og skal fortsat sparers på vikarbudget. Det er teamlederens opfattelse, at der er nye udfordringer i økonomien. Under Jan Hoels oplæg kom mange spørgsmål og kommentarer, der dels blev besvaret undervejs, dels blev gemt til eventuelt: En beboer synes, der manglede handling fra personalet, når beboere var syge. Gav ligeledes udtryk for, at ikke alt var fint i forhold til de nye lejligheder, bl.a. stoppede toiletterne ofte. En pårørende gav udtryk for, at det var svært at få fat i egen læge og lokalpsykiatri. Spurgte ind til, hvem der ordinerede PN medicin Svaret er at al medicin ordineres at egen læge eller evt. speciallæge. En pårørende ville vide, om den rapport, der kommer fra konsulentfirmaet kunne offentliggøres. Dette er ikke muligt, idet det er et arbejdsredskab for fremadrettet samarbejde, og indholdet er personfølsomt.

48 - 4 - Sidste års anbefalinger Jan Hoel oplyste, at alle anbefalinger vil blive fulgt. Vedrørende medicin afventer man fælles retningslinjer fra ledelsen/udviklingsmedarbejder. Det samme gør sig til dels gældende vedrørende helhedsplaner, men her er man i fuld gang med at optimere arbejdet. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn ved Elizabeth Byrialsen Elizabet Byrialsen gennemgik konklusionen på det uanmeldte tilsyn, herunder de mange Lederskift, der har været i Dolmer Have. Hun udtrykte tilfredshed med, at man havde taget hånd om samarbejdsproblemer og arbejdede på en fremadrettet løsning. Orientering om fokusområder og udviklingstiltag for det kommende år ved Jan Hoel Vil arbejde på konsolidering af de tiltag, der er i gang, yderligere fokus: Kolonihave, hvor man går sammen om en fælles kolonihave. Fokus på deltagelse i AUC, det er godt at komme ud. Et beskæftigelsestilbud 2 x ugentlig i Dolmer Have er nedlagt. I stedet hjælper personalet beboerne med at komme på AUC. En bruger, der gennem mange år har vedligeholdt græs og udearealer til alles tilfredshed, er nu ansat til at udføre arbejdet. Eventuelt En livlig og spændende debat, hvor mange brugere og pårørende kom med indlæg: En pårørende efterlyste frivilligt arbejde, tilbød at hjælpe Pårørende er en stor kapacitet og har erhvervet en stor viden. En bruger beklagede meget, at det var blevet så dyrt at komme på ferie. Oplyste, at det var noget af det allerbedste i forhold livskvalitet. Efterlyste ideer til at gøre turene billigere. En tur på 3 dage kan nemt løbe op i kr. En bruger oplyste vi får hjælp til alt der står i vores plan. En bruger har haft vandskade, efterlyste viden om forsikringsforhold. Ang. frivillige: En tidligere medarbejder vil gerne være besøgsven. Transport og betaling for denne der har været rod i regnskabet. Hvis der er fejl, bliver de rettet der betales kun til drift. En beboer spørger til lejeboligernes generalforsamling fra nytår overgår boligerne til kommunal administration. Tekniske spørgsmål om indskud, istandsættelse og tilbagebetalingsret en pårørende redegjorde i detaljer for de forskellige ordninger. Punktet vil få fokus fremover. En beboer efterlyste renovering af de sidste 10 boliger, bl.a. mangler der noget så basalt som en emhætte. Der var en lang og konstruktiv debat om rettigheder og pligter i en sådan boform som Dolme Have. En beboer udtrykte: Det er fantastisk med sådant et møde, hvor man kan give sit besyv med og få svar på mange ting. Konklusion og opsamling: Et velbesøgt tilsyn med en livlig debat og et stort engagement fra brugere og pårørende. Fokusområde: Fortsat fokus på samarbejde. Elizabeth Byrialsen Lene Kristensen Ena Udengaard

49 - 5 - tilsynsførende sagsbehandler socialkonsulent

50 Bilag: 4.1. Forslag til anvendelse af budgetudvidelse på handicapog psykiatriområdet Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28376/13

51 Budgetudvidelse på handicap- og psykiatriområdet I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte et årligt beløb på 0,8 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen på handicap- og psykiatriområdet. Voksen- og plejeudvalget havde på sit møde den 19. december 2012 en indledende drøftelse af, hvordan budgetudvidelsen skal anvendes. Voksen- og plejeudvalget pegede i den forbindelse på følgende emner, som der skulle arbejdes videre med: Anskaffelse af velfærdsteknologi på handicap- og psykiatriområdet og uddannelse af medarbejdere i brugen af teknologien Åbent værested for socialt udsatte Kompetenceudvikling af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for årige Pulje til tilskud til dækning af udgifter til ledsagelse af brugere i forbindelse med ferier Sundere liv i psykiatrien Styrkelse af den forebyggende indsats på handicap- og psykiatriområdet Bostøtte i forbindelse med opstart af nyt STU-kollegium Bostøtte målrettet til de mest udsatte grupper. Med udgangspunkt i voksen- og plejeudvalgets drøftelser er der udarbejdet følgende forslag til anvendelse af puljemidlerne: Bostøttetilbud i STU-kollegium I forbindelse med opstarten af det nye STU-kollegium foreslås det, at der tilknyttes en fast bostøttenormering på ca. 0,5 fuldtidsstilling Overslagsår kr kr.

52 Normeringen vil kunne medvirke til at styrke det sociale liv på kollegiet og gøre det muligt at forbedre mulighederne for i tæt samarbejde med Ravnholtskolen at gennemføre en systematisk botræning, så de unge bedre bliver i stand til at bo i egen bolig efter endt uddannelse. Feriepulje Det foreslås, at der afsættes et puljebeløb, som institutioner på handicap- og psykiatriområdet har mulighed for at ansøge mhp. at kunne afholde udgifter ledsagelse af beboere i botilbud, når disse skal på ferierejser. Styrkelse af sundhedstilstanden for borgere med psykiatriske lidelser Det kan konstateres, at borgere med psykiatriske lidelser har en betydelig dårligere sundhedstilstand og en lavere gennemsnitlig levetid end befolkningen som helhed. Det foreslås, at der afsættes midler til en længerevarende indsats for at opnå en styrkelse af sundhedstilstanden. Dette kan f.eks. være i form af tilbud om forebyggende sundhedsbesøg og løbende opfølgning på behandling og brug af medicin samt kompetenceudvikling af medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet, så de bliver i stand til at medvirke til en styrkelse af sundhedsindsatsen. Hvis der afsættes midler til en styrket sundhedsindsats, skal der efterfølgende udarbejdes et konkret forslag til tilbuddets indhold og gennemførelse. Forslaget skal behandles i voksen- og plejeudvalget inden opstart. Opfølgning på misbrugsbehandling For at udgå tilbagefald og manglende resultater/effekt efter endt misbrugsbehandling foreslås det, at den opfølgende indsats efter endt behandling styrkes. Dette vil kræve en tværgående og koordineret indsats på kr kr kr kr kr kr.

53 tværs af sagsbehandling og tilbud i myndighedsafdelingen, på arbejdsmarkedsområdet, på socialområdet mv. Indsatsen vil kunne medvirke til at reducere den stigende efterspørgsel efter behandlingstilbud, som Misbrugscentret pt. oplever. Hvis der afsættes midler til en styrket opfølgningsindsats efter endt misbrugsbehandling, skal der udarbejdes et konkret forslag til, hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Forslaget skal behandles i voksen- og plejeudvalget inden opstart. I alt kr kr.

54 Bilag: 5.1. Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12546/13

55 Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord- og Syddjurs Kommuner Januar Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven nr. 913 af 13. juli 2010, afsnit IX kapitel 37; om Kommunal tandpleje - Tandpleje til børn og unge. Ændring i bekendtgørelse af Sundhedsloven ifølge lov LBK nr af 18/12/2012. Sundhedsloven: Afsnit III Kap. 5; om Patienters retsstilling - herunder informeret samtykke. Autorisationsloven. Kap. 11, 21 og 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktores, klinisk diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (Bek. Nr af 12/12/2006). Bekendtgørelsen om tandpleje nr. 179 af 28. februar incl. ovennævnte ændring af 18/12/2012. Bekendtgørelse nr. 285 af 4. april 2006 (visitationskriterier) Vejledning af 30. juni 2006 om Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. 2. Målgruppe Børn og unge med bopæl i Norddjurs og Syddjurs Kommuner, som har et tandreguleringsbehov efter Sundhedsstyrelsens kriterier. 3. Formålet med ydelsen Forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger. 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Visitation, konsultation, diagnostik, behandlingsplanlægning, fremlæggelse af behandlingsplan for barn/ung og forældre, behandling, retention. 1

56 5. Hvem leverer ydelsen Den Fælleskommunale Ortodontiordning (FKO), Skrejrupvej 7, 8410 Rønde 6. Ydelsens omfang Alle børn visiteres til + eller behandling senest i 6. klasse. Denne visitation foretages af en tandlæge eller af en specialtandlæge. De børn, der tilbydes tandregulering får først optaget materiale til vurdering af tandstillingsafvigelsens karakter. Derefter udarbejdes en behandlingsplan. Materialet består af: Studiemodeller, digitale fotos og diverse røntgenbilleder. Behandlingsplanen forelægges barn og forældre hvorefter behandlingen igangsættes. Aktiv behandlingstid ca. 2 år. Passiv behandling med retention. Fastholdelsesperiode livslang. 7. Kompetencekrav til udførelse af ydelsen Specialtandlæger samt tandplejere og klinikassistenter med passende efteruddannelse. Højt krav om stadig kompetenceudvikling i form af efteruddannelseskurser. 8. Hvad er FKO s kvalitetsmål Opfyldelse af Sundhedsstyrelsen kriterier for tilbud om tandreguleringsbehandling. Tidlig diagnostik af behandlingskrævende tandstillingsafvigelser. Visitation af alle senest i 6. klasse. Behandling på det, for væksten, bedste tidspunkt. Behandling påbegyndes ca. 2-3 måneder efter materialeoptag. Behandlingsvalgsmetode valgt efter den nyeste alment tilgængelige viden. Materialevalg efter nyeste teknologiske principper. Behandlingsresultat: Opnå det optimale faglige resultat under hensyntagen til det enkelte barns situation. Behandlingen, incl. isættelse af løst eller fast apparatur, skal være påbegyndt inden 16 års fødselsdagen. Behandlingstilbud forudsætter velmotiverede børn/unge med dokumenteret stabil god mundhygiejne og overholdelse af tidsaftaler. Behandlingsafbrud ved manglende kooperation eks. apparatur går i stykker, manglende tandbørstning, udeblivelser fra aftalte tider. Specialtandlægerne skal løbende være med til at sikre tandlægerne kompetencer til rettidig udvælgelse af 2

57 børn til specialtandlægevisitation, herunder i form af undervisning, videreformidling af viden i forbindelse med visitationer og konsulentfunktion ved henvendelser fra tandlæger i det daglige. Samarbejde med kæbekirurgisk afdeling Århus Sygehus, Regionstandplejen, Videnscenter. 9. Opfølgning af kvalitetsmålene Optælling til Danmarks Statistik om behandlingsfrekvens/procenter på 15 årige. Optælling af forhold mellem tandlæger/specialtandlægevisitationer. Optælling af visitationsprocenter. Optælling på påbegyndte, afsluttede og afbrudte behandlinger Epikrise i journalkontinuationen efter endt behandling. Afrapportering sker på det årlige styregruppemøde, som afholdes mellem Nord- og Syddjurs Kommuner, jvf. samarbejdsaftalen fra 13. juni 2006, indgået mellem de 2 kommuner. Indberetning af utilsigtede hændelser og handleplan i forbindelse hermed. 10. Særlige forhold Visitationer foregår på lokalklinikker private såvel som kommunale. Transport til tandregulering afholdes af barnets forældre/forældremyndighedsindehaver. Unge årige har frit valg til kommunalt betalt tandregulering i FKO eller privat praksis. I perioder med venteliste foretages en faglig prioritering af tidspunkt for behandlingsstart. 11. Klage- og ankemuligheder Klager over patientbehandling og undersøgelse skal i første omgang rettes til Distriktsleder i Syddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Skrejrupvej 7, 8410 Rønde Hvis der ikke opnås enighed, skal klager over det tandlægefaglige rettes til Patientombuddet - Frederiksborggade 15, 2. sal København K 3

58 Bilag: 6.1. Udkast til sundhedspolitik 2013 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 23788/13

59 2013 Forslag til politisk behandling Redigeret Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

60 I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende år. Politikken beskriver Norddjurs Kommunes syn på sundhed og indeholder bl.a. en vision for indsatsen og en målgruppebeskrivelse, som medvirker til at prioritere den kommunale indsats. Desuden indeholder politikken en række strategiområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte fokus på. Sundhedsloven 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud Norddjurs Kommunes syn på sundhed Norddjurs Kommunes sundhedspolitik tager udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb, hvor sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt, at have både evne til og mulighed for at udnytte sine ressourcer og at leve et meningsfyldt liv med høj livskvalitet. Gode sundhedsvaner grundlægges fra fødslen og skal bevares hele livet. De gode sundhedsvaner er vigtige for børn, unge, voksne og ældres fysiske, psykiske og sociale trivsel samt læring. Derfor skal sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle aspekter af borgernes hverdag. Det betyder også, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en integreret del af alle tilbud i Norddjurs Kommune. Der skal samarbejdes om sundhed internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan i den forbindelse både være et mål i sig selv og et middel eller en løftestang til at løse andre opgaver i andre dele af den kommunale organisation. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 2

61 Målgruppe I Norddjurs Kommune antages det, at den enkelte borger i videst mulig udstrækning ønsker at kunne klare sig selv. Det betyder, at den enkelte borger ønsker at tage ansvar for eget liv og for handlinger, der bidrager til sundhed og trivsel for en selv og ens nærmeste. Borgerne har imidlertid forskellige vilkår og forudsætninger for at tage hånd om egen sundhed. Derfor tilbydes borgerne individuelle indsatser, der medvirker til at mobilisere deres ressourcer og styrke deres handleevne, så de støttes til at forblive eller blive sunde. I den forbindelse opdeles kommunens sundhedsindsatser på følgende måde: Forebyggende tiltag: Til de borgere, der kan selv Foregribende tiltag: Til de borgere, der har brug for hjælp Indgribende tiltag: Til de borgere, der har brug for en særlig indsats Målgrupperne i sundhedspolitikken kan illustreres på følgende måde: Målgrupper Indgribende / individ / særlig indsats Foregribende / gruppe / de der har brug for hjælp Forebyggende / generelt / de der kan selv SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 3

62 De, der kan selv, udgør den største del af borgerne. Til denne målgruppe skal der fortsat udvikles sunde rammer samt generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Målgruppen, der har brug for hjælp, omfatter borgere, som ikke selv kan tage vare på egen sundhed eller opsøge sundhedstilbud. I forhold til denne målgruppe, som f.eks. kan være borgere med kronisk sygdom, etablerer Norddjurs Kommune sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt koordinerer indsatser i samarbejde med praktiserende læger og Region Midtjylland via sundhedsaftalerne 1. Målgruppen, som har brug for en særlig indsats, omfatter udsatte grupper. I forhold til denne målgruppe etablerer og koordinerer Norddjurs Kommune sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, som tilpasses den enkeltes behov. Vision Visionen for sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune er: Det Norddjurs vil sige, at Kommunes sundhedspolitiske vision er, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag. Det betyder, at Norddjurs Kommune vil sætte ind på forskellige niveauer, som omfatter rammer, generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt udvalgte strategiområder. 1 Sundhedsaftalerne indgås hvert fjerde år mellem region og kommuner for at sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og sammenhæng på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. I Sundhedsaftalerne er udvikling af det nære sundhedsvæsen, forløbsprogrammer og indsatser til borgere med kroniske sygdomme centrale omdrejningspunkter. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 4

63 Den sundhedspolitiske vision indeholder flere centrale perspektiver Udvikling af den tværgående sundhedsindsats: Sundhed er en fælles opgave for hele kommunen Sundhed tænkes ind i alle ydelser og kontakter med borgerne Sundhed anvendes som en løftestang til løsning af andre kommunale opgaver Sundhed relaterer sig til alle livets faser fra fødsel til død Udvikling og fastholdelse af sunde vaner: Sikre let tilgængelighed til sundhedstilbud i borgernes nærmiljø Fremme netværksdannelse og sunde relationer Styrke borgernes evne til at tage ansvar om egen sundhed Styrke opfølgningsindsatsen Løfte flere komplekse opgaver: Øget og stor fokus på tidlig opsporing Sikre at færrest mulige borgere får behov for det specialiserede sundhedsvæsen Fremme lighed i sundhed Tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Rammer, generelle indsatser og strategiområder Norddjurs Kommunes sundhedspolitik sætter fokus på to områder, som retter sig mod alle borgere i kommunen: Sunde rammer for alle Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Derudover har Norddjurs Kommune valgt otte strategiområder, som skal understøtte den sundhedspolitiske vision. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 5

64 Seks af strategiområderne er valgt ud fra en vurdering af kommunens største sundhedsmæssige udfordringer. Indsatser inden for disse strategiområder er især målrettet borgere, der har behov for hjælp og udsatte borgere. Disse strategiområder er: sundhedsfremme og forebyggelse hele livet øget lighed i sundhed fremme mental sundhed/trivsel udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom fremme det gode arbejdsliv To strategiområder er tværgående og en forudsætning for arbejdet med de øvrige strategiområder: styrke samarbejde og koordination på tværs fokus på kvalitet og dokumentation Sunde rammer for alle Norddjurs Kommune vil bevare og udbygge sunde rammer for alle. Det betyder, at kommunen vil fortsætte det systematiske arbejde med at skabe et sundt og aktivt bymiljø, samt arbejde for tilgængelighed og mulighed for en aktiv udnyttelse af Norddjurs Kommunes rige natur. Derfor spiller infrastruktur og byplanlægning en afgørende rolle. Der skal også fortsat arbejdes med at skabe sunde rammer i alle kommunale institutioner for at fremme et sundt hverdags-, arbejds- og fritidsliv. De sunde rammer består både af inde- og uderum, cykelstier, rekreative områder samt retningslinjer, der fremmer sunde omgivelser. Det kan f.eks. vedrøre rygning, kost, motion, leg mv. De øvrige politikker i Norddjurs Kommune inddrages også i denne sammenhæng. Rammerne skal endvidere fremme inklusion, netværksdannelse og sociale relationer. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 6

65 Tilgængelighed er et nøgleord i forhold til kommunens sundhedsindsatser. Indsatserne skal være synlige og foregå i områder, hvor flest mulige borgere med behov kan drage nytte af dem. Sundhedsfremme og forebyggelse inddrages i alle kontakter med borgerne. Kommunen, de enkelte medarbejdere, frivillige og foreninger har en vigtig funktion som rollemodel og i at informere om sundhedstilbud og udbrede de gode eksempler/historier. Forventninger til den enkelte borger skal tydeliggøres og afstemmes. Det betyder, at de borgere, som kan selv, skal selv. Det betyder også, at de borgere, som ikke kan selv, skal støttes og motiveres til at bryde usunde vaner og tage hånd om egen livsstil. Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser De generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal forankres og videreudvikles. Disse indsatser bidrager til, at borgerne får mulighed for at træffe sunde valg. Der er især tale om information, rådgivning, undervisning og åbne tilbud om kost, rygning, alkohol, motion og seksualrådgivning. De generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser foregår i sundhedsplejen, skoler og dagtilbud, i hjemmene hos borgerne, i botilbud, i ungdomsskoler, i kulturinstitutioner, på plejecentre, i foreningslivet, i sygeplejeklinikker, på arbejdspladser mv. Som konkrete eksempler kan nævnes hverdagsrehabilitering, motionsvenner, sund mad i idrætshaller og kantiner, integrering af kost og fysisk aktivitet i undervisningen på skolerne og sundhedsnøglepersoner på arbejdspladser. Samtidig kan der foretages tidlig opsporing af borgere, som får brug for hjælp eller en særlig indsats. Der skal sikres disse borgere mulighed for nem og uhindret adgang til information, råd og vejledning. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 7

66 Sundhedsfremme og forebyggelse hele livet Gode sundhedsvaner hele livet er bl.a. forbundet med KRAMfaktorerne kost, rygning, alkohol, motion. Desuden er seksuel sundhed, mental sundhed/trivsel, søvn, sociale forhold og relationer samt fysiske rammer afgørende for sundhedstilstanden. Børn, unge, voksne og ældre, der trives og er sunde, har gode muligheder for at forblive sunde. Omvendt kan usunde vaner medføre forringet livskvalitet, kronisk sygdom, mange hospitalsindlæggelser og kontakter til almen praktiserende læge, fravær fra arbejde, førtidspension og tidlig død. Derfor er sunde vaner et vedvarende opmærksomhedsområde, hvor tidlig opsporing gør en forskel. 45 % af voksne (25-79 år) i Norddjurs Kommune er moderat overvægtige, og 21 % er svært overvægtige. 26 % af voksne i Norddjurs Kommune er dagligrygere. 15 % af unge (16-24 år) i Norddjurs Kommune er moderat overvægtige, og 9 % er svært overvægtige. 22 % af unge i Norddjurs Kommune er dagligrygere. Kilde: Hvordan har du det? (2010) Indsatser Norddjurs Kommune vil bruge de anbefalinger, der ligger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i forhold til KRAM-faktorerne. Sundhedsstyrelsen opdeler indsatser i et grund- og udviklingsniveau. Der skal løbende foretages en prioritering og tilpasning af de anbefalede indsatser på de to niveauer. Nogle af disse indsatser vil foregå i Sundhedshuset. Sundhedsplejen har en særlig rolle i forhold til den tidlige og vedvarende indsats i børnefamilierne. De, der har brug for hjælp: Medarbejdere med borgerkontakt foretager tidlig opsporing af borgere med risikoadfærd eller miljøpåvirkning i forhold til kost, rygning, alkohol og motion Der tilbydes indsatser i forhold til rygestop, kost, alkohol og motion. Ved overvægtige børn og unge er det især vigtigt at inddrage familien og det sociale netværk i en langvarig og systematisk indsats SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 8

67 De, der har brug for en særlig indsats: Handicappede, gravide, ledige, psykisk syge eller andre med behov for en særlig indsats f.eks. på grund af begrænsede bevægelsesmuligheder, medicin eller motivation tilbydes en koordineret og langvarig indsats, der tager hensyn til deres særlige situation Øge ligheden i sundhed Borgere med gode sociale forhold, højt uddannelsesniveau, høj indkomst og et godt socialt netværk har en bedre sundhedstilstand og længere levetid end den øvrige del af befolkningen. Omvendt har socialt udsatte ofte en dårligere sundhedstilstand, som alt andet lige medfører et større behov for det specialiserede sundhedsvæsen. Ulighed i sundhed er derfor en stor udfordring. Sporene for den sociale ulighed lægges tidligt i livet, og det er særligt vigtigt at have fokus på børn og unge samt muligheden for at bryde den sociale arv. Indsatser De, der har brug for hjælp: Øget fokus på tidlig opsporing af socialt udsatte borgere. Det indebærer udarbejdelse af kriterier, der sikrer, at de rette borgere får de rette tilbud Sikre at systemet er overskueligt for borgeren. Borgeren skal forholde sig til så få personer som muligt Sikre fastholdelse i forløbet. Fokus på fastholdelse af sunde vaner Indsatserne skal fremme inklusion og modvirke social afvigelse. I forhold til ensomme er indsatserne rettet mod deltagelse i fællesskaber og netværksdannelse Støtte indsatser der medvirker til at bryde den sociale arv og en tidlig usund livsstil SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 9

68 De, der har brug for særlig indsats: Borgere med multisygdomme, psykisk sygdom og fysiske handicap samt børn og unge i svært belastede miljøer med behov for en særlig indsats får mulighed for en sammenhængende indsats og opfølgning, som tager hensyn til deres særlige livssituation Fremme mental sundhed/trivsel En god mental sundhed/trivsel giver den enkelte mulighed for at udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber. Det gælder uanset, om man er nyfødt, voksen eller gammel. God mental sundhed hænger sammen med et godt selvvurderet helbred, der også indebærer en positiv følelse af velbefindende og tilstrækkelige ressourcer til at håndtere hverdagen. Konkret gør god mental sundhed en person robust i forhold til alle livets udfordringer. Personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. sygdom, sygefravær, forringet funktionsevne, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet mv.. Selvvurderet helbred er således en selvstændig faktor til forudsigelse af lægebesøg, hospitalsindlæggelser mv. Det betyder, at selvvurderet helbred kan anvendes aktivt som et led i tidlig opsporing. 7 % af unge i Norddjurs Kommune mellem år har et dårligt selvvurderet helbred, 33 % har et højt stressniveau, 11 % er meget generet af nedtrykthed og ængstelse og 16 % har en forbigående psykisk lidelse (fx depression). 15 % af voksne i Norddjurs Kommune har et dårligt selvvurderet helbred og 21 % har et højt stressniveau. Kilde: Hvordan har du det? (2010) Indsatser Norddjurs Kommune vil anvende anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for mental sundhed. De, der har brug for hjælp: Medarbejdere med borgerkontakt foretager tidlig opsporing af borgere med tegn på mistrivsel f.eks. via screeninger og selvvurderet helbred. Borgerne tilbydes indsatser, der kan højne den mentale sundhed og reducere angst, stress, depression SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 10

69 mv. Indsatserne skal være mangeartede. Motion og kulturen kan være sundhedsfremmende i forhold til borgerens mentale velbefindende De, der har brug for en særlig indsats: Borgere, der er svært belastede på grund af samtidig fysisk og psykisk sygdom eller handicap tilbydes en sammenhængende indsats målrettet deres særlige situation Udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen Flere ældre borgere og flere kortere og intensive patientforløb medfører, at borgere med mere komplekse behov skal kunne rummes i det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at Norddjurs Kommune i de kommende år skal rustes til at løse mere komplekse sundhedsopgaver. Derudover er udbygning af det nære sundhedsvæsen en forudsætning for at forebygge sygehusindlæggelser og genindlæggelser. En del sygehusindlæggelser hos både børn og voksne er unødvendigt belastende for den enkelte. I 2011 havde Norddjurs Kommune indlæggelser (2012 tallet når det er endeligt). Nogle af disse er forebyggelige indlæggelser ved børn, voksne og psykiatriske borgere, som kan forebygges. Indsatser Der etableres et sundhedshus i Grenaa, hvor en række private og offentlige sundhedsaktører samles, således at borgerne oplever en helhedsorienteret og effektiv indsats/behandling Udvikling af telesundhed og velfærdsteknologi Der gøres en særlig indsats for at sikre en smidig kommunikation og mulighed for vidensdeling mellem sektorer På tværs af kommuner og region arbejdes der med fælles forpligtende mål, der skal forbedre vilkårene for kommunens borgere Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 11

70 Den vedtagne politik om forebyggelse af sygehusindlæggelser skal gennemføres. Der skal foretages kompetenceudvikling af medarbejdere med borgerkontakt Udbygning af midlertidige døgnpladser for at have et kvalificeret alternativ til indlæggelse Samarbejdet med de praktiserende læger og hospitaler styrkes blandt andet i forhold til sammenhængende forløb og opfølgende hjemmebesøg Der er særligt fokus på en indsats, der retter sig mod borgere med sygdomme, der er kategoriseret som forebyggelige diagnoser. Medarbejdere med borgerkontakt sikrer, at disse borgere forbliver i en stabil tilstand Der foretages tidlig opsporing af tegn på ubalance og igangsættes indsatser til at genoprette stabilitet og forebygge indlæggelse. Det kan f.eks. være i borgerens eget hjem, på akutpladser mv. og omfatter inddragelse af velfærdsteknologi Borgere med behov tilbydes en sammenhængende og differentieret indsats efter udskrivelse I forhold til børn med forebyggelige diagnoser igangsættes specifikke indsatser for at forebygge infektioner I forhold til borgere med psykisk sygdom foretages udredning med henblik på etablering af tiltag, som kan minimere antallet af især genindlæggelser Der påbegyndes en særlig indsats i forhold til faldforebyggelse Der gøres en særlig indsats for at styrke indsatsen hos svært syge borgere i livsafslutningen Hjerneskaderehabilitering Der foregår en særlig indsat til styrkelse af indsatsen for borgere med en hjerneskade Der etableres kvalitetssikrede tilbud, som sikrer den individuelle rehabilitering Der etableres arbejdsgange, som sikrer et koordineret forløb for den enkelte borger og pårørende Der sker kompetenceudvikling af medarbejdere Der etableres arbejdsgange som sikrer tidlig opsporing af komplikationer SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 12

71 Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom Flere og flere mennesker lever en dagligdag med en eller flere kroniske sygdomme. Det skyldes i høj grad en kombination af usund livsstil, dårlige levevilkår og en større andel af ældre i befolkningen. Nogle lever et godt og aktivt liv trods sygdom, andre har en dagligdag præget af dårlig livskvalitet og ringe mulighed for at klare sig selv. Fælles for borgere med kronisk sygdom er, at de har brug for et livslangt behandlingsforløb. Rehabilitering og tidlig opsporing er væsentlige dele af kronikerindsatsen i Norddjurs Kommune. Den koordinerede og sammenhængende indsats mellem praktiserende læge, sygehus og kommune er af væsentlig betydning for borgerens sundhedstilstand. En stor del af den tværgående indsats reguleres via fagligt og politisk godkendte forløbsprogrammer. På Sundhedsskolen er foreløbig tre forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom implementeret. Det drejer sig om hjertekar sygdomme, rygerlunge(kol) og diabetes. Der udarbejdes og besluttes løbende nye forløbsprogrammer. Indsatsen består af patientuddannelse med henblik på at styrke borgernes handlekompetence og livskvalitet samt at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om og leve livet med en kronisk sygdom. Det forudsætter, at borgeren er aktør i eget liv. Udfordringen er især knyttet til den langsigtede fastholdelse af sunde vaner. Disse indsatser skal fortsat udvikles of styrkes. Sundhedsprofilen viser, at forekomsten af kronisk sygdom i Norddjurs Kommune er forholdsvis høj. Det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger i Norddjurs er 1,71. Det betyder, at en del borgere har mere end én kronisk sygdom. Kilde: Hvordan har du det? (2010) SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 13

72 Indsatser De, der har brug for hjælp: Der skal implementeres nye forløbsprogrammer for borgere med lænderygsmerter, depression og kræft Der skal udvikles en kronikerstrategi, herunder for rekruttering, opfølgning og fastholdelse. Det omfatter inddragelse af velfærdsteknologi, en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats med et tæt tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland Der udvikles kvalitetsmål for kronikerområdet i samarbejde med andre kommuner Den langsigtede fastholdelse af sunde vaner og mestring af en kronisk sygdom sikres ved anvendelses- og deltagerorienteret undervisning, samarbejde på tværs af forvaltninger og brobygning til øvrige kommunale tilbud, foreninger mv. De, der har brug for en særlig indsats: Der skal udvikles en særlig rehabiliteringsindsats til handicappede og psykisk syge borgere med kroniske sygdomme Derudover skal den eksisterende indsats til socialt udsatte borgere med kroniske sygdomme videreudvikles Fremme det gode arbejdsliv Norddjurs Kommune er kommunens største arbejdsplads og vil gå forrest for at fremme det gode arbejdsliv. Arbejdspladsen optager mange timer af den enkelte borgers liv. Derfor er den et velegnet sted til at fremme sundheden. Det drejer sig f.eks. om arbejdsstillinger, miljøpåvirkninger, bevægelse, kost og uddannelse. Derudover er der mange vigtige sociale relationer, som via fællesskabet, normer og kollegial opbakning kan understøtte sundhed. En usund arbejdsplads kan være årsag til mobning, stress, udbrændthed, sygefravær mv. Det at være i beskæftigelse er af væsentlig betydning for den enkelte persons selvværd, trivsel og muligheder generelt. Ledighed kan i sig selv påvirke en borgeres SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 14

73 sundhedsadfærd, lige som et dårligt helbred både fysisk og psykisk kan være en barriere for at opnå beskæftigelse. Indsatser På den enkelte arbejdsplads arbejdes der systematisk med at forbedre og udvikle et sundt arbejdsmiljø, hvor det er muligt at adskille arbejdsliv og fritidsliv. De, der har brug for hjælp: Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i Norddjurs Kommune foretager tidlig opsporing af medarbejdere med tegn på stress, sygefravær mv. Jobcenteret og arbejdspladsen samarbejder om etablering af tiltag, som støtter stressramte og/eller sygemeldte med behov for at restituere sig og bevare tilknytning til arbejdspladsen Der skal sikres et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø for at undgå tilbagefald. Endvidere skal arbejdspladsen være rummelig for at undgå social udskillelse og eksklusion fra arbejdsmarkedet Jobcentret og velfærdsområdet samarbejder om indsatser til ledige borgere, der kan understøtte deres sundhed og mulighed for at komme i arbejde Styrke samarbejde og koordination på tværs Et styrket samarbejde og koordination på tværs er en gennemgående forudsætning for arbejdet med sundhedspolitikkens strategiområder. Det er med til at sikre koordinerede indsatser og ydelser samt den nødvendige innovation. Det ledelsesmæssige fokus og forankring er særligt vigtigt for en vellykket implementering af sundhedspolitikken. Styrket samarbejde og koordination på tværs forudsætter endvidere inddragelse af borgere, frivillige m.fl. som ressourcepersoner. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 15

74 Indsatser Samarbejdet inden for og på tværs af forvaltningsområder skal styrkes Det skal sikres, at sundhedstilbud er synlige og tilgængelige for borgere, virksomheder, foreninger og eksterne samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Kommunens medarbejdere skal være opdaterede om tilbud og formidle disse til borgere med behov Medarbejderne er servicemindede og viser både vej ind i og rundt i kommunen. Medarbejderne sikrer overlevering af information mellem forvaltningsområder og sektorer med henblik på at skabe sammenhængende forløb for borgere med behov for hjælp og for særligt udsatte borgere Samarbejdet med frivillige skal udvikles og borgerne skal i højere grad inddrages for at kunne tage hånd om egen sundhed Fokus på kvalitet og dokumentation Kvalitet og dokumentation i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne er en gennemgående forudsætning for arbejdet med sundhedspolitikkens strategiområder: Indsatserne skal så vidt muligt være baserede på viden og bidrage til at forbedre sundheden for borgerne. Der tages afsæt i en bred forståelse af viden, hvor der også er plads til prøvehandlinger og nytænkning I forhold til arbejdet med KRAM-faktorerne anvendes Sundhedsstyrelsens vidensbaserede forebyggelsespakker Der anvendes screeningsredskaber og etableres standarder for it-baseret dokumentation, således at effekten kan måles og evalueres Der sættes øget fokus på sammenhængen mellem ressourcer, organisering, ydelser og effekt Fortløbende opfølgning og evaluering skal afdække, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Indsatser udvikles og kvalitetssikres løbende. Indsatser uden effekt afvikles Der etableres videnscentre for at sikre vidensopsamling og vidensdeling SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 16

75 Medarbejdere og ledere er forpligtede til at holde sig orienterede om ny viden for at sikre kvalitet og effekt Implementering, monitorering og evaluering af sundhedspolitikken Sundhedspolitikken er en overordnet politik, som afspejler sig i de øvrige politikker, planer og kvalitetsstandarder. Der skal udarbejdes handleplaner på udvalgte områder. Der nedsættes en tværorganisatorisk følgegruppe, som fremadrettet skal sikre et tværgående fokus på sundhed. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 17

76 Bilag: 7.1. Forslag til Norddjurs Familieundervisning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12461/13

77 Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013 Norddjurs Familieundervisning 1

78 Norddjurs Familieundervisning I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de samme opgaver i nye sammenhænge. Omlægningen har til hensigt, at opgaven i højere grad løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet. Det overordnede formål er i højere grad at løse opgaven som en tidlig indsats for børn i klasse i så tæt tilknytning til den skole, hvor barnet går, således at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, samt at medvirke til fagligt at styrke de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. I dag består Familieskolen i Norddjurs Kommune af én enhed, som ligger i Ørum. Det foreslås, at Familieskoletilbuddet fremover vil komme til at bestå af flere dele, som tilsammen har til formål at yde et fleksibelt familieundervisningstilbud i kommunen. Som navn på det omlagte tilbud foreslås Norddjurs Familieundervisning. Norddjurs Familieundervisning vil have fokus både på den tidlige og på den mere foregribende indsats. Forslaget vedrørende Norddjurs Familieundervisning er udviklet med inspiration i organiseringen i Læsecentret. Det foreslås, at Norddjurs Familieundervisning fremover vil komme til at bestå af: Ét centralt familieundervisningstilbud, som vil have adresse i Ørum flere decentrale familieundervisningstilbud (familieklasser), som vil have adresser på de lokale skoler, og som i forskelligt omfang har støtte fra eller deltagelse af medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning Central familieundervisningstilbud Norddjurs Familieundervisning. Decentral Familieundervisningstilbud (familieklasser) Decentral familieundervisningstilbud (familieklasser) Decentral familieundervisningstilbud (familieklasser) Den centrale familieundervisning har adresse i Ørum og har løbende elevoptag, hvorimod de decentrale familieundervisningstilbud ( familieklasser) på de enkelte skoler har faste perioder et antal gange i løbet af skoleåret. Da indsatsen i Norddjurs Familieundervisning er knyttet tæt sammen med børnenes undervisning, er det afgørende, at tilbuddet er så tæt tilknyttet til skoleområdet som muligt. Opgaveløsningen og henvisningen tager altid udgangspunkt i et skoleproblem. Norddjurs Familieundervisning 2

79 Familieklasserne har lokaler på hjemskolerne og arbejder med faste undervisningsperioder hen over skoleåret. Det betyder, at der kan laves årsplaner for de enkelte skolers familieklasser mht. oprettelse, udvikling og optagelsesperioder og dermed for Norddjurs Familieundervisnings medarbejderes medvirken hertil. Dermed er det også muligt for Norddjurs Familieundervisnings medarbejdere at koordinere arbejdet i den centrale familieundervisning i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser. Omlægning af familieundervisningstilbuddet sker inden for den nuværende budgetramme. Efterhånden som der opnås positiv effekt af arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats i de lokale familieklasser, kan det have en effekt på antallet af henvisninger til den centrale familieundervisning. Dermed vil det påvirke Norddjurs Familieundervisnings fordeling af medarbejderressourcerne til den centrale familieundervisningsdel og til familieklasserne. Organisatorisk tilhørsforhold og placering Problemstillingerne for de børn, der henvises til den centrale familieundervisning, er af en karakter, så henvisning skal kunne ske med meget kort varsel. Derfor er det vigtigt, at organiseringen og placeringen understøtter en hurtig og løbende visitation. Den løbende visitation gør det nødvendigt at den centrale familieundervisning i Norddjurs Familieundervisning har en fast adresse, så skolebørnene og forældrene ikke skal flytte rundt i løbet af perioden. Norddjurs Familieundervisning tilknyttes organisatorisk til PPR: Den nuværende økonomiske ramme og personalenormering bibeholdes. Der er en koordinator for Norddjurs Familieundervisning. Koordinatoren refererer til lederen af PPR. De ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning underviser i den centrale familieundervisning og medvirker på forskellig måde(som uddybes nedenfor) i de lokale familieklasser, der i øvrigt bemandes af 2 af skolernes egne AKT-medarbejdere. de ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning skal have mulighed for deltagelse i faglig sparring og samarbejde bl.a. med PPR. De ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning skal have mulighed for at have en arbejdsplads i Skole-dagtilbudsafdelingen i Glesborg, men det forventes, at meget af det interne samarbejde og koordination vil foregå i Ørum, hvor den centrale familieundervisning fortsat vil have adresse. Norddjurs Familieundervisnings medarbejdere medvirker ved: undervisning i den centrale familieundervisning i Ørum oprettelse, undervisning, vejledning og udvikling af lokale familieklasser. oplæring af familieklassens lokale AKT-medarbejdere via ledelse af gennemførelsen af hele første forløb i de lokale familieklasser. deltagelse i forældresamtalen i familieklasserne med efterfølgende sparring til skolens egne familieklassemedarbejdere. sparring og evt. deltagelse i undervisningen i efterfølgende perioder i de lokale familieklasser efter aftale og lokale behov. i forældremøder/pædagogisk råds møder på skoler for at orientere om muligheder i Norddjurs Familieundervisning 3

80 Norddjurs Familieundervisning observation af familieskoleelever i egen klasse og efterfølgende vejlede eleven og elevens hjemskolelærere. oplæg på skolerne om kommunikation med udgangspunkt i elementerne i Norddjurs Familieundervisnings teorigrundlag og tanker. Teoretisk grundlag Konceptet og værdierne som Norddjurs Familieundervisning oprettes på baggrund af, stammer fra Marlborugh Family Services Center i London, hvor man, i en undervisningskontekst og med forældrene som aktive deltagere, skaber forudsætninger for nødvendige forandringer i barnets liv. Familieskolekonceptet er bygget på de grundlæggende tanker bag den systemiske familieterapi og en anerkendende tilgang. Det er en grundlæggende holdning, at det er muligt at ændre barnets liv og muligheder, når forældrene er aktivt medvirkende og opbakkende i forhold til skolen. Holdningen er at forældrene kender børnene bedst, og er de mest betydningsfulde mennesker i børnenes liv. Det betyder at børnene kan opleve en synlig sammenhæng i deres tilværelse, hvor vigtige personer i deres liv (forældre og skole) har fælles ansvar og trækker på samme hammel. Det betyder i praksis, at man skaber en ramme, der modvirker risikoen for at blive optaget af den enkeltes fejl og skyld. Det er frigørende, og det giver mange valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig. Den traditionelle indsats med fokus på eleven, der har et problem i skolen, skal flyttes til en indsats, der har fokus på hele familien og skolesystemet. Forandringer i systemet skal komme indefra. I en relation er det altid den voksne, der er ansvarlig for en forandring. Børnene følger de systemer og mønstre de kender. Det betyder, at alle familier i Norddjurs Familieundervisnings optik har ressourcer, der kan findes frem til for at hjælpe barnet. Begrundelser for flerfamiliesamtale/-terapi: Familierne arbejder sammen og skaber et refleksivt fællesskab, der bliver funktionelt i flerfamilieterapien. Når flere familier er samlet på denne måde, står de ikke længere alene med deres problemer. De bliver engageret i hinanden, giver hinanden feed-back og får nye perspektiver på både deres børn og tilværelsen generelt. Modvirker stigmatisering Lære af hinanden, nye perspektiver Norddjurs Familieundervisning søger at fremme forældreindflydelse gennem en åben dialog. Det er forældrenes kærlighed til børnene, der er den værdi, Norddjurs Familieundervisning bruger som kraft til at skabe forandring i barnets måde at gå i skole på. Alle parter er både en del af løsningen, men også en del af problemet. Det betyder at vi har en forventning om at alle parter omkring eleven er parate til at forandre sig, det være sig både forældre og lærere/pædagoger. Forandringsmetoden består i at både forældre og lærere er med til at bevidne den succes et barn oplever, ved at kunne honorere de meget tydelige mål, der er sat op. Ligeledes vil de konflikter, der Norddjurs Familieundervisning 4

81 opstår, kunne påvirkes positivt både i familiesystemet og i skolesystemet. Ifølge den systemiske familieterapis grundlag betragtes familien som ekspert på egne problemer og løsninger. Man coacher forældrene og fokuserer på deres handlemuligheder. Den centrale familieundervisning og familieklasserne er nærmere beskrevet i det følgende. 1. Den central familieundervisning. Formålet for arbejdet i den centrale familieundervisning er overordnet at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så eleverne bliver i stand til at modtage læring, så de trives og udnytter deres potentiale. Det sker ved at forældrene er med i skole, så de bliver en del af elevernes skolehverdag, og så det bliver muligt for dem at mærke på egen krop, hvor deres barns styrkesider og svagheder er. Sigtet er, at der fra den synergieffekt, der skabes forældre og barn imellem, skal bringe succesoplevelser både på det faglige plan, men også socialt og emotionelt. Den centrale familieundervisning bemandes af 3 medarbejdere som også medvirker på forskellig måde i arbejdet omkring de lokale familieklasser. Det er kendetegnet for den centrale familieundervisning, at der er en fast struktur, opstilling af konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem barn og forældre. Det er også centralt, at der et forpligtende samarbejde mellem barnets hjemskole, forældre og den centrale familieundervisnings lærere. Målgruppe: Børn og familier, som har behov for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien, som viser sig i børnenes skolegang og øvrige liv. Det er børn: som har langvarige og tiltagende vanskeligheder i skolen trods en særlig indsats lokalt f.eks. i familieklasserne. som ikke har været i skole i længere perioder, og hvor dette ikke har kunnet løses på hjemskolen. hvor et kontekstskifte vil give bedre mulighed for at løse opgaven. som har udbredte vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel. Det er familier: som har behov for en intensiv indsats. hvis livssituation er præget af traumatiske oplevelser så som vold, fysisk/psykisk sygdom, alvorlige skilsmisser mv. hvor samarbejdet med skolen er fastlåst og vanskeliggør positiv forandring på skolen. hvis problemer er omfattende og komplekse. Mål: at relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. at forældrene støttes til at indgå i samarbejde omkring deres barn. Norddjurs Familieundervisning 5

82 at børn og forældre får redskaber, så de er parate til at møde livet og leve livet tilfredsstillende for den enkelte familie. at børnene er læringsparate, så de bedre kan fungere i skolen. at forældrene kan se det hele i sammenhæng og få redskaber til at imødekomme deres børns behov. at børn og forældre, får hjælp til selvhjælp. at barnet så vidt muligt skal kunne forblive i nærmiljøet Visitation Den centrale familieundervisning er et tilbud. Eleven har en af forældrene med. Når forældre og folkeskole vurderer, at et barn vil profitere af et ophold i den centrale familieundervisning kan der i nogle tilfælde af Børne- og familieteamet bevilges økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i den centrale familieundervisning. Der er tale om et tilbud ikke et lovkrav. Den økonomiske støtte bevilges efter Servicelovens 52a.1.2. (Se i øvrigt retningslinjer fra Myndighedsafdelingen). Vejen til en families forløb på den centrale familieundervisning kan være mangeartet, fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler åben rådgivning m.v. Er der tale om ansøgning til et forløb på den centrale familieundervisning er proceduren flg: Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til Den centrale familieundervisning. Det tilstræbes at eleven inden da har været på KUK møde. Visitationsskemaet sendes til den centrale familieundervisning. Den centrale familieundervisning videresender skemaet til visitationsudvalget, og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler. Ressourcer Medarbejderne i Norddjurs Familieundervisning underviser i den centrale familieundervisning og medvirker også til oprettelse af lokale familieklasser samt til undervisning, udvikling, sparring og aktionslæring i de lokale familieklasser efter aftale. Undervisningstilbuddet i den centrale familieundervisning vil være fleksibel, således at det koordineres/reduceres i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser og det aktuelle behov. 2. Den decentrale familieundervisning - familieklasser Familieklasser er et særligt undervisningstilbud, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse og hvor ofte der skal gennemføres familieklasseforløb i løbet af et skoleår. Forløbene i de lokale familieklasser vil typisk være forløb, der erstatter individuelle AKT- forløb/indsatser eller andre gruppeindsatser omkring elever på skolen, således at det bliver udgiftsneutralt for skolerne. Familieklasserne bemandes af skolens egne medarbejdere. Medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning kan medvirke både i forbindelse med opstart, undervisning, sparring, aktionslæring og udvikling af klasserne og i forbindelse med forældresamtaler og vejledning. Der laves kontrakter med distriktsskolerne om samarbejdet. (form, omfang og indhold) Norddjurs Familieundervisning 6

83 Det er centralt for familieklassen, at der er en fast struktur, opstilling af få konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Det er også centralt, at der en forpligtende kontrakt med klassens lærere om deres involvering i arbejdet. Målgruppe Hvilke børn kan deltage? Alle børn, der har brug for at øve sig på: at koncentrere sig at deltage aktivt i undervisningen at udvikle relationer at være læringsparat at indgå positivt i skolens liv - kan deltage i familieklassen Børn som man forventer, kan ændre adfærd i skolen ved hjælp af mindre forandringer i barnets relationer i skolen og hjemmet. Eleven bevarer tæt tilknytning til klassen, og det vurderes at opgaven løses bedst i barnets nuværende sammenhæng. Forældrene får mulighed for et medansvar og får hjælp og støtte ved mere enkle og lette vanskeligheder. Mål: at bevare elevens tilknytning til klassen. at få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. at gøre forandringerne målbare. at give forældrene en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen. at eleverne oplever en synlig sammenhæng i deres tilværelse ved at vigtige personer i deres liv (forældre og skole) tager et fælles ansvar for dette og "trækker på samme hammel" at eleverne trives og bliver bedre til at udnytte deres potentialer i højere grad end tidligere. Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang visitationsprocedure. Det er elevens lærere og forældre, der i samarbejde indstiller til familieklassetilbuddet. Det er skolens leder og medarbejderne i familieklassen, der visiterer. Der er fast start og sluttidspunkt for forløbet. 3. Implementering For at sætte projektet i gang afprøves modellen i skoleåret 13/14 som pilotprojekter med oprettelse af 2 familieklasser til august. Pilotprojekterne evalueres til januar, hvorefter der laves plan for den videre implementering. De første 1-2 mdr. efter sommerferien 2013 vil der være fokus på pilotprojekterne i familieklasserne, og derfor optages der først nye elever i den centrale familieundervisning pr Dette frigør medarbejderressourcer til at fokusere på udviklingen og oprettelsen af familieklasserne. Det forventes, at der i skoleåret 2013/2014 gennemføres undervisning i Den centrale familieundervisning med samme timeomfang til familierne som nu. Derimod ændres i anvendelsen af medarbejderressourcerne til undervisningen, således at der frigøres ressourcer til den Norddjurs Familieundervisning 7

84 decentrale familieundervisning i familieklasserne. På baggrund af evalueringen januar 2014 planlægges den videre implementering. Således kan timeomfanget eller antallet af undervisningsdage i den centrale familieundervisning løbende reguleres så medarbejderressourcerne hele tiden tilpasses det aktuelle behov både i den centrale og decentrale familieundervisning. Derved gøres det samlede familieundervisningstilbud meget fleksibelt og tilpasset det aktuelle behov. Norddjurs Familieundervisning 8

85 Bilag: 8.1. Ny integrationspolitik - kommissorium Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 24418/13

86 Norddjurs Kommune 13. februar 2013 Ny integrationspolitik kommissorium For Norddjurs Kommune er det vigtigt, at flygtninge og indvandrere føler sig velkomne og hurtigt bliver i stand til at deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. En vellykket integration er et fælles anliggende, der kræver vilje og forståelse fra alle borgere i kommunen uanset etnisk og kulturel baggrund. På denne baggrund godkendte kommunalbestyrelsen i marts 2009 en integrationspolitik for Norddjurs Kommune. Politikken retter sig primært mod flygtninge og indvandrer, som pga. deres etniske og kulturelle baggrund har særligt behov for støtte. Integrationspolitikken indeholder en beskrivelse af overordnede målsætninger og konkrete indsatser på en række kommunale hovedområder som f.eks. modtagelse og boligplacering, skole- og dagtilbud, uddannelse og beskæftigelse, sundhed og omsorg samt kultur og fritid. Efterfølgende har Norddjurs Kommune udarbejdet en lang række generelle politikker, planer og kvalitetsstandarder på disse områder, som har betydning for alle kommunens borgere herunder også flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikkens målsætninger skal i vid udstrækning tage udgangspunkt i Norddjurs Kommunes øvrige politikker og planer, og politikken skal medvirke til at sikre, at borgere med anden etnisk og kulturel baggrund kan blive omfattet af de generelle tilbud og aktiviteter for alle borgere i kommunen. Der er derfor behov for at tage den nuværende integrationspolitik op til revision, så integrationsindsatsen i højere grad kan komme til at spille sammen med og påvirke kommunens øvrige politikker og planer, og indgå som en del af de generelle aktivitets- og servicetilbud. Formål Formålet med integrationspolitikken er at skabe en overordnet ramme for Norddjurs Kommunes samlede integrationsindsats. Integrationspolitikken skal desuden udpege de områder, problemstillinger og udfordringer, der skal sættes særlig fokus på, hvis der skal skabes en vellykket integrationsindsats. Ud over at beskrive integrationsindsatsen på kommunes hovedområder, så er det vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af politikken også bliver sat fokus på: 1

87 Samspillet mellem de konkrete indsatser på hovedområderne, så de understøtter hinanden og skaber en helhedsorienteret, målrettet og effektiv integration. Gode overgange mellem de enkelte faser i livet lige fra starten i daginstitution til overgangene til skole, uddannelse, beskæftigelse og pensionisttilværelsen. Mødet med den enkelte borger, idet gruppen af flygtninge, indvandrere og udenlandsk arbejdskraft har meget forskellige ressourcer, muligheder og behov. Det tværgående samarbejde mellem områder, afdelinger og institutioner internt i den kommunale organisation. Inddragelsen af frivillige i integrationsindsatsen. Norddjurs Kommune som arbejdsplads for medarbejdere med anden etnisk og kulturel baggrund. Muligheder for at tiltrække grupper af flygtninge, indvandrere og udenlandsk arbejdskraft med relevante ressourcer, der kan bidrage til at udvikle kommunens virksomheder og lokalsamfund. Politikken skal således sikre, at der opstilles en række nye, overordnede visioner, strategier og målsætninger, der kan danne en samlet ramme for både de nuværende og de nye tiltag, der skal medvirke til at styrke integrationen af flygtninge og indvandrere med anden etnisk og kulturel baggrund i Norddjurs Kommune. Desuden skal integrationspolitikken bidrage til en mere præcis afgrænsning af målgrupperne, idet dette har stor betydning for den fremtidige prioritering af ressourcerne og den konkrete udformning af kommunens integrationsindsats og servicetilbud. Integrationspolitikken skal samtidig kunne fungere som et grundlag for de kommende års samarbejde og dialog mellem de mange interessenter på integrationsområdet, og den skal medvirke til at skabe forståelse for og afstemme forventningerne til kommunens integrationsindsats. Organisering Der nedsættes en projektgruppe, som får til opgave at udarbejde et konkret forslag til en ny integrationspolitik. Forslaget til integrationspolitikken skal forelægges til behandling i de politiske fagudvalg og kommunalbestyrelsen. Herudover får projektgruppen ansvaret for, at tilrettelægge en dialogproces med de forskellige interessenter på integrationsområdet. Projektgruppen består af: 2 repræsentanter fra myndighedsafdelingen 1 repræsentant fra socialområdet 1 repræsentant fra sundheds- og omsorgsområdet 1 repræsentant fra skole- og dagtilbudsområdet 1 repræsentant fra arbejdsmarkedsområdet 2

88 1 repræsentant fra kultur- og udviklingsafdelingen 1 repræsentant fra integrationsrådet. Myndighedschefen er formand for projektgruppen. Projektgruppen refererer til en styregruppe bestående af velfærdsforvaltningens chefgruppe, arbejdsmarkedschefen, to medarbejderrepræsentanter og en repræsentant fra integrationsrådet. Proces Projektgruppen har til opgave at sikre, at der afholdes et dialogmøde med interessenterne på integrationsområdet, hvor der drøftes visioner, strategier og målgrupper for den nye integrationspolitik. Deltagerne i dialogmødet vil være: Medlemmer af kommunalbestyrelsen Medlemmer af integrationsrådet Medlemmer af handicaprådet Medlemmer af ældrerådet Medlemmer af ungdomsrådet Medlemmer af LBR Medlemmer af frivilligrådet Repræsentanter fra Norddjurs Idrætsråd Repræsentanter fra fritidsrådet Repræsentanter fra bestyrelser på skole- og dagtilbudsområdet Repræsentanter fra bestyrelsen for UngNorddjurs Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne Kommunens praksiskonsulenter Ledere og medarbejdere fra myndighedsafdelingen, socialområdet, skole- og dagtilbudsområdet, sundheds- og omsorgsområdet, arbejdsmarkedsområdet og UU samt kultur- og udviklingsafdelingen. Med udgangspunkt i drøftelserne på dialogmødet udarbejder projektgruppen og styregruppen et forslag til vision og strategier for integrationspolitikken samt et forslag til målgruppeafgrænsning. Forslagene behandles i voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget samt arbejdsmarkedsudvalget, inden arbejdet med det endelige forslag til integrationspolitikken igangsættes. Det endelige forslag til integrationspolitikken for Norddjurs Kommune sendes til høring hos integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR og bestyrelser, og behandles efterfølgende i de politiske fagudvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 3

89 Tidsplan Der er følgende tidsplan for arbejdet med integrationspolitikken: 21. februar 2013 Voksen- og plejeudvalget drøfter forslag til kommissorium for det kommende arbejde med integrationspolitikken i Norddjurs Kommune. Forslaget sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet og kommunens øvrige politiske fagudvalg. 27. februar 2013 Børne- og ungdomsudvalget drøfter forslag til kommissorium for det kommende arbejde med integrationspolitikken i Norddjurs Kommune. Forslaget sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet og kommunens øvrige politiske fagudvalg. 25. april 2013 Voksen- og plejeudvalget behandler forslag til kommissorium for det kommende arbejde med integrationspolitikken i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar) 2. maj 2013 Børne- og ungdomsudvalget behandler forslag til kommissorium for det kommende arbejde med integrationspolitikken i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar) 14. maj 2013 Økonomiudvalget behandler forslag til kommissorium for det kommende arbejde med integrationspolitikken i Norddjurs Kommune 21. maj 2013 Kommunalbestyrelsen behandler forslag til kommissorium for det kommende arbejde med integrationspolitikken i Norddjurs Kommune 22. maj 2013 Styregruppen og projektgruppen nedsættes og arbejdet med integrationspolitikken igangsættes 10. juni 2013 Dialogmøde om visioner, strategier og målgrupper for integrationspolitikken 18. september 2013 Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslag til vision og strategier for en ny integrationspolitik og et forslag til målgruppeafgrænsning 19. september 2013 Voksen- og plejeudvalget behandler forslag til vision og strategier for en ny integrationspolitik og et forslag til målgruppeafgrænsning 25. september 2013 Børne- og ungdomsudvalget behandler forslag til vision og strategier for en ny integrationspolitik og et forslag til målgruppeafgrænsning Ultimo februar 2014 Voksen- og plejeudvalget drøfter forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune. 4

90 Forslaget sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og kommunens øvrige politiske fagudvalg. Ultimo februar 2014 Børne- og Ungdomsudvalget drøfter forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune. Forslaget sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og kommunens øvrige politiske fagudvalg. Ultimo februar 2014 Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune. Forslaget sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og kommunens øvrige politiske fagudvalg. Ultimo april 2014 Ultimo april 2014 Ultimo april 2014 Medio maj 2014 Ultimo maj 2014 Voksen- og plejeudvalget behandler forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar) Børne- og ungdomsudvalget behandler forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar) Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar) Økonomiudvalget behandler forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen behandler forslag til integrationspolitikken i Norddjurs Kommune Dok.nr

91 6

92 Bilag: 9.1. Plan for fase 2 - Forebyggelse af indlægelse Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 23855/13

93 Norddjurs Kommune Forebyggelse af indlæggelse Plan for fase 2 Norddjurs Kommune

94 Indhold Plan for fase Baggrund...2 Målgrupper...3 Tids- og procesplanen er opdelt i faser:...3 Borgere med psykiatrisk sygdom...5 Børn og unge...14 Graviditetsbesøg/besøg før adoption...19 Hjemmebesøg...19 Sundhedsplejersketelefonen...20 Åben rådgivning/åben konsultation...20 Nyttige links...21 Målsætning

95 Plan for fase 2 skal ses i forlængelse af Politik for forebyggelse af sygehusindlæggelser i Norddjurs Kommune vedtaget af Kommunalbestyrelse i forbindelse med vedtagelsen af budget Plan for fase 2 Baggrund I 2011 var borgere i Norddjurs Kommune indlagt på sygehus var planlagte indlæggelser, akutte indlæggelser og 595 genindlæggelser. Antallet af indlæggelser af ældre patienter stiger og samtidig siger prognoserne at antallet af ældre over 80 år bliver fordoblet de kommende år. Endvidere er forbruget af sygehusydelser næsten 1000 kr. større pr. borger over 16 år i Norddjurs Kommune end gennemsnittet for kommunerne i Regionen Midtjylland. Forbruget er fortsat højere end gennemsnittet efter justering for bl.a. alder, køn, sundhedsstatus 1. Tabel over forbruget af sundhedsydelser Forbrug af sygehusydelser opgjort som gennemsnitligt DRGforbrug i 2010 for personer på 16+ år Region Midtjylland kr. Norddjurs Kommune kr. Det er uhensigtsmæssigt når, der sker indlæggelser, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været opsporet tidligere og der havde været handlet virkningsfuldt. Borgerne risikerer unødvendige lidelser og ligeledes kan det risikeres at indlæggelserne påfører borgerne tab af funktionsevne under indlæggelsen. Ud over de menneskelige omkostninger er de uhensigtsmæssige indlæggelser unødigt ressourcekrævende. Der er altså både et stort sundhedsfagligt og økonomisk incitament i at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser blandt borgerne i Norddjurs kommune. Ovenstående danner baggrund for at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune i forbindelse med vedtagelse af budget 2012 har besluttet, at antallet af sygehusindlæggelser skal reduceres. Formålet er bl.a., at reducere udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering, at borgerne undgår unødvendige og uhensigtsmæssige indlæggelser samt at understøtte arbejdet omkring udvikling af det nære sundhedsvæsen, herunder at optimere det tværsektorielle samarbejde. Nedenstående figur viser eksempler på forebyggelse af indlæggelser 2. 1 En analyse af sygehusforbruget med særlig fokus på forskelle på kommunalt niveau. Region Midtjylland CFK 2

96 Målgrupper I planlægningen af projektet blev det påpeget at det at var hensigtsmæssigt at der var fokus på forebyggelse af indlæggelser hos børn og unge samt borger med psykiatrisk sygdom. Dette er grunden til at disse målgrupper er udvalg i projektets fase 2. Borger med psykiatrisk sygdom. Børn og unge under 18 år. Tids- og procesplanen er opdelt i faser: Fase 2: Omhandler indsatser i forhold til børn, unge og borgere med psykiatrisk sygdom: Konstituering af projektgruppe og dataudtræk i perioden september-oktober 2012 Analyse og vurdering af yderligere muligheder for forebyggelse af sygehusindlæggelser/genindlæggelser ved børn, unge og borgere med psykiatrisk sygdom i perioden november januar 2013 Udarbejdelse af plan vedr. udvalgte diagnoser og problemstillinger i perioden november - januar 2013 Drøftelse af plan på voksen- og plejeudvalgsmødet den 21. februar 2013 Høring i ældrerådet, handicaprådet, integrationsrådet og børne- og ungdomsudvalget Behandling på voksen- og plejeudvalgsmøde den 25. april 2013 Implementering af indsatsen i perioden? Evaluering af indsatsen?. 2 Styring af sundhedsindsatsen, Kommunernes Landsforening

97 Borgere med psykiatrisk sygdom I 2011 var der 263 indlæggelser af borgere i Norddjurs Kommune indenfor psykiatrien. I forhold til det samlede antal indlæggelser i kommunen er de psykiatriske indlæggelser en meget lille del af samlede antal. Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der omfatter psykiske sygdomme med psykotiske symptomer (fx skizofreni), affektive tilstande (fx depression), nervøse og stressrelaterede tilstande (fx angst), spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, misbrug af alkohol og stoffer og demens. Nedenfor opgøres data over forekomsten af psykisk sygdom. Ud over indlæggelser indenfor psykiatrien er det vigtigt at være opmærksom på at borger med psykiatrisk sygdom har en højere sygelighed og dødelighed sammenlignet med resten af befolkningen. En undersøgelse i Region Midtjylland har fundet at trefjerdedele af de psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme. Og det fremhæves at der er risiko for at fysisk sygdom hos psykisk syge overses, opdages for sent eller underbehandles 3. En anden årsag til den højere dødelig skyldes flere selvmord blandt psykisk syge 4. Borger med psykiatrisk sygdom er ekstra udsatte og derfor er særlig vigtigt at undersøge mulighederne for at forebygge somatiske indlæggelser hos denne målgruppe. Data Data over antal indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg er trukket fra datakilden KØS, der ligger under Statens Serum Instituts informationssystem esundhed. KØS er baseret på Landspatientregistret. Det er vigtigt at bemærke at efterregistreringer for indeværende år finder sted frem til afregningsafslutningen primo marts det følgende år. Data for 2012 skal derfor betragtes som foreløbige tal. Antal indlæggelser og ambulante besøg 3 Kilde: CfK, Finn Breintholt Larsen, Hvordan har du det? Fysisk sygdom hos psykisk syge. 4 Kilde: Anne Steenberger, Ugeskrift for læger, 9 ud af 10 selvmord skyldes psykisk sygdom. 4

98 Nedenstående tabel viser antallet af psykiatriske indlæggelser og ambulante besøg for borger i Norddjurs Kommune. Umiddelbart ser det ud til at indlæggelser er stagnerende og antallet af ambulante besøg er stigende (januar oktober) Antal indlæggelser Antal ambulante besøg Kommunal medfinansiering (total) Hvor mange borgere har en psykiatrisk sygdom i Norddjurs Kommune og hvilke sygdomme er de hyppigste? Der findes ikke data på kommunalt niveau ift. forekomsten af psykisk sygdom, men nedenfor overføres oplysninger for hele den danske befolkning til Norddjurs Kommune. Andelen af voksne som på et givet tidspunkt har depression i Danmark er ca. 3 %, hvilket svare til at der er 1142 borgere i Norddjurs kommune, der har symptomer på depression. Heraf vil omkring 20 % af de depressive borgere indlægges på psykiatrisk hospital mindst én gang 5. Omkring 10 % får på et eller andet tidspunkt i livet angstsymptomer - fobier, panikangst eller vedvarende angst, det er dog langt fra alle der bliver indlagt. Og op mod 20% får misbrugsproblemer - alkohol, medicin, stoffer 6. I forhold til ovenstående data om forekomsten af psykiatriske sygdomme gøres der opmærksom på at det kan være de samme personer, der kan være med i flere eller alle sygdomsgrupper. Dobbeltdiagnoser er betegnelsen for en kombination af en misbrugsdiagnose og en anden psykiatrisk diagnose. Overforbrug og misbrug optræder ganske hyppigt i forbindelse med andre psykiske lidelser, hos indlagte patienter i op mod 50% hos mænd og 20% hos kvinder. Det er ofte udtryk for behov for at dulme eller lindre symptomerne ved anden psykisk lidelse. Sammenhængen kan dog også være den, at et oprindeligt misbrug har fremprovokeret psykiske lidelser hos disponerede personer, eller med tiden direkte har medført sådanne som følge af misbruget 7. 5 Sundhedsstyrelsen 2007, psykiatrifonden 2013 Link: 6 Psykiatrifonden 7 Region Midjylland, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Link: +lidelser/dobbeltdiagnoser+-+misbrug 5

99 Selvmord kan være den yderste konsekvens af psykisk sygdom. Der er ca. 600 selvmord i Danmark om året (2009) sv.t. ca. 1 % af samtlige årlige dødsfald. Der skønnes at være ca selvmordsforsøg årligt i Danmark. Forsøgene udføres af ca personer. Overført til Norddjurs Kommune svare det til 68 selvmordsforsøg pr. år og 4 selvmord. Indlæggelsesårsager I tabellen nedenfor er en oversigt over indlæggelsesårsager indenfor psykiatrien opdelt i hovedgrupper for borgere i Norddjurs Kommune. Data er fra Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser [DF00-DF09] Eks. delir ved demens Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer [DF10-DF19] Eks. afhængighedssyndrom ved sedativa/hypnotika Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser [DF20-DF29] Eks. skizofreni Affektive sindslidelser [DF30-DF39] Eks. depression Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer [DF40-DF48] Eks. Generaliseret angst Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer [DF50-D59] Eks. nervøs spisevægring Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen [DF60-DF69] Eks. emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens [DF90-DF98] Eks. forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed 8 Hovedgruppen indenfor de skizofrene lidelser er årsagen til lang de fleste indlæggelser. Den specifikke diagnose paranoid skizofreni er den hyppigst indlæggelsesårsag med 49 indlæggelser. Dvs. at denne diagnose står for næsten 1/5-del af alle indlæggelserne i Behandlingssted 6

100 Når der trækkes oplysninger om behandlingsstedet er psykiatrien Randers, Risskov og Silkeborg det sted, hvor 88 % af indlæggelserne har været. Se nedenstående tabel over behandlingsstedet for indlæggelserne i Behandlingssted Kommunal Andel i medfinansering procent BUC i RM, Risskov % Psyk. & BUC, RM Herning og Holstebro ,3 % Psyk. RM, Risskov/Rand/Silk % Psykiatricenter Vest Esbjerg 1,1 % Ribe Psykiatrien i RM, Horsens ,7 % Psykiatrien i RM, Viborg ,2 % Psykiatrien Nordjylland ,3 % Psykiatrien Region Midtjylland ,5 % Region Hovedstadens Psykiatri ,5 % Total ,6 % Korttidsindlæggelser I nedenstående tabel fremgår det at ca. en femtedel af de indlagte borgere udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelsen, hvorimod størstedelen (68 %) er indlagt to eller flere dage. Der er en usikkerhed i disse data da varigheden for indlæggelsen er uoplyst i ca. 10 % af tilfældene

101 Korttidsindlæggelse Patienttype Antal sygehusudskrivninger Kommunal medfinansiering Udskrevet dagen efter indlæggelsen Total Indlagt Udskrevet samme dag som indlæggelsen Total Indlagt Udskrevet to el. flere dage efter Total indlæggelsen Indlagt Uoplyst Total Ambulant Indlagt Skadestue Total Total Hvem henviser til indlæggelse Nedenstående tabel viser henvisningsmåden for de psykiatriske indlæggelser. Henvisningsmåde (januar oktober) Alment praktiserende læge Andet Henvist fra sygehusafsnit Henvist fra sygehusafsnit, venteforløb Ingen henvisning Praktiserende speciallæge Uoplyst Total Ud fra tabellen ses det at størstedelen af indlæggelserne ske via et sygehusafsnit. En fjerdedel (26 %) af indlæggelserne i 2012 sker via den praktiserende læge, dette er en stigning ift. til de tidligere år. Stigning i aktiviteten Data viser at aktiviteten løbende er øget indenfor psykiatrien i Region Midtjylland. Antallet af henvisninger til voksenpsykiatrien er steget med 25 % fra 2011 til Antallet af patienter i behandling forventes at stige med ca. 7 % fra 2011 til Antallet af ambulante besøg forventes at stige 20 % fra 2011 til Data for 2012 er foreløbige tal. 8

102 Årsagerne til den øgede aktivitet skyldes til dels at der foreligger et politisk ønske om, at psykiatrien kan tilbyde behandling til flere og dermed en styringsmæssig indsats og dels at psykiatrien modtager flere henvisninger. Derudover påpeges det pga. en benchmark at det forventes at præcisering af registreringspraksis i regionen vil kunne øge den kommunale medfinansiering 9. Dette er data for hele Region Midtjylland og det er ikke sikkert at det er gældende for Norddjurs Kommune. Hvor mange borger med psykiatrisk sygdom er i kontakt med kommunen? Borgere med psykiatrisk sygdom er i kontakt med kommunen, hvis borgeren er udredt ift. bostøtte, botilbud, kompetencegivende undervisning eller modtager hjemmepleje/hjemmesygepleje/træning. Indenfor målgruppen vil der være mange borger, som kommunen ikke har kontakt til. Antallet af færdigbehandlede patienter monitoreres I myndighedsafdelingen følges antallet af færdigbehandlede patienter, det udarbejdes opgørelser hver måned. Regionale institutioner i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune ligger den regionale institution Tangkærcenteret, hvilket er et specialiseret socialpsykiatrisk tilbud til voksne fra hele landet. Dette er vigtigt at være opmærksom på ift. data, fordi borger fra Tangkærcentret inkluderes i antallet af indlæggelser i Norddjurs Kommune, ligeledes betales den kommunale medfinansering af Norddjurs Kommune. Lokalpsykiatrien Djursland Lokalpsykiatrien er et regionalt tilbud. Lokalpsykiatrisk Center Djursland har åbent i dagtimer på hverdage og dækker ambulante behandlingstilbud til patienter fra Norddjurs og Syddjurs Kommune. Behandlingen foregår i Lokalpsykiatri Djurslands lokaliteter i Rønde, Grenå og Ebeltoft og i patienternes egen bolig. Formålet er at tilgodese den støtte, pleje og behandling, som patienten har brug for på tværs af sektorerne. Tværsektorielle samarbejdsrelationer kan eksempelvis være Regionspsykiatriens øvrige afsnit, bo støttetilbud, aktivitetstilbud, socialrådgiver i patientens hjemkommune, egen læge og patientens nære netværk m.m. 9 Region Midtjylland, Psykiatri og Social, øget aktivitet,

103 Eksisterende forebyggelse af indlæggelser Indenfor de sidste mange år er der sket ændringen i psykiatrien, antallet af sengepladser blevet reduceret og flere borgere bor hjemme, samtidig med, at de modtager behandling i distriktspsykiatrien eller hos praktiserende speciallæge 10. For at undgå at psykiske sygdomme overhovedet opstår, er det vigtigt at have de psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familie- og arbejdsliv. Den forebyggelse der allerede foregår, er eksempelvis sikring af gode opvækstvilkår, fremme af den enkeltes sociale kontakter samt metoder til at håndtere stress. Derudover opbakning under livets kriser samt forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug og fokus på fysisk aktivitet. I Norddjurs Kommune eksisterer der allerede tilbud, hvor hensigten er at sikre forebyggelse af eventuel akut (gen) indlæggelse af psykiatriske patienter. Nedenfor beskrives kommunens tilbud og indsatser. To aflastningspladser i Dolmerhave med visiteret henvisning, der er mulighed for meget hurtig visitering. Udviklingen i behovet følges løbende og der er mulighed for oprettelse af aflastning andre steder, hvis det vurderes nødvendigt. Dette tilbud er med til at forbygge indlæggelser og giver mulighed for mindre indgribende tilbud til psykisk syge med akutte behov. Døgnbemandet telefon i Dolmerhave I det eksisterende klyngesamarbejde arbejdes der på indsatser (på tværs af kommuner), der er med til at sikre sammenhæng og kvalitet i den samlede indsats. Hjemmeplejen og træning tilbyder at psykiatriske borger hurtigt kan få støtte og opbakning i akutte situationer. Ligeledes ydes der tryghedsbesøg. Der findes sygeplejersker indenfor specialerne psykiatri og misbrugsbehandling. Klub Trinet er et tilbud til borgere i Norddjurs Kommunes Handicap og Psykiatri, Øst. Man kan komme i klubben på en uforpligtende måde, uden at man skal visiteres. Der er fast 10 Lægeforeningen, Link:

104 faguddannet personale tilknyttet klubben. Formålet med klubben er, at man sammen med andre ligestillede har mulighed for at skabe et socialt netværk, udvikle ens sociale kompetencer og få et måltid mad. Herunder patientrettet forebyggelse - lære psykisk syge at leve godt med de begrænsninger den pågældende sygdom sætter for livsudfoldelsen. Der arbejdes på etablering af årligt sundhedstjek til alle borger med psykiatrisk sygdom hos egen læge, en indsats der er med til at forebygge at borger med psykiatrisk sygdom har somatiske sygdomme, der enten ikke opdages eller ikke behandles. Indsats overfor borger med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og misbrug). Kommunen forventes at deltage i et projekt, hvor formålet er at sikre og videreudvikle indsatsen overfor psykisk syge med misbrug. 11

105 Implementering af yderligere indsats Information til kommunens medarbejdere om tilbud og muligheder til borgere med psykiatrisk sygdom. Indsats i forhold til tidlig opsporing og sikring af rette behandling ved tegn på psykisk sygdom. Eks. anvendelse af tiltag fra OPUS (tidlig indsats for unge med skizofreni). Eks. undervisning af personalet i jobcentret i forhold til tidlig opsporing af psykisk syge. Psykoeducation/medicinpædagogik kunne med fordel lægges i AUC regi, her vil flest muligt kunne få adgang til tilbuddet - både borgere i Dolmer Have, men også borgere ude fra (visiterede). Indsats i forhold til forbedring af fysisk sundhed hos borger med psykiatrisk sygdom i Norddjurs Kommune og udvikling af tilbud, der fremmer fysisk aktivitet hos psykisk syge. Målrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud til borgere med psykiske lidelser, der tager højde for de særlige problematikker, som kendetegner målgruppen. Eksempelvis udvikling af tilbuddene på sundhedsskolen, således at sundhedsskolen tilbud er attraktive for psykisk syge. Pårørende netværk/grupper til ældre i risiko for depression, eksempelvis temamøder om sygdommen og de dilemmaer, der følger. Støttesamtaler til ældre der har mistet deres ægtefælle, som går meget tættere på de pårørendes situation, og de belastninger de oplever, og hvilke muligheder de har for at klare det. Gennemgang af misbrugsbehandlingen i kommunen i forhold til KL s politisk udspil En styrket misbrugsbehandling Undersøge om det vil være relevant at anvende Psykiatri Fonden tilbud i forhold til bidrag med omfattende erfaringer med oplysning og afstigmatisering. Eks. Psykiatri Fondens Depressionsskole. 12

106 Børn og unge Generelt er der meget få indlæggelser blandt børn og unge i Danmark. Ifølge Danmark statistik har børn på 5-10 år den laveste andel af indlæggelser på ca. 5 pct. I aldersgruppen 1-4 år er indlæggelsesprocent noget højere på 14,4 % 11. Børn og unge er en gruppe som kommunen har stor kontakt med, idet kommunen tilbyder besøg hos alle familier med nyfødte børn, et besøg hvor fokus er på forebyggelses- og sundhedstiltag. Data Nedenfor er der udarbejdet analyser af indlæggelsesårsagerne hos børn og unge i Norddjurs Kommune. Der er indhentet oplysninger over samtlige indlæggelsesårsager hos børn og unge i En inddeling af indlæggelsesårsagerne konstaterer at det er sygdomme i åndedrætsorganet, hvor der er flest indlæggelser 12. Herefter er indlæggelser i hovedgruppen symptomer og abnorme fund, hvor feber/feberkramper dækker næsten halvdelen af indlæggelserne den gruppe hvor der er anden flest indlæggelser. Sygdomme indenfor læsioner, forgiftninger og visse andre følge af ydre påvirkninger står ligeledes for en stor del af indlæggelserne blandt børn i Knoglebrud er en stor del af diagnoserne i denne hovedgruppe, derudover er diagnoserne bl.a. hjernerystelse, fremmedlegemer i bronkierne og forgiftninger med lægemiddel. Indenfor langt de fleste diagnoser er der under 10 indlæggelser i I projektets fase 1 viste analyserne en del indlæggelser pga. af nedre luftsvejssygdomme og væskemangel hos børn og unge, derfor blev det besluttet at der skulle udarbejdes yderligere analyse indenfor disse to områder. Knoglebrud er en af de diagnoserne, der er udvalgt som fokusområde i projektets fase 3, for de øvrige 6 forebyggelige diagnoser (ernæringsbetinget blodmangel, tarminfektion, blærebetændelse, forstoppelse, tryksår og sociale og plejemæssige forhold) er der ikke foretaget yderligere analyser, da de ikke vurderes relevante for målgruppen børn og unge. Data over antal indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg er trukket fra datakilden KØS, der ligger under Statens Serum Instituts informationssystem esundhed. KØS er baseret på Landspatientregistret. Det er vigtigt at bemærke at efterregistreringer for indeværende år finder sted 11 Nyt fra Danmarks statistik, sygehusbenyttelse 2011, sociale forhold, sundhed og retsvæsen. 5. oktober Indlæggelsesårsagerne er inddelt efter Sundhedsvæsenets klassifikation system (SKS) 13

107 frem til afregningsafslutningen primo marts det følgende år. Data for 2012 skal derfor betragtes som foreløbige tal. Luftvejssygdomme Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg pga. nedre luftvejssygdomme blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser 13 Ambulante besøg (jan-august 14 ) Der er udarbejdet en aldersinddelt analyse, de enkelt tabeller er ikke vist i denne rapport, men analyser viser at aldersgruppen 0-1 år står for 58 % af alle indlæggelserne pga. nedre luftvejssygdomme i 2012 og 64 % i I tidligere udførte analyser er der fundet 72 indlæggelser i 2009 og 76 indlæggelser i 2010 for aldersgruppen 0-18 år. Astma er den diagnose som er årsagen til flest indlæggelser i gruppen af luftvejssygdomme blandt børn. Ud af de 59 indlæggelser i 2011 skyldes 17 af indlæggelserne astma svarende til 29 %. Såfremt alle undertyperne af lungebetændelse (bakteriel, virus og pneumoni UNS (uden nærmere specifikation)) samles, så udgør denne gruppe den største diagnosegruppe. Idet 26 de 61 indlæggelser skyldes pneumoni, svarende til 43 %. Af de foreløbige data fra 2012 er astma den diagnose, der er årsagen til de fleste indlæggelser og astma er årsagen til 12 af de 26 indlæggelser i Den anden hyppigste diagnose er viruspneumoni, hvilket er årsagen til 4 indlæggelser. Såfremt alle undertyperne af lungebetændelse samles, udgør denne gruppe 10 ud af 26 indlæggelser (38 %) i En genindlæggelse er defineret som en indlæggelse inden for 30 døgn efter forudgående udskrivelse. 14 Data fra juli måned er inkluderet i analysen. 14

108 Analyse af indlæggelsestidspunktet viser at 43 % af indlæggelserne var foregået i tidsrummet mellem kl og i I 2011 var det 34 af 59 indlæggelser (58 %) der foregik mellem kl og Årsagen til astma: Astma kan udløses af udefra kommende stoffer, enten bestemte stoffer man er allergisk overfor, eller stoffer der generelt irriterer luftvejene. Bestemte allergiske faktorer er for eksempel pollen, støv, dyreskæl, mug og nogle fødevarer. De allergiske faktorer kaldes alle for allergener. Generelle allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse, kulde, tobaksrøg, dufte og luftforurening. Disse generelle faktorer kaldes for irritanter. Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre, vides ikke med sikkerhed. Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge 15. Feber og feberkramper Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg pga. feber og feberkramper blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser Ambulante besøg (jan-oktober 16 ) Der er udarbejdet en aldersinddelt analyse, de enkelte tabeller er ikke vist i denne rapport, men analyser viser at aldersgruppen 0-1 år står for 24 % af alle indlæggelserne pga. feber og feberkramper i 2011 (såfremt aldersgruppen havde været afgrænset til 0-2 år - 61 % og 0-3 år 85 %) og 31 % i 2012 (hvis aldersgruppen havde været 0-2 år - 56 % og 0-3 år 75 %). 15 Danmarks lungeforening hjemmeside december Data fra juli måned er inkluderet i analysen. 15

109 Årsagen til feber: Skyldes som regel en infektion. Feberkramper skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Genetiske forhold o Blandt børn med feberkramper har 24 % en familieanamnese med feberkramper. 4% har en familieanamnese med epilepsi Feber o Der er ingen sammenhæng mellem, hvornår barnet får feberkramper og hvornår feberen stiger hurtigst o Feberkramper kan forekomme, før det er åbenbart, at barnet har feber og tidligt eller sent i forløbet af en febersygdom Anfaldet udløses af en sygdomstilstand med feber Under feber sænkes krampetærsklen noget. Hos disponerede individer kan dette udløse krampeanfald Disponerende faktorer: Vaccination, især første MFR Virale infektioner, især primærinfektion med humant herpesvirus 6 Der er ikke fundet sygdomsgener til at støtte en formodning om familiær forekomst Måske jern- eller zinkmangel Fraktur Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser pga. frakturer blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser Ambulante besøg (jan-oktober 17 ) Der er udarbejdet en aldersinddelt analyse. De enkelte tabeller er ikke vist i denne rapport, men analyser viser, at aldersgruppen 0-1 årige står for 0 % af indlæggelserne. De 2-9 årige står for 45 % af indlæggelserne. De årige står for 55 % af indlæggelserne. Næsten den samme fordeling er fundet for de ambulante besøg. 17 Data fra oktober måned er inkluderet i analysen. 16

110 Væskemangel I forbindelse med projektets fase 1 er der fokus på væskemangel. Derfor er denne sygdomsdiagnose ligeledes undersøgt hos børn og unge. Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser pga. væskemangel blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser Ambulante besøg (jan juli) Aldersfordelingen for de indlagte børn er spredt mellem 0 og 14 år. I tidligere udførte analyser er der fundet 3 indlæggelser i 2009 og 4 indlæggelser i 2010 for aldersgruppen 0-14 år. Der er ikke udarbejdet yderligere analyse pga. det lave antal udskrivninger af børn i denne sygdomsgruppe. Udvælgelse af fokusområder På baggrund af ovenstående gennemgang af samtlige indlæggelsesårsager hos børn og unge i 2011 vil den videre analyse være fokuseret på de hyppigste sygdomsdiagnoser. Nedre luftvejssygdomme 59 indlæggelser i 2011, heraf udgør astma og pneumoni 43 indlæggelser Feber og feberkramper 46 indlæggelser i 2011 Knoglebrud 44 indlæggelser i 2011 og 530 ambulante besøg i Inddragelse og samarbejde i forhold til planlægning af indsatsen Analyserne viser, at mange af indlæggelserne sker hos de yngste børn. Derfor er denne aldersgruppe hovedsagelig udvalgt som fokusområde. Analyse og planlægningen af indsatsen for forebyggelsen af indlæggelser hos børn og unge er foregået i samarbejde med Sundhedsplejen. Hvor mange børn og unge er Sundhedsplejen i kontakt med? 17

111 Sundhedsplejen har stort set kontakt med alle familier med nyfødte, der er utrolig sjældent at der er en familie, der ikke ønsker besøg. På nuværende tidspunkt har sundhedsplejen kontakt med 379 familier med børn i alderen 0-8 mdr. Ifølge Danmarks statistik er der 324 levendefødte børn i Norddjurs Kommune i Eksisterende forebyggelse af indlæggelser Graviditetsbesøg/besøg før adoption Graviditetsbesøg tilbydes til: Alle førstegangsgravide Flergangsgravide, der tidligere har haft ammeproblemer eller andre problemer Alle, der venter tvillinger eller flere børn Der tilbydes besøg til alle forældre, der venter på at hjemtage et adoptivbarn. Et graviditetsbesøg er på ca. 1 time, og foregår som hjemmebesøg efter individuel aftale. Emner, der kan tales om, kan f.eks. være: Forventninger til barnet og jer selv som forældre Ændringer for parforholdet Praktiske forhold Amning... og alt, hvad de vordende forældre har lyst til at tale med sundhedsplejersken om. Det er vigtigt, at begge vordende forældre er til stede ved besøget, hvis det er muligt. Hjemmebesøg Alle familier med spædbørn tilbydes besøg i deres hjem af en sundhedsplejerske. Familier med børn 1-6 år tilbydes besøg ved behov. Familien og sundhedsplejersken aftaler, om besøg skal fortsætte efter barnet er fyldt 1 år. Antallet af besøg afhænger af familiens behov. Et besøg varer ca. 1 time. Sundhedsplejersken vil, afhængig af barnets alder: Veje og måle barnet 18

112 Vurdere barnets udvikling sammen med forældrene Tale om barnets kost og pleje, udvikling, stimulation, helbred, sundhed og sygdom Tale om familiens trivsel. Besøg kan genoptages, hvis der opstår behov for det. Forældre kan selv kontakte sundhedsplejersken. Læge eller hospitalsafdeling samt socialrådgivere kan henvise til sundhedsplejersken. Sundhedsplejerskerne har ikke fast træffetid, men kan kontaktes på deres mobiltelefoner. Der kan indtales en besked og sundhedsplejersken ringer tilbage. OBS! Ændringer pr. 1. januar 2013 har betydet, at der tilbydes 2-3 hjemmebesøg og? besøg skal foregå i klinikken. Sundhedsplejersketelefonen Alle småbørnsforældre i Region Midtjylland kan kontakte Sundhedsplejersketelefonen, hvis der opstår akutte problemer, hvor der er behov for vejledning og rådgivning af en sundhedsplejerske. Find kontaktoplysninger på Sundhedsplejersketelefonen på Åben rådgivning/åben konsultation Her kan forældre uden forudbestilt tid få råd og vejledning af en sundhedsplejerske en dag om ugen to steder i kommunen. Nyttige links Mulighederne for information er meget stor. Mange forældre søger information på internettet, hvis de har brug for rådgivning forhold til plejen af deres barn. Meget af den information der er 19

113 tilgængelig er ikke skrevet af professionelle, men det kan være private personer, der har skrevet deres anbefalinger. For at hjælpe forældrene er der henvisninger til hjemmesider med information, hvor indholdet er vurderet og udvalgt. Ammestrategi Relaterede projekter Sundhedsstyrelsen har for nyligt offentliggjort fire nye forebyggelsesprogrammer, hvor et af programmerne omhandler god hygiejne. Denne indsats, som forebyggelsespakkerne er med til at introducere, vil have snitflader til indsatserne i dette projekt. Implementering af yderligere indsatser På baggrund af dataanalysen og vurderinger af mulighederne for forebyggelse af indlæggelser har projektgruppen valgt at fokusere indsatsen bl.a. på forebyggelse af infektioner. Dette vil have en effekt på indlæggelser pga. luftvejssygdomme og feber/feberkramper. Derudover vil forebyggelse af knoglebrud hos børn være et fokusområde. Fælles tiltag for de tre udvalgte fokusområder Styrket indsats i forhold til anbefaling og anvendelse af app en Min baby udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysninger. Informationsmaterialet er baseret på Sundhedsstyrelsens litteratur og anbefales allerede af Sundhedsplejen i kommunen. Projektgruppen har kontaktet Komiteen for Sundhedsoplysninger i forhold til en tilføjelse til informationsmaterialet, der underbygger indsatsen vedrørende hygiejne. Monitorering af antal indlæggelser og formidling af denne information til Familiehuset/Sundhedsplejen, således at forebyggelse af indlæggelser kan styres i den retning, hvor der er et behov og effekten af indsatserne kan følges. De forældre, der forespørger information om luftvejssygdomme, feber/feberkramper og knoglebrud, tilbydes dette, således at de er i stand til at vurdere og reagere på symptomer samt undgå forværring i sygdommen. Gennemgang af procedure for forebyggende hjemmebesøg samt klinikbesøg i forhold til de udvalgte områder. 20

114 Forebyggelse af luftvejssygdomme og feber/feberkramper Styrket indsat i forhold til forebyggelse af astma og infektioner ved at udforme en guideline til sundhedspersonalet for mulige tiltag ved uegnede boliger i kommunen. Afdækning af mulighederne for vaske hænder intervention for institutionerne (Prinsessen der ikke ville vaske hænder). Fokus på information af nye forældre om god hygiejne, herunder smittespredning. Herunder inddragelse af viden fra forebyggelsespakken. Styrket indsats i forhold til rådgivning om hygiejniske forhold i daginstitutionerne. I dag er der afsat et besøg af to timer til hver institution pr. år. Projektgruppen forslår, at antallet af besøg hos daginstitutionerne fordobles. Dette vil give mere tid til information, sparing og vejledning til at igangsætte og følge op på initiativer. Dette initiativ vil dog kræve et økonomisk tilskud. Inspiration til handling: Hygiejne i daginstitutioner Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, og Forebyggelsespakke om indeklima i skoler, Afdækning af mulighederne og interessen for åbent hus arrangement om astma/ astmaforebyggelse Forebyggelse af knoglebrud Knoglebrud forekommer næsten udelukkende hos ældre børn, men den forebyggende indsats kan med fordel allerede starte, når børnene er små. Således at forældrene er opmærksom på forebyggelse af ulykker gennem hele barnets opvækst. Forebyggelsesvejledning til forældre og opmærksomhed på, at denne information også meddeles til andre tættet pårørende til barnet eks. bedsteforældre. OBS. Sundhedsplejens tilbud er i øjeblikket ved at blive ændret, således at 6 måneders hjemmebesøget erstattes af klinikbesøg. Dette er en yderligere udfordring for den forebyggende indsats, idet information om sikring af hjemmet i forhold til at undgå ulykker ikke foregår i hjemmet. Afdække muligheden for styrkelse af motorikken hos børn for at undgå knoglebrud. 21

115 Målsætning Overordnet er målsætningen for projektet, at 200 indlæggelser skal undgås i 2013 i forhold til niveauet. Denne reduktion i indlæggelser skal ske i målgruppen for fase 1 og 2. Reduktionen er differentieret yderligere i nedenstående tabel. Det samlede antal sygehusindlæggelser i forhold til væskemangel, sukkersygekomplikationer, nedre luftvejssygdom hos voksne og indlæggelser hos psykisk syge, børn og unge udgør 861 i Med en reduktion på 200 i 2013 vil den procentvise reduktion af indlæggelserne være 23 %. Indlæggelser indenfor områderne med børn og unge samt borgere med psykiatrisk sygdom er ikke vurderet til at være forebyggelige indlæggelser af KL og Sundhedsstyrelsen. Derfor er det ikke sikkert at der kan forventes lige så stor mulighed for at forebygge indlæggelser for disse målgrupper, som for den øvrige målgruppe og udvalgte diagnoser. Målgruppe/Fase Sygdomsområde Effekt Borger med psykisk Max indlæggelser indenfor psykiatrien i 2011 sygdom/fase 2 indlæggelser i 2013 Børn og unge/fase indlæggelser indenfor de 3 hyppigste sygdomsdiagnoser hos børn i 2011 Max 114 indlæggelser i 2013 Voksne borger/fase 1 40 indlæggelser pga. væskemangel i 2011 Max 31 indlæggelser Voksne borger/fase 1 59 indlæggelser pga. Max 45 sukkersygekomplikationer i 2011 indlæggelser Voksne borger/fase indlæggelser pga. nedre luftvejssygdomme i 2011 Max 270 indlæggelser 22

116 Bilag: Velfærdsforvaltningen - status på organisationsstruktur - 30/ Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 07. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

117 Norddjurs Kommune 30. december 2012 KKN Velfærdsforvaltningen status på udvikling af organisationsstrukturen I forbindelse med den politiske beslutning om at samle alle Norddjurs Kommunes velfærdsydelser til børn, unge, voksne og ældre i én forvaltning blev der lagt vægt på, at den organisatoriske opbygning skal bidrage til: at borgere og medarbejdere oplever mere sammenhængende sagsforløb på tværs af hidtidige organisatoriske barrierer og på tværs af forskellige aldersgrupper og typer af lovgivning. at der udvikles nye, tværgående institutioner og serviceydelser, der i højere grad tager udgangspunkt i borgernes behov frem for forskellige aldersopdelinger og typer af lovgivning. at borgerne oplever en lettere og mere koordineret overgang mellem forskellige typer af institutioner og serviceydelser på f.eks. det specialiserede socialområde. at der bliver mulighed for at styrke og integrere arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i de forskellige serviceydelser på velfærdsområdet. at samarbejdet mellem de forskellige afdelinger og institutioner på velfærdsområdet forenkles og forstærkes. at snitfladerne i forhold til andre dele af den kommunale organisation og til eksterne samarbejdspartnere bliver mere entydige, således at samarbejdet bliver lettere og mere effektivt. at der bliver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af de samlede personalemæssige og økonomiske ressourcer på velfærdsområdet. at mulighederne for hurtig omstilling og tilpasning af serviceydelser og sagsgange til nye lovkrav, politiske ønsker mv. forbedres. at der skabes ledelsesmæssigt rum til at kunne sætte yderligere fokus på udvikling og innovation på velfærdsområdet både i forhold til de almene ydelser og i forhold til de specialiserede servicetilbud. at der bliver mulighed for at opnå en administrativ forenkling f.eks. i forbindelse med opbygningen af en fælles sekretariatsfunktion og ved bedre udnyttelse af tværgående ITsystemer. Der blev desuden lagt særlig vægt på, at den nye organisation skal bidrage til at styrke den sammenhængende indsats for unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, unge med misbrugsproblemer samt socialt udsatte unge med behov for særlig støtte. I det følgende er der givet en kort beskrivelse af velfærdsforvaltningens nye organisationsstruktur og en række af de væsentligste tiltag, der er arbejdet med i løbet af 2012 i forbindelse med opbygningen af strukturen. Desuden er der beskrevet en række af de organisatoriske tiltag, der samtidig er arbejdet med i forbindelse med bl.a. etableringen af børnebyer og udmøntningen af de politiske beslutninger vedrørende budget 2011 og

118 Herudover er der i det følgende givet en beskrivelse af de væsentligste organisatoriske udviklingsområder i Der sættes her fokus på: Udviklingen af nye/ændrede servicetilbud og arbejdsgange. Områder hvor der skal skabes bedre sammenhæng mellem tilbud. Områder hvor den organisatoriske placering skal vurderes. Øvrige større organisatoriske tiltag. Etableringen særlige vidensnetværk/videnscentre, der kan bidrage til at sikre en tværgående opsamling og formidling af viden om nye og/eller komplicerede indsatsområder. Overordnet organisationsstruktur Velfærdsforvaltningens overordnede organisationsstruktur pr. 1. januar 2013 fremgår af det følgende diagram: Sundheds- og omsorgsområdet Den 1. januar 2013 sammenlægges sundhedsafdelingen og ældreområdet til et nyt område: Sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig er der foretaget en mere grundlæggende revurdering af organisationsstrukturen med henblik på at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret visitationsfunktion, at skabe større sammenhæng mellem de forskellige typer af servicetilbud til borgerne, at etablere en udviklingsfunktion samt at skabe en mere sammenhængende ledelse og administration på området. Det er et mål, at der i forbindelse med opstarten af den nye organisationsstruktur bliver skabt mulighed for at samle områdets overordnede ledelse og hovedparten af administrationen på én adresse. Sundheds- og omsorgsområdets nye organisationsstruktur fremgår af det følgende diagram: 2

119 Ud over sammenlægningen af sundhedsafdelingen og ældreområdet har der i 2012 været særlig fokus på følgende organisatoriske tiltag: Opstart af de nye plejecentre Digterparken, Violskrænten og Glesborg Plejecenter samt planlægning af de kommende nye boliger på Møllehjemmet og Grønnegården. Fortsat videreudvikling af rehabiliteringsindsatsen på hjemmepleje- og træningsområdet samt opstart af rehabiliteringsaktiviteter på plejecentrene. 3

120 Etablering af en central funktion, der skal foretage en tværgående koordinering af velfærdsforvaltningens aktiviteter vedrørende utilsigtede hændelser. Tværgående koordinering af velfærdsforvaltningens servicetilbud på kommunikationsområdet (syn, høre og tale). Planlægning af det kommende sundhedshus i Grenaa i samarbejde med Region Midtjylland. Implementering af sundhedsaftalen og forløbsprogrammer. Etablering af en ny MED-organisation. Udarbejdelse af politikker og kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en fælles ramme og retning for aktiviteterne på sundheds- og omsorgsområdet. Etablering af et tæt, tværgående samarbejde om økonomistyring med økonomiafdelingen. Sundheds- og omsorgsområdets organisatoriske fokusområder i 2013 I det fortsatte arbejde med udviklingen af sundheds- og omsorgsområdets organisationsstruktur og udbygningen af det tværgående samarbejde med de øvrige dele af velfærdsforvaltningen vil der i 2013 især blive sat fokus på følgende forhold: Nye/ændrede servicetilbud: Udvikling af nye sammenhængende og tværgående servicetilbud og sagsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Udarbejdelse af forslag til en styrkelse af demensindsatsen. Fortsat videreudvikling og styrkelse af rehabiliteringsindsatsen både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Etablering/udvikling af det nære sundhedsvæsen i samarbejde med praktiserende læger og sygehuse. Videreudvikling af indholdet i kronikerindsatsen og herunder etablering af en mere sammenhængende og tværgående indsats. Udvikling af tilbud til socialt udsatte kronikere med særlige behov for støtte. Implementering af nye forløbsprogrammer herunder program for lænderygsmerter i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Yderligere integration af ny velfærdsteknologi i opgaveløsningen og serviceydelser på sundheds- og omsorgsområdet. Etablering af nyt tilbud om kompenserende specialundervisning i samarbejde med myndighedsafdelingen. Udarbejdelse af forslag til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede borgere i samarbejde med socialområdet. Områder hvor der skal skabes bedre sammenhæng mellem tilbud: Etablering af en mere sammenhængende og helhedsorienteret visitation til de forskellige servicetilbud på sundheds- og omsorgsområdet. Styrkelse af det interne samarbejde mellem hjemmeplejen, træningstilbud og plejecentre i forbindelse med brugen af korttidspladser. Udbygning af samarbejdet mellem sundheds- og omsorgsområdets visitationsenhed og myndighedsafdelingen. 4

121 Styrkelse af samarbejdet med socialområdet om udviklingen af tilbud til voksne borgere, hvor der ud over et behov for et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud også er et betydeligt plejebehov. Styrkelse af samarbejdet med socialområdet om udviklingen af tilbud til ældre borgere i botilbud på socialområdet, hvor der gradvis opstår et betydeligt plejebehov. Etablering af en tværgående forebyggelsesindsats på misbrugsområdet med tæt koordination af aktiviteterne i SundhedsplejenFamiliehuset, folkeskolerne, UngNorddjurs, Rusmidelcentret og sundheds- og omsorgsområdet. Områder hvor den organisatoriske placering skal vurderes: Samling af velfærdsforvaltningens træningstilbud til børn og unge i én organisationsenhed eller under en fælles ledelse. Øvrige organisatoriske tiltag: Planlægning og opstart af det kommende sundhedshus i Grenaa. Udarbejdelse og implementering af en demenspolitik. Udarbejdelse og implementering af en velfærdsteknologipolitik. Fortsat udarbejdelse og implementering af de tre etaper i politikken til forebyggelse af sygehusindlæggelser. Udarbejdelse af en ny overordnet sundhedspolitik. Udarbejdelse af en ny overordnet handicappolitik. Fortsat udarbejdelse og videreudvikling af kvalitetsstandarder. Udarbejdelse af metoder og redskaber til øget resultatdokumentation. Etablering af jobrotationsprojekter. Opstart og koordinering af arbejdet i Kommunalt Lægeligt Udvalg. Deltagelse i etableringen af tværgående vidensnetværk/videnscentre for: Demensindsats Personer med erhvervet hjerneskade Kronikerindsats Velfærdsteknologi Kommunikationsområdet (syn, høre og tale) Udviklingsmedarbejdere i velfærdsforvaltningen. Socialområdet Socialområdet indeholder alle Norddjurs Kommunes specialiserede servicetilbud for børn, unge og voksne borgere med behov for særlig støtte, samt en række forebyggende foranstaltninger og behandlingstilbud på social- og sundhedsområdet. På socialområdet er der primo 2012 etableret en helt ny sammenhængende organisationsstruktur, der fremgår af det følgende diagram: 5

122 Samtidig med etableringen af den nye organisationsstruktur er der blevet ansat to nye områdeledere, og der er ansat ledere til de 14 organisationsenheder på området. 6

123 I løbet af året har der primært været fokus på at: Sikre implementeringen og den fortsatte videreudvikling af den nye organisationsstruktur. Opbygning af en velfungerende ledergruppe. Etablering af en central administrativ funktion og et særligt udviklingsteam med en tæt tilknytning til den centrale ledelse på området. Etablering og opstart af Ørum bo- og aktivitetscenter, der bl.a. skal rumme særlige enkeltmandsprojekter og specialgrupper til autister og domsanbragte borgere. Ibrugtagning af ombyggede psykiatriboliger i Dolmer Have. Nedlæggelse af Familiehusets døgnbehandlingstilbud og udarbejdelsen af forslag til et nyt dagbehandlingstilbud. Etablering af fælles ledelse mellem Familiehuset og Sundhedsplejen samt integration og koordinering af servicetilbuddene. Ibrugtagning af ny tandklinik på Kattegatskolen (Åboulevarden) og lukning af klinikker i Glesborg, Voldby og Toubro. Etablering af en ny MED-organisation. Udarbejdelse af politikker og kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en fælles ramme og retning for aktiviteterne på socialområdet. Etablering af et tæt, tværgående samarbejde om økonomistyring med økonomiafdelingen. Socialområdets organisatoriske fokusområder i 2013 I det fortsatte arbejde med opbygningen af socialområdets organisationsstruktur og udbygningen af det tværgående samarbejde med de øvrige dele af velfærdsforvaltningen vil der i 2013 især blive sat fokus på følgende forhold: Nye/ændrede servicetilbud: Opstart af et nyt, kombineret bostøtte- og aktivitets-/afprøvningstilbud til særligt socialt udsatte unge i aldersgruppen år og med tæt kobling til tilbud og foranstaltninger, der iværksættes for årige med særlige behov. Opdeling/adskillelse af nuværende aktivitets- og beskæftigelsestilbud, så der etableres nye tilbud med en klar ungdomsprofil. Samtidig revurderes indholdet i de eksisterende voksentilbud. Planlægning og opstart af et nyt STU-kollegium pr. 1. august Opstart af et nyt sammenhængende bostøtte- og hjemmeplejetilbud til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Opstart af Familiehusets nye, intensive dagbehandlingstilbud. Opstart på arbejdet med fastlæggelse af profil og indhold i et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Revurdering af beskæftigelsestilbud på Gl. Estrup og etablering af fælles tilbud med arbejdsmarkedsområdet. Udvikling af nye sammenhængende og tværgående servicetilbud og sagsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Udarbejdelse af forslag til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede borgere i samarbejde med sundheds- og omsorgsområdet. Udarbejdelse af forslag til anvendelse af budgetudvidelse på voksen handicap- og psykiatriområdet. 7

124 Udarbejdelse af forslag til en styrket rehabiliteringsindsats på socialområdet. Udvikling af tilbud til socialt udsatte kronikere med særlige behov for støtte. Tilpasning af eksisterende tilbud, så de kan anvendes som ressourceforløb i forbindelse med implementering af førtidspensionsreformen. Integration af ny velfærdsteknologi i opgaveløsningen og serviceydelser på socialområdet. Områder hvor der skal skabes bedre sammenhæng mellem tilbud: Fortsat arbejde med at integrere og koordinere servicetilbud i Familiehuset og Sundhedsplejen. Styrke integrationen og koordinationen af tilbud til unge og voksne på misbrugeområdet dvs. tilbud fra Rusmiddelcentret, UngNorddjurs, Familiehuset samt sundheds- og omsorgsområdet. Styrke opfølgningsindsatsen efter endt misbrugsbehandling herunder styrkelse af sammenhængen og koordinationen mellem tilbud på misbrugsområdet og f.eks. bostøtteog aktivitetstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonordning, familiebehandlingstilbud samt jobcentrets beskæftigelses- og aktiveringstilbud. Etablering af en tværgående forebyggelsesindsats på misbrugsområdet med tæt koordination af aktiviteterne i Sundhedsplejen/Familiehuset, folkeskolerne, UngNorddjurs, Rusmiddelcentret og sundheds- og omsorgsområdet. Skabe tættere koordination mellem Familiehusets tilbud og bostøttetilbud for unge og voksne. Styrkelse af samarbejdet med sundheds- og omsorgsområdet om udviklingen af tilbud til voksne borgere, hvor der ud over et behov for et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud også er et betydeligt plejebehov. Styrkelse af samarbejdet med sundheds- og omsorgsområdet om udviklingen af tilbud til ældre borgere i botilbud på socialområdet, hvor der gradvis opstår et betydeligt plejebehov. Sikre en mere klar og entydig relation mellem socialområdets udførerfunktion og myndighedsafdelingens bestillerfunktion i forbindelse med visitation til og opfølgning på leverede serviceydelser og -tilbud. Områder hvor den organisatoriske placering skal vurderes: Vurdering af muligheden for at etablere et mere sammenhængende og tværgående tilbud om åben (anonym) rådgivning ved flytning af rådgivningstilbud hos Familiehuset, PPR og UngNorddjurs til myndighedsafdelingen. Vurdering af opgavefordelingen mellem Familiehuset og PPR. Vurdering af opgavefordelingen mellem Familiehuset og bostøtten. Øvrige organisatoriske tiltag: Sikre en mere klar og entydig relation mellem myndighedsafdelingens bestillerfunktion og socialområdets udførerfunktion i forbindelse med visitation til og opfølgning på leverede serviceydelser og -tilbud. Harmonisering af juniorklubtilbud i UngNorddjurs. Samling af UngNorddjurs s aktiviteter i Auning og Allingåbro i forbindelse med etablering af nye fysiske rammer på Allingåbroskolen. 8

125 Samling af alle Norddjurs Børnecenters aktiviteter på Trekanten i Grenaa. Styrkelse af den frivillige indsats i de enkelte institutioner/tilbud på socialområdet. Indførelse af elektronisk klientjournal i de enkelte institutioner/tilbud og etablering af snitflade/kobling til administrative systemer i myndighedsafdelingen. Udarbejdelse og implementering af den nye sammenhængende børnepolitik. Udarbejdelse og implementering af en velfærdsteknologipolitik. Udarbejdelse og implementering af politikken til forebyggelse af sygehusindlæggelser (psykiatri). Udarbejdelse af en overordnet handicappolitik. Udarbejdelse af en overordnet sundhedspolitik. Fortsat udarbejdelse og videreudvikling af kvalitetsstandarder. Udarbejdelse af metoder og redskaber til øget resultatdokumentation. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere samt etablering af jobrotationsprojekter. Deltagelse i etableringen af tværgående vidensnetværk/videnscentre for: Misbrugsbehandling (inkl. forebyggelse og opfølgning) Personer med erhvervet hjerneskade Specialpædagogik Kommunikationsområdet (syn, høre og tale) Velfærdsteknologi Kronikerindsats Demensindsats Udviklingsmedarbejdere i velfærdsforvaltningen. Skole- og dagtilbudsområdet På skole- og dagtilbudsområdet har der i 2012 været fokus på følgende organisatoriske ændringer: Opstart af nye distrikter/børnebyer og dagtilbudsområder. Ibrugtagning af nye børneby-byggerier i Glesborg, Toubro og Ørsted. Sammenlægning af Søndre Skole og Østre Skole til den nye Kattegatskolen. Sammenlægning af Vestre Skole og distrikt Voldby til det nye distrikt Vestre/Voldby. Flytning af overbygningen på Allingåbroskolen til Auning Skole. Lukning af daginstitutionen Troldebo i Grenaa. Planlægning af to nye daginstitutioner i Auning og Grenaa. Planlægning af en børneby på Allingåbroskolen. Nedlæggelse af tale-sprogklassen på Vestre Skole. Opstart af forsøg med rullende skolestart. Gradvis decentralisering af budgettet til specialundervisning. Etablering af en ny central administrationsenhed og konsulentfunktion. Etablering af en ny MED-organisation. Udarbejdelse af politikker og kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en fælles ramme og retning for aktiviteterne på skole- og dagtilbudsområdet. Etablering af et tæt, tværgående samarbejde om økonomistyring med økonomiafdelingen. 9

126 Den nuværende organisationsstruktur på skole- og dagtilbudsområdet fremgår af det følgende diagram: Skole- og dagtilbudsområdets organisatoriske fokusområder i 2013 I det fortsatte arbejde med udviklingen af skole- og dagtilbudsområdet organisationsstruktur og udbygningen af det tværgående samarbejde med de øvrige dele af velfærdsforvaltningen vil der i 2013 især blive sat fokus på følgende forhold: Nye/ændrede servicetilbud: Etablering af et tættere og mere decentralt samarbejde mellem myndighedsafdelingen og de enkelte skoler og dagtilbud med henblik på at styrke den tidlige og forebyggende indsats samt sikre en rettidig og forsvarlig behandling af underretningssager. Etablering af et tættere og mere decentralt samarbejde mellem PPR og de enkelte skoler og dagtilbud. Omlægning og decentralisering af Familieskolen. Områder hvor der skal skabes bedre sammenhæng mellem tilbud: Etablering af en tværgående forebyggelsesindsats på misbrugsområdet med tæt koordination af aktiviteterne i Sundhedsplejen/Familiehuset, folkeskolerne, UngNorddjurs, Rusmiddelcentret og sundheds- og omsorgsområdet. Områder hvor den organisatoriske placering skal vurderes: Vurdering af muligheden for at etablere et mere sammenhængende og tværgående tilbud om åben (anonym) rådgivning ved flytning af rådgivningstilbud hos Familiehuset, PPR og UngNorddjurs til myndighedsafdelingen. 10

127 Samling af velfærdsforvaltningens træningstilbud til børn og unge i én organisationsenhed eller under en fælles ledelse. Vurdering af opgavefordelingen mellem PPR og Familiehuset. Placering af ansvaret for det omlagte familieskoletilbud hos PPR. Øvrige organisatoriske tiltag: Gennemførelse af analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Udarbejdelse af forslag til en samlet udbygnings- og renoveringsplan på skole- og dagtilbudsområdet. Fortsat videreudvikling af den sammenhængende organisationsstruktur og de nye organisationsenheder på skole- og dagtilbudsområdet. Planlægning af to nye daginstitutioner i Auning og Grenaa. Planlægning af en børneby på Allingåbroskolen. Tydeliggørelse af PPR s profil og arbejdsopgaver. Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats herunder gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere. Implementering af politikken for folkeskolens årgang. Implementering af politikken for it og læring herunder gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere. Udarbejdelse og implementering af den sammenhængende børnepolitik. Udarbejdelse af en overordnet sundhedspolitik. Udarbejdelse af en overordnet handicappolitik. Udarbejdelse af kvalitetsstandarder. Evaluering af forsøgsprojekter med rullende skolestart. Fortsat decentralisering af budgettet til specialundervisning. Udarbejdelse af metoder og redskaber til øget resultatdokumentation. Etablering af jobrotationsprojekter. Deltagelse i etableringen af tværgående vidensnetværk/videnscentre for: Misbrugsbehandling (inkl. forebyggelse og opfølgning) Specialpædagogik Kommunikationsområdet (syn, høre og tale) Velfærdsteknologi Udviklingsmedarbejdere i velfærdsforvaltningen. Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingens centrale opgaver omfatter blandt andet: åben rådgivning og vejledning til borgerne. bevilling af institutionspladser og serviceydelser til børn, unge og voksne med behov for særlig støtte. integration af flygtninge. tilsyn med sociale institutioner og plejefamilier. 11

128 opfølgning på underretninger om socialt udsatte børn og unge. opfølgning på indberetninger om magtanvendelse i tilbud på socialområdet. håndtering af mellemkommunale betalinger. sekretariatsbistand til handicaprådet og frivilligrådet. I myndighedsafdelingen har der i 2012 været fokus på følgende organisatoriske tiltag: Opstarten af myndighedsafdelingens nye organisationsstruktur med tre teams: Børne- og familieteamet, Ungeteamet og Voksenteamet. Etablering af et tæt samarbejde og en fælles organisationskultur mellem ledere og medarbejdere, der er placeret i henholdsvis Glesborg og Grenaa. Opbygning af en velfungerende ledergruppe. Etablering af en fælles administrativ funktion. Omlægning af Familiehusets behandlingstilbud. Etablering af et nyt, fælles MED-udvalg. Medvirke ved udarbejdelsen af politikker og kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en fælles ramme og retning for aktiviteterne på myndighedsområdet og socialområdet. Udbygning af det tværgående samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Etablering af et tæt, tværgående samarbejde om økonomistyring med økonomiafdelingen. Myndighedsafdelingens organisationsstruktur fremgår af det følgende diagram: Myndighedsafdelingens organisatoriske fokusområder i 2013 I det fortsatte arbejde med udviklingen af myndighedsafdelingens organisationsstruktur og udbygningen af det tværgående samarbejde med de øvrige dele af velfærdsforvaltningen vil der i 2013 især blive sat fokus på følgende forhold: 12