Bachelorprojekt Visitation indenfor beskæftigelsesområdet Visitation in the field of employment

Transkript

1 Maj 16 Bachelorprojekt Visitation indenfor beskæftigelsesområdet Visitation in the field of employment Via University Collage, Campus Aarhus C Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Udarbejdet af: Hatice Seyma Okcu, Heidi Nazan Demirezen & Faria Saeed

2 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Interesse og formål for bachelorprojektet Problemafgrænsning Problemformulering Underproblemstillinger Problembeskrivelse Problemforståelse Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpen erstattes af uddannelseshjælp Nye kategoriseringer Uddannelsespålæg til alle unge Aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge Effektiv sanktionssystem Helhedsorienteret indsats Organisation Begrebsafklaring Juridiske forkortelser Andre begreber og forkortelser Socialt problem Paradigmeskift Visitation Definition af fejlvisitation Projektdesign Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutikken Forforståelse Spiral Horisontsammensmeltning De fire metodiske principper af Claus Nygaard Kvalitetskrav til filosofisk hermeneutisk forskning Validitet i opgaven Præsentation af teori og empiri Primær empiri Sekundær empiri Analysestrategi Det bureaukratiske handlingsrationale Michael Lipsky teori om krydspres Helhedssyn Analyse Det første metodiske princip Forforståelser med udgangspunkt i Gadamers definition Vores første forforståelse Vores anden forforståelse Vores tredje forforståelse Vores fjerde forforståelse

3 6.2 Det andet metodiske princip Spiral Paradigme Helhedssyn Bourdieus teori om kapitaler til at belyse et helhedssyn Informanternes helhedssyn under arbejdet med visitation Informanternes helhedssyn under arbejdet med visitation sammenlignet med Bourdieus kapitaler Det bureaukratiske handlingsrationale ifølge Max Weber Socialrådgivernes skøn Mål- og resultatstyring Krydspres Opsamling af det andet metodiske princip Det tredje metodiske princip Analyse af det tværfagligt samarbejde af Andy Højholdt Fejvisitering vs. Omvisitering Opsamling af det tredje metodiske afsnit Det fjerde metodiske princip Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bøger Websider Rapporter hentet på nettet Artikler i elektronisk tidsskrift Artikel i trygt tidsskrift Lovgivning Bilag 1 Den godkendte problemstilling i fuldt omfang Bilag 2 Dokumentation for godkendelse af problemstilling Bilag 3 Interview Bilag 4 Internt arbejdspapir Resume Bachelorprojektet er udarbejdet med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori jævnfør Gadamers definition. Projektet er et beskæftigelsesorienteret projekt der indledningsvist tager udgangspunkt i de juridiske, økonomiske og organisatoriske ændringer der har fundet sted i arbejdet med unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse efter kontanthjælpsreformen trådte i kraft i Efterfølgende tages der afsæt i en analyse af hvilke udfordringer socialrådgiveren oplever i arbejdet med visitation af målgruppen efter implementeringen, ved hjælp af teorier som helhedssyn, bureaukrati, krydspres og tværfagligt samarbejde. Afslutningsvis belyses det hvorledes visitation af uddannelseshjælpsmodtagere kan iagttages som en del af et paradigmeskifte fra job til uddannelse. 3

4 1.0 Indledning Regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i en bred politisk aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, og Liberal Alliance d. 18. april 2013, om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet (Beskæftigelsesministeriet, 2016a). Reformen trådte i kraft i 2014 og havde til mål at, hjælpe de ca personer der modtog kontanthjælp i Målgruppen på kontanthjælp var unge uden uddannelse, voksne med en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, enlige mødre, samt udsatte voksne med psykiske og sociale problematikker (Alle kan gøre nytte, 2013). Før kontanthjælpsreformen trådte i kraft, var der ca unge under 30 år i kontanthjælpssystemet. Over 90 % af de unge havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 75 % havde kun folkeskolens afgangsprøve. De unge blev ofte mødt med en manglende tro på, at de havde evnerne og kompetencerne til at gennemføre en uddannelse. Hvis de unge kontanthjælpsmodtagere ikke blev hjulpet i gang, motiveret eller støttet i at komme i uddannelse, var chancerne for at de vil få en lavere arbejdsmarkedsdeltagelse eller aldrig få fodfæste på arbejdsmarkedet (Ibid.). Reformen satsede i høj grad på uddannelse, samt stillede nye skærpede krav til unge mellem år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesministeriet, 2016a). Derudover medvirkede reformen til ændringer for socialrådgiverens arbejde i praksis, hvilket betød nye juridiske, organisatoriske og økonomiske ændringer (Beskæftigelsesministeriet, 2016b). Blot en måned efter kontanthjælpsreformen trådte i kraft, viste officielle tal at, der blandt landets kommuner var stor forskel på hvordan man visiterede de unge på uddannelseshjælp. Tallene viste at unge der vurderes uddannelsesparate, varierede fra 14 % til 87 % blandt kommunerne (Beskæftigelsesministeriet, 2014). Yderligere viste en artikel fra Tv2 hvor mange unge, der blev erklæret uddannelsesparate i de østjyske kommuner. Randers kommune lå bl.a. på 70 %, Favrskov 68 %, Skanderborg 64 %, Odder 55 % og Silkeborg 50 % (Her er flest unge erklæret parate, 2014). Ovennævnte tal viser store forskelle på visiteringen af de unge, det kan derfor tydes, at kontanthjælpsreformen blev tolket og håndteret på vidt forskellige måder i landets kommuner. En praksisundersøgelse af visitation af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har undersøgt og vurderet 102 sager, blandt 12 kommuner i landet. Sagerne er fra perioden januar til marts i Rapporten beskriver at disse generelt er indplaceret korrekt, i visitationsmålgrupperne, åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktiveringsparate. Mere præcist er 87 % af sagerne indplaceret korrekt, dog viser undersøgelsen at kommuner oplever 4

5 vanskeligheder under visitation. Kommunerne oplevede bl.a. udfordringer med overholdelse af reglerne om uddannelsespålæg og kontrol af den unges oplysninger på Jobnet (Ankestyrelsens praksisundersøgelse, 2015). Det valgt at indskrænke projektet til socialrådgivernes arbejde med visitation, da der har været stor forskel på hvordan kommunerne har visiteret unge, og at der har været en undertone af fejlvisitering i medierne. 1.1 Interesse og formål for bachelorprojektet Interesse for vores projekt er opstået fra uddannelsens praktiksemester, hvor to fra gruppen under deres praktikperiode som var start september 2014 til slut januar 2015, har arbejdet med målgruppen unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, der var erklæret uddannelsesparate. Under praktikken har de begge observeret samtaler og selv afholdt samtaler med unge som var fejlvisiteret. Den praktikerfaring de har gjort sig, har givet os interesse for emnet visitering og socialrådgivernes oplevelse og udfordringer med visitation af unge under 30 år. Derudover er interessen opstået fra undervisningen, samt litteratur gruppen har erhvervet sig gennem uddannelsen. Formålet med bachelorprojektet er at belyse de udfordringer der opstår i arbejde med visitation. Projektet vil starte med en redegøre af de juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer, under arbejdet med målgruppen unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover ønskes der at analysere hvilke udfordringer socialrådgiveren oplever efter implementeringen med visitation af målgruppen. Ydermere vil projektet berøre emnet paradigmeskift, da vi har en antagelse om at, der er sket et paradigmeskift fra beskæftigelse til uddannelse. 1.2 Problemafgrænsning I det følgende afsnit afgrænses der til, at undersøge hvilke juridiske, organisatoriske og økonomiske ændringer, der har fundet sted i arbejdet med unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse i forbindelse med kontanthjælpsreformen i Samt hvilke udfordringer socialrådgiveren oplever efter implementeringen med visitation af unge. Afslutningsvis har vi en antagelse om at, der er et paradigmeskift fra job til uddannelse, dette vil vi be- eller afkræfte samt undersøge hvilke udfordringer socialrådgiveren oplever med visitation og hvordan det kan iagttages som en del af et paradigmeskifte. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet følgende problemformulering. 5

6 1.2.1 Problemformulering Hvilke juridiske, organisatoriske og økonomiske ændringer har fundet sted i arbejdet med unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse i forbindelse med kontanthjælpsreformen i 2014 og hvilke udfordringer oplever socialrådgiveren efter implementeringen med visitation af unge under 30 år? Hvilket paradigmeskifte kommer til udtryk gennem kontanthjælpsreformen og hvilken indflydelse har det på socialrådgivernes arbejde med visitation? Underproblemstillinger Til besvarelse af problemformuleringen har vi udarbejdet følgende underproblemstillinger. 1. Hvordan arbejder socialrådgiveren med visitation af unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp? 2. Hvorledes opleves de juridiske, organisatoriske og økonomiske ændringer i arbejdet med målgruppen unge under 30 år? 3. Hvilke udfordringer oplever socialrådgiveren med visitation og hvordan kan det iagttages som en del af et paradigmeskifte? 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Problemforståelse De kommende afsnit under problembeskrivelse har til mål at besvare første del af problemformuleringen, ved at redegøre for nogle begreber som er fundamentale og kontekstafhængige for at, skabe en bedre forståelse af projektet. Første del af problemformuleringen: Hvilke juridiske, organisatoriske og økonomiske ændringer har fundet sted i arbejdet med unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse? Til besvarelse af problemformuleringens første del vil underproblemstilling et også benyttes: Hvordan arbejder socialrådgiveren med visitation af unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp? 6

7 2.2 Kontanthjælpsreformen I dette afsnit vil kontanthjælpsreformen introduceres med fokus på de store ændringer, der har fundet sted for projektets målgruppe, som er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 (Beskæftigelsesministeriet, 2016b). Overordnet var ønsket med reformen at, de ledige under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse fremover skal færdiggøre en uddannelse, og dermed få en langvarig fastholdelse til arbejdsmarkedet. Målet med reformen skal efterkommes ved hjælp af nye tiltag som uddannelseshjælp, nye kategoriseringer, uddannelsespålæg, aktivitetstillæg, nyt sanktionssystem, helhedsorienteret indsats samt organisatoriske ændringer (Alle kan gøre nytte, 2013). Tiltagende vil blive uddybet i de kommende afsnit Kontanthjælpen erstattes af uddannelseshjælp Kontanthjælpssystem blev afskaffet for unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen svarer til SU satsen (Alle kan gøre nytte, 2013). Jf. LAS (Lov om Aktiv Socialpolitik) 23 stk. 2 pkt. 6, 7, 8 & 9 er unge årige uddannelseshjælpsmodtagere berettiget ret til kr. som hjemmeboende, og kr. som udeboende. Således at de unge ikke længere skal modtage kontanthjælp men uddannelseshjælp på niveau med SU Nye kategoriseringer Det tidligere matchsystem, matchgruppe: 1. Jobklar, 2. Indsatsklar og 3. Midlertidigt passiv, blev afskaffet og erstattet af nye kategoriseringer i 2014 (Ankestyrelsens praksisundersøgelse, 2015). Det nye kontanthjælpssystem inddeler borgerne i følgende målgrupper afhængig deres hvornår det vurderes at de kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. (Beskæftigelsesministeriet, 2016c). Uddannelsesparate jf. LAB kap. 2, 2 stk. 12 bliver defineret således: Personer, som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktivitetsparate jf. LAB kap. 2 2 stk. 13 bliver defineret således: 7

8 Personer, som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesministeriet sendte et orienteringsbrev til kommunerne, en måned efter kontanthjælpsreformen trådte i kraft, med en definition af målgrupperne uddannelsesparate og aktivitetsparate (Orienteringsskrivelse, 2014). Målgruppen åbenlys uddannelsesparate bliver defineret som: En ung, der ved den første visitation vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre på ordinær vilkår (Orienteringsskrivelse, 2014). Målgrupperne uddannelsesparate bliver defineret som: En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår (Orienteringsskrivelse, 2014). Aktivitetsparat bliver defineret som, En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helhedsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på ordinære vilkår (Orienteringsskrivelse, 2014). Når ordet uddannelsesparate og aktivitetsparate fremover benyttes, er det både den juridiske samt ovennævnte definition Beskæftigelsesministeriet har skrevet i orienteringsskrivelsen. Ydermere gøres læseren opmærksom på, at når udtrykket uddannelseshjælpsmodtagere bliver benyttet i projektet, er det både åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate som er under denne kategori Uddannelsespålæg til alle unge Alle unge der kan starte på en uddannelse, skal fremover have et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget er et udtryk for at, de unge hurtigst muligt skal starte i uddannelse når der forudsætninger for det (Beskæftigelsesministeriet, 2016a). De unge skal så vidt det er muligt forsørge sig selv, indtil de påbegynder en uddannelse. For unge der ikke på nuværende tidspunkt har forudsætningerne for at påbegynde en uddannelse, skal stå til rådighed for indsatser der er uddannelsesrettede (Beskæftigelsesministeriet, 2016a). 8

9 Alle unge der kan starte på en uddannelse, skal fremover have et uddannelsespålæg jf. LAB (Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats) 21 b, stk. 3, 1 pkt., stk. 4 og 5. Uddannelsespålæg har en række trin som uddannelseshjælpsmodtagere skal udføre, for at nå målet uddannelse (Ankestyrelsens praksisundersøgelse, 2015). Trin et består af at, socialrådgiveren skal vurdere om den unge kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Trin to der består af at socialrådgiveren skal pålægge den unge at søge på en eller flere uddannelser, samt vurdere hvilken uddannelse der vil være realistisk for at den unge at starte påbegynde. Trin tre består af at, den unge har pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen som den unge er blevet optaget på (Ibid.) Aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge Til de unge der ikke har de nødvendige kompetencer til at starte på en uddannelse, vil blive visiteret aktivitetsparate og få retten til et aktivitetstillæg, når de deltager i et aktivt tilbud (Beskæftigelsesministeriet, 2016c). Afhængig af om de unge er hjemmeboende, udeboende, forsørgere mv. varierer aktivitetstillægget fra kr. til kr. pr. måned jf. LAS (Lov om Aktiv Socialpolitik) 24 stk. 3, 4, 5 & Effektiv sanktionssystem Personer der kan arbejde eller deltage i uddannelsesrettede aktiviteter, skal fremover deltage. Hvis en borger ikke lever op til de krav som jobcentret stiller dem, eller ikke møder op til aktiviteter, kan socialrådgiveren sætte uddannelseshjælpen under en skærpet rådighed, altså sanktion (Beskæftigelsesministeriet, 2016a) Helhedsorienteret indsats Udfordringen ved det forrige system var at, borgere på kontanthjælp blev behandlet ens, trods deres forskellige udfordringer. Det tidligere kontanthjælpssystem havde udfordringer med at, tage hånd om borgerens forskellige udfordringer. De forskellige udfordringer kunne variere fra ufaglærte uden a-kasse, unge der ikke fik taget deres 9-klasses eksamen, enlige mødre der mangler støtte i hverdagen, borgere med misbrugsproblemer samt helhedsmæssige barrierer mv. (Alle kan gøre 9

10 nytte, 2013). Indsatserne efter reformen har til hovedmål at være mere omfattende og helhedsorienteret. Det skal ske ved at, de unge skal have en indsats eller så skal der iværksættes en bedre indsats end den de har fået hidtil. Fremover skal der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes evner, kompetencer og konkrete udfordringer. Denne nye helhedsorienterede indsats giver socialrådgiveren nye rammer for sit arbejde, fordi den fremadrettet skal være mere helhedsorienteret og mere omfattende end hidtil (Alle kan gøre nytte, 2013) Organisation Det følgende afsnit vil tage udgangspunkt i en redegørelse af Silkeborg Kommunes organisation efter reformen fordi projektets informanter arbejder under denne kommune. Under implementeringen blev der afsat midler til de kommuner der ønskede at omorganisere rammerne for de unges indsatser (Alle kan gøre nytte, 2013). På baggrund af dette blev Ungeguiden implementeret som et nyt tiltag for uddannelseshjælpsmodtagerne i Silkeborg Kommune (Silkeborg Kommune, 2014). Ungeguiden startede op i februar 2014 og herfra valgte Silkeborg Kommune at placere Ungeguiden ved siden af Teknisk skole. Dette er valgt på baggrund af, at det kan være en fordel at unge omgås i et uddannelsesmiljø fremfor på jobcenteret (Silkeborg Kommune, 2014). Ungeguiden har to afdelinger som består af socialrådgivere og Ungdoms Uddannelsesvejledere, hvor UU-vejledning og jobcenteret samarbejder. Samarbejdet har til mål at give de unge bedre rådgivning og vejledning, således at de får en tæt opfølgning der sikre at, den unge hurtigst muligt kommer i uddannelse (uusilkeborg, 2016). Når uddannelseshjælpsmodtagere henvender sig i korridoren, som er Ungeguidens modtagelse, bliver de unge sendt videre til det første trin som består af UU-vejledere (Bilag 3, s.2, Socialrådgiver X). Det første trin består af at vejlede de unge om andre muligheder udover uddannelseshjælp, bl.a. kan de starte på en uddannelse eller få et job. Hvis de unge ikke er parat til at vælge et af de muligheder, bliver de videresendt til det næste trin som består af visitationen (Bilag 3, s.2, Socialrådgiver X). Det næste trin består af socialrådgiveren visitere den unge i forhold til hvilken målgruppe den unge skal placeres i (Bilag 3, s.2, Socialrådgiver X). Hvis socialrådgiveren er i tvivl om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, bliver den unge vurderet som uddannelsesparat i maks. tre måneder indtil der tages en endelig vurdering (Orienteringsskrivelse, 2014). Når den endelige 10

11 vurdering er udarbejdet, bliver den unge placeret i sin målgruppe, og der lægges en plan for hvordan den unge skal komme tættere på sit mål (Bilag 3, s.2, Socialrådgiver X). 3.0 Begrebsafklaring Dette afsnit vil begrebsafklarer de valgte begreber der fremgår i projektet, samt informere læseren om de forkortelser der vil blive benyttet fremadrettet. 3.1 Juridiske forkortelser Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, vil fremadrettet blive forkortet til LAB. Lov. nr. 807 af 1. juli Lov om en aktiv socialpolitik, vil fremadrettet blive forkortet til LAS. Lov. nr. 806 af 1. juli Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil fremadrettet blive forkortet til RSL. Lov. nr af 8. september Andre begreber og forkortelser Beskæftigelsesministeriet vil fremover blive kildeangivet som BM. Derudover vil Kontanthjælpsreformen der trådte i kraft i 2014 blive benævnt som reformen. Ydermere ønskes der at gøre læseren opmærksom på, at når der fremover i projektet bliver kildeanvist til informanterne i projektet, vil det angives som SR X og SR Y, hvilket er forkortelserne på socialrådgiver X og socialrådgiver Y Socialt problem Peter Bundesen definerer et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre (Bundesen, 2006, s. 14) Paradigmeskift 11

12 Når man beskæftiger sig med et paradigmeskifte, taler man om et skift i tænkemåder, dvs. et skift fra et gammel paradigme til en nyt. Kuhn taler om videnskabelige revolutioner som noget der sker oftere, hvor man opgiver et paradigme og bevæger sig hen til en ny (Thurén, 2008, s. 157). I projektet har vi en antagelse om at der i forbindelse med reformen er sket et paradigmeskifte fra job til uddannelse. Derfor ønskes der at benytte en kort beskrivelse af hans forståelse af et paradigme, til at af- eller bekræfte et paradigmeskifte, således at paradigmeskiftet kan benyttes analytisk (Thurén, 2008, s ) Visitation Efter reformen er der kommet nye retningslinjer for visitation. Fremover skal den unge senest en uge fra første henvendelse til kommunen, have sin første samtale ved kommunen. Visitationen af den unge skal tage udgangspunkt i den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. Dette skal danne baggrunden for hvilken målgruppe den unge tilhører. Men visitation er en løbende proces, hvor den unges ressourcer og behovsafklaring kan variere fra en uge til tre måneder (Orienteringsskrivelse, 2014) Definition af fejlvisitation Jævnfør afsnittet om definition af målgrupperne åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate vil vi definere vores antagelse af en fejlvisitering således, at begrebet fejlvisitering bliver operationaliserbart fremadrettet i projektet. Forskellen på målgrupperne er bl.a. den støtte de har behov for. De åbenlyst uddannelsesparate, har ikke behov for støtte for at kunne starte på en uddannelse og gennemføre den på ordinære vilkår. De uddannelsesparate bliver defineret således at, de med den rette støtte og aktive indsats kan påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år. De aktivitetsparate bliver defineret som unge der har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse (Orienteringsskrivelse, 2014). Vi kan på baggrund af ovennævnte konstatere at målgruppevisitationen har stor betydning for hvilken støtte uddannelseshjælpsmodtagerne kan få bevilget, og hvordan socialrådgiverne vil arbejde uddannelsesorienteret med uddannelseshjælpsmodtagerne fremadrettet til de påbegynder en uddannelse. 12

13 Ud fra ovennævnte målgruppedefinition og herunder bevilling af hjælp, definerer vi fejlvisitation som en borger, der på trods af sine faglige, sociale og/eller helhedsmæssige udfordringer er blevet visiteret i en gruppe, der ikke kan hjælpe og støtte med de aktuelle udfordringer den unge har. Derudover menes at det er fejlvisitering, da socialrådgiveren fremadrettet vil arbejde med den unge ud fra den målgruppedefinitionen, og således kan det antages at den unge ikke får den støtte og hjælp for at kunne påbegynde en uddannelse og færdiggøre den på ordinære vilkår. Det kan således også antages at den unge vil være på uddannelseshjælp i længere tid, fordi den rette støtte ikke er blevet bevilliget i første omgang. 4.0 Projektdesign I dette afsnit beskrives valg af videnskabsteori som er den filosofiske hermeneutik ud fra Gadamers definition. Afslutningsvis redegøres for kvalitetskravet for filosofisk hermeneutisk forskning, samt reliabilitet og validitet i projektet. 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutikken Den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori vil blive benyttet i projektet, ud fra Gadamers definition. Gadamer hævder at, fortolkning og forforståelser er et vilkår for vores menneskelige eksistens og begrunder således at, man ikke kan adskille det subjekt man udgør fra en tekst man analyserer, som den klassiske hermeneutik gør fordi, man altid vil medbringe en forståelse og forforståelse om den tekst der skal analyseres (Fredslund, 2012, s. 79). For at få en struktureret og grundig analyse benyttes de fire metodiske principper for filosofisk hermeneutisk forskning, som Claus Nygaard har udarbejdet i bogen Samfundsvidenskabelige Analysemetoder (Fredslund, 2012, s ). Gadamers definition af hermeneutikken er valgt fordi den indeholder begreber som, forforståelse, hermeneutisk spiral, horisontsammensmeltning, samt Claus Nygaards fire metodiske principper, fordi der ønskes et subjektivt syn på hvilke udfordringer informanterne oplever i arbejdet med visitation Forforståelse Den danske ordbog definerer begrebet fordom på følgende måde: Forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre (Ordnet.dk, 2016). 13

14 Gadamers syn på fordomme er derimod anderledes. Ifølge Gadamer er fordomme ikke noget der bør overvindes for at, man kan skabe en fornuftig forståelse af noget. Han så den egentlige betydning som for-dom dvs. at, man har en forforståelse om noget før man kan gå ind i en forståelsesproces (Fredslund, 2012, s ). Alt hvad man tænker, mener og oplever m.m. bygger på den enkeltes forforståelse (Thurén, 2008, s. 68). Derudover hævder Gadamer at, man som forsker ikke kan lægge sin fordom til side og eksempelvis gå til et interview omkring et emne uden at inddrage sin forforståelse, fordi man før et interview har udarbejdet spørgsmål der bærer præg af ens egen forforståelse (Fredslund, 2012, s. 80). Derfor har vi inddraget vores egen forforståelse i projektet forud for interviewet, som der senere i projektet vil blive redegjort for Spiral Den hermeneutiske spiral er et centralt begreb indenfor hermeneutikken. Når der bliver opereret med et begreb som den hermeneutiske spiral, så operere man i et vekselspil mellem teori og praksis, mellem forforståelse og erfaring, og mellem dele og helhed. Dette vekselspil forudsætter hinanden i en kredsgang, men for at skabe en bedre forforståelse kræver det en større erfaring, hvilket betyder at, man derved opnår finere nuancer. Forforståelsen udvikles fra at være en fordom til at blive en virkelig forståelse (Thurén, 2008, s ). Spiralen vil blive benyttet til at, inddrage den forforståelse vi har fået gennem vores praktik og gennem de teoretiske erfaringer vi har erhvervet os under udarbejdelsen af vores projekt. Denne forforståelse er blevet brugt under vores interview for at, få en større erfaring der vil give os nogle nye nuancer omkring projektet Horisontsammensmeltning Ifølge Gadamer skabes der forståelser når to horisonter mødes og danner en horisontsammensmeltning. Begrebet skal ikke forstås som to horisonter der sammen opnår en enighed, men som to horisonter der sammen skaber et rum for hvordan forståelsen er mulig (Fredslund, 2012, s. 82). Gadamer hævder at når man sætter sig i den andens sted betyder det ikke, at man bevæger sig ind i en fremmed verden uden forbindelse til sin egen forståelse, men mener at man sætter sig i den andens sted betyder, at man også medbringer ens egen forforståelse (Fredslund, 2012, s. 82). 14

15 4.2 De fire metodiske principper af Claus Nygaard For at få en struktureret og grundig analyse benyttes de fire metodiske principper for filosofisk hermeneutisk forskning, som Claus Nygaard har udarbejdet i bogen Samfundsvidenskabelige Analysemetoder (Fredslund, 2012, s ). Det første metodiske princip gør fortolkeren opmærksom på at, man inddrager sin egen forforståelse og at, man skal være bevidst om denne når man bringer den ind i en forskningsproces (Fredslund, 2012, s ). Under interviewet inddrages vores antagelser, forforståelser og viden vi har erhvervet før og under udarbejdelse af projektet om socialrådgivernes arbejde med visitation. Derudover inddrager vi vores erfaring der kommer af at, to gruppemedlemmer har været i praktik i hhv. Århus og Silkeborg Kommune, hvor de har beskæftiget sig med målgruppen unge under 30 år der er visiteret uddannelsesparate. Det andet metodiske princip handler om at, man skal sætte sine forforståelser på prøve. Vores antagelser samt forforståelser som er beskrevet i første princip bliver inddraget og sammenkoblet med teorierne og metoderne som skal synliggøre andre horisonter end dem der er synlige for os selv. Således at spiralen benyttes og åbner op for nogle horisonter vi endnu ikke besidder (Fredslund, 2012, s ). Det tredje metodiske princip redegøre for, at når studerer mennesker i organisationer, er det ikke kun de som studerer der udgør et subjekt, men også de som studeres (Fredslund, 2012, s ). Dvs. at, de 2 informanter der bliver interviewet som arbejder med uddannelseshjælpsmodtagere i Silkeborg Kommune er subjekter, men samtidig er deres arbejde vores studieobjekt. Vores forskningsobjekter er således også subjekter. I dette metodiske princip er det derfor vigtigt at, vi forstår og benytter de begreber som bliver anvendt af socialrådgiverne under arbejdet med uddannelseshjælpsmodtagerne (Fredslund, 2012, s ). Ifølge Gadamer kan man som studerende bedst muligt undersøge mennesker i organisationer ved at, bruge hans begreb om den hermeneutiske situation (Fredslund, 2012, s ). Den hermeneutiske situation betyder at vi dvs. os selv, og den anden, taler ud fra en central forståelse alle besidder. For at forstå et andet menneskes måde at arbejde på, være på eller måde at italesætte ting på, må man sætte sig ind i deres situation (Fredslund, 2012, s ). Hvis der er handlinger eller udtalelser vi ikke forstår under vores interview med socialrådgiverne, kan der skabes en bedre forståelse når vi sætter os i deres baggrund for deres udtalelser under interviewet. Ifølge Gadamer skal horisonterne smeltes sammen, for at der kan skabes en forståelse for hinanden. Hvis en socialrådgiver hævder noget ud fra deres virkelighed, og vi som studerende 15

16 ikke kan genkende denne virkelighed, så må vi søge at forstå deres situation ud fra deres virkelighed. Det er vigtigt fordi, den andens situation og virkelighed medvirker til måden man arbejder, taler eller er på (Fredslund, 2012, s ). Det skal dog understreges at, man ikke træder ud af sin egen situation når man ønsker at forstå andres situation. Man sætter sig selv i den andens sted, med de forforståelser man besidder (Ibid.). Det er derfor valgt at projektet skal indeholde et afsnit med vores forforståelser det har stor betydning for den hermeneutiske tilgang (Fredslund, 2012, s. 79). Det fjerde metodiske princip omhandler spørgsmålets og dialogens betydning for at, opnå en bredere horisont. Ifølge Gadamer kan man ikke erfare uden at stille spørgsmål og gå i dialog, men pointere at spørgsmål må stilles med omhu. For at udvide sin horisont må man være opmærksom på, at de spørgsmål man stiller skal kunne åbne op for nogle synspunkter man ellers ikke ville opdage (Fredslund, 2012, s ). 4.3 Kvalitetskrav til filosofisk hermeneutisk forskning Når den filosofiske hermeneutik benyttes i projektet opnår man ikke reliabilitet fordi den samme undersøgelse ikke kan gentages af en anden bachelorgruppe (Fredslund, 2012, s ). 4.4 Validitet i opgaven Projektet vil benytte Nygaards kvalitetskrav, for at bevare kvalitet i opgaven. Claus Nygaard stiller to kvalitetskrav til en filosofisk hermeneutisk fortolkning, der omhandler et udsagns gyldighed, altså validitet. Det første krav handler om at, man som forskere skal synliggøre det subjekt man udgør i projektet. Det andet krav er at, man som forsker i forskningsprocessen skal redegøre og argumenterer for hvert et skridt der tages i projektet (Fredslund, 2012, s ). For at kunne opnå det første kvalitetskrav i projektet vil projektet synliggøre det subjekt vi udgør, og udfolde vores forforståelser for at, give læseren mulighed for at vurdere hvorvidt gruppens forforståelse kan have påvirket forskningsprocessen. Det andet kvalitetskrav bliver stillet på baggrund af at, man i kvalitativ forskning ikke på samme måde kan henvise læseren til en standardmetode, som man kan i kvantitativ forskning, hvor på fremgangsmåden i højere grad er synlig (Ibid.). Vi er bevidste om at der under hele projektets udarbejdelse ikke kan redegøre for ethvert skridt under fremstillingen af forskningsprocessen, fordi det kan være svært at beskrive præcist hvordan forskningen er skredet frem. For at opnå det andet 16

17 kvalitetskrav vil analysedelen informere og argumentere for hvordan vi har valgt at opbygge projektet ved bl.a. redegøre for hvorfor det er valgt at interviewe to socialrådgivere. 5.0 Præsentation af teori og empiri I dette afsnit redegøres der for projektets empiriske viden, herunder primær og sekundær empiri samt præsentere valg af teori. 5.1 Primær empiri Projektets primære empiri er et interview med to socialrådgivere fra Silkeborg Kommune. Begge informanter arbejder med uddannelseshjælpsmodtagere. Deres arbejde består i, at visitere de unge når de kommer ind i korridoren i ungeguiden. Det er desuden bemærkelsesværdigt at nævne, at de begge var ansat før reformen og har været del af et team hvor de har skulle placere borgerne i deres nye kategorier ( Bilag 3, s. 5, SR X & Y). Derudover inddrages Steinar Kvale i projektet, som beskriver i bogen Interview Introduktion til et håndværk, at antallet af informanter kan forringe kvaliteten af opgavens analyse, da der ikke kan foretages en dybdegående analyse af alle interviewene. Derfor vurderes det, at det er hensigtsmæssigt, at interviewe to socialrådgivere, så interviewene kan analyseres dybdegående ud fra den tidsramme der er til at udarbejde projektet. Projektet vil benytte en semistruktureret interviewform fordi der ønskes at have åbne rammer under interviewet samt tovejskommunikation, hvor der bl.a. ønskes at inddrage vores egne forforståelser og samtidig opnå viden om informanternes daglige gang i korridoren (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45). Vi er bevidste om, at informanterne har tavshedspligt og en loyalitet overfor deres arbejdsplads, og af den grund er det tvivlsomt hvilken form for dialog der bliver og om hvorvidt de vil tale åbent under interviewet. 5.2 Sekundær empiri Sekundær empiri i projektet tager udgangspunkt i bl.a., hjemmesider såsom Beskæftigelsesministeriet.dk, Ast.dk og Jobcenter.silkeborgkommune.dk. Derudover er der inddraget bøger som bl.a. Kvale & Brinkmann, Interview - introduktion til et ha ndværk, Järvinen, & Mik-Meyer, At skabe en professionel og Nygaard, Samfundsvidenskabelige analysemetoder. 17

18 Rapporterne tager bl.a. udgangspunkt i Udspil til en kontanthjælpsreform, Beskæftigelsesministeriet, 2013 samt Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse - kontanthjælpsreformen, marts Analysestrategi I dette afsnit præsenteres vores analysestrategi der tager udgangspunkt i den abduktive analysestrategi samt Claus Nygaards fire metodiske principper. Projektet benytter den abduktive analysestrategi fordi det ønskes at sammenkoble empiri og teori i projektet (Antoft, Jakobsen, Jørgensen & Kristiansen, 2012, s.252). Abduktion tydeliggøre vekselvirkningen mellem teori og data. Analysen af dataene har en central plads med henblik på udvikling af ideer, og forskerens teoretiske forankring, medvirker til perspektiver til forstå dataene. Den abduktive tilgang indeholder teori der bygges på baggrund af systematisk og dybtgående analyse. Empirisk forankring har stor betydning, fordi teoretisering uden forankring i data nemt kan blive forkert og præget af svagheder. Abduktion kan også ses i lyset af, at forskerens teoretiske baggrund giver perspektiver til fortolkning af dataenes meningsindhold (Thagaard, 2004, s.181). Projektet indeholder den filosofiske hermeneutik hvilket indebærer en abduktiv analysestrategi (Ibid.). Den abduktive analysestrategi tager udgangspunkt i vores forforståelse som, er inspireret af projektets teoretisk forforståelse altså inspireret af noget teori, eksempelvis krydspres, helhedssyn mv. Der er lavet to interviews som repræsentere projektets empiri. Empirien vil blive fortolket i lyset af valg af teori eller med udgangspunkt i teorien, således at der i projektet vil blive pendlet mellem teori og empiri. Dog skal læser gøres opmærksom på, at vi nogle gange er i teorien og andre gange er i forforståelsen og andre gange er i vores informanternes subjektive oplevelse, hvorfor det er en abduktiv proces. Derudover præsenteres vores analysestrategi der tager udgangspunkt i Claus Nygaards fire metodiske principper Principperne tager udgangspunkt i hermeneutikken som projektet er baseret på. Under hvert princip præsenteres teorier og metoder som vil benyttes analytisk for at kunne udarbejde projektets analyse til at besvarer vores problemformulering (Fredslund, 2012, s ). Afslutningsvis vil der i anden og tredje metodiske princip beskrives en opsummering, da disse principper er opfattende. 18

19 Det første metodiske princip tager udgangspunkt i vores forforståelser (Fredslund, 2012, s ). Vores forforståelser er udarbejdet forud for projektets interview. Dette har til formål at gøre os opmærksom på, hvilken forforståelse vi bidrager med til projektet, således at vi også er bevidst om denne, når vi bringer den ind i en analyse, samtidig har dette princip til formål at gøre læseren opmærksom på, hvilken rolle vi udgør i projektet. Ydermere vil der under det første metodiske princip, beskrives vores antagelser om et paradigmeskifte fra job til uddannelse. Der ønskes at beskrive hvilken indflydelse paradigmeskiftet har på socialrådgiverens arbejde med visitation, og hvordan dette kan iagttages som en del af et paradigmeskifte. Dette vil analyseres på baggrund af Thomas Kuhns forståelse af et paradigmeskifte for at af- eller bekræfte om der har været et paradigmeskifte (Thurén, 2008, s ). Det andet metodiske princip vil sætte vores forforståelser om socialrådgivernes udfordringer med visitation på prøve (Fredslund, 2012, s ). Dette vil gøres ved at benytte spiralen der inddrager vores forforståelser fra første princip og teorier samt metoder der skal bruges analytisk for at synliggøre andre horisonter end dem der er synlige for os selv. Der ønskes at inddrage teorierne helhedssyn (Järvinen, 2013, s. 372), fordi vores første forforståelse går ud på at undersøge i hvor høj grad socialrådgiverne benytter helhedssyn, da vi har en forforståelse om, at helhedssynet har indflydelse under visitering (Olesen, 2011, s. 215). Vores anden forforståelse handler om at det bureaukratiske handlingsrationale kan give udfordringer som en høj grad af pligtetik over for organisationen. Der ønskes derfor at bruge denne teori til at klargøre i hvor høj grad, socialrådgiverne bliver påvirket af kommunens lovmæssige retningslinjer der rammesætter socialrådgiverne rum for faglig vurdering, når de arbejder med uddannelseshjælpsmodtagere. Derudover kan teorien hjælpe os med at få en forståelse af socialrådgivernes grad af pligtetik over for kommune og borger (Bundesen, 2011, s ). Vores tredje forforståelse handler om, at vi har en antagelse om at det kan være komplekst at agere i et felt hvor socialrådgiveren skal tage hensyn til politiske, faglige, administrative retningslinjer og organisatoriske målsætninger der kan lede til krydspresproblematikker. I det tredje metodiske princip vil der bruges til at, studerer og forstå vores informanter i den organisation som de arbejder under (Fredslund, 2012, s ). I dette metodiske princip ønskes der at forstå og benytte de begreber som bliver anvendt af informanterne under interviewet. Informanternes udtalelser vil blive benyttet til at, analyserer hvilke udfordringer de oplever efter reformen. For at opnå bedre viden omkring socialrådgivernes arbejde så der skabes en bedre 19

20 forståelse for de begreber som der benyttes i praksis. Princippet giver mulighed for at inddrage andre begreber som benyttes af informanterne og har til formål at udvide vores nuværende horisont. Dette princip vil tage udgangspunkt i fejlvisitering og samarbejde med andre aktører, som er drøftet med informanterne. Det fjerde metodiske princip vil lægge vægt på hvilke forståelser der ligger bag vores måde at stille spørgsmål samt have en dialog med informanterne (Fredslund, 2012, s ). For at kunne udvide vores horisont skal man være opmærksom på, at de spørgsmål vi stiller skal kunne åbne op, for nogle synspunkter vi ellers ikke ville opdage. Derfor ønskes der at benytte en semistruktureret interviewform, der skal give plads til tovejskommunikation, således at der kan stilles spørgsmål med åbne rammer der kan udvide vores forståelseshorisont og dermed give plads til nye spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45). 5.4 Det bureaukratiske handlingsrationale Projektet vil benytte Max Webers definition af det bureaukratiske handlingsrationale. Det bureaukratiske handlingsrationale har fokus på organisations tænkningen og dets praktiske udfoldelse. Organisationsprincippet er kendetegnet ved en formel arbejdsdeling, og specialisering inden for et bestemt område. Dvs. at den stilling en medarbejder besidder er man specialiseret til at besidde. Man investerer således i medarbejderne ved at specialisere dem gennem kurser, videreuddannelser mv. (Bundesen, 2011, s. 54). Afslutningsvis er det bureaukratiske rationale også kendetegnet ved, at aktørerne altså socialrådgiverne, handler efter hierarkisk regelværk, og hvor lovgivningen prioriteres højest. Der skal handles loyalt og egne behov skal tilsidesættes, hvis de strider imod lovgivningen og organisationens krav og ønsker. Disse lovmæssige retningslinjer, og loyalitet, danner grobund for, at der kommer ensartethed og forudsigelighed, både under sagsbehandlingen men også når der foretages afgørelser. Weber mente, at medarbejderne skulle styres af en pligtetik, dvs. at de opgaver den offentlige organisation ønsker løst, skal løses, og der skal tages udgangspunkt i love og regler (Ibid.). Dog påpeger Weber at love og regler kan være mere eller mindre faste og brede, således at man opnår et råderum til at fortolke, inden for lovens og kommunernes retningslinjer, så den lærte socialfaglige viden og skøn stadig kommer i brug på jobcentrene (Ibid.). Denne teori kan benyttes til at klargøre og skitsere i hvor høj grad kommunens lovmæssige retningslinjer giver socialrådgiverne rum for faglig vurdering, når de arbejder med uddannelseshjælpsmodtagere. 20

21 Derudover kan teorien give os redskaber til at få en forståelse af socialrådgivernes grad af pligtetik over for kommuner og borgere. 5.5 Michael Lipsky teori om krydspres Lipsky beskriver statens møde med borgeren som det sted, hvor den endelig lovgivning udleveres af politikerne. Ifølge Lipsky er ''Politikkens endestation'' det yderste led i implementeringskæden, og her markeres det, at det er her grænsen går hvor politik udleveres ud af hænderne på det offentlige bureaukrati og over til nogle konkrete borgere i samfundet og bliver en handling (Møller, 2012, s. 166). Lipsky nævner at der kan være udfordringer for den, der skal aflevere en bestemt politik til en borger (Møller, 2012, s ). De som aflevere politikken til borgerne kalder Lipsky for street level bureaucrats også tolket som de nederste bureaukrater, hvoraf den danske definition, markarbejdere, kommer af. Socialrådgiverne er således, en af de markarbejdere der aflevere politikken til borgerne. Ifølge Lipsky kan det være udfordrende fordi der skal tages hensyn til, politiske, organisatoriske, administrative og faglige målsætninger. For den der skal levere politikken, kan det betyde udfordringer, fordi der ofte vil være nogle modstridende målsætninger mellem politik og administration (Ibid.). De modstridende målsætninger kan komme af, at enhver politik der bliver vedtaget, favner bredere end den målgruppe der var tiltænkt med politikken. Det kan f.eks. være en bestemt politik mod arbejdsløse, der ikke kun er til de som på nuværende tidspunkt er arbejdsløs, men også for de som har været arbejdsløs eller de som på et tidspunkt bliver det. Eksempelvis skal markarbejderne agere inden for den lovgivning som er gældende på området samt forholde sig konstruktivt til hvordan man fra den politiske side forventer, at markarbejderne tolker på lovgivningen samt udøver deres skøn (Ibid.). Dernæst skal markarbejderne være hensyntagende så de får administreret korrekt under sagsbehandling, herunder anvendt korrekt forvaltningsretlige regler derudover skal de også kende til og tilpasse sig den organisation tolkning af regler og den politiske intention. Til sidst skal markarbejderne også være opmærksom på at de skal agere i overensstemmelse med deres faglige integritet (Ibid.). Alle målsætninger som beskrevet ovenfor har betydning for markarbejderens arbejde samt deres prioritering af de valg der træffes. Man kan kort sige om denne teori, at de ramme der gerne skulle være et støttende værktøj, hurtigt kan blive indviklet og diffust som medfører til en udfordrende kontekst, der kan resultere i at det bliver oplevet som et krydspres af markarbejderne (Ibid.). Vi har en antagelse om at det kan være kompleks at agere i et felt hvor socialrådgiveren skal tage 21

22 hensyn til politiske, faglige, administrative retningslinjer og organisatoriske målsætninger, hvorfor der ønskes at undersøge om socialrådgiveren oplever krydspresproblematikker, når de arbejder med visitering af uddannelseshjælpsmodtagere 5.6 Helhedssyn Helhedssynet vil blive analyseret fordi vi forud for projektet har haft en forforståelse om at fejlvisitering kan skyldes et manglende helhedssyn. Helhedssynet er begrebsmæssigt et abstrakt begreb, der forbindes med en selvfølgelighed når emnet debatteres. Der er ikke noget objektivt svar for hvornår et helhedssyn er oplyst tilstrækkeligt, men er afhængig af et dagligt skøn, og hvordan helhedssynet italesættes indenfor det område man beskæftiger sig med (Olesen, 2011, s. 215). Projektet vil tage udgangspunkt i Bourdieus centrale kapitaler der er inddelt i en økonomisk, kulturel, social kapital, og symbolske kapital. Den økonomisk kapital står for materielle ressourcer og penge. Kulturel kapital er betegnelsen for uddannelse og heraf titel, samt at have viden om historie, sprog, politik og at besidde evnen til at kunne tolke kulturelle forskelligheder (Järvinen, 2013, s. 372). Det sociale kapital indeholder de ressourcer man besidder når man er medlem af en gruppe og generelt at man har et netværk i sin omgangskreds, og hvilken betydning denne har. Den symbolske kapital er en overordnet kapitalform der rummer de tre kapitaler, økonomisk, kulturel eller social kapital. Med kapitalerne kan en bestemt egenskab eller færdighed give prestige eller ry i de sociale arenaer. Det kan dog kun give prestige eller ry hvis ens egenskaber passer ind i denne, og hvilket er en forudsætning for den symbolske kapital (Ibid.). 6.0 Analyse Dette afsnit er projektets analyseafsnit og har til formål at besvare vores sidste del af problemformuleringen: Hvilke udfordringer oplever socialrådgiveren efter implementering med visitation af unge under 30 år? Hvilket paradigmeskifte kommer til udtryk gennem kontanthjælpsreformen og hvilken indflydelse har det på socialrådgivernes arbejde med visitation? Til besvarelse af problemformuleringen vil anden og tredje del af underproblemstillingerne benyttes: Hvorledes opleves de juridiske, organisatoriske og økonomiske ændringer i arbejdet med målgruppen unge under 30 år? Hvilke udfordringer oplever socialrådgiveren med visitation og 22

23 hvordan kan det iagttages som en del af et paradigmeskifte? Analysen vil blive udarbejdet ved brug af de fire hermeneutiske principper. Principperne inddrager vores forforståelser og antagelser, derudover indeholder de teorier og andre analyseredskaber som spiral og horisontsammensmeltning. 6.1 Det første metodiske princip I det første metodiske princip udfoldes vores forforståelser, for at gøre os selv og læser opmærksom på hvad vores forforståelse bringer ind i en forskningsproces. I det følgende redegøres der for begrebet forforståelser, med udgangspunkt i Gadamers definition, efterfølgende vil der redegøres for forforståelserne om de udfordringer der opleves med visitation, baggrunden for fejlvisitering og socialrådgivernes arbejde med uddannelseshjælpsmodtagere Forforståelser med udgangspunkt i Gadamers definition Gademar hævder at, man som forsker ikke kan lægge sine fordomme til side og man kan således ikke gå til et interview omkring et emne uden at inddrage sin forforståelse fordi spørgsmål der er udarbejdet før interviewet bærer præg af ens egen forforståelse (Fredslund, 2012, s. 80). Derfor vil vi i kommende afsnit inddrages vores forforståelser der er udarbejdet forud for interviewet Vores første forforståelse Vores forforståelse bæger præg af at fejlvisitering kan komme af et manglende helhedssyn således at den unge ikke bliver set som helhed, fordi socialrådgiver ikke får oplyst tilstrækkeligt med information om borgeren der kan give et helhedsperspektiv Vores anden forforståelse Vores anden forforståelse kommer af at, gruppen er bevidste om at socialrådgiverne arbejder i et stort bureaukratisk regelværk, der giver dem retningslinjer for hvordan de skal arbejde. Disse bureaukratiske regelværk kan bl.a. være principper, lovbestemmelser og økonomiskbevidstgørelse. Vores antagelse bærer præg af at socialrådgiverne både har disse bureaukratisk pålagte retningslinjer de skal leve op til samtidig med at, de også har deres faglighed på spil. Pligtetik for både organisation og de politiske mål antager vi kan påvirke socialrådgivernes arbejdsgang og give dem nogle udfordringer ift. arbejdet med uddannelseshjælpsmodtagere som kan medføre fejlvisitering (Bundesen, 2011, s. 54). 23