Skolemateriale til Der var engang en VIRKELIGHED

Transkript

1 Skolemateriale til Der var engang en VIRKELIGHED Indhold: Til børnene 1. Processkrivning 2. Spørgsmål 3. Personerne 4. Billedopgave 5. Spændingskurve 6. Rollespil Til de voksne 7. Bagom forestillingen 8. Visualisering, VTS mulighed for workshop 9. Tilbagemelding Forestillingen Der var engang en VIRKELIGHED griber fat i dét, som både store og små oplever i større eller mindre grad: At vi selv har én opfattelse af, hvordan legen, relationen eller situationen skal være, og at denne opfattelse ikke går særlig godt i spænd med, hvordan de andre tænker det skal være. Vi har såkaldt en mentalt model af verden, og ud fra den opbygger vi vores virkelighed. Men hvordan undgår vi, at der ikke opstår hundeslagsmål, når vores egen virkelighed møder en anden virkelighed, som SLET IKKE passer ind. Skolematerialet er primært rettet mod fagene Dansk, Kristendomskundskab og Billedkunst, fra bh.kl. til 5. kl. Opbygningen af skolematerialet tilgodeser bl.a. undervisningsdifferentiering, idet sværhedsgraden i opgaverne og spørgsmålene kan tilrettes/nivelleres efter alder, kvalifikationer, interesse og muligheder. Spørgsmålene og opgaverne er udarbejdet med henblik på at være af så åben karakter som muligt, da det tilgodeser den enkeltes mulighed for at arbejde og handle netop ud fra egen virkelighed og ståsted. Materialet er opbygget af selvstændige mindre opgaver, der kan arbejdes med uafhængigt af de øvrige opgaver. Der er derfor ingen nødvendig kronologi i opgavernes rækkefølge eller på nogen måde nødvendigt at arbejde med alle opgaverne. Der er mulighed for, at den enkelte lærer/pædagog tilretter opgaverne, så de er alders- og kontekstsvarende. Slutteligt er der et oplæg om efterbehandling af kunstneriske oplevelser ved hjælp af visualisering. Kontakt Teater Hund for at høre mere om mulighederne for at arbejde med visualisering. Det er håbet, at Der var engang en VIRKELIGHED og nærværende materiale kan åbne op for nogle frugtbare diskussioner børn og børn imellem og børn og voksne imellem og i sidste ende give børnene - nej, os alle - en skærpet bevidsthed i forhold til os selv, hinanden og relationerne imellem os. God fornøjelse! 1

2 1. Processkrivning Skriv alt det ned du kan huske fra stykket. Tænk ikke på korrekt stavning, kronologi osv. Bare skriv alt det du kommer i tanke om. Disse noter vil være en god hjælp til de kommende opgaver. Til læreren: Det kan være en god idé at sætte tidsbegrænsning på, samt at opgaven løses individuelt. Efterfølgende kan børnene evt. tale to og to om deres noter. 2. Spørgsmål Generelle spørgsmål til forestillingen a. Hvad eller hvem i forestillingen gjorde størst indtryk på dig? b. Kan du sammenligne nogle af situationerne fra forestillingen med situationer du kender fra dit eget liv? Hvis ja, hvilke? c. Hvorfor tror du stykket hedder Der var engang en VIRKELIGHED? d. Hvilke tanker satte forestillingen i gang hos dig i forhold til dét, at være med i en leg og ikke at være med i en leg? at bestemme i en leg og ikke bestemme i en leg? e. Hvordan kan det være, at det lige pludselig falder et træ inde på ind på scenen? Dette er der ingen bestemte svar på, så giv dit bud og begrund det. Spørgsmål til forestillingen ud fra personer k. Elsker børn alt hvad der er farligt og uhyggeligt? Mary Poppins, (Christiane): f. Hvorfor bliver Christiane ved med at tale om og opføre sig som Mary Poppins? g. Hvorfor mon hun siger, at folk helst vil have noget teater, som de kender i forvejen? h. Hvorfor går gemmer Christiane sig inde i teltet? Ulven, (Anne) i. Hvorfor vil Anne kun spille Ulv? j. Hvad har Anne i tasken? Og hvorfor prøver hun hele tiden at have sin taske tæt på sig? k. Kan Anne også bedst lide teater, som andre kender i forvejen? Sarah: 2

3 l.. Hvorfor har Sarah ikke forberedt noget, hun vil lave? Og hvad er det for en leg/teater, hun sætter i gang? m. Hvorfor går Sarah ud af legen, når de laver Prinsessen på ærten? n. Kan man finde ud af at spille/lege, når der er én der bestemmer? Spørgsmål ud fra forestillingens tematik Når DU leger o. Hvordan er det, når du leger med dine venner? Hvem bestemmer? En, flere eller alle sammen? p. Leger man noget som alle kender? Eller finder man på noget nyt? q. Hvornår og hvorfor er en leg bedst? r. Lader du alle være med i legen? s. Bestemmer nogen legen uden at ville det? t. Hvordan bliver man enige om, hvordan og hvad man leger, når man er ganske uenige, og egentligt selv synes, man selv har det bedste bud? 3. Personerne I forestillingen møder vi tre personer Sarah, Anne og Christiane som hver især har forskellige karaktertræk og måder at forholde sig til livet på. I denne opgave skal du prøve at opklare mere om dem, og give dit bud på, hvordan HELE personen er. Tag enten udgangspunkt i én eller flere af personerne. Du kan komme ind på følgende: a. Hvordan ser personen ud? Fysik, holdning, påklædning, mimik, udtryk, bevægelsesmønstre etc. b. Hvilke menneskelige egenskaber har de? Hvordan opfører den enkelte sig overfor de andre? Er personen lyttende? Udadvendt? Indelukket? Moderne? Gammeldags? Hæmmet? Imødekommende? Positiv? Negativ? Rummelig? Den varme stol Vælg én person fra klassen eller gruppen, der skal forestille sig at være enten Sarah, Anne eller Christiane. Den valgte skal leve sig godt ind i personens væremåde og måden hun tænker og handler på. Den nye Sarah, Anne eller Christiane sætter sig nu i den varme stol og taler med resten af klassen. Alle fra klassen kan nu stille spørgsmål enten frit fra leveren eller som interviewform. På denne måde kan man få kendskab til andre og nye sider af personen/rollen, eller spørge ind til allerede kendte træk. 3

4 4. Billedopgave Denne opgave går ud på at visualisere to forskellige måder at være sammen på: at lege på at lave en scene på. Fold et stykke A3-papir, så der opstår to felter. Tegn de to scener på hver side af papiret. Kontrasten større, når billederne sidestilles. 1. En scene fra forestillingen, hvor de Anne, Sarah og Christiane ikke kan blive enige. 2. En scene fra forestillingen, hvor de leger fint sammen og hvor de ikke kun vil deres eget. Prøv at tænke på, hvordan man ser ud i ansigtet, når man ikke synes legen fungere. Og hvordan ser man ud, når man synes det er sjovt at være med i legen? Opgaven kan begrænses eller udvides i forhold til valg af farver, materialer og tid: Må man bruge alle farver, eller kun nogle bestemte? Hvilke materialer er til rådighed: computermanipulation, collage, maling, 3D etc. Har man sat æggeuret, eller må man bruge ubegrænset tid? 4

5 5. Spændingskurve A. Prøv at tænke tilbage på forestillingen. Hvad skete der i starten? Hvad skete der undervejs? Hvad skete der i slutningen? Hvad var forestillingens højdepunkter? B. Skriv så mange scener ned og stil dem op i kronologisk rækkefølge. C. Vurdér hver enkelt scene: Hvor spændende/vigtige var de? D. Giv dem points fra 1 til 10. E. Tegn spændingskurven Fx: Christiane spiller Mary Poppins 5

6 6. Rollespil Lav en scene fra forestillingen Tænk på en scene i forestillingen, hvor du synes, at noget bliver særligt interessant eller tydeligt, OG som vil være interessant og sjovt at arbejde med. Gå sammen i en gruppe på fire. Alle fremlægger for de andre i gruppen, hvilken scene hver enkelt har valgt. I skal blive enige om at lave/genskabe én scene. Aktiviteten kan opdeles i tre kategorier og aftal tidsrammen: A) Den ultra hurtige: Scenen udvikles hurtigt og spontant på gulvet evt. minimal forberedelse. B) Den hurtige: 4-mandsgruppen forbereder scenen ved at skrive og øve bestemte handlinger og reaktioner. C) Den omfattende: Hele scenen arbejdes grundigt igennem. Alle gruppernes scener spiller i forlængelse af hinanden. Næsten som var det en hel forestilling. Der er mange dele som kan tænkes ind: Der kan fx arbejdes med tekst, scenografi, rekvisitter, kostumer, lyd, lys og pr. Præsentationen af scener afhænger af valget af model. Det kan opleves meget meningsskabende, at alle scener vises for hele klassen, og at der efterfølgende tales om i fællesskab, hvordan den enkelte har oplevet at arbejde med genskabelsen af forestillingen. 6

7 TIL DE VOKSNE: 7. Bagom forestillingen Den oprindelige idé med forestillingen var at tage udgangspunkt i ord og virkeligheder. At ord skaber, hvad det benævner og at virkeligheden skabes i relationer. Ophavet til disse sætninger er fra det social konstruktioniske læringsunivers. Inspirationen kom fra bl.a. den amerikanske psykologiprofessor Kenneth Gergens teorier om socialkonstruktionisme og den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins teorier om virkelighedsopfattelse. Disse har været udgangspunkt for forestillingen, hvor især idéen om, at Der findes noget, der ikke kan siges, kun vises har haft stor betydning. Gennem den kreative udviklingsproces har pilen peget mere i retning mod virkelighedsskabelse, og ordet har i mindre grad fået lov at fylde, men er forudsætningen i relationen til andre samt at kommunikere om en fælles virkelighed både verbalt og nonverbalt. Tidsperioden for at lave denne forestilling er ca. 2 år. Fra den allerførste ansøgning med projektbeskrivelse, der sendes til Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, til den dag, der er premiere. Og derefter skal forestillingen ud og møde publikum. Det er mange mennesker af forskellige faggrupper som lægger utrolig mange kræfter i, at forestillingen fremstår som en helhed. Manuskript: Methe Bendix og Hanne Kvist Instruktion: Methe Bendix Medvirkende: Anne Dalsgaard, Sarah Gottlieb og Christiane Bjørg Nielsen Scenograf: Jacob Langaa-Sennek Produktionsleder: Per Linderoth Kostumier: Sofie Fribo Lysdesign: Søren Knud Lyddesign: Thomas Bolvig og Baldur Kampmann Dramaturg: Jane Rasch Bygger: Gert Christoffersen Afvikler: Jonas Møller Andersen Plakat og grafik: Rebecca Arthy PR & kommunikation: Tine Selmer Bertelsen Administration: Kenneth Gall Økonomisk er forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Københavns Scenekunstudvalg, Bikubenfonden og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af Baggrundslitteratur: Titel: Forfatter: Forlag: Wittgenstein Avrum Stroll Oneworld Kultur og Værdi Ludwig Wittgenstein Kulturklassiker KLIM On certainty Ludwig Wittgenstein Harper Torchbooks Social Konstruktion Mary & Kenneth Gergen Dansk psykologisk Forlag 7

8 8. Visualisering mulighed for workshop I relation til forestillingen - og som en alternativ og nytænkende metode til at arbejde med kunstneriske oplevelser på - arrangerer Teater Hund workshops for skoler og institutioner. Workshoppen ledes af Monica Langelund fra Legefakultetet, og den tager afsæt i metoden Visual Thinking Strategies. Workshoppen vil blive afholdt hos jer. Kontakt Teater Hund, der i samarbejde med Monica Langelund kan være behjælpelig med oplysninger om muligheder, priser og tilrettelæggelse. Om Visual Thinking Strategies Visual Thinking Strategies (VTS) er en dialogorienteret kunstformidlingsmetode fra USA, der tager udgangspunkt i dét børn ser og oplever i deres møde med billedkunst og teater, og som Teater Hund nu i samarbejde med Monica Langelund lancerer og undersøger i teatersammenhæng i Danmark. Fokus ligger på børnenes fælles undren over det, de ser og oplever. Man kan ikke sige noget forkert i en VTS-samtale, hvilket giver plads til alle børns kommentarer. Også de mere forsigtige børn, der er bange for ikke at kunne de rigtige svar. Samtalen er bygget op om tre enkle spørgsmål, der giver børnene mulighed for at reflektere over det kunstværk eller det teaterstykke, de har set. Metoden adskiller sig fra andre dialogbaserede metoder ved ikke at have et fastlagt tema eller en specifik dagsorden forud for samtalen. Mening skabes undervejs. Det åbner op for en oftest ærlig, undersøgende og åben dialog om det børnene oplever. Metoden fremmer bl.a. æstetisk tænkning, kritisk refleksion og evnen til at vurdere og argumentere. 9. Tilbagemelding De temaer som vi arbejder med i Teater Hund er alle nogle, som ligger os selv meget på sinde, og som vi gerne selv vil blive klogere på. I vores søgen efter svar og klogskab vil vi meget gerne høre, hvordan både store og små mennesker tænker og taler om temaet. Både hvad angår selve forestillingen og dette materiale. - så kom meget gerne med tilbagemeldinger: Ris og ros, forslag til justeringer, bemærkninger, ideer til andre opgaver, børnecitater etc. Tilbagemeldingerne vil betyde meget for os! Tilbagemelding, spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kenneth Gall. Telefon: Mail: vov@teaterhund.dk Materialet er udarbejdet af Kenneth Gall. Administrativ leder hos Teater Hund. Uddannet lærer, bachelor i æstetiske læreprocesser, samt diplomuddannelse i kunst- og kulturledelse. 8