Kreativt arbejde. tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativt arbejde. tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje"

Transkript

1 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje Sara Malou Strandvad Med afsæt i to empiriske studier af danske filmskaberes arbejdsliv søger denne artikel at indkredse, hvad der karakteriserer kreativt arbejde, og hvorfor det opleves som attraktivt. Kreativt arbejde udgør en atypisk beskæftigelsesform, der har mødt større bevågenhed de senere år, hvor kultur- og oplevelsesøkonomi er blevet lanceret som et vækstområde. De oftest forekommende forklaringer på kreativt arbejdes særegenhed og tiltrækningskraft handler om selvrealisering igennem arbejdet. Artiklen her søger at nuancere og supplere denne forklaringsmodel ved også at inddrage den sociale dimension i arbejdet og relationen til det skabte. Altså det der er rigtig sjovt, det er nok 20 % af tiden og 80 % af tiden er det ikke særlig sjovt. 20 % af tiden, det er den tid hvor man får lov til rigtig at være kreativ. Og resten af tiden går faktisk med at få lov til at være det. [ ] der hvor det er rigtig sjovt, det er jo når man sådan kan føle at man er sådan dybt inde i en proces og at man sådan bliver helt opslugt af det, ikke. Og man føler man virkelig kommer et sted hen med sit materiale og det man er ved at undersøge. [ ] Og så er det sjovt når man, altså det der med at man kan have en dialog med nogle andre mennesker som sådan, er sådan måske på et dybere plan, ikke. [ ] 80 % af tiden går med at skaffe penge. [ ] Og det er hårdt. Altså, det er hårdt at få afslag, at få at vide at det man laver ikke er godt nok. [ ] Jeg tror også der er grænser for hvor mange afslag folk kan tåle at få, ikke. Altså før man giver op. Og økonomisk er det selvfølgelig også hårdt, ikke, fordi man aldrig ved hvornår man har penge og hvornår man ikke har penge. [ ] man kan ikke planlægge noget (interview med instruktør A, 2004). M ed de seneste års voksende interesse for kultur- og oplevelsesøkonomi er kreativt arbejde blevet bragt i fokus. Hvor kunstneres arbejde tidligere udgjorde en perifer beskæftigelsesform, har den øgede interesse for de kreative erhverv medført, at kreativt arbejde i dag tematiseres som en gangbar model for at generere samfundsøkonomisk vækst (jf. Howkins 2001; McRobbie 2002; Regeringen 2003). Arbejdsforholdene for beskæftigelse i de kreative fag er dog ikke blevet undersøgt i takt med, at de kreative brancher har tiltrukket sig større opmærksomhed. Mens kreativt arbejde er blevet fremstillet som kendetegnende for en ny epoke i de vestlige post-industrielle samfunds udvikling, er det således slående, at de kreative arbejderes egne erfaringer ikke har fundet vej til disse epokefortællinger (jf. Florida 2002; Jensen 1999). I artiklen her ser jeg nærmere på, hvordan danske filmskabere oplever deres arbejdsliv. To spørgsmål strukturerer analysen: Hvilke arbejdsvilkår møder filmskaberne og hvorfor har de lyst til at have denne type arbej- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

2 de? Som filminstruktøren i citatet ovenfor forklarer, er kreativt arbejde både sjovt og hårdt. Proportionelt fylder det hårde i arbejdet mere end det sjove. Det hårde består i at komme til at arbejde at udføre selve arbejdet er det sjove. Artiklen søger at belyse disse to sider af kreativt arbejde for derigennem at tilvejebringe en forståelse for, hvorfor lysten til arbejdet er så stærk, at de hårde odds for at komme til at udføre dette arbejde udfordres. Ofte portrætteres kreativt arbejde som et selvrealiseringsprojekt. Jeg vil imidlertid i artiklen supplere denne opfattelse med to aspekter. Den ovenfor citerede instruktør beskriver, hvordan det eftertragtelsesværdige består i at blive opslugt i arbejdet og relaterer dette fænomen til materialet og de mennesker, der samarbejdes med. Frem for udelukkende at forklare arbejdets tiltrækningskraft som et spørgsmål om at realisere sig selv, vil jeg i artiklen eftersøge den sociale og den sociomaterielle dimension i arbejdet og foreslå, at disse aspekter kan bidrage til at forstå det tiltrækkende i kreativt arbejde. I artiklen opererer jeg således med tre forklaringsmodeller på kreativt arbejdes tiltrækningskraft, som jeg foreslår at se som forbundne. Artiklen er struktureret på den måde, at jeg starter med at beskrive det empiriske materiale, som ligger til grund for analysen og forklarer min tilgang til begrebet kreativt arbejde. Derefter følger analysen, hvor jeg først beskriver den dybtfølte kreativitet, der opleves som en indre nødvendighed. Dernæst eksemplificerer jeg, hvordan rekruttering foregår i filmbranchen for derigennem at illustrere arbejdsvilkårene for kreativt arbejde. I den sidste halvdel af analysen ser jeg nærmere på den sociale og den sociomaterielle dimension i arbejdet og forklarer, hvordan disse to aspekter kan bidrage til at forstå arbejdets tiltrækningskraft. Endelig runder jeg af med at perspektivere analysens mulige implikationer for fremtidige studier af arbejdslivet i andre brancher. To studier af danske filmskabere Artiklen bygger på to kvalitative undersøgelser jeg har foretaget af danske filmskaberes arbejdsliv. Den ene er en interviewundersøgelse af 15 unge up-coming filminstruktører, der omhandler deres arbejdslivserfaringer. Denne undersøgelse blev lavet i 2004 i samarbejde med Sofie Birch (jf. Birch 2006). Den anden undersøgelse er et multicasestudie af fem filmprojekter under udvikling. Udviklingsfasen i filmproduktion betegner perioden fra en idé opstår, til projektet er klar til at gå i produktion eller opgives. Dette studie af fem udviklingsforløb strakte sig over en periode på omtrent et år (vekslende fra case til case) i De fem cases blev fulgt via mødeobservationer, interviews med producere og instruktører samt dokumenter: synopser, manuskripter, budgetter, ansøgninger, svar på ansøgninger etc. I løbet af det år, hvor undersøgelsen foregik, blev to projekter realiserede (de er i dag færdige spillefilm), mens de resterende tre projekter blev opgivet. Kreativt arbejde som sociologisk fænomen Inden jeg tager hul på analysen, vil jeg skitsere min tilgang til kreativt arbejde og forklare, hvad jeg forstår ved dette begreb. Som nævnt i indledningen har indtoget af litteratur om kultur- og oplevelsesøkonomi medført, at der er kommet øget fokus på kreative brancher og kreativt arbejde (jf. Florida 2002; Howkins 2001; Jensen 1999; Pine & Gilmore 1999; Regeringen 2003). Imidlertid præsenteres der i denne litteratur to brede og inkluderende definitioner på, hvad kreativt arbejde er. Den første definition er branchebestemt og afgrænser 42 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

3 kreativt arbejde ud fra bestemte sektorer. Ved en sådan branchebestemt tilgang er der omkring mennesker beskæftiget i den danske kultur- og oplevelsesøkonomi, hvor især turistindustrien tegner sig for en vægtig andel (Regeringen 2003, 13). Den anden definition på kreativt arbejde, der er blevet lanceret sideløbende med begrebet om kultur- og oplevelsesøkonomi, er funktionsbaseret. Her sættes som afgrænsningskriterium, at arbejdets primære funktion er at skabe noget nyt nye ideer, ny teknologi og/eller nyt indhold (Florida 2002, 8). Når kreativt arbejde defineres ud fra, at arbejdet har en nyskabende karakter, bliver det en bredtfavnende kategorisering, der går på tværs af brancher. Tilsvarende begrebet om vidensarbejde er begrebet om kreativt arbejde således blevet anvendt til at betegne tidstypisk arbejde i post-industrielle samfund. I den funktionsbaserede definition er kreativt arbejde blevet benyttet til at karakterisere en ny æra den kreative klasses tilsynekomst (Florida 2002; jf. Jensen 1999). Den branchebestemte og den funktionsbaserede definition på kreativt arbejde peger begge på hver sit væsentlige kriterium for, hvad begrebet dækker over at det er arbejde, der foregår inden for de kreative brancher, og at det er arbejde, der består i at generere nyskabelser. Samtidig er begge disse begrebsdefinitioner så brede, at de også indeholder ikke-kreativt arbejde. I den branchebestemte definition fremstilles alle ansatte inden for bestemte erhverv som havende et kreativt arbejde, uanset hvilke jobfunktioner de har. I den funktionsbaserede definition indgår alle job, der involverer at skabe nye ideer eller nyt indhold men er disse job nødvendigvis kreative? Hvis den branchebestemte og den funktionsbaserede definition lægges sammen, så tegner der sig en noget mere restriktiv og ekskluderende definition på kreativt arbejde. Således har den danske kulturøkonom Trine Bille på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet, at omkring personer er beskæftiget inden for kreative erhverv i kreative arbejdsfunktioner (Bille 2008). I artiklen her forstås kreativt arbejde som kunstnerisk arbejde. Det vil sige arbejde, der omhandler skabelsen af kunstneriske pro dukter. Denne definition er både branche- og funktionsafgrænset. Ydermere er kunstnerisk arbejde begrænset af en optræningsperiode, der oftest involverer en kreativ uddannelse, hvor optagelseskravene sorterer langt størsteparten af ansøgerne fra. Eksempelvis søger omkring 200 personer ind på Filmskolens instruktørlinje hvert andet år, hvoraf 6 optages (www.filmskolen. dk). Når kreativt arbejde anvendes i denne betydning, betegner begrebet kun en lille gruppe på arbejdsmarkedet. Til gengæld kan en undersøgelse af kreativt arbejde i denne snævre forstand fungere som en ekstrem case, der kan kaste lys over kreativt arbejde i mere bred forstand (jf. Flyvbjerg 2004). Traditionelt set er kunstnerisk arbejde overvejende blevet behandlet som et individbåret fænomen, idet tanken om kunstneren som kreativt geni har været en altdominerende forklaringsfigur (Negus & Pick ering 2004). Fra sociologisk hold er den ne kunstnermyte dog blevet gennemgri bende kritiseret for at ignorere, at kunstneren (også) er en social konstruktion. Et eksempel på den so ciologiske kritik er Bourdieus argument om, at den enkelte kunstners position er kon strueret af feltet, der er blevet anvendt til at demaskere eksempelvis Beethovens karriere (Bourdieu 1993/1980; DeNora 1995). Desuden har to Foucault-perspek tiver fundet anvendelse i studier, der blotlæg ger, hvordan kreativt arbejde udgør en konstruktion af selvet. På den ene side er Foucaults begreb om selv-æstetiske praksisser blevet benyttet til at karakterisere kreativt arbejde som et middel, hvorigennem livet formes som et kunstværk (Staiger 2003; jf. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

4 Foucault 2000a/1984; 2000b/1984). På den anden side er Foucaults governmentalityanalyse og begrebet om selvstyring blevet brugt til at vise, at kreativt arbejde kan ses som en neoliberal styringsform, der virker gennem at lade håbefulde unge udnytte sig selv i forsøget på at bryde igennem og få succes (McRobbie 1998; 2004; jf. Foucault 1991/1978; Dean 1999). I både Bourdieus analyse og de to Foucault-perspektiver holdes fokus på konstruktionen af kunstneren. Især Bourdieuanalysen er direkte rettet mod at negere myten om det naturgivne kreative geni. Derved bliver omdrejningspunktet i disse tilgange en diskussion af individbårne forklaringer kontra sociale forklaringer. Ydermere er de to Foucault-tilgange kendetegnet ved, at den ene udgør en positiv læsning af mulighederne ved at skabe sig selv igennem kunstnerisk praksis, mens den anden er en kritisk forståelse af, at selvskabelsen i kreativt arbejde bliver tvingende og fører til accept af urimelige arbejdsvilkår. Dermed bliver evalueringen af det kreative arbejde gjort til det centrale analysetema. Frem for at søge at besvare disse spørgsmål om kreativt arbejde skal opfattes som realiseringen af den enkeltes potentialer eller en tvingende social konstruktion, og om selvskabelsen i kreativt arbejde skal ses som et positivt eller negativt fænomen vil jeg i artiklen her dreje diskussionen i en anden retning. Med afsæt i det empiriske materiale vil jeg se nærmere på arbejdsvilkårene i kreativt arbejde og diskutere, hvorfor kreativt arbejde virker tiltrækkende. I min tilgang til kunstnerisk arbejde er jeg inspireret af den amerikanske sociolog Howard S. Beckers beskrivelse af kunstverdener (1974; 2008/1982). Det centrale i den ne sammenhæng er, at Becker mener, at kunstnerisk arbejde skal anskues som arbejde. Det vil sige, at kunstnerisk arbejde i Beckers optik kan studeres på lige fod med andre typer arbejde og ikke skal ophøjes til et væsensforskelligt fænomen. Udgangspunktet for dette argument er, at Becker igennem empiriske studier viser, hvordan kunstnerisk arbejde består af såvel rutineprægede og kedelige som innovative og kreative opgaver. Kunstnerisk arbejde udgør ifølge Becker altid en kollektiv aktivitet, der involverer flere mennesker. Kunstneren udfører sit arbejde igennem samarbejdsrelationer til hjælpepersonel, og derved er netværket i kunstproduktioner det centrale undersøgelsesobjekt. Med en klassisk organisationssociologisk tilgang foreslår Becker at undersøge arbejdsdeling, koordination og konventioner i kunstproduktioner. Beckers tilgang gør det muligt at betragte kunstnerisk arbejde som en social aktivitet. Hermed præsenterer Becker et alternativ til opfattelser af kreativt arbejde, der er baseret på individets indre kreativitet men dette alternativ er ikke baseret på en negation af individuelle forklaringsmodeller. Tværtimod er Beckers beskrivelse af kunstverdener baseret på empiriske studier af kunstnerisk arbejde, hvor den sociale dimension har vist sig tydelig i den enkeltes arbejde. Som supplement til Beckers tilgang benytter jeg mig af den franske sociolog Michel Maffesolis begreb om smagsfællesskaber (Maffesoli 1996/1988, jf. Hammershøj 2003). Dette gør jeg for at få blik for, hvordan socialiteten i kreativt arbejde ikke blot er afstedkommet af arbejdsdelingen, men også er et smagsbåret fællesskab. Maffesoli foreslår, at senmodernitetens individualisering dækker over nye sociale fællesskaber i form af æstetiske smagsfællesskaber. I analysen vil jeg argumentere for, at filmarbejdet kan betragtes som et smagsfællesskab, hvor de involverede deler følelser og derigennem oplever arbejdet som personligt tilfredsstillende. Ydermere benytter jeg mig i min tilgang til kreativt arbejde af et sociomaterielt per- 44 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

5 spektiv hentet fra den franske kunstsociolog Antoine Hennion og den britiske kunstantropolog Alfred Gell (Gell 1999; Hennion 1995; 2001; 2007; Hennion & Grenier 2000; jf. De la Fuente 2007; Yaneva 2003). Det sociomaterielle perspektiv på produktionen af kunst kan ses som en videreudvikling af Beckers perspektiv i den forstand, at arbejdets kollektive karakter udvides til ikke kun at omfatte de personer, der er involveret, men også de materialer og teknologier, som arbejdet indbefatter. Herved bliver beskrivelsen af det kunstneriske arbejde centreret omkring arbejdet med produktet. Ifølge Hennion udgør kulturelle produkter en aktiv del af de sociale processer, som de indgår i. Med eksempler fra musikelskeres praksisser illustrerer Hennion, hvordan musik transformerer den, der lytter (2001; 2007). Hans pointe er således, at aktiviteter, der opstår omkring et kreativt produkt, bør ses i relation til produktet. Med begrebet om co-produktion foreslår Hennion, at mens produktet formes af sociale praksisser, så formes disse praksisser samtidigt af produktet. Hvis dette perspektiv overføres til at belyse kreativt arbejde, så bliver det muligt at identificere, hvordan der sker en gensidig produktion af produktet og de sociale relationer i arbejdet. Mens et filmprojekt opstår af de involveredes arbejde, formes samarbejdsrelationerne i projektet samtidig via det fremvoksende projekt. Deltagelse i projektet består i at arbejde på produktet, og i den forstand går netværket af involverede personer igennem produktet. Med Gells perspektiv introduceres en yderligere skærpelse af blikket på den materielle side af kunstnerisk arbejde. Gell fo reslår, at kunstværker skabes igennem trans formationer af materialer. Transformationsprocessen til kunst sker ifølge Gell ved, at teknologier benyttes til at fortrylle materialet. Denne pointe (der kan siges at være i modstrid med Benjamins klassiske tese om, at kunstværkers auratiske karakter ødelægges med indførelsen af reproduktive teknologier (jf. Benjamin 2001/1936; Hennion & Latour 2003/1996)), ansporer til at have øje for materialer og teknologier i kunstproduktioner. I analysen anvender jeg perspektivet fra Gell til at indkredse det tiltrækkende ved arbejdets indhold. Den dybtfølte kreativitet Lige pludselig så tænkte jeg bare Jeg dør hvis jeg ikke får lov til at lave et eller andet som er kreativt igen. Det var vildt mærkeligt. Altså, det var helt sådan fysisk hrdh [lyden af at være ved at blive kvalt] inde i min mave, jeg kunne mærke [med klynkestemme:] hvis ikke jeg får lov til at udtrykke mig jeg har altid syntes det var så plat det der jeg skal udtrykke mig, ja ja det skal vi jo alle sammen, ikke. Men jeg kunne virkelig mærke, ellers så dør jeg simpelthen. Så det blev jeg nødt til på en eller anden måde [griner] (interview med instruktør B, 2004). I interviewundersøgelsen med de unge film instruktører fremfortælles en indre driv kraft som det primære argument for at søge et kreativt arbejde. Behovet for at udtrykke sig kreativt forklares som en impuls, der trækker i én. I citatet ovenfor beskriver instruktøren således, hvordan kreativiteten opleves som et fysisk behov, der skal tilfredsstilles. Alternativet til kreativt arbejde er, i instruktørens fortælling, at sygne hen og dø. Dermed konstitueres en indre nødvendighed i kreativt arbejde ellers så dør jeg, som den unge instruktør forklarer. Alle de unge instruktører har på et tidspunkt haft andre karriereplaner end at blive filminstruktør. Disse planer har dog alle drejet sig om en form for kreativt arbejde at blive skuespiller, fotograf, sanger, musiker, danser, journalist, radiovært, forfatter, maler, tegner, designer eller arkitekt. Øn- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

6 sket om kreativt arbejde har med andre ord været gennemtrængende, om end det har været et åbent spørgsmål, i hvilken form kreativiteten skulle finde sit udtryk. Forklaringen omkring den dybtfølte kreativitet understøttes af, at de unge instruktører distancerer sig fra forestillingen om, at deres karrierevalg skulle være drevet af ønsket om at blive berømt. Flere af informanterne fortæller, at de tidligere var tiltrukket af filmverdenen, fordi det er en spændende verden, der giver mulighed for at sætte sig selv i scene og blive kendt, men det udgør ikke længere en motivationsfaktor i arbejdet, forklarer de. Eksempelvis fortæller en instruktør: Jeg havde lavet lidt, vi lavede lidt i gymnasiet, i billedkunst, ikke. Og jeg har da altid syntes det var sjovt, ligesom, det tror jeg de fleste mennesker synes film er fascinerende. Altså, fordi der er så mange historier forbundet med det, ikke. Så meget sådan fame og så er det et ret tidsbetonet træk det der med at man gerne vil i medierne, man gerne vil kende de kendte [ ] [Men] ikke mere. Altså, men det var det da på et tidspunkt, det tror jeg da, det var en del af det. Det var da en del af fascinationen, ikke (interview med instruktør C, 2004). Som instruktøren her beskriver motivationen i kreativt arbejde, så virker filmverdenen fascinerende og berømmelseselementet udgør en del af denne fascination. Imidlertid afskærer instruktøren sig samtidig fra berømmelse som forklaringen på kreativt arbejdes tiltrækningskraft. Ved at fortælle at fame tidligere, udefra set, var en væsentlig faktor for at søge arbejde i filmbranchen, får instruktøren slået fast, at dette element ikke længere spiller nogen rolle. Andre instruktører definerer deres motivation i direkte modsætning til ønsket om at blive berømt. Hermed bliver ydre motivationsfaktorer sat i baggrunden og giver plads for den egentlige forklaring på ønsket om kreativt arbejde: den indre kreative impuls. Samtidig med at de unge instruktører vedkender sig et dybtfølt behov for at være kreative, så ironiserer de også over dette forhold. Instruktør B beskrev i citatet i begyndelsen af dette afsnit, at det virkede plat at føle et behov for at udtrykke sig. En anden instruktør fortæller på lignende vis om det indre behov: [med forvrænget stemme:] Jamen, jeg har vel altid haft en kreativ åre (interview med instruktør D, 2004). På den ene side tilstår instruktøren at føle en kreativ drivkraft, på den anden side karikeres følelsen af at have dette kreative behov. Instruktørernes ironi omkring den dybtfølte kreativitet kan tolkes som tegn på, at kreativiteten ikke (kun) udgør et naturgivent behov, men (også) et behov, der installeres. I et Foucault-perspektiv kan kreativt arbejde sammenlignes med seksualitetsinstallationen (jf. Foucault 1998/1976). Seksualiteten installeres gennem at blive behandlet aktivt og konstituerer dermed sandheden om selvet, forklarer Foucault. På tilsvarende vis kan kreativiteten betragtes som en drivkraft, der installeres ved at blive opøvet og derigennem kommer til at danne en indre kerne. Uanset om den dybtfølte kreativitet anskues som naturgiven eller installeret, så vidner instruktørernes beskrivelser om, at den har stærke effekter, fordi den nødvendigvis må udfoldes. Behovet for at udtrykke sig kreativt betyder, at instruktørerne ikke kan slippe for at føle sig drevet til at udføre kreativt arbejde, uanset hvilke arbejdsmarkedsmuligheder de møder. En af de unge instruktører beskriver denne bagside ved det kreative behov, da vedkommende bliver stillet spørgsmålet: hvorfor vil du gerne være instruktør? Det er desværre det eneste der giver mening for mig at lave. Og nogen gange ville jeg øn- 46 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

7 ske at det var noget [andet], fordi det ville være så meget lettere hvis jeg lavede noget andet, tror jeg. Men de gange hvor jeg har været mest, jeg ved ikke, lykkelig er så meget, men tilfreds og glad for at være i live og til stede har været når jeg har lavet film i den ene eller den anden ende af projektet, så har jeg tænkt aj, det her, det er fantastisk. Og det, så synes jeg at jeg har prøvet alt muligt andet, fordi jeg helst ville undgå det fordi det er Det er bare når man ser procenter på hvor mange der får succes og bare dem der har succes hvor hårdt de har det indimellem de får lavet film, de får lavet film hvert femte år og hvor ad helvede til det er i tal og statistikker, så ville jeg ønske det var noget andet (interview med instruktør E, 2004). Instruktøren forklarer, at kreativt arbejde er nødvendigt og fantastisk, men svært at komme til at leve af. Behovet for kreativ udfoldelse møder med andre ord ikke et arbejdsmarked, der modsvarer dette behov. Selvom samtlige instruktører føler et stort behov for at udfolde deres kreativitet, så er det kun et fåtal af dem, der kan komme til det. Det næste afsnit beskriver, med udgangspunkt i rekrutteringen af medarbejdere, arbejdsvilkårene for freelancerne i filmbranchen. Rekruttering og arbejdsvilkår som freelancer Produktionslederen fortæller om [navn på scripter dvs. filmarbejder som tager noter under optagelserne], der er ondskabsfuld og produceren siger hvad med [navn på anden scripter]? [ ] instruktøren indskyder at hun kører fagforening helt vildt. Produktionslederen bakker op om det og siger [navnet på den første scripter] har forbedret sig men kører fagforening helt vildt åh, det orker jeg slet ikke siger instruktøren, hun sidder i FAF s forhandlingsudvalg siger produktionslederen [FAF er Film og TV- Arbejderforeningen fagforeningen for filmarbejdere i Danmark] produktionslederen fortæller videre om en tredje, som har været på alle Billes også de udenlandske, fra den gamle generation. Valget bliver den tredje person som førsteprioritet (observationsnoter fra projekt X, 2007). I filmbranchen arbejder langt de fleste som freelanceansatte. Producere og producerassistenter er fastansatte på produktionsselskaber. Alle øvrige medarbejdere ansættes på projektbasis. Rekruttering er derfor et væsentligt aspekt af hvert eneste projekt og en central del af filmarbejdernes karriereveje. Under møder på filmprojekter i udviklingsfasen har jeg observeret eksempler på, hvordan rekruttering foregår. Noterne ovenfor illustrerer, at rekrutteringen, i de tilfælde jeg har observeret, er sket på en hurtigt dannet baggrund baseret på potentielle medarbejderes ry, hvor ansøgerfeltet har været begrænset af, hvem arbejdsgiveren i forvejen kender eller har hørt om. Med andre ord er rekrutteringen ikke foregået gennem stillingsopslag og formelle ansøgninger, som på det almindelige arbejdsmarked. I filmbranchen sker rekruttering derimod ved, at arbejdsgiveren udvælger kommende medarbejdere og ringer til dem med jobtilbud. Med denne rekrutteringsprocedure er det selvsagt uhyre vigtigt for potentielle medarbejdere, at de omtales positivt. Eksemplet ovenfor viser, hvordan den ene kandidat omtales som en kværulant, der holder på fagforeningsreglerne (eksempelvis angående overtidsbetaling), mens den anden kandidat omtales som en insider i branchen med lang erfaring. Valget mellem de to kandidater er på den baggrund ikke svært. Eksemplet illustrerer, at filmarbejdernes rygte er afgørende for deres karrieremuligheder. Dermed bliver det centralt at skabe sig et positivt omdømme. En ung instruk- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

8 tør beskriver, hvordan et godt rygte oparbejdes: Altså, man må ikke lægge sin ydmyghed fordi det bliver branchen også bare træt af. Altså, de etablerede folk, som er dem der skal kunne kigge på én mens man knokler. Det er vigtigt at de kan se at man gør sit bedste hele tiden. Det tror jeg også, altså det er også en af grundene til at jeg, at jeg ligesom kan klare mig nu, det er selvfølgelig at jeg lavede [navnet på en dokumentarfilm], det er klart at den ligesom sparker nogle døre ind. Men det er også at folk har kunnet se at lige meget hvad jeg har lavet så har jeg ikke stået og sådan blameret mig med det. Eller, altså, jeg har bevaret ydmyghed og sådan arbejdsmyre-ånd. Det er sådan noget der aftvinger respekt.[ ] Og der kan man sige, jeg har jo arbejdet gratis nu i, altså, eller jeg har lavet gratisprojekter i, jamen altid, lige siden jeg startede. Altså i otte år, ikke. Og det er klart at det aftvinger respekt at man, altså at man virkelig vil det (interview med instruktør F, 2004). Opbyggelsen af et godt ry handler om at arbejde uden at kny, forklarer instruktøren. Ved at lave gratisprojekter og demonstrere, at man anstrenger sig, så kan arbejdsgiverne i branchen forhåbentlig få øje på én og bemærke ens arbejdsevner. Alle arbejdstagere i branchen er interesserede i at fremstå på denne positive og opmærksomhedsvækkende måde for derigennem at etablere eller bibeholde et godt omdømme, der kan fungere som adgangsbillet til senere beskæftigelse. I hendes studie af filmproduktioner foreslår den amerikanske organisationssociolog Beth Bechky, at koordinationen af arbejdet un der filmoptagelser sker usædvanligt effektivt, netop fordi alle gør deres bedste for at fremstå kompetente, arbejds- og samarbejdsvillige (2006). Omvendt betyder den udbredte iver, at der er hård konkurrence om de få eftertragtede jobs. Arbejdsvilkårene som freelancer betyder, at filmarbejderne ikke kan opnå nogen garanti for at være sikret beskæftigelse, uanset hvor godt de gør det på de projekter, hvor de er ansat. De unge instruktører fremhæver dette som det mest problematiske aspekt ved arbejdet at man ikke ved, om man har et arbejde. En af de unge instruktører forklarer om fremtidsudsigterne som freelancefilmarbejder: Det er da selvfølgelig en overvejelse man tager op en gang hvert halve år eller sådan noget. Hvor man ligesom siger jamen, gider jeg blive ved med at det er så satset hele tiden?, ikke. Eller nogle gange kunne det bare være fedt bare at have en fastansættelse, ikke. Altså fordi det er hårdt at være i det der freelancerliv, det er det sgu. Men et eller andet sted, så tror jeg altid jeg ender op med at sige nå, men det er jo det jeg gerne vil. [ ] Jeg tror egentlig bare jeg drømmer om at kunne leve nogenlunde af det, og så samtidig få mit familieliv til at fungere, sådan at jeg kan have tid sammen med min søn og min kæreste og mine venner. Og at jeg i løbet af mit professionelle liv, hvad skal man sige, opnår en position, hvor der er respekt omkring de ting jeg laver, og ikke nødvendigvis kæmpestor national anerkendelse, altså, men at der er respekt omkring det og folk ved at det jeg laver er kvalitetsmæssigt i orden og godt og spændende. Og at der vil blive ved med at være arbejde, ikke (interview med instruktør C, 2004). For de instruktører, der har stiftet familie og/eller har arbejdet i branchen i flere år, er kontinuerlig beskæftigelse et gennemgående ønskescenarie. Stabil indtægt og sikkerhed i ansættelsen er drømmen, men i praksis umuligt at opnå. For at sikre sig en (mere stabil) indtægt, begynder en del af instruktørerne at vælge typer af beskæftigelse, som de tidligere ville have undsagt sig, 48 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

9 såsom instruktion af tv-serier, instruktion af reklamefilm, arbejde som instruktørassistent og undervisning. Imidlertid ændrer disse jobs ikke det grundlæggende vilkår, at deres arbejde er freelancearbejde. Instruktøren forklarer i citatet ovenfor, at arbejdslivet igen og igen tages op til overvejelse, fordi det er så satset. Hermed indikerer instruktøren, at der vedbliver at være stor usikkerhed i arbejdet, hvilket strider mod forestillingen om, at det er muligt at opnå progression i karrieren. Flere af instruktørerne opererer ellers med modeller for, hvilke hurdler man skal over for at få den ønskede karriere. Eksempelvis forklarer én: altså det er ligesom modellen i Danmark at man starter ud med at lave kortfilm og så får du senere muligheden [ ] for at lave en novellefilm, og så springer du, altså du springer simpelthen bare op i længde (interview med instruktør G, 2004). At springe op i længde udgør en enkel model for karriereprogression, hvor man arbejder sig op ad karrierestigen ét trin ad gangen. En anden instruktør forklarer om tidsperspektivet i at få det ønskede arbejde: altså jeg plejer at sige [ ] man skal ikke pive de første ti år [ ] så skal man bare spænde røvballerne sammen og så knokle (interview med instruktør F, 2004). At afsætte en tiårs periode til at etablere sig på arbejdsmarkedet repræsenterer en anden karrieremodel, som tegner et billede af, at der efter en hård begyndelse kan forventes at komme bedre beskæftigelsesmuligheder. Begge disse modeller skitserer således en overgangsperiode, som vil lede til en ønskværdig karriere. Problemet for instruktøren i citatet ovenfor er, at karrieren ikke bevæger sig opad til et niveau med stabilitet. På baggrund af sit studie af unge modedesigneres arbejdsliv beskriver den britiske kulturteoretiker Angela McRobbie arbejdssituationen i kreativt arbejde som en uendelig rite de passage, hvor der fortsætter med at være overgangsbarrierer hele vejen igennem karrieren (1998). Hver gang en barriere er forceret og den gerne skulle markere overgangen til en ny fase i arbejdslivet, så har barriererne i stedet en tendens til at føre tilbage til den samme arbejdssituation som før. Eksempelvis betyder det at lave en kortfilm, en novellefilm eller at udstå ti års hårdt arbejde i branchen ikke, at en ung instruktør kommer til at lave en spillefilm. Tværtimod beskriver instruktøren ovenfor, hvordan arbejdet bliver ved med at være præget af usikkerhed. I stedet for en karrierestige står instruktørerne overfor en karrierespiral med uforudsete huller. Arbejdsvilkårene som freelancefilmarbejder leder til spørgsmålet om, hvorfor kreativt arbejde er så eftertragtelsesværdigt, at beskæftigelsesudsigterne udfordres. Som en forklaring på de unge modedesigneres villighed til at acceptere deres arbejdsvilkår foreslår McRobbie, at myten om det store gennembrud er virkningsfuld. Ifølge McRobbie eksisterer der inden for kreative erhverv en mytologisk fortælling om gennembruddet, der indfinder sig efter en række hårde prøvelser (jf. McRobbie 2004). McRobbie mener, at denne mytologiske fortælling bruges til at legitimere de prøvelser, som de håbefulde unge stilles overfor i deres arbejdsliv. Ved at fortælle eksempelvis arbejdsløshed ind i historien om gennembruddet bliver det acceptabelt og ønskværdigt at forsøge at overkomme en sådan prøvelse. Ovenfor forklarede instruktøren, at de tilbagevendende overvejelser omkring, hvorvidt arbejdet opvejer arbejdsvilkårene, hver gang ender med konklusionen: nå, men det er jo det jeg gerne vil. Men hvorfor vil instruktørerne så gerne have dette arbejde, når det medfører en usikker karrierevej? I McRobbies forklaring skjuler myten om gennembruddet arbejdets reelle karakter. Myten foregøgler, at arbejdet vil blive no- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

10 get andet, end det er. Men måske er tiltrækningskraften i kreativt arbejde ikke kun et tankespind. Kreativt arbejde opleves også som tilfredsstillende. I det følgende vil jeg eftersøge tiltrækningskraften i kreativt arbejde og supplere forklaringen om kreativitetens indre nødvendighed med to andre aspekter arbejdsfællesskabet og arbejdet med materialet. Arbejdsfællesskabet [Instruktør:] hvad skal I lave i aften? [Producer:] mig og [producerens partner] skal til Amager og spise hos nogle venner. Grin over at de skal til Amager og måden produceren siger det på. [Instruktør:] vi inviterer snart jer alle sammen på middag, så kan I også møde [instruktørens partner] ordentligt. [Producerassistent:] det lyder godt, [producer:] søde [navn på instruktørens partner], [instruktør:] [navn på partneren] kan også godt lide jer, [producer:] fordi vi inviterer dig ud hele tiden, [instruktør:] ja, dem skal du holde fast i grin (observationsnoter fra projekt Y, 2006). Samarbejdet på et filmprojekt væves ind i de involveredes liv uden for arbejdet. Kollegaer bliver til venner og samarbejdet bliver dermed tættere. Arbejdet får karakter af at være en venskabelig sammenkomst. Mødet, hvorfra disse observationsnoter stammer, foregår i store bløde sofaer med slik og chokolade på bordet. Der er en god stemning, det er hyggeligt og uformelt. Undervejs i mødet inddrages personlige erfaringer i diskussionerne om projektet og, som citatet viser, inviterer instruktøren producerne på middag. En instruktør forklarer om arbejdsfællesskabet på et filmprojekt: Man bliver jo sådan en hel lille familie (interview med instruktør B, 2004). En producer beskriver samarbejdsrelationerne som meget tætte relationer, hvor det også bliver personligt, man går i byen sammen og kommer til at kende hinandens venner [ ] [som] et parforhold (observationsnoter fra projekt Z, samtale med producer, 2006). Sammenligningen med en familie eller et parforhold indikerer privatlivskarakteren af arbejdsrelationerne. Samarbejdet udgør ikke blot et arbejdsfællesskab, men et fællesskab, der rækker ud over arbejdet og ind i de involveredes personlige liv. En af konventionerne i filmbranchen, der er med til at understøtte arbejdsfællesskabets intense karakter, er den udbredte begejstring. Eksempelvis starter mødet i projekt Y, som er citeret her ovenfor, med, at produceren gentagne gange udtrykker optimisme angående projektet. Produceren fortæller instruktøren: det er et super fedt skriv, det er super fedt, vildt fedt, der er god energi i det etc. (observationsnoter fra projekt Y, 2006). Igennem disse begejstrede ytringer tilskynder produceren instruktøren til at engagere sig yderligere i arbejdet. Dermed etableres rammerne for samarbejdet på en måde, som lægger op til glæde ved arbejdet og personlig involvering i projektet. Produceren i projekt Y fortæller dog, at begejstringen kan blive parodierende: det er også klicheen på filmproduceren, det er at man sidder og siger arh hvor er det fedt, hold kæft hvor er du fantastisk, det her bliver bare det helt store (interview med producer på projekt Y, 2007). Producerens rolle som begejstret samarbejdspartner kan blive overfladisk og falsk. Men omvendt er optimismen central, fordi den smitter. Det er med andre ord en omgangsform, som gør samarbejdet vedkommende og engagerende. 50 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

11 Fællesskabet i arbejdet beskrives af instruktørerne som en motivationsfaktor på linje med muligheden for at udfolde sig selv. Arbejdets tiltrækningskraft er forbundet med relationerne, forklarer en instruktør: Sådan rent relationsmæssigt og sådan noget, er det jo fedt, altså det er jo fantastisk. Man er jo, et eller andet sted, selvom det nogle gange måske går dårligt, er det jo et fantastisk job at tage ud og møde mennesker og, du ved, altså mange af dem er ens venner eller kammerater, ikke, eller sådan. Du ved man har, man er meget sådan engageret i, altså man er super engageret i sit arbejde. Og det er de andre mennesker man møder også. Så man er meget sådan, der opstår nogen gode, altså en god kemi, tit opstår der gode kemier nødvendigvis når man, altså, man har, man vil jo det samme, og altså det, på den måde synes jeg det er, relationsmæssigt er det også super fedt (interview med instruktør H, 2004). I stedet for at betragte kreativt arbejde som en individuel praksis, hvor den enkelte udfolder sin indre kreativitet, så kan kreativt arbejde anskues som en social aktivitet, hvor den enkeltes personlige tilfredsstillelse opnås igennem samarbejdet med andre. Som instruktøren her fortæller, så er det fantastisk at arbejde sammen med ligesindede, der er dedikerede til arbejdet, og hvoraf adskillige er ens venner. Arbejdsfællesskabet gør arbejdet fantastisk, forklarer instruktøren. I Beckers optik betragtes kreativt arbejde som en aktivitet, der netop muliggøres af samarbejde (2008/1982). Den kollektive karakter af arbejdet fungerer med andre ord som en forudsætning for, at den enkelte kan opleve sig som kreativ. Set i dette perspektiv eksemplificerer instruktørens fortælling om arbejdets tiltrækkende sociale karakter, at det er gennem samarbejdet med andre, at arbejdet muliggøres og den personlige tilfredsstillelse ved arbejdet opnås. Denne forklaring på arbejdets sociale karakter kan understøttes med begrebet om smagsfællesskaber (jf. Maffesoli 1996/1988). Arbejdsfællesskabet kan betragtes som et smagsfællesskab, hvor deltagerne føres sammen af deres passion for filmskabelse. I samværet med ligesindede kan filmarbejderne dele deres følelser med hinanden. Dermed står den enkeltes kreative impuls ikke i modsætning til arbejdets socialitet. Tværtimod udfolder den enkelte netop sig selv og sin passion i arbejdsfællesskabet. En instruktør fortæller om socialitetens motiverende og forpligtende karakter: Det tror jeg også er noget af det som folk også bliver lidt afhængige af faktisk ved filmbranchen, det er den der sådan familiefølelse der kommer når man er, hvor det er ens fælles barn [ ] den der film, ikke (interview med instruktør B, 2004). Instruktøren forklarer, at arbejdsfællesskabet udgør en drivkraft i arbejdet. Samtidig peger instruktøren på, at dette fællesskab drejer sig om noget ganske bestemt, nemlig det fælles barn filmen. I det næste afsnit indkredses relationen til materialet. Den sociomaterielle dimension af arbejdet kan ses som endnu en del af motivationen i kreativt arbejde. Arbejdet med materialet I afsnittene ovenfor har jeg beskrevet to forklaringer på kreativt arbejdes tiltrækningskraft: den indre nødvendighed i at udfolde sin kreativitet og arbejdsfællesskabet som smagsfællesskab. Dette afsnit har til formål at opridse en sidste forklaringstype produktets betydning for arbejdsmotivationen. Instruktøren, der i citatet ovenfor forklarede, at filmen er det fælles barn, som bin- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

12 der filmarbejderne sammen på et projekt, fortæller om den første kortfilm, vedkommende instruerede: Så da jeg stod der i regnvejr og stormvejr og vores lamper væltede og vi stod udenfor og en lillebitte bil vi skulle lave den i, hvor skuespillerne sad inden i med varmeblæsere og alt muligt, så stod jeg og så tænkte jeg hold kæft mand, jeg er jo lykkelig lige nu! Det er jo det her jeg skal. Altså, det var så tydeligt, tænkte det er jo det. Det er jo det sjoveste jeg nogensinde har prøvet [griner] [ ] Og det tror jeg meget var det der samarbejde, den der fokusering og koncentration der bliver på at nå frem til noget helt bestemt. Det er enormt interessant, synes jeg. Og jeg synes det er virkelig interessant at se alle mennesker være helt, helt, helt sådan dhjr [: lyden af at være koncentreret], fokuseret i én retning, ikke. [ ] Det har sådan noget helt, helt særlig energi over sig (interview med instruktør B, 2004). Instruktøren beretter om den personlige tilfredsstillelse i arbejdet og beskriver arbejdsfællesskabet som en præmis for at opnå denne tilfredsstillelse. Samtidig pointerer instruktøren, at kreativt arbejde er rettet mod det, der produceres. Fællesskabet i arbejdet opstår omkring materialet. Alle er fokuserede på det, der produceres, og det er herigennem at samarbejdet får sin tiltrækkende karakter. Desuden medvirker materialerne i arbejdet den lillebitte bil og varmelamperne til, at arbejdet får en helt særlig energi over sig. Den praktiske side af arbejdet det at arbejde med selve stoffet fremhæves af instruktørerne som tiltrækkende. For eksempel fortæller en instruktør: det er fedt at være, hvad skal man sige, være trouble shooter (interview med instruktør C, 2004). At løse konkrete opgaver og få et kreativt produkt ud af de forhåndenværende materialer og inden for de givne rammer beskrives som en ansporende udfordring. Udviklingsmøderne omhandler filmens indhold og her diskuteres det, hvordan den konkret kan laves: [Filmkonsulentens producer:] Hvad med møbler? Er der det allerede? [på den location hvor filmen skal optages]. [Producer:] Ja, men der er trashet, det ser ud som om det er blevet forladt midt i en krig [ ] [Filmkonsulent:] Husk nu man kan gøre meget med bøger fra genbrugsstation. [Instruktør:] Forklarer om de potentielle scenografer, beskriver dem som handymænd (der løber rundt med en skrutrækker i lommen og lige kan ordne noget) (observationsnoter fra projekt Z, møde med filmkonsulent, 2006). Materialerne, som filmen laves af, er omdrejningspunkt for arbejdet. De fysiske genstande i arbejdet er ikke blot værktøjer til at materialisere ideen filmen tager form efter materialerne. Arbejdet består i at løse konkrete opgaver, der former produktet. Ifølge Gell består kreativt arbejde i at generere transformationspraksisser, hvor materialer omformes til kunst (1999). I Gells optik ses materialer dermed ikke som noget ydre, der støder på et kunstværk, når det skal undfanges. Tværtimod beskriver Gell, hvordan kunstværker opstår gennem materielle praksisser (jf. Yaneva 2003). Gell foreslår dermed, at det netop er gennem arbejdet med materialet, at der sker en transformation til kunst at produktet fortrylles. Med Gells perspektiv kan den helt særlige energi, som instruktøren ovenfor beskrev, ses som afstedkommet af materialerne og teknologierne til at transformere dem. Den lillebitte bil, der udstyres med varmelamper, og lamperne udenfor som vælter, udgør i Gells perspektiv netop de elementer, der gør kunstværket fortryllet. De materialer, der er med til at skabe en transformation til kunst, gør arbejdet attraktivt. 52 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

13 Med Hennions tilgang kan den sociale og den materielle side af kunstproduktion kobles sammen. Hennion foreslår, at produktet indvirker på de personer, der oplever det. Dermed beskriver han, som Gell, at den materielle dimension i kreativt arbejde er væsentlig, men han fremhæver dette på baggrund af, hvordan produktet er med til at forme de, der oplever det. I Hennions optik konstitueres kunstværket af de, der oplever det, mens de, der oplever det, samtidig konstitueres af værket. Denne gensidige produktion er omdrejningspunktet i Hennions perspektiv. Filmskabernes oplevelse af arbejdets attraktionsværdi og dets sammenhæng med arbejdsfællesskabet kan, i Hennions optik, betragtes som et sociomaterielt forhold. Mens filmproduktet skabes, opstår en særlig socialitet omkring dette produkt. Relationerne i arbejdet går via produktet og samarbejdet medieres dermed af produktet. Denne forståelse af produktet som en aktiv deltager i processen bidrager med en tredje dimension i forståelsen af kreativt arbejdes tiltrækningskraft. Ikke blot giver arbejdet mulighed for at udfolde den dybtfølte kreativitet, det er også en social begivenhed, der konstitueres igennem at transformere materialet til et fortryllede kunstprodukt. På trods af udsigten til ustabile indtægter og midlertidige ansættelser lovpriser filmarbejderne deres arbejde. Eksempelvis fortæller instruktørerne: jeg elsker det, jeg synes det er fantastisk (interview med instruktør H, 2004), når det lykkes at komme igennem et projekt og man står i det, så synes jeg det er noget af det sjoveste i hele verden (interview med instruktør C, 2004), [det er] vildt, altså. Helt vildt, og rigtig fantastisk (interview med instruktør B, 2004). De tiltrækkende opgaver i arbejdet opvejer de usikre karriereveje. Analysen har indkredset dette fænomen, at kreativt arbejde opleves som tiltrækkende i en grad, der gør, at arbejdsudsigterne ignoreres. Analysen har skitseret tre aspekter, der gør kreativt arbejde tiltrækkende den indre nødvendighed, arbejdsfællesskabet og arbejdet med materialet. Samlet tegner de et billede af arbejdets tiltrækningskraft, hvor bearbejdningen af materialet sker i fællesskab med andre og giver mulighed for den enkeltes kreative udfoldelse. Perspektiverende afrunding Når kreativt arbejde i dag omtales som et fænomen, der vokser, så er det interessant at se på, hvilke kendetegn fra kreativt arbejde det er, der spreder sig. Måske er det ikke de tiltrækkende kreative opgaver, men derimod organiseringsprincipperne fra de kreative erhverv, der udbredes til andre brancher. Freelancearbejde, projektansættelser, gratisarbejde i praktikperioder og netværksbaseret rekruttering udgør arbejdsvilkårene i de kreative brancher, men skitseres også som generelle kendetegn ved det senmoderne arbejdsliv. I den forstand kan ikkekreative erhverv siges at blive kreativiseret ved at adoptere organiseringsprincipper fra de kreative brancher. Den tyske sociolog Ulrich Beck og den amerikanske sociolog Richard Sennett har beskrevet denne tendens til, at vilkårene fra de kreative brancher introduceres på det brede arbejdsmarked (Beck 2001, Sennett 1998). Begge peger de på, at det fleksible arbejde har store omkostninger for den enkelte. Spørgsmålet, der rejser sig på baggrund af filmarbejdernes erfaringer, er, om lignende arbejdsvilkår opleves på samme måde i andre brancher. Filmarbejderne godtager de usikre karriereveje, fordi arbejdsindholdet er tiltrækkende. Men vil det samme være tilfældet i andre brancher? Når arbejdsvilkårene fra de kreative brancher overføres til andre erhverv, bliver det centralt at se på, hvilket jobindhold der følger med og hvordan arbejdet opleves af de involverede. Kan moti- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

14 vationen i kreativt arbejde overføres til andre erhverv? Det ligger uden for denne artikels rammer at sige noget herom, men den kan måske inspirere til fremtidige undersøgelser. REFERENCER Bech, Ulrich (2001): The Brave New World of Work, Cambridge, Polity Press. Bechky, Beth (2006): Gaffers, Gofers and Grips: Role-Based Coordination in Temporary Organizations, i Organization Science, 17, 1, Becker, Howard S. (1974): Art As Collective Action, i American Sociological Review, 39, 6, Becker, Howard S. (2008/1982): Art Worlds. 25 th Anniversary Edition. Updated and Expanded, University of California Press, Berkeley. Benjamin, Walter (2001/1936): The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction, i Meenakshi Gigi Durham & Douglas M. Kellner (red.): Media and Cultural Studies. KeyWorks, Oxford, Blackwell Publishing Ltd, Bille, Trine (2008): Creativity at Work Labor markets and education for artists and the creative industries some descriptive results from Denmark, Creative Encounters Working Papers # 17. Birch, Sofie (2006): Det eventyrlige arbejde, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 8, 3, Bourdieu, Pierre (1993/1980): But Who Created the Creators?, i Sociology in Question, Sage Publications, London, De la Fuente, Eduardo (2007): The New Sociology of Art : Putting Art Back into Social Science Approaches to the Arts, i Cultural Sociology, 1, 3, Dean, Mitchell (1999): Governmentality: Power and Rule in Modern Society, London, Sage. DeNora, Tia (1995): Beethoven and the Construction of Genius: Musical Politics in Vienna, , University of California Press, Berkeley and London. Florida, Richard (2002): The Rise of the Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community, and Everyday Life, New York, Basic Books. Flyvbjerg, Bent (2004): Five Misunderstandings About Case-Study Research, i Clive Searle et al. (red.): Qualitative Research Practice, London, Sage Publications, Foucault, Michel (1991/1978): Governmentality, i Graham Burchell, Colin Gordon & Peter Miller (red.): The Foucault Effect: Studies in Governmentality, Chicago, University of Chicago Press, Foucault, Michel (1998/1976): Viljen til viden: Seksualitetens historie bind I, Frederiksberg, Det lille forlag. Foucault, Michel (2000a/1984): Brugen af nydelserne: Seksualitetens historie bind II, Frederiksberg, Det lille forlag. Foucault, Michel (2000b/1984): Omsorgen for sig selv: Seksualitetens historie bind III, Frederiksberg, Det lille forlag. Gell, Alfred (1999): The Technology of Enchantment and the Enchantment of Technology, i Alfred Gell; Eric Hirsch (red.): The Art of Anthropology: Essays and Diagrams, London & New Brunswick, The Athlone Press, Hammershøj, Lars Geer (2003): Selvdannelse og socialitet Forsøg på en konstruktivistisk orienteret socialanalytisk samtidsdiagnose, Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hennion, Antoine (1995): The History of Art Lessons in Mediation, i Réseaux: The French Journal of Communication, 3, 2, Hennion, Antoine (2001): Music Lovers: Taste as Performance, i Theory, Culture & Society, 18, 5, Hennion, Antoine (2007): Those Things That Hold Us Together: Taste and Sociology, i Cultural Sociology, 1, 1, Hennion, Antoine & Grenier, Line (2000): Sociology of Art: New Stakes in a Post-Critical Time, i Stella R. Quah & Arnaud Sales (red.): 54 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

15 International Handbook of Sociology, London, Sage Publications, Hennion, Antoine & Latour, Bruno (2003/1996): How to make mistakes on so many things at once and become famous for this, i Hans Ulrich Gumbrect & Michael Marrinan (red.): Mapping Benjamin: The Work of Art in the Digital Age, Stanford, Stanford University Press, Howkins, John (2001): The Creative Economy: How People Make Money From Ideas, London, Allen Lane, The Penguin Press. Jensen, Rolf (1999): The Dream Society, København, JP Bøger. Maffesoli, Michel (1996/1988): The Time of the Tribes The Decline of Individualism in Mass Society, London, Sage. McRobbie, Angela (1998): British Fashion Design: Rag Trade or Image Industry?, London & New York, Routledge. McRobbie, Angela (2002): From Holloway to Hollywood: Happiness at Work in the New Cultural Economy, i Paul Du Gay & Michael Pryke (red.): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage, McRobbie, Angela (2004): A Mixed Economy of Fashion Design, i Ash Amin & Nigel Thrift (red.): The Blackwell Cultural Economy Reader, Oxford, Blackwell Publishing Ltd., Negus, Keith & Michael Pickering (2004): Creativity, Communication and Cultural Value, London, Sage. Pine, B. Joseph & James H. Gilmore (1999): The Experience Economy, Boston, Harvard Business School Press. Regeringen (2003): Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen. Vækst med vilje, København, september Sennett, Richard (1998): The Corrosion of Character: The Personal Consequences of Work in the New Capitalism, New York, Norton & Co. Staiger, Janet (2003): Authorship Approaches, i David Gerstner & Janet Staiger (red.): Authorship and Film, New York, Routledge, Yaneva, Albena (2003): Chalk Steps on the Museum Floor: The Pulses of Objects in an Art Installation, i Journal of Material Culture, 8, 2, Sara Malou Strandvad, cand.scient.soc., adjunkt, Performance-design, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2 1 Mauss, Marcel: "Af: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund" 1 Kilde: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund Spektrum, 2000 ISBN: 8777631803 2 Lévi-Strauss, Claude:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan

Læs mere

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Udvikling af særligt talentfulde i sammenhæng med den almene undervisning/organisation

Udvikling af særligt talentfulde i sammenhæng med den almene undervisning/organisation Udvikling af særligt talentfulde i sammenhæng med den almene undervisning/organisation Danseuddannelse på Statens Scenekunstskole TALENT-DK 11.03.13 Sheila de Val Baggrunds information Ny organisationsstruktur

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

www.outdoorsports.dk Grønne møder med røde kinder 15 sjove og inspirerende aktiviteter skræddersyet til jer

www.outdoorsports.dk Grønne møder med røde kinder 15 sjove og inspirerende aktiviteter skræddersyet til jer Grønne møder med røde kinder 15 sjove og inspirerende aktiviteter skræddersyet til jer Grønne møder med røde kinder Grønne møder med røde kinder er 15 sjove og inspirerende aktiviteter, der er skræddersyet

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier, bind 2

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier, bind 2 1 Bourdieu, Pierre: Marriage Strategies as Strategies of Social Reproduction 1 Kilde: Family and Society - Selections from the Annales, economies, sociétés, civilisations The Johns Hopkins Up, 1976 ISBN:

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere