Kreativt arbejde. tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativt arbejde. tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje"

Transkript

1 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje Sara Malou Strandvad Med afsæt i to empiriske studier af danske filmskaberes arbejdsliv søger denne artikel at indkredse, hvad der karakteriserer kreativt arbejde, og hvorfor det opleves som attraktivt. Kreativt arbejde udgør en atypisk beskæftigelsesform, der har mødt større bevågenhed de senere år, hvor kultur- og oplevelsesøkonomi er blevet lanceret som et vækstområde. De oftest forekommende forklaringer på kreativt arbejdes særegenhed og tiltrækningskraft handler om selvrealisering igennem arbejdet. Artiklen her søger at nuancere og supplere denne forklaringsmodel ved også at inddrage den sociale dimension i arbejdet og relationen til det skabte. Altså det der er rigtig sjovt, det er nok 20 % af tiden og 80 % af tiden er det ikke særlig sjovt. 20 % af tiden, det er den tid hvor man får lov til rigtig at være kreativ. Og resten af tiden går faktisk med at få lov til at være det. [ ] der hvor det er rigtig sjovt, det er jo når man sådan kan føle at man er sådan dybt inde i en proces og at man sådan bliver helt opslugt af det, ikke. Og man føler man virkelig kommer et sted hen med sit materiale og det man er ved at undersøge. [ ] Og så er det sjovt når man, altså det der med at man kan have en dialog med nogle andre mennesker som sådan, er sådan måske på et dybere plan, ikke. [ ] 80 % af tiden går med at skaffe penge. [ ] Og det er hårdt. Altså, det er hårdt at få afslag, at få at vide at det man laver ikke er godt nok. [ ] Jeg tror også der er grænser for hvor mange afslag folk kan tåle at få, ikke. Altså før man giver op. Og økonomisk er det selvfølgelig også hårdt, ikke, fordi man aldrig ved hvornår man har penge og hvornår man ikke har penge. [ ] man kan ikke planlægge noget (interview med instruktør A, 2004). M ed de seneste års voksende interesse for kultur- og oplevelsesøkonomi er kreativt arbejde blevet bragt i fokus. Hvor kunstneres arbejde tidligere udgjorde en perifer beskæftigelsesform, har den øgede interesse for de kreative erhverv medført, at kreativt arbejde i dag tematiseres som en gangbar model for at generere samfundsøkonomisk vækst (jf. Howkins 2001; McRobbie 2002; Regeringen 2003). Arbejdsforholdene for beskæftigelse i de kreative fag er dog ikke blevet undersøgt i takt med, at de kreative brancher har tiltrukket sig større opmærksomhed. Mens kreativt arbejde er blevet fremstillet som kendetegnende for en ny epoke i de vestlige post-industrielle samfunds udvikling, er det således slående, at de kreative arbejderes egne erfaringer ikke har fundet vej til disse epokefortællinger (jf. Florida 2002; Jensen 1999). I artiklen her ser jeg nærmere på, hvordan danske filmskabere oplever deres arbejdsliv. To spørgsmål strukturerer analysen: Hvilke arbejdsvilkår møder filmskaberne og hvorfor har de lyst til at have denne type arbej- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

2 de? Som filminstruktøren i citatet ovenfor forklarer, er kreativt arbejde både sjovt og hårdt. Proportionelt fylder det hårde i arbejdet mere end det sjove. Det hårde består i at komme til at arbejde at udføre selve arbejdet er det sjove. Artiklen søger at belyse disse to sider af kreativt arbejde for derigennem at tilvejebringe en forståelse for, hvorfor lysten til arbejdet er så stærk, at de hårde odds for at komme til at udføre dette arbejde udfordres. Ofte portrætteres kreativt arbejde som et selvrealiseringsprojekt. Jeg vil imidlertid i artiklen supplere denne opfattelse med to aspekter. Den ovenfor citerede instruktør beskriver, hvordan det eftertragtelsesværdige består i at blive opslugt i arbejdet og relaterer dette fænomen til materialet og de mennesker, der samarbejdes med. Frem for udelukkende at forklare arbejdets tiltrækningskraft som et spørgsmål om at realisere sig selv, vil jeg i artiklen eftersøge den sociale og den sociomaterielle dimension i arbejdet og foreslå, at disse aspekter kan bidrage til at forstå det tiltrækkende i kreativt arbejde. I artiklen opererer jeg således med tre forklaringsmodeller på kreativt arbejdes tiltrækningskraft, som jeg foreslår at se som forbundne. Artiklen er struktureret på den måde, at jeg starter med at beskrive det empiriske materiale, som ligger til grund for analysen og forklarer min tilgang til begrebet kreativt arbejde. Derefter følger analysen, hvor jeg først beskriver den dybtfølte kreativitet, der opleves som en indre nødvendighed. Dernæst eksemplificerer jeg, hvordan rekruttering foregår i filmbranchen for derigennem at illustrere arbejdsvilkårene for kreativt arbejde. I den sidste halvdel af analysen ser jeg nærmere på den sociale og den sociomaterielle dimension i arbejdet og forklarer, hvordan disse to aspekter kan bidrage til at forstå arbejdets tiltrækningskraft. Endelig runder jeg af med at perspektivere analysens mulige implikationer for fremtidige studier af arbejdslivet i andre brancher. To studier af danske filmskabere Artiklen bygger på to kvalitative undersøgelser jeg har foretaget af danske filmskaberes arbejdsliv. Den ene er en interviewundersøgelse af 15 unge up-coming filminstruktører, der omhandler deres arbejdslivserfaringer. Denne undersøgelse blev lavet i 2004 i samarbejde med Sofie Birch (jf. Birch 2006). Den anden undersøgelse er et multicasestudie af fem filmprojekter under udvikling. Udviklingsfasen i filmproduktion betegner perioden fra en idé opstår, til projektet er klar til at gå i produktion eller opgives. Dette studie af fem udviklingsforløb strakte sig over en periode på omtrent et år (vekslende fra case til case) i De fem cases blev fulgt via mødeobservationer, interviews med producere og instruktører samt dokumenter: synopser, manuskripter, budgetter, ansøgninger, svar på ansøgninger etc. I løbet af det år, hvor undersøgelsen foregik, blev to projekter realiserede (de er i dag færdige spillefilm), mens de resterende tre projekter blev opgivet. Kreativt arbejde som sociologisk fænomen Inden jeg tager hul på analysen, vil jeg skitsere min tilgang til kreativt arbejde og forklare, hvad jeg forstår ved dette begreb. Som nævnt i indledningen har indtoget af litteratur om kultur- og oplevelsesøkonomi medført, at der er kommet øget fokus på kreative brancher og kreativt arbejde (jf. Florida 2002; Howkins 2001; Jensen 1999; Pine & Gilmore 1999; Regeringen 2003). Imidlertid præsenteres der i denne litteratur to brede og inkluderende definitioner på, hvad kreativt arbejde er. Den første definition er branchebestemt og afgrænser 42 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

3 kreativt arbejde ud fra bestemte sektorer. Ved en sådan branchebestemt tilgang er der omkring mennesker beskæftiget i den danske kultur- og oplevelsesøkonomi, hvor især turistindustrien tegner sig for en vægtig andel (Regeringen 2003, 13). Den anden definition på kreativt arbejde, der er blevet lanceret sideløbende med begrebet om kultur- og oplevelsesøkonomi, er funktionsbaseret. Her sættes som afgrænsningskriterium, at arbejdets primære funktion er at skabe noget nyt nye ideer, ny teknologi og/eller nyt indhold (Florida 2002, 8). Når kreativt arbejde defineres ud fra, at arbejdet har en nyskabende karakter, bliver det en bredtfavnende kategorisering, der går på tværs af brancher. Tilsvarende begrebet om vidensarbejde er begrebet om kreativt arbejde således blevet anvendt til at betegne tidstypisk arbejde i post-industrielle samfund. I den funktionsbaserede definition er kreativt arbejde blevet benyttet til at karakterisere en ny æra den kreative klasses tilsynekomst (Florida 2002; jf. Jensen 1999). Den branchebestemte og den funktionsbaserede definition på kreativt arbejde peger begge på hver sit væsentlige kriterium for, hvad begrebet dækker over at det er arbejde, der foregår inden for de kreative brancher, og at det er arbejde, der består i at generere nyskabelser. Samtidig er begge disse begrebsdefinitioner så brede, at de også indeholder ikke-kreativt arbejde. I den branchebestemte definition fremstilles alle ansatte inden for bestemte erhverv som havende et kreativt arbejde, uanset hvilke jobfunktioner de har. I den funktionsbaserede definition indgår alle job, der involverer at skabe nye ideer eller nyt indhold men er disse job nødvendigvis kreative? Hvis den branchebestemte og den funktionsbaserede definition lægges sammen, så tegner der sig en noget mere restriktiv og ekskluderende definition på kreativt arbejde. Således har den danske kulturøkonom Trine Bille på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet, at omkring personer er beskæftiget inden for kreative erhverv i kreative arbejdsfunktioner (Bille 2008). I artiklen her forstås kreativt arbejde som kunstnerisk arbejde. Det vil sige arbejde, der omhandler skabelsen af kunstneriske pro dukter. Denne definition er både branche- og funktionsafgrænset. Ydermere er kunstnerisk arbejde begrænset af en optræningsperiode, der oftest involverer en kreativ uddannelse, hvor optagelseskravene sorterer langt størsteparten af ansøgerne fra. Eksempelvis søger omkring 200 personer ind på Filmskolens instruktørlinje hvert andet år, hvoraf 6 optages (www.filmskolen. dk). Når kreativt arbejde anvendes i denne betydning, betegner begrebet kun en lille gruppe på arbejdsmarkedet. Til gengæld kan en undersøgelse af kreativt arbejde i denne snævre forstand fungere som en ekstrem case, der kan kaste lys over kreativt arbejde i mere bred forstand (jf. Flyvbjerg 2004). Traditionelt set er kunstnerisk arbejde overvejende blevet behandlet som et individbåret fænomen, idet tanken om kunstneren som kreativt geni har været en altdominerende forklaringsfigur (Negus & Pick ering 2004). Fra sociologisk hold er den ne kunstnermyte dog blevet gennemgri bende kritiseret for at ignorere, at kunstneren (også) er en social konstruktion. Et eksempel på den so ciologiske kritik er Bourdieus argument om, at den enkelte kunstners position er kon strueret af feltet, der er blevet anvendt til at demaskere eksempelvis Beethovens karriere (Bourdieu 1993/1980; DeNora 1995). Desuden har to Foucault-perspek tiver fundet anvendelse i studier, der blotlæg ger, hvordan kreativt arbejde udgør en konstruktion af selvet. På den ene side er Foucaults begreb om selv-æstetiske praksisser blevet benyttet til at karakterisere kreativt arbejde som et middel, hvorigennem livet formes som et kunstværk (Staiger 2003; jf. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

4 Foucault 2000a/1984; 2000b/1984). På den anden side er Foucaults governmentalityanalyse og begrebet om selvstyring blevet brugt til at vise, at kreativt arbejde kan ses som en neoliberal styringsform, der virker gennem at lade håbefulde unge udnytte sig selv i forsøget på at bryde igennem og få succes (McRobbie 1998; 2004; jf. Foucault 1991/1978; Dean 1999). I både Bourdieus analyse og de to Foucault-perspektiver holdes fokus på konstruktionen af kunstneren. Især Bourdieuanalysen er direkte rettet mod at negere myten om det naturgivne kreative geni. Derved bliver omdrejningspunktet i disse tilgange en diskussion af individbårne forklaringer kontra sociale forklaringer. Ydermere er de to Foucault-tilgange kendetegnet ved, at den ene udgør en positiv læsning af mulighederne ved at skabe sig selv igennem kunstnerisk praksis, mens den anden er en kritisk forståelse af, at selvskabelsen i kreativt arbejde bliver tvingende og fører til accept af urimelige arbejdsvilkår. Dermed bliver evalueringen af det kreative arbejde gjort til det centrale analysetema. Frem for at søge at besvare disse spørgsmål om kreativt arbejde skal opfattes som realiseringen af den enkeltes potentialer eller en tvingende social konstruktion, og om selvskabelsen i kreativt arbejde skal ses som et positivt eller negativt fænomen vil jeg i artiklen her dreje diskussionen i en anden retning. Med afsæt i det empiriske materiale vil jeg se nærmere på arbejdsvilkårene i kreativt arbejde og diskutere, hvorfor kreativt arbejde virker tiltrækkende. I min tilgang til kunstnerisk arbejde er jeg inspireret af den amerikanske sociolog Howard S. Beckers beskrivelse af kunstverdener (1974; 2008/1982). Det centrale i den ne sammenhæng er, at Becker mener, at kunstnerisk arbejde skal anskues som arbejde. Det vil sige, at kunstnerisk arbejde i Beckers optik kan studeres på lige fod med andre typer arbejde og ikke skal ophøjes til et væsensforskelligt fænomen. Udgangspunktet for dette argument er, at Becker igennem empiriske studier viser, hvordan kunstnerisk arbejde består af såvel rutineprægede og kedelige som innovative og kreative opgaver. Kunstnerisk arbejde udgør ifølge Becker altid en kollektiv aktivitet, der involverer flere mennesker. Kunstneren udfører sit arbejde igennem samarbejdsrelationer til hjælpepersonel, og derved er netværket i kunstproduktioner det centrale undersøgelsesobjekt. Med en klassisk organisationssociologisk tilgang foreslår Becker at undersøge arbejdsdeling, koordination og konventioner i kunstproduktioner. Beckers tilgang gør det muligt at betragte kunstnerisk arbejde som en social aktivitet. Hermed præsenterer Becker et alternativ til opfattelser af kreativt arbejde, der er baseret på individets indre kreativitet men dette alternativ er ikke baseret på en negation af individuelle forklaringsmodeller. Tværtimod er Beckers beskrivelse af kunstverdener baseret på empiriske studier af kunstnerisk arbejde, hvor den sociale dimension har vist sig tydelig i den enkeltes arbejde. Som supplement til Beckers tilgang benytter jeg mig af den franske sociolog Michel Maffesolis begreb om smagsfællesskaber (Maffesoli 1996/1988, jf. Hammershøj 2003). Dette gør jeg for at få blik for, hvordan socialiteten i kreativt arbejde ikke blot er afstedkommet af arbejdsdelingen, men også er et smagsbåret fællesskab. Maffesoli foreslår, at senmodernitetens individualisering dækker over nye sociale fællesskaber i form af æstetiske smagsfællesskaber. I analysen vil jeg argumentere for, at filmarbejdet kan betragtes som et smagsfællesskab, hvor de involverede deler følelser og derigennem oplever arbejdet som personligt tilfredsstillende. Ydermere benytter jeg mig i min tilgang til kreativt arbejde af et sociomaterielt per- 44 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

5 spektiv hentet fra den franske kunstsociolog Antoine Hennion og den britiske kunstantropolog Alfred Gell (Gell 1999; Hennion 1995; 2001; 2007; Hennion & Grenier 2000; jf. De la Fuente 2007; Yaneva 2003). Det sociomaterielle perspektiv på produktionen af kunst kan ses som en videreudvikling af Beckers perspektiv i den forstand, at arbejdets kollektive karakter udvides til ikke kun at omfatte de personer, der er involveret, men også de materialer og teknologier, som arbejdet indbefatter. Herved bliver beskrivelsen af det kunstneriske arbejde centreret omkring arbejdet med produktet. Ifølge Hennion udgør kulturelle produkter en aktiv del af de sociale processer, som de indgår i. Med eksempler fra musikelskeres praksisser illustrerer Hennion, hvordan musik transformerer den, der lytter (2001; 2007). Hans pointe er således, at aktiviteter, der opstår omkring et kreativt produkt, bør ses i relation til produktet. Med begrebet om co-produktion foreslår Hennion, at mens produktet formes af sociale praksisser, så formes disse praksisser samtidigt af produktet. Hvis dette perspektiv overføres til at belyse kreativt arbejde, så bliver det muligt at identificere, hvordan der sker en gensidig produktion af produktet og de sociale relationer i arbejdet. Mens et filmprojekt opstår af de involveredes arbejde, formes samarbejdsrelationerne i projektet samtidig via det fremvoksende projekt. Deltagelse i projektet består i at arbejde på produktet, og i den forstand går netværket af involverede personer igennem produktet. Med Gells perspektiv introduceres en yderligere skærpelse af blikket på den materielle side af kunstnerisk arbejde. Gell fo reslår, at kunstværker skabes igennem trans formationer af materialer. Transformationsprocessen til kunst sker ifølge Gell ved, at teknologier benyttes til at fortrylle materialet. Denne pointe (der kan siges at være i modstrid med Benjamins klassiske tese om, at kunstværkers auratiske karakter ødelægges med indførelsen af reproduktive teknologier (jf. Benjamin 2001/1936; Hennion & Latour 2003/1996)), ansporer til at have øje for materialer og teknologier i kunstproduktioner. I analysen anvender jeg perspektivet fra Gell til at indkredse det tiltrækkende ved arbejdets indhold. Den dybtfølte kreativitet Lige pludselig så tænkte jeg bare Jeg dør hvis jeg ikke får lov til at lave et eller andet som er kreativt igen. Det var vildt mærkeligt. Altså, det var helt sådan fysisk hrdh [lyden af at være ved at blive kvalt] inde i min mave, jeg kunne mærke [med klynkestemme:] hvis ikke jeg får lov til at udtrykke mig jeg har altid syntes det var så plat det der jeg skal udtrykke mig, ja ja det skal vi jo alle sammen, ikke. Men jeg kunne virkelig mærke, ellers så dør jeg simpelthen. Så det blev jeg nødt til på en eller anden måde [griner] (interview med instruktør B, 2004). I interviewundersøgelsen med de unge film instruktører fremfortælles en indre driv kraft som det primære argument for at søge et kreativt arbejde. Behovet for at udtrykke sig kreativt forklares som en impuls, der trækker i én. I citatet ovenfor beskriver instruktøren således, hvordan kreativiteten opleves som et fysisk behov, der skal tilfredsstilles. Alternativet til kreativt arbejde er, i instruktørens fortælling, at sygne hen og dø. Dermed konstitueres en indre nødvendighed i kreativt arbejde ellers så dør jeg, som den unge instruktør forklarer. Alle de unge instruktører har på et tidspunkt haft andre karriereplaner end at blive filminstruktør. Disse planer har dog alle drejet sig om en form for kreativt arbejde at blive skuespiller, fotograf, sanger, musiker, danser, journalist, radiovært, forfatter, maler, tegner, designer eller arkitekt. Øn- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

6 sket om kreativt arbejde har med andre ord været gennemtrængende, om end det har været et åbent spørgsmål, i hvilken form kreativiteten skulle finde sit udtryk. Forklaringen omkring den dybtfølte kreativitet understøttes af, at de unge instruktører distancerer sig fra forestillingen om, at deres karrierevalg skulle være drevet af ønsket om at blive berømt. Flere af informanterne fortæller, at de tidligere var tiltrukket af filmverdenen, fordi det er en spændende verden, der giver mulighed for at sætte sig selv i scene og blive kendt, men det udgør ikke længere en motivationsfaktor i arbejdet, forklarer de. Eksempelvis fortæller en instruktør: Jeg havde lavet lidt, vi lavede lidt i gymnasiet, i billedkunst, ikke. Og jeg har da altid syntes det var sjovt, ligesom, det tror jeg de fleste mennesker synes film er fascinerende. Altså, fordi der er så mange historier forbundet med det, ikke. Så meget sådan fame og så er det et ret tidsbetonet træk det der med at man gerne vil i medierne, man gerne vil kende de kendte [ ] [Men] ikke mere. Altså, men det var det da på et tidspunkt, det tror jeg da, det var en del af det. Det var da en del af fascinationen, ikke (interview med instruktør C, 2004). Som instruktøren her beskriver motivationen i kreativt arbejde, så virker filmverdenen fascinerende og berømmelseselementet udgør en del af denne fascination. Imidlertid afskærer instruktøren sig samtidig fra berømmelse som forklaringen på kreativt arbejdes tiltrækningskraft. Ved at fortælle at fame tidligere, udefra set, var en væsentlig faktor for at søge arbejde i filmbranchen, får instruktøren slået fast, at dette element ikke længere spiller nogen rolle. Andre instruktører definerer deres motivation i direkte modsætning til ønsket om at blive berømt. Hermed bliver ydre motivationsfaktorer sat i baggrunden og giver plads for den egentlige forklaring på ønsket om kreativt arbejde: den indre kreative impuls. Samtidig med at de unge instruktører vedkender sig et dybtfølt behov for at være kreative, så ironiserer de også over dette forhold. Instruktør B beskrev i citatet i begyndelsen af dette afsnit, at det virkede plat at føle et behov for at udtrykke sig. En anden instruktør fortæller på lignende vis om det indre behov: [med forvrænget stemme:] Jamen, jeg har vel altid haft en kreativ åre (interview med instruktør D, 2004). På den ene side tilstår instruktøren at føle en kreativ drivkraft, på den anden side karikeres følelsen af at have dette kreative behov. Instruktørernes ironi omkring den dybtfølte kreativitet kan tolkes som tegn på, at kreativiteten ikke (kun) udgør et naturgivent behov, men (også) et behov, der installeres. I et Foucault-perspektiv kan kreativt arbejde sammenlignes med seksualitetsinstallationen (jf. Foucault 1998/1976). Seksualiteten installeres gennem at blive behandlet aktivt og konstituerer dermed sandheden om selvet, forklarer Foucault. På tilsvarende vis kan kreativiteten betragtes som en drivkraft, der installeres ved at blive opøvet og derigennem kommer til at danne en indre kerne. Uanset om den dybtfølte kreativitet anskues som naturgiven eller installeret, så vidner instruktørernes beskrivelser om, at den har stærke effekter, fordi den nødvendigvis må udfoldes. Behovet for at udtrykke sig kreativt betyder, at instruktørerne ikke kan slippe for at føle sig drevet til at udføre kreativt arbejde, uanset hvilke arbejdsmarkedsmuligheder de møder. En af de unge instruktører beskriver denne bagside ved det kreative behov, da vedkommende bliver stillet spørgsmålet: hvorfor vil du gerne være instruktør? Det er desværre det eneste der giver mening for mig at lave. Og nogen gange ville jeg øn- 46 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

7 ske at det var noget [andet], fordi det ville være så meget lettere hvis jeg lavede noget andet, tror jeg. Men de gange hvor jeg har været mest, jeg ved ikke, lykkelig er så meget, men tilfreds og glad for at være i live og til stede har været når jeg har lavet film i den ene eller den anden ende af projektet, så har jeg tænkt aj, det her, det er fantastisk. Og det, så synes jeg at jeg har prøvet alt muligt andet, fordi jeg helst ville undgå det fordi det er Det er bare når man ser procenter på hvor mange der får succes og bare dem der har succes hvor hårdt de har det indimellem de får lavet film, de får lavet film hvert femte år og hvor ad helvede til det er i tal og statistikker, så ville jeg ønske det var noget andet (interview med instruktør E, 2004). Instruktøren forklarer, at kreativt arbejde er nødvendigt og fantastisk, men svært at komme til at leve af. Behovet for kreativ udfoldelse møder med andre ord ikke et arbejdsmarked, der modsvarer dette behov. Selvom samtlige instruktører føler et stort behov for at udfolde deres kreativitet, så er det kun et fåtal af dem, der kan komme til det. Det næste afsnit beskriver, med udgangspunkt i rekrutteringen af medarbejdere, arbejdsvilkårene for freelancerne i filmbranchen. Rekruttering og arbejdsvilkår som freelancer Produktionslederen fortæller om [navn på scripter dvs. filmarbejder som tager noter under optagelserne], der er ondskabsfuld og produceren siger hvad med [navn på anden scripter]? [ ] instruktøren indskyder at hun kører fagforening helt vildt. Produktionslederen bakker op om det og siger [navnet på den første scripter] har forbedret sig men kører fagforening helt vildt åh, det orker jeg slet ikke siger instruktøren, hun sidder i FAF s forhandlingsudvalg siger produktionslederen [FAF er Film og TV- Arbejderforeningen fagforeningen for filmarbejdere i Danmark] produktionslederen fortæller videre om en tredje, som har været på alle Billes også de udenlandske, fra den gamle generation. Valget bliver den tredje person som førsteprioritet (observationsnoter fra projekt X, 2007). I filmbranchen arbejder langt de fleste som freelanceansatte. Producere og producerassistenter er fastansatte på produktionsselskaber. Alle øvrige medarbejdere ansættes på projektbasis. Rekruttering er derfor et væsentligt aspekt af hvert eneste projekt og en central del af filmarbejdernes karriereveje. Under møder på filmprojekter i udviklingsfasen har jeg observeret eksempler på, hvordan rekruttering foregår. Noterne ovenfor illustrerer, at rekrutteringen, i de tilfælde jeg har observeret, er sket på en hurtigt dannet baggrund baseret på potentielle medarbejderes ry, hvor ansøgerfeltet har været begrænset af, hvem arbejdsgiveren i forvejen kender eller har hørt om. Med andre ord er rekrutteringen ikke foregået gennem stillingsopslag og formelle ansøgninger, som på det almindelige arbejdsmarked. I filmbranchen sker rekruttering derimod ved, at arbejdsgiveren udvælger kommende medarbejdere og ringer til dem med jobtilbud. Med denne rekrutteringsprocedure er det selvsagt uhyre vigtigt for potentielle medarbejdere, at de omtales positivt. Eksemplet ovenfor viser, hvordan den ene kandidat omtales som en kværulant, der holder på fagforeningsreglerne (eksempelvis angående overtidsbetaling), mens den anden kandidat omtales som en insider i branchen med lang erfaring. Valget mellem de to kandidater er på den baggrund ikke svært. Eksemplet illustrerer, at filmarbejdernes rygte er afgørende for deres karrieremuligheder. Dermed bliver det centralt at skabe sig et positivt omdømme. En ung instruk- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

8 tør beskriver, hvordan et godt rygte oparbejdes: Altså, man må ikke lægge sin ydmyghed fordi det bliver branchen også bare træt af. Altså, de etablerede folk, som er dem der skal kunne kigge på én mens man knokler. Det er vigtigt at de kan se at man gør sit bedste hele tiden. Det tror jeg også, altså det er også en af grundene til at jeg, at jeg ligesom kan klare mig nu, det er selvfølgelig at jeg lavede [navnet på en dokumentarfilm], det er klart at den ligesom sparker nogle døre ind. Men det er også at folk har kunnet se at lige meget hvad jeg har lavet så har jeg ikke stået og sådan blameret mig med det. Eller, altså, jeg har bevaret ydmyghed og sådan arbejdsmyre-ånd. Det er sådan noget der aftvinger respekt.[ ] Og der kan man sige, jeg har jo arbejdet gratis nu i, altså, eller jeg har lavet gratisprojekter i, jamen altid, lige siden jeg startede. Altså i otte år, ikke. Og det er klart at det aftvinger respekt at man, altså at man virkelig vil det (interview med instruktør F, 2004). Opbyggelsen af et godt ry handler om at arbejde uden at kny, forklarer instruktøren. Ved at lave gratisprojekter og demonstrere, at man anstrenger sig, så kan arbejdsgiverne i branchen forhåbentlig få øje på én og bemærke ens arbejdsevner. Alle arbejdstagere i branchen er interesserede i at fremstå på denne positive og opmærksomhedsvækkende måde for derigennem at etablere eller bibeholde et godt omdømme, der kan fungere som adgangsbillet til senere beskæftigelse. I hendes studie af filmproduktioner foreslår den amerikanske organisationssociolog Beth Bechky, at koordinationen af arbejdet un der filmoptagelser sker usædvanligt effektivt, netop fordi alle gør deres bedste for at fremstå kompetente, arbejds- og samarbejdsvillige (2006). Omvendt betyder den udbredte iver, at der er hård konkurrence om de få eftertragtede jobs. Arbejdsvilkårene som freelancer betyder, at filmarbejderne ikke kan opnå nogen garanti for at være sikret beskæftigelse, uanset hvor godt de gør det på de projekter, hvor de er ansat. De unge instruktører fremhæver dette som det mest problematiske aspekt ved arbejdet at man ikke ved, om man har et arbejde. En af de unge instruktører forklarer om fremtidsudsigterne som freelancefilmarbejder: Det er da selvfølgelig en overvejelse man tager op en gang hvert halve år eller sådan noget. Hvor man ligesom siger jamen, gider jeg blive ved med at det er så satset hele tiden?, ikke. Eller nogle gange kunne det bare være fedt bare at have en fastansættelse, ikke. Altså fordi det er hårdt at være i det der freelancerliv, det er det sgu. Men et eller andet sted, så tror jeg altid jeg ender op med at sige nå, men det er jo det jeg gerne vil. [ ] Jeg tror egentlig bare jeg drømmer om at kunne leve nogenlunde af det, og så samtidig få mit familieliv til at fungere, sådan at jeg kan have tid sammen med min søn og min kæreste og mine venner. Og at jeg i løbet af mit professionelle liv, hvad skal man sige, opnår en position, hvor der er respekt omkring de ting jeg laver, og ikke nødvendigvis kæmpestor national anerkendelse, altså, men at der er respekt omkring det og folk ved at det jeg laver er kvalitetsmæssigt i orden og godt og spændende. Og at der vil blive ved med at være arbejde, ikke (interview med instruktør C, 2004). For de instruktører, der har stiftet familie og/eller har arbejdet i branchen i flere år, er kontinuerlig beskæftigelse et gennemgående ønskescenarie. Stabil indtægt og sikkerhed i ansættelsen er drømmen, men i praksis umuligt at opnå. For at sikre sig en (mere stabil) indtægt, begynder en del af instruktørerne at vælge typer af beskæftigelse, som de tidligere ville have undsagt sig, 48 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

9 såsom instruktion af tv-serier, instruktion af reklamefilm, arbejde som instruktørassistent og undervisning. Imidlertid ændrer disse jobs ikke det grundlæggende vilkår, at deres arbejde er freelancearbejde. Instruktøren forklarer i citatet ovenfor, at arbejdslivet igen og igen tages op til overvejelse, fordi det er så satset. Hermed indikerer instruktøren, at der vedbliver at være stor usikkerhed i arbejdet, hvilket strider mod forestillingen om, at det er muligt at opnå progression i karrieren. Flere af instruktørerne opererer ellers med modeller for, hvilke hurdler man skal over for at få den ønskede karriere. Eksempelvis forklarer én: altså det er ligesom modellen i Danmark at man starter ud med at lave kortfilm og så får du senere muligheden [ ] for at lave en novellefilm, og så springer du, altså du springer simpelthen bare op i længde (interview med instruktør G, 2004). At springe op i længde udgør en enkel model for karriereprogression, hvor man arbejder sig op ad karrierestigen ét trin ad gangen. En anden instruktør forklarer om tidsperspektivet i at få det ønskede arbejde: altså jeg plejer at sige [ ] man skal ikke pive de første ti år [ ] så skal man bare spænde røvballerne sammen og så knokle (interview med instruktør F, 2004). At afsætte en tiårs periode til at etablere sig på arbejdsmarkedet repræsenterer en anden karrieremodel, som tegner et billede af, at der efter en hård begyndelse kan forventes at komme bedre beskæftigelsesmuligheder. Begge disse modeller skitserer således en overgangsperiode, som vil lede til en ønskværdig karriere. Problemet for instruktøren i citatet ovenfor er, at karrieren ikke bevæger sig opad til et niveau med stabilitet. På baggrund af sit studie af unge modedesigneres arbejdsliv beskriver den britiske kulturteoretiker Angela McRobbie arbejdssituationen i kreativt arbejde som en uendelig rite de passage, hvor der fortsætter med at være overgangsbarrierer hele vejen igennem karrieren (1998). Hver gang en barriere er forceret og den gerne skulle markere overgangen til en ny fase i arbejdslivet, så har barriererne i stedet en tendens til at føre tilbage til den samme arbejdssituation som før. Eksempelvis betyder det at lave en kortfilm, en novellefilm eller at udstå ti års hårdt arbejde i branchen ikke, at en ung instruktør kommer til at lave en spillefilm. Tværtimod beskriver instruktøren ovenfor, hvordan arbejdet bliver ved med at være præget af usikkerhed. I stedet for en karrierestige står instruktørerne overfor en karrierespiral med uforudsete huller. Arbejdsvilkårene som freelancefilmarbejder leder til spørgsmålet om, hvorfor kreativt arbejde er så eftertragtelsesværdigt, at beskæftigelsesudsigterne udfordres. Som en forklaring på de unge modedesigneres villighed til at acceptere deres arbejdsvilkår foreslår McRobbie, at myten om det store gennembrud er virkningsfuld. Ifølge McRobbie eksisterer der inden for kreative erhverv en mytologisk fortælling om gennembruddet, der indfinder sig efter en række hårde prøvelser (jf. McRobbie 2004). McRobbie mener, at denne mytologiske fortælling bruges til at legitimere de prøvelser, som de håbefulde unge stilles overfor i deres arbejdsliv. Ved at fortælle eksempelvis arbejdsløshed ind i historien om gennembruddet bliver det acceptabelt og ønskværdigt at forsøge at overkomme en sådan prøvelse. Ovenfor forklarede instruktøren, at de tilbagevendende overvejelser omkring, hvorvidt arbejdet opvejer arbejdsvilkårene, hver gang ender med konklusionen: nå, men det er jo det jeg gerne vil. Men hvorfor vil instruktørerne så gerne have dette arbejde, når det medfører en usikker karrierevej? I McRobbies forklaring skjuler myten om gennembruddet arbejdets reelle karakter. Myten foregøgler, at arbejdet vil blive no- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

10 get andet, end det er. Men måske er tiltrækningskraften i kreativt arbejde ikke kun et tankespind. Kreativt arbejde opleves også som tilfredsstillende. I det følgende vil jeg eftersøge tiltrækningskraften i kreativt arbejde og supplere forklaringen om kreativitetens indre nødvendighed med to andre aspekter arbejdsfællesskabet og arbejdet med materialet. Arbejdsfællesskabet [Instruktør:] hvad skal I lave i aften? [Producer:] mig og [producerens partner] skal til Amager og spise hos nogle venner. Grin over at de skal til Amager og måden produceren siger det på. [Instruktør:] vi inviterer snart jer alle sammen på middag, så kan I også møde [instruktørens partner] ordentligt. [Producerassistent:] det lyder godt, [producer:] søde [navn på instruktørens partner], [instruktør:] [navn på partneren] kan også godt lide jer, [producer:] fordi vi inviterer dig ud hele tiden, [instruktør:] ja, dem skal du holde fast i grin (observationsnoter fra projekt Y, 2006). Samarbejdet på et filmprojekt væves ind i de involveredes liv uden for arbejdet. Kollegaer bliver til venner og samarbejdet bliver dermed tættere. Arbejdet får karakter af at være en venskabelig sammenkomst. Mødet, hvorfra disse observationsnoter stammer, foregår i store bløde sofaer med slik og chokolade på bordet. Der er en god stemning, det er hyggeligt og uformelt. Undervejs i mødet inddrages personlige erfaringer i diskussionerne om projektet og, som citatet viser, inviterer instruktøren producerne på middag. En instruktør forklarer om arbejdsfællesskabet på et filmprojekt: Man bliver jo sådan en hel lille familie (interview med instruktør B, 2004). En producer beskriver samarbejdsrelationerne som meget tætte relationer, hvor det også bliver personligt, man går i byen sammen og kommer til at kende hinandens venner [ ] [som] et parforhold (observationsnoter fra projekt Z, samtale med producer, 2006). Sammenligningen med en familie eller et parforhold indikerer privatlivskarakteren af arbejdsrelationerne. Samarbejdet udgør ikke blot et arbejdsfællesskab, men et fællesskab, der rækker ud over arbejdet og ind i de involveredes personlige liv. En af konventionerne i filmbranchen, der er med til at understøtte arbejdsfællesskabets intense karakter, er den udbredte begejstring. Eksempelvis starter mødet i projekt Y, som er citeret her ovenfor, med, at produceren gentagne gange udtrykker optimisme angående projektet. Produceren fortæller instruktøren: det er et super fedt skriv, det er super fedt, vildt fedt, der er god energi i det etc. (observationsnoter fra projekt Y, 2006). Igennem disse begejstrede ytringer tilskynder produceren instruktøren til at engagere sig yderligere i arbejdet. Dermed etableres rammerne for samarbejdet på en måde, som lægger op til glæde ved arbejdet og personlig involvering i projektet. Produceren i projekt Y fortæller dog, at begejstringen kan blive parodierende: det er også klicheen på filmproduceren, det er at man sidder og siger arh hvor er det fedt, hold kæft hvor er du fantastisk, det her bliver bare det helt store (interview med producer på projekt Y, 2007). Producerens rolle som begejstret samarbejdspartner kan blive overfladisk og falsk. Men omvendt er optimismen central, fordi den smitter. Det er med andre ord en omgangsform, som gør samarbejdet vedkommende og engagerende. 50 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

11 Fællesskabet i arbejdet beskrives af instruktørerne som en motivationsfaktor på linje med muligheden for at udfolde sig selv. Arbejdets tiltrækningskraft er forbundet med relationerne, forklarer en instruktør: Sådan rent relationsmæssigt og sådan noget, er det jo fedt, altså det er jo fantastisk. Man er jo, et eller andet sted, selvom det nogle gange måske går dårligt, er det jo et fantastisk job at tage ud og møde mennesker og, du ved, altså mange af dem er ens venner eller kammerater, ikke, eller sådan. Du ved man har, man er meget sådan engageret i, altså man er super engageret i sit arbejde. Og det er de andre mennesker man møder også. Så man er meget sådan, der opstår nogen gode, altså en god kemi, tit opstår der gode kemier nødvendigvis når man, altså, man har, man vil jo det samme, og altså det, på den måde synes jeg det er, relationsmæssigt er det også super fedt (interview med instruktør H, 2004). I stedet for at betragte kreativt arbejde som en individuel praksis, hvor den enkelte udfolder sin indre kreativitet, så kan kreativt arbejde anskues som en social aktivitet, hvor den enkeltes personlige tilfredsstillelse opnås igennem samarbejdet med andre. Som instruktøren her fortæller, så er det fantastisk at arbejde sammen med ligesindede, der er dedikerede til arbejdet, og hvoraf adskillige er ens venner. Arbejdsfællesskabet gør arbejdet fantastisk, forklarer instruktøren. I Beckers optik betragtes kreativt arbejde som en aktivitet, der netop muliggøres af samarbejde (2008/1982). Den kollektive karakter af arbejdet fungerer med andre ord som en forudsætning for, at den enkelte kan opleve sig som kreativ. Set i dette perspektiv eksemplificerer instruktørens fortælling om arbejdets tiltrækkende sociale karakter, at det er gennem samarbejdet med andre, at arbejdet muliggøres og den personlige tilfredsstillelse ved arbejdet opnås. Denne forklaring på arbejdets sociale karakter kan understøttes med begrebet om smagsfællesskaber (jf. Maffesoli 1996/1988). Arbejdsfællesskabet kan betragtes som et smagsfællesskab, hvor deltagerne føres sammen af deres passion for filmskabelse. I samværet med ligesindede kan filmarbejderne dele deres følelser med hinanden. Dermed står den enkeltes kreative impuls ikke i modsætning til arbejdets socialitet. Tværtimod udfolder den enkelte netop sig selv og sin passion i arbejdsfællesskabet. En instruktør fortæller om socialitetens motiverende og forpligtende karakter: Det tror jeg også er noget af det som folk også bliver lidt afhængige af faktisk ved filmbranchen, det er den der sådan familiefølelse der kommer når man er, hvor det er ens fælles barn [ ] den der film, ikke (interview med instruktør B, 2004). Instruktøren forklarer, at arbejdsfællesskabet udgør en drivkraft i arbejdet. Samtidig peger instruktøren på, at dette fællesskab drejer sig om noget ganske bestemt, nemlig det fælles barn filmen. I det næste afsnit indkredses relationen til materialet. Den sociomaterielle dimension af arbejdet kan ses som endnu en del af motivationen i kreativt arbejde. Arbejdet med materialet I afsnittene ovenfor har jeg beskrevet to forklaringer på kreativt arbejdes tiltrækningskraft: den indre nødvendighed i at udfolde sin kreativitet og arbejdsfællesskabet som smagsfællesskab. Dette afsnit har til formål at opridse en sidste forklaringstype produktets betydning for arbejdsmotivationen. Instruktøren, der i citatet ovenfor forklarede, at filmen er det fælles barn, som bin- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

12 der filmarbejderne sammen på et projekt, fortæller om den første kortfilm, vedkommende instruerede: Så da jeg stod der i regnvejr og stormvejr og vores lamper væltede og vi stod udenfor og en lillebitte bil vi skulle lave den i, hvor skuespillerne sad inden i med varmeblæsere og alt muligt, så stod jeg og så tænkte jeg hold kæft mand, jeg er jo lykkelig lige nu! Det er jo det her jeg skal. Altså, det var så tydeligt, tænkte det er jo det. Det er jo det sjoveste jeg nogensinde har prøvet [griner] [ ] Og det tror jeg meget var det der samarbejde, den der fokusering og koncentration der bliver på at nå frem til noget helt bestemt. Det er enormt interessant, synes jeg. Og jeg synes det er virkelig interessant at se alle mennesker være helt, helt, helt sådan dhjr [: lyden af at være koncentreret], fokuseret i én retning, ikke. [ ] Det har sådan noget helt, helt særlig energi over sig (interview med instruktør B, 2004). Instruktøren beretter om den personlige tilfredsstillelse i arbejdet og beskriver arbejdsfællesskabet som en præmis for at opnå denne tilfredsstillelse. Samtidig pointerer instruktøren, at kreativt arbejde er rettet mod det, der produceres. Fællesskabet i arbejdet opstår omkring materialet. Alle er fokuserede på det, der produceres, og det er herigennem at samarbejdet får sin tiltrækkende karakter. Desuden medvirker materialerne i arbejdet den lillebitte bil og varmelamperne til, at arbejdet får en helt særlig energi over sig. Den praktiske side af arbejdet det at arbejde med selve stoffet fremhæves af instruktørerne som tiltrækkende. For eksempel fortæller en instruktør: det er fedt at være, hvad skal man sige, være trouble shooter (interview med instruktør C, 2004). At løse konkrete opgaver og få et kreativt produkt ud af de forhåndenværende materialer og inden for de givne rammer beskrives som en ansporende udfordring. Udviklingsmøderne omhandler filmens indhold og her diskuteres det, hvordan den konkret kan laves: [Filmkonsulentens producer:] Hvad med møbler? Er der det allerede? [på den location hvor filmen skal optages]. [Producer:] Ja, men der er trashet, det ser ud som om det er blevet forladt midt i en krig [ ] [Filmkonsulent:] Husk nu man kan gøre meget med bøger fra genbrugsstation. [Instruktør:] Forklarer om de potentielle scenografer, beskriver dem som handymænd (der løber rundt med en skrutrækker i lommen og lige kan ordne noget) (observationsnoter fra projekt Z, møde med filmkonsulent, 2006). Materialerne, som filmen laves af, er omdrejningspunkt for arbejdet. De fysiske genstande i arbejdet er ikke blot værktøjer til at materialisere ideen filmen tager form efter materialerne. Arbejdet består i at løse konkrete opgaver, der former produktet. Ifølge Gell består kreativt arbejde i at generere transformationspraksisser, hvor materialer omformes til kunst (1999). I Gells optik ses materialer dermed ikke som noget ydre, der støder på et kunstværk, når det skal undfanges. Tværtimod beskriver Gell, hvordan kunstværker opstår gennem materielle praksisser (jf. Yaneva 2003). Gell foreslår dermed, at det netop er gennem arbejdet med materialet, at der sker en transformation til kunst at produktet fortrylles. Med Gells perspektiv kan den helt særlige energi, som instruktøren ovenfor beskrev, ses som afstedkommet af materialerne og teknologierne til at transformere dem. Den lillebitte bil, der udstyres med varmelamper, og lamperne udenfor som vælter, udgør i Gells perspektiv netop de elementer, der gør kunstværket fortryllet. De materialer, der er med til at skabe en transformation til kunst, gør arbejdet attraktivt. 52 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

13 Med Hennions tilgang kan den sociale og den materielle side af kunstproduktion kobles sammen. Hennion foreslår, at produktet indvirker på de personer, der oplever det. Dermed beskriver han, som Gell, at den materielle dimension i kreativt arbejde er væsentlig, men han fremhæver dette på baggrund af, hvordan produktet er med til at forme de, der oplever det. I Hennions optik konstitueres kunstværket af de, der oplever det, mens de, der oplever det, samtidig konstitueres af værket. Denne gensidige produktion er omdrejningspunktet i Hennions perspektiv. Filmskabernes oplevelse af arbejdets attraktionsværdi og dets sammenhæng med arbejdsfællesskabet kan, i Hennions optik, betragtes som et sociomaterielt forhold. Mens filmproduktet skabes, opstår en særlig socialitet omkring dette produkt. Relationerne i arbejdet går via produktet og samarbejdet medieres dermed af produktet. Denne forståelse af produktet som en aktiv deltager i processen bidrager med en tredje dimension i forståelsen af kreativt arbejdes tiltrækningskraft. Ikke blot giver arbejdet mulighed for at udfolde den dybtfølte kreativitet, det er også en social begivenhed, der konstitueres igennem at transformere materialet til et fortryllede kunstprodukt. På trods af udsigten til ustabile indtægter og midlertidige ansættelser lovpriser filmarbejderne deres arbejde. Eksempelvis fortæller instruktørerne: jeg elsker det, jeg synes det er fantastisk (interview med instruktør H, 2004), når det lykkes at komme igennem et projekt og man står i det, så synes jeg det er noget af det sjoveste i hele verden (interview med instruktør C, 2004), [det er] vildt, altså. Helt vildt, og rigtig fantastisk (interview med instruktør B, 2004). De tiltrækkende opgaver i arbejdet opvejer de usikre karriereveje. Analysen har indkredset dette fænomen, at kreativt arbejde opleves som tiltrækkende i en grad, der gør, at arbejdsudsigterne ignoreres. Analysen har skitseret tre aspekter, der gør kreativt arbejde tiltrækkende den indre nødvendighed, arbejdsfællesskabet og arbejdet med materialet. Samlet tegner de et billede af arbejdets tiltrækningskraft, hvor bearbejdningen af materialet sker i fællesskab med andre og giver mulighed for den enkeltes kreative udfoldelse. Perspektiverende afrunding Når kreativt arbejde i dag omtales som et fænomen, der vokser, så er det interessant at se på, hvilke kendetegn fra kreativt arbejde det er, der spreder sig. Måske er det ikke de tiltrækkende kreative opgaver, men derimod organiseringsprincipperne fra de kreative erhverv, der udbredes til andre brancher. Freelancearbejde, projektansættelser, gratisarbejde i praktikperioder og netværksbaseret rekruttering udgør arbejdsvilkårene i de kreative brancher, men skitseres også som generelle kendetegn ved det senmoderne arbejdsliv. I den forstand kan ikkekreative erhverv siges at blive kreativiseret ved at adoptere organiseringsprincipper fra de kreative brancher. Den tyske sociolog Ulrich Beck og den amerikanske sociolog Richard Sennett har beskrevet denne tendens til, at vilkårene fra de kreative brancher introduceres på det brede arbejdsmarked (Beck 2001, Sennett 1998). Begge peger de på, at det fleksible arbejde har store omkostninger for den enkelte. Spørgsmålet, der rejser sig på baggrund af filmarbejdernes erfaringer, er, om lignende arbejdsvilkår opleves på samme måde i andre brancher. Filmarbejderne godtager de usikre karriereveje, fordi arbejdsindholdet er tiltrækkende. Men vil det samme være tilfældet i andre brancher? Når arbejdsvilkårene fra de kreative brancher overføres til andre erhverv, bliver det centralt at se på, hvilket jobindhold der følger med og hvordan arbejdet opleves af de involverede. Kan moti- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

14 vationen i kreativt arbejde overføres til andre erhverv? Det ligger uden for denne artikels rammer at sige noget herom, men den kan måske inspirere til fremtidige undersøgelser. REFERENCER Bech, Ulrich (2001): The Brave New World of Work, Cambridge, Polity Press. Bechky, Beth (2006): Gaffers, Gofers and Grips: Role-Based Coordination in Temporary Organizations, i Organization Science, 17, 1, Becker, Howard S. (1974): Art As Collective Action, i American Sociological Review, 39, 6, Becker, Howard S. (2008/1982): Art Worlds. 25 th Anniversary Edition. Updated and Expanded, University of California Press, Berkeley. Benjamin, Walter (2001/1936): The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction, i Meenakshi Gigi Durham & Douglas M. Kellner (red.): Media and Cultural Studies. KeyWorks, Oxford, Blackwell Publishing Ltd, Bille, Trine (2008): Creativity at Work Labor markets and education for artists and the creative industries some descriptive results from Denmark, Creative Encounters Working Papers # 17. Birch, Sofie (2006): Det eventyrlige arbejde, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 8, 3, Bourdieu, Pierre (1993/1980): But Who Created the Creators?, i Sociology in Question, Sage Publications, London, De la Fuente, Eduardo (2007): The New Sociology of Art : Putting Art Back into Social Science Approaches to the Arts, i Cultural Sociology, 1, 3, Dean, Mitchell (1999): Governmentality: Power and Rule in Modern Society, London, Sage. DeNora, Tia (1995): Beethoven and the Construction of Genius: Musical Politics in Vienna, , University of California Press, Berkeley and London. Florida, Richard (2002): The Rise of the Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community, and Everyday Life, New York, Basic Books. Flyvbjerg, Bent (2004): Five Misunderstandings About Case-Study Research, i Clive Searle et al. (red.): Qualitative Research Practice, London, Sage Publications, Foucault, Michel (1991/1978): Governmentality, i Graham Burchell, Colin Gordon & Peter Miller (red.): The Foucault Effect: Studies in Governmentality, Chicago, University of Chicago Press, Foucault, Michel (1998/1976): Viljen til viden: Seksualitetens historie bind I, Frederiksberg, Det lille forlag. Foucault, Michel (2000a/1984): Brugen af nydelserne: Seksualitetens historie bind II, Frederiksberg, Det lille forlag. Foucault, Michel (2000b/1984): Omsorgen for sig selv: Seksualitetens historie bind III, Frederiksberg, Det lille forlag. Gell, Alfred (1999): The Technology of Enchantment and the Enchantment of Technology, i Alfred Gell; Eric Hirsch (red.): The Art of Anthropology: Essays and Diagrams, London & New Brunswick, The Athlone Press, Hammershøj, Lars Geer (2003): Selvdannelse og socialitet Forsøg på en konstruktivistisk orienteret socialanalytisk samtidsdiagnose, Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hennion, Antoine (1995): The History of Art Lessons in Mediation, i Réseaux: The French Journal of Communication, 3, 2, Hennion, Antoine (2001): Music Lovers: Taste as Performance, i Theory, Culture & Society, 18, 5, Hennion, Antoine (2007): Those Things That Hold Us Together: Taste and Sociology, i Cultural Sociology, 1, 1, Hennion, Antoine & Grenier, Line (2000): Sociology of Art: New Stakes in a Post-Critical Time, i Stella R. Quah & Arnaud Sales (red.): 54 Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

15 International Handbook of Sociology, London, Sage Publications, Hennion, Antoine & Latour, Bruno (2003/1996): How to make mistakes on so many things at once and become famous for this, i Hans Ulrich Gumbrect & Michael Marrinan (red.): Mapping Benjamin: The Work of Art in the Digital Age, Stanford, Stanford University Press, Howkins, John (2001): The Creative Economy: How People Make Money From Ideas, London, Allen Lane, The Penguin Press. Jensen, Rolf (1999): The Dream Society, København, JP Bøger. Maffesoli, Michel (1996/1988): The Time of the Tribes The Decline of Individualism in Mass Society, London, Sage. McRobbie, Angela (1998): British Fashion Design: Rag Trade or Image Industry?, London & New York, Routledge. McRobbie, Angela (2002): From Holloway to Hollywood: Happiness at Work in the New Cultural Economy, i Paul Du Gay & Michael Pryke (red.): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage, McRobbie, Angela (2004): A Mixed Economy of Fashion Design, i Ash Amin & Nigel Thrift (red.): The Blackwell Cultural Economy Reader, Oxford, Blackwell Publishing Ltd., Negus, Keith & Michael Pickering (2004): Creativity, Communication and Cultural Value, London, Sage. Pine, B. Joseph & James H. Gilmore (1999): The Experience Economy, Boston, Harvard Business School Press. Regeringen (2003): Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen. Vækst med vilje, København, september Sennett, Richard (1998): The Corrosion of Character: The Personal Consequences of Work in the New Capitalism, New York, Norton & Co. Staiger, Janet (2003): Authorship Approaches, i David Gerstner & Janet Staiger (red.): Authorship and Film, New York, Routledge, Yaneva, Albena (2003): Chalk Steps on the Museum Floor: The Pulses of Objects in an Art Installation, i Journal of Material Culture, 8, 2, Sara Malou Strandvad, cand.scient.soc., adjunkt, Performance-design, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. nr

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kreativt arbejde i projektsamfundet

Kreativt arbejde i projektsamfundet Kreativt arbejde i projektsamfundet - organisering og forventninger - En projektrapport af: Gitte Hass Nielsen Jakob Hedegaard Vejleder: Michael Christensen Modul: SV-K1 Forår 2010 Kreativtarbejdeiprojektsamfundet

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere