ILDSTEDET SOM LIVSCENTRUM. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ILDSTEDET SOM LIVSCENTRUM. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi"

Transkript

1 ILDSTEDET SOM LIVSCENTRUM Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi (ill. Damas 1984, vol. 5, Arctic) Ph.d.-afhandling ved Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet cand.mag. Ulla Odgaard Vejledere: Helle Juel Jensen (hovedvejl.), Tinna Møbjerg og Bjarne Grønnow Juni 2001

2 INDHOLD ABSTRAKT... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 6 Baggrund... 6 Funktionelle aspekter... 7 Materiale... 8 Metode... 8 Opbygning... 9 Formål STUDIER AF ILDSTEDER Arktiske ildsteder i Canada og Grønland Ildstedsstudier ifølge den franske tradition Ildstedsstudier ifølge skandinavisk tradition Skørbrændte sten Forbrændingsprocesser Ildsteders effekt Sammenfattende om studier af ildsteder METODE OG TEORIER Tåber, dumrianer og gale Metode Etnografisk analogi Genderperspektivet Religion Fænomenologiske teorier Komparativ metode og idealtyper Focus på ildstedet Religiøse ideer i forbindelse med ildsteder Ideal-typer/essens DE PALÆO-ESKIMOISKE TRADITIONER OG ØSTLIGE THULEKULTUR Det arkæologiske materiale Independence I Saqqaq Pre-dorset Transitional/independence II og groswater Dorset Sen dorset Thulekulturen ASPEKTER AF ARKTISKE ILDSTEDERS FUNKTION OG IDEOLOGI Den ekstreme situation Kogestensteknologi Andre boksildsteder Ildstedsgruber Åbne bål Lamper Grydestøtter/lampestøtter Flere ildsteder i boligen

3 Ildstedsrækker og langhuse Ideologi Midtergangen Ildstedsrækker Svedebade Grave Kunst SAMMENFATNING KONKLUSION OG PERSPEKTIVER Perspektiver Terminologi og beskrivelse Ideologi Dumrianens epilog LITTERATUR APPENDIX A VARMEBALANCE FOR INDEPENDENCE I VINTERTELT Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E APPENDIX B SAMMENFATTENDE OM ILDSTEDERNES PRAKTISKE FUNKTION I SKEMA-FORM APPENDIX C SAQQAQ-ILDSTED A8 UNDERSØGELSE AF STENENE APPENDIX D ENGELSK RESUME AF PH.D. AFHANDLINGEN:

4 ABSTRAKT Emnet for denne afhandling er at undersøge mulighederne for tolkninger af de arktiske ildsteders funktion og eventuelt tilknyttede religiøse ideer. Den anvendte metode er komparativ analyse samt etnografisk analogi, og det foreslås at transkulturelle ideer kan udgøre styrkede analogier. Den palæoeskimoiske kulturs ildsteder og boligspor er ofte velbevarede, hvilket giver mulighed for at tolke hvilke opvarmningsprocesser, der har fundet sted og hvad disse har betydet for indeklimaet i teltboligen. Registrering af skørbrændte sten i og i forbindelse med ildsteder er af stor betydning i denne sammenhæng. Arbejdet med ildstederne viser, at palæoeskimoerne benyttede sig af en mangesidet pyro-teknologi, som kunne tilpasses de ofte ekstreme forhold i egne, hvor adgangen til brændsel er sparsom. F.eks. har muligheden for at man i Independence I traditionen i højarktis overvintrede i telte på land - som det arkæologiske materiale tyder på teknisk set været mulig med en rimelig grad af komfort. En religionsfænomenologisk gennemgang af ideer i forbindelse med ildsteder viser, at visse ideer kan betragtes som transkulturelle: ildmoderen/klanmoderen og jagtånder/forfader-ånder, samt at ildstedet opfattes som en åbning til andre verdener. Hvor de arkæologiske spor viser træk, der ikke er funktionelle, men som kan stemme overens med de transkulturelle ideer, kan disse fungere som styrkede analogier. Igennem hele kulturens beståen (3500 år) var palæoeskimoernes ildsteder i modsætning til de senere østlige neo-eskimoers ildsteder - altid beliggende centralt i boligen, hvilket i mange tilfælde understreges af, at de var indbygget i en central midtergang. Midtergangen tolkes som det materielle symbol på den shamanistiske klanflod, som den er beskrevet etnografisk i Sibirien, hvilket placerer palæoeskimoerne i et distinkt shamanistisk univers. Afhandlingens konklusion er: - at der er et klart potentiale for en bedre belysning af ildsteders anvendelse reltateret til den praktiske funktion omkring opvarmning og kulinariske aktiviteter samt varigheden af et anlægs anvendelse. - at det er muligt at foreslå en tolkning af indeklimaet i en given bolig, når der i ildstedet eksisterer spor af den varmeoverførselsproces, som har fundet sted, og der samtidigt også findes spor af boligen, som viser hvilken boligtype, der kan være tale om. - at et ildsteds egnethed til kulinariske processer som stegning, grilning eller kogning kan analyseres på baggrund af sporene efter forbrændingsprocessen, tilstedeværelse/fravær af sten samt tilstedeværelse/fravær af kogekar. - at der er sandsynlighed for, at palæoeskimoerne opfattede ildstedet som en åbning til andre verdener. 4

5 FORORD Nærværende arbejde med de arktiske ildsteder er resultat af en ansættelse som ph.d.- studerende på Institut for Forhistorisk Arkæologi, Moesgård, Århus Universitet. Det har været en meget positiv periode for mig, hvor det har været af stor betydning, at jeg fik en meget venlig modtagelse på instituttet og hurtigt blev integreret i det faglige miljø på stedet. Ikke mindst ph.d.-gruppen har fungeret som et fagligt netværk og forum for forfriskende teoretiske diskussioner, der har været med til at præge min afhandling og min uddannelse som forsker. Også samarbejdet med Center for Nordatlantiske Studier særligt i forbindelse med en konference om shamanisme - har været inspirerende og lærerigt for mig. Det har desuden været af helt basal betydning, at de af mine kolleger i villaen på Moesgård, som har særlige kundskaber i edb, med stor tålmodighed har hjulpet mig med det tekniske. To af mine tre vejledere Helle Juel Jensen og Tinna Møbjerg har under forløbet i Århus lyttet og kommenteret med gode råd ikke mindst omkring min tendens til at forfølge et blindt spor - mens Bjarne Grønnow i den sidste fase af arbejdet med afhandlingen gik ind med sit overblik og hjalp med at skabe sammenhæng, så arbejdet kunne færdiggøres. I forløbet har jeg på rejse i Canada og Alaska mødt imødekommenhed og interesse fra mine mange canadiske og amerikanske kolleger, som bl.a. har støttet ved at tilsende mig relevant litteratur og illustrationer. Særligt Peter Schledermann, Arctic Institute of North America i Calgary, som har udgravet og publiceret mange af de anlæg, der beskrives i afhandlingen, har hjulpet med at skaffe litteratur og har desuden delt ud af sin entusiasme for palæoeskimoerne. Også mine danske kolleger på SILA, Center for Grønlandsforskning på Nationalmuseet i København, har - både med inspirerende faglige diskussioner og hjælp til at finde financiel støtte til min deltagelse i udenlandske konferencer - støttet mig i arbejdet med ildstederne. Ulrik Henriksen, Institut for Energiteknik, DTU, har med sin interesse og viden givet arbejdet med ildstederne og særligt perspektiverne i forbindelse hermed en ekstra dimension. Han gjorde mig opmærksom på de moderne tekniske ildstedsstudier og muligheden for termiske beregninger og han har også udført beregningerne af Independence I boks-ildstedernes foreslåede brændselsforbrug. I forbindelse med religionsfænomenologien har jeg fået hjælp med bl.a. litteratur af Jørgen Podemann Sørensen, Institut for religionshistorie på Københavns Universitet, Ingrid Müller, Institut for religionsvidenskab, Århus Universitet samt Birgitte Sonne, Dansk Polar Center, København. Det var en stor hjælp at Jesper Trier, Konserveringsafdelingen, Moesgård Museum stillede ekspertise og arbejdskraft til rådighed under nedpakningen af de mere end 500 sten hvoraf mange var skrøbelige - fra saqqaq-ildsted A8, inden det blev sendt til museet i Christianshåb. Jesper og Birgit Trier har desuden stillet husrum og hjerterum til rådighed under en stor del af mit ophold på Moesgård. Ved bl.a. at dele ud af deres spændende oplevelser som etnografer og deres store viden om asiatiske folk, har de været med til at udvide grænserne for mine faglige interesser og styrket min motivation til at fortsætte studiet af mennesker. 5

6 ILDSTEDET SOM LIVSCENTRUM. Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi INDLEDNING Ildstedet er et naturligt samlingspunkt for menneskelig aktivitet, og her fortælles historierne videre fra slægt til slægt. Eller rettere sagt sådan var det. I den vestlige kultur er denne funktion som hjemmets fokus overtaget af det elektroniske ildsted TVet. Men vi kan endnu samles omkring lejrbålet eller måske ved den moderne brændeovns glasrude. Den åbne ild giver os ikke blot varme og lys - den fascinerer os. På verdensplan er mange mennesker dog stadig afhængige af ildstedet til madlavning og opvarmning. På en konference i 1981, som bl.a. havde til formål at belyse den 3. verdens brændselssituation, blev det anslået, at ca. halvdelen af verdens befolkning levede af mad, som var tilberedt over et ildsted med brændsel af træ, affald fra agerbrug eller animalsk gødning (Clarke 1984). Ved en arkæologisk undersøgelse af en forhistorisk boplads eller bolig anses fundet af ildstedet for vigtigt, da det er her ved varmen og lyset vi lettest møder det forhistoriske menneske. Der er udført mange aktivitetsanalyser af området omkring ildsteder, da ildstedet regnes for et centralt element på en boplads eller i en bolig. Formålet med nærværende arbejde er snarere at undersøge selve ildstedet - som et fænomen i sig selv, med spørgsmål til ildstedets funktion og betydning. Baggrund I mit cand.phil. speciale arbejdede jeg med teltboliger i de nuværende arktiske og subarktiske områder, hvor jeg på baggrund af anlæggenes form forsøgte teoretisk at rekonstruere boligerne efter etnografiske modeller (Odgaard 1995). I denne forbindelse blev jeg klar over, hvor lidt forståelse vi faktisk har for ildstedets funktion, og at der er forsket meget lidt i netop dette 6

7 aspekt, som ellers forekommer centralt for forståelsen af de forhistoriske mennesker og deres boliger. De arktiske vinter-ildsteder udgør et særligt interessant problem, fordi de har fungeret i den ekstreme situation. Det er ikke let at forestille sig, hvordan man overlever den flere måneder lange polar-vinternat i højarktis i et telt, med kun et ildsted at varme sig ved og tilberede sin mad på. Dette var betingelserne for Independence-kulturens mennesker i Nordgrønland og højarktisk Canada omkring 2500 f.kr., og selv om der på dette tidspunkt fandtes mere drivtømmer på strandene end nu, har ressourcerne ikke været ubegrænsede. Det er foreslået, at den kolde mørke periode tilbragtes i en hi-agtig døs, kun afbrudt af korte opvarmninger i ildstedet og hurtige måltider (McGhee 1979). Independence-ildstederne indeholder oplysninger om og er selv en del af historien om disse månedlange ophold under ekstreme forhold på kanten af det menneskeligt mulige. Mennesket er som art et væsen, der selv skaber sin verden. Dette gælder den materielle verden, men i lige så høj grad den immaterielle mentale og religiøse verden, som forklarer livets og dødens sammenhænge. Fortidens materielle verden har i mange tilfælde efterladt arkæologisk erkendelige spor, som vi forsøger at tolke indenfor en materiel referenceramme. Den mentale verden har imidlertid været de briller, hvorigennem den materielle verden er blevet opfattet, og ideologien har struktureret de materielle omgivelser. Ønsker man at belyse den måde de materielle levn har fungeret på i menneskenes verden, må man også have en ide om den religiøse/ideologiske verden. Problematikken omkring ildsteder må altså omfatte både den helt håndgribelige forståelse af ildstedets praktiske funktion, men også ildstedet som et udtryk for ideologi. Derfor vil jeg forsøge at belyse de funktionelle aspekter med arkæologisk analyse og eksperimenter men også de ikke funktionelle, ideologiske aspekter ved hjælp af religionsvidenskabelig analyse. Funktionelle aspekter I dette arbejde har jeg som udgangspunkt valgt at lade definitionen ildsted omfatte alle anlæg i hvis forbindelse, der har kunnet konstateres spor efter ild (inspireret af Hansen 1990). Et af de oplagte spørgsmål drejer sig om ildstedets morfologi. Under en gennemgang af den arkæologiske litteratur, som beskæftiger sig med bopladser, får man ikke nogen klar fornemmelse af, hvordan de forskellige typer af ildsteder kan have fungeret i praksis. Udover betegnelsen ildsted støder man på betegnelser som f.eks. brandplet, bålsted, stensat ildsted, ildstedsgrube og kogegrube. Ofte indgår også skørbrændte sten, som eventuelt 7

8 kaldes "kogesten". Men om disse betegnelser blot er udtryk for forskelle i underlaget, forskelle i boligtypen eller forskellige funktioner i forbindelse med rumopvarmning eller kulinariske aktiviteter, er uklart. Ikke funktionelle, ideologiske aspekter Både i etnografien og religionshistorien knyttes jæger/samlerkulturer i arktiske og subarktiske områder sammen med shamanistisk ideologi, og kilderne er rige på ideer om ilden og ildstedets centrale og ofte religiøse betydning. Et religiøst udtryk, som kan være synligt i det arkæologiske materiale, er ritualerne, fordi disse ofte forudsætter tilstedeværelsen af bestemte genstande eller former i et bestemt mønster. For at få en ide om hvilke elementer, der eventuelt kunne være bærere af mening, som ikke er udelukkende funktionel, indeholder dette studium også en religionsfænomenologisk komparativ analyse af religiøse og ideologiske forestillinger omkring ildsteder. Materiale På grund af de klimatiske forhold og den ringe forstyrrelsesgrad finder vi i Arktis ofte meget velbevarede ildsteder. Men det er også her, at brændsel i mange tilfælde har været en yderst begrænset ressource, samtidigt med, at de klimatiske forhold har været ekstreme. Derfor kan man gå ud fra, at den forhistoriske ildstedsteknologi har været baseret på nogle meget bevidste valg, og blandt andet dette forhold gør studiet af de arktiske ildsteder særligt interessant. Desuden forekommer disse ildsteder ofte i forbindelse med boligspor, som eventuelt kan muliggøre en vurdering af ildstedernes effekt. Mit fokus er på palæoeskimoiske ildsteder, som findes i de egne af Grønland og Canada, som var beboet af de palæo- og neo-eskimoiske kulturer fra omkring 3000 f.kr. til op i historisk tid. Der er en lang tradition for arkæologisk forskning i disse områder, og der eksisterer et tilstrækkeligt bredt publiceret materiale, som kan danne basis for sammenlignende studier af ildsteder. Undersøgelser og analyser af ildsteder fra andre geografiske områder anvendes som sammenligningsgrundlag. Metode Nærværende arbejde er fortrinsvis et teoretisk studium, baseret på publiceret litteratur, som på forskellige måder beskriver og behandler forhistoriske ildsteder. Dokumentationsgraden er meget forskellig, hvorfor det billede, som kan etableres, er af overordnet karakter. Illustrative eksempler på arktiske ildsteder vil således danne grundlag for den overordnede historie om de palæo- og neo-eskimoiske jægerfolks anvendelse af ildsteder i disse egne. Udover den arkæologiske litteratur refereres også til etnografiske skildringer af ildsteder samt til moderne tekniske beregninger. 8

9 Jeg har valgt at anvende komparativ analyse, således at iagttagelser fra studier af ildsteder i andre geografiske områder sammenlignes med iagttagelser i forbindelse med de arktiske ildsteder, og tolkninger omkring indeklimaet og den kulinariske funktion foreslås i forbindelse med det enkelte anlæg. I et tilfælde har det været muligt at arbejde håndgribeligt med et ildsted fra Grønland. Dette ildsted fra saqqaq-kulturen bestod af mange skørbrændte sten, som blev analyseret og databehandlet. I forbindelse med uafklarede spørgsmål til Independence I boks-ilstedernes funktion udførtes et arkæologisk eksperiment på Forsøgscentret i Lejre. Opbygning I "Studier af ildsteder" refereres først og fremmest til arbejder, som fokuserer på forhistoriske ildsteder samt til forskningsresultater og overvejelser omkring ildstedsstudier. I kapitlet "Metode og teorier" gøres rede for de teoretiske overvejelser omkring komparativ analyse, analogier og religionshistorie i forbindelse med dette studium af ildsteder - desuden præsenteres en religionsfænomenologisk oversigt over ideer i forbindelse med ildsteder samt en afsluttende komparativ analyse. I kapitlet om de palæoeskimoiske traditioner præsenteres i kronologisk orden illustrative eksempler på palæoeskimoiske og enkelte neo-eskimoiske ildsteder. I Aspekter af arktiske ildsteders funktion og ideologi analyseres et udvalg af ildstederne med henblik på at belyse spørgsmål omkring anvendelse til rumopvarmning og/eller kulinariske funktioner. Også muligheden for spor af ideologi i forbindelse med de enkelte ildsteder diskuteres. Sammenfatningen resumerer typerne, funktion og ideologi. I "Konklusion og perspektiver" præsenteres resultater og videre perspektiver. Appendix: A Varmebalance-beregning for Independence I vintertelt ved Ulrik Henriksen. B Kronologisk, skematisk oversigt over palæoeskimoiske ildsteder samt neo-eskimoiske ildsteder fra det østlige Arktis. C Undersøgelse af stenene fra saqqaq-ildsted A8 D English summary Desuden findes en acces database over stenene fra saqqaq-ildsted A8 9

10 Formål Ild har mange anvendelser, men her fokuseres særligt på ildstedet i boligen og anvendelsen til rumopvarmning og kulinariske aktiviteter. Formålet med nærværende arbejde er: at undersøge, om de for længst kolde ildsteder stadig indeholder oplysninger nok, til at der kan udledes, hvilket indeklima man foretrak i en given bolig. at belyse spørgsmål omkring kulinarisk brug af ildstederne. Kan ildstederne f.eks. afsløre om føden blev kogt eller stegt? at undersøge omfanget og betydningen af skørbrændte sten i forbindelse med de arktiske ildsteder. at undersøge hvorledes Independence I ildstedet i den ekstreme situation - i teltet i den højarktiske vinternat - fungerede. at undersøge, om der i forbindelse med de arktiske ildsteder findes spor, som kan kædes sammen med ikke-funktionelle, ideologiske funktioner. at belyse potentialet for undersøgelser af ildsteder, både med hensyn til de arktiske ildsteder, men også med henblik på det generelle studium af ildsteder. 10

11 STUDIER AF ILDSTEDER Arktiske ildsteder i Canada og Grønland Arktiske ildsteder har kun i få tilfælde været genstand for et mere overordnet studium eller komparativ analyse. Eigil Knuth, som var pioner i arktisk arkæologi, undersøgte mange boliger i det højarktiske Grønland. Han gav den tidligste palæoeskimoiske tradition navnet Independence I efter de første fund ved Independence fjorden, og en senere tradition fik navnet Independence II. Det var også Knuth, der gav midtergangen navn, og drog paralleller til den samiske boligindretning. Desuden påpegede Knuth ildstedets betydning: The importance of the central fireplace in the building is thus disclosed to the archaeologist by the fact that a ruin on the Musk-ox way is in the main simply equivalent to the ruin of a fireplace. The background for this is illustrated by the result of the excavations of many years which as mentioned before establish that so far not a single fragment of a blubber lamp or a stone cooking pot has been found in the ruins of either the Independence cultures. In the dark period the hearth was a piece of technical inventory which possessed the triple function of warming oven, cooking stove and lighting installation (Knuth 1967:42 f.). De palæoeskimoiske ildsteder tilhørende ASTt (Arctic Small Tool tradition) i det canadiske højarktis er behandlet af Peter Schledermann og Karen McCullough i deres paper: Hearth of darkness, hvor de fokuserer på hvilke typer af ildsteder, der har sammenhæng med de forskellige faser af ASTt, på hvilken årstid de har været i brug, samt kontinuiteten af særlige konstruktionselementer gennem hele det tidsrum, som ASTt dækker i højarktis (Schledermann og McCullough 1988). 11

12 Kort over arktiske områder med vigtigste pladser (ill. Schledermann 1990). 12

13 De forskellige ildsteds-typer beskrives som 1) amorfe spredte anlæg, bestående af irregulært anbragte stenfliser og kampesten, associeret med en tynd mødding af brændt ben og trækul. 2) Runde ildsteds-anlæg med indhold af små flade sten (i rund til oval bolig). 3) Fire hearths som ofte er boks-ildsteder fyldt med små flade sten og knytnæve store kogesten. 4) Boks-ildsteder i en midtergang (axial feature). 5) Dorset-ildsteder bestående af en stor horisontal stenflise, kantet på to modstående sider af flade sten på højkant. 6) Ofte ret små (ca. 45 x 30 cm) fundtomme boks-lignende strukturer, der som regel findes i tæt nærhed til midtergangsboliger. De er ofte bygget med stor præcision og omhu, med tæt tilpassede stensider og en flisebund, der ligner de stenbunde man finder i næsten alle boksildstederne i midtergangsboligerne. Omkring funktion peges der særligt på, at kogning ved hjælp af varme sten, er en mulig tolkning af ildstederne fyldt med sten i kombination med de fundtomme boks-strukturer, som kan have været holdere for skindposer med en væske. Peter Schledermann har siden i Crossroads to Greenland (1990) publiceret en række ASTt ildsteder fra Ellesmere Island området, og han har både i denne publikation samt i bogen om hans arbejde i Arktis Voices in Stone (1996) diskuteret ildstedernes sæson-mæssige anvendelse. I denne sidste introduceres en teori om, at man i forbindelse med de op til 50 m lange rækker af ildsteder, som findes i sen dorset, har kogt væske i store skindbeholdere. I Arktis bruger man i 3500 år at indrette sin bolig med en midtergang, og Plumet (1989) skitserer det overordnede udviklingsforløb. I dette forløb kan ildstedet i midtergangen være et boks-ildsted eller blot en flad flise med brandspor. Det neo-eskimoiske ildsted beskrives som tre tykke fliser placeret på højkant omkring en fjerde, der tjener som bund. Det hyppigste neoeskimoiske ildsted er dog lampen, som oftest er af steatit (fedtsten) eller som substitut kan være en rå sten, hvorpå fedtet forbrændes direkte. Plumet gør ikke meget ud af at beskrive de enkelte typer af ildsteder, men med hensyn til funktion foreslår han, at boks-ildstedet og midtergangen af tæt sammenstillede flade fliser, som kendes fra Independence I og Independence II kulturen, har fungeret i sammenhæng som et slags varmeaggregat. Varmen akkumuleredes i stenene, men blev også på grund af den tætte kontakt spredt til de andre sten i midtergangen. Plumet har særlig opmærksomhed på ildstedets placering i boligen, og han forbinder dette med ideologi. I de palæoeskimoiske boliger er ildstedet altid placeret centralt, og er yderligere 13

14 ofte inkorporeret i en midtergangskonstruktion. Herved adskiller de sig fra de neo-eskimoiske ildsteder, som aldrig er centralt placeret, men enten findes i en niche eller som lampe på en decentralt placeret lampeholder. Palæoeskimoernes midtergange med et eller flere ildsteder, samt ildstedsrækkerne og midteraksen i de langhuse, man også kender fra sen dorset, er gentagelser af et overordnet mønster, som Plumet genfinder i de rygsøjle-markeringer, som ses på nogle af de berømte dorset-figurer, og han foreslår at der har været en eller anden betydningsfuld ideologi knyttet til netop dette motiv (ibid.). Jens Fog Jensen har på baggrund af nyere udgravninger i Diskobugten i Grønland udarbejdet et skema over saqqaq og dorset boliger (fig. 1). Skemaet viser, at der er stor overensstemmelse mellem disse to perioder med hensyn til boligstrukturer, mens der til gengæld er stor forskel, når vi ser på ildstederne. Brugen af kogesten skifter signifikant gennem tid, og det ser ud som om de boks-formede og cirkulære ildsteder fyldt med kogesten kun forekommer på saqqaq-pladserne. Dette billede forklares med, at opvarmningen og madlavningsaktiviteterne i dorset var tæt relateret til brugen af steatit-kar, og at dette fik betydning for anvendelsen af kogesten. Ildstederne typologiseres enten som enkle ildsteder (simple hearths) eller som stenbyggede ildsteder (stone-built hearths). De stenbyggede ildsteder kan både være fyldt med kogesten og helt uden sammenhæng med kogesten (Jensen 1998). Ildstedsstudier ifølge den franske tradition Den mest intensive arkæologiske diskussion om ildsteder har foregået indenfor det franske arkæologiske miljø. Det var bl.a. André Leroi-Gourhan og hans mandskab, der begyndte at anvende en ny forskningsproblematik, som var orienteret mod den palæo-etnografiske analyse af de forhistoriske boliger, hvori ildstedet blev betragtet som en pol, der tiltrak adskillige huslige og tekniske aktiviteter (f.eks. Leroi-Gourhan 1972). Den eneste monografi om forhistorisk brug af ild: Préhistoire du feu er skrevet af franskmanden Catherine Perlès (1977). Hun kunne dengang referere til et seminar om forbrændingsspor, som blev afholdt i 1973 ved Collége de France. Seminaret var et led i en række af seminarer om boligstrukturer, som blev arrangeret af laboratoire d Ethnologie préhistorique. I sin bog gennemgår Perlès ikke blot de palæolitiske ildsteder, men i det hele taget aspekter af ild, fra de tidligste spor blandt homo erectus og til de spor af lamper, fakler og ildsteder som kendes fra palæolitiske pladser. Mange af ildstederne er lige så velbevarede som de arktiske, særligt i hulerne, hvor de har ligget forseglede og urørte siden hulerne blev forladt. 14

15 Figur 1: Saqqaq og dorset boliger i Diskobugten i Grønland (ill. Jensen 1998). Perlès indfaldsvinkel til materialet er at stille spørgsmål, f.eks.: Kan vi se om et ildsted har været brugt som varmeapparat eller lyskilde? Kan vi se hvilket brændsel, der er anvendt? Kan vi sige noget om hvilke former for madlavning, der blev foretaget ved de enkelte ildsteder? Er der spor af ritualer i forbindelse med ildstederne? 15

16 På baggrund af sit grundige kendskab til hele det palæolitiske materiale trækker Perlès relevante ildsteder frem til belysning af sine spørgsmål, samtidigt med at hun vurderer udgravernes fortolkninger. Perlès undersøger også muligheden for at se spor af ritualer i forbindelse med ilstederne. Mange af de palæolitiske hulebegravelser er blevet tolket som værende anlagt enten på, i eller under et ildsted. Perlès gennemgår en del af disse eksempler og må konkludere, at udgravningerne i mange tilfælde har været foretaget på en sådan måde, at det er umuligt at kontrollere, om der virkelig er tale om en intentionel sammenhæng mellem grav og ildsted. Det er i det hele taget et stort problem for fortolkningen, at udgravningsberetningerne ofte ikke er præcise nok i terminologien. Et aske- og trækulslag bliver måske omtalt som "ildsted", selvom der i virkeligheden er tale om et udrensningslag eller et randområde af et ildsted (ibid.). Perlès er meget forsigtig, når hun taler om ritualer i forbindelse med ildsteder: "La plupart des témoignages que nous avons évoques pour appuyer l'idée d'une valeur symbolique du feu au Paléolithique se sont révélés fragiles et non convaincants" (ibid. s. 150). Alligevel mener hun, at selvom hun i alle tilfælde har forsøgt at forklare de fund, som udgraverne tolkede som rituelle med funktionelle årsager, ville det være lige så forkert at gøre dette konsekvent, som det modsatte: "Ce choix délibéré et constant entraîne à notre avis une vision obligatoirement fausse des faits préhistoriques, car s'il serait absurde de tout interpréter sur le mode rituel, il est sans doute aussi faux de tout vouloir l'en exclure. Les propriétés mêmes du feu - destruction, chaleur, lumière - le conduisent à être intégré facilement dans un système de pensée symbolique" (ibid.). I mange tilfælde lægger Perlès i Préhistorie du feu op til de spørgsmål, som igen tages op på Colloque International de Nemours 1987, hvor man særligt koncentrerede sig om nye undersøgelsesmetoder og nyere forskning. Dette kollokvium var det første, hvor man udelukkende holdt sig til temaet ildsteder, og her blev man enige om, at arkæologer fremover burde beskæftige sig lige så meget med ildstedet og de aktiviteter, der var afhængige af ildstedet, som man beskæftiger sig med analyser af de tekniske og økonomiske følger af flintudnyttelse. Kollokviet resulterede i en publikation: Nature et fonction des foyers préhistoriques (Olive & Taborin 1989), som blandt andet beskriver forskellige tekniske metoder at undersøge ildsteder på, men også behandler de overordnede generelle problemer ved ildstedsstudier. Coudret et al. (1989) slår fast, at det kun er muligt at sammenligne ildsteder, hvis der eksisterer en præliminær klassifikation. Og en klassifikation kræver en hierarkisk organisering af strukturernes deskriptive træk. Men når det gælder ildsteder, har det vist sig, at den deskriptive indfaldsvinkel i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig til at omfatte hele det forløb, hvori et 16

17 ildsted er blevet anvendt, og den deraf følgende rolle man kan antage det har haft i boligen. Ildstedet er af natur en omskiftelig struktur, som når det er i brug er i stadig forandring. Hvis ildsteders funktion ikke har kunnet bestemmes, vil en klassificering af disse, som kun er funderet på morfologiske træk, kun kunne etablere rent formelle distinktioner. En forståelse af et ildsteds funktion indebærer, at man må overveje hvilke faktorer, som er varige, men også hvordan en nu stivnet struktur kan have udviklet sig. En funktionel tolkning af et ildsted fordrer, at man kender de samlede forbrændingsspors alterationsproces, og en forståelse af denne proces er kun mulig gennem en eksperimentel indfaldsvinkel, som kan være udgangspunkt for komparative modeller. Fig. 2 viser en eksperimentelt udarbejdet model, som beskriver den cyklus et forsænket Magdalénien ildsted med dække af aftagelige sten gennemgår. Eksperimenter og studier tyder på, at ved hver genantændelse blev dækket af sten afmonteret for at anbringe brændslet, som antændtes i bunden af ildstedet. Lige efter forbrændingsprocessen gik i gang, placeredes sandstensblokke i ilden. Denne akkumulering betød, at varmen koncentreredes, idet mængden af overflader, som afgav indirekte varme, forøgedes. Eksperimenter kan kontrollere effektiviteten af forskellige ildsteds-arrangementer og kaste lys over både de givne betingelser og bevidste valg. På baggrund heraf kan udvikles eksperimentelle modeller, som i sammenhæng med den arkæologiske kontekst gør det muligt, at skelne mellem disse. Hvis man antager, at der er en sammenhæng mellem et ildsteds morfologi og funktion, vil dette kun kunne demonstreres, hvis hvert ildsted bliver genskabt i sin arkæologiske kontekst. Det er på dette niveau, at forskellen mellem valg og tendenser vil give mening. En teknisk løsnings originalitet kan først vurderes, når den opleves i det oprindelige miljø. Men man må også være opmærksom på, at visse valg er mere baseret på kulturelle traditioner end på rent funktionelle kriterier (ibid. s. 44). I samme publikation beskrives forskellige tekniske undersøgelser, som kan raffinere studiet af ildsteder. F.eks. mikromorfologi, som er en metode, der er udviklet i forbindelse med jordbundslære. Ved at anvende denne metode på studiet af ildsteder kan man rekonstruere deres historie og præcisere arten af det brændsel, som er til stede i form af aske. Metoden består i at mikroskop-undersøge de tynde sprækker, som er opstået i uforstyrrede løse sedimenter, og sammenligne med udviklingen i eksperimentelt opvarmede tilsvarende anlæg. Ved mikroskop-undersøgelser kan også trækullets transformationsgrad som aflæses af de organiske partiklers krystallisationer - afsløre forbrændingens intensitet. Orliac og Wattez (1989) beskriver, hvordan de kunne påvise, at en bestemt polynesisk jordovn kun blev anvendt en enkelt gang og ved en temperatur fra 400 til 500 C. En prøve af ovnens side blev undersøgt på laboratoriet, hvor den makroskopiske undersøgelse viste, at 17

18 Figur 2: Eksperimentelt udarbejdet model, som beskriver den cyklus et forsænket Magdalénien ildsted med dække af aftagelige sten gennemgår (ill. Coudret et al. 1989). 18

19 ovnvæggen bestod af tre lag med hver deres forskellige farve, og den mikroskopiske prøve af hvert af disse lag gjorde det muligt at rekonstruere ovnens historie. I mikroskopet kan man udskille de forskellige partikler, som ændrer udseende ved varmepåvirkning, og ved at sammenligne med prøver fra en eksperimentel ovn, som har været udsat for kontrollerede opvarmninger, kan man vurdere, hvilken proces der har fundet sted (ibid.). I et tilfælde har en mikromorfologisk udgravning af ildsteder styrket den antagelse, at de har haft en rituel funktion. Bl.a. en af ovnstrukturerne fra Dolni Vestonice I, var blevet hjemtaget og bevaret in block, hvorfor det kunne lade sig gøre efterfølgende at mikro-udgrave den. Askelaget i denne uoverdækkede ovn indeholdt fragmenter af keramiske figurer. (Soffer et al. 1993). Man ved, at der blev produceret keramik ved disse yngre palæolitiske pladser, og man ved hvordan denne blev lavet. Men det står stadig tilbage at forklare hvorfor figurerne blev lavet og til hvad de blev brugt. Størstedelen af både den figurative og ikke figurative keramik er fundet i askelag, ildsteder og ovne, hvilket tyder på at de ikke kun blev produceret i disse anlæg, men at også deres brug var associeret med ild. Samme kontekstuelle association for keramiske genstande kendes fra andre steder. Der var et usædvanligt højt gennemsnit af figurer, som havde været udsat for termisk chok, mens andre keramiske genstande som lerplader og lerbolde og små kugler, alle var hele. Lerfigurer, som ikke har fået lov til at tørre, eller figurer, som har absorberet noget vand og efterfølgende opvarmes ved lave temperaturer, vil gå i stykker med en ret høj lyd, når de placeres i en varm ild. Hvis processen med tørring og efterfølgende gennemvædning blev udført kontrolleret, ville kun nogle af stykkerne være gået itu, mens andre ville forblive intakte, og hele processen kunne have haft et socio-rituelt formål. Ovnenes lervægge har kunnet fungere som opfangere af eksploderende figurer. Ved hjælp af mikromorfologi blev det sandsynliggjort, at netop denne proces havde fundet sted (ibid.). Ildstedsstudier ifølge skandinavisk tradition I Nordsverige har man udført undersøgelser, som målrettet fokuserede på ildstedet som fortidsminde. F.eks. er ildstedernes typologi og kronologi blevet undersøgt, og man har konstateret, at ildsteder har varieret i årtusindernes løb, og at visse kulturers måde at anlægge deres ildsteder på er sket med en vis regelbundethed (Spång 1983). I dette område er ildstedet det i særklasse mest almindeligt forekommmende fortidsminde, og det foreslås, at meget af den information, som ligger gemt i ildstedsanlæggene kan frigøres gennem en rigere og mere passende typebeskrivelse (Bergmann 1988). Informationen som kan udledes af et ildsted kan inddeles i direkte og indirekte information. 19

20 Direkte information er den, som kan udledes af ildstedskonstruktionen og ildstedets indhold. Der kan f.eks. være tale om typologisk signifikans, som er daterende, eller der kan være tale om osteologisk materiale, som giver oplysninger om føderessourcer. 14C dateringer er endnu et eksempel på direkte information. Indirekte information er den tolkning, som kan udledes af anlæggene. Aktiviteter kan afspejles i fund, som fremkommer i eller lige ved ildstedet. Også ildstedernes indbyrdes relation, d.v.s. den rumlige spredning, manifesterer en infrastruktur, som igen afspejler sociale mønstre, bosætningsmønstre og ressourceudnyttelse. Undersøgelser ved Rackträsk-Dellaure i Lapland viste, at den direkte information, som kunne opnås gennem et enkelt ildsted, ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at bedømme ildstedets funktion. Ved at betragte omgivende ildsteder fremtrådte derimod mønstre, som bidrog til forståelsen af det enkelte anlæg. De fleste ildsteder i dette områder er fra jernalderen eller senere. De ældre ildsteder, som hører til jagtøkonomien, findes som regel i grupper på 20-50, der kan inddeles i små grupper på mellem 3 og 10 ildsteder, beliggende på en lige linie ofte mellem 5 og 10 m fra hinanden (Bergman 1990). Denne form for placering knyttes til jagtgruppernes udformning og det historiske samiske sijdda-samfunds socio-økonomiske struktur (Bergman 1990; Mulk (1995). Keld Møller Hansen (1990) har analyseret bl.a. de mesolitiske ildsteder ved Vedbækfjorden, og han har forsøgt at erstatte de gængse udgravnings-betegnelser ildsteder og gruber med en mere nuanceret terminologi. På Vedbæk-pladserne skal de fleste anlægs funktion rent umiddelbart ses i forbindelse med ildskørnede sten, som enten kan være opvarmet på stedet, eller være fjernet til brug i et andet anlæg. Ildskørnede sten i større mængde i et anlæg tolkes, som at de også har været brugt i anlægget, mens anlæg uden ret mange ildskørnede sten kan have haft det formål at opvarme sten til anvendelse i andre anlæg. Anlæggene kan dog være af samme type, som de med mange sten i, men har fået et anderledes udseende fordi stenene er udrømmede, og denne udrømning forventes at kunne ses i umiddelbar tilknytning til anlægget. På baggrund af morfologiske træk er 9 typer beskrevet, og det er overvejet hvordan disse typer kan have forbindelse med hinanden. Hvis man frasorterer de typer, som kan være eksempler på forskellige stadier af et ildsteds dynamiske brug, står man tilbage med 6 hovedtyper: 1) forsænkede ildsteder, 2) koncentrationer af ildskørnede sten, 3) stenlagte ildsteder, 4) ildstedsgruber, 5) mindre ildstedsgruber (med få ildskørnede sten) samt 6) stensatte ildsteder. Et overordnet spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan funktionsbestemme et anlæg som et ildsted, besvares ved, at der i anlægget må indgå trækul i en vis mængde. Og at ildskørnede 20

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer

Formidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Handsker - argumenter og modargumenter

Handsker - argumenter og modargumenter Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere