Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

Transkript

1 Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen,

2 beretning 2008

3

4 Set i bakspejlet Sydtrafik har på årsplan ansvaret for, at omkring 25 millioner mennesker kan komme frem og tilbage mellem hjem og uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, vennebesøg, kulturaktiviteter osv. Det er et stort tal, der viser berettigelsen af et kollektivt trafiknet i Sydtrafiks område. I 2008 fortsatte vi det grundlæggende arbejde med at sikre driften af den kollektive trafik i Sydtrafiks område. Det er vores hovedopgave at sørge for, at bussen kommer, som vi har lovet. En tilsyneladende enkel opgave, der dækker over en underskov af udviklingsopgaver for et fusioneret selskab. I 2008 tog vi for alvor fat på at harmonisere de mange forskelligheder, der tørnede sammen, da tre selskaber blev til ét. Forarbejdet til et nyt, sammenhængende zonesystem er på plads. Forslaget er sendt til høring hos region og kommuner, og vi forventer, at den nye zoneopdeling kommer til at virke samtidig med indførelsen af rejsekortet ved årsskiftet 2010/11. En anden stor opgave blev gjort klar og sendt til høring: En omfattende omlægning af handicapkørslen til koordineret kørsel. På længere sigt bliver det muligt at inddrage alle former for individuel, støttet befordring i ordningen. Bestyrelsen besluttede ligeledes at sende projekt rejsekort i høring. Begge projekter blev godkendt i starten af De vil ændre Sydtrafiks profil hos brugerne og få konsekvenser for den kollektive trafik i Syd-og Sønderjylland langt ud i fremtiden. To udbud er sendt ud i Et på 100 busser og et andet på Vestbanen. Og vi har harmoniseret takster, kontrakter og billettyper. I sidste del af året blev Sydtrafiks arbejde med den første trafikplan midlertidigt brat stoppet, da Region Syddanmark meddelte, at de ikke længere ønskede at køre en lang række ruter. De havde ikke regional betydning, så hvis de skulle fortsættes, måtte det blive i kommunalt regi. Den melding affødte en lang debat, og gjorde Sydtrafik ualmindelig synlig i det offentlige debatrum. Den meget lange historie endte med, at de fleste ruter blev overtaget af kommunerne, og Sydtrafik kunne fortsætte sit arbejde med trafikplanen nu med inddragelse af et oplæg fra regionen om, hvor og hvordan borgerne skulle betjenes af regionale ruter. Sikker drift nu og i fremtiden er vores hovedopgave, og forudsætningen for det er blandt andet en velfungerende administration. Vi nedjusterede i 2008 organisationen fra fem til fire afdelinger og arbejdede videre med de personalemæssige sammenhænge. Efter et grundigt forarbejde, som alle medarbejdere deltog i, fik vi udarbejdet det værdigrundlag, som Sydtrafik skal arbejde efter. Trafikselskabet er kommet et meget langt skridt videre i udviklingen af en ny fælles kultur for de mange sammenbragte og nye medarbejdere. Dermed står vi styrket i bestræbelserne på at udføre og udvikle arbejdet med den kollektive trafik til glæde for vores passagerer. Direktør H.C. Bonde

5 Årsberetning og regnskab for Sydtrafik Cvr-nr Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Redaktion: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup (DJ) Grafisk design & produktion: Aakjærs a/s Foto: Anders Brohus & Sydtrafik

6 Indhold Beretning Mange flere millioner... 4 Turbulens i planlægningen... 6 Priser op priser ned... 7 Billig kørsel og lav skat... 8 Gratis for soldater... 8 Forskellighed koster... 9 Bedre tal på bordet...10 (S)ikke et eventyr års plan for kundeservice udbud med nye ideer...14 Udbud til og med De glemte noget...16 Gratis er indviklet...17 Frit Sønderborg...18 Spænding om rejsekortet...19 Billigere og grønnere handicapkørsel...20 Handicapkørsel...21 Rutebilstation der ikke kan finansieres...22 Nu kan der ankes...23 Trafik på tværs ,6 tunge kilometer...24 Samling om mobilitet...26 Sydtrafik giver en hånd...27 Veluddannede chauffører...27 Det er jo sådan, vi gør...28 Hvad er Sydtrafik?...29 Nyt Sydtrafik...30 God opførsel smitter Farvel i utide...35 Sydtrafiks repræsentanter i andre bestyrelser m.m sydtrafik i tal...37 regnskab...43 Ledelsespåtegning og revisionspåtegning...44 Noter og bemærkninger...52 Regnskabsprincipper...62 Finansiering, Regnskab Regions- og kommuneregnskaber...65 Sydtrafiks organisation...78

7 Mange flere millioner I 2008 gik verdensøkonomien i knæ. Udviklingen påvirkede også Sydtrafik, og i oktober måtte bestyrelsen beslutte at sende en ekstra regning til regionen og kommunerne på knap 39 millioner kr. Det kom ikke som nogen overraskelse. Bestyrelsen havde året igennem fulgt den økonomiske udvikling måned for måned. Allerede i februar blev forventningerne til årets indtægter nedskrevet med otte-ni millioner kr. i forhold til budgettet. I april så det lidt lysere ud på indtægtssiden, men til gengæld trak skyerne sammen over udgifterne. De så nu ud til at blive 28 millioner kr. større end først budgetteret. Noget for pengene Der var gode forklaringer på de kritiske tal. Kolding Kommune opgav bebudede nedskæringer i buskørslen. I Vejle Kommune opgav de at spare så meget som planlagt, og i Esbjerg og Varde kommuner besluttede man at udvide buskørslen. Alt i alt betød det øgede udgifter på 8,6 millioner kr., men det var dog penge, man fik noget for. Andre 12 millioner forsvandt som sne, der smelter, da satserne til vognmændene steg til det dobbelte på grund af stigende brændstofpriser. Længere fremme på året blev det endnu værre med udgifterne. Brændstoffet og satserne steg endnu engang. Først på året lød satserne på 2,2 pct., men de sluttede på 5,8 pct. Oven i hatten kom effekten af EU s beslutning om, at den kollektive trafik ikke måtte friholdes for afgift på brændstof: Udgift 15,6 millioner kr., som der også skulle udskrives regning på til region og kommuner. Dog med efterfølgende kompensation via DUT-midlerne. Ved årets slutning, måtte der sendes endnu en opkrævning af sted til kommunerne og regionen, og alt i alt kom de i 2008 til at betale små 44 millioner kr. mere end de 294 millioner, de blev præsenteret for ved årets start. 4 BERETNING 2008

8 5

9 Varde Turbulens i planlægningen Sydtrafiks andet år blev temmelig turbulent. Trafikselskabet blev sendt på overarbejde, da Region Syddanmark akut ønskede at skære ned på kørslen på de regionale ruter. Ønsket om besparelser kom, da det blev klart, at regionen arbejdede efter et tidligt budgetforslag i stedet for det endelige budget for Regionen kalkulerede simpelthen ikke med, at den skulle betale så meget til Sydtrafik, som det endelige budget viste. Differencen var på cirka 10 millioner kr. Der kan køres en del bus for 10 millioner kr., og differencen blev efterfølgende endnu højere. Voldsomt stigende brændstofpriser i sommeren og efteråret og faldende passagertal skubbede såvel udgifter som indtægter i den forkerte retning. I slutningen af 2008 skulle vognmændene/trafikselskaberne også til at betale afgift af deres diesel. Regional de-rute De økonomiske realiteter fik regionen til at kræve omfattende indskrænkninger i kørslen allerede i Efter en del udredning fra Sydtrafiks køreplanafdeling accepterede regionen, at det ikke kunne lade sig gøre med så kort varsel. Til gengæld krævede regionen, at 23 af 55 regionale ruter skulle nedlægges fra sommeren De var, når man så nærmere efter, ikke af regional betydning, mente regionen. Kommunalt oprør Den regionale udmelding gav øjeblikkelig respons. Sjældent har den kollektive trafik fået så megen spalteplads i de syd- og sønderjyske medier. Borgerne skældte ud over stavnsbinding og små samfunds udslettelse, og kommunerne gav forargelsen frit løb. Ét var, at regionen ville nedlægge ruter, som slet ikke kunne undværes. Noget andet var, at de ville gøre det på et tidspunkt, hvor kommunerne allerede havde vedtaget deres budgetter, og derfor ikke havde penge til at overtage ruterne! Forhandling Efter den første turbulens indtrådte besindelsen hos politikerne i region og kommuner. Den korte historie er, at regionen skar sin beskæring ned fra 23 til 19 ruter, og at kommunerne i tiden efter fandt ud af at overtage kørslen som kommunale eller fælleskommunale ruter fra sommeren Som en belønning fra de højere magter begyndte brændstofpriserne samtidig at falde med samme fart, som de tidligere var steget. Og nu begyndte talgymnastikken igen i en slags omvendte saltomortaler. Resultatet var så positivt, at kommunerne under ét var tæt på at kunne overtage regionens ruter uden at sprænge budgetterne. På grund af de faldende brændstofpriser ville de nemlig få færre udgifter til deres planlagte buskørsel, end de havde budgetteret med. Fanø 6 BERETNING 2008

10 Billund Vejle Fredericia Kolding Vejen Esbjerg Haderslev Priser op priser ned Tønder Aabenraa Sønderborg Sydtrafik fortsatte i 2008 processen med at harmonisere de meget forskellige takster og rabatter i trafikselskabets tre takstområder. Det betød ligesom i 2007 at billetpriserne nogle steder gik i vejret, mens det andre steder blev billigere at køre i bus. Takstområder med de laveste priser oplevede forhøjelser, mens de kunder, der hidtil havde betalt mest for billetten, slap billigere. Harmoniseringen af de forskellige rabatter afsluttes i Men ønsket om ens takster i hele Sydtrafik kan først realiseres, når den nye zoneinddeling er på plads, og rejsekortet indføres. Det forventes at ske omkring årsskiftet 2010/11. 2,9 pct. op Ved takstændringen i januar 2007 blev taksterne i de tre takstområder gennemsnitlig ændret med 1,9 pct. i SYD og 6,7 pct. i ØST, mens de ikke blev ændret i VEST. I 2008 blev taksterne sendt ned og op med gennemsnitlig +3,71 pct. i SYD, +2,8 pct. i ØST og -1,3 pct. i VEST, I VEST betød det, at kontantbilletterne blev billigere, mens alle andre former for billetter blev holdt i ro. I ØST og SYD blev prisen på en kontantbillet fastholdt, mens klippekort og periodekort blev dyrere. Generelt steg priserne i gennemsnit med 2,9 pct. i Takster zoner VEST ØST SYD Børn kontant 16 (16) 12 (12) 22 (20) Børn klippekort 90 (80) 70 (60) 120 (110) Voksne kontant 24 (26) 17 (18) 32 (30) Voksne klippekort 135 (130) 100 (100) 180 (170) Pensionister kontant 16 (16) 12 (12) 22 (20) Pensionister klippekort 125 (115) 100 (100) 120 (110) Tallene i parentes er 2007 takster. De højere takster i SYD skyldes til dels, at zonerne her er større end i de andre takstområder. 7

11 Billig kørsel og lav skat Den kollektive trafik blev attraktiv for flere i Sydog Sønderjylland i I april besluttede Sydtrafiks bestyrelse at tilbyde områdets virksomheder et erhvervskort til deres medarbejdere. Det betyder, at mange mennesker kan komme billigere på arbejde eller helt gratis, hvis virksomheden vælger at give erhvervskortet som et medarbejdergode. 11,3 pct. ekstra rabat Et almindeligt periodekort er cirka 50 pct. billigere end kontantbilletter. På erhvervskortet giver Sydtrafik yderligere 11,3 pct. rabat. Til gengæld skal arbejdsgiveren købe for et halvt eller et helt år ad gangen. Medarbejderen betaler derimod kun månedsvis. Og kortet bliver endnu billigere, fordi arbejdsgiveren trækker beløbet fra bruttolønnen, så der bliver mindre at betale skat af. Alt i alt giver det billigere transport og mindre skat. Slut med fradrag Vælger man erhvervskortet, er det slut med at bruge befordringsfradraget. Det betyder, at afstanden til arbejde har afgørende betydning. En tommelfingerregel siger, at erhvervskortet er en fordel for dem, der har op til 35 km transport hver vej. Kortet må i begrænset omfang også bruges til privat kørsel på strækningen. Ønske fra regionen Erhvervskortet blev aktuelt, da Region Syddanmark ønskede at tilbyde sine ansatte billig transport. Regionen er områdets største arbejdsplads med ansatte, og de har nu mulighed for at bruge erhvervskortet til transport i såvel busser som hos DSB og Arriva. Sydtrafik har siden lavet aftaler med Danfoss, Sauer Danfoss og tre mindre virksomheder i området. Rabat tjenes ind Sydtrafik regner ikke med at få udgifter på erhvervskortet, selv om det sælges billigere. Den ekstra rabatudgift forventes indhentet igen på grund af kortenes lange løbetid. Løbetiden giver Sydtrafik indtægter i perioder, hvor der normalt holdes pause med de almindelige periodekort på grund af ferier og sammenhængende helligdage. Status ved årsskiftet 08/09 63 erhvervskort er udstedt til: Regionen Danfoss Sauer Danfoss 3 mindre firmaer Gratis for soldater Fra 1. januar blev det endnu mere fordelagtigt end hidtil for soldater at bruge kollektiv trafik. I Fredericia, Haderslev, Sønderborg, Oksbøl og Varde, hvor kasernerne ligger, skulle de værnepligtige ikke længere købe billet for at bruge de lokale busser. De skulle bare vise deres Rejsekort for Værnepligtige. Det udstedes af DSB, men blev altså også gyldigt i alle busser. 8 BERETNING 2008

12 Forskellighed koster Forskelle i Sydtrafiks kontrakter med vognmændene betød, at vi tabte en voldgiftsag om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Afgørelsen faldt i begyndelsen af 2009, men historien udspandt sig i tre forårsmåneder i 2007, og processen ved Voldgiftsretten løb gennem I marts, april og maj 2007 holdt busserne stille i flere dage mange steder i Sydtrafiks område. Chaufførerne hos fire af vores vognmænd deltog i landsomfattende arbejdsnedlæggelser i strid med overenskomsten. Efter at have gransket kontrakterne besluttede Sydtrafiks bestyrelse at pålægge de involverede vognmænd en bod på i alt 3,95 millioner kr. Det var Arriva, City Trafik, Ribe Rutebiler og Rutebilselskabet Haderslev, der måtte betale ekstra i forbindelse med afregningerne i juli Enig og uenig Men vognmændene var ikke enige i Sydtrafiks læsning af kontrakterne og indbragte spørgsmålet om lovligheden for Voldgiftsretten. I løbet af processen skiftede to af vognmændene imidlertid mening og anerkendte vores ret til at opkræve bod. Det var Arriva, der kører bybusserne i Vejle og Kolding, og City Trafik, der har kontrakten på Fredericias bybusser. De havde betalt i alt knap 2,7 millioner kr. i bod. De øvrige vognmænd holdt fast, og Voldgiftsretten gav dem ret i sin kendelse af 9. februar Sydtrafiks kontrakter med Arriva i Esbjerg, Rutebilselskabet Haderslev og Ribe Rutebiler gav os ikke ret til at idømme bod for overenskomststridige strejker. Vi blev pålagt at betale boden på i alt knap 1,3 millioner kr. tilbage med renter og måtte desuden betale sagens omkostninger. Afgørelsen har medført, at Sydtrafik ensretter sine nye kontrakter, så alle vognmænd i fremtiden kan behandles ens. Og vi indretter administrationen af bestående kontrakter efter kendelsen. 9

13 Bedre tal på bordet I starten af 2008 fik vi tal på passagermængden i Sydtrafik. Det var ikke 40 millioner, som man regnede med ved fusioneringen af de tre gamle trafikselskaber i Chaufførerne nåede ved den første tælling kun op på 25 millioner passagerer En ny tælling i slutningen af 2008 viste overordnet en fremgang på to procent, dog med lokale svingninger. Den regionale kørsel steg knap seks pct. Den lokale kørsel gik også lidt i vejret, og i takstområde SYD steg bybuskørslen med hele 33 pct., men det skyldes til dels, at suppleringsbusser er talt med denne gang i modsætning til sidste gang. Bysbuskørslen i VEST er faldet en del, men det kan meget vel skyldes, at en af de vigtigste busgader, Skolegade i Esbjerg, var under ombygning og lukket for kørsel i den periode, hvor der blev talt. Der er kun talt én hverdag og en weekend-dag i byerne, så der skal kun en enkelt særlig afvigelse til, før tallet påvirkes kraftigt, når det ganges op med fem ugedage. Landeplage Sydtrafiks passagerfald fra 40 til 25 millioner i 2007 skyldes i væsentligt omfang forkerte skøn ved sammenlægningen. Men bortset fra det faldt passagertallet over hele landet. Danske regioner lavede i samarbejde med trafikselskaberne en undersøgelse af udviklingen i passagertallet fra 2003 til Undersøgelsen viste, at trafikselskaberne i perioden havde et passagerfald på ni pct., at indtægterne faldt fire pct., at tilskudsbehovet steg 20 pct. og at kørselsomfanget faldt seks pct. I Sydtrafiks tre gamle trafikselskaber faldt passagertallet med fem til seks pct. hvis sammenligningen laves i forhold til passagerindtægter. Taksterne steg årligt mellem 2,5 og 9,3 pct. i perioden fra 2003 til Og tilskuddet fra kommuner og amter steg over perioden med cirka 12 pct Kørslen blev skåret ned med køreplantimer eller otte pct. i forhold til Ond spiral Nedturen startede, da regeringen i 2004 fjernede den kompensation, trafikselskaberne hidtil havde fået for at holde priserne nede. Den var på 10 pct., og da den forsvandt, røg taksterne i vejret. Men det var ikke kun passagererne, der kom til at betale mere. Amter og kommuner måtte også hente flere penge op af kassen, eftersom de betaler omkring halvdelen af omkostningerne. De øgede udgifter medførte, at nogle fandt det nødvendigt at skære ned i kørslen, og når det sker, ved enhver, at busserne mister passagerer. En skidt spiral begyndte altså at sno sig op gennem det første tiår i det nye årtusinde. Den blev godt hjulpet på vej at større velstand, flere biler og benzin, der ikke steg i samme takt som taksterne i den kollektive trafik. Tællingens hovedtal vises nedenfor: Vest Syd Øst I alt % forskel % forskel % forskel % forskel Regionale ruter , , , ,0 Lokale ruter , , , ,9 Bybusser , , , ,0 Natbusser , I alt , , , ,0 10 BERETNING 2008

14 (S)ikke et eventyr I Danmark står folk af bussen. Antallet af passagerer er faldet år efter år siden Men på den anden side af Øresund, i Helsingborg, går det den anden vej. Fra 2004 til 2008 er passagertallet steget fra syv til 10 millioner. Og passagererne betaler endda 65 pct. af omkostningerne, hvor de i Danmark typisk kun betaler cirka halvdelen. Hvad er forklaringen? For at finde svaret drog en gruppe politikere og embedsfolk fra Sydtrafik af sted sammen med en delegation fra Fynbus Ikke uventet viste svaret sig at ligge i intens fokusering og investering i den kollektive trafik. Bussen frem for alt Helsingborg Kommune satte sig som mål, at antallet af buspassagerer skulle fordobles fra 2004 til Vel vidende at et sådant eventyr skal hjælpes på vej, opstillede kommunen en række forudsætninger for buskørslen. Af hensyn til fremkommeligheden har kommunen et projekt i gang med to nye tunneller til tog i henholdsvis den nordlige og sydlige del af midtbyen. Der er penge i det Helsingborg-projektet gennemføres i tæt samarbejde med Skånetrafikken og entreprenøren Arriva A/S. Arriva kører bytrafikken i Helsingborg på en incitamentskontrakt. Det vil sige, at vognmanden har konkret økonomisk fordel af flere passagerer i busserne, men mister penge, hvis det går den anden vej. Chaufførerne har mulighed for bonus på op til en ekstra månedsløn, hvis passagererne er tilfredse, og der er nok af dem! Chaufførerne efteruddannes i kundekontakt, og hver måned laves der kundemålinger, hvor passagerne bl.a. svarer på punktlighed, chaufførernes opførsel, information. Elementer som fremkommelighed, antal busser, Resultaterne danner basis for yderligere forbedringerne af samarbejdet mellem parterne. kørselshyppighed, omsorg for passagererne, miljøhensyn m.v. er i dag indarbejdet i buskørslen i form af busbaner, prioritering ved lysanlæg, kort Lærte vi noget? interval mellem busserne, der er nye og bekvemmelige osv. osv. Ja, vi kan lære, at det er muligt at udvikle den Kan vi lære af Helsingborg? Busserne kører på biogas, og kommunen har kollektive trafik til at spille en meget større rolle. indrettet et busanlæg med optankning ved siden Men det kræver, at man vil det så meget, at man af den grund, hvor biogassen udvindes. Her holder er villig til at investere. Incitamentskontrakter gør alle busselskaber i den nordvestlige del af Skånetrafikken det ikke alene. til. 11

15 3-års plan for kundeservice Hvilken service kan borgerne forvente at få af deres trafikselskab? Det vil de snart kunne læse noget om i Sydtrafiks trafikplan. De vil ikke kunne se konkret, hvornår deres bus kører, men de vil for eksempel kunne se, hvor ofte deres kommune synes, der skal køre en bus, og hvor langt der højst må være til et busstoppested. På et oversigtskort vil de kunne se, hvor de lange, regionale ruter kommer til at køre. Og det vil fremgå, hvilken frekvens regionalbusserne kører med på de forskellige strækninger. Fra vision til virkelighed Køreplanafdelingen skulle have arbejdet med trafikplanen hele 2008, men sådan kom det ikke til at gå. Et regionalt spareønske kom på tværs og lagde beslag på så mange ressourcer, at den oprindelige vision om en trafikplan måttet skiftes ud med det praktisk mulige. Det betyder, at der er et stykke vej fra det oplæg, kommunerne fik forelagt på et opstartmøde i juni 2008 til det endelige produkt, de præsenteres for i efteråret Status opgivet Ifølge loven skal trafikselskaberne lave en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik. Det er en elastisk formulering, der giver plads til fortolkninger. Sydtrafik valgte fra start at lave en status på det bestående ud fra den betragtning, at fremtiden må bygge på erfaringer fra det eksisterende. Nogle kommuner var enige, mens andre fandt det unødvendigt. Manglende tid afgjorde sagen. Status blev påbegyndt, men atter lagt på is, da medarbejderne i stedet måtte hellige sig løsningen af akutte problemer med de regionale ruter. Regionens principper Regionen ønskede radikale nedskæringer i sit rutenet, da det viste sig, at dens forventninger til udgiftsniveauet var væsentlig lavere end det frem- 12 BERETNING 2008

16 gik af Sydtrafiks endelige budget for Forinden havde regionen udarbejdet sine egne principper for den regionale kørsel, og køreplanafdelingen måtte nu i gang med at realisere de krævede besparelser, så de ikke kom i strid med disse principper. Principperne bestemmer det serviceniveau, regionen ønsker for forskellige rejsemål. Mellem væsentlige rejsemål ønsker regionen for eksempel halvtimesdrift, mens den andre steder ønsker kørsel efter behov. Disse grundlæggende principper kommer nu til at indgå i konkretiseret form i Sydtrafiks kommende trafikplan. Kommunernes præmisser De 12 kommuner har forskellige ønsker til deres buskørsel. Sydtrafik har bedt dem tilkendegive, hvilke kriterier de ønsker at lægge for borgernes adgang til buskørsel. Altså afstand til stoppested, hyppighed, antallet af ruter m.v. I en række tilfælde skal de desuden blive enige om fælles retningslinjer. Det gælder kørsel på tværs af kommunegrænser, som kommunerne mener, der er behov for, men som regionen har vurderet til ikke at være af regional karakter. Man vil ikke kunne se i trafikplanen, hvor de lokale busser kører, men alene de præmisser de skal køre efter. Præmisser som Sydtrafiks køreplanafdeling skal planlægge efter. Arbejder med formen Ifølge loven skal trafikplanen revideres mindst hvert fjerde år. Sydtrafiks første plan kommer kun til at gælde i tre år fra 2009 til 2012, og den har ikke fundet sin endelige form. Den første udgave kan der laves køreplaner efter, men den vil langs ad vejen blive udbygget med analyser og vurderinger. Det vil sige, at køreplanafdelingen vil fortsætte processen frem til et nyt startgrundlag for den trafikplan, der skal gælde fra 2012 og fire år frem. 13

17 2. udbud med nye ideer Sønderborg Kommune tager i 2009 hul på visionen om at køre med små busser som supplement til de store. Selv om det koster kommunen penge, vil den i et vist omfang sætte små busser ind på tidspunkter med få passagerer. Det er et af resultaterne af Sydtrafiks 2. udbud fra 2008, som også rummer andre nye ideer. I Sønderborgs og Esbjergs bybusser får passagererne automatisk oplysning om næste stoppested. Uden på bussen gives der oplysning om linje og destination, så blinde passagerer kan høre, om det er den rigtige bus, de er ved at stå på. Endnu et nyt element i udbuddet var, at byderne skulle give tilbud på såvel toårige som otteårige kontrakter i Sønderborg Kommune. De toårige viste sig dog så dyre, at de udgik. Dyrere kørsel Nyhederne koster penge. Sammen med udvidet kørsel i blandt andet Sønderborg Kommune på cirka flere køreplantimer, flere busser til at køre dem og ekstra lange busser i Esbjerg blev kontrakterne noget dyrere, end sidst de var i udbud. Hvis den nye og udvidede kørsel blev gennemført på de gamle kontrakter, ville den efter det mest fordelagtige tilbud koste125,5 millioner kr. i stedet for de nuværende 115 millioner kr. Men prisen steg ikke kun til 125, 5 millioner. Den bedste pris lød på 134,6 millioner kr. om året. Differencen skyldes blandt andet, at en ny vognmand må skaffe sig af med gamle busser, han bliver nødt til at overtage, og erstatte dem med nye. Men også det såkaldte cross border element har sandsynligvis spillet en rolle. Fra 1. januar 2010 må vognmændene regne med, at de ikke længere kan undgå dansk moms ved at lease i udlandet. Det betyder en væsentlig øget udgift for vognmændene. Bedre kvalitet Ligesom i 1. udbud vægtede Sydtrafik andet end den kontante pris i tilbuddene. Spørgsmål som busalder, uddannelse af chauffører, bussernes miljøvenlighed og mulighed for hurtigt at indsætte reservebusser spillede en betydelig rolle i vurderingen af bedste pris. Det betyder bl.a., at passagererne i Esbjergs bybusser får helt nye busser i løbet af sommeren I Sønderborg sættes der 16 nye busser ind blandt andet fire små. De skal dels supplere de store busser, dels køre på en ny rute, der inkluderer overfarten Ballebro-Hardeshøj. På færgen optager de ikke så meget plads som de store busser. Alle 81 busser, der var med i 2. udbud, males i løbet af efteråret i Sydtrafiks gule og blå farver. Ny vognmand slår Arriva hjem Kun fem vognmænd bød ind i 2. udbud. Ved 1. udbud i 2007 var 12 vognmænd med i udbudsrunden, og en af dem var Pan Bus. De vandt ikke noget dengang, men i 2. udbud kom de med et tilbud, som slår Arriva hjem fra bybuskørslen i Esbjerg og kørslen på Fanø. Pan Bus overtager kørslen den 28. juni Samtidig får den nye vognmand de to regionalruter, 10 og 12, som hidtil er blevet kørt af Rutebilselskabet Haderslev. Pan Bus skal også drive rutebilstationen i Esbjerg. Til gengæld beholder Rutebilselskabet Haderslev den lokale kørsel i Sønderborg Kommune plus X-bus kørslen fra og til Sønderborg og den lokale kørsel i Rødekro i Aabenraa Kommune. Driften af rutebilstationen i Sønderborg forbliver også hos Rutebilselskabet. 14 BERETNING 2008

18 Udbud til og med 2016 Kommune Udløb Forlænges til Kommune Udløb Forlænges til Billund Esbjerg Grindsted Bybus 2014 Esbjerg Bybusser (m. Fanø) Lokal Billund 2014 Ribe Bybus 2016 Lokal Grindsted 2014 Lokal Esbjerg-Bramm.-Ribe 2016 Fanø Fredericia Lokal (m. Es By) Bybusser Lokal 2014 Haderslev Kolding Bybusser 2011 Bybusser 2012 Lokal 2011 Lokal Christiansfeld 2011 Lokal Kolding-Vamdrup 2012 Lokal Lunderskov 2014 Sønderborg Tønder Bybusser Lokal 2011 Lokalruter Varde Vejen Varde Bybus 2011 Vejen Bybus 2015 Lokal Blåbjerg 2011 Lokal Brørup+Vejen 2015 Lokal Ølgod-Varde-Oksbøl 2011 Lokal Holsted+Rødding 2011 Vejle Aabenraa Bybusser Aabenraa Bybusser 2016 Lokal Give 2012 Lokal Aabenraa+Tinglev 2016 Lokal Vejle 2014 Lokal Rødekro Regionalruter Regionalruter Varde 2016 Tønder/Haderslev/Tinglev 2011 Grindsted 2014 Brørup 2015 Aabenraa/Tinglev 2016 Egtved/Kolding 2012 Sønderborg Vejle/Kolding 2014 VESTBANEN 2010 Fakta om 2. udbud Ca køreplantimer 8 pakker 81 busser (forhøjelse fra 73) 5 vognmænd afgav i alt 57 tilbud: Arriva, City Trafik, Pan Bus (ny), Tide-Bus (ny) og Rutebilsel- skabet Haderslev. To af dem havde noget af kørslen på forhånd og ville altså gerne fortsætte. På en enkelt pakke blev der kun givet ét tilbud. På kørslen i Sønderborg Kommune skulle der gives tilbud på såvel toårige som otteårige kontrakter. 15

19 De glemte noget En spændende bog kom på gaden i januar 2008: Danmarks Transportinfrastruktur Her kunne man læse, hvad staten ifølge Infrastrukturkommissionen bør prioritere og tænke på, når den vil investere langsigtet i infrastrukturen. Kommissionen havde fået til opgave at tænke samfundsøkonomisk og finde ud af, hvor staten skulle sætte ind for at løse de store problemer med trængsel i trafikken. Udfordringen var at få mennesker og varer frem så hurtigt som muligt uden at forulempe miljøet mere end højst nødvendigt. Svaret på udfordringen kunne man få ved at læse rapporten. Det gjorde Sydtrafik og konstaterede, at kommissionen havde glemt noget. Så et brev gik af sted til Folketingets Trafikudvalg fra vores bestyrelse. Mere let tog i syd Vi er på det rene med, at Infrastrukturkommissionens rapport alene omfatter statslige investeringer, lød det i brevet, men eftersom nogle af rapportens forslag vedrørte den kollektive bustrafik og den lokale og regionale togtrafik, mente Sydtrafiks bestyrelse, det var på sin plads, at trafikudvalget lagde ører til kommentarer herfra. Når kommissionen mener, at banetrafikken har potentiale til at løfte en større del af persontransporten i befolkningstætte områder og dermed aflaste vejinfrastrukturen, burde staten kigge på nærbaner og letbaner i Trekantområdet og rundt om Esbjerg. Togbetjening af Billund Lufthavn landets næststørste og tog til Esbjerg Havn, hvorfra der årligt sendes 2 millioner passagerer til Fanø, burde også tænkes ind, ligesom togforbindelser mellem Esbjerg og Hamborg via Niebüll, hed det i brevet. Femern-bro gør det ikke Sydtrafik satte også fingeren i sporet mellem Vojens og Vamdrup. Der er kun ét spor, og det begrænser i høj grad muligheden for at lave fleksible køreplaner og servicere befolkningen i det sønderjyske, hed det. Sydtrafik afviste kommissionens opfattelse af, at trafikale problemer i det sønderjyske vil blive løst, når en fast forbindelse over Femern-Bælt flytter passagerer væk fra Fyn og Jylland forventeligt fra En anden holdning til spørgsmålet er formuleret i statens Trafikplan. Her hedder det: at banekapaciteten mellem Vamdrup og Vojens ikke er tilstrækkelig til den beregnede togbetjening. Fremkommelighed tak Sydtrafik efterlyste også initiativer fra staten til at sikre, at den kollektive trafik integreres i den kommunale planlægning. Og staten bør sikre, at den kollektive trafik bliver en del af løsningen på trængselsproblemerne for eksempel via busbaner og busprioritering. Derudover er det en opgave for staten at sikre midler til ikke alene jernbanestationer, men også til udbygning af centrale busterminaler, skrev Sydtrafik i sit brev til Folketingets Trafikudvalg. Selv om staten kun står for baner og veje, er den efter Sydtrafiks opfattelse nødt til også at inddrage busserne, hvis problemerne med trængsel og forurening skal løses tilfredsstillende.

20 Gratis er indviklet Kan en kommune lade sine borgere køre gratis med bussen? Det er kommunen selv, der betaler dét, som passagererne ikke betaler, så det skulle vel ikke være så indviklet. Kommunen må bare betale noget mere? Nnnjjjaaa kan man sige. Rent bortset fra at det er Sydtrafik, der har takstkompetencen, er det ikke helt så enkelt, har det vist sig. Flere kommuner forhørte sig sidste år om gratiskørsel, så Sydtrafik lagde et erfarent hoved i blød og høstede en mangfoldighed af problemstillinger til overvejelse. Der kører både lokale og regionale busser i en kommune. Passagererne kan ikke se forskel på dem, men i de regionale busser er det Region Syddanmark, der betaler udgifterne og får billetindtægterne. Og hvad så, når der ingen billetpenge kommer ind til regionen? Hvad og hvis og hvem? Hvis det kun er nogle borgere, der skal have lov til at køre gratis, skal chaufføren se dokumentation. Det kan gå på ruter med få passagerer, men ikke i myldretiden når passagererne står i nakken på hinanden for at komme ind i bussen. Hvad med passagerer, der rejser ud af kommunen, eller som kører igennem den? Hvis det er gratis at køre, er der måske mange flere, der vil bruge busserne. Så kan det blive nødvendigt med flere busser læs flere udgifter og stadig ingen indtægter. Hvis der ikke sælges billetter, mister Sydtrafik vigtige data om passagerernes færden, som er nødvendige i køreplanlægningen. Og så har vi bare nævnt nogle af mange gode grunde til at tænke sig om, før man slipper passagererne ind i bussen uden billet. OK til forsøg Sydtrafiks bestyrelse tænkte og besluttede, at Aabenraa Kommune skulle have lov til at køre et 1-årigt forsøg med gratis buskørsel i hele kommunen til alle skoleelever i skoleåret Eleverne kan køre gratis over hele kommunen, så længe forsøget kører. De kan køre med såvel lokale som regionale busser, men ikke med tog. Der køres ikke voldsomt meget tog i Aabenraa Kommune, så det betyder ikke stort, og DSB sagde ok til forsøget. Regionen kompenseres af kommunen for den indtægt, der mistes i de regionale busser. Sydtrafik bruger forsøget til at undersøge, hvad der sker med passagermængden og børnenes adfærd, når de pludselig kan køre, så tosset de vil, inden for kommunens grænser. 17