SAMMEN OM VANDET. Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN OM VANDET. Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation"

Transkript

1 Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation SAMMEN OM VANDET Klimatilpasning med merværdi rummer et stort potentiale for kommuner og forsyningsselskaber. Men potentialet kan kun indfries gennem et til tider krævende samarbejde, som udfordrer den måde, vi er vant til at arbejde på. I denne artikel får du otte gode råd til, hvordan du kommer i gang. Af sekretariatet for VANDPLUS v. Helene Schytter og Søren Møller Christensen

2 2 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 3 Store investeringer store muligheder VANDPLUS-VÆRDIERNE De fire VANDPLUS-VÆRDIER viser tankerne bag VANDPLUS-initiativet og kan bruges som redskaber i udviklingen af klimatilpasningsprojekter med merværdi: 1. BRUG PENGENE SMART Vi kan få mere for de samme penge, hvis vi tænker i dobbeltfunktioner og merværdi. 2. BRUG AREALET SMART Vi skal klimatilpasse i byerne, hvor pladsen er trang. Derfor er vi nødt til at tænke klimatilpasning og byrum sammen. 3. TÆNK TVÆRFAGLIGT Vi skal arbejde på tværs af sektorer for at skabe nytænkende projekter. 4. TÆNK INNOVATIVT Der er brug for nye idéer og konkrete løsninger, hvis vi skal indfri de store potentialer, som ligger i de kommende års klimatilpasning. Med de seneste års skybrud er det tydeligt, at alle forsyningsselskaber og kommuner i Danmark står over for et massivt arbejde med at mindske risikoen for oversvømmelser. De fremtidige investeringer er estimeret til at være op mod 40 milliarder kroner alene for at håndtere fremtidens regnvand. Der er således tale om store samfundsmæssige investeringer, som kommer til at skulle betales af os alle. Investeringerne rummer dog også perspektivrige muligheder. Hvis vi formår at koble investeringerne i klimatilpasning med investeringer i bedre byrum og landskabsoplevelser, kan vi populært sagt bruge de samme penge to gange og gøre vores byer sjovere, smukkere og mere bæredygtige. For at det kan lykkes, skal vi til at tænke i dobbeltfunktioner og udvikle byrum, som både kan håndtere regnvand og fungere som rekreative områder. Ved på den måde at lægge det tekniske anlæg sammen med bylivsfunktioner bruger vi det samme areal to gange. En tænkning som er fornuftig, fordi vi kan få mere for pengene ved at lægge funktioner sammen, men også en tænkning, som kan være en nødvendighed, fx i byerne, hvor pladsen er knap. Høst erfaringer fra VANDPLUS Med VANDPLUS-projekterne i Viborg, Solrød, Gladsaxe og Frederiksberg vil der i løbet af 2014 blive realiseret fire konkrete eksempler på, at det er muligt at koordinere investeringer i klimatilpasning med investeringer i byudvikling. Fælles for de fire projekter er, at både kommuner og forsyninger har gjort sig vigtige erfaringer med det at udvikle projekter sammen. Denne artikel handler om disse erfaringer og fokuserer på to niveauer af samarbejdet: Første del handler om, hvordan man overhovedet finder sammen om et projekt, og hvordan dette projekt på sigt kan blive til flere projekter som en del af et systematisk samarbejde. Anden del handler om det konkrete samarbejde om det enkelte projekt. Hvordan skaber man et fælles projekt på tværs af mange forskellige aktører? Som en del af VANDPLUS har en lang række eksperter i både regnvandstekniske løsninger, byrum, byudvikling og samarbejde været inddraget. De følgende råd bygger på disse eksperters bidrag og på interview med projektledere og rådgivere på de fire projekter.

3 4 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 5 DEL 1: Hvordan findes et fælles projekt? Udgangspunktet for VANDPLUS er, at flere aktører går sammen om et fælles projekt. I de fire VANDPLUS-projekter er det primært kommune og forsyningsselskab, som er gået sammen. Men hvordan findes et sted, som dette samarbejde kan tage udgangspunkt i? Og hvordan kommer kommune og forsyning fra enkeltstående projekter til et langsigtet samarbejde? #1 Find det rigtige sted Steder med potentiale for dobbeltfunktioner og merværdi kan identificeres, hvis kommunernes risikokortlægning/udpegninger af indsatsområder i forhold til klimatilpasning kobles med kommunernes kortlægninger af sociale, kulturelle eller byudviklingsmæssige udfordringer samt med forsyningerne anlægsinvesteringer. Landskabsarkitekt Jens Rex fra Møller & Grønborg, der er rådgiver på VANDPLUS-projektet i Viborg, forklarer: At bruge pengene smart handler om at finde det rigtige sted. Og det gør kommune og forsyning ved at finde et sted med flere udfordringer og sammenfaldende interesser. Et oplagt redskab for kommuner og forsyning i forhold til at finde et sted med sammenfaldende interesser og udfordringer er at tage udgangspunkt i kommunernes spildevandsplaner og klimatilpasningsplaner samt forsyningens anlægsinvesteringer. Jeppe Erikstrup Møller, der er projektleder på VAND- PLUS-projektet i Solrød, siger: Via spildevandsplanen og klimatilpasningsplanen har kommunerne et godt værktøj til at kortlægge relevante og potentielle steder for klimatilpasning med merværdi. Som kommune skal man derfor starte med at sætte sig ind i forsyningernes anlægsplaner. Herefter skal man sætte sig ned sammen med forsyningen og se på indsatsområderne i klimatilpasningsplanen. Det handler om at se på sammenfaldet mellem: Hvor iværksætter forsyningen indsatser i form af forsinkelsesbassiner eller lignende? Og hvor har kommunen andre udfordringer, fx sociale eller byudviklingsmæssige? På den måde kan man bruge klimatilpasningsplanen strategisk til at lave en rækkefølge og en nummerering af VANDPLUS-steder. #2 Sæt samarbejdet i system For at potentialet for alvor kan blive realiseret, må vi finde ud af, hvordan vi kommer fra enkeltstående projekter til et mere systematiseret samarbejde, der kan lede frem til en stribe af projekter. Dette kræver som beskrevet ovenfor en god dialog mellem de to parter om deres investeringsplaner. Og det kræver, at både forsyningsselskab og kommune ikke ser samarbejdet som en undtagelse, men som en naturlighed. Det betyder blandt andet, at forsyningerne skal begynde at se sig selv som aktive spillere over jorden og at de skal forholde sig til andre problematikker og værdisæt end de tekniske problemstillinger, som de i udgangspunktet skal løse. Ifølge kloakingeniør Søren B. Hansen fra Solrød Forsyning og VAND- PLUS-projektet i Solrød er der tale om et paradigmeskifte for forsyningerne, hvor man som forsyning skal være mere dialogorienteret og pragmatisk i forhold til de tekniske løsninger: Normalt arbejder vi som forsyning med noget teknisk under jorden. Med VANDPLUS skal vi op over jorden, og det tekniske anlæg skal kunne noget mere for at kunne fungere som byrum. Det er spændende, men man skal også gøre sig klart, at det er meget anderledes, fordi andre ser anderledes på tingene, end man som forsyningsmand typisk gør. Vi er teknikere, som godt kan lide målbare, klare tekniske løsninger. Derfor har man også tidligere foretrukket det firkantede bassin, fordi man meget nemt kunne regne volumenen ud og sikre den mest optimale tekniske løsning. Når man arbejder med dobbeltfunktioner, kommer der flere usikkerhedsmomenter, for hvordan opstuver vandet sig præcist i et mere landskabeligt rum? Man skal derfor være åben for nye input, tage sig tid til dialog og ikke stå så fast på teknikken og de traditionelle optimale løsninger. For kommunerne betyder det nye samarbejde, at de skal opfatte sig selv som dem, der hele tiden scanner byudviklingen i kommu- nen (både kommunalt og privat) for VAND- PLUS-muligheder og er klar til at sætte denne viden i spil i forhold til forsyningsselskaberne. Og det kræver, at kommunen har mulighed for at fremrykke investeringer og behandlingsgange for at kunne matche forsyningernes investeringer og procedurer, der typisk er langt mere fleksible end de kommunale: Kommunerne skal kunne agere hurtigt for ikke at komme på økonomisk bagkant i forhold til forsyningerne, som oftest allerede har afsat økonomiske midler samt en tidsplan i deres planlægning, og derfor har behov for beslutninger omkring projektændringer inden for få måneder, siger Bo Brøndum fra Nordvand, der er projektleder på VANDPLUS-projektet i Gladsaxe. Han foreslår derfor, at kommunerne afsætter en særlig buffer i de kommunale budgetter, som særligt er øremærket klimatilpasning: Hvis kommunerne reelt skal kunne gribe et projekt, når vi som forsyning kommer med et ønske om at gå sammen om VANDPLUS, og hvis vi som forsyning ikke skal miste tid på at samarbejde, kræver det, at de enkelte forvaltninger kan administrere over en økonomi, som de kan bruge på klimatilpasning uden at skulle igennem nye budgetgodkendelser. Derfor ville en økonomisk buffer være et drømmescenarie for os som forsyning og det ville også give et godt drive i kommunen. På samme vis kræver det, at begge parter kan udskyde investeringer, så det bliver muligt at investere samtidigt. Det er kun ved at begge parter på samme tidspunkt kan investere i det samme projekt, at klimatilpasning med merværdi er muligt.

4 6 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet SOLRØD: KILEN Type af sted: Overskudsareal på en ½ ha., beliggende ved Solrød Gymnasium og placeret tæt ved en af Solrøds største etageboliger. demonstrationsværdi: At vise hvordan et typisk overskudsareal kan opgraderes til et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt byrum med fokus på fællesskab, bevægelse og læring. Samarbejdspartnere: Solrød Kommune, Greve Solrød Forsyning og Solrød Gymnasium. Samlet budget: 16 mio. kroner (14 mio. kr. takstfinansieret, 2 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 1 mio. kr. fra VANDPLUS) Rådgivere: Active City Transformation og Rambøll. Illustration: Active City Transformation VIBORG: sønæs Type af sted: Rekreativt område på kanten af byen beliggende mellem Viborg midtby og Søndersø demonstrationsværdi: At vise hvordan klimatilpasning kan kombineres med vandrensning og udvikling af et foranderligt og rekreativt vandlandskab, som skaber nye aktivitetsmuligheder og landskabsoplevelser ved at udnytte vandets synlighed. Samarbejdspartnere: Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S Samlet budget: 22 mio. kr. (13 mio. kr. takstfinansieret og 9 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 4.5 mio. kr. fra VANDPLUS) Rådgivere: Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere samt Orbicon. Del 2: Hvordan udvikles et fælles projekt? Tankegangen bag VANDPLUS er ikke kun udtryk for et paradigmeskifte inden for forsyningsselskabernes arbejde, men inden for byplanlægning generelt. Hvor den klassiske modernistiske planlægning ønskede at separere og undgå konflikter, går vi med VANDPLUS-tankegangen mod en byplanlægning, der fokuserer på, at vi bliver nødt til at tænke funktioner og aktiviteter sammen for at spare penge, spare areal og ikke mindst få sjovere og mere komplekse byer. At bruge arealet to eller flere gange og arbejde med dobbeltfunktioner betyder komplicerede, tekniske projekter, der som sagt omhandler samarbejde på mange fronter. På den korte bane kan det være mere komplekst og besværligt, men på den lange bane giver det langt bedre projekter og stor merværdi for vores samfund, fordi vi gennem dobbeltfunktioner kan få mere for de samme penge. Det nye paradigme giver med andre ord store nye muligheder, men er også en udfordring. Det er noget, som skal læres for den enkelte medarbejder og for de organisationer, som de agerer i. Hvordan får vi det helt nødvendige samarbejde på tværs af traditionelle fag- og organisationsgrænser til at fungere? #3 Skab en fælles vision Illustration: Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere 7 Det er legitimt at have forskellige mål, men afgørende at være bundet sammen af en fælles vision. Da man på Frederiksberg havde lagt sig fast på Lindevangsparken som pro- jektområde, satte hele arbejdsgruppen sig sammen og fremlagde, hvad man hver især forventede at få ud af projektet: På det allerførste møde tog vi en runde med alles individuelle mål og faglige succeskriterier. Man har måske på forhånd en idé om, hvad de andre har som individuelle succeskriterier, men det er vigtigt at få de forskellige interesser og faglige mål sagt højt i et fælles forum og italesat helt præcist. Jeg ved jo godt, at Vej & Park ser på andre ting, end vi gør som forsyning, men hvad er det helt præcist, som er deres fokus? Denne forståelse er vigtig jo mere man ved om hinandens felter, desto større er chancen for, at man kan skabe en fælles vision, forklarer LAR-konsulent Helle Rye Westphall fra Frederiksberg Forsyning, der understreger, at en fælles vision ikke betyder, at man skal opgive sit individuelle mål: Som forsyning er vi jo primært interesseret i at håndtere en vis mængde vand og Vej & Park er interesseret i at skabe et godt miljø i Lindevangsparken men samtidig har vi en fælles vision om et

5 8 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 9 VANDPLUS-projekt og om at skabe klimatilpasning med merværdi. #4 Ét fælles rådgiverteam fra start Det tætte samarbejde fra starten gælder også i høj grad arkitekt og ingeniør, da det æstetiske og tekniske skal have samme autoritet på et VANDPLUS-projekt. Bygherren skal derfor insistere på, at rådgiverne skal arbejde tæt sammen. Et godt råd er at udbyde opgaven samlet, så arkitekt og ingeniør teamer op sammen fra starten. Dermed undgår man en traditionel konstellation med et tæt samarbejde mellem forsyning og ingeniør på den ene side og kommune og arkitekt på den anden side: Sats på det tætte og inspirerende samarbejde fra første blik på stedet. Det har været en klar fordel, at Esben og jeg har været på samme team fra starten det har skabt et for projektet altafgørende ping-pong mellem os som arkitekt og ingeniør, siger landskabsarkitekt Marianne Levinsen, der sammen med Esben Iversen fra Niras har været rådgiver på VANDPLUS-projektet på Frederiksberg. Marianne Levinsen uddyber: Netop i denne sammenhæng, hvor ALT, hvad vi foretager os, skal løse regnvandsproblemer både under og over jorden, har pointen netop været dette tætte og uadskillelige ping-pong-samarbejde, hvor teknik og arkitektoniske problemstillinger bliver en uadskillelig del af hinandens forudsætninger. Også rådgiverne har haft fokus på at skabe en fælles vision med afsæt i den individuelle faglighed: Vi brain-stormede på stedet sammen, men med hver vores input ud fra vores egen faglighed dette er for mig at se meget vigtigt som et udgangspunkt for et godt samarbejde: At begge er dybt engagerede i egen faglighed og samtidig bevidste om forskelligheden i de respektive fag dermed bliver aflæsninger, udmeldinger og vurderinger båret af et tydeligt afsæt i fagområderne. Man kan ikke tegne med den samme pen, men at bidrage til en skabende proces handler for mig meget om at være sig sin faglighed bevidst og dermed få ideerne til at udvikle sig med de forskellige tankesæt som udgangspunkt. #5 Samarbejd på tværs internt i kommunerne Projekter med dobbeltfunktioner vil ofte være mere komplekse og rumme nye løsninger, som gør sagsbehandlingen hos andre myndigheder usikker. Man kan ikke blot regne med, at man kan forudsige resultatet af behandlingen i forhold til eksempelvis miljøhensyn. Det er derfor en god idé, hvis man kan få de ansvarlige inddraget i det nødvendige omfang. Skab en kultur med jævnlige møder og drøftelser på tværs af forvaltninger for at identificere samarbejdsmuligheder. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann, der er projektleder på VAND- PLUS-projektet i Viborg siger: Vi har haft stor gavn af at definere en faglig referencegruppe i vores organisationsplan, som består at sagsbehandlere fra de forskellige myndighedsområder. Dem har vi løbende holdt møder med i processen op til myndighedsprojektet, til stor tilfredshed for alle. Projektgruppen er løbende blevet mere skarp på, hvad der kræves af tilladelser og dispensationer, og sagsbehandlerne har fået kendskab til projektet og er forberedt på, hvad de skal forholde sig til i projektet. Samarbejdet internt gælder også andre aktører internt i kommunen, der ikke nødvendigvis skal godkende projektet, men kan bidrage med viden og ressourcer. I Viborg har man derfor både nedsat en arbejdsgruppe på tværs af flere forvaltninger og orienteret hele rådhuset fra starten af processen. Projektleder Lotte Kunstmann siger: Det er super vigtigt at inddrage mange interessenter også internt i kommunen fordi denne type af projekter har så mange snitflader. Projektgruppen består at repræsentanter fra flere forvaltninger. Derudover har vi gjort en stor indsats for at informere om projektet via møder og plancher på hele rådhuset. Og i det videre forløb vil projektet afføde nye projektgrupper, der skal iværksætte tiltag inden for formidling, læring, frivillighed, arrangementer/events, idrætsløb m.m. Det vil naturligt inddrage flere parter og medføre, at projektet forankres endnu bredere i kommunen, At sidde sammen mange faggrupper kan kræve en ekstra indsats af projektlederen i forhold til at sende information rundt internt i kommunen. Det brede samarbejde, hvor alle kommunikationskanaler skal være åbne, kan dog betale sig på den lange bane. Det forklarer projektleder Maria Boe-Whitehorn fra VAND- PLUS-projektet på Frederiksberg: Der er mere arbejde i at få samarbejdet til at køre, når man arbejder på tværs fx hvis der skal træffes en hurtig beslutning, så skal alle fra de forskellige forvaltninger ind over. Det er også vigtigt, at dem, som sidder med i arbejdsgruppen er gode til at melde tilbage, orientere og cleare nye beslutninger med deres bagland og kolleger. Det kræver mere af alle, men det er samtidig langt sjovere at samarbejde end at sidde i isolerede bokse. Og det netværk, som er blevet etableret i forbindelse med VANDPLUS kan også overføres til kommende og helt nye projekter. Jeg tror helt sikkert, at det giver en smidigere organisation på sigt. #6 Inddrag eksterne aktører også de skeptiske Som i alle andre sammenhænge, hvor man laver byudvikling og forandrer de fysiske rammer om folks hverdagsliv, er det afgørende at inddrage lokale borgere, erhvervsliv og foreninger med flere. Og det gælder som i alle andre projekter om at huske alle gode råd om inddragelse. I Viborg startede man med at inddele borgerne i forskellige grupper alt efter graden af interesse og involvering i området nær VANDPLUS-projektet. Projektleder fra Viborg Kommune Lotte Kunstmann fortæller: Vi vurderede, at det var vigtigt først og fremmest at sikre en god dialog med naboerne, og dernæst med den eksisterende interessentgruppe. Siden har vi holdt workshops med både inviterede og frivillige borgere og politikere. Vi har også forsøgt at inddrage borgere generelt ved en happening på gågaden, hvor vi informerede om projektet og indhentede kommentarer og idéer. Og endelig har vi holdt et større borgermøde med åben invitation, hvor vi dels informerede om projektet og dels modtog kommentarer. Vi har kun gode erfaringer med at være så åbne om projektet som muligt. Vores frygt for, at naboer og nuværende interessenter ville modsætte sig projektet blev gjort til skamme. Der har selvfølgelig været dele af projektet, som er blevet diskuteret, bearbejdet, og som har medført bekymring blandt nogle af borgerne. Men ved at være åbne i dialogen, justere og vise, at vi har forsøgt at tilgodese ønsker

6 10 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 11 FREDERIKSBERG: BYENS VAND Type af sted: Klassisk grøn bypark beliggende mellem trafikerede veje i tæt bebyggelse. demonstrationsværdi: At vise hvordan klimatilpasning kan bringe en traditionel bypark up to date og koble by, skole og park sammen med fokus på bl.a. de unge brugergrupper. Samarbejdspartnere: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og Lindevangsskolen. Samlet budget: 16.9 mio. kr. (10.3 mio. kr. takstfinansieret, 6.6 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 3.3 mio. kr. fra VANDPLUS) Rådgivere: Niras og Marianne Levinsen Landskab ApS. Illustration: Marianne Levinsen Landskab Illustration: Bisgaard Landskabsarkitekter GLADSAXE: VAND PÅ SIDELINJEN Type af sted: Stort klassisk idrætsanlæg i forstaden beliggende mellem parcelhusområder og boligblokke. demonstrationsværdi: At vise hvordan afledning og opsamling af regnvand kan kombineres med gentænkning af et klassisk idrætsanlæg. Samarbejdspartnere: Gladsaxe Kommune, Forsyningsafdelingen, Gladsaxe Sportscenter, Ejendomscenteret, BMF, Børne og Kulturforvaltningen, Driftsog Anlægsafdelingen Nordvand A/S. Samlet budget: 26. mio. kr. (20 mio. kr. takstfinansieret og 6 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 3 mio. kr. fra VANDPLUS). Rådgivere: Grontmij og Bisgaard Landskab. og behov i videst muligt omfang, er der kun kommet en konstruktiv dialog ud af det. De åbne møder og arrangementet på gågaden har givet os input fra borgere, som vi ikke ville have haft mulighed for at opspore selv. I inddragelsesprocesser er det også vigtigt at huske de skeptiske. Dette understreger projektleder og byplanlægger Jeppe Erikstrup Møller fra VANDPLUS-projektet i Solrød: Inddrag så tidligt som muligt og vær bevidst om, at følelserne kan tage over. Vi troede, at vi havde en ubetinget god historie, men der er stadig skeptiske borgere. For også at imødekomme nogle af de kritiske, har vi derfor nedsat en ambassadørgruppe med fem repræsentanter fra lejere, ejere og parcelhusejere, der alle er naboer til området. Valget af ambassadører er i høj grad taget af borgerne selv, mens vi som kommune har sat rammen for antallet. Fordelen ved ambassadørgruppen er, at man er sikker på, at budskabet bliver hørt, når man kommunikerer ud og at dem, som man kommunikerer med har et grundigt kendskab til projektet og har fulgt det hele vejen. Det sikrer en kvalificeret og aktiv dialog. Derudover har ambassadørgruppen givet en bedre dialog med nogle af de skeptiske borgere det har gjort dem mindre skeptiske og mange af deres idéer er faktisk også endt med at blive hørt. Man skal have de skeptiske tæt på ikke skubbe dem væk. #7 Sig merværdien højt Det er langt mere kompliceret og besværligt at tænke funktioner sammen, end det er, at placere dem hver for sig. Processen kan være udfordrende og trættende, men energien kan fastholdes, hvis visionen holdes levende og man igen og igen siger højt, at man skaber merværdi ved at kombinere klimatilpasning med nye rekreative værdier. Det kræver en større investering af ressourcer i opstarten, men på sigt kommer det mange gange igen i form af merværdi. Det kan også være værd at huske sig selv og andre på den modsatte fortælling: At alternativet er et teknisk anlæg, som enten er usynligt og indhegnet, og som hverken har rekreativ, social og æstetisk værdi eller er del af en positiv fortælling. At sige merværdien højt kan i særlig grad komme forsyningsselskaberne til gode. Søren B. Hansen fra Greve Solrød Forsyning siger: Normalt har vi som forsyning en mere skjult rolle, hvor vi arbejder med noget teknisk under jorden, som vi ikke rigtig får anerkendelse for. Enten tager folk det for givet, at forsyningen skal virke. Eller også får vi kritik, når fx kloakken ikke virker. Normalt har vi derfor næsten udelukkende en negativ dialog. Dertil kommer og det gør det ikke bedre at det klassiske tekniske anlæg ikke er vedkommende. Det er noget, som er hegnet ind, hvor kun pris og teknik er til diskussion. Med VANDPLUS kommer vi op over jorden, går i dialog og får pludselig ros for vores arbejde. Vi får positiv respons og bliver klappet på ryggen, fordi vi bidrager med noget positivt og synligt. #8 Tænk udover det konkrete projekt skab ringe i vandet Merværdien vedrører ikke kun projektet i sig selv. Det er også vigtigt at tænke det tekniske anlæg sammen med det overordnede planog strateginiveau, så anlægget ikke bliver et enkeltstående projekt, men en strategisk spillebrik:

7 12 VANDPLUS / Sammen om vandet Når man tænker det æstetiske og tekniske sammen, er det samtidig vigtigt at have blik for det overordnede plan- og strateginiveau. Projektet er kun en god handling, hvis det er del af en overordnet strategi. Man skal tænke i helhedsperspektiv og udnytte de strategiske muligheder, som den nye type af anlæg skaber, så de ikke kun bliver projekter, men også strategiske spillebrikker, siger professor i byplanlægning Jens Kvorning om tænkningen bag VANDPLUS og de strategiske muligheder, som investeringerne i dobbeltfunktioner og klimatilpasning giver. I forlængelse heraf peger Kvorning på, at de tekniske anlæg og LAR-elementer kan bruges som strategiske forbindelser mellem områder eller nye strukturer inden for et afgrænset sted: Vandet kan skabe nye forbindelser dette kunne fx styrkes i tidligere industriområder. Det er oplagt at undersøge, hvad disse forbindelser kan på strateginiveau. I Viborg kan man allerede se anslag til, at forsyningsselskabets og kommunens fælles investeringer i klimatilpasning i forbindelse med VANDPLUS-projektet har skabt flere investeringer rundt om projektet og styrket de byudviklingsprojekter, som allerede er i gang i naboområderne til projektet. Projektleder Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune siger: Det er vores klare forventning, at VAND- PLUS-projektet vil påvirke de omkringliggende områder i positiv retning. På den modsatte side af VANDPLUS-projektet og Gl. Århusvej er der planer i gang, der skal give mulighed for opførsel af etagebyggeri. Lokalplanprocessen er imidlertid blevet stoppet inden vedtagelse bl.a. på grund af massive naboprotester i forhold til byggeriets omfang og i forhold til den arkitektonisk kvalitet, der stilles til byggeriet. Processen forventes nu at blive genoptaget med et nyt forslag, der forventes at have et større fokus på den arkitektoniske kvalitet, og det er bl.a. med baggrund i sønæs-projektet. Også de eksisterende boliger i området forventes at kunne få et løft i grundværdien som afsmitning af projektet. HVAD ER VANDPLUS? VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen har de uddelt 12 mio. kroner til i alt fire demonstrationsprojekter, der skal vise, at det er muligt at skabe klimatilpasning med merværdi ved at koble klimatilpasning med byudvikling. De fire udvalgte VANDPLUS-projekter ligger i Viborg, Gladsaxe, Solrød og Frederiksberg. Alle fire projekter realiseres i løbet af 2014.

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

En historisk investering

En historisk investering Anne-Mette Gjeraa Projektchef, Realdania Dansk Vand Konference 2015 Tirsdag den 17. november En historisk investering I Danmark skal vi over de kommende 10-20 år investere 30-40 milliarder kroner i klimatilpasning

Læs mere

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET KLIMATILPASNING MED MERVÆRDI - HVAD VIRKER? Gratis konference VIBORG: 4. november 2015 GLADSAXE: 11. november 2015 Oplev Danmarks nye klimatilpasningsprojekter og mød menneskerne

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

SAMMEN OM VANDET. VANDPLUS / Logo CMYK

SAMMEN OM VANDET. VANDPLUS / Logo CMYK SAMMEN OM VANDET Klimatilpasning med merværdi rummer et stort potentiale for kommuner og forsyningsselskaber. Potentialet kan dog kun indfries gennem et til tider krævende samarbejde, som udfordrer den

Læs mere

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 KØBENHAVNS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 Klimatilpasning og Planlægning Blok 1 VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS. - gentager succesen. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum?

GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS. - gentager succesen. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS - gentager succesen Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? 1 GRATIS KONFERENCE 8. JANUAR 2014 VANDPLUS-VÆRDIERNE VANDPLUS-VÆRDIERNE viser tankerne

Læs mere

VANDPLUS- ERFARINGER. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? Gratis konference 5. september 2013

VANDPLUS- ERFARINGER. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? Gratis konference 5. september 2013 Gratis konference 5. september 2013 VANDPLUS- ERFARINGER Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? Miljøminister Ida Auken, Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen inviterer til konference om

Læs mere

SAMARBEJDE OG KLIMATILPASNING

SAMARBEJDE OG KLIMATILPASNING INTRODUTION TIL -REGNSABER SAMARBEJDE OG LIMATILPASNING LIMATILPASNING I DEN TÆTTE BY* LIMATILPASNING UDEN OR DEN TÆTTE BY De næste 15-20 år skal vi i Danmark bruge mere end 40 milliarder på klimatilpasning

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

VELKOMMEN VANDPLUS AFSLUTNINGSKONFERENCER

VELKOMMEN VANDPLUS AFSLUTNINGSKONFERENCER VELKOMMEN VANDPLUS AFSLUTNINGSKONFERENCER 4/11-2015 I VIBORG 11/11-2015 I GLADSAXE VAND PÅ SIDELINJEN HOLGER KORTBEK IDRÆTSCHEF, GLADSAXE KOMMUNE LISE JANGMARK PROJEKTLEDER, NORDVAND VANDPLUS ved Gladsaxe

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

24. november Temadag Fokus på isstadions 24. november Temadag Større events i idrætsfaciliteter

24. november Temadag Fokus på isstadions 24. november Temadag Større events i idrætsfaciliteter Dato Arrangement 19. august Temadag Fokus på udearealer 2. september Kursus Den vanskelige samtale 22.-25. september Studietur til Valencia Med besøg på idrætsanlæg og bymiljøer med fokus på idrætsudøvelse.

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Når regnvandshåndtering får plusværdi

Når regnvandshåndtering får plusværdi Når regnvandshåndtering får plusværdi EVA-temadag 24. september 2015 Iben Kristensen, Energi Viborg Vand A/S Datterselskab i Energi Viborg (el, kraftvarme, vand og spildevand) Kloakforsyning i Viborg kommune

Læs mere

Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier

Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier 17/06/2015 Sillebro Ådal meget mere end klimatilpasning 1 Naturpark

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer 1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Vejforum 2014 - "Vejsektoren ledelse og udfordringer, kommunalt set

Vejforum 2014 - Vejsektoren ledelse og udfordringer, kommunalt set Vejforum 2014 - "Vejsektoren ledelse og udfordringer, kommunalt set Marianne Spang Bech, formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Centerchef for Teknik & Miljø, Faxe Kommune Udfordringer især på vejog trafikområdet

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalget Bæredygtigt Gentofte

Referat af møde i Opgaveudvalget Bæredygtigt Gentofte GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalget Bæredygtigt Gentofte Mødetidspunkt 13-12-2016 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale A+B Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 19.00 Tilstede: Karen Riis

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Baggrund/formål Her beskrives, hvorfor projektet igangsættes. Der skal pustes nyt liv i Haslev Seminarium, som står tomt. Bygningerne og de smukke omgivelser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Tjæreborg....en by med energi

Tjæreborg....en by med energi 1 Tjæreborg...en by med energi Projektbeskrivelse Tjæreborg - en by med Energi 1 Indhold Organisationsdiagram... 3 Projektstyring... 4 Styregruppe:... 4 Projektledelsen... 4 Arbejdsgrupper... 4 Tovholder...

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Planlæggere Nordfyns Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 2. KORT OM NORDFYNS KOMMUNE... 3 3. STILLINGERNE... 4 4. PROFIL... 5 5. ANSÆTTELSESVILKÅR...

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere