SAMMEN OM VANDET. Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN OM VANDET. Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation"

Transkript

1 Visualisering fra VANDPLUS-projektet i Solrød / Illustration: Active City Transformation SAMMEN OM VANDET Klimatilpasning med merværdi rummer et stort potentiale for kommuner og forsyningsselskaber. Men potentialet kan kun indfries gennem et til tider krævende samarbejde, som udfordrer den måde, vi er vant til at arbejde på. I denne artikel får du otte gode råd til, hvordan du kommer i gang. Af sekretariatet for VANDPLUS v. Helene Schytter og Søren Møller Christensen

2 2 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 3 Store investeringer store muligheder VANDPLUS-VÆRDIERNE De fire VANDPLUS-VÆRDIER viser tankerne bag VANDPLUS-initiativet og kan bruges som redskaber i udviklingen af klimatilpasningsprojekter med merværdi: 1. BRUG PENGENE SMART Vi kan få mere for de samme penge, hvis vi tænker i dobbeltfunktioner og merværdi. 2. BRUG AREALET SMART Vi skal klimatilpasse i byerne, hvor pladsen er trang. Derfor er vi nødt til at tænke klimatilpasning og byrum sammen. 3. TÆNK TVÆRFAGLIGT Vi skal arbejde på tværs af sektorer for at skabe nytænkende projekter. 4. TÆNK INNOVATIVT Der er brug for nye idéer og konkrete løsninger, hvis vi skal indfri de store potentialer, som ligger i de kommende års klimatilpasning. Med de seneste års skybrud er det tydeligt, at alle forsyningsselskaber og kommuner i Danmark står over for et massivt arbejde med at mindske risikoen for oversvømmelser. De fremtidige investeringer er estimeret til at være op mod 40 milliarder kroner alene for at håndtere fremtidens regnvand. Der er således tale om store samfundsmæssige investeringer, som kommer til at skulle betales af os alle. Investeringerne rummer dog også perspektivrige muligheder. Hvis vi formår at koble investeringerne i klimatilpasning med investeringer i bedre byrum og landskabsoplevelser, kan vi populært sagt bruge de samme penge to gange og gøre vores byer sjovere, smukkere og mere bæredygtige. For at det kan lykkes, skal vi til at tænke i dobbeltfunktioner og udvikle byrum, som både kan håndtere regnvand og fungere som rekreative områder. Ved på den måde at lægge det tekniske anlæg sammen med bylivsfunktioner bruger vi det samme areal to gange. En tænkning som er fornuftig, fordi vi kan få mere for pengene ved at lægge funktioner sammen, men også en tænkning, som kan være en nødvendighed, fx i byerne, hvor pladsen er knap. Høst erfaringer fra VANDPLUS Med VANDPLUS-projekterne i Viborg, Solrød, Gladsaxe og Frederiksberg vil der i løbet af 2014 blive realiseret fire konkrete eksempler på, at det er muligt at koordinere investeringer i klimatilpasning med investeringer i byudvikling. Fælles for de fire projekter er, at både kommuner og forsyninger har gjort sig vigtige erfaringer med det at udvikle projekter sammen. Denne artikel handler om disse erfaringer og fokuserer på to niveauer af samarbejdet: Første del handler om, hvordan man overhovedet finder sammen om et projekt, og hvordan dette projekt på sigt kan blive til flere projekter som en del af et systematisk samarbejde. Anden del handler om det konkrete samarbejde om det enkelte projekt. Hvordan skaber man et fælles projekt på tværs af mange forskellige aktører? Som en del af VANDPLUS har en lang række eksperter i både regnvandstekniske løsninger, byrum, byudvikling og samarbejde været inddraget. De følgende råd bygger på disse eksperters bidrag og på interview med projektledere og rådgivere på de fire projekter.

3 4 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 5 DEL 1: Hvordan findes et fælles projekt? Udgangspunktet for VANDPLUS er, at flere aktører går sammen om et fælles projekt. I de fire VANDPLUS-projekter er det primært kommune og forsyningsselskab, som er gået sammen. Men hvordan findes et sted, som dette samarbejde kan tage udgangspunkt i? Og hvordan kommer kommune og forsyning fra enkeltstående projekter til et langsigtet samarbejde? #1 Find det rigtige sted Steder med potentiale for dobbeltfunktioner og merværdi kan identificeres, hvis kommunernes risikokortlægning/udpegninger af indsatsområder i forhold til klimatilpasning kobles med kommunernes kortlægninger af sociale, kulturelle eller byudviklingsmæssige udfordringer samt med forsyningerne anlægsinvesteringer. Landskabsarkitekt Jens Rex fra Møller & Grønborg, der er rådgiver på VANDPLUS-projektet i Viborg, forklarer: At bruge pengene smart handler om at finde det rigtige sted. Og det gør kommune og forsyning ved at finde et sted med flere udfordringer og sammenfaldende interesser. Et oplagt redskab for kommuner og forsyning i forhold til at finde et sted med sammenfaldende interesser og udfordringer er at tage udgangspunkt i kommunernes spildevandsplaner og klimatilpasningsplaner samt forsyningens anlægsinvesteringer. Jeppe Erikstrup Møller, der er projektleder på VAND- PLUS-projektet i Solrød, siger: Via spildevandsplanen og klimatilpasningsplanen har kommunerne et godt værktøj til at kortlægge relevante og potentielle steder for klimatilpasning med merværdi. Som kommune skal man derfor starte med at sætte sig ind i forsyningernes anlægsplaner. Herefter skal man sætte sig ned sammen med forsyningen og se på indsatsområderne i klimatilpasningsplanen. Det handler om at se på sammenfaldet mellem: Hvor iværksætter forsyningen indsatser i form af forsinkelsesbassiner eller lignende? Og hvor har kommunen andre udfordringer, fx sociale eller byudviklingsmæssige? På den måde kan man bruge klimatilpasningsplanen strategisk til at lave en rækkefølge og en nummerering af VANDPLUS-steder. #2 Sæt samarbejdet i system For at potentialet for alvor kan blive realiseret, må vi finde ud af, hvordan vi kommer fra enkeltstående projekter til et mere systematiseret samarbejde, der kan lede frem til en stribe af projekter. Dette kræver som beskrevet ovenfor en god dialog mellem de to parter om deres investeringsplaner. Og det kræver, at både forsyningsselskab og kommune ikke ser samarbejdet som en undtagelse, men som en naturlighed. Det betyder blandt andet, at forsyningerne skal begynde at se sig selv som aktive spillere over jorden og at de skal forholde sig til andre problematikker og værdisæt end de tekniske problemstillinger, som de i udgangspunktet skal løse. Ifølge kloakingeniør Søren B. Hansen fra Solrød Forsyning og VAND- PLUS-projektet i Solrød er der tale om et paradigmeskifte for forsyningerne, hvor man som forsyning skal være mere dialogorienteret og pragmatisk i forhold til de tekniske løsninger: Normalt arbejder vi som forsyning med noget teknisk under jorden. Med VANDPLUS skal vi op over jorden, og det tekniske anlæg skal kunne noget mere for at kunne fungere som byrum. Det er spændende, men man skal også gøre sig klart, at det er meget anderledes, fordi andre ser anderledes på tingene, end man som forsyningsmand typisk gør. Vi er teknikere, som godt kan lide målbare, klare tekniske løsninger. Derfor har man også tidligere foretrukket det firkantede bassin, fordi man meget nemt kunne regne volumenen ud og sikre den mest optimale tekniske løsning. Når man arbejder med dobbeltfunktioner, kommer der flere usikkerhedsmomenter, for hvordan opstuver vandet sig præcist i et mere landskabeligt rum? Man skal derfor være åben for nye input, tage sig tid til dialog og ikke stå så fast på teknikken og de traditionelle optimale løsninger. For kommunerne betyder det nye samarbejde, at de skal opfatte sig selv som dem, der hele tiden scanner byudviklingen i kommu- nen (både kommunalt og privat) for VAND- PLUS-muligheder og er klar til at sætte denne viden i spil i forhold til forsyningsselskaberne. Og det kræver, at kommunen har mulighed for at fremrykke investeringer og behandlingsgange for at kunne matche forsyningernes investeringer og procedurer, der typisk er langt mere fleksible end de kommunale: Kommunerne skal kunne agere hurtigt for ikke at komme på økonomisk bagkant i forhold til forsyningerne, som oftest allerede har afsat økonomiske midler samt en tidsplan i deres planlægning, og derfor har behov for beslutninger omkring projektændringer inden for få måneder, siger Bo Brøndum fra Nordvand, der er projektleder på VANDPLUS-projektet i Gladsaxe. Han foreslår derfor, at kommunerne afsætter en særlig buffer i de kommunale budgetter, som særligt er øremærket klimatilpasning: Hvis kommunerne reelt skal kunne gribe et projekt, når vi som forsyning kommer med et ønske om at gå sammen om VANDPLUS, og hvis vi som forsyning ikke skal miste tid på at samarbejde, kræver det, at de enkelte forvaltninger kan administrere over en økonomi, som de kan bruge på klimatilpasning uden at skulle igennem nye budgetgodkendelser. Derfor ville en økonomisk buffer være et drømmescenarie for os som forsyning og det ville også give et godt drive i kommunen. På samme vis kræver det, at begge parter kan udskyde investeringer, så det bliver muligt at investere samtidigt. Det er kun ved at begge parter på samme tidspunkt kan investere i det samme projekt, at klimatilpasning med merværdi er muligt.

4 6 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet SOLRØD: KILEN Type af sted: Overskudsareal på en ½ ha., beliggende ved Solrød Gymnasium og placeret tæt ved en af Solrøds største etageboliger. demonstrationsværdi: At vise hvordan et typisk overskudsareal kan opgraderes til et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt byrum med fokus på fællesskab, bevægelse og læring. Samarbejdspartnere: Solrød Kommune, Greve Solrød Forsyning og Solrød Gymnasium. Samlet budget: 16 mio. kroner (14 mio. kr. takstfinansieret, 2 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 1 mio. kr. fra VANDPLUS) Rådgivere: Active City Transformation og Rambøll. Illustration: Active City Transformation VIBORG: sønæs Type af sted: Rekreativt område på kanten af byen beliggende mellem Viborg midtby og Søndersø demonstrationsværdi: At vise hvordan klimatilpasning kan kombineres med vandrensning og udvikling af et foranderligt og rekreativt vandlandskab, som skaber nye aktivitetsmuligheder og landskabsoplevelser ved at udnytte vandets synlighed. Samarbejdspartnere: Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S Samlet budget: 22 mio. kr. (13 mio. kr. takstfinansieret og 9 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 4.5 mio. kr. fra VANDPLUS) Rådgivere: Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere samt Orbicon. Del 2: Hvordan udvikles et fælles projekt? Tankegangen bag VANDPLUS er ikke kun udtryk for et paradigmeskifte inden for forsyningsselskabernes arbejde, men inden for byplanlægning generelt. Hvor den klassiske modernistiske planlægning ønskede at separere og undgå konflikter, går vi med VANDPLUS-tankegangen mod en byplanlægning, der fokuserer på, at vi bliver nødt til at tænke funktioner og aktiviteter sammen for at spare penge, spare areal og ikke mindst få sjovere og mere komplekse byer. At bruge arealet to eller flere gange og arbejde med dobbeltfunktioner betyder komplicerede, tekniske projekter, der som sagt omhandler samarbejde på mange fronter. På den korte bane kan det være mere komplekst og besværligt, men på den lange bane giver det langt bedre projekter og stor merværdi for vores samfund, fordi vi gennem dobbeltfunktioner kan få mere for de samme penge. Det nye paradigme giver med andre ord store nye muligheder, men er også en udfordring. Det er noget, som skal læres for den enkelte medarbejder og for de organisationer, som de agerer i. Hvordan får vi det helt nødvendige samarbejde på tværs af traditionelle fag- og organisationsgrænser til at fungere? #3 Skab en fælles vision Illustration: Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere 7 Det er legitimt at have forskellige mål, men afgørende at være bundet sammen af en fælles vision. Da man på Frederiksberg havde lagt sig fast på Lindevangsparken som pro- jektområde, satte hele arbejdsgruppen sig sammen og fremlagde, hvad man hver især forventede at få ud af projektet: På det allerførste møde tog vi en runde med alles individuelle mål og faglige succeskriterier. Man har måske på forhånd en idé om, hvad de andre har som individuelle succeskriterier, men det er vigtigt at få de forskellige interesser og faglige mål sagt højt i et fælles forum og italesat helt præcist. Jeg ved jo godt, at Vej & Park ser på andre ting, end vi gør som forsyning, men hvad er det helt præcist, som er deres fokus? Denne forståelse er vigtig jo mere man ved om hinandens felter, desto større er chancen for, at man kan skabe en fælles vision, forklarer LAR-konsulent Helle Rye Westphall fra Frederiksberg Forsyning, der understreger, at en fælles vision ikke betyder, at man skal opgive sit individuelle mål: Som forsyning er vi jo primært interesseret i at håndtere en vis mængde vand og Vej & Park er interesseret i at skabe et godt miljø i Lindevangsparken men samtidig har vi en fælles vision om et

5 8 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 9 VANDPLUS-projekt og om at skabe klimatilpasning med merværdi. #4 Ét fælles rådgiverteam fra start Det tætte samarbejde fra starten gælder også i høj grad arkitekt og ingeniør, da det æstetiske og tekniske skal have samme autoritet på et VANDPLUS-projekt. Bygherren skal derfor insistere på, at rådgiverne skal arbejde tæt sammen. Et godt råd er at udbyde opgaven samlet, så arkitekt og ingeniør teamer op sammen fra starten. Dermed undgår man en traditionel konstellation med et tæt samarbejde mellem forsyning og ingeniør på den ene side og kommune og arkitekt på den anden side: Sats på det tætte og inspirerende samarbejde fra første blik på stedet. Det har været en klar fordel, at Esben og jeg har været på samme team fra starten det har skabt et for projektet altafgørende ping-pong mellem os som arkitekt og ingeniør, siger landskabsarkitekt Marianne Levinsen, der sammen med Esben Iversen fra Niras har været rådgiver på VANDPLUS-projektet på Frederiksberg. Marianne Levinsen uddyber: Netop i denne sammenhæng, hvor ALT, hvad vi foretager os, skal løse regnvandsproblemer både under og over jorden, har pointen netop været dette tætte og uadskillelige ping-pong-samarbejde, hvor teknik og arkitektoniske problemstillinger bliver en uadskillelig del af hinandens forudsætninger. Også rådgiverne har haft fokus på at skabe en fælles vision med afsæt i den individuelle faglighed: Vi brain-stormede på stedet sammen, men med hver vores input ud fra vores egen faglighed dette er for mig at se meget vigtigt som et udgangspunkt for et godt samarbejde: At begge er dybt engagerede i egen faglighed og samtidig bevidste om forskelligheden i de respektive fag dermed bliver aflæsninger, udmeldinger og vurderinger båret af et tydeligt afsæt i fagområderne. Man kan ikke tegne med den samme pen, men at bidrage til en skabende proces handler for mig meget om at være sig sin faglighed bevidst og dermed få ideerne til at udvikle sig med de forskellige tankesæt som udgangspunkt. #5 Samarbejd på tværs internt i kommunerne Projekter med dobbeltfunktioner vil ofte være mere komplekse og rumme nye løsninger, som gør sagsbehandlingen hos andre myndigheder usikker. Man kan ikke blot regne med, at man kan forudsige resultatet af behandlingen i forhold til eksempelvis miljøhensyn. Det er derfor en god idé, hvis man kan få de ansvarlige inddraget i det nødvendige omfang. Skab en kultur med jævnlige møder og drøftelser på tværs af forvaltninger for at identificere samarbejdsmuligheder. Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann, der er projektleder på VAND- PLUS-projektet i Viborg siger: Vi har haft stor gavn af at definere en faglig referencegruppe i vores organisationsplan, som består at sagsbehandlere fra de forskellige myndighedsområder. Dem har vi løbende holdt møder med i processen op til myndighedsprojektet, til stor tilfredshed for alle. Projektgruppen er løbende blevet mere skarp på, hvad der kræves af tilladelser og dispensationer, og sagsbehandlerne har fået kendskab til projektet og er forberedt på, hvad de skal forholde sig til i projektet. Samarbejdet internt gælder også andre aktører internt i kommunen, der ikke nødvendigvis skal godkende projektet, men kan bidrage med viden og ressourcer. I Viborg har man derfor både nedsat en arbejdsgruppe på tværs af flere forvaltninger og orienteret hele rådhuset fra starten af processen. Projektleder Lotte Kunstmann siger: Det er super vigtigt at inddrage mange interessenter også internt i kommunen fordi denne type af projekter har så mange snitflader. Projektgruppen består at repræsentanter fra flere forvaltninger. Derudover har vi gjort en stor indsats for at informere om projektet via møder og plancher på hele rådhuset. Og i det videre forløb vil projektet afføde nye projektgrupper, der skal iværksætte tiltag inden for formidling, læring, frivillighed, arrangementer/events, idrætsløb m.m. Det vil naturligt inddrage flere parter og medføre, at projektet forankres endnu bredere i kommunen, At sidde sammen mange faggrupper kan kræve en ekstra indsats af projektlederen i forhold til at sende information rundt internt i kommunen. Det brede samarbejde, hvor alle kommunikationskanaler skal være åbne, kan dog betale sig på den lange bane. Det forklarer projektleder Maria Boe-Whitehorn fra VAND- PLUS-projektet på Frederiksberg: Der er mere arbejde i at få samarbejdet til at køre, når man arbejder på tværs fx hvis der skal træffes en hurtig beslutning, så skal alle fra de forskellige forvaltninger ind over. Det er også vigtigt, at dem, som sidder med i arbejdsgruppen er gode til at melde tilbage, orientere og cleare nye beslutninger med deres bagland og kolleger. Det kræver mere af alle, men det er samtidig langt sjovere at samarbejde end at sidde i isolerede bokse. Og det netværk, som er blevet etableret i forbindelse med VANDPLUS kan også overføres til kommende og helt nye projekter. Jeg tror helt sikkert, at det giver en smidigere organisation på sigt. #6 Inddrag eksterne aktører også de skeptiske Som i alle andre sammenhænge, hvor man laver byudvikling og forandrer de fysiske rammer om folks hverdagsliv, er det afgørende at inddrage lokale borgere, erhvervsliv og foreninger med flere. Og det gælder som i alle andre projekter om at huske alle gode råd om inddragelse. I Viborg startede man med at inddele borgerne i forskellige grupper alt efter graden af interesse og involvering i området nær VANDPLUS-projektet. Projektleder fra Viborg Kommune Lotte Kunstmann fortæller: Vi vurderede, at det var vigtigt først og fremmest at sikre en god dialog med naboerne, og dernæst med den eksisterende interessentgruppe. Siden har vi holdt workshops med både inviterede og frivillige borgere og politikere. Vi har også forsøgt at inddrage borgere generelt ved en happening på gågaden, hvor vi informerede om projektet og indhentede kommentarer og idéer. Og endelig har vi holdt et større borgermøde med åben invitation, hvor vi dels informerede om projektet og dels modtog kommentarer. Vi har kun gode erfaringer med at være så åbne om projektet som muligt. Vores frygt for, at naboer og nuværende interessenter ville modsætte sig projektet blev gjort til skamme. Der har selvfølgelig været dele af projektet, som er blevet diskuteret, bearbejdet, og som har medført bekymring blandt nogle af borgerne. Men ved at være åbne i dialogen, justere og vise, at vi har forsøgt at tilgodese ønsker

6 10 VANDPLUS / Sammen om vandet VANDPLUS / Sammen om vandet 11 FREDERIKSBERG: BYENS VAND Type af sted: Klassisk grøn bypark beliggende mellem trafikerede veje i tæt bebyggelse. demonstrationsværdi: At vise hvordan klimatilpasning kan bringe en traditionel bypark up to date og koble by, skole og park sammen med fokus på bl.a. de unge brugergrupper. Samarbejdspartnere: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og Lindevangsskolen. Samlet budget: 16.9 mio. kr. (10.3 mio. kr. takstfinansieret, 6.6 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 3.3 mio. kr. fra VANDPLUS) Rådgivere: Niras og Marianne Levinsen Landskab ApS. Illustration: Marianne Levinsen Landskab Illustration: Bisgaard Landskabsarkitekter GLADSAXE: VAND PÅ SIDELINJEN Type af sted: Stort klassisk idrætsanlæg i forstaden beliggende mellem parcelhusområder og boligblokke. demonstrationsværdi: At vise hvordan afledning og opsamling af regnvand kan kombineres med gentænkning af et klassisk idrætsanlæg. Samarbejdspartnere: Gladsaxe Kommune, Forsyningsafdelingen, Gladsaxe Sportscenter, Ejendomscenteret, BMF, Børne og Kulturforvaltningen, Driftsog Anlægsafdelingen Nordvand A/S. Samlet budget: 26. mio. kr. (20 mio. kr. takstfinansieret og 6 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 3 mio. kr. fra VANDPLUS). Rådgivere: Grontmij og Bisgaard Landskab. og behov i videst muligt omfang, er der kun kommet en konstruktiv dialog ud af det. De åbne møder og arrangementet på gågaden har givet os input fra borgere, som vi ikke ville have haft mulighed for at opspore selv. I inddragelsesprocesser er det også vigtigt at huske de skeptiske. Dette understreger projektleder og byplanlægger Jeppe Erikstrup Møller fra VANDPLUS-projektet i Solrød: Inddrag så tidligt som muligt og vær bevidst om, at følelserne kan tage over. Vi troede, at vi havde en ubetinget god historie, men der er stadig skeptiske borgere. For også at imødekomme nogle af de kritiske, har vi derfor nedsat en ambassadørgruppe med fem repræsentanter fra lejere, ejere og parcelhusejere, der alle er naboer til området. Valget af ambassadører er i høj grad taget af borgerne selv, mens vi som kommune har sat rammen for antallet. Fordelen ved ambassadørgruppen er, at man er sikker på, at budskabet bliver hørt, når man kommunikerer ud og at dem, som man kommunikerer med har et grundigt kendskab til projektet og har fulgt det hele vejen. Det sikrer en kvalificeret og aktiv dialog. Derudover har ambassadørgruppen givet en bedre dialog med nogle af de skeptiske borgere det har gjort dem mindre skeptiske og mange af deres idéer er faktisk også endt med at blive hørt. Man skal have de skeptiske tæt på ikke skubbe dem væk. #7 Sig merværdien højt Det er langt mere kompliceret og besværligt at tænke funktioner sammen, end det er, at placere dem hver for sig. Processen kan være udfordrende og trættende, men energien kan fastholdes, hvis visionen holdes levende og man igen og igen siger højt, at man skaber merværdi ved at kombinere klimatilpasning med nye rekreative værdier. Det kræver en større investering af ressourcer i opstarten, men på sigt kommer det mange gange igen i form af merværdi. Det kan også være værd at huske sig selv og andre på den modsatte fortælling: At alternativet er et teknisk anlæg, som enten er usynligt og indhegnet, og som hverken har rekreativ, social og æstetisk værdi eller er del af en positiv fortælling. At sige merværdien højt kan i særlig grad komme forsyningsselskaberne til gode. Søren B. Hansen fra Greve Solrød Forsyning siger: Normalt har vi som forsyning en mere skjult rolle, hvor vi arbejder med noget teknisk under jorden, som vi ikke rigtig får anerkendelse for. Enten tager folk det for givet, at forsyningen skal virke. Eller også får vi kritik, når fx kloakken ikke virker. Normalt har vi derfor næsten udelukkende en negativ dialog. Dertil kommer og det gør det ikke bedre at det klassiske tekniske anlæg ikke er vedkommende. Det er noget, som er hegnet ind, hvor kun pris og teknik er til diskussion. Med VANDPLUS kommer vi op over jorden, går i dialog og får pludselig ros for vores arbejde. Vi får positiv respons og bliver klappet på ryggen, fordi vi bidrager med noget positivt og synligt. #8 Tænk udover det konkrete projekt skab ringe i vandet Merværdien vedrører ikke kun projektet i sig selv. Det er også vigtigt at tænke det tekniske anlæg sammen med det overordnede planog strateginiveau, så anlægget ikke bliver et enkeltstående projekt, men en strategisk spillebrik:

7 12 VANDPLUS / Sammen om vandet Når man tænker det æstetiske og tekniske sammen, er det samtidig vigtigt at have blik for det overordnede plan- og strateginiveau. Projektet er kun en god handling, hvis det er del af en overordnet strategi. Man skal tænke i helhedsperspektiv og udnytte de strategiske muligheder, som den nye type af anlæg skaber, så de ikke kun bliver projekter, men også strategiske spillebrikker, siger professor i byplanlægning Jens Kvorning om tænkningen bag VANDPLUS og de strategiske muligheder, som investeringerne i dobbeltfunktioner og klimatilpasning giver. I forlængelse heraf peger Kvorning på, at de tekniske anlæg og LAR-elementer kan bruges som strategiske forbindelser mellem områder eller nye strukturer inden for et afgrænset sted: Vandet kan skabe nye forbindelser dette kunne fx styrkes i tidligere industriområder. Det er oplagt at undersøge, hvad disse forbindelser kan på strateginiveau. I Viborg kan man allerede se anslag til, at forsyningsselskabets og kommunens fælles investeringer i klimatilpasning i forbindelse med VANDPLUS-projektet har skabt flere investeringer rundt om projektet og styrket de byudviklingsprojekter, som allerede er i gang i naboområderne til projektet. Projektleder Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune siger: Det er vores klare forventning, at VAND- PLUS-projektet vil påvirke de omkringliggende områder i positiv retning. På den modsatte side af VANDPLUS-projektet og Gl. Århusvej er der planer i gang, der skal give mulighed for opførsel af etagebyggeri. Lokalplanprocessen er imidlertid blevet stoppet inden vedtagelse bl.a. på grund af massive naboprotester i forhold til byggeriets omfang og i forhold til den arkitektonisk kvalitet, der stilles til byggeriet. Processen forventes nu at blive genoptaget med et nyt forslag, der forventes at have et større fokus på den arkitektoniske kvalitet, og det er bl.a. med baggrund i sønæs-projektet. Også de eksisterende boliger i området forventes at kunne få et løft i grundværdien som afsmitning af projektet. HVAD ER VANDPLUS? VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen har de uddelt 12 mio. kroner til i alt fire demonstrationsprojekter, der skal vise, at det er muligt at skabe klimatilpasning med merværdi ved at koble klimatilpasning med byudvikling. De fire udvalgte VANDPLUS-projekter ligger i Viborg, Gladsaxe, Solrød og Frederiksberg. Alle fire projekter realiseres i løbet af 2014.

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS. - gentager succesen. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum?

GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS. - gentager succesen. Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? GRATIS KONFERENCE I AARHUS D. 8. JANUAR 2014 VANDPLUS - gentager succesen Hvordan kan skybrud skabe bedre byrum? 1 GRATIS KONFERENCE 8. JANUAR 2014 VANDPLUS-VÆRDIERNE VANDPLUS-VÆRDIERNE viser tankerne

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Netværkstur til Viborg

Netværkstur til Viborg Netværkstur til Viborg Byens Netværk 10.06.15 Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Byens Netværk tager på netværkstur til Viborg, en af Danmarks smukke, gamle byer, hvor vi bl.a. besøger Viborg Rådhus,

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Præsentation af 19K Oversigt over kuber

Præsentation af 19K Oversigt over kuber Præsentation af 19K Oversigt over kuber Marina Bergen Jensen Skov & Landskab, KU-LIFE Rørcenterdagene 2009 19K afslutter Generisk Fase Dias 1 www.19k.dk Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Det blå-grønne kulturstrøg i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Stephen Willacy E-mail: stw@aarhus.dk Telefon: 89402600/60157941

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel!

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel! Middelfart KOMMUNE - En kommune i vækst FAKTA: Den fynske del af Trekantområdet Kendt for: - God infrastruktur - Klima- og erhvervsvenlighed - Kilometervis af kystnær natur - Central placering i DK 157

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 81 Århus C Tlf. 894 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. april via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.:

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere