Roger Brieschs tiltrædelsestale efter valget som formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Transkript

1 Roger Brieschs tiltrædelsestale efter valget som formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Bruxelles, den 24. oktober 2002 Kære kolleger, allerførst tak for den tillid, De har vist mig. Jeg skal forsøge at leve op til Deres forventninger i løbet af de kommende to år. Jeg ved det: min opgave bliver ikke let. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg befinder sig akkurat som hele den internationale kontekst, i hvilken udvalget skal varetage sit hverv i en kraftig omstillingsproces. Den Europæiske Union er under forvandling: den udvider sig geografisk og konsoliderer sit politiske og institutionelle system, der danner rammen om løsningen af EØSU's opgaver. Forventningerne hos de kvinder og mænd, hvis interesser vi arbejder på at fremme, ændrer sig i takt med den gradvise udvidelse af vores overstatslige Fællesskab, som naturligvis fortsat vil være en Union af stater, men som også skridt for skridt forvandles til en borgernes Union. De har utvivlsomt forståelse for, at jeg ikke allerede i dag kan præsentere Dem for et detaljeret arbejdsprogram for de kommende to år. Efter at have foretaget de nødvendige drøftelser med det nye formandskab, som allerede er indledt, og efter høring af generalsekretæren og hans medarbejdere inden for de forskellige ressortområder vil jeg på den kommende plenarforsamling i december forlægge Dem arbejdsprogrammet for mandatperioden i form af et notat. Men allerede her og nu kan jeg forsikre Dem om, at jeg vil bestræbe mig på at videreføre arbejdet helt i samme ånd som mine forgængere Göke Frerichs, Béatrice Rangoni-Machiavelli og Tom Jenkins. DEN POLITISKE KONTEKST Over de næste to år vil EU's interne politik hovedsagelig være præget af: arbejdet i konventet og resultaterne heraf samt den regeringskonference, som efterfølgende skal finde sted i andet halvår af 2003, og under hvilken der skal træffes afgørelse om det forfatningsudkast, konventet når frem til, samt opstilles en ny traktat; forberedelsen af de nye medlemsstaters tiltrædelse i det kommende år og den endelige tiltrædelse i 2004; vi må tage imod disse lande med åbne arme, med varme og med generøsitet:

2 - 2 - grænser er historiens sår. Den Europæiske Union har skabt fred og fremskridt. Den står i dag som garant for et værdigt liv, arbejde, sikkerhed og solidaritet; valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 og nedsættelsen af en ny Kommission i efteråret Til disse begivenheder og terminer, som (til udgangen af dette år) falder under Danmarks formandskab, og dernæst i 2003 under Grækenlands og Irlands og i 2004 under Irlands og Hollands formandskab, kan føjes følgende: den fortsatte debat om den økonomiske politiks og socialpolitikkens indhold og metoder samt om udviklingen af den europæiske sociale model inden for globaliseringens rammer; bestræbelserne på at formulere en egnet strategi, som kan sikre en bæredygtig udvikling under hensyntagen til de sociale, økonomiske, miljømæssige og finansielle aspekter; de fortsat stramme budgetkrav og uenigheden om finansieringen af EU's politikker; bestræbelserne på at tilvejebringe en ny konsensus om EU's rolle i verden, dens bidrag til udviklingen af vore nabolande i Middelhavsområdet og landene i Afrika og Asien samt dens forhold til landene i Latinamerika og USA. Halvdelen af verdens befolkning må i dag klare sig for mindre end 2 euro om dagen. Elleve millioner børn under 5 år dør hvert år af sygdomme, som kunne være undgået. Mere end en milliard mennesker har ikke adgang til drikkevand, og denne kløft bliver stadig større. Bekæmpelsen af terrorisme er også ensbetydende med at mindske uligheder og skabe demokrati og frihed. Vi må se fremtidens udviklinger og forandringer i øjnene. Om ti år vil 60% af verdens befolkning leve i Asien, og Kina, Indien, Brasilien og USA vil fremstå som vækstmotorerne med alt hvad dette indebærer af kursændringer og investeringer medmindre Europa har held med at finde og indtage sin rette plads i denne kontekst og ud fra disse perspektiver. DEN EUROPÆISKE SAMFUNDSMODEL OG UDVALGETS ROLLE I denne tid bliver der også truffet principielle afgørelser om EU's fremtidige form og om de enkelte EU-institutioners placering i den samlede politiske struktur. I den forbindelse må og skal udvalgets rolle cementeres, og udvalget må anerkendes som institutionelt forum for høring, repræsentation og information samt som et talerør, som sætter repræsentanterne for det organiserede civilsamfund (på det økonomiske, sociale og civile område) i stand til at fremstå som en fast bestanddel af den politiske beslutningsproces på fællesskabsplan.

3 - 3 - Jeg er fuldt på det rene med, at det også ja, endda navnlig er resultaterne på dette område, som bliver afgørende for, om min formandsperiode vil blive positivt bedømt. På den baggrund er det af central betydning, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg selv formulerer sine interesser i relation til sin status, sin opgave og sin rolle, sit mandat og sit hverv, sine rettigheder og sine instrumenter, og at det resolut går i brechen for disse interesser. Udvalget må med andre ord insistere på sin institutionelle position over for EU's lovgivende og udøvende institutioner. Den grundlæggende strategi fra de forgangne mandatperioder må derfor videreføres, samtidig med at nyskabende ideer bringes på banen. Hvis videreudviklingen af Den Europæiske Union skal tjene borgernes interesser bør den efter min mening hvile på følgende idealer og værdier: fred, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, solidaritet og subsidiaritet, retfærdighed og samhørighed, en social markedsøkonomi samt iagttagelse af statens og de økonomiske og sociale aktørers respektive roller. Økonomisk og social samhørighed er et centralt element i skabelsen af en europæisk identitet, først og fremmest hvad angår den betydelige indsats, der vil være nødvendig for at integrere tiltrædelseslandene. Dette kræver en tilstrækkelig omfordeling af ressourcer, som imidlertid ikke må udvikle sig til en endeløs studehandel mellem medlemsstaterne. Disse forskellige faktorer udgør tilsammen det, som med rette kan kaldes en europæisk social model. Denne model er forankret i EU-traktaten i form af generelle mål, herunder navnlig fremme af høj beskæftigelse og en bæredygtig udvikling via styrkelse af den sociale dialog, som i første række varetages af arbejdsmarkedets parter. Vore landes historie viser, at skabelsen af sociale modeller kun delvis skyldes lovgivning og offentlige myndigheders indsats. Arbejdsmarkedsparternes indsats og forbindelserne mellem og med civilsamfundets organisationer spiller en meget større rolle. Deres kreativitet, villighed til at indgå kompromiser og evne til at påvirke samfundet må i tilsvarende grad kunne komme til udtryk på EU-plan. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er i kraft af stor bredde og diversitet i sin sammensætning og virksomhed et vigtigt element i den europæiske samfundsmodel. Udvalget fremmer dialogen mellem de forskellige aktører i samfundet dels ved at tage hensyn til den almindelige borgers bekymringer og ønsker i sine udtalelser og dels gennem sit arbejde på alle niveauer og i alle medlemsstater. Udvalgets legitimitet er sikret i kraft af, at alle dets medlemmer, som er udvalgt på grundlag af deres særlige erfaring og kompetence, optræder som talsmænd for repræsentative organisationer eller fagkategorier i medlemsstaterne med henblik på at spille en konstruktiv rolle i opinionsdannelsen på

4 - 4 - EU-plan. Udvalgets merværdi ligger i at sikre, at alle civilsamfundets aktører, herunder også organisationer, der ikke er arbejdsmarkedsparter, inddrages i denne proces. Udvalget er derfor som repræsentant for det organiserede civilsamfund det logiske forum for "den civile dialog", da det ud over arbejdsgiverforeninger og fagforeninger også omfatter organisationer, som repræsenterer en lang række sociale, økonomiske og kulturelle interesser samt borgerinteresser. Der må åbnes nye partnerskabsperspektiver og skabes nye synergieffekter, så styrkeforholdet over for EU-myndighederne forbedres og vi kan påvirke dem mere effektivt. Også udvalgets evne til at øve indflydelse på regeringer og internationale organisationer må styrkes. I den forbindelse er det efter min opfattelse meget vigtigt, at den rolle, vi har som bro mellem EU og de civilsamfundsorganisationer, som vi som De, mine damer og herrer repræsenterer, udnyttes bedre. På plenarforsamlingen i december vil jeg forelægge Dem nogle forslag i den retning. Kort sagt må vi udnytte vores styrke bedre! DET EUROPÆISKE KONVENT Sådan ser den profil altså ud, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg må forsvare på Det Europæiske Konvent, hvor vi er repræsenteret med tre medlemmer som aktive observatører og med tre suppleanter. Konventets beslutninger og fastlæggelsen af dets arbejdsmetoder har hidtil været forbeholdt en lille kreds af "insidere", men det vil være rimeligt at forvente, at den igangværende debat om Unionens fremtid vil bidrage til at oprette en bred base for udbredelse af informationer om Den Europæiske Union. Ud over det igangværende arbejde med EU's kompetencer, en hensigtsmæssig gennemførelse af subsidiaritetsprincippet, bedre beslutningsstrukturer på det økonomiske og sociale område, status som juridisk person m.m. bør det også præciseres og bekræftes, hvilket Europa, vi ønsker. Jeg går ind for en forfatningstraktat, eller kort og godt en forfatning, som sikrer et kvalitativt spring fremad hvad angår Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet, og jeg plæderer for en føderal organisering af EU's institutionelle apparat. Jeg går ind for et styrket EU, som er i stand til at træffe beslutninger og indtage klare standpunkter, hvilket indebærer en udvidelse af mulighederne for beslutningstagning med kvalificeret flertal. Jeg går ind for beslutningsstrukturer på det økonomiske og sociale område ledsaget af en forenkling af reguleringen.

5 - 5 - Jeg går ind for, at EU skal spille en fremtrædende og stærkere rolle på internationalt plan til sikring af fred, frihed og demokrati samt overholdelse af menneskerettighederne via etablering af en ny økonomisk orden, hvis mål er at bekæmpe nød og fattigdom. På den baggrund er det af allerstørste betydning for os, at charteret om grundlæggende rettigheder indskrives i den nye forfatning. Et sådant skridt er særlig nødvendigt i betragtning af, at disse rettigheder er en fast bestanddel af den europæiske identitet. Konventet skal føre til en institutionel struktur, som er kendetegnet ved en velfunderet demokratisk legitimitet, og hvis beføjelser og kompetencer er klart og præcist defineret. Denne arkitektur må være i stand til at sikre overholdelse af disse rettigheder, hvilket forudsætter en konkurrencedygtig økonomi, et harmonisk samfund og borgernes aktive deltagelse i det offentlige liv. EN DEMOKRATISK OG FØDERAL UNION De europæiske lande bekender sig alle til de fundamentale værdier, der allerede er nedfældet i charteret og inden længe bliver det i Unionens forfatning. Samtidig har landene hver deres traditioner og indbyrdes forskellige kulturelle og historiske forhold. Men netop denne mangfoldighed er Europas rigdom. Derfor har Unionen pligt til at bevare den og til at sørge for, at reformen af institutionerne ikke hindrer, at medlemsstaternes traditioner, egenart og indbyrdes forskellige kulturer opretholdes. Fællesskabsmetoden, der sikrer en balance mellem kulturel mangfoldighed og politisk enhed og lader den europæiske samfundsmodel udfolde sig, skal fortsat danne grundlag for EU's fremtidige institutionelle struktur. Erfaringen har lært os, at der altid nås tilfredsstillende resultater, når fællesskabsmetoden anvendes. Derimod er vi regelmæssigt blevet skuffede over de middelmådige og ineffektive resultater, der er opnået, når metoden var regeringssamarbejde. Unionens interesse er jo hverken summen af medlemsstaternes interesser eller den laveste fællesnævner mellem dem. Den kan derfor ikke defineres i en forhandling, hvor hver deltager har ret til at nedlægge veto. Jeg er overbevist om, at de påtrængende praktiske og politiske problemer kun kan løses tilfredsstillende i en demokratisk og føderal struktur, som samtidig giver unionsborgerskabet mening. For kun en demokratisk og føderal struktur, hvor dialog, deltagelse og solidaritet fastholdes som principper, kan bringe til udtryk, hvad Den Europæiske Union fundamentalt set er: en stadig bestræbelse for at sikre enhed i mangfoldigheden. På den baggrund indbyder jeg Dem til sammen med mig at arbejde for at sikre EØSU en stærkere position i debatten om alle aspekter af EU's fremtid. Hvad jeg i første række tænker på, er

6 - 6 - bevarelse og udvikling af den europæiske sociale model eller den europæiske samfundsmodel, civilsamfundets og dets organisationers inddragelse i den offentlige meningsdannelsesproces i lovgivningen og dens gennemførelse og i diverse beslutninger, dvs. i styringsprocessen og i den civile og den sociale dialog. På plenarforsamlingen i september, den sidste inden nybeskikkelsen, vedtog EØSU en resolution, hvori vi fastlagde vor holdning til disse spørgsmål. Nu skal vi finde frem til en mere præcis beskrivelse af EØSU's position og opgaver inden for den fremtidige Unions nye institutionelle struktur, og derefter skal vi forelægge konkrete forslag og argumentere for dem.

7 - 7 - ANDRE OPGAVER Samtidig skal vi udfylde vor rolle som rådgivende organ for de store institutioner (Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen) bedst muligt og dermed styrke vor position over for disse institutioner, koncentrere vore aktiviteter uden at tabe nye fremtidige opgaver af syne om de områder, hvor vi kan få størst udbytte af vor indsats. Derfor skal vi formulere klare prioriteringer og holde os til dem, styrke EØSU's repræsentativitet og troværdighed som institutionel repræsentant for civilsamfundet og for organisationer uden for dets medlemmers kreds ved at gennemføre de allerede trufne beslutninger, så udvalget åbnes yderligere, udvikle en aktiv og systematisk kommunikations- og informationspolitik, så vort arbejde i højere grad kommer til offentlighedens kendskab og fremkalder reaktioner, sørge for, at de kommende medlemmer (og tjenestemænd) fra de nye medlemslande får en god modtagelse hos os. Det arbejder vi allerede på, yderligere udbygge udvalgets interne ressourcer og strukturer og forbedre medlemmernes mandatvilkår. Som allerede nævnt vil jeg i december forelægge et arbejdsprogram, som beskriver alle disse veje, som jeg ser gerne ser udvalget betræde, for at det stadig bedre kan løse sine opgaver og leve op til sit ansvar. Det forudsætter naturligvis, at det formandskab, De netop har betroet ledelsen, arbejder dynamisk, engageret, gennemsigtigt og kollegialt. Jeg glæder mig til samarbejdet med de to næstformænd. Naturligvis vil jeg lægge stor vægt på samarbejde og vedvarende dialog med formændene for de tre grupper, der repræsenterer EØSU's "tredelte sjæl". De har ansvaret for, at forberede arbejdet i vor institutions forskellige organer. I kraft af deres arbejdes og deres bidrags kvalitet er de med til at sikre EØSU's udvikling og indflydelse. Vi skal gennemføre vore mål i almenhedens tjeneste, og vi skal huske på, at der er folk, der sætter deres håb til os, og sørge for, at håbet bliver til virkelighed.

8 - 8 - Vi skal være bro og bindeled, og vi skal konkret, troværdigt og følsomt, med hjerte og lidenskab, bringe forventninger og bestræbelser til udtryk. Kort sagt: vi skal give indholdet skikkelse, mening og sjæl. Tillad mig at slutte med to citater af Victor Hugo: "Det værste, der kan hænde én, er at eksistere uden at leve". "Jeg mener, hvad jeg siger, og jeg gør, hvad jeg skal". Dette er det credo, hvormed jeg giver mig i kast med vort fælles arbejde.