Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Transkript

1 Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d

2 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen Proces alá Odder Formålet med oplægget I bliver hovedpersonerne Påvirkningsarbejdet/ forhandlingerne De faglige dilemmaer og udfordringer

3 Hvad er status efter vedtagelse af B14? De fleste kommuner har: vedtaget et rammebudget ikke sparet på området (netto) 1/4 af kommunerne har endnu ikke taget stilling til forældrebetalingen anvendt KLs forudsætninger vedr. 50/50 og lærernes UV-tid nedsat arbejdsgrupper som arbejde videre med implementeringen Afventet de nye arbejdstidsregler..dog store forskelle på kommunerne Kr.

4 Typiske problemer i kommunerne efter budget 14 fjerner pædagogtimer i indskolingen konvertering - nye lærerstillinger og nedlæggelse af pædagogstillinger for stor besparelse på SFO UU-timer til fagtimer kun afsat penge svarende til nuværende nettobudget

5 Typiske problemer fortsat Klubberne opgaver i den nye skole? Forudsat fald i dækningsgrad pædagogfaglig ledelse i skolens ledelsesteam pædagogressourcer på specialområdet ved udvidet UV Omkostning for pædagogtime vs. lærertime

6 Hvor skal problemerne løses? Forskellige muligheder for kommunale rammer og principper i de forskellige kommuner Giver forskellige vilkår og muligheder for at løse forhandlings- og ledelsesopgaven på skolen Men uanset rammer vil bl.a. flg. skulle varetages: Pædagogernes opgaver (og ressourcer hertil) Herunder lærer eller pædagog-tid Pædagogernes arbejdstilrettelæggelse Pædagogers og lederes egen positionering BRUG CENTRALE OG KOMMUNALE RAMMER TIL STØTTE FOR ARBEJDET..

7 Rammer for forhandlings/arbejdsopgaver i skolen FS-loven Pædagoger får adgang til: Understøttende undervisning (UU) (alene) Undervise i klasse (alene) Understøtte faglig undervisning (sammen) Andre opgaver (eks. klasseledelse) Partnerskabsaftaler klubber Kompetenceudvikling 16a : Understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

8 Rammer for forhandl./arbejdsopgaver i skolen FS-loven 2 lovforslaget En længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og varierede undervisningsformer. Faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet UVM s høringsnotat: --det er hensigten med lovforslaget, at fritidspædagogiske aktiviteter skal drages ind i skolen, hvorved de bedre kan tjene som inspirationen for og nyttiggøres i forhold til undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner.

9 Rammer for forhandlings/arbejdsopgaver i skolen OK & arbejdstidsaftalen 2014 Skolepædagoger skal bidrage til at understøtte, at folkeskolereformen lykkes, og at skolefritidsordningen fortsat er et fritidstilbud af høj kvalitet. Det er vigtigt, at pædagoger har en aktiv rolle i folkeskolen og bidrager til elevernes alsidige udvikling og trivsel og derved også understøtter elevernes læring i et ligeværdigt samarbejde med lærerne. Med de ændrede arbejdstidsregler har parterne taget ansvar for at sikre, at pædagoger kan have en aktiv rolle i folkeskolen. Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen INFO-møderne med KL og BUPL i jan-febr

10 Rammer for forhandlings/arbejdsopgaver i skolen OK & arbejdstidsaftalen : Pædagoger i Folkeskolen kan bl.a. varetage: Understøttende undervisning Assisterende funktioner i forhold til undervisningen Opsyn med eleverne i pauser, beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid, og af elever i fri- og mellemtimer og frikvarterer Løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, hvor pædagogen er tilknyttet Pædagogiske arbejdsopgaver uden for den egentlige undervisning ved specialklasser og specialskoler Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner over for elever Specialpædagogisk bistand til småbørn 10

11 Rammer for forhandlings/arbejdsopgaver i skolen - KL KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen giver den kommunale skolepolitik et eftersyn KL-pjece - En ny folkeskole Overlades ikke til den enkelte skole alene at realisere reformerne. ---Men de har også vist, at det for ofte kun bliver mindre justeringer af det eksisterende, hvis skolerne lades alene med omstillingsopgaven Fastsæt mål og budgetrammer, hvor fælles principper giver mening! Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om fordelingen mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. drøfte anvendelsen af og sætte mål og rammer for den understøttende undervisning, ---- træffe beslutning om personalefordelingen i den understøttende undervisning. 50/50% fordeling kun budgetforudsætning! KL pjece - Understøttende undervisning

12 Folkeskolens kompetencefordeling Kommunalbestyrelsen 40 Skolebestyrelsen 44. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om antallet af skoler og skolernes klassetrin elevernes placering i klasser specialundervisning mv. skolefritidsordning Skolebestyrelsens sammensætning Undervisningens organisering undervisningens organisering Antallet af skoledage /skoledagens længde elevernes undervisningstimetal på hvert rammer for klassedannelsen klassetrin elevernes undervisningstimetal skoledagens længde Samarbejde med foreningsliv mv. Understøttende undervisning Holddannelse Samarbejde med foreninger mv. fællesarrangementer, lejrskoleophold, m.v. godkender skolernes læseplaner godkender undervisningsmidler mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Bevillinger til skolevæsenet og de enkelte skoler. Beslutninger om ansættelse af ledere og undervisere administrativ og pædagogisk ledelse af skolen principper for skolefritidsordningens virksomhed. godkender skolens budget. indstiller ansættelse af ledere og undervisere Principper om arbejdets fordeling mellem lærerne, Skolens leder forslag til skolens læseplaner, forslag til principper for skolens virksomhed

13 Skolens lederopgaver indenfor fastsatte mål, rammer, principper Administrativ og pædagogisk ledelse af skolen undervisningens kvalitet Formål og mål Undervisningsmetoder - Trivsel, sammenhæng og udfordringer mv. Fagene og emner Undervisningens organisering og tilrettelæggelse fastsætte antallet af timer til fag indenfor minimumstimerne Klasse- og holddannelse Beslutter omstændigheder om skolens samarbejder eller partnerskaber. Konkrete beslutninger vedr. skolens elever. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand undervisning på musikskole, idrætsklub, eller ungdomsskolen i fag Leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte Beslutte at ansatte udenfor skolen kan varetage undervisningsopgaver Fastsætte organisering og ansvaret for klasselærerfunktion.

14 Rammer forhandl./arbejdsopgaver i skolen - kommunerne Kommunens skolepolitiske mål og rammer Fælles principper eller decentralisering Eks.vis ledelsesprincipper SFO vejledning: Det henstilles at der delegeres mest muligt kompetence vedrørende skolefritidsordningen til dennes daglige leder FS-loven: KB kan beslutte at SFO-leder kan deltage i skolebestyrelsens møder Eks. Randers kommunes Pædagogfaglig ledelsesmodel Budget-og styringsforhold Én økonomisk ramme pr. skole (SFO)? Evt. puljer og grad af decentralt ledelsesrum For skolelederen? SFO-lederen?

15 Opgaven for BUPL på det kommunale niveau Rammer/principper/aftaler for opgaver, budget mv. Så TR og ledelse sikres fælles og gode redskaber ved den decentrale udmøntning / Alternativt via Skoleaftaler Frihedsgrader på skolen alá lønsumsstyringsmodeller Evt. rammer forhandlet med BUPL? DLF?FOA? Budgetforudsætning på 100% pædagoger? Så kan varetage alle nye funktioner i Folkeskolen Særskilt SFO/Skolebudget? Sikring af minimum pædagogandel til UU-timer? Eks. min. x % på skolen og uden max. Udfra budgetfordeling på 50/50% lærere/pædagoger Evt. ledelsesteam og kompetencebeskrivelser TR-vilkår Rammer for arbejdstiden (afsæt for andre aftaler)

16 Opgaven på skoleniveau 1 Masser af faglige udfordringer til forhandling på skolerne fremover. Men først max. påvirkning af de andre interessenter på skolerne (lærere, skoleledere). Brug de faglige argumenter fra lov, arbejdstidsaftale mm Indgå i arbejdsgrupper (ledelse og TR) Det starter i ledelsesteamet eksemplets magt Positionér dig i ledelsesteam og TR-kollegiet. Hvor ingen TR? Pædagogfaglig leder? Find mulige fælles mål med lærergruppen Klubberne må særligt byde sig til Ressourcesikring og partnerskabsaftale

17 Opgaven på skoleniveau 2 Eksempler på forhandlingstemaer: (forår 2014) Pædagogopgaver i UU og skolen i øvrigt Udmøntning af rammebudget på SFO/skole og lærer/pæd. Sikring af fuldtidsstillinger til pædagogerne SFO-leders særlige ansvar o.f. pædagogers opgaver i FS Partnerskab og samarbejde med klubber og evt fritidshjem Håndtering af ledelsessamarbejdet Økonomisk råderum og lønforhandlinger Indflydelsesproces og principper for arbejdstiden eks, Udgangspunkt på skolen og evt. timerammer Samarbejde m. lærerne og andre pædagoger Planlægning-udvikling-evaluering Håndtag til opgaver i FS samt styrket pædagogledelse

18 Om medarbejderindflydelsen Folkeskoleloven 45 Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. MED-aftalen informere om, drøfte og fastlægge retningslinjer for tilrettelæggelse alle forhold af betydning for arbejds-, personale-,samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, Trivselsaftale. Redegøre for sammenhængen mellem opgaver og ressourcer Nye arbejdstidsaftale? Mål, rammer og prioritering i dialog og samarbejde med de ansatte Drøfte principper om arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver, Samarbejd, opgaver ifm. undervisning, mødevirksomhed, akkorder. TR-reglerne Bl.a. arbejdstidsreglernes 12 og indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og ændringer heri.

19 Meningsfulde forhandlinger og samarbejder fremover Mange forskellige parter på skolen Skoleleder/SFO-leder/ledelses-team internt Ledelse vs. Medarbejdere (lighed m. lærerne) Lærergruppen og lærer-tr (+ evt. medhjælper-tr) Anerkend forskellige roller og interesser Find gerne de fælles interesser Klare etiske spilleregler Åbenhed-synlighed-tydelighed-ligeværd Klare procedurer for indflydelse MED-systemet (lærer vs. Pædagogindflydelse) Forvaltningsmæssig dedikation og støtte Pædagog-ledere & TR skal geares til opgaven

20 .til slut endnu en historie fra Jylland Hvad var det, der virkede i Randers? Det gælder også din kommune God fornøjelse!