SSP Årsrapport Udarbejdet af : SSP og Ungnorddjurs : 1. februar 2013

Transkript

1 SSP Årsrapport 2012 Udarbejdet af : SSP og Ungnorddjurs Dato : 1. februar 2013

2 2 SSP Årsrapport 2012

3 1. Indhold 1. Indhold Indledning Lokalrådet: SSP udvalgene: SSP koordinatorens arbejde: Ungdomskonsulenternes arbejde: Forebyggelsestiltag: Kriminalitet: Misbrug: Forebyggelsesplan: Andre forebyggende indsatser i Ungnorddjurs klasses undersøgelse Konklusion og perspektivering Links...23 SSP Årsrapport

4 2. Indledning: SSP står for samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. SSP er et lokalt samarbejde med det formål at styrke udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. Herunder at forebygge problemer generelt samt at arbejde specifikt i forhold til forebyggelse af, at børn og unge udvikler kriminel og misbrugende adfærd med deraf følgende mistrivsel. I Norddjurs Kommune er SSP forankret i Ungnorddjurs. Ungnorddjurs har koordinatorrollen i forhold til at sikre forebyggelse på alle niveauer igennem et tæt samarbejde med alle øvrige interessenter. Se mere på Kriminalitets- og misbrugsforebyggelse må forstås i en bred og kompleks sammenhæng. Overordnet handler det om, at børn og unge får et godt liv ved, at de voksne omkring dem samarbejder og styrker barnets/den unges positive udvikling gennem forskellige trivselsfremmende tiltag for at forebygge et liv med kriminalitet og misbrug. Ét af principperne i SSP-samarbejdet er derfor, at understrege det fælles ansvar for, at børn og unge rustes til at fravælge kriminel adfærd og misbrug samt modstå nederlag og fristelser, som kan presse dem til kriminalitet og misbrug, samt at de unge efter evne inddrages i et medansvar for deres eget og andres gode liv. Langt de fleste børn og unge klarer sig godt og møder de udfordringer, som tiden og samfundet stiller dem overfor. De børn og unge, som vælger kriminalitet eller misbrug, er ofte børn eller unge, som ikke er i stand til at tage et medansvar for deres eget liv og egen udvikling. Deres opvækst kan af forskellige årsager være præget af svigt og svag voksenkontakt, manglende suc- ces og lav selvfølelse m.v. Disse børn og unge føler sig ofte udstødte og reagerer f.eks. med afvigende adfærd enten med udadreagerende kriminalitet eller indadvendt selvdestruktion i form af misbrug. Målet med SSP-samarbejdet er at forebygge risikoadfærd og risikovillighed generelt og at arbejde forebyggende i forhold til at modvirke, at børn og unge udvikler mistrivsel som konsekvens af kriminel og misbrugende adfærd samt styrke udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. SSP-arbejdet i Norddjurs Kommune retter sig primært mod børn, unge og forældre som målgrupper, og er afgrænset til at omfatte det kriminalpræventive og misbrugsforebyggende arbejde omkring børn og unge. Der vil dog også forekomme SSP-arbejde omkring andre former for risikoadfærd blandt børn og unge, som kan få direkte eller indirekte indflydelse på deres trivsel. SSP-samarbejdet skal medvirke til at sikre størst mulig sammenhæng og koordination af de forebyggende tiltag og initiativer i Norddjurs Kommune rettet mod målgrupperne og skal være krumtappen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i kommunen, og bestå af de personer, som har den nødvendige viden og kendskab til de tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsmuligheder, samt et grundlæggende kendskab til lokalområdet - og ikke mindst børn og unge. I Norddjurs Kommune har vi valgt at have en målsætning om bedst mulig trivsel blandt vore børn og unge. Dette uanset om børnene aldrig har lavet kriminalitet, eller hvis de er taget flere gange af politiet. 4 SSP Årsrapport 2012

5 I Norddjurs Kommune er vi opmærksomme på de faktorer, der beskytter eller øger risikoen for at børn og unge bliver kriminelle. Socialstyrelsen har med baggrund i SFI s forskning lavet et redskab, der skal afdække beskyttelses- og risikofaktorer for, at børn udvikler kriminel adfærd. En af konklusionerne her i er, at skal der sættes målrettet ind overfor børn og unge, som er i risiko for at havne i kriminalitet, skal de identificeres, så tidligt som muligt. Det er afgørende, at der på et så tidligt tidspunkt som muligt er viden om, hvilke risikofaktorer, der skal arbejdes med for at det konkrete barn ikke udvikler kriminel adfærd. Dette redskab samt viden om den nye forskning vil vi i SSP samarbejdet bruge aktivt fremover. Se mere på: www. socialstyrelsen.dk I Norddjurs Kommune har vi valgt at opdele SSP indsatsen i 3 niveauer: Den generelle/forebyggende indsats: Den generelle forebyggelse består af en bred indsats over for børn og unge i kommunen, også selvom disse ikke viser tegn på kriminel adfærd. Formålet med indsatsen er bl.a. gennem holdningsdannelse og fælles målrettede kampagner at være med til at forebygge, at nogle børn og unge senere begår kriminalitet. Eksempler herpå er ungdomskonsulenternes deltagelse i dialogmøder med unge og forældre på fælles forældremøder om aktuelle emner som for eksempel alkohol, fester og hjemkomsttidspunkter. Den specifikke/foregribende indsats: Den specifikke forebyggelse er en mere målrettet indsats overfor børn og unge, der er i risiko for at begå kriminalitet. Fokus er her på børn og unge, der enten har været på kant med loven, eller er i en sårbar eller udsat position. Eksempler herpå er et meget tæt samarbejde mellem AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) lærerne på skolerne og ungdomsuddannelserne, ungdomskonsulenterne og socialrådgiverne fra myndighedsafdelingen. Indsatsen er kendetegnet ved, at der er mulighed for en hurtig og koordineret indsats. Den individorienterede/indgribende indsats: Den individorienterede forebyggelse er rettet mod den lille gruppe af børn og unge, der allerede har udviklet en kriminel adfærd. Indsatsen er målrettet det enkelte individ, og skal forebygge, at barnet/den unge begår ny kriminalitet. Eksempler herpå er, at der i de afhøringer, der finder sted af barnet eller den unge, altid deltager en ungdomskonsulent og eventuelt forældrene. Umiddelbart herefter inddrages myndighedsafdelingen i det videre arbejde, med henblik på en afklaring af hvilken foranstaltning, der eventuelt skal iværksættes. I forhold til den generelle indsats, har Det kriminalpræventive råd, DKR, udarbejdet en ny forebyggelsesmodel, hvor begrebet opbygning fremstår. Opbygning er defineret som at skabe gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. Se mere på: SSP Årsrapport

6 3. Lokalrådet: Her er der afholdt 4 møder i Handleplan: Lokalrådet har udarbejdet en ny handleplan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Tryghed i nattelivet Personfarlig kriminalitet (vold og vold i parog familieforhold) Indbrud i privat beboelse, sommerhuse og virksomheder Organiseret kriminalitet (bander og utilpassede unge) Færdsel, herunder knallertkørsel til ulempe. Social pejling Forebyggelsesplan SSP hjemmeside Konflikthåndtering og mægling Lokalrådet er i løbet af 2012 blevet orienteret om, hvad der tales om og besluttes på kredsrådsmøderne. Dette bl.a. fordi SSP-koordinatoren har været med på flere kredsrådsmøder, men også fordi der nu formelt sendes info og referater imellem de to mødefora. Dette til stor gavn for begge råd. Kredsrådet er et råd bestående af politidirektøren i Østjyllands Politi og de 7 borgmestre i Østjylland, samt en repræsentant mere fra hver kommune. 6 SSP Årsrapport 2012

7 4. SSP udvalgene: SSP grupperne: Der har været afholdt 2 møder i hver gruppe, samt to temadage. Dette til stor tilfredshed blandt deltagerne. Det er på grupperne at de mere lokale indsatser bliver planlagt. SSP+: Blev startet op i I 2012 har der været holdt et enkelt møde. En lille ad hoc gruppe har arbejdet med en analyse af de unge årige, der sigtes af politiet. Analysen viser, at der kun skal mindre ændringerne til, for at vi kan hjælpe en del af dem. Det vil bl.a. være et formelt samarbejde alle aktører imellem, så de unge kan få af vide, at vi snakker sammen. Dog falder % af de unge helt udenfor. De er ikke i job, ikke under uddannelse og er generelt ude på kanten. Disse unge vil nok kun kunne hjælpes med en opsøgende indsats, lidt som den indsats ungdomskonsulenterne laver for de unge under 18 år. Mini SSP: Der bliver holdt faste møder på 10 kl. Center Djursland, Auning Skole, Allingåbroskolen, Rougsøskolen, Kattegatskolen, Vestre Skole, Ørum Skole, Mølleskolen samt Toubroskolen. Øvrige skoler holder ad hoc møder efter behov. 115 møder: Hver måned holder ungdomskonsulenterne og forebyggelsesenheden ved Østjyllands Politi møder, hvor der laves strategier i forhold til grupperinger samt konkrete indsatser i forhold til enkeltpersoner. Dette til stor tilfredshed for begge parter. SSP Årsrapport

8 5. SSP koordinatorens arbejde: Hjemmeside: Der er udarbejdet en hjemmeside for SSP samarbejdet. SSP-koordinatoren er ansvarlig, men det skal i det kommende år diskuteres i diverse udvalg, hvad vi vil bruge hjemmesiden til. ERFA Gruppe / SSP Østjylland: SSP koordinatoren sidder med i en arbejdsgruppe i Østjyllands politikreds, hvor formålet er at lave kompetenceudvikling for alle SSP medarbejdere i Østjylland. Udvalget mødes ca. 10 gange om året. Derudover sidder de forskellige medlemmer i mindre arbejdsgrupper med varierende omfang. Gruppen består også af de samme personer som sidder i SSP samrådet, afdeling Østjylland, så derfor er de to arbejdsgrupper slået sammen i en. Samtidig har gruppen fra år 2012 skiftet navn til SSP Østjylland. Udvalg m.m.: SSP koordinatoren er ansvarlig for planlægning af lokalrådsmøder, SSP gruppemøder, samt SSP+ møder, indkald til disse samt referater herfra. Desuden ansvarlig for de omtalte temadage. Forebyggelsestiltag: SSP koordinatoren er ansvarlig for planlægningen af social pejling i 5 klasse, deltagelse her i, samt planlægning og udførelse af 8-9. klasses dage. I forbindelse med social pejling i 5 klasse er der også et forældremøde om aftenen, som koordinatoren står for. SSP koordinatoren er også koordinator for fritidsvejlederne i projekt fritidspas. Netværk: SSP koordinatoren deltager i diverse netværksgrupper rundt om i kommunen. Lokale temadage: SSP koordinatoren har haft ansvaret for 2 lokale temadage. Fokus på disse dage har været det tværfaglige samarbejde. I år også med fokus på social pejling, selvskadende adfærd, alkoholgrupper, samt den tidlige forebyggelse. 8 SSP Årsrapport 2012

9 6. Ungdomskonsulenternes arbejde: I Ungnorddjurs er der ansat 3 ungdomskonsulenter. Ungdomskonsulenternes primære arbejder er at være uformel kontaktperson på børn og unge, deltage i afhøringer og retsmøder med unge under 18 år, være opsøgende i problemfelterne, varetage den sociale døgnvagt, deltage i SSP samarbejdet og alle øvrige relevante netværk, deltage i den forebyggende undervisning i skolerne og deltage i diverse forebyggende indsatser. Da ungdomskonsulenterne er fuldtidsansat i Ungnorddjurs, er det værd at bemærke, at de hver især har andre opgaver ud over at varetage ungdomskonsulentarbejdet. Den ene er klubmedarbejder, en er medansvarlig for støttekontaktområdet, mens den sidste er SSP koordinator. Ungdomskonsulenternes uformelle sager: De tre ungdomskonsulenter har i løbet af 2012 haft uformel kontakt med 115 børn og unge. Fordelt med 13 i midt, 47 i Vest og 55 i Øst. Dette er et lille fald på 3,5 % i forhold til Arbejdet her har bestået i rådgivning, vejledning eller decideret brandslukning. Sagerne har bl.a. drejet sig om mobning, skænderier, pjæk, teenageproblematikker m.m., samt begyndende misbrugsproblematikker blandt unge (Se mere under misbrug). Som det ses i grafen, så ligger midt stadig lavt, mens det stor set er uforandret i øst og vest med nye uformelle sager. Der er igen en mindre stigning i social døgnvagtssager. SSP Årsrapport

10 Eksempel på en uformel sag: Mia på 14 år virker trist i skolen, og hendes klasselærer tager en snak med hende. Mia vil ikke rigtig fortælle, hvad det drejer sig om, men hun siger ja til at snakke med en ungdomskonsulent. Læreren kontakter ungdomskonsulenten, som dagen efter tager en snak med Mia på skolen. Det viser sig, at Mia har det svært derhjemme. Far og mor er blevet skilt for et par måneder siden, og Mia er blevet ved mor, men føler sig klemt imellem sine forældre. Ungdomskonsulenten aftaler med Mia, at de sammen vil tage en snak med Mias mor, og fortælle hvorfor Mia har det, som hun har. Efterfølgende tager de også snakken med far og mor sammen. Mia fik hjælp til at fortælle sine forældre, hvordan hun havde det, og den lettelse var nok til, at Mia fik mere overskud til og glæde ved skolen. Afhøringer: Ungdomskonsulenterne har i 2012 haft kontakt med 51 unge under 18 år, der er blevet sigtet af politiet. Dette er en stigning på ca. 10 %. De fleste af disse har ungdomskonsulenterne været bisidder for ved politiet, og efterfølgende været på hjemmebesøg med en socialrådgiver. Nogen af disse unge har været ved politiet mere end en gang, så i alt har ungdomskonsulenterne deltaget i 57 afhøringer. Nogle unge er sigtet på stedet for mindre overtrædelser, bl.a. ordensbekendtgørelsen. I disse tilfælde bliver ungdomskonsulenterne orienteret efterfølgende, og orienterer herefter forvaltningen, hvorefter der bliver lavet en plan for det videre forløb. Der har i 2012 været 15 afhøringer med unge fra andre kommuner. Primært unge anbragt på Grenen. Opsøgende indsats: Ungdomskonsulenterne har i 2012 lavet forskellige indsatser. Typisk har de kørt forbi forskellige områder i kommunen. Det kan være fordi, de har hørt om unge, som holder til der, og måske har lavet hærværk, drukket alkohol m.m.. Det kan også være med besøg i lejligheder, hvor lidt for unge mennesker opholder sig ved de forkerte, og så har de deltaget i sidste skoledag, beach party, rock i parken, Lars Lilholt m.m.. Den opsøgende indsats består også i at kontakte de børn og unge, som ungdomskonsulenten hører om skulle have det svært på den ene eller anden måde. Social døgnvagt: Ungdomskonsulenterne har i 2012 været involveret i 32 sociale døgnvagtsager udover de føromtalte afhøringer. Her er der tale om en stigning på ca. 6 % i forhold til Disse sager har været af varierende karakter, men er typisk børnesager. Diverse netværk: En del af ungdomskonsulenternes arbejde består i netværksarbejde. De sidder med i mini SSP møder, SSP gruppemøder, 115 møder, samt diverse ad hoc møder på ungdomsuddannelser m.fl. Formålet er bl.a. at have en tæt kontakt med de fagpersoner, der kunne være relevante i forhold til de børn og unge ungdomskonsulenterne møder. Den store og gode netværksdannelse er med til at gøre indsatsen overfor en truet ung hurtig og tryg for den unge. I casen er vist et eksempel herpå. 10 SSP Årsrapport 2012

11 Case: Ungdomskonsulenten bliver kaldt ud til politiet, hvor Jens på 15 år sidder og skal afhøres for tyveri af en knallert. Under afhøringen er Jens mor også tilstede. Jens forklarer, at han interesserer sig for knallerter, men at han ikke selv har råd til en, og at det var derfor han prøvede at stjæle en. Samtidig fortæller han, at han har det svært i skolen, at han ikke kan sidde stille, og laver for meget ballade. Efter afhøringen aftaler ungdomskonsulenten med Jens og hans mor, at han vil orientere en socialrådgiver på kommunen om afhøringen, og at ungdomskonsulenten og socialrådgiveren vil komme på hjemmebesøg snarest. Desuden aftales det, at ungdomskonsulenten tager en snak med Jens skole, og hører hvordan, de synes det går. Skolen gir udtryk for, at det går rigtig skidt, at Jens pjækker, laver ballade, og at han har svært ved at følge med. Ungdomskonsulenten aftaler med Jens, mor, skolen og socialrådgiveren, at der skal holdes et netværksmøde. På mødet bliver det besluttet, at Jens skal have et andet skoletilbud, at der skal findes et fritidsjob / dusørjob til ham, og at han skal melde sig til motorlære i ungdomsskolen. Et halvt år efter har Jens tjent penge nok til en knallert, han har fået knallertkørekort, har job i en butik, gået ud af 9 klasse i A-klassen med en rimelig eksamen og både ham og mor er rigtig tilfredse. Ungdomskonsulenten her i hele forløbet fulgt Jens tæt, og været den der har lavet aftalerne med de forskellige parter. Forebyggende indsatser: Ungdomskonsulenterne er med i diverse forebyggende indsatser. I næste afsnit er nævnt en del af de indsatser eller tiltag de deltager i. Nogle indsatser er tværfaglige projekter, mens andre er mere eller mindre forankret i Ungnorddjurs. Derudover arbejdes der med fraværslister fra skolerne. Ungdomskonsulenterne modtager hvert kvartal en fraværsliste fra skolerne, og sætter hurtigt ind, i samarbejde med skolen, der hvor fraværet hos et barn er unaturligt højt. SSP Årsrapport

12 7. Forebyggelsestiltag: Social pejling i 5/6. klasse: I 2012 har ungdomskonsulenterne været ude på 13 ud af 14 skoler i Norddjurs. Kun friskolen i Grenå fik ikke booket os i tide. Det betyder, at vi har lavet 18 klasseoplæg af 4 timers varighed og 13 forældremøder. Fremmødet blandt forældrene har ligget på % af børnene, der er repræsenteret, og tiltaget har været taget godt imod. Temadagene fortsætter i 2013, hvis der bevilges midler til dette. 7. klasse: Ungdomskonsulenterne har 7. årgang, som den årgang de fast besøger hver år med et forebyggende tiltag i forhold til alkohol. I årgangen der gik i 7. klasse før sommerferien, har der ikke været besøg, da denne årgang er en del af projekt sundere alkoholvaner. Den nuværende 7. årgang får et besøg af ungdomskonsulenterne i foråret klasses dage: Der har i 2012 været lavet forebyggelsesdage for alle 8. og 9. klasses elever i kommunen. Årets tema i 9. årgang var mærk livet, mens det for 8. klasserne var ansvar. Dagene er lavet i et samarbejde mellem Ungnorddjurs og SSP samarbejdet. Indholdet har for 9 klassernes vedkommende omhandlet det, at vi alle har forskellige forudsætninger, at vi går og tror noget om andre som ikke passer, og samtidig fik eleverne et indblik i de muligheder der ligger efter 9 klasse. Desuden fik de en stærk historie om misbrug. 8 klasserne havde besøg af Helge Myrup, som gav de unge en omgang seksualundervisning, og derudover stod dagen på et indslag i forbindelse med projekt sundere alkoholvaner. Begge typer af dage har fået gode tilbagemeldinger. Sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs: Et nyere projekt som startede i 2011 før sommerferien i daværende 6. årgang, og som er fortsat i 7. årgang i skoleåret 2011/2012 og igen i efteråret 2012 i 8. årgang. Det er Ungnorddjurs og sundhedsplejen, der i samarbejde med sundhedsafdelingen står for projektet. I 2012 har der været afholdt 2 dage / aftener på alle skoler, hvor børn og forældre har været sammen. Fokus har været viden om alkohol, flertalsmisforståelser, selvtillid, selvværd, gruppepres, forældreaftaler, fester og alkoholens virkning. Projektet fortsætter i samme årgang indtil juni 2013, hvor det efterfølgende skal evalueres. Den foreløbige evaluering tyder på at et lang forløb om samme emne kan være svært at få opbakning til, især fra forældrene, men emnet alkohol er dog ret relevant, og bør fremover også laves tværfagligt med både sundhedspersonale og ungdomskonsulenter, men måske koncentreret om 7 årgang. Forældreaftaler: Opstart af forældreaftaler på et så tidligt tidspunkt som muligt, har en forebyggende effekt i forhold til børns risikovillighed på længere sigt. Indtil nu har det kun været en opfordring til skolerne, igennem et idekatalog, om at iværksætte disse, og det endelig overblik over hvilke skoler, der praktiserer dette har vi 12 SSP Årsrapport 2012

13 ikke. Det er et område, der vil være fokus på fremover. Evt. som en del af en nyrevideret SSP læseplan som vi ønsker at implementere i Fritidsvejledning: I sommeren 2011 startede Ungnorddjurs i samarbejde med sundhedsafdelingen endnu et projekt. Projektet hedder fritidsvejledning med fritidspas, og er et 4 årigt projekt, der skal få endnu flere børn og unge i 6-17 års alderen til at dyrke noget i deres fritid. Der er ansat 2 fritidsvejledere og disse havde i 2011 fået mere end 80 børn i gang med at gå til noget i deres fritid. I 2012 er det lykkedes at få yderligere 100 børn i gang med noget i fritiden. I 2012 er der lavet en undersøgelse i 5 årgang i forhold til de unges fritidsvaner. Undersøgelsen viser at 81 % i 5 årgang er fritidsaktive. Vi vil i 2013 have endnu mere fokus på fritidslivet, og der vil til sommer blive lavet en ny undersøgelse i 5 årgang. Der er også forskning, der peger på at et godt og sundt fritidsliv forebygger kriminalitet og misbrug, hvilket vil gøre emnet fritidsliv, til en naturlig del af føromtalte SSP plan. SSP Årsrapport

14 8. Kriminalitet: I 2012 er 51 unge fra Norddjurs Kommune under 18 år blevet sigtet af politiet for et kriminelt forhold. De er tilsammen sigtet for 85 forhold. 38 af de 51 unge er kun sigtet en gang. Som det fremgår af grafen, så er der sket en mindre stigning i antallet af unge fra Norddjurs Kommune, der er blevet sigtet af politiet. Men generelt er der ikke de store udsving, når vi ser på vores egne unge. De store udsving kommer når vi ser på unge fra andre kommuner med bopæl i Norddjurs. Der har vi i år oplevet en stor stigning blandt disse unge. De unge bor typisk på Grenen i Glesborg, og afsoner en dom, eller er pædagogisk anbragt. Disse unge figurer i figur 1, og det er unge, der trækker rigtig mange sigtelser med sig. Når disse unge flytter fra kommunen igen, tager de deres sigtelser med sig. Figur 1 14 SSP Årsrapport 2012

15 Figur Udvalgte anmeldelser begået i Norddjurs Kommune i årene Hele straffeloven Vold Hærværk Indbrud Røveri Tyveri Brugstyveri Lov om euf. Våbenloven Ordensbkg Figur Sigtede og U15-personer, der har bopæl i Norddjurs Kommune og som i årene har været i kontakt med politiet i relation til de sagskategorier, der indgår i det særskilte diagram Antal U15-personer Antal "sigtelser" mod U15-personer Antal sigtede årige Antal sigtelser mod årige Antal sigtede Antal sigtelser mod Antal sigtede over Antal sigtelser mod årige årige 25 år pers. over 25 år Udviklingen i anmeldelser i Norddjurs Kommune Som det også kan ses i figur 3 er kriminaliteten blandt unge over 18 år stagnerende. En lille ad hoc gruppe har i 2012 set på hvem de unge mellem år er, hvilket baggrund de har, hvilken skole/uddannelse de har, om der er misbrug og lignende. Se omtale under SSP+. SSP Årsrapport

16 Nedenstående viser fordelingen af hvilke sager, de unge under 18 år er sigtet for. Figur 4 Det er værd at bemærke at det, i figur 4, drejer sig om sigtelser. Dvs. at der godt kan være nogen som rent faktisk ikke er blevet dømt for forholdet. Dette ligger der ingen statistik på, men vi oplever 2-3 sager hvert år, hvor den unge bliver frifundet. Figur 5 De 51 unge, i figur 5, der er sigtet fordelt på alder. 16 SSP Årsrapport 2012

17 9. Misbrug: Misbrugsbehandlingen for unge med misbrugsproblematikker op til 18 år ligger i Norddjurs Kommune i Ungnorddjurs. Misbrugsbehandlingen er et ambulant behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år. Behandlingen varetages fra Ungnorddjurs, som har særlig ekspertise i og erfaring med familier og unge med misbrugsproblemer. Behandlingen er individuel, men altid med inddragelse af netværket. Der kan efter behov oprettes ad-hoc gruppe til dette tilbud. Der er ansat en misbrugsbehandler i Ungnorddjurs til at varetage dette område. I 2012 har 9 unge været i behandling for primært hashmisbrug ved Ungnorddjurs misbrugsbehandler. Enkelte også med andre stoffer og alkohol. Et par af de unge startede deres behandling allerede i 2011 og er nu afsluttet, mens der her i 2013 pt. er 7 i behandling. Af disse er 2 stort set stoffri. Ud af de 9 unge, der har været i behandling i løbet af 2012 er 1 ung blevet overflyttet til Rusmiddelcentret, da vedkommende fyldte 18 år. 4 af de unge er stort set ude af deres misbrug. 1 ung har afbrudt sin behandling, mens 7 unge har fortsat deres behandling ind i 2013, heraf er to for nylig afsluttet succesfyldt. Det er generelt hash, der er det store problem for de unge, der kommer i behandling. Feststoffer som extasy, kokain, amfetamin og MDMA forekommer også af og til blandt disse unge, men på ingen måde i så udbredt grad som omfanget af hash. I misbrugsbehandlingen i Ungnorddjurs arbejder vi med de unge ud fra et niveauperspektiv. Unge, der er omfattet af målgrupperne - niveau 1, modtager generel rådgivning ved ungdomskonsulenter eller støtte kontaktperson visiteret fra Familierådgivningen. Unge der er omfattet af målgrupperne - niveau 2 og 3 visiteres til behandling ved misbrugskonsulent. Indsatsen i misbrugsbehandlingen er individuelt tilrettelagt ud fra et helhedsperspektiv og foregår på følgende måde: 1. Misbrugsbehandleren skaber en relation til den unge. Der skabes tillid mellem behandleren og den unge. Behandleren udarbejder en plan for forløbet med den unge. 2. Misbrugsbehandleren arbejder med motivation af misbrugsstop, og anerkendelse af fremskridt. De samtaler omkring den unges egne tanker ift. misbrugsstop. 3. Når den unge er motiveret ift. at stoppe sit misbrug, vil misbrugsbehandleren give den unge forskellige psykiske såvel som fysiske redskaber til at stoppe misbruget. 4. Når den unge har stoppet sit misbrug hjælper misbrugsbehandleren den unge til at fastholde sit misbrugsstop via samtaler, anerkendelses- og motivationsarbejde. 5. Når den unge vurderes som værende stabil i sit misbrugsstop, udskrives vedkommende. Hvis der er behov for en egentlig afgiftningsperiode kan dette igennem visitationen sættes i værk, hvorefter Ungnorddjurs misbrugsbehandler overtager den unge i individuelt tilrettelagt behandlingsforløb. Misbrugsbehandleren etablerer et samarbejde med kommunens misbrugsbehandling for voksne med henblik på videregivelse af sager, der ikke er afsluttet, når den unge fylder 18 år. Visitation og opfølgning forgår ved at Familierådgivningen henviser til misbrugstilbud gennem et visitationsudvalg. SSP Årsrapport

18 10. Forebyggelsesplan: Dette udkast til forebyggelsesplanen fra 2011 er den vi stadig arbejder efter. Dog vil der snart, i forbindelse med den nye børnepolitik, komme en strategi til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Når denne er endeligt vedtaget, vil SSP lave en ny forebyggelsesplan med udgangspunkt heri. 18 SSP Årsrapport 2012

19 11. Andre forebyggende indsatser i Ungnorddjurs Ungdomsklubberne og juniorklubberne har lavet opsøgende arbejde ved at tage samtaler med de unge, som på en eller anden måde har udvist en adfærd som var bekymrende. Det kunne være den stille pige henne i hjørnet, eller nogen som havde en anden uheldig måde at opføre sig på. Desuden har de taget ud i området omkring klubben og snakket med de unge som evt. holdt til der, og forsøgt at få dem ind i klubben i stedet. Det er værd at bemærke, at der stadig er færre sager i Ørsted området efter at juniorklubben er startet der forrige år. I klubberne i Ungnorddjurs vil der fremover blive sat fokus på social isolation blandt børn og unge. Klubberne vil modtage viden om området, og være aktive og opsøgende i forhold til unge, der bliver isoleret. Juniorklubberne har fokus på den tidlige indsats, hvor der arbejdes struktureret med trivselsskemaer. I heltidsundervisningen i Ungnorddjurs arbejdes der hele tiden forebyggende, ved at forbedre den unges livssituation. Dette gøres bl.a. ved at øge den unges socialkompetencer igennem social træning, coaching, konsekvente reaktioner, vægtning af fælles situationer, gruppeorienterede projekter, ungemøder, hjælp til aktiv fritid, samt ved at implementere A.R.T. (Agression, Replacement training). Støtte/kontakt korpset har i 2012 arbejdet meget med at få de børn og unge de er støtte på, til at deltage i fritidslivet på alm. vilkår. Desuden har de oprettet flere støttegrupper, hvor børnene oplever et fællesskab, og en ligeværdighed med andre børn. Dette til stor glæde for børnene. Bostederne i Ungnorddjurs arbejder helhedsorienteret i forhold til at forbedre den unges livssituation. Der er tæt samarbejde med alle de øvrige aktører i den unges liv, bl.a. forældrene, sagsbehandleren, familiehuset, A- klassen, misbrugsbehandleren, klubberne, fritidslivet samt evt. arbejdspladser. Dette til stor gavn for den unge. Generelt for alle afdelinger: Alle afdelinger i Ungnorddjurs arbejder bevidst med unges sundhed. Dette for at leve op til kommunens sundhedspolitik. Nogle af tiltagene er gratis frugt i alle afdelinger, billig flaskevand som alternativ til sodavand, samt inddragelse af sundhedspersonale fra sundhedsskoler m.fl. Der arbejdes også med inklusion og demokrati i samtlige afdelinger. Se evt. mere på SSP Årsrapport

20 klasses undersøgelse Ungnorddjurs udarbejder hvert år en omfattende 9. klasses trivsels undersøgelse. Denne undersøgelse er et af vores evalueringsværktøjer sammen med kriminalitetsstatistikken, og antallet af unge misbrugere. Desuden bruges undersøgelsen til at få øje på nye problematikker, indsatsmuligheder, tendenser og viden. Undersøgelsen laves i perioden marts til juni. Konklusionen på 9. klasses undersøgelsen 2012 kan rekvireres ved henvendelse til Ungdomskonsulent Keld Kristensen, på mail: keldkristensen@ungnorddjurs.dk 20 SSP Årsrapport 2012

21 13. Konklusion og perspektivering I Norddjurs Kommune har der i 2012 været en stagnering eller måske en lille stigning i kriminaliteten blandt unge under 18 år. Udgangspunktet er taget ud fra forholdsvis få unge, så når 5-6 unge bliver taget i gade uorden el. lign kan det rykke meget på de procentvise forskelle. I 2012 oplevede vi lidt flere butikstyverier end tidligere, og det er her der primært er rykket på tallene. Vi er meget forskånet for større forbrydelser, og ingen under 18 år er i 2012 blevet fængslet. Vi har i Norddjurs Kommune haft stor fokus på den hurtige indsats, når en ung udviser uheldig adfærd. Vi har opbygget et system med ungdomskonsulenterne i centrum, som hurtigt får iværksat hjælpeforanstaltninger, når en ung begår kriminalitet eller udviser anden uheldig adfærd. Tager politiet en ung, så er ungdomskonsulenterne tilstede under afhøringen. De tager den unges sag med til en socialrådgiver førstkommende hverdag, og tager sammen med socialrådgiveren på hjemmebesøg hos den unge og dennes familie hurtigst muligt efter afhøringen. Skal den unge i retten følger ungdomskonsulenten også med derhen. Denne ordning er blevet kendt rundt om i landet, og det er næsten hver måned at en kommune henvender sig for at høre nærmere om ordningen, og de øvrige forebyggende tiltag vi laver, og SSP koordinatoren er flere gange blevet interviewet af de danske medier. Ungdomskonsulenterne er også dem, der møder de unge i skolen, når der laves kriminalpræventiv undervisning i skolerne, og møder de unge i de unges eget miljø, bl.a. klubber, beach party, på gaden m.m.. På den måde er de unge fortrolige med ungdomskonsulenten, og denne sammenhæng er til stor gavn for de unge. I Norddjurs vil vi fremover have endnu mere fokus på de tendenser, der ligger til grund for en begyndende kriminel adfærd. Vi kan se at fravær / pjæk fra skolen, tidlig sexdebut, tidlig alkoholdebut, samt et dårligt fritidsliv giver større risiko for kriminel og misbrugende adfærd. Ser vi på kriminaliteten blandt de unge over 18 år, er billedet lidt anderledes. Her er kriminaliteten enten stagnerende eller svagt stigende. Fokus fremover må være at bibeholde de gode tiltag, indsatser m.m., der findes de unge under 18 år, og så fremadrettet se på, hvad vi kan gøre for de unge over 18 år, evt. igennem vores SSP+ samarbejde. Der er fra flere sider blevet peget på, at den ordning der er med ungdomskonsulenterne for de unge under 18 år, burde videreføres til de årige. Argumenterne går på at selvom de unge er blevet voksne, så er behovet for råd og vejledning lige stort, og samtidig opgiver de 18-årige at opsøge hjælp, når de bliver sendt rundt i systemet. Det er her ungdomskonsulenterne kunne være omdrejningspunktet. Oftest har de kendt den unge fra før vedkommende blev 18 år, så det vil give den unge sammenhæng i tingene, hvis den samme ungdomskonsulent kan fortsætte med at støtte dem. Dette emne er noget vi fra SSP samarbejdets side vil se mere på i løbet af Ang. hashmisbrug blandt unge, skal vi i løbet af 2013 have set på om der kommer flere misbrugere/brugere af hash, eller om den lidt stigende eller stagnerende tendens der er blandt de unge til at eksperimentere blot skyldes at flere af vores udsatte unge bliver hjemme i kommunen, eller om der er andre årsager. SSP Årsrapport

22 Der bliver endnu mere fokus på de risikofaktorer og ressourcer, der ligger til grund for kriminalitet og misbrug blandt unge i fremtiden, og mange er interesseret i at få oplysninger om området, råd og vejledning, viden om bestemte emner m.m.. Det betyder, at vi må gøre SSP samarbejdet endnu mere tilgængeligt, bl.a. ved at opprioritere vores hjemmeside. I løbet af 2013 skal den ny børnepolitik, strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet, politik for inklusion og tidlig indsats, sundhedspolitik, samt politik for folkeskolens 7-10 årgang implementeres i vores hverdag. Dette ser vi i SSP samarbejdet frem til, og får i den forbindelse endnu mere fokus på hvad der skal til for at skabe tryghed for vores børn og unge. Endeligt har vi i 2012 fået beviset på, at selvom vi i SSP arbejder med udsatte børn og unge, og selvom det kan være et utaknemmeligt job, så bliver det alligevel påskønnet af dem som har modtaget vores hjælp. Ungdomskonsulent Peter B. Lyng blev indstillet til årets østjyde af nogle forældre, og endte med at løbe med prisen. Stort tillykke herfra.. 22 SSP Årsrapport 2012

23 14. Links SSP samarbejdets egen hjemmeside Ungnorddjurs Norddjurs Kommune Østjyllands Politi Det kriminalpræventive råd SSP samrådet SSP Årsrapport

24