Arbejdsgruppe UNG: Forslag til 3 nye tilbud. Opholdssted for unge drenge med kriminalitet/misbrug

Transkript

1 Bilag 5 Arbejdsgruppe UNG: Forslag til 3 nye tilbud Opholdssted for unge drenge med kriminalitet/misbrug Projektbeskrivelse: Institution for unge med behov for massiv adfærdsregulering, herunder misbrugs- og kriminalitetsproblemer. Pladser (Den ene plads kan købes af andre kommuner og anvendes som akut plads) Målgruppe: Unge i alderen (23) år. Målgruppen er defineret ved unge, der oftest er vokset op i miljøer præget af misbrug, vold, kriminalitet, psykisk sygdom, traumatiserede forældre eller lignende. Unge med kendt kriminel adfærd og misbrugsproblematikker. Unge med behov for tydelig grænsesætning og massiv adfærdsregulering. Tilbuddet skal kunne godkendes til alternativ afsoning og 2. fase i ungdomssanktionen jf. Straffelovens 74a, samt rumme mulighed for udslusning i 3. fase. Pædagogisk metode og indhold: Grundlaget for den pædagogiske indsats og tilgang til de unge bygger på massiv omsorg på flere niveauer. Metoden er en tydelig og velstruktureret hverdag med kontaktstærke og grænsefaste voksne. Det er kendt, at denne målgruppe først bliver tryg og derved modtagelig for indlæring, når magtforholdet er afklaret. Magt handler om at vise de unge, at de ikke kan flytte på rammerne ved hjælp af uhensigtsmæssig adfærd. Konkret metode i arbejdet med den enkelte unge afsejles i den unges individuelle behov. Den unge skal have indflydelse på eget liv i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt og i henhold til den unges udviklingsniveau. Ud over adfærdsregulering er anerkendende relationsarbejde den vigtigste del af arbejdet med de unge, da det er i relationen den unge udvikler sig. Indholdet i den strukturerede hverdag er undervisning, arbejde og fritidsaktiviteter. Ligeledes tager den unge del i dagligdagens gøremål såsom madlavning, rengøring m.m.

2 Målet med anbringelsen er; At den unge sikres omsorg, opdragelse og udvikling og tilegner sig sociale færdigheder, så vedkommende kan begå sig inden for samfundets normer. At den unge skaber et liv uden for kriminalitet og misbrug. At den unge får en målrettet, eksamensorienteret undervisning eller et relevant praktik-/beskæftigelsestilbud, med henblik på afklaring i forhold til fremadrettet forsørgende i forbindelse med det fyldte 18. år. At den unge sikres nogle blivende og bæredygtige relationer i forhold til biologisk familie, uddannelse, fritidsliv og øvrigt netværk. Følgende værdier og kompetencer ønskes hos medarbejderne: Personalet skal kunne lide at involvere sig i andre, uanset baggrund. Personalet skal kunne lide de unge som de er (Jeg vil dig, du slipper ikke for mig). Personalet skal kunne tåle at blive valgt fra i den nære relation til den unge, og have en viden om, hvilke mekanismer der heri er i spil. Menneskelige værdier og personligt engagement i forhold til de unge er vigtigere, end faglig baggrund. Personalet skal kunne håndtere og regulere den unges adfærd. Rammer: Fysiske rammer: Det vurderes hensigtsmæssigt at den fysiske placering sker uden for Svendborg centrum. Rammerne bør afspejle så hjemlige forhold som muligt, da stedet skal være de unges hjem. Det er vigtigt at stedet rummer nogle udenoms faciliteter hvor der er plads til fysisk udfoldelse og (gerne) værkstedsbeskæftigelse. Undervisning/beskæftigelse: Kan den unge ikke rummes i normalskolesystemet, vil det være naturligt at indlede et samarbejde med Kommunens heldagsskoler. Kan den unge ikke indgå i et ordinært arbejde, kan Kommunens UU vejledere inddrages i forhold til konkret praktik-/beskæftigelsestilbud til den unge. Normering: Der vurderes, at der vil være behov for en normering på 3 voksne til 5 unge i dag/aften timerne, dvs. 7 på døgnplan.

3 Økonomi: Forventet normeringsmodel, altså en driftsoverenskomst med fast budget og aftale mellem Familieafdelingen og tilbuddet. Samlet budget på 4,2 mio. kr. Alle udgifter i forhold til den unge er indeholdt i opholdsprisen, dog med undtagelse af skoletilbud uden for normalskoleområdet eller eksterne behandlingstilbud. Konsekvens: Muligheder: Sikre den unge nogle blivende relationer i nærmiljøet, ex. Uddannelses-, beskæftigelses og fritidstilbud. Øget inddragelse af den unges netværk under anbringelsen. At den unge opretholder en tæt kontakt til nærmeste netværk og for tosprogede unge bevarer sproglige færdigheder i forhold til sit modersmål. Konkret arbejde med den unges biologisk netværk bl.a. med henblik på opkvalificering af forældrekompetencer. Tættere kontakt (også fysisk) mellem den unge og myndighedssocialrådgiver. Tættere samarbejde mellem opholdssted og anbringende myndighed. Øget samarbejde med Fyns Politi og Kommunens to SSP medarbejdere. Øget kendskab til det ungdoms kriminelle miljø i Svendborg Kommune. Der vil opnås erfaringer og specialviden ift. målgruppen, hvorfor tilbuddet også vil være attraktivt for andre kommuner. Dilemmaer: Aldersproblematik (svært at sætte en 12årig sammen med unge på over 18 år) Formår opholdsstedet ikke at fastholde og regulere den unge i en uhensigtsmæssige adfærd, er der fare for øget kriminalitet i Svendborg Kommune. I forhold til denne målgruppe, vil der være nogle af de unge der har brug for en periode at blive isoleret fra miljøet i Svendborg dvs. det vil være mest hensigtsmæssigt de anbringes uden for kommunegrænsen. Den økonomiske ramme vurderes som en udfordring i forhold til konkret normering. Bekymring for om Svendborg Familieafdeling har 5 unge der matcher denne målgruppe (kan tilbuddet fyldes op).

4 Projektbeskrivelse: Målgruppe: Pædagogisk metode og indhold: Behandlingsinstitution for unge Behandlingsinstitution for unge med en behandlingskrævende adfærd. Pers (den ene plads kan købes af andre kommuner). Behandlingskrævende unge i alderen (23) årige. Unge med diagnosen ADHD, selvskadende adfærd, personlighedsforstyrrelser og/eller begyndende psykiatriske lidelser. Det er unge der har brug for adfærdsregulerende pædagogik. De unge kan have et lettere misbrug og/eller begyndende kriminalitet. Det skal være et socialpædagogisk tilbud, hvor der tilbydes en hverdag for de unge med en fast struktur og nogle faste rammer. Der arbejdes ud fra en fælles pædagogisk tilgang til alle de unge. En vigtig metode er inddragelse af den unges netværk, og at der arbejdes med den unges relation til familie og øvrige netværk. Det skal være mulighed for at der arbejdes med eksterne behandlingstilbud såsom ungdomspsykiatrien, misbrugsbehandling, kriminalforsorg, ekstern psykolog m.m. De unge skal have indflydelse på deres eget liv samtidig med, at de får massiv voksen støtte i nogle faste strukturerede rammer, så de unge kan mestre og udvikle sig. Anerkendende relationsarbejde er en vigtig del af arbejdet med de unge. Det er vigtigt, at der er nogle tydelige voksne på stedet, som den unge kan spejle sig i og som udstikker nogle rammer som den unge kan begå sig og vokse i. De unge tager del i dagligdagens gøremål såsom madlavning, rengøring m.m. Den unge skal være i et uddannelses-/dannelsesforløb, samtidig med at de skal have et fritidstilbud i nærmiljøet. Dette skal ske i tæt samarbejde med den unges sagsbehandler og den udarbejdede individuelle handleplan. Rammer: De fysiske rammer kan ligge i både by/land. Det er vigtigt, at der er nogle gode udenoms faciliteter, så de unge kan benytte sig af disse. Det kunne være optimalt med nogle værkstedsfaciliteter på stedet også. De fysiske rammer skal gerne ligge lokalt i Svendborg gruppen kan godt se, at Barndomshjemmet i Skårup ville have nogle gode fysiske rammer til denne målgruppe, så også nærmiljøet bliver en del af de unges hverdag, skole- og fritidsdel. En anden mulighed er også at benytte de fysiske rammer på én af de andre af BUC s institutioner. Det vurderes, at der er brug for min. 5 medarbejdere til at dække et døgn. Der er uenighed om det er nødvendigt med en socialrådgiver ansat på behandlingsinstitutionen, eller om denne funktion kan varetages af den unges sagsbehandler i Familieafdelingen. Derudover er der uenighed om der er brug for ansættelse af en madmor på stedet, eller om denne funktion kan varetages af en pædagog på stedet.

5 Økonomi: Forventet normeringsmodel, altså en driftsoverenskomst med fast budget og aftale mellem Familieafdelingen og tilbuddet. Konsekvens: Muligheder: Samlet budget på 3 mio. kr. Det ønskes, at den samlede opholdsbetaling skal dække samtlige udgifter i forbindelse med anbringelsen af den unge. Det eneste der ligger som en ekstra udgift er, hvis der er brug for et skoletilbud, der falder udenfor normalområdet eller eksterne behandlingstilbud. Der er en risiko for, at målgruppen til de kommunale plejefamilier og målgruppen til dette opholdssted er sammenfaldende. Med den klare og præcise målgruppebeskrivelse er der mulighed for at matche helt præcist til dette opholdsted ud fra det eksisterende behov. Der er mulighed for at anbringe de unge lokalt, så familie og øvrig netværk kan spille en stor rolle i relation til arbejdet med den unge. Således også eksisterende skoletilbud/uddannelse. Tilbud samt praktiksteder i lokalområdet kan benyttes. Der er en større mulighed for at påvirke stedet, når det er et lokalt tilbud. Der er mulighed for at tilbyde akutte, kortere varende ophold, hvor den unges situation samtidig vil kunne blive afklaret. Der vil yderligere kunne tilbydes ambulante forløb for målgruppen, som stadig bor hjemme. En mulighed for samdrift er også, hvis behandlingsinstitutionen og det nye kollegium bliver placeret i de samme fysiske rammer for BUC Ung. De fysiske rammer vil også kunne udvides i denne sammenhæng. Andre kommuner vil kunne benytte sig af tilbuddet, da der med tiden vil blive opbygget en specialviden omkring behandling af målgruppen. Andre kommuner vil have brug for at kunne anbringe en ung på behandlingsinstitutionen med den specialviden den opnår. Der er mulighed for at tilbyde udslusning og efterværn på eget værelse og Kollegium, hvor en medarbejder, der er kendt af den unge, vil kunne følge vedkommende. Dilemmaer: Fra start og på sigt vil det være nødvendigt med efteruddannelse og supervision af personale. Kan være samme målgruppe som kommunale plejefamilier (uenighed i gruppen om der er brug for et opholdssted til denne målgruppe, eller om målgruppen kan rummes i de kommunale plejefamilier, eller om der er nok unge til at kunne fylde de kommunale plejefamilier samt et opholdssted.) Ved at tilbyde akutte forløb samt ambulante forløb er der risiko for, at de døgnanbragte og længevarende unge der bor på stedet vil opleve at der er udskiftning og uro på stedet, og at de dermed ikke får den nødvendige ro og

6 forudsigelighed som der er brug for. Hvis behandlingsinstitutionen og det nye kollegium bliver placeret under de samme fysiske rammer på BUC Ung ses der en risiko for, at der kommer noget mere uro på behandlingsinstitutionen. Der vil dog være nogle positive muligheder, da de unge i de to tilbud vil kunne profitere af et fællesskab på samme matrikel, og der vil være en økonomisk fordel ved at placere tilbuddene i BUC Ung. Der påpeges et dilemma i forhold til brug af ekstern psykolog f.eks. ved RFC, da der således vil kunne forekomme ventetid på behandling. Det er et dilemma, at der er planlagt ansættelse af fast støttekontaktperson korps som skal bruges i forhold til efterværn til de unge, da den unge ofte vil have opnået en tæt relation til en voksen på stedet.

7 Kollegium til drenge/piger med døgnbemanding Projektbeskrivelse: Et døgnkollegium med 5 (+ 1) pladser med døgnstøtte. Et kollegielignende sted for primært lokale unge, som har behov for og profiterer af at få professionel støtte og vejledning på døgnbasis. Målgruppe: 5 (6) børn/unge i alderen (23) med lettere tilknytnings og kontaktforstyrrelser uden udadreagerende adfærd, aktivt misbrug og kriminalitet. Typisk unge, der har støttebehov i forhold til - tilgængelighed til en voksen 24 timer i døgnet, pga. f.eks. angst, depression, umodenhed og uselvstændighed - at erstatte uhensigtsmæssig adfærds- og handlemønstre. - at udvikle sig følelsesmæssigt eller socialt - daglig praktisk og personlig støtte omkring familie, skole, uddannelse, arbejde, fritid, venner og sundhed. Målgruppen - skal kunne indgå under døgnkollegiets rammer (husregler) - skal kunne være i et dagtilbud med døgnkollegiets støttemuligheder - skal være motiveret for støtten og villig til at indgå i et samarbejde omkring udarbejdelse/implementering af personlig handleplan. Pædagogisk metode og indhold: Faglige tilgange: Handlingsorienteret. Samarbejdsorienteret. Ressourceorienteret. Anerkendende. Metoder: - Relationsarbejde (via fast kontaktperson, der er tovholder omkring den unges liv og hverdag) - Praktisk støtte (f.eks. følgeskab til relevante aktiviteter, støtte til indkøb, rengøring, madlavning) - Personlig støtte (f.eks. strukturering af hverdagen, økonomi, følelsesmæssige problemer, træning i praktiske og sociale færdigheder, udviklingssamtaler) - Motivationsarbejde - Socialt fællesskab (fælles aktiviteter, social træning, dannelse) - Kognitiv tilgang og metoder/redskaber - Fokus på omsorg og trivsel - Fokus på afklaring, vedligeholdelse og opdyrkelse af netværk - Fokus på afklaring, iværksættelse og fastholdelse i skole/uddannelsesforløb. - Fokus på selvstændiggørelse med henblik på senere at kunne klare sig selv.

8 Rammer: Fysiske rammer: I Svendborg By. 6 værelser og ca. 3 badeværelser. Kontor med soveplads og toilet/bad. Fællesfaciliteter bestående af køkken/alrum, stue / aktivitets rum, vaskefaciliteter. Personalemæssige rammer: Personalet kan hensigtsmæssigt være tværfagligt sammensat. Behov for døgnbemanding (sovende nattevagt) Økonomi: Forventet normeringsmodel, altså en driftsoverenskomst med fast budget og aftale mellem Familieafdelingen og tilbuddet. Konsekvens: Muligheder: Den udmeldte ramme for tilbuddet er 2 millioner på årsbasis. Den lille ungegruppe (5-6 unge) vil, ud fra den fremlagte økonomiske ramme, betyde at personalenormeringen bliver lav, hvilket vil have betydelig indvirkning på det faglige niveau og hermed den støtte, den unge kan tilbydes. Der ses en mulighed i at etablere et tæt samarbejde med det eksisterende Unge Kollegie, således at man kan benytte Unge Kollegiets fællesfaciliteter, have fælles aktiviteter (både sociale og faglige aktiviteter) og få mere fleksibilitet omkring personaledelen. Man kan ved et sådant tæt samarbejde i højere grad også tænke en mulighed for en fælles tværfaglig sammensat personalegruppe, hvor man både i forhold til det daglige arbejde med de unge og i udviklingen af det faglige pædagogiske arbejde kan have gavn af en tværfaglig sammensætning af f.eks. pædagoger, socialrådgiver, lærer. I et samarbejde på tværs med det eksisterende Unge Kollegie vil der være muligheder for at udvikle fælles faglige kompetencer og redskaber i forhold til det daglige socialpædagogiske arbejde f.eks. via faglige udviklingsmøder, temadage, supervision, m.v.. Mulighed for fleksibel døgndækning i et samarbejde med eksisterende tilbud, Unge Kollegiet, der f.eks. kan stå til rådighed i nogle af dagtimerne, hvor der er fast personale på Unge Kollegiet.

9 Der kunne evt. være mulighed for at benytte eksisterende bygninger i BUC, som en rentabel måde at opstarte det nye døgnkollegium på. Dilemmaer: Aldersgruppen: I forhold til unge under 14 år er det uhensigtsmæssigt at anbringe dem i dette tilbud, da de som udgangspunkt har andre og mere omfattende omsorgsmæssige behov end normeringen giver mulighed for at indfri. Beslutter man i særlige tilfælde at anbringe de 12-13årige i tilbuddet, kunne det være en mulighed, at der tilføres ekstra ressourcer til opgaven for at indfri den unges behov. Døgndækning: Under de fremlagte økonomiske rammer, er det ikke muligt at honorere behovet for døgndækning. Når man sammenligner med et privat opholdssted/kollegium som f.eks. Slusen er deres økonomiske rammer sat efter, at opholdstedet ligger på leders/medarbejders private matrikel, således at denne står til rådighed om natten. Målgruppe: Det er væsentligt, at de unge, der visiteres til tilbuddet, hører ind under ovennævnte målgruppe, således at mulighederne for at støtte den unge relevant matcher den unges behov for støtte, jf. handleplan. Endvidere er det vigtigt, at der ikke indskrives unge, der er behandlingskrævende eller misbrugende, for at undgå at en enkelt ung med massive problemer ikke forringer de øvrige unges mulighed for at modtage støtte og udvikle sig. Man kan - i den forbindelse - være bekymret for de unge, der har et behandlingsmæssige behov og bliver anbragt i de nye kommunale plejefamilier, hvor det viser sig, at de ikke trives eller kan rummes. Bekymringen går på, at man i kommunen ikke vil have et tilbud, der matcher denne målgruppe, jf. de nye tilbud; eftersom denne målgruppe er for velfungerende til behandlings opholdsted og for behandlingskrævende til kollegietilbuddene. Konsekvensen kunne blive, at man i mangel på andet tilbud, vil visitere disse unge til det nye døgnkollegie, hvor de umiddelbart ikke tilhører målgruppen.