EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

Transkript

1 EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

2

3 Titel: En beretning om vand, jord og råstoffer Udgiver: Region Sjælland Regional Udvikling Udgivelsesår: 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN:

4 Rent vand, jord & råstoffer grundlaget for et sundt liv Miljø og Ressourcer i Region Sjælland har ansvaret for at registrere og håndtere jordforurening, der truer drikkevandet og den menneskelige sundhed. Vi udpeger de områder, hvor der fremadrettet kan graves råstoffer op af jorden. Nye opgaver er på vej, vi skal også til at tage hånd om forurening, der kan true overfladevandet i søer og vandløb. Alle opgaverne skal løses i samarbejde med stat, kommune, vandværker og en lang række andre aktører. Såvel jordforurening som råstoffer har stor betydning for borgerne. Der er ofte behov for en hurtig og effektiv indsats, der spænder over planlægning til råd og vejledning, forureningsundersøgelser og oprensning. Vi skal gøre det på en måde, der sikrer jord, vand og grus for alle - også de fremtidige generationer. En status på jordforureningsområdet viser, at vi har opgaver for 1,9 mia. kr. forude, og med det nuværende budget giver det en tidshorisont på ca. 50 år. Vi har derfor brug for at kunne koncentrere os om at sætte ind dér, hvor det er mest nødvendigt, og hvor vi gør størst gavn for flest. Vi skal kort sagt få mest miljø for pengene. Derfor har vi udarbejdet en række strategier, som vi benytter os af både i det daglige og til planlægning på langt sigt. Vores grundvandsstrategi er et godt eksempel på et sådant værktøj. I den har vi opsat fem centrale principper, som vi styrer indsatsen efter: 4

5 Vi lægger indsatsen i de områder, som Naturstyrelsen har udpeget Vi prioriterer de store vandforekomster, så vi får mest rent grundvand for pengene Vi passer på de områder, der fra naturens hånd er de mest sårbare Vi lægger vægt på at sætte ind der, hvor det er særlig svært at finde nye områder til at indvinde nyt drikkevand Vi sætter en særlig pulje til side, så der er penge til akutte sager En sådan strategi hjælper os med at få udpeget de områder, hvor vi kan få mest rent vand for pengene gennem en målrettet indsats. Det er dog ikke altid, at planen holder. Vi er nødt til at reagere, når der dukker alvorlige sager op, som vi ikke havde kendskab til i forvejen. Det kan være et vandværk, der pludselig finder skadelige stoffer i deres grundvand. Det kan være en kommune, der i forbindelse med et anlægsarbejde står med en udgravning, hvor der er tegn på forurening. Med den store tidshorisont på området er det vigtigt at udvikle både metoder og teknik. Vi har derfor valgt at sætte fokus på udviklingsprojekter, hvor vi i samarbejde med private virksomheder udvikler nye og mere effektive løsninger. Vi er også villige til at afprøve nye teknikker i bestræbelserne på at optimere vores indsats. Den publikation, du sidder med nu, er et tillæg til den årlige indberetning til Miljøstyrelsen, hvor vi gør status for året der gik og fremlægger vores plan for året, der kommer. Vi prøver at se lidt bagom tallene. Hver af de fem artikler viser en facet af vort arbejdsområde, som vi håber du vil finde spændende. Jan Huus Vestergaard Miljødirektør 5

6 Mest rent grundvand for pengene I Miljø og Ressourcer har vi arbejdet grundigt med en meget stor opgave: Kortlægning af jordforurening i regionen, oplyser funktionschef Ane-Marie Westergaard. Vi har set på den forurening, der siver ned og truer grundvandet under os og den forurening, der sidder i jorden og måske damper op til gene for den, der ejer eller bruger grunden. Det er en stor driftsopgave, vi har en af vores kerneydelser i Miljø og Ressourcer ville man nok sige på nudansk. Grundvand uden gift I Region Sjælland skal vi have rent drikkevand det er grundlaget for et sundt liv. De første skridt mod denne prioritering blev lagt i arbejdet med strategi for jordforureningsområdet. Det førte til, at vi i dag står med en politisk godkendt Grundvandsstrategi, der har været i høring hos kommuner og andre samarbejdsparter. Det vi har fået ud af at arbejde med strategier er, at vi får fokuseret og optimeret vores indsats på jordforureningsområdet, forklarer Ane-Marie. - Vi har undersøgt de mest grundvandstruende brancher og fået nogle erfaringer, som har givet os mulighed for at udvikle værktøjer til prioritering. Vi har været inde og give forskellige brancher forskellige scorer, som vi sammenholder med statens kortlægninger over grundvandet. På den måde kan vi løfte os op og se på tværs hvor skal vi prioritere? Vand uden grænser Vi har haft en god dialog med kommunerne om grundvandsstrategien, fortæller Ane-Marie. Når vi bliver så præcise omkring områder, som vi er i strategien, så giver det også kommunerne et godt udgangspunkt for at gå i dialog med os omkring prioritering. Og dialog er vigtig, fordi arbejdet med jordforurening har så lange tidshorisonter og grundvand og forurening ikke har styr på kommunegrænser. Fokus på brancherne - Det giver god mening at sortere efter virksomhedsbrancher, fordi de enkelte brancher bruger forskellige forurenende stoffer i deres produktion og de forurenende stoffer opfører sig forskelligt i jorden, fortsætter Ane-Marie. Tungmetaller finder man for eksempel fra autoværksteder eller maskinværksteder. De binder sig i jorden og udgør derfor ikke stor fare for grundvandet. Klorerede opløsningsmidler som for eksempel rensevæsker fra renserier udgør derimod en stor risiko for grundvandet, da de er tungere end vand og derfor nemt kan suse lige ned i grundvandet. Alt indgår i prioriteringen Alle led af arbejdet med grundvandsforureninger skal prioriteres. Først skal der ses på de ca. 43 områder med godt grundvand, som staten har kortlagt i regionen. Herefter kan vi tage fat i de områder, hvor vi vurderer de farligste og mest omfattende forureninger er. Målet er, at der skal være lavet indledende undersøgelser på alle de prioriterede områder i Grundvandsstrategien inden for de næste otte år. Mange forureninger Listen over forureninger i både jord og vand er desværre rigtig lang. Vores forældre og bedsteforældre kendte ikke farerne ved de mange nye stoffer, der dukkede op igennem industrialiseringen. 6

7 Sidste år lavede regionerne en opgørelse over, hvad der udestår, før vi er færdige med alle opgaverne på jordforureningsområdet, forklarer Ane-Marie. - I Region Sjælland har vi stadig opgaver for 1,9 milliard kroner, og vi forventer, at det tager ca. 50 år at løse dem. Derfor er vi nødt til at arbejde fokuseret og meget effektivt med opgaven. Det er en stor og dyr opgave med en meget lang tidshorisont. Forretningsudvikling Det handler om at få mest for pengene hele tiden, og at vi tager fat i det rigtige i dette tilfælde det værste - først! Vi forsøger at se på opgaven ud fra flere dimensioner: På tværs af geografien og ud fra hvor meget grundvand, der er i området samt ud fra brancher, man ved forurener meget. Derudover skal det også gøres op hvilke udgifter der er per kubikmeter indvundet vand. Hvor kan vi redde meget vand for få penge? afslutter Ane-Marie. 7

8 På webkortet kan ejendomsmæglere og andre interesserede få indsigt i vores oplysninger. Ved at søge på en matrikel eller adresse kan man finde frem til, om regionen har oplysninger om en mulig jordforurening, eller om der er en konstateret jordforurening på ejendommen og man kan printe svaret ud. Når du skal sælge dit hus Der er meget, der skal håndteres, når man står overfor at skulle sælge sit hus. En af de ting det er vigtigt at have overblik over, er om der er mistanke om jordforurening på ens ejendom. Regionen kan hjælpe med sådanne oplysninger og yde råd og vejledning. Det er blandt andet regionens opgave at holde styr på oplysninger om jordforurening. Der kan have været en virksomhed på ejendommen tidligere, eller der kan være gamle olietanke, man som nuværende ejer ikke kender til. Oplysningerne stammer blandt andet fra gamle telefonbøger og kommunale arkiver. Oplysningerne kan begrunde en mistanke om jordforurening. En mistanke regionen skal afklare og håndtere af hensyn til grundvandet og til vores sundhed. Når en ejendom sættes til salg, skal ejendomsmæglerne søge oplysninger om jordforurening hos regionen. Indtil for få år siden blev den slags henvendelser klaret ved, at ejendomsmægleren bad om oplysninger fra regionen via et forespørgselsskema på vores hjemmeside. Webkort og ekstranet Det meget store antal forespørgsler og behovet for hurtige svar gjorde, at der var behov for at ændre den procedure. Vi har derfor udviklet et online webkort, hvor man via regionens hjemmeside, selv kan søge i vores oplysninger og få svar med det samme - alle døgnets 24 timer. Kommunerne har også brug for at kunne søge oplysninger omkring en ejendoms jordforureningsstatus, når de skal løse deres opgaver. Derfor har de en særlig mulighed for at søge oplysninger ved at benytte vores ekstranet, hvor der er mere uddybende oplysninger som de skal bruge. Servicetelefon Ud over services på hjemmesiden, så har regionen også en servicetelefon til brug for spørgsmål om jordforurening. Her sidder en medarbejder parat til at hjælpe på alle hverdage, fredag undtaget, i tidsrummet kl på nummeret Region Sjælland har kendskab til ca lokaliteter, der enten skal kortlægges, eller hvor de skadelige stoffer i jorden skal håndteres. Det vil kræve 1,9 mia. kr. og ca. 50 års indsats at nå det hele. Derfor vil mange husejere opleve, at der går lang tid, før vi kan begynde at undersøge eller rense op på deres ejendom. Man har derfor mulighed for selv at gøre noget. Som grundejer kan man hyre en miljørådgiver til at hjælpe med at få undersøgt og eller oprenset ejendommen. Det er helt centralt, at miljørådgiveren udfører opgaven i tæt dialog med regionen. Det er vigtigt, at undersøgelsen eller oprensningen sker efter de retningslinjer, regionen har, så vi kan godkende resultaterne. Man kan finde mere om vores retningslinjer på vores hjemmeside, og det er altid muligt at ringe til os og få gode råd og vejledning. 8

9 Ord i Jord Når uheldet er ude, og der er mistanke om forurening på ejendommen, sender regionen oplysninger og information om situationen med brev. Vi er klar over, at alle vores tekniske udtryk og jordforureningsloven er svær at forstå, derfor har vi også bearbejdet sproget i alle vores standardbreve. Ord i Jord er en populær betegnelse for et projekt, hvor vi har arbejdet med at omskrive vores breve, så de er lettere at forstå. Samtidigt har vi indført et system, så det bliver lettere at rette og vedligeholde alle vores brevskabeloner. Servicemål for sagsbehandling Vi ved også, at det er vigtigt at vide, hvornår man kan få behandlet sin sag, f.eks. ved salg af en bolig med mistanke om jordforurening. Regionen har derfor opsat mål for sagsbehandlingstiden på en række af opgaverne på jordforureningsområdet. 9

10 Ølsemagle - hvor er forureningen? Normalt starter en forureningsundersøgelse ved forureningskilden. Man undersøger omfanget af forureningen og den risiko, den udgør for grundvandet og menneskers sundhed. Her er den omvendte historie forureningen er fundet i en vandforsyningsboring. Region Sjælland har sammen med Køge Kommune haft til opgave at finde kilden til forureningen. Tetraklorethylen tilhører gruppen af klorerede opløsningsmidler, som siden 1930 erne har været anvendt som et meget effektivt middel til rensning og affedtning af metalemner og tøj. Klorerede opløsningsmidler er potentielt kræftfremkaldende og miljøskadelige. I efteråret 2011 bliver Region Sjælland kontaktet af Køge Kommune, som oplyser, at to forsyningsboringer til Lyngens Vandværk er blevet ramt af forurening med opløsningsmidlet tetraklorethylen. De to forurenede boringerne lukkes straks efter fundet af forureningen. Forbrugerne har ikke modtaget vand med højt indhold af forurening, fordi der er sket fortynding med vand fra rene boringer. Region Sjælland beslutter at prioritere en opsporing af forureningen i samarbejde med Køge Kommune. Som første trin gennemgår vi en række relevante arkiver Regionen har en database med over forurenede og muligt forurenede grunde, som gennemgås. Vi forhører os hos lokalhistorisk arkiv i Køge, og Køge Kommune gennemgår deres virksomhedsregister uden resultat. Efter en grundige arkivgennemgang står vi i slutningen af februar 2012 på helt bar bund i forhold til at finde kilden til forureningen af vandværkets boringer. 10

11 I april 2012 laver Region Sjælland prøveboringer til grundvandet omkring de forurenede boringer. Ved at pumpe vand fra boringerne og løbende analysere for tetraklorethylen kan man se, om kilden til forureningen skal findes i nærheden af forsyningsboringerne. Desværre viser analyserne, at kilden til forureningen skal findes i et større område omkring landsbyen Ølsemagle, og da vi ikke har oplysninger om forurenede grunde i området, vælger vi at bede borgerne i området om hjælp. I juni 2012 indrykker vi annoncer i lokale dagblade og går på TV2 for at bede borgerne om hjælp til at finde kilden til forureningen. I Ølsemagle supplerer vi ved at uddele løbesedler til beboerne. Der er generelt stor interesse for at hjælpe os i vores søgen og vi får flere oplysninger om mulige forureningskilder, men desværre ikke i området omkring Ølsemagle. Der er nu gået et halvt år siden man fandt forureningen i forsyningsboringerne og vi står stadig på bar bund. Men så var der en medarbejder, der fik en god idé. 11

12 I en anden sag har Region Sjælland på forsøgsbasis udtaget prøverne af træer, for at kortlægge en forurening. Metoden kaldes phytoscreening, og den udnytter at træer optager vand og eventuel forurening fra undergrunden. Er jorden omkring træet forurenet, transporteres forureningen med vandet op i træet. Når man udtager en lille trækerne kan denne analyseres, og man kan se, om træet er påvirket af forurening. Det er en billig metode, og den kan anvendes på store områder, da den ikke kræver meget udstyr. Metoden kan give et fingerpeg om, hvor der er forurening, og man kan derefter målrette de næste undersøgelser bedre. Der forskes i metoden på DTU og her har man vist, at udtagning af prøverne er ikke skadeligt for træet og hullerne vil efter prøvetagningen lukkes af træet efter ca. et års tid. I august 2012 udtager Region Sjælland i samarbejde med en Ph.D. studerende fra DTU prøver af 100 træer i Ølsemagle, og langt de fleste prøver viser ikke tegn på forurening En enkelt prøve som er udtaget fra et træ ved et skrotoplag - viser højt indhold af tetraklorethylen. Vi får efterfølgende udtaget prøver af jorden og grundvandet omkring skrotoplaget og det viser sig, at både jorden og grundvandet er kraftigt forurenet med tetraklorethylen samt en række andre stoffer. 12

13 Vi har sammen med Køge Kommune nu fundet kilden til forureningen af vandværkets forsyningsboringer og endda væsentligt hurtige end vi har turdet håbe på. Fordi forureningen er ny, er sagen overdraget til Køge Kommune, som skal påbyde forureneren at undersøge og oprense forureningen. 13

14 I stedet for at rive huset ned, valgte boligselskabet at gøre huset til ramme om et spændende eksperiment. Region Sjælland er gået sammen med Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), om et OPI- projekt i huset. Vi leder efter nye løsninger i et testhus Region Sjælland satser på udvikling. Udvikling, der skal finde nye løsninger, så vi kan løse vores opgaver bedre og mere effektivt. Det har vi især valgt at gøre gennem OPI - offentligprivat-innovationspartnerskab, hvor de nye innovative løsninger skabes som en løsning på fælles definerede problemer. Testhus i Præstø Et eksempel på et sådan OPI- projekt ligger i Præstø og er et helt almindeligt beboelseshus fra Jorden under ejendommen er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler har været anvendt som affedtningsmiddel til tøj og metal siden 1930 erne, men stoffet er potentielt kræftfremkaldende og miljøskadeligt. De skadelige stoffer dampede op i husets rum, og derfor installerede vi i sin tid en række ventilationsanlæg. I perioden sørgede anlæggene flere gange om dagen for, at der kom ren luft ind i huset, ligesom der blev sat ventilationsriste ved vinduerne. Desværre betød det, at husets lejere også måtte døje med støjgener, problemer med træk og en stigende varmeregning. Dette kombineret med forureningsrisikoen blev for meget for lejerne, som flyttede i Siden da har huset stået tomt. Det tomme hus giver mulighed for at udføre en række forsøg med at renovere på en måde, der både sikrer en bedre udnyttelse af varmen, et bedre indeklima, og samtidig afhjælper risikoen ved afdampningen fra stofferne under huset. Som det er nu, er løsningen af de problemer ofte tiltag, der modarbejder hinanden: Når man eksempelvis opsætter dampspærrer og isolerer huset mod træk, så kan en uheldig bivirkning i et hus med forurenet indeklima ofte være større forekomster af de skadelige stoffer, fordi luftgennemstrømningen bliver mindre. Ligeledes kan ventilationsanlæg være dyre i drift og give støjgener. Nye metoder afprøves Der er altså behov for at udvikle og afprøve nye metoder og kombinationer, og med huset i Præstø er det nu blevet muligt. Det kan endda ske i alle rum i huset og på alle tider af døgnet uden at genere eventuelle beboere. Da der både er beton- og trægulv, er det yderligere velegnet til at afprøve forskellige metoder under forskellige forhold. Der er foreløbig opstillet fem meget forskellige scenarier, der skal undersøges i testhuset. På den måde er muligt at opnå konkrete erfaringer og resultater, der så kan benyttes hos husejere i samme situation. 14

15 Der er gevinst for alle ved projektet. Region Sjælland får større viden om muligheden for at kunne energirenovere på en måde, der ikke blot giver en bedre varmeudnyttelse og et bedre indeklima, men også samtidig fjerner risiko og gener ved forureningen. Derudover får samarbejdspartnerne DMR og SBI også nye muligheder for at rådgive og udvikle nye produkter på baggrund af den nye viden fra innovationssamarbejdet. 15

16 kunne se områderne og problemstillingerne og måske få nye perspektiver, så planene bedre kunne ses i en helhed, udtaler Mikkel Østergaard. Spillet om sten, sand og grus At udarbejde en råstofplan kræver stor forberedelse. Der er hele tiden medarbejdere beskæftiget med at forberede, undersøge og forklare, hvor Region Sjælland i fremtiden vil grave i undergrunden. Erfaringer med planarbejdet Geolog og konsulent Mikkel Østergaard fortæller, at Miljø og Ressourcer netop har afsluttet arbejdet med Råstofplan Denne plan har været meget anderledes end den første, vi lavede. Den her gang har vi lagt store interesseområder ud, og det skaber udfordringer. Beslutninger om råstofgraveområder fylder meget lokalt både kommunalpolitisk, men også hos engagerede borgergrupper og NGO er. Mikkel fortæller, at der netop er gennemført en evaluering af arbejdet med Råstofplan Erfaringerne fra evalueringen skal give retning for fremtidens arbejde med råstofplaner i regionen. Et af resultaterne fra evalueringen er, at det giver god mening at gentage det seminar, en slags Råstof-Roadshow som vi gennemførte med Miljø, Energi og Udviklingsudvalget under arbejdet med denne råstofplan. Det var givtigt at være på en to-dages bustur. Turen gav anledning til mange gode diskussioner. Deltagerne fik syn for sagen, og planen blev konkret, når politikerne ved selvsyn Pressen og politikerne Ifølge Råstofloven bestemmer regionerne hvor, der kan graves efter råstoffer. Kommunerne bestemmer derefter, om der skal graves. Lidt firkantet fortalt: regionerne udarbejder retningslinjer for indvindingen, mens kommunerne har ansvaret for at give tilladelser og føre tilsyn. Pressen har interesseret sig meget for Råstofplanen. Bunken med presseklip er godt og vel 20 cm. høj. Der har været meget skriveri i pressen og meget politisk involvering. Det er helt sikkert noget, vi skal være opmærksomme på til den næste plan. Det er vores opgave er at klæde politikerne på til at tage beslutninger under hensyntagen til alle relevante forhold. siger Mikkel. Berørte borgere Når regionen lægger store arealer ud som interesseområder til fremtidig råstofindvinding, så rammer det borgerne på en meget direkte måde. Selvom det er den enkelte kommune, der giver tilladelsen til at grave, kan det faktum, at ens lokalområde bliver udlagt som interesseområde, en reservation af råstoffer til fremtiden være en meget ømtålelig sag. Det kan man godt forstå i Region Sjællands administration, forklarer Mikkel. En borger, der bor i et bestemt lokalområde, har ikke regionale briller på. Det kan vi ikke forvente, og det bliver vi nødt til at forholde os til. For at undgå for mange bekymringer for borgerne, kan vi vælge at inddrage dem mere aktivt. og så selvfølgelig, forsøge at tage så mange hensyn i planen som muligt. Vi har holdt fire borgermøder i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplanen på den måde får vi direkte input til, hvad borgerne mener om planen. 16

17 De relevante brancher og NGO ere som for eksempel Dansk Naturfredningsforening og Friluftsrådet blev ligeså inviteret med til møderne, fortæller Mikkel. Bæredygtig branche Umiddelbart kan en plan med en horisont på 12 år lyde af meget. Men udover, at der et lovkrav om den lange planperiode, er der nogle praktiske grunde til de lange perspektiver, fortæller Mikkel. -De aktører, der graver i jorden, laver af og til selv kortlægninger, som de sender ind til os. De vil typisk gerne udvide udgravningerne dér, hvor de allerede er i gang. Når vi har kortlagt området, skal de efterfølgende ansøge om tilladelse til at grave yderligere hos deres kommune. Skal der laves en særlig miljøvurdering, så kan der gå yderligere tre-fire år. Så for en grusgravsejer kan hele processen tage op imod ti år, før de fysisk kan køre grus eller sand ud af graven. Derfor er det vigtigt med en robust og langsigtet plan, uddyber Mikkel Østergaard. En langsigtet plan gør også priserne på råstoffer mere stabile, hvilket er til gavn for offentlige infrastrukturinvesteringer. Vi skal styrke vores samarbejde med store bygherrer, som Vejdirektoratet og BaneDanmark. Det er dem, der vil aftage rigtig meget sten, sand og grus de kommende år, og de vil gerne have råstofferne tæt på deres store projekter. Både for at holde priserne stabile, men også af hensyn til klimaet. At køre grus langt i lastbil koster meget CO 2 og en begrænsning af klimabelastningerne betyder meget for Region Sjælland, fortæller Mikkel afslutningsvis. Interesseområder er en reservation for eventuel fremtidig indvinding af råstoffer Graveområder er områder hvor råstofindvindingen skal foregå i nærmeste fremtid 17

18 18