BYPLAN NYT. 2. årgang maj ikke belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. 2. årgang maj 2004 3. ...ikke belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne..."

Transkript

1 BYPLAN NYT 2. årgang maj ikke belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne... På vej mod to regioner? side 4 To mulige scenarier: Et Danmark, der udvikler sig med to adskilte vækstregioner: Kronjyllandsregionen og Øresundsregionen. Udvikling af en samlet vækstregion Danmark, hvor den fynske region er stærkt integreret i de to nationale vækstcentre. Fyn i forandring side 6 Hvis folk vil bo i et tyndt befolket område, er det da en diskussion værd, om det bør være for egen regning og risiko... Festtale til det skæve Danmark side 8 En by skal give plads til de anderledes. Til en masse forskellige grupperinger og alternative kulturer. Faktisk er det også et spørgsmål om cool cash. Christianias fremtid side 13 og 15

2 ... intet belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne På vej mod to regioner? side 4 Hvis folk vil bo et tyndt befolket område, er det da en diskussion værd, om det bør være for egen regning og risiko Festtale til det skæve Danmark side 8 To scenarier: Et Danmark, der udvikler sig med to adskilte vækstregioner: Kronjyllandsregionen og Øresundsregionen. Udvikling af en samlet vækstregion Danmark, hvor den fynske region er stærkt integreret i de to nationale vækstcentre. Fyn i forandring side 6 En by skal give plads til de anderledes. Til en masse forskellige grupperinger og alternative kulturer. Faktisk er det også et spørgsmål om cool cash. Christianias fremtid side 13 og 15 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 2. årgang maj BYPLANNYT nr. 3 / 2004 (2. årgang) Redaktion Ole Damsgård (ansv.) Annette Thierry Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Årsabonnement i kr. incl. moms og forsendelse i Danmark Annoncer Annette Thierry Layout Karin Larsen Arkitektens Forlag Repro + tryk Arco Grafisk A/S Forside: Fotos fra Christianina: Nils Vest Kort: Nellemann konsulenterne og Fyns Amt ISSN BYPLANNYT udkommer med seks numre om året Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Fonden Realdania har ydet økonomisk støtte til artikelserien Planlægningens dogmer Byplanbiennale 2005 i Øresundsregionen ILL.: CHECK-IN ØRESUND, UID 2004 Øresundsregionen er vært for Den 6. Europæiske Byplanbiennale Biennalen er byplanlægningens svar på arkitekturbiennalen i Venedig, men flytter i modsætning til arkitekturbiennalen til et nyt sted hver gang. Biennalen har til formål at vise det ypperste inden for europæisk byplanlægning. Den 6. Europæiske Byplanbiennale vil blive afholdt d. 9, 10 og 11 juni 2005 på Arkitektskolen på Holmen i København. Afskedsreceptionen vil finde sted i det nye operahus, hvor Henning Larsen vil holde et kort oplæg om operahusets tilblivelse. Hovedtemaet for byplanbiennalen i Øresundsregionen er foreløbig formuleret meget bredt: Byens liv og boliger. Den 6. Europæiske Byplanbiennale i 2005 skal sætte Øresundsregionen på det byplanmæssige Europakort og give de bedste bud på, hvad Øresundsregionen kan tilbyde i europæisk perspektiv. Den første Biennale blev afholdt i 1995 i Lyon. Efter Lyon har der været afholdt biennaler i Rom, Emscher Park, Rotterdam og senest i Barcelona. Biennalens kerne er en konference med op til 900 deltagere, som vil være offentlige og private beslutningstagere og andre, som arbejder med byudvikling. I tilknytning til præsenteres en udstilling med bredere folkelig appel, et katalog og en hjemmeside. Der vil desuden være workshops, multimedieshows og events, samt forskellige andre arrangementer. Arrangører Værtskabet for Den 6. Europæiske Byplanbiennale varetages af et samarbejde mellem København, Frederiksberg, Malmø og Lund kommuner samt HUR og Copenhagen X. Dansk Byplanlaboratorium er sekretariat for biennalen. Kontakt For yderligere information, se Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside eller kontakt projektleder for Den Europæiske Byplanbiennale, Pernille Wahlgren på tlf eller Byplanprisen 2004 Hermed indkaldes forslag til Byplanprisen Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, et amt eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen uddeles til planlægning, som er udtryk for nytænkning og som samtidigt dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet.temaet er frit, hovedsagen er, at planlægningen er udtryk for udvikling. Byplanprisen kan f.eks. gives til særlige initiativer, som inddrager forskellige parter på en ny og inspirerende måde. Ud over konkrete afgrænsede projekter kan Byplanprisen også uddeles til planlægning, som har et mere strategisk sigte. Hvem kan indstille? Forslag kan indstilles af planmyndigheden selv eller af foreninger, organisationer eller privatpersoner. De detaljerede regler om Byplanprisen kan ses på Hvordan indsendes forslag? Forslag til Byplanprisen indsendes ved at udfylde og indsende et skema med nogle få basisoplysninger eventuelt suppleret med forskellige bilag efter behov. Skemaet kan downloades fra eller rekvireres på telefon Frist: Forslag skal være Dansk Byplanlaboratorium i hænde senest mandag den 2. august kl. 12.

3 BYPLAN NYT LEDER DET NYE DANMARK? Så kom det, regeringens udspil til en ny kommunalreform. Mere vidtgående end de fleste havde forestillet sig, og på en gang både en vidtgående decentralisering og en betydelig centralisering. Forslaget er klart nok mødt med begejstring fra kommunernes side. Kommunerne har fået alt og mere end de kunne drømme om. Dansk Industri er også tilfredse med at få al plan- og miljøkompetence samlet i kommunerne. Danmarks Naturfredningsforening er slet ikke begejstrede. De peger på, at sporene fra decentralisering af landzonekompetencen skræmmer. Mandag Morgen kalder det sjusk med fremtiden. Der er alt for mange uafklarede spørgsmål. Optikken fokuserer for snævert på kommunerne. Statens rolle og det regionale aspekt er ikke ordentligt belyst. På planlægningsområdet lægger forslaget op til en kanon udfordring for kommunerne. Kommuneplanen bliver den samlende plan for både det åbne land og for byerne. Det kan der være mange gode takter i, og på sigt kan det betyde en revitalisering af den kommunale planlægning af dimensioner. Nedlæggelsen af amterne betyder, at der bliver rift om de forholdsvis få amtslige medarbejdere med spidskompetencer på plan- miljø- og naturområdet. Dette turde være en beskeden trøst for de amtslige planlæggere, der nu må se i øjnene at deres arbejdsplads nedlægges. Om det er ressourcemæssigt hensigtsmæssigt og praktisk muligt beskæftiger regeringsudspillet sig ikke med. Den regionale samordning forestiller man sig tilsyneladende alene skal varetages gennem kommunernes mulighed for at nedlægge veto mod hinandens planer. Der skal oprettes vækstfora organer til samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv men disses rolle i forhold til den fysiske planlægning tales der ikke om. Mest grelt bliver det i hovedstadsregionen, hvor kun én ting står klart: Det hidtidige ret svage Hovedstadens Udviklings Råd nedlægges. Intet foreslås i stedet, hvilket kan betyde, at et sammenhængende bysamfund med mere end 1,5 mio. indbyggere fremover skal styres af måske selvstændige kommuner. Miljøministeren understregede ved fremlæggelsen af regeringens forslag gang på gang, at det nye system skal gennemføres uden forringelser på natur- og miljøområdet, og at staten ville tage ansvaret for dette meget alvorligt. Miljøministeriets foreløbige bud er, at de enkelte love skal detaljeres, at de nuværende brede rammelove skal suppleres med bestemmelser om indhold og normer, f.eks. ligesom detailhandelsbestemmelserne. Regeringens forslag er dermed et brud med hidtidige bærende principper i planlovgivningen, hvilket kan betyde, at det hele bliver mere jura-tungt og mere statisk. Samlet kan man sige, at regeringens forslag på trods af alle bestræbelser på forenkling rejser en lang række spørgsmål. Spørgsmål, som skal afklares i løbet af de kommende uger, og som får afgørende betydning for, om forslaget på en række områder betyder et kæmpe tilbageskridt for planlægningen. Ole Damsgård

4 4 BYPLAN NYT PÅ VEJ MOD TO REGIONER? Kortene illustrerer en teoretisk luftliniependling, baseret på pendling mellem sogne. Derfor følger pendlingsmønstrene ikke det præcise forløb af f.eks. motorvejene. En stor del af den viste pendling over Kattegat går i praksis over Storebælt (Århus-København). De to øverste kort viser, hvor mange pendlere der passerer igennem et geografisk område på 2x2 km. De to nederste kort viser standardafvigelserne i 2002 for pendlere med alene grundskoleuddannelse og pendlere med lange, videregående uddannelser. Dermed viser kortene, hvor der er særlig mange af de pågældende pendlere i forhold til samtlige pendlere.

5 BYPLAN NYT En analyse af pendlingsmønstret i henholdsvis 1982 og 2002 illustrerer, at der er sket en kolossal stigning i pendlingen mod de store bysamfund, hvorimod pendlingen over Storebælt fortsat ligger på et relativt lavt niveau. Der tegner sig to funktionelle regioner med Storebælt som skillelinien og to sammenhængende, funktionelle storbysamfund i henholdsvis København og Århus-Trekantområdet-Odense. Niels Helberg har talt med adjunkt Thomas S. Nielsen og adjunkt Henrik Harder Hovgesen fra det forskerteam, der laver analysen. PROJEKTET Materialet stammer fra forskningsprojektet Byen, vejen og landskabet, der er et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Universitet, Vejdirektoratet og Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Projektet støttes desuden af Fonden Realdania. I projektets første fase kortlægges de sidste 20 års pendlingsmønstre, og byudviklingen langs motorvejene kortlægges.til det formål er bl.a. udarbejdet nogle kort, som viser pendlingstætheden geografisk fordelt efter hvor mange pendlere, der passerer gennem et givet område. Pendling forstås her som boligarbejdsstedtrafik over sognegrænser. STIGENDE PENDLING TIL DE STORE BYER Kortene fra henholdsvis 1982 og 2002 viser en markant udvikling. Omfanget af den samlede pendling er langt større i Den rettes mere og mere mod de store byer, og den definerer nogle funktionelt sammenhængende byområder, hvoraf det mest tydelige ligger på aksen mellem Århus og Odense. Denne udvikling afspejler, at flere og flere arbejdspladser koncentreres i de større bysamfund, og at flere og flere benytter sig af muligheden for at bo langt væk fra arbejdspladsen. MOTORVEJENES BETYDNING Ifølge Thomas S. Nielsen er der en relativt god sammenhæng mellem motorvejsnettet og pendlingsmønstret. Det betyder ikke nødvendigvis, at motorveje definerer pendlingsmønstret, men måske snarere at motorvejene er placeret, der hvor pendlingen er størst. Pendlingen hænger først og fremmest tæt sammen med den øgede motorisering. Motorvejene har snarere forstærket en udvikling, der allerede var i gang. Kortene viser tre tydelige afvigelser fra denne tendens. Den sønderjyske motorvej fra grænsen til Kolding har ikke medført en stor vækst i pendlingen. Det kan skyldes, at der ikke er store byer syd for Kolding, der kan bidrage til pendlingen. Omvendt har der været en betydelig udvikling på strækningen Skive-Viborg-Århus, som ikke har en motorvejsforbindelse, men som alligevel får en stigende funktionel tilknytning til det samlede østjyske storbyområde. forsigtigt konkludere, at der heller ikke med denne analyse er belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne ved at flytte arbejdspladser ud fra de større byer. Derimod kan en motorvejsforbindelse styrke en eksisterende udvikling for større bysamfund, der ved hjælp af motorvejen får bedre adgang til et større arbejdsmarked. STOREBÆLT SOM BARRIERE Den tredje iagttagelse går på, at Storebælt fortsat er en barriere for pendlingen. Den lokale pendling mellem Vestsjælland og Østfyn er stadig meget beskeden, hvorimod der sker en vis storbypendling over Storebælt, primært via jernbanen. Denne udvikling hænger formentlig tæt sammen med broafgifterne for biltrafikken, som stadig lægger en dæmper på pendlingen mellem Fyn og Vestsjælland. Pendlingen over Storebælt er dog større end kortet viser, idet kortet er baseret på luftliniependling. Det medfører bl.a. at den viste pendling over Kattegat også indeholder den del af Storebæltspendlingen, der går mellem Århus og Københavnsområdet. En opdeling af det samlede pendlingsmønster på uddannelsesbaggrund viser store og interessante forskelle. Det viser sig, at folk med lange, videregående uddannelser har et helt andet pendlingsmønster end folk, der kun har grundskoleuddannelse. Kort fortalt viser pendlingsmønstret for de lavere uddannede en traditionel pendling fra oplandet ind til hovedbyen, mens de højtuddannedes pendling løber mellem hovedbyerne i aksen København-Aalborg. Lidt firkantet gælder det, at de højtuddannede både bor og arbejder i store byer, men ikke nødvendigvis de samme. Der er således en betydelig pendling af højtuddannede over Storebælt. Det ser således ud til, at både arbejdsmarked og boligmarked for de højtuddannede koncentrerer sig om de store byer. DEN IGANGVÆRENDE UDVIKLING FORSTÆRKES De to forskere understreger, at det er for tidligt i projektet at konkludere noget om motorvejenes indflydelse på væksten. Undertegnede tør dog godt forsigtigt konkludere, at der heller ikke med denne analyse er belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne ved at flytte arbejdspladser ud fra de større byer. Derimod kan en motorvejsforbindelse styrke en eksisterende udvikling for større bysamfund, der ved hjælp af motorvejen får bedre adgang til et større arbejdsmarked. Der synes således at være god fornuft i, at mange mindre kommuner satser entydigt på bosætning frem for arbejdspladser. UDVIKLINGSPLAN FOR DET JYSK-FYN- SKE BYBÅND? Med udviklingen af to store funktionelle regioner sættes der nye store krav til den regionale planlægning. Det kunne være en nærliggende tanke at sætte en samlet udviklingsplan i gang herunder en samlet plan for den kollektive trafik for hele bybåndet mellem Århus og Odense. Niels Helberg, sociolog og seniorkonsulent Projektet Byen, vejen og landskabet er nærmere beskrevet på hjemmesiden

6 6 BYPLAN NYT Claus Bjørn Billehøj og Peter Schultz Jørgensen fra planlægningsafdelingen, Roskilde Kommune, diskuterer den planstrategi, der fremgår af Fyns Amts debatoplæg til regionplanen ILL.: PULS-FYN ANALYSEN, FYNS AMT FYN I FORANDRING EN REGION I VÆKST Fyns Amt har udarbejdet et debatoplæg som forberedelse til Regionplan De går grundigt til værks på Fyn. Planstrategien eller debatoplægget Fyn i forandring en region i vækst er baseret på en større analyse af Fyns udfordringer og muligheder, kaldet PULS-FYN. FORSKELLE PÅ FYN Fyns Amt erkender, at der er vanskeligheder for Fyn. Det konstateres for eksempel, at Fyn tabte pusten fra omkring , da f.eks. befolknings- og beskæftigelsesudviklingen fladede ud, selvom det var på det tidspunkt, opsvinget tog fart andre steder i landet. Fyns Amt er bevidst om, at der ikke kan gives et klart svar på, hvad der skete, men kan alene konstatere, at dette dyk tidsmæssigt faldt sammen med åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. Udviklingen foregik andre steder end på Fyn på trods af broen. Det bør man måske tænke over på Lolland og Falster i for- bindelse med beslutningen om en evt. Fehmernforbindelse? Amtet konstaterer endvidere, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige dele af Fyn udvikler sig. Vestfyn og Middelfart udvikler sig godt og i samspil med Trekantområdet, hvor der er mere fart på.til gengæld går det ikke godt på Sydøstfyn med Svendborg, men generelt tegner der sig et billede af, at de store kystbyer dog klarer sig bedst. FYN MELLEM TO VÆKSTREGIONER Fyns Amt ser ikke Fyn som en ø, der er isoleret fra omverdenen.tværtimod anses det som en fast forudsætning, at udviklingen i det øvrige Danmark er af afgørende betydning for Fyn. I det perspektiv ser Fyns Amt to scenarier for sig: Et Danmark, der udvikler sig med to adskilte vækstregioner: Kronjyllandsregionen og Øresundsregionen. Udvikling af en samlet vækstregion Danmark, hvor den fynske region er stærkt integreret i de 2 nationale vækstcentre. Amtet har øje for, at Fyn er placeret midt imellem to vækstregioner, og formulerer i planstrategien en FYN Vision: Fyn samler Vest- og Østdanmark. Derfor peges på, at: Der skal etableres et samarbejde med naboregionerne inden for erhverv, uddannelse og forskning, infrastruktur med videre. Der skal satses på stærkere international orientering og netværksskabelse. Odense skal bakkes op som hovedby i Syddanmark. Det interregionale samarbejde er altså afgørende for Fyns Amt. Det er nok et uomgængeligt forhold. Det kan endvidere indikere, at selv de nye regioner, der er på teg-

7 BYPLAN NYT nebrættet i forbindelse med en kommende strukturreform, ikke vil udgøre den naturlige ramme for de udviklingsfelter, som Fyns Amt peger på.amtet ser det regionale perspektiv i en større målestok. STYRKEPOSITIONER Fokusering på og udvikling af de fynske udfordringer og styrkepositioner for vækst er måske det centrale indsatsområde for at nå for at bruge amtets egen overskrift et Fyn i forandring. Derfor kan det umiddelbart undre, at vægtningen heraf ikke er højere og mere skarp. For eksempel konstaterer amtet, at Fyn har gode forudsætninger for vækst inden for viden- og oplevelsesøkonomien. Men hvor er Syddansk Universitet? Landets netop nu måske bedste universitet er centralt placeret i Odense, men det fremstår ikke som værende den centrale løftestang i ambitionen for at sikre regional vækst i videnøkonomien? Det kan undre, når Fyn ser sig selv som en kommende central aktør i videnøkonomien. ODENSE ERKENDT SOM DRIVKRAFT Omvendt har Fyn taget et opgør i forhold til Odenses position med konstateringen af, at Odense alene kan og derfor skal være drivkraft, i udviklingen af Fyn. Det er en god og vigtig erkendelse, at det er det regionale perspektiv og dermed Odense, der skal i fokus frem for det lokale alene derved kan Fyn bringe sig fremad. Igen er konsekvensen dog ikke klar. De lokale indsatsområder, der listes, er gode og fornuftige men er for de flestes vedkommende blot udtryk for traditionelle målsætninger i en traditionel økonomi. De udgør ikke hver for sig (eller samlet) et udtryk for nye tanker/- organiseringer med videre, der for alvor kan bringe Fyn frem. Der nævnes adskillige konkrete planer, primært med afsæt i de kvaliteter, der findes i forvejen. Der rejser sig dog et centralt spørgsmål. Er det for at trække højtuddannede til Fyn eller for at skabe et godt hverdagsliv for de fynboer, der bor på øen i dag? Det gør en betydelig forskel i forhold til opstilling af mål, og virkemidlerne vil vel også afhænge af målgruppen. PRIORITERING NØDVENDIG Fyn i forandring en region i vækst er et grundigt stykke arbejde med baggrundsanalyser, visioner og mange gode forslag. Nok også for mange. Ikke fordi de ikke hver især er vigtige og nødvendige, men de kan ikke alle prioriteres på samme niveau og samtidig. Hvis der virkelig skal rykkes, tænkes strategisk og fokuseret, er det nødvendigt med fokusering og prioritering i forhold til nogle få nøglepunkter. Det kan være i selve regionplanen eller i en eller flere selvstændige strategier. Selvom det er et oplæg til en regionplan, som selvfølgelig skal opfylde lovkrav, så er der alligevel plads til prioritering eller må- ske vedtagelse af en selvstændig udviklingsstrategi for Fyn. Fyn i forandring efterlader et andet spørgsmål i forhold til de foreslåede tiltag. Hvordan skal det gøres, og hvem gør det? Svaret på dette spørgsmål vil afgøre, om de gode intentioner bliver realiseret og med hvilket resultat. Ved at pege på løsninger herunder de nødvendige organiseringer og aftaler med aktører vil man være nået et langt stykke i bestræbelserne på en forandring af Fyn. Claus Bjørn Billehøj, kulturgeograf Peter Schultz Jørgensen, arkitekt Analysen PULS-FYN og debatoplægget Fyn i forandring en region i vækst kan ses på Fyns Amts hjemmeside HVEM SATSER MAN PÅ? Endelig ser Fyn helt rigtigt, når det flere steder i planstrategien konstateres, at erhvervspolitik også handler om rammebetingelser som gode bymiljøer med videre. Der satses især på en strategi for bosætning som en vej til erhvervsudvikling. Amtet konstaterer meget rigtigt, at man snart alle steder satser på strategier, der fremmer bosætning og især på tiltrækning af højtuddannede, som angiveligt bliver afgørende for regionernes udvikling og vækst. I denne situation skal der noget særligt til, og derfor hedder det: Den fynske region skal derfor gøre en forskel i forhold til de andre regioner. Den fynske region skal kunne tilbyde noget unikt, og noget der adskiller sig fra de andre regioner. Men hvad er det? ILL.: PULS-FYN ANALYSEN, FYNS AMT

8 8 BYPLAN NYT DOGME FOTO: NILS VEST FESTTALE TIL DET SKÆVE DANMARK Med regeringens landsplanredegørelse er forestillingen om et Danmark i balance igen på dagsordenen. Spørgsmålet er, om retorikken er tomt vås. Hvad ligger der egentlig i dogmet om balance? Hvad er det, der skal være i balance, når vi taler om Danmark? Er det erhvervsmuligheder eller levestandard? Indtægter eller reel forbrugsmulighed? Skatteprocent eller service? Markedet sørger for, at huspriserne er så lave i udkantsområderne, at en familie dèr kan have mere tilovers til forbrug efter skat og boligudgift, end en familie i København. Skatteudligningen sørger for, at de offentlige kerneydelser kan have nogenlunde samme standard i alle kommuner (naturligvis bortset fra de forskelle, der følger af forskellig befolkningstæthed.) Så hvis det er konkurrenceevne og erhvervsmuligheder, der er skævt fordelt gør det så noget? BYPLANNYT har talt med sociologen Henrik Dahl, historikeren Søren Mørch, arkitekten og byplanhistorikeren Arne Gaardmand samt formanden for Det Skæve Danmark, borgmester Flemming Eskildsen.

9 BYPLAN NYT DOGME Perlen, Christiania. Det langsomme liv som alternativ? Titlen på regeringens landsplanredegørelse Et Danmark i balance lyder som en overskrift, venstrefløjen kunne have valgt. Den leder tankerne i retning af bæredygtighed, økologi og et land i fordelingsmæssig harmoni. En tilstand, der lyder for god til at være sand, og uanset politisk observans er det umuligt at argumentere for det modsatte: ubalance. Balance er per definition noget positivt. Noget alle kan være enige om. Og det er måske også regeringens hensigt med landsplansredegørelsen at signalere noget, ingen rigtig kan gribe fat om? HVOR LIGGER BALANCEPUNKTET? Balance-retorikken er i hvert fald noget sludder, for hvad består balancen i, hvor ligger balancepunktet, og har det nogen sinde eksisteret? spørger sociologen Henrik Dahl. Balanceforestillingen består ikke banalitetstesten, som siger, at et udsagn er banalt, hvis ikke det giver mening at mene det modsatte. Og det er jo ikke muligt her. Historikeren Søren Mørch mener på linje med Dahl, at det er noget vås. Retorikken udspringer af billedet af et land, der har eksisteret i 1000 år. En romantisk idé om en nation, hvor folket nærmest er groet op af jorden, hvor folket og jorden hører sammen til evig tid. Og ingen evighed uden balance.alt skal være, som det altid har været, ellers kan det ikke bestå til evig tid, lyder Mørchs udlægning af dette nostalgiske slagord. Appellen ligger i forestillingen om, at man kan standse historien, og at der ikke altid har været skævheder i landet. Men det har der altid været, og det vil der altid være. Der er ikke noget balancepunkt jo, der er over fem millioner balancepunkter i Danmark, og så kan alle hver især vælge det, de får det største økonomiske tilskud ud af, siger Søren Mørch. Formanden for foreningen Det skæve Danmark, borgmester Flemming Eskildsen, falder heller ikke for regeringens slagord om et Danmark i balance, selv om han hører til den fløj, hvor ordet balance er den sødeste poesi. Foreningen tæller 102 danske kommuner, der føler sig voldsomt forfordelt sammenlignet med de store byer og især Østdanmark. Vi kan sige ja til overskriften, men ikke til indholdet. Landsplanredegørelsen flytter ikke noget som helst, siger Flemming Eskildsen, der på lige fod med foreningens øvrige medlemmer føler sig magtesløs over for den affolkning, som landkommunerne i øjeblikket oplever. Ifølge Eskildsen går vejen til et Danmark i balance først og fremmest gennem muligheden for at tiltrække virksomheder til landkommuner ved at kunne tilbyde lempeligere vilkår. Balance-retorikken er i hvert fald noget sludder, for hvad består balancen i, hvor ligger balancepunktet, og har det nogen sinde eksisteret? ER SKÆVHED OK? Søren Mørch konstaterer blottet for nostalgi at folk nu en gang flytter derhen, hvor de andre er, og hvor der er sjovt at være. Uden usikkerhed i stemmen spørger Henrik Dahl, om det overhovedet giver mening, at der bor mennesker i udkantsområder for eksempel i Vestjylland. Det er for dyrt i tilskud, det koster milliarder af kroner, og pengene kunne formentlig bruges bedre. Hvis folk vil bo i et tyndt befolket område, er det da en diskussion værd, om det bør være for egen regning og risiko, siger Henrik Dahl, der ikke kan se noget forkert i et tiltag, hvor staten for eksempel udlægger hele Vestjylland til svineproduktion. Men sådan går det næppe. Politikerne på Christiansborg står til regnskab for deres bagland ude i det skæve Danmark, og det er uden tvivl forklaringen på, at balance-temaet optræder i selve overskriften på regeringens landsplan. Slagordet Danmark i balance var fremme i en kort periode omkring 1975 dengang formuleret som ligelig udvikling. Men tankerne nåede ikke at få fodfæste, før planlægningsdebatten igen blev domineret af filosofien om Det Store H med de store byer i centrum og en trafikal struktur, der ligger nedfældet som et gigantisk H på Danmarkskortet. Det Store H tog udgangspunkt i ønsket om at styrke udviklingen omkring Kolding, Fredericia og Vejle byer der tilsammen kunne danne en vestdansk storby og Fra artiklen Vækstens nye Danmarkskort, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin 3/2004. GRAFIK: BERLINGSKE TIDENDE NYHEDSMAGASIN, CLAUS LUNAU

10 10 BYPLAN NYT DOGME De fire kort: Kortlægning og Analyse af Byernes Udfordringer, Erhvervs- og Boligstyrelsen / Nellemann konsulenterne, Strukturkommissionens fremskrivninger af befolkningstal de næste 40 år fordelt på regioner: Storkøbenhavn, i dag 1,2 mio., vil vokse med 20%. Øvrige Sjælland samt Østjylland vil vokse, men ikke så kraftigt. Øvrige Jylland og Fyn vil få et fald på 10%. Baseret blandt andet på tal for kvinder i den fødedygtige alder samt for ældre. være modvægt til København. Denne filosofi antager, at væksten breder sig som ringe i vandet ud til de mindre byer, og at byvæksten avler social fremgang, kulturel aktivitet og menneskelig lykke. Men så tog udviklingen til alles forbavselse fart i Midt- og Vestjylland, og omkring industri-arbejdspladser forsvandt fra København, siger Arne Gaardmand, arkitekt og tidligere kontorchef i Planstyrelsen. Han mener ikke, at balance-temaet er et dogme i dansk planlægningsdebat. Dogmet er tværtimod filosofien om vækst. Om kraftcentre og Det Store H. LIGELIG UDVIKLING IGEN Begrebet ligelig udvikling kom ifølge Gaard- mand ind i debatten et stykke tid efter lands- og regionplanloven fra 1973, som netop pointerede, at landets areal- og naturressourcer skulle udnyttes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder med henblik på at fremme en ligelig udvikling i landet. Formuleringen kom ind ved lovforslagets sidste behandling i Folketinget og havde baggrund i en debat om landsbyer og lokaliseringspolitik. Og det ordvalg var afgørende for, at Venstre kunne tilslutte sig lovforslaget. Hvad der nøjagtig skulle forstås ved ligelig udvikling, er der ingen, der rigtig ved, men det var noget, de fleste kunne tilslutte sig uden at blive forpligtet, siger Arne Gaardmand. I dag ser det dog ud til, at Venstre med balance-retorikken vender tilbage til lignende tanker, og der er muligvis tilløb til noget positivt med dialogprojekterne om et Danmark i samarbejde, hvor hver region...om det overhovedet giver mening, at der bor mennesker i udkantsområder skal udvikle sine kvaliteter, og hvor samspillet mellem byerne er afgørende. I redegørelsen bebuder regeringen, at der vil komme dialogprojekter om regional udvikling sammen med amter og kommuner og andre aktører i yderområderne, så landsdelene og byerne og deres oplande bringes i balance. Målet er at sikre ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Men spørgsmålet er, om man kan styre udviklingen, når det kommer til stykket. Arne Gaardmand mener, at man højst kan korrigere den. Det afhænger af, om man vil gå med til en politisk styring af erhvervslivets placering, og det tror jeg ikke, at hverken en socialdemokratisk eller borgerlig regering ønsker. Og så længe man ikke har meldt ud, hvilke instrumenter man vil anvende, er det umuligt at forudse, om balance-retorikken i virkeligheden kun er en besværgelse. ILDSJÆLE ER IKKE NOK Landsplanredegørelser skaber sjældent heftig debat. Med undtagelse af 1979-redegørelsen, der var ved at vælte den daværende socialdemokratiske regering, fordi den gav udtryk for, at byer under 5000 indbyggere groft sagt måtte sejle deres egen sø. Fremover kunne de ikke forvente offentlig støtte til boliger, arbejdspladser eller service, der havde andet end lokal karakter. Det tolkede medierne som et brutalt farvel til landsbyen.

11 BYPLAN NYT DOGME Det afhænger af, om man vil gå med til en politisk styring af erhvervslivets placering Og så længe man ikke har meldt ud, hvilke instrumenter man vil anvende, er det umuligt at forudse, om balance-retorikken i virkeligheden kun er en besværgelse Men også den gang kom Venstre på banen i skikkelse af Sven Erik Hovmand. Han krævede mere decentralisering og nærdemokrati og fremsatte et lovforslag mod den centralisering, som landsplanredegørelsen var udtryk for, og opfordrede regeringen til at respektere de udbredte ønsker om sikring af landsbyernes og de små bysamfunds fremtidsmuligheder. Hovmand fik tilslutning fra alle partier i Folketinget minus Socialdemokratiet og Retsforbundet og tvang dermed regeringen til at fremsætte et forslag med hans formuleringer. Regeringens image som de små kommuners beskytter er mere et festtale-fænomen end en realitet, mener borgmester Flemming Eskildsen og Det Skæve Danmark. Regeringen forestiller sig, at balancen skal opnås uden lovgivning og forventer, at ildsjæle skal redde situationen i yderkantsområderne, sukker Flemming Eskildsen. Landsplanredegørelsen konstaterer en masse fakta, men den giver overhovedet ingen anvisninger på, hvordan de små kommuner skal klare sig. En ting er sikkert: Ildsjæle er langt fra tilstrækkeligt. Eskildsen mener, at de rige kommuner malker staten. I 2002 lå de samlede bloktilskud på 22 milliarder kroner heraf fik hovedstadsområdet 8,5 milliarder. De store byers vækst skyldes blandt andet offentlige investeringer. Vi har betalt vores del af gildet, og nu vil vi også have noget tilbage. Det her skal dog ikke betragtes som tiggeri, men om en rimelig anmodning om hjælp til selvhjælp, siger Flemming Eskildsen. ERSTATNING TIL KEDELIGE STEDER Det skæve Danmark ønsker kompensation til erhvervsvirksomheder for det slæb, der er forbundet med at slå sig ned i et område med kun udsigt til marker og skove for eksempel via afgiftslettelser. Foreningen forestiller sig også, at nogle kommuner får eneret på et studium og dermed bliver i stand til at tiltrække studerende fra hele landet. Flere og bedre veje og gunstige lånevilkår står også højt på ønskelisten sammen med forslaget om at give offentligt ansatte noget ekstra for at flytte ud på landet. Det gælder om at fastholde eller endda øge befolkningen i provinsen. Udkanterne skal også have chancer for at følge med i den rivende udvikling. Men vi er oppe imod nogle holdninger om, at samfundet ikke har råd til at sprede ressourcerne og have vækst alle steder, siger Flemming Eskildsen og refererer til en politisk ømtålelig rapport fra Erhvervs og Boligstyrelsen. Rapporten Byernes udfordringer understreger, at byerne i endnu højere grad end tidligere bliver drivkraften i udviklingen. Derfor skal byerne styrkes og politikerne afholde sig fra at dele sol og vind lige mellem land og by. Historikeren Søren Mørch siger det på en lidt anden måde: Der er ikke nogen rationalitet i et Danmark i balance. Man kan ikke planlægge ud fra en naiv forestilling om, at vi alle sammen kan blive lige rige, uanset hvor i landet vi bor. Og jeg kan derfor heller ikke se, hvorfor man skal have erstatning, bare fordi man bor et kedeligt sted. Det er i hvert fald ikke noget, det offentlige behøver at blande sig i. Carsten Juul, journalist, cand. jur. Se også omtalen af rapporten Byernes udfordringer side 15

12 12 BYPLAN NYT DEBAT FLERE PLANOPGAVER TIL KOMMUNERNE KL om ønsker til planlægningen efter kommunalreformen. (Red. slut 26/4-04) På planområdet varetager amterne i dag den regionale planlægning og arealreguleringen for det åbne land. En naturlig følge af den brede kommunemodel vil være, at en række af amternes opgaver på planområdet flyttes til kommunerne. Forestiller man sig, at kommunalreformen ender i kommuner, så vil kommunerne i gennemsnit være på ca km 2.Til sammenligning udgør Århus Kommune f.eks. 469 km 2, øen Falster 514 km 2 og Københavns Amt 528 km 2. Hvis kommunerne fremover i gennemsnit bliver på størrelse med de mindste af de nuværende amtskommuner, så må det naturligt føre til en væsentlig revision af, hvad der i den nye struktur anses for spørgsmål af regional betydning. For borgerne er tilhørsforholdet til henholdsvis by- eller landzone ikke afgørende for, hvad der opleves som lokale problemstillinger. Derfor bør planlægningen for land og by i højere grad tænkes sammen i en kommuneplan, der også omfatter temaer som f.eks. bynær natur samt naturforvaltning og -genopretning inden for kommunens grænser. Desuden vil det være en fordel at overføre f.eks. planlægningen for detailhandel samt beliggenheden af visse forurenende virksomheder, turisme/fritidsanlæg samt offentlige institutioner til kommunerne. Placeringen af mange af disse anlæg kræver et lokalkendskab, som det ikke kan forventes, at meget større regioner vil være i besiddelse af. Samtidig er der tale om sager, der har stor borgerinteresse. Kommunerne er som den myndighed, der er tættest på borgerne, bedst klædt på til at etablere en god dialog om beliggenheden af f.eks. støjende anlæg osv. Vi har allerede fundet en god form for kommuneplanerne. Men kommuneplanerne kan altså blive styrket yderligere ved at inddrage en bredere vifte af temaer, der har lokal interesse. Kommuneplanen bør være et samlende dokument for planlægning og udvikling af kommunen som helhed ikke for byområderne alene. Det medfører, at der er behov for at nytænke, hvad en regionplan skal være fremover. Det kunne være to papirer: en arealregulerende plan, hvorefter man blandt andet kan få placeret forskellige upopulære anlæg, som der kun skal være ét eller få af i regionen, og en regional udviklingsstrategi, hvor indholdet i de fleste tilfælde ikke vil have særlig sammenhæng til arealregulering, men eksempelvis kan handle om ønskede balancer i udbud og efterspørgsel af arbejdskraft med forskellige kompetencer i regionen. Der er i dag en intern konflikt i regionplanen. Den arealregulerende del vedrører jo forhold, som man ved hjælp af planen søger at forbyde eller begrænse. Det passer ikke særlig godt ind i en plan for en regional udvikling, hvor man ikke skal fokusere på forbud og begrænsninger, men i stedet på behov og muligheder. Det er naturligt, at man fremover skiller disse to ting ad i hvert sit dokument. Kåre Jakobsen, fuldmægtig, KL KL foreslår, at placeringen af følgende faciliteter overgår fra regionplanen til kommuneplanen: forurenende industrivirksomheder, rensningsanlæg, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og for svarets øvelsespladser mv. større butikker og butikscentre feriehoteller, campingpladser, golf baner, lystbådehavne, regionale idrætsanlæg, regionale udflugtsstier, kolonihaver mv.

13 Øverst: Fra høringen, der gennemførtes som en retssag, med anklager, forsvarer og nævninge (folk i salen). Nederst: Et stort fælles Christiania-projekt var Bundmødet, afholdt mens der var EU-topmøde i Bellacentret i dec BYPLAN NYT Christiania Citater fra Akademirådets høring om Christiania den 12. marts (Berl., ) En by skal give plads til de anderledes. Til en masse forskellige grupperinger og alternative kulturer. Faktisk er det også et spørgsmål om cool cash. Professor Jens Kvorning, Kunstakademiets Arkitektskole FOTO: NILS VEST CHRISTIANIA SOM MODEL? Den februar afholdt foreningen Pla- Net og laboratoriet Supertanker en konference om Christianias fremtid. Konferencen hvori deltog embedsmænd fra stat og kommune, politi, christianitter, socialrådgivere, arkitekter, studerende og hvem der ellers ville resulterede i et Charter for fremtidens Christiania. Byplannyt har klippet i charteret. CHRISTIANIA SOM SAMFUNDSEKSPE- RIMENT Vision: En legeplads for folket Vi ønsker: Et Christiania som en åben legeplads med fri adgang for kreative og nytænkende kræfter Et Christiania som praktisk mulighedsrum for alternative livs- og organisationsformer, forankret i idealer om mangfoldighed og tolerance, menneskelig frihed og socialt ansvar Et Christiania, der som bydel kan være med til at udvikle det samfund, som Christiania selv er en del af. På legepladsen kan normer, spilleregler og formål for legen konstant forandres. Christiania må kunne sætte sig uden for relevante love, regler og bestemmelser, der begrænser legens mulighed for at variere sine forudsætninger (læs: byggelovgivningen, frednings- og naturbeskyttelsesloven mm.). HVEM SKAL BESTEMME HVAD OG HVORDAN Vision: Integration af Christiania, Christianshavn og Holmen til ét nærområde. Overførelse af ejerforhold vedr. Christiania til nærområdet NORMALISERING SOM BYPOLITIK Vision: Plads til ekstraordinære byrum og ekstraordinær bypolitik Vi ønsker et ideal for bypolitik, der rummer muligheden for at værdsætte det ekstraordinære og det irrationelle. Christiania er et ekstraordinært rum i byen, et troldspejl, hvor vi bliver konfronteret med vores egen normalitet Diskussionen er ikke kun vigtig for Christiania, men skal ses som et generelt ønske i en overordnet bypolitisk henseende For at videreudvikle og skabe ekstraordinære byrum kræves ekstraordinær bypolitik. Det er ikke nok at fokusere på fysiske forhold: Brugerne skaber rummet mere end formgiveren/planlæggeren. Derfor bør det politiske element tages alvorligt. Christiania er et af samtidens bedste eksempler på ekstraordinære byrum. Fjerner man dette, fjerner man en geografisk mødeplads for ekstraordinære tanker og ideer Charteret kan ses på eller A.T. FOTO: NILS VEST Christiania er boligmarkedets sikkerhedsventil. Og hvis man kender noget til ventiler, ved man, at sådan en skal man ikke skrue for fast til. Det kan føre til eksplosioner... Det er en meget alvorlig trussel mod boligområder præget af frihed og selvbyggerkultur, hvis der bliver et egentligt marked for handel med boligerne. De oprindelige beboere er typisk væk efter et eller to ejerskifter. Så har de ikke længere råd til at bo der. Der er brug for flere usædvanlige boligområder til mennesker, der ikke kan fungere i almindelige boligområder. Forskningschef Hans Kristensen, By og Byg Det paradoksale er, at Christiania er blevet så stærkt et brand på de samme præmisser, som gælder for virksomheder men udelukkende baseret på intuitiv intelligens. Propaganda McCann (Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin 3/2004) Se Kort Nyt om lovforslaget om Christianias fremtid mm side 14-15

14 14 BYPLAN NYT PLANDANMARK KALENDEREN Kalender over DB s arrangementer kan ses på DB s hjemmeside arrangementer vedr. planlægning kan ses på hjemmesiden under Begge opdateres løbende. Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til KORT NYT Amager Strandpark Naturklagenævnet har sagt nej til at ophæve fredningen af den del af Amager Strand, der efter Københavns Kommunes planer skulle anvendes til boligbyggeri. Boligbyggeriet skulle have bidraget til finansieringen af Amager Strandpark. Kommunen forsøger nu at skaffe de manglende 50 millioner kr. på anden vis. Bilkabyggeriet i Horsens kendt ulovligt Højesteret har stadfæstet landsrettens dom over Bilkabyggeriet i Horsens. De Samvirkende Købmænd (DSK) havde klaget til Naturklagenævnet over kommunens dispensation fra lokalplanen. Da Naturklagenævnet afviste klagen, anlagde DSK sag mod Naturklagenævnet. Landsretten gav DSK ret, hvorefter Naturklagenævnet ankede. Og Højesteret var altså enig med Landsretten. Der skal nu ske en fysisk eller en retslig lovliggørelse. En fysisk lovliggørelse kræver opsplitning af Bilka i mindre enheder samt en ombygning. En retslig lovliggørelse vil bevæge sig på kanten af loven, men muligvis vil man kunne finde præcedens i Svend Aukens tilladelse til et Bilka i Ørestaden, siger professor Peter Pagh fra Københavns Universitet. (JP ) FOTO: NILS VEST Hovedstadens Grønne Ring Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et fælles forslag om et udvidet grønt bælte omkring hovedstaden. Mads Lebech, formand for HUR er dog umiddelbart forbeholden, da forslaget efter hans opfattelse vil mindske mulighederne for at opfylde de kommende års store behov for boligbyggeri. Den 6. oktober afholder DN og Friluftsrådet i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium en Konference om en grøn og dynamisk hovedstadsregion. Danske planchefer 80 kommuner har dannet et netværk, Danske planchefer. Ideen er at netværket skal være et fælles fagligt og ledelsesmæssigt forum. Det skal udvikle ledelsesværktøjer, faget og det faglige netværk mellem danske kommuner, og det skal deltage i fora nationalt og internationalt. Der afholdes to møder om året. Mere oplysning Christiania Se også debat side 14 Regeringens lovforslag Den 31. marts fremsatte regeringen lovforslag om Christianias fremtid. Ifølge forslaget skal Christiania lovliggøres, ulovlige boliger skal rives ned og der skal bygges nyt. Det skal ske i dialog med Københavns Kommune og beboerne. De mennesker, der bor derude, skal have lov til at blive boende. Alle interesserede skal fremover have mulighed for at flytte ind. En fællesforvaltning kan evt. fortsat stå for børneinstitutioner, kulturinstitutioner, spillesteder og fællesarealer. Regeringen, DF og Kristendemokraterne står fast på at indføre den private ejendomsret på Christiania. Det udelukker ikke en fondsmodel, men det bliver ikke den model, som christianitterne har foreslået. Fondsmodellen Christianias advokater har udarbejdet en Fondsmodel. Christiania lægges ind under en fond med en bestyrelse, der er ansvarlig over for myndighederne. Fonden skal bl.a. administrere christianitternes kollektive rettigheder til området. Ideen har fået opbakning fra omkring 300 christianitter på et fællesmøde i marts. Afgørende for christianitterne er bevarelse af de kollektive rettigheder og af selvforvaltningen. Køreplan Loven vedtages inden sommer Derefter opsiges christianitternes kollektive brugsret til området med frist 1. Januar 2006 I samme periode udarbejder kommunen en ny lokalplan Christianitterne kan frem til årsskiftet 2005 anmelde deres individuelle rettigheder til f. eks. en bolig Fra 2006 til 2011 skal staten sælge byg- Pagoden ved voldgraven i Christiania

15 BYPLAN NYT ningerne og nye ejerforhold etableres Indtægterne herfra + et tocifret millionbeløb skal bruges til at genoprette fredede bygninger og bygge op til 250 nye lejligheder Ca. 20 boliger (på volden) skal på fem års sigt rives ned, evt. yderligere 40. Masteruddannelser på planområdet Masteruddannelser er akademiske videreog efteruddannelser på kandidatniveau. De tager udgangspunkt i samspillet mellem uddannelsens indhold og metoder og deltagernes forudgående uddannelse og erhvervserfaring. Formålet er at udvikle deltagernes praksiskompetencer enten i forhold til lederfunktioner eller faglige generalist- og specialistfunktioner. Master i Integreret Planlægning Geografisk Institut, Københavns Universitet Baggrund: De nye, forhandlingsbaserede måder at planlægge på med nye aktører, nye samarbejdsformer og nye metoder. Formål: At give deltagerne mulighed for at udvikle både deres planfaglige og personlige kompetencer. Planlæggeren skal kunne leve op til de nye krav samt få en bedre forståelse af sin egen rolle i forhold til planlægningens politiske dimensioner. Masteruddannelse i strategisk planlægning Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Byplanlægning. Formål: Uddannelsen kan anvendes med det specifikke formål at opbygge kendskab til strategisk planlægning, den kan bruges som ajourføring eller nyorientering af en tidligere gennemført planlæggeruddannelse, den kan anvendes til opnåelse af et internationalt overblik og den kan bruges som forberedelse til et ph.d. studium. Uddannelsen forventes påbegyndt 1. januar eller karch.dk Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning Institut for Økonomi, skov og landskab, KVL og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Uddannelsen sigter mod at kombinere og bygge bro mellem de traditionelle fagtraditioner samt at betragte udviklingen i landdistrikterne i bred forstand. Formål: At opbygge en grundlæggende og videnskabeligt baseret forståelse af vilkårene for landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning samt at udvikle de faglige færdigheder i forhold til at udarbejde helhedsløsninger. Master i kulturmiljø og landskabsanalyse Humanistisk institut, Århus universitet og Arkitektskolen i Århus Der er behov for en tværvidenskabelig tilgang til landskabsforvaltningen for bedre at kunne afveje af hensynet til naturværdier og kulturmiljø. Uddannelsen bygger på en humanistisk landskabsteori og fokuserer på tidsdybden i landskabet og mennesket som aktør i dette. Formål: At opbygge kompetencer inden for natursyn, landskabsopfattelse og kulturmiljø, analysemetoder samt tværvidenskabeligt perspektiv på nutidslandskabets historie. Master i landskabsøkologi Det naturvidenskabelige fakultet, Århus Universitet Formål:At give den enkelte en mere helhedsorienteret forståelse af landskabsøkologien samt at kvalificere den studerende til at analysere landskabsmæssige problemstillinger samt udfærdige løsninger på disse. ANMELDELSE Kortlægning og analyse af byernes udfordringer Udarbejdet af NIRAS Konsulenterne for Erhvervs- og Boligstyrelsen, 118 sider. Byernes udfordringer blev offentliggjort i slutningen af februar 2004 og fik en del medieomtale, fordi rapporten havde været tilbageholdt af Erhvervs- og Boligstyrelsen siden foråret 2003.Tilbageholdelsen skyldes ifølge Jyllands-Posten, at rapportens anbefalinger om at styrke byerne ikke er i overensstemmelse med regeringens politik og landsplanredegørelsen, der taler om et Danmark i balance. Berettiger denne opmærksomhed til yderligere interesse for rapporten og dens anbefalinger? Det synes jeg. Rapporten er ikke revolutionerende, men den er unik, fordi den samler alt, der har med byer og byers udvikling at gøre. Det gør den læseværdig. Byernes udfordringer lægger op til en grundlæggende debat om de udfordringer, de danske byer står overfor de næste år. Rapporten tager udgangspunkt i generelle samfundsmæssige udviklingsvilkår og giver et overblik over byplanlægningens brogede billede og koblingen (eller manglen på samme) mellem de tre politikområder: regional erhvervspolitik, bypolitik og fysisk planlægning. Byernes udfordringer opfordrer byerne til at være på forkant med udviklingen ved at definere deres styrker, svagheder, muligheder og trusler og træffe et strategisk valg om, hvad der skal satses på i fremtiden. Rapporten er derfor relevant i en tid, hvor de danske byer i særlig grad må finde ud af, hvor de står, og forholde sig til deres fremtid. Byernes udfordringer kan downloades gratis på: Marie Louise Madsen

16 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B Peter Hee pemh kolding 9 maj pemh

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION Rundt om Odense Fjord Fyn er en del af den Syddanske Region med ca. 1,2 millioner indbyggere, hvoraf 400.000 bor på Fyn. Dette projekt er planlagt i den nordlige

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen. De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets struktur Ministeren Departementet Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Dagsorden 12. april 2016 Klokken 12:00 14:30 Strøjer Tegl

Dagsorden 12. april 2016 Klokken 12:00 14:30 Strøjer Tegl Dagsorden 12. april 2016 Klokken 12:00 14:30 Strøjer Tegl Sekretariat: Fynssekretariatet Jacob Pedersen jacpe@odense.dk tlf. nr. 40290393 1 Dagsorden 1. Godkendelse af referat af mødet i Borgmesterforum

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3 P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E 3 Indbydelse TIL PLANLOVSDAGE 2013 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-, miljø-

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Byudvikling i Aalborg

Byudvikling i Aalborg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Byudvikling i Aalborg Hvordan ser diskussionen om yderområder ud fra Aalborg Kommune? Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Næstformand i

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Ø-analyse N R. 4 a u g u s t 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Øresundsregionens muligheder for at blive

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere