BYPLAN NYT. 2. årgang maj ikke belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. 2. årgang maj 2004 3. ...ikke belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne..."

Transkript

1 BYPLAN NYT 2. årgang maj ikke belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne... På vej mod to regioner? side 4 To mulige scenarier: Et Danmark, der udvikler sig med to adskilte vækstregioner: Kronjyllandsregionen og Øresundsregionen. Udvikling af en samlet vækstregion Danmark, hvor den fynske region er stærkt integreret i de to nationale vækstcentre. Fyn i forandring side 6 Hvis folk vil bo i et tyndt befolket område, er det da en diskussion værd, om det bør være for egen regning og risiko... Festtale til det skæve Danmark side 8 En by skal give plads til de anderledes. Til en masse forskellige grupperinger og alternative kulturer. Faktisk er det også et spørgsmål om cool cash. Christianias fremtid side 13 og 15

2 ... intet belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne På vej mod to regioner? side 4 Hvis folk vil bo et tyndt befolket område, er det da en diskussion værd, om det bør være for egen regning og risiko Festtale til det skæve Danmark side 8 To scenarier: Et Danmark, der udvikler sig med to adskilte vækstregioner: Kronjyllandsregionen og Øresundsregionen. Udvikling af en samlet vækstregion Danmark, hvor den fynske region er stærkt integreret i de to nationale vækstcentre. Fyn i forandring side 6 En by skal give plads til de anderledes. Til en masse forskellige grupperinger og alternative kulturer. Faktisk er det også et spørgsmål om cool cash. Christianias fremtid side 13 og 15 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 2. årgang maj BYPLANNYT nr. 3 / 2004 (2. årgang) Redaktion Ole Damsgård (ansv.) Annette Thierry Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Årsabonnement i kr. incl. moms og forsendelse i Danmark Annoncer Annette Thierry Layout Karin Larsen Arkitektens Forlag Repro + tryk Arco Grafisk A/S Forside: Fotos fra Christianina: Nils Vest Kort: Nellemann konsulenterne og Fyns Amt ISSN BYPLANNYT udkommer med seks numre om året Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Fonden Realdania har ydet økonomisk støtte til artikelserien Planlægningens dogmer Byplanbiennale 2005 i Øresundsregionen ILL.: CHECK-IN ØRESUND, UID 2004 Øresundsregionen er vært for Den 6. Europæiske Byplanbiennale Biennalen er byplanlægningens svar på arkitekturbiennalen i Venedig, men flytter i modsætning til arkitekturbiennalen til et nyt sted hver gang. Biennalen har til formål at vise det ypperste inden for europæisk byplanlægning. Den 6. Europæiske Byplanbiennale vil blive afholdt d. 9, 10 og 11 juni 2005 på Arkitektskolen på Holmen i København. Afskedsreceptionen vil finde sted i det nye operahus, hvor Henning Larsen vil holde et kort oplæg om operahusets tilblivelse. Hovedtemaet for byplanbiennalen i Øresundsregionen er foreløbig formuleret meget bredt: Byens liv og boliger. Den 6. Europæiske Byplanbiennale i 2005 skal sætte Øresundsregionen på det byplanmæssige Europakort og give de bedste bud på, hvad Øresundsregionen kan tilbyde i europæisk perspektiv. Den første Biennale blev afholdt i 1995 i Lyon. Efter Lyon har der været afholdt biennaler i Rom, Emscher Park, Rotterdam og senest i Barcelona. Biennalens kerne er en konference med op til 900 deltagere, som vil være offentlige og private beslutningstagere og andre, som arbejder med byudvikling. I tilknytning til præsenteres en udstilling med bredere folkelig appel, et katalog og en hjemmeside. Der vil desuden være workshops, multimedieshows og events, samt forskellige andre arrangementer. Arrangører Værtskabet for Den 6. Europæiske Byplanbiennale varetages af et samarbejde mellem København, Frederiksberg, Malmø og Lund kommuner samt HUR og Copenhagen X. Dansk Byplanlaboratorium er sekretariat for biennalen. Kontakt For yderligere information, se Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside eller kontakt projektleder for Den Europæiske Byplanbiennale, Pernille Wahlgren på tlf eller Byplanprisen 2004 Hermed indkaldes forslag til Byplanprisen Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, et amt eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen uddeles til planlægning, som er udtryk for nytænkning og som samtidigt dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet.temaet er frit, hovedsagen er, at planlægningen er udtryk for udvikling. Byplanprisen kan f.eks. gives til særlige initiativer, som inddrager forskellige parter på en ny og inspirerende måde. Ud over konkrete afgrænsede projekter kan Byplanprisen også uddeles til planlægning, som har et mere strategisk sigte. Hvem kan indstille? Forslag kan indstilles af planmyndigheden selv eller af foreninger, organisationer eller privatpersoner. De detaljerede regler om Byplanprisen kan ses på Hvordan indsendes forslag? Forslag til Byplanprisen indsendes ved at udfylde og indsende et skema med nogle få basisoplysninger eventuelt suppleret med forskellige bilag efter behov. Skemaet kan downloades fra eller rekvireres på telefon Frist: Forslag skal være Dansk Byplanlaboratorium i hænde senest mandag den 2. august kl. 12.

3 BYPLAN NYT LEDER DET NYE DANMARK? Så kom det, regeringens udspil til en ny kommunalreform. Mere vidtgående end de fleste havde forestillet sig, og på en gang både en vidtgående decentralisering og en betydelig centralisering. Forslaget er klart nok mødt med begejstring fra kommunernes side. Kommunerne har fået alt og mere end de kunne drømme om. Dansk Industri er også tilfredse med at få al plan- og miljøkompetence samlet i kommunerne. Danmarks Naturfredningsforening er slet ikke begejstrede. De peger på, at sporene fra decentralisering af landzonekompetencen skræmmer. Mandag Morgen kalder det sjusk med fremtiden. Der er alt for mange uafklarede spørgsmål. Optikken fokuserer for snævert på kommunerne. Statens rolle og det regionale aspekt er ikke ordentligt belyst. På planlægningsområdet lægger forslaget op til en kanon udfordring for kommunerne. Kommuneplanen bliver den samlende plan for både det åbne land og for byerne. Det kan der være mange gode takter i, og på sigt kan det betyde en revitalisering af den kommunale planlægning af dimensioner. Nedlæggelsen af amterne betyder, at der bliver rift om de forholdsvis få amtslige medarbejdere med spidskompetencer på plan- miljø- og naturområdet. Dette turde være en beskeden trøst for de amtslige planlæggere, der nu må se i øjnene at deres arbejdsplads nedlægges. Om det er ressourcemæssigt hensigtsmæssigt og praktisk muligt beskæftiger regeringsudspillet sig ikke med. Den regionale samordning forestiller man sig tilsyneladende alene skal varetages gennem kommunernes mulighed for at nedlægge veto mod hinandens planer. Der skal oprettes vækstfora organer til samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv men disses rolle i forhold til den fysiske planlægning tales der ikke om. Mest grelt bliver det i hovedstadsregionen, hvor kun én ting står klart: Det hidtidige ret svage Hovedstadens Udviklings Råd nedlægges. Intet foreslås i stedet, hvilket kan betyde, at et sammenhængende bysamfund med mere end 1,5 mio. indbyggere fremover skal styres af måske selvstændige kommuner. Miljøministeren understregede ved fremlæggelsen af regeringens forslag gang på gang, at det nye system skal gennemføres uden forringelser på natur- og miljøområdet, og at staten ville tage ansvaret for dette meget alvorligt. Miljøministeriets foreløbige bud er, at de enkelte love skal detaljeres, at de nuværende brede rammelove skal suppleres med bestemmelser om indhold og normer, f.eks. ligesom detailhandelsbestemmelserne. Regeringens forslag er dermed et brud med hidtidige bærende principper i planlovgivningen, hvilket kan betyde, at det hele bliver mere jura-tungt og mere statisk. Samlet kan man sige, at regeringens forslag på trods af alle bestræbelser på forenkling rejser en lang række spørgsmål. Spørgsmål, som skal afklares i løbet af de kommende uger, og som får afgørende betydning for, om forslaget på en række områder betyder et kæmpe tilbageskridt for planlægningen. Ole Damsgård

4 4 BYPLAN NYT PÅ VEJ MOD TO REGIONER? Kortene illustrerer en teoretisk luftliniependling, baseret på pendling mellem sogne. Derfor følger pendlingsmønstrene ikke det præcise forløb af f.eks. motorvejene. En stor del af den viste pendling over Kattegat går i praksis over Storebælt (Århus-København). De to øverste kort viser, hvor mange pendlere der passerer igennem et geografisk område på 2x2 km. De to nederste kort viser standardafvigelserne i 2002 for pendlere med alene grundskoleuddannelse og pendlere med lange, videregående uddannelser. Dermed viser kortene, hvor der er særlig mange af de pågældende pendlere i forhold til samtlige pendlere.

5 BYPLAN NYT En analyse af pendlingsmønstret i henholdsvis 1982 og 2002 illustrerer, at der er sket en kolossal stigning i pendlingen mod de store bysamfund, hvorimod pendlingen over Storebælt fortsat ligger på et relativt lavt niveau. Der tegner sig to funktionelle regioner med Storebælt som skillelinien og to sammenhængende, funktionelle storbysamfund i henholdsvis København og Århus-Trekantområdet-Odense. Niels Helberg har talt med adjunkt Thomas S. Nielsen og adjunkt Henrik Harder Hovgesen fra det forskerteam, der laver analysen. PROJEKTET Materialet stammer fra forskningsprojektet Byen, vejen og landskabet, der er et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Universitet, Vejdirektoratet og Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Projektet støttes desuden af Fonden Realdania. I projektets første fase kortlægges de sidste 20 års pendlingsmønstre, og byudviklingen langs motorvejene kortlægges.til det formål er bl.a. udarbejdet nogle kort, som viser pendlingstætheden geografisk fordelt efter hvor mange pendlere, der passerer gennem et givet område. Pendling forstås her som boligarbejdsstedtrafik over sognegrænser. STIGENDE PENDLING TIL DE STORE BYER Kortene fra henholdsvis 1982 og 2002 viser en markant udvikling. Omfanget af den samlede pendling er langt større i Den rettes mere og mere mod de store byer, og den definerer nogle funktionelt sammenhængende byområder, hvoraf det mest tydelige ligger på aksen mellem Århus og Odense. Denne udvikling afspejler, at flere og flere arbejdspladser koncentreres i de større bysamfund, og at flere og flere benytter sig af muligheden for at bo langt væk fra arbejdspladsen. MOTORVEJENES BETYDNING Ifølge Thomas S. Nielsen er der en relativt god sammenhæng mellem motorvejsnettet og pendlingsmønstret. Det betyder ikke nødvendigvis, at motorveje definerer pendlingsmønstret, men måske snarere at motorvejene er placeret, der hvor pendlingen er størst. Pendlingen hænger først og fremmest tæt sammen med den øgede motorisering. Motorvejene har snarere forstærket en udvikling, der allerede var i gang. Kortene viser tre tydelige afvigelser fra denne tendens. Den sønderjyske motorvej fra grænsen til Kolding har ikke medført en stor vækst i pendlingen. Det kan skyldes, at der ikke er store byer syd for Kolding, der kan bidrage til pendlingen. Omvendt har der været en betydelig udvikling på strækningen Skive-Viborg-Århus, som ikke har en motorvejsforbindelse, men som alligevel får en stigende funktionel tilknytning til det samlede østjyske storbyområde. forsigtigt konkludere, at der heller ikke med denne analyse er belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne ved at flytte arbejdspladser ud fra de større byer. Derimod kan en motorvejsforbindelse styrke en eksisterende udvikling for større bysamfund, der ved hjælp af motorvejen får bedre adgang til et større arbejdsmarked. STOREBÆLT SOM BARRIERE Den tredje iagttagelse går på, at Storebælt fortsat er en barriere for pendlingen. Den lokale pendling mellem Vestsjælland og Østfyn er stadig meget beskeden, hvorimod der sker en vis storbypendling over Storebælt, primært via jernbanen. Denne udvikling hænger formentlig tæt sammen med broafgifterne for biltrafikken, som stadig lægger en dæmper på pendlingen mellem Fyn og Vestsjælland. Pendlingen over Storebælt er dog større end kortet viser, idet kortet er baseret på luftliniependling. Det medfører bl.a. at den viste pendling over Kattegat også indeholder den del af Storebæltspendlingen, der går mellem Århus og Københavnsområdet. En opdeling af det samlede pendlingsmønster på uddannelsesbaggrund viser store og interessante forskelle. Det viser sig, at folk med lange, videregående uddannelser har et helt andet pendlingsmønster end folk, der kun har grundskoleuddannelse. Kort fortalt viser pendlingsmønstret for de lavere uddannede en traditionel pendling fra oplandet ind til hovedbyen, mens de højtuddannedes pendling løber mellem hovedbyerne i aksen København-Aalborg. Lidt firkantet gælder det, at de højtuddannede både bor og arbejder i store byer, men ikke nødvendigvis de samme. Der er således en betydelig pendling af højtuddannede over Storebælt. Det ser således ud til, at både arbejdsmarked og boligmarked for de højtuddannede koncentrerer sig om de store byer. DEN IGANGVÆRENDE UDVIKLING FORSTÆRKES De to forskere understreger, at det er for tidligt i projektet at konkludere noget om motorvejenes indflydelse på væksten. Undertegnede tør dog godt forsigtigt konkludere, at der heller ikke med denne analyse er belæg for hypotesen om, at motorveje kan skabe vækst i tyndt befolkede egne ved at flytte arbejdspladser ud fra de større byer. Derimod kan en motorvejsforbindelse styrke en eksisterende udvikling for større bysamfund, der ved hjælp af motorvejen får bedre adgang til et større arbejdsmarked. Der synes således at være god fornuft i, at mange mindre kommuner satser entydigt på bosætning frem for arbejdspladser. UDVIKLINGSPLAN FOR DET JYSK-FYN- SKE BYBÅND? Med udviklingen af to store funktionelle regioner sættes der nye store krav til den regionale planlægning. Det kunne være en nærliggende tanke at sætte en samlet udviklingsplan i gang herunder en samlet plan for den kollektive trafik for hele bybåndet mellem Århus og Odense. Niels Helberg, sociolog og seniorkonsulent Projektet Byen, vejen og landskabet er nærmere beskrevet på hjemmesiden

6 6 BYPLAN NYT Claus Bjørn Billehøj og Peter Schultz Jørgensen fra planlægningsafdelingen, Roskilde Kommune, diskuterer den planstrategi, der fremgår af Fyns Amts debatoplæg til regionplanen ILL.: PULS-FYN ANALYSEN, FYNS AMT FYN I FORANDRING EN REGION I VÆKST Fyns Amt har udarbejdet et debatoplæg som forberedelse til Regionplan De går grundigt til værks på Fyn. Planstrategien eller debatoplægget Fyn i forandring en region i vækst er baseret på en større analyse af Fyns udfordringer og muligheder, kaldet PULS-FYN. FORSKELLE PÅ FYN Fyns Amt erkender, at der er vanskeligheder for Fyn. Det konstateres for eksempel, at Fyn tabte pusten fra omkring , da f.eks. befolknings- og beskæftigelsesudviklingen fladede ud, selvom det var på det tidspunkt, opsvinget tog fart andre steder i landet. Fyns Amt er bevidst om, at der ikke kan gives et klart svar på, hvad der skete, men kan alene konstatere, at dette dyk tidsmæssigt faldt sammen med åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. Udviklingen foregik andre steder end på Fyn på trods af broen. Det bør man måske tænke over på Lolland og Falster i for- bindelse med beslutningen om en evt. Fehmernforbindelse? Amtet konstaterer endvidere, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige dele af Fyn udvikler sig. Vestfyn og Middelfart udvikler sig godt og i samspil med Trekantområdet, hvor der er mere fart på.til gengæld går det ikke godt på Sydøstfyn med Svendborg, men generelt tegner der sig et billede af, at de store kystbyer dog klarer sig bedst. FYN MELLEM TO VÆKSTREGIONER Fyns Amt ser ikke Fyn som en ø, der er isoleret fra omverdenen.tværtimod anses det som en fast forudsætning, at udviklingen i det øvrige Danmark er af afgørende betydning for Fyn. I det perspektiv ser Fyns Amt to scenarier for sig: Et Danmark, der udvikler sig med to adskilte vækstregioner: Kronjyllandsregionen og Øresundsregionen. Udvikling af en samlet vækstregion Danmark, hvor den fynske region er stærkt integreret i de 2 nationale vækstcentre. Amtet har øje for, at Fyn er placeret midt imellem to vækstregioner, og formulerer i planstrategien en FYN Vision: Fyn samler Vest- og Østdanmark. Derfor peges på, at: Der skal etableres et samarbejde med naboregionerne inden for erhverv, uddannelse og forskning, infrastruktur med videre. Der skal satses på stærkere international orientering og netværksskabelse. Odense skal bakkes op som hovedby i Syddanmark. Det interregionale samarbejde er altså afgørende for Fyns Amt. Det er nok et uomgængeligt forhold. Det kan endvidere indikere, at selv de nye regioner, der er på teg-

7 BYPLAN NYT nebrættet i forbindelse med en kommende strukturreform, ikke vil udgøre den naturlige ramme for de udviklingsfelter, som Fyns Amt peger på.amtet ser det regionale perspektiv i en større målestok. STYRKEPOSITIONER Fokusering på og udvikling af de fynske udfordringer og styrkepositioner for vækst er måske det centrale indsatsområde for at nå for at bruge amtets egen overskrift et Fyn i forandring. Derfor kan det umiddelbart undre, at vægtningen heraf ikke er højere og mere skarp. For eksempel konstaterer amtet, at Fyn har gode forudsætninger for vækst inden for viden- og oplevelsesøkonomien. Men hvor er Syddansk Universitet? Landets netop nu måske bedste universitet er centralt placeret i Odense, men det fremstår ikke som værende den centrale løftestang i ambitionen for at sikre regional vækst i videnøkonomien? Det kan undre, når Fyn ser sig selv som en kommende central aktør i videnøkonomien. ODENSE ERKENDT SOM DRIVKRAFT Omvendt har Fyn taget et opgør i forhold til Odenses position med konstateringen af, at Odense alene kan og derfor skal være drivkraft, i udviklingen af Fyn. Det er en god og vigtig erkendelse, at det er det regionale perspektiv og dermed Odense, der skal i fokus frem for det lokale alene derved kan Fyn bringe sig fremad. Igen er konsekvensen dog ikke klar. De lokale indsatsområder, der listes, er gode og fornuftige men er for de flestes vedkommende blot udtryk for traditionelle målsætninger i en traditionel økonomi. De udgør ikke hver for sig (eller samlet) et udtryk for nye tanker/- organiseringer med videre, der for alvor kan bringe Fyn frem. Der nævnes adskillige konkrete planer, primært med afsæt i de kvaliteter, der findes i forvejen. Der rejser sig dog et centralt spørgsmål. Er det for at trække højtuddannede til Fyn eller for at skabe et godt hverdagsliv for de fynboer, der bor på øen i dag? Det gør en betydelig forskel i forhold til opstilling af mål, og virkemidlerne vil vel også afhænge af målgruppen. PRIORITERING NØDVENDIG Fyn i forandring en region i vækst er et grundigt stykke arbejde med baggrundsanalyser, visioner og mange gode forslag. Nok også for mange. Ikke fordi de ikke hver især er vigtige og nødvendige, men de kan ikke alle prioriteres på samme niveau og samtidig. Hvis der virkelig skal rykkes, tænkes strategisk og fokuseret, er det nødvendigt med fokusering og prioritering i forhold til nogle få nøglepunkter. Det kan være i selve regionplanen eller i en eller flere selvstændige strategier. Selvom det er et oplæg til en regionplan, som selvfølgelig skal opfylde lovkrav, så er der alligevel plads til prioritering eller må- ske vedtagelse af en selvstændig udviklingsstrategi for Fyn. Fyn i forandring efterlader et andet spørgsmål i forhold til de foreslåede tiltag. Hvordan skal det gøres, og hvem gør det? Svaret på dette spørgsmål vil afgøre, om de gode intentioner bliver realiseret og med hvilket resultat. Ved at pege på løsninger herunder de nødvendige organiseringer og aftaler med aktører vil man være nået et langt stykke i bestræbelserne på en forandring af Fyn. Claus Bjørn Billehøj, kulturgeograf Peter Schultz Jørgensen, arkitekt Analysen PULS-FYN og debatoplægget Fyn i forandring en region i vækst kan ses på Fyns Amts hjemmeside HVEM SATSER MAN PÅ? Endelig ser Fyn helt rigtigt, når det flere steder i planstrategien konstateres, at erhvervspolitik også handler om rammebetingelser som gode bymiljøer med videre. Der satses især på en strategi for bosætning som en vej til erhvervsudvikling. Amtet konstaterer meget rigtigt, at man snart alle steder satser på strategier, der fremmer bosætning og især på tiltrækning af højtuddannede, som angiveligt bliver afgørende for regionernes udvikling og vækst. I denne situation skal der noget særligt til, og derfor hedder det: Den fynske region skal derfor gøre en forskel i forhold til de andre regioner. Den fynske region skal kunne tilbyde noget unikt, og noget der adskiller sig fra de andre regioner. Men hvad er det? ILL.: PULS-FYN ANALYSEN, FYNS AMT

8 8 BYPLAN NYT DOGME FOTO: NILS VEST FESTTALE TIL DET SKÆVE DANMARK Med regeringens landsplanredegørelse er forestillingen om et Danmark i balance igen på dagsordenen. Spørgsmålet er, om retorikken er tomt vås. Hvad ligger der egentlig i dogmet om balance? Hvad er det, der skal være i balance, når vi taler om Danmark? Er det erhvervsmuligheder eller levestandard? Indtægter eller reel forbrugsmulighed? Skatteprocent eller service? Markedet sørger for, at huspriserne er så lave i udkantsområderne, at en familie dèr kan have mere tilovers til forbrug efter skat og boligudgift, end en familie i København. Skatteudligningen sørger for, at de offentlige kerneydelser kan have nogenlunde samme standard i alle kommuner (naturligvis bortset fra de forskelle, der følger af forskellig befolkningstæthed.) Så hvis det er konkurrenceevne og erhvervsmuligheder, der er skævt fordelt gør det så noget? BYPLANNYT har talt med sociologen Henrik Dahl, historikeren Søren Mørch, arkitekten og byplanhistorikeren Arne Gaardmand samt formanden for Det Skæve Danmark, borgmester Flemming Eskildsen.

9 BYPLAN NYT DOGME Perlen, Christiania. Det langsomme liv som alternativ? Titlen på regeringens landsplanredegørelse Et Danmark i balance lyder som en overskrift, venstrefløjen kunne have valgt. Den leder tankerne i retning af bæredygtighed, økologi og et land i fordelingsmæssig harmoni. En tilstand, der lyder for god til at være sand, og uanset politisk observans er det umuligt at argumentere for det modsatte: ubalance. Balance er per definition noget positivt. Noget alle kan være enige om. Og det er måske også regeringens hensigt med landsplansredegørelsen at signalere noget, ingen rigtig kan gribe fat om? HVOR LIGGER BALANCEPUNKTET? Balance-retorikken er i hvert fald noget sludder, for hvad består balancen i, hvor ligger balancepunktet, og har det nogen sinde eksisteret? spørger sociologen Henrik Dahl. Balanceforestillingen består ikke banalitetstesten, som siger, at et udsagn er banalt, hvis ikke det giver mening at mene det modsatte. Og det er jo ikke muligt her. Historikeren Søren Mørch mener på linje med Dahl, at det er noget vås. Retorikken udspringer af billedet af et land, der har eksisteret i 1000 år. En romantisk idé om en nation, hvor folket nærmest er groet op af jorden, hvor folket og jorden hører sammen til evig tid. Og ingen evighed uden balance.alt skal være, som det altid har været, ellers kan det ikke bestå til evig tid, lyder Mørchs udlægning af dette nostalgiske slagord. Appellen ligger i forestillingen om, at man kan standse historien, og at der ikke altid har været skævheder i landet. Men det har der altid været, og det vil der altid være. Der er ikke noget balancepunkt jo, der er over fem millioner balancepunkter i Danmark, og så kan alle hver især vælge det, de får det største økonomiske tilskud ud af, siger Søren Mørch. Formanden for foreningen Det skæve Danmark, borgmester Flemming Eskildsen, falder heller ikke for regeringens slagord om et Danmark i balance, selv om han hører til den fløj, hvor ordet balance er den sødeste poesi. Foreningen tæller 102 danske kommuner, der føler sig voldsomt forfordelt sammenlignet med de store byer og især Østdanmark. Vi kan sige ja til overskriften, men ikke til indholdet. Landsplanredegørelsen flytter ikke noget som helst, siger Flemming Eskildsen, der på lige fod med foreningens øvrige medlemmer føler sig magtesløs over for den affolkning, som landkommunerne i øjeblikket oplever. Ifølge Eskildsen går vejen til et Danmark i balance først og fremmest gennem muligheden for at tiltrække virksomheder til landkommuner ved at kunne tilbyde lempeligere vilkår. Balance-retorikken er i hvert fald noget sludder, for hvad består balancen i, hvor ligger balancepunktet, og har det nogen sinde eksisteret? ER SKÆVHED OK? Søren Mørch konstaterer blottet for nostalgi at folk nu en gang flytter derhen, hvor de andre er, og hvor der er sjovt at være. Uden usikkerhed i stemmen spørger Henrik Dahl, om det overhovedet giver mening, at der bor mennesker i udkantsområder for eksempel i Vestjylland. Det er for dyrt i tilskud, det koster milliarder af kroner, og pengene kunne formentlig bruges bedre. Hvis folk vil bo i et tyndt befolket område, er det da en diskussion værd, om det bør være for egen regning og risiko, siger Henrik Dahl, der ikke kan se noget forkert i et tiltag, hvor staten for eksempel udlægger hele Vestjylland til svineproduktion. Men sådan går det næppe. Politikerne på Christiansborg står til regnskab for deres bagland ude i det skæve Danmark, og det er uden tvivl forklaringen på, at balance-temaet optræder i selve overskriften på regeringens landsplan. Slagordet Danmark i balance var fremme i en kort periode omkring 1975 dengang formuleret som ligelig udvikling. Men tankerne nåede ikke at få fodfæste, før planlægningsdebatten igen blev domineret af filosofien om Det Store H med de store byer i centrum og en trafikal struktur, der ligger nedfældet som et gigantisk H på Danmarkskortet. Det Store H tog udgangspunkt i ønsket om at styrke udviklingen omkring Kolding, Fredericia og Vejle byer der tilsammen kunne danne en vestdansk storby og Fra artiklen Vækstens nye Danmarkskort, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin 3/2004. GRAFIK: BERLINGSKE TIDENDE NYHEDSMAGASIN, CLAUS LUNAU

10 10 BYPLAN NYT DOGME De fire kort: Kortlægning og Analyse af Byernes Udfordringer, Erhvervs- og Boligstyrelsen / Nellemann konsulenterne, Strukturkommissionens fremskrivninger af befolkningstal de næste 40 år fordelt på regioner: Storkøbenhavn, i dag 1,2 mio., vil vokse med 20%. Øvrige Sjælland samt Østjylland vil vokse, men ikke så kraftigt. Øvrige Jylland og Fyn vil få et fald på 10%. Baseret blandt andet på tal for kvinder i den fødedygtige alder samt for ældre. være modvægt til København. Denne filosofi antager, at væksten breder sig som ringe i vandet ud til de mindre byer, og at byvæksten avler social fremgang, kulturel aktivitet og menneskelig lykke. Men så tog udviklingen til alles forbavselse fart i Midt- og Vestjylland, og omkring industri-arbejdspladser forsvandt fra København, siger Arne Gaardmand, arkitekt og tidligere kontorchef i Planstyrelsen. Han mener ikke, at balance-temaet er et dogme i dansk planlægningsdebat. Dogmet er tværtimod filosofien om vækst. Om kraftcentre og Det Store H. LIGELIG UDVIKLING IGEN Begrebet ligelig udvikling kom ifølge Gaard- mand ind i debatten et stykke tid efter lands- og regionplanloven fra 1973, som netop pointerede, at landets areal- og naturressourcer skulle udnyttes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder med henblik på at fremme en ligelig udvikling i landet. Formuleringen kom ind ved lovforslagets sidste behandling i Folketinget og havde baggrund i en debat om landsbyer og lokaliseringspolitik. Og det ordvalg var afgørende for, at Venstre kunne tilslutte sig lovforslaget. Hvad der nøjagtig skulle forstås ved ligelig udvikling, er der ingen, der rigtig ved, men det var noget, de fleste kunne tilslutte sig uden at blive forpligtet, siger Arne Gaardmand. I dag ser det dog ud til, at Venstre med balance-retorikken vender tilbage til lignende tanker, og der er muligvis tilløb til noget positivt med dialogprojekterne om et Danmark i samarbejde, hvor hver region...om det overhovedet giver mening, at der bor mennesker i udkantsområder skal udvikle sine kvaliteter, og hvor samspillet mellem byerne er afgørende. I redegørelsen bebuder regeringen, at der vil komme dialogprojekter om regional udvikling sammen med amter og kommuner og andre aktører i yderområderne, så landsdelene og byerne og deres oplande bringes i balance. Målet er at sikre ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Men spørgsmålet er, om man kan styre udviklingen, når det kommer til stykket. Arne Gaardmand mener, at man højst kan korrigere den. Det afhænger af, om man vil gå med til en politisk styring af erhvervslivets placering, og det tror jeg ikke, at hverken en socialdemokratisk eller borgerlig regering ønsker. Og så længe man ikke har meldt ud, hvilke instrumenter man vil anvende, er det umuligt at forudse, om balance-retorikken i virkeligheden kun er en besværgelse. ILDSJÆLE ER IKKE NOK Landsplanredegørelser skaber sjældent heftig debat. Med undtagelse af 1979-redegørelsen, der var ved at vælte den daværende socialdemokratiske regering, fordi den gav udtryk for, at byer under 5000 indbyggere groft sagt måtte sejle deres egen sø. Fremover kunne de ikke forvente offentlig støtte til boliger, arbejdspladser eller service, der havde andet end lokal karakter. Det tolkede medierne som et brutalt farvel til landsbyen.

11 BYPLAN NYT DOGME Det afhænger af, om man vil gå med til en politisk styring af erhvervslivets placering Og så længe man ikke har meldt ud, hvilke instrumenter man vil anvende, er det umuligt at forudse, om balance-retorikken i virkeligheden kun er en besværgelse Men også den gang kom Venstre på banen i skikkelse af Sven Erik Hovmand. Han krævede mere decentralisering og nærdemokrati og fremsatte et lovforslag mod den centralisering, som landsplanredegørelsen var udtryk for, og opfordrede regeringen til at respektere de udbredte ønsker om sikring af landsbyernes og de små bysamfunds fremtidsmuligheder. Hovmand fik tilslutning fra alle partier i Folketinget minus Socialdemokratiet og Retsforbundet og tvang dermed regeringen til at fremsætte et forslag med hans formuleringer. Regeringens image som de små kommuners beskytter er mere et festtale-fænomen end en realitet, mener borgmester Flemming Eskildsen og Det Skæve Danmark. Regeringen forestiller sig, at balancen skal opnås uden lovgivning og forventer, at ildsjæle skal redde situationen i yderkantsområderne, sukker Flemming Eskildsen. Landsplanredegørelsen konstaterer en masse fakta, men den giver overhovedet ingen anvisninger på, hvordan de små kommuner skal klare sig. En ting er sikkert: Ildsjæle er langt fra tilstrækkeligt. Eskildsen mener, at de rige kommuner malker staten. I 2002 lå de samlede bloktilskud på 22 milliarder kroner heraf fik hovedstadsområdet 8,5 milliarder. De store byers vækst skyldes blandt andet offentlige investeringer. Vi har betalt vores del af gildet, og nu vil vi også have noget tilbage. Det her skal dog ikke betragtes som tiggeri, men om en rimelig anmodning om hjælp til selvhjælp, siger Flemming Eskildsen. ERSTATNING TIL KEDELIGE STEDER Det skæve Danmark ønsker kompensation til erhvervsvirksomheder for det slæb, der er forbundet med at slå sig ned i et område med kun udsigt til marker og skove for eksempel via afgiftslettelser. Foreningen forestiller sig også, at nogle kommuner får eneret på et studium og dermed bliver i stand til at tiltrække studerende fra hele landet. Flere og bedre veje og gunstige lånevilkår står også højt på ønskelisten sammen med forslaget om at give offentligt ansatte noget ekstra for at flytte ud på landet. Det gælder om at fastholde eller endda øge befolkningen i provinsen. Udkanterne skal også have chancer for at følge med i den rivende udvikling. Men vi er oppe imod nogle holdninger om, at samfundet ikke har råd til at sprede ressourcerne og have vækst alle steder, siger Flemming Eskildsen og refererer til en politisk ømtålelig rapport fra Erhvervs og Boligstyrelsen. Rapporten Byernes udfordringer understreger, at byerne i endnu højere grad end tidligere bliver drivkraften i udviklingen. Derfor skal byerne styrkes og politikerne afholde sig fra at dele sol og vind lige mellem land og by. Historikeren Søren Mørch siger det på en lidt anden måde: Der er ikke nogen rationalitet i et Danmark i balance. Man kan ikke planlægge ud fra en naiv forestilling om, at vi alle sammen kan blive lige rige, uanset hvor i landet vi bor. Og jeg kan derfor heller ikke se, hvorfor man skal have erstatning, bare fordi man bor et kedeligt sted. Det er i hvert fald ikke noget, det offentlige behøver at blande sig i. Carsten Juul, journalist, cand. jur. Se også omtalen af rapporten Byernes udfordringer side 15

12 12 BYPLAN NYT DEBAT FLERE PLANOPGAVER TIL KOMMUNERNE KL om ønsker til planlægningen efter kommunalreformen. (Red. slut 26/4-04) På planområdet varetager amterne i dag den regionale planlægning og arealreguleringen for det åbne land. En naturlig følge af den brede kommunemodel vil være, at en række af amternes opgaver på planområdet flyttes til kommunerne. Forestiller man sig, at kommunalreformen ender i kommuner, så vil kommunerne i gennemsnit være på ca km 2.Til sammenligning udgør Århus Kommune f.eks. 469 km 2, øen Falster 514 km 2 og Københavns Amt 528 km 2. Hvis kommunerne fremover i gennemsnit bliver på størrelse med de mindste af de nuværende amtskommuner, så må det naturligt føre til en væsentlig revision af, hvad der i den nye struktur anses for spørgsmål af regional betydning. For borgerne er tilhørsforholdet til henholdsvis by- eller landzone ikke afgørende for, hvad der opleves som lokale problemstillinger. Derfor bør planlægningen for land og by i højere grad tænkes sammen i en kommuneplan, der også omfatter temaer som f.eks. bynær natur samt naturforvaltning og -genopretning inden for kommunens grænser. Desuden vil det være en fordel at overføre f.eks. planlægningen for detailhandel samt beliggenheden af visse forurenende virksomheder, turisme/fritidsanlæg samt offentlige institutioner til kommunerne. Placeringen af mange af disse anlæg kræver et lokalkendskab, som det ikke kan forventes, at meget større regioner vil være i besiddelse af. Samtidig er der tale om sager, der har stor borgerinteresse. Kommunerne er som den myndighed, der er tættest på borgerne, bedst klædt på til at etablere en god dialog om beliggenheden af f.eks. støjende anlæg osv. Vi har allerede fundet en god form for kommuneplanerne. Men kommuneplanerne kan altså blive styrket yderligere ved at inddrage en bredere vifte af temaer, der har lokal interesse. Kommuneplanen bør være et samlende dokument for planlægning og udvikling af kommunen som helhed ikke for byområderne alene. Det medfører, at der er behov for at nytænke, hvad en regionplan skal være fremover. Det kunne være to papirer: en arealregulerende plan, hvorefter man blandt andet kan få placeret forskellige upopulære anlæg, som der kun skal være ét eller få af i regionen, og en regional udviklingsstrategi, hvor indholdet i de fleste tilfælde ikke vil have særlig sammenhæng til arealregulering, men eksempelvis kan handle om ønskede balancer i udbud og efterspørgsel af arbejdskraft med forskellige kompetencer i regionen. Der er i dag en intern konflikt i regionplanen. Den arealregulerende del vedrører jo forhold, som man ved hjælp af planen søger at forbyde eller begrænse. Det passer ikke særlig godt ind i en plan for en regional udvikling, hvor man ikke skal fokusere på forbud og begrænsninger, men i stedet på behov og muligheder. Det er naturligt, at man fremover skiller disse to ting ad i hvert sit dokument. Kåre Jakobsen, fuldmægtig, KL KL foreslår, at placeringen af følgende faciliteter overgår fra regionplanen til kommuneplanen: forurenende industrivirksomheder, rensningsanlæg, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og for svarets øvelsespladser mv. større butikker og butikscentre feriehoteller, campingpladser, golf baner, lystbådehavne, regionale idrætsanlæg, regionale udflugtsstier, kolonihaver mv.

13 Øverst: Fra høringen, der gennemførtes som en retssag, med anklager, forsvarer og nævninge (folk i salen). Nederst: Et stort fælles Christiania-projekt var Bundmødet, afholdt mens der var EU-topmøde i Bellacentret i dec BYPLAN NYT Christiania Citater fra Akademirådets høring om Christiania den 12. marts (Berl., ) En by skal give plads til de anderledes. Til en masse forskellige grupperinger og alternative kulturer. Faktisk er det også et spørgsmål om cool cash. Professor Jens Kvorning, Kunstakademiets Arkitektskole FOTO: NILS VEST CHRISTIANIA SOM MODEL? Den februar afholdt foreningen Pla- Net og laboratoriet Supertanker en konference om Christianias fremtid. Konferencen hvori deltog embedsmænd fra stat og kommune, politi, christianitter, socialrådgivere, arkitekter, studerende og hvem der ellers ville resulterede i et Charter for fremtidens Christiania. Byplannyt har klippet i charteret. CHRISTIANIA SOM SAMFUNDSEKSPE- RIMENT Vision: En legeplads for folket Vi ønsker: Et Christiania som en åben legeplads med fri adgang for kreative og nytænkende kræfter Et Christiania som praktisk mulighedsrum for alternative livs- og organisationsformer, forankret i idealer om mangfoldighed og tolerance, menneskelig frihed og socialt ansvar Et Christiania, der som bydel kan være med til at udvikle det samfund, som Christiania selv er en del af. På legepladsen kan normer, spilleregler og formål for legen konstant forandres. Christiania må kunne sætte sig uden for relevante love, regler og bestemmelser, der begrænser legens mulighed for at variere sine forudsætninger (læs: byggelovgivningen, frednings- og naturbeskyttelsesloven mm.). HVEM SKAL BESTEMME HVAD OG HVORDAN Vision: Integration af Christiania, Christianshavn og Holmen til ét nærområde. Overførelse af ejerforhold vedr. Christiania til nærområdet NORMALISERING SOM BYPOLITIK Vision: Plads til ekstraordinære byrum og ekstraordinær bypolitik Vi ønsker et ideal for bypolitik, der rummer muligheden for at værdsætte det ekstraordinære og det irrationelle. Christiania er et ekstraordinært rum i byen, et troldspejl, hvor vi bliver konfronteret med vores egen normalitet Diskussionen er ikke kun vigtig for Christiania, men skal ses som et generelt ønske i en overordnet bypolitisk henseende For at videreudvikle og skabe ekstraordinære byrum kræves ekstraordinær bypolitik. Det er ikke nok at fokusere på fysiske forhold: Brugerne skaber rummet mere end formgiveren/planlæggeren. Derfor bør det politiske element tages alvorligt. Christiania er et af samtidens bedste eksempler på ekstraordinære byrum. Fjerner man dette, fjerner man en geografisk mødeplads for ekstraordinære tanker og ideer Charteret kan ses på eller A.T. FOTO: NILS VEST Christiania er boligmarkedets sikkerhedsventil. Og hvis man kender noget til ventiler, ved man, at sådan en skal man ikke skrue for fast til. Det kan føre til eksplosioner... Det er en meget alvorlig trussel mod boligområder præget af frihed og selvbyggerkultur, hvis der bliver et egentligt marked for handel med boligerne. De oprindelige beboere er typisk væk efter et eller to ejerskifter. Så har de ikke længere råd til at bo der. Der er brug for flere usædvanlige boligområder til mennesker, der ikke kan fungere i almindelige boligområder. Forskningschef Hans Kristensen, By og Byg Det paradoksale er, at Christiania er blevet så stærkt et brand på de samme præmisser, som gælder for virksomheder men udelukkende baseret på intuitiv intelligens. Propaganda McCann (Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin 3/2004) Se Kort Nyt om lovforslaget om Christianias fremtid mm side 14-15

14 14 BYPLAN NYT PLANDANMARK KALENDEREN Kalender over DB s arrangementer kan ses på DB s hjemmeside arrangementer vedr. planlægning kan ses på hjemmesiden under Begge opdateres løbende. Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til KORT NYT Amager Strandpark Naturklagenævnet har sagt nej til at ophæve fredningen af den del af Amager Strand, der efter Københavns Kommunes planer skulle anvendes til boligbyggeri. Boligbyggeriet skulle have bidraget til finansieringen af Amager Strandpark. Kommunen forsøger nu at skaffe de manglende 50 millioner kr. på anden vis. Bilkabyggeriet i Horsens kendt ulovligt Højesteret har stadfæstet landsrettens dom over Bilkabyggeriet i Horsens. De Samvirkende Købmænd (DSK) havde klaget til Naturklagenævnet over kommunens dispensation fra lokalplanen. Da Naturklagenævnet afviste klagen, anlagde DSK sag mod Naturklagenævnet. Landsretten gav DSK ret, hvorefter Naturklagenævnet ankede. Og Højesteret var altså enig med Landsretten. Der skal nu ske en fysisk eller en retslig lovliggørelse. En fysisk lovliggørelse kræver opsplitning af Bilka i mindre enheder samt en ombygning. En retslig lovliggørelse vil bevæge sig på kanten af loven, men muligvis vil man kunne finde præcedens i Svend Aukens tilladelse til et Bilka i Ørestaden, siger professor Peter Pagh fra Københavns Universitet. (JP ) FOTO: NILS VEST Hovedstadens Grønne Ring Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et fælles forslag om et udvidet grønt bælte omkring hovedstaden. Mads Lebech, formand for HUR er dog umiddelbart forbeholden, da forslaget efter hans opfattelse vil mindske mulighederne for at opfylde de kommende års store behov for boligbyggeri. Den 6. oktober afholder DN og Friluftsrådet i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium en Konference om en grøn og dynamisk hovedstadsregion. Danske planchefer 80 kommuner har dannet et netværk, Danske planchefer. Ideen er at netværket skal være et fælles fagligt og ledelsesmæssigt forum. Det skal udvikle ledelsesværktøjer, faget og det faglige netværk mellem danske kommuner, og det skal deltage i fora nationalt og internationalt. Der afholdes to møder om året. Mere oplysning Christiania Se også debat side 14 Regeringens lovforslag Den 31. marts fremsatte regeringen lovforslag om Christianias fremtid. Ifølge forslaget skal Christiania lovliggøres, ulovlige boliger skal rives ned og der skal bygges nyt. Det skal ske i dialog med Københavns Kommune og beboerne. De mennesker, der bor derude, skal have lov til at blive boende. Alle interesserede skal fremover have mulighed for at flytte ind. En fællesforvaltning kan evt. fortsat stå for børneinstitutioner, kulturinstitutioner, spillesteder og fællesarealer. Regeringen, DF og Kristendemokraterne står fast på at indføre den private ejendomsret på Christiania. Det udelukker ikke en fondsmodel, men det bliver ikke den model, som christianitterne har foreslået. Fondsmodellen Christianias advokater har udarbejdet en Fondsmodel. Christiania lægges ind under en fond med en bestyrelse, der er ansvarlig over for myndighederne. Fonden skal bl.a. administrere christianitternes kollektive rettigheder til området. Ideen har fået opbakning fra omkring 300 christianitter på et fællesmøde i marts. Afgørende for christianitterne er bevarelse af de kollektive rettigheder og af selvforvaltningen. Køreplan Loven vedtages inden sommer Derefter opsiges christianitternes kollektive brugsret til området med frist 1. Januar 2006 I samme periode udarbejder kommunen en ny lokalplan Christianitterne kan frem til årsskiftet 2005 anmelde deres individuelle rettigheder til f. eks. en bolig Fra 2006 til 2011 skal staten sælge byg- Pagoden ved voldgraven i Christiania

15 BYPLAN NYT ningerne og nye ejerforhold etableres Indtægterne herfra + et tocifret millionbeløb skal bruges til at genoprette fredede bygninger og bygge op til 250 nye lejligheder Ca. 20 boliger (på volden) skal på fem års sigt rives ned, evt. yderligere 40. Masteruddannelser på planområdet Masteruddannelser er akademiske videreog efteruddannelser på kandidatniveau. De tager udgangspunkt i samspillet mellem uddannelsens indhold og metoder og deltagernes forudgående uddannelse og erhvervserfaring. Formålet er at udvikle deltagernes praksiskompetencer enten i forhold til lederfunktioner eller faglige generalist- og specialistfunktioner. Master i Integreret Planlægning Geografisk Institut, Københavns Universitet Baggrund: De nye, forhandlingsbaserede måder at planlægge på med nye aktører, nye samarbejdsformer og nye metoder. Formål: At give deltagerne mulighed for at udvikle både deres planfaglige og personlige kompetencer. Planlæggeren skal kunne leve op til de nye krav samt få en bedre forståelse af sin egen rolle i forhold til planlægningens politiske dimensioner. Masteruddannelse i strategisk planlægning Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Byplanlægning. Formål: Uddannelsen kan anvendes med det specifikke formål at opbygge kendskab til strategisk planlægning, den kan bruges som ajourføring eller nyorientering af en tidligere gennemført planlæggeruddannelse, den kan anvendes til opnåelse af et internationalt overblik og den kan bruges som forberedelse til et ph.d. studium. Uddannelsen forventes påbegyndt 1. januar eller karch.dk Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning Institut for Økonomi, skov og landskab, KVL og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Uddannelsen sigter mod at kombinere og bygge bro mellem de traditionelle fagtraditioner samt at betragte udviklingen i landdistrikterne i bred forstand. Formål: At opbygge en grundlæggende og videnskabeligt baseret forståelse af vilkårene for landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning samt at udvikle de faglige færdigheder i forhold til at udarbejde helhedsløsninger. Master i kulturmiljø og landskabsanalyse Humanistisk institut, Århus universitet og Arkitektskolen i Århus Der er behov for en tværvidenskabelig tilgang til landskabsforvaltningen for bedre at kunne afveje af hensynet til naturværdier og kulturmiljø. Uddannelsen bygger på en humanistisk landskabsteori og fokuserer på tidsdybden i landskabet og mennesket som aktør i dette. Formål: At opbygge kompetencer inden for natursyn, landskabsopfattelse og kulturmiljø, analysemetoder samt tværvidenskabeligt perspektiv på nutidslandskabets historie. Master i landskabsøkologi Det naturvidenskabelige fakultet, Århus Universitet Formål:At give den enkelte en mere helhedsorienteret forståelse af landskabsøkologien samt at kvalificere den studerende til at analysere landskabsmæssige problemstillinger samt udfærdige løsninger på disse. ANMELDELSE Kortlægning og analyse af byernes udfordringer Udarbejdet af NIRAS Konsulenterne for Erhvervs- og Boligstyrelsen, 118 sider. Byernes udfordringer blev offentliggjort i slutningen af februar 2004 og fik en del medieomtale, fordi rapporten havde været tilbageholdt af Erhvervs- og Boligstyrelsen siden foråret 2003.Tilbageholdelsen skyldes ifølge Jyllands-Posten, at rapportens anbefalinger om at styrke byerne ikke er i overensstemmelse med regeringens politik og landsplanredegørelsen, der taler om et Danmark i balance. Berettiger denne opmærksomhed til yderligere interesse for rapporten og dens anbefalinger? Det synes jeg. Rapporten er ikke revolutionerende, men den er unik, fordi den samler alt, der har med byer og byers udvikling at gøre. Det gør den læseværdig. Byernes udfordringer lægger op til en grundlæggende debat om de udfordringer, de danske byer står overfor de næste år. Rapporten tager udgangspunkt i generelle samfundsmæssige udviklingsvilkår og giver et overblik over byplanlægningens brogede billede og koblingen (eller manglen på samme) mellem de tre politikområder: regional erhvervspolitik, bypolitik og fysisk planlægning. Byernes udfordringer opfordrer byerne til at være på forkant med udviklingen ved at definere deres styrker, svagheder, muligheder og trusler og træffe et strategisk valg om, hvad der skal satses på i fremtiden. Rapporten er derfor relevant i en tid, hvor de danske byer i særlig grad må finde ud af, hvor de står, og forholde sig til deres fremtid. Byernes udfordringer kan downloades gratis på: Marie Louise Madsen

16 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B Peter Hee pemh kolding 9 maj pemh

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 3 P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E 3 Indbydelse TIL PLANLOVSDAGE 2013 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-, miljø-

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

fra proces til resultat PLAN 09

fra proces til resultat PLAN 09 fra proces til resultat c v Arkitekt MAA med - 5 år som planlægger i stat og kommuner 20 år som planchef og teknisk direktør i kommuner 20 år som redaktør af BYPLAN 10 år som underviser på AAA og KVL 10

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. marts 2011 Sag 178/2008 (1. afdeling) De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere